10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet"

Transkript

1 10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet Mini e-bog til sygemeldte og deres pårørende, kolleger og chefer Opdateret 30. december 2013 Af journalist Ulla Nygaard, forfatter til bogen På sygedagpenge Ulla Nygaard Kommunikation, tlf

2 Indholdsfortegnelse Introduktion side 3 De 10 gode råd: Nr. 1: Forbered din økonomi på store forandringer side 4 Nr. 2: Tjek dine forsikringer og pension side 5 Nr. 3: Bevar kontakten til arbejdspladsen side 6 Nr. 4: Få en fastholdelsesplan side 7 Nr. 5: Husk, at penge og krav hører sammen side 8 Nr. 6: Kend fordelene ved delvis raskmelding side 10 Nr. 7: Find hjælpere med kendskab til sygedagpengesystemet side 11 Nr. 8: Husk, at din sag officielt altid får en afslutning side 12 Nr. 9: Nedjuster forventning om fleksjob eller førtidspension side 14 Nr. 10: Du skal høres og kan klage over en afgørelse side 16 Opsummering side 18 Nye regler i 2014 side 19 Hvis du vil vide mere side 20 2

3 Introduktion Stå stærkere med viden, forberedelse og gode hjælpere Som sygemeldt skal du kende grundreglerne i sygedagpengeloven, ellers er du på Herrens mark. Du skal have viden og være velforberedt, for at have de bedste chancer for at komme godt ud på den anden side. Hvis du er passiv og tror, at systemet gør det hele for dig, risikerer du at blive kørt bag af dansen. Begreber som retfærdighed, social forståelse og omsorg er ikke styrende i moderne sygedagpengeregler, viser den barske virkelighed. Denne e-bog er en kort version af bogen På sygedagpenge, som udkom i en trykt udgave i På sygedagpenge er bygget op om 22 personers beretninger, som er sat i system og viser vej for andre. Beretningerne viser, at de bedst forberedte får den bedste behandling. Sygemeldte med de bedste hjælpere får de bedste løsninger, uanset om hjælperne findes privat, i fagforeningen, på arbejdspladsen eller i pensionskassen. En myte: Sygdom er en privat sag Sygdom er hele samfundets anliggende, fordi der er offentlige penge i din forsørgelse ved din sygdom. Hvis du tror, at sygedagpengeloven ikke omfatter dig, fx fordi du får løn under sygdom, tager du fejl. Loven omfatter alle 2,7 millioner på arbejdsmarkedet: Selvstændige og lønmodtagere, funktionærer og timelønnede, fleksjobbere og ledige understøttelsesberettigede medlemmer af en a-kasse. Sygedagpengeloven handler især om det, som læger og hospitaler ikke tager sig af ved din sygdom, nemlig: Din forsørgelse Der er offentlige penge i din forsørgelse, uanset om du får løn under sygdom eller du får sygedagpenge. Når du får udbetalt løn eller sygedagpenge fra din arbejdsplads, får arbejdsgiveren refusion fra kommunen svarende til sygedagpengene. Din tilbagevenden til arbejdsmarkedet Det er et klart formål med loven, at du kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det er den røde tråd i sagsbehandlingen af de cirka danskere, der hvert år er sygemeldte i mere end tre måneder og for alvor bliver en social sag i kommunen. De stilles derfor over for krav og kontrol. De 10 gode råd, som giver dig overblik Denne mini e-bog vil give dig og dine pårørende indsigt i reglerne, hvordan reglerne spiller sammen, og hvad du i øvrigt skal være opmærksom på. 3

4 Råd 1 Forbered din økonomi på store forandringer Mange sygemeldte bliver slemt overrasket over de økonomiske konsekvenser af sygdom. Vent derfor med at købe ferierejsen eller den ny vaskemaskine til du har givet din økonomi et servicetjek og ved, hvor du står. Hvis du får løn under sygdom og fortsat er i arbejde, når du bliver rask, er der ingen ko på isen. Hvis du ikke får løn, men får sygedagpenge, vil du få skattepligtige kroner om måneden som fuldtidsansat i Det samme vil du få, hvis du er fuldtidsledig eller selvstændig på fuld tid. Sygedagpenge er på niveau med arbejdsløshedsdagpengene. Der er tidsgrænser for sygedagpenge De fleste bliver heldigvis raske igen inden for 52 uger (et år), som er hovedreglen for, hvor længe sygemeldte kan få sygedagpenge. Uden sygedagpenge er du henvist til kontanthjælp eller til at blive forsørget af din ægtefælle. Kontanthjælp udgør kroner om måneden i 2014, når du er over 30 år, og kroner, hvis du også har hjemmeboende børn. Regler om varighedsbegrænsning og satser bliver ændret med virkning fra 1. juli Læs mere side 19 En udbredt misforståelse, at tiden ikke tæller Mange tror, tidsbegrænsningen ikke gælder, så længe man fortsat er ansat og får løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Men tiden tæller fra det tidspunkt, hvor kommunen registrerer sygemeldingen efter 30 dages sygdom. Tiden tæller, fordi imens du får løn eller sygedagpenge fra jobbet, får din arbejdsgiver refunderet sygedagpenge af kommunen. Citat fra bogen På sygedagpenge : Opsigelsen kom ikke bag på mig, men kort efter var jeg til samtale på sygedagpengekontoret, og her fik jeg et chok. Jeg fik oplyst, at sygedagpengene ville udløbe med udgangen af februar, altså bare to måneder efter, at min løn stoppede. Jeg anede ikke, at der blev betalt sygedagpenge til min arbejdsplads, mens jeg fik løn under sygdom. 4

5 Tjek dine forsikringer Råd 2 og pension Kender du dine forsikrings- og pensionsforhold? Det vil være en rigtig god idé at tjekke dine forhold, for som sygemeldt kan du få brug for begge dele. Måske har du en forestilling om, at du er forsikret mod indtægtstab ved sygdom, men er du? Et eksempel En selvstændig murer troede, at han var dækket ind af sin ulykkesforsikring, da ryggen blev ødelagt. Men slid igennem et langt arbejdsliv er ikke ulykke i forsikringsmæssig forstand. Denne murer vil miste mellem og kroner i sit sygeforløb. Han skulle have haft en forsikring mod tab af erhvervsevne, for at undgå det store økonomiske tab. I dag er mureren under revalidering og tager uddannelse som bygningskonstruktør. Han lever af revalideringsydelse på kroner pr. måned. (Ydelsen i 2014) Tab af erhvervsevneforsikring Tab af erhvervsevne forsikringen indgår typisk som en del af din pensionsordning. Den udløser ofte en midlertidig pension, mens sygedagpengesagen kører, normalt dog først efter tre måneders sygdom. Hvis du er i tvivl om dine vilkår, bør du spørge i forsikringsselskabet eller pensionskassen. Citat fra bogen På sygedagpenge : Der er ikke meget tilbage at leve for, når udgifterne er betalt. Men sådan er det. Jeg kommer til at tjene penge igen på et tidspunkt 5

6 Råd 3 Bevar kontakten til arbejdspladsen Du kan være respekteret og værdsat medarbejder i går, syg medarbejder i dag og socialt udstødt i morgen. Risikoen for at blive socialt udstødt er størst, hvis du mister dit arbejde. Derfor bør du så vidt det overhovedet er muligt bevare kontakten til din arbejdsplads, mens du er syg. Det kan hjælpe dig igennem en svær periode og samtidig være en støtte i forhold til det kommunale system. God kontakt til arbejdsarbejdspladsen signalerer, at du har et arbejde, som du ønsker at vende tilbage til. Kontakten starter allerede med din sygemelding Ansatte sygemelder sig på første sygedag i henhold til de regler, der er på arbejdspladsen. Sørg for at kende reglerne på din arbejdsplads. Ledige sygemelder sig på første sygedag via Min side på Jobnet.dk. Du kan også ringe til a-kassen eller Jobcentret. Selvstændige sygemelder sig via NemRefusion senest efter otte dage. Det gælder, hvis den selvstændige har en offentlig sygeforsikring med ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. sygedag. Ellers skal sygdom meldes senest efter tre uger. (Uden forsikring får selvstændige sygedagpenge efter 14 dages sygdom). Hvis du ikke er rask inden for 4 uger, skal arbejdsgiveren holde en sygesamtale med dig. Herefter kan arbejdspladsen vælge at lade dig sejle din egen sø i resten af sygeperioden, eller så længe du fortsat er ansat. Men måske har I en fraværspolitik, der også kan handle om fastholdelse, og det kan hjælpe dig. Hold kontakten Du skal ikke vente forgæves på, at andre gør noget. Tag selv initiativ til at bevare kontakten til arbejdspladsen, hvis du ikke hører noget hurtigt efter sygemeldingen. Få en aftale om, hvordan I løbende kan ringe eller maile sammen, mens du er syg. Det signalerer interesse for jobbet, og det er godt for tilknytningen til kollegerne og opgaverne. Tæt kontakt under sygeforløbet gør det nemmere at vende tilbage til arbejdspladsen efter sygdom. Citat fra bogen På sygedagpenge : Virksomheden har været enestående. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kunne beholde mit job, og at jeg hurtigt fik mulighed for at arbejde lidt med hjemmefra via nettet. Jeg har også fået et hæve/sænke bord bragt hjem, så jeg fortsat kan arbejde hjemmefra. 6

