af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011"

Transkript

1 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af målsætningen om at 5 pct. af en ungdomsårgang skal opnå en videregående uddannelse, vil langt fra være tilstrækkelig til at modsvare manglen på uddannet arbejdskraft i 22. I analysen belyses de langsigtede konsekvenser for befolkningens og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ved at øge målsætningen for de videregående uddannelser til 55 pct. og 6 pct. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 211 Analysens hovedkonklusioner AE s seneste fremskrivning af ubalancerne på arbejdsmarkedet viser, at der i 22 mangler godt 15. personer med en videregående uddannelse, hvis uddannelsesløftet i de enkelte erhverv skal fortsætte i samme tempo som i de foregående 15 år. En realisering af 5 pct.-målsætningen for de videregående uddannelser vil langt fra være tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft frem mod 22. Løftes uddannelsesmålet for de videregående uddannelser fra 5 til 55 pct. af en ungdomsårgang, vil antallet af personer med en videregående uddannelses stige med (yderligere) omkring 18. personer på lang sigt. Omregnet til arbejdsudbud svarer det omtrent til manglen på 15. personer i 22. I de seneste knap 2 år har der været en tendens til, at de lange videregående uddannelser udgør en stadigt stigende andel af de videregående uddannelser. Fortsætter denne tendens i de næste 1 år er der risiko for, at manglen på navnlig personer med korte og mellemlange videregående uddannelser vil stige yderligere fremover. Ændringer i de unges uddannelsesadfærd har imidlertid en lang indfasningstid, og har derfor begrænset effekt på udbuddet af uddannet arbejdskraft i 22. Der kan derfor være behov for andre initiativer for at mindske ubalancerne i 22, herunder øget voksen- og efteruddannelse, indvandring af højtuddannede samt senere tilbagetrækning blandt højtuddannede. Samtidig vil efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft med stor sikkerhed stige også efter 22. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Ubalancer på fremtidens arbejdsmarked Fastholdes den nuværende uddannelsesadfærd i uddannelsessystemet, er der udsigt til, at der kommer 115. flere personer med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken fra 21 til 22. Denne stigning afspejler, at de unge generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet, har et højere uddannelsesniveau end de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet. Det viser tidligere beregninger fra AE, som er offentliggjort i Økonomiske Tendenser 211, AE 211. Stigningen i arbejdsudbuddet blandt personer med videregående uddannelser er imidlertid langt fra tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter personer med en videregående uddannelse. AE s seneste fremskrivning af ubalancerne på arbejdsmarkedet viser således en mangel på godt 15. personer med en videregående uddannelse, hvis uddannelsesløftet i de enkelte erhverv skal fortsætte i samme tempo som i de foregående ca. 15 år. Ifølge fremskrivningen vil en forholdsvis stor del af denne mangel vedrøre personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser, jf. tabel 1. Det skal understreges, at den uddannelsesfordelte fremskrivning af efterspørgselen efter arbejdskraft er forbundet med stor usikkerhed, og den præcise størrelse af ubalancerne skal derfor fortolkes med forsigtighed. Tabel 1 Arbejdskraftmangel og overskud Arbejdsstyrke 22 Mangel (-) / Overskud (+) (B+C-A) Efterspørgselsbestemt beskæftigelse (A) Ændret uddannelsessammensætning (B) personer Ændring i personer Normalisering af ledigheden (C) Ufaglærte Gymnasiale Faglærte Videregående KVU MVU LVU I alt Kilde: Økonomiske Tendenser 211, AE Fremskrivningen af arbejdsudbuddets uddannelsessammensætning er som nævnt udarbejdet under forudsætning af, at den nuværende adfærd i uddannelsessystemet fastholdes i hele fremskrivningsperioden. Det indebærer konkret, at alle nye årgange af 16-årige efter 25 år antages at opnå et uddannelsesniveau, der præcis svarer til de seneste uddannelsesprofiler fra UNI-C fra 29. Disse uddannelsesprofiler viser, at 49,4 pct. af de personer, der forlader grundskolen vil have opnået en videregående uddannelse 25 år efter afslutningen af grundskolen. Uddannelsesmålet om, at 5 pct. af en ungdomsårgang skal opnå en videregående uddannelse, er således meget tæt på at være realiseret. Derimod er der fortsat langt til målet om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal afslutte en ungdomsuddannelse. Manglen på uddannet arbejdskraft i 22 kan reduceres gennem en række forskellige kanaler. For det første kan udbuddet af uddannet arbejdskraft øges ved at sikre, at en større andel af de unge opnår en 2

3 erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Mere ambitiøse uddannelsesmål kan således bidrage til at mindske ubalancen. Som det fremgår af notatet, går der imidlertid flere årtier, før ændringer i de unges uddannelsesadfærd slår fuldt igennem på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Der kan derfor også være behov for at mindske ubalancen i 22 gennem andre kanaler, herunder Styrket voksen- og efteruddannelse (både fra faglært til videregående og fra ufaglært til faglært) Øget indvandring af højtuddannede Hurtigere afslutning af studierne Senere tilbagetrækning blandt højtuddannede. Lavere deltidsfrekvens blandt personer med videregående uddannelser I det følgende foretages en række alternative uddannelsesfremskrivninger for at belyse konsekvenserne for befolkningens og arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning fremadrettet. Alternative uddannelsesfremskrivninger Med henblik på at belyse konsekvenserne af alternative mål for befolkningens uddannelsessammensætning fremadrettet er der lavet en række fremskrivninger, der baseres på AE s detaljerede model til fremskrivning af befolkningens uddannelsesniveau. I hovedforløbet er grundantagelsen, at uddannelsesniveauet fremskrives ved at fastholde den nuværende dynamik i uddannelsessystemet dvs. samme tilgangsmønster/frafald/studietider mv. som i dag. Fremskrivningsmodellen er i hovedforløbet konstrueret, så den rammer den seneste uddannelsesprofil fra Undervisningsministeriet. I de alternative fremskrivninger sikrer modellen, at fremskrivningen afspejler en brugerdefineret uddannelsesprofil fx en realisering af 5 pct.-målsætningen på de videregående uddannelser og 95 pct.- målsætningen for ungdomsuddannelser. I bilag 1 er der redegjort nærmere for fremskrivningsmetoden. På baggrund af denne fremskrivningsmodel er udarbejdet følgende konkrete fremskrivninger 1 : Grundforløb: Uddannelsesprofil 29 (49,4 pct./86,4 pct.) Scenarium 1: Realisering af 5 pct. målsætning (5, pct./ 87, pct.) Scenarium 2: Realisering af 5 pct. og 95 pct. målsætning (5, pct./95, pct.) Scenarium 3: Mere ambitiøs målsætning for videregående udd. (55, pct./95, pct.) Scenarium 4: Endnu mere ambitiøs målsætning for videregående udd. (6, pct./95, pct.) I tabel 2 er vist uddannelsesprofilen for de 5 fremskrivninger opdelt på hoveduddannelsesgrupperne. Med hensyn til underopdelingen på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser er det beregningsteknisk antaget, at de respektive andele opskaleres med samme faktor. Tilsvarende antages andelen, der afslutter en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse (som højeste fuldførte uddannelsesniveau), ligeledes at blive opskaleret med samme faktor i forhold til målsætningerne/specifikationerne af de 4 alternative fremskrivninger 2. 1 I parentes er angivet andelen af en ungdomsårgang, der opnår henholdsvis en videregående uddannelse og mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afslutningen af grundskolen. 2 De unges fremtidige studievalg og rammerne herfor er selvsagt ikke kendt. I fremskrivningen er det derfor beregningsteknisk antaget, at stigningen i andelen med en videregående uddannelse sker ligeligt på de enkelte uddannelsesgrupper. Ændringer i de studerendes studieadfærd, eller hvorvidt der stilles flere studiepladser til rådighed på alle former for videregående uddannelser vil naturligvis påvirke udbuddet af arbejdskraft indenfor de forskellige uddannelsesgrupper. For eksempel har der siden 199 været en tendens til at (relativt) flere unge tager en lang videregående uddannelse. 3

4 Tabel 2 Specifikation af uddannelsesfremskrivninger Grundforløb Scenarium 1 Scenarium 2 Scenarium 3 Scenarium 4 Uddannelsesprofil 29 Realisering af 5 pct. mål Realisering af 5 og 95 pct. mål 55 pct. med videregående uddannelse 6 pct. med videregående uddannelse Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt Mindst ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Ungdomsuddannelse Anm.: Med hensyn til målsætningen på ungdomsuddannelsesområdet er det i fremskrivningerne sikret, at 95 pct. af en ungdomsårgang (mindst) skal opnå en ungdomsuddannelse. I praksis indebærer det, at lidt færre end 95 pct. vil tage en ungdomsuddannelse, idet en mindre del af de personer, der afslutter en videregående uddannelse, ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Kilde: AE og Undervisningsministeriet. Grundforløbet I figur 1 er vist udviklingen i antallet af personer under 7 år med en videregående uddannelse i grundforløbet, hvor den nuværende uddannelsesindsats fastholdes. Som det fremgår, vil der med den nuværende uddannelsesindsats ske en stigning i antal personer med en videregående uddannelse på næsten 6. personer i løbet af de næste 5 år (fra personer i 21 til personer i 26). Denne stigning afspejler først og fremmest, at uddannelsesniveauet stiger i takt med, at nye årgange med et forholdsvis højt uddannelsesniveau gradvist afløser ældre årgange, der har et lavere uddannelsesniveau. Dertil kommer, at der ifølge befolkningsprognosen i den pågældende periode, vil ske en stigning i antallet af årige på 13. personer, hvilket ligeledes trækker i retning af en (antalsmæssig) stigning i antal personer med en videregående uddannelse. På trods af denne stigning i antal personer med en videregående uddannelse er der som nævnt tidligere udsigt til mangel på uddannet arbejdskraft, fordi virksomhedernes efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft stiger endnu mere frem mod 22. Og i årtierne herefter vil efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft med stor sikkerhed fortsætte med at stige. 4

5 Figur 1a Personer med en videregående udd. Figur 1b Uddannelsesfordeling i grundforløbet personer År Anm.: Personer under 7 år er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik personer Ufaglært Faglært Gymnasium Videregående Anm.: Personer under 7 år er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Denne udvikling indebærer, at andelen af årige med en videregående uddannelse stiger fra knap 26 pct. i 21 til 39 pct. i 26. Modstykket til denne stigning er, at andelen uden (mindst) en ungdomsuddannelse falder fra 34 pct. til 23 pct. i perioden. Det fremgår af figur 1b. Det bemærkes, at stabiliseringen af uddannelsesfordelingen på lang sigt ikke svarer til uddannelsesprofilen i grundforløbet. Det skyldes, at der i figuren er set på uddannelsesfordeling blandt alle årige, mens uddannelsesprofilen afspejler uddannelsesfordelingen for en ungdomsgeneration 25 år efter afslutningen af grundskolen dvs. for omkring 4-årige og ældre. Personer under 4 har således et lavere uddannelsesniveau, end uddannelsesprofilen angiver. Alternative scenarier Som nævnt ovenfor stiger antallet med en videregående uddannelse med næsten 6. personer i løbet af de næste 5 år, hvis den nuværende uddannelsesindsats fastholdes. En realisering af 5 pct.- målsætningen på de videregående uddannelser vil kun bidrage til en yderligere stigning på i løbet af de næste 5 årtier. Det forholdsvis begrænsede bidrag afspejler, at uddannelsesmålsætningen på de videregående uddannelser næsten er realiseret ifølge Undervisningsministeriets uddannelsesprofil fra 29, jf. figur 2. Derimod vil en mere ambitiøs uddannelsesmålsætning for de videregående uddannelser (på fx 55 pct. eller 6 pct.) kunne bidrage væsentligt til en yderligere styrkelse af befolkningens og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau på længere sigt. Som det fremgår at figur 2, øges antallet af personer (under 69 år) med en videregående uddannelse med omkring 18. personer ved at løfte uddannelsesmålsætningen fra fx 5 til 55 pct. og med yderligere 19. personer ved et løft i uddannelsesmålet fra 55 pct. til 6 pct. Men der er en meget lang indfasningstid på omkring 55 år, før ændringer i de unges uddannelsesadfærd slår fuldt ud igennem på befolkningens (15-69-åriges) uddannelsesfordeling. Det bemærkes, at det i de alternative fremskrivninger er antaget, at den ændrede studieadfærd kun omfatter de generationer, der forlader folkeskolen efter 212, jf. bilag 1. 5

6 Figur 2 Antal personer med en videregående uddannelse personer personer År Grundforløb 5 pct. med videregående udd. 55 pct. med videregående udd. 6 pct. med videregående udd. Anm: Følgende scenarier er vist i figuren: grundforløb samt scenarium 1,3 og 4. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Endvidere vil en mere ambitiøs uddannelsesmålsætning indebærer, at en del af de grupper af unge der i dag ikke får en videregående uddannelse, fremover skal opnå en videregående uddannelse. Der vil derfor bl.a. være behov for en særlig opmærksomhed på undervisningens tilrettelæggelse og på at begrænse frafaldet. Videregående uddannelse fordelt på alder Som beskrevet i bilag 1, er fremskrivningsmodellen opdelt på køn, alder, herkomst og uddannelse. Det er således fx muligt at belyse udviklingen i andelen med en videregående uddannelse opdelt på 1- årsintervaller, så den gradvise indfasning af uddannelsesløftet bliver synliggjort. I figur 3 er fx vist andelen i de enkelte aldersgrupper, der har en videregående uddannelse i forskellige år i grundforløbet (21, 23, 25 og 27). I udgangsåret 21 er det knap 4 pct. af de 3-årige, der har en videregående uddannelse, mens andelen blandt de årige er omkring 3 pct. I takt med, at den nuværende uddannelsesindsats indfases, øges andelen med en videregående uddannelse i alle aldersgrupper, og uddannelsesløftet er på langt sigt størst blandt de ældste aldersgrupper (slutningen af 6 erne). Som det fremgår, stabiliseres andelen med en videregående uddannelse på knap 5 pct. for personer over 4 år på langt sig - hvilket netop svarer til den seneste uddannelsesprofil fra UNI-C fra 29. 6

7 Figur 3 Andel af befolkningen med videregående uddannelse i grundfremskrivning, fordelt på alder Alder Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Tilsvarende viser figur 4 andelen med en videregående uddannelse i de enkelte aldersgrupper i den alternative fremskrivning, hvor 6 pct. af en ungdomsårgang antages at afslutte en videregående uddannelse (scenarium 4). Som det fremgår, er der et markant spring i aldersprofilen for 23 ved 33/34-års alderen og et tilsvarende spring i aldersprofilen for 25 ved 53/54-års alderen. Disse spring afspejler, at det som nævnt er antaget, at uddannelsesløftet kun omfatter kommende genererationer, der afslutter folkeskolen. 7

8 Figur 4 Andel af befolkningen med videregående uddannelse fordelt på alder i fremskrivning hvor 6 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse Alder Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Som nævnt indledningsvis, er der lavet 5 fremskrivninger én grundfremskrivning og 4 alternative fremskrivninger med gradvist mere ambitiøse uddannelsesmål. I figur 5 er vist stigningen i antal personer med en videregående uddannelse (under 7 år) i de alternative fremskrivninger i forhold til grundforløbet. Som det fremgår, vil en realisering af 5 pct.-målsætningen kun øge antal personer med en videregående uddannelse med knap 2. personer på langt sigt i forhold til en situation med fastholdt uddannelsesadfærd (grundforløbet). Som det fremgår af figur 5, påvirkes antallet af personer med en videregående uddannelse først fra 218 og frem ved de alternative uddannelsesfremskrivninger. Det skyldes, at den ændrede studieadfærd kun antages at gælde for nye årgange, der forlader folkeskolen og således ikke løfter uddannelsesniveauet for de årgange, der i 211 har forladt folkeskolen. Da der typisk går mindst 6-7 år efter afslutningen af folkeskolen, før en videregående uddannelse afsluttes, viser effekten af et højere uddannelsesniveau sig først omkring 218 og årene derefter. I fremskrivningen hvor 55 pct. af en ungdomsårgang antages at afslutte en videregående uddannelse, vil der på langt sigt dvs. i 21 være omkring 2. flere personer under 7 år med en videregående uddannelse i forhold til grundfremskrivningen. Hæves uddannelsesandelen yderligere til 6 pct. vil der i år 21 være knap 4. flere personer under 7 år med en videregående uddannelse i forhold til grundforløbet, hvor den nuværende uddannelsesindsats er fastholdt. 8

9 Figur 5 Ændring i antal personer med en videregående uddannelse ved alternative uddannelsesfremskrivninger i forhold til grundforløbet. personer personer År 5 pct. med videregående udd. 55 pct. med videregående udd. 6 pct. med videregående udd. Anm: Figuren viser (mer)stigningen i antal personer med en videregående uddannelse i forhold til grundforløbet, hvor uddannelsesindsatsen er fastholdt på det nuværende niveau fremadrettet. De tre scenarier svarer til henholdsvis scenarium 1, 3 og 4 som er specificeret i tabel 2. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik Fremskrivninger hvor 55 pct. af en ungdomsårgang opnår en videregående uddannelse - alternative antagelser om sammensætning på KVU, MVU og LVU I fremskrivningerne ovenfor er det som nævnt beregningsteknisk antaget, at stigningen i andelen med en videregående uddannelse sker med samme faktor på de tre hovedretninger (kort-, mellemlang- og lang videregående uddannelse). I dette afsnit belyses konsekvenserne for antal personer med en kort-, mellemlang- eller lang videregående ved to alternative scenarier for sammensætningen på de tre hovedretninger. I begge scenarier er det 55 pct. der antages at afslutte en videregående uddannelse, men sammensætningen på KVU, MVU og LVU fastlægges nu ikke ved at opskalere de enkelte uddannelsesandele med samme faktor. De alternative uddannelsesfordelinger er baseret på udviklingstendenserne i de seneste knap 2 år. Konkret er de alternative uddannelsesprofiler fastlagt på baggrund af følgende trendmæssige fremskrivninger: Scenarium 3A: Hvor udviklingen i sammensætningen på KVU, MVU og LVU fra forlænges i 1 år. Scenarium 3B: Hvor udviklingen i sammensætningen på KVU, MVU og LVU fra forlænges i 1 år. Det er uddannelsessammensætningen ved en trendmæssig fremskrivning i 1 år der danner grundlag for fastlæggelsen af de uddannelsesprofiler der anvendes i de to alternative scenarier. I tabel 3 er uddannelsesprofilerne for disse scenarier vist. Som det fremgår, indebærer begge de to alternative scenarier, at andelen der afslutter en lang videregående uddannelse er højere end i scenarie 3 hvor der er anvendt samme faktor til opskalering af andelene. Derimod er andelen med korte- eller mellemlange videregående uddannelser lavere end scenarium 3. Det afspejler, at der navnlig i de seneste 1 år har været en markant forskydning i de unges uddannelsesvalg i retning af de lange videregående uddannelser. 9

10 Tabel 3 Specifikation af uddannelsesfremskrivninger med 55 pct. med videregående uddannelse Grund skole Gymnasial Erhvervs faglig KVU MVU LVU I alt Scenarium 3: 3 Opskalering med samme faktor Scenarium 3A: Forlængelse af trend Scenarium 3B: Forlængelse af trend Anm: Se tabel 2. Kilde: AE og FTF på baggrund UNI-C Da de to alternative fremskrivninger (scenarium 3A og 3B) begge indebærer at 55 pct. af en ungdomsårgang afslutter en videregående uddannelse har begge disse fremskrivninger samme udvikling i antal personer med en videregående uddannelse som scenarie 3. Men sammensætningen på kort-, mellemlang og lang videregående uddannelse er ikke den samme. I figur 6a er vist udviklingen i antal personer med en kort videregående uddannelse (under 7 år) i grundforløbet (med uændret studieadfærd) og i de tre scenarier fra tabel 3, hvor 55 pct. af en ungdomsårgang opnår en videregående uddannelse. Som det fremgår, vil antallet af personer med en kort videregående uddannelse være omtrent 2. på lang sigt hvis den nuværende studieadfærd fortsætter fremadrettet (grundforløb). Det svarer nogenlunde til niveauet i dag. Hvis andelen af en ungdomsårgang der afslutter en kort videregående uddannelse fortsætter den nedadgående tendensen fra de foregående knap 1 år, vil antallet med en kort videregående uddannelse på langt sigt være omtrent 1. personer dvs. ca. halvdelen af niveauet i dag. Tilsvarende viser figur 6b udviklingen i antal personer med en mellemlang videregående uddannelse i de samme scenarier. Som det fremgår, vil antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse gradvist stige i alle de fire scenarier men stigningen er størst i den fremskrivning hvor uddannelsesandelene på KVU, MVU og LVU løftes med samme faktor til 55 pct. i alt fra niveauet i dag. At en fortsættelse af den historiske forskydning mellem de tre uddannelsesgrupper har stor betydning for (sammensætningen af) udbuddet af personer med videregående uddannelse, illustreres af, at udbuddet af personer med KVU er lavere i både scenarium 3A og 3B end med den nuværende uddannelsesadfærd, på trods af, at der samlet set er 55 pct., der får en videregående uddannelse i de to scenarier. Det samme gør sig gældende for personer med MVU i scenarium 3B. Den historiske bevægelse mod LVU mere end opvejer altså det samlede uddannelsesløft for de to grupper i disse scenarier. 1

11 Figur 6a. Antal personer med korte videregående uddannelser (KVU) Figur 6b. Antal personer med mellemlange videregående uddannelser (MVU) personer Anm.: Scenarier beskrevet i tabel 3. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. personer Grundforløb Scenarium 3 Scenarium 3A Scenarium 3B personer Grundforløb Scenarium 3 Scenarium 3A Scenarium 3B Anm.: Scenarier beskrevet i tabel 3. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. personer Med hensyn til udviklingen i antal personer med en lang videregående uddannelser viser figur 7, at der i alle fire scenarier vil ske en markant stigning fremadrettet. Stigningen i grundforløbet afspejler bl.a., at der i de seneste 1-2 år er sket en kraftig stigning i andelen af en ungdomsårgang der opnår en lang videregående uddannelse. Forlænges tendenserne fra 2-29 til en stigende andel akademikere i yderligere 1 år vil antallet af akademikere på langt sig komme op på omkring 1 mio. personer. Det fremgår af figur 7. Figur 7 Antal personer med lange videregående uddannelser (LVU) personer personer Grundforløb Scenarium 3 Scenarium 3A Scenarium 3B Anm.: Scenarier beskrevet i tabel 3. Kilde: AE på baggrund af Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at som i de øvrige fremskrivninger er det antaget, at det kun er kommende generationer af 15-årige der afslutter grundskolen fra 212 og frem, som ændrer studieadfærd i henhold til uddannelsesprofilerne i tabel 3. Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning ved alternative uddannelsesmål. På baggrund af de aktuelle erhvervsfrekvenser for de forskellige uddannelsesgrupper kan der gives et groft skøn over, hvor meget arbejdsudbuddet blandt personer med videregående uddannelser stiger 11

12 fremadrettet ved alternative uddannelsesmålsætninger. Som det fremgår af figur 8, er personer med videregående uddannelser den (hoved)uddannelsesgruppe, der har den højeste erhvervsdeltagelse bortset fra i 2 erne, hvor mange fortsat er studerende (fx bachelorer). Figur 8 Erhvervsfrekvenser fordelt på uddannelse og alder, Alder Ufaglært Faglært Videregående Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistik Ses hele aldersgruppen under 65 år under ét, er erhvervsfrekvensen omkring 88 pct. for personer med en videregående uddannelse. Hvis det groft antages, at erhvervsfrekvensen på længere sigt vil være den samme for personer med en videregående uddannelse under 7 år, vil det ovennævnte løft på omkring 18. personer med en videregående uddannelse (pr. 5 pct.point løft i uddannelsesmålet) indebære en stigning i arbejdsstyrken på omkring 16. personer. Det svarer nogenlunde til den beregnede ubalance for de videregående uddannelser på arbejdsmarkedet i 22 som omtalt indledningsvis. Det er imidlertid afgørende at bemærke, at der går over 5 år, inden effekten af et højere uddannelsesniveau for de unge viser sig fuldt ud i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. På dette tidspunkt vil efterspørgslen efter personer med videregående uddannelse med stor sikkerhed være steget yderligere i forhold til efterspørgslen i 22. En målsætning om, at 55 pct. af en ungdomsårgang skal få en videregående uddannelse, vil altså på langt sigt føre til et løft i udbuddet af videregående uddannet arbejdskraft, der svarer nogenlunde til manglen på videregående uddannet arbejdskraft i 22. Antallet af uddannelsespladser, uddannelsernes tiltrækningskraft og de unges søgemønster har imidlertid afgørende betydning for hvordan det ekstra udbud fordeler sig på personer med KVU, MVU og LVU. Hvis tendensen til en fortsat faldende andel med korte og mellemlange videregående uddannelser fortsætter, vil de ubalancer der fremadrettet tegner sig for disse uddannelsesgrupper formentlig blive endnu større end AEs ubalancefremskrivning viser. Det har derfor stor betydning hvordan en mere ambitiøs uddannelsesmålsætning implementeres. Ønsker man, at et løft af udbuddet af videregående uddannet arbejdskraft skal svare til arbejdsmarkedets behov, er der brug for et bredt fokus på hele det videregående uddannelsesområde. 12

13 Bilag 1 Nærmere om AEs uddannelsesmodel Boks 1. Nærmere om AE s uddannelsesmodel AE s s uddannelsesmodel - grundforløb AE har udviklet en detaljeret model til fremskrivning af befolkningens fremtidige uddannelsesniveau under den grundantagelse, at uddannelsesindsatsen i fremtiden fastholdes på niveauet i dag. Mere præcist antages det, at overgangssandsynlighederne i uddannelsessystemet fastholdes på niveauet for de seneste to historiske år (overgangene fra 27 til 28 (oktober) og overgangene fra 28 til 29 (oktober)). For givet køn, alder og herkomst er overgangssandsynlighederne defineret ud fra kombinationen af den højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse samt tilbagelagt studietid på den igangværende uddannelse. Det indebærer f.eks., at hvis en 2-årig mand af dansk oprindelse med en afsluttet ungdomsuddannelse i dag har 5 procent chance for at starte på en lang videregående uddannelse inden for samfundsvidenskaberne, så antages alle fremtidige 2-årige mænd af dansk oprindelse at have samme tilbøjelighed til at starte på en lang samfundsvidenskabelig uddannelse. Denne model indebærer, at befolkningens uddannelsesfordeling på langt sigt nærmer sig en konstant fordeling, svarende til det uddannelsesniveau en ungdomsgeneration i dag vil opnå, hvis generationen har samme adfærd i uddannelsessystemet som ældre personer i dag. Undervisningsministeriet beregner efter nogenlunde samme principper en såkaldt uddannelsesprofil, der netop belyser det langsigtede uddannelsesniveau, en ungdomsgeneration vil få ved uændret adfærd. For at sikre, at AE s model giver samme uddannelsesprofil som Undervisningsministeriet, foretages en kalibrering/skalering af overgangssandsynligheder. I forbindelse med kalibreringen tages udgangspunkt i det langsigtede uddannelsesniveau for de nuværende 15-årige og deres køns- og herkomstsammensætning. Undervisningsministeriet har den 2. november 21 offentliggjort de omtalte profiltal for året 29, og det er denne uddannelsesprofil, der er kalibreret til. Uddannelsesgrupperingen er opdelt i følgende 6 hoveduddannelsesgrupper: 1. Ufaglært 2. Gymnasial uddannelse 3. Faglært 4. Kort videregående uddannelse (KVU) 5. Mellemlang videregående uddannelse (inkl. bachelorer), (MVU) 6. Lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.ere), (LVU) Uddannelsesgrupperne faglærte, KVU, MVU og LVU er derudover underopdelt yderligere. Fremskrivningen baseres på den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik (maj 211) opdelt på køn, alder og herkomst. Med uddannelsesmodellen suppleres befolkningsfremskrivningen med uddannelsesdimensionen, således at fremskrivningen medtager alle kombinationer af køn, alder (1-års aldersintervaller), herkomst og uddannelse. Alternative fremskrivninger De alternative uddannelsesfremskrivninger er lavet efter samme principper som grundforløbet nemlig hvor såvel tilgangsog afgangsfrekvenser skaleres proportionalt for at ramme den ønskede uddannelsessammensætning for nye årgang. De alternative fremskrivninger er lavet, så det kun er nye årgange, der forlader folkeskolen, som er underlagt den alternative uddannelsesadfærd, mens ældre årgange ikke antages at ændre uddannelsesadfærd og dermed følger udviklingen i grundforløbet. Konkret er det antaget, at den alternative uddannelsesadfærd kun gælder for årgange født efter Denne antagelse indebærer, at antallet af personer med en videregående uddannelse først løftes fra omkring 218 ved en de alternative målsætninger i forhold til grundforløbet. Denne forsinkelse skyldes, at der som udgangspunkt går mindst 6-7 år efter afslutningen af folkeskolen, til en videregående uddannelse kan nå at være afsluttet. 13

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

Danmark kommer til at mangle faglærte

Danmark kommer til at mangle faglærte Danmark kommer til at mangle faglærte Tema: Ubalancer på arbejdsmarkedet Danmark kommer til at mangle faglærte Ubalancer på arbejdsmarkedet Ubalancer på arbejdsmarkedet Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere