Word 2003 fortsættelse

Transkript

1 Side 1 af 20 Indhold Indhold... 1 Tabulatorer... 2 Opgave Afsnit - Indryk/udryk... 4 Indryk/udryk... 4 Opgave Punktopstilling... 5 Opgave Opstilling med tal... 6 Opstilling med bogstaver... 6 Opstilling med punkttegn... 7 Udskift punkttegn... 7 Punktopstilling i flere niveauer... 7 Rammer og skygger... 8 Opgave Sidehoved og sidefod Opgave Stavekontrol Grammatikkontrol Synonymordbog Søg og erstat Opgave Sideopsætning Margener Retning Standard Papir Papirstørrelse Papirkilde Layout Opgave Skabeloner Indholdsfortegnelse... 20

2 Side 2 af 20 Tabulatorer Normalt vil de fleste bruge en skrifttype, som kaldes en proportionalskrift f.eks. Times New Roman. Det betyder, at de enkelte bogstaver har forskellig bredde, med andre ord: et m og et i fylder ikke lige meget. Hvis man vil indrykke sin tekst, er det derfor vigtigt, at man aldrig bruger mellemrumstangenten til at flytte sin markør med. Her bør man bruge tabulering i stedet. Du kan nemt indsætte tabulatorstop med linealen aktiv. Klik på knappen, til den ønskede tabulatortype vises, og klik derefter i linealen på den ønskede position. Du kan flytte et tabulatorstop med musen ved at holde venstre museknap nede og trække tabulatorstoppet til ønsket position. Du kan fjerne et tabulator stop ved at trække det ned under linealen med musen. Der findes forskellige tabulatortyper: Venstretab. Teksten bliver venstrejusteret mod tabulatorstoppet. Centertab. Teksten bliver centreret omkring tabulatorstoppet. Højretab. Teksten bliver højrejusteret mod tabulatorstoppet. Decimaltab. Benyttes ved talopstillinger. Heltal skrives til venstre for tabulatorstoppet. Decimaltegnet placeres på selve tabulatorstoppet. Decimaler skrives til højre for kommaet. Du flytter markøren mellem tabulatorer, ved at trykke på tabulatortasten, som sidder lige over Caps Lock tasten på tastaturet, og som er indgraveret med 2 pile. Hvis du ønsker at være mere præcis med din tabulatorsætning eller at benytte fyldtegn skal du have fat i en dialogboks. Den kan nås på to måder: enten via Formater, Tabulatorer eller ved at dobbeltklikke på et tabulatorpunkt. Her kan man lave en række ting vedr. indstillinger, fyldtegn m. m. Ved Position skrives placeringen. Her vælges typen. Fyldtegn vælges her. For hvert nyt tabuleringspunkt klikkes på Sæt.

3 Side 3 af 20 Opgave 1 Du skal sætte følgende tabulatorer: 2 cm fra margen, venstrejusteret, 11 cm fra margen, højrejusteret og 15 cm fra margen, decimaljusteret med stiplet linie som fyldtegn. Du får også brug for hævet skrift, når du f.eks. skal skrive m 2. Det gøres således: skriv totallet, markere det og derefter holde Ctrl-tasten nede og trykke på plus-tasten. Du vender tilbage til normal skrift ved at fjerne markeringen! Fortryder du, så gentag processen. (NB! Plusset i nummertastaturet har ingen virkning, det skal være det, der også har indgraveret et?) Dernæst skal du skrive følgende tekst, samtidig med at du bruger dine tabulatorsætninger. Sørg for at teksten kommer til at ligne nedenstående. Mål og vægt Længdemål 1 decimeter... 0,10 m 1 millimeter... 0,001 m 1 yard... 91,4 cm Flademål 1 kvadratmil... 56,738 km 2 1 acre... 0,405 ha Vægt Rummål 1 ounce... 28,4 g 1 hektoliter ,0 l 1 favn brænde... 2,226 m 3 Ved hjælp af centreret tabulatorstop kan du centrere din tekst. Prøv at gøre det! ved 8,5 cm Til sidst: leg med de forskellige tabulatorsætninger, så du føler dig fortrolig med, hvad der sker.

4 Side 4 af 20 Afsnit - Indryk/udryk Definition: Det følgende er vigtigt at forstå og vil måske lette dig til at undgå for mange ubehageligheder. Et afsnit er defineret som første tegn efter forrige vognretur til og med næste vognretur. En vognretur skabes, når du trykker Enter. I den danske WORD-udgave kaldes dette tegn et afsnitstegn. Normalt vises dette tegn ikke på skærmen. Klik på knappen i standardværktøjslinien for at se vognreturer og mellemrum, som vises som prikker.!!!! Et afsnits formatering ligger gemt i afsnittets vognretur!!!! Vær derfor opmærksom, når du sletter en vognretur mellem to afsnit med forskellige typografier. Det næste afsnits typografi bliver den herskende. Du kan selv prøve! Det er på samme måde vigtigt, hvor tekstmarkøren befinder sig, når du trykker Enter. Står den i slutningen af et afsnit (dvs. lige før vognreturen) eller i begyndelsen af et afsnit? NB. Begrebet vognretur stammer fra den tid, hvor man skrev på skrivemaskiner. Slæden/vognen med rullen, som papiret var fastgjort til, skulle retur, når man ville skrive på næste linie. Indryk/udryk Ofte har man af layoutmæssige grunde brug for at kunne rykke afsnit/linier/punkter i forhold til anden tekst. Første linie indrykket De fleste tekster skrives efter følgende princip: efter en overskrift starter første afsnit helt ude i venstre margen som i dette afsnit. Næste afsnit er indrykket en smule (f.eks. 0,5 cm som i dette eksempel), hvilket letter øjet til at springe mellem afsnit. Teksten ser også mere elegant ud. Hængende indryk Alle linier undtagen den første kan være lidt indrykket, hvilket kaldes hængende indryk. Dette afsnit er formateret på denne måde. Det er praktisk, hvis første linie indeholder en slags overskrift, som øjet derved let kan fange. En litteraturliste kan f.eks. skrives på denne måde. Punktopstillinger laves også på denne måde. Afsnitsindryk Måske ønsker du at kombinere ovenstående to muligheder, dvs. du ønsker et helt afsnit indrykket f. eks 3 cm som i dette eksempel. Ovenstående muligheder klares lettest ved hjælp af linealen, som du aktiverer via menuen Vis (hvis den ikke allerede er aktiveret). På linealen ses til venstre to små trekanter med spidserne mod hinanden samt en lille firkant, og til højre ses en lille trekant med spidsen opad. Det er ved hjælp af disse små dingenoter, man styrer det hele.

5 Side 5 af 20 Word 2003 fortsættelse I praksis stiller man markøren i det afsnit, man vil gøre noget ved. Så trækker man ved hjælp af musen en eller flere af de små tre/firkanter til den ønskede position og vupti - afsnittet er ændret. Hvis man ønsker flere afsnit ændret på én gang, skal de først markeres. Den øverste trekant styrer første linies indryk. Den nederste trekant styrer alle andre liniers indrykning. Den nederste lille firkant svarer til at have fat i begge trekanter samtidigt. Det kan være svært, at få fat i den nederste trekant alene, man får også let fat i firkanten. Hvis man holder Skift-tasten nede, er man sikker på kun at fange trekanten. Den højre trekant indrykker afsnittet fra højre i forhold til margenen. Hurtig genvej til indryk og udryk af afsnit I mange dokumenter har man behov for midlertidigt at indrykke eller udrykke afsnit. Det kan f.eks. være et citat, en liste, en aktivitetsbeskrivelse eller lignende. WORD indeholder to nemme værktøjsknapper til dette formål. De ser ud som følger, og befinder sig på formateringsværktøjslinien til højre. Klik på knapperne Formindsk indrykning eller Forøg indrykning for at udrykke/indrykke det afsnit, som markøren er placeret i. Hvis du vil udføre dette i flere på hinanden følgende afsnit, skal du markere alle afsnit først. Den afstand der rykkes med, svarer til de tabulatorstop, du har sat for afsnittet. De automatiske tabulatorstop anvendes, hvis du ikke har indsat nogen. Det er de næsten usynlige små streger på den vandrette lineal. Opgave 2 Prøv de forskellige kombinationsmuligheder, som knapperne giver. Se hvad der sker, hvis du har markeret et eller flere afsnit, eller blot har markøren stående i et enkelt afsnit. Prøv, indtil du er sikker på konsekvenserne af dine handlinger. Punktopstilling Du vil formentligt få behov for at skulle skrive et dokument, der indeholder lister, nummererede afsnit, eller emner, der skal punktmarkeres. Næste opgave vil gennemgå nogle af procedurerne.

6 Side 6 af 20 Opgave 3 Opstilling med tal Jeg vil derfor gerne bestille følgende emner fra Deres udsalgskatalog til brug på en nært forestående jordomsejling: 1. Wiresaks 2. Gashorn, komplet 3. Secumar Ultra 275 Harness 4. Faldskærmsraket, cd : 6 stk 5. Brandtæppe 6. Radarreflektor 7. Pulverslukker 2 kg 8. Secumar livline 1. Start på et nyt dokument og skriv det første afsnit på to linier, altså Jeg vil derfor, tryk på ENTER to gange. 2. Klik på knappen Optilling med tal/bogstaver, og afsnittet nummereres med Skriv: Wiresaks, tryk på ENTER og det næste afsnit nummereres automatisk med Fortsæt indskrivningen. Husk efter sidste afsnit at trykke ENTER, inden du slukker for talopstillingen i det nye afsnit ved igen at klikke på knappen Opstilling med tal/bogstaver. 5. Du kan ændre på det hængende indryk ved at markere din opstilling og trække den nedre indrykningstrekant lidt til højre på linealen. Hvis du ønsker at flytte både tal og tekst, skal du flytte den lille firkant på linealen. Prøv! Opstilling med bogstaver Markér din talopstilling og vælg Formater, Punktopstilling..., og dialogboksen Punktopstilling vises. 1. Vælg fanen Tal/bogstaver. 2. Vælg a b c i feltet Tal/bogstav, klik OK, nu er listen bogstaveret. 3. Markér linie 3 i din liste og tryk på Delete-tasten, så ombogstaveres din efterfølgende opstilling.

7 Side 7 af 20 Opstilling med punkttegn Klik på knappen Opstilling med punkttegn, fanen punkttegn. eller vælg Formater, punktopstilling og vælg 1. Indskriv følgende liste. æbler pærer bananer solbær stikkelsbær jordbær 2. Efter sidste ord trykkes ENTER, og du stopper for punktopstillingen ved at klikke på knappen Opstilling med punkttegn. Udskift punkttegn 1. Markér ovenstående liste. 2. Vælg Formater, Punktopstilling på menulinien, vælg fanen Punkttegn. Ønsker du flere punkttegn at vælge imellem, klikkes på knappen Tilpas. 3. Klik på knappen Tegn. 4. Vælg det ønskede tegn, klik på OK for at vende tilbage til dialogboksen Tippas opstilling med punkttegn, og dobbeltklik på dit valgte punkttegn, eller tryk op OK-knappen.. Punktopstilling i flere niveauer Du skal nu indskrive nedenstående liste, der betegnes som en opstilling i flere niveauer: 1. Frugter 1.1 Æbler 1.2 Pærer 1.3 Bananer 2. Grøntsager 2.1 Agurk 2.2 Tomat 2.3 Gulerod 2.4 Salat

8 Side 8 af Vælg Formater, Punktopstilling og klik på fanen Flere niveauer. 2. Vælg f.eks. formatet ved at klikke på feltet nederst midtfor i dialogboksen og klik på OK. 3. Start med at skrive ovenstående opstilling ved først at skrive Frugter og tryk ENTER, du forbliver stadig i samme niveau. 4. Klik på knappen Forøg indrykning, og du skifter til et lavere niveau. Når du vil skifte tilbage til et højere niveau klikkes på knappen Formindsk indrykning. Når din opstilling er færdig, tryk ENTER og klik på knappen Opstilling med tal og bogstaver for at stoppe punktopstillingen. Hvis du ønsker linieafstand mellem listen med Frugter og Grøntsager, skal du trykke på SKIFT+ENTER for at indsætte et linieskift, uden at det opfattes som et nyt afsnit, der skal nummereres. Rammer og skygger Man kan have brug for at bruge rammer og/eller skygge af layoutmæssige grunde. Rammer og skygger kan f.eks. bruges til at indramme og skyggelægge afsnit, hele sider, lave streger i sidehoved eller indramme skemaer eller billeder. For en ordens skyld (og desværre): du kan ikke sætte en ramme om et eller flere ord, kun om ét eller flere afsnit. Det kan man kun i tekstbokse. Opgave 4 Du skal nu prøve at lave denne ramme med indlagt tekst: Her er en ramme rundt om Indskriv teksten: Her er en ramme rundt om. Husk mindst ét linieskift med ENTER, ellers kan du blive fanget i den ramme, du indsætter, dvs. at du fortsætter med at skrive inde i rammen. Inden du begynder at lege med rammer, skal du sørge for, at tekstmarkøren er placeret i tekstafsnittet (i dette tilfælde: Her er...). Vælg Formater; Kanter og skygge på menulinien

9 Denne dialogboks kommer frem: Word 2003 fortsættelse Side 9 af 20 Her vælges type. Her stregens udseende. Her vises dit valg Bemærk de små knapper, Boks, Skygge m. m. Form, farve og tykkelse. i miniformat. der angiver stregernes placering. Under faneblade: Skygge, vælges rammens skyggefarve. Næste forsøg Her er en dobbeltramme, og der er lagt skygge bagved rammen Skriv ovenstående tekst. Vælg Formater; Kanter og skygge, hvor du vælger Skygge. (Ikke fanebladet!) Vælg en passende Bredde og klik på OK! Hvis du vil rette indstillingerne, så placer skrivemarkøren i teksten i rammen, og start forfra med Formater; Kanter og skygge, de indstillinger, der blev brugt til at lave rammen, vil kunne ses i dialogboksen. Lav de ændringer, du ønsker, og klik igen på OK-knappen. Hvis du ønsker helt at fjerne rammen, så vælger du: Ingen!

10 Side 10 af 20 Prøv at efterligne nogle af nedenstående eksempler eller find selv på andre. Her er en 3 pkt streg foroven Her er en 6 pkt streg forneden Skal rammen gøres smallere, så træk den højre indrykningstrekant mod venstre på linealen og rammen formindskes fra højre. Husk du skal stå i afsnittet. Prøv at trække venstre indrykningstrekanter mod højre (vha. den lille firkant. Under Formater, Kanter og skygger under fanebladet Kanter findes et punkt som kaldes Indstillinger. Her justeres rammens afstand fra teksten. Denne tekst har en afstand på 5 pkt. Prøv! Se hvor det giver luft omkring teksten. Man kan selvfølgelig formatere sin tekst i rammen, som man lyster Dette er centreret og formateret med massiv (100%) Man kan også nøjes med at bruge fyld, uden nødvendigvis at skulle bruge rammer Prøv denne

11 Side 11 af 20 Sidehoved og sidefod Med sidehoved og sidefod kan du få tekster, som gentager sig på hver side i dokumentet også kaldet top- og bundtekster. Oprettelsen af sidehoved/sidefod sker ved at vælge Vis, Sidehoved og sidefod. Hvis du allerede har tekst på skærmen tones din tekst i baggrunden (bliver inaktiv) og nedenstående Sidehoved/sidefod værktøjslinie vises: Under Indsæt autotekst kan man indsætte forskellige standardtekster så som Filnavn, forfatter m. m. Med denne knap kan man indsætte sidetal. Det er en kode, som automatisk beregner og indsætter den aktuelle sides placering i rækken af side. Her kan indsættes antal sider, som dokumentet rummer. Hvis der slettes eller indsættes sider, vil det automatiske få indflydelse på tallet. Det er jo ikke sikkert, at dokumentet skal starte med 1 som sidetal. Er det f. eks. en del af et større materiale, der skal have fortløbende numre, så kan det ændres her. Eller ønsker man at sidenummereringen skal bestå af bogstaver eller romertal, ja, så er det også her man skal foretage indstillinger. Ønsker man, at den seneste dato for redigering af dokumentet skal kunne ses, så er det her man indsætter det. Knappen med uret indsætter klokkeslettet. Her får man adgang til ændre på sideopsætningen. Margener m. m. Man får også adgang til at indsætte linienumrer m. m. Her kan man skifte mellem sidehoved og sidefod. Når med sidehoved og sidefod ønskes afsluttet, så klik på Luk- Ud over at benytte de indbyggede funktioner kan du naturligvis indskrive tekst, indsætte tegninger eller billeder og foretage formatændringer, på samme måde, som når du redigerer et normalt dokument.

12 Side 12 af 20 Opgave 5 1. Åbn et nyt dokument eller åbn et allerede skrevet dokument. 2. Vælg Vis, Sidehoved og sidefod. 3. Markøren er nu placeret i sidehoved, og du er i sidelayout-visning. Hvis du ikke allerede har gjort det, så peg på de enkelte knapper for at se, hvad de betyder. 4. Skriv Øvelser i sidehoved, tryk på TAB-tasten to gange og klik på knappen Sidetal, og der indsættes et felt for automatisk sidenummerering i dokumentet. Feltet kan kun slettes, hvis det markeres først. 5. Klik på knappen Ingen kant i formateringsværktøjslinien (vælg knappen med den trekantede pil), så rammeværktøjslinien vises. Klik på knappen Nederste kant, og du får en streg under dit sidehoved. 6. Klik på knappen Skift mellem sidehoved og sidefod, og markøren befinder sig nu i sidefod, klik på knappen Indsæt dato, tryk 2 gange på TAB og klik på knappen Indsæt klokkeslæt. 7. Klik på knappen Øverste kant på rammeværktøjslinien, og du får en streg over din sidefod. 8. Klik på knappen Luk på sidehoved/fod værktøjslinien, og du returnerer til dokumentet. 9. Hvis du vil se, hvordan det virker, når der er flere sider i dokumentet, kan du lave nogle tvungne sideskift ved hjælp af CTRL+ENTER. Kontrollér at sidetallene skifter. Hvis man vil slette et sidehoved eller sidefod findes der desværre ingen mulighed for at gøre det i ét hug. Man er nødt til at slette alt (tekst, tegninger, billeder mv.). Ikke særligt smart! 10. Slet det foregående sidehoved/fod. 11. Prøv så at bruge et kvarters tid på at oprette forskellige sidehoveder/fødder. Afprøv nogle ideer! NB! Her i vejledningen er der angivet Word 2003 fortsættelse, sidetal og antal sider i sidehovedet. Sidefoden er tom.

13 Side 13 af 20 Stavekontrol I vore dage er stavefejl afskaffet, nu kaldes det tastefejl, det dækker over manglende evne til at stave korrekt. I Word er der indbygget en ordbog, der løbende kontrollerer, om de ord, der skrives, findes i ordbogen. Findes ordet ikke, vil der laves en rød bølgelinie under ordet, der indikerer, en mulig tastefejl. Stedord som bynavne, adresser o. l. kan jo godt være rigtigt bogstaveret; men vil ofte opfattes af systemet som en tastefejl. Det kan ofte forekomme, at man kommer til at bytte om på to bogstaver, når man sidder og skriver. Ordet skal kan let blive til skla, det udløser omtalte røde understregning, da ordet skla ikke er et godkendt dansk ord. Der er 3 måder i Word, hvorpå man kan rette tastefejl. 1. Man markerer ordet, og skriver det rigtige ord. 2. Man klikker med højre musetast på ordet, og er man heldig, så kan Word give forslag til en rigtig bogstavering. Her er vist de forslag, der ligner ordet skal mest. Skulle der stå: skal eller skala? Man klikker så på det ord, der burde stå, og straks er ordet rettet. 3. Under Funktioner kan man vælge Stave- og grammatikkontrol. En genvej vil være at trykke på F7-tasten på tastaturet. Denne metode benyttes som regel først, når man er færdig med sit dokument. Der fremkaldes en dialogboks, hvor man kan se ordet i dets sammenhæng, og der gives forskellige valgmuligheder. Hvis ordet er OK, så Ignorerer man, hvorved den røde markering forsvinder. Er det f. eks, ens adresse, så ønsker man måske, at ordet skal findes i ordbogen. Så vælg Føj til ordbog. Hvis det rigtige ord findes under Forslag, så markerer man ordet, vælger Erstat. Har man f. eks. Carl med C, hvor det rigtige er Karl, så kan man erstatte alle steder i teksten, hvis man vælger: Erstat alle.

14 Side 14 af 20 Hvis man ikke ser røde markeringer, hvor man ved, at der er tastefejl, så skyldes det, at automatisk stavekontrol er slået fra. Man kan ikke undgå at lave tastefejl, så den bør altid være aktiv. Herunder vises, hvorledes stavekontrollen slås til. Under Funktioner vælger du Indstillinger. Her vælger du fanebladet: Stave- og grammatikkontrol. Her skal du sørge for, at der er et flueben ved Løbende stavekontrol Man sætter/sletter fluebenet, ved at klikke i den lille firkant. Grammatikkontrol Man kan opleve, at der pludselig kommer grønne understregninger under en del af teksten. Det skyldes, at systemet har opdaget en grammatisk fejl. Det kan f. eks. være, at du har bøjet et udsagnsord forkert, eller at du har mere end et mellemrum mellem to ord. Eksempel: Dette er en prøve! Systemet har opdaget de to mellemrum og reagerer på det. Klik med højre musetast et sted på den grønne markering! Du får så en forklaring på den grammatiske fejl, der er opdaget, og samtidig får du mulighed for en hurtig rettelse. Hvis du klikker på forslaget til rettelsen, så indsættes det rigtige i dokumentet. Hvis du ønsker at bibeholde, det du skrev, så vælger du blot: Ignorer sætning. Synonymordbog Hvis du gætter kryds og tværs er, så kender du til synonymer. Synonymer er forskellige ord med samme eller næsten samme betydning. Eksempel: pige. Synonymer for pige kunne være: tøs, pigelil, pigebarn, kvinde m. m. Synonymordbogen kan være nyttig, hvis man vil variere sit sprog. Små børn, der skal beskrive et forløb bruger ofte vendingen: og så gjorde vi dit og så gjorde vi dat og så og så ---. Hvorfor ikke variere det med f. eks. derefter, senere, derpå, herefter m. m.? Synonymordbogen er også nyttig til at få forståelse af et ords betydning. Hvad betyder f. eks. ordet indebyrd? Det er jo ikke et ord, man ofte støder på. Ved hjælp af synonymordbogen kan man få et begreb om dets betydning. Man aktiverer synonymordbogen under Funktioner -> Sprog

15 Side 15 af 20 Søg og erstat Med denne funktion kan du søge efter en bestemt tekstdel eller ligefrem erstatte tekst med anden tekst i et enkelt hug. Specielt ved større dokumenter er det en meget anvendelig funktion. I virkeligheden kan man lave særdeles avancerede søgninger, fordi man også kan søge på formater og specialtegn (tabulatortegn, indrykningstegn mv.). Man når frem til Søg... og Erstat... via menupunktet Rediger. Da Søg-funktionen er en del af Erstatfunktionen vil jeg kun se på den sidste mulighed. Du kan selv kigge på Søg-mulighederne. Opgave 6 Indskriv følgende tekst: Anne var en pige på 6 år. Anne skulle begynde at gå rigtig i skole, og hun glædede sig til sin første skoledag. Da Anne mødte op i skolen sammen med sin mor, kom frøkenen straks hen og sagde velkommen til Anne. Frøkenen så rigtig flink ud, så Anne var slet ikke spor nervøs. 1. Du skal først prøve at søge efter ordet var. Vælg Rediger, Erstat eller brug genvejen Ctrl + H. Følgende dialogboks fremkommer: 2. Indskriv ordet var i feltet Søg efter, klik på knappen Find næste, og du finder næste forekomst af ordet. Fortsæt med at klikke på Find næste, indtil du har søgt igennem dokumentet. Fandt du 2 steder? 3. Klik på knappen Annuller. 4. Du skal nu prøve at erstatte tekst med anden tekst. Du skal erstatte Anne med Anne Louise med formatet fed skrift. Vælg igen Rediger, Erstat eller brug genvejen. 5. Skriv ordet Anne i feltet Søg efter. I feltet Erstat med skrives Anne Louise

16 Side 16 af 20 Word 2003 fortsættelse 6. Du skal nu vælge formatet fed på ordet Anne Louise. Vær sikker på, at skrivemarkøren står ved Anne Louise! Vælg knappen Flere, her vælger du Formater, og derefter skal du vælge Skrifttype. Vælg fed under feltet Typografi, klik OK. 7. Klik på knappen Find næste, dernæst på knappen Erstat alle, og du vil opdage at Anne er erstattet med Anne Louise i fed skrift. Klik på Luk. 8. Hvis du har lyst og tid, kan du prøve at kalde et af de tidligere dokumenter ind (f.eks. teksten fra opgave 1 i vejledningen: Word 2003 grundlæggende). Prøv at lege med de mere avancerede søgninger som Format og Specialtegn. En anden slags søgemulighed er punktet Gå til... som ligger under menupunktet Rediger. Ligesom Søg og erstat er det nemt at forstå valgmulighederne. Prøv selv! Sideopsætning Når du begynder et nyt dokument, kan du begynde at skrive med det samme. Der anvendes standardindstillinger for papirstørrelse, papirretning, margener, sidetal og andre indstillinger. Du kan ændre disse indstillinger når som helst. Hvis du allerede fra starten er klar over, hvordan dokumentet skal se ud, kan du med fordel angive disse indstillinger, inden du begynder at skrive. Sideopsætning vælger du via Filer, Sideopsætning... Herved fremkommer følgende dialogboks, som indeholder 3 faneblade. Kun de mest almindelige funktioner behandles her. Margener Her kan du sætte papirets margener, dvs. venstre, højre, top og bund, samt en indbindingsmargen, der f.eks. benyttes ved bøger og manualer, der er trykt på begge sider. Under Layout kan du specificere afstanden fra sidehovedet/sidefoden til teksten.

17 Side 17 af 20 I øvrigt kan margener også indstilles ved hjælp af linealen. Du skal stå i sidelayout eller udskriftsgennemsyn samt stå i den sektion, hvis margener du ønsker ændret. Hvis dokumentet kun består af en sektion (det normale for de fleste brugere), ændres margenerne i hele dokumentet. Der findes også en anden mulighed for at ændre på margener: Før musen langsomt hen over linealen til den rammer den nuværende margen. Musemarkøren ændrer udseende til en dobbeltpil. Dernæst kan du trække i margenen til ønsket position. Hvis du vil vise målene for tekstområdet og margenerne, mens du justerer afstanden, skal du holde ALT nede, mens du trækker margenkanten. Retning Her vælger du, om dokumentet skal være stående (det normale og standard) eller liggende. Jeg bruger betegnelsen Portræt for stående og Landskab for liggende. Det synes jeg er en bedre beskrivelse. Forsøger man at få et stykke papir til at stå op, så skal man være meget heldig, hvis det ikke kort efter er liggende. Standard Knappen Standard vil ændre den givne standard til de nye indstillinger, som er valgt, så pas på med ukritisk at trykke på den! Papir Fanebladet Papir giver følgende muligheder: Papirstørrelse Her kan du styre størrelsen på det papir, som dokumentet skal ud på. Det er sjældent, man bruger denne mulighed. Papirkilde Lader dig styre hvilken papirbakke, du vil benytte ved udskrivning. I praksis underordnet for de fleste. Har ens printer 2 bakker til papir, kan man her styre f. eks. at første side af dokumentet skal skrives på farvet papir. Layout Her kan du indsætte en ny sektion, bestemme om der skal være forskel på lige og ulige sider i sidehovedet/foden eller bestemme, om der skal udskrives sidehoved/fod på første side. Læg mærke til Lodret justering. Den er meget anvendelig til f.eks. en forside. Her kan afsnittet/afsnittene justeres i forhold til top- og bundmargen.

18 Opgave 7 Word 2003 fortsættelse Side 18 af 20 Afprøv nogle af de mange muligheder. Kald et dokument ind på skærmen og prøv så at ændre margener, papirretning evt. størrelse. Prøv sidejusteringerne og se resultatet via Filer, Vis udskrift. Hvis du ikke allerede har forsøgt, så prøv at ændre margenerne ved hjælp af musen og linealen. Skabeloner Hvis du hen under jul laver julepynt sammen med dine børnebørn, så bruger I sikkert skabeloner for at kunne lave fine hjerter, snemænd, nisser m. m. En skabelon i forbindelse med tekstbehandling er stort set det samme. Når man her benytter en skabelon, så fremkalder man et dokument, hvor der på forhånd er indtastet forskellige tekster, billeder m. m., som man kan arbejde videre på. Det er nok ikke alle bekendt, at ethvert dokument i Microsoft Word er baseret på en skabelon. En skabelon bestemmer den grundlæggende struktur i et dokument og indeholder dokumentindstillinger som indstillinger for skrifttype, skriftstørrelse, menuer, sidelayout, speciel formatering, typografier m. m. Den skabelon, der automatisk hentes, når man påbegynder et nyt dokument hedder: Normal. Den ligger i en særlig mappe for skabeloner på harddisken. Hvis man f. eks. er formand eller kasserer i en forening, så har man ofte behov for at udsende NB! mødeindkaldelser, orienteringer, regninger m. m. til foreningens medlemmer. Det drejer sig ofte om standardbreve, hvor der for hver udsendelse kun kræves små ændringer. For at spare tid, og for at beholde et fast layout, kan det være hensigtsmæssigt at benytte skabeloner. I Word er der indbygget en lang stribe af skabeloner, og på Internettet findes et overordentligt stort antal, som man blot kan hente hjem og benytte. I ældre udgaver af Word fik man umiddelbart adgang til skabeloner, når man startede et nyt dokument. I nyere udgaver, må man selv opsøge dem. Det gøres som følger: Fremkald Opgaverude, hvis den er skjult. Klik på Vis på menulinien, hvor du sætter et flueben i Opgaverude. I Opgaveruden kan du finde dette afsnit: Nyt dokument I første omgang er det dette punkt, som er interessant: Det indeholder de skabeloner, som fulgte med, da Word blev installeret.

19 Side 19 af 20 Når du klikker på På denne computer får du ikke mindre end 7 faneblade, som indeholder skabeloner inddelt i grupper. Klik på det faneblad, hvor du håber, der ligger lige det, du har brug for. Marker det ikon, du har valgt og klik på OK-knappen. Du kan også dobbeltklikke på ikonet. Der oprettes så et nyt dokument med de indstillinger, der er gemt i skabelonen. NB! Hvis der i ikonet ses en lille tryllestav, så angiver det, at der følger en guide med skabelonen, hvor du skal tage stilling til forskellige spørgsmål. Det er, som tidligere antydet, muligt, at du selv kan lave skabeloner. I en simpel form kunne den se sådan ud: Odense den Til Venlig hilsen Karl Johan Jørgensen Når brevet hentes frem skal man blot angive dato, navn på brevmodtageren og selve brevets indhold.

20 Der er 2 metoder til at gemme skabelonen. Side 20 af Man gemmer brevet på traditionel måde. Giver det et navn, og gemmer det blandt alle andre breve, man har på harddisken. Man har så det problem, at man skal huske, hvad man har kaldt skabelonen. 2. Den anden måde er at gemme det, så det vises blandt de indlagte skabeloner som beskrevet på foregående side. Her kan den findes blandt Generelle skabeloner. Worddokumenter får automatisk efternavnet: doc. Skabeloner får efternavnet: dot. Skabelonen skal altså ikke gemmes som et Worddokument. Når du gemmer, får du en lang stribe af muligheder for at gemme i forskellige formater. Under Filtype vælger du Dokumentskabelon. Brevet bliver automatisk gemt i den mappe, hvor skabeloner gemmes, og din skabelon vil nu let kunne hentes. Du undgår altså at bryde din hjerne med, hvad det nu lige var for et navn du brugte, da du sidst gemte brevet. Hvis du vil hente skabeloner på Internettet, så kan det gøres her: Du kommer ind på en af Microsoft s hjemmesider, hvor der som nævnt er mange at vælge imellem. På engelsk hedder skabelon: template. Men skabeloner bruges jo i mange sammenhænge, så, hvis du blot søger på ordet template, bliver din søgning sikkert uoverskuelig. Prøv derfor at søge med disse ord: excel templates free. Du vil så kun få hjemmesider, der relaterer til skabeloner til regneark, og som er frie, det vil sige tilladt at bruge. Indholdsfortegnelse Hvis du har skrevet et større værk, kan det måske være hensigtsmæssigt at lave en oversigt over indholdet, som det er vist her på de første sider. Vælg Indsæt, Reference, Indeks m. m. Der gives flere valg. Her vælges Indholdsfortegnelse, og kort efter har systemet lavet en indholdsfortegnelse. Det eneste krav er, at alle overskrifter er formateret som overskrifter. Systemet har indlagt 3 standarder. De vælges her april 2007 Karl Johan Jørgensen kjj@pmc.odense.dk