Danmark-Nepal: Landepolitikpapir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark-Nepal: Landepolitikpapir"

Transkript

1 Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 130 Offentligt Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Fremme af fred, demokrati og udvikling [Uofficiel oversættelse] Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 1

2 Resume Landepolitikpapiret for tager udgangspunk i post-konflikt konteksten i Nepal. Det overordnede mål for Danmarks partnerskab med Nepal er tostrenget: 1) At bidrage til, at konsolidere freden og styrke respekten for menneskerettighederne og uddybe demokratiet, 2) At bidrage til at reducere fattigdommen. Målene vil blive nået ved at opfylde konkrete målsætninger indenfor to strategiske fokusområder: a) Fredsopbygning, menneskerettighederne og demokrati, fx gennem støtte til relevante Peace Trust Funds, relevante nationale aktører, der arbejder for fremme og styrkelse af menneskerettigheder, samt til lokale myndigheder og demokratiske institutioner etc., og c) Grøn og inklusiv økonomisk vækst, fx gennem støtte til udvikling af værdikæder, infrastruktur, og forbedring af adgangen til vedvarende energi i landdistrikterne etc. Kort over Nepal Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 2

3 Indhold Resume 2 Kort over Nepal 2 Indledning 4 1. del. Udfordringer, muligheder, og risici i Nepal 4 2. del. Danmarks landepolitik i Nepal 8 Retningslinjer for Danmarks engagement i Nepal 9 3. del. Strategiske fokusområder - resultater og indikatorer 10 Fredsopbygning, menneskerettigheder og demokrati 10 Fattigdomsbekæmpelse gennem grøn og inklusiv økonomisk vækst 14 Samarbejde og multilaterale spørgsmål 17 ANNEX 1: Oversigt over Danmarks udviklingssamarbejde med Nepal 18 ANNEX 2: Økonomiske og social nøgletal 21 ANNEX 3. Fremskridt i Nepal i forhold til at nå 2015-målene 23 ANNEX 4: Andre udviklingspartneres engagement i Nepal 25 Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 3

4 Indledning Nepal er et af de fattigste lande i verden og kæmper med arven efter den ti år lange væbnede konflikt, der sluttede i Den nuværende post-konflikt fase er et historisk øjeblik for omstilling og forandring. De største udfordringer for Nepal er at opretholde freden og samtidig opbygge statens legitimitet, forankre demokratiet, sikre grundlæggende rettigheder for marginaliserede grupper, komme ud af fattigdommen og skabe inklusiv vækst. Den politiske situation har været og vil fortsat være en udfordring i de kommende år, men politiske milepæle er også blevet opnået, og en socio-økonomisk udvikling har fundet sted siden slutningen af den væbnede konflikt. Danmark har været en vigtig partner i denne udvikling, og har siden 1989 bidraget til at reducere fattigdommen og styrke demokratisk regeringsførelse og fredsopbygning gennem støtte til menneskerettigheder og god regeringsførelse, vedvarende energi, uddannelse og implementering af fredsaftalen. Nogle af de opnåede resultater er for eksempel adgang til vedvarende energi for omkring 5 millioner fattige nepaleser i fjerntliggende områder, uddannelsesstipendier til marginaliserede grupper som piger og dalitter med henblik på at flere indskrives i skole, øget respekt for menneskerettighederne som følge af en stærk fortalervirksomhed fra vores partnere i civilsamfundet, rehabilitering og integration af tidligere maoistiske soldater, og styrkede lokale landsbyudvalg, der forpligter sig til at sikre ansvarlighed i lokalmiljøerne. Det fortsatte danske engagement tager sit udgangspunkt i de opnåede resultater og behovet for og relevansen af fremtidig støtte. Formålet med dette politikpapir er at beskrive den strategiske ramme for Danmarks engagement i Nepal fra 2013 til Den overordnede vision er at støtte det nepalesiske folk i deres ret til et bedre liv karakteriseret ved fred, stabilitet, demokrati, sociale og økonomiske fremskridt og respekt for menneskerettighederne. Det danske engagement i Nepal falder godt ind under den generelt høje vægtning af Asien i Danmarks udenrigspolitik. Traditionelt har fokus i det danske udviklingsengagement i Asien været på Sydasien, suppleret hvor det er muligt med fremme af økonomisk samarbejde og handel. Politikpapiret er opdelt i tre hovedafsnit: 1. del indeholder en analyse af udfordringer, muligheder og risici i de kommende år i Nepal. 2. del tegner rammerne for engagementet i Nepal - herunder målsætninger, instrumenter, strategiske fokusområder, og principper for partnerskabet. 3. del skitserer planlagte aktiviteter og de forventede resultater af Danmarks engagement i Nepal. Bilagene indeholder oversigter over: (1) Danmarks udviklingssamarbejde i Nepal, (2) centrale økonomiske og sociale data, (3) fremskridt i Nepal i forhold til at nå målene, og (4) andre udviklingspartneres engagement i Nepal. 1. del. Udfordringer, muligheder, og risici i Nepal Den ti år lange væbnede konflikt i Nepal, som krævede liv og fordrev tusinder af mennesker, sluttede med fredsaftalen (Comprehensive Peace Accord) i november På politisk niveau er skiftet fra autoritært styre til demokrati, afslutningen af den væbnet konflikt, Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 4

