Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse
|
|
- Kirsten Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bachelorafhandling Forfattere: Nationaløkonomisk institut Catarina Kaalund Andersen, Maria Frank Christensen, Vejleder: Philipp J.H. Schröder Karteldannelse og stabilitet - en komparativ analyse Aarhus Universitet Business and Social Sciences Forår 2012
2 Abstract Competition is a central part of the world economy. It ensures that firms perform efficiently, and that consumers are offered the best products at the lowest possible price. Cartel formation works contrary to the principles of competition in the free market economy, since it reduces competition through price fixing, reducing total industry output, and market sharing agreements. The aim of these agreements is to increase each member s profit by reducing the competition. Cartel formation leads to negative consequences for the wider society as a result of reduced output, and increased prices, which results in a deadweight loss. Due to these negative consequences cartels are made illegal in Denmark. Despite being illegal cartels still occur. The purpose of this thesis is to study which market conditions facilitate cartel formation and cartel stability. An identification of these conditions, may give an indication of which market conditions the Danish competition authorities should be aware of in their investigation of cartels. To assess which conditions influence cartel formation, an analysis has been conducted on two markets in which there previously has been cartel formation, and two markets in which cartels have not yet been realized. The majority of the theoreticians referred to in this study argue that external market conditions such as a high sales concentration, a low number of firms within the cartel, and a low customer concentration all facilitates cartel formation. Furthermore a decreasing and inelastic demand, an identical cost structure, the existence of natural entry barriers, a high degree of transparency in the market, and a suitable discount rate also facilitates cartel formation. The empirical analysis in this study shows that the only two conditions that are specific, to the two markets in which there has been a cartel are a low market share, and a market consisting of many firms. Market conditions such as a low degree of customer concentration, an increase in demand, and a high degree of transparency in the market also exist at the two markets as well, but are not specific to these markets since these conditions also occur in the markets in which cartels has not yet been discovered. The majority of the theoreticians argue that internal conditions such as communication - if this is not too explicit, patience, excess capacity, and a combination of reward and penalty are all stabilizing conditions for a cartel. Furthermore they argue that there is a trade-off between
3 the cartel price and the possibility of being detected. This study shows that penalties and explicit communication are stabilizing conditions for a cartel. It further confirms that there is a trade-off between the cartel price and the possibility of being detected. It must be noted that this thesis only contains analyses of four markets, which means that the findings cannot be generalized for other markets. Keywords: Cartel formation, cartel stability, Bertrand, Cournot, deadweight loss
4 Indholdsfortegnelse Afsnit I: Introduktion Indledning Problemformulering Afgrænsninger Metode Metode og kilder Struktur Definition af et kartel... 6 Afsnit II: Teoriredegørelse Incitamenter til karteldannelse Monopol Monopolets prisfastsættelse Monopolets dødvægtstab Oligopol Prisfastsættelse under konkurrence Prisfastsættelse ved koordineret adfærd Fremmende og stabiliserende forhold Salgskoncentrationen Antallet af virksomheder Kundekoncentration Produkthomogenitet Efterspørgsel og efterspørgslens priselasticitet Omkostningsstruktur Adgangsbarrierer Markedsgennemsigtighed Diskonteringsraten Interne forhold Belønning og straf Kommunikation Tålmodighed Overskydende kapacitet... 32
5 4.2.5 Trade- off mellem høj pris og sandsynligheden for at blive opdaget Afsnit III: Analyse Detailbankmarkedet Sagen om Lokalbankerne Opdeling af markedet Analyse af detailbankmarkedet Lokale banker Landsdækkende banker Delkonklusion Markedet for kroer og hoteller Sagen om Danske Kroer og Hoteller Opdeling af markedet Analyse af markedet for kroer og hoteller i Danmark Nationale kroer og hoteller i Danmark Internationale hotelkæder i Danmark Delkonklusion Afsnit IV: Evaluering Vurdering Konklusion Kildefortegnelse Bilag
6 Liste over figurer Figur 1.1: Struktur...5 Figur 3.1: Monopolets prisfastsættelse...9 Figur 3.2: Monopolets dødvægtstab.10 Figur 3.3: Cournot modellen: sekvens af valg og reaktioner...12 Figur 3.4: Cournot-Nash ligevægten via reaktionskurver.13 Figur 3.5: Ligevægt i Bertrand modellen..14 Figur 3.6: Profitmaksimering i et kartel bestående af tre virksomheder...18 Figur 3.7: Ligevægt på et marked med kartelvirksomheder og ikke kartelvirksomheder 19 Figur 5.1: Pengeinstitutters udlån til indenlandske husholdninger...43 Figur 6.1: Antal overnatninger for alle nationaliteter på hotel.59 Figur 6.2: Indeks for kapacitet og kapacitetsudnyttelse for hoteller.63 Liste over tabeller Tabel 3.1: Oversigt over de fire konkurrenceformer 15 Tabel 3.2: Profit matrice for virksomhed A og B.16 Tabel 3.3: Prisoner s dilemma for virksomhed A og B 17 Tabel 5.1: Salgskoncentrationen for detailbankmarkedet.38
7 Liste over forkortelser AC = Gennemsnitlige omkostninger AR = Gennemsnitlige indtægter D = Efterspørgsel K = Antal virksomheder i kartellet MC = Marginale omkostninger MR = Marginale indtægter N = Antal virksomheder på hele markedet N-K = Antal virksomheder udenfor kartellet P = Pris Q = Markedets samlede output q i = Virksomhed i s output TR = Omsætning Π = Profit
8 Afsnit I: Introduktion 1. Indledning Konkurrence er en fundamental del af markedsøkonomien. Konkurrence giver virksomhederne incitament til at være innovative i såvel udviklingen af produkter som i produktionen af disse. Dette incitament sikrer, at forbrugerne tilbydes de produkter, de efterspørger til den lavest mulige pris. Sættes konkurrencen ude af spil, medfører det en række negative konsekvenser for samfundet. Samfundet vil opleve et dødvægtstab i form af en reduktion af mængden og kvaliteten af det, der udbydes på markedet. Reduktionen i den udbudte mængde vil medføre prisstigninger, hvorved forbrugeren står overfor ringere produkter til en højere pris. De negative konsekvenser har medført, at konkurrencehæmmende aftaler, i form af karteldannelse, er gjort ulovlige og straffes med bøder. Det er imidlertid muligt at opnå straflempelse eller straffritagelse, såfremt et kartelmedlem bistår i konkurrencemyndighedernes optrævling af kartellet. Til trods for fortsat fokus på området og stramning af lovgivningen, opdages karteller stadig på det danske marked. Dette indikerer, at virksomhederne fortsat ser en fordel ved at deltage i et ulovligt samarbejde. Stigler (1964) mener imidlertid, at karteller er ustabile af natur, da det enkelte medlem har en række incitamenter til at bryde kartellet. For at forhindre fremtidige karteller bør det undersøges, hvilke markedsforhold, der er fremmende for dannelsen heraf. En identifikation af de forhold, der førhen har været gældende på de markeder, hvorpå karteller er blevet opdaget, kan give en indikation for, hvilke forhold konkurrencemyndighederne bør være opmærksomme på. Der er i den mikroog industriøkonomiske teori fremsat en række forskellige forhold, der menes at have en betydning for såvel oprettelsen som stabiliteten af et kartel. 1
9 1.1 Problemformulering For at undersøge de ovenstående problemstillinger er undersøgelsesspørgsmålet i denne afhandling: Hvilke forhold fremmer karteldannelse og stabiliteten heraf? Underspørgsmål: Hvilket incitament har en virksomhed til at indgå i et kartel? Hvorfor er kartelsamarbejde uønskeligt for samfundet? Hvorfor er karteller svære at opretholde? Hvorledes er eksterne markedsforhold som salgskoncentrationen, antallet af virksomheder, kundekoncentrationen, graden af produkthomogenitet, efterspørgslen, prisinelasticiteten, omkostningsstrukturen, adgangsbarriererne, graden af markedsgennemsigtighed og diskonteringsraten fremmende for etableringen af karteller og stabiliteten heraf? Hvordan er interne forhold som kommunikation, koordinering og tålmodighed mellem medlemmerne stabiliserende forhold for kartellet? Hvorledes er brugen af og muligheden for at straffe et medlem, der bryder med kartellet, stabiliserende? Findes der et trade-off mellem kartellets prissætning og risikoen for, at kartellet opdages? Formålet med denne afhandling er at klarlægge, hvilke markedsforhold, der fremmer dannelsen og stabiliteten af et kartel. Dette vil blive gjort dels ved en redegørelse af den foreliggende mikro- og industriøkonomiske teori samt to komparative analyser af fire forskellige markeder. Disse markeder dækker over to, hvorpå der har været kartel, og to hvor der endnu ikke er opdaget kartel. På baggrund heraf, ønskes det klarlagt, hvorvidt der er fælles forhold, for de markeder, hvor der har været kartel samt for dem, hvor der ikke har. 1.2 Afgrænsninger I redegørelsen for den oligopolistiske konkurrence er der lagt vægt på hovedteorierne Cournot og Bertrand, hvorfor nyere udgaver som Stackelberg, Chamberlin og Edgeworth er undladt. Denne afgrænsning er gjort, idet det med afhandlingen ønskes belyst, hvorfor virksomheder 2
10 har incitament til at indgå i karteller under oligopolistisk konkurrence. Det vil derfor ikke bidrage yderligere til afhandlingen at redegøre for de nyere udgaver af Cournot- og Bertrandkonkurrence. I teorien, som afhandlingen baseres på, er en generel bias. Årsagen hertil er, at teorierne er udarbejdet på baggrund af empiriske undersøgelser af karteller, der er blevet opdaget. Det undersøgte er uholdbare karteller og ikke dem, der eventuelt overlever i det skjulte. Denne bias gør sig ligeledes gældende i denne afhandling, idet analysen er foretaget af to karteller, der er blevet opdaget. Grundet begrænsninger for afhandlingens omfang vil analysen blot omfatte fire markeder. Dette valg er foretaget på baggrund af, at der ønskes en dybdegående analyse. Det vil derfor være en begrænset empiri, der understøtter undersøgelsesspørgsmålet, hvilket bevirker, at afhandlingen ikke kan slutte almengyldige konklusioner. Det er udelukkende danske cases, der analyseres, hvilket begrundes ved, at der er et større sammenligningsgrundlag, når karteller, der har fundet sted i samme land, analyseres. Herved undgås bias i form af eksempelvis kulturelle og politiske forskelle. Afhandlingen vil udelukkende omhandle de perioder, hvor kartellerne fandt sted. Det undersøges derfor ikke, hvorledes markedsforholdene har ændret sig siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen greb ind. Dette skyldes, at afhandlingen ønsker at belyse hvilke forhold, der var årsag til kartellernes dannelse. I dele af analyseafsnittet forefindes en bias i form af uens perioder for de data, der anvendes. Dette gør sig gældende for kapitel 6: Markedet for kroer og hoteller. Eksempelvis findes data ikke længere tilbage end året 1992 i Statistikbanken, hvorved det ikke er muligt at finde data tilbage fra 1981, hvor kartellet etableredes. Markedsforholdene, i form af diskonteringsfaktoren og tålmodigheden internt i kartellet er to forhold, hvorom det ikke har været muligt at finde information. Disse forhold er derfor ikke medtaget i analyseafsnittet, men indgår i teoribeskrivelsen, da de anses som værende essentielle forhold, der i teorien tillægges en væsentlig indflydelse på etableringen og stabiliteten af et kartel. 1.3 Metode For at besvare undersøgelsesspørgsmålet og underspørgsmålene er der anvendt forskellig økonomisk teori, primært indenfor det mikro- og industriøkonomiske område. 3
11 1.3.1 Metode og kilder I den beskrivende del af afhandlingen er mikro- og industriøkonomisk teori anvendt til at forklare, hvorledes et kartel dannes og opretholdes. De primære kilder, der er anvendt hertil, er fire bøger, hvoraf de to anvendes som undervisningsmateriale på Aarhus Universitet. Efterfølgende er der redegjort for de faktorer, der ifølge forskellige teoretikere har indflydelse på opretholdelsen og stabiliteten af et kartel. Denne del af opgaven er udarbejdet på baggrund af en række videnskabelige artikler, der er fundet på søgemaskinerne, EconLit og Web of Science, samt rapporter fra henholdsvis London Economics og Office of Fair Trading. De valgte søgemaskiner anses som særdeles pålidelige, da der kun forefindes videnskabelige publikationer herpå. Udarbejdelsen af de fire sektoranalyser er foretaget på baggrund af materiale stillet til rådighed af Konkurrence og Forbrugerstyrelsen samt forskellige brancheorganisationer. I forbindelse med analysen af de to sektorer, hvorpå der har været kartelsamarbejde, er den primære informationskilde Konkurrencerådets kendelser. I analysen af detailbankmarkedet er der anvendt materiale fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i form af uddrag fra de årlige konkurrenceredegørelser fra 2002 og 2006, samt en rapport udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet omhandlende gebyrer på pengeinstitutmarkedet. Ydermere er det regnskabsmæssige materiale fundet via Finanstilsynet. De fire omtalte kilder vurderes som værende pålidelige, da der er tale om offentlige institutioner. Ved analysen af udviklingen i markedet, er der gjort anvendelse af en række oplysninger fra Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation. Bankernes hjemmesider er anvendt, i det omfang, det har været nødvendigt. De sidstnævnte kilder anses som mindre pålidelige, idet der er tale om en privatejet organisation og privatejede virksomheder. Begge har økonomisk interesse i at fremstille markedet som værende attraktivt. Ved analysen af det danske marked for kroer og hoteller, har de primære informationskilder været brancheorganisationerne: VisitDenmark, HORESTA samt Danske Kroer og Hoteller. Ved anvendelsen af disse brancheorganisationer, gælder samme argumentation med hensyn til pålideligheden som påpeget ovenfor. Endvidere er der anvendt en række statistisk materiale fra Statistikbanken. Denne anses som en valid kilde. Da detailbankmarkedet er pålagt et højere dokumentationskrav, end markedet for kroer og hoteller, har mængden af relevant information været lettere tilgængeligt for dette marked. 4
12 Dette har bevirket, at analysen af detailbankmarkedet er mere dybdegående, end den af markedet for kroer og hoteller, der i højere grad præges af forfatternes egne antagelser Struktur Strukturen for denne afhandling fremgår af figur 1.1. Afhandlingen er inddelt i fire afsnit: Introduktion, Teoriredegørelse, Analyse samt Evaluering. Figur: 1.1 Struktur Kapitel Kilde: Forfatterens egen tilblivelse Det første afsnit indeholder en generel introduktion til afhandlingen samt problemformuleringen. Endvidere er der medtaget en diskussion af de valgte kilder, der anvendes til at underbygge teoriapparatet. Definitionen af, hvad forfatterne forstår ved et kartel, er ligeledes medtaget i det indledende afsnit, idet forståelsen heraf er essentiel for afhandlingen. I teoriafsnittet er der redegjort for de forhold, der i litteraturen påpeges at påvirke sandsynligheden for dannelsen af et kartel, samt stabiliteten af et sådant. Redegørelsen er foretaget for at klarlægge grundlaget for den videre analyse af de fire markeder. I afsnittet 5
13 beskrives det først, hvorledes incitamentet for karteldannelse opstår. Herefter redegøres der for de forhold, der ifølge forskellige teoretikere har en indflydelsen på et kartels stabilitet. Tredje afsnit er den analyserende del af opgaven. I denne foretages fire markedsanalyser på baggrund af de, i foregående afsnit, beskrevne forhold. Endvidere foretages der for hvert kapitel en komparativ analyse af de to markeder. De fire markeder analyseres for, at der på baggrund af disse, kan foretages en vurdering af, hvilke faktorer, der har haft en betydning for dannelsen af et kartel, samt hvilke der umiddelbart ingen indflydelse har. Dette gøres i kapitel syv. Afhandlingen afrundes i kapitel otte med en samlet konklusion. 2. Definition af et kartel Et kartel defineres af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som: en ulovlig aftale mellem konkurrerende virksomheder, der begrænser konkurrencen. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, (2012a). Karteller kan etableres med forskellige formål for øje, eksempelvis fastsættelse af priser, opdeling af markedet, samt fastsættelse af et bestemt produktionsniveau. I den danske konkurrencelov er karteldannelse ulovlig ifølge 6. I konkurrencelovens 7 er fastsat en række bagatelgrænser, hvorunder forbuddet i 6, stk. 1 ikke gør sig gældende. Endvidere er der en række gruppefritagelsesbestemmelser i 8, stk. 1 og 10, stk. 1. Straffen for deltagelse i et kartel fastsættes efter 23. Selvom en virksomhed har deltaget i et kartelsamarbejde, kan denne opnå straffritagelse eller strafnedsættelse. Dette kan ske, hvis virksomheden indvilliger i, at hjælpe myndighederne med at optrævle kartellet. Denne mulighed for fritagelse eller nedsættelse fremgår af konkurrencelovens 23a (Mortensen, 2011). Årsagen, til at karteldannelse er ulovligt, er, at det hæmmer konkurrencen på det pågældende marked. Det sker ved, at de involverede virksomheder går sammen og koordinerer deres adfærd således, at de frie markedskræfter sættes ude af spil. Dette gøres ved, at kartellet opfører sig som monopolist på markedet, hvilket fører til højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne. Ved et stabilt kartel forstås, ifølge d Aspremont, Jacquemin & Gabszewicz (1983) et kartel, der er såvel internt som eksternt stabilt. For, at et kartel er internt stabilt, skal profitten ved at 6
14 forlade kartellet π c (K 1), være mindre eller lig med profitten ved at kartellet fastholdes π d (K), π c (K 1) π d (K) 1. Et kartel er eksternt stabilt, såfremt der ikke er et incitament for nye virksomheder til at blive en del af det eksisterende kartel. Dette er tilfældet, hvis prisstigningen, som den ekstra deltager (K+1) i kartellet vil medføre, ikke er stor nok til at hæve den samlede profit over den profit, som ikke-kartelvirksomhederne får ved en fastholdt kartelstørrelse (K), π d (K +1) π c (K). Denne definition, af et stabilt kartel, anvendes i afhandlingen. 1 π c = profitten for ikke kartelvirksomheder og π d = profitten for kartelvirksomheder 7
15 Afsnit II: Teoriredegørelse 3. Incitamenter til karteldannelse Årsagen til, at virksomheder trodser lovgivningen og deltager i karteller, skal findes i muligheden for at opnå en overnormal profit ved at agere som monopolist. Den mulige profit skal af virksomheden vurderes som værende højere end sandsynligheden for at blive opdaget, straffen herfor samt omkostningerne ved at opretholde kartellet. I det følgende afsnit vil der redegøres for et marked, hvorpå der er monopol samt et marked, hvorpå der er oligopolistisk konkurrence. Dette gøres for at sammenholde de to markedsformer, og identificere incitamentet til karteldannelse på det oligopolistiske marked. 3.1 Monopol Et marked, som er karakteriseret ved kun at have én udbyder og adgangsbarrierer så høje, at ingen virksomheder ønsker at indtræde på markedet, kaldes for et monopol. Det er generelt antaget, at de produkter eller services, der bliver solgt under et monopolmarked ikke er substituerbare. Den efterspørgselskurve, som monopolisten står overfor, er tilsvarende markedets efterspørgselskurve. Monopolisten kan derfor enerådigt sætte markedsprisen ud fra det antal enheder denne udbyder (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009) Monopolets prisfastsættelse Figur 3.1 viser, hvorledes monopolisten fastsætter sit output, således denne opnår højest mulig profit. Outputmængden bestemmes ud fra monopolistens MC og MR, der sættes lig hinanden. Herved ses det, at den optimale outputmængde er Q M. Den optimale pris P M aflæses på kurvens Y-akse, hvor mængden Q M skærer D. Årsagen til, at den optimale outputmængde Q M findes, hvor MR skærer MC er, at såfremt monopolisten producerer lidt mindre, eksempelvis Q 1, for at opnå en højere pris P 1, vil MR overstige MC. I dette tilfælde, kan monopolisten opnå ekstra profit ved at producere flere enheder (MR-MC), indtil MR atter er lig MC ved mængden Q M. Det skraverede område A viser den mistede profit ved at producere for lille en mængde (Q 1 ) til en for høj pris (P 1 ). Ligeledes vil et højere output ved eksempelvis Q 2 ikke være profitmaksimerende for monopolisten. Dette skyldes, at MC ved dette output 8
16 overstiger MR, hvorfor monopolisten kan øge sin samlede profit (med MC-MR) ved at producere lidt mindre. Profitten vil øges indtil monopolisten producerer ved mængden Q M. Det skraverede område B viser den mistede profit ved at producere for stor en mængde (Q 2 ) til for lav en pris (P 2 ) (Pindyck & Rubinfeld, 2009). Figur 3.1: Monopolets prisfastsættelse Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Pindyck & Rubinfeld (2009) A MC Ved den profitmaksimerende mængde og pris henholdsvis Q M = (hvor A og B er 2B konstanter større end 0) og P M A MC = opnår monopolisten en overnormal profit på 2 2 ( A MC) π =, vist ved den røde firkant 2 i figur B Monopolets dødvægtstab Et monopol er generelt uønskeligt for samfundet, da denne markedsform skaber et velfærdstab. Dette opstår, fordi monopolisten sætter sin pris over MC for at opnå overnormal profit, mens prisen under fuldkommen konkurrence sættes lig MC. 2 Den matematiske udledning af monopolprofitten fremgår af bilag 1 9
17 I figur 3.2 sammenlignes forbrugeroverskuddet og producentoverskuddet for henholdsvis et marked med fuldkommen konkurrence og et marked med monopol. Det er i figuren antaget, at begge markedsformer har samme MC-kurve. Figur 3.2: Monopolets dødvægtstab Kilde: Forfatterenes egen tilvirkning på baggrund af Pindyck & Rubinfeld (2009) Forbrugeroverskuddet defineres som forskellen mellem den pris, forbrugerne er villige til at betale for et bestemt gode, og den pris, der faktisk betales. Forbrugeroverskuddet er derfor en indikator for den velfærd, forbrugerne får ved at købe en bestemt mængde af et gode til en bestemt pris (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). I figur 3.2 ses det, at forbrugeroverskuddet ved fuldkommen konkurrence er A+B+C, mens det ved monopol er A. Under monopol mistes B+C i forbrugeroverskud, hvilket skyldes den højere pris under monopol. Arealet B mistes for de kunder, der nu køber produktet til en højere pris, mens trianglen C mistes grundet de kunder, der gerne vil købe produktet til P FK men ikke til P M. Trianglen C er derfor et udtryk for, hvor mange kunder, der falder fra, såfremt prisen hæves fra P FK til P M (Pindyck & Rubinfeld, 2009). Producentoverskuddet er forskellen mellem den pris, producenten rent faktisk får, og den pris, der er nødvendig for at dække dennes produktionsomkostninger. I figur 3.2 fremgår det, at producentoverskuddet under fuldkommen konkurrence er D+E, mens det under monopol er B+D. Monopolisten mister E, som er den ekstra profit, producenten ville få ved at producere nogle flere enheder til en lavere pris. I stedet får monopolisten B i producentoverskud, 10
18 svarende til den overnormale profit vist i figur 3.1. B svarer til den ekstra profit, monopolisten får ved at sælge en mindre mængde til en højere pris (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009) Det totale velfærdsoverskud ved fuldkommen konkurrence er A+B+C+D+E, mens det er A+B+D under monopol. Monopolets dødvægtsstab er det skraverede område C+E. Dette område repræsenterer det samlede velfærdstab, som samfundet lider ved monopol, grundet den lavere outputmængde. Det er derfor velfærd, der går tabt, da det hverken går til forbrugerne eller producenterne. Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) argumenterer for, at velfærdstabet er større end beskrevet ovenfor. Det skyldes, at monopolisten ikke er truet af konkurrence fra andre udbydere, og derfor ikke er nødsaget til at investere i innovationstiltag for at opretholde sin position på markedet. Den manglende innovation medfører, at monopolisten producerer ved et højere omkostningsniveau, hvilket reducerer outputtet yderligere og derved øges velfærdstabet. 3.2 Oligopol Et marked med oligopol er kendetegnet ved, at få udbydere står for størstedelen af det samlede output. Endvidere er der adgangsbarrierer på markedet. Det lave antal udbydere gør, at disse er gensidigt afhængelige af hinanden, og virksomhederne er derfor nødt til at handle strategiske, når de foretager valg. De skal tage højde for, hvorledes konkurrenten vil reagere på deres udspil (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Det er oftest under oligopol, at karteldannelse opleves. På markeder med fuldkommen konkurrence er der for mange udbydere til, at et kartel vil kunne påvirke prisen, medmindre alle virksomheder er en del af kartellet. På et marked, hvor der er monopol, er der ikke mulighed for samarbejde. Ifølge Lipczynski, Wilson, & Goddard (2009) er der to mulige måder, hvorved markedsligevægt på et oligopolistisk marked kan opnås ved konkurrence (uafhængig adfærd) eller ved koordineret adfærd Prisfastsættelse under konkurrence Der er fremsat flere teoretiske løsninger på, hvorledes der opnås markedsligevægt på et marked med oligopol, hvor virksomhederne ikke koordinerer deres adfærd. 11
19 Cournot Cournot fremsætter en model, som ses i figur 3.3, der viser hvorledes et oligopol med kun to spillere, duopol, vælger deres outputniveau. Figur 3.3: Cournot modellen: sekvens af valg og reaktioner Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) I modellen antages, at der produceres en standardvare, og at MC er 0. Ifølge Cournot fremkommer den optimale produktionsmængde efter en længere række af spil, der består af valg og reaktioner fra de to virksomheder. Virksomhederne fastsætter samtidig det output, der i hver runde, optimerer deres profit givet, at konkurrenten fastholder sit nuværende produktionsniveau. Denne antagelse kaldes zero conjectural variation. I figur 3.3 ses, hvorledes der opnås markedsligevægt ifølge Cournot. I første runde fastsætter virksomhed A sin outputmængde og pris, som havde den været monopolist, hvilket giver en overnormal profit, da P er større end MC. Dette tiltrækker virksomhed B. Virksomhed B fastsætter sit output, således at det maksimerer virksomhedens profit, under hensynstagen til den produktionsmængde, virksomhed A har valgt. I runde 1 fastsatte virksomhed A sin produktionsmængde, som var den monopolist, men på grund af virksomhed B s indtrængen, blev den høje monopolpris ikke indfriet, derfor tager A højde for B s produktionsmængde i runde 2. Dette fortsætter indtil de to virksomheder ender i en markedsligevægt, hvor begge 12
20 optimerer deres profit givet den andens outputmængde. Ligevægten findes i det punkt, hvor ingen af virksomhederne har incitament til at ændre deres outputniveau. En sådan ligevægt betegnes Cournot-Nash ligevægt (Lipczynski, Wilson, & Goddard, 2009). Ligevægten kan findes via virksomhedernes reaktionskurver. Dette er gjort i figur 3.4. Figur 3.4: Cournot-Nash ligevægten via reaktionskurver Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) En virksomheds reaktionskurve viser dennes optimale outputmængde, som funktion af den anden virksomheds outputmængde. Af figur 3.4 ses det, hvorledes Cournot-Nash ligevægten opnås ud fra de to virksomheders reaktionskurver (RK). Sammenhængen, mellem de to virksomheders outputvalg, er negativ; jo større mængde virksomhed A producerer, des lavere er efterspørgslen efter virksomhed B s produkter. Cournot-Nash ligevægten findes i det punkt, hvor de to virksomheders reaktionskurver skærer hinanden 3 (Pepall, Richards, & Norman, 2008). Den samlede mængde, der udbydes på markedet i Cournot-Nash ligevægten, er 2( A MC) Q CN =, der giver en markedspris på 3B på π CN ( A MC) = 9B 2 A + 2MC P CN =. Dette giver en samlet profit 3. Som det fremgår udbydes der en større mængde under Cournotkonkurrence til en lavere pris, end under monopol. 3 Den matematiske udledning af Cournot-Nash ligevægten ved hjælp af reaktionskurver fremgår af bilag 2 13
21 Bertrand Som modpart til Cournot s mængdemodel, har Bertrand fremsat sit bud på, hvorledes ligevægten på et oligopolmarked kan belyses. Bertrands model kan ses i figur 3.5. Figur 3.5: Ligevægt i Bertrand modellen Kilde: Forfatternes egen tilvirkning på baggrund af Lipczynski, Wilson & Goddard (2009) Bertrands fokus ligger på prisen, hvilket han ser som virksomhedens vigtigste parameter. Hans filosofi er, at virksomhederne (A og B) sætter deres individuelle pris, og sælger så stor en mængde som muligt til denne pris. Bertrand foretager ligesom Cournot en række forudsætninger i sin model: zero conjectural variation, duopol med en standardvare og ingen skifteomkostninger. Endvidere forudsættes, at virksomhedernes valg af pris sker samtidigt, samt at de står overfor en vertikal MC-linje, der er ens. En yderligere, men yderst essentiel, forudsætning i Bertrands model er, at ingen af virksomhederne er tynget af kapacitetsbegrænsninger. Såfremt dette ikke er opfyldt, vil virksomhederne ikke sænke prisen helt til MC, idet der er en grænse for, hvor stor en del af markedets efterspørgsel, hver virksomhed har mulighed for at opfylde (Cabral, 2000). Da der udbydes en standardvare, er kunderne indifferente mellem producenterne. De vælger derfor den, der tilbyder varen til den laveste pris. Det betyder ifølge Bertrand, at de to virksomheder vil føre priskrig mod hinanden, og kontinuerligt sænke prisen i forhold til prisen i den foregående runde. Dette fortsætter indtil P=MC. 14
Analyse af luftfartsindustrien
Forfatter: Mads-Kristoffer S. Vand Eksamens nr. 201209796 Vejleder: Eliane Choquette Institut for Økonomi Antal anslag: 103.350 enkl. mellemrum Analyse af luftfartsindustrien Er der incitament for karteldannelse?
Læs mere1 Oligopoler (kapitel 27)
1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation med mange "små" aktører. (b) Monopol. Kun
Læs mere1 Oligopoler (kapitel 27)
1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun
Læs mereMikro II, Øvelser 4. 0, 002x 1 + 0, 0034x 2 = 100
Mikro II 018I Øvelser 4, side 1 Mikro II, Øvelser 4 1. To virksomheder konkurrerer på et marked, hvor forbrugernes efterspørgsel er tilnærmelsesvis lineær, og hvor der maximalt kan sælges 100000 enheder,
Læs mere1 Oligopoler (kapitel 27)
1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Indtil nu har vi undersøgt to markedsformer (a) Fuldkommen konkurrence: Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation med mange "små" aktører. (b) Monopol:
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER II
ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 15 Baggrund: Mankiw & Taylor kapitel 16 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Industriøkonomi Imperfekt konkurrence
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt
Læs mereFinansøkonom 2011/13 Global økonomi
Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 5 Opgave 1 It virksomheden XIP har netop lanceret et nyt banebrydende it ledelsesværktøj til mindre virksomheder. Systemet er modulopbygget omkring
Læs mereBilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS
Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN
Læs merebiggest output. Hence, when there are large differences among the companies, the better of them will have to compensate the weaker firms.
Abstract A market should enhance competition among the companies located there, however, when these companies collaborate instead it becomes a massive problem for buyers at the end. Companies, which collaborate
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Et monopol de neres som et marked hvor kun én virksomhed opererer. (a) Virksomheden bestemmer prisen p for godet. Herefter beslutter forbrugerne hvor meget de efterspørger og output
Læs mereKarteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten
Bachelorafhandling Forfatter Berit Kjær Bertelsen 413179 Vejleder Anna Piil Damm Afleveringsdato 1. maj 2013 Antal tegn (eksl. mellemrum): 108.547 Karteldannelser med særligt fokus på beregning af priseffekten
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende
Læs mereTil vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:
Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,
Læs mereIndustriøkonomisk analyse af det store byggekartel med fokus på kartelfremmende faktorer Antal tegn (uden mellemrum): 109.311
Navn: Mads Landbo Sørensen Vejleder: Valdemar Smith Studienummer: 201208030 Maj 2015 Institut for Økonomi Industriøkonomisk analyse af det store byggekartel med fokus på kartelfremmende faktorer Antal
Læs mereOutline. Oligopol prisaftaler. Aftalt spil [collusion] (ii) Aftalt spil [collusion] (i)
Outline Oligopol prisaftaler Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ ftalt spil (collusion) Prisaftaler Overholdelse
Læs merePriskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel
riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks
Læs mereKap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen
Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen p. Forbrugere tager derefter pris for givet og output bestemmes ved efterspørgselsfunktion D(p). (b) - eller
Læs mereKarteldannelse og sanktionsmuligheder
Bachelorafhandling Institut for Økonomi Forfattere: Sune Petersen Adzersen Nikolaj Holm Hansen Vejleder: Erik Strøjer Madsen Karteldannelse og sanktionsmuligheder Antal anslag uden mellemrum: 152.661 Aarhus
Læs mereOversigt. Det dominerende firma. Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (i) Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten (ii)
Oversigt Det dominerende firma Keld Laursen stitut for dustriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Det dominerende firma vis-a-vis monopolisten
Læs mereVejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I
Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.
Læs mere1 Monopoler (kapitel 24)
Monopoler (kapitel 24). Vi har indtil nu fokusret på markeder med fuldkommen konkurrence: Virksomheder tager prisen for given. 2. Vi ser nu på et marked med én virksomhed. (a) Virksomheden sætter prisen
Læs mereAdgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010
Adgang til bogens hjemmeside via: http://connect.mcgrawhill.com/class/t_andersen_fall_2010 1 Kap 7. Profits, entry and exit: The Basis for the invisible hand Torben M. Andersen 2 Begreber Profitbegreber
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en
Læs mereCartel!Formation!and!Stability!!
Bachelorafhandling Studerende( Institut2for2økonomi2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222Louise2Terkelsen,22012097352 2Cecilie2Stadel2Lippe,2201207617
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved
Læs mereMikro II, Øvelser 1. a 2bx = c + dx. 2b + d
Mikro II 2018I Øvelser 1, side 1 Mikro II, Øvelser 1 Det præcise forløb af øvelsestimerne aftales på holdene. Det gælder dog generelt, at der kræves aktiv deltagelse fra de studerende. Bemærk, at sidste
Læs mereMarkedsafgrænsning i praksis
Markedsafgrænsning i praksis Young Competition Law Professionals, 24. august 2017 Louise Kastfelt, Souschef, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Agenda 1. Rammen for markedsafgrænsningen 2. Markedsundersøgelser
Læs merePris kapitel 13 side 189
Pris kapitel 13 side 189 Oversigt Prisstrategi Priselasticitet Prisfastsættelsesmetoder Prisdifferentiering Prisfastsættelse for nye produkter hp://jyskebank.tv/012220820081297/hj pris signalerer hj kvalitet
Læs mereIndhold. Forskning og udvikling. Introduktion. Markedsmagt (i)
Indhold Forskning og udvikling Keld Laursen Institut for Industriøkonomi og virksomhedstrategi, HHK e-mail: kl.ivs@cbs.dk, http://www.cbs.dk/departments/ivs/laursen/ Introduktion Struktur, opførsel og
Læs mereStudienummer: /2/2019. Antag, at virksomhederne træffer beslutninger under fuldkommen konkurrence.
Mikroøkonomi eksamen Del 1 (vægt 50%): Markedet (Kristian) Virksomheder anvender ofte forskellige typer af arbejdskraft, eksempelvis ufaglært arbejdskraft. Besvar venligst følgende 4 spørgsmål med udgangspunkt
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi 2004 Danmarks samhandel med andre lande 700000 600000
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen
Læs mereRettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi
Rettevejledning til eksamen i Introduktion til økonomi 3 timers prøve med hjælpemidler, d. 1. Januar 009 Samtlige spørgsmål ønskes besvaret. Opgavens vægt i karaktergivningen er angivet ved hver opgave.
Læs mereKapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony
Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence
Læs mereKapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.
Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.
Læs mereKapitel 10 Market Power: Monopoly and Monopsony
Emner Kapitel 10 Market Power: y and Monopsony styrke Årsager til at virks. får monopolstyrke Velfærdseffekter af monopolstyrke Monopsoni Chapter 10 Slide 2 Fuldkommen Konkurrence Fuldkommen konkurrence
Læs mereKartellet i byggebranchen
AARHUS UNIVERSITET BUSINESS & SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR ØKONOMI Bachelorafhandling Forfatter: Anne Dahl Studienummer: 201207643 Vejleder: Eliane Choquette Kartellet i byggebranchen The cartel in the
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og
Læs mereThe Competitive Environment of the Large Civil Aircraft Industry
Bachelorafhandling HA-Almen 6. Semester Forfatter: Niklas Storgaard Studienr. 201208011 Vejleder: Anna Piil Damm The Competitive Environment of the Large Civil Aircraft Industry ANTAL ANSLAG: 109.552 AARHUS
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereVelkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye
Velkommen til inspirationsforelæsning Carsten Scheibye Markedsformer i et teoretisk og praktisk perspektiv # Et caseeksempel 1 o r s i d e n Mål for de næste 60 minutter I får nu en Lille smagsprøve på
Læs mereDanske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia
Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal
Læs mereForebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet
Forebyggelsesstrategi på konkurrenceområdet 1 Indhold 1. Hvorfor har vi en forebyggelsesstrategi? 2. Målsætninger for forebyggelse 3. Udfordringer i relation til efterlevelse 4. Hvad skal der til for at
Læs mereAARHUS UNIVERSITET BUISNESS AND SOCIAL SCIENCES. Karteller. Fængselsstraf til kartelaftaler
AARHUS UNIVERSITET BUISNESS AND SOCIAL SCIENCES Karteller Fængselsstraf til kartelaftaler Forfatter: Tina Nørgaard Andersen Eksamensnr: 201208193 HA.(jur.) Vejledere: Pernille Wegener Jessen (Juridisk
Læs mere7 Virksomhedens markedssituation
7 Virksomhedens markedssituation Når du har studeret dette kapitel, er du i stand til at: Forklare efterspørgselsfunktionen Forklare prisens betydning for efterspørgslen. Priselasticitet/prisfølsomhed
Læs mereEt Markedet for lejeboliger til studerende. Model:
Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).
Læs mereQuinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994
Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.
Læs mereModel til beskrivelse af markedet for lægemidler
1 af 7 21-08-2013 12:52 Model til beskrivelse af markedet for lægemidler Juni 2005 Af Peder Kongsted CHRISTIANSEN* Abstract Using a simple model we study the effects from deregulating the Danish market
Læs mere[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]
[Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereOm Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation
Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence
Læs mereKap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen
Side 1 af 8 Kap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen Den teoretiske model er oprindeligt udviklet af John Sutton. Sutton har bl.a. beskrevet modellen i bøgerne "Sunk Costs and Market Structure
Læs mereErik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Mikroøkonomi Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikroøkonomi 2. udgave
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 4 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereKarteldannelse i byggebranchen
Institut for økonomi Bachelorafhandling Forfattere: Line B. Nielsen Eksamens nr: 302792 Astrid Brandstrup Kragballe Eksamens nr: 412461 Vejleder: Valdemar Smith Karteldannelse i byggebranchen Aarhus Universitet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereKapitel 15: Markedsefterspørgsel
November 29, 2008 Indledning individuel efterspørgsel: maximering af nytte under budgetbegrænsning Ligevægt: udbud er lig efterspørgsel afgørende: den samlede efterspørgsel Centralt: hvordan afhænger efterspørgslen
Læs mereSAMMENFATNING AF AFHANDLING
SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er
Læs mereOPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD
OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereImprisonment for cartel offences in accordance with Danish competition law 23(3)
Imprisonment for cartel offences in accordance with Danish competition law 23(3) Udarbejdet af: Thomas K. Schmidt (201208307) Vejledere: Pernille Wegener Jessen (Juridisk institut) Valdemar Smith (Institut
Læs mereHvilken effekt har det konkurrenceretlige sanktionssystem, særligt leniency- reglerne, på stabiliteten af karteller omfattet af KRL 6, stk. 1?
Bachelorafhandling, maj 2014 Erhvervsøkonomi og erhvervsjura HA(jur.) Aarhus Universitet Forfattere: Christian Bjerrum Hansen (412107) Jonas Toy Petersen (302894) Ha(Jur.) Vejledere: Pernille Wegener Jessen
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereØvelse 17 - Åbne økonomier
Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)
Læs mereOpgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereOmeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte
Aalborg Universitet HD-studiet l.del l 139 Omeksamen ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 4 opgaver, der vejledende forventes
Læs mereVelkommen til ØkIntro!
Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:
Læs mereFabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal
Læs mereFORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER
FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereFokus på Forsyning. Datagrundlag og metode
Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater
Læs mereKap Introduktion 4. februar :19
Kap 1+2 - Introduktion 4. februar 2013 14:19 Definitioner og introduktion Økonomi er baseret på makro og mikro. Mikro økonomi er det enkelte marked Makro er aggregering over alle markeder inden for et
Læs mereChefkonsulent Lotte Bredahl Fogh. Konsortier. - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013
Chefkonsulent Lotte Bredahl Fogh Konsortier - hvad siger konkurrenceloven? 29. januar 2013 Agenda 1. Brug af konsortier 2. Konsortier og konkurrenceloven 3. Opsummering og anbefalinger Brug af konsortier
Læs mereDEN RIGTIGE PRIS - det ses på bundlinien
DEN RIGTIGE PRIS - det ses på bundlinien v/ Henrik Andersen, Væksthus Midtjylland Få viden om: Prisens vigtighed som konkurrenceparameter Hvornår er prisen rigtig Forskellige prisstrategier Hvordan fastsætter
Læs mereHjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereRetningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde
Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige
Læs mereFinansøkonom 2010/12 Globaløkonomi
Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereErhvervsøkonomi
Markedsformer Peter Lynggaard Driftsøkonomi Kapitel 10 Efterspørgsel og afsætning Efterspørgsel dækker et eller flere behov hos en eller flere kundegrupper på et eller flere markeder Afsætning vedrører
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning
Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til
Læs mereSelvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde
Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både
Læs mere