7 Få en fastholdelsesplan Råd 4 Du kan bede din arbejdsgiver om en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at være raskmeldt og tilbage i job inden for 8 uger. Det kan være en afgørende og rigtig god løsning for dig. Fastholdelsesplanen skal beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage i job. Det kan eksempelvis fremgå, at du skal opereres og siden genoptrænes, og at du herefter gradvist kan påtage dig opgaver på arbejdspladsen på nedsat tid og nedsatte sygedagpenge indtil du bliver helt raskmeldt. Eller, hvordan du kan varetage andre, lettere opgaver, mens du er syg. Arbejdsgiveren sender planen frem til kommunen før din første sygesamtale på sygedagpengekontoret ved 8 ugers sygefravær. Fastholdelsesplanen kan bidrage til, at du bevarer kontakten til din arbejdsplads, og den kan på sigt måske redde dit job. Fordelen ved fastholdelsesplanen er desuden, at du kan undgå tilfældige tilbud, som kommunen har: Aktivering, afklaring, jobsøgningskursus, praktik m.m. En fastholdelsesplan er ikke en ret Arbejdsgiveren kan dog sige nej til at udforme en plan. Ledige og selvstændige kan ikke få en fastholdelsesplan. Et eksempel En trykker, som var sygemeldt i fire måneder efter en arbejdsulykke, blev sendt i aktivering af kommunen. En operation og genoptræning var planlagt, ligesom tidspunktet for at vende tilbage til jobbet på trykkeriet. Men trykkeren havde ingen fastholdelsesplan, og kommunen besluttede, at han skulle lære at skrive cv og ansøgninger, mens han var sygemeldt. Han skulle også i virksomhedspraktik i 14 dage. Trykkeren havde pligt til at deltage, fordi kommunen ellers kunne sanktionere virksomheden og undlade at refundere sygedagpenge. Citat fra bogen På sygedagpenge : Jeg regnede med, at en sagsbehandler ville møde mig for at høre, hvordan jeg havde det. 7

8 Råd 5 Husk at penge og krav hænger sammen Både du og arbejdsgiveren skal overholde reglerne, for at du som sygemeldt kan få sygedagpenge eller løn under sygdom. Sygesamtale med din arbejdsgiver inden 4 ugers sygdom Arbejdsgiveren har pligt til at holde en sygesamtale med dig på jobbet, hvis du ikke er rask inden 4 uger. Her skal du give et bud på, hvornår du forventer at være tilbage i job. Du har ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler. Arbejdsgiveren melder dig syg hos kommunen via NemRefusion, for at få refunderet sygedagpenge, så du kan få løn eller sygedagpenge under sygdom. I sygemeldingen fra virksomhed til kommunen skal det fremgå, hvornår det forventes, at du er tilbage i job hvis det overhovedet er muligt at gisne om. Derfor vil din arbejdsgiver spørge om det senest under 4-ugers samtalen. Samtalen kan foregå pr. telefon, hvis du ikke er i stand til at nå frem. Du kan bede om at få en fastholdelsesplan allerede ved 4 ugers samtalen. (Se råd nr. 4) Første møde med kommunen før 8 ugers sygefravær Du vil blive indkaldt til møde med kommunen, hvis du ikke er blevet rask inden for 8 uger. Du vil før dette møde blive bedt om at udfylde et oplysningsskema, som bliver sendt til dig. Spørgsmålene handler blandt andet om det forventede sygeforløb. Uden fastholdelsesplan er det kommunen, der overtager koordineringen af sygeforløbet. Allerede ved dette første møde kan kommunen have forslag til afklaring, kurser og andre aktiviteter. Hvis du snart er rask, kan 8 ugers samtalen med sagsbehandleren foregå pr. telefon. Du slipper for yderligere med systemet, hvis du er rask inden for 13 uger fra første sygedag. Hvis du har en livstruende sygdom, kommer din sygedagpengesag på standby, og du slipper for direkte kontakt til det kommunale system. Kommunen skal følge dig under hele dit sygeforløb, og kan efter det første møde sende dig til eksempelvis undersøgelse og behandling, afklaringsforløb om fremtidens job, på kursus, i virksomhedspraktik, m.m. Alt sammen med det formål at få dig hurtigst muligt tilbage i arbejdslivet. Du indkaldes løbende til møder med kommunen I hele dit sygdomsforløb. 8

9 Hvem betaler dine sygedagpenge? Dine sygedagpenge betales af arbejdsgiveren og kommunen. Staten refunderer dele af kommunens udgifter. Din arbejdsgiver skal selv betale din løn eller sygedagpenge i de første 30 sygedage af hver sygemelding. Kun mindre arbejdsgivere har mulighed for at tegne en forsikring hos det offentlige, for at få refunderet sygedagpenge fra 2. sygedag. Ledige, fleksjobbere og selvstændige får sygedagpenge af kommunen. Særlig forsikring for selvstændige Selvstændige kan forsikre sig og få sygedagpenge fra første eller tredje sygedag. Selvstændige uden forsikring har ikke ret til sygedagpenge i de første 14 dages sygdom. 9

10 Råd 6 Kend fordelene ved delvis raskmelding Hvis din sygdom lænker dig til hospitalssengen i mange måneder, er der ikke så meget at stille op, men i andre perioder af længerevarende sygdom kan deltidssygemelding eller delvis raskmelding være en løsning. Det betyder, at du møder på jobbet og får løn for et antal timer om ugen (minimum 10 timer) efter aftale med din arbejdsgiver. For de øvrige timer får du løn/sygedagpenge med refusion fra kommunen. Deltidssygemelding, som skal meddeles kommunen, indgår som regel i en fastholdelsesplan. (Se råd nr. 4) Deltidssygemelding kan i nogle tilfælde være en dårlig udvej Hvis det er forhold på din arbejdsplads, som gør dig syg, kan deltidssygemelding måske gøre ondt værre. Dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være årsag til længerevarende sygemelding, men også her bør du gøre noget, nemlig gøre dig overvejelser om, hvem, der skal involveres. Hvis du ikke har tillid til nogen på arbejdspladsen, bør du kontakte din fagforening. Bevar tilknytningen Delvis sygemelding kan være med til at bevare tilknytningen til din arbejdsplads og gøre det nemmere at vende tilbage efter længerevarende sygdom. Selvstændige, som ikke har andre til at overtage opgaverne i virksomheden, kan overveje en delvis sygemelding, hvis det er muligt. Fx kan 75 procent sygemelding og tilsvarende udbetaling af sygedagpenge være en mulighed for selvstændige, fordi den selvstændige dermed har ret til at besvare telefon, mails m.m. overfor kunder. For en enkeltmandsvirksomhed kan delvis sygemelding betyde en større chance/mulighed for virksomhedens overlevelse. Afskedigelse på grund af sygdom Arbejdsgiveren er i sin gode ret til at skille sig af med en sygemeldt, når det er åbenlyst, at den syge ikke vil være i stand til igen at udføre sit job. I fagretslige sager om afskedigelse på grund af sygdom, vil man se på, om virksomheden har forsøgt andre løsninger først, fx skånehensyn, eller at sætte medarbejderen til mindre belastende opgaver. Deltidssygemelding eller delvis raskmelding ændrer ikke ved længden af sygedagpengeperioden. 10

11 Find hjælpere med kendskab til sygedagpengesystemet Råd 7 Du har selv mulighed for at påvirke dit forløb i en sygedagpengesag. Jo bedre forberedt du er i mødet med sygedagpengesystemet, des bedre tilbud vil du få. Især hvis du selv har forslagene med. Hvis du er på forkant og kan vise retning, vil sagsbehandleren ofte være lydhør, og du skånes for tilbud, som virker malplacerede for dig. Fastholdelsesplanen er et redskab til, at du kan bevare tilknytningen til din arbejdsplads, og at virksomheden får dig tilbage i job. Men uden fastholdelsesplan er du overladt til kommunen, som har til opgave at få dig hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Sygdom svækker overblikket Du skal sikre dig at have gode hjælpere, for sygdom svækker overblikket. Få en af dine nærmeste til at være tovholder og stå for kontakten til dine eksperter med viden om systemet. Eksperterne kan være HR-afdelingen på arbejdspladsen, fagforeningen eller måske din pensionskasse. Det er en god idé at starte så tidligt som muligt med en afsøgning af, hvor dine hjælpere findes. Gode hjælpere kan gøre hele forskellen på, om du får et tilfredsstillende forløb eller ej. Et eksempel En socialpædagog blev sygemeldt efter trusler og overfald på jobbet. Hun gik psykisk ned med stress. Kommunen sendte hende i arbejdsprøvning og pressede hende op i tid, så hun gik ned psykisk igen. Det gentog sig tre gange og hun fik det værre hver gang. Hun søgte nu hjælp i sin fagforening, som hjalp hende over for kommunen. Socialpædagogen er i dag på førtidspension. Citat fra bogen På sygedagpenge : Det var på råd fra fagforeningen, at jeg søgte pension, for det var sidste udvej for at få den nødvendige ro. Det var ret sørgeligt, men nødvendigt, når jeg ikke kunne komme i betragtning til et fleksjob. 11

12 Råd 8 Husk at din sag officielt altid får en afslutning De fleste syge bliver heldigvis raske igen. Men hvis du ikke selv melder dig rask, vil kommunen træffe en afgørelse. Vær opmærksom på, at det hverken er en læge, hospital, psykolog, fysioterapeut eller andre i sundhedssystemet, der træffer afgørelsen. Det er altid kommunen. Administrativ raskmelding Kommunen kan melde dig rask rent administrativt, hvis den mener, at der ikke er mere at gøre før dig. Eksempel: Du har et dårligt knæ, hvor lægerne ikke kan gøre mere. Det vil sige, at din tilstand er stationær. Men du er ikke så syg, at kommunen tager dig i betragtning til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Knapt personer raskmeldes administrativt hvert år. Varighedsbegrænsning Ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning er en anden hyppig årsag. Cirka mister hvert år deres sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsning, som betyder, at man højst kan modtage sygedagpenge i 52 uger (et år) inden for en periode på halvandet år. Læs mere om nye regler pr. 1. juli 2014 side 19. Syv forlængelsesmuligheder af sygedagpengeperioden Efter 52 ugers sygdom kan du få forlænget sygedagpengene i helt særlige situationer, men også de forlængede sygedagpenge kan have en tidsbegrænsning. Der er syv forlængelsesmuligheder, hvis: 1. du er på vej i revalidering eller virksomhedspraktik (din tilstand være stationær og ikke til at forbedre). 2. du skal i arbejdsprøvning for at få afklaret arbejdsevnen op til 39 uger. 3. du gennem lægebehandling forventes at kunne vende fuldt tilbage til arbejdsmarkedet op til 2 x 52 uger. 4. du ikke kan fastholde job på normale vilkår og skal afklares til fleksjob eller førtidspension op til 26 uger. Denne mulighed kan nogle gange anvendes efter nr. to. 5. du har en livstruende sygdom og alle behandlingsmuligheder er udtømte 6. du har en erstatningssag kørende på grund af en arbejdsskade 7. der er rejst sag om førtidspension (din tilstand er stationær og du er ikke i stand til at forsørge dig selv). Læs mere om nye regler pr. 1. juli 2014 på side 19 12

13 Revalidering, fleksjob eller førtidspension En sygedagpengesag kan også afsluttes med, at den sygemeldte får bevilget revalidering, fleksjob eller førtidspension. Nogle sygemeldte får afslag på ansøgning om bevilling af revalidering, fleksjob og førtidspension, og de har ligeledes udsigt til at miste sygedagpengene på grund af tidsbegrænsningen før eller siden. Din ressourceprofil Før enhver afslutning på en længerevarende sygedagpengesag, hvor der ikke kommer en raskmelding fra dig, udformes en ressourceprofil, som er en 12-punktsprofil af dig og dine ressourcer. Ressourceprofilen er samtidig din journal i sagsbehandlingen. Du vil få ressourceprofilen til godkendelse/udtalelse, før kommunen træffer en afgørelse om din fremtid. Det er vigtigt, at du forholder dig til ressourceprofilen og evt. får en hjælper til at gennemgå den med dig Mange mister sygedagpengene Cirka danskere er hvert år sygemeldt i mere end et år, før deres sag afsluttes, viser tal fra Danmarks Statistik. Mange af disse helt lange sager afsluttes med, at sygedagpengene ophører på grund af varighedsbegrænsningen, selvom den sygemeldte ikke er blevet rask. Tabellen viser antal afsluttede sygedagpengesager af mere end et års varighed i årene 2010, 2011 og Dernæst viser den, hvor mange af disse (identiske) personer, som fik afsluttet deres sag på grund af varighedsbegrænsning. Der er en stigende tendens til, at kommunerne ikke finder anden udvej end at afslutte en sag under henvisning til varighedsbegrænsningen: Afsluttede sager efter mere end et års sygdom Hvor årsagen er varighedsbegrænsning for disse personer Varighedsbegrænsning i procent Kilde: Danmarks Statistik ,8 % 25,5 % 30,8 % 13

