Mindretalsudtalelse. Følgende bemærkninger mener jeg skal tages med i betragtningerne omkring godkendelse af lokalplanforslaget:

Transkript

1 Mindretalsudtalelse TIL: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget VEDR.: Forslag til lokalplan Følgende bemærkninger mener jeg skal tages med i betragtningerne omkring godkendelse af lokalplanforslaget: Generelt og indledningsvis mener jeg, at en lokalplan skal være af hjælpende karakter for ejerne og således langsigtet imødekomme ejernes ønsker. Man skal således huske på, at en lokalplan ikke ændres dag for dag, og derfor må den ikke være ubegrundet begrænsende i ejernes brug af de bygninger, der omfattes. Dernæst mener jeg, at det må være meget afgørende, at en lokalplan ikke fordyrer det at være ejer af en ejendom i Helsingør bykerne. Omkostningerne ved at eje ejendomme er tilstrækkeligt store i forvejen, og specielt skal bemærkes, at ejendomme, der ikke er fredede, men alene bevaringsværdige, ikke opnår fritagelse for ejendomsskat samt, at de ikke på samme måde som fredede ejendomme opnår fradrag (beboelsesejendomme) samt tilskud til vedligeholdelse. Dette er også en klar forskel for lejere og brugere af lejemål i byen. Endelig er jeg af den opfattelse, at en lokalplan skal være et forudsigeligt redskab, forstået på den måde, at ejerne skal kunne læse i lokalplanen, hvilken reaktion de kan forvente på en tænkt indretning/byggeri og lignende, og således skal det ikke overlades til en diskretionær vurdering, som i de fleste tilfælde foretages af embedsmændene, og i langt de færreste tilfælde redigeres af politikerne. Her skal vi huske på at embedsmændene har udviklet en argumentation for afslag på ansøgninger, at dette kan danne præcedens, og det virker som om poliske udvalg er bange for dette. Det betyder vel bare at lignende tilfælde også kalder på en tilladelse. Med baggrund i disse tanker har jeg følgende bemærkninger: J.nr /lokalplanforslag Bykernen AD/AEL

2 Side 2 nederst: Det skal udgår hvilke medarbejdere m.fl. med flere der har medvirket til at udarbejde udkastet til lokalplanen. Det er jo ikke et litterært værk og lokalplanen ejes i det hele af Helsingør kommune. Ad 1 Lokalplanens formål side 33: Næstsidste dot indebærer en fuldstændig diskretionær styring af byggeriet fra Kommunens side. Hvad der menes med høj bygningsmæssig og arkitektonisk kvalitet varierer jo fra person til person, det være hos embedsmændene, men sandelig også hos politikerne. Det er således en bestemmelse, som ikke kan være forudsigelig for den enkelte ejer han kan i realiteten ikke vide, hvorledes Kommunen forholder sig til de enkelte ønsker. erfaring viser tillige at dette er et punkt hvor byggesagen kan trække ud i årevis; eks. Kystens Perle og Kulgrunden. Dette er ikke ønskeligt. Tilsvarende gælder for sidste dot omkring skiltning, hvor vi har set gennem perioder, at kravene har ændret sig. Ad 3.1 Her gentages uhensigtsmæssigheden fra PBV 19, således at der kun ved statusændring i stueplan i sidegaderne (ikke hovedstrøg jf. bilag 1) kan gives tilladelse til BOLIG. Dette vil åbne for et hav af sager som ind til for et par år siden, hvor NMKN fastslog at kan ikke kunne ændres status fra et erhverv til et andet, men det skulle ændres til boliger. Se evt KMKN s afgørelse om EDC s ejendom i Stengade. Jeg vil foreslå at der også åbnes mulighed for detail og andet erhverv. Planen skal række flere år frem, og være fleksibel. Jeg undrer mig over at der i Hoverstrøgene, åbnes mulighed for offentligt formål i stueplan. Her tænker man som anført på institutioner, rådhus, uddannelsesformål, teater, kirke, museum og biblioteker. Det mener jeg ikke skal ligge i stueplan, udover selvfølgelig der, hvor det ligger i dag, og hvor det fortsat kan blive liggende. Side 2 af 7

3 Under Centerformål, sidste dot åbner man for, at der kan drives kulturelle aktiviteter som f.eks. mødested, kunsthåndværk og galleri i stueplan. Jeg mener ikke, at der skal være mødested, men gerne kunsthåndværk og galleri. Hvis formuleringen fastholdes, bliver der etableret vandpibecaféer, og det er langt fra ønskværdigt i byen. Vi har set noget sådant og den uheldige virkning. Under dot kræves at der er indgang fra hovedstrøget hvor for det hvis loaklerne slås samme for at få en bedre størrelse, kan dette blive hindret, og der er ikke et sagligt argument for begrænsningen. Ad 3.2 Stueetagerne i hovestrøgene Jeg er enig i, at det skal benyttes til detailhandel, men også andre aktiviteter udover dem, som opremses. Jeg mener ikke kulturelle aktiviteter skal drives i stueplan, med mindre der er tale om egentligt detailsalg til kunder. Derudover mener jeg, at der skal åbnes mulighed for frisør, skomager, nøglebutik osv. Jeg mener generelt, at man skal indføje en regel om, at al handel, der ikke kan udføres og leveres via nettet, skal være tilladt i byen. Ad 3.3 Udover bemærkningerne ovenfor mener jeg, at det skal præciseres, hvad man forstår ved 2/3 af det samlede erhvervsareal i stueplan. Er det for den enkelte butik, eller er det for alle butikker i samme ejendom matrikel? Ad 3.5 Hvorfor sætter vi en begrænsning på m 2? Kan den ikke bare være flydende eller i hvert fald m 2, som fremgår af kommuneplanen for ? Ad 4.2 Her bør vi igen overveje bidrag til en p-fond. Side 3 af 7

4 Ad 5.2 Jeg mener, der skal åbnes mulighed for yderligere bygningsdybder inde i gårde, hvor der ikke er særlige forhold, der taler imod dette. specielt der hvor der ikke er beboelse i ejendommen, hvor der ikke er krav til friareal. I øvrigt mener jeg, at bebyggelsesprocenten sagtens kan øges til 110 % eller 120 %. Ad 5.3 Jeg kan ikke se, at der er behov for at stille krav om i tilfælde af genopførsel, at den oprindelige størrelse og arkitektur skal følges. Mange ældre ejendomme er ikke særligt hensigtsmæssige i vor tid, og derfor kalder disse garanteret på at blive fornyet og moderniseret ved genopførsel. Her tænker jeg eksempelvis på lysåbninger m.v. Her tænker jeg således på, at tidligere byggerier mange gange er lukkede og mørke, hvorimod man nu om stunder er i stand til at åbne for byggeriet, fordi isoleringsgraden på de anvendte produkter er væsentlig bedre. Generelt skal man bemærke sig, at de krav, der stilles til byggeri m.v., herunder genopførsel helt eller delvist, formentlig vil forøge forsikringspræmien ganske betydeligt og i nogle tilfælde medføre, at forsikringsselskaberne end ikke vil dække. I dag er vi allerede i den situation. Ad 6 Jeg mener det er en fredningsbestemmelse som sniges ind af bagdøren. Alle ejendomme har en SAVE værdi som i nødvendigt omfang regulerer dette. Der er ikke behov for 2 bestemmelser om samme regulering, og i øvrigt bliver det uoverskueligt at have reglerne flere steder, med risiko for forskelligartet fortolkning. Ad 7.2 Det undrer mig, at man der og andre steder vil have rygningstegl lagt i mørtel. Hvad er begrundelsen for denne begrænsning? Dernæst vil man kun have tagrender og nedløbsrør i zink. Hvorfor ikke kobber eller stål, som man senere hen godkender? Side 4 af 7

5 Jeg undrer mig også over, at facader skal fremstå som en helhed i samme farve. En facade kan jo godt dække over, eksempelvis flere butikker, og derfor kan det give mening at bryde facaden. Beskrivelsen af, hvilke vinduer der skal isættes, mener jeg er for begrænsende og i hvert fald også fordyrende. Man kan sagtens i dag få pæne vinduer, der ikke produceres på samme måde, og mange foretrækker i øvrigt alu/træ, som er langt mere holdbart og vedligeholdelsesfrie. Økonomisk fordel for ejere og brugere. Ad 7.3 Jeg mener ikke, at der er nødvendigt med denne begrænsning af kvistene og frontispicerne på 1/3 er relevant, ligesom bredden på 1,3 m ej heller er relevant. Det må vel gælde, at vi skal gøre boligerne så attraktive som muligt, hvilket betyder, at der skal være luft og udsyn. Generelt vedrørende opdeling af ejendommene er jeg i tvivl, om dette er helt korrekt, men da jeg ikke er så stærk historisk for så vidt angår byggestil, og da det formentlig ikke har den helt store betydning, har jeg ikke undersøgt dette nærmere. Ad 7.7 Jeg synes, at idéen for så vidt er god, men at der indsættes en bestemmelse om, at der kan lempes fra kravet, hvor det giver mening. Ellers risikerer vi, at en i øvrigt god sammenlægning for at få større butikker forhindres. Men sætningen hvor det er muligt skal udgår. Hvem skal afgøre det muliges kunst! Det må være ejere og bruger der vurdere dette. Ad 7.9 Det undrer mig, at man opsætter dette krav for nybyggeri. Hvilken naboejendom tænker man i øvrigt på den til højre eller den til venstre? Her må der i øvrigt arbejdes med zink, stål eller kobber ved tagrender og nedløbsrør! Side 5 af 7

6 Ad 7.11 Selvfølgelig må altaner være synlige fra offentligt tilgængelige arealer. Hvis ikke, betyder det vel i realiteten, at langt de fleste ejendomme ikke kan få denne forbedring. Jeg forstå ej heller, hvorfor der ikke kan etableres tagterrasser. For så vidt angår altanernes størrelse, mener jeg sagtens, at de kan være 1,5-2 m. Jeg mener ej heller, der skal være en begrænsning i naboskellet. Man ved jo, at ejendommene ligger der, og man kan se i lokalplanen, hvilke muligheder der er, derfor mener jeg ikke, at det skal begrænses. Vedrørende kvistaltaner mener jeg ej heller, at der skal være begrænsninger jeg kan ikke se nogen særlig grund til dette. Ad 8.2 Skiltning Jeg har svært ved at se behovet for en så stram styring. I 8.2 kan der opstå problemer om, hvem der kommer først i tid, da et tidligere opsat skilt muligvis kommer til at skygge for et senere skilt osv. Der er en bestemmelse om, at skiltet maksimalt må række 1 m ud fra bygningen og indtil 1 m fra kørebane/cykelsti. Det betyder eksempelvis i Stengade, hvor hele gaden jo i princippet er kørebane til kl 11:00, kan der ikke være udhængsskilte! Et Dannebro flag ud fra facaden kan da ikke skade. Ad 8.3 Markiser og baldakiner på bygninger At der ikke må være markisevægge betyder, at de markiser, restaurationerne har ude i dag, ikke vil kunne bruges, da de fleste, så vidt jeg erindrer, har markisevægge for at begrænse trækket. Man kunne anføre at butikker ikke må have markisevægge. Endvidere kræves det, at markisen skal være foldbar. Hvorfor stilles dette krav? Der må ikke anføres produktreklame på markiserne. Det er helt sædvanligt, at kaffe-, ølleverandører m.v. tilbyder markiser enten gratis eller billigere end ellers ved at få påført produktreklame. Det kan jeg ikke se generer nogen. Side 6 af 7

7 Ad 9.3 Ubebyggede arealer Hvorfor kan vi ikke blot henvise til Hegnsloven i stedet for at lave vores egne regler og dermed åbne for fortolkninger? Ad 10 Tekniske anlæg I andet afsnit forbyder man solfangere, solceller m.v. Er det i det hele taget lovligt? Ad bilag: Bilag 3 fastlægger fremtidige byggefelter. Her undtages Axel torv, så femover kan ikke opstilles bygninger/container osv. Jeg mener der skal åbnes for anden brug eks petanque baner, skøjtebane osv. Hvad sker hvis Lokalplan1.158 OIP tilsidesættes. Gælder BPV 19 så eller er den nu helt ophævet. Hvis det er tilfældet så er der ingen lokalplanbegrænsning for denne ejendom. Vil vi have den retsstilstand! Kortbilag 4 fastsætter at Danske Bank A/S s bygning i Stengade skulle være bevaringsværdig!! Helsingør, 6. juni 2016 Anders Drachmann Side 7 af 7