Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret Delrapport fra Specialklasserne ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Anders Henriksen / Lene Brandt

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Løbende evaluering af den enkelte elevs læringbidrager til et godt læringsmiljø i specialklasserne. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og gennem en anerkendende og værdsættende tilgang inddrages eleverne i deres egne læringsprocesser. Det inklusionsfremmende arbejde er fortsat en vigtig del af hverdagen i specialklasserne og eleverne profiterer fortsat af, at størstedelen af lærerne i klasserne også underviser i almenklasserne. Det vurderes, at eleverne med den målrettede indsats, der bliver gjort opnår et godt fagligt udbytte af undervisningen i specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Den ændrede elevgruppe og det øgede antal indskolingselever til klasserne har betydet, at særligt indskolingsforløbet med skolestart, overlevering med børnehaverne, modtagelse af nye elever/forældre osv. er blevet opprioriteret yderligere. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Gennem det gode teamsamarbejde, supervision med skolepsykologen, dialog med ledelsen, forældresamarbejdet og det gode samspil med eleverne skabes et læringsmiljø, hvor eleverne føler sig trygge og hvor personalets kendskab til den enkelte elev bidrager positivt til planlægningen og gennemførelsen af læringsaktiviteterne i klasserne. Der er ialle tre specialklasser et godt og positivt skole/hjem-samarbejde. Forældrene har en åben invitation til at komme og deltage i undervisningen. Derudover afholdes der 4 gange årligt "Åbent hus" i undervisningsdelen, hvor mange forældre og bedsteforældre kommer og deltager. Der erstort fokus på at skabe tryghed og trivsel for eleverne, da vi tror på, at dette er utroligt væsentligt i bestræbelserne på at skabe de bedste betingelser for et godt læringsmiljø i klasserne KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Detinklusionsfremmende arbejde har stadig en fremtrædende plads i skolens hverdag. Eleverne i specialklasserne deltager således i mange aktiviteter sammen med eleverne fra skolens almenklasser. Der er fokus på de naturvidenskabelige fag i specialklasserne. Men med etableringen af "Kratskolen", som er et udendørs bevægelses-og læringslaboratorium, håber vi på, at den praktiske dimension i mange fag, herunder også i de naturvidenskabelige fag, vil kunne styrkes væsentligt. Der har i specialklasserne altid været et naturligt og stort fokus på læseundervisningen. Brugen af læse- og skrivekompenserende IT-redskaber i denne forbindelse er blevet styrket. LOKALE MÅL OG TILTAG Der har i skoleåret været øget fokus på at styrke elevernes generelle IT-færdigheder. Denne proces er blevetstyrket af, at begge skolens IT-vejlerede har haft en del lektioner i specialklasserne dette skoleår. Personalegruppen omkring specialklasserne er gennem de seneste par år blevet opkvalificeret til bedre at kunne håndtere den ændrede elevgruppe i specialklasserne. Dette er bl.a. sket gennem kurser og øget faglig sparring og supervision med skolepsykologen. Lærer/pædagogsamarbejdet bliver fortsat prioriteret højt, og med implementeringen af skolereformen, vil dette samarbejde blive af endnu større vigtighed. Forberedelse af implementeringen af skolereformen har generelt været et vigtigt indsatsområde i skoleåret Der arbejdes på at styrke sammenhængskraften mellem skolens tre afdelinger yderligere, så vi får endnu større glæde af matriklens mange specialpædagogiske kompetencer i hverdagen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Kvalitet og specialpædagogik VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Undervisning Undervisningen i alle tre specialklasser tager udgangspunkt i de enkelte elevers faglige niveau, men bygger samtidig på skolens værdigrundlag og pædagogiske linje (se evt. beskrivelse af specialklassernes pædagogiske koncept på skolens hjemmeside). I en del af lektionerne planlægges, gennemføres og evalueres undervisningeni samarbejde mellem to lærere, hvis der er dobbeltdækning eller hvis et fag er parallellagt i to af klassernes skemaer. Ligeledes samarbejdes mellem lærere og pædagoger omkring undervisningens gennemførelse, hvor der er pædagoger, der deltager i undervisningen. I skoleåret har 11 forskellige lærere haft timer i specialklasserne, og af disse 11 har de 10 lærere også haft undervisning i almenklasserne. Der er ligeledes blevet arbejdet på at skabe en endnu bedre sammenhæng/progression