Straffe Proces. I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Straffe Proces. I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper... 3"

Transkript

1 Straffe Proces I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper Forholdet til andre retsområder Det akkusatoriske princip Den materielle sandheds princip Partsbeføjelserne Princippet om favor defensionis...3 II - Domstolenes organisation Saglig kompetence Nævninger og domsmænd Stedlig kompetence...4 III - Påtalen Grundlaget Påtalemyndighed Påtaleopgivelse Tiltalefrafald Påtalebegrænsning Privat påtale Anklageprincippet...5 IV - Domsforhandling og dom Domsmandssager Nævningesager Tilståelsessager Bødesager...7 V - Appel Straffesystemet Anke til landsretten anke til højestret Kære Fuldbyrdelse Sagsomkostninger Genoptagelse... 8 VI - Efterforskning, sigtelse og forsvarsbeskikkelse Efterforskning Sigtelse Forsvarerens opgave... 9 VII - Straffeprocessuelle tvangsindgreb Indledning anholdelse Grundlovsforhøret Opretholdt anholdelse varetægtsfængsling De øvrige straffeprocessuelle tvangsindgreb Ingreb over for ikke-sigtede Dommerinhabilitet ved visse tvangsindgreb Erstatning VIII - Bevisbyrde og bevisbedømmelse Bevisbyrden Bevisførelsen Bevisbedømmelsen Tilståelsessager... 13

2

3 I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper 1. FORHOLDET TIL ANDRE RETSOMRÅDER Den har at gøre med straffeloven, men indeholder nogle af de vigtigste garantier mod statsmagten, og bliver dermed til nogle af de vigtigste garantier der findes i det demokratiske samfund. 2. DET AKKUSATORISKE PRINCIP Før benyttedes det inkvisitoriske princip, og det betyder at den som fælder dommen også står for undersøgelsen af hvad som er foregået. Kaldes også for undersøgelsesprincippet. Nu er det indført det akkusatoriske princip. Dette fordi man ikke vil have den samme mand der står for dommen, til også at stå for undersøgelsen. Hvis personen bliver frikendt vil det måske være en atmosfære af at undersøgelsen ikke var god nok. 3. DEN MATERIELLE SANDHEDS PRINCIP 3.1 Begrebet Formålet med de civilprocessuelle regler er navnlig at regulere borgernes indbyrdes tvister, og derfor tages i princippet kun stilling til det af parterne fremførte (forhandlingsprincippet). I straffesager er det pålagt domstolen at finde frem til sandheden i sagen. Dette kaldes princippet om den materielle sandhed. 3.2 Anklagemyndighedens objektivitetsprincip ( 96) Anklagemyndigheden har pligt til at tage enhver omstændighed, der tyder på en mistænktes uskyld i betragtning. Objektivitetsprincippet indebærer endvidere, at tiltale ikke rejses, medmindre anklagemyndigheden skønner, at tiltalerejsningen vil føre til domsfældelse. 3.3 Dommerens rolle I straffeprocessen har dommeren en selvstændig pligt til at tage uklare punkter op. Hvor dommeren i civilproces kan opfordre til at føre bevis, kan dommeren jf RPL 880s3 anordne til bevisførelse. 3.4 Tilståelsens betydning Tilståelse er ikke nok til domsfældelse. Det skal være bestyrket af sagens øvrige omstændigheder, RPL De formelle reglers betydning De formelle regler får mindre betydning, da det er at finde sandheden som er vigtigst. Man vil derfor heller finde en»sand«afgørelse, end en som følger de formelle regler. I angelsaksisk ret fx findes ikke et almindeligt princip om, at domstolen skal søge at nå frem til den materielle sandhed. Domstolens opgave er efter angelsaksisk opfattelse ikke at afgøre, om en tiltalt er skyldig eller ej, men blot om der er tilstrækkeligt bevis til at dømme ham. Dette betyder, at formelle regler er overordentligt vigtige. I Danmark frikendes kun cirka 10%, mens i angelsaksisk ret er det ca. 50%. 4. PARTSBEFØJELSERNE Der er princippet om kontradiktion ligesom i civilprocessen. Men der er ikke fuldt partsprincip. For det første fremskaffes materialet af anklagemyndigheden. For det andet er den tiltalte ikke bare part, men selve objektet for processen. 5. PRINCIPPET OM FAVOR DEFENSIONIS Princippet er, at det er bedre, at skyldige går fri, end at en uskyldig bliver dømt. (Hellere 10 skyldige frifundet end en uskyldig dømt). Herved fraviges princippet om partslighed til den sigtedes fordel. 5.1 In dubio pro reo Tvivlen skal komme den sigtede til gode. Det er dog ikke lovfæstede, men et klart princip. 5.2 Retsplejelovens regler RPL 216s1p3, hvorefter en afgørelse i tilfælde af stemmelighed skal falde ud til det resultat, der må anses at være det gunstigste for tiltalte. En anke må aldrig komme tiltalte til skade. Dette bliver dog gjort illusorisk i praksis, idet anklagemyndigheden kontraanker. Man skal imidlertid være opmærksom på, at den materielle sandhedsprincip også anvendes ved fortolkningen af retsplejelovens bestemmelser med henblik på at undgå afgørelser, der formodet at være stødende for retsbevidstheden. I - De grundlæggende straffeprocessuelle principper 3 / 13 Sagsbehandling

4 II - Domstolenes organisation 1. SAGLIG KOMPETENCE De fleste sager bliver anlagt ved byretten. Enkelte sager kan anlægges ved landsretten som første instans. Når der herefter appelleres til højesteret er det kun for strafudmålingen, men ikke for selve skyldsspørgsmålet. En sag kan genoptages for at sikre den materielt rigtige afgørelse. Der skal medvirke lægmænd i alle straffeafgørelser. Lægdommere medvirker i straffesager enten som domsmænd eller nævninger. 2. NÆVNINGER OG DOMSMÆND 2.1 Nævninger Nævninger medvirker i meget få sager, kun meget alvorlige sager. Nævningernes opgave er at afgøre skyldsspørgsmålet, deres afgørelse er inappellabel. Tre juridiske dommere skal endvidere være enige i afgørelsen, er de ikke det, skal det for et nyt nævningeting. Dette kaldes den dobbeltegaranti. Sanktionsfastsættelsen foretager de juridiske dommere i forening med nævningene. 2.2 Domsmænd Domsmænd medvirker i alle straffesager, der ikke er nævningesager, hvor der ikke foreligger tilståelse, og hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller hvor sagen skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. 2.3 Udvælgelse af domsmænd Enhver uberygtet mand eller kvinde kan udtages, udelukket er ministre, advokater og personale fra centraladministrationen og retsvæsen samt anerkendte trossamfund. 3. STEDLIG KOMPETENCE Gerningsstedets værneting. II - Domstolenes organisation 4 / 13 Sagsbehandling

5 III - Påtalen 1. GRUNDLAGET Grundlaget er enten anmeldelse eller opdagelse. Når efterforskningen er afsluttet, træffer anklagemyndigheden, dvs. afhængig af sagens karakter politimesteren eller statsadvokaten, beslutning om sagens videre forløb. 2. PÅTALEMYNDIGHED Hierarkisk: øverst rigsadvokaten, derefter statsadvokaterne og nederst politimestrene. Der er instruktionsbeføjelse, og rigsadvokaten udsteder et stort antal cirkulærer vedrørende efterforskning og påtale. RPL 719s2 opregner de sager, i hvilke påtalen tilkommer statsadvokaten. Det er alle sager som kommer for landsretten, desuden sager hvor særlige betydende samfundsinteresser er krænket. Det kan dog ændres af justitsministeren efter behov. Afgørelser vedrørende påtalen kan påklages en gang til den højere myndighed. Man har i højere grad overført kompetencen til politimesteren for at rejse påtalen. Det samme gælder med bagmandspolitiet. Det er ikke så godt at det er de samme som efterforsker som det er dem der rejser påtalen. 3. PÅTALEOPGIVELSE Man kan opgive at rejse tiltale hvis efterforskningen ikke giver noget resultat, eller man ikke kan finde nok beviser. De involverede i sagen bliver informeret om påtaleopgivelsen, og de kan så indenfor 4 uger klage til højere myndighed. 4. TILTALEFRAFALD 4.1 Begrebet Man er stadig skyldig, men anklagemyndigheden vil ikke føre sagen videre. 4.2 Tiltalefrafaldsgrunde Tiltalefrafald uden vilkår Hovedanvendelsen Uden vilkår gives, hvor kriminaliteten er af ringe strafværdighed og ikke kan medføre højere straf end bøde, eller hvis der er meget formildende omstændigheder. Det sker efter en afvejning af de konkrete omstændigheder. Det kunne fx være et færdselsuheld hvor man selv er kommet meget til skade eller en pårørende er det Tekniske tiltalefrafald Hvis den unge allerede er underlagt sanktionen, fx socialforsorgen for unge Tiltalefrafald med vilkår Dette kan kun ske såfremt der er en uforbeholden tilståelse, og vilkårene skal godkendes af retten. Bruges især ved mindre alvorlig berigelses- og voldskriminalitet samt mindre overtrædelser og kønssædelighedsbestemmelserne Tiltalefrafald af ressourcemæssige grunde Hvis ressourcerne påkrævet ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning. 4.3 Kompetence til at opgive påtale og meddele tiltalefrafald Kompetencen påhviler altid politimesteren såfremt sigtelsen viser sig at være grundløs. Eller af den nærmeste overordnede myndighed hvis der er formildende omstændigheder. 4.4 Opportunitetsprincippet Begrebet Opportunitetsprincippet fordi anklagemyndigheden selv råder over om sagen skal føres for en domstol Opportunitetsprincippets fordel Det kan bruges som et kriminalpolitisk instrument. Betænkeligt for det juridiske faste system. Procesøkonomisk fordelagtig, og det sikrer en skånsom behandling af dybt ulykkelige sager Opportunitetsprincippets ulemper Der er risiko for usaglige afgørelser, fx personlig favoritisme Kontrol- og korrektionsmuligheder Administrativ kontrol Det bliver offentliggjort i Anklagemyndighedens Årsberetning Retlig kontrol Når der sker tiltalefrafald med vilkår, skal retten godkende vilkårene. Ved tiltalefrafald uden vilkår, er der ingen kontrol 4.5 Konklusion Det er et OK system, men lovgivningsmyndigheden på det straffeprocessuelle område bør principielt være hos Folketinget. 5. PÅTALEBEGRÆNSNING 5.1 Begrebet Enhver indskrænkning af påtalen i forhold til det kendte hændelsesforløb. 5.2 Anvendelsesområde Fx hvis man skønner at det ikke vil være muligt at få tiltalte dømt for alle handlinger. 5.3 Retsvirkningerne Den er bindende for anklagemyndigheden når den har været meddelt tiltalte. 6. PRIVAT PÅTALE Der er visse straffelovs paragraffer som giver mulighed for privat påtale, fx ved æreskrænkninger. 7. ANKLAGEPRINCIPPET 7.1 Anklageskriftets udformning Man kan ikke dømmes for noget der ikke står i anklageskriftet. III - Påtalen 5 / 13 Sagsbehandling

6 Anklageskriftet kan frit ændres indtil domsforhandlingerne, efter de er indledt kan det kun ske med tiltaltes samtykke, medmindre det er strafforhold som er begået under domsforhandlingerne. I anklageskriftet nedlægges påstand om straf i henhold til en bestemt lovbestemmelse. 7.2 Subsumption Problemstillingen Retten kan henføre det påtalte forhold under en anden straffebestemmelse end den, statsadvokaten har påstået anvendt Anklageskriftet omfatter ikke alle faktiske momenter En bindende påtalebegrænsning foreligger ikke, hvis anklagemyndighedens tilkendegivelser er åbenbart fejlagtige. Der kan ikke være påtalebegrænsning, hvis loven ikke giver mulighed herfor Anklageskriftet omfatter alle faktiske momenter Hvis man vil dømme for mindre end det står i anklageskriftet er det som regel muligt, da man ønsker at nå til sandheden og det ikke er forhandlingsprincippet som gælder. 7.3 Biomstændigheder Biomstændigheder som tid og sted, kan nok fraviges fra anklageskriftet. 7.4 Sanktionen Der kan fraviges fra sanktionen. III - Påtalen 6 / 13 Sagsbehandling

