Freud? Øh, lokalløn. Klik ind på www. Penge i parforholdet

Transkript

1 21. marts årgang Dansk Psykolog Forening 6 Freud? En sur, gammel mand. Det indtryk efterlader billederne af Freud. Hvad blev der af de billeder, der viser den glade Freud? Side 4 Øh, lokalløn Nogle offentlige arbejdsgivere har glemt aftalen om lokalløn. Læs om et grelt eksempel. SIDE 8 Penge i parforholdet Anna tjener mere end Anders. Det er ikke nemt for Anders manderolle at kapere det. SIDE 12 Klik ind på www Mange psykologers hjemmesider overser klienten. Tre gode råd til din webmaster. SIDE 16

2 21. marts årgang Dansk Psykolog Forening Nogle offentlige arbejdsgivere har glemt aftalen om lokalløn. Læs om et grelt eksempel. SIDE 8 Anna tjener mere end Anders. Det er ikke nemt for Anders manderolle at kapere det. SIDE 12 En sur, gammel mand. Det indtryk efterlader billederne af Freud. Hvad blev der af de billeder, der viser den glade Freud? SIDE 4 6 Mange psykologers hjemmesider overser klienten. Tre gode råd til din webmaster. SIDE 16 LEDER Søvnbesvær, stress og nedtrykthed er spejlbilledet lokalløn af det moderne liv i en lige så alvorlig grad hjertekarsygdomme.øh, som fx fedme og Penge i parforholdet Freud? Klik ind på www Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Folkesundhed op og ned I nden for de seneste tre år har danskerne fået et bedre fysisk helbred. Vores forbrug af alkohol er på vej ned, og der bliver færre storrygere og færre unge rygere. Tendensen ses afspejlet i den nye Nationale Sundhedsprofil, som Sundhedsstyrelsen står bag. Sundhedsprofilen er baseret på svar fra mere end danskere over 16 år og leverer dermed et omfattende billede af, hvordan danskerne selv mener de har det. Undersøgelsen sætter også spot på den mentale sundhed, men her går bevægelsen desværre i modsat retning. Der bliver flere og flere, som ikke trives psykisk og socialt. Siden undersøgelsen blev lavet første gang, for tre år siden, er den mentale sundhed blevet dårligere i stort set alle aldersgrupper og for begge køn. Mere end hver tiende dansker vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred i form af blandt andet søvnbesvær, stress og nedtrykthed. Hver femte af os føler stress. Resultatet er et enormt tab af ressourcer, menneskelige såvel som økonomiske, idet både familieog arbejdsliv bliver ramt. Det er såvel den enkelte borgers trivsel som vores fælles sundhedsindsats, der er på spil. Især de unge og yngre kvinder har det skidt. Næsten hver femte blandt de unge kvinder angiver, at de har et dårligt mentalt helbred. For mændenes vedkommende er det ca. hver tolvte. I begge tilfælde er det alt, alt for mange. Den overbevisende dokumentation af den negative udvikling, som den Nationale Sundhedsprofil udstyrer os med, gør det klart, at der er grund til at satse målrettet på at forebygge og behandle den manglende trivsel, stadig flere danskere mærker. Søvnbesvær, stress og nedtrykthed er spejlbilledet af det moderne liv i en lige så alvorlig grad som fx fedme og hjertekarsygdomme. De kommende års store indsatser for folkesundheden bør derfor have danskernes psykiske og sociale trivsel i fokus, så vi om nogle år kan se en folkesundhedsprofil, der viser, at danskernes trivsel på alle områder er i bedring. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Scanpix. Gengivelse af F. Schmutzers Freud-portræt Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , epost@dgmedia.dk Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 31/3 2/5 9 28/4 To. 15/ /5 30/5 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 KøbEnhAVn GöttinGEn bern WiEn PAriS OxfOrD PrAG toronto CAMbriDGE, MA AMStErDAM StOCKhOlM firenze KØBENHAVN GÖTTINGEN BERN WIEN PARIS OXFORD PRAG TORONTO CAMBRIDGE, MA AMSTERDAM STOCKHOLM FIRENZE KØBENHAVN GÖTTINGEN BERN WIEN PARIS OXFORD PRAG TORONTO CAMBRIDGE, MA AMSTERDAM STOCKHOLM FIRENZE REDAKTIONELT CONNERS-serien Vurdering af ADHD og mange andre forstyrrelser C. Keith Conners, ph.d. D. Erhardt, ph.d. E.P. Sparrow, M.A. CAARS Conners' Adult ADHD Rating Scales C. Keith Conners, ph.d. CONNERS 3 Vejledning C. Keith Conners ph.d. CBRS Conners Comprehensive Behaviour Rating Scales VEJLEDNING VEJLEDNING Varenr Varenr Conners-serien består af: CAARS: Valid og reliabel vurdering for ADHD symptomer hos voksne. Conners 3: Præcist materiale til vurdering af børn og unge (6-18 år), der kan have ADHD og relaterede forstyrrelser (ODD og CD), inkl. skalaer til vurdering af de kognitive, adfærdsmæssige, sociale og emotionelle problemer, der oftest ses hos børn og unge. CBRS: Vurdering af børn og unge (6-18 år) inden for et meget bredt spektrum af adfærdsmæssige, emotionelle, faglige og sociale problemer og forstyrrelser. Alle vejledninger og skemaer er på dansk. Normerne er amerikanske og baseret på op til 6700 besvarelser. Forlaget afholder kurser i brugen af materialerne. Læs mere på Kongevejen 155 DK-2830 Virum Telefon info@hogrefe.dk

4 PORTRÆT Af Eric Allouche SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 fotos: scanpix Hvorfor er Freud så sur? Ansigtet i alvorsfulde folder, ikke antydningen af smil. Sådan kender vi Freud fra billederne. Virkeligheden var mere nuanceret, og der er gode forklaringer på, hvorfor smilet udebliver. Ien artikel fra 2002 fremsætter den amerikanske psykolog B.W. Pelham den overraskende tese, at folk bliver betydeligt påvirket af personlige markører, når de skal tage grundlæggende beslutninger. Et typisk eksempel kunne være deres navne således at personer, som hedder Louis, er mere tilbøjelige til at bosætte sig i St. Louis, og at personer, som hedder Denis eller Denise er overrepræsenteret blandt tandlæger (engelsk: dentist ). Hvis Pelhams artikel kan give os gode grunde til at vælge vores børns navne med omhu, giver den os også en god grund til at undre os over en af psykologiens underlige gåder: Hvorfor ser Freud på tysk: Glæde så sur ud på billeder? Stort set alle billeder viser en sur, gammel mand. Selv på de få billeder af ham som ung ser han alvorlig ud, og det er lige før man får den fornemmelse, at han glæder sig til at blive 60 år, så han kan falde ind i rollen som den sure, gamle mand. Der er mange myter og forklaringer på, hvorfor Freud ikke smiler på billederne. En af de meste almindelige er, at han ikke PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 Godt nok havde han en pudsig form for humor, og efter sigende var en af hans fortrukne vittigheder den, hvor en dødsdømt fange skal henrettes. Mens han går op ad trappen til ska fottet, snubler han på et trin og siger: Øv, det varsler ikke godt. I hans bøger finder man regelmæssigt sjove, spidse bemærkninger, og endnu flere er rapporteret fra hans liv. Der burde altså findes bunker af billeder, hvor man ser Freud grine af en sjov vits, i gang med at danse med hustruen Martha eller Andrea Lou Salomé eller smile bredt til en af Yvette Guilberts koncerter. Man kan virkelig undre sig, ikke bare over at disse billeder ikke eksisterer, men især at ingen synes, det er underligt eller bare tankvækkende, at de ikke gør det. kunne lide kameraer og stivnede, hver gang han så et. En anden er, at han i de sidste 16 år af sit liv led af kræft i kæben og ikke kunne længere bruge sin mund ordentligt og smile. En overfladisk forklaring lyder, at han var en meget alvorlig mand, og at det ikke var sjovt at være en psykoanalytiker og skulle forholde sig til alle de fortrængte tanker, som lå i det ubevidste. God for en vits Men der skal ikke ret meget kendskab til Freuds liv for at afvise alle disse forklaringer. Hvis han ikke smiler, fordi han ikke kunne lide kameraer, hvorfor ser man så ham ikke smile, bare lidt, på billeder taget i smug, og hvor han ikke poserer? Hvis det er rigtigt, at hans kræft forhindrede ham i at smile de sidste år af hans liv, hvorfor finder man ikke billeder, hvor han smiler, fra før den tid? Hvis det er, fordi han var en så grundlæggende alvorlig person, hvorfor finder man så ikke i det mindste et billede af ham som ung mand eller nyforelsket, hvor han smiler? Og hvis det er psykoanalyse og alle de grimme ting i det ubevidste, som er på spil, hvorfor er det da nemt at finde billeder af en smilende Winnicott eller Melanie Klein og nærmest umuligt at finde et billede af Lacan, hvor han ikke smiler. Men den største modargument er, ud fra alt det, man ved om Freud, at han var det det stik modsatte af sur. Tværtimod var Freud en slags livsnyder: Han var glad for musik, og hans søn Ernst fortæller, at han elskede Mozart og ofte nynnede hans musik, når han var alene. Men også den populære musik holdt han af, og han var således personlig ven med den franske cabaretsangerinde Yvette Guilbert. Som bekendt var Freud også meget interesseret i seksualitet i sit arbejde, og vi må antage, at det ikke udelukkende var af faglige grunde, at han holdt af at være i selskabet med kønne og kloge kvinder som fx Lou Andréa Salomé, Marie Bonaparte eller Hilda Doolittle. Frem for alt elskede Freud kvikke replikker og vittigheder. Så meget, at han skrev en af sine tykkeste og tidligste bog om det. Bøger på bålet Er man således i sin gode ret til at konkludere, at hvis man ikke finder disse så sandsynlige billeder, så er det simpelt hen, fordi de aldrig har eksisteret? For at løse det mysterium, skal man tilbage i tiden til Østrig og Tyskland i 1930 erne. Den 10. maj 1933 om aftenen, midt i Berlin, kunne man overvære højdepunktet af en praksis, som var begyndte et par måneder tidligere i Sydtyskland: Unge nazister brændte bøger på åbne pladser. Bunker af bøger. Denne aften ikke færre end af 94 forfattere, bl.a. Heinrich Heine, Karl Marx, Albert Einstein, Franz Kafka, Stefan Zweig, Felix Mendelssohn-Bartholdy og selvfølgelig Sigmund Freud. Det var Goebbels, nyudnævnt propagandaminister, der stod for planlægningen af ceremonien, og han havde sendt en nøjagtig vejledning om, hvordan det hele skulle foregå. Ved bålet skulle de unge nazier kaste bøgerne i bålet og sige: Mod klassekamp og materialisme, for folkefælleskab og idealistisk livsopfattelse, overgiver jeg Marx og Kaustkys bøger til ilden. Mod dekadence og moralsk forfald, for opdragelse og tradition i familiens og statens skød, overgiver jeg Henrich Manns, Ernst Glaessers og Erich Kästners bøger til ilden. Mod overdrivelsen af drifterne, som nedsætter sjælen, og mod en destruktiv analyse af det menneskelige sind, overgiver jeg Sigmund Freuds bøger i flammerne. Og så videre. Da Freud erfarer dette, siger han ironisk: I det mindste bliver jeg brændt i godt selskab. Og i anden sammenhæng: Sikke et fremskridt, vi har gjort. I middelalderen vil de have brændt mig, nu de nøjes med at brænde mine bøger. Med saks, lim og forstørrelsesglas Med hensyn til Freud har Goebbels en præcis plan for at opnå det, som ilden ikke har kunnet gøre: at skabe et billede af ham som en helt gennemgående usympatisk person. Bill Gates har sagt, at den, som kontrollerer billeder, kontrollerer verden, og hvis der er noget, nazisterne var mestre i det, så var lige præcist at skabe og kontrollere billederne. SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Mange år før alle de andre europæiske lande havde nazisterne i Tyskland sat billeder på toppen af deres propagandas strategi. De meste synlige elementer var selvfølgelig iscenesættelsen af Nürnberg-kongresserne og OL i Berlin i 1936, og på et andet niveau i politiske film som Viljen til magt (med tydelig reference til Nietzsche, som af den grund i mange år efterfølgende blev betragtet som nazi-filosof) og Den evige Jøde (en ren fiktion præsenteret som en dokumentar). Lang tid før Photoshop var der også specielle afdelinger, som arbejdede med saks, lim og forstørrelsesglas, og hvis opgave det var at bidrage til genskrivning af historien ved at slette, skabe eller retouchere billeder. Nogle år senere vil Stalins USSR eller Maos Kina bruge de samme metoder på en uhæmmet måde og få folk til at forsvinde helt fra billederne, i takt med at de faldt i unåde, men nazisterne var mere raffinerede og optaget af at skabe små, næsten usynlige, ændringer på billeder. Man kan finde eksempler på den teknik på billeder, Hitlers private fotograf, Hoffmann, tog af ham i 1932, og hvor der er tilføjet detaljer som fx særligt fokuserede og entusiastiske øjne blandt Hitlers tilhørere. Goebbels plan i forhold til Freud var enkel. Når Freud var en mand, der levede at hjælpe folk ved at lytte til deres inderste tanker, så var det bare om at fjerne alle de billeder, hvor han så venlig, glad og tillidsvækkende ud og i stedet finde, skabe og udbrede billeder, hvor han så sur, dyster og mistænksom ud. Goebbels ville have billeder, som inviterede til spørgsmålet: Vil du lade den mand tage sig af dine kones problemer? Og hvem ville bagefter påføre sig selv det besvær at læse de få ubrændte bøger af Freud for at se, hvad han egentlig mente når billederne med al tydelighed viste, at den mand var ond? På både fotografiet og tegningerne ser Freud mere dyster ud end nogen sinde. Har han grund til det? I bund og grund nej. Arbejdet gik sin gang, og snart var alle de billeder, hvor Freud smilede, blevet destrueret eller retoucheret. På retoucherede billeder kan man fx ane, hvordan hans skæg eller skyggen af hans hat er blevet brugt til at sløre de venlige træk på hans ansigt. Sådan er han kommet til at ud, som vi kender ham i dag. Mit hæslige ansigt Lad os tage eksempel på dette arbejde: Et af de meste ikoniske billeder af Freud er den portrættegning, som Ferdinand Schmutzer lavede af ham i Freuds elever havde bestilt billedet for at forære ham det til hans 70 års fødselsdag. Man har i dag både det oprindelige fotografi af Freud, som Schmutzer tog, forskellige versioner af Schmutzers tegninger og det takkebrev, Freud sendte til ham. På både fotografiet og tegningerne ser Freud mere dyster ud end nogen sinde. Har han grund til det? I bund og grund nej. Godt nok har han lige mistet en god ven, og så døjer han med sin begyndende kræft i kæben. Men ellers er livet forholdsvis godt for ham på dette tidspunkt det er i hvert fald det, han 19. marts 1926 skriver i et brev til Max Ettington. Så hvorfor ser han sådan ud? Svaret ligger i detaljerne omkring dette billede. Alle sporene af Freuds gavmilde elever er forsvundet, ligeledes hvor han havde disse elever fra. Schmutzer døde i 1928, kort tid efter at han lavede Freuds billede, og selv om han bliver nævnt som en kendt kunstner, er hans biografi ualmindelig tynd og hans øvrige værker sparsomme. Man kan også undre sig over, at Freuds elever valgte at få lavet en tegning som gave og ikke et oliemaleri, som det var praksis. Og hvorfor vælge at gengive et så dystert udtryk? Endelig er det et underligt takkebrev, Freud sender til Schmutzer. I dansk oversættelse: (Dette portræt) glæder mig meget, og jeg takker Dem oprigtigt for det besvær, De har haft med at gengive mit hæslige ansigt. Atter forsikrer jeg om, at jeg først nu føler mig bevaret for eftertiden. Kender man Freuds klare sprog og hans humoristiske sans, virker brevet så kejtet i sit forsøg på at være humoristisk, at man må betvivle, at Freud selv har skrevet det. Den logiske forklaring er, at Goebbels hemmelige tjeneste var på spil. En sandsynlig hypotese er, at Schmutzer tog kamerabilledet af Freud i 1926, men at selve tegningerne og Freuds takkebrev stammer fra Goebbels håndlangere. Midt i 1930 erne, flere år efter Schmutzers død, havde Goebbels frie hænder til at bruge hans navn for at få lavet en opdigtet tegning af Freud, og efter 1938, hvor Freud flygtede fra Wien, var det lige så nemt for dem at finde et takkebrev fra Freud. En mere dristig hypotese er, at Schmutzer aldrig har eksisteret, men er en karakter skabt for at kunne producere de billeder, der var brug for. Det kan forklare, hvorfor en mand, der præsenteres som en kendt kunstner, tilsyneladende kun har lavet totre tegninger ud over Freuds portræt. Læg hertil kunstnerens navn: Schmutzer. Den, der snavser til. Det passer kun alt for godt til den opgave, der skulle løses Billedernes kraft kan man i øvrigt mærke, når man modstiller Freuds image med Einsteins. Sidstnævnte havde udenomsægteskabelige affærer, var en sand hustyran og i bund og grund ikke et rarere menneske end Freud. Men de mange fotos af den blidt smilende Einstein med de drømmende øjne har haft en lige så beskyttende effekt på fysikeren, som de dystre billeder af Freud havde en skadende effekt på psykoanalytikeren. Eric Allouche, cand.psych. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 LØNBREMSE Af Kim Østrøm Desværre, vi har ikke råd En psykolog har ikke fået sin løn reguleret i tre år. I Regionen, hvor hun er ansat, har man efter eget udsagn ikke råd til at overholde aftalen om lokal løndannelse. Dansk Psykolog Forening er gået ind i denne og tilsvarende sager. Desværre er den konkrete sag ikke en enlig svale. Flere gange i den senere tid er Dansk Psykolog Forening blevet mødt af arbejdsgivere, der afviser vores velbegrundede lønforslag ved de årlige decentrale lønforhandlinger med den begrundelse, at der ikke er midler til lokal løndannelse. Det sker i modstrid med aftalen fra de centrale OK-forhandlinger i 2013, hvor vi aftalte med arbejdsgiverne at fortsætte med lokalløn og hvor arbejdsgiverne tilkendegav, at der ville være midler til lokal løn i både 2013 og Psykolog Nyt har valgt ikke at oplyse medlemmets navn af hensyn til den pågældendes fortsatte ansættelsesforhold. Derfor ridser Mette Binding, forhandlingsmedarbejder i Dansk Psykolog Forening, her kort sagen op: - Vores medlem har været ansat i en Region i tre år, og siden da er hendes løn ikke blevet reguleret. I mellemtiden har kolleger med fuldstændig sammenlignelig baggrund målt på anciennitet, kvalifikationer, erfaringer og opgaver fået kvalifikationstillæg på kr. for deres erfaring. - Da medlemmet vendte tilbage fra barselsorlov, tænkte hun, at det måtte bero på en misforståelse, at hun i modsætning til de øvrige psykologkolleger, inklusive barselsvikaren ikke havde fået forhandlet et tilsvarende tillæg. Og det var også min første tanke, men da det viste sig at være en bevidst handling fra arbejdsgivers side, valgte foreningen herefter at gå i forhandlinger med ledelsen. Panden mod muren På vegne af Dansk Psykolog Forening sendte Mette Binding derfor et lønforslag til Regionen med henblik på at få rettet op på løn skævheden, så psykologen kunne opnå ens lønvilkår for samme arbejde. Men efter drøje forhandlinger gennem en måned måtte Mette Binding konstatere, at det ikke var muligt at nå til enighed med Regionen, der blot meddelte, at der i øjeblikket ikke er midler til lokal løndannelse, medmindre der er tale om nyansættelser sådan som det var tilfældet med barsel eller væsentlige stillingsændringer. - Da vi anser problemet som principielt, valgte vi herefter at benytte vores mulighed for at løfte sagen videre i forhandlingssystemet som en faseforhandling, og med et uenighedsreferat i hånden mødte vi derpå til en fase 2-forhandling med regionens HR-ledelse samt en repræsentant fra Danske Regioner, fortæller Mette Binding. - Men heller ikke hér var der nogen form for forståelse for det lønforslag, som Dansk Psykolog Forening havde fremlagt, og begrundelsen var den samme som i de forudgående forhandlinger. Niveau 3-forhandling Dansk Psykolog Forening fandt Regionens afvisning i klar modstrid med den centrale aftale om lokale lønforhandlinger og lokalt råderum og bragte derfor sagen videre til niveau 3-forhandling, hvor foreningen mødtes med Danske Regioner. - Historien gentog sig: vi blev mødt med venlighed, men ingen penge til vores medlem, fortæller Mette Binding. Efter at have ført forhandlingen gennem samtlige mulige niveauer i fasesystemet må foreningen nu med beklagelse konkludere, at alle forhandlingsmuligheder er udtømt. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 - I realiteten betyder det, at de lokale lønforhandlinger er sat ud af spillet. Det er indlysende utilfredsstillende for vores medlemmer, og nu vil vi alliere os med de øvrige organisationer under Akademikerne for derigennem at få temaet bragt ind i de kommende overenskomstforhandlinger. Sideløbende hermed vil vi naturligvis fortsætte med at tage de nødvendige forhandlinger på medlemmernes vegne både i Regioner og andre steder, hvor arbejdsgiverne sætter psykologernes lønudvikling på stand by, siger Mette Binding. Hvorfor så besværligt? Den aktuelle sag er desværre langt fra et enkeltstående eksempel på foreningens aktuelle vanskeligheder med at forhandle medlemmernes løn lokalt på de offentlige arbejdspladser. I Region Midtjylland har Dansk Psykolog Forening sammen med de øvrige organisationer i Akademikerne haft en længere diskussion om, hvorvidt der i det hele taget skulle være lønforhandlinger. Og senest har vi i Region Nordjylland oplevet en totimers forhandling, hvor vores lokale tillidsrepræsentanter på skift kom med saglige argumenter for lønstigninger til vores medlemmer, mens HR-folkene på den anden side af bordet svarede pænt og høfligt, at de hører, hvad vi siger, men desværre ikke har penge at dele ud af. Med andre ord præcis samme oplevelse som den beskrevne. Niels Kjeldsen, chefkonsulent i Dansk Psykolog Forening, siger: - Ved de centrale overenskomstforhandlinger i 2013 som også var et kriseår blev det jo netop aftalt at fortsætte lokalløn, og arbejdsgiverne tilkendegav, at der ville være midler til lokal løn i 2013 og i Der er altså et aftalegrundlag for, at vores tillidsrepræsentanter og sekretariatet anmoder om forhandling efter lokale diskussioner med vores medlemmer. Derfor er det for os at se absurd, at arbejdsgiverne alene vil give afslag med begrundelse i de manglende midler, siger han. Selv om mange lokale lønforhandlinger lige nu føres omsonst, så understreger Niels Kjeldsen, at det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at få reguleret psykologernes løn. - Vi har brug for lønglidning på det offentlige område, også i krisetider. Da vi i 1998 gik over til lokalløn frem for skalatrinløn, var vi jo selv med til at finansiere den nye form for løn. Tidligere havde vi stigninger fra trin 3 til trin 16, nu har vi stigninger fra trin 4 til trin 8. Det kortere forløb med en lavere slutløn er jo netop designet til at give plads til en mere individuel løndannelse. Det var faktisk arbejdsgivernes store ønske, men nu har de åbenbart glemt deres forpligtelse, siger Niels Kjeldsen. Han pointerer, at en del af Dansk Psykolog Forenings forberedelser frem til OK15 vil være at afdække alle udfordringer i det lokale lønsystem, herunder medlemmernes oplevelse med systemet. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Kort om forhandlingssystemet Lokallønsforhandlingssystemet har til formål at sikre, at så mange lønforhandlinger som muligt bliver klaret mellem den lokale leder og de lokale tillidsrepræsentanter. En del lønforhandlinger foregår dog mellem arbejdsgivernes centrale HR-afdelinger og Dansk Psykolog Forening. Lykkes det ikke parterne at få de lokale forhandlinger tilendebragt, kan de føres videre i det såkaldte fasesystem. Om det sker, beror altid på en vurdering af den enkelte sag. Udgangspunktet er, om Dansk Psykolog Forening skønner, at der er mulighed for at opnå et bedre resultat end i den forudgående lokale lønforhandling, eller om der fx er forhold af principiel karakter, der er brug for at løfte op på et højere niveau. De såkaldte faseforhandlinger anvendes, når organisationen og den lokale part ikke kan blive enige om et lokalt tillæg til nyansatte eller allerede ansatte medlemmer (fase 1). Fører fase 1 ikke til noget resultat, kan de centrale parter inddrages i en efterfølgende fase 2 og fase 3. Både forhandling om kvalifikations- og funktionstillæg kan føres videre til faseforhandlinger, hvorimod uenighed om resultatløn ikke kan løftes videre i faseforhandlinger. I kommuner og Regioner betyder en faseforhandling, at repræsentanter fra Dansk Psykolog Forening, Kommunernes Landsforening/Danske Regioner og den lokale part mødes og forsøger at forhandle på ny i den pågældende kommune/region (fase 2). Kan der fortsat ikke opnås enighed her, kan foreningen bede om, at forhandlingen fortsætter direkte mellem organisationerne (fase 3). En nogenlunde tilsvarende model anvendes i staten, blot med inddragelse af Finansministeriet. Hvis partnerne heller ikke her kan blive enige om en aftale, er mulighederne i fasesystemet udtømte. Kun principielle spørgsmål, der vedrører selve forhandlingssystemet eller de generelle forudsætninger for en lokal aftale om tillæg kan videreføres centralt til forhandling mellem Akademikerne og Kommunernes Landsforening/Danske Regioner. Et eksempel kan være et direkte brud på de lokale aftaler, som fx arbejdsgivers afslag på tillæg med begrundelse i, at der ikke er afsat midler til lokal løndannelse, jf. den beskrevne sag. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 KLUMME Al magt til intentionerne! Iefterhånden en del år har jeg været beskæftiget i det såkaldte somatiske sundhedsvæsen. Jeg kan lide det: De hvide kitler, sygeplejerskernes smil, ambulancer og helikoptere, højdosis antibiotika, sepsis, kræft, håb og Weltschmerz i en mere eller mindre reguleret blanding. Mennesker, der kan og vil, mødes i store institutioner med mennesker, der på grund af diverse skavanker midlertidigt eller varigt oplever det vanskeligt eller umuligt at kunne eller ville. På sygehussprog hedder det noget andet: Professionelle møder patienter. I disse institutioner er der meget ventetid, men heldigvis har man indrettet mange værelser til den slags. Ved siden af stolene er der saftevand og kaffe og næsten altid en stor mængde letfordøjelig litteratur: Fedtede ugeblade og pamfletter med søde tegninger og opbyggelig tekst. Ganske ironisk er temaet som regel sundhed, helbred og lykke. Kommercielle og statsautoriserede vejvisere til et liv i et lækkert legeme med en stærk sjæl. Det er forførende. Det lyder så nemt. Og balladen med komplekse socialdemografiske og biologiske forhold er behændigt skrevet væk, så vejen til sundhed og lykke først og fremmest gøres til et spørgsmål om vilje. Du kan, hvad du vil! Du skal ville det! Al magt til intentionerne! Risikerer en fiasko En ganske radikal overskrift så jeg i sidste uge i medlemsbladet fra en af landets største patientforeninger: Hun vil overvinde døden. Dette store ønske var ganske forståeligt, når man læste den smertefulde beretning om en ung cancersyg kvinde med en ringe prognose. Smuk så hun ud på billedet med sit barn ved sin side i kamp mod sygdom og død. Samme patientforening har et slogan: Vi vil vinde. Så tingene passede for så vidt sammen. Tillader man sig imidlertid midt i mismodet at kaste et kritisk blik på overskrift og slogan, slår dette mig: Er det helt uproblematisk, at vi tror, at vi med viljen kan overvinde det forhold, at alt levende går til grunde? Kampen har vel ikke kun viljen som sin forudsætning men også muligheden? Og hvordan skal der blive plads til den, der ikke kan eller vil kæmpe, men foretrækker at over- eller hengive sig til det, livet også byder os? Nok så mange motiverende samtaler og store mængder broccoli og maratontræning og optimisme i litermål giver ikke et evigt liv og garanterer heller ikke et lidelsesfrit liv til den sidste time. Mest ærgerligt i mine øjne er dog dette: Hvis vi alene betragter livet med sygdom som en kamp, hvis vi gør alt til et spørgsmål om vilje, og hvis vi søger at overvinde døden da ender samme død med at blive oplevet eller betragtet som en fiasko. Hvilken byrde at bære, når der nu er så ringe evidens for, at overvindelse af døden er mulig. Eneste formildende omstændighed i denne fokusering på viljen må da være, at enhver af os ender med at være en fiasko. Bo Snedker Boman, cand.psych. KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 KØNSROLLER Af Sacha K. Mortensen modelfotos: Colourbox Når Anna tjener mere end Anders Samspillet i parforhold, hvor kvinden er hovedforsørgeren, udfordres af hans og hendes forventninger til, hvordan man er og agerer. Kønsrollerne er dybt forankrede, men dog i bevægelse. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 D e bliver flere og flere, de kvindelige hovedforsørgere. På ti år er tallet steget fra 25 % til 33 %. Og med flere kvinder på de videregående uddannelser og et stigende antal kvindelige ledere og mellemledere kan det tyde på, at det moderne fænomen vil blive mere almindeligt i fremtiden. Selv om det dermed bryder med en lang historisk og kulturel kønsarbejdsfordeling har de fleste danskere, både kvinder og mænd, ifølge en ny Gallupundersøgelse det godt med, at kvinden tjener mest i forholdet. Ikke desto mindre viser statistik i modsætning til Gallups undersøgelse, at risikoen for skilsmisse er højere i par, hvor hun har den højeste indkomst end i klassiske forhold, hvor han tjener mest. Forskning viser også, at jo højere en uddannelse en kvinde har, desto sværere er det for hende at få et vellykket familie- og kærlighedsliv. Ifølge fremtidsforsker Birthe Linddal kan det skyldes, at en kvindelig hovedforsørger rører ved opfattelsen af traditionelle kønsroller og derfor skaber usikkerhed for begge køn i deres forståelse og dannelse af sig selv og den anden som henholdsvis maskulin mand og feminin kvinde. I lighed med Linddals argument fremhæver flere debattører, fx Bertill Nordahl og Martin Østergaard, at kvindernes nye dominerende positioner er medvirkende til, at mænd mister selvfølelsen og ikke ved, hvordan de skal forholde sig som mand både over for partneren og omverdenen. Kønnene i det fælles liv Kvindernes forandrede og øgede deltagelse i ydre samfundsmæssige forhold resulterer altså ifølge sådanne forståelser i en skævvridning, som påvirker kvinder og mænd og forholdet mellem dem uhensigtsmæssigt. I modsætning til den noget dystre forståelse peger andre forskere på, at de nye betingelser indeholder en historisk mulighed for at udvide forestillingerne om, hvad kvinder og mænd er, kan og bør være, og det giver den enkelte større frihed til og mulighed for at udforme sin (køns-)identitet på nye og mere bevægelige måder. At antallet af mænd, der har det godt med deres nye rolle i hjemmet, ifølge mandeforsker Kenneth Reinicke er betragteligt og stigende, kan dermed anses som et tegn på, at nye og mere dynamiske manderoller (og kvinderoller) netop er i spil i dag. Uanset hvordan de nye forhold og betingelser vurderes, viser både debatter, forskning og statistik, at der er mange forestillinger og udfordringer forbundet med at indgå i kulturbrydende parforhold, men de fleste af disse betragtninger har ikke inddraget det subjektive perspektiv fra mennesker, som lever i sådanne forhold. Jeg blev derfor interesseret i at få indblik i, hvordan konkrete kvinder og mænd erfarer, begrunder og vurderer deres normbrydende rammer. Hvilke muligheder og begrænsninger bliver betydningsbærende i praksis, og hvilke betingelser trækker i hvilke retninger? Disse spørgsmål motiverede til at kigge nærmere på både den enkeltes forståelse af sig selv og på samspillet mellem kvinder og mænd i økonomisk utraditionelle parforhold. I et speciale fra Danmarks Pædagogiske Universitet har jeg derfor i et kvalitativt studie undersøgt, hvordan to forskellige par organiserer, håndterer og oplever det fælles liv med børn, hvor arbejde, pligter, familieliv og selvrealisering skal gå op i en højere enhed. For at perspektivere de utraditionelle aspekter har jeg inddraget et traditionelt par med manden som hovedforsørger. Undersøgelsen er baseret på interview, hvor kvinden og manden i hvert par blev interviewet en enkelt gang hver for sig. To forskellige forståelser Som en helt central del af studiet inddrog jeg køn som analytisk fokus. Når man beskæftiger sig med det heteroseksuelle parforhold, er et væsentligt omdrejningspunkt netop forholdet mellem Kvinde og Mand og det udgangspunkt, de hver især har og kommer med. Ved undersøgelser af kønnets betydning for individers handlinger, tanker og valg er der grundlæggende to forskellige vinkler, som er aktuelle. Den ene er forståelsen af kønnet som biologisk betinget, hvor individets egenskaber og rettethed er noget, vedkommende har i kraft af sit medfødte køn og anatomi. Undersøgelser med udgangspunkt i biologien fokuserer ofte på forskelle mellem kønnene og konkluderer i forlængelse heraf, hvordan kvinder og mænd er, og hvordan de står overfor og i modsætning til hinanden og anvender disse konklusioner til at forklare, bekræfte og naturalisere, hvorfor kvinder og mænd tildeles forskellig værdi og betydning og tager forskellige valg. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Baggrund Den anden er forståelsen af kønnet som socialt konstrueret, hvor det kønnede individs handlinger og prioriteter anerkendes som betinget og formet af vedkommendes aktive deltagelse i sociale sammenhænge, hvor historiske og kulturelle kønsmærkede forventninger og diskurser er med til at regulere den enkeltes kønnede udtryksmuligheder. Undersøgelser med Artiklen hviler på forfatterens speciale: Forandring og kontinuitet En empirisk undersøgelse af samspillet i parforhold, hvor kvinden er hovedforsørgeren. Danmarks Pædagogiske Universitet Århus (2013). Specialet kan lånes på Statsbiblioteket, bibliotek.dk og Kvinfos bibliotek. udgangspunkt i den sociale forståelse fokuserer ofte på menneskers tilblivelsesprocesser i det gensidige og konstruerende forhold med den sociale, kulturelle og historiske verden. De to meget forskellige forståelser skaber altså to meget forskellige udgangspunkter for en undersøgelse, fordi måden, et fænomen studeres på, er med til at sætte rammerne for, hvad der bliver muligt at se og spørge om og får derfor formende og gennemgribende betydning for resultaterne. Femininitet og maskulinitet Igennem undersøgelsen ønskede jeg at få greb om, hvad det betyder for kvinder og mænds forståelse og vurdering af sig selv, den anden og deres forhold, når hun indtager en position, som traditionelt bekræfter maskulinitet, og de dermed indretter sig imod stærke kulturelle normer. Selv om betingelserne for at leve som kvinde og mand længe har været under forandring og medfører ændringer i forestillinger om, hvad kvindekøn og mandekøn er, kan og skal være, viser meget forskning med rod i den sociale konstruerede forståelse af kønnet, at stereotype forståelser af kvinder og mænds rettethed og betydning stadig gør sig gældende for, hvordan kvinder og mænd imødekommes og tolkes. Fx er der stor forskel på, hvordan omverdenen reagerer og vurderer vedkommendes værdi som menneske, hvis både en kvinde og en mand har planer om at tage fire måneders barsel i alt. Mens manden sandsynligvis vil blive anerkendt som en moderne mand, der hjælper ligestillingen på rette vej, vil kvinden sandsynligvis blive mødt med skepsis, bekymring og anfægtelse af hendes prioriteter og evne til at være mor. Ligeledes vil mange, der kommer på besøg i et rodet hjem, undre sig over, hvorfor hun ikke har ryddet op, inden gæsterne kom også selv om hun måske har haft den længste arbejdsdag. Kønnet fungerer altså som tolkningsramme med særlig tilknyttede betydninger og værdier, som alle individets handlinger, udtalelser og valg vurderes ud fra. Fordi det ikke er muligt at placere sig som intetkøn, vil enhver blive kodet som enten hun- eller hankøn og derefter tillagt dette køns tolkningsramme. Samme valg har derfor forskellige konsekvenser for kvinder og mænd, og det har betydning for, hvilke muligheder kvinder og mænd kan opleve og vurdere som tilgængelige og attraktive. Selv om kønsrollerne i dag ikke længere er så faste og kvinder nu har adgang til positioner, de tidligere ofte var udelukket fra, giver den sociale konstruerede forståelse af kønnet et indblik i, at det kan være meget komplekst og ambivalent for kvinder og mænd at bryde med traditionelle forståelser af femininitet og maskulinitet ved at indgå i kulturbrydende parforhold. For at nærme mig den dynamik, kompleksitet og foranderlighed, der er på spil både i det intime forhold og i kvindernes og mændenes selvidentitetsprojekter, blev et af undersøgelsens primære formål at undgå at reproducere stereotypisk kønstænkning og i stedet bidrage med sammensatte, balancerede og bevægelige beskrivelser af kvinder og mænd. Ønsket og ambitionen var således at understøtte nye og mere nuancerede forståelser af kønnenes udviklingsmuligheder, ønsker og handlerum i en forandringstid, hvor komplementære og traditionelle billeder af kvinder og mænd ikke længere er fordringsfulde men ikke desto mindre stadig er aktuelle. Kønsmærkede forventninger Danmark er sammen med de andre skandinaviske lande nogle af de mest ligestillede i verden, og flere undersøgelser tegner et billede af, at idealer om jævnbyrdighed, ligestilling og fællesskab er blevet fundamentale betingelser, som kvinder og mænd i nutidens par forholder sig positivt til og inddrager som stiltiende grundvilkår i deres forståelse af sig selv og forholdet. Alligevel viser forskning også, at selv om flere kvinder og mænd i dag deles mere om omsorgs- og husholdningsopgaverne i hjem SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 met end tidligere, er der endnu lang vej til reel ligestilling og lige deling mellem kønnene, fordi kvinden oftest stadig er den, der både udfører de fleste pligter og samtidig har det største ansvar for og overblik over hjem og børn samtidig med hun arbejder uden for hjemmet. Der er altså forskel på ligestilling som ideal og ligestilling i det praktiske og faktiske hverdagsliv. Imod intentionerne og idealerne består kønsbundne mønstre og kønsmærkede forventninger dermed stadig. Men hvor de tidligere var utvetydige, fordi arbejdsfordelingen åbenlyst tog udgangspunkt i kønnet, er kønsbundne mønstre nu skjult bag forhandlinger og argumenter om den enkeltes