14 Råd 9 Nedjuster forventning om fleksjob eller førtidspension Den 1. januar 2013 blev der indført nye regler for fleksjob og førtidspension. De nye regler har blandt andet til formål at bevilge fleksjob i færre timer, samt at bevilge førtidspension til færre. Et andet beskrevet formål i reformen er at spare penge i det offentlige. Reformen af fleksjob Du kan få bevilget fleksjob for fem år ad gangen, hvorefter din sag skal revurderes. Hvis du er over 40 år, bliver det næste fleksjob permanent. Så længe du er under 40 år, skal din bevilling af fleksjob behandles hvert 5. år. Du får løn for de timer, du arbejder, eller for den arbejdsintensitet, Jobcentret fastsætter. Du får et fleksløntilskud, der supplerer lønnen. Fleksløntilskud udgør cirka kr. pr. mdr. i Tilskuddet aftrappes i forhold til lønnen fra virksomheden. Ledige fleksjobbere får ledighedsydelse, som udgør 89 % af den maksimale dagpengesats, hvis de får bevilget fleksjob mens de er på sygedagpenge, dvs. cirka kr. pr. mdr. i Ledighedsydelsen er kun 60 % (forsørgere 80 %), hvis man kommer fra kontanthjælp, når man bevilges fleksjob. Dvs kr. pr. mdr. eller kr. pr. mdr. For at få bevilget fleksjob skal din sag behandles i kommunens rehabiliteringsteam. Du kan få behandlet en ansøgning om fleksjob, mens du er på sygedagpenge, men du kan også risikere at miste retten til sygedagpenge, før kommunen indstiller sig på at vurdere, om du kan bevilges fleksjob. Fleksjob på din oprindelige arbejdsplads Fleksjob kan være længe undervejs på din oprindelige arbejdsplads. Først skal virksomheden ansætte dig under særlige vilkår i henhold til de sociale kapitaler i overenskomsten i mindst 12 måneder. Det vil sige 12 måneder med skånehensyn, omplacering, lettere opgaver m.m. Disse vilkår skal være aftalt mellem virksomheden og den faglige organisation. Hvis ikke du er omfattet af en overenskomst, kan de særlige vilkår også aftales med skelen til reglerne på et sammenligneligt overenskomstområde. Færre bevilges fleksjob Siden reformen trådte i kraft er der bevilget færre fleksjob i Danmark. I første halvår 2012 blev der bevilget nye fleksjob, mens der blot blev bevilget i første halvdel af Det er 25 % færre. 14

15 Reformen af førtidspension Hvis du er under 40 år kan du med al sandsynlighed ikke få førtidspension. Alle får tilbudt et ressourceforløb de unge under 40 år kan få tilbudt flere. Ressourceforløbet vil have elementer af social indsats, uddannelse, beskæftigelse og en sundhedsindsats, før der træffes afgørelse om førtidspension. Forventningerne fra regeringen var, at der skulle gennemføres ressourceforløb i I årets første ni måneder blev der gennemført 1.824, svarende til 12,5 procent af målet. Den nye reform betyder færre bevillinger af førtidspension Det er blevet endnu sværere at få bevilget førtidspension med den nye reform. Det er også hele hensigten med reformen. Tal fra reformens første halve leveår viser et fald i bevillinger af førtidspensioner på 21 % i forhold til samme periode året før: 1. januar 30. juni 2012: nye bevillinger af førtidspension 1. januar 30. juni 2013: nye bevillinger af førtidspension Det samlede antal personer på førtidspension er ligeledes faldende: Sidste kvartal 2012: Sidste kvartal 2013: personer personer Det faldende antal skyldes også overgang fra førtidspension til folkepension. Et eksempel på sygemeldtes forventninger En lagerarbejder hutlede sig igennem jobbet med en diskusprolaps og mange, lange sygemeldinger igennem fem år. Han gik til det kommunale sygedagpengekontor og bad om hjælp til at komme i fleksjob. Men han var ikke syg nok til et fleksjob, og han hutler sig fortsat igennem. Citat fra bogen På sygedagpenge : Sagsbehandleren spurgte, hvad jeg forestillede mig? Men ja! Hvad forestillede jeg mig? Jeg forestillede mig at arbejde mindre, så ryggen ikke blev så belastet, men andet havde jeg jo ikke gjort mig forestillinger om. 15

16 Råd 10 Du skal høres og kan klage over en afgørelse Når kommunen skal afslutte din sygedagpengesag og fx tage stilling til, om du kan få fleksjob, bliver du hørt som part i sagen. Det er din mulighed for at uddybe og kommentere sagsbehandlerens indstilling eller gøre indsigelse. Din partshøring kan blive afgørende for udfaldet, og det er derfor en god idé at gennemgå indstillingen med en hjælper, før du sender din partshøring til kommunen. Kommunen træffer herefter afgørelse i din sag. (Se råd nr. 8) Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, kan du klage. Du skal sende din klage til kommunen inden for en frist på 4 uger. Din klage kan betyde, at kommunen ændrer sin afgørelse, men kommunen kan også fastholde sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage automatisk sendt videre til Ankestyrelsen, som behandler alle klager vedrørende sygedagpenge. Det er klogt at benytte din hjælper med indsigt i systemet, når du vil gøre indsigelse eller vil klage. Et eksempel En pædagog fra Viborg valgte at kontakte sin fagforening BUPL, da hun fik frataget retten sygedagpenge efter 52 ugers sygdom. BUPL gjorde indsigelse og det betød, at sagsbehandleren valgte til at fortsætte sagen på to fronter: Dels kom kvinden igennem endnu en undersøgelse og en udtalelse fra en speciallæge, og dels blev hendes sygedagpenge endnu en gang vurderet. Sagen med pædagogen fra Viborg endte godt. Kvinden fik tilkendt førtidspension og fik efterbetalt ni måneders sygedagpenge for den periode, hvor hun uretmæssigt var uden indkomst og var blevet forsørget af sin mand. Lav succesrate og lang behandlingstid I 75 procent af alle klagesager får kommunerne ret, når sygemeldte klager. Kun i hver fjerde klagesag får borgeren ret. Der bliver afsluttet cirka klager på sygedagpengeområdet hvert år. Behandlingen af din klage kan være længe undervejs. 10 måneders sagsbehandlingstid er ikke usædvanligt. 16

17 Ingen økonomisk hjælp under klageforløbet Imens din klage behandles, kan du bare vente. Hvis klagen eksempelvis handler om stop af dine sygedagpenge, vil du være overladt til egen forsørgelse eller til kontanthjælp imens. Klager vedrører ofte stop af sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen efter 52 uger, eller stop efter en af de syv forlængelsesmuligheder. (Se råd nr. 8) Det er ikke sikkert, du får ret, når du klager, selvom du synes, at du har en oplagt sag. Et eksempel En sklerosepatient mistede sin virksomhed i forbindelse med sygdom. Hun fik frataget sygedagpengene efter 52 uger, og kunne ikke få forlænget efter en af de syv forlængelsesmuligheder. Hun ankede med hjælp fra sin fagforening, men tabte. Siden år 2000 er hun blevet forsørget af sin mand. Citat fra bogen På sygedagpenge : De syntes sikkert ikke, at jeg fortjente nogen hjælp. Jeg talte med mange forskellige mennesker om det, både i a-kassen, i omgangskredsen, hos SR-Bistand, i Scleroseforeningen og hos en psykolog. Ingen kunne sige mig noget fornuftigt. Det eneste fornuftige, jeg hørte, var fra Hanne Reintoft, som jeg også henvendte mig til. Hun skrev tilbage: Du er ikke alene. Jeg var rasende over den behandling, jeg havde fået, og det kan jeg fortsat blive ind imellem. 17

18 Opsummering Vær tovholder i dit eget sygeforløb Som du sikkert har fornemmet igennem læsning af denne mini e-bog, er det en stor misforståelse at tro, at systemet er til for at indfri dine forventninger. Husk, at hele formålet er at få dig tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis du har samme mål, er udgangspunktet for sagsbehandlingen god. Bevar kontakten til arbejdspladsen. Tæt og løbende kontakt til arbejdspladsen gør det nemmere at vende tilbage til jobbet. Alt for mange langtidssyge oplever afskedigelse som en befrielse fra dårlig samvittighed. Men du risikerer, at afskedigelsen bliver starten på et nyt mareridt. Forbered dig til møderne med kommunen. Skriv dine spørgsmål og forslag ned, så du har din egen dagsorden med til møderne med det kommunale system. Det er helt i orden at spørge ind til et tilbud: Hvordan kan dette tilbud hjælpe mig? Eller: Hvad er der ellers af muligheder for mig? Mød frem med en positiv tilgang. Giv dig til kende overfor sagsbehandleren og vis, hvem du er som person og hvad du indeholder. Venlighed og åbenhed kan vise sig at give åbninger. Gør dig tanker om, hvordan din situation kan se ud om tre måneder eller seks måneder. Brug fantasien og forestil dig, hvilken retning, forløbet kan tage. Det kan åbne nye veje for dig. Find gode hjælpere, der kender sygedagpengesystemet. De kan være en stor hjælp til at få overblik og sætte dagsorden. Gode hjælpere er en absolut nødvendighed, hvis du vil klage over en afgørelse. Din økonomi bør have et servicetjek, og du skal forberede dig på store forandringer. Sygdom har som regel store omkostninger også økonomisk. Giv dig selv et tjek af forsikringer og pensionsforhold du kan få brug for begge dele under længerevarende sygdom. Lær grundreglerne i sygedagpengesystemet at kende, så du undgår ubehagelige overraskelser. Det eneste, du ikke bør gøre er at læne dig tilbage og håbe på, at systemet indfrier dine forventninger. 18