7 IV - Domsforhandling og dom 1. DOMSMANDSSAGER Når man nægter sig skyldig vil sagen ofte blive tiltrådt af domsmænd, og der vil blive beskikket en forsvarer. Der sker herefter en bevisførelse i sagen. Så sker der en votering, og kort tid efter kommer konklusionen. 2. NÆVNINGESAGER 2.1 Sagsområdet Efter strfl 687s2 er der nævninge sager når: spørgsmålet drejer sig om mindste 4 år, det drejer sig om forvaring på institution, sagen vedrører en politisk lovovertrædelse. Dvs. hvis der er nedlagt sag fra anklagemyndigheden hvor de beder om mindst 4 år, så kommer den for et nævningeting. De økonomiske berigelses kriminalitet som fx svig og dokumentfalsk kommer ikke for nævningeting, da de ikke synes egnet hertil grundet der kompleksitet. Tilståelsessager er undtaget fra nævninge behandling. 2.2 Rettens sammensætning 12 lægdommere og 3 juridiske hvoraf en er retsformand som leder retten. 2.3 Domsforhandlingen i en nævningesag Spørgsmålene til nævningene I praksis har tiltalte kun mulighed for at ytre sig gennem sin forsvarer. Den første procedure koncentrere sig udelukkende om skyldsspørgsmålet. Efter proceduren stilles de spørgsmål som nævningene skal forholde sig til Resuméet Retsformanden foretager et resume af sagen inden nævningene skal votere, den skal naturligvis være objektiv, men der vil oftest ikke kunne påberåbes fejl hvis den ikke er det. For resuméet er ikke bindende for nævningerne Retsbelæring Hvor retsformanden fortæller nævningene om hvad der er gældende ret. Retsbelæringen er bindende for nævningene og kan derfor skabe mulighed for anke både af forvarer og anklager. 2.4 Nævningernes afgørelse Mens nævningerne er til rådslagning kan de bede retsformanden om at besvare juridiske spørgsmål. Svarene vil oftest blive protokolleret. En fældende dom skal træffes med mindst 8 stemmer (ud af 12). 2.5 Den dobbelte garanti Hvis de tre juridiske dommere er uenige, skal sagen gå om. 2.6 Strafudmåling Strafudmålingen sker i fællesskab, men de juridiske dommeres stemmer tæller for Nævningeinstitutionens berettigelse Anklaget for at være tung at arbejde med, men de er nævnt i grundloven, derfor vil de ikke helt kunne afskaffes. 3. TILSTÅELSESSAGER 3.1 Tilståelsessager efter RPL 925 (frihedsstraf) Indledning 65% af sagerne om frihedsstraf er tilståelsessager Betingelserne Tilståelse Tilståelsen skal være for retten og den skal være uforbeholden, desuden skal tilståelsen være bestyrket ved de øvrigt foreliggende forhold De øvrige betingelser Den sigtede skal samtykke i at sagen bliver fremmet som en tilståelsessag efter RPL 925. Dette skal være efter at han har konfereret med sin forsvarer (måske en beskikket) Virkningerne Virkningen er at sagen straks kan fremmes til dom uden et anklageskrift. Men der skal dog være forholdsfortegnelse som domstolen kan dømme ud efter. Der sker ikke nogen egentlig domsforhandling og der medvirker ikke domsmænd. Selv de alvorligste sager kan føres som tilståelsessager. 3.2 Tilståelsessager efter RPL 925a (Domsmandsbehandling af visse nævningesager) Det drejer sig om sager af forbigående sindssyge, anbringelse på hospital for sindslidende eller forvaring. Her er det ikke hensigtsmæssigt at anvende tilståelsessager uden at lægfolk er involveret. Derfor denne særregel. 3.3 Virkningen af tilbagekaldelse af tilståelsen i sager behandlet efter RPL a Tilbagekaldelse kan ske når som helst inden dommen afsiges. Hvis det er efter domsafsigelsen, kan dommen kun anfægtes ved anke. Anken må i så fald omfatte beviset for tiltaltes skyld. 4. BØDESAGER 4.1 Rettens behandling af bødesager Normalt ikke domsmænd, der må benyttes udeblivelsesdom, varetægtsfængsling er udelukket. Forsvarsbeskikkelse er ikke nødvendig, mindre bøder kan ikke ankes, 4.2 Bødeforlæg (uden domstolenes medvirken) Hvis man erklærer sig skyldig og villig til at betale bøden. IV - Domsforhandling og dom 7 / 13 Sagsbehandling

8 V - Appel 1. STRAFFESYSTEMET Muligheden for at prøve sin sag ved to instanser, med tilladelse ved 3. instans. Der skal klages til anke indenfor 14 dage fra dommens afsigelse. Hvis fristen overskrides afgør appelretten om sagen alligevel kan fremmes. Statsadvokaten kan også anke til fordel for tiltalte da han følger objektivitetsprincippet. 2. ANKE TIL LANDSRETTEN 2.1 Indledning Hvor der anvendtes domsmænd ved byretten, anvendes de også ved landsretten. 2.2 Revisionsanke Dette er en prøvelse af de forudgående dom. Fx manglende formelle regler, eller at straffen ikke står i forhold til brøden. Her vil landsretten i princippet være indskrænket til kun at prøve efter ankegrundlaget. 2.3 Fuldstændig anke Hvis anken ikke er tilstrækkeligt begrænset til revisionsanke, så er det per definition en fuldstændig anke hvor også bevismaterialet vil blive prøvet. Normalt sker der ikke blot en hjemvisning til byretten, da man skal prøve alt. Kun i tilfælde af simple formelle fejl kan sagen hjemvises til byretten. Beviser som er brugt i første instans og som ikke bestrides kan dokumenteres i appelretten ved oplæsning. Det er altid tilladt at indføre nova i en ankesag i straffeprocessen. Normalt kan nye strafforhold ikke inddrages i ankeinstansen, medmindre det virkeligt er petitesser. Bindende påtalebegrænsninger fra 1. instans er også bindende i 2. instans. 3. ANKE TIL HØJESTRET 3.1 Almindelige regler for anke til højesteret Bevisbedømmelsen vedrørende skyldspørgsmålet kan aldrig efterprøves af højesteret. Dermed for den mere karakter af revisionsanke, der alene omfatter rettergangsfejl, subsumptionen og strafudmålingen. 3.2 Højesteret som tredje instans Hvis: fejl i proces, fejl i udmålingen, fejl i lov anvendelsen. 3.3 Højesteret som anden instans Dette sker når en nævningesag ankes. Men Højesteret kan ikke prøve nævningernes vurdering af skyldsspørgsmålet, og den har derfor kun en første instans behandling. 3.4 Højesterets præmisser I Danmark er der ikke tradition for fyldige præmisser. Uheldigt. 4. KÆRE I proces er HR at alle kendelser og beslutninger selvstændigt kan kæres til højere ret inden sagen afsluttes. Sådan er det ikke i straffeproces, da man ønsker at afslutte sagen så hurtigt som muligt. Undtaget er når det særligt er lovhjemlet kæremulighed. Der har dog været undtaget i retspraksis hvis det angår særligt vigtige spørgsmål for sagen, da der ellers vil være mulighed for rettergangsfejl. 5. FULDBYRDELSE Fuldbyrdelse kan ske når ankefristen udløber. Anke har opsættende virkning, der er dog mulighed for varetægtsfængsling. 6. SAGSOMKOSTNINGER Det er staten som udreder alle udgifterne, men erklæres tiltalte skyldig, har de regres om ham. Det er dog ikke alt der kan søges regres på, men fx forsvarssalær, udgifter til lægeundersøgelse, altså de udgifter der normalt burde være afholdt af den sigtede. 7. GENOPTAGELSE Den særlige klageret kan tage en straffesag op igen. Det drejer sig om hvis den frifundne senere tilstår forbrydelsen. V - Appel 8 / 13 Sagsbehandling

9 VI - Efterforskning, sigtelse og forsvarsbeskikkelse 1. EFTERFORSKNING 1.1 Principperne Efterforskningen er i vidt omfang overladt til politiets frie skøn. Det vigtigste begrænsninger er dog at politiet arbejder ud fra et objektivitetsprincip. Sagen skal fremmes med tilstrækkelig hurtighed, og arbejdet med efterforskningen skal stå i rimeligt forhold til målet. 1.2 Afhøring Almindelige bestemmelser Man er kun pligtigt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Politiet har pligt til at aflægge rapport om det arbejde de udfører Afhøring af sigtede Sigtede skal gøres bekendt med at han ikke er forpligtiget til at udtale sig. Såfremt sigtede er under 18 år skal der så vidt muligt være nogen fra den sociale myndighed tilstede. Der må ikke stilles spørgsmål der bevirker en tilståelse hvis den benægtes kaptiøse spørgsmål Afhøring af ikke-sigtede Her finder reglerne for afhøring af vidner anvendelse. 1.3 Klager over politiets adfærd i forbindelse med efterforskningen Der kan klages over politiets adfærd i forbindelse med efterforskningen. 2. SIGTELSE Sigtede er part i sagen han har mulighed for at overvære retsmøder, aktindsigt og mulighed for at udtale sig om processtoffet (kontradiktion). Der er undtagelser til partsoffentligheden, der er ikke altid mulighed for at sigtede overværer retsmøderne. Hvis han ikke var tilstede skal han oplyses hvad som passerede så han har mulighed for at udøve sin kontradiktionsbeføjelse. Der kan være mulighed for at afhøre en person med sigtedes retsstilling, da sigtede har flere rettigheder. 3. FORSVARERENS OPGAVE 3.1 Forsvarer beskikkelse Når man er sigtet kan man vælge at få en forsvarer, og der findes en række tilfælde hvor man skal have en forsvarer. En forsvarer kan frit samtale med sin klient. Materiale, der udveksles mellem forsvareren og sigtede kan ikke beslaglægges eller åbnes, RPL 772s2. Derimod kan ransagning og beslaglæggelse af dokumenter, forsvareren har i besiddelse til varetagelse af sit erhverv undtagelsesvis finde sted. 3.2 Forsvarerens stilling under efterforskningen Den principielle ligestilling mellem forsvarer og anklager RPL 745 giver forsvareren mulighed for at følge efterforskningen. RPL 746 giver mulighed for at anmode politiet om at foretage skridt som forsvareren anser for nødvendige. RPL 739 forsvareren må dog ikke modarbejde efterforskningen Forsvarerens tilstedeværelse (sigtedes synsvinkel) Den sigtede har mulighed for at få en forsvarer ved sin side ved alle afhøringer. Dette bliver dog sjældent benyttet. Der skal næsten altid være en forsvarer tilstede ved afhøring af personer som er i isolation Forsvarerens tilstedeværelse (forsvarerens synsvinkel) Det kan være dårligt for forsvareren at være tilstede. Han risikerer at miste mulighed for at påberåbe processuelle fejl, og være med til at give oplysninger politiet bruger hvor det havde været bedre at tie stille Politiets pålæg til forsvareren Politiet kan bede forsvareren under særlige omstændigheder ikke at viderebringe viden som han tilegner sig under efterforskningen. 3.3 Forsvarerens opgaver under domsforhandlingen Han kan sætte beviser på bevisfortegnelsen hvis de ikke allerede er påført af anklagemyndigheden. 3.4 Advokatbistand til den forurettede Ved alvorlige forbrydelser skal der beskikkes en advokat, ved mindre kan der beskikkes en hvis den forurettede beder herom, eller politiet anmoder herom. Retten kan også bekikke en advokat efter en konkret vurdering. VI - Efterforskning, sigtelse og forsvarsbeskikkelse 9 / 13 Sagsbehandling

10 VII - Straffeprocessuelle tvangsindgreb 1. INDLEDNING 1.1 Definition De indgreb i den personlige frihed for at opklare kriminalitet. Fx ejendomsret, husfred eller ære. Men en overskridelse af færdselsbestemmelser er ikke et tvangsindgreb. 1.2 Anvendelse Til mange forskellige ting for efterforskning og kriminalitetsbekæmpelse. 1.3 Almindelige principper for tvangsindgreb En mere indgribende foranstaltning må ikke anvendes når en mindre indgribende kan benyttes. Navnlig må den aldrig være mere indgribende end den sanktion der eventuelt senere kan forventes. Rumaflytning kræver mistanke om en ganske særlig alvorlige forbrydelse, RPL 781s4. Varetægtsfængsling kan kun ske hvis mistanken er særlig kraftig. Brevåbning og standsning kan ske blot ved at der er en særlig bestyrket mistanke. De mindre indgribende foranstaltninger er politiet berettiget til at foretage uden forudgående tilladelse fra retten. Alvorligere indgreb kan kun besluttes af retten, dog hvis det anses nødvendigt kan politiet handle»periculum in mora«. Fx for beslaglæggelse, telefonaflytning og brevåbning m.v. Spørgsmålet skal efterfølgende indbringes for retten snarest muligt og senest inden 24 timer efter, at indgrebet er foretaget. 2. ANHOLDELSE 2.1 Politiets beslutning om anholdelse Der skal ikke meget til for at kunne anholde, blot en rimelig bestyrket grund, RPL 755. Der er en videregående adgang til anholdelse i tilfælde af opløb hvor der trues med vold, RPL 755s3. Anholdelsen skal dog ske så skånsomt som omstændighederne tillader, RPL 758. Vold under anholdelsen bliver som regel bedømt mildt, hvorimod efter anholdelsen bliver det bedømt strengere. Såfremt anholdelsen ikke er ulovlig, kan sigtede ikke straffes efter RPL 119s1 for at modsætte sig indgrebet. Der må ikke opretholdes anholdelse når grundlaget for den er faldet bort, Rettens beslutning om anholdelse Retten kan også træffe beslutning om anholdelse efter politiets anmodning, fx i tilfælde af en vanskelige økonomisk sag hvor politiet ikke vil være alene om beslutning af at anholde. 2.3 Privates anholdelsesbeføjelse Private kan også anholde, jf 755s1, dog skal han snarest muligt overgives til politiet. 2.4 Frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen Fx tvangsindlæggelse, fremstilling af debitorer foran fogedretten, fremstilling af modvillige vidner. Detention siges at høre under 108 som er politiets opgave til at opretholde orden. 3. GRUNDLOVSFORHØRET Man skal fremstilles foran en dommer indenfor 24 timer efter anholdelsen, GRL 71s3 og RPL 760s2. Det kan dog ske at en sag trækker ud, og man kan så måske blot fremstilles uden at præsentere sagen. Ved grundlovsforhøret er dørene ofte lukkede især hvis der er en medsigtede. Efter grundlovsforhøret beslutter dommeren om frihedsberøvelsen skal opretholdes eller afsluttes. Dette spørgsmål kan kæres, men det vil oftest ikke have opsættende virkning. 4. OPRETHOLDT ANHOLDELSE Anholdelsen kan opretholdes i op til 4 døgn i alt efter 760s VARETÆGTSFÆNGSLING 5.1 Indledning Skismaet mellem kriminalitetsbekæmpelsen og hensynet til den sigtedes retssikkerhed. Der er på det seneste sket en strengere bedømmelse af kriminaliteten. 5.2 De almindelige betingelser for varetægtsfængsling Generelle betingelser Dette er det alvorligste tvangsindgreb og kræver altid en betydelig mistanke, RPL 762. Desuden en strafferamme på 1½ års fængsel for den slags kriminalitet. Derimod kræves ikke at der skal være sandsynlighed for 1½ års fængsel i det konkrete tilfælde. Der skal endvidere undersøges om det i det konkrete tilfælde ville være et uforholdsmæssigt indgreb efter de personlige forhold, jf styk 3. Det skal endvidere være antaget yderligere krav udover de 1½ år: fare for sigtedes flugt, ny kriminalitet eller bevisødelæggelse De alternative betingelser efter 762s Unddragelse af strafforfølgning, N1 Hvis sigtede vil unddrage sig fuldbyrdelsen eller straf Gentagelsesfare, N2 Hvis der er en bestemt grund til at frygte at sigtede vil begå nye lovovertrædelser. Fx hvis han har økonomiske problemer eller er psykisk ustabil. Men hvis det er et stykke tid siden sigtede sidst begik et forhold er det ikke sikkert der kan opretholdes varetægt Kollusionsfare, N3 1. Kollusion med hensyn til sigtedes egen sag Hvis der er en bestemt grund til at antage at sigtede vil vanskeliggøre efterforskningen fx ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre. Det skal deles op i tre spørgsmål: Har sigtede mulighed for at udøve kollusion, har han vilje til det, vil det påvirke udfaldet af straffeforfølgningen. VII - Straffeprocessuelle tvangsindgreb 10 / 13 Sagsbehandling

11 2. Kollusion med hensyn til medsigtedes sager Selv om en person har tilstået alt, så kan det være han tilbageholdes for at han ikke kan advare andre medskyldige til fx at forlade landet. 5.3 Isolation, 770a To betingelser: Skal være i forbindelse med RPL 762s1n3 (kollusion); Isolation er påkrævet. Isolation skal i første omgang kun sættes til to uger, og må højest anvendes i 8 uger. Man skal tage hensyn til proportionalitets grundsætningen og folks svagheder. 5.4 Fængslingssurrogater Fx tage ophold i institution. Det kræver samtykke fra den sigtede. 5.5 Retshåndhævelsesarrest Begrundelsen for bestemmelsen Af hensyn til befolkningens retsfølelse, at man ikke skal være på fri fod umiddelbart efter man har tilstået. Den har karakter af foregreben straf. Man kan ikke altid vente på at sagen kan gå sin gang i retten når der nu er tilstået for en meget grov forbrydelse Mistankekravet Mistankekravet skal være»særligt bestyrket« Kravet til forbrydelsens grovhed Bestemmelsen i RPL 762s2n1 At forbrydelsen angår en lovovertrædelse som har en strafferamme på 6 års fængsel eller derover Bestemmelsen i N2 Hvis der er grov vold mod sagesløs som kan give fængsel i mindst 60 dage kan der også benyttes retshåndhævelsesarrest Hensynet til befolkningens retsfølelse Man skal også vurdere om det vil medføre en forstyrrelse af den offentlige orden hvis man løslader. Hvis det ikke vil det, så må man ikke benytte retshåndhævelsesarrest. Dette efter EMD. 5.6 Begrundelse for varetægtsfængsling En varetægtsfængsling skal begrundes, RPL 764s4p Varetægtsfængslingens udstrækning Der skal sættes en frist for varetægtsfængslingen, og den må maksimalt være 4 uger frem. Den kan forlænges uden begrænsning, men maksimalt for 4 uger ad gangen. Den kan forlænges til domsafsigelsen, under en appel, eller indtil fuldbyrdelsen kan iværksættes. Varetægtsfængsling skal underkastes omhyggelig prøvelse, men det eneste værn vi har i dag imod det er proportionalitetshensynet. 5.8 Afkortning af fængselsstraf Fængselsstraffen afkortes med samme antal dage man har været varetægtsfængslet, strfl DE ØVRIGE STRAFFEPROCESSUELLE TVANGSINDGREB 6.1 Indgreb i meddelelseshemmeligheden Indgreb i meddelelseshemmeligheden foretages af politiet, men skal normalt besluttes af retten. Dog mulighed for dispensation. Der beskikkes en forsvarer for personen mod hvem der foretages det indgreb, men det er ikke sikkert at den mistænkte hører noget om sagen før langt senere. Der kan ikke gribes ind i meddelelseshemmeligheden for nærstående efter 170 som ikke kunne tilpligtes at vidne alligevel. 6.2 Ransagning Ransagning uden samtykke kan normalt kun finde sted ved retskendelse. 6.3 Legemsindgreb Legemsbesigtigelse inkl. blodprøver kan foretages af politiet. Legemsundersøgelse (anus) kræver retskendelse. Dog mulighed for dispensation hvis øjeblikket vil forspildes. 6.4 Beslaglæggelse For at sikre bevis, for konfiskation, som ved forbrydelsen er fravendt den forurettede, for at sikre midler til at betale erstatning eller straffesagens omkostninger. 6.5 Personundersøgelse Kan tvangsmæssigt gennemføres af retten, fx mistænktes personlige forhold., Socialundersøgelse Fx sigtedes forhold i hjemmet, Mentalundersøgelse, Registrering Optagelse af fotografier og fingeraftryk Fotografering af grupper af borgere Politiet må gerne fotografere på offentlige steder, ingen love. Kun ved ikke frit tilgængelige områder Optagelser af personfotografi og fingeraftryk af anholdte Må kun tages hvis det er nødvendigt for efterforskningen. Politiet beslutter, men sagen kan prøves ved domstolene. Hvis sigtede ikke bliver dømt, skal fotografiet destrueres. Ellers må det gemmes De øvrige sagsakter Ved dom, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse gemmes sagens akter med henblik på fremtidig kriminalitet. 7. INGREB OVER FOR IKKE-SIGTEDE Ikke sigtede personer kan ikke anholdes, varetægtsfængsles, personundersøges, registreres mv. Ransagning og beslaglæggelse kan godt ske. Der kan også ske gennemtvingelse af vidne og editionspligten. 8. DOMMERINHABILITET VED VISSE TVANGSINDGREB RPL 60s2 er en dommer inhabil, hvis han i forbindelse med efterforskningen mod den tiltalte har foretaget tvangsindgreb, der kræver»særlig bestyrket mistanke«. Dette gælder kun for tvangsindgreb inden domsforhandling er begyndt. VII - Straffeprocessuelle tvangsindgreb 11 / 13 Sagsbehandling

12 9. ERSTATNING Man får erstatning hvis man uretmæssigt har fået pålagt tvangsindgreb. Hvis de har været ulovlige bliver erstatningen særlig stor. Hvis den sigtede selv har givet anledning til foranstaltningerne, kan erstatningen nedsættes eller nægtes. VII - Straffeprocessuelle tvangsindgreb 12 / 13 Sagsbehandling

13 VIII - Bevisbyrde og bevisbedømmelse 1. BEVISBYRDEN Påhviler anklagemyndigheden. Der skal også bevises fortsæt, medmindre der kun kræves strafbar uagtsomhed. Selv om dommerne er af den subjektive opfattelse, at tiltalte er skyldig, er retten forpligtet til at frifinde, hvis dommerne må erkende, at der er objektiv tvivl om, at anklagemyndighedens version er korrekt. Dette er en teknisk frifindelse. Enhver tvivl skal komme den tiltalte til gode. 2. BEVISFØRELSEN Bevisførelse er for så vidt ens med civilprocessen. 2.1 Bevismidler Vidnefritagelse og vidneudelukkelse Hvis man udsætter sig for straf har man ikke pligt til at udtale sig, eller hvis man risikerer samvittighedsproblemer Vidnepligten Vidner har pligt til at afgive forklaring i retten. Vidnefritagelse kan ikke altid udelukke pligten, kun absolut hvis man udsætter sig selv for straf. U V Under straffesag mod T, der var tiltalt for overtrædelse af lægelovens 24, blev det pålagt en alment praktiserende læge at udlevere sine journaloptegnelser vedrørende en patient, som T ifølge anklageskriftet ved at tage i kur havde påført væsentlig skade på legeme og helbred, idet hun var død efter en selvmordshandling. (Dissens). Hun blev opfordret til ikke at benytte lægeligt ordineret medicin mere. Advokater og præster er dog undtaget, medmindre de sidder inde med en viden, der taler for, at en dømt person er uskyldig Særlige bevismidler Ulovligt tilvejebragte bevismidler og tilfældighedsfund Man må ikke benytte ulovligt tilvejebragt bevismidler, men godt tilfældighedsfund Politiets medvirken til forbrydelsens udførelse (Agent provocateur) Det kan ske, trods det retspolitisk er meget betænkeligt. 2.2 Bevisumiddelbarhed Bevisførelsen sker umiddelbart for den dømmende ret Vidneforklaringer, der er afgiver før domsforhandlingen Princippet kan fraviges fx hvis vidnet bor langt væk og det ellers er besværligt at få fat på ham. Spørgsmålet om bevisværdi af et sådant vidne afgøres af retten. Ved sædelighedsforbrydelser mod børn, sker afhøring ofte under mindre formelle omstændigheder for ikke at belaste barnet for meget. Der anvendes ofte videoforklaring. Ved ankesager kan en bevisbedømmelse der er anvendt i en tidligere instans anvendes medmindre der protesteres fra den anden part, RPL 965Cs. Er vidneforklaringen det eneste bevis mod tiltalte bør vidnet altid føres direkte ved ankeinstansen Dokumentbevis Dokumentbevis skal læses op i retten. Der skelnes mellem reelle bevismidler (et faktisk bevis) og berettende dokumenter (som fx skønserklæring). 2.3 Politirapporter Dokumentation Efter 877s3 kan berettende dokumenter udover de ovenfor nævnte kun undtagelsesvis benyttes som bevismidler når retten giver sin tilladelse. Der kan derfor være et problem med at benytte politirapporten som et bevismiddel Vidnet er vanskeligt at få fat på Tidligere har retten her benyttet sig af politirapporten hvis vidnet var vanskeligt at få fat på, men det har vist sig at være uheldigt Vidnet vil ikke afgive forklaring i retten Politirapporten kan anvendes når vidnet ikke vil afgive forklaring for retten, men da der skete afhøring af politiet der var vidnet blevet tilstrækkeligt vejledt i muligheden for ikke at udtale sig. Dog kan der ses bort herfra hvis vidnet selv anmelder sagen, fastholder den, men senere ikke vil gå i retten. Politirapporten er dog et svagt bevis og vil ikke kunne stå alene Videre anvendelse af politirapporter (ikke i RPL) Rettens besiddelse af politirapporterne Det er problematisk at retten er i besiddelse af politirapporterne inden sagen starter. Dermed får dommeren et forhåndsindtryk af sagen, men kun anklagerens synsvinkel. Det ville være bedre hvis der var en generel orientering i stedet for at sende hele politirapport materialet til dommeren Forehold Ofte vil vidnet være foreholdt sine udtalelser til politirapporten efter at have givet forklaring i retten. 3. BEVISBEDØMMELSEN Bevisbedømmelsen er fri, og der findes ikke positive bevisregler. Dog benyttes EMD s synspunkt: En forklaring afgivet, uden at T eller hans forsvarer har haft lejlighed til at stille modspørgsmål, er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis i en straffesag. I overensstemmelse med princippet om den materielle sandhed og in dubio pro reo anlægges en overordentlig konkret vurdering i den enkelte sag. 4. TILSTÅELSESSAGER Dommeren skal stadig sikre sig at omstændighederne i øvrigt peget på at tilståelsen er i overensstemmelse med de virkelige forhold. VIII - Bevisbyrde og bevisbedømmelse 13 / 13 Sagsbehandling

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Christian Ejlers Forlag København 2007 STRAFFESAGENS GANG 4. udgave, 1. oplag Omslag: Mette og Eric Mourier Sats: Morten Lehmkuhl, Christian Ejlers Forlag Tryk

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2007/2 LSV 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0587 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008 Forslag til

Læs mere

Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG

Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 INDHOLD Forord Forkortelser 15 STRAFFERETSPLEJEN 19 Hvad er strafferetspleje? 19 Begrebet 19 Området 19 Strafferetsplejen

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

behandlingen straffesager

behandlingen straffesager Om behandlingen af straffesager Orientering for lægdommere i straffesager ved Retten i Roskilde December 2011 1 Jeg byder Dem hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/nævning) ved retten i Roskilde.

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE Thomas Trier Hansen JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Den Grønlandske kriminalretspleje Thomas Trier Hansen Den Grønlandske kriminalretspleje Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Af Thomas Rørdam AUGUST 2002 TILLÆG TIL ADVOKATEN 7-8/2002 RIV UD OG GEM! 1. Indledning I 1998 udarbejdede jeg efter drøftelse med Højesteret og Rigsadvokaten

Læs mere

Vejledning til domsmænd og nævninger

Vejledning til domsmænd og nævninger Vejledning til domsmænd og nævninger Juli 2007 Domstolsstyrelsen Trykt i 11.000 eksemplarer Design: Communikanten Tryk: VesterKopi Indhold Indledning... 5 Udtagelse til hvervet som lægdommer.... 6 Udtagelse

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

Langvarige sigtelser. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen

Langvarige sigtelser. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Langvarige sigtelser Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: påtale og påtaleundladelse;legalitetssikring OG INDBERETNING; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 17.9.2015 Status: Gældende Udskrevet: 22.10.2017

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen

Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen ADV 5701-26 Indledning Ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 om ændring af retspleje-loven er der indført et regelsæt om behandling af klager m.v.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4,

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr. 2003-120-0007 Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, 1. Indledning Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, ændret,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 6/2008 Dato 8. juli 2008 J.nr. RA Langvarige varetægtsfængslinger

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 6/2008 Dato 8. juli 2008 J.nr. RA Langvarige varetægtsfængslinger RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 6/2008 Dato 8. juli 2008 J.nr. RA-2006-511-0064 Langvarige varetægtsfængslinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Frister for varetægtsfængsling retsplejelovens 768

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

Jorgen Jochimsen. Hovedforhandling. isi. 2. udgave. (É3 k THOMSON REUTERS

Jorgen Jochimsen. Hovedforhandling. isi. 2. udgave. (É3 k THOMSON REUTERS Jorgen Jochimsen Hovedforhandling isi 2. udgave (É3 k THOMSON REUTERS Forord Kapitel 1 Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans 17 1.1. Tütalesporgsmalet 18 1.1.1. Tiltalerejsning 18 1.1.2.

Læs mere

Kapitel 4. Ransagning mod en ikke-mistænkt.

Kapitel 4. Ransagning mod en ikke-mistænkt. - 69 - Kapitel 4. Ransagning mod en ikke-mistænkt. 4.1. Betingelser for at iværksætte ransagning. Det fremgår af de af udvalget indsamlede statistiske oplysninger, jf. bilag 2 til betænkningen, at det

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Varetægtsfængsling i isolation

Varetægtsfængsling i isolation Varetægtsfængsling i isolation Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: isolation;kompetence forelæggelse underretning;legalitetssikring og indberetning; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.8.2016 Status: Gældende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015 Sag 219/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Birger Hagstrøm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 22. september 2014 Sag 36/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob S. Arrevad, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 13.

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret

Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende behandling af straffesager ved Københavns Byret Januar 2012 2 De bydes hermed hjertelig velkommen som lægdommer (domsmand/ nævning) i Københavns Byret. De

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

Langvarige sigtelser - Indberetning af langvarige sigtelser-1

Langvarige sigtelser - Indberetning af langvarige sigtelser-1 Langvarige sigtelser - Indberetning af langvarige sigtelser-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: påtale og påtaleundladelse Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2008 Status: Historisk Udskrevet: 23.9.2017

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Titelblad. Louise Bach Holdersen Kandidatspeciale 15. februar 2013. Ulovligt tilvejebragte beviser - med inddragelse af praksis

Titelblad. Louise Bach Holdersen Kandidatspeciale 15. februar 2013. Ulovligt tilvejebragte beviser - med inddragelse af praksis Titelblad Specialets titel: Ulovligt tilvejebragte beviser - med inddragelse af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen Engelsk titel: Illegally obtained evidence involving cases from the Court of Human

Læs mere

STRAFFEPROCESSUEL OVERSIGT

STRAFFEPROCESSUEL OVERSIGT Jørgen Jochimsen STRAFFEPROCESSUEL OVERSIGT regler og afgørelser om betingelser, frister, fremgangsmåde mv. 2. udgave Jørgen Jochimsen Straffeprocessuel oversigt regler og afgørelser om betingelser, frister,

Læs mere

Gorm Toftegaard Nielsen. straffesagens gang. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Gorm Toftegaard Nielsen. straffesagens gang. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gorm Toftegaard Nielsen straffesagens gang Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2016 STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen 6. udgave, 1. oplag Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Alle

Læs mere

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer 2 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2011 Dato 1. januar 2011 J.nr. RA Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2011 Dato 1. januar 2011 J.nr. RA Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2011 Dato 1. januar 2011 J.nr. RA-2010-520-0017 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2010 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven LOV nr 487 af 12/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr.

Læs mere

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2013-14 B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 27. maj 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008. Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. juli 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-792-0597 Dok.: JEE41142 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. februar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

N O T A T om isolation under anholdelse

N O T A T om isolation under anholdelse Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 29. juni 2004 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0008 Dok.: CHA20826 N O T A T om isolation under anholdelse 1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har

Læs mere

Straffesager for landsretten

Straffesager for landsretten Jörgen Jochimsen Straffesager for landsretten 2. udgave FORLAGET THOMSON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Kapitel 1 Ankesager 13 1.1. Reglerne for ivasrkseettelse af anke 14 1.1.1. Tiltaltes adgang tu at

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 410 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-150-0260 Dok.: LBN41944 Besvarelse af spørgsmål nr. 410 fra

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse Civile sager 2. instans Anke 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. 368, stk. 8, jf. 371 (Sø- og Handelsrettens afgørelser) Straffesager

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 256/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Casper Andreasen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015 Sag 71/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Karl Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 17. februar 2010 Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet.

Læs mere

762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er

762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som er https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=126338 Kapitel 70 Varetægtsfængsling 762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 36/2004

Rigsadvokaten Informerer Nr. 36/2004 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 07.07.2004 JOURNAL NR. RA-2004-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET september 2016 - 2 1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Den 12. juni 2007 J.nr. RA-2003-380-0009 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Den 12. juni 2007 J.nr. RA-2003-380-0009 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Den 12. juni 2007 J.nr. RA-2003-380-0009 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere 1. Indledning 2. Sager mod børn under 15 år 2.1. Generelt 2.2. Tilbageholdelse

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011 Sag 360/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Merethe Stagetorn, beskikket) og T3 (advokat Michael

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september Kbh. K. J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 7/2005 Frederiksholms Kanal 16 Den 16. september 2005 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2004-511-0034 Forsvarerens almindelige adgang til aktindsigt efter retsplejelovens 729 a, stk. 3.

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 6. april 2016 Sag 199/2015 Advokat A kærer Vestre Landsrets kendelse om afbeskikkelse af ham som forsvarer i sagen: Anklagemyndigheden mod T og Sag 200/2015 Advokat

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. december 2012 Sag 189/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 20. december

Læs mere

ERHVERVS STRAFFE RETTEN

ERHVERVS STRAFFE RETTEN Hovedlinjer i VAGN GREVE & LARS BO LANGSTED ERHVERVS STRAFFE RETTEN 7. udgave JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Hovedlinjer i erhvervsstrafferetten Vagn Greve & Lars Bo Langsted Hovedlinjer i erhvervsstrafferetten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. oktober 2016 Sag 26/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere 1. Indledning 2. Sager mod børn under 15 år 2.1. Generelt 2.2. Tilbageholdelse

Læs mere

Strafudmåling ( 80) Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Strafudmåling ( 80) Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: Strafudmåling ( 80) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;de enkelte kriminalitetstyper; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 19.1.2016 Status: Gældende Udskrevet:

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0821 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0821 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0821 Bilag 1 Offentligt Dato: 19. februar 2014 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0111 Dok.: 1043454 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere