Kandidatspeciale. It s the Institutions, Stupid! Andreas Da Cunha-Bang

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatspeciale Andreas Da Cunha-Bang It s the Institutions, Stupid! En kvantitativ undersøgelse af politiske institutioners betydning for økonomisk udvikling Vejleder: Jacob Gerner Hariri Antal ord: Afleveret den: 01/12/2014

2

3 Indholdsfortegnelse Abstract.....I Liste over tabeller II Liste over figurer.....iii Forkortelser.IV 1. Indledning Specialets relevans Specialets struktur Teori Institutionel teori Empirisk litteraturgennemgang Kausalkæder Kausalkæde Institutioner og arbejdsdeling Institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Kausalkæde Institutioner og teknologi Teknologi og økonomisk udvikling Relation mellem kausalkæderne Geografihypotesen Hypoteser og analysestrategi Hypoteser Analysestrategi Metode Endogenitet og brugen af instrumentvariable Metodisk brug af instrumentvariable Forventet endogenitet i kausalkæde Forventet endogenitet i kausalkæde Instrumenter i den empiriske litteratur Etnisk-lingvistisk fragmentering Andelen af befolkningen med engelsk eller et vesteuropæisk sprog som modersmål Afstand fra ækvator Forventet dødelighed blandt europæiske bosættere... 33

4 Opsummering af instrumenter i litteraturen Specialets anvendelse af instrumentvariable Andel af befolkningen med engelsk eller et vesteuropæisk sprog som modersmål Dødelighed blandt europæiske bosættere Afstand fra ækvator Europæisk herkomst Malaria ecology Databeskrivelse og kodning Afhængig variabel Uafhængig variabel Mellemliggende variable Kontrolvariable Instrumentvariable Samlet oversigt over specialets variable Deskriptiv statistik Konceptualisering af transaktionsomkostninger Konceptualisering Operationalisering Sammenlægning og vægtning af indikatorer Opsummering og kritik Analyse Kausalkæde OLS-resultater Institutioner og arbejdsdeling Institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling IV-resultater Institutioner og arbejdsdeling Arbejdsdeling, institutioner og transaktionsomkostninger Institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Robusthedsundersøgelse Institutioner og arbejdsdeling Institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Kausalkæde OLS-resultater... 85

5 Institutioner og teknologi Institutioner, teknologi og økonomisk udvikling IV-resultater Institutioner og teknologi Institutioner, teknologi og økonomisk udvikling Robusthedsundersøgelse Institutioner og teknologi Institutioner, teknologi og økonomisk udvikling Diskussion af analysens primære resultater Kausalkæde Kausalkæde Konklusion Konklusionens praktiske relevans Litteraturliste Anneks 1: Robusthedsundersøgelse af kausalkæde 2 OLS-resultater Anneks 2: Beskrivelse af primært og sekundært mål for teknologi Anneks 3: Sektorer inkluderet i udregningen af arbejdsdeling Anneks 4: Korrelation mellem malariaudbredelse og forventet dødelighed bl. europæiske bosættere Anneks 5: Oversigt over inkluderede lande, landekoder samt regioner Anneks 6: Oversigt over global velstandsfordeling Anneks 7: Liste over alternative indikatorer Anneks 8: Datasæt (Stata 13)

6 Abstract The thesis at hand examines the main determinants of cross country differences in economic development defined as the gross domestic product (GDP) per capita. While there supposedly is an array of factors which affect economic development, several studies have documented that certain institutions, including constraints on the executive and protection of private property rights, play a particular important role for the ability of countries to bolster long term economic growth. However, these studies have largely failed to document through which specific mechanisms the effect of institutions works. Based on institutional theory and using various quantitative analyzes including OLS and IV-estimation, I explore three channels, division of labor, transaction costs, and technological development, through which the effect of institutional quality on economic performance potentially runs. These three factors are grouped into two distinct causal chains; the first of which contains division of labor and transaction costs as intermediary mechanisms and the second technological development. As the main indicator for institutional quality I use constraints on the executive from Polity IV, where greater constraints represent higher institutional quality. The empirical examination of the two causal chains displays very dissimilar results. The test of the first chain containing division of labor and transaction costs as the intermediary variables neither demonstrates convincing evidence of a causal relationship between institutional quality and the two intermediary mechanisms nor between these two mechanisms and GDP per capita. In fact, in many regressions institutional quality has a negative and statistically significant association with division of labor contradictory to the theory employed. On the other hand, the analysis of the second causal chain containing technology as the intermediary factor provides opposite results. Using both OLS and IV-estimation, I document that institutional quality has a positive and highly significant influence on technological development which in turn has a strong effect on GDP per capita across 122 countries. Moreover, once the effect of technology is controlled for the effect of institutional quality disappears, verifying that constraints on the executive affect economic performance by enhancing technological development. I argue that a more constrained executive encourages investments and innovations by giving investors and entrepreneurs a guarantee that potential revenues will not be expropriated; in turn such investments result in technological improvements among other things. This finding is robust to alternative measures of institutional quality, technological capacity, and economic development, to the inclusion of regional dummy variables, as well as a range of exogenous controls. I

7 Lister over tabeller Tabel 1: Oversigt over anvendte instrumenter i litteraturen Tabel 2: Liste over de primære variable inkl. definition og kilde Tabel 3: Deskriptiv statistik for lande inkluderet i undersøgelsen af kausalkæde Tabel 4: Deskriptiv statistik for lande inkluderet i undersøgelsen af kausalkæde Tabel 5: Oversigt over konceptualisering og operationalisering af transaktionsomkostninger Tabel 6: OLS-resultater institutioner og arbejdsdeling Tabel 7: OLS-resultater institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Tabel 8: OLS-resultater institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Tabel 9: IV-resultater institutioner og arbejdsdeling Tabel 10: IV-resultater institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Tabel 11: IV-resultater institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Tabel 12: OLS-resultater institutioner og arbejdsdeling robusthed mod udeladelse af regioner Tabel 13: OLS-resultater institutioner og arbejdsdeling robusthed mod alternative indikatorer Tabel 14: OLS-resultater arbejdsdeling, institutioner og transaktionsomkostninger robusthed udeladelse af regioner og region-dummies Tabel 15: OLS-resultater institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger robusthed mod alternative indikatorer.. 84 Tabel 16: OLS-resultater institutioner og teknologi Tabel 17: OLS-resultater institutioner, teknologi og økonomisk udvikling Tabel 18: IV-resultater institutioner og teknologi Tabel 19: IV-resultater institutioner, teknologi og økonomisk udvikling Tabel 20: IV-resultater: Institutioner og teknologi robusthed mod udeladelse af regioner og alternativ teknologiindikator Tabel 21: IV-resultater Institutioner og teknologi robusthed mod alternativ institution og instrument Tabel 22: IV-resultater institutioner, teknologi og økonomisk udvikling robusthed mod udeladelse af regioner og anvendelsen af alt. indikator for økonomisk udvikling Tabel 23: IV-resultater institutioner, teknologi og økonomisk udvikling robusthed mod alternative indikatorer Tabel 24: OLS-resultater Institutioner og teknologi robusthed mod udeladelse af regioner og alternativ teknologiindikator Tabel 25: OLS-resultater institutioner og teknologi robusthed mod alternativ institution Tabel 26 OLS-resultater institutioner, teknologi og økonomisk udvikling robusthed mod udeladelse af regioner og alternativ institution Tabel 27: OLS-resultater institutioner, teknologi og økonomisk udvikling robusthed mod alternative indikatorer Tabel 28: OLS-regression malariaudbredelse og dødelighed blandt europæiske bosættere Tabel 29: Oversigt over inkluderede lande i undersøgelsen af kausalkæde 1 (base sample 1) Tabel 30: Oversigt over inkluderede lande i undersøgelsen af kausalkæde 2 (base sample 2) Tabel 31: Liste over alternative indikatorer II

8 Lister over figurer Figur 1: Specialets problemstilling... 3 Figur 2: Grafisk afbildning af kausalkæde Figur 3: Grafisk afbildning af kausalkæde Figur 4: Specialets struktur... 7 Figur 5: Udbygget grafisk afbildning af kausalkæde Figur 6: Udbygget grafisk afbildning af kausalkæde Figur 7: Fremgangsmåden bag IV-estimation Figur 8: Forventet endogenitet i kausalkæde Figur 9: Forventet endogenitet i kausalkæde Figur 10: Korrelation mellem transaktionsomkostninger i boligsektoren og størrelsen på transaktionssektoren Figur 11: Bivariate korrelationer mellem faktorerne i kausalkæde Figur 12: Bivariate korrelationer mellem faktorerne i kausalkæde Figur 13: Oversigt over global velstandsfordeling (absolut) Figur 14: Oversigt over global velstandsfordeling (naturlig logaritme) III

9 Forkortelser BNP: FN: ILO: Ln: OECD: OPEC: PPP: UNDP: UNIDO: USD: WHO: IV: Bruttonationalprodukt De Forenede Nationer International Labour Organization Den naturlige logaritme Organization for Economic Cooperation and Development Organization of the Petroleum Exporting Countries Purchasing power parity (købekraftsparitet) United Nations Development Programme United Nations Industrial Development Organization Amerikanske dollar World Health Organization Instrumentvariabel IV

10 1. Indledning Ifølge Verdensbanken var Den Centralafrikanske Republik det fattigste land i verden i 2013 med en gennemsnitsindkomst på godt 600 USD dvs. under 2 USD om dagen. Ressourcerne er endvidere særdeles ulige fordelt, og over to tredjedele af befolkningen lever for under 1,25 USD om dagen, hvilket er FN s globale fattigdomsgrænse. 1 Landet har været blandt de fattigste lande i verden gennem de seneste årtier og har kun formået at generere meget moderate vækstrater på trods af en høj ressourceforekomst, der bl.a. inkluderer olie, guld og diamanter samt en frodig jord velegnet til landbrug (Verdensbanken 2014). Den Centralafrikanske Republik har dog andre geografiske karakteristika, der kan virke hæmmende for økonomisk udvikling. Det er en indlandsstat, som ligger på ækvator langt fra rige handelspartnere, og med et udbredt tropisk klima. Derudover er det plaget af et særdeles højt sygdomsniveau, og den forventede levetid ved fødslen er under 50 år (UNDP 2013, 146). Den Centralafrikanske Republik er en tidligere fransk koloni og opnåede uafhængighed i 1960, hvor David Dacko blev landets første præsident. Landet har lige siden været plaget af politisk tumult og interne uroligheder, og FN har på nuværende tidspunkt en fredsmission i landet, der tæller knap personer (FN 2014). Omvendt var Luxembourgs gennemsnitsindkomst i 2013 godt USD, hvilket er 150 gange større end Den Centralafrikanske Republiks (Verdensbanken 2014). Luxembourg har ikke samme forekomst af naturressourcer som det afrikanske land. Det er ligeledes en indlandsstat, men som til gengæld ligger gunstigt placeret midt i Europa med adskillige rige naboer. Landet ligger langt fra troperne og har et lavt sygdomsniveau samt en forventet levetid ved fødslen på mere end 80 år (UNDP 2013, 144). Luxembourg har aldrig været en egentlig fransk koloni, men var dog under voldsom fransk indflydelse under Napoleons regeringstid. Landet opnåede endegyldigt selvstændighed i 1869, hvorefter det udviklede en demokratisk styreform og en velfungerende reststat (Den Store Danske Encyklopædi 2014). Hvilke faktorer kan tilskrives den enorme forskel mellem velstandsniveauet i henholdsvis Den Centralafrikanske Republik og Luxembourg? 2 En omfattende litteratur har gennem flere årtier debatteret netop dette spørgsmål. På den ene side er der forskere, der fremhæver geografiske karakteristika som afgørende for økonomisk udvikling eller mangel på samme. De mest centrale 1 I 2005 redefinerede FN den globale fattigdomsgrænse fra 1 USD om dagen til 1,25 USD (Ravallion, Chen og Sangraula 2009, 164). 2 Velstandsniveau, økonomisk velstand og økonomisk udvikling anvendes i flæng gennem specialet udelukkende for at opnå sproglig variation. 1

11 faktorer i den sammenhæng inkluderer udbredelsen af et tropisk klima, adgang til havet samt sygdomsniveauet. På den anden side er der forskere, der lægger vægt på betydningen af menneskeskabte strukturer for staters økonomiske udviklingspotentiale. Disse strukturer går under fællesbetegnelsen institutioner og er ifølge North (1990) ensbetydende med gældende regler og normer i et samfund, som strukturerer og påvirker menneskelig adfærd (North 1990, 7). 3 Institutioner kan både være gavnlige og skadelige for et samfunds udvikling, afhængigt af hvor velfungerende de er. Velfungerende institutioner, eller institutionel kvalitet 4, defineres på forskellig vis, men er ofte et udtryk for, i hvilken grad formelle regler formår at begrænse statens magt, eller i hvilken grad de beskytter private ejendomsrettigheder. Jo flere begrænsninger på staten eller jo højere grad af privatejendomsbeskyttelse, desto højere institutionel kvalitet. 5 Hvor førstnævnte perspektiv især dominerede debatten i 1990 erne, synes sidstnævnte at have fået overtaget inden for de seneste 15 år. Adskillige studier dokumenterer ved hjælp af avancerede regressionsanalyser en stærk effekt af institutionel kvalitet på økonomisk velstand. 6 Litteraturen fremstiller ikke institutioner som havende en direkte effekt på velstandsniveauet, men som udgørende et nødvendigt fundament, der muliggør, at økonomisk fremgang kan finde sted via andre, mellemliggende mekanismer. Disse mellemliggende mekanismer påvirkes angiveligt af institutioner og har herefter indflydelse på den økonomiske udvikling. Litteraturen præsenterer adskillige mellemliggende faktorer, som effekten af institutioner teoretisk forventes at gennemløbe, herunder bl.a. faktorakkumulering, teknologisk udvikling samt en reduktion i omfanget af transaktionsomkostninger. Forskere har imidlertid kun i meget begrænset omfang været i stand til at præsentere empirisk belæg for dette. Dette har resulteret i, at sammenhængen mellem institutioner og økonomisk velstand i langt de fleste analyser behandles som kausal, uden at der tilvejebringes en egentlig kausalforklaring kendetegnet ved, at analysen identificerer, hvorledes den overordnede kausalkæde hænger sammen dvs. en kortlægning af de(n) mellemliggende faktor(er) (Elster 2007, 21). Uden en sådan kortlægning er der risiko for, at en given sammenhæng på reduceret form (dvs. uden inddragelse af mellemliggende faktorer), der tolkes som kausal, både kan være spuriøs eller 3 Formelle institutioner inkluderer primært nedskrevne regler, love og forfatninger, mens uformelle institutioner omfatter diverse værdier, skikke samt adfærdskodekser (North 1990, 8). 4 Institutioner, institutionel opbygning, institutionel kvalitet og institutionel kapacitet benyttes i flæng gennem specialet udelukkende med henblik på at opnå sproglig variation. 5 Der findes adskillige andre institutionsbegreber end begrænsninger på den udøvende magt og beskyttelse af private ejendomsrettigheder inden for denne litteratur. Disse bliver gennemgået i afsnit Derudover påviser flere af disse studier, at geografiske faktorer hovedsageligt har betydning for, hvor veludviklede et lands politiske institutioner er, men ingen direkte påvirkning har på dets velstandsniveau. Afsnit 2.2. gennemgår disse forskningsbidrag. 2

12 forårsaget af uventede mellemliggende variable med betydelige implikationer for måden, hvorpå sammenhængen anskues. 7 Både Helpman (2004) og Dellepiane-Avellaneda (2010) rejser netop denne kritik og anfører, at den manglende indsigt i, hvilke konkrete faktorer, som institutioner fungerer igennem, udgør en væsentlig svaghed for den empiriske institutionslitteratur (Helpman 2004, 141; Dellepiane-Avellaneda 2010, 196). Dette er netop motivationen for nærværende speciale, der tager udgangspunkt i den nævnte institutionslitteratur, men med en ambition om at identificere specifikke faktorer, som institutioner fungerer igennem. Som følge heraf lyder specialets problemstilling: Figur 1: Specialets problemstilling Gennem hvilke kausalkæder påvirker institutionel kvalitet økonomisk udvikling på tværs af lande? Som problemstillingen angiver, er det hensigten at undersøge effekter på tværs af lande, hvorfor analyseenheden i specialet er selvstændige stater. 8 Problemstillingen afslører ligeledes, at specialet hviler på en grundlæggende antagelse om, at institutionel kvalitet påvirker økonomisk udvikling. Denne antagelse synes både rimelig og forsvarlig, idet den baserer sig på en omfattende litteratur, der dokumenterer netop denne sammenhæng via et utal af empiriske studier. 9 Der undersøges to separate kausalkæder, hvor den første indeholder to mellemliggende mekanismer, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger, mens den anden har teknologisk kapacitet som mellemliggende faktor. Grunden til at arbejdsdeling og transaktionsomkostninger tilhører den samme kausalkæde og ikke to forskellige er, at disse to faktorer foruden at være påvirket af institutionel kvalitet også har en indbyrdes sammenhæng. De to kausalkæder er skitseret grafisk i henholdsvis figur 2 og 3, så læseren kan danne sig et overblik over deres opbygning. 7 Hariri (2013) påviser eksempelvis, at en tidligere dokumenteret korrelation mellem demokratisering og økonomisk vækst er drevet af ekstern bistand, der tildeles lande, som påbegynder en opbygning af deres demokratiske institutioner (Hariri 2013, 11). Demokratisering fører således kun til økonomisk vækst, så længe dette er på dagsordenen blandt internationale donorer, hvilket selvsagt bevirker, at demokratisk fremgang mister sin relevans i en økonomisk sammenhæng. 8 Dog er Taiwan, der ikke formelt set har selvstændighed, også medtaget. 9 Denne litteratur gennemgås i afsnit

13 Figur 2: Grafisk afbildning af kausalkæde 1 (1) (2) (4) (3) (5) Figur 3: Grafisk afbildning af kausalkæde 2 (1) (2) Valget af de tre mellemliggende faktorer er som nævnt teoretisk funderet. Der er således teoretisk belæg for, at arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og teknologisk kapacitet både påvirkes af institutionel kvalitet, og for, at de har betydning for økonomisk udvikling Til at undersøge dette anvendes forskellige kvantitative analyser, herunder OLS og instrumentvariabel (IV) estimation. Bagrunden for at anvende IV-estimation er en forventning om omvendt kausalitet mellem flere faktorer i begge kausalkæder. Som primært mål for institutionel kvalitet anvendes begrænsninger på den udøvende magt, der angiver, i hvilket omfang gældende lovgivning lægger bånd på den udøvende magts råderum, eksempelvis ved at sidestille den med eller underlægge den en anden offentlig myndighed såsom et parlament. Jo flere begrænsninger desto højere kvalitet. 10 Det er centralt at understrege, at selvom det ofte er et parlament, der begrænser den udøvende magt, er det ikke demokratiske institutioner, der er i fokus i dette speciale. 10 Foruden begrænsninger på den udøvende magt anvendes også alternative mål for institutionel kvalitet i analysens robusthedsundersøgelse herunder beskyttelse af private ejendomsrettigheder samt såkaldte kontraktinstitutioner. 4

14 Økonomisk udvikling, eller økonomisk velstand, der er specialets afhængige variabel, er defineret som størrelsen på bruttonationalproduktet (BNP) målt per indbygger justeret for købekraftsparitet (PPP). Det er centralt at påpege, at specialet ikke undersøger institutioners betydning for økonomisk vækst. 11 Økonomisk vækst og velstand hænger selvsagt sammen, i og med velstand er et resultat af mange års vækst. Vækst er dog en mere omskiftelig størrelse end velstand og er på kort sigt påvirket af et utal af faktorer, som det er vanskeligt at tage højde for. Anvendelsen af velstand frem for vækst er desuden i tråd med den gængse fremgangsmåde i den litteratur, som specialet skriver sig ind i. Valget af økonomisk udvikling som afhængig variabel afgrænser dermed også specialet fra at undersøge institutioners betydning for andre typer udvikling såsom f.eks. human udvikling, der består af en kombination af økonomisk udvikling og andre faktorer, herunder forventet levetid ved fødslen og forventet antal skoleår (UNDP 2013, 21). 12 Endeligt er det relevant at fremhæve, at der i de to kausalkæder muligvis forekommer andre mellemliggende faktorer foruden de tre, som undersøges i specialet. Eksempelvis bevirker teknologiske fremskridt angiveligt, at den overordnede produktion bliver mere effektiv, og at velstandsniveauet derfor bliver højere. Derved er effektiviteten endnu en mulig mellemliggende variabel i denne kausalkæde. Det ligger dog uden for specialets genstandsfelt at undersøge dette nærmere Specialets relevans Som nævnt i ovenstående undersøger dette speciale baggrunden for de store velstandsforskelle på tværs af lande, hvilket antageligt er et af de mest centrale emner inden for socialvidenskaberne. Ambitionen er som beskrevet at undersøge vha. kvantitative analyser, hvilke specifikke mekanismer der påvirkes af institutionel kvalitet, og som herefter har betydning for økonomisk udvikling. Dette er mig bekendt ikke undersøgt tidligere, hvorfor nærværende speciale udgør et centralt bidrag til den eksisterende litteratur og derfor er relevant i en akademisk kontekst. Der argumenteres imidlertid for, at specialets relevans rækker længere, da en udbygget viden om, hvorfor visse lande er velstående, mens andre er underudviklede, ligeledes er af betydning for politiske beslutningstagere, praktikere samt ikke mindst de utallige mennesker, der lever i ekstrem 11 Økonomisk velstand angiver BNP per indbygger, hvor økonomisk vækst angiver tilvæksten (eller reduktionen) i det overordnede BNP per år eller kvartal. 12 Human udvikling (på engelsk: human development) er et begreb opfundet af den indiske økonom Amartya Sen med henblik på at fjerne fokus i udviklingsdebatten fra udelukkende at fokusere på økonomisk udvikling til at indbefatte flere andre elementer, herunder forventet levetid ved fødslen samt forventet antal skoleår (UNDP 2013, 21). 5

15 fattigdom. 13 En kortlægning af, hvorledes institutioner påvirker økonomisk udvikling, kan for det første give vished om, at sammenhængen mellem institutionel kvalitet og velstand reelt set er kausal, jf. diskussionen i ovenstående. For det andet kan en sådan kortlægning være nyttig for politikere og bistandsydere, der søger at hæve velstandsniveauet i et givent land eller område, da den potentielt kan danne grundlag for at influere velstandsniveauet via andre kanaler end blot institutionelle forbedringer. Såfremt analysen eksempelvis formår at dokumentere, at institutionel kvalitet påvirker graden af arbejdsdeling samt omfanget af transaktionsomkostninger (de mellemliggende variable i kausalkæde 1), og at disse faktorer har den forventede effekt på økonomisk udvikling, giver det mulighed for at implementere reformer, der sigter mod at påvirke disse mekanismer direkte, uden om initiativer, der involverer institutionel opbygning. Dette kan potentielt være fordelagtigt i situationer, hvor den politiske elite i et land ikke tillader ændringer, der fratager den magt, men derimod accepterer reformer, der kan hæve det generelle velstandsniveau Specialets struktur Den resterende del af specialet er struktureret som følger: Afsnit 2 fremlægger specialets teoretiske fundament. Dette inkluderer bl.a. en beskrivelse af, hvorledes de to kausalkæder er opbygget. Med udgangspunkt i teorien opstiller afsnit 3 10 testbare hypoteser og fremlægger derudover specialets analysestrategi. I afsnit 4 præsenteres valg af metode, herunder en detaljeret beskrivelse af brugen af IV, samt specialets mest centrale variable. Afsnit 5 foretager en konceptualisering af transaktionsomkostninger, der udgør den mest komplekse faktor af de tre mellemliggende mekanismer. 14 Afsnit 6 gennemfører analysen af de to kausalkæder. Der anvendes både OLS, IVestimation samt en robusthedsundersøgelse med henblik på at besvare problemstillingen i et tilstrækkeligt omfang. Analysens mest centrale resultater diskuteres i afsnit 7, inden afsnit 8 konkluderer på baggrund af hele specialet. Størstedelen af afsnittene, og i særdeleshed teori-, analyse- og diskussionsafsnittet, er struktureret omkring de to kausalkæder. Den overordnede struktur er opsummeret i nedenstående figur. 13 I 2011 levede mere end 1 mia. mennesker for under 1,25 USD om dagen, og ca. 2,2 mia. levede for under 2 USD om dagen justeret for PPP (Verdensbanken 2014). 14 Der er ikke plads til at foretage en detaljeret konceptualisering af alle tre mellemliggende mekanismer, og eftersom transaktionsomkostninger er den mest komplekse faktor af de tre, vurderes det mest relevant at foretage en detaljeret konceptualisering af denne. 6

16 Figur 4: Specialets struktur Afsnit 1: Indledning og problemstilling Afsnit 2: Teori Afsnit 3: Hypoteser og analysestrategi Afsnit 4: Metode og databeskrivelse Afsnit 5: Konceptualisering Afsnit 6: Analyse Afsnit 7: Diskussion af analysens resultater Afsnit 8: Konklusion 7

17 2. Teori I dette afsnit fremlægges specialets valg af teori. Som nævnt i afsnit 1 udgør institutionel teori specialets teoretiske grundlag. Indledningsvis gives en overordnet introduktion til denne teoriretning, især som formuleret af North (1990, 1992). Herefter gennemføres en litteraturgennemgang af de mest centrale empiriske studier inden for litteraturretningen de sidste 20 år. Dernæst opbygges de to kausalkæder, der som nævnt indeholder henholdsvis én og to mellemliggende mekanismer samt institutionel kvalitet og økonomisk udvikling som forklarende og afhængig variabel. Der fremlægges i den sammenhæng både teoretisk argumentation for sammenhængen mellem institutioner og den pågældende mellemliggende mekanisme samt for sammenhængen mellem denne og økonomisk udvikling. Herefter fremlægges overvejelser vedr. relationen mellem de to kausalkæder. Endelig præsenteres geografihypotesen kort, der som nævnt i indledningen, udgør det primære konkurrerende perspektiv til den institutionelle tilgang inden for debatten om økonomisk udvikling Institutionel teori Specialets teoretiske fundament hviler som nævnt på institutionel teori, der på et generelt plan fremhæver betydningen af formelle samt uformelle regler, strukturer og systemer institutioner for samfundets økonomiske såvel som politiske og sociale udvikling (North 1990, 11). Specialet skriver sig derved ind i en litteratur, der argumenterer for, at betydningen af institutioner er essentiel for at forstå forskelle i økonomisk udvikling på tværs af lande. Institutionel teori står i kontrast til neoklassisk økonomisk teori, der især har været dominerende i efterkrigstiden, og som anskuer individer og grupperingers adfærd som de primære variable, mens institutioner opfattes som afledte og derfor mere eller mindre uinteressante (North 1992, 5). Institutionel teori fremhæver omvendt institutioner som afgørende for netop individers og organisationers ageren (North 1990, 11). 15 Coase krediteres ofte for at have grundlagt den økonomiske neoinstitutionelle retning med sine to berømte artikler The Nature of the Firm (Coase 1937) og The Problem of Social Cost" (Coase 1960). Teoriretningen er videreudviklet af Williamson, som netop døbte den neoinstitutionel økonomi (Williamson 1985, 19). I dette speciale trækkes der dog hovedsageligt på Norths bidrag inden for den institutionelle litteratur. Ifølge North udgør institutioner på et overordnet plan the rules of the game i et givent samfund og er den primære bagvedliggende determinant i henhold til 15 Der findes adskillige retninger og teoretiske bidrag inden for institutionel teori, som der ikke vil blive redegjort for her af pladshensyn. Fokus specialet er som følge af det valgte emne på institutioners betydning for økonomisk udvikling. 8

