Karteldannelse og sanktionsmuligheder

Transkript

1 Bachelorafhandling Institut for Økonomi Forfattere: Sune Petersen Adzersen Nikolaj Holm Hansen Vejleder: Erik Strøjer Madsen Karteldannelse og sanktionsmuligheder Antal anslag uden mellemrum: Aarhus Universitet Business and Social Sciences Maj 2015

2 Executive summary This thesis is concerned with The Industrial Organization hereunder, the study of imperfect competition with regard to the newly discovered building contractors cartel in Denmark. The cartel, which have coordinated building contracts between them for an estimated value of million DKK, were revealed in 2010 after 4 years of bid rigging. Even though collusive agreements are illegal in Denmark these agreements are constantly observed and cause negative effects in society hereunder an estimated overcharge ratio of 40 %. This paper will operate within the boundaries of the Structure-Conduct-Performance paradigm and will describe the basics of the industrial organization framework. The reasoning behind this is to get a wider knowledge of how a monopolist interact with respect to the pricing decision and furthermore clarify how a collusive agreement works in theory. The focus will hereafter be divided into two subsections the description of an oligopoly market with and without collusion present. It has been shown how cartels may and may not be stable under a wide range of assumptions and how decisions with regard to price and quantity is determined on a market without collusion. The main research question is centered on an analysis which will focus on the above mentioned cartel with respect to the economic incentives that caused the companies to enter in an illegal price fixing collusion. The analysis will furthermore contain an assessment of the current sanctioning options that are available to the Competition Authorities and assess whether options to deter collusive agreements are available to them. The central part of this thesis is not focused on quantifying social welfare damaged caused by the cartel but rather focused on the development and deterrence itself. The first part of the analysis will focus on how the Danish competition act has evolved over the course of its existence. It has been shown that the act has been going through several changes to make the punishment for collusive agreements more severe. Following this, it has been proven which industry-specific factors, has facilitated collusion in the construction industry. The market has been characterized by a high seller concentration in the correctly delimited market and a transparent market structure. The negative effects of the cartel have been greatly reduced after its discovery, which indicates that the effects were in fact caused by the cartel. It has been shown, using both empirical and theoretical data, that, in the absence of a working leniency program, the respective fines and the intensity of the investigation has been inadequate to deter collusion, due to the fact that the economic incentives has remained dominant. In order to deter future collusive agreements, it has been concluded that sanctioning options available to the Competition Authorities must undergo certain changes. Changes with respect to the level of fines involves that the harmonization between the Danish and the European law must come to an end. The law should instead be harmonized with the American legislation. Three independent published industrial economists have been included into the process suggesting changes to

3 the current leniency program. The current leniency program must undergo a range of changes with respect to the availability criteria in order to ensure automatic leniency for all cartel members, which furthermore ensures distrust within an illegal collusive agreement and thereby enforces deterrence.

4 Afsnit I: Introduktion Indledning PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING OG ANTAGELSER METODE OG KILDEKRITIK KARTELDEFINITION... 4 Afsnit II: Teoretisk redegørelse Monopol konkurrence MÆNGDE OG PRISLIGEVÆGT DØDVÆGTSTAB Oligopol konkurrence uden koordinerede adfærd MÆNGDE- OG PRISLIGEVÆGT PRISONER S DILEMMA Oligopol konkurrence under koordinerede adfærd FÆLLES PROFITMAKSIMERING OG FORDELING MÆNGDE OG PRISLIGEVÆGT SAMMENLIGNING AF OLIGOPOL KONKURRENCE UNDER OG UDEN KOORDINEREDE ADFÆRD KOORDINERING I FLERE PERIODER Kartelstabilitet DESTABILISERENDE FORHOLD STABILISERENDE FORHOLD KONKURRENCEMYNDIGHEDERNES STYRINGSVARIABLE KONSEKVENSER AF INEFFEKTIV KONTROL Afsnit III: Analyse Case beskrivelse Det Store Byggekartel Udviklingen i konkurrencelovgivningen og dertilhørende straffe UDVIKLINGEN GENERELT DELKONKLUSION Kartelfremmende faktorer i branchen... 30

5 8.1 SÆLGER KONCENTRATION HOMOGENITET ANDRE FREMMENDE FORHOLD DELKONKLUSION Konsekvenser af Det Store Byggekartel DØDVÆGTSTAB ANDRE KONSEKVENSER AF DET STORE BYGGEKARTEL DELKONKLUSION Den påkrævede bødestørrelse UDREGNING AF DEN KONTRAFAKTISKE PROFIT EMPIRISK ESTIMATION OVERCHARGERATIOEN TEORETISK ESTIMATION AF OVERCHARGERATIOEN UDREGNING AF DEN KONTRAFAKTISKE PROFIT ALTERNATIVE ESTIMATER AF OVERCHARGERATIOEN FORMEL FOR DEN PÅKRÆVEDE BØDESTØRRELSE DEN PÅKRÆVEDE BØDESTØRRELSE I FORBINDELSE MED DET STORE BYGGEKARTEL INDFØRELSE AF DEN MAKSIMALE BØDESTØRRELSE PÅ 10% ESTIMATION AF S DELKONKLUSION Afsnit IIII: Vurdering Optimale forbehold imod karteller ÆNDRING AF DEN NUVÆRENDE PRAKSIS STRAFFE TIL INDIVIDER INDRETNING AF ET LENIENCY PROGRAM ANBEFALINGER TIL KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Konklusion Bibliografi Appendiks... 61

6 Tabeloversigt TABEL 3.1 PROFIT FOR VIRKSOMHED A OG B UNDER COURNOT KONKURRENCE TABEL 3.2 PROFIT FOR VIRKSOMHED A OG B VED ET PRISONER S DILEMMA TABEL 4.1 PROFIT FOR VIRKSOMHED A OG B UNDER BERTRAND KONKURRENCE TABEL 4.2 GENEREL PROFIT FOR VIRKSOMHED A OG B UNDER COURNOT KONKURRENCE TABEL 4.3 PROFIT VED FORSKELLIGE UDBUDSNIVEAUER TABEL 5.1 PROFIT UNDER ET LENIENCY PROGRAM MED OG UDEN TILLID TABEL 8.1 MARKEDSANDELE I PERIODEN TABEL 9.1 DØDVÆGTSTAB FOR PERIODEN TABEL 10.1 KONTRAFAKTISK PROFIT πn VIA HENHOLDSVIS EMPIRISK OG TEORETISK OVERCHARGERATIO TABEL 10.2 BØDESTØRRELSER PÅ BAGGRUND AF TEORETISK KONTRAFAKTISK PROFIT TABEL 10.3 BØDESTØRRELSER PÅ BAGGRUND AF EMPIRISK KONTRAFAKTISK PROFIT TABEL 10.4 PÅKRÆVET SANDSYNLIGHED PÅ BAGGRUND AF TEORETISK KONTRAFAKTISK PROFIT TABEL 10.5 PÅKRÆVET SANDSYNLIGHED PÅ BAGGRUND AF EMPIRISK KONTRAFAKTISK PROFIT Figuroversigt FIGUR 2.1 MÆNGDE OG PRISFASTSÆTTELSE UNDER MONOPOL... 6 FIGUR 2.2 DØDVÆGTSTAB UNDER MONOPOL... 7 FIGUR 3.1 OUTPUTFASTSÆTTELSE IFØLGE COURNOT MODELLEN... 9 FIGUR 3.2 OUTPUTFASTSÆTTELSE IFØLGE BERTRAND MODELLEN FIGUR 4.1 FÆLLES PROFITMAKSIMERING I ET KARTEL MED TRE MEDLEMMER FIGUR 4.2 LIGEVÆGT MED K KARTELMEDLEMMER OG N K IKKE KARTELMEDLEMMER Bilagsoversigt BILAG 1 MATEMATISK UDLEDNING AF PROFITMAKSIMERINGSBETINGELSEN BILAG 2 MATEMATISK UDLEDNING AF MARGINAL INDTJENINGEN BILAG 3 MATEMATISK UDLEDNING MONOPOL PROFITTEN BILAG 4 MATEMATISK UDLEDNING AF COURNOT MODELLEN BILAG 5 MATEMATISK UDLEDNING AF COURNOT-NASH LIGEVÆGTEN BILAG 6 MATEMATISK UDLEDNING AF BERTRAND-NASH LIGEVÆGTEN BILAG 7 VÆRDIANSÆTTELSE AF EN UENDELIG BETALINGSRÆKKE BILAG 8 UDVIKLING I ANTALLET AF ANMELDELSER TIL SØIK BILAG 9 UDVIKLING I ANTALLET AF BØDER BILAG 10 UDDELTE BØDER I FORBINDELSE MED DET STORE BYGGEKARTEL HVOR OMSÆTNINGEN ER TILGÆNGELIG 69 BILAG 11 ANTAL VIRKSOMHEDER I BRANCHEN BILAG 12 PRODUKTIVITETSUDVIKLING I BRANCHEN I ÅRENE BILAG 13 BEREGNING AF DEN PÅKRÆVEDE BØDESTØRRELSE BILAG 14 OVERSKUDSGRAD I BRANCHEN... 70

7 Notationsoversigt Anvendte fodtegn C = Benævnelsen for fuldkommen konkurrence M = Benævnelsen for et monopol k = Benævnelsen for et kartel n = Benævnelsen for en Nash ligevægt a = Benævnelsen for at afvige fra et kartelsamarbejde kb = Benævnelsen for at indgå i et kartelsamarbejde og afsløre kartellet hvis en efterforskning påbegyndes d = Benævnelsen for at afvige fra et kartelsamarbejde Anvendte notationer Q = Markedsoutputtet P = Markedsprisen MR = Marginal indtjeningen MC = Marginal omkostningerne TR = Den samlede omsætningen N = Antal virksomheder på markedet K = Antal kartelmedlemmer i kartellet F = Bøden for karteldannelse q = Virksomhedens eget output p = Virksomhedens egen udbudspris c = De samlede omkostninger s = Sandsynlighed for at blive opdaget af Konkurrence- og forbrugerstyrelsen δ = Diskonteringsfaktoren ε = Efterspørgselspriselasticiteten π = Profitten

8 Afsnit I: Introduktion 1. Indledning I øjeblikket bliver der om- og nybygget sygehuse for i alt 39 milliarder kroner, og det er nogle af de penge, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bekymret for kan havne i de forkerte lommer (DR nyheder 2015b). Karteller vil ifølge både teori og empiri medføre voldsomme overpriser. Karteldannelse i forbindelse med udbuddet af offentlige entrepriseopgaver, vil hertil resultere i en ekstraregning til de danske skatteydere i form af højere skatter eller ringere kvalitet på offentlige ydelser. I denne forbindelse findes det interessant at undersøge hvorledes incitamenterne til karteldannelse i forbindelse med offentlige udbud, er for store til at afskrække potentielle karteldeltagere for at deltage i et sådant kartel. Den danske anklage myndighed er i skrivende stund ved at optrevle Det Store Byggekartel som er et såkaldt bid rigging kartel. Denne type af karteller har haft held med at hæve priserne til 40% over den konkurrencedygtige pris. Kartellet menes at have snydt med udbudslicitationer til en samlet værdi på 0,5 mia. kr. Hvis et sådant kartel fik held med at snyde med licitationer i forbindelse med om- og nybygning af de førnævnte sygehuse vil konsekvenserne være katastrofale for samfundsøkonomien, da dette drejer sig om byggeprojekter på 39 mia. kr. Den indeværende afhandling vil undersøge de grundlæggende kartelfundamenter ved hjælp teorien indenfor Law and Economics litteraturen, hvoraf en videreudvikling af modellen fra Becker (1968) vil blive anvendt til at undersøge de grundlæggende incitamenter i forbindelse med karteldannelse. Formålet med afhandlingen er at undersøge hvorledes de offentlige myndigheder, kan afskrække karteller. For at forhindre fremtidige karteller vil der redegøres for den generelle industriøkonomiske teori fra bl.a. Stigler(1964) og D Aspremont(1983) hvorefter Det Store Byggekartel vil blive inddraget som en empirisk case. Afhandlingen er opbygget af fire primære afsnit, hvortil det første afsnit indeholder en generel introduktion til afhandlingen og den indeværende problemformulering. Ydermere vil der bliver foretaget en diskussion i forbindelse med argumentationen for de valgte kilder og en gennemgang af de metodiske valg der ligger til grund for afhandlingen. Det andet afsnit vil introducere læser for redegørelsen af den teori der skal danne grundlag for den efterfølgende analyse. Det tredje afsnit indeholder en analyse af nedenstående problemformulering. Hertil vil Det Store Byggekartel blive inddraget og der vil forefinde en analyse af dette kartel og den indeværende branche. Afslutningsvist vil der blive foretaget en vurdering af den nuværende kartelbekæmpelsespraksis, hvorved der vil blive foreslået en række ændringer der har til formål at reducere det fremtidige incitament til karteldannelse. Side 1 af 70

9 1.1 Problemformulering Denne afhandling har til formål at besvare følgende research question og dertilhørende underspørgsmål. Har der været incitamenter til karteldannelse i forbindelse med Det Store Byggekartel og hvordan bør sanktionsmulighederne indrettes for at afskrække dette og fremtidige kartelsamarbejder? Underspørgsmål: Hvorfor eksisterer der karteller? Hvilke konsekvenser påfører karteller samfundet? Hvorfor er karteller svære at opretholde? Hvilke sanktionsmuligheder har konkurrence- og forbrugerstyrelsen til rådighed? Hvad er Det Store Byggekartel? Har der været kartelfremmende faktorer i branchen? Har opdagelsen af Det Store Byggekartel påvirket samfundet positivt? Har det nuværende bødeniveau været tilstrækkeligt til at afskrække karteldannelse? Hvordan skal de resterende sanktionsmuligheder indrettes på optimal vis? Formålet med denne afhandling er at undersøge hvorledes der har været incitamenter til at indgå i kartelsamarbejde og i hvilken grad konkurrence- og forbrugerstyrelsen har haft de nødvendige sanktionsmuligheder til rådighed for afskrække karteller. Til udarbejdelse af denne undersøgelse vil der blive redegjort for den underliggende mikroøkonomiske teori, hvor denne løbende vil blive sammenholdt med afhandlingens empiriske resultater. Der vil blive foretaget en analyse på baggrund af Det Store Byggekartel for at vurdere om der har været incitamenter til karteldannelse. Afslutningsvis vil der blive udarbejdet en række konkrete anbefalinger til konkurrence- og forbrugerstyrelsen. 1.2 Afgrænsning og antagelser Afhandlingens analyse afgrænses til perioden og afgrænses til at omfatte hovedgruppe 41 i dansk branchekodning, hvilket omfatter den danske bygge og anlægssektor. Årsagen til den begrænsede analyseperiode skyldes manglende data i de tidligere år. Yderligere afgræsses afhandlingen til kun at indeholde virksomheder hvis hovedaktivitet findes i hovedgruppe 41. Dette skyldes, at afhandlingen kun er interesseret i regnskabstal der stammer fra aktiviteter i denne hovedgruppe. Selvom der fokuseres på hovedaktiviteter, vil omsætningen fortsat påvirkes af andre aktiviteter, som ikke er indeholdt i hovedaktiviteten. Dette kan give problemer med hensyn til datas repræsentativitet. Idet NCC koncernen er repræsenteret af 3 virksomheder i hovedgruppe 41, herunder NCC Construction, NCC Bolig og NCC Property Development, vil disse tre blive samlet under navnet NCC Danmark A/S. Det har hertil ikke været muligt at opdele svenske Skanska ABs koncernomsætning til kun at indeholde omsætningen stammende fra det danske marked, hvorved de ikke er medtaget i analysen. Data er ligeledes renset for konkursramte virksomheder i analyseperioden. Dette medfører Side 2 af 70

10 en udelukning af entreprenørvirksomheden E. Phil & Søn A/S som ellers ville have været én af de fem største virksomheder i perioden Data er ydermere ikke renset for den samfundsmæssige udvikling så som inflationsudvikling og konjunkturudsving. I forhold til den teoretiske redegørelse for outputdeterminationen, afgrænses der fra Chamberlin og Stackelberg s udvidelse af den oprindelige Cournot model, samt Edgeworth s udvidelse af den oprindelige Bertrand model. 1.3 Metode og kildekritik Denne afhandling tager udgangspunkt i den neoklassiske økonomiske teori. Teorien anerkender fire generelle konkurrenceformer herunder perfekt konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol og monopol. Teorien anerkender ligeledes en række teoretiske biddrag til prisfastsættelsen på et oligopolmarkedet herunder Cournot og Bertrand modellen. Til at besvare afhandlingens problemstilling vil udgangspunktet blive taget i Structure- Conduct-Performance (SCP) paradigmet. Paradigmet anskuer at strukturen på markedet, herunder sælger koncentrationen og graden af homogenitet, påvirker virksomhedernes beslutninger om hvorvidt disse skal indgå i et kartel, hvilket i sidste ende påvirker virksomhedens profitabilitet (Lipczynski, Wilson et al. 2009). Afhandlingen vil ligeledes anvende en smal udbygning af SCP paradigmet i form af the new empirical industrial organization. Udbygningen argumenterer, i modsætning til den neoklassiske teori, for at markederne ikke længere er i stand til at agere på egen hånd og at konkurrencemyndigheder er nødvendige for at sikre, at de frie markedskræfter ikke bliver sat ud af spil. De anvendte teorier i denne afhandling tager sit udgangspunkt i den industriøkonomiske teori hvoraf den teoretiske redegørelse inddrager teori fra 4 lærebøger, der anvendes til undervisning på Aarhus Universitet, samt teoretiske rapporter fra London Economics og Oxera Consulting. De anvendte teorier benytter sig af økonomisk profit hvorimod denne afhandling benytter sig af finansiel profit, hvilket kan skabe problemer. Den finansielle profit bliver observeret i virksomhedernes årsregnskab, hvorved det er netop denne profit, afhandling har haft til rådighed. Som underbygning til den klassiske teori vil der blive anvendt en række peer-reviewed videnskabelige artikler, som er blevet udvalgt via AU Library og Web of Science. Den empiriske del af afhandlingen stammer fra dataudtrækning fra databasen Experian samt oplyste tal fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Ligeledes bliver der anvendt estimater fra to empiriske kartel performance analyser foretaget af henholdsvis Connor (2014) og Bolotova (2009). Den empiriske data, herunder brancheomsætning og profit, er sekundærdata hvorved dataudtrækket fra Experian antages som værende validt. Til at undersøge den danske kartelbekæmpelses model sammenlignet med EU og USA, vil der ligeledes blive inddraget analyser foretaget af Europa Kommissionen og Det Økonomiske Råd. Der vil i den indeværende afhandling anvendes artikler fra DR nyhederne. Artiklerne er forfattet med citater fra både universitetsprofessorer og ledende medarbejdere fra konkurrence og forbrugerstyrelsen hvorved der ikke vurderes problemer med validiteten. Den generelle datavaliditet anses ikke som værende et problem hvorved konklusionen antages valid givet præmisserne indenfor SCP paradigmet. Side 3 af 70

11 Til besvarelse af denne afhandlings research question vil der blive anvendt et case studie. Grunden til valget af denne tilgang er, at der ønskes at sammenholde de teoretiske overvejelser der ligger til grund for opbygningen af strafferammen og dens praktiske indflydelse i den virkelige verden. Ydermere er populationen for nationale karteller meget begrænset, hvilket markant reducerer muligheden for at opnå statistisk signifikante resultater. Undersøgelsen kan endvidere, på baggrund af Stake (1995), klassificeres som værende et instrumental case studie, hvor det ikke er den specifikke case der er af interesse. Det er derimod forståelsen der opnås gennem casen, der er af interesse og derigennem de forhold som casen fortæller om virkeligheden. Med andre ord drejer det sig om, hvorledes casen, Det Store Byggekartel, kan være medvirkende til, at vurdere i hvilken grad strafferammen har været tilstrækkelig i forhold til effektivt at afskrække karteldannelse. Den anvendte case omhandler et bid rigging kartel og Connor (2014) argumenterer for at denne karteltype, sammen med internationale karteller, i gennemsnit opnår de højeste overpriser. Idet den anvendte case er et ekstremt tilfælde, som befinder sig i det ene yderpunkt for kartelsamarbejde, kan der herved argumenteres for, at det kan være problematisk at foretage en generalisering til alle karteltyper. 1.4 Karteldefinition Karteller er ulovlige aftaler, som konkurrerende virksomheder indgår med det formål at begrænse konkurrencen (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013a). Der findes flere forskellige former for karteladfærd herunder prisaftaler, markedsdelingsaftaler og tilbudskoordinering. En virksomhed skal være yderst påpasselig med at omgås konkurrenter, idet der er en meget fin grænse for hvornår virksomheder kan dømmes for karteldannelse. Tales der med en konkurrent om hvem der afgiver bud eller hvem der skal vinde en licitation, vil dette opfattes som kartelsamarbejde. Desuden vil en diskussion om, hvordan priser og rabatter fastsættes ligeledes være ulovligt. Det samme gør sig gældende hvis der tales om, hvordan markedet eller kunder skal opdeles. Afslutningsvis vil en virksomheds tilstedeværelse, imens andre taler om ovenstående forhold, uden at sige fra, være tilstrækkeligt til at blive dømt for karteldannelse. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013a). Ovenstående forhold er ulovlige ifølge konkurrencelovens 6 stk. 1 og stk. 2. Grunden til at karteller er ulovlige er, at disse ikke handler i overensstemmelse med konkurrencelovens 1. Denne paragraf har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse igennem den frie konkurrence som både er til gavn for virksomheder og forbrugere. Side 4 af 70

12 Afsnit II: Teoretisk redegørelse 2. Monopol konkurrence I den neoklassiske økonomiske teori, findes der forskellige modeller til at beskrive og forklare prisdannelsen på de forskellige markedsformer. I den ene ende af skalaen eksisterer der fuldkommen konkurrence, som antages at opfylde følgende karakteristika (Lipczynski, Wilson et al. 2009): Et stort antal af købere og sælgere, som gør individuelle virksomheder til pristagere. Ingen adgangs- eller udgangsbarriere. Homogene produkter - ingen produktdifferentiering. Perfekt information - ingen transaktionsomkostninger. Ingen transportomkostninger. Virksomheder agerer uafhængigt af hinanden og søger derved at maksimere egen profit. I den modsatte ende af skalaen findes konkurrenceformen monopol. Dette er interessant at se på i forhold til karteldannelse, idet et kartel rent teoretisk agerer som en monopolist (Pindyck, Rubinfeld 2013). Derfor er det essentielt, at forstå teorien bag monopol i forhold til at kunne forstå teorien bag karteller. Et monopol antages at opfylde følgende karakteristika (Lipczynski, Wilson et al. 2009): Et stort antal af købere, men kun én sælger. Derfor er monopolistens efterspørgselsfunktion lig med markedsefterspørgselsfunktion. Meget høje adgangsbarriere, hvilket forhindre at nye virksomheder trænger ind på markedet. Produktet eller servicen er unik - ingen substituerende produkter. Køber og sælger kan have både perfekt og imperfekt information. Geografisk afgrænsning kan være det forhold der ligger til grund for monopolet, dvs. at der ville være meget høje transportomkostninger ved at skifte til anden sælger. Monopolisten søger at maksimere egen profit. Monopolisten kan kun opnå en højere profit ved at reducere mængden givet en efterspørgselspriselasticitet på under 1. Det ses herved, at der er væsentlige forskelle mellem de forskellige markedsformer, hvor der er almen enighed blandt økonomer om, at fuldkommen konkurrence er bedst for samfundet (Leslie 2006b). 2.1 Mængde og prisligevægt I modsætning til fuldkommen konkurrence, hvor prisen er lig med marginalomkostningerne (MC) og derved resulterer i økonomisk profit på 0, er det under et monopol muligt at opretholde overnormal profit på lang sigt. Idet monopolistens efterspørgselskurve er lig med markedets efterspørgselskurve, vil dennes valg af udbud diktere markedsprisen. For at bestemme det profitmaksimerende udbud og derved den profitmaksimerende Side 5 af 70

13 pris, skal monopolisten øge udbuddet indtil Q, hvor dennes MC-kurve skærer MR-kurven, hvilket er illustreret i figur 2.1. Hvis udbuddet øges til Q 2, vil det reducere den samlede profit for virksomheden, idet prisen for alle solgte enheder vil falde til P 2. Dette er repræsenteret som trekant B i figur 2.1. Hvis udbuddet reduceres til Q 1, vil det ligeledes reducere den samlede profit for virksomheden, idet prisen herved ville stige til P 1 og derved mindske den samlede omsætning. Dette er repræsenteret som trekant A i figur 2.1. (Pindyck, Rubinfeld 2013). Monopolistens overnormale profit er hertil svarende til det skraverede areal, hvorved det optimale niveau af henholdsvis output, pris og profit er 1 : Q = A MC 2B, P = Figur 2.1 Mængde og prisfastsættelse under monopol A MC, π (A MC)2 = 2 4B Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Pindyck, Rubinfeld 2013) 2.2 Dødvægtstab Idet fuldkommen konkurrence og monopol er de to yderpunkter i forhold til markedsform, foretages der derfor en sammenlign for at identificere de konsekvenser et monopol har på samfundet. Dette er illustreret i figur 2.2, hvor det antages at begge markeder har ens MC-kurver. Denne sammenligning bliver foretaget ud fra henholdsvis forbrugernes, virksomhedernes og samfundets synspunkt. Set fra forbrugernes synspunkt er det forbrugeroverskuddet, der er relevant. Det er forskellen mellem forbrugernes reservationspris 2 og den reelle pris 1 Den matematiske udledning af Q, P og π er at finde i bilag 3, på baggrund af bilag 1 og 2. 2 Den pris den enkelte forbruger er villig til at betale for et givet produkt (Pindyck, Rubinfeld 2013). Side 6 af 70

14 forbrugerne betaler. Rektanglet C og D i figur 2.2 repræsenterer det tabte forbrugeroverskud ved monopol, hvor mængden bliver reduceret fra Q C til Q M og prisen bliver forøget fra P C til P M. Trekanterne A og B svarer til, at forskellen mellem reservationsprisen og den faktiske pris er blevet mindre, grundet den højere pris, mens G er et udtryk for det tabte salg til forbrugere, der har en lavere reservationspris end den faktiske pris og derfor ikke længere køber produktet. Set fra virksomhedernes synspunkt bør sammenligningen ske på baggrund af producentoverskuddet. Dette er defineret ved, at være forskellen mellem den faktiske pris og den nødvendige pris for at dække de givne produktionsomkostninger. Ved et monopol svarer rektanglet C og D til det ekstra opnåede producent overskud, som er den overnormale profit, i forhold til fuldkommen konkurrence. Det ses herved, at det tab som de forbrugere der stadig køber produktet oplever, bliver direkte overdraget til virksomheden i form af overnormal profit. Der er dog en modsatrettet effekt af monopolprisen, da monopolisten oplever et producentunderskud i form af trekanten H. Dette opstår på baggrund af mistet salg, grundet den højere monopolpris. Set fra samfundets synsvinkel er det dødvægtstabet, der skal fokuseres på. Det er dét forbruger- og producentunderskud som ikke bliver et overskud for den anden part. Set fra samfundet er dette, det eneste der reelt set er interessant at se på. Til trods for at C+D er et forbrugerunderskud, er det ikke et tab for samfundet, idet dette overgår til monopolisten. G er derimod et dødvægtstab, da dette er ikke realiseret salg og ikke overgår til nogen. Det samme gør sig gældende med H, som er producentunderskud der ikke bliver overdraget til forbrugerne. Det kan herved konkluderes, at det samlede dødvægtstab i figur 2.2 svarer til G+H. Figur 2.2 Dødvægtstab under monopol Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Pindyck, Rubinfeld 2013) Side 7 af 70

15 Der er stor enighed blandt økonomer om, at dødvægtstab er skadeligt for samfundet og bør reduceres så meget som muligt (Leslie 2006b). Der kan ydermere argumenteres for, at dødvægtstabet i virkeligheden er større end det viste dødvægtstab i figur 2.2 grundet nedsat proces- og produktinnovation, øget ineffektivitet og generel forringelse af konkurrencen (Lipczynski, Wilson et al. 2009, Connor 2014). 3. Oligopol konkurrence uden koordinerede adfærd Et markedet der konkurrerer under oligopol konkurrence, er kendetegnet ved at det samlede output der bliver produceret, bliver produceret af et relativt lille antal producenter. Producenterne vil jf. økonomisk teori tjene en overnormal profit på langt sigt grundet de høje adgangsbarrierer der karakteriserer markedet (Lipczynski, Wilson et al. 2009). Problemet for virksomhederne ved at agere på et marked der er kendetegnet ved oligopol konkurrence er ifølge Lipczynski, Wilson et al. (2009) at enhver beslutning en given virksomhed måtte træffe er direkte afhængig af konkurrenternes beslutning. Den følgende teoretiske redegørelse af pris og mængdefastsættelsen under oligopol er herved under antagelsen af zero conjectural variation 3, samt antagelsen om at der måtte eksistere to konkurrerende virksomheder på det underliggende oligopol marked. 3.1 Mængde- og prisligevægt Det er ifølge Pepall, Richards et al. (2011) muligt at anskue pris- og mængdefastsættelsen under et duopol på to forskellige måder. Virksomhederne der måtte agere på et duopol marked har ifølge Cournot (1838) og Bertrand (1883) to strategiske variable at ændre på, henholdsvis mængde og pris, i jagten på profitmaksimering. Lad Q betegne det samlede output der bliver produceret på et givent marked imens q a er den mængde virksomhed A producerer og q b er den mængde virksomhed B producerer. Herved følger at q a + q b = Q idet A og B er de eneste konkurrerende virksomheder på markedet (Pindyck, Rubinfeld 2013). For at output på et duopol marked er i sin ligevægtsposition skal både A og B være ude af stand til at forbedre sin position ved at ændre på sit eget output eller sin egen udbudspris (Nash 1951). Det er på baggrund heraf, ifølge Cournot (1838), muligt af bestemme det optimale output q i der måtte maksimere virksomhedernes profit. Ligeledes er det ifølge Bertrand (1883) muligt at bestemme den optimale pris p i der maksimerer virksomhedens profit Cournots-Nash ligevægten Q = q 1 + q 2 Cournot (1838) har opstillet en model der gør det muligt at bestemme ligevægtsoutputtet under duopol. Modellen bygger først og fremmest på antagelsen om at både A og B opererer under de samme marginalomkostninger ligesom begge producenter producerer et homogent produkt. Ifølge Cournot bliver ligevægtsoutputtet opnået efter en række handlinger og reaktioner fra både A og B. Figur 3.1 illustrerer det sekventielle spil der foregår mellem de to konkurrerende virksomheder. 3 A s antagelse om at virksomhed B ikke korrigere dens strategiske variable på baggrund af ændringer i A s strategiske variable. Side 8 af 70

16 Figur 3.1 Outputfastsættelse ifølge Cournot modellen Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Lipczynski, Wilson et al. 2009) I den første runde vil A agere som en monopolist og producere den mængde der tillader MR = MC = O hvortil q 1 = ½. Virksomhed B tiltræder markedet og producerer q 2 = ¼, idet B s MR kurve har den halve hældning, jf. bilag 2, af A s MR kurve, da B anskuer A s MR kurve som værende den samlede efterspørgselskurve. Markedsoutputtet Q er lig ¾ hvilket bliver A s efterspørgselsfunktion i runde 2. Dette sekventielle spil fortsætter indtil q 1 = q 2 = q 1 * = q 2 * hvorved hverken A eller B har incitamenter til at ændre yderligere på deres output (Lipczynski, Wilson et al. 2009). Det er på baggrund heraf muligt at opstille tre generelle formler for markedsoutputtet, den dertilhørende markedspris og oligopolprofitten i en ligevægtssituation 4. Q = Bertrand-Nash ligevægten Q(P) 2(A MC), P A + 2MC = 3 3 (A MC)2 og π 9 Bertrand (1883) har ligeledes opstillet en model der forsøger at beskrive to virksomheders ageren på et duopol marked. I kontrast til Cournots model mente Bertrand at det er prisen fremfor mængden, der er den primære beslutningsvariabel for virksomhederne. Modellen antager ligeledes at producenterne producerer homogene produkter og at den virksomhed der sætter den laveste pris vil servicere hele markedet. Modellen antager, ligesom Cournots, at virksomhederne opererer med de samme marginal omkostninger MC a = MC b. Figur 3.2 illustrerer slutresultatet af det sekventielle spil virksomhederne spiller. Virksomhed A vil i runde 1 sætte en 4 Den matematiske udledning af Q, P og π i en Cournot-Nash ligevægt er at finde i bilag 5, på baggrund af bilag 4. Side 9 af 70

17 pris så p 1 A =P M. Virksomhed B tiltræder hertil markedet og vælger prisen p 1 1 B < p A hvortil p 1 B = p 1 A ε hvor ε > 0. Dette sekventielle spil fortsætter indtil p A = p B = P C. For at spillet havner i en Bertrand-Nash ligevægt skal begge virksomheder være ude af stand til at forbedre deres position ved at ændre på beslutningsvariablen. Den eneste situation hvor spillerne ikke kan forbedre deres position under priskonkurrence er hvis prisen er lig med prisen under et fuldkommen konkurrence scenarie. Hertil vil prisen være lig med marginalomkostningerne og profitten vil være 0 (Lipczynski, Wilson et al. 2009). Figur 3.2 Outputfastsættelse ifølge Bertrand modellen Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Lipczynski, Wilson et al. 2009) Det er igen muligt at opstille tre generelle formler for henholdsvis markedsoutputtet, den dertilhørende markedspris og oligopolprofitten i en ligevægtssituation Spilteoretisk ligevægt Q = Q C = A MC, P = P B C = MC og π = 0 Det er på baggrund af teorien inden for spilteori også muligt at determinere en output ligevægt i matriceform under Cournot konkurrence. Teorien bygger ligeledes på den førnævnte Nash ligevægt hvortil ingen af spillerne har et økonomisk incitament til at ændre beslutningsvariablen. (Lipczynski, Wilson et al. 2009) Cournots model antager at begge virksomheder foretager deres strategiske valg simultant, så gisninger i forbindelse med modpartens strategiske valg er essentielle med henblik på at maksimere ens egen profit. Antag hertil et spil hvor antallet af spiller er N = 2 og hvor antallet af strategiske valg for både virksomhed A og B er 2. Spillet kan skrives op i en 2x2 matrice hvortil der er fire mulige udfald. Hvis en spiller altid vælger en 5 Den matematiske udledning af Q, P og π i en Bertrand-Nash ligevægt er at finde i bilag 6. Side 10 af 70

18 bestemt strategi uanset hvad modparten vælger at gøre, vil denne strategi betegnes som en dominerende strategi. Hvis begge virksomheder spiller deres dominerende strategi, vil denne ligevægtssituation jf. ovenstående diskussion, kendetegnes som en Nash ligevægt. Tabel 3.1 illustrerer hvorledes en ligevægtssituation opstår under Cournot konkurrence, når virksomhed A og B skal bestemme deres output. Under Cournot konkurrence er begge virksomheders profit afhængigt af den anden virksomheds output, hvortil matricen illustrerer begge virksomheders forventede profit givet q 1 og q 2. Tabel 3.1 Profit for virksomhed A og B under Cournot konkurrence Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Lipczynski, Wilson et al. 2009) Det ses hvorledes profitten er størst når begge virksomheder reducerer deres output tilstrækkeligt. Det er hertil tydeligt hvorledes profitten er større end profitten ved fuldkommen konkurrence, som forekommer hvis begge virksomheder vælger ikke at begrænse deres output. Denne strategi (Lav, Lav) er ligeledes begge virksomheders dominerende strategi og derfor også en stabil ligevægt. Ingen af virksomhederne har i denne situation et økonomisk incitament til at ændre deres output (Lipczynski, Wilson et al. 2009). 3.2 Prisoner s dilemma Det er muligt at forestille sig et scenarie hvor den Nash ligevægt der opstår ved at følge sin respektive dominerende strategi ikke er den optimale i forhold til profitmaksimering. Tabel 3.2 belyser det såkaldte Prisoner s dilemma hvortil virksomhederne kunne opnå en højere profit ved simultant at reducere deres respektive output. Det ses af Tabel 3.2 at virksomhed As dominerende strategi er at producere et højt output uanset hvad virksomhed B foretager sig. Ligeledes vil virksomhed B producere et højt output uanset hvad virksomhed A foretager sig og (Høj, Høj) er på baggrund heraf en Nash ligevægt. Det ses dog hvorledes begge virksomheder kunne vælge at begrænse deres output for, jf. monopolteorien, at opnå en højere pris og derfor en højere profit. (Lav, Lav) anses ikke som en Nash ligevægt, men derimod det bedste outcome for begge parter. Hertil opstår incitamentet til karteldannelse, idet samarbejde er mere lønsomt end konkurrence. (Lipczynski, Wilson et al. 2009). Side 11 af 70

19 Tabel 3.2 Profit for virksomhed A og B ved et Prisoner s dilemma Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Lipczynski, Wilson et al. 2009) 4. Oligopol konkurrence under koordinerede adfærd Stigler (1964) argumenterer for at virksomheder kan koordinere deres adfærd og opnå en profit der minder om monopolistens. Der argumenteres ydermere for at karteller af natur er ustabile jf. tabel 3.2, hvor det ses at samarbejdende virksomheder har incitament til at afvige fra samarbejdet. I de følgende afsnit vil Bertrand og Cournot ligevægten i deres generelle form blive gennemgået, ligesom det vises hvordan et kartel vil fordele outputtet i mellem sig. 4.1 Fælles profitmaksimering og fordeling Prisoner s dilemma viser hvorledes øget profit giver incitament til, at virksomheder foretager koordineret adfærd og derigennem opstår incitamenter til karteldannelse. Som nævnt under profitmaksimering i forbindelse med monopol, agerer karteller i stor grad som en monopolist. Der er dog væsentlige forskelle, især på grund af at forskellige virksomheder opererer med forskellige omkostninger, herunder forskellige MC-kurver. Dette har en markant betydning for, hvordan et kartel optimerer output niveauet for at opnå den maksimale profit. Begge nedenstående tilfælde antager identiske produkter og succesfuld afvigelse af nye indtrængere på markedet. Figur 4.1 viser fastsættelsen af det optimale output niveau på et marked med 3 virksomheder, A, B og D, hvor de alle sammen er medlem af det samme kartel. Det ses at de 3 virksomheder har forskellige MC-kurver og markedets MC-kurve er summen af alle virksomhedernes MC-kurver. Det samlede optimale output, Q M, opnås når markedets MC-kurve er lig med dens MR-kurve. Herved findes også den tilsvarende kartelpris, P K. Hertil skal den samlede output mængde tildeles til kartellets medlemmer, hvor det gælder at: Q K = q A + q B + q D. Den individuelle output mængde findes når alle medlemmers marginal omkostninger er lig med hinanden givet deres forskellige udbudsmængder, altså at: MC A = MC B = MC D. Grunden til dette er, at hvis den ene af disse virksomheders omkostning for at producere den sidste enhed ville være større end en af de andres, ville det være mere optimalt at allokere noget af dens mængde til de andre. Denne proces ville fortsætte indtil alle kartelmedlemmerne ville have den samme marginal omkostning. På baggrund heraf kan det konkluderes, at de forskellige medlemmer vil have forskellige outputmængder, alt afhængig af hældningen på deres MC-kurver. Dette er illustreret i figur 4.1, hvor det ses at virksomhed D, som har den stejleste MC-kurve, ligeledes har det mindste output niveau. Side 12 af 70

20 Figur 4.1 Fælles profitmaksimering i et kartel med tre medlemmer Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Lipczynski, Wilson et al. 2009) I ovenstående tilfælde bestod kartellet af alle virksomheder på det samlede marked. Et andet muligt tilfælde er et marked, der består af et kartel og udenforstående virksomheder som ikke er med i kartellet, hvor alle virksomheder antages at have ens omkostningskurver. Antallet af kartelmedlemmer er benævnt som K, mens alle virksomheder på markedet er benævnt N. Det er kartellet, der fastsætter markedsprisen og derved bliver ikkekartel virksomhederne, N-K, pristagere, hvorfor de ikke har indflydelse på markedsprisen. Dette tilfælde er vist i figur 4.2, hvor diagrammet Alle K-N kartel virksomheder viser alle ikke-kartel virksomheders samlede marginal omkostningskurver og idet disse virksomheder er pristagere, kan denne fortolkes til at være deres udbudskurve. Diagrammet Alle K kartel virksomheder viser alle kartelmedlemmernes samlede marginale omkostningskurve, kartellets residuale efterspørgselskurve, hvor alle ikke-kartel virksomheders udbud er trukket fra, og kartellets MR-kurve. Kartellets optimale udbudsmængde er Q 1, hvor marginal indtjening er lig med marginal omkostning, hvilket resulterer i en markedspris på P 1. Ved denne pris vil ikkekartel virksomhederne udbyde en mængde på Q 2, hvilket er illustreret i diagrammet benævnt Alle K-N kartel virksomhed". Markedets totale output er Q 1 + Q 2, hvilket er markedets samlede efterspørgsel ved en pris på P 1. Det ville være interessant at sammenligne profitten for kartelmedlemmer og ikke-kartel virksomheder, hvilket netop er hvad der sker på diagrammet benævnt Vilkårlig virksomhed. Grunden til at dette kan foretages i det samme diagram er, at alle virksomheder antages at have samme omkostningsfunktioner. Hvert enkelt kartelmedlem udbyder q 1 = Q 1 /K, mens hver enkelt ikke-kartel virksomhed udbyder q 2 = Q 2 /(N K). Herved ses det, at ikke-kartel virksomheder producerer en større mængde end kartelmedlemmerne og idet de sælger til den samme markedspris, vil ikke-kartel virksomheder ligeledes have en højere profit. Denne højere profit er illustreret som den markerede trekant i vilkårlig virksomhed diagrammet. Ikke-kartel virksomhederne får derved gavn af den forhøjede kartelpris, men slipper for ulemperne i form af at reducere udbuddet. Der opstår herved et free-rider problem for karteller da det, alt andet lige, vil være mere profitabelt for virksomheder at befinde sig uden for kartellet. Side 13 af 70

21 Figur 4.2 Ligevægt med K kartelmedlemmer og N K ikke kartelmedlemmer Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Lipczynski, Wilson et al. 2009) Der vil være incitament til at droppe ud af kartellet og derved opnå højere profit. Dette free-rider problem er en af hovedargumenterne for, at karteller generelt karakteriseres som værende ustabile af natur og derved reelt set ikke bør kunne eksistere (Stigler 1964). 4.2 Mængde og prisligevægt Det er igen muligt at finde den teoretiske ligevægt under både Bertrand og Cournot konkurrence, når virksomhederne koordinerer deres adfærd Bertrand-Nash ligevægten (Q(P)) Antag først et duopol der igen er karakteriseret ved Bertrand konkurrence. Tabel 4.1 illustrerer det Prisoner s dilemma der opstår mellem virksomhed A og B hvortil fristelsen for at afvige af kartelsamarbejdet er vist. Tabel 4.1 Profit for virksomhed A og B under Bertrand konkurrence Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Pepall, Richards et al. 2011) Hvis både A og B simultant vælger (Afvig, Afvig) vil profitten for begge virksomheder være 0 jf. diskussionen i afsnit Virksomhederne kan dog vælge at koordinere deres adfærd og blive enige om ikke at undercutte hinandens priser og vælge prisen P > MC hvortil den aggregerede profit vil være π > 0. Virksomhederne vil hertil dele den samlede profit π og hver især opnå π/2. En prisreducering på ε vil igen sikre en given virksomhed hele markedsefterspørgslen og den dertilhørende profit. Det følger herved at uanset hvilken Side 14 af 70

22 strategi modparten vælger, vil (Afvig) være en svagt dominerende strategi for både A og B (Dixit, Skeath et al. 2009). I den forbindelse vil både A og B have et stærkt økonomisk incitament til at bryde ud af samarbejdet og priserne vil i sidste ende blive drevet ned på samme niveau som de marginale omkostninger. Nash ligevægten er i ovenstående spil (Afvig, Afvig) Cournots-Nash ligevægten (Q = q 1 + q 2 ) Antag et marked der er karakteriseret af Cournot konkurrence og hvor antallet af virksomheder igen er 2. Det er muligt at opstille en formel for markedsoutputtet, den dertilhørende markedspris og oligopolprofitten i en situation hvor virksomhederne vælger henholdsvis at samarbejde, at afvige fra samarbejdet og i situationen hvor virksomhed A samarbejder imens B afviger og hvor B samarbejder i mens A afviger (Pepall, Richards et al. 2011) 6 Profitten i situationen hvor både A og B afviger fra kartellet er selvsagt den samme profit som virksomhederne kunne opnå under et duopol, hvor der intet samarbejde eksisterede. Det interessante scenarie opstår når A og B samarbejder og derved opnår den samlede profit på π k = (a MC), hvilket resulterer i en kartelprofit til de respektive virksomheder på π A,B = (a MC). Stabilitetsproblemet opstår idet virksomhed A s best response 8 function er givet som q A = a MC q B hvilket indikerer at (samarbejd) ikke længere er A s best response til B s valg om at samarbejde. Givet at virksomhed B fortsat udbyder det begrænsede monopol output vil A være bedst tjent med at øge sit output til q A,d = 3(a MC) 8 hvilket resulterer i følgende aggregerede markedsoutput, markedspris og respektive profitter: Hvortil Q d = 7(a MC) 8, P d = 3a + 5, π 8 A,d = π A,d = 9(a MC)2 64 9(a MC)2 3(a MC)2, π 64 B,k = 32 > π A,k = (a MC)2 8 Ovenstående scenarie er selvsagt også gældende i den omvendte situation hvor B afviger og A samarbejder. Virksomhedernes dilemmaer er opsummeret i tabel 4.2 hvortil ovenstående formler er udvidet til at indeholde N-virksomheder i stedet for blot to virksomheder. 6 Den matematiske udledning er at finde i bilag 5. Side 15 af 70

23 Tabel 4.2 Generel profit for virksomhed A og B under Cournot konkurrence Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Pepall, Richards et al. 2011) Det fremgår af tabel 4.2 at den eneste noncooperative Nash ligevægt for begge virksomheder er at afvige fra samarbejdet og øge deres respektive output fra monopoloutputtet til Cournot-Nash outputtet. Idet profitten ved at afvige er større end profitten ved at samarbejde, er det i begge virksomheders bedste interesse at samarbejde og herved reducere det samlede output til monopoloutputtet, men incitamentet til at afvige er for stort til at stabilisere denne situation. 4.3 Sammenligning af oligopol konkurrence under og uden koordinerede adfærd Det er indtil videre blevet anvist, at Nash ligevægten under både Cournot og Bertrand konkurrence er, for begge virksomheder, at afvige fra et eventuelt samarbejde og herved opnå den suboptimale profit. På baggrund heraf kan det argumenters for, at der ikke burde eksistere karteller under hverken Bertrand eller Cournot konkurrence, og at konkurrencemyndighederne derfor er overflødige i kartelsammenhæng. Connor (2014) argumenterer i hans metaanalyse for, at karteller eksisterer og har eksisteret siden 1800-tallet, hvortil antallet af karteller aldrig har været så højt som i slutningen af 90 erne og starten af 00 erne. Den forhenværende redegørelse viser tydeligt en uoverensstemmelse mellem teori og empiri hvilket ifølge Pepall, Richards et al. (2011) skyldes en række stabiliserende forhold der øger den interne stabilitet i karteller, herunder diskussionen vedrørende kartelspillets varighed. 4.4 Koordinering i flere perioder Teorien viser at der ikke bør kunne eksistere stabile karteller, hvilket dog ikke gør sig gældende i praksis (Connor 2014). Der er flere grunde til, at empirien modsiger denne teori, og gør at der eksisterer karteller. For at karteller kan eksistere, skal de medvirkende virksomheder være i stand til at blive enige om en aftale, opdage eventuelle brud på denne aftale og straffe virksomheder der bryder aftalen (Ayres 1987). Disse forhold lægger op til, at der nu ikke længere kan nøjes med at se på virksomhedernes indbyrdes interaktion som værende statisk, men derimod som værende dynamiske, hvor interaktionerne gentager sig over flere perioder. Dette fører til, at Prisoner s dilemmaet bør ses som et repeated game, fremfor blot et 1-periodes spil. Repeated games kræver specielle karakteristika for det spil virksomhederne spiller mod hinanden (Dixit, Skeath et al. 2009). Derfor følger en eksplicit gennemgang heraf, hvor denne indledes med redegørelsen af finitely repeated games og efterfølgende infinitely repeated games. Side 16 af 70

24 4.4.1 Finitely repeated games Finitely repeated games omhandler spil, hvor de medvirkende på forhånd ved, at spillet kun fortsætter i et bestemt antal perioder. Det kan muligvis forekomme at være ikke-intuitivt i forhold til virksomheders interaktioner, da de arbejder på baggrund af going-concern princippet 7. Der findes dog specielle tilfælde, hvor det vil være realistisk at antage et bestemt antal perioder. Et eksempel herpå er virksomheder der opererer på et marked med patenter, idet de udløber efter senest 20 år (Patent- og Varemærkestyrelsen 2014). Et andet eksempel på repeated games med et bestemt antal perioder, er markeder der handler med naturressourcer. Der vil være en naturlige begrænsning på disse ressourcer og spillerne er derved sikre på, at markedet derfor vil ophøre på et givet tidspunkt. Der tages udgangspunkt i det opstillede Prisoner s dilemma i tabel 3.2, hvor den dominerende strategi for begge virksomheder er (Høj). Spillet varighed udvides ligeledes fra 1 periode til 2 perioder. Hvis virksomhederne starter ud med at samarbejde i periode 1 og derved få 3 i profit, vil det stadigvæk ikke være troværdigt at de ville samarbejde i periode 2, da den ene virksomhed ville kunne afvige og derved få 4 i profit uden at være bange for eventuel straf, da dette er den sidste periode. Det er uundgåeligt at virksomhederne afviger i periode 2, hvilket resulterer i at de ligeledes afviger i periode 1, grundet at dette er den dominerende strategi der sikrer højest profit uafhængigt af den anden. Dette 2-perioders eksempel kan overføres til alle bestemte repeated games som en generel teorem, hvilket nobelpris vinder Reinhard Selten var den første til at formulere: If a game with a unique Nash equilibrium is played finitely many times, its solution is that equilibrium played each and every time. Finitely repeated play of a unique Nash equilibrium is the Nash equilibrium of the repeated game. (Pepall, Richards et al. 2011, p. 244). Hvis dette generaliseres til et hvilket som helst antal perioder T, vil strategien at samarbejde i sidste periode ikke være en subgame perfect ligevægt. Derfor vil samarbejde heller ikke indgå i den endelige ligevægt. I og med at de aldrig vil samarbejde i periode T, bliver periode T 1 reelt set den sidste periode. Her vil virksomhederne kun samarbejde hvis de er sikre på ligeledes at kunne samarbejde i periode T. Idet dette ikke er tilfældet, vil virksomhederne afvige i begge perioder. Denne logik kan udvides til perioderne T 2, T 3 osv. Ligegyldig hvor mange perioder der tilføjes, vil det altid ende ud i den samme Nash ligevægt, hvor begge virksomheder afviger og derved ender ud i ikke at samarbejde. Resultatet holder kun i det tilfælde, hvor der er én Nash ligevægt. 7 Virksomheder opererer med en forventning om, at driften fortsætter fremover. Side 17 af 70

25 Nedenstående tabel 4.3 viser et spil med følgende 3 karakteristika: Spillet har to Nash ligevægte i hhv. (Høj, Høj) og (Mellem, Mellem) Begge virksomheder er enige om, at (Mellem, Mellem) er bedre end (Høj, Høj) (Lav, Lav) ville samlet set være bedst for virksomhederne, men det er ikke et Nash ligevægt Det antages at dette bliver spillet to gange og at begge virksomheder har den samme diskonteringsfaktor R, hvor det vil vises at der er flere mulige ligevægte når der indføres et bestemt antal perioder. Følgende strategi er blevet konstrueret for at understege række pointer: Periode 1: Spil (Lav) Periode 2: Hvis periode 1 resulterede i (Lav, Lav) så spil (Mellem), ellers spil (Høj) Det ønskes herved at finde ud af om dette er en subgame perfect ligevægt. Hertil er det nødvendigt at vise begge virksomheders best response, givet den anden virksomheds strategi. For periode 2 er dette tilfældet, idet (Mellem, Mellem) er et Nash ligevægt. Hvis virksomhed A ikke ønsker at samarbejde i periode 1, bør den vælge (Mellem) med et payoff på 10, givet virksomhed B samarbejder og derved spiller (Lav). Ifølge strategien vil virksomhed B derfor vælge (Høj) i periode 2, hvilket virksomhed A også bør gøre, da det giver det højst mulige payoff i denne situation på 6. Dette resulterer i følgende payoff for virksomhed A for ikke at samarbejde: δ. Det antages at virksomhed A samarbejder i periode 1 og derved spiller (Lav). Spillet går ind i periode 2 efter (Lav, Lav) blev spillet i periode 1, hvorfor virksomhed B nu forventes at spille (Mellem). Idet (Mellem, Mellem) er en Nash ligevægt har ingen af virksomhederne incitament til at spille andet, hvilket resulterer i en payoff på: δ. Samarbejde i periode 1 vil kun gøre sig gældende hvis følgende er overholdt: δ > δ δ > 0.2 Det vil herved sige, at så længe virksomhedernes diskonteringsfaktor er tilstrækkelig store og diskonteringsraten derved er tilstrækkelig lav vil det kunne betale sig at samarbejde. Eksisterer der multiple Nash ligevægte kan en gentagelse af spillet fører til et stabilt kartelsamarbejde. Faktisk argumenterer Benoit (1985) for at dette med sikkerhed vil ske, givet antallet af gentagelser er tilstrækkelig høj, samtidig med at virksomhedernes diskonteringsfaktor er tilstrækkelig tæt på 1. For at der kan opstå succesfulde karteller, er det nødvendigt at kunne fremføre troværdige trusler, hvilket kun kan lade sig gøre i spil med multiple Nash ligevægte, da det herved er muligt at straffe afvigelse og belønne samarbejde. Disse handlinger er i høj grad også muligt ved infinitely repeated games, hvilket derfor kommer som en naturlig forlængelse af dette afsnit. (Pepall, Richards et al. 2011). Side 18 af 70

26 Tabel 4.3 Profit ved forskellige udbudsniveauer Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Pepall, Richards et al. 2011) Infinitely repeated games Infinitely repeated games vil i mange tilfælde være en mere realistisk antagelse i forhold til virkeligheden for mange virksomheder, idet det ikke vides på forhånd hvornår interaktionerne ophører. Grunden til at det er vigtigt at skelne mellem finitely og infinitely repeated games er, at førstnævnte i nogle tilfælde ikke vil kunne opretholde et stabilt samarbejde i sidste periode T. Ved uendeligt repeated games findes der ikke en periode T og så længe der er en statistisk sandsynlighed for at der findes en næste periode, vil det være velbegrundet at håbe på at det bliver en periode med samarbejde. Virksomhederne står dog stadigvæk overfor valget om, hvorvidt de bør samarbejde eller afvige. Dette valg afhænger af forskellige straf- og belønningsstrategier, der bygger på nedenstående forhold. Da der nu er et uendeligt antal perioder, vil der ligeledes være et uendeligt antal strategier og mulige udfald heraf. Dette kan simplificeres ved at indføre såkaldte trigger-strategier, hvor denne afhandling vil behandle Tit-for-tat strategien og Grim strategien. Grunden til at de bliver kaldt for trigger-strategier er, at de bliver udløst af at modspilleren afviger fra samarbejdet. Ved Tit-for-tat strategien vil en afvigelse i en periode blive straffet i den efterfølgende periode, hvorefter den oprindelige aftale igen vil blive håndhævet (Dixit, Skeath et al. 2009). Grim strategien er anderledes, idet afvigelse i én periode vil blive straffet i resten af alle uendelige antal perioder (Dixit, Skeath et al. 2009). Nedenstående vil tage udgangspunkt i Grim strategien, hvor straffen udmunder i, spillet ender i Nash ligevægten med en profit på π n. Det antages at der er K antal virksomheder, der tilsammen opretholder et priskartel, der giver virksomhederne en profit på π k, mens virksomhederne kan opnå en profit på π d i den efterfølgende periode ved at afvige fra samarbejdet. På baggrund af redegørelserne af hhv. Cournot og Bertrand er det konstateret, at π d > π k > π n. For at Grim strategien kan anvendes med succes, skal truslen for straf være troværdigt, hvilket gør sig gældende i dette tilfælde idet truslen er at bevæge sig over i Nash ligevægten. Det antages at alle virksomheder benytter den samme trigger strategi. For at kunne foretage en vurdering af, om det er profitabelt for virksomhed i, at afvige fra kartellet, bør der ses på en sammenligning af virksomhedens profit ved at afvige og virksomhedens profit ved at opretholde kartellet. Den forventede profit ved at fastholde kartelsamarbejdet er følgende 8 : 8 Jf. bilag 7. Side 19 af 70

27 V k = π k + δ 2 π k + δ 3 π k + = Den forventede profit ved at afvige fra kartelsamarbejdet er følgende: π k 1 δ V d = π d + δπ n + δ 2 π n + δ 3 π n + V d = π d + δ[π n + δπ n + δ 2 π n + ] = π d + δπ n 1 δ For at virksomheder har incitament til at opretholde kartellet, skal V k > V d, hvilket kræver at: π k 1 δ > π d + δπ n 1 δ π k > (1 δ)π d + δπ n δ(π d π n ) > π d π k Det kan således udtrykkes, at når δ følger nedenstående forhold, vil det ikke være profitabelt for virksomheder, at afvige fra kartellet: δ > δ = π d π k π d π n Det ses herved, at profit incitamentet til at indgå i kartelsamarbejde afhænger af flere faktorer, hvor diskonteringsfaktoren i særdeleshed spiller en stor rolle. Et andet markant resultat, der kan udledes heraf er, at idet π d > π k > π n findes der altid en diskonteringsfaktor med hvilken karteller er stabile. (Pepall, Richards et al. 2011). 5. Kartelstabilitet Price-fixing karteller er utvivlsomt skadelige for samfundet, da kartellers udbudspris i gennemsnit mellem 10-50% højere end prisen under fuldkommenkonkurrence og dødvægtstabet der opstår på baggrund heraf, er markant (Connor 2014). Det er konkurrencemyndighedernes opgave at minimere det dødvægtstab der opstår på baggrund af konkurrencehæmmende adfærd. Den danske konkurrence- og forbrugerstyrelse (KFST) er ligeledes den instans der skal håndhæve konkurrencelovgivningen i Danmark, hvortil deres mission er at sikre velfungerende markeder imens deres vision er at sikre forbrugervelfærden som implicit antyder en reducering af dødvægtstabet (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013b). Det er i denne afhandling blevet vist hvorfor karteller er henholdsvis stabile og ustabile ved fraværende konkurrencemyndigheder under finitely og infinitely repeated games. Afsnit 4 gjorde det klart, at det ikke altid er i kartelmedlemmernes bedste interesse at bryde ud af kartellet, og at (Samarbejd) kan hænde at være en dominerende strategi for et kartelmedlem. Genkald at et givent kartel ikke kan opretholde stabilitet hvis dets medlemmers dominerende strategi er at bryde ud af kartellet (Lipczynski, Wilson et al. 2009). Side 20 af 70

28 5.1 Destabiliserende forhold Denne afhandling har indtil videre fokuseret på det Prisoner s dilemma der opstår i forbindelse med output determination - altså hvorvidt virksomhederne skal vælge at producerer den aftalte mængde eller ej. Konkurrencemyndighederne har dog ikke megen indflydelse på hvorvidt virksomhederne samarbejder eller afviger. Derimod har konkurrencemyndighederne tre grundlæggende strategiske parametre at ændre på, hvis de vil øge ustabilitet i et kartel og dermed få medlemmerne til at melde deres kriminelle aktivitet til myndighederne. Ved at belønne bekendende virksomheder med straffefritagelse, er det muligt at øge ustabiliteten. Det er herved muligt for konkurrencemyndighederne at skabe et nyt Prisoner s dilemma for virksomheder der er involveret i kartelkriminalitet, hvilket er dilemmaet om hvorvidt virksomhederne skal bekende deres karteladfærd til myndighederne eller ej. Ved ændring af henholdsvis F 9,F r 10 og S 11 kan konkurrencemyndighederne håbe på at gøre bekend til en dominerende strategi for kartelmedlemmerne og derved opløse kartellet. (Leslie 2006a) Den teoretiske litteratur inden for mistillid iblandt kartelmedlemmer er relativt enige om, hvordan karteller kan gøres ustabile. Først og fremmest argumenterer både Motta & Polo (2003), Spagnolo (2004) og Leslie (2006a) for at bekend kun kan blive en dominerende strategi hvis nytten ved denne strategi, uanset hvad de andre medlemmer gør, er større end ved at blive i kartellet. Hvis det bliver en dominerende strategi for den enkelte virksomhed at gå til bekendelse, vil karteller per definition stoppe med at eksistere (Leslie 2006a). Hertil har man i de fleste lande valgt at introducere et såkaldt leniency program, der giver immunitet fra bødeog fængselsstraffe, til den første virksomhed der bekender sine kriminelle handlinger og ydermere assisterer myndighederne i dens efterforskning af kartellet (OECD 2005). Ligeledes kan de efterfølgende bekendere, i stil med argumenter af Leslie (2006a) og Spagnolo (2004), opnå en betydelig nedsættelse af både bøde- og/eller fængselsstraf, dog i faldende størrelsesorden afhængigt af rækkefølgen af bekenderne (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013b). I Danmark er leniency programmet indeholdt i konkurrencelovens 23 a, denne tilføjelse blev tilføjet i år 2007 (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2007a). I forbindelse med bekendelsesrækkefølgen er der tre mulige scenarier i et simpelt spil, hvor kartellet består af to virksomheder. Virksomheden kan enten være den første, den sidste eller ikke bekende sine kriminelle handlinger. Det vil altid være bedre at bekende først fremfor sidst, grundet de faldende rabatstørrelser. Det kan virke som om, at det altid er en dominerende strategi at være den første til at bekende kriminaliteten og dermed opnå amnesti, fordi virksomheder ikke ønsker at være den sidste i rækken til at modtage sine straffenedsættelse. Det er, jf. afsnit 4.2.2, oftest langt mere profitabelt at forblive i et velfungerende kartel og den profit- 9 Straffen ved karteldannelse 10 Størrelsen på en eventuelt reduceret straf 11 Sandsynligheden for at blive opdaget fra myndighederne og samtidigt dømt for karteldannelse Side 21 af 70

29 maksimerende virksomhed vil derfor foretrække at samarbejde med sine kartelmedlemmer og opnå den overnormale profit. Det er kun i en situation hvor kartelmedlemmet frygter at kartellet er ved at blive opløst, enten af et andet medlem eller af en tredje part, at det bliver en profitmaksimerende strategi at være den første til at bekende (Leslie 2006a). Tabel 5.1 illustrerer scenariet hvor den enkelte virksomheds profit er opstillet på baggrund af rækkefølgen af bekendelse. Hvis virksomhederne har tillid 12 til hinanden er (Bekend) ikke den dominerende strategi, hvorimod det i en situation med mistillid 13 vil være den profitmaksimerende strategi at bekende. Tabel 5.1 Profit under et leniency program med og uden tillid Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af (Leslie 2006a) Selvom mistillid internt i kartellet ikke teoretisk set vil give anledning til flere bekendelser, vil en større grad af mistillid skabe ustabilitet. Mistillid kan opstå på mange måder. Først og fremmest kan et medlem få kolde fødder og pludseligt indse at kriminalitet er fundamentalt forkert og derfor melde sig selv. For det andet kan et medlem frygte at dens partner er ved at bekende, fordi kartellet er ved at blive opdaget på baggrund af eksempelvis en offentlig efterforskning. Selvom denne mistanke er ubegrundet vil frygten gøre det til den nyttemaksimerende strategi at bekende karteladfærden. For det tredje kan et kartelmedlem misfortolke dens partners gøren og laden og på baggrund heraf tro, at parterne er ved at bekende (Leslie 2006a). Der argumenteres af blandt andet Suslow (2005) for, at karteller i 23,9% af tilfældene stopper med at eksistere på grund af interne faktorer, herunder mistillid til hinanden. Samlet set burde mistillid ikke alene ændre kartellets fælles præference for ikke-bekend, men koblet sammen med ovenstående hændelser af potentielle misforståelser vil mistillid ofte føre til bekendelser. Mistillid kan derfor lede kartelmedlemmerne tættere på en situation hvor det bliver den nytteoptimerende strategi at gå til bekendelse. Hvis konkurrencemyndighederne kan skabe tilstrækkelige mængder af mistillid, samtidigt med at man overbeviser medlemmerne om at ingen af de andre medlemmer er gået til bekendelse, vil det være rationalt at bekende og hjælpe konkurrencemyndighederne med deres efterforskning (Leslie 2006a). 12 Tillid er defineret som troen på at de resterende kartelmedlemmer ikke bekender kartellets kriminelle handlinger 13 Mistillid er defineret som troen på at én af de resterende virksomheder bekender kartellets kriminelle handlinger Side 22 af 70

30 5.2 Stabiliserende forhold Selvom konkurrencemyndighederne kunne konstruere et sådant Prisoner s dilemma, vil de ikke være sikre på, at dette vil føre til bekendelser for alle medlemmer. Der er mindst tre måder hvorpå kartelmedlemmerne i dette spil kan løse dilemmaet (Leslie 2006a) Kontrakter For det første kan parterne i et givet kartel potentielt opnå situationen hvor ingen af medlemmerne bekender, hvis de er i stand til at lave en bindende kontrakt der ikke tillader det enkelte medlem at bekende. En bindende kontrakt, virksomhederne i mellem, kunne potentielt løse deres indbyrdes Prisoner s dilemma, hvis blot straffen for at bryde ud af kontrakten er stor nok. At bryde ud af en given kontrakt vil ikke være en dominerende strategi i et land med en stærk aftaleretslovgivning, hvor kartelstabiliteten vil være opretholdt og dilemmaet derved løst. Problemet opstår idet kontraktlovgivningen hviler på de offentlige retsinstanser. En domstol vil aldrig håndhæve en sådan kontrakt, idet omstændighederne er kriminelle, hvoraf omkostningerne ved at bryde ud af kontrakten for en given virksomhed er lig med nul. (Osborne 1976) Magt For det andet kan medlemmerne tænkes at tvinge hinanden til ikke at vende kartellet ryggen, igennem voldelige trusler. En løsning på dette Prisoner s dilemma, som oftest er forbundet med organiseret kriminalitet, vil være at true enkelte personer på livet, hvortil det vil være en dominerende strategi at lade vær med at bekende og opretholde samarbejdet. Uanset hvad et kartelsamarbejde måtte indebære, vil dette være at foretrække fremfor at betale den ultimative pris. Dette anses ikke som værende en realistisk løsning på dilemmaet i et price-fixing kartel (Leslie 2006a) Tillid For det tredje kan medlemmerne prøve at etablere et tilstrækkeligt gensidigt niveau af tillid. Samarbejde, på baggrund af tillid, kræver i det generelle tilfælde at de respektive spillere er tillidsfulde og troværdige. Gensidig tillid kan dog være svært at opnå, idet det er i virksomhedernes kortsigtede interesse, ikke at samarbejde, da Cournot og Bertrand ligevægten for alle virksomheder i kartellet er ikke at samarbejde. Uden gensidig tillid vil virksomhederne forsøge at reducere sandsynligheden for at blive gjort til taber i spillet dvs. samarbejde imens de andre afviger, og dermed vælge ikke at samarbejde (Leslie 2006a). Spørgsmålet om tillid kan opsummeres således: Trust is necessary in some situations to meaningfully discuss the possibility of coordinating response. Because the solution to the Prisoner s dilemma requires people to cooperate when their individual self-interest is to defect, it is essentially a game of trust (Leslie 2006a p. 462) Eksperimental data antyder at det er tillid frem for magt og kontrakter der løser spillernes dilemma, ligesom det antydes i tabel 5.1. Kartelstabiliteten bliver øget på baggrund af de fremtidige udsigter til overnormale Side 23 af 70

31 profitter, hvortil ustabiliteten bliver øget på baggrund af myndighedernes forsøg på at skabe et Prisoner s dilemma ved at øge incitamentet til at bryde ud af kartellet. (Leslie 2006a). 5.3 Konkurrencemyndighedernes styringsvariable De økonomiske incitamenter ved deltagelse i et kartel kan illustreres, ved at opstille de nuværende og fremtidige profitter for virksomheder der overvejer at deltage i et kartel. Opstillingen opererer under den antagelse at virksomhederne ønsker at maksimere deres forventede profit under hensyn til straffen ved at blive afsløret, sandsynligheden for at blive opdaget og den reducerede straf der opstår ved at melde kartellet til myndighederne. I en situation hvor der samarbejdes med kartellet indtil konkurrencemyndighederne starter en undersøgelse, hvorefter man bekender sine kriminelle handlinger og modtager leniency, kan kartelmedlemmets nuværende og fremtidige indtjening opstilles således (Motta, Polo 2003): V kb = s(π n F r ) + (1 s)π k + δv kb Hvor π k er profitten fra at deltage i kartellet, π n er den profit som virksomhederne modtager i alle fremtidige perioder ved at melde sig ud af kartellet. Ligeledes er δ (0,1) diskonteringsfaktoren og s er sandsynligheden for at konkurrencemyndighederne starter en efterforskning hvortil virksomheden betaler en reduceret bøde F R for at bekende til konkurrencemyndighederne. Ovenstående indtjeningsudtryk kan omskrives til følgende formel (Motta, Polo 2003): V kb = π k 1 δ s π k π n + F r 1 δ Det første led angiver monopolprofitten imens det andet led angiver tabet i nuværende og fremtidig indtjening hvis konkurrencemyndighederne eksisterer og er aktive. For at tage højde for sammenhængen mellem størrelsen på den reducerede bøde og den fremtidige lavere indtjening, kan nedenstående formel benyttes. (Motta, Polo 2003): sf 1 δ (1 s)(π k π n ) F r 1 δ Ligningen, der fremadrettet vil blive benævnt som incitamentsformlen, illustrerer flere pointer fra Becker (1968) herunder det eksisterende trade-off mellem et højere bøde niveau og større kriminalitetsbekæmpelse, idet et højere niveau af hver af disse variable vil have den samme effekt på incitamentet til karteldannelse. Konkurrencemyndighedernes mål er at reducere den forventede ekstra profit ved karteldannelse så følgende udtryk er opfyldt π k π n (Motta, Polo 2003). 5.4 Konsekvenser af ineffektiv kontrol Hvis konkurrencemyndighederne ikke har formået at anvende styringsvariablene på optimal vis, kan virksomhederne stadigvæk opretholde et incitament til at indgå i et kartelsamarbejde. Side 24 af 70

32 Konsekvenserne af et monopol og et kartel er teoretisk set de samme, idet de grundlæggende agerer på samme måde (Pindyck, Rubinfeld 2013). Forskellen på de to konkurrenceformer er, at kartelprisen ikke nødvendigvis er lig med monopolprisen, hvor det er vigtigt at understrege, at når markedsmagten stiger nærmer kartelprisen sig monopolprisen (Damgaard, Conlon et al. 2011). Der foreligger mange empiriske undersøgelser, som har undersøgt om der kan påvises at være en statistisk signifikant forskel i priserne på markeder med karteldannelse. En af de nyeste undersøgelser af Connor (2014) fremviser en empirisk understøttelse af gennemsnitlige overpriser på 10-50%, mens de hyppigste overpriser ligger mellem 10% og 20%. Et essentielt spørgsmål i denne sammenhæng er, hvem der reelt set betaler disse overpriser. Som hovedregel er det køberne på downstream markedet der betaler for overprisen, mens det i nogle tilfælde vil være muligt at flytte hele overprisen, eller dele heraf, over på købere længere nede i forsyningskæden (Damgaard, Conlon et al. 2011). Andelen af overprisen der kan flyttes afhænger af konkurrencen på markedet, virksomhedernes markedsmagt, kundernes prisfølsomhed og hvordan priskontrakterne er sammensat (European Commission 2009). En vigtig pointe i denne sammenhæng er, at hvis karteller primært sælger til den offentlige sektor, hvilket ofte vil være tilfældet ved eksempelvis bid rigging, hvor overpriserne bliver fordelt ud på de individuelle borgere igennem højere skatter eller dårligere kvalitet af de offentlige ydelser (Damgaard, Conlon et al. 2011). Udover de opkrævede overpriser til køberne, vil der opstå et dødvægtstab under karteldannelse. Baggrunden for dette dødvægtstab er den samme som beskrevet i afsnit 2.2. Der er herved to negative effekter, hvor overpriserne går ud over køberne og forbrugerne, mens dødvægtstabet går ud over samfundet og derigennem borgerne. Ved eksempelvis bid rigging går begge effekter ud over borgerne, idet de udover dødvægtstabet, i sidste ende også påtager sig omkostningen der er forbundet med overpriserne. Side 25 af 70

33 Afsnit III: Analyse 6. Case beskrivelse Det Store Byggekartel I begyndelsen af år 2010 fandt KFST grundlag til at foretage undersøgelser af flere virksomheder i byggebranchen. Dette udmundede i anmeldelser til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), hvor såkaldte Dawn Raids og efterfølgende efterforskning har ført til 28 bødeforlæg. De omhandlende virksomheder er blevet sigtet for ulovlige prisaftaler på byggeprojekter til en samlet værdi på mio. kr., hvilket gør det til en af Danmarks historiens største kartelsager nogensinde. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2015). Sagen drejer sig om private og offentlige byggerier, som ofte foregik via licitationer. Her har kartelmedlemmerne lånt tilbud fra hinanden, hvilket vil sige at de internt har besluttet hvem der skulle vinde licitationen og vinderen har derefter udarbejdet de andre virksomheders tilbud. Dette stemmer overens med den redegjorte teori om fælles profitmaksimering og fordeling fra afsnit 4.1, da det er virksomheden med de laveste omkostninger der vinder licitationen. Selvom bygherren derved har modtaget adskillige tilbud, har der reelt set kun været et enkelt tilbud, hvilket resulterer i at prisen ikke ender i den forventede konkurrencedygtige pris, men derimod i en højere kartelpris. Denne form for samarbejdende aftaler kaldes også for bid rigging (Lipczynski, Wilson et al. 2009). Der er yderligere beviser for, at kartellet har eksisteret i årene (Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen 2015). Indtil videre har 12 af de 28 virksomheder accepteret bødeforlæg til en samlet værdi på 23,9 mio. kr., hvor ingen af virksomhederne har samarbejdet med KFST og derigennem opnået leniency rabatter. To af virksomhederne har dog fået tilkendt markante rabatter, hvilket skyldes at deres betalingsevne ville lide væsentlig herunder og virksomhedernes overlevelse ville derfor være truet, hvis ikke de var blevet tilkendt disse rabatter. Det kunne herved tyde på, at incitamenter til at indgå i samarbejde med KFST ikke har den nødvendige størrelse til at opnå den ønskede effekt. En anden begrundelse for den manglende anvendelse af leniency ordningen kunne skyldes, at KFST i forvejen har nok oplysninger til at fælde alle virksomheder i kartellet og virksomhederne har herved ikke kunne bidrage med ny og brugbar information. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2015). Til trods for at mange af de største virksomheder på markedet, endnu ikke er blevet dømt eller har accepteret bødeforlægget for karteldannelse, antages det i denne afhandling, at de største virksomheder har været en del af kartellet. Baggrunden for denne antagelse er, at idet der er konstateret et kartel på markedet, må de største virksomheder ligeledes have været en del heraf. Hvis de største virksomheder og derigennem størstedelen af markedet, ikke havde været med i kartellet, ville kartellet ikke have haft den nødvendige magt til at diktere markedsprisen. Grunden til dette er, at et kartel med en lille samlet markedsandel ville være pristager på markedet. Side 26 af 70

34 Kartellet blev opdaget i år 2010, hvorfor det må antages at kartellet ligeledes ophørte med at eksistere i dette år. Den samlede brancheomsætning i år 2010 var på 19,8 mia. kr., mens den i år 2013 var steget til 24,2 mia. kr. Det vil sige, at efter ophøret af kartellet er omsætningen på markedet steget med 22,4%, hvilket kan virke ulogisk, da det umiddelbart virker til at højere omsætning er fordelagtigt for virksomhederne på markedet. Denne stigning stemmer dog overens med den mikroøkonomiske teori. Her kan stigningen forklares ved, at omsætningen består af to forhold: den afsatte mængde og prisen: TR = Q P Teorien siger, at der er højere priser på et marked med kartelsamarbejde, hvilket understøttes empirisk af Connor (2014), som argumenterer for at den gennemsnitlige overpris indenfor bid rigging er på 40%. Dette må ligeledes være gældende i det modsatte tilfælde, idet priserne falder når der ikke længere eksisterer et kartel på markedet. Herfra kan det konkluderes, at hvis omsætningen efter kartelperioden stiger, samtidig med at priserne falder, skal den afsatte mængde Q være steget. Dette stemmer overens med den tidligere nævnte teori, jf. figur 2.2, hvor det ses at den afsatte mængde Q er større på et marked med fuldkommen konkurrence i forhold til et marked med karteldannelse. 7. Udviklingen i konkurrencelovgivningen og dertilhørende straffe Karteller har været ulovlige i USA siden 1890 via Sherman Antitrust loven ligesom den i EU har været ulovlig siden 1954 via Romtraktaten (Liliegreen 2011). Konkurrencelovgivningen har været under konstant udvikling i gennem de seneste årtier, med det formål at reducere incitamenter til at indgå i konkurrencehæmmende samarbejder. Samlet set kan de konkurrencelovgivningsændringer der har haft en effekt på omhandlende emne opdeles i 3 perioder. 1998/ I 1998 undergik konkurrenceloven væsentlige ændringer idet man overgik fra det såkaldte kontrolprincip til forbudsprincippet. Ændringen betød i korte træk at konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stillinger blev ulovliggjort allerede i lovgivningen, ligesom bødeniveauet blev hævet fra den tidligere maksimale grænse på kr. Bødeniveauet blev ikke hævet til en bestemt monetær størrelse, som ellers var anbefalet af en række eksperter til maksimalt at udgøre 10% af virksomhedernes globale omsætning, men hævet til at være i overensstemmelse med dansk strafferetlig tradition (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2004 pp. 301). I praksis viste det sig at bødeniveauet i Danmark stadigvæk var langt lavere end i resten af de europæiske lande, hvortil der i 2002 blev indført et højere bødeniveau, med det håb at bødeniveauet skulle stå mål med den forventede indtjening kartellet måtte have. Der blev hertil fastsat en minimumsgrænse for mindre alvorlige lovbrud på kr. ligesom meget alvorlige brud gav en bøde på minimum kr. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2002). Side 27 af 70

35 Konkurrencelovgivningen blev i år 2007 ændret i forbindelse med indførelsen af straffelempelsesprogrammet. Ændringen gav personer og virksomheder, som har deltaget i et kartel, mulighed for at undgå eller opnå en lavere straf, hvis de samarbejdede med KFST (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2007a). Straffelempelsesprogrammer har eksisteret i mere end 45 år i USA imens EU-kommissionens konkurrencedirektorat har anvendt programmet siden år Danmark var således et af de sidste lande i Europa til at indføre ordningen, hvortil den har adopteret retningslinjerne fra EU-kommissionen, herunder fuld rabat til den første virksomhed imens der gives bødereduktioner til efterfølgende bekendere (Det Økonomiske Råd 2005). Ydermere gav ændringer i lovgivningen konkurrencestyrelsen muligheden for at benytte de såkaldte dawn raids, herunder tømme private tasker og tage fulde kopieringer af computere (Økonomi- og Erhvervsministeriet ) Den seneste ændring i lovgivningen med relevans for denne afhandling foregik i 2012 hvor både konkurrenceog straffeloven blev ændret markant. Først og fremmest valgte folketinget at indføre en potentiel fængselsstraf til individer der indgår en kartelaftale. Den minimale fængselsperiode er på 1 år og 6 måneder hvis overtrædelsen er forsætlig og af grov karakter. Ydermere kan fængselsstraffen sættes op til 6 år hvis man under særligt skærpende omstændigheder indgår en kartelaftale. Ud over retsforfølgelse af enkeltpersoner indeholdte ændringen ligeledes en ny forhøjelse af både minimums- og maksimumsgrænsen for bødestørrelsen i forbindelse med konkurrencehæmmende adfærd (Økonomi- og Erhvervsministeriet ). Det skal nævnes at ændringen fra år 2012 trådte i kræft d. 1. marts 2013 hvortil lovgivningen er gældende for alle eksisterende karteller der endnu ikke er blevet opdaget og som stadigvæk opererer (Gersing 2013). Da kartellet ikke længere antages aktivt, vil den seneste stramning af lovgivningen ikke gøre sig gældende i forbindelse med Det Store Byggekartel. 7.1 Udviklingen generelt Der har været en umiddelbar tendens til, at antallet af anmeldelser som SØIK har modtaget fra KFST har været særlig høj umilddelbart efter en lovændring, hvortil antallet af anmelderne er normaliseret i de efterfølgende år. Statsadvokaten modtog bl.a. 9 anmeldelser i 2008 hvilket er mere end dobbelt så mange som året før straffefritagelsesprogrammet blev introduceret. Det kunne tyde på at konkurrencemyndighederne formår at skabe mistillid iblandt karteller i en kort periode efter en lovændring, hvortil forholdene stabiliseres relativt hurtigt. Netop dette resultat er ligeledes observeret i USA, efter deres indførelse af leniency programmet (Miller 2009). Det ses ydermere på baggrund af bilag 8, at antallet af årlige anmeldere har nået sit hidtidige maksimum i år Alt andet lige har den kontinuerlige stramning af lovgivningen i gennem de tre perioder haft en positiv effekt på antallet af anmeldelser, ligesom antallet af uddelte bøder har nået sit højeste niveau nogensinde i år Denne stigning i antallet af anmeldere skyldes nødvendigvis ikke den strammere lovgivning, men kunne derimod være en funktion af et stigende antal karteller i landet. Side 28 af 70

36 Bilag 9 tegner et mindre intuitivt billede, idet antallet af uddelte bøder er relativt stabile i perioden hvis man ser bort fra de 12 bøder der på nuværende tidspunkt er blevet uddelt til Det Store Byggekartel. Antallet af bøder i perioden svinger inden for et relativt smalt interval, der dog tyder på en opadgående tendens i antallet af uddelte bøder. Siden år 2013 har det ligeledes været almen praksis at uddele bøder til individer der på virksomhedens vegne har indgået i et kartelsamarbejde hvortil bøderne har udgjort kr Den monetære størrelse Den nominelle størrelse på bøderne i forbindelse med kartelsagerne er knapt så sigende som bødernes procentvise størrelse af virksomhedernes koncern omsætning. Den nominelle størrelse alene viser ikke hvor stor en effekt straffen reelt set har haft på virksomheden bundlinje. Den reelle straf kan hertil ses via forholdet mellem omsætningen og bødens nominelle størrelse. Der foreligger ikke ret megen empirisk data i forbindelse med udviklingen af bøde forholdet mht. danske kartelsager. Det Store Byggekartel er på nuværende tidspunkt det andet største kartel i dansk historie blot overgået af det fynske el-kartel hvor bøderne løb op i 26 mio. kr. Elkartellets varighed var år inden det blev optrævlet og kostede forbrugerne 2,5 mia. kr. via overpriser alene i år Kartellets samlede omsætning i dens aktive periode er ukendt, men bøden på 26 mio. kr. set i forhold til overpriser på 2,5 mia. kr. på et enkelt år, får bøden til at se tilsvarende lav ud (Gersing 2014). Af andre, ikke internationale kartel sager, kan nævnes sagen om de 7 danske lokalbanker der i år 2008 modtog en bøde på 4 mio. kr. for geografisk opdeling af det respektive marked. Til sammenligning havde bankerne i 2008 en omsætning på 1,5 mia. kr. hvortil bøden blot udgjorde 0,27% af omsætningen. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2008). Bøderne i det store byggekartel har i nogle tilfælde været en del højere. Hertil har eksempelvis Elindo Byggefirma A/S fået en bøde på 10 mio. kr. som gjorde 4,51% af virksomhedens omsætning i år Derimod har Enemærke & Pedersen A/S blot modtaget en bøde svarende til 0,11% af virksomhedens omsætning. Den gennemsnitlige %-vise bøde der er uddelt til virksomhederne i sagen om Det Store Byggekartel er 1,28%, jf. bilag 10. Hvis man sammenligner bødeniveauet i Danmark med eksempelvis niveauet i USA vil man stadigvæk finde det danske niveau en anelse lavt. Bødestørrelsen i USA svarer ofte således til 30 pct. eller mere af omsætningen i hele kartelperioden (Det Økonomiske Råd 2005). Dette understøttes ydermere idet: Side 29 af 70

37 It appears to be the case that the level of both financial and non financial penalties imposed in relation to cartel activity in Denmark are relatively low compared to those imposed for similar anticompetitive behavior in other jurisdictions (Damgaard, Conlon et al p. 38) 14, og It is likely that the current level of the financial penalties imposed in the EU has been inadequate to deter cartels that have the ability to raise price by 10% or more. (Spagnolo 2007 p. 17) 7.2 Delkonklusion Konkurrencelovgivningen har været under konstant udvikling i gennem perioden idet incitamenterne til at indgå i et ulovligt kartelsamarbejde har været for høje. Der er i hver delperiode sket en opstramning af lovgivningen i forsøget på at harmonisere den danske lovgivning med, den mere effektive, europæiske lovgivning. Indførelse af bl.a. leniency programmet havde en positiv indvirkning på antallet af anmeldelser i perioden umilddelbart efter ændringen. Grundet det lave antal af opdagede nationale karteller i Danmark, er netop den empiriske data mangelfuld hvortil de danske myndigheder konstant forsøger at harmonisere lovgivningen med Europa kommissionens lovgivning på området. 8. Kartelfremmende faktorer i branchen Et interessant spørgsmål i denne afhandling er netop, hvorfor karteldannelse er aktuelt i byggebranchen. Det er hertil muligt at opstille en række branche specifikke faktorer der potentielt har ageret som fremmende forhold i forbindelse med karteldeltagernes incitament til at indgå i et ulovligt kartelsamarbejde. 8.1 Sælger koncentration Det er muligt at udregne den såkaldte koncentrations ratio for en given branche. Ratioen måler forholdet mellem markeds største virksomheder i forhold til markedets samlede størrelse. Markedsandelen på baggrund af omsætningen i de indeværende år, er valgt som indikationen for størrelsesforholdet mellem virksomhederne. Der kunne være anvendt en række andre variable herunder antallet af medarbejdere, totale aktiver mm. Det mest anvendte CR n mål er n= 3,4,5 og 8 hvortil der anvendes CR 5 målet. Ligeledes kunne der være foretaget en koncentrationsanalyse via Herfindahl-Hirschman indekset eller Hannah and Kay indekset. Dette er blevet fravalgt idet datakravene til de sidst nævnte metoder er strengere end ved CR målet hvortil CR målet antages tilstrækkeligt til at understøtte afhandlingens argumenter. (Lipczynski, Wilson et al. 2009). 14 Analyse foretaget af London Economics er foretaget før de nye 2013-regler blev implementeret og deres kommentar tager ikke højde for, at lovgivningen er blevet skarpere. Side 30 af 70

38 Tabel 8.1 Markedsandele i perioden Kilde: Egen tilvirkning Tabel 8.1 illustrerer koncentrationsratioen i perioden hvor de fem største virksomheder har haft en samlet markedsandel på 57% i 2009 og 49% i Der har jf. bilag 11 været henholdsvis 337 aktive 15 virksomheder i branchen i 2009 hvortil antallet er faldet til 293 i Det har ligeledes været de samme fem virksomheder der har været de fem største i perioden hvortil A. Enggaard, Enemærke & Pedersen A/S og Hoffmann A/S har skiftes om at være den tredje, fjedre og femte største virksomhed i branchen. At fem virksomheder over en årrække har udgjort omkring halvdelen af markedet, på trods af at branchen indeholder omkring 300 virksomheder, er ifølge konkurrence og forbrugerstyrelsens tærskelværdi for markedskoncentration ikke foruroligende, idet koncentrationen ikke overstiger 80%. Den samme rapport antyder også at der ikke er konkurrenceproblemer under opsejling i den indeværende branche. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2007b). At konkurrencestyrelsen ikke har vurderet umiddelbare problemer i branchen kan tyde på en mislykket markedsafgrænsning jf. konkurrencelovens 5a omhandlende afgrænsning via geografiskplacering eller efterspørgsels- og udbudssubstitution. Man kan overveje hvorledes alle virksomhederne i branchen reelt set konkurrerer imod hinanden eller om det vil være mere retvisende at opdele branchen i to grupper. Det kunne være en overvejelse at gruppere virksomheder der har kapacitet til at behandle store entrepriser for sig, hvortil koncentrationsratioen alt andet lige vil stige. En faktisk koncentrationsratio der er langt højere end 57% har uden tvivl været en medvirkende faktor til karteldannelsen grundet den derigennem svagere konkurrence på markedet. Der argumenteres bl.a. for: Firms find it easier to collude in industries with small numbers of firms, or a high level of concentration (Lipczynski, Wilson et al pp. 170) Dette understøttes af Hay & Kelley (1974) der i deres empiriske undersøgelse viste at der i 38 ud af 50 karteltilfælde var en koncentrationsratio på 50% eller mere. 15 En aktiv virksomhed er en virksomhed der har haft en omsætning der er større end 0. Side 31 af 70

39 8.2 Homogenitet Overordnet set vil en større grad af homogenitet på tværs af en række faktorer være medvirkende til kartelstabilitet, herunder social- og produkthomogenitet. Social homogenitet gør det ligeledes lettere at starte og opretholde et samarbejde (Storli 2014). Fire ud af de fem største virksomheder i den indeværende branche har deres hovedsæde i København, hvilket alt andet lige gør det lettere at opretholde og pleje de respektive personlige forhold der måtte eksistere. Ligesom social homogenitet yngler karteller, vil der i en branche med homogene produkter ligeledes være grundlag for karteldannelse. Homogene produkter giver ligeledes anledning til kartelformation da virksomhederne nu blot skal fokusere på prisbeslutningen i et begrænset omfang hvorimod produkt differentiering i en branche gør det sværere at opnå enighed mht. en fælles pris (Lipczynski, Wilson et al. 2009, Damgaard, Conlon et al. 2011, Suslow 2005). Det antages at de store byggeentreprenører kan tilbyde nogenlunde ens produkter da entreprenørlicitationerne indeholder specifikke kvalitetskrav. Idet alle 5 virksomheder i perioden har haft en anselig markedsandel må de være i stand til at udbyde en ydelse der er i stand til at tilfredsstille køber. På trods af, at intentionerne med at udbyde store entrepriser i offentligt udbud er, at sikre det bedste forhold i mellem pris og kvalitet, vil denne form for licitation også medføre negative effekter. I takt med at et givent antal virksomheder angiver tilbud i forbindelse med udbudsliciteringer, vil disse virksomheder i stigende grad blive bekendt med hinandens priser og derved øge gennemsigtigheden på markedet. En øget gennemsigtighed vil ligeledes medføre bedre forhold for karteldannelse jf. argumenter af Bolotova (2009) hvortil det ligeledes bliver lettere for kartelmedlemmerne at opdage om de er blevet snydt af hinanden hvilket gør de interne strafmuligheder lettere at håndhæve. Bid rigging som kartelform gør det hertil lettere at opdage eventuelle brud på kartelaftalen hvilket, jf. afsnit 4.4, en forudsætning for at der kan eksistere karteller. Dette har biddraget med yderligere stabilitet til Det Store Byggekartel. Kartellet har primært fordelt licitationer i mellem sig hvor licitationer oftest har karakteren af standard prægede ydelser (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2005 pp. 29). Selvom priskonkurrence uden tvivl er et vigtigt aspekt af konkurrence på markedet, anses mængdekonkurrencen som værende det vigtigste aspekt, idet kapacitetsbegrænsninger i mange tilfælde afgør hvilke projekter der kan realiseres. I praksis er det dog sjældent at et marked kan karakteriseres ved enten Cournot - eller Bertrand konkurrence og virksomheder konkurrerer oftest på baggrund af et miks i mellem de to (Pepall, Richards et al. 2011). 8.3 Andre fremmende forhold Bid rigging anses af Damgaard, Conlon et al. (2011) som værende den kartelform der er sværest at opdage, hvortil dette medfører stabilitet idet sandsynligheden for at blive opdaget er mindre end ved andre typer kar- Side 32 af 70

40 teller. Karteller der sælger deres produkt til den offentlige sektor vil samtidigt øge den offentlige sektors omkostninger i forhold til det kontrafaktiske scenarie. Sektoren vil genvinde tabet via enten højere skatter eller lavere kvalitet på de offentlige ydelser. Den skadelige effekt at et kartel som Det Store Byggekartel vil herved blive fordelt ud over hele befolkningen. Den enkelte borgers omkostning forbundet herved er relativt lille, selvom den aggregerede effekt kan være voldsom, hvilket netop er argumentet for at bid rigging karteller er de sværeste at opdage. Høje adgangsbarrierer såsom eksempelvis kapitalkrav og know-how til at varetage store entrepriser karakteriser ligeledes branchen, idet køberen i forbindelse med licitationer vil stille krav til egenkapital og tidligere succes. Der eksisterer ligeledes muligheden for at entrepriselicitationer har været begrænset licitationer fremfor offentlige licitationer. Dette vil i korte træk sige at køber har et tilstrækkeligt godt kendskab til konkurrencen på markedet til at kunne sammensætte en begrænset kreds af tilbudsgivere, på grundlag af tidligere erfaringer. Denne form for licitation anvendes ofte ved totalentrepriser idet sammenligning af tilbud er ressourcekrævende. Det er tidligere blevet påvist hvorledes markeder med et uendeligt antal perioder øger kartelstabiliteten. Det anses derfor som værende en stabiliserende faktor, at virksomhederne i byggebranchen ikke på forhånd ved hvornår markedet ophører, som eksempelvis vil være tilfældet på markeder med patenter og naturressourcer. (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2005). 8.4 Delkonklusion Samlet set har markedsforholdene i den indeværende branche været ideelle til at facilitere karteller. Sælger koncentrationen i den del af markedet der har kapacitet til at behandle store entrepriser har i den indeværende periode været høj ligesom de udbudte produkter er relativt ens. Den geografiske placering af virksomhedernes hovedsæde er ligeledes placeret i den samme region hvilket potentielt set har gjort det lettere at vedligeholde eventuelle sociale interaktioner. Afslutningsvist har måden hvorpå entrepriserne er blevet udliciteret hævet adgangsbarrierne på markedet ligesom markedet er blevet mere transparent. Ovenstående markedskarakteristika har skabt et marked hvor karteldannelse er en attraktiv mulighed for at opnå overnormale profitter. 9. Konsekvenser af Det Store Byggekartel Der er bred enighed blandt teoretikere inden for industriøkonomi, at karteldannelse resulterer i en række konsekvenser for samfundet i form af forhøjede priser, ineffektivitet, nedsat proces- og produktinnovation, samt en generel forringelse af konkurrencen på markedet (Lipczynski, Wilson et al. 2009, Connor 2014). På baggrund af priseffekten opstår der dødvægtstab i samfundet, hvilket er baggrunden for dette afsnit og de dertilhørende beregninger. Derudover vil der være et forholdsvist begrænset fokus på de resterende konsekvenser, der ligeledes vil have en negativ effekt for forbrugerne og samfundet generelt. Side 33 af 70

41 9.1 Dødvægtstab Dødvægtstab er en af de mest alvorlige konsekvenser af karteller, hvorfor det vil være interessant at beregne dette for et marked med karteldannelse og analysere på udviklingen heraf efter kartellet ikke længere eksisterer. Derfor foretages denne beregning for Det Store Byggekartel, som er det nyeste opdagede kartel i Danmark, hvor det understreges at det ikke er det samlede dødvægtstab for kartellet der beregnes, men kun for de fem største virksomheder. Disse virksomheder udgør over 50 % af markedet og derigennem antages det at de ligeledes udgør en stor del af kartellet, hvorved denne udvikling anvendes som et estimat for den samlede udvikling for kartellet. En nøjagtig beregning af det faktiske dødvægtstabet er komplekst og medfører en række problemstillinger, idet man ikke med sikkerhed kender den kontrafaktiske pris. Dog findes der en række undersøgelser der forsøger at beregne en estimeret værdi af dødvægtstabet. Harberger (1954) var en af pionererne bag beregningen af dødvægtstabet. Han anvendte følgende formel til denne udregning: DWL = 1 2 r2 εp k q k, hvor r = p kq k c k q k p k q k r svarer til virksomhedens overskudsgrad og ε er virksomhedens efterspørgselspriselastisitet. I denne undersøgelse blev priselastisiteten antaget til at være lig med 1. Cowling & Mueller (1978) foretog en revidering af denne tilgang til udregningen af dødvægtstabet. Under antagelsen om, at markedet maksimerer den samlede markedsprofit, gør Lerner-indeks-forholdet sig gældende mellem pris-omkostningsmargenen og priselastisiteten for efterspørgslen: p k c k p k = p kq k c k q k p k q k = r = 1 ε qp ε qp substitueres med 1, hvilket resulterer i følgende formel for udregning af dødvægtstabet: r DWL = 1 2 r2 ( 1 r ) p kq k = 1 2 rq kp k = 1 p k q k c k q k = 1 2 p k q k 2 (p kq k c k q k ) = 1 2 π k Det ses herved, at dødvægtstabet kan beregnes forholdsvist simpelt, under forudsætning af ovenstående antagelse, som værende halvdelen af kartelprofitten. Herved undgås antagelsen om, at priselastisiteten er lig med 1, hvilket per definition ikke vil være korrekt for et kartel, idet de derved ikke ville kunne opnå højere profit ved at hæve prisen. For at et kartel kan hæve prisen og derigennem opnå højere profit, er det en nødvendighed at ε < 1, derfor anvender denne afhandling metoden fra Cowling & Mueller (1978) til beregning af dødvægtstabet. Tabel 9.1 viser udviklingen over dødvægtstabet for de fem største virksomheder, målt på markedsandel, fra år 2009 til år I regnskabsår hvor virksomheder har haft en negativ profit, er disse blevet substitueret med et dødvægtstab på 0. Baggrunden for denne tilgang er, at hvis disse var blevet medtaget som negative dødvægtstab, ville det give biased resultater. Grunden hertil er, at hvis virksomheder på et givent marked tjener Side 34 af 70

42 økonomisk profit gennem markedsmagt og andre virksomheder oplever negativ økonomisk profit, enten på grund af uheld eller dårlig ledelse, vil det totale dødvægtstab blive undervurderet (Cowling, Mueller 1978). Det fremgår af tabel 9.1 at det samlede dødvægtstab, for de fem største virksomheder i markedet, i år 2010 er 193 mio. kr, mens det i år 2011 er faldet til 84 mio. kr. Som det tidligere er konstateret, ophørte Det Store Byggekartel med at eksistere i år 2010, hvilket er begrundelsen for at dødvægtstabet er faldet med hele 57% på blot et enkelt år. Den største procentvise ændring i de andre år, er mellem år 2011 og år 2012, hvor ændringen var 24%. Faldet på 57% er dobbelt så stort som den næststørste ændring, hvorfor det må konstateres at der er tale om et markant fald. Derefter er der en stigende tendens i dødvægtstabet, og derigennem også i profitten, hvor det samlede dødvægtstab stiger fra 84 mio. kr. i år 2011 til 124 mio. kr. i år Denne stigende tendens kunne skyldes, at markedet imødegår en ny periode med kartellignende samarbejde. En af grundene der kan understøtte denne påstand er de gunstige markedsforhold der faciliterer karteldannelse i byggebranchen, jf. afsnit 8. I tabel 9.1 ses det, at NCC Danmark A/S og Hoffmann A/S har et højere dødvægtstab året efter kartellet blev opdaget, hvilket rent intuitivt ikke hænger sammen med hvad det burde, jf. den teoretiske redegørelse. En af forklaringer bag denne udvikling er, at fordelingen af byggeprojekter ikke længere er bestemt internt af kartellet, men derimod af hvem der kan frembringe det mest konkurrencedygtige tilbud til licitationen. Derved må det antages, at fordelingen af projekter fremover vil blive mere tilfældigt end tidligere. Hvis disse to virksomheder har vundet nogle ekstra ordre året efter eller har haft flere igangværende projekter kørende, som blev indgået under kartellet, end de andre, vil det udløse en højere profit og derigennem et højere dødvægtstab. De to virksomheders højere dødvægtstab bliver dog markant undermineret af de resterende virksomheders lavere dødvægtstab. Tabel 9.1 Dødvægtstab for perioden Kilde: Egen tilvirkning 9.2 Andre konsekvenser af Det Store Byggekartel Der er indtil videre kun konstateret én konsekvens af kartellet i form af højere dødvægtstab i perioden med aktiv kartelsamarbejde. Ifølge teorien, jf. afsnit 2, eksisterer der dog andre konsekvenser af kartellet på markedet, hvor især dårligere effektivitet og lavere grad af innovationsbehov har været karakteriserende. Det vil altid være svært, at analysere hvilken indflydelse et kartel har haft på et marked, da det aldrig med sikkerhed kan konkluderes, at effekten skyldes kartellet. Grunden hertil er, at det aldrig vil være muligt at kunne sammenligne med det kontrafaktiske scenarie. I tabel 9.1 ses det, at MT Højgaard A/S og A. Enggaard Side 35 af 70

43 A/S har haft et dødvægtstab på 0, hvilket skyldes at begge disse virksomheder har haft en negativ profit i år En nedgang i profitten er fuldt ud forventelig og følger i tråd med de teoretiske forudsigelser. Profitten burde kun falde til normalprofitten på markedet og ikke resultere i en negativ profit. En af grundene til, at virksomhederne opnår en negativ profit er, at de ikke længere opnår kunstigt høje priser, som har været tilfældet i en årrække op til år Herved har incitamenterne for effektivitetsforbedringer været markant nedsat og det kunne derfor tænkes, at fokus i kartelperioden ikke har været på øget effektivitet, da dette ikke har været påkrævet for sikre virksomhedernes profitabilitet. I år 2010 ophørte kartellet med at eksistere og de kunstig høje priser forsvinder derved, hvorfor der ikke længere er garanteret en væsentlig profit. På baggrund heraf, er det fremover nødvendigt for virksomhederne i byggebranchen at kunne opretholde en vis effektivitet for derigennem ligeledes at kunne opnå normalprofit. Det kunne tyde på, at dette har været tilfældet for MT Højgaard A/S og A. Enggaard A/S og at de har haft behov for en periode, hvor deres omkostningerne skulle tilpasses indtjeningen. Dette understøttes af bilag 12, hvor det ses at produktivitetsudviklingen har været negativ på henholdsvis -4,06% i år 2009 og -0,77% i år Efter kartelperioden, i år 2011, oplevede branchen en produktivitetsvækst på 8,86%. 9.3 Delkonklusion Det kan herved konkluderes, at KFST opdagelse af Det Store Byggekartel har haft en positiv indflydelse på samfundet, idet det samlede dødvægtstab for de fem største virksomheder i byggebranchen herefter faldt med 57%. Desuden er der konstateret en stigende tendens i dødvægtstabet i årene efter år 2011, hvorfor det kunne tyde på at byggebranchen imødegår en ny periode med karteldannelse. Til sidst kan det konkluderes, at der er tegn på dårlig effektivitet blandt nogle af de store virksomheder i byggebranchen, hvilket kan forklares teoretisk på baggrund af kartellets indflydelse på markedet. 10. Den påkrævede bødestørrelse Idet der allerede er tegn på en ny periode med karteldannelse i byggebranchen, kunne det tyde på at strafferammen i Danmark ikke er stram nok til at kunne afskrække virksomheder fra at indgå i kartelsamarbejde. Dertil er der flere parametre der kunne skærpes, herunder bødestørrelser til både virksomheder og privatpersoner, sammensætningen af leniency programmet, samt ikke-monetære straffe. I forhold til bødestørrelse er der understøttende empiri for, at de i Danmark ikke har været høje nok, jf. afsnit 7. Det er dog svært, at udtale sig om den påkrævede størrelse for bøderne, da der er mange afhængige faktorer der skal medtages i overvejelserne. Mange teoretikere inden for industriøkonomi argumenterer for, at de mest optimale bødestørrelser i forbindelse med kartelsager ville være, at sætte bødestørrelsen ekstremt højt, eksempelvis flere 1000% af virksomhedens samlede omsætning i hele karteperioden (Spagnolo 2004). Bøder på så voldsomme størrelser vil medføre nogle problemstillinger i forbindelse med uddelingen heraf. Den første problemstilling omhandler virksomhedernes evne til at betale bøden. Hvis en given bøde er så stor, at den bringer det dømte kartelmedlem i likviditetsproblemer og derigennem resulterer i en forholdsvis stor sandsynlighed Side 36 af 70

44 for konkurs, vil det ikke være gavnligt for konkurrencen og derved for samfundet (Spagnolo 2004). Grunden til dette er at KFST opgave er, at sikre velfungerende markeder, samt at sikre forbrugervelfærd, hvilket ikke ville være tilfældet hvis en virksomhed gik konkurs, udelukkende pga. af en for stor bøde (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013b). Et eksempel fra virkeligheden der understøtter dette scenarie, er Hovedstadens Bygningsentreprise A/S der har fået reduceret deres bødestørrelse til 1/3 af den oprindelige størrelse (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2015). Der opstår en yderligere problematik i denne forbindelse, idet kartelmedlemmer herved kan begynde at optage mere gæld, for derigennem at nedsætte den forventede bøde (Spagnolo 2007). Dette vil ikke være i samfundets interesse, da det vil øge de sociale omkostninger igennem den mere ineffektive finansielle struktur. Den anden problemstilling omhandler domstolenes manglende vilje til, at uddele ekstremt høje bøder, set i nominelle termer. Erfaringer fra USA har vist, at domstole og juryer er tilbøjelige til at undlade at uddele helt strenge bøder. Faktisk strækker denne tendens sig til, at bevisbyrden herved skal være urimelig stor før den anklagede bliver erkendt skyldig. Dette vil i høj grad gøre sig gældende for karteller, da det kan være svært at identificere de direkte ofre og den direkte skade i forbindelse med karteldannelse. (Spagnolo 2007). Til trods for at det vil være det mest optimale, at pålægge karteller ekstremt høje bøder, er der nogle argumenter der taler imod dette. Det efterfølgende afsnit har til formål at beregne den påkrævede bødestørrelse, i fraværet af leniency program, hvor der ligeledes tages højde for de politiske og juridiske begrænsninger der eksisterer i denne forbindelse Udregning af den kontrafaktiske profit For at udregne den påkrævede bødestørrelse, der måtte reducere en given virksomheds kartelincitamentet til 0, er det påkrævet at udregne den kontrafaktiske normalprofit, som virksomhederne havde opnået hvis de ikke havde deltaget i det indeværende kartel. Problemet med denne beregning er at virksomhederne aldrig har realiseret denne profit og normalprofitten der måtte have eksisteret i det kontrafaktiske scenarie er en hypotetisk overvejelse. Normalprofitten er udregnet ved at estimere en overchargeratio i perioden hvor den overnormale profit er kendt og herved isolere for normalprofitten idet: Overnormalprofit = Kontrafaktisk profit Overchargeratio Kontrafaktiskprofit = Overnormal profit Overchargeratio 10.2 Empirisk estimation overchargeratioen Metaanalysen foretaget af Connor (2014) vil i denne afhandling fungere som det empiriske estimat af normalprofitten i I denne tredje udgave af den originale artikel har John M. Connor undersøgt kvantitative Side 37 af 70

45 estimater for kartellers overpriser på baggrund af mere end 700 publicerede artikler. Særligt interessant for den indeværende afhandling, er Connors estimat af den overpris som de såkaldte bid rigging karteller har medført. I analysen bliver der ligeledes argumenteret for, at disse bid rigging karteller oftest er at finde i brancher inden for konstruktionsarbejde hvoraf estimatet vil blive anvendt som et approksimativt estimat, da Connors analyse primært er foretaget af karteller som minder om Det Store Byggekartel. Ligeledes er de indsamlede data, som estimatet bygger på, indsamlet i de såkaldte peak-overcharge periodes. Disse perioder er defineret som: Peak price changes indicate the potential for maximum harm when a cartel is at its most disciplined or when market conditions were most congenial (Connor 2014 p. 55). Grundet Det Store Byggekartels relativt korte varighed, de ideelle markedsforhold og udstrålingen om veldisciplinerede medlemmer 16, anvendes Connors estimat for bid rigging overcharge i perioden på 1,40. Sammenlignede med andre typer karteller i perioden tyder Connors resultater på, at bid rigging karteller er den type karteller, der sammen med internationale karteller, kan hæve prisen til det højeste niveau. I perioden har de klassiske price-fixing karteller blot været i stand til at hæve prisen med 18,2%. Ifølge Connor skyldes forskellen, at industrielle købere er mere kompetente til at opdage bid rigging end offentlige købere. Effekten af, at sandsynligheden for at blive opdaget i indeværende branche har været lavere end under normale kartel omstændigheder har medført, at karteller der udfører bid rigging har været i stand til at hæve priserne mere end andre. (Connor 2014) Teoretisk estimation af overchargeratioen Som et modspil til den empiriske tilgang til den kontrafaktiske profitudregning, indeholder denne afhandling et konkret bud på, hvorledes normalprofitten kan udregnes via teorien. Udregningen bygger på en række antagelser, herunder antagelsen om at branchen er underlagt Cournot konkurrence. Der er udregnet et forholdstal mellem samarbejdsprofitten og den respektive profit ved at afvige fra samarbejdet. Genkald at tabel 4.2 illustrerer profitten for N-virksomheder. Det muligt at beregne et forholdstal mellem kartelprofitten (Samarbejd, Samarbejd) og normalprofitten (Afvig, Afvig). Nedenstående formel viser udregningen af overchargeratioen. 16 Idet ingen af medlemmerne har gjort brug af Leniency-muligheden og at al efterforskningsinformation kommer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne efterforskning argumenteres der for, at er har været en høj grad af disciplin i kartellet. Side 38 af 70

46 Overchargeratio = Kartelprofit kontrafaktisk profit = (a MC) 2 4N 1 (N + 1)2 (a MC) 2 = 4 N (N + 1) 2 Ovenstående ratio som funktion af N er stigende men aftagende. Dette skyldes at N vægtes højere i udregningen af den kontrafaktiske profit i forhold til udregningen af kartelprofitten. Ifølge Cournot skyldes dette, at den kontrafaktiske profit opnås ved at virksomhederne profitmaksimerer hver for sig hvorimod der i et kartel bliver profitmaksimeret som en samlet monopolist. Et kartel vil i forbindelse med profitmaksimeringsprocessen servicere en konstant andel af markedet uafhængigt af antallet af kartelmedlemmer. Derimod vil virksomheder der er underlagt konkurrence servicere en større og større andel af markedet i takt med at antallet af deltagere på markedet stiger. På baggrund heraf ses det, at valget af antal virksomheder er essentielt for udregningen af overchargeratioen. Dette skyldes at et højere antal virksomheder medfører en højere overchargeratio idet normalprofitten bliver mindre når flere virksomheder tiltræder markedet. Det er tidligere blevet påvist at de fem største virksomheder udgjorde 57% af markedet i år Estimatet for det samlede antal virksomheder på det korrekt afgrænsede marked, og herved estimatet for antallet af karteldeltagere, udregnes ved at skalere de fem virksomheders markedsandel op, så den udgør hele markedet. Herved følger det at N = 8,71 9. Det kunne overvejes hvorledes det havde været mere retvisende at anvende de 12 virksomheder der har accepteret deres bødeforlæg eller de 28 virksomheder der har modtaget et bødeforlæg. Dette ville dog resultere i større forudsætningsproblemer i forbindelse med Cournots konkurrence, grundet forskellige markedsandele. Overchargeratioen er heraf lig med: Overchargeratio = 1 (9 + 1)2 = = 2, Udregning af den kontrafaktiske profit Det er herefter muligt at estimere den profit virksomhederne havde haft i scenariet hvor kartellet ikke havde eksisteret, på baggrund af de to overchargeratioer og virksomhedernes faktiske profit i perioden Det ses i tabel 10.1 hvorledes den empiriske profit er approksimativt dobbelt så stor som den teoretiske, da overchargeratioen er dobbelt så lav. Denne skævvridning mellem teori og praksis kan skyldes en lang række forhold herunder forudsætningsbrud ved Cournot konkurrence og vurderingen af antallet af spillere på markedet. Der skulle være 3,3 virksomheder på markedet hvis Cournot udregningen skulle give samme resultat som Connors empiriske resultater. Skævvridningen kan ligeledes skyldes den selection bias der alt andet lige opstår i Connors meta analyse. Biasen opstår i det 72% af de undersøgte karteller i stikprøven er blevet kendt skyldige i konkurrencehæmmende adfærd. Der er ifølge forfatteren selv, en vis risiko for, at man grundet biasen vil underestimere kartellers reelle overchargeratio, da stikprøven potentielt indeholder de karteller der er dårlige Side 39 af 70

47 til at styre og kontrollere et kartel hvoraf de bliver opdaget. Ligesom der er en potentiel risiko for et underestimat vil der ifølge Connor selv ligeledes være en risiko for at overestimere resultatet. En stikprøve bestående af skyldige karteller kan medføre at disse karteller har hævet priserne for tæt på monopol niveauet hvoraf de er blevet opdaget. Der argumenteres således: It is well known that collusive arrangements typically generate price changes that fall short of what a pure monopolist in a blockaded market would set in order to obtain maximum profits information failures, potential competition and cheating also typically result in sub-monopoly price effects (Connor 2014 p.62) Tabel 10.1 Kontrafaktisk profit π n via henholdsvis empirisk og teoretisk overchargeratio Kilde: Egen tilvirkning 10.5 Alternative estimater af overchargeratioen Som alternativ til ovenstående beregningsmetoder har Europa Kommissionen, i en rapport fra Oxera Consulting (2009), belyst hvorledes den kontrafaktiske profit alternativt kan beregnes. Den mest anvendte metode er den såkaldte før-under-efter metode hvor den respektive pris på markedet både før, under og efter kartellet bliver sammenholdt. Det er på baggrund heraf muligt at finde den kontrafaktiske pris, der måtte have eksisteret før kartel-perioden, justere prisen for inflation, og bruge denne som en approksimativ variable for den kontrafaktiske pris under kartelperioden. Alternativt kan man anvende prisniveauet for en lignende branche hvor der ikke måtte eksistere karteller (Oxera Consulting 2009) Formel for den påkrævede bødestørrelse Til udregning af den påkrævede bødestørrelse anvendes incitamentsformelen fra afsnit 5.3, hvor første led er lig med den forventede straf i forbindelse med karteldannelse, mens det sidste led er lig med den forventede ekstra profit som en virksomhed opnår i et kartel. Denne formel sættes lig med 0, for at finde præcis det punkt, hvor virksomheder er indifferente mellem at indgå i karteller og ikke indgå i karteller, i fraværet af et leniency program. Med andre ord, findes herved det scenarie, hvor incitamenterne til at indgå i kartelsamarbejdet er lig med eller mindre end den forventede straf hertil. Formlen isoleres for F, for at finde den påkrævede bødestørrelse 17 : 17 Jf. bilag 13. Side 40 af 70

48 F (1 s)(π k π n ) s Det ses, at diskonteringsfaktoren ikke længere indgår i formlen og derved ikke har indflydelse på bødestørrelsen. Grunden til dette er, at både den forventede straf og den forventede ekstra kartelprofit bliver tilbagediskonteret, hvilket gør det redundant i forhold til at sammenholde de to led. Derudover ses der, at de andre relevante variable indeholdt i formlen er sandsynligheden for at blive opdaget for kartelsamarbejde hvert år, den årlige kartelprofit og den årlige kontrafaktiskprofit. Kartelprofitten er relativ simpel at finde frem til, da dette er den reelle profit som virksomhederne i Det Store Byggekartel har haft og kan derfor direkte observeres. Her er der anvendt profit for år 2009, fordi der her er konstateret et aktivt kartel i hele året. Det vil være tal for dette år, som resten af beregningerne vil tage udgangspunkt i og derved blive generaliseret til hele kartelperioden. Det er en del mere kompliceret at beregne den korrekte kontrafaktiske profit, idet denne aldrig har eksisteret og derfor ikke kan observeres. Der er i afsnit 10.4 foretaget beregninger til estimering af den kontrafaktiske profit. Disse resultater vil indgå som et estimat af den kontrafaktiske profit til udregning af bødestørrelserne, hvor beregningerne fremover vil blive opdelt i to kategorier, en empirisk beregning og en teoretisk beregning. Den sidste variabel der er indeholdt i formlen er sandsynligheden for at blive opdaget for karteldannelse i hvert år. Det er umuligt at finde og indregne den korrekte sandsynlighed, da det kræver kendskab til det samlede antal karteller der findes på alle markeder. Hvis der var kendskab til alle karteller, ville der være 100% sandsynlighed for at blive opdaget og derved ville der ikke eksistere karteller. Det er derfor i denne afhandling valgt, at foretage beregningerne som en følsomhedsanalyse med forskellige niveauer for sandsynligheden. Herved kan der således vurderes, hvilken indflydelse sandsynligheden for at blive opdaget har på den påkrævede bødestørrelse Den påkrævede bødestørrelse i forbindelse med Det Store Byggekartel Tabel 10.2 viser den bødestørrelse, hvor den forventede ekstra profit er lig med den forventede straf ved karteldannelse, som procent af omsætningen for de fem største virksomheder på markedet. Der er foretaget en følsomhedsanalyse af ændringer i sandsynligheden, som er opdelt i de forskellige kolonner. Beregningerne i denne tabel er foretaget på baggrund af den teoretiske kontrafaktiske profit. Det ses herved, at bødestørrelsen i gennemsnit mindst bør være 356% af omsætningen ved en sandsynlighed for at blive opdaget på 1%. For A. Enggaard A/S bør bødestørrelsen være 1011% af omsætningen som er omkring 3 gange større end gennemsnittet. Grunden til at bøden til denne virksomhed er så langt fra gennemsnittet er, at virksomheden har en meget større overskudsgrad, jf. bilag 14. Dette medfører at bøden skal være relativ stor set i forhold til omsætningen for at det har den samme afskrækkende effekt for virksomheden. Denne tendens vil gøre sig gældende igennem alle resterende beregninger i indeværende afhandling. Side 41 af 70

49 Når sandsynligheden for at blive opdaget stiger, bliver den påkrævede bødestørrelse mindre. Der er dog ikke en lineær sammenhæng, idet ændringen i bødestørrelserne fra en sandsynlighed på 1% til en sandsynlighed på 10% ikke er svarende til en faktor 10, som den burde være ved et lineært forhold. Når der er 100% sandsynlighed for at blive opdaget, behøver der ikke eksisterer en bøde for at virksomheder er indifferente mellem at indgå i et kartel og ikke indgå i et kartel. 99% bliver anvendt som et approksimativt estimat for 100% sandsynlighed, idet der ikke kan regnes med en sandsynlighed på 100%. Tabel 10.2 Bødestørrelser på baggrund af teoretisk kontrafaktisk profit Kilde: Egen tilvirkning Tabel 10.3 viser resultaterne af samme beregning som tabel 10.2, hvor der dog er anvendt den empiriske kontrafaktiske profit, fremfor den teoretiske kontrafaktiske profit. Det ses at bødestørrelserne herved omtrent bliver halveret og understøtter derigennem en mere lempelig straf til kartelmedlemmer i forhold til tidligere. Grunden til dette er, at der i denne beregning anvendes den empiriske kontrafaktiske profit, som bliver udregnet på baggrund af Connor (2014) s overchargeratio på 1,4, hvorimod den teoretiske kontrafaktiske profit bliver udregnet på baggrund af det estimerede overchargeratio af Cournot s model fra 1838 på 2,8. Forholdet mellem sandsynligheden og bødestørrelserne følger igen ikke en lineær udvikling og virksomheden A. Enggaard A/S skiller sig her ligeledes ud i forhold til gennemsnittet, idet det er nødvendigt at give dem meget høje bøder, grundet virksomhedens høje overskudsgrad. Til trods for, at denne empiriske bødestørrelse blot er omtrent 50% af den teoretiske bødestørrelse, er bøderne ved lave sandsynligheder stadigvæk en del over den øvre grænse på 10% i Danmark, samt de observerede uddelte bøder jf. bilag 10. Spagnolo (2007) har undersøgt, hvor store bødestørrelser bør være og konkludere at de bør være omkring 150% af virksomhedens omsætning, hvilket understøtter de udregnede bødestørrelser ved lave sandsynligheder. Side 42 af 70

50 Tabel 10.3 Bødestørrelser på baggrund af empirisk kontrafaktisk profit Kilde: Egen tilvirkning Det kan hermed ikke konkluderes, at bødestørrelserne i Danmark bør være højere end den øvre grænse på 10%, grundet usikkerheden i forbindelse med sandsynligheden for at blive opdaget, men idet denne begrænsning eksisterer, ville det være af interesse at kunne inddrage begrænsningen i beregningerne, hvilket er tilfældet i det efterfølgende afsnit Indførelse af den maksimale bødestørrelse på 10% For at indføre begrænsningen om en maksimum bødestørrelse på 10% af omsætningen, kan der ikke længere beregnes en nødvendig bødestørrelse, idet bødestørrelsen hertil er givet. Derfor er det nødvendigt, at anvende en mere passende formel og mere passende tilgang til problemstillingen. Genkald incitamentsformlen fra afsnit 5.3, hvor denne isoleres for s, fremfor F som var tilfældet i sidste afsnit. Derved fås følgende formel 18 : s π k π n F + π k π n Det ses, at diskonteringsfaktoren igen ikke indgår i formlen, hvor grunden er den samme som tidligere. Derudover vil sandsynligheden afhænge af bødens størrelse i forhold til den ekstra profit der er ved at indgå i kartelsamarbejde, hvilket ses ved at bødens størrelse bliver lagt til nævneren, der ligesom tælleren i forvejen indeholder den ekstra profit der kan opnås ved at indgå i kartelsamarbejde. Der bliver anvendt den samme kartelprofit og den samme kontrafaktiske profit, som i beregningerne om den påkrævede bødestørrelse. Grundet begrænsningen om en maksimal bødestørrelse på 10% af virksomhedernes omsætning, bliver der i beregningen anvendt en bødestørrelse, der svarer til disse 10%. Sandsynlighederne er beregnet og resultatet er vist i tabel 10.4, hvor de nominelle værdier primært anvendes til sandsynlighedsberegningen. Ovenstående formel er anvendt til at beregne det minimale sandsynlighedsniveau, der er påkrævet for at afholde virksomheder fra karteldannelse. Den gennemsnitlige påkrævede sandsynlighed er udregnet til at være 23% for de fem største virksomheder på markedet, hvor der her er anvendt den teoretiske kontrafaktiske profit. Det ses igen, at A. Enggaard skiller sig ud med en påkrævet sandsynlighed på hele 51%, hvilket også i dette 18 Jf. bilag 13. Side 43 af 70

51 tilfælde skyldes virksomhedens høje overskudsgrad. For at vurdere størrelsen for sandsynligheden bør den sammenholdes med dets realistiske niveau for kartelmedlemmer i Danmark. Tabel 10.4 Påkrævet sandsynlighed på baggrund af teoretisk kontrafaktisk profit Kilde: Egen tilvirkning. Tabel 10.5 udtrykker resultaterne fra de samme beregninger som i tabel 10.4, hvor der i stedet for den teoretiske kontrafaktiske profit, her er anvendt den empiriske kontrafaktiske profit. De nominelle beregnede bødestørrelser har ikke ændret sig, idet der fortsat anvendes begrænsningen om maksimale bødestørrelser på 10%. Den gennemsnitlige påkrævede sandsynlighed for at afholde virksomheder fra karteldannelse, er herved faldet fra 23% til 13%, hvilket næsten svarer til en halvering af den nødvendige sandsynlighed. I det efterfølgende afsnit bliver der beregnet et estimat for den realistiske størrelse for sandsynligheden, som anvendes til at foretage en vurdering af om størrelsen på henholdsvis 23% og 13% har været tilstrækkelige. Tabel 10.5 Påkrævet sandsynlighed på baggrund af empirisk kontrafaktisk profit Kilde: Egen tilvirkning Estimation af s Den faktiske sandsynlighed for at blive opdaget i hver periode for kartelmedlemmer er umulig at observere eller beregne korrekt, men der kan anvendes et estimat herfor, hvilket denne afhandling vil benytte sig af. Werden & Simon (1987) argumenterer for, at den faktiske sandsynlighed for at blive opdaget i hele kartelperioden befinder sig på 10%, hvilket dermed bliver anvendt til beregningerne i deres undersøgelse. Baggrunden for dette niveau er en række simulationer, som Werden tidligere har foretaget, hvor det er konkluderet at karteldannelse er yderst begrænset når sandsynligheden for at blive opdaget er over 10%. Idet sandsynligheden på 10% gør sig gældende for hele kartelperioden og denne afhandling anvender sandsynligheder der blot gør sig gældende for hver periode, er det nødvendigt at foretage en justering af Werden & Simon (1987) s sandsynlighed på 10%. Dette gøres ved, at dividere sandsynligheden for at blive opdaget med et kartels levetid i antal år, hvortil det antages at en periode er lig med 1 år. Til denne beregning er det nødvendigt at benytte sig af et estimat for et kartels levetid, hvor der anvendes den gennemsnitlige levetid for karteller. Connor (2006) Side 44 af 70

52 har beregnet en gennemsnitlig levetid for karteller på 8,61 år, mens Bolotova (2009) har beregnet en gennemsnitlig levetid for karteller på 8,58 år. Idet disse to uafhængige undersøgelser begge har beregnet en gennemsnitlig levetid, der befinder sig yderst tæt på hinanden, må dette antages at være et forholdsvist troværdigt estimat. I denne afhandling anvendes det beregnede gennemsnit fra Bolotova (2009), da dette er det seneste og, alt andet lige, derved det mest realistiske mål for det nuværende niveau. Herved udregnes følgende sandsynlighed for at blive opdaget i hver periode: 0,1 = 0,012 ~ 1,2% 8,58 Dette resulterer i en sandsynlighed på 1,2 %, som vil blive anvendt i denne afhandling. Til trods for at dette estimat bliver anvendt, kan der på baggrund af to forhold argumenteres for at sandsynligheden faktisk er endnu lavere. Det første forhold drejer sig om, at undersøgelsen fra Werden & Simon (1987) er foretaget i USA, hvor Antitrust Divisonen har strengere og mere effektive metoder til rådighed under en efterforskning end det er tilfældet i EU og derigennem i Danmark (Spagnolo 2007). Derfor må det antages som værende sandsynligt, at der er lavere risiko for at blive opdaget i Danmark. Det andet forhold drejer sig om, at det er virksomhedernes opfattede sandsynlighed for at blive opdaget og derved ikke den faktiske sandsynlighed der gør sig gældende og idet mange agenter tenderer til at være overoptimistiske i forhold til egen succes, vil den opfattede sandsynlighed være lavere end den faktiske (Spagnolo 2007). De tidligere udregnede sandsynligheder sammenholdes nu med estimatet for det faktiske niveau for sandsynligheden for at blive opdaget: [13%; 23%] > 1,2% Der er tydelige tegn på, at de påkrævede sandsynligheder for opdagelse er meget højere end det reelle niveau for sandsynligheden. Selv den lave sandsynlighed, som er beregnet på baggrund af den empiriske kontrafaktiske profit, er over 10 gange højere end det estimerede faktiske niveau. Denne store forskel tydeliggør det faktum, at de nuværende maksimale bødestørrelser på 10% af omsætningen ikke er tilstrækkelige til at afholde virksomheder fra karteldannelse. KFST står derved overfor nogle problemstillinger i forbindelse med, at kunne modvirke karteller og derigennem forbedre markeds- og konkurrenceforholdene. Givet det forhold, at bødestørrelsernes maksimum grænse er låst fast, tvinger det KFST i den nuværende situation til at øge sandsynligheden for at blive opdaget for at kunne afskrække virksomheder fra karteldannelse. Dette er dog en ineffektiv allokering af skattekroner, idet det kræver forholdsvis mange ressourcer at øge sandsynligheden via flere ansatte og derigennem et højere efterforskningsniveau. (Leslie 2006a). Side 45 af 70

53 10.10 Delkonklusion Det kan konkluderes, at de nuværende maksimale bødestørrelser på 10% af omsætningen, ligesom de faktiske uddelte bøder i forbindelse med Det Store Byggekartel, langt fra har været høje nok til at afholde virksomheder fra karteldannelse. Samtidig har den faktiske sandsynlighed for at blive opdaget ikke været høj nok i forhold til det påkrævede niveau. Ovenstående forhold leder frem til, at KFST mangler nogle redskaber i kampen mod karteldannelse i form af strengere strafferamme, leniency politikker og ikke-monetære sanktionsmuligheder. Afsnit IIII: Vurdering 11. Optimale forbehold imod karteller Givet ovenstående begrænsninger ønskes det i denne afhandling at komme med nogle konkrete bud på hvorledes kampen imod kartellerne kan føres optimalt. Indeværende afsnit har, på baggrund af den forestående analyse, til formål at vurdere en række alternativer til måden hvorpå karteller bekæmpes i Danmark. Først og fremmest vil der blive foretaget en vurdering af de mulige forbedringer til den nuværende bekæmpelsespraksis. Hertil vil der blive fremført overvejelser om hvorvidt lovgivningen i forbindelse med straffe til individer virker efter hensigten hvoraf andre lovændringer vil blive foreslået. Afslutningsvis vil der i afhandlingen, på baggrund af 3 forskellige teoretikere, forsøges at give et bud på den optimale indretning af et straffritagelsesprogram i Danmark Ændring af den nuværende praksis Genkald at konkurrencemyndighederne, i en verden uden straffritagelse, har to styringsvariable at ændre på, når målet er at reducere incitamentet til karteldannelse. Jf. tidligere diskussion vil konkurrencemyndighederne, rent teoretisk, være i stand til at reducere kartelincitamentet til 0 ved blot at øge s og/eller F til. Spagnolo argumenterer ligeledes for at: Increasing S increases riskiness and deters collusive agreements increase in fines increase the riskiness of collusion, and since higher fines imply no additional costs, fines should be set maximal (Spagnolo 2004 p. 32) Niveauet der maksimerer samfundets ressourcer er herved det niveau, der maksimerer bødeniveauet og herefter korrigerer efterforskningsniveauet på baggrund heraf. Det påkrævede efterforskningsniveau, givet bødeloftet, er tidligere i denne afhandling blevet estimeret hvoraf efterforskningsniveauet skal være usandsynlig højt givet de nuværende efterforskningsmetoder. En måde hvorpå myndighederne, givet de begrænsede offentlige ressourcer, kan øge sandsynligheden for at opdage karteldannelse, er via såkaldte krydstjek af tilbudsmønstre (DR nyheder 2015b). KFST er netop gået ind og samarbejde med bygherrerne i deres bestræbelser på at bremse kartedannelse. Frygten for at der måtte opstå overpriser i forbindelse med om- og nybygningen af sygehuse for i alt 39 mia. kr. har fået styrelsen til tage nye metoder i brug. Entrepriserne i forbindelse med om- og Side 46 af 70

54 nybygningen har været i offentligt udbud hvortil sygehusene indberetter oplysninger om de kontrakttilbud, de får fra byggefirmaerne til KFST. Styrelsen vil være i stand til at sammenligne data fra de forskellige bygherrer og lede efter tegn på karteldannelse og konkurrencehæmmende samarbejde. Peter Møllegaard, professor i konkurrenceøkonomi ved CBS udtaler via (DR nyheder 2015b): Det kan forhindre karteller i at opstå, fordi det bliver mere besværligt for dem. Desuden kan det blive lettere at finde frem til eventuelle karteller. Begge dele vil være gavnligt for samfundsøkonomien Ovenstående innovation har ligeledes været påkrævet, idet man jf. nuværende retspraksis ikke har valgt at give større bøder end 10 % af omsætningen, som sætter urealistisk høje krav til efterforskningsniveauet. Valget om at skabe harmoni i mellem Europa Kommissionens lovgivning og den danske lovgivning skaber en række unødvendige omkostninger til den danske statskasse som kunne være blevet reduceret, hvis blot loftet for bøderne blev hævet. Erfaring fra USA, jf. afsnit 7.1, indikerer at et bødeniveau helt op til 30% af omsætningen over hele kartelperioden har været et tilstrækkeligt niveau til at reducere efterforskningsniveauet til et mere realistisk niveau. Indeværende afhandling har ligeledes fremført diskussionen om hvorvidt for høje bøde reelt set bliver samfundsskadelige grundet konkurser og juryens tilbageholdenhed til at uddele bøder af denne størrelse. Et niveau på 30% er ligeledes blevet afprøvet i praksis og har vist positive resultater (Det Økonomiske Råd 2005). Jf. denne afhandlings estimater for det påkrævet efterforskningsniveau i afsnit 10.8, der måtte reducerer kartelincitamentet til 0, vil en hævning af grænsen fra 10% til 30% reducere efterforskningsniveauet fra 22,8% til 9,9% via den teoretiske udregning og fra 12,6% til 4,9% via den empiriske udregning. En sådan hævning vil ikke kræve en lovændring idet den danske lovgivning ikke indeholder en øvre grænse for bødestørrelser. Ændringen vil dog kræve at man bryder med harmoniseringen af dansk og europæisk lovgivning. At bryde harmoniseringen anses som værende nødvendig, idet bl.a. Spagnolo (2007) argumenterer for, at bødeniveauet i EU heller ikke har været tilstrækkelig til at afskrække karteller hvorimod resultaterne fra USA har været langt mere positive. En harmonisering med en lovgivning der er bevist at virke i praksis, argumenteres hermed for at være den bedste løsning. Som et supplement til en højere bødegrænse vil det ligeledes være en mulighed at ændre lovgivningen mht. boykotningen af entreprenør virksomheder. Den nuværende lovgivning på området tillader ikke bygherrerne at fravælge en karteldømt virksomhed der deltager i udbudsrunden, hvis blot virksomheden kan dokumentere, at den har rettet op på fejlene og indfører skrappere interne regler (DR nyheder 2015a). Hvis det blev gjort lettere at boykotte karteldømte virksomheder i en begrænset periode, og bygherrerne gjorde brug af denne mulighed, vil den tilbagediskonterede profit af et kartelsamarbejde være mindre og man vil være i stand til at operere med et lavere efterforskningsniveau. Genkald igen at omkostningerne forbundet ved finansiering af konkurrencemyndighederne, isoleret set, er et dødvægtstab der så vidt muligt bør undgås. Samfundsøkonomien som helhed vil være bedre tjent med en lempeliggørelse af boykotreglementet for at undgå at kravet til efterforskningsniveauet bliver for højt og hermed for omkostningsfuldt. Som note til boykotningsordningen skal Side 47 af 70

55 det nævnes, at en eventuel boykotning vil medføre et færre antal konkurrerende virksomheder og derved mindre konkurrence på markedet. De positive effekter antages at opveje de negative effekter. Lempeliggørelsen af boykotreglementet anses som værende et oplagt våben imod karteldannelse i indeværende branche hvorimod det kan være svære at anvende i brancher hvor karteller står over for et stort antal købere der ikke vil kunne organisere et boykot Straffe til individer Genkald at man i Danmark har valgt at indføre straffe til privatpersoner på maksimum kr. Den optimale indretning af lovgivningen indeholder straffe til både virksomheder og individer, idet individuelle straffe mindsker de ledende medarbejders initiativ til at indgå i et kartelsamarbejde. Bødeniveauet til individer skal selvsagt være lavere end til organisationer idet individer bl.a. også er ramt af ikke-monetære straffe såsom en fyring, en nedsættelse af lønnen, en degradering, tab af omdømme mm. Idet risiko aversion anses som højere for individer end for organisationer, vil individuelle straffe også fungere bedre, da tab vægtes tungere (Damgaard, Conlon et al. 2011). Et optimalt program skal indeholde et redskab til at straffe individer. Spørgsmålet hertil er, hvor streng strafferammen skal være og hvorvidt den maksimale grænse på kr. er tilstrækkelig til at have en positiv effekt. Som modstykke til individuelle bøder vil der i et optimalt indrettet bekæmpelsesprogram anvende fængselsstraffe. Dette skyldes, at den karteldømte virksomhed blot vil være i stand til at betale individets bøde og negligere effekt heraf (Werden 2009). Fængselsstraffe er derimod omkostningsfulde for samfundet, da det fængslede individ ikke biddrager, rent økonomisk, til samfundet ligesom fængsler skal modtage stigende offentlig støtte i takt med et stigende antal indsatte. Hertil er problemerne med individuelle straffe illustreret idet individuelle bøder i teorien bliver negligerede og fængselsstraffe skaber yderligere omkostninger for det offentlige. Fordelene ved at indføre fængselsstraffe overskygger langt de fleste ulemper, idet en fængsling vil veje tungt i det risikoaverse individs nyttefunktion. En relativt lille fængselsstraf vil ligeledes være forholdsvis billig og have en stor afskrækkende effekt (Spagnolo 2007). Den netop indførte mulighed for fængsling af ledende medarbejdere i den danske straffelovgivning anses heraf som et positivt våben imod karteldannelse hvorimod effekten af de individuelle bøder på kr. er negligerbar og potentielt omkostningsfuld for det offentlige at håndtere og administrere Indretning af et leniency program Indeværende afsnit har til formål at komme med forslag til ændring af det danske leniency program indeholdt i konkurrencelovens paragraf 23a. Ændringerne har til formål at øge effekten af programmet og ligeledes gøre det mere tiltalende. Genkald at medlemmerne af Det Store Byggekartel på nuværende tidspunkt ikke har anvendt straffritagelses programmet. Der er i denne afhandling blevet påvist at både bødestørrelserne og det påkrævet efterforskningsniveau, i fraværet af et leniency program, skal være ualmindeligt højt for at reducere kartelincitamentet til 0. Konkurrencestyrelsen har, isoleret set, ikke midlerne til at afskrække konkurrencehæmmende samarbejde i fraværet af et effektivt leniency program. Til vurderingen af det danske leniency Side 48 af 70

56 program og diskussionen om hvorvidt programmet skal gennemgå ændringer vil følgende tre teoretiske artikler blive stillet op i mod hinanden: Motta & Polo(2003), Spagnolo (2004) og Leslie (2006a) Massimo Motta og Michele Polo Motta og Polo argumenterer i deres artikel fra 2003 for at der kun skal anvendes straffritagelse i en situation hvor konkurrencemyndighederne har begrænsede ressourcer. Konklusionen fra Motta og Polos bidrag har sine lig og uligheder med blandt andet artiklen fra Spagnolo. Artiklerne varierer i både antagelser og resultater hvortil Motta og Polos anbefalinger til det optimale leniency program kan opsummeres som følgende (Motta, Polo 2003): Et straffritagelsesprogram skal give fritagelse til alle virksomheder uanset hvem der melder sig først. Der argumenteres for, at et program hvortil alle virksomheder der samarbejde med konkurrencemyndighederne får fuld fritagelse for både bøde- og fængselsstraf, er det mest optimale. Et leniency program skal kun indføres, hvis konkurrencemyndighederne har begrænset ressourcer. Programmet er ikke altid den bedste løsning på et kartelproblem og hvis blot efterforskningsniveauet er højt nok, skal der ikke indføres et leniency program. Forfatterne har, givet deres antagelser, påvist hvorledes et leniency program blot er second-best idet de reducerede bøder blot øger kartelincitamentet. Der argumenters ligeledes for, at den dømmende retsinstans skal uddele bøder svarende til den maksimalt tilladte grænse førend at man uddeler leniency Giancarlo Spagnolo Spagnolo argumenter i sit bidrag fra 2004 for, at der i den optimale situation skal eksistere såkaldte courageous leniency programmer hvorimod der på nuværende tidspunkt blot eksisterer moderate leniency programs. Det er ligeledes af forfatterens opfattelse at karteller bliver gjort ustabile ved at underminere tilliden internt i kartellet hvoraf målet er at få medlemmerne til at bekende deres kriminelle handlinger. Det optimale program skal ifølge forfatteren indeholde følgende karakteristika (Spagnolo 2004): Det optimale program skal, hvis muligt, være et såkaldt courageous program. Hertil menes at den første virksomheder til at bekende vil modtage fuld straffritagelse og samtidigt modtage den samlede sum af de udbetalte bøder af de resterende kartelmedlemmer. Problemet med et sådant program opstår da det rent justitsmæssigt virker forkert, at belønne en kriminel med en stor sum penge selvom det rent samfundsøkonomisk vil være det rationelle valg. Det er hertil også logisk hvorfor det blot er en enkelt virksomhed der skal have leniency, idet leniency til flere virksomheder vil reducere den potentielle belønning som virksomhederne kan opnå og herved reducere incitamentet til at bekende. Der argumenteres således: Side 49 af 70

57 There is a finite level of fines that if politically feasible allows to completely deter collusion in all industries and at no cost. This is done by setting the reward for the first reporting agent equal to the sum of the fines paid by his former partners, interrupting all forms of costly investigations and laying back on the chair waiting for wrongdoers to come forward with information (Spagnolo 2004 p. 23) For at modtage nogen form for straffritagelse skal virksomheden være i stand til at biddrage med ukendt information til myndighederne. Uanset om der er tale om et courageous eller et moderate program skal der blot uddeles leniency til den første virksomhed der bekender. Straffen til gentagende lovovertrædere skal være af stigende karakter. Programmet skal ikke tilbyde leniency i faldende størrelsesorden idet man blot skal tildele den første virksomhed leniency. Der argumenteres for, at man ved blot at uddele leniency til den første bekender vil reducere værdien af en vent og se strategi, hvor virksomhederne kun bekender hvis en anden karteldeltager allerede har bekendt. Ved at øge forskellen på at være henholdsvis den første og den anden til at bekende vil man skabe et race to confess. Hvis det optimale program ikke kan indføres grundet politiske årsager vil det suboptimale moderate program være det næst bedste. Hertil skal der blot uddeles fuld straffritagelse til den første virksomhed til at bekende hvoraf efterforskningsniveauet skal være af betydelig størrelse Christopher R. Leslie Leslie er i den indeværende artikel fra 2006 en stor fortaler for, at det optimale leniency program indeholde en række særlige karakteristika. Der fokuseres i artiklen på en række generelle forhold, der eksisterer i den nuværende lovgivning, der potentielt skaber tillid mellem virksomhederne og hermed modarbejder den ønskede effekt af et leniency program. Ligeledes argumenteres der for, at usikkerhed i forbindelse med egnethedskriterierne for at få leniency er en af de største grunde til, at ordningen ikke anvendes. Det optimale program skal ifølge forfatteren indeholde følgende karakteristika (Leslie 2006a): Programmet skal, ligesom argumenter fra Spagnolo, tilbyde fuld automatisk straffritagelse til den første virksomheder der melder sig selv til myndighederne uanset om den offentlige anklagemyndighed allerede kan løfte bevisbyrden og dømme virksomheden. Virksomhederne skal ikke være i tvivl om hvorvidt de er egnet til at modtage straffefritagelse og denne fritagelse skal derfor være automatisk. Programmet skal tilbyde leniency i faldende størrelsesorden i forbindelse med bekendelsesrækkefølgen uanset om den offentlige anklagemyndighed allerede kan løfte bevisbyrden og dømme virksomhederne. Programmet skal indeholde en boykot funktion. Virksomheden der måtte erkende som den første skal fritages fra at blive boykottet i offentlige udbudsrunder hvorimod de resterende virksomheder skal boykottes i en årrække. Side 50 af 70

58 Den såkaldte initiativtager også kaldet ringleader skal ligeledes være i stand til at modtage leniency. Hvis initiativtageren ikke kan modtage leniency vil dette kartelmedlem ikke have incitament til at bekende. På et duopol marked hvor begge virksomheder indgår i et ulovligt kartelsamarbejde er det essentielt at skabe mistillid mellem virksomhederne hvis kartellet skal opløses. I en situation hvor den ene virksomhed aldrig vil bekende sine kriminelle handlinger, vil den anden virksomhed heller aldrig bekende medmindre anklagemyndigheden selv fandt frem til kartellet. Der vil i en situation hvor initiativtageren ikke kan modtage leniency ikke opstå mistillid virksomhederne mellem idet den anden virksomhed holder alle kortene. Ydermere er egnethedskriteriet et problem hvis man ikke tilbyder leniency til initiativtageren. Hvis der internt i kartellet er tvivl om, hvilken virksomhed der reelt set er ringleader, vil virksomhederne befinde sig i en situation hvor ingen af dem tør at bekende og myndighederne vil have skabt en kunstig form for tillid. Det optimale program skal ikke indeholde det såkaldte Prompt Action krav. Det skaber usikkerhed mht. egnethedskriteriet hvis der i loven er indført et krav til at virksomhederne skal melde sig ud af kartellet i det øjeblik virksomhedens direktion bliver gjort opmærksomme på de ulovlige aktiviteter. Kravet negligerer leniency programmet hvis alle de deltagende virksomheder er i tvivl om de har meldt sig ud af kartellet i tide og hermed er egnet til leniency. Afslutningsvist skal den dømmende retsinstans være bedre til at uddele den maksimale straf og ikke blot uddele milde former for leniency i form af reduceringer af straffen på baggrund af irrelevante kriterier Anbefalinger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen For at sikre konkurrencestyrelsen de optimale betingelser til at bekæmpe karteller, opsummeres følgende karakteristika af den generelle bekæmpelsesmodel. Først og fremmest skal myndighederne uddele den maksimale bødestraf som virksomhederne kan få tildelt. Derudover foreslås der at bødegrænsen bliver hævet fra de nuværende 10 % til 30% ligesom der i lovgivningen skal indføres muligheden for at boykotte dømte karteldeltagere mere effektivt hertil i en periode op til 3 år. Hertil bør bøder til individer fjernes idet de er dyre at indsamle og administrere samtidigt med at virksomhedernes evne til at betale bøden negligerer effekten af heraf. Derimod indeholder det optimale program truslen om fængsel, som jf. den seneste lovændring i forvejen gør sig gældende. Afslutningsvist skal konkurrencemyndighederne fortsat tænke innovativt og udvikle deres metoder, ligesom det var tilfældet med krydstjekket af tilbudsmønstrene Til indretning af det optimale leniency program er de 3 teoretiske artikler blevet vurderet. De 3 artiklers grundlæggende forskelle i forbindelse med deres konklusioner, er deres respektive holdning til, hvorvidt alle virksomheder skal modtage leniency eller om det blot er den første virksomhed. Derudover er der en vis uenighed om hvorvidt virksomhederne skal biddrage med nyt information til den igangværende undersøgelse for at Side 51 af 70

59 modtage fritagelse, eller om det er tilstrækkeligt blot er melde sig selv. Spørgsmålet om hvorvidt der skal eksistere et leniency program i Danmark er overflødigt, idet de tre teoretikere er enige, såfremt KFST er underlagt budget begrænsninger og at disse begrænsninger efterlader incitamenter til karteldannelse. Givet konklusionen, at der skal eksistere et fritagelsesprogram i Danmark, kan der hertil diskuteres hvorledes et sådant program er indrettet optimalt. Spagnolo argumenterer for, at uenighederne mellem hans egne argumenter og Motta og Polos argumenter, om hvorvidt alle skal kunne modtage fuld leniency uafhængigt af bekendelsesrækkefølgen, skyldes Motta og Polos simple antagelser, herunder at karteller altid opererer med grim trigger strategier i stedet for tit-for-tat strategien. Under mere realistiske antagelser er både Spagnolo og Leslie enige om, at den eneste virksomhed der skal modtage fuld fritagelse fra alle anklager er den første virksomhed der melder sig. Den optimale situation vil være at indføre et courageous program men grundet samfundets holdning til at belønne kriminelle, antages et sådant problem for uegnet. Herved anbefales det, at et leniency program, ligesom det nuværende, skal tilbyde fuld automatisk leniency til den første virksomhed der bekender hvorved de næste bekendere skal modtage leniency i faldende størrelsesorden. Den første virksomhed skal ydermere ikke boykottes fra offentlige udbudsrunder i forbindelse med bid rigging kriminalitet hvorimod de resterende medlemmer skal boykottes. Derudover skal lovgivningen ændres, så kartellets ringleader bliver egnet til at modtage leniency samtidig med at der ikke skal eksistere det såkaldte promt action krav. For at sikre, at virksomhederne ikke tvivler på deres egnethed skal lovgivningen ikke længere indeholde et krav om, at virksomhederne biddrager med ny information, for at opnå leniency. Ovenstående program giver både incitament til at være først til at bekende samtidigt med at incitamentet til at bekende senere er intakt. Herved er værdien af den såkaldte vent-og-se strategi minimeret. I forbindelse med Det Store Byggekartel vil disse konkrete ændringer til den nuværende praksis medføre et større incitament for karteldeltagerne til at tage leniency ordningen i brug, samtidig med det formås at skabe en høj grad af mistillid. Side 52 af 70

60 12. Konklusion Indeværende afhandling har haft til formål at belyse om der har været incitamenter til karteldannelse i forbindelse med Det Store Byggekartel og hvordan sanktionsmulighederne bør indrettes for at afskrække et sådant kartelsamarbejde. Først og fremmest har denne afhandling undersøgt hvorfor der eksisterer karteller. Karteller eksisterer grundet muligheden for at opnå en højere profit. Et kartel agerer teoretisk set som en monopolist idet et kartel med en høj markedsmagt vil være i stand til at begrænse udbuddet og derved hæve priserne over det konkurrencedygtige niveau. Det er vigtigt at understege at kartelprisen ikke nødvendigvis er lig med monopolprisen men når markedsmagten stiger nærmer kartelprisen sig niveauet for en monopolist. På baggrund heraf er der blevet konkluderet en række konsekvenser af karteller. Karteldannelse vil resultere i to priseffekter, hvoraf den ene omhandler den direkte skade på samfundet i form af et dødvægtstab. Skaden på samfundet opstår, idet de forhøjede priser afskrækker kunder med tilpas lave reservationspriser hvorved både forbruger og producentoverskuddet bliver reduceret. Den anden priseffekt opstår som konsekvens af, at forskellen mellem forbrugernes reservationspris og den faktiske pris bliver mindre og derigennem overføres forbrugeroverskuddet til producentoverskuddet. Af andre effekter kan nævnes nedsat proces og produktinnovation samt lavere produktivitet. Karteller vil i en situation med et effektivt leniency program stå overfor to prisoners dilemmaer, herunder spørgsmålet om at afvige fra et kartelsamarbejde og dilemmaet om at melde kartellet til konkurrencemyndighederne. Kartelmedlemmer opnår højere profit ved at snyde kartellet og derved afvige fra det ulovlige samarbejde. Det er blevet påvist hvorledes der ikke eksisterer intern stabilitet i et kartel, hvis karteldeltagerne interagerer i et bestemt antal perioder. Derudover er det blevet påvist hvorledes der kan eksistere intern stabilitet, og derigennem vedvarende kartelsamarbejde, hvis kartelmedlemmerne interagerer i et uendeligt antal perioder. Ydermere står karteldeltagerne over for valget om hvorvidt de skal bekende kartellet til konkurrencemyndighederne. Det er blevet konkluderet, at det er tillid mellem karteldeltagerne, der løser dette prisoners dilemma og skaber stabilitet i kartellet. I forsøget på at reducere virksomheders incitament til karteldeltagelse har konkurrencemyndighederne tre styringsvariable til rådighed. For det første har myndighederne muligheden for at uddele straffe herunder bødestraf, fængselsstaf og boykotning af karteldømte virksomheder. For det andet kan myndighederne justere efterforskningsniveauet og derved kartelmedlemmernes sandsynlighed for at blive opdaget i hver periode. For det tredje er myndighederne i stand til at give amnesti i form af reducerede bøde og fængselsstraffe. Igennem de seneste knap 20 år har konkurrence og straflovgivningen været underlagt tre overordnede opstramninger idet strafferammen ikke har stået mål med den kriminelle gevinst. Side 53 af 70

61 I perioden er det blevet påvist hvorledes der har eksisteret et kartel i bygge og anlægsbranchen, som i daglig tale er kendt som Det Store Byggekartel. Kartellet blevet sigtet for at have foretaget ulovlige prisaftaler i forbindelse med byggeprojekter til en værdi af mio. kr. På nuværende tidspunkt har 12 ud af de sigtede 28 virksomheder accepteret bødeforlægget til en samlede værdi af 23,9 mio. kr. hvortil ingen af de dømte virksomheder har opnået leniency, hvilket tyder på tillid deltagerne imellem. Det er endvidere blevet undersøgt hvorledes markedsforholdene i bygge- og anlægsbranchen har været ideelle til at facilitere karteldannelse. Der er blevet beregnet et CR 5 mål på 57 % i år 2009 som stemmer overens med konkurrence og forbrugerstyrelsens uvildige undersøgelse, men grundet mulige afgrænsningsproblemer vurderes det at det reelle koncentrationsmål er højere. Ligeledes konkluderes der at social og produkthomogenitet samt udbudslicitering karakteriserer markedet hvilket også anses som kartelfremmende forhold. Afhandlinger indeholder en beregning af det estimerede dødvægtstab som de 5 største virksomheder har påført samfundet hvortil det er blevet påvist at dødvægtstabet, og herunder profitten, er faldet med 57% i året efter opdagelen. Det konkluderes på baggrund af den stigende udvikling i dødvægtstabet i perioden at der er tendenser til at bygge- og anlægsbranchen imødegår en ny periode med karteldannelse. Det tyder ligeledes på at effektiviteten i branchen har været lav iblandt nogle af de største virksomheder hvilket er et resultat af kartellet indflydelse. Der konkluderes at det nuværende bødeniveau i Danmark ikke har været tilstrækkeligt højt, i fraværet af et leniency program, til at afskrække Det Store Byggekartel. Beregningerne er foretaget på baggrund af en empirisk og en teoretisk beregnet overchargeratio for at sammenholde empiri og teori. Givet den nuværende begrænsning om en maksimal bødestørrelse på 10% er det blevet konkluderet at den estimerede faktiske sandsynlighed for at blive opdaget i hver periode ikke har været tilstrækkelig høj. Det kan herved konkluderes at der har været incitamenter til karteldannelse i forbindelse med Det Store Byggekartel. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har derfor brug for flere redskaber til kartelbekæmpelse. Afslutningsvist indeholder afhandlingen en række anbefalinger til myndighederne, herunder hvilke andre redskaber der vil kunne tages i brug. Myndighederne skal først og fremmest være bedre til at uddele den maksimalt tilladte bødestraf ligesom der argumenteres for, at den makismalt tilladte bødestørrelsen burde være 30% af virksomhedens omsætning i stedet for de nuværende 10%. Da det er blevet påvist hvorledes et niveau på 30% ikke alene er tilstrækkeligt anbefales det, at man yderligere introducerer muligheden for at boykotte karteldømte virksomheder. Ydermere anses den netop indførte mulighed for fængselsstraf som værende et godt supplement til den nye bødegrænse på 30% ligesom det anbefales at fjerne bødestraffen til individer idet disse negligeres af virksomhedernes evne til at betale dem. Som tilstykke til ovenstående ændringer skal det nuværende leniency program optimeres i forbindelse med egnethedskriterierne. Det optimale program skal indeholde fuld automatisk fritagelse til den første bekendende virksomhed ligesom at det ikke længere skal være Side 54 af 70

62 et krav, at virksomhederne skal biddrage med ny information til efterforskningen for at opnå leniency. Ligeledes skal ringleaders være i stand til at opnå leniency på lige fod med de resterende medlemmer af kartellet. Ovenstående ændringer vil reducere den forventede tilbagediskonterede kartelprofit og herved mindske incitamentet til karteldannelse. En mindre grad af kartelsamarbejde vil resultere i en reduktion af dødvægtstabet, som især vil gøre sig gældende i forbindelse med om- og nybygning af de sygehusene til en samlet værdi af 39 mia. kr. Side 55 af 70

63 Bibliografi AYRES, I., How Cartels Punish: A Structural Theory of Self-Enforcing Collusion. Columbia law review, 87(2), pp BECKER, G.S., Crime and Punishment: An Economic Approach. Journal of Political Economy, 76(2), pp BENOIT, J., Innovation and Imitation in a Duopoly. Oxford University Press. BOLOTOVA, Y.V., Cartel overcharges : an empirical analysis. Journal of economic behavior & organization, 70(1/2), pp CONNOR, J.M., Cartel overcharges. Research in law and economics, 26, pp CONNOR, J.M., Cartel overcharges : survey and meta-analysis. International journal of industrial organization, 24(6), pp COURNOT, A., Recherches sur les Principes Mathematiques de la Théorie des Richesses. Paris: Hachette. COWLING, K. and MUELLER, D.C., The social costs of monopoly power. The economic journal, 88, pp DAMGAARD, M., CONLON, G. and GODEL, M., The Nature and Impact of Hardcore Cartels. London: London Economics. D'ASPREMONT, C., On the stability of collusive price leadership. The Canadian journal of economics, 16(1), pp DET ØKONOMISKE RÅD, Dansk Økonomi Efterår st edn. Copenhagen: Det Økonomiske Råd. DIXIT, A.K., SKEATH, S. and REILEY, D.H., Games of strategy. 3. substantially rev. ed. edn. New York, NY etc.: Norton. Side 56 af 70

64 DR NYHEDER, 01/23/15, 2015a-last update, Kartel-firmaer får masser af offentlige byggeopgaver [Homepage of DR], [Online]. Available: [03/30/15, 2015]. DR NYHEDER, 02/12/15, 2015b-last update, Klapjagt går ind på karteller på sygehuse [Homepage of DR], [Online]. Available: [03/30, 2015]. EUROPEAN COMMISSION, L., Quantifying antitrust damages. Luxembourg: Publications Office of the European Union,. GERSING, A., En fest for "Kartellet". København: Konkurrence - og forbrugerstyrelsen. GERSING, A., Karteller giver fængselsstraf København: Licitationen - Byggeriets Dagblad. GOOLSBEE, A., LEVITT, S.D. and SYVERSON, C., Microeconomics. International edition edn. New York: Worth a Basingstoke. HARBERGER, A.C., Monopoly and Resource Allocation. The American Economic Review, 44(2), pp HAY, G.A. and KELLEY, D., An empirical survey of price fixing conspiracies. The journal of law & economics, 17, pp KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, 03/13/2015, 2015-last update, Det store byggekartel. Available: [03/16, 2015]. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, 2013/04/04, 2013a-last update, Stop karteller. Available: [04/13, 2015]. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, 21. februar 2013, 2013b-last update, Strategier og værdier. Available: [02 marts 2015, 2015]. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, 04/15/2008, 2008-last update, Millionbøde til Lokalbankerne [Homepage of KFST], [Online]. Available: [03/18, 2015]. Side 57 af 70

65 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, 2007a. Rapport København: Konkurrencestyrelsen;. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, 2007b-last update, Udvælgelsen af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer [Homepage of Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen], [Online]. Available: [23/03, 2015]. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, November 2005, 2005-last update, Vejledning til tilbudsloven 2005 (Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægsektoren) [Homepage of Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen], [Online]. Available: [03/19, 2015]. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN, Konkurrenceredegørelse. København: Konkurrencestyrelsen. LESLIE, C.R., 2006a. Antitrust amnesty, game theory, and cartel stability.(the Antitrust Enterprise: Principle and Execution). The Journal of Corporation Law, 31(2), pp LESLIE, C.R., 2006b. Antitrust damages and deadweight loss. The antitrust bulletin, 51(3), pp LILIEGREEN, Kartellet. København: Entreprenøren. LIPCZYNSKI, J., WILSON, J. and GODDARD, J., Industrial organization : competition, strategy, policy. 3. edition edn. Harlow: FT/Prentice Hall. MILLER, N.H., Strategic Leniency and Cartel Enforcement. The American Economic Review, 99(3), pp MOTTA, M. and POLO, M., Leniency programs and cartel prosecution. International journal of industrial organization, 21(3), pp NASH, J., Non-Cooperative Games. Annals of Mathematics, 54(2), pp OECD, Hard Core Cartels: Third report on the implementaiton of the 1998 Council Recommendations. France: OECD. Side 58 af 70

66 ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET, , last update, L 41 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven [Homepage of Folketinget], [Online]. Available: [03/18, 2015]. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET, , last update, L 152. Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven [Homepage of Folketinget], [Online]. Available: [03/16, 2015]. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET, 2002, 2002-last update, L 171. Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven [Homepage of Folketinget], [Online]. Available: [03/16, 2015]. OSBORNE, D.K., Cartel problems. The American Economic Review, 66(5), pp OXERA CONSULTING, Quantifying antitrust damages. Towards non-binding guidance for courts. Luxembourg: European Commission. PATENT- OG VAREMÆRKESTYRELSEN, K., 05/08/2014, 2014-last update, Patenter [Homepage of Patent- og Varemærkestyrelsen], [Online]. Available: [03/02, 2015]. PEPALL, L.,1952-, RICHARDS, D.J. and NORMAN, G.,1946-, Contemporary industrial organization : a quantitative approach. Hoboken, NJ: Wiley. PINDYCK, R.S. and RUBINFELD, D.L., Microeconomics. 8th ed., international edition edn. Boston, Mass.: Pearson Education. SPAGNOLO, G., Optimal Fines in the Era of Whistleblowers. Should Price Fixers still Go to Prison? Emerald Group Publishing Limited, pp SPAGNOLO, G., Divide Et Empera: Optimal Leniency Programmes. London: Centre for Economic Policy Research. STAKE, R.E., The art of case study research. London: Sage Publications. STIGLER, G.J., A Theory of Oligopoly. Journal of Political Economy, 72(1), pp. 44. STORLI, E., Cartel theory and cartel practice: the case of the international aluminum cartels, Business History Review, 88(3), pp Side 59 af 70

67 SUSLOW, V.Y., Cartel contract duration : empirical evidence from inter-war international cartels. Industrial and corporate change, 14(5), pp WERDEN, G.J., Sanctioning cartel activity: let the punishment fit the crime. European Competition Journal, 5(1), pp. 19. WERDEN, G.J. and SIMON, M.J., Why Price Fixers Should Go to Prison. The Antitrust Bulletin, 32(4), pp Side 60 af 70

68 Appendiks Bilag 1 Matematisk udledning af profitmaksimeringsbetingelsen Virksomheder står overfor følgende grundlæggende optimeringsproblem: max π(q) = π(q) = TR(Q) TC(Q) Først skal der løses for den profitmaksimerende betingelse. Dette gøres ved at udlede den første ordens afledede af ovenstående profitmaksimeringsproblem med hensyn til Q: π Q = TR Q TC Q = 0 TR Q = TC Q MR = MC Herudfra kan det udledes, at alle virksomheder, uanset markedsform og markedsmagt, opnår det profitmaksimerende niveau af output, når MR er lig med MC. Det skal dog nævnes, at der herved blot findes et ekstrema og det derfor ikke med sikkerhed vides, hvorvidt der er tale om det maksimale eller det minimale niveau af profit. Til dette formål skal det bekræftes, at den anden ordens afledede er negativ: 2 π Q 2 = 2 (TR TC) Q 2 = 2 TR Q 2 2 TC Q 2 = 2 MR Q 2 MC Q < 0 Det sidste led er større end nul når følgende er opfyldt: MR Q < MC Q Normalt stiger marginal omkostningen når output stiger, mens marginal indtjening i samme situation er konstant eller falder. Derfor er følgende anden ordens betingelse normalt opfyldt: MR Q 0 < MC Q Dette kan dog være problematisk for virksomheder at antage. Det er opfyldt hvis virksomheder opererer med increasing returns to scale, hvilket er grunden til at det skal bekræftes om marginal indtjening falder med en større rate end marginal omkostning: Side 61 af 70

69 MR Q = MC Q Opfylder virksomheder med increasing returns to scale ikke denne betingelse, bliver profitten ikke maksimeret. Hvis dette er tilfældet kan de øge deres profit ved at øge output, da faldet i de totale omkostninger herved vil være større end faldet i den totale omsætning. (Goolsbee, Levitt et al. 2013) Bilag 2 Matematisk udledning af marginal indtjeningen Nu ønskes det, at finde frem til hvordan marginal indtjening ser ud for en virksomhed. Total indtjening udregnes som følgende: TR = PQ For at finde den marginale indtjening findes den afledede marginale indtjening med hensyn til Q under anvendelse af produktreglen: Dette svarer til: TR Q = PQ Q P = P + Q Q Q Q MR = P + Q P Q Dette viser at en virksomhed med markedsmagt oplever en efterspørgselskurve med nedadgående hældning: Derfor gælder følgende: P Q < 0 MR < P Dette kan vises illustreres ved hjælp af et eksempel. Antag at en virksomhed har følgende inverse efterspørgsel funktion: For at finde den totale indtjening, ganges P med Q: P = A BQ TR = PQ = (A BQ)Q = AQ BQ 2 Nu differentieres den totale indtjening for at finde den marginale indtjening: Side 62 af 70

70 MR = TR Q = (AQ BQ)2 Q = A 2BQ Det ses her at MR-kurven er lineær og skærer y-aksen i samme punkt som efterspørgselskurven gør, samtidig med at den er dobbelt så stejl som denne. Derved kan følgende vises: Eller (Goolsbee, Levitt et al. 2013) A 2BQ < A BQ MR < P Bilag 3 Matematisk udledning monopol profitten For at finde den optimale monopolpris der optimerer virksomhedens profit, skal MR sættes lig med MC: A 2BQ = MC 2BQ = A MC Q = A MC 2B For at finde den optimale monopol pris, substitueres Q ind i pris formlen: P A MC = A B ( 2B ) P A MC = A ( ) 2 P = A 1 P = A MC 2 2A A + MC 2 Side 63 af 70

71 P = A + MC 2 Monopol prisen er herved udregnet. Nu ønskes der at finde profit pr enhed: A MC π enhed = P MC = ( ) MC 2 π enhed = A + MC 2MC 2 π enhed = A MC 2 For at finde virksomhedens maksimale profit, multipliceres profit pr enhed med det optimale output niveau: (Goolsbee, Levitt et al. 2013) π = π enhed Q A MC A MC = ( ) ( 2 2B ) π = (A MC)(A MC) 4B π (A MC)2 = 4B Bilag 4 Matematisk udledning af Cournot modellen Den inverse efterspørgselsfunktion er givet som: Profitten for virksomhed i er givet som: P(Q) = P(q 1 + q 2 ) π i = (P(Q) MC)q i Det er nu muligt at partielt differentiere med hensyn til q i og første ordens betingelsen for profitmaksimering er givet som: Side 64 af 70

72 P(q i + q j ) + q i P(q i + q j ) q i = c hvor i, j = 1,2; i j Ovenstående formel viser virksomhed i s optimale output q i for enhver given værdi af den konkurrerende virksomheds output q j. Dette er bedre kendt som en reaktions formel. Ovenstående formel kan omskrives som: P(q i + q j ) MC = P(q i + q j ) q i hvor i, j = 1,2; i j Der divideres igennem med P(q i + q j ) på begge sider af ovenstående formel, ligesom Q ganges på højre side af formlen. P(q i + q j ) c P(q i + q j ) = q i Q [ P(q i + q j ) ] Q q i P(q i + q j ) hvor i, j = 1,2; i j Idet begge virksomheder deler markedet i mellem sig vil markedsandelen være henholdsvis 0,5 og 0,5. Ligeledes kan den højre side af ovenstående formel ses som den enkelte virksomheds Lerner indeks hvilket er en omskrevet form af den efterspørgselselasticitet som virksomhed i er udsat for. Ovenstående formel kan omskrives til: P MC P = 0,5 ε Det er herved vigtigt at tolke på forskellen mellem et monopol marked og et oligopol marked. Under monopol konkurrence vil Lerner indekset være P MC P Når N stiger fra 1 til 2 vil den øgede konkurrence ændre markedsprisen i nedadgående retning, så prisen nærmer sig marginal omkostningerne MC. (Pepall, Richards et al. 2011) = 1 ε Bilag 5 Matematisk udledning af Cournot-Nash ligevægten Ligevægtspositionen i Cournots model kan udledes. Lad efterspørgslen være defineret som P = A BQ P = A B(q i + q j ) hvor i, j = 1,2; i j Virksomhed i s profit er givet som Side 65 af 70

73 π i = [A B(q i q j ) c]q i Det er igen muligt at differentiere profitten partielt med hensyn til mængden q i for at finde den profitoptimerende mængde π i q i = A MC Bq j 2Bq i = 0 Ved at omskrive ovenstående formel kan virksomhed i s bedste reaktions formel opstilles: q i = A MC 2B q j 2 og q j A MC = 2B Det er for virksomhederne på baggrund af ovenstående formel muligt at bestemme deres optimale output q på baggrund af konkurrentens output. Ovenstående formel blev af Cournot (1832) kaldt for the firm s best response function. Genkald at for at en Nash ligevægt opstår skal begge virksomheder være ude af stand til at forbedre sin egen position ved at ændre på beslutningsvariablen. Ovenstående formler kan substitueres ind i hinanden og omskrives til: q i = q j = A MC 3B Den samlede pris og mængde på markedet bliver henholdsvis: Q 2A 2MC = ( ) 3B P = A + 2MC 3 Den totale profit for virksomhed i og j kan findes ved først at udregne overskuddet pr. enhed output og deres qi 2 gange overskuddet på antal producerede enheder. Overskuddet pr. styk findes ved at trække MC fra P : π enhed = P MC = A + 2MC 3 MC = A + MC 3 π = Q π enhed = (Pepall, Richards et al. 2011) 2(A MC) A + MC = 2A2 + 2MC A MC A MC = ( 3B 3 9B 9B ) Side 66 af 70

74 Bilag 6 Matematisk udledning af Bertrand-Nash ligevægten Ligevægtspositionen i Bertrand modellen kan ligeledes udledes. Lad efterspørgslen være defineret som: Q = A BP Q = A B(p i + p j ) hvor i, j = 1,2; i j Genkald at de samme betingelser for et duopol marked er gældende i Bertrands model. Begge virksomheder opererer under de samme marginal omkostninger ligesom der ikke eksisterer produktdifferentiering eller kapacitetsbegrænsninger på markedet. Hertil vil den virksomhed der sætter den laveste pris være den virksomhed der forsyner hele markedet. Den mængde en given virksomhed måtte sælge er herved en funktion af den pris virksomheden selv sætter samt den pris konkurrenten sætter. Dette kan opstilles som følgende: o hvis p i > p j q i (p i, p j ) = { ½Q(p) hvis p i = p j hvor i, j = 1,2; i j Q(p i ) hvis p i < p j Den langsigtede profitmaksimerende ligevægt må befinde sig i det punkt hvor ingen af virksomhederne har incitament til at ændre på beslutningsvariablen. Idet virksomhederne skiftes til at reducere prisen med en enhed svarende til værdi af ε hvor ε > 0. Markedsprisen P vil herved ende i følgende ligevægtsposition: P = MC Ingen af virksomhederne vil i ovenstående tilfælde have incitament til at ændre deres udbudspris i nogen retning, idet en reduktion i prisen vil give en negativ profit pr. enhed ligesom en stigning i prisen vil resultere i en omsætning der er lig med 0. Idet den konkurrencedygtige pris tillader hele markedet at blive serviceret af de to virksomheder vil: Q = Q = A BP A MC B Idet P * = MC vil profitten på markedet være 0, idet profitten pr. enhed er 0. (Pepall, Richards et al. 2011) π = Q π enhed = A MC B 0 = 0 Bilag 7 Værdiansættelse af en uendelig betalingsrække Der redegøres for, hvordan en virksomhedes cashflow værdiansættes som en voksende perpetuitet 19. Forventede fremtidige betalinger bliver tilbagediskonteret med en faktor R og sandsynligheden for at der eksisterer 19 En voksende betalingsrække, der fortsætter i det uendelige Side 67 af 70

75 en næste periode er χ, hvor sandsynligheden for at nå periode 1 er χ, sandsynligheden for at nå periode 2 er χ 2 og sandsynligheden for at nå periode t er χ t. Den forventede profit i periode t bliver herved χ t π. Nu tilføjes virksomhedens diskonteringsfaktor, vil den forventede profit strøm se ud som følgende: V(π) = π + χδπ + (χδ) 2 π + (χδ) 3 π + + (χδ) t π + Ovenstående ligning bliver, ved hjælp af et simpelt trick, omskrevet til: V(π) = π + χδ[π + χδπ + (χδ) 2 π + + (χδ) t π + ] Det bemærkes, at leddet i den firkantede parentes er lig med V(π), hvorfor ovenstående ligning kan omskrives til følgende: Nu isoleres ligningen for V(π): V(π) = π + χδv(π) V(π) = π 1 χδ = π 1 δ Hvor det fremover antages, at sandsynligheden for at der eksisterer en efterfølgende periode er lig med 1. Herved gør ovenstående forhold sig gældende. (Pepall, Richards et al. 2011) Bilag 8 Udvikling i antallet af anmeldelser til SØIK Kilde: KFST Side 68 af 70

76 Bilag 9 Udvikling i antallet af bøder Kilde: KFST Bilag 10 Uddelte bøder i forbindelse med Det Store Byggekartel hvor omsætningen er tilgængelig Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af KFST Bilag 11 Antal virksomheder i branchen Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Experian Bilag 12 Produktivitetsudvikling i branchen i årene Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Danmarks Statistik Side 69 af 70