Vindmøller ved Gammelstrup. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2012

Transkript

1 Vindmøller ved Gammelstrup Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2012

2 Vindmøller ved Gammelstrup Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2012 Udgiver: Viborg Kommune, Teknik & Miljø, Plan, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth ApS, Magnoliavej 16, 7700 Thisted Bidrag fra: Produktionsberegninger: Wind1 A/S Støj- og skyggekastberegninger: Wind1 A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers v/ Biolog Jan Durinck Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen samt Viborg Kommune Forsidebillede: Visualisering af møllerne set fra Bækkegårdsvej øst for Gammelstrup. Bagsidebillede: Eksisterende forhold set fra samme område. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Forslag og alternativer Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Den videre procedure Hovedkonklusioner PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet Kulturlandskabet Visuelle forhold Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning Visualiseringer FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Reflekser Samlet vurdering af påvirkning ved naboer PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening/klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Militære anlæg Socioøkonomiske forhold SUNDHED OG OVERVÅGNING Reduktion af emissioner fra kraftværker Støjpåvirkning af nabobeboelser Skyggekastgener for nabobeboelser Overvågningsprogram REFERENCELISTE BILAG Bilag 1: Støjberegning Bilag 2: Skyggekastberegning

4 Forord Wind1 A/S ønsker at opstille 3 vindmøller på Gammelstrup Hede nordøst for Stoholm i Viborg Kommune. De nye møller skal erstatte 2 eksisterende møller i området. For at projektet kan gennemføres, skal Viborg Kommune udarbejde et lokalplanforslag og et tillæg til kommuneplanen, og der skal fremlægges en Miljørapport, herunder en vurdering af projektets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse - og en Miljøvurdering af planforslagene. Denne Miljørapport indeholder VVM-redegørelsen og Miljøvurderingen for en vindmøllegruppe bestående af 3 vindmøller, med en totalhøjde på ca. 140,5 meter, beliggende ved Gammelstrup. 4

5 Ikke-teknisk resumé Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder både VVM-redegørelse for det konkrete vindmølleprojekt og miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 404, der skal muliggøre opstilling af vindmøller i området ved Gammelstrup. Projektet Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af tre 3,0 MW Siemens vindmøller med en totalhøjde på ca. 140,5 m fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er ca. 90 m over terræn og rotorens diameter er 101 m. Det er en forudsætning for projektet, at to eksisterende møller på 750 kw med en totalhøjde på ca. 74 meter, som er placeret umiddelbart vest for de planlagte møller, nedtages. Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Dette indebærer at to eksisterende møller bliver stående i området. Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 460 meter på en række, som er orienteret fra sydvest mod nordøst. Dette svarer til ca. 4,5 gange rotordiameteren, hvilket er mere end vindmølleplanens retningslinje, der angiver en afstand mellem 3 til 4 gange rotordiameteren. Det forudsættes derfor, at der fastsættes en ny retningslinje i kommuneplantillægget for mølleområdet ved Gammelstrup. Den øgede afstand mellem møllerne er nødvendig af hensyn til areal- og miljømæssige bindinger, herunder afstandskrav til en 60 kv højspændingsledning og beskyttelseslinjen omkring en fredet gravhøj, samt en effektiv udnyttelse af vindenergien i området, idet orienteringen af møllerækken ikke er optimal i forhold til fremherskende vindretninger på grund af hensyn til afstands- og støjkrav i forhold til nabobeboelser. Generelt vurderes møllerne dog at fremstå som et harmonisk, samlet anlæg i kraft af det enkle og let opfattelige opstillingsprincip, samt møllernes ensartede indbyrdes afstand og harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter. Der anlægges ca. fem meter brede tilkørselsveje til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til m 2. Herudover skal der opføres et eller to teknik-/kabelskab på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de tre nye møller vil årligt kunne forsyne ca husstande med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 600 m til beboelser og til offentlige veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Landskabet omkring mølleområdet er en næsten flad smeltevandsslette, som brydes af tunneldale i forbindelse med Jordbro Å mod vest og Rævind Bæk mod øst. I det omkringliggende landskab er der flere højdedrag dannet af moræneaflejringer. Projektområdet ligger i et dyrket landbrugslandskab med læhegn og mindre, spredte beplantninger, herunder flere overgroede hedestrækninger. Mod nord og nordvest ligger henholdsvis Dalgas Plantage og Liebes Plantage, som udgør et større sammenhængende skovområde. De to nordligste af møllerne opstilles indenfor skovbyggelinjen omkring Dalgas Plantage og en tilstødende skovstrimmel vest for møllerækken, hvilket kræver dispensation fra Viborg Kommune. Samlet set vil nedtagningen af de to eksisterende 750 kw møller, som er placeret i skovstrimlen, dog være en forbedring. Skovene og ådalene omkring projektområdet indgår i særlige beskyttelsesområder, der er udpeget i kommuneplanen, men de særlige beskyttelsesområder berøres ikke direkte af mølleanlægget eller de tilhørende anlæg. Møllerne vil dog kunne være synlige fra de særlige beskyttelsesområder, og de nærmest beliggende dele vil kunne blive påvirket med støj og skyggekast fra møllerne. Herudover er der ikke særlige landskabelige interesser i umiddelbar nærhed af mølleområdet, og på grund af afstandsforholdene vil møllerne ikke være dominerende i forhold til eksempelvis kystområderne og de værdifulde geologiske områder. Møllerne vil fremstå meget markante, når man færdes på de nærmeste veje omkring mølleområdet, hvor de nærmeste fritliggende nabobeboelser er beliggende, men fra flere betragtningspunkter vil møllerne dog være delvist skjulte af beplantningerne i området. Den nærmeste samlede bebyggelse 5

6 er landsbyen Gammelstrup, som ligger sydvest for møllerne, og på lidt større afstand ligger byerne Stoholm og Sparkær. Landskabet opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området 0-4,2 km fra møllerne. I nærzonen er møllerne meget markante og dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse, beplantning, højspændingsanlæg mv. I mellemzonen (4,2 9,3 km) vil møllerne stadig være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, så møllerne fra flere steder vil være helt eller delvist skjult. I fjernzonen (mere end 9,3 km fra anlægget) vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan de ses fra store afstande. Eksisterende vindmøller og tekniske anlæg De nye møller vil generelt fremstå klart dominerende i forhold til tracéet af 60 kv højspændingsmaster, som passerer gennem mølleområdet, og øvrige højspændingsledninger i det omkringliggende landskab. Fra enkelte punkter i landskabet kan der forekomme et uheldigt visuelt samspil, hvor der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Efter nedtagning af de to eksisterende møller umiddelbart vest for de planlagte vindmøller, vil der kun være ét eksisterende mølleanlæg, som er placeret indenfor vindmøllecirkulærets påvirkningsafstand på 28 gange møllernes totalhøjde (svarende til ca. 3,9 km). Det drejer sig om to mindre mølle med en højde på 42 meter, som er placeret mod vest ved Nørre Feldingbjerg. På grund af den relativt store afstand på ca. 3,4 km til disse møller, og en afstand på 4-6 km til de nærmeste øvrige mølleanlæg, vurderes det, at møllegrupperne fremtræder som tydeligt adskilte og selvstændige anlæg. Kulturhistorie Mølleprojektet vil ikke berøre fredede fortidsminder, herunder en gravhøj nær den nordligste af de planlagte møller. Møllen vil ikke have vingeoverslag i forhold til beskyttelseslinjen omkring gravhøjen, og de tilhørende vejanlæg placeres ligeledes udenfor beskyttelseslinjen. Omkring 300 meter mod nordvest ligger Dronning Margretes Skanser, der er et udateret anlæg af uvis oprindelse og anvendelse, som ikke er fredet. Der er ikke beskyttede diger i området. Viborg Museum skal kontaktes inden igangsættelse af anlægsarbejderne, og det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer for at afklare om der er ukendte fortidsminder i området. Der er i alt fire kirker indenfor en afstand af ca. 28 gange møllernes totalhøjde (svarende til ca. 3,9 km). Den nærmeste kirke er Gammelstrup Kirke, der ligger i den sydvestlige udkant af landsbyen. Kirken har intet tårn, og pga. beplantning mellem kirken og mølleområdet vurderes oplevelsen af kirken i landskabet kke at blive påvirket væsentligt. Kirkerne i Stoholm og Sparkær vil ikke blive påvirket nævneværdigt, da de er omgivet af bebyggelse. Feldingbjerg Kirke, der ligger ca. 3,9 km mod vest, ligger derimod højt og synlig i landskabet, og det vurderes, at møllerne vil kunne påvirke oplevelsen af kirken fra en mindre vejstrækning. De fjernere beliggende kirker vurderes ikke at blive påvirket væsentligt pga. afstands- og terrænforhold. Bortset fra de såkaldte provst Exner fredninger omkring de gamle landsbykirker, er der ingen fredede områder i nærheden af mølleområdet, og der er heller ikke udpeget kulturmiljøer. Udover gravhøje og Dronning Margretes Skanser er det nærmeste anlæg af kulturhistorisk interesse en mindestøtte i Dalgas Plantage, som er rejst i anledning af Hedeselskabets 25 års jubilæum. Nabobeboelser Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til ca. 562 meter, idet der er ca. 614 meter til nærmeste beboelse. Støj og skyggekast For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 38,6 db(a) ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet og 41,8 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet ved de nabobeboelser i det åbne land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer ved beboelsen. Landsbyen Gammelstrup er den nærmeste samlede bebyggelse, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Der er beregnet et støjbidrag på 32,8 db(a) og 36,2 db(a) ved den nærmeste del af landsbyen, hvor grænseværdierne er henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Ved det rekreative område omkring Birkesø, som ikke formelt er omfattet af bestemmelserne for støjfølsom arealanvendelse, er der beregnet et støjbidrag på 35,6 db(a) og 38,9 db(a). Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 12,0 db og 12,4 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved de nabobeboelser, som påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin ved begge vindhastigheder. For projektforslagets vindmøller er der beregnet et 6

7 skyggekast på 8 timer og 30 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er herudover beregnet et skyggekast på ca. 7 timer ved én nabobeboelse, mens skyggekastet ved alle øvrige nabobeboelser er beregnet til omkring 5½ time pr. år eller mindre. Den anbefalede grænseværdi på 10 timer, der indgår som et krav i vindmølleplanen er således overholdt. For at sikre at kravet til hver en tid vil kunne overholdes, har mølleopstilleren oplyst, at der fra start vil blive installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne om nødvendig kan stoppes. Miljømæssige forhold Luft, jord og vand Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne reducere udledningen af CO 2 med ca tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Projektområdet ligger indenfor et område med almindelige drikkevandsinteresser. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. Natur Der er udpeget flere internationale naturbeskyttelsesområder i landskabet omkring vindmølleområdet. Afstanden til de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder er dog mere end 6 km, og det vurderes derfor, at de ikke påvirkes af mølleprojektet. Mølleområdet består af intensivt dyrket landbrugsjord uden væsentlig betydning for fugle, og der er ikke registreret høje eller vigtige koncentrationer af beskyttede fuglearter i forbindelse med de omkringliggende naturområder. Plantagerne kan huse rovfugle, som vurderes at have lidt større risiko for kollisioner med vindmøller end andre fuglearter, men området vurderes ikke at have speciel vigtighed for rovfugle, og flere undersøgelser har vist, at de fleste fugle navigerer sikkert omkring møller. Nærmeste EU-habitatområde nr. 39 omfatter bl.a. Mønsted Kalkgruber og Jordbro Ådal. Damflagermus og Odder indgår i udpegningsgrundlaget for dette område, hvoraf den nærmeste del ligger ca. 300 m fra de planlagte møller. Der er imidlertid ikke oplagte fourageringsområder for de to arter i nærheden af mølleområdet, idet der er ca. 1 km til Birkesø og ca. 1,4 km til Jordbro Å. Flagermus kan dog forekomme i området ved bevægelser mellem Jordbro Ådal og moserne omkring Riskær, og skovbrynet ved Dalgas Plantage samt læhegn i området kan benyttes til fouragering. Ved undersøgelser med flagermusdetektorer er der registreret enkelte Vand-/Damflagermus og Troldflagermus. Bevaringsstatus for disse arter er gunstig. Området vurderes ikke at være af særlig vigtighed for flagermus, og læhegnene i området vurderes ikke at være yngle- eller rasteområde for flagermus. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvist vil kunne forekomme tab af individer, men møllerne placeres ikke nærmere end ca. 250 m fra skovbryn, og dermed er de seneste anbefalinger fra bl.a. EUROBATS fulgt. Nedtagning af de to eksisterende møller, der er placeret i skovstrimlen vest for de nye møller, vurderes endvidere samlet set at bidrage væsentligt til at mindske den potentielle risiko for flagermus. Udover påvirkningen af Odder og småflagermus er der foretaget en vurdering i forhold til påvirkningen af øvrige særligt beskyttede dyre- og plantearter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV. Der foreligger ikke oplysninger om forekomst af Markfirben, og mølleområdet vurderes ikke at være velegnet for arten. Mølleprojektet vurderes heller ikke at påvirke padder, herunder Strandtudse, Spidssnudet frø, Løgfrø og Stor vandsalamander, da der ikke er vandhuller eller våde engområder i området, og det vurderes, at der ikke er egnede levesteder for særligt beskyttede insektarter. Møllerne opstilles på dyrket agerjord, hvor der ikke er beskyttede plantearter, som kan blive påvirket af projektet. Der er dog flere omkringliggende arealer, som er omfattet af 3 i naturbeskyttelseloven, herunder hedearealer mod nordvest, øst og sydøst i en afstand af meter fra møllerne, samt moser, søer, enge og overdrev i forbindelse med Rævind Bæk og Jordbro Å i en afstand af meter fra møllerne. Disse arealer vil heller ikke blive påvirket af de tilhørende vejanlæg. I anlægsfasen skal det dog sikres, at eventuelle drænforbindelser fra udgravninger til møllefundamenter afbrydes. Mølleprojektet vil i anlægsfasen have en forstyrrende effekt på områdets pattedyr, men undersøgelser 7

8 tyder på, at krondyr, rådyr, ræv og hare tilvænner sig forstyrrelsen fra møllerne i driftsfasen. Der er ingen vildtreservater eller fredede områder i nærheden af mølleområdet. Friluftsliv Der er stor afstand til de nærmeste områder, der i kommuneplanen er udpeget som støjfri områder, og nord for Dalgas Plantage er der reserveret areal til et center for støjende fritidsaktiviteter. Herudover er der to eksisterende støjende fritidsanlæg i området nordøst for Gammelstrup, hvor der ligger skydebaner umiddelbart øst og nordvest for de planlagte vindmøller. Møllerne vil være synlige fra skydebanerne, og især skydebanen mod øst vil kunne blive påvirket af skyggekast. Jordbro Ådal vest for mølleområdet indgår i en rekreativ forbindelseslinje, og her ligger bl.a. Birkesø, der anvendes som badesø, samt to spejderhytter, og Birkesøvej indgår i en regional, rekreativ cykelrute. Møllerne vil være synlige fra dele af arealerne omkring søen, og møllerne vil kunne overholde de skærpede støjgrænser, der gælder for støjfølsom arealanvendelse, men formelt er søen ikke omfattet af disse bestemmelser. Herudover er der generelle rekreative interesser i forbindelse med ådalene og skovene, herunder Dalgas Plantage umiddelbart nord for møllerne, hvor der vil kunne forekomme gener med støj- og skyggekast i den nærmest beliggende del. Andre forhold Mølleområdet ligger indenfor områder, der er udpeget som henholdsvis primært jordbrugsområde og som område, hvor skovtilplantning er uønsket, mens flere af de omkringliggende arealer er udpeget som skovrejsningsområder. Projektet er ikke i konflikt med udpegningerne, idet der fortsat vil kunne drives landbrug i området, og møllerne vil ikke være til hinder for, at der eventuel kan etableres skovrejsning på de omkringliggende arealer. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til råstofindvinding eller at påvirke planer om genopretning af vådområder. Opstillingen af møllerne vil endvidere ikke være i konflikt med planer for byudvikling eller vejudbygning. Af hensyn til lufttrafikken skal møllerne afmærkes efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (kabinen). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Der er en radiokæde i området, som forventes omlagt efter nærmere aftale med radiokædeoperatøren (TDC) ved en realisering af projektet. Herudover er der et tracé af højspændingsmaster, som ikke vurderes at udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko, dog skal gældende sikkerhedsforskrifter og respektafstande i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen og elselskabets anvisninger følges i forbindelse med anlægsarbejderne. En rørledning til afvanding skal eventuelt omlægges såfremt den berøres i forbindelse med anlægsarbejderne. Nærmeste militære anlæg er en skydebane mellem Sparkær og Romlund ca. 5 km sydøst for mølleområdet. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle gældende afstandskrav og grænseværdier for støj og skyggekast kan overholdes i forhold til nabobeboelser. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på fast ejendom og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Der vil ikke forekomme nogen øget visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet, og det vil primært være nærområdet omkring de to eksisterende møller, der påvirkes indtil disse møller nedtages. Der vil ikke sker en øget påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser omkring projektområdet. Der vil kun være en begrænset påvirkning fra de to eksisterende vindmøller i området nordøst for Gammelstrup i forhold til områdets dyreliv og rekreative interesser. Der vil ikke ske nogen øget reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller umiddelbart overholdes ved alle nabo- 8

9 beboelser. Møllerne vil dog få installeret teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVMredegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 9

10 1. INDLEDNING 1.1. Forslag og alternativer Wind1 A/S har ansøgt om tilladelse til at opstille nye vindmøller ved Gammelstrup i Viborg Kommune. Projektet omfatter 3 stk. møller, hver på 3,0 MW, med en totalhøjde på ca. 140,5 meter fra terræn til vingespids i topstilling. Dermed er projektet over de generelle grænser, som automatisk udløser VVM-pligt. Som en del af projektet forudsættes det, at 2 eksisterende møller i området ved Gammelstrup nedtages. Hovedforslag Projektet består af et hovedforslag, som omfatter 3 stk. Siemens 3 MW-møller med en rotordiameter 3 km Figur 1.1. Vindmøllernes placering i området nordøst for Stoholm. på 101 meter og en navhøjde på ca. 90 meter over terræn. Dermed vil totalhøjden fra terræn til vingespids i topstilling være ca. 140,5 meter. Møllerne opstilles på en ret linje med en indbyrdes afstand på ca. 460 meter. Figur 1.2. Planlagte vindmølleplaceringer ved Gammelstrup. 1 km Alternativ Der undersøges ikke noget egentligt alternativ. Baggrunden herfor er, at der i 2007 blev udarbejdet et forslag til et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for et projekt med fire vindmøller med en mindre rotordiameter på meter og en totalhøjde på op til 140 meter. Kommuneplantillægget for dette projekt blev ikke vedtaget, og i 2009 besluttede Byrådet i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan , at der skulle udarbejdes en samlet vindmølleplan, hvor de udlagte vindmølleområder skulle revurderes. I Vindmølleplanen (tillæg nr. 8 til Kommuneplan ) vurderes det, at området ved Gammelstrup kan indeholde mindst 2 og maksimalt 3 vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 150 meter. Der er ikke i forbindelse med idéfasen for projektet eller i forbindelse med udarbejdelsen af vindmølleplanen fremkommet forslag til alternative opstillinger indenfor det udpegede mølleområde. Det har været forsøgt at indpasse større møller i området, men derved vil især skyggekast-generne ved nabobeboelserne øges væsentligt, og det vurderes, at hovedforslagets møller vil sikre en mere optimal udnyttelse af vindmølleområdets potentiale end en opstilling af flere mindre møller eller kun to større møller. 0-alternativet Konsekvenserne af ikke at gennemføre dette mølleprojekt beskrives som et 0-alternativ. De nye møller bliver ikke rejst, der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Gammelstrup, der vil ikke ske yderligere fortrængning af bl.a. CO 2, og de 2 eksisterende møller i området vil ikke blive fjernet før om ca år, når de er nedslidte Hovedproblemer I denne VVM-redegørelse er der fokuseret på flere hovedproblemer, som er beskrevet i forskellige afsnit i rapporten. Der er for det første beskrevet genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love vil møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser både i nærområdet og længere 10

11 væk. Der vil desuden blive sat fokus på møllernes påvirkning af områdets dyreliv, herunder fugle og flagermus, samt de nærliggende naturområder og kulturhistoriske interesser især nord for mølleområdet. For det tredje beskrives møllernes visuelle påvirkning af de nærmeste kirker. For det fjerde beskrives mølleprojektets samspil med nærmeste mølleområder, herunder to mindre møller ca. 3,4 km mod vest og en gruppe med tre nyere møller ca. 4,3 km mod nordøst Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder 7 afsnit - en VVM-redegørelse (afsnit 1-6) samt et afsnit med emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (afsnit 7). I det første afsnit, Indledning, beskrives mølleprojektet ganske kort, rapportens temaer, lovgivning og planlægning på området samt rapportens hovedkonklusioner. I andet afsnit, Projektbeskrivelse, gives en detaljeret beskrivelse af projektforslaget. Der redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter at møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje afsnit, Landskabelige forhold, omhandler en beskrivelse af de landskabelige og kulturhistoriske forhold i området, herunder en beskrivelse af den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde afsnit, Forhold ved naboer, beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. I det femte afsnit, Påvirkning af miljøet i øvrigt, beskrives mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold, herunder luft, grundvand, geologi og biologi. Det sjette afsnit, Andre forhold, omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik, ledningsoplysninger og socioøkonomiske forhold. Det syvende afsnit, Sundhed og overvågning, indeholder en beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og det redegør for, hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer, litteraturhenvisninger og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger Lovgivning og planlægning Støjbekendtgørelsen Regulering af støj fra vindmøller er fastlagt i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (BEK nr af 15/12/2011). I henhold til bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ved nabobeboelser i det åbne land ikke overskride 42 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 44 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjen måles ved det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 m fra beboelsen. I områder, som anvendes eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus- og kolonihaveområde samt rekreative områder), er der fastlagt en grænseværdi på henholdsvis 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjen skal måles i det mest støjbelastede punkt i området. Bekendtgørelsen fastsætter desuden en grænseværdi på 20 db(a) for lavfrekvent støj (frekvensområdet Hz) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Grænseværdien gælder indendørs i nabobeboelse i det åbne land og indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse. Der henvises til kapitel 4 og 7, hvor støjforhold og beregningsmetode for det konkrete projekt er beskrevet. Naturbeskyttelsesloven og Internationale beskyttelsesområder Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af plante- og dyrelivet. Loven fastlægger blandt andet bestemmelser for beskyttelse af søer, vandløb, ferske enge, overdrev mv. ( 3-beskyttede områder) samt bygge- og beskyttelseslinjer for åer, søer, skove, kirker og fortidsminder. Loven indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder også kaldet Natura 2000 områder (EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Disse områder er desuden omfattet af Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). 11

12 Den eventuelle påvirkning af 3-områder, Natura 2000 områder eller anden form for natur i eller omkring mølleområdet er beskrevet i kapitel 5. Desuden vil redegørelsen i samme kapitel, jf. Habitatdirektivets artikel 12, bilag 4, beskrive projektets betydning for en række smådyr, herunder småflagermus, odder, markfirben, padder med flere. Okkerloven Denne lov har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer og havet. Bekendtgørelse af lov om okker (LBK nr. 934 af 24/09/ 2009) fastlægger, at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3. Museumsloven Museumsloven (LBK nr af 14/12/2006) sikrer kulturarven i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Loven fastlægge, at den kulturarv, som skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, det vil sige strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, jf. lovens 29a eller fortidsminder, jf. lovens 29e. Hvis der påtræffes fortidsminder i forbindelse med jordarbejderne, skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, jf. 27, stk. 2. Fundet skal straks anmeldes til det nærmeste kulturhistoriske museum, som vurderer om yderligere undersøgelser skal finde sted. Fundene kan ifølge museumsloven forlanges undersøgt for bygherrens regning. Med henblik på at undgå forsinkelse af anlægsarbejdet og uforudsete udgifter, er der mulighed for at få foretaget en forundersøgelse, inden anlægsarbejdet igangsættes. I henhold til museumsloven skal Viborg Museum foretage en omkostningsfri arkivalsk kontrol i forbindelse med et lokalplanforslag såfremt de bliver anmodet herom forud for større bygge- og anlægsarbejder. Viborg Museum fremkommer efter den arkivalske kontrol og eventuelt en mindre forundersøgelse med en udtalelse om, hvorvidt eventuelle anlægs- og byggearbejder indebærer risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, og om det vil være nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser, inden anlægs- eller byggearbejdet gennemføres. De arkæologiske og kulturhistoriske interesser i og omkring projektområdet er beskrevet i afsnit 3.2. Planloven - Vurdering af virkninger på miljøet Planlovens 11g fastlægger, at anlæg, som må antages at påvirke miljøet væsentligt, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). 'Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning (BEK nr af 15/12/2010) fastlægger, at der som forudsætning for opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på over 80 m og/eller opstilling af grupper af vindmøller med flere end tre møller, skal udarbejdes forslag til kommuneplanretningslinjer med en redegørelse, som indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse). VVM-redegørelsen skal belyse konsekvenserne af projektet i relation til plan-, natur- og miljømæssige forhold herunder mulige gener for naboer, natur og landskab. Derudover gives offentligheden mulighed for at få kendskab til projektet og at komme med bemærkninger, som kan forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, inden der tages endelig stilling til projektet. Det fremgår af bekendtgørelsen, at VVM-redegørelsen skal indeholde oplysninger om anlæggets fysiske udformning og karakteristika, arealanvendelsesbehov under anlæg og drift samt en beskrivelse af anvendte materialer og et skøn over forventede reststoffer og emissioner i forbindelse med driften. Bygherrens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet skal oplyses, og der skal foreligge en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt sammen med øvrige væsentlige alternativer og alternative placeringer, som herudover har været undersøgt. Endelig skal 0-alternativet belyses, det vil sige konsekvenserne af, at projektet ikke gennemføres, og der skal redegøres for de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. De omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget, og de betydelige påvirkninger af omgivelserne skal beskrives, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, omfanget af transport, materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet, offentlighedens adgang samt socioøkonomiske forhold. 12