19 Nye regler fra juli 2014 Pr. 1. juli 2014 gælder nye regler for sygedagpenge. Det fremgår af et forlig fra 18. december 2013 mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. Forliget betyder, at ingen sygemeldte helt risikerer at miste deres forsørgelse sådan som tilfældet har været for årligt cirka langtidssyge. Den såkaldte varighedsbegrænsning, som normalt indtræder efter 52 uger (12 måneders sygdom), skal fjernes. Til gengæld deles sygemeldte op i to grupper: En gruppe kan få almindelige sygedagpenge uden tidsbegrænsning på kr. pr. måned i 2014 En anden gruppe skal ned på en lavere ydelse allerede efter fem måneders sygdom. Den lave ydelse er på kr. pr. måned Gruppen af sygemeldte, som kan fortsætte på sygedagpenge-niveau, defineres som de, der vil kunne få forlænget sygedagpengene efter eksisterende regler i forbindelse med: revalidering afklaring af arbejdsevne tidsbegrænset til 39 uger forventet raskmelding efter længere tids lægebehandling tidsbegrænset til 2 x 52 uger afklaring om fleksjob eller førtidspension tidsbegrænset til 26 uger livstruende, terminal sygdom (udgår og erstattes af:) livstruende, alvorlig sygdom fx kræft, herunder terminal sygdom sag om arbejdsskade under afgørelse påbegyndt sag om førtidspension Sygemeldte, som skal have cirka kroner mindre pr. måned, defineres som alle dem, der ikke efter fem måneder kan blive omfattet af lovens forlængelsesmuligheder. Det er en usikker definition, fordi kommunerne rent administrativt forandrer praksis løbende og forlænger i mindre grad år for år. Det fremgår ikke af forligsteksten, om refusion til virksomheder vil reduceres tilsvarende efter fem måneders sygdom hos medarbejdere med fx uafklarede diagnoser. Resten af sygedagpengereformen, som blandt andet handler om nye kriterier for at være berettiget til sygedagpenge (vedrører tilknytning til arbejdsmarkedet) og en omlægning af den kommunale sagsbehandling, vil først træde i kraft 1. januar Lovteksten udformes i løbet af foråret

20 Hvis du vil vide mere få mere indsigt i sygedagpengesystemet med På sygedagpenge Bogen På sygedagpenge giver indsigt i systemet gennem beretninger om 22 personers oplevelser på godt og ondt. Bogen kan købes i boghandlen og i webshoppen Foredrag workshops rådgivning Foredrag om regler, myter og muligheder i sygedagpengesystemet. Henvendt til især sygemeldte, pårørende og tillidsvalgte. Workshop til arbejdspladser om at få sygefraværet ned effektivt og med omsorg. Tre timers workshop lærer jer at få sygedagpengesystemet og jeres indsats til at spille sammen. Rådgivning til virksomheder om sygefravær og fastholdelse, og om at få en fraværspolitik, der skaber klare linjer og tryghed blandt medarbejderne. Bestil på mail eller telefon. Læs mere på Mere om bogen På sygedagpenge på og Denne mini e-bog er beskyttet af lov af ophavsret. Det er tilladt at printe en kopi til privat brug. Øvrig kopiering efter vilkår i Copydan. Brug i andre sammenhænge kan kun tillades efter forudgående, skriftlig aftale med forfatteren, journalist Ulla Nygaard. 20

10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet

10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet 10 gode råd til sygemeldte om sygedagpengesystemet Mini e-bog til sygemeldte og deres pårørende, kolleger og chefer Opdateret den 18. februar 2013 Af journalist Ulla Nygaard, forfatter til bogen På sygedagpenge

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K

Sygemeldt hvad nu? Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk. Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Sygemeldt hvad nu? Danske Bank Holmens Kanal 2 12 DK 1092 København K Tlf. 33 44 00 00 Fax 33 44 29 73 www.danskebank.dk 12.345 00.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Tryk: SuperTryk A/S Hvad

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_tryk_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring 2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge

fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge INDHOLD Arbejdsgiverperioden 3 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 4 Kommunens opfølgning, herunder 4 oplysningsskema Uarbejdsdygtig,

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune.

Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune. Notat: Redegørelse vedr. ophør af sygedagpengeudbetaling i Viborg Kommune. Nærværende notat redegør for Viborg Kommunes indsats overfor sygemeldte i perioden 2011-2012. Redegørelsen tager sit udgangspunkt

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats):

Fleksjob (Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats): Retssikkerhedsloven, forvaltningslove, offentlighedsloven og almindelige principper for god forvaltningsskik: RTL: 10 (officialprincippet) sagen skal være oplyst tilstrækkeligt inden der træffes en afgørelse

Læs mere

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave

I gang igen. efter længerevarende sygdom. De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark. 5. udgave I gang igen efter længerevarende sygdom 5. udgave De arbejdsmedicinske klinikker i Danmark I gang igen efter længerevarende sygdom Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

refusion af sygedagpenge

refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM... refusion af sygedagpenge SIDE 1 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskravet over for kommunen 3 2.2 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema

Læs mere

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg.

Skemaet skal returneres til: Forenede Gruppeliv, Postboks 442, Krumtappen 4, 2500 Valby Telefon 39 16 78 00 Fax 39 16 78 01 E-mail fg@fg. Vejledning - Ved ansøgning om præmiefritagelse. For at få behandlet ansøgningen er der nogle praktiske forhold der skal gøres opmærksom på. 1. Ansøgning om præmiefritagelse Du skal udfylde ansøgningsskemaets

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere