Emne: Inklusionsstrategi for specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Transkript

1 Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 24. maj 2012 Sagsbehandler Anders Henriksen Direkte telefon Emne: Inklusionsstrategi for specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Skanderup-Hjarup Forbundsskole Specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole er et tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder og ofte adfærdsmæssige forstyrrelser. Ifølge styrelsesvedtægten for Koldings kommunale skolevæsen er klasserne normeret til 8 elever pr. klasse dækkende fra 0. til 6. klassetrin. Tilbuddet består af 3 specialklasser (H, I og K), hvor K-klassen primært er for de yngste elever, I-klassen for den mellemste gruppe, mens H-klassen er for den ældste elevgruppe. Klasserne er ikke-årgangsdelte, hvilket betyder, at der hvert år foregår en ny klassedannelse, hvor der med udgangspunkt i alder, faglig udvikling, sociale kompetencer og gruppesammensætning m.m. tages stilling til, hvordan de tre klasser skal sammensættes. Arbejdet med inklusion: Arbejdet med at sikre inklusion og trivsel for den enkelte elev har altid været en helt central del af hverdagen og kulturen på Forbundsskolen og således også i skolens specialklasser. Vi arbejder ud fra tankegangen, at eleverne i deres skolegang kun lærer, når de trives, og trives, når de lærer. Derfor er den anerkendende og værdsættende tilgang til eleverne en meget synlig og grundlæggende omgangsform på skolen. Ministeriet for Børn og Undervisning har valgt at lægge sig op af EVA s definition af inklusionsbegrebet. Det betyder at:...en elev med særlige behov er inkluderet, når eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse. Eleverne, der går i skolens specialklasser er elever, der er visiteret til disse klasser og er dermed segregerede fra almenområdet. Derfor arbejdes der aktivt og kontinuerligt med at optimere mulighederne for, at de på sigt kan inkluderes i almenområdet, men også at de, mens de går i specialklasserne så vidt muligt inkluderes i almenklassernes skolegang/fællesskaber. Netop dette har vi gode muligheder for på Forbundsskolen, da skolens specialklasser rent fysisk er placeret lige ved siden af skolens almenklasser og eleverne således holder frikvarterer sammen, benytter de samme faglokaler m.m. Side 1

2 Inkluderende kultur: Der er på skolen oparbejdet en kultur blandt både personale, elever og forældre, som gør, at også specialklasseeleverne kan rummes i fællesskabet både i det store fællesskab, klassefællesskaber og de øvrige samarbejdsrelationer, der opstår på tværs af klasserne bl.a. i emneuger og anden omlagt undervisning. På forældremøder både i normalklasserne og specialklasserne opleves stor forståelse for og accept af elevernes forskelligheder. I frikvartererne er der altid ekstra gårdvagter på til at støtte specialklasseeleverne. Dette øger chancerne for, at specialklasseeleverne opbygger relationer til eleverne fra almenklasserne og at evt. konflikter løses med hjælp fra en voksen. Udover de fysiske rammer og klassernes placering er det en bevidst del af skolens pædagogiske koncept (se konceptbeskrivelse på skolens hjemmeside) i specialklasserne, at eleverne i specialklasserne og eleverne i almenklasserne i så mange sammenhænge så muligt tænkes som og oplever sig selv som én samlet elevgruppe. Dette gøres bl.a. ved at specialklasseeleverne i mange situationer deltager som en integreret del af almenskolen: - De holder frikvarter og leger sammen med de øvrige elever på skolens fællesarealer. - De er blandet med de øvrige elever i emneuger (op til tre uger om året). - De deltager på lige fod i morgensang (også ved fællesaktiviteter og optræden). - De udstiller elevarbejde/produkter fra undervisningen på skolebiblioteket og skolens øvrige fællesarealer. - Skolernes motionsdag afvikles samlet for hele skolen. - De deltager på lige fod i den årlige trivselsdag, hvor der arbejdes på tværs af alle klasser. - De deltager i første og sidste skoledags aktiviteter. - De deltager i den årlige skolefest. - De deltager i elevrådsfester. - De optræder ved den årlige adventsfest i lighed med skolens øvrige klasser for ca. 500 deltagere (bl.a. forældre og familie). - De deltager og optræder ved den årlige forårskoncert. - De har selvstændige repræsentanter i elevrådet på lige fod med de øvrige klasser. - De deltager i alle andre sociale arrangementer på skolen (åbent hus på skolebiblioteket osv.). - I-klassen har hele skoleåret svømning sammen med 4. klasse. - Elever fra I-klassen og de elever fra K-klassen, som fagligt magter det, deltager sammen med eleverne i kl. i læsehold (2 gange 5 uger om året i parallellagte dansktimer). - Enkelte elever, som fagligt og socialt magter det, deltager i enkelte fag i normalklasserne. Side 2

3 - Enkeltelever kan gå i skolens normal-sfo, og ligeledes kan enkeltelever fra normalklasser indmeldes i special-sfo en, når det vurderes fordelagtigt for den enkelte og for fællesskabet. Dette sker i samarbejde med ledelsen. I special-sfo en danner de kontakter på tværs af de tre specialklasser og med elever fra normal-sfo en. - De lokale foreninger (spejderne, filmklub, sportsforeninger m.m.) inviterer altid specialklasseeleverne på lige fod med skolens øvrige elever til aktiviteter/arrangementer. Flere specialklasseelever har gennem tiderne deltaget. Specialklasserne har tilknyttet en special-sfo en, som er et tilbud til alle børn i specialklasserne. Der er en fast personalegruppe tilknyttet special- SFO en, og disse pædagoger deltager ligeledes i undervisningen med et variabelt timetal. Børnene deltager, når det er muligt og formålstjenligt, i aktiviteter med børnene fra hovedskolens SFO. Dette særligt i aktiviteter som foregår periodevis. Endvidere opfordres børnene til at invitere børn fra hovedskolens SFO over til legeaftaler og ligeledes lade sig invitere. Den enkelte elevs faglige udvikling: Der sættes sociale og faglige mål for eleverne. Disse gennemgås med elever og forældre, hvor alle kan komme med bidrag til målene. Der arbejdes i de enkelte fag med materialer og stofområder, som er tilpasset den enkelte elevs faglige/kognitive niveau og undervisningen tager således udgangspunkt i den enkelte elevs faglige standpunkt og særlige udfordringer, og derfor sker der en løbende evaluering og justering. Ved dobbeltlærertimer drøfter lærerne elevernes udbytte af undervisningen, ligesom der løbende afholdes teammøder, hvor effekten af undervisningen drøftes. Eleverne testes bl.a. med Læseraketten, OS- og SL-prøverne i dansk, ligesom MG-prøverne i matematik bliver brugt til at følge elevernes faglige udvikling gennem skoleforløbet. Der arbejdes også med chips-test til at undersøge elevernes kognitive udvikling. Eleverne i specialklasserne deltager ligeledes i de nationale tests. Der foretages løbende testning og evaluering, hvorefter eleven også inddrages i målfastsættelsen for den kommende periode. Statusrapporter/elevplaner med efterfølgende forældresamtaler sikrer, at forældrene er inddraget i elevens udvikling. Netop dette område har en arbejdsgruppe bestående af ledelsen og klasselærerne fra de tre specialklasser arbejdet med i dette skoleår. Formålet med dette arbejde har været at sikre en rød tråd i arbejdet mellem klasserne samt fortsat sikre en struktureret og konstruktiv evalueringskultur i klasserne. Side 3

4 Deltagelse i klasseundervisning i almenklasser: Det vurderes løbende, om de enkelte specialklasseelever kan følge undervisningen i enkelte fag i normalklasserne. Men jævne mellemrum har vi elever fra vores specialklasser, som deltager i undervisningen i et enkelt fag i en af vores almenklasser. På nuværende tidspunkt har vi en elev fra K-klassen, som følger 4 ugentlige dansklektioner i vores 2. klasse (alderssvarende klasse), en elev fra I-klassen deltager i engelskundervisningen i vores 4. klasse (alderssvarende klasse), mens 3 elever fra H-klassen deltager i idrætsundervisningen i hallen i Ødis sammen med vores 5. og 6. klasser (ældst mulige klasser). Ligeledes har I-klassen hele skoleåret svømning sammen med 4. klasse. Alle lærerne, der underviser i specialklasserne, underviser også i normalklasserne. Mere end halvdelen af skolens lærere har timer i specialklasserne, og dette giver en afsmittende effekt, som er givtig for både normalklasserne og specialklasserne. Dette er med til at sikre, at lærerne er bedre rustede til at håndtere elever med særlige behov i normalklasserne men det er også med til at sikre, at lærerne i specialklasserne har et retvisende billede af elevernes udviklingstrin og rette faglige niveau. Eleverne kender hinanden på kryds og tværs, fordi skolen er et forholdsvis lille sted, og vores specialklasseelever har ofte kammerater i normalklasserne. Det, at også alle lærere og pædagoger på skolen kender specialklasseeleverne, betyder, at vi ved konflikthåndtering kan møde de enkelte elever, hvor de er. Dette øger også sandsynligheden for en vellykket inklusion i de enkelte fag, da der allerede ved forløbets start er kendte relationer mellem elever og lærere at bygge på. Efter et forløb, hvor en elev har deltaget i en almenklasses undervisning evalueres på forløbet, og muligheden for at fortsætte/udvide drøftes. Dette med henblik på at vurdere chancerne for på sigt at inkludere eleven fuldstændigt i en almenklasse. Forældreinvolvering: Når et barn er visiteret til Forbundsskolens specialklasser, har den kommende klasselærer (og i en del tilfælde også ledelsen) et møde med forældrene, hvor der bliver fortalt om det at gå i specialklasse på Forbundsskolen og om skolens forventninger til forældrene. Hvis det er aktuelt, informeres også om special-sfo. Forældrene fortæller om deres barns styrker og vanskeligheder. På dette møde aftales altid, at skolen kontakter afgivende børnehave/skole for at få en overlevering fra en af de nære voksne derfra, så vi står bedre rustet til at tage imod den nye elev. Skolens inkluderende kultur er bl.a. oparbejdet gennem en meget tæt kontakt mellem forældrene og skolens lærere/pædagoger, hvor både faglige og sociale problemstillinger vendes, inden problemerne vokser sig store. Både lærere og pædagoger er således i nær personlig kontakt med forældrene, og både skole og hjem kontakter hinanden, når der opstår bekymring. Side 4

5 Der arbejdes hele tiden på at have så stor åbenhed som muligt om børnenes problemstillinger og en løbende dialog om, hvad vi i skolen kan gøre for at hjælpe eleven. Specialklasserne har en forældrevalgt repræsentant i skolebestyrelsen (lige som Grønnebakken har det). Det betyder, at problemstillinger der vendes på skolebestyrelsens møder altid også ses fra specialklasseforældrenes vinkel. Skolebestyrelsen har i indeværende skoleår (2011/12) arrangeret en forældreaften for alle skolens forældre, hvor foredragsholder, Jens Andersen, holdt et oplæg for ca. 120 forældre under overskriften: Forældrenes betydning for børns adfærd, trivsel og læring i skolen. Formålet med foredraget var bl.a. at sikre skolens forældregruppe viden og bevidsthed om deres rolles betydning i forhold til vellykket inklusion på skolen. Ydermere har skolebestyrelsen i indeværende skoleår (2011/12) haft 2 temamøder omkring inklusion og forældreinvolvering. Bl.a. er der her blevet drøftet, hvordan vi kan styrke den inkluderende kultur blandt elever og forældre yderligere. Samarbejde på skolen: De enkelte klasseteams omkring specialklasserne er meget åbne omkring problemstillingerne i klasserne. Ingen lærer/pædagog lykkes altid, og da vores elever er så forskellige, er der brug for et tæt samarbejde for at kunne understøtte elevernes udvikling bedst muligt. Lærere og pædagoger i specialklasserne holder løbende møder med hinanden og har en god kontakt, så de i fællesskab støtter barnet, så det oplever sammenhæng i hverdagen. I indeværende skoleår har skolen haft fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og i kommende skoleår deltager enkelte lærere og pædagoger i et forløb afholdt af forvaltningen omkring professionssamarbejde på specialområdet. Samarbejde med PPR: Der er et løbende samarbejde med skolepsykologen omkring de enkelte elever i forbindelse med retestning, overskoling, revisitering og andre problemstillinger. Løbende drøftes problemstillinger omkring de enkelte elever. Derudover mødes lærerteam og pædagoger fast to gange årligt med skolepsykologen. Forud for mødet vil psykologen deltage i 2 lektioner for at se eleverne i en undervisningssituation. Klassens team skal have nedfældet nogle problematikker omkring eleverne, som ønskes gennemgået på mødet. Disse sendes til psykologen forinden mødet, så hun på forhånd ved hvilke problemstillinger, der ønsker vejledning omkring. Side 5

6 Ydermere samarbejdes efter behov med talepædagog, fysioterapeut, AKTpsykolog m.m. Arbejde imod yderligere segregering: Ligesom der arbejdes på at inklusion til almenområdet, er det selvfølgelig også et mål at forsøge at undgå, at der for specialklasseeleverne ikke sker segregering til mere vidtgående specialtilbud. Ovenstående beskrivelser af den inkluderende kultur på skolen har derfor også sigte på denne problemstilling. Ledelsesmæssigt fokus og inklusionsfremmende initiativer på skolen I erkendelse af, at udfordringerne med at sikre størst/bedst mulig inklusion både på almenområdet og for specialklasseelever sandsynligvis vil vokse i de kommende år, valgte skolens ledelse at sende alle skolens lærere på fælleskursus under emnet Relationsorienteret klasseledelse. Kurset har medvirket til at sikre yderligere fokus på og dialog omkring inklusionsudfordringerne i den enkelte klasse (både i almenklasserne og i specialklasserne). Skolens ledelse involveres i stort som småt. Dette er med til at sikre, at ledelsen har et kendskab til eleverne og til hverdagen i klasserne. Dette bidrager til, at ledelsen med fordel kan bruges til pædagogisk sparring og inddrages ved løsning af konflikter og problemer. Dette kendskab giver ledelsen bedre mulighed for positiv opbakning til både lærere/pædagoger, forældre og elever. Det prioriteres højt, at det ved vikardækning i specialklasserne (både skole og SFO) så vidt muligt er velkendte voksne, eleverne møder (dvs. vikarer findes blandt lærerne fra klasserne, pædagoger fra special-sfo en eller ledelsen). Dette skaber tryghed og forudsigelighed for eleverne. Der har i år været nedsat en arbejdsgruppe blandt specialklasselærerne, som har arbejdet på at sikre en rød tråd i elevernes skoleforløb i specialklasserne. Fokuspunkterne i arbejdet har bl.a. været overlevering fra en klasse til en anden, ensartethed i testning og evaluering m.m. Inklusion i samfundet: Selvom eleverne kun går i vores specialklasser til og med 6. klassetrin og dermed ikke sluses direkte videre til ungdomsuddannelsessystemet, så arbejdes der på at styrke deres evne til at tage ansvar for deres eget liv og deres eget skoleforløb. Skolen ser det som en af de vigtigste opgaver at udvikle elevernes selvværd og sikre at de udnytter deres potentiale bedst muligt, så de bliver i stand til at mestre eget liv efter endt skolegang. Tilbagemeldinger fra tidligere specialklasseelever viser, at en stor del af dem i dag er i arbejde og trives rigtigt godt med det. Side 6