18 langsigtet økonomisk udvikling (North 1990, 107). Institutioner kan både være formelle, eksempelvis forfatninger, såvel som uformelle, f.eks. uskrevne skikke og adfærdskodekser (North 1990, 4). 16 Mere konkret definerer North institutioner som menneskeskabte begrænsninger, der former menneskelig adfærd og valg. Individer, organisationer, firmaer, universiteter mv. kategoriseres som aktører, der agerer inden for og er påvirket af de gældende regler institutionerne. Disse aktører kan med tiden være med til at omdefinere institutionerne, men er i udgangspunktet underlagt dem (North 1990, 5). Ifølge North strukturerer institutioner interaktion mellem individer og organisationer, skaber stiafhængighed og kan derfor potentielt tilvejebringe den fornødne forudsigelighed og sikkerhed til at opnå økonomisk vækst og udvikling. Det skal i den sammenhæng understreges, at langtfra alle institutioner er nyttige i forhold til økonomisk udvikling og for samfundet som helhed, idet institutioner ofte er etableret udelukkende med henblik på at favorisere mindre grupperinger såsom den politiske elite på bekostning af masserne (North 1990, 5). 17 Institutioner kan således være faciliterende for økonomisk udvikling såvel som det modsatte Empirisk litteraturgennemgang Inden de to kausalkæder fremlægges, gennemgår nedenstående delafsnit de mest centrale og indflydelsesrige empiriske undersøgelser af forholdet mellem institutionel kvalitet og økonomisk udvikling. Definitionen af institutionel kvalitet varierer på tværs af disse studier fra simple definitioner såsom begrænsninger på den udøvende magt eller privatejendomsbeskyttelse til brede definitioner som rule of law eller kombinationer af forskellige institutionsbegreber. I 1995 gennemfører Mauro som den første en avanceret empirisk analyse 19 af betydningen af velfungerende institutioner for økonomisk vækst. 20 I artiklen undersøges effekten af tre institutionelle faktorer, herunder korruption, unødige institutionelle byrder samt retsvæsnets effektivitet, på økonomisk vækst (Mauro 1995, 682). Mauros artikel konkluderer, at især fravær af korruption har en positiv indvirkning på vækst, hvilket angiveligt sker pga. en forøgelse af private investeringer (Mauro 1995, 705). 16 Dette speciale analyser dog kun betydningen af formelle institutioner, da data for uformelle institutioner på tværs af lande ikke er til rådighed i samme omfang. 17 Debatten vedr. institutioners opståen vil ikke blive behandlet, da den ligger uden for specialets genstandsfelt. 18 North har desuden i flere af sine studier (1990, 1992) et særligt fokus på betydningen af institutioner for transaktionsomkostninger, hvilket netop er én af mellemliggende faktorer i kausalkæde Med avanceret empirisk analyse henvises der til brugen af IV. 20 Det bemærkes, at det afhængige variabel i Mauros studium er økonomisk vækst og ikke velstand, som er i fokus i dette speciale. 9

19 Hall og Jones (1999) gennemfører en lignende analyse, dog med et andet institutionsbegreb og med økonomisk velstand frem for økonomisk vækst som afhængig variabel. De to forskere argumenterer for, at institutioner, hvilke betegnes som sociale infrastrukturer, er essentielle for økonomisk udvikling via en række mekanismer, herunder kapitalakkumulation, human kapital samt teknologiudvikling (Hall og Jones 1999, 84). Artiklen anvender en abstrakt proxy for institutionel kapacitet, der indeholder seks forskellige delkomponenter, heriblandt risiko for ekspropriering, bureaukratisk kvalitet, law and order og åbenhed i forhold til international handel (Hall og Jones 1999, 97f). Artiklen konkluderer, at institutionel kvalitet har en stærk effekt på velstandsniveauet (Hall og Jones 1999, 114). I henholdsvis 2001 og 2002 udgiver Acemoglu, Johnson og Robinson (herefter Acemoglu et al.) to indflydelsesrige artikler, der fremhæver beskyttelse mod ekspropriering som afgørende institution for at skabe økonomisk udvikling. I artiklerne argumenteres der for, at privatejendomsbeskyttelse især har betydning for teknologisk udvikling og derigennem for økonomisk velstand (Acemoglu et al. 2001, 1370; Acemoglu et al. 2002, 1273). 21 Angiveligt fører beskyttelse af private ejendomsrettigheder til et højere investeringsniveau pga. sikkerheden for at beholde potentielle gevinster, hvilket faciliterer teknologiske fremskridt. De empiriske resultater dokumenterer, at denne institution har en stærk effekt på velstandsniveauet, og at geografi (defineret som afstand fra ækvator) udelukkende spiller en rolle for institutionel kvalitet, men ikke direkte for økonomisk velstand (Acemoglu et al. 2001, 1387; Acemoglu et al. 2002, 1245). Det er hensigten i dette speciale at lægge sig i forlængelse af netop Acemoglu et al. (2001, 2002), hvorfor begrænsninger på den udøvende magt anvendes som mål for institutionel kvalitet. 22 Easterly og Levine (2003) undersøger foruden effekten af institutioner og geografiske faktorer også betydningen af makroøkonomisk politik for økonomisk velstand, der defineres som BNP per arbejder frem for per indbygger. I stil med Hall og Jones (1999) anvendes et bredt og abstrakt institutionsbegreb, idet Verdensbankens seks governanceindikatorer 23 kombineredes til ét samlet indeks (Easterly og Levine 2003, 18). Easterly og Levine konkluderer i stil med førnævnte studier, at institutionel kvalitet har den største effekt på økonomisk udvikling. Ligesom i Acemoglu et al. (2001, 2002) peger analyserne på, at geografiske faktorer, såsom temperatur og tropisk klima, 21 Acemoglu et al. (2001, 2002) tester dog ikke, hvorvidt denne hypotese kan eftervises empirisk. 22 Det uddybes nærmere i afsnit 4.2, hvorfor der ikke anvendes nøjagtig samme indikator for institutionel kvalitet som i Acemoglu et al. (2001, 2002). 23 De seks governance indikatorer fra Verdensbanken inkluderer (på engelsk): 1) Voice and Accountability, 2) Political Stability and Absence of Violence, 3) Government Effectiveness, 4) Regulatory Quality, 5) Rule of Law og 6) Control of Corruption (Verdensbanken 2014). 10

20 udelukkende har indvirkning på økonomisk udvikling via institutionel opbygning, men ikke direkte. Den førte makroøkonomiske politik har hverken en direkte eller indirekte effekt (Easterly og Levine 2003, 35f). Rodrik, Subramanian og Trebbi (herefter Rodrik et al.) udgiver i 2004 et studie, der undersøger effekten af rule of law på økonomisk velstand. 24 Derudover testes også effekten af integration i verdensøkonomien samt af geografiske forhold. I alle analyser har institutioner forrang frem for de to andre faktorer (Rodrik et al. 2004, 131). I stil med Hall og Jones (1999) plæderer artiklen for, at institutioner har betydning for velstandsniveauet via flere forskellige mekanismer, herunder akkumulering af fysisk og human kapital samt teknologiske fremskridt (Rodrik et al. 2004, 146). 25 Adskillige andre studier kommer frem til lignende konklusioner, heriblandt Sokoloff og Engerman (2000), Acemoglu og Johnson (2005) og Acemoglu og Robinson (2012). Som beskrevet i indledningen er fællesnæveren for ovenstående studier, at de alle hovedsageligt fokuserer på, hvad Rodrik et al. betegner the deep determinants of income (Rodrik et al. 2004, 134). De undersøger effekten af bagvedliggende faktorer (institutioner) på økonomisk velstand, men ikke hvilke konkrete mekanismer, som effekten fungerer igennem Kausalkæder Med udgangspunkt i institutionel teori fremlægger dette delafsnit teoretisk argumentation for, hvorledes institutionel kvalitet forventes at påvirke økonomisk udvikling gennem de to kausalkæder, som indeholder henholdsvis arbejdsdeling og transaktionsomkostninger samt teknologisk kapacitet som de mellemliggende faktorer. Beskrivelsen af den første kæde tildeles mere plads end beskrivelsen af den anden, da den indeholder en faktor mere. Efter præsentationen af de to kæder fremlægges overvejelser ang. forholdet mellem de to Kausalkæde 1 Som nævnt består den første kausalkæde af arbejdsdeling og transaktionsomkostninger foruden institutionel kvalitet og økonomisk udvikling. Jf. figur 2, udgør institutioner det første led og forventes at have indvirkning på arbejdsdeling, pil (1). I kædens andet led påvirker arbejdsdeling omfanget af transaktionsomkostninger, pil (2). Transaktionsomkostninger er ligeledes påvirket af 24 Rule of law er én af Verdensbankens governanceindikatorer og angiver i hvilket omfang gældende regler og lovgivning overholdes af samfundets borgere og håndhæves af myndighederne (Verdensbanken 2014). 25 Effekten af rule of law på disse mekanismer testes endvidere empirisk, og der påvises en signifikant effekt af institutioner på alle tre (Rodrik et al. 2004, 147). Der gennemføres dog ingen test, der anskueliggør, hvorvidt effekten af institutioner på økonomisk velstand løber gennem en eller flere af disse kanaler. 11

21 institutioner (pil (3)). Endelig, i det tredje led, har både arbejdsdeling og transaktionsomkostninger indvirkning på økonomisk udvikling, pil (4) og (5). 26 I nedenstående præsenteres det teoretiske belæg for disse sammenhænge. Indledningsvis introduceres arbejdsdeling som begreb, og dets forventede forhold til institutioner fremlægges. Dernæst introduceres transaktionsomkostninger som begreb, og dets sammenhæng med både arbejdsdeling og institutionel kvalitet kortlægges. Endelig fremlægges teoretisk argumentation for effekten af både arbejdsdeling og omfanget af transaktionsomkostninger på økonomisk udvikling Institutioner og arbejdsdeling Arbejdsdeling udgør en proces, hvori samfundets individer specialiserer sig inden for afgrænsede arbejdsområder og handler og bytter varer samt tjenesteydelser indbyrdes frem for at producere alle fornødne produkter på egen hånd (Encyclopedia Britannica 2013). 27 Som fænomen har arbejdsdeling en lang historie og dateres helt tilbage til det antikke Grækenland, hvor Platon i Republikken beskriver individets mest basale behov og angiver, at ingen er i stand til at dække disse på egen hånd, hvorfor handel mellem individer er nødvendig (Platon [380 f.kr.] 1892, 49). Arbejdsdeling er i både nutidige og historiske værker blevet fremhævet som afgørende for økonomisk udvikling. Omvendt er den teoretiske litteratur, der adresserer, hvorledes arbejdsdeling opstår og udvikles, herunder betydningen af institutioner, mere begrænset. Adam Smith, der i 1776 udgiver sit berømte værk An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, argumenterer for, at arbejdsdeling på den ene side opstår som en naturlig konsekvens af den menneskelige natur og på den anden side begrænses af markedets omfang (Smith [1776] 2005, 18). Ifølge Smith er mennesket, i modsætning til alle andre arter, fra naturens side indrettet med en tilbøjelighed til at handle og bytte, hvilket bevirker, at arbejdsdeling udvikles i takt med, at befolkningen stiger (Smith [1776] 2005, 18). Denne påstand er i modstrid med første led i denne kausalkæde, pil (1) i figur 2, der netop angiver, at institutioner påvirker graden af arbejdsdeling. Det teoretiske belæg for denne sammenhæng hentes fra North (1990), ifølge hvilken velfungerende institutioner spiller en afgørende rolle for udviklingen af arbejdsdeling. North fremhæver, til dels i tråd med Smith, at befolkningens størrelse og især størrelsen på markederne er væsentlige for at facilitere øget arbejdsdeling (North 1990, 27). Dog betones det, at dette alene ikke kan føre til, at 26 I slutningen af dette delafsnit præsenteres en mere detaljeret grafisk afbildning af kausalkæden, der inkluderer de forventede fortegn på sammenhængen med de forskellige variable i kæden. 27 Arbejdsdeling kan både anskues for hele arbejdsstyrken samt internt i én enkelt produktionsenhed, hvilket bliver behandlet i forekommende delafsnit. 12

22 samfundets individer deler arbejdet mellem sig. Såfremt individer skal have incitament til at specialisere sig inden for afgrænsede arbejdsområder og dermed lade sig blive afhængige af andre, som oftest fremmede personer, er det nødvendigt, at samfundet indeholder en mekanisme, der sikrer, at regler, aftaler og kontrakter bliver håndhævet. North anfører i den sammenhæng: Enforcement can come from second-party retaliation. It also can result from internally enforced codes of conduct or by societal sanctions or a coercive third party (the state). But one cannot take enforcement for granted. It is (and always has been) the critical obstacle to increasing specialization and division of labor. (North 1990, 33). Denne mekanisme kan i princippet være baseret på uformelle, indforståede regler, adfærdskodekser samt fælles normer og værdier mellem individer, der sikrer håndhævelse uden indblanding fra staten (North 1990, 34). Der argumenteres dog for, at i takt med at markederne og befolkningen når en vis størrelse, stiger kompleksiteten og dermed usikkerheden til en grad, hvor uformelle regler og adfærdskodekser ikke er i stand til at tilvejebringe den fornødne garanti for, at håndhævelse finder sted. Det kan nedskrevne regler og love derimod dvs. formelle institutioner. Et centralt spørgsmål i den sammenhæng er, hvorvidt begrænsninger på den udøvende magt, der anvendes som det primære mål for institutionel kvalitet i specialet, er en valid indikator i relation til udvikling af arbejdsdeling. Begrænsninger på den udøvende magt er ganske vist udtryk for en formel institution, men den angiver kun kvaliteten i én del af staten, den udøvende magt. Formel statslig håndhævelse må forventes bedst at blive varetaget i en anden del af staten, nemlig domstolene. Ikke desto mindre antages det, at jo flere begrænsninger der er på den udøvende magt, alt andet lige, vil medføre, at graden af upartisk håndhævelse hos domstolene også er højere. Dette argument er i tråd med Acemoglu et al. (2001), der ligeledes argumenterer for, at begrænsninger på den udøvende magt kan tages til indtægt for, hvor velfungerende det samlede statsapparat er, inklusive domstolene (Acemoglu et al. 2001, 1370f) Institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Transaktionsomkostninger består af udgifter forbundet med handel og opstår som en naturlig konsekvens af voksende arbejdsdeling, idet denne fører til, at samfundets individer i stigende grad handler og bytter varer og tjenesteydelser, som de ikke selv er i stand eller har tid til at producere (North 1990, 27). Studiet af transaktionsomkostninger står, som nævnt i afsnit 2.1., i kontrast til den neoklassiske standardmodel, der negligerer art og omfang af økonomiske transaktioner og antager, 13

23 at markeder er friktionsløse, og at transaktioner udelukkende er styret af markedsmekanismerne (Williamson 1985, 19). 28 I forbindelse med enhver handel knytter der sig visse omkostninger foruden den vare/tjenesteydelse, der handles, herunder udgifter til at vurdere og værdisætte produktet, udgifter til at beskytte ejendomsrettigheder samt til at håndhæve indgåede kontrakter (North 1990, 27). Omkostninger forekommer både inden handlen, ex ante, samt efter handlen, ex post (Williamson 1985, 21). Tilsammen udgør disse udgifter handlens transaktionsomkostninger og opstår på individuelt niveau hovedsageligt som følge af usikkerhed, begrænset rationalitet, opportunistisk adfærd og snyd hos både køber og sælger (Williamson 1985, 19). Transaktionsomkostninger er således udgifter, der gør sig gældende i en given transaktion foruden den vare/tjenesteydelse, der handles. Summen af alle omkostninger forbundet med handel i økonomien udgør således de aggregerede transaktionsomkostninger i et land (Wallis og North 1986, 96f). Da en højere grad af arbejdsdeling nødvendigvis medfører øget handel mellem samfundets individer, vil den derfor også udmønte sig i forøgede aggregerede transaktionsomkostninger alt andet lige (Wallis og North 1986, 96f). På et overordnet plan er transaktionsomkostninger en afledt effekt af arbejdsdeling og er dermed et udtryk for de negative konsekvenser forbundet med at realisere de positive gevinster ved netop arbejdsdeling (Wallis og North 1986, 95). Foruden graden af arbejdsdeling spiller formelle såvel som uformelle institutioner ligeledes en afgørende rolle for omfanget af transaktionsomkostninger. Markeder i tidligere samfund i historien var karakteriseret af lave transaktionsomkostninger pga. en begrænset produktion, en lav grad af arbejdsdeling samt det faktum, at handel som oftest var personlig (North 1990, 34). 29 Omvendt er nutidens markeder i de fleste lande kendetegnet ved en høj grad af upersonlig handel samt høje transaktionsomkostninger, som er opstået i takt med, at arbejdsdelingen samt antallet af aktører på markederne er steget (North 1990, 34f). I den sammenhæng spiller især formelle institutioner en afgørende rolle, da de kan nedsætte omkostningerne forbundet med at vurdere og værdisætte produkter samt håndhæve kontrakter og beskytte ejendomsrettigheder (North 1992, 9). 30 Formelle institutioner er især relevante i forhold upersonlig handel, hvor køber og sælger ikke på forhånd har 28 Litteraturen vedr. transaktionsomkostninger er særdeles veludviklet, men samtidigt også meget splittet, og der hersker stort set kun konsensus om, at transaktionsomkostninger er af stor betydning for økonomisk aktivitet (North 1990, 27; Ng 2005, 6; Allen 2006, 2; Wang 2007, 112). 29 Denne type handel blev generelt muliggjort af uformelle institutioner, der byggede på en høj grad af kulturel homogenitet og fælles værdier, som tilvejebragte en vis grad af sikkerhed (North 1990, 34). 30 Ifølge North spiller uformelle institutioner ligeledes en rolle for omfanget af transaktionsomkostninger (North 1990, 6). Men pga. vanskeligheden ved at måle sådanne uformelle institutioner indgår de ikke i specialet. 14

24 en relation til hinanden og muligvis ikke kommer til at handle igen efterfølgende. I den situation er der risiko for, at en fangers dilemma -problematik opstår, hvor de økonomiske gevinster ved frafald er større end ved samarbejde. Dette kan både være køber, der har incitament til at fravige en indgået kontrakt, eller sælger, der har incitament til at sælge et produkt af ringere kvalitet end opgivet (North 1990, 56). Dette bevirker selvsagt en forøgelse af de potentielle omkostninger forbundet med handel for begge parter. Udfordringen er således at sikre, at aktører overholder deres forpligtigelser i situationer, hvor det ikke er rationelt for dem at gøre det. Den mest centrale institution til at sikre dette er formel tredjepartshåndhævelse varetaget af staten (North 1990, 58). Det er afgørende, at den statslige institution er i stand til at vurdere indholdet i en given aftale/kontrakt uvildigt og derefter sikre, at kontrakten bliver håndhævet, hvis en af parterne har overtrådt den (North 1990, 58f). Såfremt håndhævelsen er neutral, vil den netop sænke usikkerheden ved handel i en kompleks økonomi med et stort antal aktører ved at minimere gevinsterne ved opportunistisk adfærd og snyd, som netop er med til at skabe transaktionsomkostninger på individuelt niveau (ibid). Der kan ligeledes stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt begrænsninger på den udøvende er den mest relevante indikator for, hvor velfungerende statslig tredjepartshåndhævelse er. Der henvises til argumentationen i slutningen af afsnit Arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Som nævnt i afsnit er nytten ved arbejdsdeling skildret så tidligt som for knap år siden af Platon. 31 Arbejdsdeling er efterfølgende blevet studeret af adskillige andre filosoffer og historikere, herunder Xenophon og Ibn Khaldun. Sir William Petty var den første i moderne tid til at beskrive fordelene ved arbejdsdeling (McCormick 2010, 72). 32 Smith satte i 1776 for alvor betydningen af arbejdsdeling på den økonomiske dagsorden (Ng 2005, 2) og argumenterede ikke blot for, at arbejdsdeling kunne øge produktiviteten i den enkelte produktion, men også, at den udgjorde den primære drivkraft for økonomisk udvikling i datidens begyndende industrisamfund (Smith [1776] 2005, 10). 33 Om end Smiths teori opnåede stor opbakning både i datidens Europa 31 Ifølge Platon er samfundet som et absolut minimum er nødt til at indeholde en landmand, en bygherre, en væver samt en skomager (Platon [380 f.kr.] 1892, 49). 32 Petty beskrev nytten ved arbejdsdeling i hollandske skibsværfter i det 17. århundrede, hvor mindre grupper specialiserede sig i udførelsen af enkelte opgaver, hvilket optimerede den samlede proces og muliggjorde udvikling af nye teknikker i et omfang, der ikke tidligere havde været mulig (McCormick 2010, 72). 33 Ifølge Smith øges produktiviteten i de enkelte produktionsprocesser, når arbejdet opdeles af tre årsager. For det første vil den enkelte arbejder udvikle sine kompetencer, når vedkommende har få veldefinerede opgaver at varetage. For det andet vil arbejdsdeling udmønte sig i tidsbesparelser, idet den enkelte arbejder ikke er nødsaget til at veksle mellem 15

25 samt i USA, synes den at være blevet mindre relevant med tiden, idet arbejdsdeling gennem længere perioder hverken har været genstand for teoretiske eller empiriske studier (Wang 2007, 113). 34 North (1990) argumenterer ligeledes for en positiv effekt af arbejdsdeling på økonomisk udvikling, men tager modsat Smith udgangspunkt i økonomiens samlede produktion frem for produktionen i den enkelte virksomhed. Ifølge North består de samlede produktionsomkostninger af summen af de totale transaktions- samt transformationsomkostninger, hvor sidstnævnte er udtryk for omkostninger forbundet med at omdanne input, f.eks. råstoffer, til output, et konkret produkt, som kan sælges på markedet (North 1990, 61). Arbejdsdeling påvirker som nævnt transaktionsomkostninger positivt 35, men har angiveligt en større negativ effekt på transformationsomkostningerne. Ifølge North sænker øget arbejdsdeling dermed de samlede produktionsomkostninger og muliggør en større samlet produktion og derved et højere økonomisk output (North 1990, 27f). I et empirisk studie fra 2003 undersøger og dokumenterer Imbs og Wacziarg en stærk korrelation mellem økonomisk velstand og graden af arbejdsdeling. Arbejdsdeling defineres som spredningen i antallet af beskæftigede på tværs af de primære sektorer på arbejdsmarkedet (Imbs og Wacziarg 2003, 63). Fokus er således på arbejdsdeling på tværs af hele arbejdsstyrken og ikke blot internt i produktionen af et enkelt produkt. På tværs af diverse datakilder findes der belæg for, at korrelationen mellem økonomisk velstand og graden af arbejdsdeling er parabelformet (Imbs og Wacziarg 2003, 63). 36 Arbejdsdeling og økonomisk velstand stiger simultant, indtil arbejdsdeling når et toppunkt, hvorefter denne faktor falder i takt med, at velstandsniveauet stiger yderligere (Imbs og Wacziarg 2003, 68). 37 Studiet illustrerer således, at arbejdsdeling udvikles i to stadier gennem den økonomiske udviklingsproces: Indledningsvis er den stigende, og senere er den forskellige opgaver. For det tredje bliver det lettere at udvikle samt forbedre tidsbesparende maskineri (Smith [1776] 2005, 12f). 34 I en artikel fra 1976 angiver den amerikanske økonom George Stigler eksempelvis, at betydningen af arbejdsdeling til dels var misforstået, og at Smiths teori havde mistet en del af sin relevans (Stigler 1976, 1209f). I sit værk om økonomisk historie, History of Economic Analysis fra 1954, argumenterer den østrigske økonom Joseph Schumpeter ligeledes for, at om end arbejdsdeling spiller en rolle for økonomisk udvikling, overvurderede Smith hvor meget vægt, denne faktor skal tillægges (Schumpeter 1954, 187). 35 Positivt i den forstand, at stigende arbejdsdeling medfører stigende transaktionsomkostninger. 36 Imbs og Wacziarg undersøger 63 lande i den sidste halvdel af det 20. århundrede og anvender data fra forskellige kilder, hvorved perioden varierer en smule. For data fra UNIDO er perioden For data fra ILO er perioden og for OECD er perioden (Imbs og Wacziarg 2003, 65). 37 Toppunktet indtræffer forholdsvist sent i udviklingsprocessen og varier fra USD til USD per indbygger om året afhængig af, hvilken datakilde der anvendes (Imbs og Wacziarg 2003, 69). 16

26 faldende (Imbs og Wacziarg 2003, 64). Det er i den sammenhæng relevant at fremhæve, at de to forskere ikke eksplicit argumenterer for en kausalsammenhæng mellem de to faktorer. Det synes dog særdeles plausibelt, at korrelationen i den første fase, hvor arbejdsdeling og velstandsniveau stiger simultant, er udtryk for en kausalsammenhæng. En mere ligelig fordelt arbejdsstyrke bevirker både, at landet opnår en mere effektiv ressourceudnyttelse (i stil med Norths argument om lavere transformationsomkostninger), at det er i stand til at producere et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser til dets forbrugere, og at de negative effekter ved sektorspecifikke chok minimeres (Imbs og Wacziarg 2003, 63). Derimod virker det kontraintuitivt, at arbejdsdeling skulle have en negativ effekt på velstandsniveauet. Der argumenteres for, at den negative korrelation mellem arbejdsdeling og økonomisk udvikling for høje værdier af arbejdsdeling ikke er kausal, men snarere skyldes, at lande sent i udviklingsprocessen begynder at åbne sig for handel, hvormed international arbejdsdeling til en vis grad substituerer national arbejdsdeling. 38 Dette argument ligger i forlængelse af Richardiansk handelsteori, der fremhæver, at åbne økonomier forventes at specialisere sig inden for brancher, hvor de har komparative fordele (Dornbusch et al. 1977, 823f). 39 Den parabelformede korrelation, som Imbs og Wacziarg dokumenterer, antages således at forsvinde, når der kontrolleres for handelsfrihed, og arbejdsdeling forventes at have en lineær effekt på økonomisk udvikling. Det er dog hensigten at inkludere både første- og andengradsled af arbejdsdeling for at undersøge dette. De samlede transaktionsomkostninger forventes omvendt at have en negativ effekt på velstandsniveauet. Som tidligere nævnt beskrev Coase (1937) som den første økonom implikationerne vedr. transaktionsomkostninger med udgangspunkt i det enkelte firma (Coase 1937, 391). 40 På et overordnet plan forventes transaktionsomkostninger at have en negativ indflydelse på et lands makroøkonomiske forhold, den økonomiske aktivitet og dermed dets potentiale for at udvikle sig økonomisk (North 1992, 4). Som nævnt i ovenstående kan de totale produktionsomkostninger ifølge North anskues som summen af de samlede transaktions- samt transformationsomkostninger. I stil med at faldende transformationsomkostninger gør produktionen 38 Undersøgelsen af kausalkæde 1 inkluderer derfor en indikator for, i hvilken omfang et land er åbent overfor international handel som kontrolvariabel. 39 Argumentet er ligeledes i tråd med Smith (1776), der fremhæver betydningen af, at varer frit kan handles over grænser, således at et pågældende land får mulighed for at specialisere sig i fremstillingen af visse produkter, som det kan eksportere til andre lande, der ikke er i stand til at producere disse til samme pris og vice versa (Smith [1776] 2005, 12). 40 Ifølge Coase bevirker transaktionsomkostninger, at firmaer opstår, da disse kan producere et givent produkt billigere internt end markedsprisen (Coase 1937, 392f). 17

27 mere effektiv og muliggør et større samlet output, medfører stigende transaktionsomkostninger omvendt, at produktionsomkostningerne øges, hvilket er hæmmende for det samlede output (North 1990, 27f). Dette argument er i tråd med Pryor (2008) samt Ng (2005), der begge argumenterer for, at alt andet lige vil stigende transaktionsomkostninger resultere i en lavere samlet efterspørgsel og dermed en lavere samlet produktion (Pryor 2008, 677; Ng 2005, 6). Det er relevant at fremhæve, at arbejdsdeling dermed ventes at have to modsatrettede virkninger på velstandsniveauet. En direkte positiv effekt svarende til pil (4) i figur 2 samt en indirekte negativ effekt, der løber via en forhøjelse af transaktionsomkostninger, svarende til pil (2) og (5) i figur 2. Figur 5 præsenterer en opdateret udgave af figur 2 med de teoretiske forventninger til fortegnet på relationen mellem de forskellige faktorer i kausalkæden. Analysen af begge kausalkæder inkluderer naturligvis også diverse geografiske kontrolvariable disse er dog ikke medtaget i selve afbildningen af hverken kausalkæde 1 eller 2. Figur 5: Udbygget grafisk afbildning af kausalkæde 1 (1) + (2) + (4) + (3) (5) Kausalkæde 2 Nærværende delafsnit præsenterer den anden kausalkæde. Denne kæde er væsentligt mere simpelt opbygget end foregående, da den kun indeholder én mellemliggende variabel, teknologisk kapacitet. Kausalkæden er grafisk illustreret i figur 3 (afsnit 1). Indflydelse fra institutioner udgør ligesom i foregående kausalkæde det første led, hvor institutioner forventes at påvirke den teknologiske kapacitet, pil (1). I kædens andet led påvirker teknologisk kapacitet det økonomiske velstandsniveau 18

28 illustreret ved pil (2). 41 I nedenstående introduceres teknologi indledningsvis som begreb, herunder dets historiske udvikling, og der fremlægges teoretisk argumentation for effekten af institutionel kvalitet på teknologisk opbygning. Dernæst redegøres der for, hvorledes teknologi forventes at påvirke økonomisk udvikling Institutioner og teknologi Teknologi er af Merriam-Websters ordbog defineret som tekniske processer, metoder samt viden, der muliggør udførelsen af en specifik opgave (Merriam-Webster's Collegiate Dictionary 2014). 42 De mest primitive teknologier er estimeret til at være blevet anvendt så tidligt som for omkring 2,6 mio. år siden i stenalderen og inkluderer forskellige stenredskaber såsom spyd og flintesten (Christian 2014, 93). Teknologisk udvikling har gennem størstedelen af menneskets historie været forholdsvis træg dog med to perioder med store omvæltninger. Den Neolitiske Revolution, der begyndte for omkring år siden, markerer det første vigtige skridt mod moderne civilisation (Olsson og Hibbs 2005, 917). Mennesket overgik fra jæger-samler-samfund til landbrugssamfund, hvor man begyndte at dyrke jorden og opdrætte dyr med henblik på egen fødevarefremstilling (Olsson og Hibbs 2005, 910). De vigtigste teknologiske forbedringer inkluderede nye metoder til at opdrætte dyr, til at dyrke jorden, herunder ploven, samt til at opbevare overskydende fødevareproduktion over længere perioder (Olsson og Hibbs 2005, 919). Til trods for forbedringerne blev den generelle levestandard ikke hævet substantielt, før den Industrielle Revolution indtraf omkring år 1750 (Fogel 1999, 4f; Johnson 2000, 4). Denne markerer overgangen til industrisamfundet og udgør den anden periode i historien med de mest fundamentale teknologiske forbedringer. Nye produktionsmetoder og maskinel, herunder bl.a. dampmaskinen og the spinning jenny, muliggjorde, at varer kunne produceres og transporteres i et tempo og et omfang, der ikke tidligere havde været muligt. Den generelle levestandard blev væsentlig forbedret dog med store udsving mellem lande (Landes 2003, 3f). 43 Siden den Industrielle Revolution er det generelle teknologiske niveau steget støt, og avancerede teknologier har bl.a. muliggjort digital kommunikation samt luftfartstransport. En omfattende litteratur adresserer både teoretisk og empirisk, hvordan ny teknologi opstår og spredes en proces, hvori institutioner spiller en central rolle (Comin og Mestieri 2014, 567). Ifølge 41 I stil med gennemgangen af foregående kausalkæde præsenteres en mere detaljeret grafisk afbildning af kausalkæde 2 i slutningen af dette delafsnit, hvilken inkluderer de forventede fortegn på sammenhængen med faktorerne i kæden. 42 Egen oversættelse. 43 Under den Industrielle Revolution blev den generelle levestandard markant forbedret i lande som England og USA, mens den var væsentlig lavere i lande som Rusland og Spanien (Bairoch 1982, 271). 19

29 Comin og Mestieri (2014) kan det teknologiske niveau enten hæves ved, at ny teknologi opfindes internt, eller ved at den adopteres andetstedsfra (Comin og Mestieri 2014, 568f). En række faktorer er relevante i denne sammenhæng, herunder kultur, human kapital, økonomisk kapital, geografiske forhold (især afstand fra ækvator) samt kvaliteten af politiske institutioner (Comin og Mestieri 2014, 568). Kvaliteten af institutioner, og især begrænsninger på den udøvende magt, spiller en væsentlig rolle af to årsager. For det første medfører få begrænsninger på den udøvende magt, at private ejendomsrettigheder kun beskyttes i ringe omfang. Dette minimerer private investorers og virksomheders incitament til både at investere i projekter, der kan udvikle ny teknologi, samt til at erhverve sig teknologi fremstillet andetsteds pga. risikoen for statslig beslaglæggelse af både teknologien samt potentielle økonomiske gevinster (Comin og Mestieri 2014, 588). Substantielle begrænsninger på den udøvende magt vil derimod resultere i den modsatte situation (ibid). Dette rationale er fuldstændig i tråd med argumentet i de føromtalte artikler af Acemoglu et al. (2001, 2002), jf. afsnit 2.2. Artiklerne argumenterer for, at en svag institutionel opbygning, operationaliseret som ringe beskyttelse mod ekspropriering, afskrækker private investorer og iværksættere, når muligheden opstår for at investere i projekter, der kan udvikle nye rentable teknologier, pga. risikoen for statslig beslaglæggelse (Acemoglu et al. 2002, 1236). Omvendt vil stater med en høj grad af beskyttelse mod ekspropriering tilskynde til investeringer, der bl.a. kan udvikle ny teknologi pga. udsigten til at beholde gevinsterne (ibid). For det andet kan institutioner, defineret som begrænsninger på statens magt, påvirke teknologisk udvikling via en anden mekanisme end ovennævnte. Import samt udvikling af ny teknologi vil som oftest være initieret af private entreprenører, investorer og iværksættere og derfor hovedsageligt være til gavn for individer og grupperinger uden for den siddende politiske elite (Acemoglu og Robinson 2006, 127). Sidstnævnte har derfor som udgangspunkt incitament til direkte at blokere udvikling og import af sådanne teknologier pga. risikoen for magtforskydning og dermed i sidste instans faren for at blive afsat (Acemoglu og Robinson 2000, 127; Acemoglu et al. 2002, 1273; Acemoglu og Robinson 2006, 115f; Comin og Mestieri 2014, 587). 44 Substantielle begrænsninger på den udøvende magt, som indskrænker den siddende politiske elites muligheder for at blokere, er dermed faciliterende for teknologisk udvikling (Acemoglu og Robinson 2000, 127; Acemoglu og Robinson 2006, 116f). 44 Denne mekanisme er dog medieret af forskellige faktorer, herunder politisk konkurrence, human kapital, eksterne trusler samt forekomsten af naturressourcer (Acemoglu og Robinson 2006, 116f). Disse indgår imidlertid ikke i analysen. 20

30 Teknologi og økonomisk udvikling I stil med sammenhængen mellem institutioner og teknologisk udvikling er effekten af teknologi på økonomisk velstand ligeledes velbeskrevet. Siden Solow i 1956 udviklede sin berømte model (Solow 1956), har der været udbredt konsensus i litteraturen om, at teknologiske fremskridt er en essentiel kilde til at opnå økonomisk vækst og udvikling på lang sigt. Et lands teknologiske kapacitet spiller især en afgørende rolle for dets produktivitet, hvorfor den er en central faktor for økonomisk udvikling (Klenow og Rodriguez-Clare 1997, 598; Comin og Hobijn 2010, 2033f; Comin og Mestieri 2014, 567f). Teknologiske forbedringer medfører, at produktionsfaktorerne, herunder råstoffer, arbejdskraft og kapital/maskinel, udnyttes mere effektivt, således at produktiviteten øges, hvilket alt andet lige giver et højere økonomisk output (Pindyck og Rubinfeld 2009, 205). De omfattende teknologiske fremskridt under den Industrielle Revolution var som nævnt i foregående delafsnit en central faktor for den efterfølgende vækst i produktiviteten og dermed i den økonomiske velstand for de lande, der formåede at udvikle og adoptere nye teknologier (Landes 2003, 3). I nyere tid har eksempelvis forbedrede kommunikationsteknologier muliggjort elektronisk kommunikation således, at virksomheder kan kommunikere både internt og eksternt langt hurtigere, og bærbare computere har gjort arbejdet langt mere fleksibelt. Ligeledes har nye transportteknologier gjort det billigere og langt hurtigere at transportere produkter, maskinel og arbejdere over store afstande, hvilket ligeledes er faciliterende for en større og mere effektiv produktion (Pindyck og Rubinfeld 2009, 206f). Foruden disse to eksempler har adskillige andre specifikke teknologier, bl.a. inden for landbrug og information, ligeledes skabt en mere effektiv produktion og dermed øget det økonomiske output (Comin og Hobijn 2010, 2043). Det er værd at fremhæve, at Comin, Dmitriev og Rossi-Hansberg (2012) (herefter Comin et al. (2012)) understreger, at der generelt forekommer en forsinket effekt af nye teknologier (Comin et al. 2012, 1f). Angiveligt kan det potentielt tage op mod flere årtier, fra at et land adopterer eller opfinder en ny teknologi, til den anvendes optimalt og derved får en positiv og målbar effekt på landets BNP (ibid). Det er dog ikke muligt at tage højde for eventuelle forsinkede effekter, da specialets data ikke består af tidsserier, men derimod er krydssektionelt. Såfremt argumentet er korrekt, er der en risiko for, at analysen underestimerer effekten af teknologi. Dette skyldes, at regressionsanalyserne udelukkende er baseret på, i hvilket omfang landene er i besiddelse af specifikke teknologier, men ikke hvor længe de har været det. 21

31 På baggrund af ovenstående to delafsnit opdateres den tidligere fremlagte figur af kausalkæde 2 med de teoretiske forventninger til fortegnet på relationen mellem kædens variable i figur 6. Figur 6: Udbygget grafisk afbildning af kausalkæde 2 (1) + (2) Relation mellem kausalkæderne I forlængelse af ovenstående gennemgang synes det relevant at overveje, hvorvidt de to kausalkæder skal opfattes som konkurrerende, komplementære eller fuldstændig adskilte i henhold til, hvorledes institutioner påvirker økonomisk udvikling. Med andre ord: Er der mulighed for, at institutioner påvirker velstand gennem begge kausalkæder, eller er der kun mulighed for, at effekten fungerer gennem den ene af de to? Det er ikke hensigten, at læseren på forhånd skal opfatte de to kausalkæder som hverken konkurrerende eller komplementære. De skal derimod opfattes som særskilte. Yderligere er det relevant at understrege, at der hverken teoretisk eller metodisk er noget til hinder for, at effekten kan gennemløbe begge kausalkæder. Det er derfor hensigten at lade den empiriske test afgøre, hvorvidt begrænsninger på den udøvende magt påvirker økonomisk udvikling gennem begge kæder, gennem kun den ene eller gennem ingen af dem. Såfremt begrænsninger på den udøvende magt påvirker økonomisk udvikling gennem begge kæder, er det forventeligt, at denne faktor fortsat har en signifikant og positiv effekt på velstandsniveauet, når der kontrolleres for de(n) mellemliggende mekanisme(r) i den ene kæde blot med en mindre koefficient. Eksempelvis hvis begrænsninger på den udøvende magt fortsat har en signifikant og positiv effekt på velstandsniveauet, når der kontrolleres for graden af arbejdsdeling og omfanget af transaktionsomkostninger, er der mulighed for, at institutioner også kan påvirke velstandsniveauet via teknologisk udvikling. Omvendt, hvis institutionsvariablen ikke længere har en signifikant effekt på velstandsniveauet, og dens koefficient er reduceret til tæt på nul, når der kontrolleres for netop arbejdsdeling og transaktionsomkostninger, er det principielt set ikke muligt, at effekten af denne institution også fungerer gennem teknologi, medmindre der er fejlspecifikationer i konstruktionen af de to kæder. Dog bør det nævnes, at data er tilgængelig for et større antal med 22

32 hensyn til den empiriske test af kausalkæde 2 end kausalkæde 1, hvilket kan bevirke, at denne logik muligvis ikke holder i praksis Geografihypotesen Som nævnt i indledningen har den institutionelle tilgang opnået stigende opbakning de senere år, og adskillige studier konkluderer, at geografiske faktorer ingen direkte effekt har på velstandsniveauet. Imidlertid argumenterer adskillige forskere til stadighed både teoretisk og empirisk for, at geografi spiller en tilsvarende vigtig rolle for nutidig økonomisk velstand ikke blot gennem institutioner, men også direkte. Formålet med dette delafsnit er kort at præsentere disse empiriske og teoretiske studier. Flere af de geografiske faktorer, som fremhæves i nedenstående, anvendes som kontrolvariable i specialets regressioner. Argumentet omkring en direkte effekt af geografi på økonomisk udvikling er langtfra nyt og daterer mindst tilbage til Montesquieu, der i det 18. århundrede gav udtryk for en sammenhæng mellem tropiske lande og underudvikling. Ifølge Montesquieu er nordlige lande generelt karakteriseret ved dyder som oprigtighed og sandfærdighed, mens syden omvendt er kendetegnet ved et varmt klima, der dræner kroppen for energi og minimerer lysten til at drive ærlig forretning (Montesquieu 1748). Adskillige nutidige studier argumenterer i tråd med denne betragtning for, at tropisk beliggende lande af forskellige årsager har lavere velstandsniveauer end lande beliggende i mere tempererede klimazoner. Sachs og Warner (1997) præsenterer statistisk belæg for, at tropisk klima samt begrænset adgang til havet påvirker økonomisk udvikling negativt. Studiet undersøger 83 landes gennemsnitlige vækstrater fra (Sachs og Warner 1997, 186f). 45 Bloom og Sachs (1998) når en lignende konklusion i et studium, der udelukkende adresserer Afrikas undervikling og årsagerne hertil. 46 Konklusionerne er dog draget på baggrund af deskriptiv statistik samt OLSregressioner (Bloom og Sachs 1998, 254), og der kan sås tvivl om, hvorvidt der fremlægges tilstrækkelig statistisk dokumentation for en reel kausalsammenhæng. Gallup, Mellinger og Sachs (1999) (herefter Gallup et al.) konkluderer ligeledes, at tropisk klima har en direkte negativ effekt 45 Sachs og Warner (1997) konkluderer yderligere, at institutionel kvalitet, defineret som en kombination af bureaukratisk kvalitet, fravær af korruption og rule of law, også har en signifikant og positiv effekt på de gennemsnitlige vækstrater. Artiklens konklusioner er dog udelukkende baseret på OLS-analyser, som må antages at være biased pga. omvendt kausalitet. 46 Ifølge Bloom og Sachs er den primære årsag til Afrikas manglende økonomiske udvikling kontinentets tropiske beliggenhed, hvilken angiveligt fungerer via otte særskilte mekanismer. Disse otte mekanismer inkluderer: 1) den lave frugtbarhed i tropisk jord, 2) den høje forekomst af skadedyr og parasitter, 3) en overdreven planterespiration og derved lavere grad af fotosyntese, 4) høj fordampning og ustabil vandforsyning, 5) mangel på tørtid og lave temperaturer til at vedligeholde afgrøder som korn, 6) klimaforhold, der fremmer smitsomme sygdomme, 7) mangel på kulreserver og 8) høje transportomkostninger (Bloom og Sachs 1998). 23

33 på økonomisk udvikling via et forhøjet sygdomsniveau samt begrænsninger på landbrugsproduktionen (Gallup et al. 1999, 184). 47 Sachs (2003) argumenterer for, at udbredelsen af malaria har en selvstændig effekt på økonomisk udvikling, selv når der kontrolleres for institutionel kvalitet (Sachs 2003, 2). Ved at anvende samme data som Acemoglu et al. (2001), Easterly og Levine (2003) samt Rodrik et al. (2004) og blot inkludere malariaudbredelse dokumenterer Sachs, at forekomsten af denne sygdomm har en større negativ effekt på økonomisk udvikling, end institutioner har en positiv effekt (Sachs 2003, 11f). 48 I et berømt værk fra 1997 argumenterer Diamond for, hvorledes geografiske faktorer har givet Eurasien (Europa, Centralasien og Nordafrika) en fordel i henhold til langsigtet teknologisk og dermed økonomisk udvikling i forhold til andre regioner (Diamond 1997, 18f). Ifølge Diamond betød tilstedeværelsen af trækdyr, at Eurasien opnåede en højere produktivitet end andre regioner, hvor bl.a. særlige bakterier forårsagede, at trækdyr ikke levede (Diamond 1997, 19). Derudover var regionen velsignet med en høj forekomst af både plante- og dyrearter. Ud af 56 plante- og 14 dyrearter, som mennesket angiveligt kan domesticere, forekom henholdsvis 33 og 9 i det vestlige Eurasien, modsat 6 og 2 i Sydøstasien samt 4 og 0 i Sub-Sahara Afrika (Diamond 1997, 20). 49 Disse arter kunne let spredes i Eurasien pga. regionens geografiske indretning med en stor landmasse uden vand, der skulle krydses, samt det faktum, at den ligger på mere eller mindre samme breddegrad med samme dagslængde og temperatur, hvilket faciliterede horisontal spredning. Vertikal spredning til lande nærmere ækvator fandt omvendt ikke sted i nær samme omfang (Diamond 1997, 21). Adskillige af ovenstående geografiske faktorer, herunder bl.a. tropisk klima og udbredelsen af malaria, anvendes som kontrolvariable i specialet. Disse præsenteres mere detaljeret i afsnit Eftersom dette studies konklusioner udelukkende er baseret OLS-regressioner, må resultaterne forventes at være biased pga. omvendt kausalitet. 48 Modsat eksempelvis Acemoglu et al. (2001, 2002) og Rodrik et al. (2004), der argumenterer for, at geografiske faktorer ingen selvstændig rolle spiller, plæderer Sachs ikke for, at institutioner ikke har central betydning. Sachs hovedargument er derimod, at både institutioner og geografiske forhold, herunder især udbredelsen af malaria, er essentielle i henhold til at forstå landes udviklingsprocesser og forskelle i nutidige velstandsniveauer (Sachs 2003, 8f). 49 Derudover argumenterer Diamond også for, at befolkningsgrupperne i Eurasien i modsætning til andre folkeslag udviklede resistens mod særlige sygdomme pga. deres omgang med landbrugsdyr. 24

34 3. Hypoteser og analysestrategi På baggrund af foregående teoriafsnit opstiller dette afsnit hypoteser relateret til den empiriske test af de to kausalkæder. Derudover fremlægges specialets analysestrategi og videnskabsteoretiske fremgangsmåde Hypoteser Der er i alt formuleret 10 eksplicitte og testbare hypoteser. Hypoteserne vil blive genstand for empiriske undersøgelser i analyseafsnittet med henblik på verifikation/falsifikation, således at specialets problemstilling kan besvares. Der er formuleret henholdsvis syv og tre hypoteser for kausalkæde 1 og kausalkæde Hypoteser relateret til kausalkæde 1: H1: Stigende institutionel kvalitet fører til stigende arbejdsdeling H2: Stigende arbejdsdeling fører til stigende transaktionsomkostninger H3: Stigende institutionel kvalitet fører til faldende transaktionsomkostninger H4: Stigende arbejdsdeling fører til stigende økonomisk udvikling H5: Stigende transaktionsomkostninger fører til faldende økonomisk udvikling H6: Den positive effekt af institutioner på økonomisk udvikling løber (til en vis grad) via en forøgelse af arbejdsdeling H7: Den positive effekt af institutioner på økonomisk udvikling løber (til en vis grad) via en reduktion af omfanget af transaktionsomkostninger Hypoteser relateret til kausalkæde 2: H8: Stigende institutionel kvalitet fører til stigende teknologisk kapacitet H9: Stigende teknologisk kapacitet fører til stigende økonomisk udvikling H10: Den positive effekt af institutioner på økonomisk udvikling løber (til en vis grad) via en forøgelse af teknologisk kapacitet 50 Årsagen til at der formuleret fire hypoteser mere for kausalkæde 1, skyldes at denne kæde indeholder en faktor mere end kausalkæde 2, og at der derfor er flere forhold at afdække. 25

35 3.2. Analysestrategi Det er hensigten at verificere/falsificere hypoteserne gennem en række kvantitative analyser, herunder OLS og IV-estimation. Specialets videnskabelige tilgang er dermed hypotetisk-deduktiv og ligger i forlængelse af Poppers kritiske rationalisme, der angiver, at teorier, for at gøre krav på at være videnskabelige, skal være falsificerbare (Popper 1935, 25). Dog er der også et induktivt element i specialet, idet det er hensigten også at undersøge, hvorvidt der gør sig ikke-lineære sammenhænge gældende især mellem faktorerne i kausalkæde 1. Dette sker som følge af det føromtalte resultat i Imbs og Wacziarg (2003) ang. en parabelformet korrelation mellem arbejdsdeling og velstand, jf. afsnit Den empiriske test af, hvorvidt den kausale effekt af institutioner på økonomisk udvikling kan konkluderes at gennemløbe de mellemliggende mekanismer i kausalkæderne, er todelt. For det første undersøges det, om der kan dokumentere en statistisk signifikant effekt af institutioner på en given mellemliggende faktor, eksempelvis arbejdsdeling, med det teoretisk forventede fortegn på institutionsvariablen. For det andet undersøges det om en inddragelse af denne mellemliggende faktor som forklarende variabel, i en regression med økonomisk udvikling som afhængig variabel, udmønter sig i, at effekten af institutionel kvalitet bliver insignifikant eller som minimum reduceret i forhold til, hvis den mellemliggende variabel udelades. Derudover skal den givne mellemliggende faktor selvsagt have en signifikant indvirkning på velstandsniveauet i tråd med de teoretiske forventninger. 26

36 4. Metode Nærværende afsnit fremlægger specialets metodiske fundament. Som nævnt tidligere anvendes kvantitative metoder, herunder OLS samt IV-estimation, til at undersøge de 10 hypoteser og besvare problemstillingen. Metodeafsnittet beskriver indledningsvis udfordringen vedr. endogenitet i henhold til at identificere kausalsammenhænge samt brugen af IV i den forbindelse. Dernæst diskuteres de mest centrale instrumenter i litteraturen, og de IV, der anvendes i specialets analyser præsenteres. Herefter beskrives og defineres specialets data, herunder den afhængige variabel, den uafhængige, de tre mellemliggende mekanismer samt diverse kontrolvariable, inden der fremlægges deskriptiv statistik Endogenitet og brugen af instrumentvariable Mange samfundsanalyser er besværliggjort af endogenitetsbias, der henviser til, omvendt kausalitet mellem forklarende variable og den afhængige variabel (Wooldridge 2000, 209). Dette gør også gældende for nærværende undersøgelse, og der er således teoretisk belæg for, at adskillige faktorer i både kausalkæde 1 og 2 påvirker hinanden gensidigt. Efter al sandsynlighed udvikles eksempelvis institutioner og velstand, teknologi og velstand samt arbejdsdeling og velstand simultant. Både institutionel kvalitet, teknologisk kapacitet samt arbejdsdeling har angiveligt en positiv effekt på velstandsniveauet, men samtidigt har rige lande også mulighed for og incitament til at påvirke disse faktorer i et omfang, underudviklede lande ikke har. Dette medfører, at konventionelle OLSregressioner bliver biased, hvormed det ikke er muligt at påvise en egentlig kausalsammenhæng (Hall og Jones, 1999: 86f; Acemoglu et al f; Acemoglu et al ; Rodrik et al ) Metodisk brug af instrumentvariable En mulig løsning på endogenitetsbias er anvendelsen af en eller flere IV, hvilket er en metode, der efterhånden er blevet en fast del af empiriske analyser inden for samfundsvidenskaben (Hariri 2014, 79). Den grundlæggende fremgangsmåde, der er illustreret i figur 7, er forholdsvis simpel praksis er dog noget mere besværlig. Første skridt er at identificere en faktor (instrumentet), der påvirker den uafhængige variabel symboliseret ved pil (1) i figur 7. For at give valide estimater må instrumentet ikke være påvirket af den afhængige variabel (pil (2)), og det skal ligeledes være ukorreleret med fejlleddet dvs. det må ikke påvirke den afhængige eller uafhængige variabel via uobserverede faktorer eller selv være påvirket af disse svarende til pil (3). Første skridt i en IV- 27

37 analyse estimerer sammenhængen mellem instrumentet og den uafhængige variabel. Eftersom instrumentet hverken er påvirket af den afhængige variabel eller andre faktorer i modellen, isoleres den del af variationen i den uafhængige variabel, som er eksogen (Wooldridge 2000, 84). Dette er illustreret ved den stiplede kasse i figur 7. Denne variation i den uafhængige variabel benyttes herefter til at estimere effekten af den uafhængige variabel på den afhængige, svarende til pil (4). Metoden er således udførelsen af to efterfølgende OLS-regressioner, hvorfor den også kaldes twostage least squares (2SLS), selvom den i praksis gennemføres i et skridt. Matematisk kan fremgangsmåden i en IV-analyse beskrives således: x i = az i + dx + c + i (1) y i = bx i + fx + k + u i (2) Ligning (1) er udtryk for første skridt ( first stage ) i 2SLS-analysen, hvor den eksogene variation i x estimeres ved hjælp af instrumentet, z. Korrelationen mellem x og z er angivet ved koefficienten a, og X angiver de eksogene kontrolvariable, der indgår i begge stadier af analysen. Konstanten er udtrykt ved c, og angiver fejlleddet i first stage. Ligning (2) beskriver andet skridt i analysen ( second stage ), hvor den kausale effekt af x på y estimeres. Effekten er givet ved koefficienten b, mens k angiver konstantleddet og u fejlleddet i andet stadie. To kriterier skal være opfyldt for, at IV-estimation giver pålidelige resultater. For det første skal instrumentet være stærkt korreleret med den uafhængige variabel, således at estimatet af effekten af den uafhængige variabel på den afhængige bliver så præcist som muligt i analysens second stage (Wooldridge 2000, 83). Dette er illustreret ved, at den stiplede kasse i figur 7 skal dække en væsentlig del af variationen i den uafhængige variabel. Svage instrumenter kan både resultere i biased resultater i andet stadie 51 samt give upålidelige konfidensintervaller og p-værdier (Stock og Watson 2007, 440). 52 kriterium kan udtrykkes matematisk ved følgende formel: Det første Cov(z, x) 0, (3) hvor z angiver instrumentet og x den uafhængige variabel. Der er ingen objektive kriterier for, hvornår et instrument er stærkt eller svagt. Stock, Wright og Yogo (2002) (herefter Stock et al.) angiver dog som tommelfingerregel, at et instrument er svagt, såfremt størrelsen på F-testen i 51 Årsagen til at svage instrumenter forårsager biased resultater skyldes, at 2SLS-estimatoren ikke er unbiased modsat OLS, fordi der i first-stage forekommer tilfældig variation i den uafhængige variabel, hvor noget af denne nødvendigvis kommer fra fejlleddet. Jo mindre af variationen i den uafhængige variabel, som instrumentet forklarer i first-stage, desto mere tilfældig variation vil komme fra fejlleddet (Hariri 2014, 75). 52 Dette skyldes, at 2SLS-estimatoren ikke nødvendigvis er normalfordelt for svage instrumenter, hvilket udmønter sig i, at konfidensintervaller og p-værdier bliver upålidelige (Stock og Watson 2007, 440). 28

38 analysens første stadie er mindre end 10 (Stock et al. 2002, 521f). Det andet kriterium, der skal være opfyldt, er, at instrumentet som nævnt foroven ikke må være forårsaget af eller have sammenhæng med uobserverede faktorer, dvs. fejlleddet i second stage. Med andre ord: Instrumentet skal være eksogent betinget af modellens kontrolvariable (Wooldridge 2000, 83). Dette kriterium kaldes også eksklusionskriteriet. Sat på formel kan det udtrykkes ved: Cov(z, u) = 0, (4) hvor z angiver instrument og u fejlleddet i second stage. Foruden at eliminere endogenitetsbias fjerner IV-estimation ligeledes bias som følge af målefejl og udeladte variable (Angrist og Pischke 2009, 114f). Figur 7 illustrerer den overordnede fremgangsmåde. Forventet dødelighed blandt europæiske bosættere er indsat som IV, institutionel kvalitet som den uafhængige variabel, økonomisk udvikling som den afhængige samt diverse uobserverede faktorer. Figur 7: Fremgangsmåden bag IV-estimation X (2) Forventet dødelighed blandt eur. bosættere First-stage Second-stage (1) Institutionel kvalitet (4) Økonomisk udvikling X (3) Uobserverede faktorer: Human kapital Kultur Nutidigt sygdomsniveau Forventet endogenitet i kausalkæde 1 Som nævnt foroven er der en klar forventning om, at flere faktorer i kausalkæde 1 påvirker hinanden gensidigt, hvilket er grafisk illustreret i figur 8. Det forventes for det første, at økonomisk 29