5 og valget af en forfatningsgivende forsamling i 2008 udtryk for vigtige resultater. Ligeledes har aftalen fra 2011 om de tidligere Maiostsoldater, der har forladt eller vil forlade deres militærlejre for at indlede et civilt liv eller en karriere i hæren, været et betydeligt fremskridt i retning af en bæredygtig fred. Uenighed mellem de politiske partier og internt i de enkelte partier har ført til flere perioder med politisk ustabilitet og dødvande, og en ny demokratisk og inklusiv forfatning er endnu ikke blevet vedtaget. Især spørgsmålet om en eventuel føderal struktur er udestående. Der er imidlertid opnået kompromiser i forhold til mange elementer, som kan inkluderes i den nye forfatning, herunder aftaler om lige adgang for kvinder og dalitter. Adressering af de grundlæggende årsager til konflikten, hvoraf de fleste fortsat eksisterer i form af kronisk fattigdom, udbredt eksklusion og straffrihed for overtrædelse af menneskerettighederne, er en forudsætning for at opretholde fred og udvikling. Mange af disse grundlæggende årsager, herunder retsforfølgelse for overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med konflikten, jordreformer, afskaffelse af diskrimination, og reetablering af ansvarlige lokale myndigheder, nævnes som generelle forpligtelser i fredsaftalen og følges op i regeringens udviklingsplaner, men forpligtelserne er endnu ikke fuldt ud implementeret. Hvis disse udfordringer ikke adresseres i tilstrækkelig grad gennem langsigtede strukturelle reformer, herunder en ny forfatning, vil det efterlade Nepal i en meget ustabil situation. Antallet af menneskerettighedskrænkelser er faldet efter afslutningen på den væbnede konflikt, men de institutioner, som skal beskytte menneskerettigheder og retsstatsprincipper mangler fortsat kapacitet. Vold og trusler fortsætter, og menneskerettighedsforkæmpere og journalister står over for alvorlige risici og begrænsninger. En straffrihedskultur er udbredt, og der er et behov for stærkere statsinstitutioner, styrkelse af retsvæsenets uafhængighed, øget ansvarlighed inden for retsvæsenet og retlige instanser, samt en mere effektiv retshåndhævelse. Den svage retsstat udfordrer stabiliteten, svækker yderligere statens legitimitet, og begrænser mulighederne for at opnå fordelene ved fred. I forhold til Transitional Justice 1 efter konflikten har regeringen tilbudt erstatning og anden støtte til en række ofre og familier til personer, der blev dræbt eller forsvandt under konflikten. Imidlertid er en række personer, der er ansvarlige for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne eller forbrydelser under eller efter konflikten, ikke blevet holdt ansvarlige. Det langsomme tempo ift. forbedringer af menneskerettighederne understreger vigtigheden af fortsat national og international støtte. I Nepal er spørgsmålet om forankring af demokratiet tæt knyttet til inklusion. Nepal er et socialt og kulturelt mangfoldigt land med en lang tradition for eksklusion og marginalisering på grund af et meget hierarkisk kastesystem, som især påvirker etniske grupper og kvinder. Marginaliserede grupper er blevet frataget deres grundlæggende ret til at 1 Transitional Justice refererer til det sæt af retslige og ikke-retslige foranstaltninger, der er gennemført af forskellige lande for at rette op på arven efter massive krænkelser af menneskerettighederne. Disse foranstaltninger omfatter retsforfølgelse, sandhedskommissioner, erstatningsprogrammer, og forskellige former for institutionelle reformer. Kilde: International Center for Transitional Justice. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 5

6 deltage i og påvirke sociale, politiske og økonomiske forandringer. En hovedudfordring i de kommende år vil være gennemførelsen af strukturelle reformer og forandringer, som forventes at indgå i den nye forfatning, herunder f.eks. et nyt føderalt system, og respekt for oprindelige folk og traditionelt ekskluderede gruppers rettigheder. Spørgsmålet om føderalisme har givet næring til identitetspolitik (kaste, etnicitet, køn og region) med risiko for en yderligere opsplitning af det nepalesiske samfund. For at undgå samfundsmæssige polarisering skal dette løses gennem dialog. Andre kritiske begrænsninger for en mere inkluderende udviklingsproces omfatter manglende beskæftigelse og andre økonomiske muligheder såsom adgang til infrastruktur og produktionsmidler. Der har ikke været afholdt lokalvalg siden 2002, hvilket har svækket de mekanismer, som skal sikre de lokale myndigheders ansvarlighed og mindske sårbarheden over for korruption. Manglen på lokalt demokrati, lav kapacitet hos de lokale myndigheder og dårlig levering af services, bidrager til den skrøbelige situation i landet. Nogle positive ændringer er sket i forhold til formulering af love og politikker relateret til kvinder og børn, herunder retten til statsborgerskab og stemmeret til kvinder. Men Nepal har stadig behov for markant at forbedre håndhævelsen af lovgivning, især i forbindelse med kønsbestemt vold og seksuelle og reproduktive rettigheder, samt alle former for menneskehandel, herunder tvangsarbejde, tvunget børnearbejde, ulovlig rekruttering af arbejdskraft med henblik på tvangsarbejde, og trafficking til sexhandel. Socioøkonomiske udfordringer Fattigdom: Nepals Human Development Index rangerer nr. 157 af de 187 fattigste lande i verden. Ca. 25 procent af befolkningen levede i 2011 under fattigdomsgrænsen mod 31 procent i 2009, og 42 procent i Fattigdomsraten er langt lavere i byerne (15,5 procent), end på landet (27,4 procent). Arbejdsløshed: Arbejdsløsheden er høj, ca. 45 procent, og stigende. Landbrug: To tredjedele af befolkningen er afhængig af landbruget for beskæftigelse og levebrød. Landbruget bidrager med mere end en tredjedel af BNP. Landbruget spiller en afgørende rolle for bekæmpelsen af fattigdom. Økonomisk vækst: 3,9 procent i Udenlandske investeringer (FGI): Lav, gennemsnitligt kun 0,5 procent af BNP. På uddannelsesområdet er indskrivningsprocenten i grundskolen steget imponerende fra 81 procent i 2002 til 94,5 procent i 2010, men fastholdelse er fortsat en stor udfordring, især for piger. Kun 24 procent af de nepalesiske børn optages på uddannelser som gymnasiet eller tilsvarende, og endnu færre fuldfører. Nepals vigtigste socio-økonomiske udfordringer er forbundet med høj fattigdom og arbejdsløshed, samt beskeden vækst og lave investeringer på trods af landets geografiske placering mellem to af de hurtigst voksende økonomier i verden - Indien og Kina. I løbet af de seneste syv år er andelen af fattige halveret, og uligheden er reduceret, hvilket ser ud til at være forbundet med den kraftige stigning i antallet af nepalesere beskæftiget i udlandet og tilstrømning af remitter. Det anslås, at op mod fem millioner nepalesere ud af en samlet befolkning på ca. 30 mio. arbejder i udlandet, primært i Golfstaterne, Indien og Malaysia. Mere end halvdelen af de nepalesiske husholdninger modtager remitter fra slægtninge i udlandet. Billig arbejdskraft er Nepals største eksportvare, og de penge nepalesiske arbejdere sender hjem svarer til næsten 25 procent af bruttonationalproduktet (kun overgået af landbrug). Imidlertid Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 6

7 bruges kun 2,9 procent af de samlede remitter til investering, hvorfor de kun i begrænset omfang via indkomstskabelse og beskæftigelse bidrager til yderligere økonomisk vækst. Den politiske ustabilitet er en af de vigtigste begrænsende faktorer for økonomisk udvikling og investeringer. Samtidig har fokus på den langvarige politiske transition overskygget den nepalesiske regerings fokus på økonomiske spørgsmål. Som resultat heraf har utilstrækkelig opmærksomhed været rettet mod spørgsmål om reformer, der kan forbedre investeringsklimaet, stimulere væksten og skabe flere jobs i den private sektor. Udover politisk stabilitet er der behov for en effektiv offentlig sektor, en funktionel banksektor, en gunstig lovgivning og juridiske rammer, samt den nødvendige infrastruktur, stabil energiforsyning og en veluddannet arbejdsstyrke. Disse forudsætninger er stadig ikke eksisterende eller helt på plads i Nepal. Ifølge World Economic Forum (2011/12) er Nepal det mindst konkurrencedygtige land blandt de sydasiatiske lande. Men Nepal har et betydeligt udviklingspotentiale på grund af sin store og relativt billig arbejdskraft, råvarer, nem adgang til de indiske og kinesiske markeder, og et stort potentiale for turisme. Da landbruget er en afgørende del af inklusiv vækst, vil en forøgelse af produktiviteten i denne sektor ligeledes være af afgørende betydning for levevilkårene i landdistrikterne. Socio-økonomiske strukturelle barrierer forhindrer en stor del af befolkningen i at være en del af udviklingen og drage fordel af den økonomiske vækst. Især den høje arbejdsløshed blandt unge er en central udfordring, og hænger tæt sammen med den høje grad af migration. Mangel på økonomiske muligheder i områder med høj befolkningstæthed, såsom lavlandet (Tarai), risikerer også at give næring til fx kriminelle aktiviteter. Også af den grund er jobs en desperat nødvendighed for at nå langsigtet stabilitet og varig fred. Utilstrækkelig adgang til energi er den mest alvorlige infrastrukturelle flaskehals for Nepals vækst. Samtidig har Nepal en af de største uudnyttede vandkraftressourcer i verden, som også er af geostrategisk interesse for Indien og Kina. Øget adgang til elektricitet på en rettidig og omkostningseffektiv måde er en af de mest markante udviklingsudfordringer for Nepal i dag. Det vil have en direkte effekt på menneskers levevilkår og muligheder for at engagere sig i små virksomheder og andre aktiviteter. Et utilstrækkelige vejnet er en anden stor udfordring for Nepals udviklingsindsats. Omfanget af veje pr. kvadratkilometer land (såkaldt road density ) er et af de laveste i Sydasien. Kvaliteten af vejnettet og vedligeholdelse er også dårlig - 60 procent af vejnettet, herunder de fleste veje på landet, er ikke farbare i al slags vejr. Forbedring af vejforbindelser og en reduktion af transaktionsomkostningerne er også nødvendigt for at forbedre produktiviteten i økonomien i landdistrikterne. Udbredt systemisk korruption er en alvorlig hindring for udviklingen. Nepals offentlige sektor er præget af korruption, som menes at finde sted på alle niveauer og i alle offentlige institutioner, herunder politi og domstole. I 2011 rangerede Nepal som nummer 154 ud af 182 lande på Transparency Internationals Corruption Perceptions Index. Svag offentlig økonomisk forvaltning og finansielle risici udgør alvorlige udfordringer for implementeringen af udviklingssamarbejdet. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 7

8 Fredsprocessen er drevet af parterne i Nepal, men regionale og internationale aktører spiller også en vigtig rolle. Nepal støder op til Indien og Kina, og indflydelsen fra disse to aktører er betydelig. De har begge en interesse i stabilitet i Nepal for at begrænse potentielle spændinger i deres egne lande, herunder i Tibet. Især Kina har en langsomt voksende strategisk tilstedeværelse, blandt andet ved hjælp af økonomiske midler. Det internationale samfund, herunder FN, EU, multilaterale banker og bilaterale partnere, er centrale aktører i forhold til at sikre gennemførelsen af fredsaftalen og den videre udvikling af Nepal. 2. del. Danmarks landepolitik i Nepal Den overordnede vision for Danmarks engagement i Nepal er at støtte det nepalesiske folk i deres ret til et bedre liv karakteriseret ved fred, stabilitet, demokrati, sociale og økonomiske fremskridt og respekt for menneskerettighederne. Baseret på dette har Danmark to strategiske målsætninger i forhold til sit engagement i Nepal: Bidrage til en konsolidering af freden gennem fremme af implementeringen af fredsaftalen, samt fremme af respekten for menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse gennem styrkelse af retsstaten, adgang til en retfærdig retsbehandling (access to justice). Bidrage til at reducere fattigdom gennem støtte til grøn og inklusiv økonomisk vækst med fokus på landbrug, landdistrikternes infrastruktur og vedvarende energi Målene er i vid udstrækning baseret på den nepalesiske regerings prioriteringer vedrørende fattigdomsbekæmpelse, støtte til menneskerettigheder, demokrati, fred og stabilitet og økonomisk udvikling, samt strategien for Danmarks udviklingssamarbejde "Retten til et bedre liv". Konsolidere freden og styrkelse af menneskerettigheder og god regeringsførelse To strategiske mål Fattogdomsbekæmpelse gennem støtte til grøn og inklusiv økonomisk vækst Samtidig afspejler de Danmarks komparative fordele på områder, hvor Danmark kan øge værdien af Nepals egne bestræbelser og supplere andre udviklingspartneres arbejde. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 8

9 Retningslinjer for Danmarks engagement i Nepal I overensstemmelse med de internationale aftaler om harmonisering og tilpasning, som blev bekræftet på højniveaumødet om bistandseffektivitet i Busan i 2011, er det en prioritet at sikre nepalesisk ejerskab og empowerment. For at sikre lokalt ejerskab vil Danmarks engagement lægge vægt på gennemsigtighed og ansvarlighed både gensidigt i partnerskabet mellem Nepal og Danmark, og i forhold til de, som modtager støtte som led i samarbejdet. Betingelserne for at yde generel budgetstøtte er ikke på plads på nuværende tidspunkt, men mulighederne herfor vil løbende blive undersøgt, og kapacitet opbygget med henblik på at muliggøre denne type samarbejde i fremtiden. Harmonisering af Danmarks engagement i Nepal med andre udviklingspartneres engagement, herunder bilaterale donorer, EU, FN, multilaterale banker og andre, er ligeledes en vigtig prioritet. Danmarks prioriteter koordineres nøje med EU, og Danmark vil fortsat deltage aktivt i udformningen af EU s politikker i forhold Nepal. Når det er muligt, vil Danmark arbejde for en koordineret EU-holdning med henblik på at maksimere indflydelse og resultaterne af EU s indsats i Nepal. Der er endnu ikke etableret en fælles EU programmering af udviklingsaktiviteter i Nepal, men Danmark vil aktivt arbejde for, at dette kan ske, så snart forholdene tillader det. Danmark vil konstant søge at forbedre sammenhængen og koordineringen mellem de forskellige politik- og aktivitetsområder. Danmark tager udgangspunkt i en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling. Menneskerettigheder er således en kerneværdi i vores partnerskaber, og principperne om ikkediskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed vil blive integreret i alle aspekter af vores politiske dialog og udviklingssamarbejde. Fokus vil være på de underliggende magtforhold og grundlæggende årsager til diskrimination og fattigdom, og aktiviteter rettet mod de fattigste vil blive prioriteret. Dette omfatter fokus på lige rettigheder og muligheder for alle, fordeling af ressourcer, styrkelse af kapacitet, og bæredygtig og inklusiv vækst. Danmark vil være engageret i både den politiske dialog på alle niveauer og en effektiv implementering af udviklingsprogrammerne, og vil arbejde med harmonisering af programmerne med nationale mål, planer og strukturer i Nepals udviklingsstrategi. Udviklingsprogrammerne er designet til at være fleksible og kan tilpasses den potentielt skiftende kontekst, udfordringer og risici i landet. De er afbalancerede i valg af partnere og modaliteter, og følsomme over for etnicitet og sociale skel. Danmark lægger vægt på at operere på en konflikt-sensitiv måde i Nepal, hvilket indebærer konkret vurdering og forståelse af den komplekse kontekst, processer og dynamikker i landet med henblik på at maksimere de positive resultater af vores engagement. Danmark har en målrettet strategi for at sikre, at køn og inklusion er en integreret del af alle udviklingsprogrammer og centrale emner i den politiske dialog med den nepalesiske regering og andre relevante partnere. Danmark vil endvidere i videst muligt omfang basere monitoreringsprocessen på de nationale monitoreringssystemer og de indikatorer, der er defineret for hvert udviklingsprogram. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 9