13 Påvirkningen skal beskrives i forhold til kortsigtede og langsigtede virkninger som følge af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer, luftforurening, støjbelastning, anvendelse af naturlige råstoffer, emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger og bortskaffelse af affald samt en beskrivelse af anvendte metoder til beregninger af virkningerne på miljøet. De foranstaltninger, som tænkes anvendt for at undgå eller nedbringe skadelige virkninger, skal beskrives, og endelig skal redegørelsen indeholde et ikke-teknisk resumé og en oversigt over eventuelle mangler ved oplysninger eller vurderinger. Lov om miljøvurdering Kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 404 for vindmølleområdet ved Gammelstrup skal miljøvurderes, jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009), idet planerne fastlægger rammer for et anlæg, som er opført på lovens bilag 4, pkt. 3i. Der er udarbejdet en samlet miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering, idet der er et stort sammenfald mellem krav til indholdet af VVMredegørelse og miljøvurdering. Der er gennemført indledende høringer af relevante myndigheder, og sammen med afsnit 7 om sundhed og overvågning opfylder den samlede miljørapport kravene til både VVM-redegørelse og miljøvurdering. Inden den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, hvor det blandt andet fremgår, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de indkomne bemærkninger i offentlighedsfasen er taget i betragtning. Vindmøllecirkulæret 'Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller' (CIR nr af 22/05/2009) fastlægger blandt andet, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanens retningslinjer for arealanvendelsen kan udpege et eller flere områder til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Ved planlægningen for udbygningen med vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcer såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forholdet til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Vindmøllerne må ikke opstilles nærmere nabobeboelse end 4 x møllernes totalhøjde, og ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller skal der redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet. Projektet vil overholde afstandskravet på 4 x møllernes totalhøjde i forhold til nabobeboelser, og udover de to eksisterende møller i området ved Gammelstrup, som nedtages i forbindelse med projektet, findes der to møller indenfor en afstand af 28 x møllernes totalhøjde (svarende til ca. 3,9 km). I vejledningen til cirkulæret (VEJ nr af 22/05/ 2009) anbefales blandt andet, at det ved planlægning for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Der henvises til kapitel 4 og 7, hvor skyggekast og beregningsmetode for det konkrete projekt er beskrevet. Vejledningen angiver desuden, at ved planlægningen for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegørelsen for planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement. Der henvises endvidere til, at placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på de overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde og således, at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes, at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. (Det fremgår af Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, at Vejdirektoratet har reduceret afstandskravet til 1,7 gange totalhøjden, dog mindst 250 meter. Denne bestemmelse er i øjeblikket under yderligere revision, og nye afstandskrav forventes indføjet i såvel overordnet planlægning som i kommuneplanerne i de kommende år.) Placering af projektets vindmøller overholder afstandskravet til overordnede veje med god margin, og møllerne vil ikke være placeret i overordnede vejes sigtelinjer. Lov om fremme af vedvarende energi Vindmølleprojektet er omfattet af bestemmelserne i Lov om fremme af vedvarende energi (LOV nr af 27/12/2008). Loven fastlægger, at der inden fire uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden fire uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er 13

14 beliggende i en afstand af mere end seks gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på kr. for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering, med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1 % af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastlægger også, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud men kan kun købe andele, såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Herudover omfatter loven også en Garantiordning og en Grøn ordning. Garantiordningen garanterer lån til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser, og med Grøn ordning kan kommunerne søge tilskud til landskabelige og rekreative anlægsarbejder samt kulturelle initiativer, som skal fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. Landbrugsloven Vindmøllerne opstilles på arealer, som er omfattet af landbrugspligt. Cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (CIR nr af 19/04/2010) fastlægger, at lokalplaner, som udlægger arealer til opstilling af en eller flere vindmøller på en landbrugsejendom i landzone, der fortsat skal kunne udnyttes til landbrugsmæssige formål, normalt kun bør omfatte vindmøllernes egentlige opstillingsfelter svarende til mindre arealer omkring den enkelte mølle afgrænset af rotordiameteren plus 5 meter. Lokalplanen kan også omfatte tilkørselsveje mv. Jf. afsnit 9.5 i Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme (VEJ nr. 97 af 22/11/2010) kræves jordbrugskommissionens tilladelse til opstilling af vindmøller med et grundareal over 25 m 2 på en landbrugsejendom, jf. 3, 12 og 51 i Cirkulære om lov om landbrugsejendomme (CIR nr. 94 af 22/11/2010). Luftfartsloven Lov om luftfart (LBK nr. 959 af 12/09/2011) fastlægger, at projekter til anlæg, som ønskes opført i en højde af 100 meter eller mere over terræn, skal anmeldes til Trafikstyrelsen, og at opførelsen af anlægget ikke må påbegyndes før der er udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Ifølge Bestemmelser om luftfartshindringer (BL 3-10 af 22/01/2010) skal hindringer med en højde mellem 100 meter og 150 meter afmærkes, hvis Trafikstyrelsen finder det nødvendigt. De forventede krav til afmærkning fremgår af rapportens afsnit 2.2. og 6.2. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder blandt andet bestemmelser om bortskaffelse af affald. Der er redegjort for dette i beskrivelsen af det tekniske anlæg i rapportens afsnit 2.6 og 5.2. Vejloven Bekendtgørelse af lov om offentlige veje (LBK nr af 03/11/2011) indeholder blandt andet bestemmelser om adgangsforhold til offentlige veje. De nærmere vilkår aftales med lodsejeren samt den berørte vejmyndighed, i dette tilfælde Viborg Kommune. Der er redegjort nærmere for adgangsforhold i afsnit 2.2 og 2.3. Kommuneplanen Vindmølleplanen for Viborg Kommune (kommuneplantillæg nr. 8), der blev vedtaget i juni 2011, udpeger 10 vindmølleområder, og heraf er Gammelstrup det ene. Det fremgår af vindmølleplanen, at det udlagte rammeområde nr. 6 ved Gammelstrup forventes at kunne rumme mindst to og maksimalt tre møller med en totalhøjde på mellem 125 og 150 meter. Det forudsættes endvidere, at fire eksisterende møller i eller tæt ved området fjernes inden opstilling af nye møller. To af disse møller, som var placeret øst for Gammelstrup, blev nedtaget i september Herudover forudsættes det, at en eksisterende radiokæde i området bliver omlagt. Planproceduren Forud for udarbejdelsen af Miljørapporten med VVM-redegørelse og Miljøvurdering er der gennemført en idéfase, som sluttede d , hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et fremlagt projektforslag. Miljørapporten danner grundlag for den politiske beslutningsproces samt for udarbejdelsen af et kommuneplantillæg. Samtidigt med offentliggørelsen af miljørapporten fremlægges et forslag til et kommuneplantillæg i en offentlighedsfase på 8 14

15 uger, hvor borgere, organisationer og myndigheder igen har mulighed for at komme med bemærkninger. Derefter vil Byrådet tage endelig stilling til, om - og hvordan - projektet skal gennemføres. Mølleanlægget må ikke opføres, før kommunen har meddelt VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinjerne for anlægget er endeligt vedtaget. Byrådets endelige beslutning vil i øvrigt kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til gældende regler. Resultat af idéfasen Idéfasen for vindmølleområdet ved Gammelstrup blev gennemført sideløbende med idéfasen for den samlede vindmølleplan for kommunen. De indkomne bemærkninger til projektet har indgået i planlægningen, herunder udarbejdelse af miljørapport med tilhørende planforslag. Herudover indkom der generelle forslag om alternative opstillingssteder, herunder på havet, i militærområder, i industriområder eller langs store veje, hvilket ikke indgår i miljørapporten, der udelukkende omhandler det udpegede mølleområde ved Gammelstrup. Der indkom bemærkninger fra lokale borgere, som påpeger, at området ikke er vindenergimæssigt egnet, og at projektet er i strid med skovrejsningsplaner og ikke overholder skovbyggelinjen. Endvidere udtrykkes bekymring for påvirkning af natur- og kulturhistoriske værdier, herunder de omkringliggende hedearealer, Birkesø, Dronning Margretes Skanser og Dalgas mindestøtte samt landsbykirkerne i Gammelstrup og Feldingbjerg. Det foreslås, at den grønne ordning anvendes til en genopretning af området omkring Dronning Margretes Skanser. Påvirkningen af naboejendomme og rekreative områder ønskes belyst gennem visualiseringer og redegørelse for støj, herunder lavfrekvent støj, og der ønskes redegjort for påvirkningen af flagermus. Det fremføres desuden, at møllerne vil medføre et uacceptabelt værditab for naboejendommene. Miljøministeriet gør opmærksom på det nærliggende Natura2000 område (habitatområde), hvor bl.a. damflagermus indgår i udpegningsgrundlaget. Kulturarvsstyrelsen gør opmærksom på en beskyttet gravhøj, og oplyser, at der kræves dispensation, hvis vingerne rækker ind over beskyttelseslinjen. TDC gør opmærksom på et radiokædetracé i mølleområdet. Viborg Stiftsøvrighed ønsker en belysning af den visuelle og støjmæssige indvirkning på Gammelstrup Kirke og dens omgivelser. Danmarks Naturfredning i Fjends er imod opstilling af vindmøller ved Gammelstrup på grund af hensyn til kulturhistorie, natur og landskab, herunder Dronning Margretes Skanser, Birkesø og Hjarbæk Fjord, samt især hensyn til flagermus. Placeringen indenfor skovbyggelinjen findes ikke rimelig. Vindmølleplanens konsekvenser Klima- og Miljøudvalget besluttede i august 2010 at sætte planlægningen for mølleområdet ved Gammelstrup i bero indtil den samlede Vindmølleplan for Viborg Kommune var vedtaget. Efter vindmølleplanens vedtagelse i juni 2011, besluttede Klimaog Miljøudvalget i oktober 2011, at igangsætte udarbejdelsen af planforslag og miljørapport for det konkrete projekt. Da vindmølleplanen ikke medfører nye forudsætninger i forhold til det tidligere offentliggjorte debatoplæg for mølleområdet ved Gammelstrup, er der ikke afholdt en ny idéfase. Forslaget til vindmølleplan var i høring fra februar til april 2011, og der blev holdt et offentligt møde den 30. marts 2011 på Borgerhuset Stationen i Viborg med deltagelse af ca. 60 borgere. De indkomne bemærkninger, som vedrører Gammelstrup, har indgået i planlægningen for området. Bemærkningerne fra lokale borgere omhandler i al væsentlighed de samme temaer, som indkom i idéfasen for mølleområdet. Der gives således udtryk for bekymring for gener med støj, herunder lavfrekvent støj, skyggekast, reflekser og natbelysning i forhold til beboelser og rekreative områder, herunder særligt området omkring Birkesø, men også områder af kulturhistorisk betydning såsom Dronning Margretes Skanser og Dalgas mindestøtte. Flere påtaler placeringen indenfor skovbyggelinjen og nærheden til Natura2000 områder, herunder påvirkningen af flagermus. Det anføres, at området er vindenergimæssigt uegnet, og at projektet strider med skovrejsningsplaner. TDC oplyser, at mølleområdets placering i forhold til radiokæden ikke kan accepteres. Wind1 A/S oplyser efterfølgende, at man har modtaget tilbud på flytning af radiokæden og vil afholde alle udgifter Den videre procedure Sammenfattende redegørelse Efter offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering samt de tilhørende planforslag, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse. Det sker i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleområdet. Den sammenfattende redegørelse skal indeholde en beskrivelse af, hvordan miljørapporten og de 15

16 udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget med i betragtning, samt hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Redegørelsen skal ligeledes beskrive, hvordan den fremtidige overvågning af de væsentlige miljøpåvirkninger skal foregå. Forslag til overvågningsprogram fremgår af miljørapportens afsnit Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab Vindmøllerne fremstår gennemgående som et letopfatteligt, samlet anlæg i kraft af den enkle opstilling på række. Møllernes indbyrdes afstand og harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter vurderes ikke i sig selv at give anledning til landskabelige konflikter. Afstanden mellem møllerne er dog større end angivet i Vindmølleplanens retningslinje 14.4, hvorfor der forudsættes fastsat en ny retningslinje for mølleområdet ved Gammelstrup. En øget afstand mellem møllerne er nødvendig af hensyn til areal- og miljømæssige bindinger, herunder afstandskrav til 60 kv højspændingsledning og beskyttelseslinje omkring fredet gravhøj, samt en effektiv udnyttelse af vindenergien i området, idet orienteringen af møllerækken ikke er optimal i forhold til fremherskende vindretninger på grund af hensyn til afstands- og støjkrav i forhold til nabobeboelser. Landskabet vurderes generelt at være af stor skala, som vil kunne rumme de store vindmøller. Især i nærområdet fremstår møllerne dog skalamæssigt noget større end landskab, bygninger og beplantning. Det er i øvrigt et generelt fænomen, som ikke kun forekommer i dette projekt. Samspillet med andre møller forekommer kun i begrænset omfang og på en måde, som vurderes at være acceptabel, idet de enkelte mølleanlæg kan opfattes som selvstændige, adskilte anlæg. Der vurderes ligeledes almindeligvis at være et klart hierarki i forhold til master og højspændingsledninger i det omkringliggende landskab. De to nordligste møller opstilles umiddelbart indenfor skovbyggelinjen omkring Dalgas Plantage og skovstrimlen mod vest, hvor de to eksisterende møller er placeret. Fjernelsen af disse møller vurderes samlet set at være en forbedring i forhold til skoven, men opstillingen af de nye møller indenfor skovbyggelinjen kræver dispensation fra Viborg Kommune. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke væsentlige kulturhistoriske forhold, hverken fra oldtiden eller fra nyere tid. Der er ingen beskyttede diger i området, og mølleanlægget med tilhørende vejanlæg vil ikke berøre beskyttelseslinjen omkring en fredet gravhøj i området. Gammelstrup Kirke vil blive visuelt påvirket af møllerne, men dog ikke så markant, at møllerne vil dominere kirken og dens omgivelser. De øvrige kirker i nærområdet vil kun blive påvirket visuelt i yderst begrænset omfang. Oplevelsen af Feldingbjerg Kirke fra områderne vest for kirken vil dog påvirkes af vindmøllerne. Påvirkning af nabobeboelser Den nærmeste beboelse ligger ca. 614 meter fra nærmeste mølle, hvor afstandskravet er ca. 562 meter i henhold til vindmøllecirkulæret og Vindmølleplan for Viborg Kommune (tillæg nr. 8 til Kommuneplan ). Møllerne vil være dominerende, når man færdes i nærområdet, og den visuelle påvirkning fra møllerne vurderes at være mest markant ved ejendommene vest for projektområdet og ved den ene af ejendommene øst for projektområdet. Det største støjbidrag ved nabobeboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved beboelser i det åbne land er beregnet til 38,6 / 41,8 db(a), hvor støjgrænserne er på 42 / 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m i sekundet. Der er beregnet et støjbidrag på 32,8 / 36,2 db(a) ved landsbyen Gammelstrup, der er omfattet af de skærpede støjkrav på 37 / 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m i sekundet, som gælder for områder, der er udlagt til eller anvendes til støjfølsom arealanvendelse. Ved det rekreative område omkring Birkesø, som ikke formelt er omfattet af bestemmelserne for støjfølsom arealanvendelse, er der beregnet et støjbidrag på 35,6 / 38,9 db(a). Vindmøllerne kan ligeledes overholde de krav til lavfrekvent støj indendørs, som indgår i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Der er beregnet et bidrag på 12,0 / 12,4 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet, hvor den fastsatte grænseværdi for lavfrekvent støj er på 20 db ved begge vindhastigheder. Der er beregnet et årligt reelt skyggekast på 7 timer og 48 minutter ved den nabobeboelse, som påvirkes mest, og dermed overholdes Miljøministeriets anbefalede grænseværdi på 10 timers skyggekast, der indgår som et krav i Vindmølleplan for Viborg Kommune. Det vurderes endvidere, at vindmøllerne ikke vil give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne. Andre miljømæssige påvirkninger En realisering af projektforslaget vil resultere i en produktion af forureningsfri energi, svarende til elforbruget i ca enfamilieshuse i mere end 20 år. Projektet vil medføre en stor reduktion i udledning af luftforurening. Udledning af CO 2 kan forven- 16

17 tes at blive reduceret med ca ton på 20 år, SO 2 med ca. 34 ton, NOx med ca. 154 ton, og slagger samt andet affald med ca ton. Møllerne vil i deres samlede levetid kunne producere mere end 35 gange så megen energi, som der medgår til deres fremstilling mv., og ved skrotning af møllerne vil størstedelse af de anvendte materialer kunne genanvendes. Der er ikke nogen væsentlig risiko for jord- eller grundvandsforurening i forbindelse med mølleanlægget, og projektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. På baggrund af rapportens gennemgang af mølleprojektets miljøpåvirkning vurderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger for områdets dyre- og planteliv. Projekområdet består af intensivt dyrket landbrugsjord uden væsentlig betydning for fugle, og flere undersøgelser har vist, at de fleste fugle navigerer sikkert omkring vindmøller. Flere undersøgelser tyder desuden på, at større pattedyr tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i drift. Der er ikke oplagte fourageringsområder i umiddelbar nærhed af møllerne for Odder og Damflagermus, som indgår i udpegningsgrundlaget for det nærmeste EU-habitatområde, der bl.a. omfatter Jordbro Ådal og Mønsted Kalkgruber. De særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV vurderes ikke at blive påvirket væsentligt for så vidt de forekommer i området. Der er registreret enkelte Vand-/Damflagermus og Troldflagermus i området, og bevaringsstatus for disse arter er gunstig. På baggrund af de gennemførte undersøgelser formodes området ikke at være af særlig vigtighed for flagermus, og læhegnene i området vurderes ikke at være yngle- eller rasteområde for flagermus. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer. Møllerne placeres dog ikke nærmere skovbryn end ca. 250 m, og dermed er de seneste anbefalinger fra bl.a. EUROBATS fulgt. Nedtagning af de to eksisterende møller, der er placeret i skovstrimlen vest for de nye møller, vurderes endvidere samlet set at bidrage væsentligt til at mindske den potentielle risiko for flagermus. De omkringliggende naturområder vil ikke blive påvirket fysisk, men der kan være visuelle gener forbundet med publikums oplevelse af naturværdierne. I de nærmest beliggende dele af Dalgas Plantage kan der være gener med støj og skyggekast. For de to nærliggende skydebaner, som udgør de nærmeste friluftsanlæg, vil der være en visuel påvirkning, og møllerne kan forekomme dominerende og give anledning til skyggekast - især på skydebanen øst for mølleområdet, idet de tre nye, større møller opstilles tættere på denne skydebane end de to eksisterende møller i området, som nedtages i forbindelse med projektet. Fra det rekreative område omkring Birkesø, der bl.a. anvendes som badesø, vil møllerne blive mere synlige end de eksisterende møller, som kun akkurat kan anes over trætoppene, når man befinder sig længst mod nord og vest. Vindmølleplanen (kommuneplantillæg nr. 8) udpeges alle vindmølleområder som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, men de tilstødende arealer mod øst og vest er udpeget som skovrejsningsområde. Rammerne for vindmølleområdet tilpasses det konkrete projekt, og mølleanlægget vil ikke være til hinder for, at der kan gennemføres skovrejsning på de tilstødende arealer. Indenfor området vil der desuden fortsat kunne drives landbrug. Afstandskrav til det eksisterende tracé med højspændingsledninger overholdes, hvorimod en radiokæde og muligvis en rørledning til afvanding skal omlægges. 17

18 2. PROJEKT- BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt "Vindressourcekort for Danmark" der blev færdiggjort i Denne kortlægning beskriver vindens energiindhold i 200x200 m kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 meter, 45 meter, 70 meter og 100 meter. Som kortet viser, hører området ved Gammelstrup ikke til blandt de mest vindrige områder i Danmark - men hvis møllernes navhøjde nærmer sig 100 meter må projektet betegnes som fornuftigt. Ved navhøjder, der ligger nærmere 70 meter, vil produktionen være væsentlig mindre og projektet dermed mindre realistisk at gennemføre. Der er beregnet en middelvindhastighed på 7,1 meter pr. sekund i 100 m's højde og 6,4 meter pr. sekund i 70 m's højde, hvilket indikerer, at der skal satses på møller med navhøjde i nærheden af 100 meter Anlægget Møllernes udseende Projektet omfatter opstilling af 3 stk. Siemens 3 MW vindmøller. Møllerne er tre-vingede og har koniske rørtårne. Møllerne leveres malet i lys grå far- 10 km 10 km Figur 2.1. Vindressourcekort for området ved Gammelstrup W/m 2 i 70 meters højde. Figur 2.2. Vindressourcekort for området ved Gammelstrup W/m 2 i 100 meters højde. 18

19 ve og overfladen er behandlet således, at de fremstår med mat overflade. Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Møllernes rotorhastighed varierer fra 6 til maks. 16 omdrejninger pr. minut, hvilket er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller. Dermed fremstår møllerne med et meget roligt og harmonisk udseende. Møllerne vil få monteret lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. Hver mølle får på nacellen (kabinen) monteret to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er tændt konstant. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela, svarende til 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde De 3 møller opstilles på en ret linje med en ensartet indbyrdes afstand på ca. 460 meter, hvilket svarer til ca. 4,5 gange rotordiameteren. Rækken er orienteret sydvest-nordøst af hensyn til afstandsog støjkrav i forhold til områdets beboelser, selvom det ikke rent vindmæssigt er den mest optimale orientering i forhold til fremherskende vindretninger. Den relativt store afstand mellem møllerne kompenserer dog for dette, og afstanden er i overensstemmelse med møllefabrikantens anvisninger, og Miljøministeriets generelle anvisninger for store vindmøller, der angiver en afstand på mellem 3 og 5 gange rotordiameter [2a]. Vindmølleplanen for Viborg Kommune (kommuneplantillæg nr. 8) angiver imidlertid i retningslinje 14.4, at afstanden mellem de enkelte møller skal være mellem 3 til 4 gange rotordiameteren. Det forudsættes derfor, at der fastsættes en ny retningslinje i kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Gammelstrup. Udover hensynene til en effektiv udnyttelse af vindenergien i området, er en øget afstand mellem møllerne nødvendig af hensyn til areal- og miljømæssige bindinger, herunder afstandskrav til en 60 kv højspændingsledning og en beskyttelseslinje omkring en fredet gravhøj. Møllerne opstilles i et jævnt terræn, og det vil være muligt at placere alle møllerne i samme terrænkote, så møllernes navhøjde ligger i samme vandrette plan. Det eksisterende terræn ligger omkring kote 17,5 og overkant af møllernes sokkel vil komme til at ligge omkring kote 18,3. Efter terrænbearbejdning omkring mølletårnet vil ca. 0,5 meter af soklen være synlig over terræn. Møllernes navhøjde er 89,5 meter over soklens overkant svarende til ca. 90 meter over terræn, og rotordiameteren er på 101 meter. Møllens samlede totalhøjde over terræn vil således være ca. 140,5 meter. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Der er tre væsentlige punkter, som lægges til grund, når et projekt vurderes. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1 og det vurderes, at møllerne vil kunne opnå en acceptabel produktion. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte mølletypes store tårnhøjde og den forholdsvis store rotorstørrelse kompenserer delvist herfor. Årsproduktionen på de 3 nye Siemens-møller er beregnet til ca. 24 mio. kwh, og det svarer til års- Gammelstrup Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Mølle-effekt Årlig produktion Hovedforslag 90 m 101 m 140,5 m 3 MW 24 mio. kwh* 0-alternativ (2 saneringsmøller) 50 m 48 m 74 m 750 kw 2,4 mio. kwh** Figur 2.3. Opstalt af vindmølle. Figur 2.4. Projektdata. * Anslået samlet årsproduktion for 3 nye møller. **Gennemsnitlig samlet årsproduktion for de 2 eksisterende møller 19

20 forbruget i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på kwh. Til sammenligning har de 2 eksisterende møller i området, der nedtages i forbindelse med projektet, en produktion, som svarer til ca. 600 husstandes årsforbrug af elektricitet. Birkesøvej Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 meter svarende til mølletårnenes arealer. Under jordoverfladen vil der være behov for ca. 15 x 15 meter svarende til arealet af møllens fundament. Fundamentet etableres med bunden ca. 2,5-3,5 meter under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 meter tykt lag jord, og en stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. Figur 2.5. Kort med møller og vejanlæg. Vindmølle Vej / arbejds- og vendeplads 500 m Vejadgang skal foregå fra Birkesøvej vest for projektområdet, og der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Der indgår mindre strækninger af eksisterende markveje, som dog både skal udvides og forstærkes for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene kan anlægges med overflade af stabilgrus eller lignende og bund af sten og andet godkendt materiale. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Ved hver mølle vil der være behov for en permanent, kørefast plads på 800 til1.500 m 2, svarende til arbejdsområdet for en større kran. Under byggefasen vil der være behov for et samlet arbejdsareal på ca. 70 x 70 meter omkring hver mølle. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter at møllebyggeriet er færdiggjort, bortset fra den ovennævnte kørefaste plads, som fastholdes efter byggefasen indtil møllerne skrottes om ca år. 20

21 De midlertidige arbejdsarealer kan retableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer selv de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller ingen behov for bygninger til transformere, da de placeres i selve vindmøllen. Der er dog behov for et eller to fælles teknik-/kabelskabe på op til 30 m 2 til betjening af vindmølleområdet. Nettilslutning af vindmøller til elnettet sker i samarbejde med elforsyningsselskabet og i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningsselskab. Møllernes indholdsstoffer I forbindelse med møllernes drift anvendes en række forskellige kemikalier. Der er ca. 290 liter hydraulikolie. Et svingningsdæmpningsmodul indeholder ca. 365 liter olie, og transformeren, som er placeret i bunden af tårnet, indeholder ca liter olie. Møllens kølesystem indeholder ca. 400 liter kølervæske (33 % glycol). Møllernes generator er direkte drevet uden gear, og møllerne i projektforslaget indeholder således ikke gear-olie. En tilsvarende mølletype med gear indeholder ca liter gearolie. Herudover anvendes mindre mængde fedt og smøremidler samt rengøringsmidler mv Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage, og normalt vil denne fase ikke skabe konflikt med hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Det må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Det er sandsynligt, at prøveboringer foretages før der er etableret veje i området. Etablering af veje I mølleområdet etableres veje, sving og kranpladser efter møllefabrikantens anvisninger, så veje og pladser har den fornødne bæreevne til både transport med tunge køretæjer og kranopstilling. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde med en belægning af stabilgrus eller lignende, og kranpladserne vil have en tilsvarende belægning. Vejføringerne er vist på figur 2.5. Først rømmes ca cm jordlag af og køres i midlertidigt depot i projektområdet udpeget af Viborg Kommune. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10 cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Eventuelt overskudsjord kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne og vejene eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 1-2 uger, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem området, hvor møllerne opføres og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes ca læs beton til hver af de 3 møllers fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Adgangsvejen fra det offentlige vejnet til vindmølleområdet bliver fastlagt, når valg af mølletype og produktionssted er endeligt bestemt. I den forbindelse foretager møllefabrikanten og transportfirmaet en kortlægning af transportvejen, hvor den mest optimale adgangsvej bliver udvalgt set i forhold til møllekomponenternes oprindelsessted, samt de fysiske forhold, såsom rundkørsler, vejsving, skilte, sten, træer, bygninger og andre genstande, som kan vanskeliggøre transport af møllekomponenter. Valg af adgangsveje til mølleområdet skal desuden ske i samråd med vejmyndigheden i Viborg Kommune og Vejdirektoratet. Der vil blandt andet være mulighed for vejadgang til projektområdet ved Gammelstrup fra Skivevej (Rute 26) via Gammelstrupvej / Birkesøvej. Ved skarpere sving og i indsnævringer vil skilte og refleksstandere bliver midlertidigt fjernet, og det kan i enkelte tilfælde blive nødvendigt at udlægge jernplader i vejkryds, hvis rabatten skal i brug for at komme rundt i et sving. Alle foranstaltninger vil bli- 21

22 ve udført efter anvisninger fra møllefabrikanten og transportøren, og i samråd med vejmyndigheden i Viborg Kommune eller Vejdirektoratet såfremt adgangsvejen vedrører rute 26 eller anden statsvej, herunder rute 16 mellem Viborg og Holstebro. Områderne vil blive retableret umiddelbart efter endt transport. Der skal påregnes 1-2 ugers transporttid til de forskellige komponenter. I konstruktionsperioden udvides de permanente vejes svingbaner - eventuelt med grus eller jernplader - for at kunne overholde krav til drejeradier mv., og tilsvarende udvides de permanente kranpladser ved vindmøllerne - eventuelt med grus eller jernplader - til midlertidig lagring af møllekomponenter, så de er klar til opstilling, når kranen ankommer til området. Mølletårne, naceller (kabiner) og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. Det forventes, at ca. 18 lastvognstræk kan levere komponenterne til de 3 møller. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobilkraner, som, i løbet af ca. 2 uger, monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. I anlægsfasen etableres endvidere midlertidige arbejdsområder til lager, kontor og sanitet mv. Alle midlertidige foranstaltninger fjernes efter endt mølleopstilling, og områderne retableres. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Nedtagning af eksisterende møller De to eksisterende vindmøller i området, som forudsættes saneret, fjernes senest i løbet af den periode, hvor de nye møller rejses og indkøres på elnettet. Det forudsættes derfor, at de eksisterende møller skal være nedtaget senest når de nye møller sættes i drift. Nedtagning kan ske i en tidligere fase, hvis det kan ske i forbindelse med at kraner og lastbiler arbejder i området. Der må påregnes en del aktivitet i nærområdet omkring de eksisterende små møller. Normalt fjernes en gammel mølle i løbet af 2-3 dage Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden vil der være behov for skærpet tilsyn. Ligeledes vil der være behov for at kunne optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr, og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift I forbindelse med møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie, ligesom der er sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Inden idriftsættelse af vindmøllerne skal der desuden foreligge en gyldig projektgodkendelse, og det er en betingelse for anvendelse af 22

23 møllerne, at der gennemføres regelmæssig vedligeholdelse og service af en certificeret eller godkendt virksomhed. opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden mere end 600 meter til beboelser eller til offentlige veje, dels falder is normalt lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor møllevingerne drejer langsomt rundt Retablering af areal Demontering af møller Ved indstilling af driften af vindmøllerne er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering, som ikke anvendes i forbindelse med den landbrugsmæssige drift, fjernes, når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes til en meter under terræn, hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug og der forskes i, at 23

24 3. PÅVIRKNING AF LAND- SKABET 3.1. Landskabet Landskabets dannelse Gammelstrup Hede ligger nord for det der var isens hovedopholdslinie under den sidste istid Weichsel. Området ligger på en smeltevandsslette dannet af smeltevandsfloder under seneste istid. Smeltevandssletten er omgivet af smeltevandsdale mod øst og vest, mod nord af morænelandskab og mod syd af et randmorænelandskab med dødisrelief [3b, 3c]. Landskabsform Landskabet er næsten fladt, sine steder svagt bakket, gennemskåret af vandløb i svagt markerede ådale mod øst og vest. Vest for projektområdet løber Jordbro Å og mod øst løber Rævind Bæk. Hedesletten falder i terræn mod øst og vest ned til 10 km Figur 3.1. Landskabskort [3b]. Mølleområdet ved Gammelstrup er vist med rød cirkel. 24

25 ådalene. Projektområdet ligger meter over havets overflade, og det højeste punkt i nærheden er 32 meter ved Risbanke i Dalgas Plantage, og ved Sparkær ligger et højdedrag på 49 meter. På næsten alle sider er hedesletten omkranset af højdedrag dannet af istidens moræneaflejringer. Særlige landskabelige interesser Kystnærhedszonen Projektområdet ligger ca. 6,5 km fra Hjarbæk Fjord, og området er således ikke omfattet af de særlige bestemmelser, som i henhold til planloven er fastlagt for byggeri og anlæg indenfor kystnærhedszonen, der omfatter arealer op til 3 km fra kystlinjen. Vindmøllerne vil kunne være synlige fra kystområderne ved Hjarbæk Fjord mod nordøst og Skive Fjord mod nordvest, men på grund af afstanden vil de ikke være dominerende fra disse områder. Værdifulde geologiske områder Landskabsformer og blottede profiler, som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning, den geologiske historie eller de geologiske processer skal bevares og beskyttes, og i kommuneplanen er der udpeget områder af særlig geologisk interesse, hvor hensyn til geologien skal tillægges særlig stor værdi, så de geologiske træk ikke sløres eller fjernes. Vindmølleprojektet berører ikke de udpegede geologiske interesseområder, hvoraf det nærmest beliggende er placeret ca. 4,5 km mod sydvest omkring Daugbjerg og Mønsted. Herudover er der udpeget et stort område syd og vest for Viborg, hvoraf den nærmeste del ligger ved Ravnstrup ca. 6,5 km sydøst for projektområdet. På grund af afstands- og terrænforhold vil vindmøllerne ikke være dominerende, og det vurderes, at møllerne ikke vil forringe de oplevelsesmæssige værdier. Særlige beskyttelsesområder I kommuneplanen er der udpeget særlige beskyttelsesområder, som rummer særlige værdier i forhold til natur, kulturhistorie, geologi og landskab. Udpegningens formål er at beskytte områdernes dyre- og planteliv, og sikre borgernes muligheder for oplevelser og formidling af områdernes værdier. Områderne omfatter bl.a. skove, heder og overdrev samt lavtliggende og vandløbsnære arealer, herunder ådalenes skrænter. 500 m Figur 3.2. Skove og skovbyggelinjer. Skovene og ådalene omkring projektområdet indgår i de udpegede særlige beskyttelsesområder, men selve mølleanlægget med tilhørende vejanlæg berører ikke de udpegede områder. I henhold til kommuneplanen må byggeri og anlæg udenfor de særlige beskyttelsesområder ikke placeres eller udformes, så de i væsentlig grad forringer de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i disse områder. Der redegøres nærmere for påvirkningen af landskabelige og kulturhistoriske interesser i de efter- 25

26 følgende afsnit i kapitel 3 og for påvirkningen af naturbeskyttelsesinteresser i afsnit 5.4. Beplantning Den sandede hedeslette er præget af landbrugsområder, store plantager, hedestrækninger og levende hegn i marklandskabet. Flere overgroede hedestrækninger bidrager til indtrykket af småskove i området. I ådalene er der strækninger med enge og overgroede arealer domineret af pil. Ny mølle Eksisterende mølle 60 kv luftledning 400 kv luftledning Planlagt kabellægning Sparkær-senderen 1 km Nær projektområdet findes mod nord Dalgas Plantage og mod nordvest Liebes Plantage. Umiddelbart vest for de planlagte møller er der en smal strimmel skov, hvor de to eksisterende 750 kwmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, er placeret i den sydligste del. Umiddelbart mod øst og sydøst er der ligeledes flere mindre skove. Dalgas Plantage og skovene mod øst og sydøst har status som fredskov, hvorimod skovstrimlen mod vest ikke er fredskov. Nedtages Rute 26 De to nordligeste af de planlagte møller opstilles ca. 245 meter fra henholdsvis Dalgas Plantage og skovstrimlen mod vest. Som det fremgår af figur 3.2 vil disse møller således blive placeret indenfor skovbyggelinjen på 300 meter, som er fastlagt omkring skovene i henhold til Naturbeskyttelseslovens 17. Opstilling af vindmøller indenfor skovbyggelinjen kræver dispensation jf. Naturbeskyttelseslovens 65. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige landskabelige betænkeligheder ved en dispensation i forhold til skovbyggelinjen, idet det ikke vil gøre nogen egentlig landskabelig forskel om de store møller er placeret lidt indenfor eller udenfor skovbyggelinjen. Det vurderes herudover, at fjernelsen af de to eksisterende møller i skovstrimlen mod vest samlet set vil være en forbedring. Jernbane Figur 3.3. Eksisterende vindmøller og tracéer med højspændingsledninger mv. omkring de planlagte møller. 26

27 Det skal endvidere bemærkes, at de omkringliggende arealer er udpeget som skovrejsningsområder. Se afsnit 6.1. Bebyggelse De nærmeste samlede bebyggelser er Gammelstrup og Stoholm, der ligger henholdsvis ca. 1 og ca. 2 km mod sydvest, og Sparkær, der ligger ca. 2,5 km mod sydøst. Gammelstrup ligger i samme landskabsrum som mølleområdet. På større afstand ligger Højslev Stationsby og Skive mod nordvest og Viborg mod øst. Infrastruktur Nord for Dalgas Plantage forbinder Rute 26 Skive med Viborg. Der vil være vejadgang til de nye møller i projektområdet fra kommunevejen, som forbinder Gammelstrup med Rute 26. Syd for Gammelstrup i en afstand af ca. 2 km fra projektområdet ligger jernbanelinjen fra Viborg til Skive, som går gennem Sparkær og Stoholm, og ca. 5 km mod nordvest ligger Skive Flyveplads. En masterække med en 60 kv luftledning løber gennem den sydlige del af projektområdet omtrent med retning øst-vest. En kortere strækning af højspændingsledningen i forbindelse med Jordbro Å- dal er i kommuneplanen planlagt kabellagt, som vist på figur 3.3. Omkring 3,8 km mod nordvest er der ligeledes en 60 kv luftledning, og ca. 3,2 km mod syd er der en 400 kv luftledning. Omkring 5 km mod sydøst står en 300 meter høj antennemast i området syd for Sparkær. møller. De nærmeste eksisterende møller vil således være to 42 m høje 150 kw Bonus møller omkring 3,4 km mod vest ved Nørre Feldingbjerg. Disse møller er opstillet i 1991, og må forventes at blive nedtaget indenfor en kortere årrække. Herudover står der tre ca. 85 m høje 850 kw Vestas møller ca. 4,3 km mod nordøst ved Hedegårde nord for Rute 26, og sydøst for Stoholm i en afstand af ca. 6,3 km fra projektområdet står to 70 m høje 600 kw Micon møller. Disse større, nyere møller kan ikke forventes fjernet foreløbigt Kulturlandskabet Fredede fortidsminder og arkæologiske interesser Der er flere fredede gravhøje i det omkringliggende landskab, herunder mod nordøst i Dalgas Plantage og mod øst i området mellem Rævind Bæk og Fiskebæk Å, samt i og omkring Liebes Plantage mod nordvest, som vist på figur 3.4. Møller De to eksisterende 74 m høje 750 kw NEG Micon møller, der står umiddelbart vest for projektområdet, forudsættes nedtaget ved opstilling af de nye 500 m Figur 3.4. Fredede gravhøje med beskyttelseslinjer og beskyttede diger. 27

28 I selve projektområdet befinder der sig en enkelt fredet gravhøj, Rævenhøj, i en afstand af ca. 155 m fra mølle 3, som er den nordligste af de planlagte møller. Figur 3.5 viser, at der ikke vil være vingeoverslag i forhold til beskyttelseslinjen på 100 m, som er fastlagt omkring gravhøjen i henhold til 18 i Naturbeskyttelsesloven. Adgangsvejen til møllen vil ligeledes blive placeret udenfor beskyttelseslinjen. Højen, der har en diameter på ca. 12 m og en højde på ca. 1 m, markerer sig ikke væsentligt i landskabet. Det vurderes, at projektet ikke på nogen måde vil påvirke de fredede fortidsminder. Udover de fredede gravhøje er der i henhold til Kulturarvstyrelsens database [3d] kun registreret enkelte fortidsminder i umiddelbar nærhed af projektområdet, herunder Dronning Margretes Skanser, der ligger ca. 300 m nordvest for mølle 3. Anlægget 200 m Figur 3.5. Fredet gravhøj nær nordligste mølle. består af en ca. 115 meter lang og ca. 75 meter bred sænkning, som er omgivet af lave volde. Jævnfør oplysninger fra Kulturarvstyrelsen og Viborg Museum er det uvist om anlægget er menneskeskabt eller om voldene er et naturligt resultat af sandflugt (parabelklit). Selvom anlægget er naturskabt kan det dog godt være benyttet af kvægdrivere på vej mod Hærvejen eller anvendt som beskyttelse i ufredstid. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om konkrete historiske hændelser, og det vides ikke hvordan anlægget har fået sit navn. Anlægget er udateret, og det er ikke fredet. Det anbefales, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af de arealer, som vil blive berørt, inden anlægsarbejderne påbegyndes. Forundersøgelsen skal afklare hvorvidt og i hvilket omfang, der findes ukendte fortidsminder, og vurdere om det vil være nødvendigt at udføre en egentlig arkæologisk undersøgelse, herunder vurdere omkostningerne ved en sådan undersøgelse. Herved gives bygherren mulighed for at tilrettelægge anlægsarbejdet, så en arkæologisk undersøgelse ikke bliver nødvendig. Viborg Museum skal kontaktes inden igangsættelse af anlægsarbejderne. Der henvises i øvrigt til oplysningerne i afsnit 1.4 om museumslovens bestemmelser. Diger Der ligger ingen beskyttede diger i selve projektområdet. På en afstand af ca. 600 m ligger der et beskyttet dige i udkanten af Dalgas Plantage, som vist på figur 3.4. Herudover er der enkelte mindre diger ved Jordbro Ådal og Gammelstrup i en afstand af ca. 1,5 km, mens øvrige diger er længere borte. Det vurderes at mølleprojektet med tilhørende vejanlæg mv. ikke vil påvirke disse diger. Kirker Vindmølleprojektet ligger i Gammelstrup Sogn, og udover Gammelstrup Kirke findes der tre kirker indenfor en afstand af ca. 3,9 km svarende til 28 gange de planlagte vindmøllers totalhøjde. Indenfor en afstand af ca. 6 km er der yderligere to kirker. Disse kirker ligger alle syd eller vest for projektområdet. Middelalderkirkernes omgivelser er beskyttet af en kirkebyggelinje på 300 meter i henhold til naturbeskyttelsesloven og ofte de såkaldte provst Exner fredninger, der er frivillige fredninger, som omfatter kirkernes nære omgivelser, hvor der ikke må ske bebyggelse eller beplantning, som kan påvirke udsigten til eller fra kirken og kirkegården. Herudover er der i kommuneplanen udpeget vigtige kirkeomgivelser, som omfatter lidt større arealer, som er væsentlige for indsigten til kirkerne og oplevelsen af kirkernes placering i landskabet. Møllerne opstilles udenfor de udpegede områder, som det fremgår af figur 3.6. Gammelstrup Kirke ligger ca. 1,8 km fra projektområdet i den sydvestlige udkant af Gammelstrup by. De vigtige kirkeomgivelser, som er udpeget i kommuneplanen, omfatter et område vest for kirken og et mindre areal mod øst. Der er en del bevoksning mellem kirken og byen og dermed også i retning mod mølleområdet. Det vil dog være muligt at se møllerne fra især de nordvestlige dele af kirkens arealer. Der er udarbejdet fem visualiseringer fra nærområdet omkring kirken og en visualisering fra den østlige udkant af Stoholm, der viser de fremtidige forhold. De fire af billederne fra nærområdet (visualisering 10 og 11a-c) viser kirken set fra forskellige positioner på Lundgårdsvej, der afgrænser de udpegede vigtige kirkeomgivelser mod sydvest. Umiddelbart 28

29 Feldingbjerg Kirke Gammelstrup Kirke Figur 3.7. Gammelstrup Kirke. Stoholm Kirke Sparkær Kirke Ny mølle Kirke Kirkeomgivelser Fredet område 1 km Smollerup Kirke Mønsted Kirke Figur 3.6. Kirker med fredede og vigtige kirkeomgivelser. Figur 3.8. Stoholm Kirke. 29

30 inden fotopunkterne ligger vejen lavt, så kirken ikke kan ses. På visualiseringen er møllerne vist selv om de står bag kirken og beplantningen. Formålet er at vise møllernes placering fra fotopunktet, men reelt vil møllerne kun kunne ses i meget begrænset omfang og fortrinsvis i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på træerne. Det vurderes, at møllerne vil indvirke på oplevelsen af kirken i de få sekunder det varer at passere den, men dog uden at dominere synsindtrykket. Det femte billede fra nærområdet (visualisering 11d) viser mølleområdet set fra p-pladsen øst for kirken ved indgangen til kirkegården. Herfra vil møllerne ligeledes stort set være skjult af beplantningen. Billedet fra Stoholm (visualisering 14) viser kirken og møllerne set fra jernbaneoverskæringen den østlige udkant af byen. Kirken fremtræder ikke markant, da den ikke har et tårn. Møllerne vurderes ikke at dominere kirken, idet de ikke vil være placeret tæt på kirke, og møllerne vil desuden være delvist skjult af beplantningen. Stoholm Kirke ligger i Stoholm by i en afstand af ca. 3,0 km fra projektområdet. Der er tale om en ny kirke fra 1971, og den er ikke omfattet af kirkebyggelinje eller provst Exner fredning, ligesom der ikke er udpeget vigtige kirkeomgivelser. På grund af beliggenheden midt i byen vurderes det, at møllerne ikke vil påvirke kirken og dens omgivelser. Sparkær Kirke ligger ca. 3,1 km sydøst for mølleområdet midt i Sparkær by, og der er ikke udpeget vigtige kirkeomgivelser i kommuneplanen. Det vurderes ikke, at møllerne vil påvirke kirken og dens omgivelser i nævneværdig grad. Figur 3.9. Sparkær Kirke. Figur Feldingbjerg Kirke. Figur Smollerup Kirke. Figur Mønsted Kirke. 30

31 Feldingbjerg Kirke ligger vest for projektområdet i en afstand af ca. 3,9 km. Kirken ligger forholdsvis højt i landskabet, og den kan ses fra store dele af det omkringliggende landområde. Det er udpeget vigtige kirkeomgivelser i et lidt større område, som strækker sig i sydvestlig retning, men møllerne vil ikke være placeret bag kirken, når man befinder sig på den vejstrækning, som afgrænser det udpegede område. Der er udarbejdet en visualisering fra vejen længere mod nordvest (visualisering 26), der viser de nye møller med kirken i forgrunden. Det vurderes, at møllerne vil påvirke oplevelsen af kirken, når man befinder sig vest for kirken og bevæger sig i østlig retning. De to eksisterende møller ved Gammelstrup Hede kan også ses fra mange positioner, dog væsentligt mindre markant end de nye større møller. Ved at fjerne de to gamle møller og opsætte tre nye møller vurderes der samlet set at ske en øget påvirkning af den visuelle oplevelse af kirken. Smollerup Kirke ligger forholdsvis lavt i terrænet i en afstand af ca. 4,5 km sydvest for projektområdet. Der er udpeget vigtige kirkeomgivelser mod vest og i mindre omfang mod øst og således ikke i retning mod mølleområdet ved Gammelstrup. Fra kirken og dens omgivelser ses de nye møller ikke i væsentligt omfang. Der er udarbejdet en visualisering fra indkørslen til kirkens parkeringsplads (visualisering 23), og den viser, at møllerne kan ses, men det vurderes, at møllerne ikke vil påvirke oplevelsen af kirken og dens omgivelser. Mønsted Kirke ligger i en afstand af ca. 5,2 km syd for projektområdet og dermed længere væk end de øvrige kirker. Kirken ligger lidt nord for Mønsted by, og der er udpeget vigtige kirkeomgivelser mod nord, øst og syd, men pga. afstandsog terrænforhold vurderes møllernes påvirkning af kirken og dens omgivelser at være minimale. Det gælder både ved ophold ved kirken og i området omkring kirken. Kulturmiljøer I kommuneplanen er der udpeget særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer, herunder kulturhistoriske interessepunkter og bevaringsværdige landsbyer, hvor de kulturhistoriske værdier ikke må forringes, og hvor der derfor kræves særlig tilladelse til byggeri og anlæg. Ingen af de udpegede kulturmiljøer ligger i nærheden af projektområdet. De nærmeste områder ligger henholdsvis ca. 4,2 km mod nordøst ved Hjarbæk Fjord og ca. 4,4 km mod syd ved Daugbjerg og Mønsted. Området ved Hjarbæk Fjord omfatter bl.a. de bevaringsværdige landsbyer Kvols og Hjarbæk, samt Figur Dronning Margretes Skanser. kulturhistoriske interessepunkter som ladepladsen ved Kvols, Hjarbæk Kro, Gl. Toldbod og Hjarbæk gamle sommerhusområde samt Tårupgård og Tårup Kirke. Området ved Daugbjerg og Mønsted omfatter kulturhistoriske interessepunkter som Daugbjergs ældste landsbydel, Daugbjerg Kalkgruber samt Mønsted Kalkgruber og kalkværk. Vindmøllerne ved Gammelstrup vil kunne være synlige fra dele af de to ovennævnte områder, men på grund af afstandsforholdene vurderes møllerne ikke at have væsentlig indflydelse på oplevelsen af de kulturhistoriske værdier i de udpegede kulturmiljøer. Af kulturhistorisk interesse i nærområdet er "Dronning Margretes Skanser", der ligger i kanten af Dal- Figur Mindestøtte for Hedeselskabet. 31

32 gas Plantage. Som tidligere omtalt er anlæggets oprindelse og anvendelse uvis. Voldene er stærkt overgroede, og området bærer ikke præg af, at der færdes mennesker. De nye møller vil ikke blive placeret væsentligt nærmere skanserne end de eksisterende møller i området, men de nye møller vil i kraft af deres størrelse i højere grad dominere området og oplevelsen heraf. I Dalgas Plantage er der herudover en mindestøtte, som er rejst i anledning af 25 års jubilæet for Hedeselskabets oprettelse i Det ca. 7 meter høje monument er placeret på Risbanke ca. 1,3 km nordøst for møllerne. Området er omgivet af løvskov, og trods placeringen højt i terrænet er der således ikke frit udsyn over landskabet, men det vurderes, at møllerne vil kunne anes gennem trækronerne i vinterhalvåret. Fredede områder Der findes ingen fredede områder i umiddelbar nærhed af projektområdet. De nærmeste fredede områder er således de tidligere omtalte provst Exner fredninger, der omfatter mindre arealer umiddelbart omkring de omkringliggende kirker, herunder Gammelstrup Kirke. Herudover er der et fredet område ca. 3,8 km mod nord ved Møndal Plantage, som omfatter et mindre areal med ialt 17 gravhøje og tuegrave. Vindmøllerne vil ikke være synlige fra dette område pga. de mellemliggende plantager. Det nærmeste større, fredede område er den tidligere Bredsgård Sø, som ligger i tilknytning til Fiskebæk Å ca. 5 km mod sydøst i området mellem Sparkær og Ravnstrup. Fredningen har til formål, at bevare de geologiske og botaniske værdier, der er knyttet til området, og som har væsentlig videnskabelig og undervisningsmæssig interesse. På grund af terræn- og afstandsforhold vurderes vindmøllerne kun at være synlige fra området i meget begrænset omfang, og de vurderes ikke at påvirke de værdier og interesser, som ligger til grund for områdets fredning Visuelle forhold Landskabsopdeling i afstandszoner Vindmøller med en totalhøjde på ca. 140,5 meter vil have væsentlig visuel indflydelse på omgivelserne og kan ses på stor afstand. Påvirkningen aftager dog gradvist med afstanden, og det er derfor hensigtsmæssigt at operere med forskellige konsekvenszoner. Den landskabelige vurdering tager udgangspunkt i Miljøministeriets anbefalinger i rapporten Store vindmøller i det åbne land [3a], hvor der opstilles tre konsekvenszoner: nærzone, mellemzone og fjernzone, hvis udstrækning afhænger af vindmøllernes totalhøjde. Nærzonen (0-4,2 km) Nærzonen omfatter de nærmeste bebyggelser, herunder Gammelstrup, Stoholm og Sparkær, som vist på figur Når man færdes i nærzonen vil møllerne opleves som markante og de vil fra flere områder være dominerende. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker, herunder kirker, industribygninger og højspændingsledninger. De mange læhegn og beplantninger i området, herunder de store plantager mod nord, er medvirkende til, at møllerne ikke er synlige overalt, men hvis man bevæger sig gennem nærområdet, vil man utvivlsomt kunne se møllerne adskillige gange uanset hvilken vej man vælger. Mellemzonen (4,2-9,3 km) I mellemzonen (se figur 3.17) vil møllerne generelt være mindre synlige, da disse områder er kuperede og indeholder mange plantager, læhegn og anden beplantning, som slører eller helt skjuler møllerne. Fra de områder, hvor møllerne kan ses, vil de dog fremtræde markante uden at dominere, da der i højere grad end i nærzonen vil være en skalamæssig balance mellem vindmøllerne og landskabets øvrige elementer. Til gengæld vil samspillet med andre mølleområder kunne være væsentligt. Fjernzonen (over 9,3 km) I fjernzonen (se figur 3.17) opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og især fra åbne områder langs fjorden og områder uden større be- Stuehus Løsdriftstald Kirketårn Skov Højspændingsmast (60 kv) Højspændingsmast (400 kv) Industriskorsten (Lundgaard Teglværk) Vindmølle (750 kw) Vindmølle (3 MW) Antennemast (Sparkær-senderen) 6-8 m m m m m m 55 m 74 m 140,5 m 300 m Figur Højder på vindmøller og øvrige landskabselementer. 32

33 plantning. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller - især i medlys - kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at man på afstande op til 25 km vil kunne se møllerne ved Gammelstrup, hvis man befinder sig på åbne arealer eller på høje punkter i landskabet. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det vil være meget svært, at skelne de enkelte mølleområder fra hinanden. Der findes enkelte visualiseringer af de nye møller set fra fjernzonen. Mølleanlæggets fremtræden Når møllerne er i drift, skaber møllevingernes roterende bevægelse i sig selv en øget synlighed, og møllerne er særligt på længere afstande mere iøjnefaldende i landskabet, når de kører, end når de står stille. Ældre, mindre mølletyper roterer typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan virke noget forstyrrende i et ellers roligt landskabsbillede. Nye, store vindmøller roterer derimod meget langsomt - mellem 6 og 16 omgange pr. minut for møllerne i projektforslaget - og dette opleves som en rolig bevægelse, som i sig selv virker mindre forstyrrende i landskabsbilledet. Møllerne opstilles på en ret linje med samme indbyrdes afstand og på ens terrænkoter, hvilket bevirker, at der kan trækkes en vandret linje gennem møllernes nav. Harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er på ca. 1:1,12, hvilket er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefalinger i rapporten Store vindmøller i det åbne land [3a]. Dette vurderes, at bidrage til give et roligt og harmonisk indtryk af mølleanlægget, og at møllernes opstillingsform virker harmonisk og let opfattelig i forhold til det omgivne landskab. Rapporten Store vindmøller i det åbne land [3a] anfører desuden, at en indbyrdes afstand mellem vindmøller på 3-4 gange rotordiameteren virker mest harmonisk, og det påpeges, at vindmøller med en indbyrdes afstand på over 5 gange rotordiameteren ikke fremstår som en klart sammenhængende enhed. På baggrund af visualiseringerne af projektforslaget vurderes det, at vindmøllerne klart fremtræder som en samlet møllerække til trods for den relativt store afstand mellem møllerne på ca. 4,5 gange rotordiameteren. Da afstanden ikke er i overensstemmelse med retningslinje 14.4 i Vindmølleplanen for Viborg Kommune (kommuneplantillæg nr. 8), der angiver en afstand på mellem 3 til 4 gange rotordiameteren, forudsættes det, at der fastsættes en ny retningslinje i kommuneplantillægget for mølleområdet ved Gammelstrup. Som tidligere nævnt er en øget afstand mellem møllerne nødvendig af hensyn til areal- og miljømæssige bindinger, herunder afstandskrav til 60 kv højspændingsledningen og beskyttelseslinjen omkring den fredede gravhøj, samt hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien i området, idet orienteringen af møllerækken ikke er optimal i forhold til fremherskende vindretninger på grund af hensyn til afstands- og støjkrav i forhold til nabobeboelser. Andre vindmøller i området I henhold til vindmøllecirkulæret skal der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller redegøres for anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyses hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Efter nedtagning af de to eksisterende møller i projektområdet ved Gammelstrup vil der kun være to eksisterende møller indenfor den angivne afstand, som svarer til ca. 3,9 km for de planlagte vindmøller. Det drejer sig om to mindre møller ca. 3,4 km ved Nørre Feldingbjerg vest for projektområdet. På grund af deres alder kan de forventes fjernet indenfor en kortere årrække, dog uden at det på nogen måde kan garanteres i forbindelse med dette projekts gennemførelse. Herudover er der to andre møllegrupper med større møller, som er placeret henholdsvis godt 4 km og godt 6 km fra projektområdet. Den ene er møllegruppen med tre møller ved Hedegårde vest for Fiskbæk, og den anden er møllegruppen med to møller ved Øster Børsting sydvest for Stoholm. De nævnte møllegrupper vil fremstå med forskellige orienteringer, antal og højder. Der er udarbejdet flere visualiseringer, som viser mølleområdernes samspil med hinanden (herunder visualisering 8, 19, 20, 21 og 26). Det vurderes, at der ikke vil være tvivl om, at der er tale om tydeligt adskilte møllegrupper. De nærmeste planlagte nye vindmølleområder ligger sydøst for Romlund og sydvest for Øster Børsting i en afstand af 7-8 km fra projektområdet ved Gammelstrup. Øvrige tekniske anlæg i området Vindmøller, master og højspændingsledninger kan give anledning til et uheldigt visuelt samspil, hvis der ikke er et klart hierarki mellem anlæggene. Uheldige samspil er imidlertid vanskelige at undgå, da samspillet konstant skifter, når man bevæger sig gennem landskabet. I rapporten Store vindmøller i det åbne land [3a] vurderes, at det visuelle samspil kun får lille indflydelse, hvis afstanden mellem vindmøller og højspændingsledninger er mere end 4,5 km. Omvendt anføres det, at der kan være argumenter for at placere møllerne tæt på højspændingsledninger, så møllerne bliver klart dominerende. Herved får man eventuelt mulighed for at begrænse påvirkningen 33

34 af andre mere sårbare landskabselementer. Tracéet af master med 60 kv ledningen, som passerer gennem den sydlige del af projektområdet, er et relativt mindre anlæg, og det vurderes derfor, at der almindeligvis vil være et klart hierarki, hvor det nye mølleanlæg vil fremstå klart dominerende i forhold til højspændingsanlægget. Det forhold, at møllerækken og højspændinsanlægget er orienteret omtrent vinkelret på hinanden, vurderes at bidrage til, at de opfattes som selvstændige, adskilte anlæg. På grund af afstanden til tracéet med den mindre 60 kv ledning mod nordvest og de store plantager på de mellemliggende arealer, vurderes der ikke at være noget væsentligt visuelt samspil mellem dette anlæg og de planlagte vindmøller. Derimod vurderes der fra enkelte punkter i landskabet, at kunne forekomme et uheldigt visuelt samspil med den større 400 kv ledning, som er placeret mod syd. Dette vil være tilfældet, når man befinder sig syd for tracéet af højspændingsmaster, hvor ledningsanlægget ses på kortere afstand i forgrunden med vindmøllerne i baggrunden, og hvor der ikke er et helt klart hierarki mellem de to anlæg. Flere af visualiseringerne illustrerer det visuelle samspil mellem mølleanlægget og højspændingsledninger (herunder visualisering 22, 23 og 24). Udover de tre tracéer med højspændingsledninger findes der kun enkelte større tekniske anlæg indenfor møllernes nærzone, herunder den ca. 300 m høje Sparkær-sender og en ca. 55 m høj skorsten ved Lundgaard Teglværk syd for Gammelstrup. Det visuelle samspil med antennemaster og skorstene i forbindelse med industrianlæg vil kun forekomme undtagelsesvist og vurderes ikke at være væsentligt. Visualiseringer Der er udarbejdet et stort antal visualiseringer for at belyse mølleprojektets visuelle påvirkning. Visualiseringerne af projektforslagets tre vindmøller med en rotordiameter på 101 meter og en totalhøjde på ca. 140,5 meter over terræn gengives sammen med de tilhørende fotos af de eksisterende forhold (0-alternativet). Fotopunkter og afstandszoner i forhold til vindmøllerne fremgår af figur 3.16 og 3.17, og visualiseringerne med tilhørende fotobeskrivelser er gengivet på de efterfølgende sider. Visualiseringsmetode I denne miljørapport er der anvendt digitalkamera med 50 mm fast brændvidde. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, da det svarer til den måde, hvorpå virkeligheden opleves med det menneskelige øje. En optimal betragtningsafstand er ca. 38 cm for billederne gengivet i fuld størrelse på en A4-side. Enkelte af billederne fra nærzonen er dog optaget med vidvinkel for så vidt muligt at kunne vise alle møllerne (visualisering 1-3). I forbindelse med disse billeder er den anbefalede betragtningafstand ca. 21 cm ved gengivelse i fuld størrelse på en A4-side. I forbindelse med Gammelstrup Kirke er der gengivet en række supplerende billeder (visualisering 11a-d). Disse billeder er gengivet i mindre mål, og her er de anbefalede betragtningsafstande ikke gældende. Ved alle fotopunkter er der registreret et koordinatsæt opmålt med GPS, som har en nøjagtighed på ca. 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPRO (Visual), hvor de nye møller er vist samtidig med, at der er foretaget tilpasning af mølletårne og vinger i forhold til beplantning og bygninger, som afskærmer for synligheden. Enkelte billeder er gengivet med de nye møller uden nogen form for bearbejdning primært for at vise, hvordan møllerne ville se ud, hvis der ikke var bakkeformationer, beplantning eller bebyggelse. Hvis dette er tilfældet vil det fremgå af teksten til hvert billede. Størstedelen af billederne er taget i juni måned, dog er et par af billederne taget i henholdsvis juli og oktober måned. Billederne er således altovervejende fra tidspunkter af året, hvor der er blade på træerne. Møllerne vil derfor i visse tilfælde kunne være mere synlige i vinterhalvåret, og på de visualiseringer, hvor møllerne er vist uden bearbejdning, kan man således bedre få en fornemmelse af hvor meget man vil kunne se mellem træernes grene Samlet vurdering af den landskabelige påvirkning Vindmøllerne fremstår gennemgående som et letopfatteligt, samlet anlæg i kraft af den enkle opstilling på række, og vindmøllernes indbyrdes afstand og harmoniforhold mellem navhøjde og rotordiameter vurderes ikke i sig selv at give anledning til landskabelige konflikter. Afstanden mellem møllerne er imidlertid større end angivet i Vindmølleplanens retningslinjer, hvorfor der forudsættes fastsat en ny retningslinje i kommuneplantillægget for mølleområdet ved Gammelstrup. Landskabet vurderes generelt at være af stor skala, som vil kunne rumme de store vindmøller. Især i nærområdet fremstår møllerne dog skalamæssigt noget større end landskab, bygninger og beplantning. Det er i øvrigt et generelt fænomen, som ikke kun forekommer i dette projekt. Mølleområdet er placeret på en forholdsvis højt beliggende hedeslette, som er omkranset af højdedrag bestående af moræneaflejringer. Derfor vil møllerne kunne være synlige i landskabet over store afstande. På grund af det - visse steder - kuperede terræn, de mange plantager og mange, store 34

35 læbælter vil møllerne dog ofte ikke være synlige. Møllerne vil især være synlige fra højtbeliggende områder og ved fjordstrækninger og øvrige større, åbne arealer, såsom Tastum Sø. Samspillet med andre møller i det omkringliggende landskab forekommer kun i begrænset omfang og på en måde, som vurderes at være acceptabel, idet de enkelte mølleanlæg vil kunne opfattes som selvstændige, adskilte anlæg. Der vurderes ligeledes almindeligvis at være et klart hierarki i forhold til master og højspændingsledninger, herunder tracéet med 60 kv ledninger, som krydser projektområdet. Der vurderes dog i enkelte tilfælde at kunne forekomme er uheldigt visuelt samspil med tracéet med 400 kv ledninger syd for projektområdet. Det visuelle samspil med øvrige større tekniske anlæg i det omkringliggende landskab vurderes ikke at være væsentligt. I 0-alternativet, hvor de nye møller ikke opstilles, vil der ikke ske en øget visuel påvirkning af de landskabelige forhold, og det vil primært være nærområdet omkring de to eksisterende 750 kw-møller i området nordøst for Gammelstrup, som vil være påvirket indtil disse møller er udtjente og nedtages. De to nordligste af vindmøllerne placeres umiddelbart indenfor skovbyggelinjen på 300 meter, som er fastlagt omkring Dalgas Plantage mod nord og en mindre skovstrimmel mod vest. Opstillingen indenfor skovbyggelinjen kræver dispensation fra Viborg Kommune. Projektet vurderes ikke at påvirke kulturhistoriske forhold i væsentligt omfang, hverken fra oldtiden eller fra nyere tid. Der er ingen beskyttede diger i projektområdet, og mølleanlægget med tilhørende vejanlæg berører ikke beskyttelseslinjen omkring den fredede gravhøj, som er placeret i området. Gammelstrup Kirke vil blive visuelt påvirket af møllerne, men dog ikke så markant, at møllerne vil dominere kirken og dens omgivelser. De øvrige kirker i nærområdet vil kun blive påvirket visuelt i yderst begrænset omfang. Oplevelsen af Feldingbjerg Kirke fra områderne vest for kirken vil dog påvirkes af vindmøllerne. 35

36 3.5. Visualiseringer / Figur Visualiseringspunkter i nærzonen (0-4,2 km). 2 km 36

37 Figur Visualiseringspunkter i mellemzonen (4,2-9,3 km) og fjernzonen (over 9,3 km). 5 km 37

38 Foto 1 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget øst for mølleområdet tæt ved nabo A (se kapitel 4). De eksisterende 2 møller kan anes gennem beplantningen, når møllevingerne roterer, men de er ikke synlige på fotoet. De opleves ikke som generende eller dominerende. Billedet er taget med vidvinkel, og anbefalet betragtningsafstand er ca. 21 cm. 38

39 Visualisering 1 - Projektforslag Nærzone De tre nye møller vil være synlige fra fotopunktet og fra de udendørs opholdsarealer ved nabo A. Især vil mølle 3 - den nordligste og nærmeste af møllerne - være markant synlige over beplantningen vest for ejendommen. Afstand til møllerne er meter, og anbefalet betragtningsafstand til billedet er ca. 21 cm. 39

40 Foto 2 - Eksisterende forhold (vidvinkel) Nærzone Eksisterende mølle Billedet er taget øst for mølleområdet ved skydebanen i den sydlige del af hedeområdet. Den nordligste af de to eksisterende møller er akkurat synlig til højre for beplantningen i venstre side af billedet, dog uden at virke generende og dominerende. Billedet er taget med vidvinkel, og anbefalet betragtningsafstand er ca. 21 cm. 40

41 Visualisering 2 - Projektforslag (vidvinkel) Nærzone De nye møller, hvoraf de to nordlige vises på visualiseringen, vil være markant synlige, og de vil være væsentlige landskabselementer. Afstande til møllerne er meter, og anbefalet betragtningsafstand til billedet er ca. 21 cm. 41

42 Foto 3 - Eksisterende forhold (vidvinkel) Nærzone Billedet er taget øst for mølleområdet syd for nabo A, hvor der er frit udsyn over hele mølleområdet. De to eksisterende møller ses i baggrunden, og påvirker i begrænset omfang området visuelt. Billedet er taget med vidvinkel, og anbefalet betragtningsafstand er ca. 21 cm. 42

43 Visualisering 3 - Projektforslag (vidvinkel) Nærzone De nye møller vil være markant synlige, og de vil dominere udsigten mod vest. Afstande til møllerne er meter, og anbefalet betragtningsafstand til billedet er ca. 21 cm. 43

44 Foto 4 - Eksisterende forhold Nærzone Antennemast (Sparkær) Billedet er taget nordvest for mølleområdet ved indkørslen til skydebaneanlægget ved Birkesøvej. De to eksisterende møller ses tydeligt over beplantningen, men de vurderes ikke at påvirke området i væsentligt omfang. 44

45 Visualisering 4 - Projektforslag Nærzone På visualiseringen vises de to sydligste nye møller, som står placeret på større afstand end de eksisterende møller. De nye møller vil kun virke en smule større end de eksisterende. Afstande til møllerne er meter 45

46 Foto 5 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget syd for mølleområdet på Bækkegårdsvej øst for Gammelstrup. De to eksisterende møller står synligt i landskabet. 46

47 Visualisering 5 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være væsentligt mere markante, selvom læbælterne vil skjule dele af mølleanlægget på strækningen øst for Gammelstrup. Set fra det aktuelle standpunkt vil den nordligste mølle stort set være skjult af beplantningen, men dele af rotoren er vist for at markere dens placering. Afstande til møllerne er meter. 47

48 Foto 6 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget syd for mølleområdet på Bækkegårdsvej øst for Gammelstrup som foregående billede. De to eksisterende møller står synligt i landskabet. 48

49 Visualisering 6 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være væsentligt mere markante og dominerende i dette område. Afstande til møllerne er meter 49

50 Foto 7 - Eksisterende forhold Billedet er taget nordvest for Birkesø. De eksisterende møller kan anes mellem beplantningen ved ophold på stedet, men de ses ikke på billedet. 50

51 Visualisering 7 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være synlige mellem beplantningen, ved ophold omkring søen. Især de to nordligste møller vil være markante set fra denne side af søen, idet den omfattende træfældning, der har fundet sted i området øst for søen indenfor de seneste år, har åbnet op for kikket mod øst og dermed mod mølleområdet. Møllen til venstre på visualiseringen er vist helt ubeskåret, selvom den vil være delvist skjult bag beplantningen især i forgrunden. Afstande til møllerne er meter. 51

52 Foto 8 - Eksisterende forhold Nærzone Eksisterende møller (Gammelstrup) Eksisterende møller (Hedegårde) Billedet er taget sydvest for mølleområdet på Birkesøvej nord for Gammelstrup. De to eksisterende møller ved Gammelstrup står synlige i landskabet og de tre eksisterende møller ved Hedegårde nord for Rute 26 ses til højre i billedet. 52

53 Visualisering 8 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være væsentligt mere markante. Der findes en del beplantning langs Birkesøvej, som vil skjule dele af mølleanlægget på strækningen nord for Gammelstrup. Afstande til møllerne er meter. 53

54 Foto 9 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget sydvest for mølleområdet på Bækkegårdsvej umiddelbart øst for Gammelstrup. De to eksisterende møller står skjult i beplantningen til venstre i billedet, men de vil dog være synlige, når vingerne drejer rundt. 54

55 Visualisering 9 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være væsentligt mere markante, selvom læbælterne vil skjule dele af mølleanlægget. Afstande til møllerne er meter. 55

56 Foto 10 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget sydvest for mølleområdet på Lundgårdsvej vest for Gammelstrup. De to eksisterende møller står skjult bag Gammelstrup Kirke og beplantningen til højre for kirken. Den ene mølle kan dog anes umiddelbart til højre for kirken. 56

57 Visualisering 10 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil stort set være skjult bag beplantningen til højre for kirken og kun vingespidserne vil kunne anes. Møllerne er vist ubeskåret på billedet, for at angive deres placering. Afstande til møllerne er meter. 57

58 Foto 11a + b Nærzone Visualisering 11a + b Nærzone Eksisterende forhold Projektforslag Eksisterende forhold Projektforslag Billederne på denne og den følgende side er taget som supplement til foto 10 ved Gammelstrup Kirke. Visualisering 11a og 11b viser kirken og møllerne på vejstrækningen sydvest for kirken, hvorfra de nye møller kun vil være synlige i meget begrænset omfang. Møllerne er vist ubeskåret på visualiseringerne for at angive deres placering. 58

59 Foto 11c + d Nærzone Visualisering 11c + d Nærzone Eksisterende forhold Projektforslag Eksisterende forhold Projektforslag Planlagte vindmøller Visualisering 11c viser møllernes placering ved kirken set fra cykelstien sydvest for kirken. De nye møller vil kun i meget begrænset omfang være synlige fra vejstrækningen sydvest for Gammelstrup. Møllerne er vist ubeskåret på visualisering 11c, for at angive deres placering. Visualisering 11d viser møllernes synlighed fra p-pladsen øst for kirken ved indgangen til kirkegården, hvorfra kun dele af vingerne vil være synlige. Møllerne vurderes derfor ikke at påvirke oplevelsen af kirken i væsentligt omfang. 59

60 Foto 12 - Eksisterende forhold Nærzone Eksisterende møller Billedet er taget syd for Gammelstrup på Lundgårdsvej ved jernbaneoverskæringen. De to eksisterende møller er akkurat synlige over beplantningen midt i billedet. 60

61 Visualisering 12 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være mere synlige, dog uden at virke dominerende i området, og uden at være til gene for trafikken i forbindelse med krydsning af jernebanesporet. Afstande til møllerne er meter. 61

62 Foto 13 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget syd for Gammelstrup på Lundgårdsvej. De to eksisterende møller er synlige i deres fulde størrelse. 62

63 Visualisering 13 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil ligeledes være synlige i fuld størrelse, og de vil virke markant større i landskabet end de eksisterende møller. Det vurderes dog, at landskabet kan rumme de større møller. Afstande til møllerne er meter. 63

64 Foto 14 - Eksisterende forhold Nærzone Eksisterende møller Gammelstrup Kirke Billedet taget nordøst for Stoholm, hvor Lundgårdsvej krydser jernbanen og fortsætter til Gammelstrup. De to eksisterende møller er akkurat synlige mellem træerne. Gammelstrup Kirke ses til højre i billedet. 64

65 Visualisering 14 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være mere synlige end de eksisterende møller, dog uden at dominere landskabet og uden at genere kikket til Gammelstrup Kirke. To af de nye møller vises ubeskåret, da de ellers ville være helt skjult bag beplantningen langs vejen. Afstande til møllerne er meter. 65

66 Foto 15 - Eksisterende forhold Nærzone Eksisterende møller Billedet er taget øst for Feldingbjerg og de to eksisterende møllers naceller kan akkurat ses over beplantningen. 66

67 Visualisering 15 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være markant mere synlige og stort set hele rotoren vil være synlig over beplantningen. Afstande til møllerne er meter. 67

68 Foto 16 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget i den østlige del af Stoholm ved fjernvarmeværket på Industrivej. De eksisterende møllerer synlige fra denne del af byen og ses midt i billedet. 68

69 Visualisering 16 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være væsentlig mere markante end de eksisterende møller, men det vurderes, at de ikke vil dominere byområdet i væsentligt omfang. Afstande til møllerne er meter. 69

70 Foto 17 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget på Rute 26 ved krydsning af Jordbro Å. De eksisterende møller er ikke synlige fra dette fotopunkt. 70

71 Visualisering 17 - Projektforslag Nærzone De nye møllers vingespidser vil akkurat kunne skimtes over beplantningen fra dette fotopunkt. De nye møller vil ikke dominere oplevelsen af ådalen på nogen måde set fra Rute 26. De nye møller vises ubeskåret, da de ellers ville være næsten helt skjult bag beplantningen. Afstande til møllerne er meter. 71

72 Foto 18 - Eksisterende forhold Nærzone Billedet er taget sydvest for Sparkær på et forholdsvis højt og åbent sted. De eksisterende møller står tydeligt i landskabet. 72

73 Visualisering 18 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være endnu mere synlige og markante end de eksisterende møller. Afstande til møllerne er meter. 73

74 Foto 19 - Eksisterende forhold Nærzone Eksisterende møller (Gammelstrup) Eksisterende møller (Hedegårde) Billedet er taget i den vestlige, højtliggende del af Stoholm. De eksisterende møller, herunder møllerne ved Hedegårde (ved rute 26), er synlige fra området. 74

75 Visualisering 19 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være markant mere synlige end de eksisterende møller, og de vil klart adskille sig fra øvrige møller i synsfeltet. Møllerne står på så stor afstand fra boligområdet, at der ikke vurderes at være gener af nogen art ud over at de vil være synlige. Afstande til møllerne er meter. 75

76 Foto 20 - Eksisterende forhold Nærzone Eksisterende møller (Gammelstrup Hede) Eksisterende møller (Hedegårde) Billedet er taget fra samme område i den vestlige del af Stoholm ligesom forrige billede

77 Visualisering 20 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil klart adskille sig fra øvrige møller i synsfeltet, og ligesom ved den foregående visualisering 19, vurderes møllerne ikke at give anledning til gener i forhold til boligområdet ud over at møllerne er synlige. Afstande til møllerne er meter. 77

78 Foto 21 - Eksisterende forhold Nærzone Eksisterende møller (Gammelstrup Hede) Eksisterende møller (Hedegårde) Lundgaard Teglværk Billedet er taget syd for Stoholm, og de eksisterende møller ved Gammelstrup er synlige midt i billedet. Til højre ses de tre møller ved Hedegårde og den hvide skorsten ved Lundgaard teglværk. 78

79 Visualisering 21 - Projektforslag Nærzone De nye møller vil være mere markante end de eksisterende møller, dog uden at virke voldsomt dominerende i landskabet. Afstande til møllerne er meter. 79

80 Foto 22 - Eksisterende forhold Mellemzone Eksisterende møller Billedet er taget nordvest for Mønsted, og de to eksisterende møller kan ses omtrent midt i billedet. Samtidig ses også 400 kv-ledningstracéet. 80

81 Visualisering 22 - Projektforslag Mellemzone De nye møller fremstår klart større både i forhold til de eksisterende møller og i forhold til elledningerne. Møllerne vurderes at adskille sig fra masterækken uden at dominere landskabet i væsentligt omfang. Afstande til møllerne er meter. 81

82 Foto 23 - Eksisterende forhold Mellemzone Gammelstrup Kirke Lundgaard Teglværk Billedet er taget fra parkeringspladsen foran Smollerup Kirke. De eksisterende møller ved Gammelstrup kan akkurat anes mellem 400 kv elmasten og den hvide skorsten ved Lundgaard Teglværk i midten af billedet. 82

83 Visualisering 23 - Projektforslag Mellemzone De nye møller vil være synlige med stort set hele rotoren over beplantningen. Møllerne vurderes ikke at dominere Smollerup Kirke, dens omgivelser eller udsigten fra kirken i væsentligt omfang. Udsynet til Gammelstrup Kirke i venste side af billedet vil ikke blive påvirket af de nye møller. Afstande til møllerne er meter. 83

84 Foto 24 - Eksisterende forhold Mellemzone Billedet er taget øst for Sparkær, hvor masterækken med 60 kvledningen passerer tæt forbi. De eksisterende møller ved Gammelstrup kan ses over beplantningen midt i billedet. 84

85 Visualisering 24 - Projektforslag Mellemzone De nye møller vil være mere markante end de eksisterende møller set fra dette fotopunkt, dels vil de virke væsentligt større, dels vil de dække en større del af synsfeltet. Samspillet med masterækken vurderes at være uproblematisk og forholdsvis harmonisk set fra dette fotopunkt. Afstande til møllerne er meter. 85

86 Foto 25 - Eksisterende forhold Mellemzone Billedet er taget fra området øst for Sparkær og Fiskbæk Å. De eksisterende møller ved Gammelstrup er synlige i klart vejr. 86

87 Visualisering 25 - Projektforslag Mellemzone De nye møller vil være klart mere synlige end de eksisterende møller, da de er større end andre landskabselementer på dette billedudsnit. Mølleanlægget vurderes dog at harmonere med landskabets store skala. Afstande til møllerne er meter. 87

88 Foto 26 - Eksisterende forhold Mellemzone Eksisterende møller (Nørre Feldingbjerg) Feldingbjerg Kirke Antennemast (Sparkær) Billedet er taget vest for Feldingbjerg Kirke. De eksisterende møller ved Gammelstrup er ikke synlige på billedet, men de to møller ved Nørre Feldingbjerg ses til venstre, og til højre i billedet ses Sparkær-senderen. 88

89 Visualisering 26 - Projektforslag Mellemzone De nye møller vil kun være delvist synlige, da især den nordlige mølle vil være næsten helt skjult bag terræn og beplantning. Den sydlige mølle vil være synlig sammen med kirken, dog uden at dominere denne fuldstændig. Der vil kunne opstå visuelt sammenfald mellem møllerne og kirken på den korte vejstrækning, hvorfra billedet er taget. Sammenfaldet vurderes at være begrænset, dog uden at være helt uproblematisk. Afstande til møllerne er meter. 89

90 Foto 27 - Eksisterende forhold Mellemzone Billedet er taget nord for Ravnstrup på viadukten over jernbanen. De eksisterende møller kan akkurat anes midt i billedet. 90

91 Visualisering 27 - Projektforslag Mellemzone Planlagte møller De nye møller vil fremstå tydeligt over beplantningen. De nye møller vurderes dog ikke at dominere landskabet på nogen måde. Afstande til møllerne er meter. 91

92 Foto 28 - Eksisterende forhold Fjernzone Kobberup Kirke Billedet er taget syd for Skive med Kobberup Kirke midt i billedet. De eksisterende møller er ikke synlige på billedet. 92

93 Visualisering 28 - Projektforslag Fjernzone Planlagte møller De nye møllers vingespidser vil kunne ses mellem beplantningen til venstre for Kobberup Kirke. Møllerne er vist helt ubeskåret, selvom de står bag beplantningen og det mellemliggende terræn. Møllerne vurderes ikke at påvirke landskabet og oplevelsen af kirken i nævneværdig grad. Afstand til møllerne er meter. 93

94 Foto 29 - Eksisterende forhold Fjernzone Billedet er taget nord for Skive ved Resen Strand. De eksisterende møller ved Gammelstrup er ikke synlige fra dette fotopunkt. 94

95 Visualisering 29 - Projektforslag Fjernzone Planlagte møller En stor del af rotoren på de nye møller vil kunne ses over beplantningen i klart vejr. Møllerne vurderes ikke at være markante og dominerende set fra kysten. Afstande til møllerne er meter. 95

96 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold Det vil normalt være kendetegnende for nabobeboelser rundt om et mølleområde, at de som ligger nærmest vil få den største støjpåvirkning, de som ligger øst og vest for mølleplaceringerne vil få den største skyggekastpåvirkning, og de som ligger nord for et mølleområde vil få de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret med de udendørs opholdsarealer mod syd. Der vil dog altid være afvigelser fra disse generelle betragtninger i de konkrete projekter. I I G A G A F F E B E B D C D C H H 500 m 500 m Figur 4.1. Afstandskrav på 4 gange totalhøjden for projektforslagets 140 meter høje møller. A-G angiver beboelser i det åbne land, H angiver den nærmeste del af landsbyen Gammelstrup og I angiver det rekreative område ved Birkesø. Figur 4.2. Afstand på 6 gange totalhøjden for projektforslagets 140 meter høje møller. Naboer indenfor denne afstand kan omkostningsfrit søge om erstatning for værditab. A-G angiver beboelser i det åbne land, H angiver den nærmeste del af landsbyen Gammelstrup og I angiver det rekreative område ved Birkesø. 96

97 Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 gange møllens totalhøjde, hvilket svaret til ca. 562 meter for projektforslagets møller, som vist på figur 4.1. I Vindmølleplanen for Viborg Kommune (tillæg nr. 8 til Kommuneplan ) fastsættes det endvidere, at afstandskravet også skal overholdes i forhold til vindmølleejers beboelse. Den beboelse, der ligger nærmest de nye møller, ligger ca. 614 meter fra nærmeste mølle, og det er lodsejerens egen beboelse (nabo C). Øvrige nabobeboelser ligger mere end 772 meter fra møllerne. Afstandskravet er således overholdt i forhold til alle omkringliggende beboelser. Der foretages i det følgende en gennemgang af de seks nærmeste naboer (nabo A, B, C, E, F og G), som ligger indenfor en radius af ca. 1 km, hvor der kort redegøres for møllernes visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer ved disse ejendomme. Placeringen af de seks nabobeboelser i forhold til vindmøllerne fremgår af oversigtskortet (figur 4.3), og de enkelte naboejendomme er er vist på figur 4.4 til 4.9, hvor retningen fra beboelsen mod den midterste af de tre møller er markeret med en pil. Betegnelserne for naboerne er de samme, som er anvendt i de efterfølgende støj- og skyggekastberegninger. E F G C B A I kapitel 3 om landskabelige forhold er der gengivet visualiseringer fra nogle af de omkringliggende vejstrækninger, hvor de nærmeste nabobeboelser er beliggende. I forbindelse med en eventuel vurdering af værditab på omkringliggende ejendomme, vil der blive udført visualiseringer af møllerne set fra opholdsarealerne ved de nabobeboelser, som ansøger om 500 m Figur 4.3. Placering af de 6 nærmeste naboer A, B, C, E, F og G, der ligger indenfor en radius af 1 km fra de planlagte vindmøller, og som er nærmere beskrevet på de følgende sider. Se endvidere figur 4.4 til

98 værditabserstatning jf. lov om fremme af vedvarende energi. Ejendomme, som ligger indenfor en afstand af 6 gange møllernes totalhøjde kan få foretaget en vurdering af værditab uden at skulle indbetale et gebyr på kr. Som det fremgår af figur 4.2 er beboelsen ved nabo A, B, C og G beliggende indenfor den angivne afstand, som svarer til ca. 843 meter for projektforslagets møller. Beskrivelse af nabobeboelser Nabo A (Bækkegårdsvej 42) Nabobeboelsen ligger øst for møllerækken med en afstand på ca. 772 meter til nærmeste mølle. Beboelsen, der har status som sommerhus, er ikke orienteret mod mølleområdet, men det vurderes, at der i et vist omfang vil være visuelle gener i forhold til de udendørs opholdsarealer. Der er beplantning og udhuse mellem møllerne og ejendommens beboelse, men møllerne vil være synlige fra de omkringliggende arealer - især fra området vest for udhuset. Figur 4.4. Nabo A. A Figur 4.6. Nabo C. C Nabo B (Bækkegårdsvej 40a) Denne nabobeboelse ligger sydøst for mølleområdet med en afstand på ca. 782 meter til nærmeste mølle. Gårdens driftsbygninger ligger mellem ejendommens beboelse og møllerne. Der er flere levende hegn mellem møllerne og ejendommen, samt mindre beplantninger. Det vurderes, at ejendommen kun i begrænset omfang vil blive visuelt påvirket af møllerne. Nabo C (Bækkegårdsvej 44) Ejendommen, som er lodsejers beboelse, ligger ca. 614 meter syd for møllerne. Beboelsen har sin facade og have orienteret mod vest, og vender ikke i retning mod mølleområdet. Flere af ejendommens driftsbygninger ligger mellem beboelsen og mølleområdet. Der er ikke nævneværdig beplantning mellem beboelsen og mølleområdet. Det vurderes, Figur 4.5. Nabo B. B E Figur 4.7. Nabo E. 98

99 at ejendommen kun i begrænset omfang vil blive visuelt påvirket af møllerne. Nabo E (Birkesøvej 12) Ejendommen ligger ca. 948 meter sydvest for møllerne. Beboelsen har sin facade og have orienteret mod vest, og vender derfor væk fra mølleområdet. Flere af ejendommens driftsbygninger ligger mellem beboelsen og mølleområdet. Der er ikke nævneværdig beplantning mellem beboelsen og mølleområdet. Det vurderes, at ejendommen kun i begrænset omfang vil blive visuelt påvirket af møllerne. Beboelsens facade mod øst vender mod møllerne, og herfra vurderes møllerne at være synlige Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). Figur 4.8. Nabo F. G F Nabo F (Birkesøvej 21) Ejendommen ligger vest for mølleområdet ca. 944 meter fra nærmeste mølle. Beboelsen og haven er orienteret mod syd og dermed delvist væk fra mølleområdet. Driftsbygningerne vil kun i begrænset omfang afskærme udsigten til mølleområdet. Der er ingen væsentlig beplantning i området mellem ejendommen og møllerne, men møllerne vurderes kun at påvirke beboelsen i begrænset omfang. Nabo G (Birkesøvej 10) Ejendommen ligger ca. 783 meter nordvest for møllerne. Beboelsen har sin facade og have orienteret mod vest, og vender derfor væk fra mølleområdet. Beboelsens østfacade vender mod mølleområdet, og der er hverken driftsbygninger eller nævneværdig beplantning i retning mod mølleområdet. Det vurderes derfor, at møllerne vil være markant synlige, især fra gårdspladsen og østfacaden. Figur 4.9. Nabo G. Figur Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af støj [4a]. 99

100 Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Figur Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af lavfrekvent støj [4a]. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Projektets støjberegninger Der er foretaget beregning af støjen ved naboerne rundt om projektområdet. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i den gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller med programmet Wind- PRO 2.8 (Decibel), som er specielt udviklet til beregning af støjudbredelsen fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. I henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller beregnes støjpåvirkningen i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet i 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller fastsætter grænseværdier på 42 db(a) og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land. I områder til støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne fastsat til 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt. Herudover fastsætter bekendtgørelsen om støj fra vindmøller en grænseværdi på 20 db for lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs for beboelse i det åbne land såvel som indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Støjudbredelsen fremgår af kortene på de følgende sider (figur 4.12 til figur 4.15), hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af området er vist som ovale figurer med forskellige farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaet figur 4.18, hvor støjbelastningen er beregnet i forhold til et punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil ca. 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Påvirkningen med lavfrekvent støj indendørs er ligeledes beregnet i forhold til de samme punkter. Dette indebærer, at den beregnede lavfrekvente støj er lidt højere end den reelt vil være, idet afstanden til den nærmest beliggende del af beboelsen er ca. 15 meter større. Støjberegningen fra WindPro er desuden gengivet i bilag 1 til miljørapporten. Projektforslagets 3 stk. Siemens 3,0 MW møller med 101 meter rotor har mulighed for at få justeret kildestøjen, og de enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. I projektforslaget er der foretaget beregninger med en generel, mindre støjdæmpning af alle tre møller for at sikre, at den pågældende mølletype kan overholde støjgrænserne ved de nærmeste naboer, herunder beboelserne i Gammelstrup, som er omfattet af skærpede støjkrav, og for at begrænse støjpåvirkningen ved det rekreative område omkring Birkesø, som dog ikke i kommuneplanen er udlagt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Som det fremgår af det uddybende bilag 1 til miljørapporten, hvor den samlede støjberegning er gengivet, er kildestøjen ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer fastsat til 104,4 / 107,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. Ved beregningen af den lavfrekvente støj indendørs er kildestøjen fastsat til 93,6 / 94,3 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter pr. sekund. Det forudsættes generelt, at ingen af møllerne udsender tydeligt hørbare toner (rentoner), idet den beregnede støjbelastning ved modtageren herved øges med 5 db. Vindmøllens indstilling kan kun ændres til højere kildestøj, hvis Viborg Kommune godkender ændringen. 100

101 Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Jævnfør bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er der en samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. Møllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter. Det vil derfor være den kildestøj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der er behov for større eller mindre støjdæmpning af de pågældende møller. Når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan og en VVM-tilladelse til vindmølleprojektet, skal der inden opstilling af møllerne indgives anmeldelse til kommunalbestyrelsen med dokumentation for, at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Dokumentationen skal bl.a. omfatte en rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype samt beregninger af støjbelastningen, herunder beregninger af den lavfrekvente støj. Støjberegningerne for projektforslaget viser, at de gældende støjgrænser kan overholdes. Kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænsen anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænserne. 500 m Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 meter i sekundet. 101

102 Figur Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 meter i sekundet. 500 m Vurdering af støjberegninger Støj ved udendørs opholdsarealer Det fremgår af kortene (figur 4.12 og 4.13) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.18 og i bilag 1 til miljørapporten, at ingen nabobeboelse i det åbne land vil blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 42 og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Tilsvarende vil ingen områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, blive udsat for mere end de fastsatte grænser på 37 og 39 db(a). Hermed er lovens krav overholdt. I projektforslaget er der beregnet et støjbidrag på 38,6 / 41,8 db(a) ved nabo B og G, som er de nabobeboelse i det åbne land, der udsættes for den største støjpåvirkning. Projektforslaget holder sig således et godt stykke under støjgrænserne på 42 / 44 db(a). Landsbyen Gammelstrup er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for blandt andet områder, der er udlagt eller anvendes til boligformål. Her er der beregnet et støjbidrag på 32,8 / 36,2 db(a) ved den nærmeste del af rammeområdet omkring landsbyen (nabo H). Projektforslaget holder sig således et godt stykke under de skærpede støjgrænser på 37 / 39 db(a), som er gældende for dette område. Viborg Kommune har desuden ønsket, at de skærpede støjkrav så vidt muligt også overholdes ved det rekreative område omkring Birkesø (nabo I). Birkesø er dog ikke formelt omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser for støjfølsom arealanvendelse, idet området ikke i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Der er beregnet et støjbidrag på 35,6 / 38,9 db(a) ved parkeringspladsen øst for Birkesø, hvilket er li- 102

103 ge under grænseværdien. Der er redegjort nærmere for de rekreative interesser i afsnit 5.5. I 0-alternativet, hvor de to eksisterende 750 kwmøller bliver stående i området, er der beregnet et støjbidrag på 34,3 / 36,3 db(a) ved nabo G, der er den beboelse, som påvirkes mest. For alle øvrige naboer ligger støjbidraget fra de eksisterende møller langt under grænseværdierne. Lavfrekvent støj indendørs Det fremgår af kortene (figur 4.14 og 4.15) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.18 og i bilag 1 til miljørapporten, at ingen nabobeboelser i det åbne land vil blive udsat for mere end den fastsatte grænse for lavfrekvent støj indendørs på 20 db ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet. Støjgrænsen vil ligeledes være overholdt indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse. I projektforslaget er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til 12,0 / 12,4 db ved en vindhastighed på henholdsvis 6 og 8 m/s ved nabo B og G, som er de beboelser, der påvirkes mest. Den fastsatte grænseværdi er således overholdt med meget stor margin ved begge vindhastigheder, og på denne baggrund vurderes projektforslagets vindmøller ved Gammelstrup ikke at give anledning til væsentlige gener med lavfrekvent støj. Der er ikke foretaget beregninger af den lavfrekvente støj i 0-alternativet, hvor de to eksisterende 750 kw-møller bliver stående i området, idet disse møller er omfattet af en tidligere bekendtgørelse, hvor der ikke var fastsat en særlig grænseværdi for lavfrekvent støj. Beregningerne af støjen ved de udendørs opholdsarealer ved nabo G viser dog, at den fastsatte maksimale støjgrænse på 44 db(a) er overholdt med en margin på 7,7 db(a), og på 500 m Figur Kort over udbredelsen af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 meter i sekundet. 103

104 denne baggrund vurderes den lavfrekvente støj indendørs at ligge væsentligt under 20 db(a) Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør, om der dannes skygger. For det første skal solen skinne for der kan dannes skygger og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger almindeligvis ikke rundt, og der dannes ikke generende skyggekast fra roterende møllevinger. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Alle disse tre forhold indgår, sammen med er række andre tekniske forhold, i de beregninger, som efterfølgende beskrives i dette afsnit. 500 m Figur Kort over udbredelsen af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 meter i sekundet. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. 104

105 Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men Miljøministeriet anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Dette indgår som et krav i Vindmølleplan for Viborg Kommune (tillæg nr. 8 til Kommuneplan ). Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for, at skyggekast kun opstår, når solen skinner samtidig med at det blæser og at vindretningen er sådan, at møllens rotor danner skygger, mens den anden model beregner, hvornår det er teoretisk muligt at opleve skyggekast uden hensyntagen til vejr og vind. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet Wind- PRO 2.8 (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således, at dette program anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger er i det aktuelle tilfælde baseret på driftsdata for eksisterende vindmøller indenfor en radius af 20 km omkring vindmølleområdet. De anvendte da- Figur Kort over udbredelse af skyggekast. Den røde linje angiver den anbefalede grænseværdi for skyggekast på 10 timer pr. år beregnet som reel værdi, der indgår som krav i Vindmølleplanen for Viborg Kommune. 500 m 105

106 Figur Grafisk kalender over skyggekast for Siemens-møllerne ved nabobeboelser. Skemaerne angiver hvilket klokkeslæt (lodret akse) og hvilken måned (vandret akse) man kan forvente skyggekast fra en bestemt mølle (angivet med en farve: mølle 1 grøn, mølle 2 gul og mølle 3 blå). 106

107 ta fremgår af bilag 2 til miljørapporten. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes mere end 20 % af solen at være dækket af vingen. Beregningen af skyggekast fra projektforslagets møller er gengivet på kort i dette afsnit (se figur 4.16). På kortet er vist de områder, som påføres skyggekast, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at have et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbeform" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år, hvilket svarer til den anbefalede grænseværdi. Der er foretaget en beregning af skyggekast ved alle nabobeboelser omkring de nye møller i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. Beregningen er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i WindPRO. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til beregning i forhold til en retningsbestemt skyggemodtager, som hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast. I oversigtsskemaet figur 4.18 og i bilag 2 til miljørapporten er skyggekastberegningen indeholdende bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt nabobeboelse angivet. For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given nabobeboelse under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form i figur 4.17 for de nærmeste nabobeboelser, og der er ligeledes beregnet skyggekast i forhold til et punkt ved den nærmeste del af det rekreative område omkring Birkesø, der i beregningerne betegnes nabo I. Beregningerne for projektforslaget fremgår ligeledes af bilag 2 til miljørapporten. Mulige foranstaltninger Møllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor gener med skyggekast ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. Det fremgår af vindmølleplanen for Viborg Kommune, at beboelser ikke må belastes med skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året. Dette krav vil umiddelbart kunne overholdes, da der er beregnet et skyggekast på under 10 timer ved alle nabobeboelser. For at sikre at kravet til hver en tid kan overholdes selvom de meteorologiske og beregningsmæssige forudsætninger skulle ændres, har mølleopstilleren oplyst, at der fra start vil blive installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så en eller flere af møllerne om nødvendigt kan stoppes. Vurdering af skyggekastforhold I projektforslaget er der beregnet et reelt skyggekast på 8 timer og 30 minutter pr. år ved nabo A øst for møllerækken, som er den af de omkringliggende nabobeboelser, der udsættes for den største påvirkning fra de nye møller. Ved nabo G er der ligeledes beregnet et skyggekast på ca. 7 timer, mens der er beregnet et skyggekast på ca. 5½ time eller mindre ved alle de øvrige nabobeboelser. Figur 4.16 viser, at der ikke vil være skyggekast i den sydvestlige del af Gammelstrup, herunder området omkring Gammelstrup Kirke. Det fremgår af figur 4.17 og bilag 2 til miljørapporten, at skyggekast ved nabo A øst for møllerækken kan forekomme sidst på eftermiddagen eller først på aftenen i forskellige perioder af året bortset fra juni og vintermånederne. Ved nabo B og de øvrige nabobeboelser længere mod sydøst vil skyggekastet fortrinsvis forekomme først på aftenen omkring maj og august. Ved nabo G mod vest vil skyggekast kunne forekomme om morgenen i forårs- og efterårsmånederne og først på formiddagen i vintermånederne. Ved nabobeboelserne længere mod sydvest vil skyggekastet fortrinsvist kunne forekomme om morgenen i forårs- og efterårsmånederne. Samlet set overholdes vindmølleplanens retningslinjer med hensyn til skyggekast, og projektforslagets møller vurderes på denne baggrund ikke at medføre væsentlige gener med skyggekast for de omkringliggende beboelser. Det fremgår ligeledes af beregningerne, at de planlagte vindmøllers skyggekast ved det rekreative område omkring Birkesø, der i beregningerne er betegnet som nabo I, er beregnet til under 1½ time, og figur 4.17 viser, at skyggekastet her desuden vil være begrænset til perioder omkring januar og november, hvor området kun i mindre omfang benyttes til friluftsaktiviteter. Der er redegjort nærmere for de rekreative interesser i afsnit 5.5. I 0-alternativet, hvor de to eksisterende 750 kwmøller bliver stående i området, er der beregnet et skyggekast på 3 timer og 10 minutter ved nabo G, der er den beboelse, som påvirkes mest. For alle øvrige naboer er skyggekastet på omkring en time 107

108 eller mindre, og skyggekastet ligger således langt under grænseværdien på 10 timer Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Moderne møllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 20, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger Samlet vurdering af påvirkning ved naboer Møllerne vil være dominerende, når man færdes i projektområdet, og de visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest markante ved ejendommene vest for projektområdet og ved den ene af ejendommene øst for projektområdet. Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne og beboelser er imidlertid overholdt med god margin. Figur Beregnet støjniveau og skyggekast ved naboer. *) Det rekreative område ved Birkesø er formelt ikke omfattet af støjbekendtgørelsens bestemmelser for støjfølsom arealanvendelse, og der er endvidere ikke bebyggelse i området. 108

109 Der er god margin i forhold til, hvad nabobeboelser må udsættes for af støjpåvirkning og skyggekastpåvirkning i henhold til lovgivningen og de fastsatte retningslinjer i Vindmølleplan for Viborg Kommune. Vindmøllerne vurderes heller ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne. 0-alternativet, hvor de to eksiskerende 750 kwmøller bliver stående i området nordøst for Gammelstrup, vil indebære, at der kun vil være en begrænset påvirkning med støj og skyggekast fra vindmøller i forhold til beboelser i området. 109

110 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening/klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en særdeles positiv klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden. I takt med at vindenergiproduktion bliver mere og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder, til gavn for klimaet på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi, der ikke medfører udledning af drivhusgasser. Den herved producerede mængde elektricitet fortrænger produktion af elektricitet på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende produceres på basis af kul, naturgas, biobrændsel, affald og i mindre omfang olie. Politisk er det både nationalt og internationalt et mål at mindske luftforureningen, herunder udledningen af kuldioxid (CO 2 ). Den største CO 2 frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud over CO 2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på svovldioxid (SO 2 ), der bidrager til forsuring af nedbøren og på kvælstofilter (NOx). Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto-klimaaftalen og leve op til de nye klimamål, EU har fremsat i januar I VE-direktivet har EU fastsat et overordnet mål på mindst 20 % vedvarende energi i 2020 for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge forsyningssikkerheden. Danmark har i denne forbindelse forpligtet sig til en målsætning om 30 % vedvarende energi i Når reduktionen af de nævnte forureningstyper opgøres, anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for de nye vindmøller udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra en landskabsmæssig ruhedsanalyse mm. i edb-programmet WindPRO. Der er beregnet en samlet produktion på ca. 24,0 mio. kwh pr. år for de 3 møller (Siemens 3,0 MW) i projektforslaget. For at beregne nettoreduktionen af udledningerne er det ligeledes beregnet hvor meget de to eksisterende 750 kw-møller, som nedtages i forbindelse med projektet, ville kunne bidrage med i deres resterende levetid. På baggrund af de to møllers hidtige produktion anslås det, at de tilsammen ville kunne producere ca. 2,4 mio. kwh pr. år i de år, som de har tilbage i produktionstid. I beregningen er deres resterende levetid sat til 10 år. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til forbrug i Danmark i 2010, som er anført i Energinet.dk's Miljørapport 2011 [5h], at én produceret kwh medfører udledning af 426 g CO 2, 0,07 g SO 2, 0,32 g NOx og 28,4 g slagger, aske og andet affald, som gengivet i figur 5.1. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af de planlagte vindmøller beregnet, og i figur 5.2 og de efterfølgende afsnit redegøres for den reduktion i udledningerne, som vindmølleprojektet vil kunne medføre. Nettoreduktionen i det overordnede klimaregnskab er beregnet ved at trække de to eksisterende møllers mulige reduktion fra den reduktion, som der er beregnet for de tre nye møller. CO 2 -udledning Energinet.dk's omregningstal for reduktion af CO 2 - udledning i forbindelse med vindmølleproduceret el er 773 gram pr. produceret kwh el i forhold til produktionen på et centralt kulfyret kraftværk. Det giver en reduktion på ca ton CO 2 på de 20 år, som de nye møller som minimum forventes at producere strøm. Figur 5.1. Årlig reduktion i udledning af drivhusgasser mv. samt affald set i forhold til almindeligt produceret el leveret i Danmark [5h]. 110

111 Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 426 gram pr. produceret kwh el. I forhold hertil giver de nye vindmøller en reduktion på ca ton CO 2 på 20 år. Set i forhold til de to eksisterende vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, vil der være en nettoreduktion på ca ton CO 2 på 20 år. SO 2 -udledning Energinet.dk's omregningstal for reduktion af SO 2 - udledning er 0,09 gram pr. vindmølleproduceret kwh i forhold til produktion af 1 kwh på et kulfyret kraftværk. Det vil her betyde en SO 2 -reduktion på ca. 43 ton i løbet af de nye møllers 20-års produktionsperiode. Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 0,07 gram pr. produceret kwh el. I alt giver det en reduktion på ca. 34 ton SO 2 på 20 år for de nye møller. Set i forhold til de to eksisterende vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, vil der være en nettoreduktion på ca. 32 ton SO 2 på 20 år. NOx-udledning Energinet.dk's omregningstal for reduktion af NOx - udledning er 0,15 gram pr. vindmølleproduceret kwh i forhold til produktion af 1 kwh på et kulfyret kraftværk. Det vil her betyde en NOx -reduktion på ca. 72 ton på 20 år for de nye møller. Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 0,32 gram pr. produceret kwh el. I alt giver det en reduktion på ca. 154 ton NOx på 20 år for de nye møller. Set i forhold til de to eksisterende vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, vil der være en nettoreduktion på ca. 146 ton NOx på 20 år. Slagger og flyveaske Energinet.dk's omregningstal for reduktion af slagger og flyveaske er 47,4 gram pr. vindmølleproduceret kwh i forhold til produktion af 1 kwh på et kulfyret kraftværk. Det vil her betyde en reduktion på ca ton i løbet af de nye møllers produktionstid. Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i Danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 28,4 gram pr. produceret kwh el. I alt giver det en reduktion på ca ton slagger, flyveaske og andet affald på 20 år for de nye møller. Set i forhold til de to eksisterende vindmøller, som nedtages i forbindelse med projektet, vil der være en nettoreduktion på ca ton slagger, flyveaske og andet affald på 20 år Ressourcer og affald Det er tidligere fastslået, at stort set alle dele fra møllen indgår i genbrugssystemer efter møllens skrotning. Kun glasfiberdele (møllevinger) genanvendes ikke i dag, men man kan forvente, at der vil skabes mulighed for genanvendelse i fremtiden. Det må forventes, at der i løbet af de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Ressourceforbruget til fremstilling af møllen (med et 90 m tårn) er af fabrikken opgjort til ca. 270 ton jern og stål. Energibalance er vigtig, når man vurderer forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse set over produktets samlede levetid. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. De nyeste undersøgelser viser, at en moderne vindmølle i sin levetid (20 år) producerer mere end 35 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den [5c]. Under normale vindforhold bruger en ny vindmølle, som opstilles på land, kun ca. 6-8 måneder til at skabe den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Figur 5.2. Beregnet reduktion i udledning af drivhusgasser mv. samt affald for henholdsvis projektforslagets tre nye møller, de to eksisterende møller (0-alternativet) og den samlede nettoreduktion. I dette projekt anvendes Siemens 3,0 MW-møller, som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne, der ligger til grund for mølleprojektet, ligger omkring gennemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vil resultaterne af de ovennævnte undersøgelser være dækkende for de planlagte vindmøllers energibalance. 111

112 5.3. Geologi og grundvandsinteresser Geologi Gammelstrup Hede er en hedeslette, der ligger på fladt terræn med smeltevandssand. I projektområdet er der ganske små niveauforskelle omkring m over havoverfladen. Okker Der er ikke arealer indenfor eller umiddelbart omkring projektområdet, som af Dansk Jordbrugsforskning er klassificeret som lavbund med risiko for okkerudledning. De nærmeste lavbundsarealer ligger ved Rævind Bæk ca. 750 meter øst for møllerne, og disse arealer er klassificeret med lille risiko for udledning af okker. På grund af afstanden mellem projektområdet og lavbundsarealerne vurderes der ikke at være risiko for okkerudledning i forbindelse med eventuelt behov for midlertidig grundvandssænkning i anlægsperioden ved støbning af fundamenter, og der er derfor ikke foretaget yderligere undersøgelser i forbindelse med denne miljørapport. Før mølleprojektet påbegyndes, vil der blive foretaget jordbundsundersøgelser, som kan indgå i kommunens fremtidige dokumentationsmateriale for området. Grundvand og jordbund Jordbunden i projektområdet, hvor møllerne opstilles, består af grovsandet jord. Mod sydvest, hvor adgangsvejen til møllerne er placeret, er der lerblandet sandjord. Mod vest ved Jordbro Ådal er jorden humusholdig, og det samme er tilfældet sydøst for mølleområdet. Den grovsandede jord i projektområdet har lille vandholdende evne og beskytter ikke grundvandet ret godt mod forurenende stoffer spildt på jordoverfladen. Hver mølle indeholder olie mv., som nærmere omtalt i projektbeskrivelsens afsnit 2.2. Ved uheld er der en risiko for at en del af denne oliemængde kan havne på jorden. Risikoen anses dog for at være minimal, ligesom et uheld på grund af den automatiske overvågning hurtigt vil blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllen er desuden konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive opsamlet i nacellen eller ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Det vurderes på denne baggrund, at anlægget ikke vil påvirke grundvandet. Vandindvinding Projektområdet ligger ikke indenfor de særlige drikkevandsområder, som er udpeget i kommuneplanen. Grundet afstanden til de nærmeste eksisterende drikkevandsanlæg, som er vist på figur 5.3, samt terrænets relativt flade beskaffenhed må det vurderes, at bygning og drift af de planlagte vindmøller ikke vil have negativ påvirkning på eksisterende offentlig og privat vandindvinding. Området rummer flere forurenede grunde, som vist på figur 5.4, men ingen af disse arealer berøres i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne. Figur 5.3. Placering af vandindvinding. 1 km 1 km Figur 5.4. Forurenede grunde Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Det nærmeste EU-Habitatområde nr. 39 er meget stort og omfatter også Mønsted Kalkgruber. I nærheden af vindmølleområdet omfatter område 39 dalen omkring Jordbro Å, det sydvestlige hjørne af Dalgas Plantage, Dronning Margrethes Skanser 112

113 samt den korte skovstrimmel syd for den vestlige skydebane. Birkesø er også inkluderet i området. Udpegningsgrundlaget for EU-habitatområde nr. 39 er: - Damflagermus - Odder - Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks - Vandløb med vandplanter - Tørre dværgbusksamfund (heder) (bl.a. Skanserne) - Enekrat på heder, overdrev eller skrænter - *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund - Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn - Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand - Rigkær - Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund - Stilkegeskove og krat på mager sur bund De to dyrearter Damflagermus og Odder kan ikke antages at leve i mølleområdet, hvor der hverken er søer eller vandløb, som disse arter kræver, men de kan leve og søge føde omkring Jordbro Å og Birkesø. Man kan sagtens forestille sig, at flagermus vil bruge skovkanten som ledelinie ved bevægelse mellem ådalen ved Jordbro Å og moserne omkring Riskær, hvor de også kan finde føde. Nær møllerne er der dog ikke oplagte fourageringsområder for de to arter. Minimumsafstanden mellem møllerne og Jordbro Å er ca m (til mølle 1, som er den sydligste af møllerne), og minimumsafstand mellem møllerne og Birkesø er ca m (til mølle 3, som er den nordligste af møllerne). Det må skønnes, at de planlagte møller ikke vil have nogen negativ indflydelse på de to arter, der benytter arealerne omkring Jordbro Å og Birkesø. Afstanden fra den nordligste mølle (mølle 3) til Dalgas Plantage er ca. 250 m, og møllen kan derfor ikke antages at ville forstyrre flagermus, der eventuelt kan benytte skovkanten som ledelinje. Det fremgår af Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside, at 200 m anses for at være en passende minimumsafstand mellem en vindmølle og nærmeste træbevoksning i et hovedsageligt åbent landbrugslandskab" [5c, 5l]. Denne anbefaling, som også er EUROBATS anbefaling [5p] er overholdt i nærværende projekt. To ældre møller blev i efteråret 2011 taget ned ca. 1 km Figur 5.5. Nærmeste del af EU habitatområde m syd for projektområdet, og herudover vil de to eksisterende 750 kw møller vest for projektområdet blive nedtaget ved en realisering af projektforslaget. De to sidstnævnte møller står i øjeblikket i den smalle strimmel skov ca. 250 m vest for de planlagte nye møller. Placering af vindmøller i skov frarådes stærkt i EUROBATS anbefalinger [5p]. De to eksisterende møller har en navhøjde på 50 m og en rotordiameter på 48 m, mens de nye møller får en navhøjde på 90 m og en rotordiameter på 101 m. De gamle møller har således den laveste vingestilling 26 m over terræn, mens de nye møller får en laveste vingehøjde på ca. 40 m over terræn. Den øgede højde fra terræn til møllevinger må antages at mindske risici for flagermus for at blive ramt af en møllevinge. Fjernelse af de i alt fire møller - og navnlig de to møller, der er placeret i skov - må derfor antages at bidrage væsentligt til samlet set at mindske den potentielle risiko for flagermus i området. De plantesamfund, der indgår i udpegningsgrundlaget for EU-habitatområde nr. 39 vil ikke blive negativt påvirket af møllernes placering, da der ikke planlægges veje eller arbejdsarealer i umiddelbar nærhed af habitatområdet. Den nærmeste planlagte vindmølleplacering (mølle 3) ligger ca. 300 meter fra EU-habitatområde nr. 39. På grund af de nærliggende følsomme vandområder med vandplanter, herunder Birkesø, der er en Lobeliasø, som kræver klare og næringsfattige forhold, må der tages særlige hensyn under opførelsen af møllerne. Det skal sikres, at der ikke sker udvaskning af materiale under transport og bygning, ned mod de lavereliggende områder mod vest og nordvest. Det bør også sikres, at der ikke er drænforbindelse fra stederne for møllebygning i retning vest og nordvest. Hvis dette er tilfældet bør disse dræn afbrydes under bygningsarbejdet. 113

114 På lidt længere afstand ligger yderligere to EU-Habitatområder. Omkring 5 km mod sydøst ligger EU-Habitatområde nr. 38 "Bredsgård Sø". Udpegningsgrundlaget for dette område er: - Odder - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks - Vandløb med vandplanter - Enekrat på heder, overdrev eller skrænter - *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund - Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn - *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand - Rigkær Omkring 6 km mod nordøst ligger EU-Habitatområde nr. 30 "Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk". Udpegningsgrundlaget for dette område er: - Stor kærguldsmed - Bæklampret km 5 km Figur 5.6. EU-habitatområder. Figur 5.7. EF-fuglebeskyttelsesområde. 114

115 - Damflagermus - Odder - Spættet sæl - Gul stenbræk - Samt et væld af forskellige habitat-typer. Projektområdet er ikke forbundet ved vandløb eller dræn med EU-Habitatområde nr. 30 og 38, og på grund af afstanden til Gammelstrup Hede vurderes områderne ikke blive påvirket af mølleprojektet. Der ligger ikke EF-Fuglebeskyttelsesområder eller Ramsarområder indenfor for en afstand af projektområdet, der kan føre til påvirkninger fra projektet. Det nærmeste EF-Fuglebeskyttelsesområde er nr. 24 " Hjarbæk Fjord og Simested Fjord" på en afstand af ca. 6 km. Beskrivelse af mølleområdet Selve området hvor møllerne tænkes placeret er et næsten fladt og intensivt opdyrket areal, hvor der overvejende dyrkes kornafgrøder, majs og græs, og markerne er omkranset med levende hegn. Placeringerne for mølleanlægget er 'flad mark', der ikke i sig selv rummer andre naturværdier end hvad der er typisk for landbrugsområder i Midtjylland. Der er ikke moser, kær eller lignende i umiddelbar nærhed af mølleplaceringerne. Der er heller ikke et fald i terrænet, som naturligt vil kunne lede opgravet materiale mod åer, moser mm. Fra den nærliggende Dalgas Plantage, går der fra Dronning Margretes Skanser en strimmel skov og tidligere hede mod syd omtrent parallelt med møllerækken. Skovstrimlen er plantage med overvejende gran og fyr, og i den sydligste del er der et overgroet hedeareal, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De to 750 kw-møller, som nedtages i forbindelse med projektet, er placeret på det tidligere hedeareal, hvis sydlige del er udlagt til vedligeholdelsesareal og bilplads for disse møller. Dalgas Plantage dominerer landskabet nord for møllerne, og afstanden til den nærmeste mølle (nr. 3) er ca. 250 m. Syd og vest for de planlagte mølleplaceringer er der flere småplantager, og ca. 500 m øst for møllerækken ligger et hedeareal, hvor der ligger en skydebane. Øst for heden er nogle større sammenhængende engarealer omkring Gammelstrup Mose og Riskær. Mod nordvest ligger den naturskønne Birkesø i udkanten af Dalgas Plantage i en afstand af ca. 1 km fra mølle nr. 3, og mellem Birkesø og Dronning Margretes Skanser ligger en skydebane i en afstand af ca. 500 m fra mølle 3. Længere mod vest ligger Jordbro Ådal med store sammenhængende engarealer og vandhuller. Fugle i området Under en besigtigelse udført af biolog Jan Durinck (Marine Observers) d. 17. februar 2006 blev følgende fugle observeret i tidsrummet fra omkring kl. 13 til solnedgang indenfor en radius af ca. 2 km: Fasan 1, Ringdue 6, Gråkrage 2, Musvit 1 og Bogfinke 2. Der er ikke i denne sammenhæng foretaget egentlige systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle, idet de nærmeste arealer omkring mølleplaceringerne ikke er kendt for fugleinteresser. Betegnende er det f.eks. at Dansk Ornitologisk Forenings database [5e] kun rummer få informationer om ret almindelige fuglearter fra denne lokalitet. Ved Dalgas Plantage er der set Hvepsevåge og Sortspætte [5e], som begge er på Fugledirektivets Anneks 1, men disse arter har ikke behov for sandede landbrugsarealer. Ved Birkesø har der været observeret fugle i hundredvis af timer, og her er der set 73 fuglearter, bl.a. Rødrygget tornskade og Hedelærke [5e]. Landbrugsarealerne er heller ikke vigtige for disse to arter. Ved Jordbro Å er der observeret Sangsvane, Rød glente og Rødrygget tornskade. Mølleområdet består af intensivt dyrket landbrugsjord omgivet af plantager, hede- og engarealer, og det er sandsynligt, at der vil forekomme mange forskellige fuglearter, men ikke fugle i større antal. Der er ikke i nærheden af det planlagte vindmølleanlæg områder med høje eller vigtige koncentrationer af fugle, der måtte skønnes at have behov for regelmæssigt at overflyve stedet. Landbrugsarealerne er fuglefattige, men plantagerne kan huse rovfugle som Musvåge, Duehøg, Spurvehøg og Tårnfalk, som kan tænkes at yngle i de levende hegn. På heden øst for møllerækken yngler der næppe beskyttelseskrævende fuglearter på grund af skydebanen, som er placeret i dette område. Fugle og vindmøller Forstyrrelseseffekt, kollisionsrisiko og klimaforandring Den største gene for fuglelivet vil utvivlsomt være forstyrrelseseffekten fra møllerne. Risikoen for kollisioner under træk eller fuglenes daglige aktivitet må vurderes at være lille. Denne vurdering er fremkommet i en række undersøgelser af vindmøllernes påvirkning af fugle, hvor der ikke er registreret væsentlige konflikter mellem fugle og vindmøller. Det vides fra flere studier, at fugle ofte vil flyve uden om vindmøller på deres trækbevægelser [5f, 5h]. Selv for større mølleparker sat op i områder med et intensivt fugletræk er risikoen for kollision vurderet til at være lille [5o]. Ud fra en vurdering af projektområdets placering set sammen med fugles øvrige vilkår på egnen, må det vurderes, at området ikke er en vigtig trækkorridor for fugle. Rovfugle vurderes at have en lidt højere kollisionsrisiko end andre fuglearter [5b], men projektområdet vurderes 115

116 ikke at være specielt vigtigt for rovfugle. De påtænkte møller er af typen Siemens 3,0 MW, som har en rotordiameter på 101 m. Det vil sige, at de bestryger et areal på mere end 0,8 ha, og at vingespidserne ved fuld udnyttelse af møllen bevæger sig med ca. 280 km/time. Der er tale om noget større hastigheder end ved møllerne i flere af de nævnte undersøgelser, og kollisionsrisikoen ved disse møller kan derfor være lidt større end de tidligere beskrevne. På den anden side kan man måske også forvente, at store møller i højere grad skræmmer fuglene. Observationer af fugle ved vindmøller i et studie i Sydfrankrig [5g] har vist, at langt de fleste fugle navigerer sikkert omkring møller, hvilket også underbygges af undersøgelser i Danmark [5h]. Navnlig i det omfattende danske studie [5h] sås det, at fuglene holdt en sikker afstand til møllerne og under 1 promille af de observerede fugle kom så nær møllerne, at de kunne være i fare. Der blev ikke observeret et eneste mølleforårsaget dødsfald på trods af 560 timers observation. Det giver grundlag for at antage at de nye møller ikke vil komme til at udgøre en væsentlig fare for fugle. Klimaændringer udgør mange steder en trussel mod fuglearter. Da vindmøllerne medfører store reduktioner i udslip af drivhusgasser må de formodes indirekte at modvirke klimaændringerne. Dansk Ornitologisk Forening går principielt ind for opstilling af vindmøller [5j]. Sammenfattende tyder danske og internationale erfaringer ikke på at vindmøller udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde. Andre dyr Under en besigtigelse udført af biolog Jan Durinck (Marine Observers) i februar 2006 blev der i området konstateret en del spor af ræv, rådyr og krondyr, så det vurderes, at bestanden af disse dyr er ret stor i dette område. Ved besigtelse udført af biologerne Elsemarie Krag Nielsen (NielsenBioconsult) og Jan Durinck i 2011 blev der set en gruppe krondyr, og der blev konstateret flere arter af flagermus. Der blev desuden set spor fra grævling, men ingen harer. Vindmøller er ikke i tidligere undersøgelser rapporteret at forstyrre sådanne arter i driftsfasen, og der findes belæg for, at rådyr tilvænner sig den eventuelle forstyrrelseskilde [5k, 5m, 5s]. Olesen [5n] redegør for pattedyrs evne til at tilvænne sig forstyrrelser og fremhæver, at hvis forstyrrelsen forekommer med tidsmæssig og geografisk uforudsigelighed eller meget sjældent, kan det ikke forventes, at dyr tilvænner sig forstyrrelseskilden. Dyrene vil derfor rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne under anlægsfasen. Skønt der ikke er ret mange tilgængelige undersøgelser af vindmøllers påvirkning af pattedyr, tyder flere undersøgelser på, at krondyr, rådyr, ræv og hare ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift [5k, 5m, 5s]. Habitatdirektivet, bilag IV Med baggrund i artikel 12, bilag IV, vedrørende særligt beskyttede arter i EU's Habitatdirektiv, skal følgende arter vurderes: Odder, Hasselmus, Birkemus, "småflagermus", Løgfrø, Spidssnudet frø, Strandtudse, Stor vandsalamander, Markfirben og Grøn kølleguldsmed. Odder Odder skønnes ikke at forekomme i projektområdet, da der ikke er egnede levesteder. Birkemus Birkemus er ikke registreret i Salling eller i området omkring Viborg [5q]. Hasselmus Hasselmus er ikke registreret i Nord- og Midtjylland [5q]. Småflagermus Ifølge litteraturen er det sandsynligt, at man i dette område vil kunne finde Brandts flagermus, Damflagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Sydflagermus og Langøret flagermus [5a, 5q]. Flagermus kan sagtens tænkes at forekomme i projektområdet under bevægelse mellem Jordbro Ådal og moserne omkring Riskær. Nær møllerne er kun læhegnene anvendelige som fourageringsområder for flagermus, og denne fourageringsmulighed vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af møllerne. Der blev foretaget undersøgelser af forekomst af flagermus d. 8. august og 6. september 2011 fra solnedgang til omkring kl. 02:00 den følgende dag, dvs. kun i perioder hvor flagermus normalt er aktive. Den 8. august var vindstyrken ca. 3 m/sek fra skiftende retninger og temperaturen var ca. 13 C, den 6. september var vindstyrken ca. 6 m/sek fra sydvest, og temperaturen var ca. 13 C, så begge aftener/nætter var vejret fortrinligt til formålet. Undersøgelserne blev udført af biologerne Elsemarie Krag Nielsen (NielsenBioconsult) og Jan Durinck (Marine Observers) med flagermusedetektorer, hvor hele projektområdet blev gennemgået med anvendelse af i alt ca. 10 observationstimer. Undersøgelserne fandt således sted efter yngletiden og blev koncentreret om selve mølleområdet. Undersøgelsen i september falder nogenlunde sammen med den periode, hvor Vand-/Damflagermus samler sig i større flokke for at trække til vinterkvartererne ved bl.a. Daugbjerg og Mønsted, men der blev ikke observeret flokke af flagermus. Som ledelinje for træk mellem ådalene vurderes det overvejende at være skovkanten ved Dalgas Plantage 116

117 nord for møllerne, der er relevant med sin øst-vestlige orientering. Der blev fundet Troldflagermus og Vand-/Damflagermus foruden flere uidentificerede flagermus. Fire flagermus blev fundet ved skovkanter, og to flagermus blev fundet ved læhegn, mens der ikke blev fundet nogen flagermus i helt åbent terræn. Seks flagermus på ti timer vidner ikke om særligt høje tætheder af flagermus, og området kan ikke formodes at være af særlig vigtighed for flagermus. Som nævnt ovenfor er ingen af mølleplaceringerne nærmere skovkanter eller andre oplagte fourageringssteder end ca. 250 m, og dermed er nyere anbefalinger overholdt [5c, 5l, 5p]. Hertil kommer at fjernelse af i alt fire møller i nærområdet - herunder to møller, som er placeret i skov - bidrager til samlet set at mindske den potentielle risiko for flagermus. Området umiddelbart omkring møllerne er almindeligt landbrugsland med læhegn af overvejende gran, og det vurderes ikke at være hverken yngle- eller rasteområde for flagermus. Med fund af blot to flagermus ved læhegn, vurderes disse ikke at være af væsentlig værdi for flagermus. Markfirben Der foreligger ingen oplysninger om aktuel forekomst i området. Der er dokumenteret et fund syd for Stoholm [5t]. Mølleområdet er ikke umiddelbart velegnet for arten, som typisk foretrækker veldrænede områder med solvendte skrænter og sparsom bevoksning, f.eks. overdrev, heder, højmoser, strande, klitter og kystskrænter. Vindmølleprojektet forventes dermed ikke at påvirke arten negativt i nogen væsentlig grad. Spidssnudet frø, Løgfrø og Stor vandsalamander forekommer næppe i projektområdet, da der ikke findes vådområder her [5q]. Mølleplaceringer og veje berører ikke vandhuller og påvirker formentlig ikke en art som fx. Stor vandsalamander, der yngler i vandhuller, i nogen væsentlig grad. Projektområdet omfatter ikke våde engarealer, og opsætning af vindmøller, tilkørselsveje mv. forårsager ikke tab af habitater for padder, og hele projektet vil sandsynligvis ikke påvirke paddearterne. Insekter Der er intet egentligt overblik over udbredelsen af insekter i projektområdet. Projektområdet vurderes ikke egnet for nogen af arterne pga. mangel på egnede habitater som f.eks. overdrev, ældre træer, vandhuller og større åbne, permanente vandflader. Øvrige arter Der foreligger ikke oplysninger om andre beskyttel- Padder Strandtudse vurderes ikke at forekomme i området [5q]. Figur 5.8. Samlet vurdering af påvirkning af habitatdirektivets bilag IV arter. 117

118 seskrævende dyr fra området. Projektområdet rummer ikke biotoper, der kan antages at rumme andre arter, der er opført som særligt beskyttelseskrævende. Flora Området er udpræget landsbrugsland og møllerne vil blive placeret på opdyrket agerjord. Der er ikke kendskab til forekomst af beskyttelseskrævende arter ved projektområdet og intet taler for, at der skulle gro sådanne på området. Der er fra naboområderne flere iagttagelser af beskyttede plantearter. Der er bl.a. en observation af Guldblomme (gulliste) ved Skanserne samt ved heden øst for møllerne. Ved Birkesø er der gjort fund af Tvepibet Lobelie, Strandbo og Nåle-sumpstrå (gullistede), samt Sekshannet bækarve og Sortgrøn brasenføde (rødlistede) [5r]. Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Området omkring Gammelstrup Hede rummer flere arealer, som er omfattet af 3 i lov om naturbeskyttelse, men ingen mølleplaceringer, veje eller arbejdsarealer er planlagt til at ligge nærmere end ca. 300 m fra 3 områder. Nord for projektområdet i en afstand af ca. 300 m ligger Dronning Margretes Skanser, der fremstår som et kuperet hedeareal. Området rummer typiske hedeplanter som Hedelyng, Tyttebær og Krybende pil mm., og desuden er den gullistede Guldblomme set her. Området er temmelig overgroet med Bjergfyr. Cirka 500 m nordøst for møllerne ligger et lille moseområde, og mod øst ligger 20 ha hede på en afstand af ca. 500 m fra møllerækken. Området er præget af Revling og Hedelyng med indvandring af Bjergfyr, og her er også fundet Guldblomme. På lidt længere afstand mod øst findes flere sammenhængende mose- og engområder omkring Rævind Bæk. Bækken er også selv beskyttet og klassificeret som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Sydøst for møllerne i en afstand af ca. 300 m findes et mindre hedeareal på ca. 2 ha. Dette område er præget af Revling og lidt Hedelyng med indvandring af Bjergfyr. Mod vest på ca. 1,5 km s afstand ligger der et stort og langstrakt kompleks af beskyttede arealer langs Jordbro Å. Områderne indeholder moser, enge, heder og søer. Selve åen er beskyttet og klassificeret som laksefiskevand. 500 m Figur 5.9. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3. Mod nordvest ligger den smukke Birkesø i en afstand af godt 1 km fra de planlagte vindmøller. Søen er en næringsfattig, klarvandet lobeliesø med veludviklet rørzone og bundvegetation. Søen rummer en rigdom af planter, herunder de rødlistede 118

119 Sekshannet bækarve og Sortgrøn Brasenføde samt de gullistede Nåle-sumpstrå, Strandbo og Tvepibet lobelie. Umiddelbart øst for Birkesø ligger et hedeareal domineret af Revling, men med en stor artsrigdom af planter. Endelig ligger der i nærområdet et hedeareal mod nordvest ved skydebanen i udkanten af Dalgas Plantage. Heden er ret artsfattig og domineret af Hedelyng og Revling med betydelig indvandring af træer. Anlægsfase: På grund af de nærliggende følsomme vandområder med vandplanter, herunder Birkesø, som er en Lobeliasø, der kræver klare og næringsfattige forhold, vil der blive taget særlige hensyn under opførelsen af møllerne. Det sikres, at der ikke sker udvaskning af materiale under transport og bygning, ned mod de lavereliggende områder mod vest og nordvest. Det sikres endvidere, at der ikke er drænforbindelse fra møllefundamenternes udgravninger mod vest og nordvest. Hvis dette er tilfældet søges disse afbrudt under bygningsarbejdet. Driftsfase: Alle tre mølleplaceringer, tilkørselsveje og arbejdsarealer er placeret på og omgivet af dyrkede arealer, som ikke rummer botaniske værdier, og som ikke rummer beskyttede naturtyper omfattet af 3. På grund af afstandsforholdene kan naturbeskyttelsesinteresserne i disse områder ikke forventes at blive påvirket af opstilling og drift af vindmøllerne Friluftsliv I kommuneplanen er der udpeget støjfri områder, som ønskes friholdt for væsentlige støjkilder som f.eks. skydebaner, større vejanlæg, flyvepladser og motorbaner. Disse områder ligger langt fra de planlagte vindmøller, idet de nærmeste områder er beliggende nord for Hjarbæk Fjord og ved Kongenshus Mindepark i en afstand af henholdsvis 8 og 11 km. Nord for Dalgas Plantage ved Rute 26 mellem Viborg og Skive er der reserveret areal til et center for støjende fritidsaktiviteter, og i området umiddebart nordøst for Gammelstrup, hvor de planlagte DALGAS PLANTAGE Fredninger, reservater og øvrige naturinteresser Der er ingen fredede områder i projektets nærområde. Udover fredningerne omkring de nærmeste kirker, ligger der et større fredningsområde omkring den tidligere "Bredsgård Sø", som er beliggende i en afstand af ca. 5 km mod sydøst. Det nærmeste reservat er " Hjarbæk Fjord" på en afstand af ca. 6 km mod nordøst. Ny mølle Birkesøvej Skydebane Badesø Spejderlejr 500 m Figur Skydebaner og øvrige fritidsanlæg omkring mølleområdet. 119

120 vindmøller opstilles, er der to eksisterende skydebaner. Omkring arealreservationen til centeret for støjende fritidsaktiviteter og de eksisterende skydebaner er der udlagt støjkonsekvensområder, hvor der i henhold til kommuneplanens retningslinjer ikke må udlægges arealer til støjfølsomme formål. Støjkonsekvensområderne omfatter bl.a. størstedelen af Liebes Plantage og Dalgas Plantage samt en længere strækning af Jordbro Ådal vest for projektområdet. I kommuneplanen er Jordbro Ådal desuden udpeget som rekreativ forbindelseslinje, og her ligger bl.a. Birkesø, der anvendes som badesø, samt to spejderhytter. Birkesøvej indgår desuden i en regional, rekreativ cykelrute. Den vestlige skydebane, som ligger nordvest for projektområdet, ligger op til Dalgas Plantage mellem Birkesø og Dronning Margretes Skanser. Det er et moderne anlæg med flere skydestandpladser og et klubhus bygget i mursten. Skydebanerne vender mod nord, væk fra møllerne, og vurderet på baggrund af skyggekastberegningerne i afsnit 4.4, forventes der ikke væsentlige gener fra vindmøllerne i form af skyggekast, som vil kunne forekomme under 5 timer årligt om morgenen i vinterhalvåret. Den østlige skydebane, der tilhører Sparkær-Ravnstrup Jagtforening, ligger ved heden øst for projektområdet. Skydeanlæggets standpladser vender mod nord, og de eksisterende møller kan ses herfra. De nye møller vil fremtræde endnu tydeligere, da de er større og placeret nærmere skydebanen. Som det fremgår af skyggekastberegningerne i afsnit 4.4, vil der desuden kunne opleves skyggekast fra møllerne, og dele af banen vil blive påvirket mere end 10 timer årligt primært i aftentimerne i sommerhalvåret. Birkesø er en attraktiv, offentlige badesø, som er beliggende meget naturskønt øst for Birkesøvej i en afstand af ca. 1 km fra de planlagte vindmøller. Badegæsterne benytter mest søens nordlige og østlige del nær parkeringspladsen. Området er desuden et populært skovtursområde. De eksisterende møller på Gammelstrup Hede kan i dag kun lige akkurat anes over træerne fra søens nordlige og vestlige side, men ikke fra badebroen. De nye møller vil blive en del mere synlige, og de vil primært kunne ses fra de nordligste og vestligste områder, men også i et vist omfang fra områderne omkring badebroen. Foto 7 med visualiseringer af de planlagte vindmøller, som er gengivet i kapitel 3 om påvirkning af landskabet, viser møllerne, som de vil se ud fra Birkesøs nordvestlige del. På billederne uden de nye møller ses de eksisterende møller ikke, men møllevingerne kan anes mellem træernes grene, når man står på stedet. Som det fremgår af støjberegningerne i afsnit 4.2, vil vindmøllernes støjpåvirkning ved Birkesø ligge lige under de skærpede støjgrænser, som gælder for støjfølsom arealanvendelse. Birkesø er dog ikke formelt omfattet af bestemmelserne for støjfølsom arealanvendelse, idet området ikke i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til støjfølsom rekreativ aktivitet. Birkesø ligger desuden indenfor støjkonsekvensområdet omkring skydebanen ved Dalgas Plantage, hvor der i henhold til kommuneplanens retningslinjer ikke må udlægges arealer til støjfølsomme formål. Spejderhytten 'Birkesølejren' ligger nordvest for Birkesø i en afstand af ca. 1,6 km fra de planlagte vindmøller. Sydvest for Birkesø ligger Gammelstruplejren i en afstand af ca. 1,3 km fra de planlagte vindmøller. Det vurderes, at de to lejre ikke vil blive væsentligt påvirket af de nye møller på grund af afstandsforholdene og beplantningen i de to områder. Herudover er der generelle rekreative interesser i forbindelse med skovture og arrangementer for orienteringsløbere, spejdere og ornitologer mv. i de omkringliggende ådale og skove, herunder i Dalgas Plantage umidddelbart nord for møllerne, hvor der er flere stier og skovveje bl.a. langs skovbrynet i forbindelse med skydebanen og Dronning Margretes Skanser. Det fremgår af støj- og skyggeberegningerne, som er gengivet i kapitel 4 samt i bilag 1 og 2 til miljørapporten, at der vil kunne forekomme gener med støj og skyggekast i den nærmest beliggende del af plantagen og omkring Dronning Margretes Skanser Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold Realiseringen af det her beskrevne projekt vil resultere i en produktion af forureningsfri energi, svarende til elforbruget i ca enfamilieshuse i mere end 20 år. Herved bidrager projektet til at opfylde internationale forpligtigelser med hensyn til udbygning af den vedvarende energi for at øge forsyningssikkerheden og reducere udledningen af forurenende og miljøbelastende stoffer. Udledning af CO 2 kan således forventes at blive reduceret med ca ton på 20 år, SO 2 med ca. 34 ton, NOx med ca. 154 ton, og slagger samt andet affald med ca ton. Møllerne har en meget positiv energibalance, idet de i deres samlede levetid vil kunne producere mere end 35 gange så megen energi, som der medgår til deres fremstilling mv. Ved skrotning af møllerne vil størstedelsn af de anvendte materialer kunne genanvendes. Vindmølleprojektet er omfattet af foranstaltninger, som skal minimere risikoen for jord- og grundvandsforurening, og mølleanlægget vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til vandindvinding. 120

121 På baggrund af gennemgangen af mølleprojektets miljøpåvirkninger i forhold til naturbeskyttelsesinteresser, vurderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger for områdets dyre- og planteliv. Projekområdet består af intensivt dyrket landbrugsjord uden væsentlig betydning for fugle, og flere undersøgelser har vist, at de fleste fugle navigerer sikkert omkring vindmøller. Flere undersøgelser tyder desuden på, at større pattedyr tilvænner sig forstyrrelsen fra vindmøller i drift. Der er ikke oplagte fourageringsområder i umiddelbar nærhed af møllerne for Odder og Damflagermus, som indgår i udpegningsgrundlaget for det nærmeste EU-habitatområde, der bl.a. omfatter Jordbro Ådal og Mønsted Kalkgruber. forbundet med publikums oplevelse af naturværdierne. I de nærmest beliggende dele af Dalgas Plantage kan der være gener med støj og skyggekast. For de to nærliggende skydebaner vil der være en visuel påvirkning. Møllerne kan forekomme dominerende og give anledning til skyggekast - især på skydebanen øst for mølleområdet, idet de tre nye, større møller opstilles tættere på denne skydebane end de to eksisterende møller i området, som nedtages i forbindelse med projektet. Ved Birkesø, der blandt andet anvendes som badesø, vil møllerne blive mere synlige end de to eksisterende møller, som kun akkurat kan anes mellem træerne, når man befinder sig længst mod nord og vest. De særligt beskyttede dyrearter i henhold til habitatdirektivets bilag IV vurderes ikke at blive påvirket væsentligt for så vidt de forekommer i området. Der er registreret enkelte Vand-/Damflagermus og Troldflagermus i området, og bevaringsstatus for disse arter er gunstig. På baggrund af de gennemførte undersøgelser formodes området ikke at være af særlig vigtighed for flagermus, og læhegnene i området vurderes ikke at være yngle- eller rasteområde for flagermus. Det kan ikke udelukkes, at der lejlighedsvis kan ske tab af individer. Møllerne placeres dog ikke nærmere skovbryn end ca. 250 m, og dermed er de seneste anbefalinger fra bl.a. EUROBATS fulgt. Nedtagning af de to eksisterende møller, der er placeret i skovstrimlen vest for de nye møller, vurderes endvidere samlet set at bidrage væsentligt til at mindske den potentielle risiko for flagermus. De omkringliggende naturområder vil ikke blive påvirket fysisk, men der kan være visuelle gener 121

122 6. ANDRE FORHOLD 6.1. Arealanvendelse Primære jordbrugsområder Den sydlige del af projektområdet, hvor adgangsvejen til mølleområdet og den sydligste af de tre planlagte vindmøller er placeret, ligger indenfor de primære landbrugsområder, som er udpeget i kommuneplanen. I disse områder kan der ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det. En sådan overordnet afvejning er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af vindmølleplanen for Viborg Kommune og udpegningen af mølleområdet ved Gammelstrup. Hertil kommer, at vindmøllerne med tilhørende vejanlæg kun lægger beslag på relativt små arealer, og ved placering af adgangsvejene er det sikret, at arealforbruget begrænses mest muligt, og at landbrugsejendommenes struktur- og arronderingsforhold påvirkes mindst muligt. De omkringliggende arealer vil således fortsat kunne drives landbrugsmæssigt, og ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til jordbrugsformål. Skovrejsning Meget store arealer omkring de eksisterende skove Dalgas Plantage og Liebes Plantage, herunder et større område omkring Sdr. Rævind øst for projektområdet, er i kommuneplanen udlagt som skovrejsningsområder. Vindmølleplanen for Viborg Kommune (tillæg nr. 8 til Kommuneplan ) udlægger alle vindmølleområder, herunder området ved Gammelstrup, som område, hvor skovtilplantning er uønsket. Mølleprojektet vurderes ikke at være i konflikt med udpegeningen af skovrejsningsområder, idet skovrejsning tæt på et vindmølleområde, som er udlagt til store vindmøller, almindeligvis ikke vil udgøre noget væsentligt problem. Dels vil det tage en længere årrække før skoven vokser til, og dels vil de store vindmøllers rotorer være placeret over skovens højde, så vindforholdene og dermed møllernes produktion ikke påvirkes væsentligt. Med kommuneplantillæg nr. 13 og lokalplan nr. 404 for vindmøllerne ved Gammelstrup tilpasses afgrænsningen af rammerne for vindmølleområdet til det konkrete projekt, så rammeområdet og lokalplanområdet kun omfatter de arealer, der er direkte berørt af mølleanlægget med tilhørende vejanlæg. Hermed vil vindmølleprojektet ikke være til hinder for, at der eventuelt kan gennemføres skovrejsning på de tilstødende arealer. Råstofindvinding Der finder ingen råstofindvinding sted i projektområdet, og Gammelstrup Hede indgår ikke i Region Midtjyllands udpegeninger af råstofgraveområder og råstofinteresseområder i den gældende Råstofplan De nærmeste råstofgraveområder ligger syd for Gammelstrup og mod nord i Dalgas Plantage, som vist på figur 6.1. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Omkring mølleområdet er der flere lavbundsarealer i tilknytning til Rævind Bæk og Jordbro Å. De nærmeste arealer ligger mod øst ved Rævind Bæk og mod sydøst ved Gammelstrup Mose i en afstand af ca. 750 meter. Det nærmeste lavbundsareal, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt vådområde, er placeret godt 3 km mod nord i forbindelse med Jordbro Å på strækningen mellem Dalgas Plantage og Hjarbæk Fjord. Lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Mølleanlægget placeres udenfor lavbundsarealerne, og møllerne vil være placeret lidt højere i terrænet, så de ikke er til hinder for at der eventuelt over tid kan genoprettes vådområder i forbindelse med de omkringliggende arealer. Planlagte byområder Der kan kun i begrænset omfang ske byudvikling indenfor de eksisterende rammer for landsbyområdet ved Gammelstrup. De nærmeste arealer, som i kommuneplanen er udlagt til nye byområder, er Figur 6.1. Råstofgraveområder. 2 km 122

123 placeret i den sydlige og vestlige del af Stoholm i en afstand af 3,5-4 km fra projektområdet. Mølleprojektet vil således ikke være i konflikt med planlagt byudvikling. Planlagte veje I kommuneplanen er der udlagt en vejreservation for en forlægning af rute 26 på strækningen mellem Viborg og Skive. Vejreservationen er placeret syd for Stoholm og Sparkær i en afstand af godt 2 km fra projektområdet. Herudover er der ikke planlagt forlægning af de overordnede veje i nærheden af projektområdet. Det må derfor antages, at mølleprojektet ikke vil genere fremtidige vejudbygningsplaner i området Lufttrafik Der er ca. 5 km til Skive Flyveplads, som ligger nordvest for projektområdet. Der er ikke tinglyst deklaration om luftfartshindringer på arealerne, hvor vindmøllerne opstilles. Der er fremsendt forespørgsel til Trafikstyrelsen om de konkrete afmærkningskrav for de planlagte vindmøller. Trafikstyrelsen har oplyst, at alle møllerne skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, der er aktiveret konstant. Lyset skal placeres øverst på nacellen, og lyset skal altid, uanset møllevingernes placering, være synligt 360 grader i et vandret plan, hvilket kun kan opnås ved at opsætte to lamper på hver mølle. en bil, mens den på afstande over 1,5 km vil opleves som svag og ikke have nogen væsentlig synlighed [6a]. Det vurderes at lysafmærkning af den omtalte type ikke vil give væsentlige gener for de omkringboende, og for mennesker og dyr, som færdes i området Radiokæder Radiokædeforbindelser er sårbare overfor objekter, som opstilles i eller tæt ved sigtelinjerne mellem sendemasterne. Der er i praksis forskellige afstandskrav til sigtelinjen alt efter om punktet befinder sig midt mellem to master, eller det befinder sig tæt ved en af masterne. En afstand til sigtelinjen på 200 m vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig. Der findes en TDC-radiokædeforbindelse, som gennemskærer området, hvor møllerne skal opstilles. Radiokædens sigtelinje passerer omtrent midt mellem de to sydligste af møllerne, som vist på figur 6.2. Det forventes at blive nødvendigt at omlægge radiokæden, og Wind1 A/S har, som projektansvarlig, kontaktet TDC om en teknisk løsning på problemet. Der er indgået aftale om, at omkostninger i forbindelse med en omlægning vil blive afholdt af mølleprojektet Ledningsoplysninger I kommuneplanen er der udlagt en bufferzone på 200 meter omkring en større naturgasledning mellem Viborg og Skive. Den nærmeste del af lednin- Lyset skal have en effektiv intensitet på mindst 10 candela. 1 candela svarer til lyset fra et stearinlys, og 10 candela svarer til en 8,5 W elpære. For at sikre at lyskilden altid kan opfylde minimumskravet vil der i praksis blive monteret en lyskilde på candela. Dette vil på afstande op til 1,5 km opleves som en klar rød lampe, svarende til baglygterne på Figur 6.2. Radiokædeforbindelse. 500 m 500 m Figur 6.3. Tracé med 60 kv luftledning. 123

124 gen er placeret syd for Gammelstrup i en afstand af ca. 1,4 km, og mølleprojektet er således ikke i konflikt med naturgasledningen. I projektområdet findes et højspændingstrace fremført som 60 kv luftledninger. Ledningstracéet passerer i øst-vestlig retning mellem de to sydligste af møllerne i en afstand af ca. 100 meter fra den sydligste mølle, som vist på figur 6.3. I henhold til tinglyst deklaration må der ikke anbringes bygningskonstruktioner nærmere end 8 meter fra masterækkens midtlinje. I forbindelse med anlægsarbejderne, herunder transport og opstilling af kraner og vindmøller, skal gældende sikkerhedsforskrifter og respektafstande i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen samt elselskabets anvisninger følges. Der er tinglyst en rørledning til afvanding (ø=125 mm) i projektområdet, som er placeret tæt ved den midterste af de tre planlagte møller, men det har ikke været muligt at stedfæste dens præcise placering. Såfremt rørledningen berøres af jordarbejderne i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne, skal rørledningen retableres eller omlægges i nødvendigt omfang. I forbindelse med anlægsarbejderne vil samtlige ledningsejere i området blive kontaktet. Det vurderes, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget ikke vil have væsentlige negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. Det kan i forbindelse med vindmølleprojekter ikke udelukkes, at der vil kunne ske et vist fald i ejendomspriserne i nærområdet, på grund af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne. Opstilling og drift af vindmøller er imidlertid reguleret gennem plan- og miljølovgivningen, der fastsætter faste grænseværdier for støjpåvirkning af naboer. Der er endvidere vejledende grænseværdier for skyggekast, som skal respekteres. For yderligere at forebygge væsentlige visuelle gener for nabobeboelser er der fastsat en minimumsafstand mellem naboer og vindmøller. Kravene er udtryk for, at der fra lovgivers side er foretaget en afvejning mellem hensyn til en rationel udnyttelse af vindkraften på den ene side og hensynet til de omkringboende på den anden side. I forbindelse med dette projekt overholdes samtlige lovpligtige og anbefalede grænseværdier og afstandskrav til beboelser. Opstilling af vindmøller ved Gammelstrup vil være omfattet af Lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om betaling for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt regler for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. Reglerne er nærmere omtalt i afsnit Militære anlæg Det nærmeste militære anlæg er en skydebane mellem Sparkær og Romlund ca. 5 km sydøst for projektområdet Socioøkonomiske forhold 124

125 7. SUNDHED OG OVER- VÅGNING Kravene til de emner, der skal behandles ved en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (BEK nr. 936 af 24. september 2009) er i vidt omfang sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-redegørelse. Ved en miljøvurdering er der dog bl.a. krav om en redegørelse for påvirkning af menneskers sundhed og en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning. Disse emner behandles i det efterfølgende Reduktion af emissioner fra kraftværker I kapitel 5.1 i denne rapport beskrives hvilke reduktioner af blandt andet CO 2, SO 2, NOX, som opstillingen af de 3 vindmøller vil medføre, hvis vindmøllernes elproduktion erstatter el produceret på eksisterende og konventionelle kraftværker. Det fremgår af dette afsnit, at vindmøllerne kan bidrage til en væsentlig reduktion af udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne, hvilket blandt andet vil være til gavn for befolkningens sundhed. Der er foretaget forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved energiproduktion, det vil sige omkostninger som ikke betales direkte via elregningen [7a]. EU's generaldirektorat for forskning har i 2001 offentliggjort følgende opgørelse over de eksterne omkostninger inklusiv drivhuseffekt for el produceret i Danmark: Kul/brunkul Naturgas Biomasse Vind øre/kwh øre/kwh 7 øre/kwh 0,75 øre/kwh Det fremgår af ovenstående, at elproduktion med vindkraft har de laveste følgeomkostninger, mens et kulkraftværk medfører de største omkostninger. CO 2 -udledningen har global effekt gennem skader på ozonlaget og deraf følgende klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NOX, partikler mv. har mere lokal og regional skadevirkning for mennesker, dyr, afgrøder og bygninger. Sundhedsskaderne på mennesker som følge af luftforureningen vurderes at udgøre den største økonomiske belastning, og disse omkostninger betaler den enkelte borger enten direkte som personlige udgifter eller indirekte over skatten til dækning af øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Videnskabelige og metodemæssige spørgsmål gør det vanskeligt entydigt at fastsætte de samfundsmæssige omkostninger ved luftforureningen fra forskellige typer af kraftværker. Eksempelvis har det stor betydning, hvordan merdødelighed i samfundet værdisættes. Emissioner i tætbefolkede byområder medfører endvidere flere skader på folkesundheden end emissioner ude på landet, og kraftværkernes placering i forhold til vindretning og byområder er derfor ikke uden betydning. Hvis der ses på værdien af vindkraft i forhold til hvilken elproduktion, der fortrænges, er der endvidere stor forskel på, om der er tale om fortrængning af produktion på for eksempel et nyt naturgasfyret kraftværk, eller om der er tale om et ældre kulfyret værk. DMU har beregnet, at sundhedsomkostningerne i årene for affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrænding lå på øre/kwh, mens sundhedsomkostningerne for det moderne kulfyrede anlæg Amagerværket, som er forsynet med partikelfiltre og svovlrensning, i den samme periode lå på 3-15 øre/kwh [7a]. I en anden undersøgelse fra 2006 har Dansk Energi og Ea Energianalyse foretaget en vurdering af sundhedsomkostningerne ved et gennemsnitligt kraftværk henholdsvis et nyt kulkraftværk og et nyt gaskraftværk [7a]. Nedenstående opgørelse afspejler henholdsvis et lavt og et højt estimat for skadesomkostningerne: Nyt kulkraftværk Nyt gaskraftværk Gennemsnit værker i dag 2-4 øre/kwh 0,25-1 øre/kwh 6-17 øre/kwh 7.2. Støjpåvirkning af nabobeboelser Generende støj kan påvirke menneskers velvære og på længere sigt deres sundhed. I afsnit 4.2 samt i bilag 1 til miljørapporten er møllernes støjpåvirkning af nabobeboelserne beskrevet. Heraf fremgår det, at møllerne i projektforslaget overholder de gældende lovkrav i forhold til støjpåvirkning af udendørs opholdsarealer såvel som lavfrekvent støj indendørs. Grænseværdierne for støj er fastlagt af Miljøstyrelsen på baggrund af en vurdering af hvad der miljømæssigt og sundhedsmæssigt er acceptabelt, herunder en afvejning mellem de virkninger støjen har på mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn [7b] Skyggekastgener for nabobeboelser Ligesom vedvarende støjpåvirkning kan også ved- 125

126 varende skyggekastpåvirkning være medvirkende til, at beboere i nærheden af vindmøller føler sig generede. Skyggekast, som falder ind gennem vinduer til beboelsesrum skaber uro og kan stresse beboerne. Modsat støjpåvirkning sker skyggekastpåvirkningen dog i meget begrænsede tidsrum, og det vil ofte være muligt at etablere afværgeforanstaltninger for at undgå væsentlige gener. Det er desuden muligt at fastsætte tidspunkterne i form af datoer og klokkeslæt for skyggekastpåvirkning, og dermed bliver det muligt at tage sine forholdsregler. Der kan eksempelvis etableres beplantninger, som især i sommerperioden vil virke afskærmende, men der kan også opsættes gardiner til brug i de mest generende perioder. I afsnit 4.3 samt bilag 2 til miljørapporten er møllernes skyggekast i forhold til nabobeboelserne beskrevet. Der er ikke beregnet et skyggekast på mere end 10 timer pr. år, som er grænseværdien i henhold til de vejledende danske regler, og som indgår som et krav i Vindmølleplanen for Viborg Kommune (tillæg nr. 8 til Kommuneplan ). Ved to af beboelserne er der beregnet et skyggekast på mellem 7 og 8 timer, så kravene er umiddelbart overholdt med god margin. I nogle tilfælde vil skyggekastet i praksis blive reduceret pga. beplantning eller bebyggelse. Møllerne vil få installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, hvor en eller flere af møllerne kan stoppes, så grænseværdien på 10 timer pr. år ikke overskrides i møllens levetid selvom de meteorologiske og beregningsmæssige forudsætninger skulle ændres Overvågningsprogram I forbindelse med VVM-redegørelsen og miljøvurderingen udarbejdes en række beregninger, som skal beskrive virkeligheden efter at mølleprojektet er realiseret. For at sikre, at disse beregninger, samt forudsætningerne for beregningerne også svarer til virkeligheden efter mølleprojektet er realiseret, udarbejdes der et overvågningsprogram. I dette overvågningsprogram kan der fastsættes rammer for, hvilke forhold der efterfølgende skal genberegnes og kontrolleres, samt hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser skal have. I forbindelse med opstilling af møllerne, vil det være vigtigt at kontrollere støjpåvirkningen af de nærmeste naboer. Kildestøjen fra de aktuelle mølletyper vil kunne ændres som led i den løbende udvikling, der sker hos møllefabrikanten fra denne rapports offentliggørelse til møllerne forlader fabrikken og skal opsættes i området. Kontrollen kan bestå i at genberegne støjudbredelsen på baggrund af data fra møllefabrikanten på det tidspunkt, hvor møllen skal opstilles. Efter opstilling af vindmøllerne vil overvågningen af vindmølleanlægget blive udført efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der foretages støjmålinger, når møllerne sættes i drift og op til én gang årligt i forbindelse med almindeligt tilsyn eller i forbindelse med behandling af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. Ændrede klimatiske forhold, såsom flere solskinstimer, vil kunne ændre beregningsresultatet for skyggekastværdierne. Antallet af solskinstimer indgår som parameter i EMD's program WindPRO, og programmet opdateres løbende. På baggrund af de beregnede værdier for skyggekast vurderes det, at der ikke vil være behov for at efterprøve skyggekastberegningerne i forhold til klimatiske ændringer, idet det beregnede skyggekast ved nabobeboelserne ligger under grænseværdien på 10 timer pr. år beregnet som reel skyggetid. Møllerne vil dog få installeret teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver ramt af skyggekast fra møllevingerne i mere end 10 timer i løbet af et år beregnet som reel skyggetid. 126

127 REFERENCELISTE Generelt Danmarks Miljøportal ( Kommuneplan for Viborg Kommune (2009). Vindmølleplan for Viborg Kommune (2011). Tillæg nr. 8 til Kommuneplan Retsinformation ( Kapitel 2 [2a] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 3 [3a] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen. [3b] Smed, P. ( ). Landskabskort. Håndtegnede kort over istidens landskabsdannelse. Geografforlaget. [3c] Trap, J.P. (1965). Danmark, Bind VII, 1. Gads Forlag. [3d] Kapitel 4 [4a] Kapitel 5 [5a] Baagøe H. J. & T.S. Jensen (ed.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. [5b] Clausager, I. & H. Nøhr Vindmøllers indvirkning på fugle. Faglig rapport fra DMU nr [5c] Danmarks Naturfredningsforening, 2011: Vindmøllers påvirkning på fugle og flagermus. 43&NewsID=2238 [5d] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers energibalance. Faktablad T4, juli [5e] Dansk Ornitologisk Forenings database Data er anvendt med tilladelse fra DOF, ved Timme Nygaard. [5f] Desholm M. J. Kahlert, I. K. Petersen & I. Clausager, 2001: Base-line investigations of birds in relation to an offshore wind farm at Rødsand: results and conclusions, NERI Report 2001 Commissioned by SEAS Distribution [5g] Durinck J., E. Greimas & H. Skov, Study of bird movements at Energie Mistral Windmill Park. Rapport fra DHI. [5h] Durinck J. & H. Skov, 2006: Undersøgelser af kollisionsrisiko for vandfugle ved Rønland Havvindmøllepark. (Study of collision risk for water birds at windmills placed in the sea, Danish with an English summary). Print DHI-Water and Environment, Denmark. 54 pp. [5i] Energinet.dk (2011): Miljørapport 2011 ( [5j] Hans Meltofte, medlem af DOFs Hovedbestyrelse, personlig kommentar. [5k] Hasslinger Citeret i: Alpine Windharvest An Interreg III B Alpine Space Programme Work Package 9 - Impact on wildlife and plant life Summary March Büro Trifolium Dominikanerplatz 35, Bozen, Italy. [5l] Jens Rydell, Henri Engström, Anders Hedenström, Jesper Kyed Larsen, Jan Pettersson & Martin Green Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss. Rapport 6467 November Det Svenske Miljøministerium. [5m] Manuela de Lucas, Guyonne FE. Janss and Miguel Ferrer, 2005: A bird and small mammal BA- CI and IG design studies in a wind farm in Malpica (Spain). Biodiversity and Conservation, 14: [5n] Olesen, CR. 1994: Fauna- og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. [5o] Pettersson, J., 2005: The Impact of Off-shore Wind Farms on Bird Life in Southern Kalmar, Sweden A final report based on studies Lunds Universitet. [5p] Rodrigues, L., L. Bach, M.-J. Dubourg-Savage, J. Goodwin & C. Harbusch (2008): Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. EUROBATS Publication Series No. 3 (English ver- 127

128 sion). UNEP/EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 51 pp. [5q] Søgaard, B. & Asferg, T. (red.), 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. [5r] Viborg Amt tilsynsrapporter [5s] Walter DW., Leslie DM., Jenks JA, 2006: Response of Rocky Mountain Elk (Cervus elaphus) to Wind-power Development. The American midland naturalist. Vol: 156 (2): [5t] Kapitel 6 [6a] Birk Nielsen (2007): Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Miljøminsteriet, Skov- og Naturstyrelsen. Kapitel 7 [7a] Danmarks Vindmølleforening. Fakta om vindenergi. Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi. Faktablad Ø1, juli [7b] 128

129 Bilag 1 - Støjberegning (Udendørs opholdsarealer) VINDMØLLER VED Gammelstrup project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Main Result Calculation: samlet normal støj beregning Noise calculation model: Danish 2011 the calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental agency. the noise impact from WtGs are not allowed to exceed the following limits: (Wind speeds in 10 m height) 1) at outdoor areas maximum 15 m from neighbor settlements in the open land. a) 44 db(a) at wind speed 8 m/s. b) 42 db(a) at wind speed 6 m/s. 2) at outdoor areas in residential or recreational areas. a) 39 db(a) at wind speed 8 m/s in residential areas. b) 37 db(a) at wind speed 6 m/s in residential areas. the low frequency noise impact from WtGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s the limits are not to be taken into acount for houses belonging to WtG owner Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :19 / 1 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :53/ project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Main Result Calculation: samlet normal støj beregning...continued from previous page WTG Nsa h I Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :19 / 2 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :53/ WTGs New WtG scale 1: Noise sensitive area ETRS 89 Zone: 32 WTG type Noise data East North Z Row data/description Valid Manufact. type-generator power, Rotor hub Creator Name first LwaRef Last LwaRef pure octave rated diameter height wind wind tones data speed speed [kw] [m] [m] [m/s] [m/s] EtRs 89 Zone: 32 [m] [db(a)] [db(a)] , ,0 89,5 6,0 104,4 8,0 107, siemens swt yes siemens swt user Level 1 - Lf - setting -1dB No yes ,3 siemens swt yes siemens swt ,0 89,5 user Level 1 - Lf - setting -1dB ,0 104,4 8,0 107,0 No yes ,3 siemens swt yes siemens swt ,0 89,5 user Level 1 - Lf - setting -1dB ,0 104,4 8,0 107,0 No yes Calculation Results Sound Level Noise sensitive area ETRS 89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Z Imission Wind Noise Distance from WtGs Noise Distance all height speed [m] [m] [m/s] [db(a)] [m] [db(a)] a Noise sensitive point: Danish open land (20) ,0 1,5 6,0 42, ,3 yes yes yes a 8,0 44, ,6 yes yes B Noise sensitive point: Danish open land (21) ,0 1,5 6,0 42, ,6 yes yes yes B 8,0 44, ,8 yes yes C Noise sensitive point: Danish open land (22) ,0 1,5 6,0 42, ,5 yes yes yes C 8,0 44, ,7 yes yes D Noise sensitive point: Danish open land (23) ,0 1,5 6,0 42, ,6 yes yes yes D 8,0 44, ,9 yes yes E Noise sensitive point: Danish open land (24) ,0 1,5 6,0 42, ,9 yes yes yes E 8,0 44, ,1 yes yes f Noise sensitive point: Danish open land (25) ,0 1,5 6,0 42, ,6 yes yes yes f 8,0 44, ,9 yes yes G Noise sensitive point: Danish open land (26) ,0 1,5 6,0 42, ,6 yes yes yes G 8,0 44, ,8 yes yes h Landsbyplan-Gammelstrup ,1 1,5 6,0 37,0 32,8 yes yes h 8,0 39,0 36,2 yes yes I Birkesø ,0 1,5 6,0 37,0 35,6 yes yes I 8,0 39,0 38,9 yes yes Distances (m) WTG Nsa a B C D E f G To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk 129

130 VINDMØLLER VED Gammelstrup Bilag 1 - Støjberegning (Udendørs opholdsarealer) project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Map 6,0 m/s Calculation: samlet normal støj beregning Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :19 / 3 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :53/ Noise [db(a)] project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Map 8,0 m/s Calculation: samlet normal støj beregning Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :19 / 4 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :53/ Noise [db(a)] m Map: kort _6280_ _500, print scale 1:40.000, Map center EtRs 89 Zone: 32 East: North: New WtG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish Wind speed: 6,0 m/s height above sea level from active line object WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk m Map: kort _6280_ _500, print scale 1:40.000, Map center EtRs 89 Zone: 32 East: North: New WtG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish Wind speed: 8,0 m/s height above sea level from active line object WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk 130

131 Bilag 1 - Støjberegning (indendørs lavfrekvent støj) VINDMØLLER VED Gammelstrup project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Main Result Calculation: samlet lavfrekvent beregning Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency the calculation is based on the "Bekendtgørelse nr af 15. december 2011" from the Danish Environmental agency. the noise impact from WtGs are not allowed to exceed the following limits: (Wind speeds in 10 m height) 1) at outdoor areas maximum 15 m from neighbor settlements in the open land. a) 44 db(a) at wind speed 8 m/s. b) 42 db(a) at wind speed 6 m/s. 2) at outdoor areas in residential or recreational areas. a) 39 db(a) at wind speed 8 m/s in residential areas. b) 37 db(a) at wind speed 6 m/s in residential areas. the low frequency noise impact from WtGs are not allowed to exceed 20 db indoor at wind speeds 8 and 6 m/s the limits are not to be taken into acount for houses belonging to WtG owner Den lavfrekvente støj beregnes indendøre og må ikke overstige 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s i 10 m højde Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :20 / 1 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :56/ project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Main Result Calculation: samlet lavfrekvent beregning...continued from previous page WTG Nsa I Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :20 / 2 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :56/ scale 1: New WtG Noise sensitive area WTGs ETRS 89 Zone: 32 WTG type Noise data East North Z Row data/description Valid Manufact. type-generator power, Rotor hub Creator Name first LwaRef Last LwaRef rated diameter height wind wind speed speed [kw] [m] [m] [m/s] [m/s] EtRs 89 Zone: 32 [m] [db(a)] [db(a)] , ,0 89,5 6,0 93,6 8,0 94, siemens swt yes siemens swt user Level 1 - Lf - setting -1dB ,3 siemens swt yes siemens swt ,0 89,5 user Level 1 - Lf - setting -1dB ,0 93,6 8,0 94, ,3 siemens swt yes siemens swt ,0 89,5 user Level 1 - Lf - setting -1dB ,0 93,6 8,0 94,3 Calculation Results Sound Level Noise sensitive area ETRS 89 Zone: 32 Demands Sound Level Demands fulfilled? No. Name East North Noise from WtGs Noise Z Imission Wind height speed [m] [m] [m/s] [db] [db] a Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (11) ,0 1,5 6,0 20,0 10,9 yes a 8,0 20,0 11,3 yes B Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (12) ,0 1,5 6,0 20,0 12,0 yes B 8,0 20,0 12,4 yes C Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (13) ,0 1,5 6,0 20,0 11,8 yes C 8,0 20,0 12,1 yes D Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (14) ,0 1,5 6,0 20,0 7,9 yes D 8,0 20,0 8,2 yes E Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (15) ,0 1,5 6,0 20,0 8,9 yes E 8,0 20,0 9,2 yes f Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (16) ,0 1,5 6,0 20,0 9,5 yes f 8,0 20,0 9,9 yes G Noise sensitive point: Danish 2011 low frequency - Indoor, low frequency (17) ,0 1,5 6,0 20,0 12,0 yes G 8,0 20,0 12,4 yes h Landsbyplan-Gammelstrup ,1 1,5 6,0 20,0 7,3 yes h 8,0 20,0 7,6 yes I Birkesø ,0 1,5 6,0 20,0 9,5 yes I 8,0 20,0 9,9 yes Distances (m) WTG Nsa a B C D E f G h To be continued on next page... WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk 131

132 VINDMØLLER VED Gammelstrup Bilag 1 - Støjberegning (Indendørs lavfrekvent støj) project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Map 6,0 m/s Calculation: samlet lavfrekvent beregning Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :20 / 3 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :56/ Noise [db(a)] project: Gammelstrup, Viborg- Kommune DECIBEL - Map 8,0 m/s Calculation: samlet lavfrekvent beregning Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :20 / 4 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :56/ Noise [db(a)] m Map: kort _6280_ _500, print scale 1:40.000, Map center EtRs 89 Zone: 32 East: North: New WtG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency. Wind speed: 6,0 m/s height above sea level from active line object WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk m Map: kort _6280_ _500, print scale 1:40.000, Map center EtRs 89 Zone: 32 East: North: New WtG Noise sensitive area Noise calculation model: Danish 2011 Low frequency. Wind speed: 8,0 m/s height above sea level from active line object WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk 132

133 Bilag 2 - Skyggekastberegning VINDMØLLER VED Gammelstrup project: Gammelstrup, Viborg- Kommune SHADOW - Main Result Calculation: skyggekast, Gammelstrup Assumptions for shadow calculations Maximum distance for influence Calculate only when more than 20 % of sun is covered by the blade please look in WtG table Minimum sun height over horizon for influence 3 Day step for calculation 1 days time step for calculation 1 minutes sunshine probability s/s0 (sun hours/possible sun hours) [] jan feb Mar apr May jun jul aug sep oct Nov Dec 0,13 0,22 0,32 0,40 0,42 0,46 0,42 0,49 0,39 0,29 0,18 0,10 operational hours are calculated from WtGs in calculation and wind distribution: site data 12 sectors; Radius: m (2) Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :21 / 1 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :32/ operational time N NNE ENE E EsE sse s ssw WsW W WNW NNW sum Idle start wind speed: Cut in wind speed from power curve a ZVI (Zones of Visual Influence) calculation is performed before flicker calculation so non visible WtG do not contribute to calculated flicker values. a WtG will be visible if it is visible from any part of the receiver window. the ZVI calculation is based on the following assumptions: height contours used: height Contours: E500n200 red.wpo (13) area object(s) used in calculation: Landsby zone obstacles not used in calculation Eye height: 1,5 m scale 1: Grid resolution: 10 m New WtG shadow receptor WTGs ETRS 89 Zone: 32 WTG type Shadow data East North Z Row data/description Valid Manufact. type-generator power, Rotor hub Calculation RpM rated diameter height distance EtRs 89 Zone: 32 [m] [kw] [m] [m] [m] [RpM] ,3 siemens swt yes siemens swt ,0 89, , ,3 siemens swt yes siemens swt ,0 89, , ,3 siemens swt yes siemens swt ,0 89, ,0 project: Gammelstrup, Viborg- Kommune SHADOW - Main Result Calculation: skyggekast, Gammelstrup Calculation Results shadow receptor Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. Shadow, worst case Shadow, expected values No. Name shadow hours shadow days Max shadow shadow hours per year per year hours per day per year [h/year] [days/year] [h/day] [h/year] a 35: :32 8:30 B 21: :31 5:29 C 0:00 0 0:00 0:00 D 8: :23 2:39 E 13: :24 3:52 f 15: :25 2:59 G 51: :32 6:59 h Landsbyplan-Gammelstrup 0:00 0 0:00 0:00 I Birkesø 14: :26 1:17 total amount of flickering on the shadow receptors caused by each WtG No. Name Worst case Expected [h/year] [h/year] 1 siemens swt !o! hub: 89,5 m (44) 81:54 15:12 2 siemens swt !o! hub: 89,5 m (45) 33:35 7:25 3 siemens swt !o! hub: 89,5 m (46) 46:01 9:20 WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :21 / 2 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :32/ Shadow receptor-input ETRS 89 Zone: 32 No. Name East North Z Width height height Degrees from slope of Direction mode a.g.l. south cw window [m] [m] [m] [m] [ ] [ ] a ,0 1,0 1,0 1,0 88,2 90,0 "Green house mode" B ,0 1,0 1,0 1,0-226,1 90,0 "Green house mode" C ,0 1,0 1,0 1,0-182,1 90,0 "Green house mode" D ,0 1,0 1,0 1,0-124,6 90,0 "Green house mode" E ,0 1,0 1,0 1,0-95,1 90,0 "Green house mode" f ,0 1,0 1,0 1,0-68,2 90,0 "Green house mode" G ,0 1,0 1,0 1,0-63,4 90,0 "Green house mode" h Landsbyplan-Gammelstrup ,4 1,0 1,0 1,0 0,0 90,0 "Green house mode" I Birkesø ,0 1,0 1,0 1,0-180,0 90,0 "Green house mode" WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk 133

134 VINDMØLLER VED Gammelstrup Bilag 2 - Skyggekastberegning project: Gammelstrup, Viborg- Kommune SHADOW - Calendar, graphical Calculation: skyggekast, Gammelstrup Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :21 / 3 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :32/ project: Gammelstrup, Viborg- Kommune SHADOW - Calendar, graphical Calculation: skyggekast, Gammelstrup Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :21 / 4 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :32/ a: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: 88,2 slope: 0,0 (1) B: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: 133,9 slope: 0,0 (2) G: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -63,4 slope: 0,0 (7) h: Landsbyplan-Gammelstrup 22:00 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 16:00 time 14:00 12:00 time 14:00 12:00 time 14:00 12:00 time 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 06:00 jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan C: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: 177,9 slope: 0,0 (3) D: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -124,6 slope: 0,0 (4) I: Birkesø 22:00 22:00 22:00 20:00 20:00 20:00 18:00 18:00 18:00 16:00 16:00 16:00 time 14:00 12:00 time 14:00 12:00 time 14:00 12:00 10:00 10:00 10:00 08:00 08:00 08:00 06:00 06:00 06:00 jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan E: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -95,1 slope: 0,0 (5) 22:00 20:00 18:00 16:00 f: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -68,2 slope: 0,0 (6) 22:00 20:00 18:00 16:00 time 14:00 12:00 time 14:00 12:00 10:00 10:00 08:00 08:00 06:00 06:00 jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan WtGs WtGs 1: siemens swt !o! hub: 89,5 m (44) 2: siemens swt !o! hub: 89,5 m (45) 3: siemens swt !o! hub: 89,5 m (46) 1: siemens swt !o! hub: 89,5 m (44) 2: siemens swt !o! hub: 89,5 m (45) 3: siemens swt !o! hub: 89,5 m (46) WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk 134

135 Bilag 2 - Skyggekastberegning VINDMØLLER VED Gammelstrup project: Gammelstrup, Viborg- Kommune SHADOW - Calendar per WTG, graphical Calculation: skyggekast, Gammelstrup Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :21 / 5 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :32/ project: Gammelstrup, Viborg- Kommune SHADOW - Map Calculation: skyggekast, Gammelstrup Description: EMD International a/s (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i det leverede konsulentmateriales resultater, som følge af fejl eller mangler i det leverede datagrundlag. Ligeledes, kan EMD ikke holdes ansvarlig for fejlagtige resultater, som følge af unøjagtigheder, begrænsninger eller fejl i de anvendte modeller og software. Ved eventuelle krav, som følge af denne konsulentopgave, vil EMD s ansvar for eventuelle skader, uanset form, højst kunne beløbe sig til størrelsen af det aftalte honorar for konsulentopgaven. En separat rådgiverforsikring med udvidet forsikringsdækning kan aftales særskilt. omkostningerne for en sådan rådgiverforsikring afholdes af kunden. WindPRO version Beta Jan 2012 printed/page :21 / 6 Licensed user: EMD International A/S Niels jernes Vej 10 Dk-9220 aalborg Ø thomas sørensen / ts@emd.dk Calculated: :32/ time 1: siemens swt !o! hub: 89,5 m (44) 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 time 2: siemens swt !o! hub: 89,5 m (45) 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 hours per year, real case jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan 3: siemens swt !o! hub: 89,5 m (46) time 22:00 21:00 20:00 19:00 18:00 17:00 16:00 15:00 14:00 13:00 12:00 11:00 10:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 jan feb Mar apr May jun jul aug Month sep oct Nov Dec jan shadow receptors a: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: 88,2 slope: 0,0 (1) B: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: 133,9 slope: 0,0 (2) D: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -124,6 slope: 0,0 (4) E: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -95,1 slope: 0,0 (5) f: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -68,2 slope: 0,0 (6) G: shadow Receptor: 1,0 1,0 azimuth: -63,4 slope: 0,0 (7) I: Birkesø m Map: kort _6280_ _500, print scale 1:40.000, Map center EtRs 89 Zone: 32 East: North: New WtG shadow receptor flicker map level: height Contours: E500n200 red.wpo (13) WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk WindPRO is developed by EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tel , Fax , windpro@emd.dk 135

136