39 velstand påvirker institutionel kvalitet svarende til pil (6) i figuren. Derudover virker det intuitivt, at forbrugerne i velstående lande typisk vil efterspørge et bredere udsnit af varer og ydelser samt af højere kvalitet, hvilket er faciliterende for øget arbejdsdeling. Derudover er det også plausibelt, at politikere vil forsøge at vedtage arbejdsmarkedspolitikker, der kan øge graden af arbejdsdeling for at høste de positive gevinster ved dette, pil (7). Med hensyn til forholdet mellem velstand og transaktionsomkostninger argumenteres der for, at velstand ikke påvirker omfanget af transaktionsomkostninger direkte, men derimod indirekte via institutionel opbygning. Rige lande er givetvis både i stand til og interesseret i at nedbringe niveauet af transaktionsomkostninger. Der plæderes imidlertid for, at dette hovedsageligt vil foregå gennem institutionelle forbedringer, der spiller en central rolle i henhold til at reducere omfanget af transaktionsomkostninger, jf. afsnit Derfor er pil (8) i figuren stiplet. Hvorvidt henholdsvis arbejdsdeling og transaktionsomkostninger påvirker institutionel kvalitet er mere usikkert. Derfor er der ikke indsat noget tegn ved pil (9) og (10). Til trods for antagelsen om omvendt kausalitet mellem disse variable instrumenteres der udelukkende for institutionel kvalitet i IV-analysen af kausalkæde 1. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at identificere faktorer, som kan anvendes som IV for henholdsvis arbejdsdeling og transaktionsomkostninger. Som resultat af dette er der selvsagt risiko for, at resultaterne bliver upålidelige. Figur 8: Forventet endogenitet i kausalkæde 1 (9) (7) + (1) + (2) + (4) + (3) (5) (10) (8) (6) + 30

40 Forventet endogenitet i kausalkæde 2 Figur 9 illustrerer de teoretiske forventninger til omvendt kausalitet mellem faktorerne i kausalkæde 2. Der forventes selvsagt i stil med beskrivelsen i ovenstående, at økonomisk udvikling påvirker institutionel opbygning positivt svarende til pil (3) i figuren, Derudover er det som tidligere nævnt særdeles plausibelt, at velstand påvirker teknologisk udvikling. Rige lande er både er i stand til at erhverve sig teknologi på det internationale marked samt allokere ressourcer til forskning med henblik på at udvikle ny teknologi symboliseret ved pil (4). Hvorvidt teknologisk kapacitet påvirker et lands institutioner direkte eller udelukkende indirekte via økonomisk udvikling, er sværere at afgøre. Det kan dog godt tænkes, at der forekommer en direkte effekt (pil (5)), idet stigende teknologisk kapacitet antageligt fører til øget kompleksitet i samfundet, hvilket kræver en højere grad af institutionel kapacitet til at håndtere. Der instrumenteres både for institutionel kvalitet og teknologisk kapacitet i IV-analyserne af kausalkæde 2. De specifikke instrumenter præsenteres senere i dette afsnit. Figur 9: Forventet endogenitet i kausalkæde 2 (5) + (4) + (1) + (2) + (3) Instrumenter i den empiriske litteratur Forskellige instrumenter er hidtil blevet anvendt i litteraturen med henblik på at fjerne endogenitetsbias og estimere effekten af institutioner på økonomisk udvikling. I følgende delafsnit præsenteres og diskuteres de mest centrale instrumenter. Fokus er hovedsagelig på andelen af befolkningen, der har engelsk eller et af de fem primære vesteuropæiske sprog som modersmål, afstand fra ækvator samt forventet dødelighed blandt europæiske bosættere, da disse anvendes i specialets IV-analyser Etnisk-lingvistisk fragmentering Mauro anvendte i 1995 som den første IV-estimation i en analyse af institutioners effekt på økonomisk vækst, jf. afsnit 2.2. Mauro, der især fokuserer på korruptions betydning for vækst, 31

41 anvender etnisk-lingvistisk fragmentering som instrument for korruptionsudbredelse (Mauro 1995, 682). Som mål for etnisk-lingvistisk fragmentering anvendes et indeks, der måler sandsynligheden for, at to personer tilfældigt udtrukket fra den samlede befolkning i et land ikke stammer fra den samme etnisk-lingvistiske gruppe (Mauro 1995, 682f). Mauro argumenterer for, at denne faktor er stærkt korreleret med korruption stigende fragmentering fører til stigende korruption samtidigt med, at den angiveligt er ukorreleret med fejlleddet dvs. den overholder både ligning (3) og (4) (Mauro 1995, 683). Instrumentet er givetvis stærkt korreleret korruption, men det synes tvivlsomt, hvorvidt eksklusionskriteriet overholdes. Det er eksempelvis plausibelt, at stigende etnisk fragmentering fører til et mindre effektivt politisk system, øgede interne spændinger, uro samt voldelige konflikter, hvilke alle antageligt har negative implikationer for økonomisk vækst via andre mekanismer end korruption. Såfremt denne argumentation er korrekt, vil anvendelsen af instrumentet medføre en overestimering af effekten af institutioner. Dette skyldes, at stigende etnisk fragmentering fører til stigende korruption (den uafhængige variabel), som har en negativ effekt på vækst, samtidigt med at stigende fragmentering også påvirker vækst negativt via andre mekanismer. Instrumentet anvendes ikke i specialet og vil derfor ikke blive behandlet yderligere Andelen af befolkningen med engelsk eller et vesteuropæisk sprog som modersmål Hall og Jones (1999) anvender ligeledes IV-estimation til at beregne effekten af institutioner på økonomisk velstand. De to forskere argumenterer for, at velfungerende institutioner historisk set har været associeret med en høj grad af vesteuropæisk indflydelse 53, hvorfor de benytter sig af instrumenter, der netop søger at indfange dette (Hall og Jones 1999, 100). Først og fremmest anvendes to sprogvariable: Andelen af befolkningen, der har engelsk som modersmål, samt andelen af befolkningen, der har et af de fem primære vesteuropæiske sprog 54 som modersmål (Hall og Jones 1999, 100). Hall og Jones forholder sig til og dokumenterer, at instrumenterne overholder ligning (3) (Hall og Jones 1999, 108). Omvendt forholder de sig kun i meget begrænset omfang til, hvorvidt vesteuropæisk indflydelse har påvirket velstandsniveauet via andre kanaler, dvs. om ligning (4) overholdes. Det er i den sammenhæng relevant at påpege, at europæiske bosættere ikke 53 Det er relevant at påpege, at vesteuropæisk indflydelse ligeledes kan have haft en modsatrettet effekt på økonomisk velstand, end den Hall og Jones påpeger. Nunn (2008) argumenterer eksempelvis for, at de fire bølger af slavehandel, der fandt sted mellem , fortsat spiller en rolle for Afrikas gennerelle lave velstandsniveau (Nunn 2008, 168). Ifølge Nunn har den omfattende slavehandel ført til dysfunktionelle statsapparater, politisk ustabilitet samt svage og fragmenterede samfund faktorer som ifølge Nunn muligvis er årsag til kontinentets underudvikling (Nunn 2008, 165). Omfanget af slavehandel medtages dog ikke i specialets regressionsanalyser, da data kun er tilgængelig for omkring 50 afrikanske stater. Slavehandel fandt ligeledes sted i andre lande i denne periode, f.eks. Rusland, dog ikke i samme omfang som i Afrika (Encyclopedia Britannica 2014). Disse data er dog ikke umiddelbart tilgængelige. 54 De fem primære vesteuropæiske sprog tæller fransk, tysk, portugisisk, engelsk og spansk (Hall og Jones 1999, 100). 32

42 blot medbragte velfungerende institutioner, men ligeledes medbragte sig selv, når de bosatte sig. Det synes derfor plausibelt, at de i kraft af deres viden og fagkundskaber også har spillet en central rolle for udviklingen af uddannelsessystemerne og derved påvirket den humane kapital, der antagelig har en positiv effekt på økonomisk udvikling (Glaser et al. 2004, 289). Da det er vanskeligt at kontrollere tilstrækkeligt for human kapital 55, er der risiko for, at anvendelsen af disse to instrumenter overestimerer den positive effekt af institutionel kvalitet på velstand, da de potentielt er positivt korreleret med human kapital, der ligeledes påvirker den afhængige variabel positivt. Ud over Hall og Jones (1999) anvender Rodrik et al. (2004) ligeledes disse to sprogvariable som i en IV-analyse (Rodrik et al. 2004) Afstand fra ækvator Foruden ovennævnte sprogvariable benytter Hall og Jones (1999) også afstand fra ækvator som instrument for nutidige institutioner. De to forskere argumenterer for, at europæiske bosættere historisk set har slået sig ned i områder med et klima, der mindede om det europæiske, hvorfor lande tæt på ækvator har mindre velfungerende institutioner end nationer tættere på det europæiske kontinent (Hall og Jones 1999, 101). Ifølge Acemoglu et al. (2001) er det begrænset, hvor nyttigt instrumentet er, om end de tre forskere bruger særdeles begrænset plads på at behandle og diskutere dette (Acemoglu et al. 2001, 1374). Det kan i den sammenhæng indføres, at afstand til ækvator angiveligt har indflydelse på adskillige andre parametre, der kan have betydning for økonomisk udvikling foruden institutionel kvalitet; blandt andre kan nævnes jordkvalitet, sygdomsniveau og tropisk klima. Dermed overtræder det potentielt eksklusionskriteriet, medmindre der kan kontrolleres for disse faktorer. Afstand fra ækvator anvendes som instrument i dette speciale dog ikke for institutionel kvalitet, men derimod for teknologisk udvikling. Problematikken ang. instrumentets mulige overtrædelse af eksklusionskriteriet bliver diskuteret i afsnit Forventet dødelighed blandt europæiske bosættere Acemoglu et al. (2001, 2002) anvender forventet dødelighed blandt de første europæiske bosættere mellem det århundrede som instrument for nutidige institutioner i tidligere kolonier (Acemoglu et al. 2001, 1370; Acemoglu et al. 2002, 1271). Argumentet lyder, at datidens bosættere var bevidste om disse dødelighedsrater, som derfor spillede en central rolle for måden, hvorpå 55 Det er muligt at inkludere data for human kapital problemet er imidlertid at finde et instrument for denne faktor, som efter alt at dømme er endogen, idet velstående lande har bedre muligheder for at opbygge sine humane ressourcer end underudviklede lande. 56 Denne artikel forholder sig, i stil med Hall og Jones (1999), heller ikke til, hvorvidt eksklusionskriteriet er overholdt. 33

43 europæerne valgte at kolonisere et givent område. 57 I lande med høj dødelighed, såsom Congo og Burundi, var kolonimagten tilbøjelig at etablere institutioner med henblik på at udvinde så mange ressourcer som muligt fra kolonien. Omvendt valgte kolonisterne i højere grad at bosætte sig i områder med lav forventet dødelighed, eksempelvis USA og Australien, hvor de forsøgte at replicere institutionerne fra deres europæiske hjemlande. De tre forskere argumenterer for, at datidens institutioner i høj grad fortsat består i dag, hvorfor instrumentet overholder ligning (3) (Acemoglu et al. 2001, 1370). Der knytter sig dog flere ulemper til brugen af dette instrument hovedsageligt ang. eksklusionskriteriet. For det første argumenterer Sachs (2012) for, at det datidige sygdomsmiljø er korreleret med det nutidige (især i Subsahara-Afrika), hvilket angiveligt har en direkte effekt på BNP per indbygger (Sachs 2012). Er dette tilfældet, giver anvendelsen af instrumentet en overestimering af institutionernes positive effekt, da et lavt nutidigt sygdomsniveau påvirker velstand positivt. Acemoglu et al. (2001) argumenterer omvendt for, at lokale indbyggere i datidens kolonier havde udviklet immunitet overfor de sygdomme, som ramte europæerne, og at det datidige sygdomsniveau derfor er ukorreleret med det nutidige (Acemoglu et al. 2001, 1371f). Dette synes at være et utilstrækkeligt argument, som der ej heller tilvejebringes statistisk belæg for. En bivariat regression mellem forventet dødelighed blandt bosættere og nutidig malariaforekomst viser en særdeles stærk og højsignifikant korrelation mellem de to faktorer med et R-kvadrat på over 0,5 se anneks 4, tabel For det andet gælder en tilsvarende kritik af instrumentet som af de to føromtalt sprogvariable i henhold til påvirkning af den afhængige variabel via opbygning af human kapital, hvilket således også vil resultere i en overestimering af institutioners positive effekt. For det tredje argumenterer Albouy (2004) for, at de anvendte data i Acemoglu et al. (2001, 2002) er upålidelige, idet over halvdelen af de inkluderede lande er tildelt værdier, der i realiteten stammer fra andre områder (Albouy 2004, 2). Ved at korrigere for disse fejl påviser Albouy, at en stor del af sammenhængen mellem instrumentet og den uafhængige variabel forsvinder, hvorved instrumentet ikke overholder ligning (3) i samme grad som først antaget (Albouy 2004, 17f) Andre faktorer spillede naturligvis også en vigtig rolle for bosætterne. Eksempelvis drog en del europæere til øer i det Caribiske Hav til trods for høje dødsrater, pga. områdets høje indkomstniveau på daværende tidspunkt (Acemoglu et al. 2001, 1374). 58 Udbredelsen af malaria er inkluderet som kontrolvariabel i specialets IV-regressioner, hvormed denne kritik bliver irrelevant medmindre dødelighed blandt datidens bosættere korrelerer med andre nutidige sygdomme, der påvirker økonomisk udvikling. 59 Acemoglu et al. (2005) argumenterer dog for, at Albouys kritik ikke har noget på sig, at hans konklusioner hovedsageligt er drevet af fejl i kodning af data, og at forventet dødelighed blandt bosættere fortsat er et velegnet instrument til denne slags analyser (Acemoglu et al. 2005, 39). 34

44 Opsummering af instrumenter i litteraturen Tabel 1 opsummerer de forskellige instrumenter samt hvilken definition af institutionel kvalitet, de er anvendt som instrument for. Tabel 1: Oversigt over anvendte instrumenter i litteraturen Instrument(er) Definition af institution(er) Artikel Etnisk-lingvistisk fragmentering Korruptionsudbredelse Mauro (1995) Andelen af befolkningen, der har engelsk som modersmål Andelen af befolkningen, der har et af de fem primære vesteuropæiske sprog som modersmål Afstand fra ækvator Forventet dødelighed blandt europæiske bosættere Forventet dødelighed blandt europæiske bosættere Andelen af befolkningen, der har engelsk som modersmål Andelen af befolkningen, der har et af de fem primære vesteuropæiske sprog som modersmål Forventet dødelighed blandt europæiske bosættere Abstrakt institutionsbegreb indeholdende seks delkomponenter, herunder: risiko for ekspropriering, bureaukratisk kvalitet, law and order og åbenhed i forhold til international handel Hall og Jones (1999) Beskyttelse mod ekspropriering Acemoglu et al. (2001, 2002) Abstrakt institutionsbegreb, der indeholder Easterly og Levine gennemsnittet af Verdensbankens seks (2003) governance indikatorer 60 Rule of law (én af Verdensbankens seks Rodrik et al. (2004) governance indikatorer, der angiver i hvilket omfang gældende regler og lovgivning overholdes og håndhæves) Kontraktinstitutioner (regler, der regulerer kontrakter mellem individer) Beskyttelse mod ekspropriering Acemoglu og Johnson (2005) Specialets anvendelse af instrumentvariable I nedenstående præsenteres de instrumenter, som anvendes i specialet. Som instrument for institutionel kvalitet benyttes andelen af befolkningen, der har engelsk, samt andelen, der har et af de fem primære vesteuropæiske sprog som modersmål i de primære analyser og forventet dødelighed blandt europæiske bosættere i robusthedsundersøgelsen. Som instrument for teknologisk udvikling anvendes afstand fra ækvator, og malaria ecology fra Sachs (2003) benyttes som instrument for udbredelsen af malaria, der inkluderes som kontrolvariabel. Flere af de valgte instrumenter er diskuteret i foregående afsnit og vil derfor ikke blive behandlet i detaljer. Dog anvendes en del plads på at diskutere potentialet i at benytte afstand fra ækvator som instrument for teknologisk kapacitet, herunder diskuteres dets overholdelse af ligning (3) og (4). 60 Som nævnt i afsnit 2.2 inkluderer Verdensbankens seks governanceindikatorer (på engelsk): 1) Voice and Accountability, 2) Political Stability and Absence of Violence, 3) Government Effectiveness, 4) Regulatory Quality, 5) Rule of Law samt 6) Control of Corruption. 35

45 Andel af befolkningen med engelsk eller et vesteuropæisk sprog som modersmål Med henblik på at eliminere endogenitetsbias, og estimere den kausale effekt af institutionel kvalitet på henholdsvis arbejdsdeling, transaktionsomkostninger, teknologisk kapacitet og økonomisk udvikling, anvendes de to sprogvariable præsenteret i afsnit Fordelen ved at benytte disse to instrumenter frem for forventet dødelighed blandt europæiske bosættere er, at data er tilgængelige for et langt større antal lande. Ulempen er som nævnt, at de muligvis påvirker økonomisk velstand via human kapital. Dog påpeges det, at den del af den humane kapital, der påvirker velstandsniveauet via en opbygning af det teknologiske niveau, ikke giver biased resultater i undersøgelsen af kausalkæde 2, eftersom denne faktor netop er inkluderet som forklarende variabel. Som konsekvens af, at disse to instrumenter potentielt er endogene, er det hensigten ikke blot at undersøge de to kausalkæder via IV-estimation men også anvende OLS-analyser. Det er evident, at OLS-analyser vil producere biased resultater, når de forklarende variable er endogene (hvilket er årsagen til, at der anvendes IV), men de kan dog med fordel supplere IV-estimation i de tilfælde, hvor der er tvivl om instrumentets styrke i henhold til overholdelse af ligning (3) og (4) (Angrist og Pischke 2009, 208f). Ikke desto mindre er det et gyldigt kritikpunkt, at de anvendte instrumenter for institutionel kvalitet potentielt er endogene, men som en naturlig konsekvens af, at der ikke findes mere valide IV, skønnes dette som den bedste fremgangsmåde Dødelighed blandt europæiske bosættere Til at foretage robusthedstjek anvendes dødelighed blandt europæiske bosættere fra Acemoglu et al. (2001, 2002) som alternativt instrument. Som diskuteret i ovenstående knytter der sig ligeledes adskillige ulemper til dette instrument. Derudover er data tilgængelige for langt færre lande. Det vurderes dog, at instrumentet er det mest oplagte at anvende foruden de to sprogvariable Afstand fra ækvator Som instrument for teknologisk kapacitet anvendes afstand fra ækvator. Anvendelse af dette instrument ligger til dels i forlængelse af Hall og Jones (1999), der anvender dette mål som instrument for institutionel kapacitet, jf. afsnit Fremgangsmåden er inspireret af Diamond (1997), der som nævnt i afsnit 2.4, argumenterer for, at teknologier historisk har spredt sig hurtigere langs de samme breddegrader, da dagens længde og klimaet kun varier minimalt (Diamond 1997, 61 I tråd med fremgangsmåden i Hall og Jones (1999) samt Rodrik et al. (2004) anvendes begge sprogvariable som IV for institutionel kvalitet, selvom de givetvis er internt korreleret. Dette gøres med henblik på at opnå så høj forklaringskraft som muligt i first stage (Hall og Jones 1999, 102; Rodrik et al. 2004, 144). 36

46 17f). Fokus i Diamonds teori er dog på spredning af tidlig teknologi især inden for landbrug. Det tyder imidlertid på, at teorien ligeledes er gældende for spredningen af mere avancerede teknologier. Comin et al. (2013) tester netop Diamonds hypotese og finder statistisk belæg for, at nutidig teknologisk spredning sker langt hurtigere langs breddegrader end langs længdegrader i gennemsnit 47 gange hurtigere (Comin et al. 2013, 14). Da teknologi især udvikles i områder beliggende langt fra ækvator (primært i den vestlige verden), synes der at være belæg for at konkludere, at instrumentet overholder ligning (3). 62 Omvendt er det mere tvivlsomt, hvorvidt instrumentet overholder eksklusionskriteriet, ligning (4). For det første er det plausibelt, at afstand fra ækvator er korreleret med andre faktorer, som ligeledes påvirker økonomisk udvikling, foruden teknologisk kapacitet. Adskillige studier påviser eksempelvis, at geografisk placering har stor betydning for institutionel kapacitet, men ikke direkte for økonomisk udvikling, jf. afsnit 2.2. Derudover kan geografisk beliggenhed tænkes at have indvirkning på andre faktorer, som spiller en rolle for velstandsniveauet, herunder jordkvalitet, sygdomsniveau og tropisk klima. Dette bevirker dog ikke, at instrumentet bliver uanvendeligt. Som nævnt i afsnit skal instrumentet være eksogent betinget af modellens kontrolvariable, og eftersom data er tilgængelige for disse faktorer, argumenteres der for, at det er muligt at overholde eksklusionskriteriet. Specialets analyser inkluderer derfor data for både jordkvalitet, udbredelse af malaria, tropisk klima og naturligvis institutionel kapacitet. 63 Det er dog usikkert, hvorvidt det er muligt at kontrollere for samtlige aspekter ved institutionel kvalitet, som har indvirkning på økonomisk udvikling, og som er påvirket af geografisk beliggenhed. Selvom der kontrolleres for begrænsninger på den udøvende magt, kan geografisk beliggenhed godt tænkes at påvirke velstandsniveauet via andre institutioner, som ikke er inkluderet eksempelvis domstolenes uafhængighed. Såfremt afstand fra ækvator har samme effekt på andre institutioner, som det har på begrænsninger på den udøvende magt, vil det føre til en overestimering af den positive effekt af teknologi. 64 Der argumenteres dog for, at det er muligt at kontrollere for størstedelen af de faktorer, som potentielt kan give biased resultater. 62 Se desuden resultaterne i tabel 19, Panel B, hvilke underbygger instrumentet overholder ligning (3). 63 Det er i den sammenhæng relevant at fremhæve, at der ikke er tale om endogenitet i forholdet mellem geografisk beliggenhed og disse faktorer, idet hverken jordkvalitet, sygdomsniveau, tropisk klima eller institutionel kapacitet spiller en rolle for et lands afstand til ækvator. 64 Ligeså er der risiko for, at afstand fra ækvator har indflydelse på andre sygdomme end malaria, eksempelvis ebola eller polio, der potentielt også påvirker velstandsniveauet. Såfremt instrumentet påvirker en anden sygdom negativt, vil dette ligeledes medføre en overestimering af effekten af teknologi. Endvidere er der risiko for, at afstand fra ækvator ligeledes har indflydelse på faktorer såsom kultur og religion, der potentielt også kan påvirke, hvor rigt et land er. 37

47 Endelig er det værd at fremhæve, at afstand fra ækvator formentlig ikke er den primære årsag til forskelle i teknologisk kapacitet mellem lande. Dette er dog ikke så afgørende, da instrumentets funktion er at tilvejebringe eksogen variation Europæisk herkomst Denne faktor angiver andelen af populationen i år 2000, der nedstammer fra befolkningsgrupper, som levede i Europa i år Den anvendes i Putterman og Weil (2010) i en analyse af betydningen af historiske migrationsstrømme for nutidig økonomisk velstand (Putterman og Weil 2010, 1629). Variablen indfanger, i stil de to sprogvariable graden af europæisk indflydelse, som antageligt er associeret med velfungerende institutioner. Den anvendes kun i ganske få analyser som instrument for et andengradsled af institutionel kvalitet til at undersøge en potentiel parabelformet effekt. Der gælder en tilsvarende kritik af dette instrument som af de to sprogvariable, beskrevet i afsnit Malaria ecology Som nævnt i afsnit 2.4 anvendes udbredelsen af malaria som proxy for et lands sygdomsniveau. Pga. en forventning om endogenitetsbias er det ligeledes nødvendigt at instrumentere for denne faktor. Malaria er endogen, da økonomisk velstand både er et resultat af, men også en årsag til udbredelsen af malaria (Sachs 2003, 5). Velstående lande er i stand til at nedbringe og forebygge sygdommen ved at uddele medicin og myggenet, udrydde smittebærende myg mv. Omvendt har lande med mere begrænsede ressourcer ikke i samme omfang mulighed for at iværksætte sådanne initiativer. Sachs (2003) anvender en faktor ved navn malaria ecology (herefter ME) som instrument for malaria, hvilken også anvendes i dette speciale. ME er sammensat af gennemsnitstemperaturen, forekomsten af specifikke arter af potentielle smittebærende myg samt udbredelsen af 33 vektortyper 66, der afgør, i hvilken grad myg bider mennesker frem for dyr (Sachs 2003, 6). ME har en stærk korrelation med udbredelsen af malaria og overholder derved ligning (3). Derudover argumenterer Sachs for, at ME er ukorreleret med andre faktorer, der har indvirkning på økonomisk udvikling, dvs. at ME overholder eksklusionskriteriet (Sachs 2003, 6). Da ME er 65 Acemoglu et al. (2001) påpeger ligeledes, at forskelle i forventet dødelighed blandt europæiske bosættere ej heller er den primære årsag til forskelle i institutionel kapacitet, men at dette ikke mindre relevant, da instrumentets funktion som sagt er at tilvejebringe eksogen variation (Acemoglu et al., 2001: 1371). 66 De 33 vektortyper inkluderer: albimanus, anthropophagus, aquasalis, arabiesis, atroparvus, barbirostris, culicifacies, darling, dirus, farauti, flavirostris, fluviatilis, freeborni, funestus, gambiae, labranchiae, maculates, melas, messeae, minimus, multicolor, muneztovari, pharoahensis, pseudopunctipennis, pulcherrimus, punctulatus sl., quadrimaculatus, sacharovi, sergentii, sinensis, stephensi, superpictus og sundaicus (Kiszewski, et al. 2004, 489). 38

48 sammensat af faktorer fra naturvidenskaben og konstrueret af biologer og entomologer, er dets pålidelighed vanskeligt at vurdere. Det kan dog påpeges, at gennemsnitstemperaturen, som er en af de tre faktorer inkluderet i ME, potentielt kan påvirke et lands velstandsniveau, idet varme lande kan tænkes at have en lavere produktivitet end lande beliggende i mere tempererede klimazoner. Som tidligere angivet medtages udbredelsen af tropisk klima som kontrolvariabel, hvorfor dette ikke bør udmønte sig i biased resultater Databeskrivelse og kodning Den resterende del af nærværende metodeafsnit præsenterer og operationaliserer de mest centrale variable, herunder den afhængige variabel, den uafhængige, to ud af de tre mellemliggende mekanismer 68, diverse kontrolvariable. Unit of analysis er som nævnt i afsnit 1 selvstændige stater. 69 Specialets data er sammensat fra adskillige databaser, og ambitionen bag dataindsamlingen har været at indsamle de senest tilgængelige data for så stort et antal lande som muligt. 70 Den empiriske undersøgelse af kausalkæde 1 inkluderer data for 89 lande, mens undersøgelsen af kausalkæde 2 sker på baggrund af data for 122 lande. Specialets data er som tidligere nævnt krydssektionelt frem for baseret på tidsserier. Det vil sige, at der udelukkende er variation mellem landene og ikke inden for det enkelte land. Den primære årsag til, at datasættet er krydssektionelt, er, at der kun forekommer én observation for de IV, som anvendes. Data er, i det omfang det har været muligt, blevet indsamlet for en 10-årig periode fra , hvorefter gennemsnittet er udregnet med henblik på at minimere betydningen af udsving i enkelte år forårsaget af faktorer, eksempelvis Finanskrisen, uden for de to modeller Afhængig variabel Økonomisk udvikling Specialets afhængige variabel er økonomisk udvikling, operationaliseret som den naturlige logaritme (ln) til det gennemsnitlige BNP per indbygger i perioden Data er hentet fra Verdensbanken (Verdensbanken 2014). Baggrunden for at anvende den naturlige logaritme til BNP 67 Rodrik et al. (2004) argumenterer endvidere for, at Sachs mangler at redegøre specifikt for, hvorfor ME er en eksogen faktor, der kan anvendes som instrument for udbredelsen af malaria (Rodrik et al. 2004, 151). 68 Transaktionsomkostninger operationaliseres separat i afsnit Dog er Taiwan også medtaget, om end det ikke er en selvstændig stat. Det vurderes dog, at Taiwan har selvstyre i en sådan grad, at det de facto kan medtages på lige fod med andre selvstændige nationer. Det er ligeledes i tråd med lignende analyser beskrevet i afsnit 2.2, der foruden Taiwan også inkluderer Hong Kong. 70 Se anneks 5 for en samlet liste over hvilke lande, der indgår i specialets to datasæt samt hvilke regioner, de tilhører. 71 Som beskrevet i specialets indledning anvendes økonomisk velstand frem for økonomisk vækst som afhængig variabel, da det i højere i grad indfanger forskelle i langsigtede økonomisk udvikling end økonomisk vækst, der er et mere omskifteligt mål på kort sigt (Hall og Jones 1999, 86). 39

49 per indbygger frem for blot BNP per indbygger skyldes, at velstandsniveauet på tværs af lande er ekstremt skævt fordelt og langtfra normalfordelt. 72 Ved at tage den naturlige logaritme til BNP per indbygger bliver fordelingen tilnærmelsesvis normalfordelt, jf. anneks velstandsniveauet er justeret for PPP med henblik på at opnå et sammenligneligt mål, der tager højde for prisforskelle på tværs af lande Uafhængig variabel Institutionel kvalitet Som mål for institutionel kvalitet anvendes begrænsninger på den udøveende magt (herefter xconstraint) fra Polity IV (Polity IV Project 2014). Xconstraint angiver omfanget af institutionaliserede begrænsninger på den udøvende magt, hvad enten dette er en enkelt leder eller en kollektiv gruppe (Marshall og Jaggers 2002, 23). Xconstraint er skaleret fra 1-7, hvor 1 svarer til ingen begrænsninger på den udøvende magts handlinger; 3 til moderate begrænsninger; 5 til substantielle begrænsninger, og 7 svarer til ligestilling med eller underordning under en anden offentlig myndighed. 75 I stil med den afhængige variabel anvendes gennemsnittet fra Xconstraint er valgt, da den er forholdsvis enkelt defineret og derfor nem at fortolke, modsat eksempelvis definitionen i Hall og Jones (1999) samt Easterly og Levine (2003), jf. afsnit 2.2. Ydermere er der solidt belæg for, at netop denne faktor spiller en central rolle for økonomisk udvikling, hvorfor dens sammenhæng med de tre mellemliggende mekanismer synes relevant at afdække. Xconstraint er desuden i tråd med institutionsforståelsen i Acemoglu et al. (2001, 2002), hvilket det er hensigten at lægge sig i forlængelse af, jf. afsnit 2.2. Acemoglu et al. anvender som nævnt beskyttelse mod ekspropriering som primær uafhængig variabel og xconstraint som alternativ (Acemoglu et al. 2001, 1378; Acemoglu et al. 2002, 1266). Det er dog ikke muligt at anvende samme primære variabel, da denne stammer fra et kommercielt analysebureau, PRS Inc., hvis data ikke er offentligt tilgængelige. Der er dog solidt teoretisk belæg for, at xconstraint og beskyttelse 72 Over halvdelen af alle lande i verden har et BNP per indbygger på under USD, jf. anneks Dette er ligeledes i tråd med fremgangsmåden i de empiriske analyser beskrevet i afsnit 2.2, der alle anvender naturlige logaritme til BNP per indbygger/arbejder som afhængig variabel foruden Mauro (1995), der anvender økonomisk vækst frem for økonomisk velstand som afhængig variabel. 74 BNP per indbygger justeret for PPP udregnes ved at konvertere hvert enkelt lands BNP om til såkaldte internationale dollars på baggrund af prisniveauet i det pågældende land. Én international dollar har samme købekraft i USA som én almindelig dollar (Verdensbanken 2014). 75 Værdierne 2, 4 og 6 repræsenterer mellemliggende kategorier. 40

50 mod ekspropriering har en stærk sammenhæng, idet sidstnævnte i høj grad må forventes at være forårsaget af førstnævnte (Acemoglu et. al. 2001, 1371). 76 Arbejdsdeling Mellemliggende variable Arbejdsdeling defineres på samme måde som i Imbs og Wacziarg (2003), jf. afsnit Graden af lighed mellem antal beskæftigede i de primære sektorer anvendes derfor indikator for arbejdsdeling; jo mere ligeligt fordelt arbejdsstyrken er, desto højere arbejdsdeling. 77 Der findes adskillige mål for graden af lighed mellem grupperinger, herunder Herfindahl-indekset, Ginikoefficienten, den mindste sektors andel af den største m.fl. (Imbs og Wacziarg 2003, 66). Herfindahl-indekset anvendes som det primære mål for graden af arbejdsdeling. 78 Herfindahlindekset anvendes traditionelt i mikroøkonomiske analyser som indikator for konkurrencen på et specifikt marked. Indekset udregnes ved at tage højde for størrelsen på hver enkelt virksomhed i henhold til markedet (Hirschman 1964, 761). Indekset kan imidlertid også anvendes i andre sammenhænge, herunder til at måle, hvor ligeligt fordelt arbejdsstyrken er. Variablen er skaleret fra 0-1, og i sin oprindelige form repræsenterer stigende værdier faldende arbejdsdeling. Af fortolkningsmæssige hensyn vendes variablen om, således at stigende værdier repræsenterer stigende arbejdsdeling. 79 Data hentes fra ILO (International Labour Organization 2014). I tråd med ovenstående variable anvendes gennemsnittet fra Transaktionsomkostninger Se afsnit 5, som udelukkende er dedikeret til operationaliseringen af transaktionsomkostninger. Teknologisk kapacitet Teknologi kan måles på forskellig vis. Absolutte mål angiver, hvor mange teknologier der er til stede i et givent land ud af en samlet mængde. Relative mål angiver omvendt, i hvilket omfang en 76 En central ulempe ved at anvende xconstraint er dog, at den udelukkende angiver i hvilken grad den udøvende magt begrænses og derved ignorerer andre centrale aktører såsom lovgiver eller ikke-statslige aktører, der potentielt kan have mere magt og spille en større rolle i samfundet end den udøvende magt. 77 Se anneks 3 for en liste over de forskellige sektorer. 78 Gini-koefficienten anvendes som alternativt indikator for arbejdsdeling i analysens robusthedstjek. 79 Værdien 1 er dermed udtryk for en fuldstændig ligelig fordeling af arbejdsstyrken og den højeste grad af arbejdsdeling, mens 0 er udtryk for det modsatte. 80 Det er dog værd at bemærke, at data for denne faktor ikke er tilgængelig i samme omfang som for ovenstående variable. Derfor er der ikke observationer for alle 89 lande for samtlige 10 år. I de tilfælde hvor der ikke har været målinger for alle 10 år, har fremgangsmåden har været at tage gennemsnittet for de tilgængelige observationer og anvende dem på lige fod med de lande, hvor samtlige 10 observationer har været tilgængelige. Denne fremgangsmåde er mulig, idet det det antages, at arbejdsdeling er en forholdsvist træg faktor, og at ændringer sker meget gradvist, hvorfor udeladelse af enkelte år ikke bør udgøre et væsentligt problem. 41

51 eller flere teknologier anvendes. Sidstnævnte anvendes som primær indikator, da det vurderes mere validt at måle, i hvilken grad teknologi anvendes frem for blot, om den er til stede. 81 Relative mål for teknologisk niveau kan desuden kategoriseres i to grupper: ekstensive og intensive (Comin og Hobijn 2009, 4). Ekstensive mål angiver, hvor stor en andel af potentielle brugere, der anvender en given teknologi eksempelvis antallet af landmænd i et land, der anvender traktorer i deres produktion. Intensive mål angiver derimod antallet af enheder af en teknologi i forhold til den samlede befolkning eksempelvis antallet af computere per indbygger. Ulempen ved førstnævnte er for første, at det kan være svært at definere samt identificere, hvem de potentielle forbrugere af teknologien er samt størrelsen på denne gruppe. For det andet kræver ekstensive mål svært tilgængelige data på mikroniveau (ibid). 82 Intensive mål har omvendt ikke disse ulemper, da de blot angiver forekomsten i forhold til hele populationen. Specialet anvender et intensivt indeks, som hentes fra datasættet, the Cross-country Historical Adoption of Technology (CHAT), som er udarbejdet af forskere på Harvard University. Indekset anvendes desuden i Comin, Hobijn og Rovito (2008) (herefter Comin et al. (2008)) og er konstrueret ved at anvende USA som benchmark og derefter måle, hvor langt bagefter (eller foran) hvert enkelt land er i forhold til USA med hensyn til 10 teknologier. De 10 teknologier kan inddeles i følgende fem kategorier: 1) Elektricitetsteknologi (elektricitetsproduktion) 2) Informationsteknologi (internet og computere) 3) Kommunikationsteknologi (telefoner og mobiltelefoner) 4) Transportteknologi (personbiler, erhvervskøretøjer, passagerfly og fragtfly) 5) Landbrugsteknologi (traktorer) Indekset er udarbejdet omkring år 2000, hvor intensiteten for hver teknologi er målt (Comin et al. 2008, 239). 83 Indekset angiver således det gennemsnitlige lag af teknologi i forhold til USA på en skala fra 0-1, hvor stigende værdier repræsenterer stigende teknologisk kapacitet. 84 Hver af de 10 teknologier vægtes ens, og der tages derved ikke højde for, om eksempelvis adgang til internettet er vigtigere end adgang til traktorer. Da teknologisk udvikling er en forholdsvis træg størrelse, 81 Et absolut mål for teknologi anvendes i robusthedsundersøgelsen af kausalkæde Eksempelvis antallet af landmænd, der anvender traktorer frem for det totale antal af traktorer i brug. 83 Det betyder eksempelvis, hvis elektricitetsproduktionen per indbygger målt i et givent land i år 2000 sidst var på det niveau i USA i år 1977, har dette land et lag for denne teknologi på 23 år. Ligeledes hvis antallet af computere per indbygger for et land i år 2000 sidst var dette niveau i USA i 1992, har landet et lag på 8 år. 84 Se anneks 2 for en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan hver af de 10 teknologier er defineret. 42

52 vurderes det mere eller mindre ubetydeligt, at målingen har fundet sted lidt før perioden, som data for de øvrige variable er fra Kontrolvariable Nedenstående kontrolvariable behandles alle, på nær malaria, som eksogene. Det bør dog understreges, at de fleste principielt set ikke er eksogene i en økonometrisk sammenhæng. Eksempelvis er det muligt, at velstående lande er i stand til at forbedre jordkvaliteten via metoder, som underudviklede lande ikke har adgang til. Det er dog ikke muligt at adressere dette, hvorfor de behandles som eksogene. 85 Malaria Data for malariaudbredelse er hentet fra Earth Institute på Columbia University (Earth Institute 2014). Udbredelsen af malaria måler andelen af befolkningen i et givent land, der lever i risiko for at blive smittet. Denne faktor er konstrueret af World Health Organization (WHO). Ifølge Sachs (2003) er smitterisikoen en mere valid indikator for malaria end antal smittede eller antal døde, da de berørte lande ikke er i stand til at indsamle og indberette disse oplysninger (Sachs 2003, 5). Variablen er skaleret fra 0-1, hvor 0 angiver, at ingen i befolkningen lever i smittefare, og 1 angiver, at hele befolkningen er i risiko for at blive smittet. Data er kun tilgængelige for et enkelt år, Malaria er i stil med teknologisk kapacitet er en forholdsvis træg faktor, hvorfor dette ikke anses som problematisk. Afstand fra ækvator Afstand fra ækvator er hentet fra Hall og Jones (1999) og angiver den absolutte værdi i breddegrader divideret med 90. Denne faktor anvendes både som kontrolvariabel samt som instrument for teknologisk kapacitet. Jordkvalitet Denne variabel måler, hvor stor en procentdel af et lands samlede areal, der er frugtbar. Jordkvalitet forventes at have en positiv sammenhæng med velstandsniveauet. Data stammer fra Nunn og Puga (2012). 85 Det er også i tråd med lignende analyser af institutioner og velstand, der alle behandler kontrolvariable som jordkvalitet og tropisk klima som eksogene. 43

53 Afstand til isfri kyst Denne faktor angiver den gennemsnitlige afstand fra ethvert punkt i et givent land til nærmeste isfri kyst opgjort i 1000 km. Stigende afstand forventes at have en negativ effekt på velstandsniveauet, da det minimerer muligheden for handel samt for at udnytte havets ressourcer. Data er fra Nunn og Puga (2012). Tropisk klima Denne variabel måler, hvor stor en procentdel af et lands samlede areal der kan karakteriseres som tropisk baseret på Köppen-Geigers klimaklassifikationer. Tropisk klima forventes at have en negativ indflydelse på velstandsniveauet. Data stammer fra Nunn og Puga (2012). Brændstofdummy Som indikator for ressourceforekomst anvendes en dummyvariabel, der antager værdien 1, såfremt eksport af brændstof tegner sig for en tredjedel eller mere af et lands samlede eksportindtægter, og 0, såfremt eksporten udgør under en tredjedel. Det forventes, at brændstofeksporterende lande i gennemsnit har et højere velstandsniveau end lande, der eksporterer intet eller små mængder brændstof. Data er fra Fearon og Laitin (2003). Handelsfrihed Som mål for handelsfrihed anvendes en sammensat indikator, der på en skala fra 1-10 angiver, hvor ressourcekrævende det er at eksportere/importere. 86 Stigende værdier repræsenterer færre omkostninger og dermed stigende handelsfrihed. Data er fra Verdensbankens database Doing Business (Verdensbanken 2013), hvor gennemsnittet for er beregnet Instrumentvariable Se afsnit for en detaljeret beskrivelse af de anvendte instrumenter Samlet oversigt over specialets variable Tabel 2 opsummerer specialets primære variable, deres definition og kilde. 86 Denne faktor er konkret sammensat på baggrund af følgende seks indikatorer: 1) Antal dokumenter det i gennemsnit påkræves at importere, 2) Det gennemsnitlige antal dage det tager at få de importerede gennem myndighedernes kontrol, 3) De gennemsnitlige omkostninger forbundet med import af varer, herunder udgifter til told, moms samt andre administrative udgifter, 4) Antal dokumenter det i gennemsnit påkræves at eksportere, 2) Det gennemsnitlige antal dage det tager at få de eksporterede varer gennem myndighedernes kontrol og 6) De gennemsnitlige omkostninger forbundet med eksport af varer, herunder udgifter til myndighedskontrol og diverse administrative gebyrer (Verdensbanken 2013). Variablen er konstrueret ved at vurdere hver af de seks nævnte indikatorer i forhold til den laveste måling af denne, der tildeles værdien 10. På baggrund heraf tildeles de resterende observationer en værdi mellem 1-10 efter deres størrelse i forhold til den laveste måling. Dette er gjort for hver af de seks indikatorer, hvorefter gennemsnittet er udregnet. 44

54 Tabel 2: Liste over primære variable inkl. beskrivelse og kilde Variabel Beskrivelse Kilde Økonomisk udvikling Den naturlige logaritme til BNP per indbygger justeret for Verdensbanken PPP (gennemsnit fra ). Xconstraint Indeks fra 1-7, der angiver institutionel kvalitet, defineret Polity IV som begrænsninger på den udøvende magt. 1 svarer til ingen begrænsninger; 3 til moderate begrænsninger; 5 til substantielle begrænsninger og 7 svarer til ligestilling med eller underordning i forhold til en anden myndighed (gennemsnit fra ). Xconstraint^2 Denne variable er ovenstående variabel (xconstraint) Polity IV opløftet i anden potens. Arbejdsdeling (Herfindahl) Arbejdsstyrkens fordeling på syv sektorer opgivet i Herfindahl-indekset fra Stigende værdier angiver en højere grad af arbejdsdeling (gennemsnit fra ). International Labor Organization Arbejdsdeling^2 Denne variable er ovenstående variabel (arbejdsdeling) opløftet i anden potens. International Labor Organization Transaktionsomkostninger Omkostningerne forbundet med at købe og sælge en fast Global Property Guide ejendom, opgjort i procentdel af ejendommens værdi. Se desuden afsnit 5 for en detaljeret operationalisering af dette begreb. Teknologisk kapacitet Den gennemsnitlige forekomst af 10 teknologier (inden for Comin et al. (2008) elektricitets-, informations-, kommunikations-, transportog landbrugsteknologi) per indbygger opgivet på en skala fra 0-1, hvor stigende værdier repræsenterer stigende teknologisk kapacitet. Handelsfrihed Skala fra 1-10, der angiver de finansielle samt tidsmæssige ressourcer forbundet med at eksportere/importere fra et Verdensbanken Doing Business givent land. Højere værdier repræsenterer en højere grad af handelsfrihed (gennemsnit fra ). Afstand ækvator Afstanden fra et lands hovedstad til ækvator, angivet i: Rodrik et al. (2004) breddegrad/90. Jordkvalitet Andelen af et lands samlede areal, der er frugtbart. Nunn og Puga (2012) Tropisk klima Andel af et lands territorium, der befinder sig i troperne. Nunn og Puga (2012) Malaria Andelen af et lands befolkning, der lever i risiko for at blive smittet med malaria. The Earth Institute, Colombia University Afstand kyst Den gennemsnitlige afstand i territoriet til nærmeste isfri Nunn og Puga (2012) kyst opgjort i 1000 km. Brændstofdummy Dummyvariabel, der antager værdien 1, hvis eksport af Fearon og Laitin (2003) benzin tegner sig for en tredjedel eller mere af landets eksportindtægter, og 0 hvis den ikke gør. Eurfrac. Andelen af befolkningen, der har et af de fem primære Hall og Jones (1999) vesteuropæiske sprog som modersmål. Engfrac. Andelen af befolkningen, der har engelsk som modersmål. Hall og Jones (1999) Europæisk herkomst Andelen af populationen i år 2000, der nedstammer fra Putterman og Weil (2010) befolkningsgrupper, som levede i Europa i år Malaria ecology Indeks sammensat af gennemsnitstemperaturen, forekomsten af specifikke arter af potentielle smittebærende myg samt udbredelsen af 33 vektortyper. The Earth Institute, Colombia University 87 I sin oprindelige form er faldende værdier udtryk for en højere grad af arbejdsdeling. Af fortolkningsmæssige hensyn er variablen vendt om, jf. afsnit

55 Deskriptiv statistik Nedenstående to tabeller fremlægger deskriptiv statistik for de primære variable. Tabel 3 præsenterer deskriptiv statistik for de 89 lande, der indgår i undersøgelsen af kausalkæde 1, mens tabel 4 fremlægger deskriptiv statisk for de 122 inkluderet i undersøgelsen af kausalkæde 2. Tabel 3: Deskriptiv statistik for lande inkluderet i undersøgelsen af kausalkæde 1 Variabel Lande Gennemsnit Standardafvigelse Minimum Maksimum Økonomisk udvikling 89 9,70 0,91 7,22 11,83 Xconstraint 89 5,90 1, Xconstraint^ ,30 15, Arbejdsdeling (Herfindahl) 89 0,72 0,04 0,61 0,79 Arbejdsdeling^2 89 0,52 0,06 0,38 0,63 (Herfindahl) Transaktionsomkostninger 89 10,98 5, Handelsfrihed 89 7,76 0,68 5,43 8,91 Afstand ækvator 89 31,45 16, Jordkvalitet 89 40,91 22, ,65 Tropisk klima 89 27,52 40, Malaria 89 0,20 0, Afstand kyst 89 0,25 0,30 0,002 1,84 Brændstofsdummy 89 0,10 0, Eurfrac. 89 0,30 0, Engfrac. 89 0,07 0,24 0 0,97 Europæisk herkomst 89 49,97 43, ME 89 1,56 4, ,33 Tabel 4: Deskriptiv statistik for lande inkluderet i undersøgelsen af kausalkæde 2 Variabel Lande Gennemsnit Standardafvigelse Minimum Maksimum Økonomisk udvikling 122 9,11 1,22 6,13 11,19 Xconstraint 122 5,12 1, Xconstraint^ ,81 17, Teknologisk kapacitet 122 0,46 0,20 0,17 1 Afstand ækvator ,98 17, Jordkvalitet ,75 22, ,65 Tropisk klima ,85 42, Malaria 122 0,38 0, Afstand kyst 122 0,39 0,43 0,003 2,21 46

56 Brændstofsdummy 122 0,1 0, Eurfrac ,20 0, Engfrac ,05 0,20 0 0,97 ME 122 4,22 7, ,55 47

57 5. Konceptualisering af transaktionsomkostninger Dette afsnit foretager en detaljeret konceptualisering og operationalisering af transaktionsomkostninger, der indgår i kausalkæde 1. Formålet med afsnittet er at gøre transaktionsomkostninger som baggrundsbegreb konkret og sammenkoble det med empiriske observationer med henblik på at opnå så høj målevaliditet som muligt. Afsnittet behandler udelukkende måling af transaktionsomkostninger og dermed ikke de to andre mellemliggende faktorer eller institutionel kvalitet. Dette skyldes, at der i langt højere grad er konsensus om, hvordan disse begreber operationaliseres og måles, hvorfor en konceptualisering af disse ville være spild af plads. Omfanget af et lands samlede transaktionsomkostninger er derimod et langt mere abstrakt fænomen, og det er særdeles omdiskuteret i litteraturen, hvorledes transaktionsomkostninger måles, og om det overhovedet er muligt på en fyldestgørende måde (Wallis og North 1986, 95f; Allen 2006, 2; Wang 2007, 112). Sammenkobling af et abstrakt baggrundskoncept med empiriske målinger er af adskillige forskere blevet betegnet som en tretrinsproces indeholdende konceptualisering, operationalisering og aggregering (Bollen 1989; Bollen 1990; Adcock og Collier 2001; Munck og Verkuilen 2002). Konceptualisering henviser til at definere det overordnede koncept, operationalisering til at finde mål, der passer til definitionen, og aggregering til at sammenlægge disse mål til én samlet score. Selvom fremgangsmåden i henholdsvis Bollen (1989), Bollen (1990), Adcock og Collier (2001) og Munck og Verkuilen (2002) i høj grad har fælles træk, kan betegnelsen af de forskellige stadier variere. Med henblik på at undgå unødig forvirring anvendes den sproglige terminologi fremlagt i Adcock og Collier (2001). I nedenstående fremlægges indledningsvis valg af systematiseret begreb; dernæst præsenteres de anvendte indikatorer, hvorefter det beskrives, hvordan disse sammenlægges til én score. Afsnittet afsluttes med en opsummering samt kritiske refleksioner Konceptualisering I Adcock og Colliers (2001) terminologi er det første skridt som nævnt at foretage en konceptualisering af baggrundsbegrebet. Baggrundsbegrebet kan potentielt indeholde forskellige og modstridende definitioner, mens det systematiserede begreb modsat er entydigt (Adcock og Collier 2001, 531). Der eksisterer adskillige definitioner af transaktionsomkostninger, og litteraturen beskrives bedst som særdeles splittet (North 1990, 27; Ng 2005, 6; Allen 2006, 2; Wang 2007, 112). Coase definerer transaktionsomkostninger som udgifterne forbundet med at anvende prismekanismen på 48

58 markedet (Coase 1937, 390). Ifølge Oliver Williamson udgør transaktionsomkostninger udgifterne forbundet med at drive hele det økonomiske system (Williamson 1991, 269). Og Allen definerer transaktionsomkostninger som de udgifter, der opstår som følge af etablering og vedligeholdelse af private ejendomsrettigheder (Allen 2006, 5). Wallis og North, der i 1986 som de første økonomer estimerer de samlede transaktionsomkostninger for en hel økonomi, definerer begrebet som udgifterne forbundet med at realisere de positive effekter af arbejdsdeling (Wallis og North 1986, 96). Netop denne definition er i tråd med specialets fokus og vil derfor blive anvendt som systematiseret begreb. Wallis og North specificerer disse omkostninger yderligere med udgangspunkt i en enkelt handel af én fast ejendom, hvor de udgør de udgifter, som køber har, der ikke overføres til sælger og vice versa. For køber inkluderer disse hovedsagelig tid og ressourcer brugt på research, på at blive registret som køber og kreditvurderet, på forhandling samt leje af advokat til udformning af kontrakt (Wallis og North 1986, 98). For sælger inkluderer de tid og ressourcer brugt på at vise huset frem, ressourcer brugt på forhandling, annoncering af huset, ansættelse af ejendomsmægler og diverse registreringsafgifter (ibid). Transaktionsomkostningerne for en hel økonomi udgør således udgifterne, der opstår som resultat af samtlige handler ikke blot med faste ejendomme, men også forbrugsgoder, tjenesteydelser, osv Operationalisering Det næste skridt i processen er operationalisering, hvilket indebærer på basis af det systematiserede koncept at identificere én eller flere indikatorer med henblik på at tildele hver enhed, i dette tilfælde lande, én score (Adcock og Collier 2001, 531). Ideelt set ville en indikator både indfange de ressourcer, der anvendes ex ante, f.eks. til research, samt ex post, eksempelvis til håndhævelse af kontrakter. Sådan en indikator eksisterer imidlertid ikke, og det er kun muligt at indfange den del af transaktionsomkostninger, der udmønter sig i markedsaktivitet såsom eksempelvis leje af advokat (Wallis og North 1986, 99). Det er derimod ikke muligt at indfange de ressourcer, der går til research af markedet, hvilket er et af de primære kritikpunkter, ikke bare af Wallis og Norths studie, men af den generelle empiriske måling af transaktionsomkostninger (Allen 2006, 7ff). 88 I Wallis og Norths studie estimeres, hvad der 88 Derudover er det heller ikke muligt at måle de omkostninger, der opstår pga., at den umiddelbare mest efficiente løsning sommetider fravælges til fordel for second best solutions i tilfælde af, at dette indebærer færre muligheder for snyd. Dette inkluderer især tilfælde, hvor der er en høj grad af informationsasymmetri mellem køber og sælger, og sidstnævnte er i stand til at skjule afgørende karakteristika ved produktet/ydelsen (Allen, 2006: 7ff). Dette er således i tråd med George Akerlofs klassiske lemon problem, hvor sælger er i stand til at skjule, at en bil, han har til salg, er af langt lavere kvalitet, end den fremstår (Akerlof 1970, 489). 49

59 betegnes transaktionssektoren, hvilken indeholder de industrier, der angiveligt beskæftiger sig med ejerskabsskifte. Denne sektor udgøres af finanssektoren, bankvæsnet, den faste ejendomshandel, forsikringsindustrien, advokatbranchen og detailhandelen. 89 De to forskere argumenterer for, at transaktionssektoren udgør en tilstrækkelig proxy for det systematiserede begreb, omkostningerne forbundet med at realisere de positive effekter ved arbejdsdeling (Wallis og North 1986, 101). Såfremt det var muligt, ville transaktionssektoren blive anvendt som indikator for det systematiserede begreb. Imidlertid er data for dette mål kun tilgængelige for otte lande, hvorfor en anden indikator anvendes, hvilken har en forholdsvis stærk sammenhæng med størrelsen på transaktionssektoren og derfor kan fungere som proxy for denne. Den anvendte indikator hentes fra Global Property Guide, der på baggrund af en række forudsætninger 90 estimerer de totale transaktionsomkostninger forbundet med at købe én fast ejendom for derefter at sælge den igen foruden selve prisen på ejendommen (Global Property Guide 2012). Denne indikator indeholder således to dimensioner: sælgers udgifter samt købers. 91 Omkostningerne angives som procentdel af ejendommens værdi (standardiseret til USD for alle lande) og indfanger således de samlede transaktionsomkostninger for både køber og sælger. Indikatoren inkluderer følgende omkostninger: 1) Udgifter forbundet med registrering: Gebyrer og afgifter, der indgår i forbindelse med registrering af ejendommen med den relevante offentlige myndighed. Denne udgift bæres udelukkende af sælger. 2) Udgifter til ejendomsmægler: Ejendomsmægleren agerer mellemmand i ejendomshandler og er ansvarlig for at gennemføre selve salget af ejendommen på vegne af køber. Denne udgift kan både deles af køber og sælger eller i nogle lande udelukkende være båret af sælger. 3) Advokatomkostninger: Udgifter til udarbejdelse af juridisk kontrakt mellem køber og sælger især med henblik på at sikre, at der ikke er nogen juridisk gældende 89 Ifølge Wallis og Norths estimater udgjorde transaktionssektoren omkring 45 % af det amerikanske BNP i 1970 (Wallis & North 1986, 149). 90 Følgende forudsætninger gør sig gældende for Global Property Guides estimering af transaktionsomkostningerne forbundet med køb og salg af fast ejendom: 1) Ejendommen købes af en udlænding bosiddende i et andet land end det ejendommen befinder sig i, 2) Ejendommens værdi er USD, 3) Ejendommen betales kontant, 4) Ejendommen er en ejerlejlighed beliggende i en større by, 5) Ejendommen er ikke nyopført, og 6) Ejendommen købes af et individ og ikke en bygherre eller et ejendomsselskab (Global Property Guide 2012). 91 Dette er det eneste mål for transaktionsomkostninger, som er tilgængeligt for et bredt udsnit af verdens lande, som det har været muligt at identificere. 50

60 Størrelsen på transaktionssektoren (i %) tilbageholdelsesret på ejendommen. Denne udgift bæres både af køber og sælger. 4) Gebyrer til salg og ejerskabsskifte: Udgifter pålagt af lokale såvel som nationale myndigheder i forbindelse med overførsel af rettighederne til ejendommen. Disse omkostninger bæres både af sælger og køber. Det er evident, at en sammensat indikator af disse fire mål ikke har samme tilknytning til det systematiserede begreb som transaktionssektoren konstrueret af Wallis og North. Den største forskel er selvsagt, at hvor Wallis og North estimerer omkostningerne forbundet med ejerskabsskifte for hele økonomien, angiver Global Property Guides estimat kun omkostningerne forbundet med ejerskabsskifte i boligsektoren. Der er dog en vis grad af overensstemmelse mellem Global Property Guides indikator og Wallis og Norths specificering af, hvad transaktionsomkostninger består af, jf. ovenstående delafsnit. Derfor argumenteres det, at der nødvendigvis må være en vis sammenhæng mellem en økonomis transaktionssektor og omkostningerne forbundet køb og salg af fast ejendom. En bivariat regression mellem størrelsen på transaktionssektoren for de otte lande, hvor data er tilgængelig for begge variable, viser også en sammenhæng. 92 Som nedenstående figur illustrerer, kan Global Property Guides data forklare mere end 71 % af variationen i størrelsen på transaktionssektoren, hvilket til en vis grad retfærdiggør brugen af denne variabel som proxy for omfanget af transaktionssektoren. Figur 10: Korrelation mellem transaktionsomkostninger i boligsektoren og størrelsen på transaktionssektoren Transaktionsomkostninger i boligsektoren (i %) y = 1,4544x + 33,926 R² = 0, De otte lande inkluderer: USA, Bulgarien, New Zealand, Australien, Kina, Polen. Data for størrelsen på transaktionssektoren (y-aksen i figur 10) stammer fra Wallis og North (1986), Dollery og Leong (1998), Ghertman (1998), Hazledine (2001), Chobanoc et al. (2007) og Da (2010). Det varierer en smule, hvornår data er fra for de otte lande. 51

61 Ikke desto mindre er ovenstående korrelation kun baseret på otte observationer, og der er ingen garanti for, at sammenhængen holder, såfremt data fra samtlige lande i sample 1 blev inkluderet. Der er dermed en sandsynlighed for, at denne fremgangsmåde resulterer i et tab af målevaliditet, der bevirker, at analysens resultater for denne faktor skal tolkes mere varsomt Sammenlægning og vægtning af indikatorer Det sidste element i processen består i at aggregere og evt. vægte de valgte indikatorer med henblik på at genere én enkelt score for hver enhed (Adcock og Collier 2001, 531). Global Property Guides fire mål for transaktionsomkostninger er som angivet foroven: 1) udgifter forbundet med registrering som køber/sælger, 2) udgifter til ejendomsmægler, 3) advokatomkostninger og 4) gebyrer til salg og ejerskabsskifte. For at genere et samlet mål adderes de fire mål, sammenholdes med ejendommens værdi ( USD) og angives derefter i procentdel af denne. Alle mål vægtes ligeligt. Transaktionsomkostninger på eksempelvis 10 % svarer derved til udgifter på USD. Ligning (5) viser sammenlægningen: (5) 5.4. Opsummering og kritik Ovenstående konceptualisering af transaktionsomkostninger er opsummeret i tabel 5. Tabel 5: Oversigt over konceptualisering og operationalisering af transaktionsomkostninger Baggrundskoncept Systematiseret koncept Transaktionsomkostninger Omkostningerne forbundet med at realisere de positive effekter ved arbejdsdeling Dimensioner Sælgers udgifter Købers udgifter Indikatorer Udgifter forbundet med registrering Udgifter til ejendomsmægler Advokatomkostninger Gebyrer til salg og ejerskabsskifte Advokatomkostninger Udgifter til ejendomsmægler Gebyrer til salg og ejerskabsskifte Det er relevant at fremhæve, at der ikke er en fuldstændig klar sammenhæng mellem de forskellige stadier i ovenstående tabel, og der kan med rette sås tvivl om, hvorvidt udgifter til salg og køb af fast ejendom indfanger omkostningerne forbundet med at realisere de positive effekter af arbejdsdeling. Imidlertid er valget af denne indikator en tvungen nødvendighed pga. mangel på data på dette område. 52

62 6. Analyse I dette afsnit gennemføres analysen af de to kausalkæder, hvilket inkluderer en test af de 10 hypoteser fremlagt i afsnit 3.1. Analyseafsnittet er struktureret omkring de to kausalkæder og dermed opdelt i to overordnede delafsnit. Hvert af disse indeholder tre underafsnit, hvor det første undersøger den givne kausalkæde via OLS-analyser, det næste via IV-estimation, og det sidste gennemfører en robusthedsundersøgelse. På baggrund af resultaterne i disse delafsnit vil hypoteserne relateret til de to kausalkæder blive verificeret/falsificeret Kausalkæde 1 I følgende undersøges den første kausalkæde herunder hypotese 1-7. Som nævnt foroven gennemføres der indledningsvis OLS-analyser, dernæst IV-estimation og endeligt et robusthedstjek. Hvert af disse tre delafsnit er struktureret på samme måde som den teoretiske opbygning af kausalkæden, jf. afsnit OLS-resultater I dette delafsnit undersøges først forholdet mellem institutioner og arbejdsdeling svarende til pil (1) i figur 5. Dernæst eksamineres korrelationen mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger samt mellem institutioner og transaktionsomkostninger (pil (2) og (3)) og endelig forholdet mellem arbejdsdeling og velstandsniveauet samt mellem transaktionsomkostninger og velstandsniveauet svarende til pil (4) og (5) i figur 5. Der medtages foruden disse faktorer ligeledes diverse kontrolvariable. Pga. antagelsen om omvendt kausalitet, beskrevet i afsnit 4.1.2, kan nedenstående OLS-resultater kan ikke tolkes som kausale og bør derfor snarere opfattes som simple korrelationer. Inden selve tolkningen af resultaterne præsenterer figur 11 bivariate korrelationer mellem faktorerne i kausalkæden grafisk med henblik på at give læseren et overblik over de ubetingede korrelationer Institutioner og arbejdsdeling I følgende delafsnit undersøges sammenhængen mellem institutionel kvalitet og arbejdsdeling, hvilket er den første empiriske test af hypotese 1. Som nævnt i afsnit er den teoretiske forventning en lineært, men der vil ligeledes bliver undersøgt om det skulle være parabelformet, jf. afsnit 3.2. Følgende to ligninger bliver således udforsket: 93 De grafiske bivariate korrelationer inkluderer en lineær regressionslinje. Derudover er Verdensbankens trecifrede landekoder indsat for hvert land. Se anneks 5 for en oversigt over de forskellige landekoder. 53

63 Figur 11: Bivariate korrelationer mellem faktorerne i kausalkæde 1 Figur 11a: Institutioner og arbejdsdeling Figur 11b: Arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Figur 11c: Institutioner og transaktionsomkostninger Figur 11d: Arbejdsdeling og økonomisk udvikling Figur 11e: Transaktionsomkostninger og øko. udv. Figur 11f: Institutioner og økonomisk udvikling 54

64 D i = bq i + cx i + i (6) D i = aq 2 i bq i + dx i + u i, (7) hvor D i angiver arbejdsdelingen i land i, Q i den institutionelle kvalitet i land i, X i diverse kontrolvariable og i, fejlleddet i ligning (6). I ligning (7) angiver Q 2 i andengradsleddet af institutionel kvalitet og u i fejlleddet. Kolonne (1) i tabel 6 viser det ubetingede forhold mellem institutionel kvalitet og arbejdsdeling svarende til den grafiske afbildning i figur 11a. Koefficienten på institutionsvariablen er negativ og signifikant på 5 %-niveau. Dog er koefficienten forholdsvis lille; ifølge OLS-estimatet fører en institutionsforbedring på 1 til et gennemsnitligt fald i arbejdsdeling på 0,01 dvs. et procentpoint. 94 Kolonne (2) inkluderer et andengradsled af institutioner for at undersøge, hvorvidt korrelationen kunne være parabelformet, hvilket potentielt ville kunne forklare den negative korrelation i kolonne (1). Førstegradsleddet bliver dog insignifikant, og andengradsleddet er blot signifikant med en p- værdi lige under 0,1. Dette giver dermed ikke stærkt belæg for, at sammenhængen skulle være ikkelineær. R-kvadratet stiger dog med over 50 % fra 0,06 i kolonne (1) til 0,1 i kolonne (2). Kolonne (3) bibeholder andengradsleddet og tilføjer modellens kontrolvariable, hvilket bevirker, at begge institutionsvariable bliver insignifikante. Der er således ikke tegn på en ikke-lineær korrelation. Kolonne (4) udelader andengradsleddet af institutioner for at undersøge, om den negative korrelation dokumenteret i kolonne (1) forbliver signifikant, når kontrolvariablene medtages. Førstegradsleddet forbliver signifikant på 10 %-niveau med en koefficienten på -0,01. Derudover illustrerer R-kvadratet, at en inddragelse af andengradsleddet af institutioner ikke bidrager med øget forklaringskraft, når de forskellige kontrolvariable medtages; R-kvadratet forbliver 0,16 i både kolonne (3) og (4). Den intuitive forklaring på, hvorfor institutioner skulle påvirke arbejdsdeling negativt, er ikke umiddelbar. Såfremt der er en egentlig negativ effekt, argumenteres der for, at denne ikke er direkte, men fungerer via en eller flere observerede faktorer. Som beskrevet i afsnit kunne den negative korrelation eventuelt være forårsaget af øget åbenhed i forhold til omverdenen, hvormed international arbejdsdeling kan substituere national arbejdsdeling og resultere i, at visse sektorer på arbejdsmarkedet kun er svagt beskæftigede. Kolonne (5) tester dette og inkluderer graden af handelsfrihed. Såfremt argumentationen er korrekt, burde institutionsvariablen enten bliver reduceret, blive insignifikant eller muligvis signifikant med en positiv koefficient. 94 Arbejdsdeling er skaleret fra 0-1, hvorfor den kan tolkes på denne måde, jf. afsnit

65 Institutionsvariablen forbliver dog negativ med samme koefficient og signifikant på 10 %-niveau. I tråd med argumentet er handelsfrihed negativt korreleret med arbejdsdeling og signifikant med en p-værdi under 0,05. Ifølge estimatet medfører en forøgelse i handelsfriheden på 1 (på en skala fra 1-10) en reduktion i arbejdsdelingen med to procentpoint alt andet lige. Selvom disse OLSresultater ikke kan tolkes som kausale, synes det til stadighed besynderligt, at institutioner korrelerer negativt med arbejdsdeling. Kolonne (6) inkluderer en dummy for lande syd for Sahara i Afrika, da der kunne tænkes være andre dynamikker i denne region, der potentielt kunne forstyrre resultaterne. Inddragelsen af dummyvariablen fører da også til, at institutionsvariablen bliver insignifikant, men dens koefficient forbliver -0,01. Dummyvariablen er derimod signifikant med en p-værdi under 0,05 og viser, at lande syd for Sahara i gennemsnit har en arbejdsdeling, der er knap fem procentpoint lavere end resten af de inkluderede lande, når der tages højde for de forklarende variable. Om end korrelationen mellem institutionel kvalitet og arbejdsdeling bliver insignifikant, når der tages højde for om landene tilhører denne region, er estimatet i kolonne (6) fortsat langt fra at være i overensstemmelse med de teoretiske forventninger, og det undersøges derfor, om enkelte observationer kunne forårsage dette. Som figur 11a illustrerer, ligger især Zimbabwe og Vietnam (ZWE og VNM) langt fra den estimerede regressionslinje. 95 Kolonne (7) udelader disse to lande. Dette får dog ikke den tiltænkte virkning, idet institutionsvariablen bliver signifikant på 1 %-niveau, og dens koefficient forbliver -0,01. Derudover stiger R-kvadratet med knap to tredjedele fra 0,28 i kolonne (6) til 0,46 i kolonne (7). OLS-resultaterne i tabel 6 er dermed i store træk modstridende med de teoretiske forventninger, da de indikerer et negativt forhold mellem institutioner og arbejdsdeling. Dette giver selvsagt langtfra belæg for at verificere hypotese 1. Resultaterne kan dog være forårsaget af endogenitetsbias, hvilket undersøges nærmere i IV-analysen. 95 Arbejdsdelingen (Herfindahl) i Zimbabwe og Vietnam er henholdsvis 0,62 og 0,61, hvilket er knap tre standardafvigelser fra gennemsnittet, jf. tabel 3. 56

66 Variable Base sample1 Base sample1 inkl. andengradsled af xcon. Tabel 6: OLS-resultater institutioner og arbejdsdeling Afhængig variabel: Arbejdsdeling (Herfindahl) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Base sample1 Base sample1 Base sample1 Base sample1 inkl. andengradsled inkl. kontrol- kontrol for inkl. Subkontrolvariable og variable handelsfrihed Sahara dummy Ekskl. Zimbabwe og Vietnam Xconstraint -0,01** 0,03 0,001-0,01* -0,01* -0,006-0,01*** (0,003) (0,02) (0,03) (0,01) (0,01) (0,01) (0,003) Xconstraint^2-0,003* -0,001 (0,002) (0,00) Jordkvalitet 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Afstand ækv. 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Tropisk klima 0,00 0,00* 0,00** 0,00 0,00* (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Malaria -0,01 0,00-0,01 0,00 0,01 (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) (0,01) Afstand kyst 0,02 0,02 0,00 0,01 0,00 (0,02) (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) Brændstofdummy 0,00 0,00-0,01-0,01-0,03* (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) (0,01) Handelsfrihed -0,02** -0,02*** -0,03*** (0,01) (0,01) (0,01) Sub-Sahara -0,05** -0,04** (0,02) (0,02) Lande R 2 0,06 0,10 0,16 0,16 0,20 0,28 0,46 Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 57

67 Institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger I nedenstående undersøges andet led i kausalkæde 1; korrelationen mellem henholdsvis arbejdsdeling og transaktionsomkostninger samt mellem institutioner og transaktionsomkostninger. Dette er således første test af hypotese 2 og 3. I tråd med foregående undersøgelse af arbejdsdeling medtages ligeledes et andengradsled af både institutioner og arbejdsdeling. Følgende ligninger søges estimeret: T i = fd i+ bq i + cx i + i (8) T i = gd 2 i + fd i + aq 2 i + bq i + dx i + u i, (9) hvor T i angiver transaktionsomkostninger i land i, D i er arbejdsdelingen i land i, Q i den institutionelle kvalitet i land i, X i angiver diverse kontrolvariable og i, fejlleddet i ligning (8). I ligning (9) angiver D 2 i andengradsleddet af arbejdsdeling, Q 2 i andengradsleddet af institutionel kvalitet og u i fejlleddet. 96 Kolonne (1) i tabel 7 viser det ubetingede forhold mellem institutionel kvalitet og transaktionsomkostninger svarende til illustrationen i figur 11c. Modsat antagelsen bag hypotese 2 er institutionsvariablen positiv, men dog insignifikant, og R-kvadratet er blot 0,02. Kolonne (2) inkluderer andengradsleddet af institutioner, hvilket ændrer dette billede markant. Både første- og andengradsleddet er højsignifikante og kan forklare 12 % af variationen i transaktionsomkostninger. Andengradsleddet er negativt, hvilket betyder, at korrelationen er omvendt U-formet. Således korrelerer stigende institutionel kapacitet med stigende transaktionsomkostninger, indtil et givent toppunkt, hvorefter transaktionsomkostningerne falder i takt med, at institutionel kapacitet stiger yderligere. På baggrund af estimaterne i kolonne (2) er toppunktet udregnet til 5,1, hvilket indtræffer, når transaktionsomkostningerne gennemsnitligt er godt 13 %. 97 Såfremt dette resultat kan tolkes som kausalt, betyder det, at den positive effekt af institutioner først realiseres for et forholdsvist højt niveau af institutionel kvalitet. Formuleret på en anden måde: Lande med lav institutionel kvalitet, der iværksætter institutionelle forbedringer, opnår i gennemsnittet ikke de 96 Derudover undersøges både ligning (8) og (9) også, hvor henholdsvis D i, Q i, D i 2 og Q i 2 udelades for at undersøge bivariate korrelationer. Derudover undersøges andre kombinationer også, hvor eksempelvis kun førstegradsleddet af institutionel kvalitet inkluderes, men både første og andengradsled af arbejdsdeling indgår i analysen. Samtlige kombinationer er dog ikke noteret. 97 X-koordinaten i parablens toppunkt beregnes ved følgende formel:, hvor a angiver koefficienten på andengradsleddet, og b angiver koefficienten på førstegradsleddet. Den tilsvarende y-koordinat kan herefter beregnes ved at substituere D med værdien for x-koordinaten i ligning (9) og udelade de to variable for arbejdsdeling, da denne faktor ikke er inkluderet i kolonne (2), tabel 7. 58

68 positive virkninger ved dette med det samme. Dette er til dels i tråd med teorien og antagelsen bag hypotese 3, der dog forudsiger et lineært forhold. Kolonne (3) undersøger den ubetingede sammengæng mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger, illustreret i figur 11b. Overraskende er korrelationen insignifikant, og R-kvadratet meget tæt på nul. Kolonne (4) inkluderer andengradsleddet af arbejdsdeling, hvilket viser et andet billede, da begge variable bliver højsignifikante. R-kvadratet er dog blot 0,04. Andengradsleddet er negativt, hvilket betyder, at associationen mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger ligeledes er omvendt U-formet. Stigende arbejdsdeling korrelerer med stigende transaktionsomkostninger, indtil et vist niveau, hvorefter stigende arbejdsdeling er associeret med faldende transaktionsomkostninger. På baggrund af resultaterne i kolonne (4) er toppunktet for arbejdsdeling udregnet til 0,72 hvor transaktionsomkostningerne er knap 12 %. Dette resultat står i skarpere kontrast til de teoretiske forventninger end den parabelformede korrelation mellem institutioner og transaktionsomkostninger, da teorien ikke kan forklare, hvorfor der skulle være et toppunkt for virkningen af arbejdsdeling på transaktionsomkostninger. Kolonne (5) inkluderer både første- og andengradsleddet af henholdsvis institutioner og arbejdsdeling. Alle fire variable forbliver højsignifikante. Koefficienten på to institutionsvariable øges marginalt, når arbejdsdeling inkluderes i analysen, hvilket bevirker, at toppunktet for institutionel kvalitet sænkes en smule fra 5,1 til 4,9 hvilket dermed indikerer, at den positive effekt af institutioner indtræffer tidligere, når analysen kontrollerer for arbejdsdeling, såfremt resultaterne kan tolkes som kausale. Koefficienten på første- og andengradsleddet af arbejdsdeling øges ligeledes, når der kontrolleres for institutionel kvalitet, hvilket medfører, at toppunktet for arbejdsdeling falder marginalt fra 0,72 til 0,71. Kolonne (6) tester udelukkende den lineære korrelation mellem de to forklarende variable og transaktionsomkostninger, hvilket understreger, at begge sammenhænge bedst beskrives som parabelformede. Begge variable er insignifikante og R- kvadratet er blot 0,02. Kolonne (7) inkluderer begge andengradsled samt diverse kontrolvariable, hvilket ikke ændrer nævneværdigt på resultaterne i forhold til kolonne (5). Første- og andengradsleddet af institutioner forbliver signifikante med en p-værdi under 0,01 mens begge variable for arbejdsdeling er signifikante på 5 %-niveau. 98 I kolonne (8) inkluderes handelsfrihed, hvilket ikke fører til bemærkelsesværdige ændringer. Kolonne (9) inddrager en dummyvariabel for Sub-Sahara Afrika, hvilket medfører, at begge variable for arbejdsdeling reduceres med over 30 % 98 Toppunktet for institutionel kvalitet estimeres på baggrund af resultaterne i kolonne (7) til at indtræffe for værdien 5,0 og toppunktet for arbejdsdeling til at indtræffe ved værdien 0,71. 59

69 og er nu kun signifikante på 10%-niveau. De to institutionsvariable forbliver omvendt højsignifikante. Kolonne (10) udelukker de to outliers, Zimbabwe og Vietnam, hvilket ej heller har megen effekt på resultaterne. Det tyder således på, at den funktionelle form mellem institutioner og transaktionsomkostninger er ikke-lineær og dermed forskellig fra den funktionelle form mellem institutioner og velstandsniveauet, der angiveligt er lineær. OLS-resultaterne tyder dermed ikke på, at hypotese 3 kan bekræftes betingelsesløst. De antyder derimod, at teorien bør modificeres en smule, eftersom der er tegn på, at de positive gevinster af institutionelle forbedringer først bliver realiseret for et forholdsvist højt niveau. Ligeledes er der tegn på et ikke-lineært forhold mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger, hvilket dog afviger mere fra teorien bag hypotese 2. 60

70 Tabel 7: OLS-resultater institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Afhængig variabel: Transaktionsomkostninger Variable (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Base Base Base Base Base Base Base Base sample1 sample1 sample1 sample1 sample1 sample1 sample1 sample1 inkl. Subinkl. inkl. inkl. inkl. kontrol for Sahara dummy andensgradsled andens- andens- kontrol- handels- af gradsled af gradsled af variable frihed xcon. arb. del. xcon. og arb.del. Base sample1 Ekskl. Zimbabwe og Vietnam Xconstraint 0,42 7,69*** 8,37*** 0,49 8,15*** 8,07*** 8,19*** 8,32*** (0,36) (2,04) (2,25) (0,37) (2,86) (2,92) (2,77) (2,99) Xconstraint^2-0,75*** -0,86*** -0,80*** -0,80** -0,81*** -0,82*** (0,22) (0,25) (0,30) (0,31) (0,30) (0,31) Arbejdsdeling (Herfindahl) 6,15 (12,4) 691,4*** (243,9) 893,7*** (318,5) 11,0 818,9** (340,8) 857,5** (344,5) 599,8* (340,0) 851,5** (414,5) Arbejdsdeling^2 (Herfindahl) -481,2*** (171,2) -629,1*** (226,7) (12,63) -578,7** (241,2) -608,1** (244,0) -418,3* (241,6) -600,6** (288,2) Jordkvalitet 0,05* 0,04 0,03 0,04 (0,02) (0,03) (0,03) (0,03) Afstand ækv. -0,04 0,00 0,01-0,04 (0,06) (0,07) (0,07) (0,06) Tropisk klima -0,01 0,00 0,00-0,01 (0,03) (0,02) (0,02) (0,03) Malaria 1,29 0,77-0,57 1,27 (1,93) (2,02) (1,88) (1,97) Afstand kyst 1,03-0,04-0,09 0,95 (2,14) (2,60) (2,40) (2,19) Brændstofdummy 3,63* 3,16 3,56* 3,71 Handelsfrihed -1,17 (2,15) (2,26) (2,12) (2,25) Sub-Sahara 4,50** Konstant 8,52*** -6,25* 6,55-236,6*** -322,6*** 0,21-296,8** -300,6** -223,8* -309,3** (2,21) (3,63) (8,93) (86,5) (112,6) (10,05) (120,0) (121,2) (119,4) (150,2) Lande R 2 0,02 0,12 0,002 0,04 0,17 0,02 0,22 0,23 0,26 0,21 Robuste standardfejl i parentes. Modsat afrapporteringen i tabel 6 er konstanten medtaget, da den anvendes til tolkning af flere af resultaterne. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 (1,22) (2,07) 61

71 Institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Sidste del i OLS-analysen gennemføres i nedenstående. Arbejdsdelings, transaktionsomkostningers samt institutionel kvalitets korrelation med velstandsniveauet undersøges, hvilket er den første empiriske test af hypotese 4, 5, 6 og 7. Dog bør det fremhæves, at uafhængigt af resultaterne i nærværende delafsnit, kan den samlede OLS-analyse ikke give belæg for, at hypotese 7 kan bekræftes i kraft af den negative korrelation mellem institutionel kvalitet og arbejdsdeling. Følgende ligninger søges estimeret: Ln y i = ht i + fd i+ bq i + cx i + i (10) Ln y i = ht i + gd 2 i + fd i+ bq i + dx i + u i, (11) hvor y i angiver BNP per indbygger i land i, T i angiver transaktionsomkostninger i land i, D i er arbejdsdelingen i land i, Q i den institutionelle kvalitet i land i, X i diverse kontrolvariable og i, fejlleddet i ligning (10). I ligning (11) angiver D 2 i andengradsleddet af arbejdsdeling og u i fejlleddet. Kolonne (1) i tabel 8 viser det ubetingede forhold mellem institutionel kapacitet og velstand, hvilket ligeledes er grafisk illustreret i figur 11f. Institutionsvariablen er signifikant samt positiv, hvilket er i tråd med den grundlæggende antagelse i specialet, om at institutioner og økonomisk udvikling har en positiv sammenhæng. Såfremt resultatet kan tolkes som kausalt, resulterer en institutionsfremgang på 1 i, at velstandsniveauet stiger med ln 0,15. Da den naturlige logaritme er ikke-lineær, medfører det en anderledes tolkning, end hvis den netop var lineær. En institutionsfremgang på 1 svarer til, at velstandsniveauet i gennemsnit stiger med 0,15 ln-point svarende til e 0,15 = 1,16 16 %. Kolonne (2) illustrerer det ubetingede forhold mellem arbejdsdeling og velstandsniveau tilsvarende regressionslinjen i figur 11d. Korrelationen er overraskende negativ og signifikant på 5%-niveau i modstrid med antagelsen bag hypotese 4. Såfremt estimatet kan tolkes som kausalt, afføder en forøgelse i arbejdsdeling på 1 (dvs. hele skalaen) i gennemsnit, at velstandsniveauet falder med ln -5,93 svarende til e -5,93 = 0, ,73 %. Dette ville således være en helt ekstremt stærk effekt, og estimatet kan efter al sandsynlighed ikke tolkes som kausalt. Som beskrevet i afsnit forventes arbejdsdeling at have to modsatrettede effekter på økonomisk udvikling en direkte, positiv, og en indirekte, negativ, der fungerer via øgede transaktionsomkostninger, hvilket potentielt kan forklare den negative korrelation. Kolonne (3) inddrager transaktionsomkostninger, hvilket dog ikke medfører de forventede ændringer. Arbejdsdeling har fortsat en negativ, og signifikant, korrelation med den afhængige variabel, og 62

72 dens koefficient falder kun marginalt fra -5,93 til -5,71. Omvendt er transaktionsomkostninger i tråd med teorien negativt korreleret med økonomisk udvikling og signifikant på 5 %-niveau. Ifølge estimatet fører en stigning i transaktionsomkostninger på 1 til et gennemsnitligt fald i velstand tilsvarende e -0,04 = 0,96-4 %, hvilket må betegnes som en forholdsvis stærk effekt, såfremt den er kausal. Kolonne (4) inkluderer andengradsleddet af arbejdsdeling, hvilket viser, at den ubetingede korrelation mellem arbejdsdeling og velstand mere præcist beskrives som parabelformet. Både første- og andengradsleddet er højsignifikante, og R-kvadratet stiger fra 0,07 i kolonne (3) til 0,18 i kolonne (4). Dette er i tråd med resultaterne i Imbs og Wacziarg (2003), jf , men i modstrid med hypotese 4, der forudsiger en lineær sammenhæng. Andengradsleddet er negativt, hvilket betyder, at arbejdsdeling og velstand stiger simultant, indtil arbejdsdeling når et vist niveau, hvorefter arbejdsdelingen er faldende for stigende værdier af velstand. På baggrund af estimaterne i kolonne (4) er toppunktet udregnet til 0,69. Dette tyder på, at toppunktet indtræffer for en højere grad af arbejdsdeling, end resultaterne i Imbs og Wacziargs studie antyder. Ifølge deres estimater indtræffer det allerede, når arbejdsdelingen er mellem 0,49-0,58 alt efter hvilken datakilde der anvendes (Imbs & Wacziarg 2003, 69). 99 På baggrund af en arbejdsdeling på 0,69 er velstandsniveauet beregnet til USD. Ifølge Imbs og Wacziargs resultater indtræffer toppunktet allerede, når BNP per indbygger er mellem til USD (ibid). 100 Kolonne (5) inkluderer institutionel kvalitet, hvilket reducerer koefficienterne på første- og andengradsleddet af arbejdsdeling en smule begge forbliver dog højsignifikante. Omvendt er institutionsvariablen insignifikant og reduceret til 0,04. Dette kan dog næppe tolkes som et tegn på, at den positive effekt af institutioner på velstand løber via arbejdsdeling, da institutionel kvalitet korrelerer negativt med denne faktor. Kolonne (6) viser den ubetingede korrelation mellem transaktionsomkostninger og velstand svarende til den grafiske afbildning i figur 11e. I tråd med de teoretiske forventninger er korrelationen negativ og signifikant med en p-værdi under 0,05. Estimatet er det samme, -0,04, som i kolonne (3), der også inkluderer arbejdsdeling. Kolonne (7) inkluderer institutionel kvalitet for at 99 Disse to tal 0,49 og 0,58 er vendt om i forhold til deres oprindelige form i Imbs og Wacziargs artikel således at de sammenlignelige med denne analyses estimater. Jf. afsnit er variablen for arbejdsdeling vendt om af fortolkningsmæssige hensyn. 0,49 og 0,58 er svarer derfor til henholdsvis 0,51 og 0,42 i Imbs og Wacziargs artikel (Imbs & Wacziarg 2003, 69). 100 Nærværende OLS-analyse peger dermed i retning af, at den maksimale grad af arbejdsdeling indtræffer væsentlig senere i udviklingsprocessen end Imbs og Wacziargs analyse antyder. Dette kan potentielt skyldes to faktorer. Den første mulighed er, at forholdet mellem disse to faktorer har ændret sig siden Imbs og Wacziargs undersøgelse, hvilken dækker perioden fra omkring Den anden er, at estimaterne i tabel 8 varierer fra estimaterne i Imbs og Wacziarg (2003), da de blot bygger på 89 observationer modsat mellem i Imbs og Wacziargs tidsserieanalyser. Umiddelbart fremstår sidstnævnte mulighed mest plausibel. 63

73 undersøge, hvad der sker med institutionsvariablen, når der kontrolleres for omfanget af udgifter til transaktioner og vice versa. Der er imidlertid ikke tegn på, at effekten af institutioner på økonomisk velstand løber via en reduktion af transaktionsomkostningerne, idet både institutionsvariablen og transaktionsomkostninger forbliver signifikante på henholdsvis 1 %- og 5 %-niveau, og derudover øges koefficienten på førstnævnte en smule. Kolonne (8) inkluderer arbejdsdeling, hvormed institutionsvariablen bliver insignifikant, mens transaktionsomkostninger forbliver signifikant med en koefficient på -0,04. Arbejdsdeling er også insignifikant samt negativ. Kolonne (9) inkluderer andengradsleddet af arbejdsdeling hvilket resulterer i, at institutionsvariablen reduceres til 0,06 og forbliver insignifikant. Det faktum, at det netop er inddragelsen af arbejdsdeling i kolonne (8) og (9), som institutioner korrelerer negativt med, der medfører, at institutionsvariablen bliver insignifikant, bevirker som nævnt foroven, at resultaterne ikke kan tolkes som et tegn på, at den positive effekt af institutioner løber gennem arbejdsdeling. Det er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt, at den signifikante korrelation mellem institutionsvariablen og økonomisk udvikling forsvinder, når der kontrolleres for arbejdsdeling. Det kunne antyde, at begge faktorer korrelerer med et andet parameter, der også har en sammenhæng med den afhængige variable. I kolonne (10) udelades institutionsvariablen, hvilket kun fører til mindre ændringer for henholdsvis første- og andengradsleddet af arbejdsdeling samt omfanget af transaktionsomkostninger. Derudover viser R-kvadratet, at en udeladelse af institutionsvariablen kun fører til minimalt tab af forklaringskraft, idet R-kvadratet falder blot fra 0,26 i kolonne (9) til 0,25 i kolonne (10). Kolonne (11) inddrager handelsfrihed for at teste, om den ikke-lineære korrelation mellem arbejdsdeling og velstand forsvinder, når der kontrolleres for handel med omverdenen. Om end koefficienten på begge variable for arbejdsdeling mindskes med over en tredjedel, forbliver de højsignifikante modstridende med teorien. Kolonne (12) inkluderer de resterende kontrolvariable, hvilket bevirker, at den ikke-lineære korrelation mellem arbejdsdeling og velstand forsvinder fuldstændig. Ligeledes forsvinder den signifikante korrelationen mellem transaktionsomkostninger og velstand også. Omvendt bliver institutionsvariablen signifikant, hvilket indikerer, at resultaterne i kolonne (5), (8) og (9) er drevet af uobserverede faktorer. I kolonne (13) udelades andengradsleddet af arbejdsdeling for at undersøge, om korrelation mellem arbejdsdeling og velstand skulle være lineær, når der kontrolleres for diverse andre faktorer. I tråd med antagelsen bag hypotese 4 bliver korrelationen positiv, men insignifikant. Det faktum, at den signifikante parabelformede korrelation mellem arbejdsdeling og velstand forsvinder, når diverse kontrolvariable inddrages, sætter resultaterne i Imbs og Wacziargs studie i 64

74 perspektiv. Estimaterne i deres analyse bygger udelukkende på den bivariate korrelation mellem arbejdsdeling og økonomisk udvikling uden inddragelse af kontrolvariable (Imbs og Wacziarg 2003, 68). 101 Sammenfattende giver OLS-resultaterne minimale tegn på, at hypotese 4, 5, 6 og 7 kan bekræftes, og det tyder således ikke på, at begrænsninger på den udøvende magt påvirker økonomisk udvikling via de mellemliggende faktorer i kausalkæde Som nævnt i afsnit argumenterer Imbs og Wacziarg (2003) dog ikke for en kausalsammenhæng mellem arbejdsdeling og økonomisk velstand, men illustrerer blot, hvorledes korrelationen mellem de to faktorer tager sig ud. 65

75 Tabel 8: OLS-resultater institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Afhængig variabel: Ln BNP per indbygger Variable (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) (12) (13) Base sample1 Base sample1 Base sample1 Base sample1 inkl. andengradsled af arb. del. Base sample1 inkl. andengradsled af arb. del. Base sample1 Base sample1 Base sample1 Base sample1 inkl. andengradsled af arb. del. Base sample1 inkl. andengradsled af arb. del. Base sample1 kontrol for handelsfrihed Base sample1 inkl. andengradsled af arb.del. og kontrolvariable Base sample1 inkl. kontrolvariable Xconstraint 0,15** 0,04 0,17*** 0,14 0,06 0,09** 0,11*** (0,06) (0,064) (0,06) (0,10) (0,06) (0,04) (0,04) Arbejdsdeling (Herfindahl) -5,93** (2,30) -5,71** (2,25) 195,4*** (60,84) 176,5*** (66,9) -4,33 (3,21) 204,6*** (64,62) 228,3*** (59,31) 143,0*** (47,01) 47,41 (32,63) 0,83 (1,01) Arbejdsdeling^2 (Herfindahl) -141,4*** (42,70) -127,8*** (47,2) -147,2*** (45,51) -164,3*** (41,61) -101,7*** (33,06) -32,91 (23,05) Transaktionsomkostninger -0,04** (0,02) -0,04** (0,02) -0,04** (0,02) -0,04** (0,02) -0,05*** (0,02) -0,05*** (0,02) -0,03** (0,01) -0,01 (0,01) -0,01 (0,01) Handelsfrihed 0,81*** 0,75*** 0,76*** (0,11) (0,09) (0,09) Jordkvalitet -0,01** -0,01** (0,00) (0,00) Afstand ækv. 0,00-0,01 (0,0) (0,01) Tropisk klima -0,01*** -0,01*** (0,00) (0,00) Malaria -0,62*** -0,67*** (0,16) (0,15) Afstand kyst -0,06-0,05 (0,16) (0,16) Brændstofdumm y 1,10*** 1,14*** (0,16) (0,16) Konstant 8,8*** 13,9*** 14,2-57,5*** -51,2** 10,1*** 9,2*** 12,5*** -60,8*** -68,7*** -46,4*** -13,0 3,3*** (0,36) (1,66) (1,63) (21,63) (23,54) (0,22) (0,38) (2,73) (22,72) (21,06) (16,48) (11,41) (1,16) Lande R 2 0,07 0,07 0,11 0,18 0,18 0,05 0,13 0,17 0,26 0,25 0,56 0,85 0,85 Robuste standardfejl i parentes. Modsat afrapporteringen i tabel 6 er konstanten medtaget, da den anvendes til tolkning af flere af resultaterne. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 66

76 IV-resultater I følgende tre delafsnit testes sammenhængen mellem faktorerne i kausalkæde 1 via IV-estimation. Strukturen følger den samme som i ovenstående: Indledningsvis testes effekten af institutioner på arbejdsdeling, dernæst undersøges effekten af institutioner på transaktionsomkostninger samt sammenhængen mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger og endelig beregnes forholdet mellem arbejdsdeling og velstand samt transaktionsomkostninger og velstand. Som beskrevet i afsnit instrumenteres der kun for institutionel kvalitet (og malaria, der indgår som kontrolvariabel), men ikke for hverken arbejdsdeling eller transaktionsomkostninger. 102 I stil ovenstående OLS-analyser inkluderes et andengradsled institutioner for at undersøge parabelformede sammenhænge. Jf. afsnit 4.1.5, anvendes andelen af befolkningen, der har engelsk, og andelen der et af de fem primære vesteuropæiske sprog som modersmål som instrumenter for førstegradsleddet af institutionel kvalitet. Som instrument for andengradsleddet af institutioner anvendes europæisk herkomst. Som IV for malaria benyttes ME Institutioner og arbejdsdeling Kolonne (1) i tabel 9 viser den ubetingede sammenhæng mellem institutioner og arbejdsdeling renset for endogenitetsbias, målefejl og bias fra udeladte variable. Effekten er i stil med OLSresultaterne negativ dog er den insignifikant. Koefficienten er -0,01, hvilket den også var i hovedparten af OLS-analyserne. Det bemærkes desuden, at F-testen i first stage er knap 20, hvormed instrumenterne tilsammen lever op til den omtalte tommelfinger ang. sammenhæng med den uafhængige variabel, jf. afsnit Kolonne (2) inkluderer andengradsleddet af institutioner for at undersøge, hvorvidt effekten er parabelformet. I tråd med OLS-analysen er der ikke meget belæg for dette, idet begge variable for institutioner er insignifikante. 103 Kolonne (3) inddrager kontrolvariablene, hvilket ikke ændrer ved dette begge forbliver insignifikante og, begge koefficienter er desuden nul. I kolonne (4) udelades andengradsleddet, mens kontrolvariablene beholdes, hvilket bevirker, at førstegradsleddet bliver signifikant med en p-værdi på under 0,01 og dens koefficient ændres fra -0,01 i kolonne (1) til -0,05. Dette resultat tyder dermed på, at institutionel kvalitet korrelerer med en eller flere af kontrolvariablene, som har en positiv sammenhæng med arbejdsdeling. Ifølge estimatet medfører en institutionsforbedring på 1 et fald i arbejdsdeling på fem procentpoint. Dette betegnes som en forholdsvis stærk effekt i direkte 102 Som resultat heraf behandles både arbejdsdeling og transaktionsomkostninger som eksogene faktorer på samme niveau som kontrolvariablene i beregningen af ligning (10) og (11). 103 F-testen i første stadie i instrumenteringen af xconstraint 2 er godt

77 modstrid med de teoretiske forventninger. Kolonne (5) kontrollerer for graden af handelsfrihed, hvormed institutionsvariablen falder med 20 % fra -0,05 til -0,04, men den forbliver højsignifikant. Handelsfrihed er ligesom i OLS-analysen negativ og signifikant på 10 %-niveau. Når handelsfriheden stiger med 1, afføder det et fald i den nationale arbejdsdeling på to procentpoint. I tråd med OLS-analysen inddrager kolonne (6) en dummy for Sub-Sahara Afrika, hvilket til dels ændrer resultaterne; koefficienten på institutionsvariablen forbliver -0,04, men kun signifikant på 10 %-niveau. I kolonne (7) inddrages alle region-dummies, hvormed institutionsvariablen falder til -0,03 og bliver insignifikant. 104 I kolonne (8) udelades, ligesom i OLS-analysen, de to outliers Zimbabwe og Vietnam, hvilket dog ikke ændrer resultatet institutionsvariablen forbliver insignifikant. Det tyder dermed på, at den tilsyneladende negative effekt af institutioner udelukkende forekommer på tværs af regioner, men ikke internt i de enkelte regioner, idet sammenhængen forsvinder, når landene kun sammenlignes med lande i deres nærområde. IV-estimationen giver dermed, ligesom OLS-analysen, intet belæg for at verificere hypotese 1. Afsnit 6.1.3, der foretager robusthedsundersøgelsen, undersøger, om alternative mål for henholdsvis institutionel kvalitet og arbejdsdeling udmønter sig i andre resultater. 104 Det bemærkes, at den ene sprogvariabel (Eurfrac.), der anvendes som instrument for institutionel kvalitet, bliver negativ i kolonne 7 og 8. Dette er således i modstrid med den teoretiske forventning til dette instrument. Det noteres dog, at det samme sker i Rodrik et al. (2004), hvor den samme sprogvariabel også bliver negativ i enkelte tilfælde. Se tabel 4, kolonne 9, side 144 i Rodrik et al. (2004). 68

78 Tabel 9: IV-resultater institutioner og arbejdsdeling Afhængig variabel: Arbejdsdeling (Herfindahl) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Variable Base sample1 Base sample1 inkl. andengradsled af xcon. Base sample1 inkl. kontrolvariable og andengradsled af xcon. Base sample1 inkl. kontrolvariable Base sample1 kontrol for handelsfrihed Base sample1 inkl. Sub- Sahara dummy Base sample1 inkl. alle regiondummies Ekskl. Zimbabwe og Vietnam Panel A: Second stage estimater Xconstraint -0,01 0,09 0,00-0,05*** -0,04*** -0,04* -0,03-0,03 (0,01) (0,06) (0,12) (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) Xconstraint^2-0,01 0,00 (0,01) (0,01) Malaria -0,08* -0,09** -0,10*** -0,09-0,05-0,06 (0,04) (0,04) (0,04) (0,08) (0,08) (0,05) Jordkvalitet 0,00 0,00* 0,00 0,00 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Afstand ækv. 0,00 0,00 0,00* 0,00 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Tropisk klima 0,00* 0,00** 0,00*** 0,00** 0,00* 0,00* (0,00) (0,00) (0,00) (0,001) (0,00) (0,00) Afstand kyst 0,02 0,02 0,00 0,00 0,00-0,01 (0,03) (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) Brændstofdummy -0,04 (0,03) -0,08** (0,04) -0,07** (0,03) -0,07* (0,04) -0,04 (0,03) -0,05* (0,03) Handelsfrihed -0,02* -0,02-0,02-0,03*** (0,01) (0,01) (0,02) (0,01) Sub-Sahara 0,00-0,02-0,02 (0,05) (0,03) (0,02) Americas 0,01-0,01 (0,04) (0,03) Europa 0,02 0,01 (0,02) (0,02) Mellemøsten -0,03-0,05 (0,04) (0,04) Lande Panel B: First stage Afhængig variabel: Xconstraint Eurfra. 0,76** (0,36) 0,20 (0,27) 0,17 (0,30) 0,76** (0,29) 0,72** (0,31) 0,70** (0,32) -0,51 (0,31) -0,52* (0,30) Engfrac. 0,74*** (0,25) 0,84** (0,40) 0,89* (0,52) 0,51) (0,52) 0,47 (0,52) 0,38 (0,50) 0,80* (0,44) 0,86** (0,43) First stage F-test 19,59 15,49 17,75 11,59 10,23 10,11 16,65 17,17 First stage R 2 0,07 0,35 0,54 0,51 0,51 0,52 0,64 0,68 Eur. herkomst 0,21*** (0,03) 0,14** (0,05) First stage F-test 18,42 13,93 First stage R 2 0,38 0,53 Panel B: First stage Afhængig variabel: Xconstraint^2 Panel B: First stage Afhængig variabel: Malaria ME 0,03*** (0,01) 0,03*** (0,01) 0,03*** (0,01) 0,04*** (0,01) 0,03*** (0,01) 0,03*** (0,01) First stage F-test 16,23 18,31 21,67 18,84 18,71 19,61 First stage R 2 0,55 0,54 0,56 0,56 0,60 0,58 Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. I kolonne (7) og (8), der inkluderer regiondummies er Asien & Pacific udeladt. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 69

79 Arbejdsdeling, institutioner og transaktionsomkostninger Det undersøges nu, hvorvidt der kan påvises en signifikant effekt af institutioner på den anden mellemliggende faktor i kausalkæde 1, transaktionsomkostninger. Der undersøges både, hvorvidt effekten er lineær såvel som ikke-lineær, ligesom der inkluderes første- samt andengradsled af graden af arbejdsdeling. Som nævnt i foregående delafsnit instrumenteres der ikke for arbejdsdeling, hvor denne faktor behandles på samme niveau som kontrolvariablene i beregningen af ligning (8) og (9) Kolonne (1) i tabel 10 viser den ubetingede effekt af institutioner på transaktionsomkostninger renset for endogenitetsbias, målefejl og bias fra udeladte variable. Institutionsvariablen er insignifikant, og koefficienten er positiv. I teorien kunne den positive koefficient være forårsaget af, at institutioner påvirker arbejdsdeling positivt, som ligeledes påvirker transaktionsomkostninger positivt. Men i lyset af foregående resultater er der ikke meget, der tyder på, at dette er tilfældet. Kolonne (2) tester dette og inddrager førstegradsleddet af arbejdsdeling. I modstrid med specialets teori øges koefficienten på institutionsvariablen med mere end 100 % fra 0,26 til 0,65, når der kontrolleres for arbejdsdeling begge variable er dog langt fra at være signifikante. Kolonne (3) udelader arbejdsdeling og inkluderer et andengradsled af institutioner for at undersøge, om effekten af institutioner er ikke-lineær. Det er der ikke tegn på, da begge variable er insignifikante. Kolonne (4) inddrager førstegradsleddet af arbejdsdeling, hvilket ikke fører til nævneværdige ændringer. Både første- og andengradsleddet af institutionel kvalitet samt variablen for arbejdsdeling er alle insignifikante. Derudover er det værd at bemærke, at begge instrumenter for institutionel kvalitet bliver insignifikante i first stage, når analysen inddrager graden af arbejdsdeling. Dette skyldes, at arbejdsdeling korrelerer stærkt med institutionsvariablen i IV-analysens første stadie 105, hvor den indgår, i og med den behandles som eksogen. Det faktum, at arbejdsdeling muligvis påvirker institutionel kvalitet, men behandles som eksogen, medfører derfor en risiko for bias i first stage. I kolonne (5) inkluderes andengradsleddet af arbejdsdeling. Dette ændrer ikke nævneværdigt på koefficienterne for de to institutionsvariable, men både første- og andengradsleddet af arbejdsdeling bliver højsignifikante. I stil med resultaterne i OLS-analysen er andengradsleddet negativt, hvilket betyder, at korrelationen er omvendt U-formet. Kolonne (6) illustrerer imidlertid, at denne korrelation ikke er robust mod en udeladelse af andengradsleddet af institutioner, idet begge variable for arbejdsdeling bliver næsten halveret samt insignifikante. 105 Bemærk, at disse resultater ikke er afrapporteret i tabel 10, men kan genskabes ved at downloade sample 1, se anneks 8. 70

80 I kolonne (7) inkluderes kontrolvariablene. Som eneste variabel er arbejdsdeling signifikant på 10 %-niveau. Koefficienten er positiv i tråd med teorien og indikerer, at en stigning i arbejdsdelingen på 1 (dvs. hele skalaen) medfører en gennemsnitlig stigning i transaktionsomkostningerne på godt 9 procentpoint alt andet lige. Den manglende instrumentering af arbejdsdeling bevirker dog, at dette resultat ikke kan tillægges megen vægt. I kolonne (8) inddrages andengradsleddet for henholdsvis institutioner og arbejdsdeling foruden kontrolvariablene for at undersøge, om den manglende inddragelse af kontrolvariablene i kolonne (4) evt. undertrykte resultaterne. Begge variable for arbejdsdeling er signifikante, mens effekten af institutioner er langt fra at være parabelformet, hvilket netop er i tråd med resultaterne i kolonne (2) og (4). I kolonne (9) udelades arbejdsdeling fra analysen for at teste, om den potentielle bias i first stage som beskrevet foroven fjerner effekten af institutioner på transaktionsomkostninger. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Institutionsvariablen er insignifikant og fortsat positiv. En inddragelse af andengradsleddet af institutioner ændrer ikke ved dette; ej heller har det nogen effekt, hvis analysen inkluderer region-dummies (resultater ikke afrapporteret i tabel 10). Tabel 10 giver således minimalt belæg for at bekræfte hypotese 3 vedr. en effekt af institutionel kvalitet på transaktionsomkostninger. Ej heller giver resultaterne entydigt belæg for at bekræfte hypotese 2. 71

81 Variable Tabel 10: IV-resultater institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Afhængig variabel: Transaktionsomkostninger (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) Base sample1 Base sample1 Base sample1 inkl. andengrads -led af xcon. Base sample1 inkl. andengradsled af xcon. Base sample1 inkl. andengradsled af xcon. og arb.del. Base sample1 inkl. andengradsled af arb.del Base sample1 inkl. kontrolvariable Base sample1 inkl. kontrolvariable og anden-gradsled af xcon. og arb.del. Base sample1 inkl. kontrolvariable Panel A: Second stage estimater Xconstraint 0,26 0,65 9,77 10,12 6,50 0,05 3,25 12,66 2,32 (1,22) (1,33) (7,98) (8,75) (7,85) (1,63) (2,50) (13,41) (1.78) Xconstraint^2 Arbejdsdeling (Herfindahl) Arbejdsdeling^2 (Herfindahl) 12,52 (17,45) -1,01-1,05-0,75-1,45 (0,80) (0,89) (0,80) (1,36) -4,28 (17,4) 1.217*** (435,2) -860,9*** (312,0) 671,2 (788,2) -466,6 (564,5) 9,29* (5,33) 2,06 (5,21) 1597** (670,8) Malaria 17, ** 7,48* (22,99) (483,7) (4,44) Jordkvalitet 0,01 0,05 0,03 (0,05) (0,04) (0,04) Afstand ækv. -0,12 0,11-0,08 (0,15) (0,13) (0,11) Tropisk klima -0,05 0,02-0,03 (0,06) (0,06) (0,04) Afstand kyst 1,50-1,31 1,57 (3,38) (3,51) (3,23) Brændstofdummy 7,00 (4,49) 1,86 (5,05) 5,40 (3,44) Handelsfrihed -0,15-0,77-0,46 (1,49) (1,45) (1,44) Lande Panel B: First stage Afhængig variabel: Xconstraint Eurfra. 0,76** (0,36) 0,80** (0,34) 0,20 (0,27) 0,25 (0,27) 0,14 (0,27) 0,49 (0,34) 0,65* (,33) 0,014 (0,40) 0.72** (0.31) Engfrac. 0,74*** (0,26) 0,33 (0,33) 0,84** (0,40) 0,57 (0,52) 0,73* (0,44) 0,65** (0,31) 0,24 (0,54) 0,77 (0,51) 0.47 (0.52) First stage F-test 19,59 10,13 15,49 13,87 14,14 14,55 11,67 15,41 10,23 First stage R 2 0,07 0,12 0,36 0,38 0,43 0,26 0,53 0,63 0,51 Panel B: First stage Afhængig variabel: Xconstraint^2 Eur. Herkomst 0,21*** (0,03) 0,20*** (0,03) 0,17*** (0,03) 0,08* (0,05) First stage F-test 18,42 18,26 20,16 20,68 First stage R 2 0,38 0,41 0,47 0,63 Panel B: First stage Afhængig variabel: Malaria ME 0,04*** (0,01) 0,04*** (0,01) 0.03*** (0.01) First stage F-test 19,13 18,44 21,67 First stage R 2 0,56 0,60 0,56 Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 72

82 Institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling IV-estimationen i de to foregående delafsnit, såvel som OLS-analysen, har ikke givet belæg for at konkludere, at hverken arbejdsdeling eller transaktionsomkostninger er kanaler, gennem hvilke den positive effekt af institutioner på økonomisk udvikling fungerer. Til trods herfor, er det fortsat hensigten at undersøge sidste led i kausalkæde 1 via IV-estimation. Bemærk desuden at der er væsentlig færre regressioner i tabel 11 end tabel 8, som gennemførte de tilsvarende OLS-analyser. Det skyldes, at der ikke er instrumenter for hverken arbejdsdeling eller transaktionsomkostninger, og det synes derfor meningsløst at gennemføre samme bivariate regressioner igen. Kolonne (1) i tabel 11 viser den ubetingede effekt af institutioner på velstand renset for endogenitetsbias. Hvor korrelationen mellem institutioner og velstand blev estimeret til 0,15 i OLSanalysen, jf. kolonne (1) i tabel 8, er koefficienten på institutionsvariablen mere så stor (0,34), når der anvendes IV. Ifølge estimatet medfører en stigning i institutionskapacitet på 1 en gennemsnitlig velstandsniveausforøgelse på 40 %. 106 Kolonne (2) inkluderer førstegradsleddet af arbejdsdeling, hvilket bevirker, at institutionsvariablen bliver insignifikant. Arbejdsdeling er ligeledes insignifikant samt negativ. 107 Kolonne (3) inddrager andengradsleddet af arbejdsdeling for at undersøge om det, modsat de teoretiske forventninger, skulle ændre resultaterne. Det tyder det dog ikke på, da både institutionsvariablen samt begge variable for arbejdsdeling er insignifikante. Kolonne (4) inddrager transaktionsomkostninger og udelader arbejdsdeling. Omfanget af transaktionsomkostninger er i tråd med teorien, og antagelsen bag hypotese 5, negativ (-0,05) og signifikant på 5 %-niveauet, selv når der kontrolleres for institutioner via IV. Estimatet indikerer, at en stigning i transaktionsomkostninger på 1 medfører et gennemsnitligt fald i velstandsniveauet på 4,5 %. 108 I stil med resultatet i OLS-analysen virker dette estimat som urealistisk højt og kan næppe tolkes som kausalt. Institutionsvariablen forbliver signifikant og stiger en smule i forhold til kolonne (1). Kolonne (5) inddrager arbejdsdeling, hvilket ikke ændrer nævneværdigt på resultaterne; institutionsvariablen forbliver insignifikant, mens omfanget af transaktionsomkostninger vedbliver at være signifikant med en koefficient på -0,05. Graden af arbejdsdeling er negativ samt insignifikant. Kolonne (6) inkluderer andengradsleddet af arbejdsdeling, hvilket ej heller ændrer billedet; variablen for transaktionsomkostninger forbliver 106 Dette estimat er udregnet på følgende vis: ln 0,34 e^0,34 = 1,4 40 %. 107 Som nævnt i foregående delafsnit er der risiko for bias i first stage i denne regression, da arbejdsdeling indgår i instrumenteringen af institutionsvariablen. 108 Dette estimat er udregnet på følgende vis: ln -0,05 e^-0,05 = 0,048 4,8 %. 73

83 signifikant med en koefficient på -0,05, mens institutionsvariablen og første- og andengradsleddet af arbejdsdeling alle er insignifikante. Kolonne (7) inddrager kontrolvariablene, hvilket bevirker, at omfanget af transaktionsomkostninger bliver insignifikant og reduceret til nul. Transaktionsomkostninger korrelerer således med en eller flere af kontrolvariablene, evt. malaria, der ligeledes har en negativ sammenhæng med den afhængige variabel. Ligeledes er både institutionel kvalitet og arbejdsdeling insignifikante. Endvidere bemærkes det, at koefficienten på institutionsvariablen er negativ, om end den er tæt på nul. Dette resultat tillægges dog ikke megen vægt, da det formentlig skyldes, at modellen er fejlspecificeret. Kolonne (8) inkluderer andengradsleddet af arbejdsdeling, hvilket ikke fører til nævneværdige ændringer i forhold til resultaterne i kolonne (7). Sammenfattende er der således ikke meget, der peger i retning af, at arbejdsdeling og transaktionsomkostninger er to af de mellemliggende faktorer, som specialet søger at identificere, og som resultat heraf kan IV-analysen hverken bekræfte hypotese 4, 5, 6 eller 7. 74

84 Tabel 11: IV-resultater institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Variable Afhængig variabel: Ln BNP per indbygger (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Base sample1 Base sample1 Base sample1 inkl. andengradsled af arb.del. Base sample1 Base sample1 Panel A: Second stage estimater Base sample1 inkl. andengradsled af arb.del. Base sample1 inkl. kontrolvariable og andengradsled af arb.del. Xconstraint 0,34** 0,26 0,27 0,35** 0,30 0,28-0,03-0,09 (0,16) (0,21) (0,25) (0,17) (0,20) (0,21) (0,16) (0,19) Arbejdsdeling (Herfindahl) -3,37 (3,12) 78,46 (125,9) -2,73 (3,20) 112,0 (112,9) -0,23 (2,00) 87,58 (62,39) Arbejdsdeling^2 (Herfindahl) -57,38 (89,73) -80,68 (80,42) -62,14 (44,85) Base sample1 inkl. kontrolvariable Transaktionsomkostninger -0,05** (0,023) -0,05** (0,023) -0,05** (0,022) 0,00 (0,01) 0,01 (0,01) Malaria -0,98*** -0,99*** (0,31) (0,35) Jordkvalitet 0,00 0,00 (0,00) (0,00) Afstand ækv. 0,00 0,00 (0,01) (0,01) Tropisk klima 0,00 0,00 (0,00) (0,01) Afstand kyst -0,05-0,07 (0,11) (0,12) Brændstofdummy 0,88*** 0,75** (0,32) (0,37) Handelsfrihed 0,74*** 0,70*** (0,12) (0,11) Lande Eurfra. 0,76** (0,36) Engfrac. 0,74*** (0,25) 0,80** (0,34) 0,33 (0,33) Panel B: First stage Afhængig variabel: Xconstraint 0,49 0,72** 0,76** (0,34) (0,35) (0,34) 0,65** (0,31) 0,82*** (0,27) 0,41 (0,31) 0,48 (0,34) 0,68** (0,30) 0,58* (0,34) 0,30 (0,55) First stage F- 19,59 10,13 14,55 11,81 9,71 11,90 11,89 14,54 test First stage R 2 0,07 0,12 0,26 0,08 0,13 0,27 0,54 0,62 Panel B: First stage Afhængig variabel: Malaria 0,32 (0,38) 0,59 (0,52) ME 0,04*** (0,01) 0,04*** (0,01) First stage F- 15,61 18,50 test First stage R 2 0,56 0,60 Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 75

85 Robusthedsundersøgelse I forlængelse af ovenstående OLS-analyser og IV-estimation gennemfører nærværende delafsnit et robusthedstjek af forholdene i kausalkæde 1. Formålet er at undersøge, hvorvidt anvendelsen af alternative mål for institutioner og arbejdsdeling 109, udeladelse af forskellige regioner fra analysen samt en inddragelse af region-dummies fører til andre resultater. Da der var tegn på, at foregående IV-regressioner ikke formåede at imødekomme den forventede endogenitetsbias på tilstrækkelig vis, er det hensigten udelukkende at gennemføre OLS-analyser i denne robusthedsundersøgelse. Dette er således en erkendelse af, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende en OLS-analyse frem for en fejlspecificeret IV-model (Hariri 2014, 88). Robusthedsundersøgelsen er struktureret på samme måde som foregående delafsnit. Indledningsvis undersøges sammenhængen mellem institutioner og arbejdsdeling. Dernæst mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger samt mellem institutioner og transaktionsomkostninger. Som konsekvens af resultaterne i disse analyser foretages der imidlertid ingen analyse af sidste led i kausalkæden. Dette vil blive uddybet i afsnit Institutioner og arbejdsdeling Tabel 12 og tabel 13 undersøger sammenhængen mellem institutioner og arbejdsdeling. Tabel 12 anvender samme mål for institutioner og arbejdsdeling som i foregående regressioner, men udelader diverse regioner fra analysen, mens tabel 13 benytter alternative mål for henholdsvis institutionel kvalitet og arbejdsdeling. Kolonne (1) til (5) i tabel 12 udelader lande fra henholdsvis Americas, Europa, Sub-Sahara, Mellemøsten og Asien & Pacific. På tværs af alle fem analyser har institutionel kapacitet en negativ eller ingen association med graden af arbejdsdeling. Ingen af analyserne påviser en positiv korrelation, som kunne pege i retning af, at lande fra en bestemt region trak sammenhængen i en negativ retning. Når lande fra de to amerikanske kontinenter samt syd for Sahara udelades, er korrelationen signifikant på henholdsvis 10 % og 5 %-niveau, men negativ. I de resterende analyser er korrelationen insignifikant. I kolonne (6) inkluderes region-dummies for alle observationerne, hvilket ej heller udmønter sig i resultater, der er i tråd med teorien. Det gør ingen forskel at inkludere et andengradsled af institutioner (resultater ikke rapporteret i tabel 12). 109 Da det ikke har været muligt at identificere en anden faktor, som kan fungere som proxy for graden af transaktionsomkostninger, anvendes samme indikator som i foregående analyser. 76

86 Tabel 13 undersøger, om alternative indikatorer for henholdsvis institutionel kvalitet og arbejdsdeling fører til andre resultater. Som alternativt mål for institutionel kvalitet anvendes en indikator fra Verdensbankens database Doing Business, som Acemoglu og Johnson (2005) betegner kontraktinstitutioner (Acemoglu og Johnson 2005, 949). Denne variabel angiver, hvor ressourcekrævende det er for privatpersoner at håndhæve kontrakter indgået med andre privatpersoner (Verdensbanken 2013). 110 Variablen er skaleret fra 1-10, hvor højere værdier repræsenterer højere institutionel kvalitet i henhold til kontrakthåndhævelse. 111 Dette er potentielt en mere relevant proxy for institutionel kvalitet i henhold til sammenhængen mellem institutioner og arbejdsdeling end xconstraint, da den i højere grad er udtryk for domstolenes funktionalitet. 112 Som alternativ indikator for arbejdsdeling anvendes samme data fra ILO, men udtrykt ved Ginikoefficienten frem for Herfinhahl-indekset. Se anneks 7 for en mere detaljeret beskrivelse af de alternative indikatorer. Kolonne (1) til (4) i tabel 13 undersøger korrelationen mellem kontraktinstitutioner og arbejdsdeling udtrykt ved Herfinadahl-indekset. Kolonne (1) viser en negativ korrelation, der er signifikant på 1 %-niveau. Kolonne (2) inkluderer et andengradsled af kontraktinstitutioner for at undersøge en eventuel ikke-lineær korrelation begge variable er dog insignifikante. I kolonne (3) udelades andengradsleddet, og der inkluderes kontrolvariable, hvilket ej heller ændrer det overordnede mønster; institutionsvariablen forbliver negativ samt signifikant på 5 %-niveau. I kolonne (4) inkluderes region-dummies, hvilket fører til, at institutionsvariablen halveres og bliver insignifikant. Dette er således i tråd med resultaterne i tabel 9 (kolonne (7)), der ligeledes fandt, at den negative effekt af institutionel kvalitet på arbejdsdeling hovedsageligt gjorde sig gældende mellem samtlige lande i datasættet, men ikke når lande udelukkende blev sammenlignet med lande i deres egen region. Kolonne (5) til (8) gennemfører de samme regressioner som kolonne (1) til (4) med det alternative mål for arbejdsdeling, hvilket ikke fører til nævneværdige ændringer. Den bivariate korrelation mellem kontraktinstitutioner og arbejdsdeling er negativ og højsignifikant, kolonne (5). Kolonne (6) dokumenterer, at der ikke gør sig en parabelformet sammenhæng gældende mellem kontraktinstitutioner og den alternative indikator for arbejdsdeling. Kolonne (7) inkluderer kontrolvariablene, hvormed koefficienten på institutionsvariablen halveres og bliver insignifikant. Dette ændres ikke ved at inddrage region-dummies i kolonne (8). 110 Variablen angiver både finansielle og tidsmæssige ressourcer, som håndhævelse kræver. Se desuden anneks Variablen er konstrueret på samme måde som indikatoren for handelsfrihed, se evt. afsnit Jf. diskussionen i afsnit ang. anvendeligheden af xconstraint som mål for institutionel kvalitet i undersøgelsen af kausalkæde 1. 77

87 Det kan dermed konkluderes, at det ikke er muligt at verificere hypotese 1 og dokumentere en positiv sammenhæng mellem institutionel kvalitet og graden af arbejdsdeling. I langt de fleste regressioner ser forholdet derimod ud til at være negativt. De mulige årsager til dette diskuteres i afsnit

88 Tabel 12: OLS-resultater institutioner og arbejdsdeling robusthed mod udeladelse af regioner Variable Afhængig variabel: Arbejdsdeling (Herfindahl) (1) (2) (3) (4) (5) (6) Ekskl. Americas inkl. kontrolvariable Ekskl Europa inkl. kontrolvariable Ekskl. Sub- Sahara inkl. kontrolvariable Ekskl. Mellemøsten inkl. kontrolvariable Ekskl. Asien & Pacific inkl. kontrolvariable Base sample 1 inkl. regiondummies Xconstraint -0,01* -0,01-0,01** 0,00-0,01 0,00 (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) Jordkvalitet 0,00-0,00 0,00** 0,00 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Afstand ækv. 0,00 0,00 0,00 0,00* 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Tropisk klima 0,00*** 0,00* 0,00 0,00*** 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Malaria -0,04-0,00 0,02 0,00-0,02 0,01 (0,03) (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) (0,02) Afstand kyst 0,01-0,01 0,01 0,01-0,01 0,01 (0,02) (0,02) (0,01) (0,02) (0,01) (0,01) Brændstofdummy -0,02-0,01-0,00-0,02-0,00-0,01 (0,03) (0,02) (0,01) (0,02) (0,02) (0,02) Handelsfrihed -0,02** -0,01-0,02*** -0,02*** -0,01* -0,02*** (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) Americas 0,00 Europa 0,02 Sub-Sahara -0,04* Mellemøsten 0,03 Lande R 2 0,25 0,20 0,43 0,25 0,14 0,31 (0,01) (0,02) (0,02) (0,03) Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. I kolonne (6), der inkluderer region-dummies, er Asien & Pacific udeladt. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 79

89 Tabel 13: OLS-resultater institutioner og arbejdsdeling robusthed mod alternative indikatorer Variable Afhængig variabel: Arbejdsdeling (Herfindahl) Afhængig variabel: Arbejdsdeling (Gini) (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) Alt institution Alt. institution inkl. andengradsled af institution Alt. institution inkl. kontrolvariable Alt. institution inkl. kontrolvariable og regiondummies Alt. afhængig variabel og alt. institution Alt. afhængig variabel og institution inkl. andengradsled af institution Alt. afhængig variabel og institution inkl. kontrolvatiable Alt. afhængig variabel og institution inkl. kontrolvariable og regiondummies Kontrakt- Institutioner Kontraktinstitutioner^2-0,02*** -0,03-0,02** -0,01-0,04*** 0,07-0,02-0,01 (0,01) (0,06) (0,01) (0,01) (0,01) (0,09) (0,01) (0,01) 0,00 (0,01) -0,01 (0,01) Jordkvalitet -0,00 0,00 0,00* 0,00*** (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Afstand ækv. 0,00* 0,00 0,00-0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Tropisk klima 0,00** 0,00* 0,00 0,00 (0,00) (0,00) (0,00) (0,00) Malaria -0,01 0,01-0,01 0,01 (0,02) (0,02) (0,03) (0,03) Afstand kyst 0,00 0,02 0,01 0,03 (0,02) (0,01) (0,03) (0,03) Brændstofdummy 0,00-0,01 0,00-0,01 (0,02) (0,02) (0,03) (0,03) Handelsfrihed -0,02** -0,02*** -0,04*** -0,05*** (0,01) (0,01) (0,01) (0,01) Americas -0,00-0,02 (0,02) (0,03) Europa 0,02 0,00 (0,02) (0,03) Sub-Sahara -0,04** -0,07* (0,02) (0,03) Mellemøsten 0,03 0,03 (0,02) (0,03) Lande R 2 0,11 0,11 0,20 0,32 0,15 0,16 0,36 0,44 Alt. er en forkortelse af alternativ. Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. I kolonne (4) og (8), der inkluderer region-dummies, er Asien & Pacific udeladt. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 80

90 Institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger Tabel 14 og 15 undersøger korrelationen mellem institutioner og transaktionsomkostninger samt korrelationen arbejdsdeling og transaktionsomkostninger. OLS-resultaterne dokumenteret i afsnit indikerede en parabelformet korrelation for begge af disse to sammenhænge. Dette gav i begrænset omfang tegn på, at hypotese 3 potentielt kunne bekræftes. I stil med foregående delafsnit er det hensigten indledningsvis at udelade de forskellige regioner fra analysen, inkludere regiondummies og derefter anvende de alternative indikatorer for institutioner og arbejdsdeling. Lande fra henholdsvis Americas, Europa, Subsahara, Mellemøsten og Asien & Pacific udelades i kolonne (1) til (5) i tabel 14. Den parabelformede korrelation mellem institutionel kvalitet og transaktionsomkostninger er forholdsvis robust, idet både første- og andengradsleddet forbliver signifikante og med det samme fortegn på begge koefficienter på tværs af analyserne. I stil med resultaterne i tabel 7 er korrelationen omvendt U-formet. 113 Korrelationen forsvinder dog, når lande fra Mellemøsten ekskluderes i kolonne (4). Dette skyldes øjensynlig, at det gennemsnitlige institutionelle niveau er 3,5 for de 11 mellemøstlige lande mod 6,2 for de resterende 78 lande i sample Ved at udelade lande fra Mellemøsten fjernes dermed de laveste værdier for institutionsvariablen, og variationen på tværs af de resterende lande bliver forholdsvis begrænset. Det tyder således på, at den parabelformede korrelation mellem institutionel kvalitet og transaktionsomkostninger er drevet af mellemøstlige lande, og at variationen i institutionsvariablen mellem lande uden for Mellemøsten ikke er tilstrækkelig til at påvise denne. Korrelationen for alle 89 lande er dog robust mod inddragelse af region-dummies, kolonne (6). Omvendt er den ikke-lineære korrelation mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger ikke robust i nær samme omfang mod udelukkelsen af de forskellige regioner. Kolonne (1), (2) og (4) vidner om samme parabelformede korrelation som dokumenteret i tabel Omvendt forsvinder korrelationen, når lande syd for Sahara (kolonne 3) og Asien & Pacific (kolonne (5)) udelades, samt når analysen inkluderer region-dummies (kolonne (6)). 113 Toppunktet varierer marginalt på tværs af regressionerne i kolonne (1) til (5) fra 4,9 i kolonne (5), der udelader lande fra Asien & Pacific, til 5,2 i kolonne (3), der ekskluderer lande syd for Sahara. Dette er i tråd med resultaterne i tabel 7, der ligeledes estimerer toppunktet til at indtræffe for institutionel kvalitet svarende til omkring 5, jf. afsnit Disse resultater er ikke afrapporteret, men skal genskabes ved at downloade specialets datasæt. Se anneks Toppunkter varierer i stil med toppunktet for institutionel kvalitet ganske lidt fra 0,7 i kolonne (1), der udelader lande fra de to amerikanske kontinenter, til 0,71 i kolonne (2), der udelader lande fra Europa. Dette resultat er helt i tråd med estimaterne i tabel 7, der ligeledes estimerede, at toppunktet for arbejdsdeling indtræffer for værdier omkring 0,7, jf. afsnit

91 Tabel 15 anvender de alternative indikatorer og undersøger forholdet mellem kontraktinstitutioner og transaktionsomkostninger samt mellem arbejdsdeling udtrykt ved Gini-koefficienten og transaktionsomkostninger. Kolonne (1) viser den bivariate korrelation mellem kontraktinstitutioner og transaktionsomkostninger, hvilken er negativt i tråd med teorien, men langt fra at være signifikant. Derudover er R-kvadratet nul. Kolonne (2) inkluderer et andengradsled af kontraktinstitutioner for at undersøge, om den parabelformede korrelation dokumenteret i tabel 7 og 14 kan genskabes med den alternative institutionsindikator. Dette er ikke tilfældet, da begge variable er insignifikante. Kolonne (3) viser den bivariate korrelation mellem den alternative faktor for arbejdsdeling (Gini-koefficienten) og transaktionsomkostninger. Koefficienten er positiv i overensstemmelse med teorien, men insignifikant. Kolonne (4) inkluderer et andengradsled af arbejdsdeling for at undersøge, om korrelationen skulle være parabelformet, hvilket det i begrænset omfang tyder på, da begge variable er signifikante på 10 %-niveau. Andengradsleddet er negativt, hvilket er i tråd med de tidligere resultater ang. denne korrelation. Kolonne (5) inkluderer første- og andengradsleddet af kontraktinstitutioner, hvilket fører til, at begge variable for arbejdsdeling bliver signifikante med en p-værdi under 0,05, mens de to institutionsvariable er signifikante på 10 %- niveau. Andengradsleddet på institutionsvariablen er dog positivt modstridende med de tidligere resultater. Ifølge resultaterne i kolonne (5) korrelerer kontraktinstitutioner med faldende transaktionsomkostninger indtil et vist niveau, hvorefter voksende institutionel kvalitet korrelerer med stigende transaktionsomkostningerne. Det virker kontraintuitivt, at der skulle være et toppunkt for nytten ved institutionel kvalitet, og korrelationen forsvinder også i kolonne (6), der inkluderer kontrolvariable. Derudover forsvinder korrelationen mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger. Kolonne (7) udelader andengradsleddet for både institutioner og arbejdsdeling for at undersøge den lineære korrelation mellem de to faktorer og transaktionsomkostninger. Begge førstegradsled er dog insignifikante, og fortegnet på begge variable er i modstrid med teorien. Der er således generelt set meget begrænset belæg for, at hypotese 2 og 3 kan verificeres. Om end der kunne dokumenteres parabelformede korrelationer, var disse kun i begrænset omfang robuste mod udeladelser af de forskellige regioner og stort set ikke robuste mod anvendelsen af alternative indikatorer Som tidligere nævnt er et ikke-lineært forhold mellem institutioner og transaktionsomkostninger samt mellem arbejdsdeling og transaktionsomkostninger også til dels i modstrid med hypotese 2 og 3, der begge forudsiger lineære sammenhænge mellem disse faktorer. 82

92 Tabel 14: OLS-resultater arbejdsdeling, institutioner og transaktionsomkostninger robusthed mod udeladelse af regioner og inklusion af region-dummies Variable Afhængig variabel: Transaktionsomkostninger (1) (2) (3) (4) (5) (6) Ekskl. Americas inkl. kontrolvariable Ekskl. Europa inkl. kontrolvariable Ekskl. Sub- Sahara inkl. kontrolvariable Ekskl. Mellemøsten inkl. kontrolvariable Ekskl. Asien & Pacific inkl. kontrolvariable Base sample1 inkl. kontrolvariable og region-dummies Xconstraint 10,68*** 6,78** 7,63** 5,54 7,37** 8,15*** Xconstraint^2 Arbejdsdeling (Herfindahl) (3,59) (2,93) (3,62) (4,05) (2,83) (2,76) -1,07*** -0,69** -0,73* -0,55-0,75** -0,80*** (0,39) (0,31) (0,37) (0,42) (0,30) (0,23) 1.074*** 969,6** 589, *** 825,9 710,7 (380,5) (411,5) (417,8) (396,6) (523,1) (487,6) Arbejdsdeling^2-766,0*** -679,0** -414,2-765,5*** -583,8-498,2 (Herfindahl) (269,6) (291,2) (297,1) (279,1) (366,8) (344,2) Jordkvalitet 0,02 0,07* 0,02 0,04 0,02 0,03 (0,03) (0,04) (0,03) (0,03) (0,03) (0,03) Afstand ækv. -0,06 0,15-0,01-0,03 0,03-0,03 (0,09) (0,12) (0,07) (0,08) (0,08) (0,11) Tropisk klima 0,02 0,02-0,01-0,01 0,02 0,01 (0,04) (0,03) (0,03) (0,03) (0,03) (0,03) Malaria -3,23 2,06-0,67 2,35 0,86-1,37 (3,67) (1,98) (2,17) (2,04) (2,29) (2,21) Afstand kyst 0,89-1,71 0,25-0,59 0,35 0,24 (3,84) (2,58) (2,72) (2,94) (2,75) (3,03) Brændstofdummy 3,15 2,69 2,37 5,52* 2,25 3,50 (2,51) (2,39) (2,72) (2,93) (2,26) (2,20) Handelsfrihed -1,56-1,14-1,16-0,87-1,46-0,46 (1,83) (1,18) (1,46) (1,42) (1,32) (1,43) Americas -2,08 (2,27) Europa 0,08 Sub-Sahara 2,96 (2,91) Mellemøsten -0,75 Lande R 2 0,31 0,40 0,16 0,22 0,22 0,27 Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. I kolonne (6), der inkluderer region-dummies, er Asien & Pacific udeladt. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 (2,30) (2,97) 83

93 Tabel 15: OLS-resultater institutioner, arbejdsdeling og transaktionsomkostninger robusthed mod alternative indikatorer Variable Afhængig variabel: Transaktionsomkostninger (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Alt. institution Alt. institution inkl. andengradsled af institution Alt. mål for arbejdsdeling Alt. mål for arb.del inkl. andengradsled af arb.del. Alt. institution og alt. mål for arb.del. inkl. andengradsled for begge alt. mål Alt. institution og alt. mål for arb.del. inkl. andengradsled af arb.del. inkl. kontrolvariable Alt. institution og alt. mål for arb.del. inkl. kontrolvariable Kontraktinstitutioner -0,28 (0,85) -9,18 (6,70) -14,45* (7,92) -13,50 (8,22) 0,49 (1,01) Kontraktinstitutioner^2 0,74 (0,57) 1,21* (0,70) 1,17 (0,73) Arbejdsdeling (Gini) 7,30 (7,59) 160,8* (87,82) 215,9** (90,24) 147,8 (99,60) -6,23 (10,88) Arbejdsdeling^2 (Gini) -143,3* (82,0) -193,4** (84,93) -142,0 (92,12) Jordkvalitet 0,06** 0,06** (0,03) (0,03) Afstand ækv. -0,03-0,02 (0,09) (0,08) Tropisk klima 0,01 0,02 (0,03) (0,03) Malaria 0,21 0,45 (2,13) (2,04) Afstand kyst 1,32 1,77 (3,34) (3,10) Brændstofdummy 0,85 0,97 (2,28) (2,30) Handelsfrihed -1,27-1,10 (1,31) (1,33) Lande R 2 0,00 0,01 0,01 0,03 0,06 0,15 0,11 Alt. er en forkortelse af alternativ. Robuste standardfejl i parentes. Alle regressioner indeholder en konstant, der er udeladt for at spare plads. *** p<0,01 ** p<0,05 * p<0,1 84

94 Institutioner, arbejdsdeling, transaktionsomkostninger og økonomisk udvikling Som konsekvens af at det ikke har været muligt at fremlægge fyldestgørende statistisk belæg for en sammenhæng mellem institutioner og de to mellemliggende variable i kausalkæde 1, foretages der ikke robusthedstjek af sidste led i kausalkæden, da det synes irrelevant og dermed spild af plads. 117 Foruden hypotese 1, 2 og 3 kan hypotese 4, 5, 6 og 7 således også endelig falsificeres. Det er dermed ikke muligt at påvise, at institutionel opbygning påvirker økonomisk udvikling gennem hverken en øget grad af arbejdsdeling eller en reduktion af transaktionsomkostningerne Kausalkæde 2 Analysen går nu videre til at undersøge den anden kausalkæde, der indeholder teknologisk kapacitet som mellemliggende variabel. Fremgangsmåden er den samme som i afsnit 6.1. Indledningsvis foretages OLS-analyser, dernæst IV-estimation og endelig en robusthedsundersøgelse. Som beskrevet i afsnit 4.2 anvendes et større datasæt på 122 lande til denne undersøgelse OLS-resultater Nærværende OLS-analyse undersøger først forholdet mellem institutioner og teknologisk kapacitet svarende til pil (1) i figur 6. Herefter undersøges korrelationen mellem teknologi og økonomisk udvikling, pil (2) med inddragelse af diverse kontrolvariable. Ligesom i undersøgelsen af kausalkæde 1 præsenteres der i figur 12 grafiske illustrationer af de bivariate korrelationer mellem kausalkædens faktorer Institutioner og teknologi I nedenstående undersøges korrelationen mellem institutionel kvalitet og teknologisk udvikling, hvilket er den første empiriske test af hypotese 8. I lyset af de parabelformede sammenhænge i dokumenteret i afsnit 6.1 undersøges både den lineære sammenhæng mellem institutioner og teknologi, samt om forholdet skulle være parabelformet. Følgende to ligninger søges undersøgt: V i = bq i + cx i + i (12) V i = aq 2 i + bq i + dx i + u i, (13) 117 Selv i tilfælde af at arbejdsdeling udtryk ved Gini-koefficienten havde en anderledes korrelation med økonomisk velstand end arbejdsdeling udtrykt ved Herfindahl, og som var i tråd med de teoretiske forventninger, ville dette være mere eller mindre irrelevant, da specialets sigte netop er at identificere mekanismer gennem hvilke institutioner påvirker økonomisk udvikling og ikke blot faktorer, der påvirker velstand. 85

95 Figur 12: Bivariate korrelationer mellem faktorerne i kausalkæde 2 Figur 12a: Institutioner og teknologi Figur 12b: Teknologi og økonomisk udvikling Figur 12c: Institutioner og økonomisk udvikling hvor V i angiver den teknologiske kapacitet i land i, Q i den institutionelle kvalitet i land i, X i angiver diverse kontrolvariable og i, fejlleddet i ligning (12). I ligning (13) angiver Q 2 i andengradsleddet af institutionel kvalitet og u i fejlleddet. Kolonne (1) i tabel 16 viser det ubetingede forhold mellem institutioner og teknologisk udvikling svarende til regressionslinjen i figur 12a. I tråd med teorien er korrelationen positiv og højsignifikant. Ifølge estimatet stiger den teknologiske kapacitet i gennemsnit med 6 procentpoint 118, når institutionsvariablen øges 1. R-kvadratet indikerer, at institutionel kvalitet kan 118 Teknologisk kapacitet er skalleret fra 0-1, jf. afsnit 4.2.3, hvorfor en forøgelse på 0,05 svarer til fem procentpoint. 86