Øhavsmuseet Faaborgs overordnede rammer, strategi og målsætninger

Transkript

1 Beslutningsoplæg til Øhavsmuseet Faaborgs bestyrelse 17. maj 2016 Øhavsmuseet Faaborgs overordnede rammer, strategi og målsætninger Hvorfor et rammepapir? Øhavsmuseet Faaborg er en museumsorganisation, der leverer flere ydelser til omverdenen end nogensinde før i de knapt 100 år, der har været historiske museer i Faaborg: Udstillinger, aktiviteter og undervisning i museumsafdelingerne og ude i det fri. Fundraising til faglige projekter. Udgravninger til flere millioner kroner. Nye netværk med universiteter, museer og lokale samarbejdspartnere. Et stigende antal frivillige. Konsulentbistand til kommunen. Udvikling af pakketure til busselskaber. Samlinger, der nu stort set er fotograferede og offentliggjort i nationale databaser på nettet. Forskningsprojekter. Listen er meget lang. Det kan også ses på omsætningen. Hver kommunal støttekrone bliver til 3 kroner i omsætning. Øhavsmuseet Faaborg er også en museumsorganisation, der står på tærsklen til at realisere en ny museumsafdeling med afsæt i museets nye faglighed: landskabets dannelse og kulturhistorie. Der er fondsinteresse. Der er interesse fra vigtige partnere. Der er offentlig interesse. Der er politisk opbakning. Øhavsmuseet Faaborg er endelig en organisation, der har fået en arv med sig i form af de gamle museer i Faaborg og Faaborg Byhistoriske Arkiv. De institutioner skal føres trygt ind i fremtiden. Museet har tre virkefelter: Udvikle det aktive, moderne museum, vi nu har. Realisere det ambitiøse landskabsmuseumsprojekt. Udvikle de gamle, lokalt skabte institutioner. Kan et af felterne syltes på ubestemt tid? Droppes? Næppe. Tværtimod er forventningen, at alt skal lykkes. Og alt er i disse år. Skal alle tre virkefelter udvikles, kræver det klare og realistiske rammer, mål og strategi. Bestyrelsen har allerede tilskyndet leder og medarbejdere til at tilpasse organisation og planer. Dette papir er afsættet for at igangsætte disse ændringer. Klare mål. En klar tidsplan. Forventningsafstemning indadtil og udadtil. Formålet med dette oplæg til bestyrelsen er at beskrive de ændringer, der efter museets leders vurdering er nødvendige organisatorisk og planlægningsmæssigt for at skabe den bedst mulige museumsorganisation til at indfri de mange forventninger til museet. Dette med henblik på drøftelse og beslutning. Det er afgørende og glædeligt, at en fireårig plan allerede er accepteret politisk på dialogmødet med Kulturog Fritidsudvalget i Faaborg-Midtfyn 6. april i år. Når vores plan er klar, skal den derfor afleveres til kommunen, så den kan fungere som ramme om det tætte og dynamiske samspil mellem museum og kommune. Peter Thor Andersen, 11. maj

2 Planlægningsmæssige hovedmål og deres strategiske betydning Landskabsmuseet Ultimo maj påbegynder landskabsarkitekt Torben Schönherr sit arbejde for museet. Det vil forløbe hen over sommeren og sensommeren. Parallelt skal målgrupper og tilbud til disse i det ny museum beskrives i samarbejde med konsulent Søren Mikael Rasmussen (tidl. DR-kulturchef og ekspert i målgruppeanalyser). Udstillingsarkitekt Søren Robert Lund har leveret flere visionære og væsensforskellige bud på at løse rammerne omkring et landskabsmuseum til Faaborg havn. Principperne for disse skal sammenfattes som dogmer for det fremtidige museum. Ikke mindst for det tilfælde, at der skal laves arkitektkonkurrence. Torben Schönherr skal som led i sin opgave sammenfatte materialet til ansøgningsprospekt. Der er kr. til forprojekt bevilget af Faaborg-Midtfyn Kommune. Ca kr. går til Schönherr og resten til øvrige konsulenter og møde med styregruppen i sensommeren. Det er sigtet, at fondsansøgning er klar i slutningen af året. Det betyder, at der, hvis ansøgning imødekommes, kan påbegyndes anlægsprojekt lige så snart kommunen har godkendt lokalplaner, og der er gennemført en eventuel arkitektkonkurrence. Det arbejde må forventes at strække sig hen over store dele af Dermed vil opstart på anlægsprojekt kunne ske i Fornyelse af udstillinger i Den gamle Gaard skal øge interesse, forbedre økonomi og tilgængelighed En udstilling om romancen mellem Riborg Voigt og H.C. Andersen i 1830 og deres gensyn i 1843 opbygges med samme ambitionsniveau og budget som Savn og Brand, der åbnede i februar. Udstillingen sanseliggør den enestående, autentiske historie, som var inspiration til det eventyr, der nu kendes som Toppen og bolden. Dermed forbindes Faaborg og Den gamle Gaard med den samlede fynske kulturturisme samt via en mere overordnet tænkning omkring digterruter med samlende, nationale fortællinger om de store danske digtere og deres landskaber og Danmarksbilleder. Udstillingen er også en prisme til Faaborg 1830 og dermed til det miljø, der er så enestående ved købstaden. Udstillingen bliver en betalingsudstilling og skal stå en årrække. Dermed kan åbningstiderne udvides. Planlægges realiseret vinter 2016 og forår 2017 til åbning sommer Bliver dermed også del af markering af jubilæer 2017: 100 år Kaleko Møllemuseum, 85 år Den gamle Gaard, 80 år Arkivet Udstillingsafsnit om Kaleko Mølle, landskabet og naturen på Kaleko Mølle Lokaler i laden ryddes for landbrugsredskaber, og der opsættes basale plancher og eventuelt landskabsmodel, som formidler møllens historie, landskabet og (via samarbejde med Trente Mølle) basal formidling om flora og fauna. Dermed kan rummene virke som et naturrum, der forklarer gæsterne om stedet og det område, møllen ligger i. Ikke mindst Sundet og Sundbakkerne. Med disse ændringer skal Kaleko Mølle knyttes til landskabssatsningen som en satellit. Planlægges realiseret til sæson Jubilæumssæson. Øget samarbejde mellem Øhavsmuseet Faaborg og Faaborg Museum Takket være Gertrud hvidberg-hansen, direktør for Faaborg Museum, vil arkivalier vedr. kunstnerkredsen fynboerne og Mads Rasmussen samt arkitekterne omkring etableringen af Faaborg Museum blive 2

3 digitaliseret. Dette med støtte fra Ny Carlsbergfondet, som ventes at finansiere et års frikøb af museumsinspektør Eva Frellesvig hos os til opgaven (august 2016 og frem). Eva har i forvejen beskæftiget sig med Fiona og fabrikant Brønner, der er samtidig med malerne og Mads Rasmussen og en del af det enestående miljø på tværs af kunst og industri i Faaborg den gang. Når digitaliseringen er tilendebragt, kan det blive en del af markeringen af jubilæumsåret 2017 (arkivets 80-års fødselsdag). I forlængelse af dette arbejde vil det være oplagt at tænke i formidling, antagelig i bogform, af det miljø, som fandtes lokalt på tværs af kunst og industri. Et sådant værk vil kunne være klar i Arbejdet skal ske i samarbejde med Faaborg Museum, som planlægger udstilling om kunstnerkolonien. Den tilvejebragte viden kan også anvendes til de nye permanente udstillinger i landskabsmuseet (kunstnernes landskab, opkomsten af Svanninge Bakker som nationalt sted). I samarbejde med Faaborg Museum, der har den kunsthistoriske ekspertise. Der er indgået partnerskab mellem Øhavsmuseet og Naturstyrelsen Fyn om formidling i Svanninge Bakker, og her vil der også kunne ske en moderniseret formidling af Svanninge Bakker. De to museer har i dag et tæt samarbejde, og konkrete faglige projekter vil yderligere udvikle dette og gøre det oplagt med fælles formidlingstiltag til gavn for by, egn og museer. Årlige udstillinger i banegårdsbygning og andre udstillinger I år åbner der gratis udstilling i banegården i pinsen med landskabshistorie som tema. Udstillingen i år inspirerer til at udforske helt konkrete steder ude i landskabet. De steder, som bliver de vigtigste steder for landskabsmuseet. Udstillingen kører til og med efterårsferie. Tilsvarende skal der være udstillinger i sommerhalvår og efterår 2017, 2018 og 2019 med afsæt i landskabstema. I 2018 er der udsigt til, at der kan etableres udstilling i samarbejde med Fremtidens Landskaber, en stor satsning under Københavns Universitet, som med afsæt i et antal lokale steder i hele Danmark vil synliggøre og debattere udfordringer i løsninger på hvordan Danmarks åbne skal udvikle sig i fremtiden. I lyset af urbanisering og landbrugets ændrede betydning. En sådan udstilling vil vise, at Faaborg er nationalt landskabsmuseum, da den omhandler hele Danmark. Biografrummet er til den tid ledigt og vil kunne anvendes som auditorium til debatforedrag og film. Der skal til gengæld udvikles på udstillingsdel, da debatudstillinger ellers er smalle. Kan eventuelt laves med afsæt i et udstillingstema om de store landboreformer, da den proces skabte et landskab, som i det store og hele takket være lovgivning blev bevaret gennem næsten 200 år frem til nu. Brahetrolleborg er et oplagt eksempel på landboreformerne, hvor hele sognet havde en (entreprenant) ejer, J.L. Reventlow, som kunne gøre godset til laboratorium og ændrede det totalt på 10 år. I 2017 skal der findes en løsning på det bemandingsproblem, som vil opstå, når forvalteren er engageret i Riborg Voigt udstilling. Den skal derfor forberedes i oktober og november I 2019 skal der tænkes i, at lokalerne indgår i det nye landskabsmuseum. Det kan være som undervisningslokaler. Lokaler, som kan benyttes til et nyt tilbud indenfor Kulturel rygsæk med fokus på Det sydfynske Øhav. Arresten I 2015 havde museet lånt forstudier til Jørgen Haugen Sørensens udsmykning af Københavns Domhus til udstilling i Arresten. Dette i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum. Vi vil gerne erhverve et værk af kunstneren til opstilling i Arresten, da det giver et andet blik på temaet Ret og Straf. Bornholms 3

4 Kunstmuseum ønsker også et samarbejde om undervisningsmateriale med afsæt i kunstnerens værker. Det er ønsket at erhverve og opstille dette værk i 2018 i arresten og have et undervisningsmateriale klar. Det store skitserede program: Fornyelse af Den gamle Gaard, Kaleko og udstillinger i banegården bliver udstillingsporteføljen i de 4 år. Ud over arbejde med nye, permanente udstillinger i landskabsmuseet. Der bliver ikke planlagt andre udstillinger. Formaliseret samarbejde museum og universitet skal være rammen om forskning Museet er gennem Riborg Voigt udstilling i samarbejde med SDU, H.C. Andersen Centret. Et samarbejde, der gennem digternes landskaber også omfatter landskabshistorie. Med afsæt i behovet for at udforske og synliggøre landboreformernes enorme betydning for Danmarks landskab samt omsætte dette i en bred, involverende formidling er der samarbejde på vej med Københavns Universitet Fremtidens Landskaber og med SDU (Kartografisk Center), ligesom der allerede er et projekt under Aarhus Universitet, der løber omkring reformationstidens landskaber, som museumsinspektør Poul Baltzer Heide bidrager til. Endelig er der skabt samarbejde mellem retsmedicinere SDU ADBOU og museet om udgravning af kirkegården i Haagerup, der blev nedlagt efter reformationen. Det bliver en af Nordeuropas mest bemærkelsesværdige totaludgravninger af en kirkegård (ca grave fra helt almindelige mennesker ). Samarbejdet mellem museum og universitet omkring formidling i landskabet og landboreformerne er oplagt at udvikle til samarbejder, der kan søge de store nye fondssatsninger til forskning. Herunder støtte til ph.d.-forløb. Ikke mindst Velux, der forhåbentlig viderefører sin store pulje, der har været udbudt i 2014 og Museet har endnu ikke knækket koden til, hvordan der kan skabes samarbejder, som kan anvendes til at få fondsstøtte til større forskningsprojekter knyttet til stenalder (særlige kulturer i vores område, der ikke gik over til agerbrug samtidig med andre dele af Danmark, oversvømmede landskaber, tidlig stenalder med afsæt i bl.a. Arreskov Sø området, megalitter og andre rige fortidsminder i Pipstorn). Velux gav desværre afslag. Der skal skabes nye samarbejder, måske ny vinkel, og eventuelt skal projektet tænkes mere formidlingsrettet eller undervisningsrettet fra starten. Stærke netværk omkring undervisningstilbud Faaborg-Midtfyn Kommunes nye tiltag, Kulturel Rygsæk, hvor museet er med gennem fortællingen om Janus og arresten, er en stor succes. Det giver museet adgang til netværk af lærere og adgang til elever fra folkeskoler og friskoler. Det giver skolerne og kommunen blik for, at der er store ressourcer i lokale kulturinstitutioner. Det giver børnene fælles oplevelser, som giver kendskab til museet og fælles referencer fra nord til syd i vores store kommune. Museet har derudover tilbud i Pipstorn skov i samarbejde med kommunen og andre tilbud i Arresten foruden det digitale tilbud om Kong Valdemar på Lyø. Som led i det ny landskabsmuseum vil det være hensigtsmæssigt at udvikle et særligt tilbud, der kan afvikles med afsæt i rammerne på havnen. Med fokus på Øhavet og landskabshistorien. Egnens særkende. Det kan etableres i 2019 jf. ovenfor om anvendelsen af lokalerne i banegården. Grupper og lokal forankring Museet oplever en stigende mængde henvendelser fra grupper om besøg i primært Arresten, men også om samlede pakkeforløb. Vi gør os den glædelige erfaring, at vi allerede har et godt produkt til grupper, og at 4

5 Faaborg kan nås på 2 timer af en stor del af Danmarks befolkning, hvilket giver et stort marked for gruppeture. Samtidig er det vores vurdering, at kendskabet til museet stadig er lille lokalt. Det har også været vendt til workshop med bestyrelsen i februar Den spektakulære udstilling Savn og brand og tilbuddene i Pipstorn skov er meget involverende for en gruppe. De kan derfor tænkes både til gæster og til fremstød over for lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv. Et forretningsmøde kombineret med en tur i Savn og brand? Teambuilding i Pipstorn skov? Dialogmøde mellem museum og grupper af lokale ildsjæle (tilflyttergrupper, lokalhistoriske foreninger mm.) fra de forskellige lokalområder indenfor rammerne af et besøg i arresten eller i Pipstorn? Der er nu nogle tilbud, som kan skabe en uventet og oplevelsesrig ramme om samvær for lokale og dermed en platform for at skabe netværk og øget kendskab. Meget gerne i form af en erhvervs- og sponsorklub. Når Riborg udstillingen er klar, bliver den også et tilbud. Ligesom besøg på Kaleko f.eks. sammen med naturvejleder fra Trente Mølle og inviterede besøg i særudstillingerne i banegården. Den kommende jernalderlegeplads ved Ringe sø får også faciliteter til at skabe et anderledes mødested. F.eks. kombineret med at Valdemars jagtlejr sættes op midlertidigt ved søen. Det samme kan, i mindre målestok, ske når der er større udgravninger som i Årslev og på Horneland. Magasin, magasin, magasin Slots og Kulturstyrelsen har over for Faaborg-Midtfyn Kommune rejst det spørgsmål, hvornår der kan skabes bedre magasinforhold? Problemstillingen, som er helt og aldeles akut, er også taget op igen til dialogmødet med kommunen i april. Som bekendt er der flere kulturinstitutioner, som har udfordringer. Det bliver nødvendigt at få en afklaring i disse måneder, om det reelt er muligt for kommunen at hjælpe museer, bibliotek og arkiv med magasin til genstande, kunst, arkivalier og de store avissamlinger, der er på biblioteket. Ellers risikerer problemet at være uløst i årevis og frem til Kulturstyrelsen igen kommer på besøg. Organisationsændringer Museet består i dag af leder og 6 faglige medarbejdere inklusive arkivlederen (ikke AC), der går på pension med udgangen af året. Dertil en forvalter / udstillingstekniker og en deltidsmedhjælper (bygninger, udstillinger, arealer). 1 fast kustode i arresten og 2 ansatte på deltid i skånejob beskæftiget med samlinger og arkivet. Ud over disse er der 3 (snart 5) timelønnede kustoder og en timelønnet formidler. Endelig de 30 frivillige. Pt. er der derudover en projektansat akademiker. Rent fagligt er der 3 arkæologer, som i en rimelig stor udstrækning selv udfører betalt bygherrearkæologi, der giver refusion til museet. Arkæologerne løfter også landskabssatsningen, da der bortset fra enkelte opgaver, som museets leder løfter, ikke er faglige ressourcer til historisk tid i landskabet (landboreformer, herregårde, økultur mv.). arkivlederen varetager alt vedrørende arkivet (enkelte opgaver i samarbejde med museumsdel). 1 museumsinspektør (30 timer) arresten og undervisning. 1 museumsinspektør samlingsarbejde (ikke arkæologisk samling) og satsningen byhistorie inklusive forskning, særudstillinger i Den gamle Gaard og tilrettelæggelsen af arbejdet på Kaleko Mølle, der drives af frivillige. 5

6 Bogholder Der bør fra og med september ansættes en deltidsansat bogholder og administrativ medarbejder (vagtplaner, bookninger, registrering af sygdom, ferie mv.) Tidsbegrænset ansættelse af historiker når arkivleder går på pension Der ansættes en historiker i arkivlederens sted. Denne ansættes i 30 timer fra og med januar 2017 og i en tidsbegrænset stilling, der udløber med udgangen af 2019 (opslås med anførsel af, at der er mulighed for forlængelse). Denne får til opgave at arbejde med historisk tid i landskabet (forskning og formidling) samt rådgivning af kommunen vedr. kulturmiljøer mv. Endelig tilrettelæggelse af det frivillige arbejde på Kaleko Mølle. Møllen bør tænkes sammen med landskabsformidlingen i fremtiden. Ændringer i nuværende nyere tids inspektørs funktioner Den nuværende inspektør med ansvar for samlinger og byhistorie bliver leder af arkivet (samme model som kendes for den ene inspektør i Kerteminde). Enkelte af de garvede frivillige, der er meget inde i arkivets samlinger og den lokale historie, bør om muligt involveres endnu mere end nu, når det gælder forespørgsler. Til gengæld for den væsentlige nye arbejdsopgave, arkivet, bortfalder forskningskrav i perioden, og i Den gamle Gaard planlægges en eksternt finansieret, større og flerårig udstilling om H.C. Andersen og Riborg Voigt. Dermed bortfalder særudstillingskrav. Endelig placeres ansvaret for Kaleko hos den nye landskabsinspektør. Denne nye inspektør skal passe arkivet, til frikøb (digitalisering fynboerne) er færdigt for Eva Frellesvig sommer Udgifter ved organisationsændring og finansiering Ovenstående kan løses indenfor den nuværende budgetramme, dvs. med de tilskud, som stat og kommune giver i dag. Samlet merudgift til bogholder er kr. Samlet merudgift til landskabshistoriker er kr. (der frigøres eksisterende lønmidler i 2017). Der er i dag et behov for arkæologisk indtjening (lønrefusion til faste) på kr. årligt for at skabe balance. Dvs. 1,2 mio. kr. i løbet af de 4 år. Med ændringerne ovenfor (bogholder, historiker til landskabssatsning) er der et samlet behov for indtægter (refusioner) for de fastansatte på 2,4 mio. kr. Der er i skrivende stund udsigt til refusioner i forbindelse med arkæologi det næste års tid på lidt mere end 1,4 mio. kr. inklusive overhead af løntimer. Dertil kommer forventede refusioner ved frikøb på anslået kr. (Ny Carlsberg , Ottars rejse , reformationstidens landskab ). Dvs. at der alene er en rest på kr., som skal findes fra udgravninger og andre refusioner de næste knapt 3 år. Det skulle være en overkommelig, kalkuleret risiko at budgettere med siden at skaffe en sådan beskeden merindtægt, når man ser på den samlede omsætning og arkæologiske aktivitet, selvom dette år er meget aktivt. Når perioden er slut, i 2020, skal indtjeningssituationen se anderledes ud gennem realiseringen af nye udstillinger. Hvis der mod forventning ikke sker en forøgelse af indtægter, er der rigelig tid til at tage bestik af situationen i 2018 og