Rådet traf på rådsmøde d. 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i etik og værdier i organisationer. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet d. 8. februar 2013 behandlet masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer. Rådet traf på rådsmøde d. 4. februar 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 2 om uddannelsens forskningsbasering, kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte samt kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet. Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at det er uklart, om alle studerende kan opnå kvalifikations- og kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringsrådet bemærker endelig, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. Akkrediteringsrådet 20. februar 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Universitetet har haft en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold og har inden udløbet af denne frist indsendt dokumentation for ændringer af ovenstående forhold. ACE Denmark har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af jeres dokumentation og vurderinger, foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Rapporten er vedlagt. Rådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Side 1/2

2 Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgningg om akudgave, kreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, marts Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev 4. marts 2011 godkendt på baggrund af rådets betinget positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse af 24. februar 2011 vedrørende takst, titel, t uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumramme, jf. universitetslovens 3, stk Da uddannelsen fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, godkendes den for den resterende turnusperiode. Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2017, jf. 7, stk. 2 i akkredite- ringsloven. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven) Side 2/ 2

3 Masteruddannelse i etik og værdier i organisationer Aarhus Universitet Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

4 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur... 9 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 10 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse

6 Indledning Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af den supplerende akkrediteringsrapport, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Den supplerende akkrediteringsrapport har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 4

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for etik og værdier samt organisationer Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for etik og værdier samt organisationer Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet består af: Kernefaglig ekspert Professor Rolf Rønning, Senter for innovasjon i tjenesteyting, Høgskolen i Lillehammer Professor i sosialpolitikk ved Høgskolen i Lillehammer fra 2000, og har arbejdet med sundheds- og socialpolitikk i 35 år. Han har skrevet flere bøger om sundheds- og socialpolitik. De sidste fem år har han været norsk styremedlem i Nordic Centres of Excellence in Welfare, to store programsatsinger finansieret af Nordisk Ministerråd. For nuværende arbejder han med innovation i offentlig service, og i januar udkommer Rønning m.fl. Innovationer i välfärden (Liber 2013) og i løpet av våren Fuglsang, Enquist & Rønning (eds. ) Innovation in Public Sector Services (Routledge). Han deltog i det oprindelige panel i akkrediteringen Kernefaglig ekspert Professor Bengt Brülde, Institutionen för filosofi, lingvistik och vetenskapsteori, Göteborgs Universitet Professor i praktisk filosofi, disputerade i samme emne i 1998 med en afhandling om det gode liv (livskvalitet). Docent Har forsket (publiceret) og undervist om en række forskellige emner. Relevant i denne sammanhæng er det gode liv (livskvalitet), lykken og dens påvirkningsfaktorer, sundhedsbegrebet, virksmohedsetik (business ethics), værditeori, arbetsförmåga og livets mening (inklusive det meningsfulde arbejde). Aftagerrepræsentant Specialkonsulent Pia Ulrich Bisgaard, Region Nordjylland Specialkonsulent i Region Nordjylland siden Ph.D., Aalborg Universitet/CBS (2001). Cand.scient.adm, Aalborg Universitet Hun har arbejdet på Aalborg Universitet , CBS og på University College Nordjylland Hun deltog i det oprindelige panel i akkrediteringen i Studerende Freelancejournalist og kommunikationsrådgiver Helle Jung, masterstuderende på tværmedial kommunikation, Københavns Universitet Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole i Hun har i perioden arbejdet ved skiftende nyhedsmedier - dagblade, DR Radio, nyhedsbureau og fagblad - og var i perioden ansat i en informationsafdeling i en større interesseorganisation, det meste af tiden som chef. Siden 2000 har hun været selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver med overvejende interesseorganisationer som kunder. Hun deltog i det oprindelige panel i akkrediteringen i Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 29. juni

8 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 26. september 2012 modtaget supplerende dokumentation om tilrettelæggelsen og omfanget af samarbejdet med undervisere fra Institut for Marketing og Organisation. 9. november 2012 modtaget supplerende dokumentation om tilrettelæggelsen af undervisningen på uddannelsens Modul 3. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet Der er ikke afholdt besøg på Aarhus Universitet i forbindelse med opfølgningen på Akkrediteringsrådets afgørelse. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Høringsprocessen har ikke medført ændringer i kriterievurderinger eller indstilling. Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar 2013 Bemærkninger Opfølgningen sker på baggrund af vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010 og Akkrediteringsrådets afgørelse af 4. marts

9 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 2 om uddannelsens forskningsbasering, kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte samt kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende opfyldt. Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet. Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at det er uklart, om alle studerende kan opnå kvalifikationsog kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringsrådet bemærker endelig, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. 7

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle kriterierne. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af, om universitetet har gennemført tiltag, der retter op på de problemer, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering i Det er således vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i resten af akkrediteringsperioden. Det udslagsgivende for den betinget positive akkreditering var, at der ikke var tilstrækkelig forskningsdækning af de organisations- og ledelsesteoretiske emner i uddannelsens Modul 3. Universitetet har siden 2011 sikret, at modulets forskningsdækning vil være til stede, da forskere fra Institut for Marketing og Organisation er blevet tilknyttet modulet. Desuden har også miljøet på dét institut, uddannelsen er tilknyttet, forøget forskningsaktiviteten inden for emner relateret til organisations- og ledelsesteori. Universitetet har derfor rettet op på det vigtigste af problempunkterne fra den tidligere akkreditering. Dertil har universitetet klargjort, at uddannelsens kompetencebeskrivelse svarer til niveauet for masteruddannelser i kvalifikationsrammen. Dette er gjort ved at formulere nye kompetencemål, der tydeliggør uddannelsens niveau. I forbindelse med den betinget positive akkreditering blev det også vurderet, at uddannelsens adgangskrav ikke stemte overens med uddannelsens niveau. Universitetet har siden 2011 præciseret kravene til de studerendes erhvervserfaringer. Studenterbestanden har ved optagelsen på uddannelsen fælles erfaringer med at arbejde med værdier i deres egen profession. Undervisningen på 1. semester etablerer et fælles, teoretisk begrebsapparat, som resten af uddannelsen bygger oven på. Alle de studerende kan altså nå uddannelsens niveau. Universitetet har derfor også rettet op dette problempunkt. Da universitetet samlet set har rettet op på de punkter, der var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering, indstilles uddannelsen til positiv akkreditering. 8

11 Masteruddannelsens kompetenceprofil Gennem arbejdet med den faglige substans, skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer: Viden viden om, forståelse af og refleksion over forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer viden om, forståelse af og kritisk bevidsthed om teorier og begreber om arbejde, organisation og ledelse Færdigheder analysere etiske teorier og etisk argumentation og forholde sig kritisk og konstruktivt til den afkode, analysere, reflektere og formidle de normer, kvaliteter og kompetencer, som kendetegner en organisation og kan bidrage til at udvikle den artikulere værdier og etiske principper i sit eget professionelle arbejde forstå og vurdere udvalgte organisations- og ledelsesteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i en organisatorisk kontekst analysere og diskutere organisatoriske problemstillinger med særligt hensyn til menneskesyn og værdier med afsæt i analyse at formidle og diskutere organisatoriske løsningsmodeller Kompetencer at medvirke til etisk og værdimæssig afklaring og udvikling i organisationen at formulere og evaluere organisationens værdier og udviklingsmål at igangsætte og gennemføre faglige og tværfaglige samarbejdsprocesser med henblik på udvikling af organisationens værdier og mål at afklare sit personlige og professionelle ståsted Masteruddannelsens struktur 9

12 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 blev i 2011vurderet at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet. Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2012 Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Aarhus Universitet har siden 9. marts 2011 undergået en række ændringer. Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer var før placeret på Institut for Filosofi og Idéhistorie under det Humanistiske Fakultet. Nu er uddannelsen placeret på Institut for Kultur og Samfund under det nye Faculty of Arts. Det var udslagsgivende for den betinget positive akkreditering i 2011, at forskningsdækningen af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer i det daværende Modul 3(Værdier i ledelse og kommunikation i organisationer) ikke var tilstrækkelig. Forskningsmiljøet bag uddannelsen var som nævnt placeret på det daværende Institut for Filosofi og Idéhistorie. Akkrediteringspanelet vurderede, at miljøet havde sin styrke inden for de etiske og værdimæssige perspektiver, og at forskerne, der dækkede Modul 3 ikke publicerede tilstrækkeligt inden for organisations- og ledelsesteori. Siden den betinget positive akkreditering i 2011 har universitetet igangsat følgende tiltag til sikring af forskningsdækningen af Modul 3: Kompetencebeskrivelsen for Modul 3 er ændret i en revideret studieordning, så der i højere grad lægges vægt på et filosofisk perspektiv på spørgsmål om arbejde, organisation og ledelse. (Dokumentationsrapport, s. 5) Modul 3 hedder nu Arbejde, organisation og ledelse. Institut for Kultur og Samfund har indgået en samarbejdsaftale (21. juni 2012) med Institut for Marketing og Organisation om at sidstnævnte stiller forskningsbaseret undervisning til rådighed. Forskerne, der tilknyttes, er: - Adjunkt Steffen Korsgaard - Adjunkt Carsten Bergenholtz - Lektor Christian Waldstrøm Èn af forskerne i det tilknyttede forskningsmiljø på Institut for Kultur og Samfund (Morten Raffnsøe-Møller) har publiceret yderligere inden for ledelse/organisation. 10

13 Institut for Kultur og Samfund har ansat en adjunkt (Christian Olaf Christiansen), der har flere publikationer om ledelse/organisation og undervisnings-cv med samme. (Dokumentationsrapport, s. 6) Læringsmålene for Modul 3 lyder i den reviderede studieordning: Gennem det faglige arbejde med modulets discipliner skal den studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kvalifikationer: Viden: kendskab til og kritisk bevidsthed om teorier og begreber om arbejde, organisation og ledelse forståelse for sammenhængene mellem det gode liv, arbejde, organisation og ledelse Færdigheder: at anvende de gennemgåede teorier på praktiske problemstillinger og samtidig forholde sig kritisk til teoriernes gyldighed Kompetencer: med udgangspunkt i egen organisation at tolke udviklingen og udpege de væsentligste udfordringer og handlemuligheder med henblik på at erkende og iværksætte forandringer (Studieordning, s. 5) Universitetet har i supplerende dokumentation redegjort for, at forskerne fra Institut for Marketing og Organisation skal varetage 3x2 timers undervisning på Modul 3. Dette svarer til 1/8 af det samlede forløb i modulet, der består af 4 weekendseminarer á 2x6 timer. (Supplerende dokumentation modtaget 26. september 2012) Forskere fra Institut for Kultur og Samfund er til stede på alle 4 weekendseminarer, og panelet vurderer, at dette kan medvirke til at sikre sammenhængen i det samlede modulforløb. CV er og relevante publikationer for både de nytilknyttede forskere fra Institut for Marketing og Organisation og de tilknyttede forskere fra Institut for Kultur og Samfund findes i Bilag 2.1.1a. På baggrund af disse CV er og publikationslister vurderer panelet, at universitetet med ovenstående tiltag har sikret, at der er organisations- og ledelsesteoretisk forskningsdækning af Modul 3. Panelet bemærker dog, at læringsmålet forståelse for sammenhængene mellem det gode liv, arbejde, organisation og ledelse er understøttet af en gæsteforelæser, der er forskningsmæssigt funderet i emnerne, og Morten Raffnsøe-Møller. Panelet bemærker derfor kritisk, at det er uklart, om de arbejdsteoretiske emner (det gode arbejdsliv) er dækket af forskning, og hvordan denne forskning skal spille sammen med det primært tilknyttede forskningsmiljø på Institut for Kultur og Samfund. Samlet set vurderer panelet, at universitetet med deres tiltag har sikret, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem uddannelsens centrale læringsmål og forskningsmiljøet bag uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-6 Bilag 2.1.1a: Tilknyttede VIP ers publikationslister og links til CV er Bilag 2.1.1b: Samarbejdsaftale, Institut for Kultur og Samfund/Institut for Marketing og Organisation Supplerende dokumentation modtaget 26. september

14 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 blev i 2011vurderet at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2012 Niveau Universitetet har revideret studieordningen på to punkter siden den betinget positive akkreditering i Den ene ændring er der redegjort for under kriterium 2. Den anden ændring gælder uddannelsens kompetenceprofil. I 2011 vurderede panelet, at det ikke fremstod klart, hvordan den studerende opnår kvalifikationsrammens mål om, at den studerende skal: inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde. Dette skyldtes, at disse kompetencer kun i nogen grad kunne genfindes i uddannelsens daværende kvalifikations- og kompetencemål. Universitetet har forholdt sig til dette ved at omformulere uddannelsens kompetenceprofil, så den svarer til niveauet for masteruddannelser i kvalifikationsrammen. En sammenlignende opstilling anskueliggør dette: 12

15 (Dokumentationsrapport, s. 8) På baggrund af ovenstående redegørelse og den nye studieordning (vedlagt som bilag) vurderer panelet, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og niveauet for masteruddannelser i kvalifikationsrammen. Desuden vurderer panelet (jf. kriterium 4), at den reviderede studieordnings kompetenceprofil er understøttet af uddannelsens læringsmål. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 7-9 Studieordning 13

16 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 blev i 2011vurderet at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for betinget positiv akkreditering i 2011 Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at det er uklart, om alle studerende kan opnå kvalifikationsog kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringsrådet bemærker endelig, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse ved genakkreditering i 2012 Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangsgrundlaget til uddannelsen er: en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det humanistiske, det teologiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det sundhedsvidenskabelige område en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. I forbindelse med vurdering af relevansen af den krævede erhvervserfaring lægges vægt på at ansøgeren har: Konkret erfaring med værdiarbejde fx i form af udarbejdelse af værdigrundlag, implementering af professionsetisk kodeks eller anvendelse af etiske beslutningsmodeller. eller Erfaring med ledelse af mennesker eller med HR-området. (Studieordning, s. 2) Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at: universitetet gerne, med denne supplerende dokumentationsrapport, [vil] fokusere på det fælles fundament de studerende har gennem deres erhvervserfaring og som vurderes at være det grundlæggende for uddannelsens fokus på at gøre de studerende i stand til at 14

17 vende tilbage til praksis med kompetencer til at analysere og udvikle organisationen. (Dokumentationsrapport, s. 11) De studerendes fælles baggrunde og erhvervserfaringer består af erfaringer med værdiarbejde (fx i form af udarbejdelse af værdigrundlag, implementering af professionsetisk kodeks eller anvendelse af etiske beslutningsmodeller) eller erfaring med ledelse af mennesker eller HR-området. Akkrediteringspanelet vurderer, at dette kan dække over en lang række erhvervsfunktioner og stillinger i flere brancher og på flere ansættelsesniveauer. Panelet vurderer dog også, at de optagne studerende alle vil have erfaringer med at arbejde med værdier i deres egen profession. Panelet vurderer hertil, at der er beskrevet en progression fra første til sidste semester i uddannelsen (se afsnittet Faglig progression fra første til sidste semester ) senere under dette kriterium. Om 1. semester skriver universitetet, at: På første semester handler det om at give deltagerne en fælles begrebslighed og en grundlæggende indsigt i en række etiske problemstillinger: hvad kan der forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle spiller de i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad vil det sige at anlægge et "etisk perspektiv" i disse sammenhænge. Endvidere introduceres der til forskellige klassiske og aktuelle etiske teorier, som sættes i forhold til organisatoriske fænomener; og endelig tages spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og holdbart, op. Således kan dette semester siges at lægge det teoretiske fundament, hvorpå resten af uddannelsen bygges. (Dokumentationsrapport, s. 13) Derfor vurderer panelet, at adgangsgrundlaget er bredt, men at de studerende får et fælles niveau i en kombination af de fælles erfaringer med værdiarbejde og undervisningen på 1. semester, der etablerer et fælles, teoretisk begrebsapparat. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng fra uddannelsens adgangskrav til uddannelsens niveau. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil er gengivet forrest i akkrediteringsrapporten. Universitetet har desuden eksemplificeret sammenhængen mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål ved en opstilling, der dækker Modul 3. Universitetet har valgt modulet som eksempel, da det var udslagsgivende for vurderingerne i den betinget positive akkreditering. I opstillingen gengiver universitetet både karakterbeskrivelsen og kvalifikationsbeskrivelsen for modulet. Universitetet forklarer forskellen på disse to beskrivelser således: [H]vert modul på Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer [rummer] kun én disciplin, hvorfor der naturligvis vil være en høj grad af sammenfald mellem beskrivelserne på disse to niveauer. Ikke desto mindre har vi fundet det hensigtsmæssigt at skelne mellem de relativt almene kvalifikations- og kompetencemål på modulniveau og de mere konkrete læringsmål (karakterbeskrivelserne) på disciplinniveau sidstnævnte besvarer spørgsmålet: Hvad skal jeg lære? Førstnævnte besvarer spørgsmålet: Hvad kan jeg (når jeg har lært det, jeg skal lære)? (Dokumentationsrapport, s. 12) 15

18 (Dokumentationsrapport, s. 14) Panelet vurderer på baggrund af denne opstilling og på grund af den samlede studieordning, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Faglig progression fra første til sidste semester Panelet vurderede ved den første akkreditering i 2011, at der var en velbeskrevet progression fra første til sidste semester i uddannelsen. I den nye dokumentationsrapport har universitetet også redegjort for progressionen, idet det nye Modul 3 som nævnt tidligere har fået et lidt ændret fokus. Redegørelsen for progressionen er som følger: 1. semester. På første semester handler det om at give deltagerne en fælles begrebslighed og en grundlæggende indsigt i en række etiske problemstillinger: hvad kan der forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle spiller de i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad vil det sige at anlægge et "etisk perspektiv" i disse sammenhænge. Endvidere introduceres der til forskellige klassiske og aktuelle etiske teorier, som sættes i forhold til organisatoriske fænomener; og endelig tages spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og holdbart, op. Således kan dette semester siges at lægge det teoretiske fundament, hvorpå resten af uddannelsen bygges. 2. semester. I andet semester arbejdes der med forskellige metoder til at udmønte og integrere et etisk perspektiv. Særlig vægt lægges der på operationalisering af værdigrundlag og håndtering af etiske konflikter, fx sådanne som skyldes at forskellige professioner indenfor samme organisation har divergerende værdiopfattelser og professionsetiske normer. Her drejer det sig således først og fremmest om at bringe de teoretiske indsigter, som er opnået på første semester, i spil i en konkret virkelighed med henblik på at analysere og løse etiske og værdimæssige udfordringer. 3. semester. På tredje semester analyseres og diskuteres en række spørgsmål om arbejde, organisation og ledelse i et filosofisk perspektiv. I forhold til første og andet semester suppleres der således med organisations- og ledelsesteoretisk viden og forståelse, som udvider det etiske perspektiv. 16

19 4. semester. På fjerde semester skriver den studerende masterprojekt, hvor såvel de teoretiske som de praktiske indsigter fra de tre foregående semestre bearbejdes i et selvstændigt projekt. (Dokumentationsrapport, s. 13) Panelet vurderer, at der er progression fra første til sidste semester i uddannelsen. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofi understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4.2.1: Faglige mål og kompetencebeskrivelser Studieordning 17