Markedet for dansk industrieksport
|
|
- Agnete Andresen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. september 1995* Markedet for dansk industrieksport Asger Olsen, Anne Marie Bendixen og Tony Maarsleth Kristensen Modelgruppen, Danmarks Statistik Resumé: I dette papir beskrives konstruktionen af det udtryk for markedet for eksporten af danske industrivarer, der er benyttet i ADAM, marts Der udledes også udtryk for udlandets priser på dette marked. De valgte udtryk vises og kommenteres. Det påpeges, at erntæppets fald og i særdeleshed den tyske genforening har været en afgørende faktor for væksten i industrieksporten i årene Analysen peger på, at eksporten til landene i den forhenværende Østblok i denne periode har vokset sig så stor, at dens bidrag til betalingsbalancen stort set svarer til det samlede overskud. Nøgleord: Eksport, efterspørgselsudtryk, markedsudtryk, Armington, konkurrentpris, Tyskland, genforening Modelgruppepapirer er interne arbedspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 Den nyeste version af ADAM er dateret marts Den væsentligste nyskabelse i denne modelversion er implementeringen af konsistente relationer for investeringer og beskæftigelse. Men denne version er også den første version af ADAM, der indeholder estimerede relationer til bestemmelse af eksporten. Fra den empiriske litteratur om eksportrelationer er det et velkendt fænomen, at det er svært at estimere troværdigt store prisfølsomheder for eksporten. Dette gælder vel at mærke for stort set alle lande i verden og for alle bredere varegrupper. 1 I de nye ADAM-relationer ligger vareeksportens gennemsnitlige priselasticitet således kun omkring 2. Det er imidlertid også ganske kompliceret overhovedet at få konstrueret passende data for "eksportmarkedet" og "eksportmarkedspriser" til brug for estimationerne, selv om dette emne ikke har haft samme dominerende plads i litteraturen som estimationsproblemerne. De første sammenhængende data for markedet for dansk eksport er konstrueret af Svestrup (1980). Nedenfor gennemgås problemstillingen omkring konstruktion af eksportmarkeds- og eksportmarkedsprisudtryk i almindelighed. Desuden præsenteres de konkrete udtryk, der er valgt til eksportbestemmelsen i ADAM, marts Det vises, at det er nødvendigt at tage særligt hensyn til erntæppets fald og den tyske genforening. Ellers kan eksportudviklingen i årene ikke forklares tilfredsstillende. Den underliggende model for verdenshandelen Udgangspunktet for praktisk taget alt empirisk arbede med eksportefterspørgsel er Armington-modellen. 2 Den tager udgangspunkt i en verdenshandelsmatrix, der for en given varegruppe viser, hvor i verden den pågældende vare produceres og anvendes. Verdenshandelsmatricen X=(x i ) har i princippet en række og søle for hvert land i verden, og matricens element x i viser, hvor meget af varen, der produceres i land i og anvendes i land. En total verdenshandelsmatrix er meget stor, så for at få reduceret den til en håndterlig størrelse lægges en række lande som regel sammen til regioner. Den simplest tænkelige verdenshandelsmatrix til brug for bestemmelsen af Danmarks udenrigshandel har således kun to rækker og søler: Én for Danmark og én for udlandet (resten af verden). En sådan simpel verdenshandelsmatrix er illustreret i tabel 1. 1 Se fx Goldstein og Khan (1985). 2 Jf. Paul S. Armington (1969). 2
3 Tabel 1. En simpel verdenshandelsmatrix Anvendt i Produktion af varen i Danmark Udlandet Produktion i alt Danmark x DK,DK x DK,UD x DK, Udlandet x UD,DK x UD,UD x UD, Anvendelse i alt x,dk x,ud x, I tabel 1 er fx summen af rækken mærket "Danmark" lig med Danmarks samlede produktion af varen, x DK,, mens summen af sølen mærket "Danmark" er Danmarks samlede anvendelse af varen, x,dk. Matricens diagonalelementer er regionernes produktion til eget marked, hemmemarkedsleverancer, mens elementerne uden for diagonalen er udenrigshandelsstrømme. Således er x DK,UD Danmarks eksport af varen, mens x UD,DK er Danmarks import af varen. Der kan godt være forskel på produktion og efterspørgsel af varen for et enkelt land, fx kan landet være nettoimportør af biler, men det må altid gælde, at verdens samlede realiserede efterspørgsel af varen er lig verdens samlede produktion af varen, dvs. at x,dk +x,ud =x DK, +x UD, =x, (1) I Armington-modellen antages, at markedsandelene på hvert marked kan beskrives ved en CES-funktion ud fra de relative priser. I tilfældet fra tabel 1 vil der således være to CES-funktioner, én for det danske marked og én for udlandet. Disse funktioner fastlægger Danmarks markedsandel på det pågældende marked: x DK,DK x UD,DK α DK ( p DK,DK p UD,DK ) σ DK (2) Ligning (2) bestemmer forholdet mellem leverancer af dansk producerede varer og importerede varer til det danske marked som en log-lineær funktion af de relative priser (parametrene α og σ vil senere blive fortolket nærmere) x DK,UD x UD,UD α UD ( p DK,UD p UD,UD ) σ UD (3) Ligning (3) bestemmer forholdet mellem leverancer af dansk eksport og udenlandsk producerede varer til det udenlandske marked som en funktion af forholdet mellem eksportprisen og udlandets "konkurrentpris". Ofte formuleres eksportligningen (3) dog i stedet som en log-lineær model for markedsandelen x DK,UD /x,ud, fordi den danske markedsandel er forsvindende, således at x,ud x UD,UD. 3 Med denne tillempning kan (3) således skrives 3 I Armingtons originale artikel udledes efterspørgselsfunktionen direkte som en funktion af CES mængde-og prisindeks for totalmarkedet. 3
4 x DK,UD x,ud α UD ( p DK,UD p,ud ) σ UD (4) hvor venstresiden er den danske eksports markedsandel i udlandet, og den forklarende variabel er den danske eksportpris relativt til "markedsprisen" i udlandet. Ligningen har samme form, uanset om markedsandelen måles i værdi (årets priser) eller mængde (faste priser), idet omregning fra fx mængde til værdi sker ved at multiplicere ligningen med den relative pris; dette svarer blot til at lægge 1 til σ UD. Parameteren α UD kan tolkes som eksportens "ligevægtsmarkedsandel" svarende til en relativ pris på 1, mens parameteren σ UD er substitutionselasticiteten (såfremt markedsandelen er målt i mængder). Hvis σ UD er nul, afhænger markedsandelen overhovedet ikke af den relative eksportpris. Hvis der omvendt er tale om perfekt substitution på eksportmarkedet ("fuldkommen konkurrence"), er σ UD uendelig stor, således at ligning (4) kræver, at den relative pris bliver lig med 1. Som regel præsenteres (4) dog på en lidt anden måde, idet udlandets samlede marked flyttes over på ligningens høreside: x DK,UD α UD ( p DK,UD p,ud ) σ UD x,ud (5) Denne formulering viser mere tydeligt, at Armington-modellen bygger på en antagelse om, at eksportens efterspørgselselasticitet er 1. I det følgende tages udgangspunkt i ligning (5) som bestemmende for dansk eksport. Inden den kan bruges til konkret estimation af parametrene α UD og σ UD, må modellen imidlertid tilpasses på flere måder. Dels er det i praksis nødvendigt at arbede med flere lande, dels er det nødvendigt at tillempe modellen på grund af mangler i datagrundlaget. Hvordan vees de enkelte lande sammen til et markedsudtryk? I praksis er det som nævnt nødvendigt at tage udgangspunkt i en mere detaleret verdenshandelsmatrix, hvor "udlandet" er delt op i en række lande og regioner. Det er ganske enkelt ikke forsvarligt at se bort fra, at udviklingen i lande som Tyskland, Sverige, Norge og England betyder langt mere for den danske eksport end udviklingen i fx Australien eller Brasilien. Problemstillingen bliver imidlertid ikke fundamentalt ændret ved en sådan udvidelse. Det, der før var sølen og rækken for "udlandet" i tabel 1, bliver nu blot et antal søler og rækker én for hver region, idet hver region opfattes som et selvstændigt marked. Efter en sådan udvidelse af matricen er der er altså ikke kun én, men n ligninger af formen (5), en for hvert marked, og den samlede danske eksport 4
5 er summen af disse: E Eksport i alt x DK, DK DK α ( p DK, p, ) σ x, (6) En mulig, men meget arbedskrævende, strategi ville være at estimere samtlige disse n eksportligninger. Til brug i ADAM er ligning (6) i stedet søgt forenklet til én ligning, der til gengæld afhænger af sammenveede udtryk for efterspørgsel og relativ pris i aftagerlandene. Argumentet bag denne forenkling skal kort præsenteres, selv om detalerne i dette kan forekomme noget omstændelige. De valgte udtryk er præsenteret i formlerne (10) og (11), som den ikke teknisk interesserede læser kan springe direkte til. Udgangspunktet for forenklingen af (6) er, at den kan lineariseres omkring værdien i et basisår ved hælp af følgende formel, der er udledt i bilaget og som forklares nærmere nedenfor: R(E) DK w 0 R(marked ) σ R(relativpris ) (7) Toptegn 0 angiver variablens værdi i basisåret R( ) angiver den relative ændring i variablen i forhold til basisåret, fx er R(E)=E/E 0-1 Marked = x, samlet efterspørgsel på marked Relativpris = p DK, /p, eksportpris/markedspris på marked w =x DK, /E andel af eksporten, der går til marked Ligningen læses således, at den relative ændring i eksporten i forhold til basisåret kan tilnærmes ved en veet sum af de tilsvarende relative ændringer i hhv. efterspørgsel og relativ pris i hvert aftagerland. Vægtene i sammenveningen er primært givet ved eksportens fordeling på de enkelte markeder i basisåret, men yderligere skal den relative pris på markeder med stor priselasticitet vee tungere end den relative pris på markeder med lille priselasticitet. Det er dog nødvendigt for at kunne benytte (7), at priselasticiteten σ på de enkelte markeder er kendt, og dette kræver fortsat estimation af samtlige n ligninger. Den afgørende forenkling kommer først, hvis det antages, at priselasticiteten er ens på alle markeder, dvs. at σ = σ for alle (8) Herefter kan (7) reduceres til R(E) DK w 0 R(marked ) σ w 0 R(relativpris ) (9) DK således at priselasticiteten σ nu kan estimeres i en enkelt ligning ud fra kun to 5
6 variabler: Et markedsudtryk, der dannes ved at sammenvee aftagerlandenes efterspørgselsudvikling. Et udtryk for relativ pris, dannes er at sammenvee udviklingen i eksportens relative pris i aftagerlandene. I både efterspørgsels- og prisudtrykket er vægten til stigningsprocenten for det enkelte marked lig med det pågældende markeds andel af eksporten i basisåret. Overgangen fra (6) via antagelsen (8) til (9) giver imidlertid anledning til en approksimationsfel. Denne fel vokser, når eksportens størrelse eller sammensætning på aftagerlande ferner sig fra basisårets. For at minimere denne approksimationsfel er det i ADAM valgt at definere både markedsudtryk og udtryk for relativ pris som kædeindeks, således at den relative årlige ændring i disse udtryk konsekvent beregnes ud fra eksportens sammensætning på aftagerlande i nærmest foregående år. Definitionen af variablerne for eksportmarked og relativ pris i ADAM kan altså opsummeres: R( markedsudtryk) DK w, 1 R(samlet efterspørgsel på marked ) (10) R(Relativ pris) DK w, 1 R(relativ pris på marked ) (11) w, 1 Andel af eksport, der gik til land nærmest foregående år Konkret er variablerne dannet ved, at 1960 er sat lig med 1. Herefter er værdierne år for år dannet ved kumulering ud fra (10) og (11). Tillempninger nødvendiggort af datamangel Den væsentligste kilde til data for verdenshandelen er OECD s udenrigshandelsstatistikker, der rummer detalerede oplysninger om samhandelen mellem de 24 OECD-lande fordelt efter varenomenklaturen SITC. De tre væsentligste problemer ved disse data er: Hemmemarkedsleverancer er ikke dækket af udenrigshandelsstatistikken. Data for handel med ikke-oecd lande er meget mangelfulde og handelen med disse lande er stigende. Der findes ikke specifikke prisdata for de enkelte markeder. Disse problemer kommenteres nedenfor. 6
7 Hemmemarkedsleverancerne Landenes hemmemarkedsleverancer diagonalelementerne i verdenshandelsmatricen er ikke dækket af udenrigshandelsstatistikken. Dette er en ganske alvorlig mangel, som kan afhælpes ved indsamling af supplerende information om industriproduktion mv. Her støder man imidlertid på det problem, at statistikkerne for industriproduktion og hemmemarkedsomsætning som regel ikke er umiddelbart sammenlignelige med udenrigshandelsstatistikken. Dette gælder for de begrebsmæssige definitioner, men også for noget så elementært som de offentliggorte grupperinger: Produktionsstatistik foreligger oftest fordelt efter brancher, mens udenrigshandelsdata typisk følger en varegruppering. Og i de tilfælde, hvor det er muligt at skaffe varefordelte produktionsdata, følger de ikke SITC-nomenklaturen. Dette forhold gør det kompliceret og arbedskrævende at supplere udenrigshandelsdata med data for hemmemarkedsleverancerne, og dette gøres derfor typisk kun på helt aggregeret niveau, dvs. for "industrivarer i alt". 4 Armington (1969) udleder i stedet de teoretiske betingelser for, at hemmemarkedsleverancen helt kan undværes i efterspørgselsudtrykket: Han antager, at efterspørgslen på de enkelte markeder er separabel, således at efterspørgslen i hvert aftagerland grundlæggende bestemmes i to trin: I første omgang vælges mellem importvarer under ét på den ene side og hemmeproducerede varer på den anden side. I næste trin fordeles den samlede efterspørgsel efter importvarer så på de enkelte leverende lande ud fra disses relative priser. Den sidstnævnte betingede efterspørgselsfunktion er udelukkende en funktion af udenrigshandelsdata. Følges Armingtons tankegang, skal udtrykket for "markedet" i formlerne (6), (9) og (10) ovenfor ændres, idet det ikke længere er den samlede efterspørgsel i land, men landets samlede import, der er relevant. Mere formelt skal x, erstattes af x, x, overalt i (6)-(10). Hermed er problemet med manglende data for hemmemarkedsleverancen overvundet. Til gengæld ses altså bort fra den del af substitutionen, der vedrører hemmemarkedsleverancen. Det er unægtelig en lidt kunstig antagelse, at Danmark fx ikke skulle konkurrere med Sverige på det svenske marked, men derimod med alle andre lande. Men for et lille land som Danmark er problemet måske ikke så stort: Det er svært at forestille sig, selv i et naboland som Sverige, at ændringer i den danske eksportpris skulle påvirke den samlede svenske importkvote mærkbart. Eksportmarkedsudtrykkene i ADAM, marts 1995 er af Armington-typen, således at den samlede import i aftagerlandene, ikke deres samlede efterspørgsel, er benyttet som udtryk for markedets størrelse. 4 Et eksempel på en omregning af klassifikationerne på detaleret niveau findes i Svestrup (1979). Et eksempel på en aggregeret beregning findes i Ølgard (1992), der opstiller en verdenshandelsmatrix for "industrivarer i alt" til brug for beregning af vægte til Nationalbankens indeks for effektiv kronekurs. 7
8 Lande uden for OECD Mens udenrigshandelsdata for de 24 OECD-lande er dækkende og af rimelig god kvalitet, er datagrundlaget for handelen med lande uden for OECD-området meget tyndt. Dette er uheldigt, da landegrupper som fx OPEC, de "nyindustrialiserede" sydøstasiatiske lande og Østeuropa er af ganske stor betydning i hvert fald i perioder. I OECD Economic Outlook offentliggøres dog hovedtal for de nævnte landegruppers udenrigshandel, men kun for alle industrivarer under ét. De handelsstrømme, der er dækket af OECD s data for udenrigshandelen, er illustreret i tabel 2. Tabel 2. Handelsstrømme dækket af OECD s udenrigshandelsdata (skraveret) Eksport fra Import i OECD lande Ikke-OECD lande Eksport i alt OECD lande x OECD,OECD x OECD,REST x OECD, ikke-oecd lande x REST,OECD x REST,REST x REST, Anvendelse i alt x,oecd x,rest x, Anm. Hemmemarkedsleverancerne (diagonalelementerne i diagonalmatricerne) er ikke dækket af udenrigshandelsdata. Sædvanligvis har man ved beregninger af udtryk for eksportmarkeds- og markedsprisudtryk set bort fra landene uden for OECD, idet vægtene for OECD-landenes andel af eksporten blot er opskaleret, så de summer til 1. Dette svarer til at antage, at udviklingen i gruppen af udeladte lande er identisk med udviklingen i gennemsnittet af de lande, der er medtaget i beregningen. I de senere år er der imidlertid sket det, at specielt handelen med en række østeuropæiske og østasiatiske lande er blevet af væsentlig betydning, og dermed bliver det nødvendigt at tage særligt hensyn til disse. En radikal løsning på problemet benyttes af Knudsen og Jensen (1992), der definerer markedsudtrykket ud fra OECD-landenes eksport i stedet for deres import. Mao. dannes markedsudtrykket ud fra den skraverede række i tabel 2, ikke ud fra den skraverede søle. Fordelen ved dette er, at matricen x OECD,REST hermed indgår i markedsudtrykket. Denne matrix kan hævdes at være den eneste relativt pålidelige og hurtigt opdaterede kilde til data for markedsudviklingen uden for OECD. Ulemperne er til gengæld, at forskydninger i restlandenes markedsandel i OECD (matricen x REST,OECD ) ignoreres, samt at vægtene til sammenvening af de enkelte lande reelt må vælges ad hoc, idet Armingtonmodellens referenceramme hermed forlades. I Knudsen og Jensen, op. cit., vælges således blot den simple sum af industrieksporten fra 10 vesteuropæiske 8
9 lande som markedsudtryk. Det er dog erfaringen, at den præcise vægtning af de enkelte lande er af mindre betydning, fordi markederne i dag alligevel er så tæt sammenvævede, at de bevæger sig nogenlunde proportionalt. 5 Priser Det sidste vigtige dataproblem er, at der kun findes prisindeks for den samlede danske eksport af hver vare. Der er ikke statistik for prisen på eksporten til de enkelte aftagerlande. I praksis er der ikke andet at gøre ved dette problem, end at antage, at eksportprisen til alle aftagerlande er lig med gennemsnitsprisen for den samlede eksport af varen, mao. at 6 p DK, =pe for alle (12) Selv om denne antagelse ikke kan undværes, er den ikke rar, da den ikke rummer muligheden for fuldkommen konkurrence på et eller flere delmarkeder. Fuldkommen konkurrence på et delmarked ville o indebære, at prisen på dette marked var lig med markedsprisen og ikke lig med den gennemsnitlige danske eksportpris. En antagelse om fuldkommen konkurrence på alle markeder kan testes senere, idet den vil indebære, at den danske eksportpris bliver bestemt som et gennemsnit af markedspriserne på de enkelte markeder, og ikke af den danske omkostningsudvikling. De foreliggende data afviser i øvrigt ganske klart, at dette skulle være tilfældet. 7 Antagelsen om samme eksportpris på alle markeder giver til gengæld mulighed for væsentlige forenklinger. For det første kan udtrykket (11) for den relative eksportpris forenkles, idet eksportprisen kan sættes uden for summationstegnet: R(Relativ pris) R(pe) DK w, 1 R(markedspris ) (13) Den relative eksportpris kan altså nu udregnes helt enkelt ved at sammenholde eksportprisen med et sammenveet udtryk for markedspriserne på de enkelte eksportmarkeder. For det andet betyder antagelsen i (12), at vægtene i markeds- og markeds- 5 Jf. modelgruppepapirer JAO 24. august 1993, AMB 28. februar Hvis den samme antagelse om identiske eksportpriser på alle eksportmarkeder udvides til at gælde alle lande, bliver konsekvensen at det enkelte lands importpris kan findes som et veet gennemsnit af leverandørlandenes eksportpriser. Hvis dette igen indsættes for p, i relationen til bestemmelse af konkurrentprisen, bliver konkurrentprisen bestemt ved såkaldt dobbeltvening af de enkelte landes eksportpriser. Det er denne antagelse, der ligger bag konstruktionen af vægte til det effektive kronekursindeks, f. Ølgaard (1992). Der er dog ingen grund til at gøre så stærke antagelser her. 7 Jf. modelgruppepapirer JAO 6. uni 1995, MMP 13. anuar
10 prisudtryk, w, der o afspeler den del af eksporten, der går til marked, bliver de samme, uanset om de måles i løbende eller faste priser. Eksportmarkedsudtrykkene i ADAM, marts 1995 Udgangspunktet for konstruktionen af udtryk for eksportmarked og markedspris til ADAM, marts 1995 er data fra OECD s halvårlige Economic Outlook. Databanken er valgt som udgangspunkt af hensyn til den løbende opdatering af data, herunder muligheden for at få prognoser for alle landene. Denne databank indeholder mængde- og prisindeks for importen af industrivarer til 24 OECDlande, Mexico, samt forskellige landegrupper uden for OECD. 8 I beregningen af ADAM-udtrykkene er anvendt 22 OECD-lande (idet Belgien og Luxembourg er slået sammen) samt landegrupperne "OPEC-lande", "Four asian newly industrialized economies" og "Østeuropa (inkl. SNG)". Det er ganske vigtigt, at ikke-oecd landegrupperne er med. OPEC-landene har i perioder været af væsentlig betydning, og Østeuropa er især de senere år begyndt at vee relativt tungt. Med disse grupper inde er udvalget af lande rimeligt dækkende for dansk eksport. De væsentligste tilbageværende problematiske forhold er Danmark har en betydelig samhandel med Folkerepublikken Kina. Denne handel er imidlertid svær at håndtere ud fra sædvanlige modeller, fordi den tydeligvis er meget reguleret og derfor kommer i "klumper". Jerntæppets fald i Europa, og i særdeleshed den tyske genforening, har haft særlig stor betydning for Danmark, måske fordi Danmark transportmæssigt er velbeliggende i forhold til Østeuropa. Dette forhold er, som vi senere vil vende tilbage til, svært at opfange i den generelle model for markedsandelene. De beregnede udtryk for eksportmarked og eksportmarkedspris er sammenholdt med hhv. eksport og eksportpris i figur 1. 8 I forbindelse med selve estimationsarbedet havde det været en fordel at benytte de detalerede "udenrigshandelsbånd", således at aftagerlandenes import havde kunnet splittes op på de enkelte SITC-afsnit, der bruges i ADAM. Dette viste sig imidlertid af praktiske grunde ikke muligt i denne omgang. 10
11 Figur 1. Markeds- og markedsprisudtryk for industrieksporten 1980= Industrieksport priser 1980= Industrieksport faste priser Eksportpris Markedspris Eksport Markedsudtryk Eksportmarkedsprisen svinger generelt temmelig meget mere end eksportprisen, hvilket helt overveende må tilskrives valutakursbevægelser især for den amerikanske dollar. Det er åbenbart, at eksportørerne ikke på kort sigt tilpasser deres priser til ændrede valutakurser. I det urolige år 1973 stiger eksportprisen væsentligt mere end markedsprisen, og den relative eksportpris er herefter konstant hø frem til ca. 1980, hvor markedsprisen stiger væsentligt mere end eksportprisen. Dette må tilskrives den stigende dollarkurs i disse år. Markedsprisen fortsætter med at ligge relativt høt frem til 1985, hvor den falder markant, hvilket igen må tilskrives dollarudviklingen. I årene efter 1985 fastholdes markedsprisen på et lavt niveau, uden at eksportprisen viser tegn til at nærme sig dette. Markedsudtrykket har et roligt voksende forløb med ret høe vækstrater på omkring 6 pct. i gennemsnit. Eksporten vokser mere afdæmpet i første halvdel af 1970 erne, hvilket måske hænger sammen med den ovenfor nævnte konkurrenceevneforværring. Til gengæld vokser eksporten kraftigt i perioden med den høe dollarkurs i Dollarfaldet i 1985 efterfølges tilsvarende af en stagnation i eksporten i årene , hvor markedet ellers voksede pænt. Efter 1990 vokser eksporten igen mere end markedet, og for første gang i perioden kan dette forhold ikke begrundes med udviklingen i de relative priser. Forholdene fremgår tydeligere af figur 2, der sammenholder markedsandel og relativ pris for industrieksporten. Markedsandel og relativ pris svinger i store træk modsat frem til Det ses dog af figuren, at i hvert fald den kortsigtede priselasticitet ikke kan være meget forskellig fra 1. Fra 1990 stiger markedsandelen kraftigt, uden at dette kan forklares ved et fald i den relative pris. 11
12 Figur 2. Markedsandel og relativ pris 1980= Industrieksport Markedsandel, faste priser Relativ pris Nærmere undersøgelser har vist, at forklaringen på den stigende markedsandel i 1990 erne skal søges i en stærkt stigende eksport til Tyskland og ietmindre omfang til Østeuropa. Figuren peger således på, at det er nødvendigt med en særlig korrektion af markedsandelen for erntæppets fald i almindelighed og den tyske genforening i særdeleshed. Korrektion af markedsudtrykket for Tysklands betydning. Den danske eksport til Tyskland af industrivarer er fra 1990 vokset væsentlig kraftigere end den samlede tyske import af industrivarer. Dette kan imidlertid ikke forklares ved udviklingen i den relative pris, der har været nogenlunde konstant. Problemet illustreres glimrende i figur 3 nedenfor. Eksporten til Tyskland skønnes i perioden at være steget 13 mia. kr. mere, end man skulle forvente ud fra udviklingen i de benyttede data for Tysklands import og den relative pris. Da Tyskland i disse år er klart den største aftager af dansk industrieksport, veer dette problem tungt i det samlede markedsudtryk. 12
13 Figur 3. Dansk eksport til Tyskland og samlet tysk import 2.0 Eksport til Tyskland: SITC 5-9 indeks 1989= Dansk eksport til Tyskland Tysk import Anm. Begge kurver viser data for Vesttyskland til og med 1990, herefter for det forenede Tyskland. Den store vækst i eksporten til Tyskland må naturligvis ses på baggrund af genforeningen af de to tysklande den 3. oktober 1990, der gav et niveauskift i det tyske markeds størrelse. En robust antagelse om genforeningens virkning på det tyske marked for danske industrivarer kunne være, at de tidligere østtyskere i det lange løb vil købe danske varer i samme forhold, som vesttyskerne hele tiden har gort det. Da genforeningen betød, at Tysklands befolkning steg med ca. 25 pct., bliver vurderingen i følge denne antagelse, at det samlede tyske marked på langt sigt bliver 25 pct. større end det vesttyske (det antages forenklende, at Danmarks markedsandel i DDR var 0). Problemet er imidlertid, at der ikke længere offentliggøres tal for det tidligere Vesttysklands import, så antagelsen er ikke uden videre operationel. Imod den simple antagelse om 25 pct. forøgelse af markedet taler det argument, at Danmark er et naboland til det tidligere Østtyskland og dermed antagelig opnår en større andel af det nye marked her end på det tidligere vesttyske marked. Den ekstreme vækst i dansk eksport til Tyskland siden 1990 kunne tyde på dette. Det er imidlertid påfaldende, at Tysklands samlede import af industrivarer ikke udviser nogen synderlig kraftig stigning i perioden trods Tysklands større geografiske omfang. Forklaringen på dette må være, at den store samhandel de to tysklande imellem ikke er en del af den tyske import efter genforeningen: I terminologien fra verdenshandelsmatricen skal de oprindeligt to søler og rækker for DDR og Vesttyskland (BRD) lægges sammen til én for det samlede Tyskland. Dermed forsvinder leverancerne x DDR,BRD og x BRD,DDR ud af statistikken for det forenede Tysklands udenrigshandel og indgår i stedet i den tyske hemmemarkedsleverance (som ikke er med i markedsudtrykket). 13
14 Dette rent statistisk-tekniske forhold er åbenbart tilstrækkeligt til mere eller mindre at opvee den betydelige udvidelse af det samlede tyske marked, der må have fundet sted mellem 1990 og Effekten af statistikomlægningen på det forenede Tysklands samlede import i 1991 er opgort til, at (x,ddr +x,brd )/x,forenet = 1,31. 9 Markedsudtrykket i ADAM, marts 1995 er fra og med 1991 opusteret med denne faktor. På grund af tidnød i forbindelse med opstillingen af ADAM, marts 1995 har det desværre ikke være muligt at indsamle tilsvarende data for industrivarer alene. Det er ikke nødvendigvis nok at korrigere for statistikomlægningen i Den danske markedsandel er sandsynligvis også steget i perioden som følge af ekstraordinære ændringer i sammensætningen af det forenede Tysklands import. For det første kan nævnes, at en del af DDR s tidligere statshandel må være faldet bort, hvilket antagelig er sket gradvist, efterhånden som kontrakter er udløbet. For det andet har der nok i DDR været et opsparet behov for en række produkter fra vestlandene, som pludselig er blevet omsat i efterspørgsel efter den tyske monetære union i uli Varesammensætningen af denne ekstraordinære efterspørgsel kan have passet særlig godt til profilen af dansk industrieksport. Endelig kan væksten i Tyskland generelt være flyttet nordpå efter genforeningen. Ændringerne i statshandelen kan desværre også kun belyses med tal for den samlede import. Data viser imidlertid, at handelen med lande i Østeuropa godt nok faldt kraftigt i 1990, men at den siden har været nogenlunde stabil. Bortfaldet af statshandelen har således ikke haft nogen ekstraordinær betydning for den samlede handel med disse lande i perioden Tilbage står muligheden for, at der har været tale om en forskydning af denne handel bort fra industrivarer og over mod fx råvarer, men det har ikke været muligt at få dette datamæssigt belyst. Den tyske økonomiske monetære og sociale union trådte i kraft 1. uli Deraf fulgte en konvertering af Ost-mark til D-mark i forholdet 1:1 (for kreditter 2:1). Dette medførte, at østtyskernes opsparede midler blev meget mere værd og gælden blev mindsket, samtidig med at varehandelen blev liberaliseret. Denne købekraftsforbedring for østtyskere har medført et voldsomt øget forbrug af vesttyske og importerede varer, som ikke nødvendigvis afspeles i de samlede importtal, hvis der som nævnt har fundet modgående forskydninger sted i fx statshandelsimporten af industrivarer. Da de foreliggende data ikke kan give fyldestgørende svar på disse spørgsmål, er der reelt kun én mulighed for en samlet vurdering af genforeningens effekter på den danske industrieksport: Der kan estimeres en relation for industrieksporten til Tyskland før 1990 og derefter kan denne relation "vendes om", for at finde den korrektion af markedsudtrykket for Tyskland, der skal til for med 9 Jf. IFO institut (1993), s (tabel 2). 14
15 denne ligning at kunne forklare den voldsomme observerede stigning. Størrelsen af den således estimerede korrektion til det oprindelige markedsudtryk for Tyskland kan ses i tabel 3. Problemet er, at de krævede korrektioner næsten ser urimeligt store ud. Tabel 3. Størrelse af korrektion til markedsudtryk Markedsudtryk Tyskland korrektion 25% 50% 66% 53% Anm. Data for 1993 og 1994 er usikre på grund af omlægningen af udenrigshandelsstatistikken til EU s INTRASTAT-system. På denne baggrund har vi valgt at nøes med at korrigere for statistikbruddet, dvs. at markedsvæksten i Tyskland i 1991 er usteret 31 pct. op. Dette vil, med den valgte ligning i ADAM, marts 1995, i længden øge den danske eksport til Tyskland med samme procentsats. Tilbage står, i hvert fald hos forfatterne, en stille undren over størrelsen af den betydning, den tyske genforening tilsyneladende har haft på dansk industrieksport. Hvis vi til de skønnede 13 mia. kr. på industrieksporten lægger yderligere et skøn på 8 mia. for øget eksport af andre varer til Tyskland og for øget eksport til især Polen, må bidraget til den danske betalingsbalance fra landene i den tidligere Østblok have en størrelse, der omtrent svarer til det samlede overskud i
16 Bilag. Linearisering af en sum af loglineære relationer Approksimationen (7) for (6) udledes som følger: I første omgang ønskes en linearisering af funktionen y αx β z γ (14) Totaldifferentialet er i almindelighed defineret ved dy y x dx y z dz (15) og for (14) fås specifikt, at y x βy x og y z γy z dvs. at dy y β dx x γ dz z (16) Med andre ord er den relative ændring i y en lineær kombination af de relative ændringer i x og z med de respektive parametre β og γ som koefficienter. I tilfældet hvor y er givet ved en sum af flere funktioner af typen (14), dvs. at y y α x β z γ (17) fås umiddelbart ved brug af (16), at dy dy y dx β x dz γ z (18) således at dy y y y dx β x dz γ z (19) som netop er indholdet af (7). 16
17 Litteratur Armington, P.S.: A Theory of Demand for Products Distinguished by Place of Production, IMF Staff Papers, 26 (s ) Goldstein, M og Khan, M.S.: Income and Price Effects in Foreign Trade, i R.W. Jones; P. B. Khenen: Handbook of International Economics, 2, North Holland, Amsterdam, 1985 Ifo-institut: Ifo Digest, 2/1993, München. Jensen, L. S. og Knudsen, D. : Multivariat analyse af udenrigshandelens priselasticiteter. I Symposium i anvendt statistik, UNI C, København Svestrup, Gudrun: Konsistente tidsserier for produktion og udenrigshandel, København Svestrup, Gudrun: Markedsandele, København Ølgård, Christian: Revision af vægtene i det effektive kronekursindeks. Arbedspapir, Danmarks Nationalbank, 2. anuar Modelgruppepapirer Modelgruppepapirer er interne arbedspapirer fra modelgruppen i Danmarks Statistik og kan rekvireres ved henvendelse. Det er værd at understrege, at de konklusioner, der drages i papirerne, ikke nødvendigvis er endelige. Papirerne bør derfor kun citeres efter aftale med Danmarks Statistik. Konkurrentpriser og efterspørgselsvariabler for eksporten, Jes Asger Olsen, 24. august Estimation af sektorpriser i 3. generations-erhvervene, Morten Malle Pedersen, 13. anuar Mere om eksporten, Anne Marie Bendixen, 28. februar Mere om multivariat estimation af eksporten, Jes Asger Olsen, 6. uni Korrektion for Tyskland i eksporten, Anne Marie Bendixen, 12. uli
Eksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereKorrektion for Tyskland i eksporten
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Marie Bendixen 12. juli 1995 Korrektion for Tyskland i eksporten Resumé: Papiret omhandler en korrektion for Tyskland i markedsudtrykket som følge af
Læs mereGravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Andreas Andersen Tony Maarsleth Kristensen Arbejdspapir* 14. september 2001 Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre 5HVXPp,GHWWHSDSLUNRPPHUYLNRUWLQGSnPRWLYDWLRQHQWLODWDUEHMGHRJJnLG\EGHQPHG
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne
Brugerhåndbog Del IX Formodel til beregning af markedsandel og konkurrenceevne September 1999 Formodel til markedsandel og konkurrenceevne 3 Modulet MAKE: Markedsandel og konkurrenceevne. 1. Indledning
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereDanmark har vundet markedsandele
Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereEksportrelationer. Danmarks Statistik. Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen Anne Marie Bendixen 03.08.94 Eksportrelationer Resumé: Dette papir beskriver estimation af eksportrelationer vha. fejlforrektionsmodeller.
Læs mereReestimation af eksportrelationerne april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 14. marts 2000 Reestimation af eksportrelationerne april 2000 Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af eksportrelationerne
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereDekomponering af nettoeksporten
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereTitel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1
Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger
Læs mere31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-
31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden
Læs mereDansk eksport har klaret sig relativt godt
Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereNy beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks
143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen
Læs mereUdbudsbestemt produktion i fødevaresektoren
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 18. oktober 1999 Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren Resumé: I papiret gives grundlæggende teoretiske overvejelser for, hvordan et aggregeret
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereOpdatering af Eksporttal til FUSK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Lars Brømsøe Termansen 4. februar 24 Tony Maarsleth Kristensen Opdatering af Eksporttal til FUSK Resumé: OECD præsenterer endnu engang en forringelse af databanken.
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereNiveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår fra 1980 til 1990
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 19. november 1998 Henrik C. Olesen Carl-Johan Dalgaard Niveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereIndustrieksport og lønkonkurrenceevne
43 Industrieksport og lønkonkurrenceevne Kamilla Kristensen, Johanne Dinesen Riishøj og Jonas Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er en meget åben økonomi, hvor omtrent hvert
Læs mereEksport og import i ADAM
Eksport og import er især vigtige i lille åben økonomi (som den danske økonomi), og derfor også vigtige i Adam Eksporten er en stor efterspørgselskomponent, og import spiller en særlig rolle for sammensætning
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereFisher prisindeks for vareimporten,
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 22. december 2014 1 Fisher prisindeks for vareimporten, 1966-1987 Resumé: Papiret præsenterer beregninger af prisindeks for aggregatet
Læs mereFisher-indeks tal for NR-eksport og import
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs merePinsepakken og boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereOm boligpriserne - En opfølgning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereFaktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 05.02.2015 Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter og store brancher i ADAM Resumé: I papiret sammenholdes konjunkturgab
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereDanmark slår Sverige på industrieksport
Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereKort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen
Læs mereBenchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo
Læs mereEn input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] mow 2. Februar 2005 En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Resumé: I papiret opstilles en lille input-output model med 6 tilgang og
Læs mereDen personlige skattepligtige indkomst
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereTilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Morten Werner 8. februar 2000 Tilbageføring af varefordelt udenrigshandel og input-output matricer 1966-1987 Resumé: I det hovedreviderede nationalregnskab
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereCES omkostningsfunktioner på kort og langt sigt
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 24. maj 1993 Jakob Hald CES omkostningsfunktioner på kort og langt sigt Resumé: I papiret gennemregnes sammenhængen mellem minimumsomkostningsfunktioner
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereData for arbejdstid og timeløn
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereBidragssatser i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 3. april 2018 Bidragssatser i ADAM Resumé: Antagelsen om bidragssatser har tidligere været, at de har været konstante og dermed uden betydning
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereTilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt18
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Louise Ellekjær Jensen 2. februar 28 Dan Knudsen Britt Gyde Sønnichsen Tilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt8 Resumé: Datagrundlaget
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion
Læs mereIndustrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne
Industrieksporten peger på stærk dansk konkurrenceevne Danmarks konkurrenceevne belyses ofte fra inputsiden ved at tage udgangspunkt i lønomkostninger korrigeret for produktivitet og bytteforhold. I denne
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereArbejdsudbudsrelationen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mere