10 Danmark vil øge deltagelsen i de fælles performance reviews, og andre mulige aktiviteter for at styrke regeringens effektive styring af resultater. Der tages højde for den omfattende risiko for korruption i alle Danmarks udviklingsprogrammer, i den overordnede politiske dialog med den nepalesiske regering og gennem en særlig task force vedrørende offentlig økonomisk forvaltning. Danmark vil fortsat lægge stor vægt på en styrkelse af den nepalesiske regerings fokus på bekæmpelse af korruption med henblik på yderligere at bane vejen for en sund økonomisk vækst. Danmark er en vigtig fortaler for bekæmpelse af korruption på det politiske niveau og på programniveau. Danmark støtter offentlig finansiel forvaltning, indtægter og skatter mv. i koordination med andre udviklingspartnere. Danmark vil fortsat deltage i regelmæssige dialoger med regeringen inden for rammerne af programmer der gennemføres under Verdensbankens Multi Donor Trust Fund for Public Finance Management, der løber frem til Et særligt dansk fokus vil være en bedre offentlig finansiel forvaltning på decentralt niveau gennem lokal regeringsførelse og decentraliserings programmer. 3. del. Strategiske fokusområder - resultater og indikatorer Fredsopbygning, menneskerettigheder og demokrati De forskellige forandringer, som Nepal står over for, blandt andet konsolideringen af fred, udviklingen af demokratiet og et føderalt Nepal, indebærer alle store risici, men også muligheder for at styrke fredsprocessen og skabe større stabilitet i landet. Denne kontekst skaber det politiske og operationelle råderum for Danmark til at støtte mere inkluderende demokrati, bedre regeringsførelse og større respekt for menneskerettighederne. Aktioner, resultater og indikatorer Danmark vil arbejde for konsolidering af freden, styrkelse af respekten for menneskerettighederne og uddybning af demokratiet gennem tre indsatsområder, som forventes at bidrage til følgende resultater: Indsatsområder: Bidrage til fredsopbygning: Politisk dialog og støtte til fredsfonde og statslige og ikke-statslige fredsskabende aktører på nationalt og lokalt niveau. Styrkelse af respekt for menneskerettighederne: Støtte til relevante nationale aktører (stat, menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfund) med henblik på fremme af respekten for menneskerettighederne, specielt i forhold til retsstat og adgang til en retfærdig retsbehandling. Demokratisk regeringsførelse: Støtte til lokal regeringsførelse og demokratiske institutioner, fremme offentlig debat og demokrati. Støtte til frie og fair valg. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 10

11 Resultater: - Implementering af fredsaftalen (Comprehensive Peace Accord) og konsolidering af freden baseret på respekt for menneskerettighederne. - Forbedret adgang til effektive, uafhængige retssystemer med fokus på adgang for fattige og marginaliserede grupper og på at stoppe straffriheden. - Styrkede ansvarlighedsmekanismer på det lokale og centrale niveau, som holder magthaverne ansvarlige og sikrer åbenhed, forudsigelighed og deltagelse. - Et funktionelt og inklusivt demokrati på nationalt og lokalt niveau baseret på respekt for menneskerettighederne og demokratisk regeringsførelse. - Deltagelse af marginaliserede grupper som kvinder og dalitter. Indikatorer: - Påviselige fremskridt ift. nøgle CPAmilepæle, inkl. en ny forfatning med lige rettigheder for alle og en demokratisk regeringsstruktur. Integration og rehabilitering af tidligere maoistiske soldater. - Det nepalesiske folks oplevelse af sikkerhed, især i tidligere konfliktområder. - Tilgængelighed af services og mekanismer, som sikrer adgang til en retfærdig rettergang for fattige og marginaliserede grupper som dalitter og kvinder. - Graden af overholdelse af menneskerettighedsstandarder og principper, herunder praktiser for ansvarlighed. - Demokratisk råderum til kritisk engagement i den politiske udvikling på nationalt og lokalt niveau. - Deltagelse af marginaliserede grupper i lokale beslutningsprocesser vedrørende etablering af borger-centrerede og ansvarlige lokale systemer for regeringsførelse. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 11

12 Danmark vil fortsat føre en aktiv dialog med Nepals regering, de politiske partier og civilsamfundet om udfordringer og muligheder for at konsolidere freden i Nepal. Danmark vil fortsat opfordre alle Nepals politiske partier og de vigtigste politiske aktører til at udvise fleksibilitet og vilje til at indgå kompromiser for at opbygge tillid og skabe konsensus på tværs af politiske skel med henblik på at sikre, at de udestående spørgsmål i fredsaftalen vil blive bragt til en vellykket afslutning. Danmark vil opfordre alle relevante parter til at opretholde respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper. Implementering af aftaler og love er presserende for at opnå klare resultater i forhold til fred og udvikling. Det danske program til støtte af fredsprocessen har siden afslutningen af den væbnede konflikt bidraget til konsolidering af fred og gennemførelsen af fredsaftalen. Programmet har inkluderet støtte til Nepal Peace Trust Fund (NPTF), som er det vigtigste af regeringens instrumenter til direkte at støtte fredsprocessen, og støtte til UN Peace Fund for Nepal (UNPFN), en multi-donor fond med det Dalitters rettigheder Danmarks langvarige engagement i forhold til at støtte menneskerettighedsorganisationer og sektorprogrammer med fokus på diskriminerede og marginaliserede grupper i kombination med en aktiv stemme imod kastebaseret diskrimination har bidraget til øget inklusion af dalitter og fokus på dalitters rettigheder. Dalitternes kapacitet til at deltage i og påvirke den demokratiske proces er forbedret, og de spiller nu en mere aktiv og synlig rolle i hele det politiske landskab. formål at kanalisere støtte til områder af fredsprocessen, som ikke adresseres gennem NPTF. Fredsprogrammet har også styrket den offentlige sikkerhed og leveringen af serviceydelser, samt radio- og tv-programmer der afbøder konflikt ved at skabe kanaler for dialog og kommunikation. Fredsprogrammet vil blive sammenlagt med programmet for Menneskerettigheder og God Regeringsførelse fra 2014 for at sikre en helhedsorienteret og langsigtet støtte til varig fred, demokratisk regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne. Danmark vil fortsætte sin stærke profil med hensyn til at fremme respekt for menneskerettighederne. Dette omfatter fortalervirksomhed imod straffrihed for menneskerettighedskrænkelser, herunder menneskerettighedskrænkelser under konflikten, og presse på for etablering af Transitional Justice mekanismer i overensstemmelse med internationale standarder. En Sandheds-og Forsoningskommission og en Kommission til Undersøgelse af Tvungne Forsvindinger er planlagt i fredsaftalen. Danmark vil også fortsat støtte gennemførelsen og overvågningen af anbefalingerne i Universal Periodic Review gennem vedvarende dialog med regeringen, civilsamfundet og de nationale menneskerettighedsinstitutioner. Nogle af de områder, som Danmark fokuserer på, og hvor fremskridt forventes, er love mod diskrimination og tortur og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. Danmark vil sammen med EU udtrykke alvorlig og utvetydig bekymring, hvis udviklingen i Nepal er i strid med folkeretten og de grundlæggende menneskeretlige forpligtelser. Støtte til centrale aktører og institutioner på menneskerettighedsområdet vil fortsat være en del af programaktiviteterne. Programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse har fokuseret på at fremme en rummelig og demokratisk politisk kultur gennem støtte til Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 12

13 reformer, forbedret offentlig dialog, menneskerettighedsovervågningen, rapporteringen og fortalervirksomhed, og øget adgang til en retfærdig rettergang for fattige og marginaliserede grupper. Programmet har inkluderet støtte til et multi-donor program om lokal regeringsførelse og udvikling af lokalsamfundene, samt støtte til statslige institutioner og strategiske partnerskaber med lokale NGO er. En udfordring for Nepal i de kommende år, og for det nye danske program for fred, demokratisk regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne, vil være at støtte Nepals udvikling til en føderal stat. Danmark vil fortsat være en stærk fortaler for de centrale værdier om demokrati og inklusion af alle grupper i samfundet. Dette gøres både på centralt plan og gennem civilsamfundsstøtte med stor geografisk spredning. En tæt dialog med civilsamfundet, hvor Danmark fortsat vil være en stærk og synlig partner, vil være et centralt redskab i arbejdet med at fremme spørgsmål om demokratisk forandring, adgang til retsvæsenet, menneskerettigheder og en inklusiv fredsproces på lokalt plan. Ansvarlighed vil fortsat være et centralt anliggende for Danmark i støtten til regeringens decentraliseringsindsats. Støtten til lokal regeringsførelse gennem "Local Governance and Community Development Programme har været et centralt instrument til støtte af denne dialog. Danmark vil fortsat advokere for respekt for og beskyttelse af flygtninges rettigheder, herunder flygtninge fra Tibet, samt behovet for en varig løsning på deres situation. Med hensyn til flygtningene fra Bhutan, der har boet i flygtningelejre i Nepal i omkring 20 år, vil Danmark fortsat spille en aktiv rolle i forhold til at finde en varig løsning på situationen. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 13

14 Fattigdomsbekæmpelse gennem grøn og inklusiv økonomisk vækst Danmark vil aktivt arbejde for et stærkt nepalesisk fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem grøn og inklusiv økonomisk vækst. Inklusiv vækst som et redskab til fattigdomsbekæmpelse medfører fokus på ikke blot tempoet i væksten, men også vækstmønstret. Det grønne aspekt af vækst relaterer sig til de danske prioriteter om en bæredygtig brug af naturressourcer, og støtte til bedre udnyttelse af det enorme potentiale for vedvarende energi i Nepal. Et andet vigtigt aspekt at trække på i bestræbelserne på fattigdomsbekæmpelse og vækst er Danmarks erfaringer med et arbejdsmarked, der er baseret på deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Handel som et instrument for forandring er en udfordring, men yderst vigtigt for at skabe bæredygtig vækst. Muligheden for at øge Danmarks handelssamarbejde med Nepal vil løbende blive undersøgt, også med de udfordringer for øje som den nuværende økonomiske situation udgør. Indsatsområder: Inklusiv vækst og beskæftigelse: Støtte til udvikling af landbrugets værdikæder, landdistrikternes infrastruktur og politikker for inklusiv vækst og den privatsektorledede udvikling. Resultater: - Forbedret effektivitet af udvalgte værdikæder i landbruget, som vil styrke Nepals konkurrenceevne og øge deres bidrag til økonomien. - Forbedrede transportmuligheder i landdistrikterne, herunder veje og broer til brug for motorkørertøjer, gangstier og hejsebaner i distrikter i det østlige Nepal. - Forbedret politisk ramme for privatsektordrevet inklusiv vækst. Grøn vækst gennem vedvarende energi: Støtte til forbedring af adgangen til vedvarende energi i landdistrikterne, herunder produktiv udnyttelse af energi. - Adgang til vedvarende energiløsninger til mere end 1 million husstande. - Fokus på køn og ekskluderede grupper på alle niveauer i programmet. - Central Renewable Energy (CREF) etableret og operationelt som det centrale pengeinstitut for en effektiv levering af støtte og kredit til sektoren for vedvarende energi. - Beskæftigelse øget med personer ved produktiv udnyttelse af vedvarende energi. Indikatorer: - Procentvis stigning i salget af de udvalgte værdikædeprodukter i distrikter i det østlige Nepal. - Procentvis stigning i veje som er farbare i al slags vejr i landområderne, i fokusdistrikter i det østlige Nepal. - Medlemmer af organisationerne indenfor de prioriterede værdikæder finder, at erhvervsklimaet er blevet forbedret betydeligt. - Antal husstande, der modtager vedvarende energiteknologier, herunder støtte og kreditter tildelt til fremme af vedvarende energi-løsninger / teknologier. - Andel af kvinder og marginaliserede grupper, som nyder godt af støtte til vedvarende energiløsninger. - Støtte 1-2 projekter / pilotprojekter årligt via Danida Business Partnership Programme. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 14

15 - Begynde implementeringen af et Danida Business Finance Project i den grønne energisektor. Fra 2013 vil et nyt dansk vækst- og beskæftigelsesprogram støtte Nepal i at stimulere inklusiv økonomisk vækst ved at skabe bedre markedsadgang for mindre producenter, bedre beskæftigelsesmuligheder og forbedrede levevilkår. Programmet vil fokusere på at øge produktiviteten og produktion i landbrugssektoren gennem en værdikædetilgang, samt forbedring af infrastrukturen, især lokale veje. Der vil være et geografisk fokus på den østlige del af Nepal for at sikre en fokuseret effekt og samle erfaring, som kan udvides senere, både med hensyn til geografiske områder og valgte værdikæder. For at fremme ligestilling vil programmet prioritere støtte til kvindelige iværksættere. Danmark vil også bruge dette nye engagement til at målrette den politiske indsats for at stimulere og forbedre rammerne for den private sektors udvikling og inklusiv vækst. Danmarks engagement i støtte til inklusiv vækst og beskæftigelse gennem privatsektordrevet udvikling i Nepal er et vigtigt redskab til at mindske fattigdommen, også blandt kvinder og marginaliserede grupper, såsom dalitter. Endvidere vil det være en dansk prioritet at bidrage til bedre koordinering mellem udviklingspartnere på dette område. Danmark vil også arbejde for at tiltrække udenlandske investeringer til Nepal med fokus på jobskabelse og overførsel af teknologi og kapacitet. Støtte til energiløsninger på landet Den danske støtte til energiløsninger på landet I Nepal begyndte I slutningen af 1990 erne. Siden da har ca. 1 million husholdninger på landet, svarende til ca. 5 millioner mennesker, modtaget støtte til vedvarende energi husholdninger har nu installeret elektricitet fra solenergi, og får elektricitet fra små vandkraftsanlæg. Programmets effekt inkluderer forbedret luftkvalitet i husene, bedre sundhed blandt familierne, lys som kan bruges til at studere, og elektricitet til små virksomheder. industrivirksomheder og tjenesteudbydere. Vækst- og beskæftigelsesprogrammet vil gå hånd i hånd med Danida Business Partnerships (DBP), som fokuserer på at skabe nye eller forbedrede jobs lokalt såvel som fremme strategisk CSR/ansvarlig virksomhedspraksis. DBP tilbyder rådgivning og finansiel støtte til etablering af langsigtede og kommercielt orienterede partnerskaber mellem danske virksomheder og en bred vifte af nepalesiske partnere: private virksomheder, civilsamfundsorganisationer, universiteter, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Partnerskaber kan f.eks. dreje sig om indførelse af renere teknologier, stigning i lokal produktivitet/effektivitet, øget konkurrenceevne hos den lokale partner, bedre sammenhæng mellem den primære produktion og forarbejdning, eller mellem Danmark vil fortsætte sin ledende rolle i forhold til vedvarende energi i Nepal. Dette gøres gennem støtte til et nationalt program for vedvarende energi i landdistrikterne, hvor Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 15

16 Danmark er den ledende donor, og ved at være det ledende land i Nepal på det norske initiativ Energi Plus, som vil støtte Nepals bestræbelser på at transformere energisektoren med henblik på at sikre adgang for alle til vedvarende energi og mindske udledningen af drivhusgasser gennem øget adgang til vedvarende energikilder og gøre brugen af energi mere effektiv. Dette initiativ er tæt knyttet til FN-initiativet SE4ALL - bæredygtig energi for alle - hvor Danmark vil spille en aktiv rolle. Det nye "National Rural and Renewable Energy Program" er et fælles program, som både regeringen og udviklingspartnere er blevet enige om. Det vil give mulighed for en mere effektiv brug af tilgængelige ressourcer, lavere transaktionsomkostninger og mere gennemsigtighed. Danmarks støtte til vedvarende energi i landdistrikterne vil supplere det nye vækst- og beskæftigelsesprogram i at sikre vedvarende energi til produktionsformål i landdistrikterne. Forbindelserne mellem de to programmer vil blive udforsket med henblik på at maksimere effekten af forbedret adgang til energi ift. økonomisk vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Danmark vil også undersøge mulighederne for at bruge det danske Business Finance instrument til at støtte større infrastrukturbehov i den grønne energisektor f.eks. transmissionslinjer til at støtte vandkraftsektoren. Engagementet i programmet for vedvarende energi i landdistrikternes forventes at føre til et større marked for vedvarende energiteknologier; at et større antal fattige og afsidesliggende husstande får adgang til økonomisk overkommelige og effektive energiløsninger, og dermed forbedret levestandard for både kvinder, mænd og socialt udstødte grupper. Potentialet for etablering af partnerskaber mellem nepalesiske og danske virksomheder gennem Danida Business Partnerships vil blive undersøgt. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 16

17 Samarbejde og multilaterale spørgsmål Nepal forventes at blive stadig mere engageret i globale spørgsmål. Nepal spiller en aktiv rolle i gruppen af mindst udviklede lande og har varetaget lederskabet af denne gruppe ved forskellige lejligheder, bl.a. i forhold til klimaforandringer. Det forventes, at Nepal fortsat vil spille en aktiv rolle i denne gruppe. Nepal er ligeledes en stor og vigtig bidragsyder til FN s fredsbevarende missioner. Samarbejde med Nepal om multilaterale spørgsmål vil blive videreført på lokalt og globalt plan. På globalt plan vil samarbejdet fokusere på fremme og implementering af multilaterale dagsordener, herunder bæredygtig energi og fredsopbygning. Særligt i FN og andre multilaterale fora kan partnerskabet med de mindst udviklede lande øge legitimiteten af en fælles sag. Danmark vil derfor søge at fortsætte sit samarbejde med Nepal om globale spørgsmål, når muligheder opstår. På lokalt plan vil samarbejdet med Nepal om multilaterale spørgsmål blandt andet omfatte implementering af internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, og fremme af internationale principper for engagement i skrøbelige stater, samt for et effektivt og ansvarligt udviklingssamarbejde. Mens dansk bilateral støtte til uddannelsessektoren i Nepal udfases, vil Danmark fortsat støtte leveringen af sociale ydelser i Nepal som i andre udviklingslande gennem sin multilaterale bistand, gennem f.eks. støtte til "Global Partnership for Education". Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 17

18 ANNEX 1: Oversigt over Danmarks udviklingssamarbejde med Nepal Menneskerettigheder og god regeringsførelse Danmark har støttet menneskerettigheder og god regeringsførelse i Nepal siden begyndelsen af 1990'erne. Som et eksempel har vores langvarige støtte til menneskerettighedsorganisationer og sektorprogrammer med fokus på diskriminerede og marginaliserede grupper i kombination med en aktiv stemme imod kastebaseret diskrimination bidraget til øget inddragelse af dalitter og fokus på dalitters rettigheder. Dermed er dalitternes kapacitet til at deltage i og påvirke den demokratiske proces styrket, og de spiller nu en mere aktiv og tydelig rolle i hele det politiske landskab. Fase III af programmet løber indtil udgangen af 2013 og har tre komponenter: 1. Styrkelse af de demokratiske institutioner og fremme af den offentlige debat om demokrati, 2. Menneskerettigheder og retsbeskyttelse, 3. Støtte til lokal regeringsførelse. Budgettet er på 170 millioner kr. (5 år). Antallet af komponenter og partnere er blevet reduceret i forhold til tidligere faser af programmet, og samarbejdet med civilsamfundet har ændret sig fra kortsigtet projektbistand til langsigtede strategiske partnerskaber. Der foregår et tæt samarbejde med fredsprogrammet og de to programmer vil blive sammenlagt efter Fredsprocessen Den danske støtte til fredsprocessen blev indledt i 2007 efter undertegnelsen af fredsaftalen, Comprehensive Peace Accord. Gennem denne støtte har Danmark bidraget til fremskridt inden for centrale aspekter af fredsprocessen, for eksempel gennem fremme af dialog og fredsmægling på forskellige niveauer, styrkelse af den offentlige sikkerhed, herunder genopbygning af politiposter mv. Programmet er rettet mod en lang række aktører, herunder Nepal Peace Trust Fund (NPTF - regeringens fredsfond), the UN Peace Fund for Nepal (UNPFN), nationale og internationale NGO er. Fase III af programmet har et budget på 70 millioner kroner og dækker fem komponenter: 1) Støtte til NPTF, 2) Støtte til UNPFN, 3) Støtte til Nepals politi - under indenrigsministeriet, 4) Støtte til civilsamfundsaktiviteter med det formål at styrke den offentlige sikkerhed, og 5) Styrkelse af fredsskabende initiativer på lokalt plan. Støtten til fredsarbejdet gennemføres i et tæt samarbejde med programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse, og de to programmer vil blive sammenlagt efter Uddannelsessektoren Danmark har ydet en markant støtte til uddannelsessektoren i Nepal siden Som et resultat af Danmarks bidrag til skolesektorreformprogrammet er nettoindskrivning af børn i grundskolen steget fra 68 procent til 92 procent siden midten af 90'erne, og forskellen på indskrivning af piger og drenge er næsten forsvundet. Siden 2003 har der været en stigning i antallet af dalitter i grundskolen på 62 procent. Lærernes uddannelsesbaggrund er forbedret Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 18

19 betydeligt, og i dag har omkring 98 procent af lærerne gennemført den krævede grunduddannelse. Omkring 90 procent af den danske økonomiske støtte til Skolesektorreformprogrammet kanaliseres gennem den nepalesiske regerings budget baseret på en fælles finansieringsaftale mellem Nepals regering og ni udviklingspartnere. Den resterende del af den danske støtte går til kapacitetsudvikling, teknisk bistand og monitorering og evaluering. Et bidrag på 125 millioner kroner dækker den afsluttende fase i løbet af Danmark vil fortsat støtte uddannelse globalt gennem "Global Partnership for Education". Vedvarende energi i landdistrikterne Den danske støtte til energi i landdistrikterne i Nepal begyndte i slutningen af 1990'erne. Siden da har omkring 1 mio. landbrugshusholdninger, svarende til omkring 5 millioner mennesker, fået støtte til vedvarende energi husstande har installeret nye komfurer, husstande har nu elektricitet fra solpaneler, og husstande har ny elektricitet fra små vandkraftværker. Virkningerne af programmet er forbedret luftkvalitet i husene, bedre sundhed blandt familierne, lys som kan bruges bl.a. lektielæsning, og elektricitet til mindre virksomheder mv. Danmark har forpligtet sig til at give DKK 205 mio. i perioden til et nyt fælles regeringsledet program for vedvarende energi i landdistrikterne. Det er medfinansieret af Norge, Storbritannien,, Tyskland, Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), UNDP og Nederlandene. Den danske støtte omfatter: Teknisk og institutionel støtte til styrkelse af offentlige, private og civilsamfundsorganisationer i sektoren for vedvarende energi, og adgang til vedvarende teknologier i landdistrikterne med fokus på kvinder og ekskluderede grupper, støtte til små virksomheder i produktiv anvendelse af vedvarende energi, og støtte til etablering af en investeringsfond for vedvarende energi, der vil tilbyde tilskud og lån. Vækst og beskæftigelse Danmark har igangsat udarbejdelsen af et nyt program om vækst og beskæftigelse i Nepal. Det nye program vil støtte Nepal i at styrke den økonomiske vækst med fokus på beskæftigelse og forbedrede levevilkår. Programmet forventes at være operationelt fra begyndelsen af Det vil gå hånd i hånd med den danske erhvervsstøtte mekanisme "Danida Business Partnerships", hvorigennem Danmark fokuserer på kvindelige iværksættere i den private sektor og deres adgang til produktive ressourcer. Local Grant Authority (LGA) - fleksibel støtte til mindre projekter Gennem ambassadens lokale bevillingskompetence støtter Danmark ikke-statslige organisationer. Støtten bruges til strategiske interventioner gennem et begrænset antal partnere og tematiske områder. Områderne er i øjeblikket 1) Kvinder, børn og unge, 2) hiv/aids og 3) Kultur. De tematiske områder kan ændre sig i løbet af strategiperioden med henblik på at tage hensyn til hidtidige resultater, fokus i det danske udviklingssamarbejde, og opståede behov. I Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 19

20 øjeblikket er der 15 igangværende projekter, men dette antal vil blive reduceret i de kommende år. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 20

21 ANNEX 2: Økonomiske og social nøgletal Key economic data Unit Source * Area (sq. km) 143,350 WB Population (2011) 30 Million WB GNI per capita, Atlas Method (2011) 540 USD WB Annual economic growth (GDP) (2011) 3.9% WB Ease of doing business (Ranking out of 183 countries) (2011) 110 DB Foreign Direct Investment, net inflows (% of GDP)(2011) 0.5% WB Economic sectors, value added (% of GDP) (2011) Agriculture 38% WB Industry 15% WB Manufacturing (included in industry) 6% WB Services 47% WB Net ODA received per capita (current US$) (2010) 27 USD WB Foreign debt (2010) External debt stocks, total DOD (Millions) 3,702 USD WB Multilateral debt service (TDS) (Millions) 142 USD WB Present value of external debt (% of exports of goods, services and income) 151% WB Key social data Unit Source Human Development Index (rank out of 187 countries) (2011) 157 WB Population growth (annual %) (2011) 1.7% WB Life expectancy (2010) 68 Years WB Mortality rate, under-fives (per 1,000) (2010) 50 WB Low Birth Weight (% of infants less than 2,500grams) (2010) 21% UNICEF Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 21

22 Improved water source (% of population with access) (2010) 89% WB Improved sanitation facilities (% of population with access) (2010) 31% WB Prevalence of HIV, total (% of population ages 15-49) (2009) 0,4% WB Adult literacy rate (% of people ages 15 and above) (2009) 59% WB Adult literacy rate, female (% of females ages 15 and above) (2009) 47% WB Net attendance ratio (%) ( ) Primary school participation, male 86% UNICEF Primary school participation, female 82% UNICEF Secondary school participation, male 46% UNICEF Secondary school participation female 38% UNICEF Proportion of seats held by women in national parliaments (%) (2011) 33% WB Access to electricity (% of the population) 44% WB Military expenditure (% of GDP) (2010) 1.5% WB Distribution of income (% of national income) (2010) Income share held by highest 10% 27% WB Income share held by lowest 10 % 4% WB DB: Doing Business Report, World Bank UNICEF: United Nations Children's Fund WB: World Bank, World Bank Indicators Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 22

23 ANNEX 3. Fremskridt i Nepal i forhold til at nå 2015-målene GOALS Will MDGs be achieved Achieved Likely Potentially likely Unlikely Lack of data GOAL 1: Eradicate Extreme Poverty and Hunger 1A. Halve the proportion of people whose income is less than one dollar a day X 1B. Achieve full and productive employment and decent work for all X 1C. Halve the proportion of people who suffer from hunger X GOAL 2: achieve universal primary education Ensure children everywhere boys and girls complete primary schooling X GOAL 3: Promote Gender Equality and Empowerment of Women Eliminate gender disparity in primary and secondary education by 2005 and in all levels of education no later than 2015 X GOAL 4: Reduce Child Mortality Reduce under-five mortality by two-thirds X GOAL 5: Improve Maternal Health 5A. Reduce the maternal mortality X Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 23

24 ration by three-quarters 5B. Achieve universal access to reproductive health X GOAL 6: Combat HIV/AIDS, Malaria and other diseases 6A. Halt and reverse the spread of HIV/AIDS X 6B. Achieve universal access to treatment for HIV/AIDS for all those who need it X 6C. Halt and reverse the incidence of malaria and other major diseases X GOAL 7: Ensure Environmental Sustainability 7A. Climate change X 7B1. Reverse loss of forest X 7B2. Reduce biodiversity loss X 7C1. Halve proportion of population without sustainable access to improved water source X 7C2. Halve proportion of population without sustainable access to improved sanitation X 7D. Improve lives of slum dwellers X Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 24

25 ANNEX 4: Andre udviklingspartneres engagement i Nepal Danmark er blandt Nepals største bilaterale udviklingspartnere. De øvrige store udviklingspartnere er USA, Storbritannien, Japan, Norge, Finland, Schweiz, Holland, Canada, Australien og Tyskland, samt Indien, Sydkorea og Kina. De multilaterale institutioner har også omfattende udviklingsprogram-porteføljer, blandt dem Verdensbanken, EU, FN og Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB). Halv-månedlige koordinationsmøder mellem udviklingspartnere bliver holdt i International Development Partners Group. Udviklingspartnernes støtte til Nepal er rettet mod forskellige sektorer. Sektortilgange bliver brugt i undervisnings-og sundhedssektoren. De fleste udviklingspartnere yder også særlig støtte til fredsprocessen og har udviklet en freds-og udviklingsstrategi, som sigter på at skabe en ramme for, hvordan Nepals udviklingspartnere kan arbejde sammen om at støtte gennemførelsen af fredsaftalen. Den søger at forbedre effekten af arbejdet og undgå dobbeltarbejde, huller og forspildte muligheder, som OECD/DAC identificerer som fælles risici for fredsskabende indsatser i en skrøbelig kontekst. Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Side 25

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9

INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9 DANMARK NEPAL LANDEPOLITIKPAPIR 2013-2017 INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9 3 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER RESULTATER

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -

Læs mere

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

Small in a Small Island State

Small in a Small Island State Small in a Small Island State Klimaændringer og human security i Salomonøerne Thomas Birk, Ph.d.-studerende Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Klima og sikkerhed Klimavariationer,

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag

Læs mere

15571/17 ef 1 DG C 1

15571/17 ef 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. november 2018 (OR. en) 13960/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COAFR 279 CFSP/PESC 1050 CSDP/PSDC 660

Læs mere

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 30.4.2014 JOIN(2014) 17 final FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen 9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen 18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet

Læs mere

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand

Udvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017

205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017 Til Styrelsens tiltrædelse mhp. senere ministerforelæggelse Nepal: Program for vedvarende energi til landområder i Nepal Center for Vedvarende Energi (AEPC) og den Centrale Fond for Vedvarende Energi (CREF)

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel

Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

9383/17 hsm 1 DG C 1

9383/17 hsm 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling

Danmark og UNDP. Samarbejde for Udvikling Danmark og UNDP Samarbejde for Udvikling Takket være Danmarks bidrag til UNDP er livsvilkårene for millioner af mennesker verden over blevet forbedret, og et stigende antal mennesker nyder godt af menneskerettighederne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en) 7775/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 3. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 44 CFSP/PESC 300

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder

Coop Danmark A/S Marts, Dokumentkontrol. Filnavn: Coops politik for menneskerettigheder Coops politik for menneskerettigheder Coop Danmark A/S Marts, 2019 Dokumentkontrol Godkendt dato: 25.03.2019 Godkendt af: Coop Danmark Direktion Dokumentejer: Signe Frese (Coop Ansvarlighed) Filnavn: Coops

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

IMCC s Grundholdninger

IMCC s Grundholdninger IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030 NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre

Læs mere

7048/17 sl 1 DG C 2A

7048/17 sl 1 DG C 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7048/17 COVEME 4 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. marts 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi

Læs mere

Post 2015-mål. - EU-høring. Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk. Udenrigsudvalget, 4. sep.

Post 2015-mål. - EU-høring. Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk. Udenrigsudvalget, 4. sep. Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 250 Offentligt Post 2015-mål - EU-høring Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk Udenrigsudvalget, 4. sep. 2012 Oversigt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning Grøn Generation Fællesmøde for koordinatorer og Inspirationsgruppe 12. oktober 2016 Sune Kirkegaard Rotne Miljøstyrelsen FN s 17 verdensmål

Læs mere

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B

12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.

Læs mere

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist. Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07

RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere