Indhold BILBRANCHEN MARTS 2013

Transkript

1 Indhold Det hurtige brancheoverblik... 2 Prisindekset... 2 Omsætningen i branchen... 2 Forbrugerforventninger... 3 Bilhandlen... 4 Vurderinger og forventninger... 4 Nybilsalget... 5 Brugtsalgsudvikling... 7 Varebilsalget... 9 Lastbilsalget... 1 Eftermarkedet... 1 Vurderinger og forventninger... 1 Det europæiske marked... 12

2 Det hurtige brancheoverblik Prisindekset Nettoprisindekset er steget med 1,2 pct. fra januar 212 til januar 213. Det er den laveste stigning siden april 24 Nettoprisindekset er steget år for år siden indeksets begyndelse i 2. Hvilket er forventeligt i et samlet indeks. Generelt har stigningerne det seneste år dog ligget lavere end de forrige år. I januar 213 lå indekset på 129,7, hvilket er,3 pct. lavere end i december 212, men 1,8 pct. højere end i januar 212. Altså er indekset, som normalt, steget på årsbasis. Men vi taler om den laveste indeksstigning i en måned, sammenlignet med samme måned året før, siden april 24. Nettoprisindeks Indeks 2 = Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Prisindekset for personbiler lå i januar på 117,5, hvilket er en meget beskeden stigning på,2 pct. siden januar 212. Indekset for reservedele og tilbehør lå på 125,6 i januar, svarende til en stigning på 1,5 pct. siden januar sidste år. Det er den laveste stigning år for år siden juli 211. Indekset for service og reparation er fortsat stigende og lå i januar på 154,3, en lille stigning på,3 pct. i forhold til december og på 1,5 pct. siden januar sidste år. Omsætningen i branchen For den samlede danske bilbranche faldt omsætningen i 212 Vi har endnu ikke modtaget tallene for 4. kvartal 212 på de enkelte branchekoder, men de overordnede branchetal for hhv. bilhandlen og eftermarkedet er på plads og viser følgende: Indenlandsk salg (mio. kr.) Ikke sæsonkorrigeret Pct. ændring Eftermarkedet ( ) % Bilhandlen (45.1) % Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Den indenlandske omsætning er faldet med 5 pct. på eftermarkedet og med 6 pct. i bilhandlen. Hvis vi sammenligner de enkelte måneder i 212 med samme måned i 211, er salget faldet i 8 ud af 12 måneder både i den samlede bilhandel og på eftermarkedet. Der er dog forskel på de enkelte dele af branchen når tallene udspecificeres yderligere ned på branchekoder, hvorfor det skal blive spændende at se, hvordan virksomhederne har klaret sig i 212. På de specifikke branchekoder viser indekset en fremgang i 3. kvartal af 212 hos karosseriværkstederne, detailhandlen med biler, og detailhandlen med reservedele. Øvrige indeks faldt i 3. kvartal. 2

3 Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 29 = 1 145, 135, 125, 115, 15, 95, 85, 75, Forbrugerforventninger Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv. Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Forbrugerforventninger Forbrugerne forventer fortsat, at den økonomiske situation vil blive bedre næste år Den samlede forbrugertillidsindikator lå i januar 213 på -2,7, en forbedring siden december, hvor den lå på -4,7. Denne samlede indikator belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Gennemsnittet over det seneste halve år er -2,7, hvorfor situationen er uændret. Dog er der sket en forbedring i forhold til sidste år, hvor indekset lå på -7 i januar 212. Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket Forbrugerne vurderer, at både deres egen og Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Samtidig tror de på, at situationen om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren for familiens egen økonomi lå i januar på 7,3, mens indikatoren for Danmarks økonomiske situation er 3,3. Forbrugerne anser det generelt ikke som specielt fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder lige nu (-9,5), ej heller inden for de næste 12 måneder (-9,1). Dog har sidstnævnte indikator vist en forbedring i januar, set i forhold til dykket i december 212, hvor indikatoren nåede et minus på hele -15,5. Over det seneste halve år er gennemsnittet -9,8. Trods forbrugernes mere positive forventninger til næste år, så er det fortsat forventningen blandt forbrugerne, at beskæftigelsen vil falde. Forbrugernes forventninger om arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag, lå i januar på 18,3 (her betyder en positiv indikator stigende arbejdsløshed). Det er en forværring siden december, hvor indikatoren lå på 16,2. Gennemsnittet inden for det seneste halve år er 14,9. 3

4 Bilhandlen Vurderinger og forventninger Forhandlernes oplevelser af de foregående måneder viser små bedringstegn Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de foregående tre måneder. Januar målingen gælder perioden oktober til december 212. Til eventuelle nye læsere, er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af eksempelvis en stigning i omsætningen, men blot hvor mange der mener, at omsætningen er blevet større. Af grafen nedenfor ses de samlede konjunkturindikatorer, eller nettotal, for de fire variabler i bilhandlen. Den enkelte konjunkturindikator er udregnet således, at den er udtryk for forskellen på en positiv og en negativ vurdering. Eksempelvis viste januarmålingen, at 26 pct. havde oplevet en større omsætning, 38 pct. en uændret omsætning og 36 pct. at den var faldet. Forskellen på den positive og den negative vurdering giver således en negativ konjunkturindikator for omsætningen på -1. Dette er en stor fremgang siden sidste udgave af Blitz, hvor november måneds nettotal var på hele -27. Tendens Bilhandlen Vurdering af foregående 3 mdr Faktisk - omsætning Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører Faktisk - salgspriser Faktisk - beskæftigelse Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Af grafen ses det, at der siden november har været en oplevelse i branchen af, at der har været en forbedret situation de seneste måneder. 212 bar præg af store udsving henover året og vi kan således håbe, at 213 både viser fremgang og en øget stabilitet. Særligt har oplevelsen været at omsætningen er forbedret, men også beskæftigelsen har vist bedringstegn. Sidstnævnte er meget positivt set i lyset af beskæftigelsen generelt i Danmark. I november lå beskæftigelsen på -3 mod -18 i januarmålingen Samtlige fire konjunkturindikatorer er dog fortsat i minus, således sluttede året 212 nogenlunde hvor det begyndte. Hvad gælder udsigterne til de kommende måneder, så tror flere fortsat på en negativ frem for en positiv udvikling over de kommende måneder (januar-marts). Blandt flertallet er forventningerne til omsætningen, at den vil forblive uændret (47 pct.), resten fordeler sig desværre med en hovedvægt til den negative side med 35 pct. mod 4

5 kun 18 pct. der tror på en større omsætning i starten af det nye år. Forventningerne omkring beskæftigelsen er forbedret en smule. Hele 79 pct. tror den vil forblive uændret i første kvartal af 213, resten fordeler sig med en lille overvægt på negative forventninger. Forventning Bilhandlen Forventning til kommende 3 mdr. 1% 8% 6% 4% 2% % Forventninger, historisk Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Forventet - omsætning Forventet - beskæftigelse Større Uændret Mindre Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser Salgspriser Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Forventningerne stemmer nogenlunde overens med, at flertallet har oplevet en forbedring over de seneste måneder og derfor har justeret forventningerne til den kommende tid. Dog eksisterer pessimismen fortsat og at kalde forventningerne for afventende vil nok ikke være forkert. Nybilsalget Rekord eller ej, 212 blev et fantastisk bilsalgsår Som en finurlig detalje i bilstatistikken skal det siges, at der faktisk var lidt uenighed mellem Danmarks Statistik og De Danske Bilimportører om hvorvidt rekorden for personbilsalget blev slået i 212 eller ej. De Danske Bilimportører gik primo januar ud med en pressemeddelelse der sagde biler og Danmarks Statistik sagde Dermed faldt tallene på hver deres side af 211 rekorden på Sidenhen er tallene justeret en smule, men er dog fortsat på hver deres side af rekorden fra 211. Der er dog en delvis forklaring, blandt andet inkluderer Danmarks Statistik ikke biler med specialplader i deres opgørelse. Forklaringen forbliver imidlertid delvis, idet forskellen på tallene er større end den plejer at være. Vi kunne leve med en afvigelse på 1 biler, men denne gang er tallet så stort, at det er træls, udtalte Søren Dalbro fra Danmarks Statistik til jp.dk i januar. Han forklarede, at en del af forskellen også skyldes overgangen til DMR i sommeren. I det gamle centrale motorregister havde alle nyregistreringer en bestemt kode indbygget. Den er forsvundet med det nye system, og derfor har vi måtte lave vores udtræk på en anden måde. De to parter har siden aftalt at se nærmere på tallene, så de fremadrettet ikke oplever så stor en forskel. Men uanset om der var tale om rekord i 212, så var det et meget flot salgsår på de nye personbiler. Primært blev salget i 212 båret igennem af forbrugerne, der stod for 6 pct. af personbilkøbene i Danmark. Set over tid er procentfordelingen mellem erhvervssalget og privatsalget i 212 dog ikke 5

6 specielt unikt. Måske var det snarere 29, 21 og 211, som var usædvanlige år på den front. Nedenstående graf viser procentfordelingen af det totale nybilsalg siden 2. Heraf ses det tydeligt hvorledes det over mange år har været sædvane, at privatsalget udgjorde ca. 6 pct. af salget (mørkeblå markering). Fordeling af indregistreringer Nyindregistrerede personbiler % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Personbilsalg og leasing Personbiler Erhverv Privat Leasingdelen af erhvervssalget Leasing ,7% ,9% ,5% Erhverv ,% ,7% ,3% Privat ,8% ,2% ,2% Andelen af erhvervssalget, som blev anvendt til leasingformål faldt fra 66,9 pct. i 211 til 63,5 pct. i 212. Det var primært privatleasingen der i 212 trak leasingandelen ned. Men alt i alt var erhvervssalget stadig markant stærkere i både 21 og 211 end i øvrige år. I faktiske tal lå erhvervssalget i 212 (68.56) hele 21 pct. under salget i 211 (86.64) og 13 pct. under 21 salget (78.887). Som modsvar til det lavere erhvervssalg i 212, blev totalsalget holdt oppe af et meget stort privatsalg. 6 pct., eller biler, blev købt af de private, hvilket var en stigning på hele 23 pct. i forhold til 211. Privatkøb Privatleaset Erhvervsleaset Erhvervskøb Note: Leasingandelen af erhvervssalget er først tilgængelig fra 28. Indsættes leasing som en ekstra faktor, findes en del af forklaringen på det forholdsvis højere erhvervssalg i årene Alt udover den mørkeblå markering er erhvervsregistrerede biler. Fra 28 har det været muligt at inddele erhvervssalget i hhv. erhvervskøb og leasingbiler anvendt til privatleasing eller erhvervsleasing. Sat på spidsen kunne man argumentere for, at privatleasingen i disse år er blevet trukket fra privatsalget, fordi leasing, af de private forbrugere, blev benyttet som et alternativ til køb af bil. Hermed kunne det relativt lavere procentuelle privatkøb forklares. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 Stor klasse Luksus Sport MPV Øvrige* Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. 6

7 Det høje salg var drevet af priskampen på de små biler. Priser som både fik brugtbilkøbere over på nybilkøb, men som også gav adgang til bilmarkedet for nye forbrugere, der hidtil ikke har haft mulighed for køb af bil. Særligt har de meget favorable finansieringsordninger givet unge mennesker adgang til køb af ny bil. Ydermere, har 21 pct. flere familier i dag købt bil nr. to end det var tilfældet for blot 5 år siden. Ligeledes har flere også skaffet bil nr. 3 og 4, her er der dog tale om noget færre familier. Årets første måned 213 kom godt fra start med et salg på +15 pct. i forhold til januar 212. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring Jan 212 Andel Jan 213 Andel Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. året før Lille klasse ,22% ,21% 29% Mellemklasse ,66% ,27% 19% Mellemklasse ,1% ,56% -28% Stor klasse 168 1,31% 218 1,48% 3% Luksus 5,4% 13,9% 16% Sport 6,5% 7,5% 17% MPV ,49% 96 6,51% -21% Øvrige* 44 3,14% 417 2,83% 3% Total % Igen er det privatsalget, der fører an med en fremgang på 31 pct. siden sidste år. Det er primært det lille segment og mellemklasse 1, der holder salget oppe. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, privat Jan 212 Andel Jan 213 Andel Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Erhvervssalget faldt med 7 pct. i januar, primært trukket ned af mellemklasse 2 og MPV salget. Segmentfordeling Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, erhverv Erhve Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Brugtsalgsudvikling året før Lille klasse ,86% ,88% 35% Mellemklasse ,86% ,41% 37% Mellemklasse ,92% 266 2,76% -8% Stor klasse 7,95% 54,56% -23% Luksus 1,1% 5,5% 4% Sport 1,1% 3,3% 2% MPV 426 5,8% 482 5,1% 13% Øvrige* 19 2,59% 221 2,29% 16% Total % Jan 212 Andel Jan 213 Andel året før Lille klasse ,75% 2.6 4,32% 11% Mellemklasse ,5% ,42% 6% Mellemklasse ,98% ,62% -33% Stor klasse 98 1,77% 164 3,21% 67% Luksus 4,7% 8,16% 1% Sport 5,9% 4,8% -2% MPV ,41% 478 9,36% -4% Øvrige* 214 3,87% 196 3,84% -8% Total % Brugtbilsalget af personbiler er kommet flot fra start i 213, også priserne følger med 212 endte med et flot punktum for brugtvognsmarkedet. Samlet set steg brugtsalget af personbiler med hele 14,6 pct. fra 211 til 212. Dermed blev 212 et fremragende salgsår for personbilsalget, ny som brugt. Således blev der i 212 solgt brugte personbiler i Danmark. Salget gik i 212 frem i hele perioden januar til november, kun decembersalget faldt når der sammenlignes med samme måned året før. Dykket på kurven 7

8 nedenfor er således blot et udtryk for den sædvanlige sløve december måned. Udvikling i personbilsalget Ny- og brugtregistreringer Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = Nyregistreringer Hvis vi lukker 212 kapitlet og i stedet vender blikket mod 213, kan vi se, at året startede ud på et højt niveau med et salg på brugtbiler, kun 1 pct. under 212 niveauet. Det er primært den lille klasse, der er kommet godt fra start i 213. Segmentfordeling Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring Jan 211 Brugtregistreringer Ændring Jan 212 fra året før Ændring Jan 213 fra året før Ændring fra året før Lille klasse % % % Mellemklasse % % % Mellemklasse % % % Stor klasse % % 2.9-6% Luksus 14-15% % 158 3% Sport 151-3% 197 3% 192-3% MPV % % % Øvrige* % % % Total % % % Sammenlagt steg prisindekset for brugtbiler med 14 pct. fra januar 212 til december 212, ifølge Bilbasens tal. Ser vi på januar 213 i forhold til januar 212, så er indekset steget fra 88,1 til 11,6, hvilket svarer til en stigning på 15,3 pct. Kilde: Bilbasen Altså er prisniveauet igen tilbage omkring indeks 1, som det var sidst i april 211. Som noget nyt, og lidt anderledes, kan vi på baggrund af beregninger fra Bilbasen, baseret på de seneste 6 års data, bringe en udbudsindikator for brugtbilmarkedet. Denne skal give en indikation af hvilke segmenter og mærker, der vil blive efterspurgt i den kommende tid. Indikatoren skal læses sådan, at en værdi lig 1 viser, at der forventes en balance mellem udbud og efterspørgsel. Er udbudsindikatoren i stedet over 1, så er udbuddet større end den efterspørgsel, som kan forventes. Endelig viser en indikator under 1, at udbuddet er mindre end efterspørgslen, hvorfor man, alt andet lige, kan forvente, at disse biler vil stige i pris på brugtbilmarkedet. Nedenfor ses en mærkeopdelt indikator. Pilene indikerer en forventet retning for prisudviklingen forårsaget af udbud versus efterspørgsel. 8

9 Udbudsindikator Mærkeopdelt, pr. april 213 Mærke VW, fem år og yngre 92 Kilde: Bilbasen Ifølge ovenstående model forventes det, at særligt Chevrolet, Fiat og Peugeot vil være i overudbud i forhold til efterspørgslen. Fordelt på segmenter viser udbudsindikatoren et overudbud for perioden frem til og med april på særligt de små biler på brugtbilmarkedet. Hvorimod firmabilklassen og MPV-modellerne forventes at være i underudbud og dermed give højere priser. Udbudsindikator Indikator Chevrolet 114 Fiat 11 Peugeot 15 Citroën 14 Toyota 14 Nissan 14 Renault 13 VW 11 Hyundai 99 Seat 98 Opel 96 Kia 95 Skoda 94 Ford 93 Segmenteret, pr. april 213 Segment Indikator Mikro 118 Mini 115 Mellem 97 Firma 82 MPV 86 Luksus (mærkerne VW, BMW, Audi, Volvo og Mercedes) 11 Gulplade 97 Kilde: Bilbasen Der er naturligvis tale om alt andet lige betragtninger, hvilket vil sige, at skulle der ske en markant forandring i markedet, fx en afgiftsændring, da vil dette naturligvis ikke blive afspejlet i modellen. Varebilsalget Udmærket salg gennem 212 giver et flot år på salget af brugte varebiler og et nysalg på niveau med 211 Sammenlignet med samme måned året før, steg salget af nye varebiler flot gennem det meste af 212, men snublede lidt i primært september og december. Derfor endte det samlede salg af nye varebiler 1 pct. under 211 niveauet, svarende til blot 26 varebiler. Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtregistreringer Nyregistreringer I januar 213 blev der solgt nye varebiler, 1,5 pct. flere end i januar 212. På brugtsiden endte 212 med et salg på varebiler, hvilket er en fremgang i forhold til 211 på 18 pct. Det er det højeste salg siden 27, hvor der blev solgt varebiler. Med hensyn til leasingen af nye varebiler, så endte 212 med en leasingandel af erhvervssalget på 65,9 pct. Altså samme niveau som året før. Varebilsalg og leasing Brugtregistreringer Varebiler Privat Erhverv Leasingdelen af erhvervssalget Leasing ,3% ,1% ,9% Privat 28,2% 19,1% 17,1% Erhverv ,2% ,% ,8% 9

10 Lastbilsalget 212 blev et positivt år for lastbilsalget I 212 steg det samlede lastbilsalg på nye og brugte lastbiler. Det samlede salg endte i 212 på brugte og nye lastbiler, en fremgang på hhv. 25,6 og 2,6 pct. Dermed er brugtsalget kommet flot tilbage efter kriseårene og har opnået det højeste salg siden 21 (11.558). Nysalget mangler fortsat en del før end det tabte vil være hentet igen. Her toppede salget i 26 med solgte nye lastbiler. Ser vi på segmentet på 16 ton og derover, fås en udvikling som udtrykt af nedenstående graf. Se i øvrigt tallene i en europæisk kontekst på side 12. Udvikling i lastbilsalget Ny- og brugtregistreringer på lastbiler >= 16 ton Nyregistreringer Brugtregistreringer blev der i januar solgt 237 nye lastbiler i denne gruppe. Som en enlig svale steg Mercedes salget dog med 3 pct., mens alle andre mærker gik tilbage i årets første måned. Markedsudvikling pr. mærke Nyregistrerede lastbiler >= 16 ton Jan 211 året før Jan 212 Ændring fra året før Jan 213 året før DAF 26-45% 34 31% 8-76% Iveco 6 % 33 45% 11-67% MAN 48 22% 5 4% 34-32% Mercedes-Benz % 3-49% 31 3% Renault 1-5% 7 6% 4-43% Scania 66 2% 18 64% 7-35% Volvo % % 79-4% Øvrige* % Total % % 237-4% Note: *Øvrige består af mærker med mindre markedsandele Brugtsalget faldt også i januar, dog kun med 5 pct. Her er det DAF, Scania og MAN, der må starte året ud med et minus. I alt blev der i januar solgt 641 brugte lastbiler fra de 16 ton opefter. Markedsudvikling pr. mærke Brugtregistrerede lastbiler >= 16 ton Ændring Jan 211 Jan 212 Jan 213 fra året året før året før før DAF 52 3% 47-1% 35-26% Iveco 13-19% 19 46% 29 53% MAN 62 3% % 17-12% Mercedes-Benz 44-27% 63 43% 66 5% Renault 12-94% 9-25% 15 67% Scania 173-6% % % Volvo % % 19 5% Øvrige* 1 % 4 3% - -1% Total % % 641-5% Note: *Øvrige består af mærker med mindre markedsandele Salget af nye lastbiler, fra 16 ton steg i 212 med 3,5 pct. i forhold til 211. Det svarede til et salg på lastbiler mod i 211. Bortset fra december steg salget af brugte lastbiler i samtlige måneder af 212 i forhold til samme måned året før. Der blev i alt solgt 8.57 brugte lastbiler i denne vægtklasse, en fremgang på hele 3,2 pct. i forhold til 211. Vender vi blikket mod 213, ser vi en lidt sløv start i januarsalget. Salget af nye lastbiler fra 16 ton faldt med 4 pct. i forhold til januar 212. I alt Eftermarkedet Vurderinger og forventninger Delte oplevelser af eftermarkedet, med forventninger om stagnering i starten af 213 På eftermarkedet har de seneste måneders faktiske oplevelser vist sig at være meget forskellige. Hvad angår omsætningen i perioden oktober til december 212, oplevede 55 pct. at situationen 1

11 havde været uændret, 22 pct. at omsætningen var steget og 23 pct. at den var mindre. Dermed ender januars nettotal for omsætningen på -1 (angivelserne større fratrukket mindre ). Det er en meget bedre måling end vi så i september, oktober og november, hvor indikatoren var under -3. Forventning Eftermarkedet Forventning til kommende 3 mdr. 1% 8% 6% 4% Tendens Eftermarkedet Vurdering af foregående 3 mdr % % Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Salgspriser 2 2 Større Uændret Mindre Forventninger, historisk Faktisk - omsætning Faktisk - beskæftigelse Faktisk - salgspriser Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Desværre er der dog sket et knæk på ordrebeholdningen, så denne indikator faldt fra -1 i december til -2 i januar. Det kan være et tegn på, at omsætningen forventes at falde de første måneder af 213. Også beskæftigelsesindikatoren er faldet fra -6 i december til -14 i januar. Når der spørges til virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder, så forventer størstedelen uændrede forhold Forventet - omsætning Forventet - beskæftigelse Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne Ser vi på forventningerne over tid, lader det til, at eftermarkedet forventer en forbedret situation i starten af det nye år. Vi er fortsat i minus på alle indikatorer, men kun med meget lidt. Altså starter 213 ud med en forventning om uændrede forhold Det mest delte billede findes på besvarelserne omkring omsætningsforventningen, hvor 14 pct. forventer omsætningen bliver større, 62 pct. forventer den vil være uændret og 24 pct. venter et fald. 11

12 Det europæiske marked Salget i Europa har haft endnu et hårdt år i 212 Fremgang i økonomien skal man lede længe efter, når det gælder EU s samlede udvikling. Og vækst i Europa kommer vi nok til at skulle vente på i mange år. For hele EU faldt BNP med,5 pct. i 4. kvartal. Faktisk var der intet kvartal, der bød på vækst i 212. I vores branche har oplevelserne på de forskellige markeder været fragmenteret, dog med en tyk streg under et samlet rødt tal. Salg af lastbiler >=16t i EU Ændring fra året før Belgien % Danmark % Finland % Frankrig % Grækenland % Holland % Irland % Italien % Luxembourg % Portugal % Spanien % Sverige % Tyskland % UK % Østrig % Total EU % Total EU27* % Note: *EU27 er ekskl. Malta Kilde: ACEA For EU15-landende er personbilsalget fortsat hårdt ramt i mange lande. Over hele 212 har vi måned efter måned måtte konstatere røde tal på bundlinjen. Samlet set lukkede 212 salget af nye personbiler på -8 pct. for hele EU27* og -9 pct. i EU15 landene. Salget gik tilbage i hele 12 ud af de 15 lande, kun Danmark, Luxembourg og UK kom igennem i plus. Salg af nye personbiler i EU Note: *EU27 er ekskl. Malta Kilde: ACEA og Bilstatistik.dk Ændring fra året før Jan 213 Ændring fra året før Belgien % % Danmark % % Finland % % Frankrig % % Grækenland % % Holland % % Irland % % Italien % % Luxembourg % % Portugal % 7.7 1% Spanien % % Sverige % % Tyskland % % UK % % Østrig % % Total EU % % Total EU27* % % Også lastbilsalget i Europa er hårdt ramt. Ser vi igen på EU15-landende, har der været en tilbagegang på 1 pct. i 212. På 11 ud af de 15 markeder er salget faldet i 212, igen med Danmark som en del af denne undtagelse. 12

13 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vore medlemsvirksomheder og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer 4 gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du 4 gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i juni 213. Redaktion: Anni G. Skov Jørgensen Bilbranchen 1787 København V bil.di.dk bil@di.dk