i skoleforløbet og i overskoling mellem klasserne særligt i dansk og matematikundervisningen. Denne sammenhæng i progressionen skulle gerne blive styrket yderligere i skoleåret , idet dobbelt lærertimerne i henholdsvis dansk og matematik her varetages af den samme lærer i de to yngste specialklasser. Kvalificerede overleveringer med børnehaverne og andre skoler bidrager også til et bedre kendskab til de nye eleverne, hvilket eleverne profiterer af fagligt og socialt. Eleverne i specialklasserne er en naturlig del af hverdagen på hovedskolen. De deltager således i en lang række aktiviteter sammen med almenklasserne, herunder; morgensang, emneuger, trivselsdag, skolefester, elevrådsarbejde, forårskoncert osv. Eleverne bliver således trænet i at samarbejde på tværs af alder, klasser og faglige forudsætninger. Dog er det pga. den generelt yngre elevgruppe samt den ændrede elevsammensætning blevet endnu vigtigere i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvilke aktiviteter, de med fordel kan deltage i omkring f.eks. emneuger og andre fællesdage, og hvornår det ikke giver mening. For at styrke ovenstående er skemastrukturen i skoleåret planlagt således, at den understøttende undervisning, bevægelsesbånd samt studiecafé er parallellagt, så der kan foregå aktiviteter på tværs af almen-og specialklasserne, når det giver mening. Den løbende evaluering i undervisning og SFO Lærerne og pædagogerne omkring specialklasserne foretager en løbende evaluering af undervisningenog den enkelte elevs læring og generelle udvikling. Eleverne bliver så vidt muligt inddraget i evalueringen og fastsættelsen af målene for den kommende periode, ligesom målopnåelsen drøftes med både elever og forældre ved skole/hjem-samtaler. I forbindelse med udarbejdelse af statusrapporter/elevplaner arbejder teamet sammen omkring udfyldelsen af den sociale dimension af rapporten.

4 Pga. elevernes særlige faglige udfordringer er der en tæt og løbende dialog mellem eleven og læreren omkring elevens læring, hvilket styrker den enkelte elevs læringsforudsætninger. Intranettet er en naturlig del af personalets arbejde og interne kommunikation og anvendes udover beskeder mellem personalet også til skrivning af logbøger, hvor relevante informationer/erfaringer omkring eleverne er tilgængelige for personalet. Dog kunne vi med fordel blive bedre til at systematisere sammenhængen mellem elevens læringsmål og den løbende evaluering. Til dette formål deltager lærerne i skoleåret i et internt kursusforløb med en ekstern konsulent (Mette Stange) omkring synlige læringsmål og arbejdet med disse i årsplanlægningen. Kvalitet og specialpædagogik Det prioriteres fortsat højt ved skemalægningen, at alle specialklasseeleverne ser deres klasselærer hver dag, og at de ligeledes møder både deres dansk-og matematiklærer(e) alle ugens 5 dage. Dette skal sikre en tryghed og ensartethed de enkelte dage og ligeledes sikre, at det altid er muligt for eleverne at komme i kontakt med en af klassens primærlærere. Ligeledes sikres det på denne måde, at eleverne får "den daglige dosis" i primærfagene dansk og matematik. Sammensætningen af elevgruppen i specialklasserne betyder, at der er store individuelle forskelle i de enkelte elevers faglige niveau og nødvendige indsatsområder. Derfor arbejdes der hele tiden på at opnå et godt kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer både fagligt og socialt, for derigennem at kunne differentiere de didaktiske og pædagogiske indsatser og arbejdsmetoder, så de er tilpasset den enkelte elevs behov. Hele hverdagen og således også undervisningen i specialklasserne tager udgangspunkt i en anerkendende og værdsættende tilgang. Denne tilgang er med til at skabe en grundlæggende tillid elever, forældre og personale imellem -dette er således også med til at skabe forudsætningerne for læring/udvikling (jf. en systemisk tilgang til kommunikation og læring). Deenkelte teams omkring klasserne deltager i supervision med skolepsykolog, Anne Berg. Her systematiseres medarbejdernes kommunikation omkring elevernes udvikling samt den pædagogiske og didaktiske praksis i klasserne, hvilket øger kvaliteten i arbejdet med den enkelte elev. Elevplaner og elevsamtaler Der er i skoleåret udsendt staturrapporter fra undervisning og SFO, hvor det enkelte barn beskrives, og der opsættes mål. Dette er foregået efter samme model som tidligere skoleår. Alle tre afdelinger på skolen har i skoleåret været repræsenteret i en arbejdsgruppe, som skulle se på, om vi fremadrettet med fordel kan anvende "Min Uddannelse" som elevplansværktøj på hele matriklen. Værktøjet erstatter fremadrettet den tidligere anvendte elevplaner samt med nogle specifikke justeringer statusrapporterne i specialklasserne og på Grønnebakken (efter aftale med PPR). Det var således allerede besluttet at anvende dette værktøj, inden der i kommunen kom en generel beslutning om, at alle fremadrettet skal anvende "Min Uddannelse". Arbejdet indledes i august 2014 med medarbejderkurser, guides og workshops omkring brugen af det nye værktøj. Skolestart, indskoling og SFO Når barnet visiteres til Forbundsskolens specialklasser, aftales møder med forældre og personalet fra barnets tidligere børnehave/skoletilbud. Ved disse overleveringsmøder deltager kommende klasselærer samt SFO pædagogen. Derved er begge fagpersoner/grupper repræsenteret fra start, og fremadrettet deltager både klasselærer og pædagog i diverse møder og aktiviteter. Ledelsen deltager også i disse møder. SFO-pædagogernehar ligeledes timer i klassen. Ved fravær og lignende prioriteres det fra ledelsens side, at dække timerne med kendte personaler, hvorfor begge faggrupper er med til at vikardække. Ovenstående skaber helhed og trivsel i barnets hverdag, ligesom det underbygger det gode og konstruktive samarbejde mellem lærere og pædagoger. Mål-og indholdsbeskrivelse for SHF SFO definerer, nu mere end tidligere, gruppernes pædagogiske tilrettelæggelse af de daglige aktiviteter i SFO. Der arbejdes målrettet med alle læreplanstemaerne, og beskrivelser heraf videreinformeres månedligt til forældrene via intra. Der er udarbejdet en beskrivelse af rammerne for lærer/pædagog samarbejdet.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for specialtilbudet elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 100% 100% 100% Andelen af elever i SFO/klub i forhold til antal elever i Klasse 80% Gennemsnitligt elevfravær i dage 26,5 10,8 6,1 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,8 7,7 3,6 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 5,3 2,8 2,5 - ulovligt fravær 13,3 0,3 0,0 LÆRERKOMPETENCER Procentdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 100% 100% 100% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 84% 75% 85% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 5,0 4,4 4,1 Antal elever pr. pædagog-pe (i undervisning) 29,8 Antal elever pr. nyere computer/tablet 4,8 2,3 1,6 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 95,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 96,0% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 94,0% 100,0% - i udskolingen 100,0% - - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39,0% 39,0% 38,8% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr kr 910 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Nøgletal (talfakta om skolerne, eleverne, lærerkompetencer og ressourceudnyttelse) Der arbejdes i ikke-årgangsdelte klasser med elever fra flere alderstrin i hver klasse. Tallene for elevfravær var i skoleåret meget højt, hvilket skyldtes et ualmindeligt stort fravær fra to elever. De to elever havde i skoleåret tilsammen haft 280 fraværsdage (de sociale myndigheder var involveret). Men selv når disse to elever blev udeladt af statistikken, lå det samlede fravær i skoleåret på 14,5 dage pr. elev. De to elever går ikke længere på skolen, så det samlede fravær er faldet markant, og det er lykkedes at nedbringe det til 10,8 dage pr. elev i skoleåret til sammenligning med de 14,5 dage fra sidste skoleår. Det er nu lykkes at nedbringe dette tal yderligere til 6,1. 100% af undervisningen i specialklasserne varetages af en lærer med linjefagskompetence. Det skal forstås på den måde, at læreren (eller mindst en af lærerne, hvis der deltager flere i den samme lektion) har enten linjefagskompetence i det fag, der undervises i eller tilsvarende kompetence inden for specialpædagogisk bistand i specialklasser. Tallet er således 100% selvom de underliggende tal for linjefag og specialpædagogisk bistand i specialklasser særskilt ligger under 100%. Skolen har indkøbt flere nye PC'er og tablets, hvilket har nedbragt antallet af elever pr. nyere PC/tablet fra 4,8 i skoleåret og 2,3 i skoleåret til 1,6 i skoleåret Udgifterne til undervisningsmidler pr. elev faldt fra kr. i skoleåret til kr. i skoleåret Det store fald dengang skyldtes især, at skolens gamle og temmelig dyre leasingaftale på kopimaskinerne udløb, og at der derfor bliver sparet en ret stor sum på dette område. Dette tal er faldet yderligere til 910 kr. i skoleåret , hvilket særligt skyldes økonomisk tilbageholdenhed grundet usikkerhed omkring det økonomiske råderum i slutningen af 2013 og en stram økonomi i 2014 grundet udgifter i forbindelse med implementering af skolereformen fra august Andelen af gennemførte timer i skoleåret ligger igen på niveau efter faldet i skoleåret pga. lockouten i april Skole-hjem-samarbejde Skole-hjem samarbejdet vægtes meget højt i specialklasserne. Med de særlige udfordringer eleverne i specialklasserne har, finder skolen det yderst betydningsfuldt, at der er en tæt dialog med forældrene omkring barnets udvikling og trivsel. Særligt er det blevetvægtet, at få skabt et godt samarbejde med forældrene til de nye elever, der starter i K-klassen (den yngste) for at sikre eleverne en god skolestart og en smidig overgang fra børnehaven. Der er i alle tre specialklasser et godt og positivt skole/hjemsamarbejde. Forældrene har en åben invitation til at komme og deltage i undervisningen. Derudover afholdes der 4 gange årligt "Åbent hus" i undervisningsdelen, hvor mange forældre og bedsteforældre kommer og deltager. I SFO'en er der en gang om måneden forældrekaffe, hvor forældrene kan komme og deltage og få en uformel snak med pædagogerne. Der afholdes samtaler med udgangspunkt i målfastsættelse og statusrapporter/elevplaner for eleven. Derudover afholdes forældremøder, både for den enkelte klasse og for den samlede forældregruppe i specialklasserne, hvor mere generelle problemstillinger drøftes. Specialklaserne er fortsat repræsenteret i skolebestyrelsen med en forældrevalgt repræsentant, og forhold vedrørende specialklasserne er en naturlig og vigtig del af skolebestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen er en meget aktiv medspiller på skolen, og der er et godt, åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem skolebestyrelsen og ledelsen. Det tætte og velfungerende skole/hjemsamarbejde og den nære sammenhæng mellem specialklasserne og almenklasserne både blandt elever, personale og forældre styrker indsatsen omkring det inklusionsfremmende arbejde betydeligt. Det gode skole-hjem samarbejde er medvirkende til at eleverne møder glade og trygge i skole, og at de oplever, at vi taler sammen om både det alvorlige og det sjove, så de på den måde får noget positivt at spejle sig i.

7 Trivsel Som det kan læses i skolens inklusionsstrategi og det pædagogiske koncept i specialklasserne (se skolens hjemmeside), er trivsel et nøglebegreb i specialklasserne på Forbundsskolen. Vi arbejder ud fra devisen, at eleverne trives, når de lærer, og kun lærer, når de trives. Inklusionen (se afsnit herom under kommunale mål og tiltag) og samarbejdet med almenklasserne betyder, at eleverne i specialklasserne føler sig som en naturlig del af skolens store fællesskab. Dette er med til at skabe trivsel blandt vores elever. I planlægningenaf skolens årlige trivselsdag har det været nedsat en arbejdsgruppe bestående af en leder, en af skolens AKT-medarbejdere samt elever fra både almen- og specialklasserne. Organisering Hvert år i forbindelse med skoleårets planlægning udarbejdes klassedannelsen ud fra den givne elevgruppe, hvor både faglige, pædagogiske og sociale hensyn omkring den enkelte elev inddrages i overvejelserne. Pædagogtimer i undervisningen og dobbeltlærertimer fordeles hvert år således at ressourcerne anvendes bedst i forhold til den givne kontekst. Ligeledes prioriteres det højt ved skolens skemalægning (samlede skemaer for almenklasserne og specialklasserne), at der parallellægges lektioner i flere ønskede fag, således at to klasser f.eks. kan have N/T eller billedkunst sammen og med to eller tre lærere og pædagoger. Dette sikrer bedre tid til fordybelse samt mulighed for andre arbejdsformer i undervisningen. Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger og teamstrukturen bidrager positivt til arbejdet omkring den enkelte elev, ligesom den værdsættende og anerkendende tilgang både i samarbejdet og i relationerne gør det. Ledelse Ledelsen er i det daglige arbejde i specialklasserne involveret i stort som småt. Dette øger ledelsens kendskab til de enkelte elever, hvilket er en stor fordel, når ledelsen bliver involveret i konfliktløsning eller deltager i møder vedr. eleverne. Midt i skoleåret blev der ansat ny skoleleder på skolen, ligesom der indenfor det seneste år er sket flere andre ændringer i ledelsessammensætningen på skolen. Det betyder også, at der på nogle områder er blevet omfordelt nogle ledelsesmæssige opgaver og kompetenceområder. Ledelsen deltager i afdelingsmøder, forældremøder, overleveringsmøder og nogle gange i teammøder, forældresamtaler og møder med skolepsykologen. Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsen fra alle afdelinger, og ligeledes et godt og tillidsfuldt samarbejde med det øvrige personale. Ledelsen ønsker at være synlig i undervisningen, men udviser også synlighed ved at have et "åbent kontor", hvor der altid er tid til at lytte og hjælpe, hvor det er nødvendigt -både elever, forældre og medarbejdere. Lærerkompetencer Der er på skolen samlet et stor mængde specialviden, idet der udover specialklasserne er almenklasser og et specialcenter for elever med problemstillinger indenfor autismespektret. Der er en høj grad af linjefagsdækning i de fleste fag. Arbejdet i specialklasserne har bygget på en kultur, der er opbygget gennem mange års arbejde i klasserne. Men der er også sket en ændring i personalesammensætningen omkring klasserne, hvilket har medført, at der er kommet nye tilgange til mange ting, og andre kompetencer er kommet i spil. Der er gennem de seneste to år blevet arbejdet på at styrke medarbejdernes kompetencer inden for IT og brug af læse-og skrivekompenserende redskaber. I skoleåret har der i den ældste specialklasse været oprettet et særligt fag, "IT/medier", hvor der udover rent IT-faglige færdigheder er blevet arbejdet med bl.a. netetik og brug af internettet. Skolens to IT-vejledere har begge haft undervisningstimer i specialklasserne i skoleåret , hvilket yderligere har påvirket ovenstående udvikling i en positiv retning. I skoleåret har alle lærere i specialklasserne deltaget i kurser vedr. opmærksomhedsforstyrrelser samt elever med socio-emotionelle vanskeligheder for at styrke arbejdet med den ændrede elevgruppe i specialklasserne (se evt. afsnit under lokale mål). Dette betyder, at personalet er bedre rustede til at håndtere elevernes forskellige udfordringer. Ekspertise omkring elever med forstyrrelser inden for autismespektret hentes internt i huset via Grønnebakkens personale. Ved planlægningen af skoleåret har besparelserne på specialområdet betydet, at vi internt på matriklen har forflyttet to medarbejdere fra Grønnebakken til arbejdet i specialklasserne. Det er to

8 dygtige medarbejdere, hvis kompetencer bl.a. vil blive brugt i arbejdet med at skabe øget struktur og forudsigelighed for eleverne i specialklasserne. Specialklasserne er fortsat begunstiget af at have dygtige og engagerede medarbejdere.

9 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Visionen"Den stolte skole" Der arbejdes i specialklassernehen imod visionen, som falder fint i tråd med skolens værdier og kultur. Det betyder bl.a. at eleverne udfordres fagligt og menneskeligt ud fra det potentiale, den enkelte elev rummer. Det betyder også, at der arbejdes på, at den enkelte elev føler sig inkluderet i skolens store fællesskab (se afsnit omkring inklusion nedenfor). I arbejdet med at lægge særligt vægt på indsatser ift. design, innovation og globalt udsyn erder dog fortsat plads til forbedringer, når det kommer til globalt udsyn. Under målet "dannelse og uddannelse" er det helt centralt i arbejdet i specialklasserne, at der hele tiden arbejdes på at sikre, at elevens faglige resultater går hånd i hånd med den alsidige udvikling og almene dannelse. Designpædagogik Der arbejdes med design i alle klasser og i undervisningsåvel som i SFO'en. Der har været nedsat en "designgruppe" med designkontaktlæreren og en anden lærer, der har fungeret som tovholdere i designpædagogikken på skolen (således fælles for almen-og specialområdet). De har været igangsættere, sparringspartnere, indpiskere osv., og alle klasser og SFO har været igang med designprojekter. De to designlærere har begge haft mange timer i specialklasserne i skoleåret , hvilket har styrket arbejdet med området. I skoleåret har den ældste specialklasse arbejdet med "Praktisk design" -hvilket falder fint i tråd med faget "håndværk og design", som eleverne i den ældste klasse får på skemaet med indførelsen af skolereformen fra skoleåret Inklusion Som det fremgår af specialklassernes inklusionsstrategi (se skolens hjemmeside), så fylder det inklusionsfremmende arbejde og samarbejdet med almenområdet meget i hverdagen. Det er en naturlig del af arbejdet og af kulturen for både personale og elever i specialklasserne, at der er denne sammenhæng med almenområdet. Både når enkeltelever deltager i undervisning i almenklasser, og når der er fællesaktiviteter på tværs (emneuger, trivselsdag, motionsdag, morgensang m.m.), opleves det at inklusionen bidrager positivt til elevernes faglige og personlige udvikling.

10 Eleverne i specialklasserne er en naturlig del af hverdagen på hovedskolen. De deltager således i en lang række aktiviteter sammen med almenklasserne. Dog er det pga. den generelt yngre elevgruppe samt den ændrede elevsammensætning blevet endnu vigtigere i hvert enkelt tilfælde at vurdere, hvilke aktiviteter, de med fordel kan deltage i omkring f.eks. emneuger og andre fællesdage, og hvornår det kan blive for stor en udfordring for enkelte elever. I skoleåret har der i de fælles emneuger været mulighed for, at de elever fra specialklasserne, som ikke magtede at deltage fuldt ud, kunne trække sig tilbage og arbejde i en mindre gruppe sammen med en lærer fra den yngste specialklasse. Dette betød, at nogle af de elever, som ellers ikke ville kunne deltage i fællesaktiviteterne i stedet blot deltog i et mindre omfang end de øvrige elever. For at styrke mulighederne for inklusion yderligere er skemastrukturen i skoleåret planlagt således, at den understøttende undervisning, bevægelsesbånd samt studiecafé er parallellagt, så der kan foregå aktiviteter på tværs af almen- og specialklasserne, når det giver mening. Læseresultater i 8. klasse Der har i specialklasserne altid været et naturligt og stort fokus på læseundervisningen. I fagfordelingen og den øvrige planlægning af det enkelte skoleår prioriteres det fra ledelsens side, at en del af de dobbeltlærertimer, der findes, anvendes i dansklektionerne. Dette betyder, at der i en stor del af dansktimerne i specialklasserne er to linjefagsuddannede dansklærere til at varetage undervisningen i dansktimerne. Tidligere deltog eleverne i læsekursus i bestemte perioder af skoleåret. Det har de seneste to skoleår været erstattet af læsebånd for at sikre, at eleverne læser så meget som muligt og styrke deres læselyst. I den forbindelse har elever fra den ældste specialklasse bl.a. lavet højtlæsning for elever fra den yngste specialklasse. Eleverne har adgang til at anvende IT som et kompencerende redskab i både læse-og skriveindlæringen. Der er nu 1,6 elever pr. nyere PC/tablet mod 4,8 i skoleåret og 2,3 i skoleåret Der har de seneste to år været et øget fokus på opkvalificering af lærernes kompetencer inden for IT generelt, men med en særlig indsats omkring læse-og skrivekompenserende IT (CD-ORD). Det har betydet, at særligt de ældste elever er blevet fortrolige med brugen af dette redskab. Det er dog et område, der fortsat er fokus på. De naturvidenskabelige fag Efter ændringerne i bilagene til styrelsesvedtægten omkring specialklasserne har skolen ikke længere elever i 7. klasse og opefter. Der undervises derfor ikke længere i fysik/kemi, og der er derfor heller ikke foretaget opgradering af lærernes kompetencer på området. Der er generelt fokus på de naturvidenskabelige fagområder. I tillæg hertil har skolen i det indeværende skoleår deltaget i konkurrencen: "Drøn på skolegården". Deltagelsen mundede ud i, at vi blev udvalgt som en af bare fem skoler ud af mere end 100 ansøgere, som får støtte til at realisere vores projekt -"Kratskolen". Med dette får vi med støtte bygget et udendørs undervisnings-og bevægelseslaboratorium, som vil egne sig fremragende til bl.a. den naturfaglige undervisning for hele matriklen. Det prioriteres fra ledelsen, at en del af dobbeltlærertimerne anvendes i matematik, ligesom det er tilfældet med dansk. Det betyder, at der i en del af matematiklektionerne er sat to linjefagsuddannede matematiklærere på, hvilket giver mulighed for at følge den enkelte elevs faglige progression endnu tættere i dette fag. Lærerne har haft mulighed for at anvende den kommunale naturfagsvejleder for specialområdet til inspiration, vidensdeling og planlægning/deltagelse i konkrete undervisningsaktiviteter, men det er ikke sket i tilstrækkeligt omfang. Der vil i skoleåret være et øget fokus på at anvende denne gode mulighed i de naturvidenskabelige fag.

11 LOKALE MÅL OG TILTAG IT i undervisningen 10 8 Forberede implementering af skolereformen Håndtering af den ændrede elevgruppe i indskolingen 0 Ønsket Opnået Skolen som en samlet matrikel Lærer/pædagogsamarbejd e IT i undervisningen De interaktive tavler anvendes som en integreret del af undervisningen i alle fag og klasser 2 2 Eleverne har uhindret adgang til computere/tablets 2 1 Lærerne har de tilstrækkelige kompetencer til at anvende IT som en varieret og naturlig del af 2 2 undervisningen Læse- og skrivekompenserende IT er en naturlig del af undervisningen i specialklasserne 2 1 Elevernes IT-kompetencer er tilfredsstillende 2 2 Håndtering af den ændrede elevgruppe i indskolingen Ressourceudnyttelsen målrettes, således at der støttes bedst muligt op om denne elevgruppe 2 2 Lærerne er blevet efteruddannet til at håndtere den nye elevgruppe 2 2 Personalet arbejder tæt sammen om forhold vedr. den enkelte elevs udvikling 2 2 Der er et tæt samarbejde med PPR omkring den enkelte elevs udvikling 2 2 Ledelsen følger op og tager del i konfliktløsning omkring elever 2 2 Lærer/pædagogsamarbejde Skemalægning tager hensyn til pædagogernes deltagelse i undervisningen 2 2 Skemalægningen tager hensyn til mulighed for fælles møder mellem lærere og pædagoger 2 1 Lærere og pædagoger holder ofte fælles teammøder med henblik på at at styrke samarbejdet omkring den enkelte elevs alsidige udvikling 2 1 Der er klare og tydelige rammer omkring ledelsens forventninger til lærer/pædagogsamarbejdet 2 2 Ledelsen for henholdsvis specialklasserne og special SFO'en samarbejder i hverdagen omkring forhold vedr. elever og personale i specialklasserne 2 2 Skolen som en samlet matrikel Personalet har været inddraget i arbejdet med at skabe en større sammenhængskraft mellem de tre afdelinger 2 2 Der er faglige og sociale aktiviteter, hvor ansatte fra alle tre afdelinger deltager 2 2 Der er faglige og sociale aktiviteter, hvor elever fra alle tre afdelinger deltager 2 1 Der foregår en naturlig faglig sparring og vidensdeling blandt personalet i alle tre afdelinger 2 1 Der er udarbejdet en samlet vision for hele matriklen 2 0 Forberede implementering af skolereformen Skolereformen har været drøftet i diverse fora som f.eks. Pæd. råd, skolebestyrelse, afdelingsmøder som baggrund for planlægningen af skoleåret Forældrene en blevet informeret (bl.a. via informationsmøder) 2 2 Skolereformen kører på skinner fra august Synlige læringsmål er en del af lærernes faglige årsplaner for undervisningen 2 1 Lærerne og pædagogerne føler sig rustede til arbejdet under reformen 2 1

12 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL IT i undervisningen Inddragelse af IT i undervisningen har været og er fortsat et væsentligt indsatsområde i specialklasserne. De interaktive tavler anvendes som en naturlig og integreret del af undervisningen i allefag, hvor det giver mening. Der er i skoleåret blevet indkøbt tablets, således, at antallet af elever pr. nyere PC/tablet er blevet nedbragt yderligere. Der er gennem de seneste to år blevet arbejdet på at styrke medarbejdernes kompetencer inden for IT og brug af læse-og skrivekompenserende redskaber. I skoleåret har der i den ældste specialklasse været oprettet et særligt fag, "IT/medier", hvor der udover rent IT-faglige færdigheder er blevet arbejdet med bl.a. netetik og brug af internettet. Dette har betydet, at eleverne også har haft lettere ved at inddrage ITredskaber i de øvrige fag. Skolens to IT-vejledere har begge haft undervisningstimer i specialklasserne i skoleåret , hvilket yderligere har påvirket ovenstående udvikling i en positiv retning. Håndtering af den ændrede elevgruppe i indskolingen Den ændrede elevgruppe i specialklasserne som følge af ændringeni bilagene til styrelsesvedtægten, har betydet, at der er sket en tilpasning i det pædagogiske indhold og i ressourceanvendelsen. Dels er der en langt større andel at eleverne i klasserne, som går på klassetrin og dels oplever vi, at eleverne der er blevet visiteret til skolen gennem de seneste par år har mere vidtgående samt forskelligartede vanskeligheder end tidligere. Gennem de seneste to skoleår har vi arbejdet med at tilpasse strukturen og det pædagogiske indhold til disse ændringer. Bl.a. har lærerne i skoleåret været på kurser omkring nogle af de udfordringer eleverne kan have udover deres generelle indlæringsvanskeligheder, som oftest er deres primære henvisningsårsag. Ydermere har vi i den yngste klasse i et 1-årigt forsøg ansat en børnehaveklasseleder, således at børnene oplever at have en gennemgående voksen, hvilket har haft en rigtig gavnlig effekt, da det har skabt mere tryghed og forudsigelighed i elevernes hverdag. Dette skaber også et bedre og mere roligt læringsmiljø i klassen. Lærer/pædagogsamarbejde Der har igennem en længere periode været en fasttømret gruppe af lærere og pædagoger, som har været de primære aktører i lærer/pædagogsamarbejdet i specialklasserne. Men der er kommer nye personalesammensætninger og ledelsen har lagt op til et endnu mere forpligtende samarbejde. Derfor forsøger ledelsen også at tilgodese rammerne for samarbejdet ved skemalægningen. I skoleåret deltog klasselærerne og klassepædagogerne i specialklasserne i projektet "Teamsamarbejde og professionsforståelse" med kommunens øvrige specialklassetilbud og specialcentre. Dette gav anledning til at arbejde yderligere med professionssamarbejdet lokalt på skolen. En større omfordeling, sygdom i lærergruppen samt nye lærere og pædagoger i specialklasserne betyder, at det fortsat har været et vigtigt indsatsområde i skoleåret Med implementeringen af skolereformen i skoleåret bliver det et område, der fortsat vil være et naturligt stort fokus på. Dels har vi igen ændret i personalesammensætningen og dels får pædagogerne en endnu mere fremtrædende rolle i undervisningen med indførelsen af understøttende undervisning, bevægelsesbånd og studiecafé. Vores struktur i de to yngste klasser gør også, at en del af undervisningen i de to klasser vil parallellæses, og vil foregå i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det nære samarbejde er medvirkende til at eleverne oplever tydelige og enige voksne, og det skaber en rød tråd i elevernes skoledag, ligesom samarbejdet sikrer de voksne et bredere kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer. Alt dette kommer eleverne til gode.

13 Skolen som en samlet matrikel Siden tiltrædelsen af den nuværende skoleleder for ca 1½ år siden,har det været et væsentligt indsatsområde at skabe større sammenhængskraft imellem de tre afdelinger (almenklasserne, specialklasserne og Grønnebakken). På denne måde er det tanken, at vi i endnu højere grad end tidligere kan drage nytte af de mange specialpædagogiske kompetencer såvel som andre særlige kompetencer på den samlede matrikel til nytte i arbejdet med de enkelte elevers udfordringer. Der har gennem mange år været en stor sammenhæng og et naturligt samarbejde mellem almenklasserne og specialklasserne bl.a. fordi næsten alle lærerne i specialklasserne også har timer i almenklasserne. Men i hverdagen har samarbejdet mellem Grønnebakken og de øvrige afdelinger ikke været så tæt, som vi med fordel kunne ønske. I arbejdet med de organisatoriske ændringer har personalet været inddraget, ligesom de har været inddraget i forhold til hvilke pædagogiske aktiviteter, der med fordel kunne øge samarbejdet i hverdagen. Der er tale om en ændring i kulturen, som vil tage tid. Derfor er der tale om et flerårigt indsatsområde. Forberede implementering af skolereformen Et af de helt store indsatsområder på alleskoler og i alle afdelinger har været forberedelse af implementeringen af skolereformen med skoleåret Der har derfor løbende i skoleåret været afholdt møder i forskellige fora omkring dette. Personalet har løbende været inddraget, ligesom skolebestyrelsen har været medspiller i processen. Der har også været afholdt mange møder med skolens samlede ledelse omkring fælles strukturer, pædagogiske indsatsområder m.m. i forbindelse med skolereformen. Det har været vigtigt for os at finde en fælles skemastruktur, som både muliggør de nødvendige forskelle i den pædagogiske hverdag i skolens tre afdelinger med tre forskellige elevgrupper, samtidig med at den muliggør deling af faglokaler m.m. Selvom reformen er trådt i kraft 1. august 2014, vil dette første skoleår være præget af nye erfaringer, løbende justeringer og vidensdeling de tre afdelinger imellem og med kommunens øvrige skoler. Så selvom der ligger mange tanker og drøftelser bag skoleårets planlægning i foråret 2014, er der på alle områder tale om folkeskolereform version 1.0. Vi vil helt sikkert opleve, at mange af de nye måder, vi har struktureret skoledagen og meget af det indhold, vi har lagt i vores tolkning af reformen, giver god mening. Men der vil helt sikkert også være områder, hvor vi løbende vil opdage nye og endnu bedre måder at organisere arbejdet på -således at elevernes udbytte af reformen optimeres.