personlige præferencer og egenskaber. Når en kvinde fx forklarer, at hun har valgt at være den, der primært står for husholdningen, fordi hun finder det vigtigt at være meget hjemme hos sine børn, og en mand begrunder sin vægren mod at deltage i den fælles arbejdsfordeling med manglende interesse og færdigheder, er disse argumenter ikke kun udtryk for kvinden og mandens individuelle og personlige ønsker, men også for, at den enkeltes køn er med til at orientere imod valg og ansvarsområder, der vurderes særlige eftertragtelsesværdige for at opretholde femininitet og maskulinitet. Kvinder vurderes stadig særligt i forhold til hjem og børn, og mænd særligt i forhold til rollen som erhvervsaktiv og forsørger derfor vil forhandlinger ofte tage udgangspunkt heri og dermed risikere at fastholde uønskede kønskomplementære arbejdsfordelinger. Da disse perspektiver er nogle af de mest dominerende og dokumenterede inden for skandinavisk køns- og parforholdsforskning, var jeg spændt på, om det også var gældende for parrene i min undersøgelse særligt fordi tidligere studier fra 1990 erne tillige viser, at mænd, som er gift med mertjenende kvinder, ofte som modstand mod hendes stærke økonomiske og sociale position er modstræbende over for at tage del i ansvaret for husholdningen og børneomsorgen. Min forventning inden gennemførelsen af interviewene var således, at de andre studiers perspektiver og fund ville være aktuelle hos informanterne i min undersøgelse. Men det var ikke tilfældet. Tværtimod viste det sig, at parrene på mange måder formår at organisere sig imod kønsbundne mønstre og stereotypiske forestillinger om køn. At den kulturbrydende organisering hos parrene i modsætning til ovenstående primært opleves som positiv af både kvinden og manden, er knyttet til deres indbyrdes åbne forståelser af femininitet og maskulinitet. For selv om de stadig på nogle områder er påvirket af herskende diskurser og klassiske kønsstereotypier som i kulturbrydende rammer netop giver udfordringer i vurderingen af sig selv og den anden er deres generelle tolkningsramme for, hvordan kvindelighed og mandlighed positivt kan tage sig ud, meget bred og dynamisk. Forståelsen, af hvordan de gensidige forhandlinger af hverdagslivet er influeret af begges forestillinger om, hvad køn kan, bør og skal betyde, blev et af undersøgelsens vigtigste fund, fordi det giver indsigt i, hvordan den enkeltes handlerum og attraktive positionsmuligheder er tæt bundet op på disse forestillinger, og hvordan parrene dermed på mange måder kommer til at udgøre hinandens muligheder og begrænsninger. Sacha K. Mortensen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi litteratur Bäck-Wiklund, M. & Bergsten, B. (1997): Det moderna föräldraskapet: en studie av familj och kön i förändring. Stockholm: Bokförlaget Natur och Kultur. Henriksen, L. & Holm, E. (2011): Manddomsprøven powerkvinderne kommer. Kristeligt Dagblad Forlag. Holst Kjær, S. (2009): Sådan er det at elske en kulturanalyse af parforhold. Museum Tusculanums Forlag. Holter, Ø.G. & Aarseth, H. (1993): Menns livssammenheng. Oslo: Ad Notam Gyldendal. Haavind, H. (2002): Kreve lighet eller anerkende forskelle. I: Guro Karstensen (red.): Subjekt, politik och könskonstruktion: det jämställda Norden som framtidsverkstad. Rapport från en nordisk forskningskonferens , 2002, Stockholm. Oslo: NIKK. Magnusson, E. (2006): Hon, han och hemmet Genuspsykologiska perspektiv på vardagslivet i nordiska barnfamiljer. Stockholm: Bokförlaget Natur och Kultur. Moustgaard, U. (2009): Det nye match: Karrierekvinde og håndværkermand. I: Kvinden & Samfundet nr. 4. S Reinicke, K. (2010): Arbejdsliv, maskulinitet og karrieredilemmaer. I: Tidsskrift for Arbejdsliv. 12 årg. Nr Søndergaard, D.M. (1996): Tegnet på kroppen. Museum Tusculanums Forlag. Thagaard, T. (1996): Arbeid, makt og kjærlighet. Norge: Fakbokforlaget Vigmostad & Bjørke. Viala, E. (2006): Fra par til førstegangsforældre En undersøgelse af familieliv i udvikling. Ph.d.-afhandling. Institut for psykologi. Roskilde Universitetscenter. Westerling, A. (2002): Dansk familieforskning kundskaber om individualiseringsprocessens betydning for familiefællesskaber. Speciale. Roskilde Universitetscenter. PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 I KORT FORM Godt TV: Usynligt syg Med udgangen af marts tager Danmarks Radio hul på Usynligt syg en lang række udsendelser, der skal udfordre borgernes holdninger til og viden om psykisk sygdom og personer, berørt af psykiske lidelser. Formålet er at fjerne fordomme om psykiske lidelser, menneskeliggøre danskere, der har haft psykisk sygdom tæt på, undersøge samfundets håndtering af personer med psykiske sygdomme og tydeliggøre, at en psykiatrisk diagnose ikke nødvendigvis er for livet samt at en psykisk lidelse kun er en del af menneskets personlighed. Der er tale om en slags fortsættelse af Gal eller normal -program merne fra 2012, også denne gang i samarbejde med En af os landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Første udsendelse går i luften på DR1 31. marts kl. 20: Gal eller normal til jobsamtale. Temaet fastholdes på DR-platformen til udgangen af april. nl Mulighed for tilskud Ledige og studerende medlemmer, der ønsker at deltage i Dansk Psykolog Forenings generalforsamling, kan få tilskud til transportomkostninger til og fra Vejle. Det har bestyrelsen besluttet på sit seneste møde. Foreningen refunderer samlet op til 500 kr. af de deltagendes omkostninger mod dokumentation af bilag. For refundering af rejseomkostninger er udarbejdet en særlig blanket, som findes på > Medlemskab. Udfyld blanketten fuldstændigt, vedlæg kvitteringer og billetter og send dem til foreningen. Enten fysisk eller pr. mail. jc Optakt Er du ny på generalforsamlingen eller vil du blot vide lidt mere om mulighederne for at deltage aktivt? Så kom og få en introduktion til, hvad en generalforsamling er, og hvordan du som deltager kan bidrage til fællesskabet og medlemsdemokratiet. Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen, og direktør Marie Zelander fortæller interesserede om, hvordan generalforsamlingen foregår, og til GF2014 hvordan man deltager aktivt i de mange debatter. Introduktionen finder sted kort inden generalforsamlingen, lørdag 22. marts kl Varighed ca. en halv time. Sted: ToRVEhallerne, Kirketorvet 10-16, Vejle. Mødet er helt uforpligtende, og man behøver ikke tilmelde dig, men kan blot møde op. jc Nye ydernumre Der er blevet besat ydernumre pr. 1. april De i alt 23 ydernumre fordeler sig med 5 i Region Hovedstaden, 7 i Region Sjælland, 3 i Region Syddanmark, 6 i Region Midtjylland og 2 i Region Nordjylland. Navnene på de nye ydere vil med indgangen af april blive publiceret på > Rådgivning > Selvstændige. bvm SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 NYE BØGER Mette Madsen; Christina Busk: Etik i offentlig ledelse. Etikken er fyldt med gråzoner, og for mange offentlige ledere er det etiske fundament, der ligger til grund for den enkeltes værdier og beslutninger, ikke særlig klart. Etik i offentlig ledelse viser, hvordan etikken kan blive mere synlig og målbar gennem den etiske metode et navigations- og analyseredskab med rødder i den vestlige verdens etiske tradition. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 148 sider, 174 kr. Malene Klindt Bohni; Birgit Egedal Bennedsen (red.): OCD. Sygdom og behandling. For patienter og pårørende. På en lettilgængelig måde gennemgås den nyeste viden om OCD og effektive behandlingsmetoder. Bogen indeholder et kapitel særligt rettet mod pårørende til OCD-ramte med gode råd til, hvad man som pårørende kan gøre. Bogen indeholder desuden personlige beretninger fra OCD-ramte, der har gennemgået behandling. Bogen henvender sig til de mere end danskere, der lider af OCD, og deres pårørende. Hans Reitzels Forlag, 2014, 172 sider, 250 kr. Simo Køppe; Jesper Dammeyer (red.): Personlighedspsykologi. Den første samlede introduktion til klassiske og nyere teorier inden for personlighedspsykologi. Bogen er opdelt i fem dele: Adfærd, træk og kognition. Fænomenologi, humanisme og eksistentialisme. Psykoanalyse. Sociokulturelle teorier. Nyere tendenser i personlighedspsykologi. Målgruppen er psykologistuderende og andre, som interesserer sig for psykologi og personlighed. Den er baseret på den nyeste internationale forskning og teoriudvikling. Hans Reitzels Forlag, 2014, 408 sider, 400 kr. Jørgen Lyhne; Anna Marie Langhoff Nielsen: Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Redskab til belysning af borgerens kompetencer og læringspotentialer. Det er udviklet til brug i det social- og neuropædagogiske miljø og tilpasset arbejdet på bo- og dagtilbud. Materialet understøtter en pædagogisk praksis, hvor borgerens trivsel, læring og mulighed for at udøve sin selv- og medbestemmelsesret er i fokus. Materialet kvalificerer fx arbejdet med 141-handleplaner, pædagogiske planer samt tilrettelæggelse af en neuropædagogisk indsats. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 137 sider, 398 kr. Malene Klindt Bohni; Birgit Egedal Bennedsen (red.): OCD. Sygdom og behandling. For behandlere. Indeholder den nyeste viden om OCD, herunder epidemiologi, komorbiditet, OCD-spektrumlidelser, udredning, ætiologiske faktorer, neurobiologi, kognitive funktioner, pårørende og børn med OCD. Bogen giver en grundig gennemgang af de kognitive adfærdsterapeutiske metoder, der er virksomme i behandlingen, samt af biologiske behandlingsmetoder. Bogen henvender sig til psykiatere, psykologer og andre behandlere. Hans Reitzels Forlag, 2014, 476 sider, 500 kr. indb. Lars Rasbog: Spejling og jeg-støtte. Metodeoversigt. Et hæfte, der kan fungere som en støtte til fagfolk og andre, når de i hverdagen træner spejling og jeg-støtte, men også anvendes i almindelige hverdagssituationer, fx for at løse småproblemer eller forebygge større problemer. Hæftet knytter sig til tre tidligere bøger i forfatterskabet. Se titler på forfatterens hjemmeside. Eget forlag, 2014, 23 sider, 40 kr. + porto ( NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 WEBKOMMUNIKATION Byd klienten indenfor Bente mistede sin søster og fik brug for at finde den rette psykolog på nettet. Under sin eftersøgning gjorde hun erfaringer om hjemmesider, hvor brugervenligheden ofte har trange kår. D et er ikke for skægs skyld, man opsøger en psykolog. Og har man som patient fået en henvisning fra sin læge, er der slet ikke noget at le af. For så er man blevet voldtaget, har været ude for en trafikulykke, har depression eller har forsøgt selvmord. Eller også er en pårørende blevet alvorligt og invaliderende syg eller er død. Overskuddet er lille i sådanne situationer. Men mange psykologer glemmer vist, at det er vilkåret for de potentielle nye klienter, der besøger deres hjemmesider. Det lærte jeg, da jeg pludselig var personen med det lille overskud, der måtte kæmpe med uskarp webkommunikation og godt gemt eller ikke-eksisterende praktisk information. Grundlovsdag 2013 døde min søster af en hjerneblødning. Hun blev 44 år. Dødsfaldet var pludseligt og uventet og ramte mig lige i solar plexus, også mentalt. Derfor spurgte jeg min læge, om det var muligt at få en henvisning til psykolog. Og det var det, for lægen var enig med mig i, at det var en god idé at bearbejde hændelsen sammen med en professionel. Jeg ville gerne finde en psykolog i en overskuelig nærhed af min bopæl, så jeg lavede en simpel Google-søgning på psykolog samt en geografisk parameter i hovedstadens nærhed. Så kan jeg vel hurtigt finde ud af, hvem der har ydernumre, tænkte jeg. Naivt. Projektet kom til at koste det meste af en formiddag. For mængden af psykologer, der ikke oplyser på deres hjemmeside, om de har overenskomst med det offentlige eller ej, er meget stor. Desuden slog det mig, at ordene jeg og vi er meget populære på psykologhjemmesider. Faktisk optræder de mange steder langt oftere end du. Selv om klienten og dennes behov burde være det, der var i fokus. Om at skabe brugervenlighed Det er en grundtanke i god webkommunikation, at man gøre det så let som muligt for hjemmesidens brugere. Det gør man blandt andet ved at skrive korte, præcise og overskuelige tekster og ved at have en logisk og brugervenlig navigation, så brugeren ikke farer vild. Man tager også udgangspunkt i brugerens synsvinkel og taler direkte til ham. På den måde øges hans oplevelse af at have fundet indhold, der er relevant nok til at blive på siden. For netbrugerens adfærd er flygtig, og han skynder sig lynhurtigt et andet sted hen, hvis informationen ikke er lettilgængelig og imødekommende, hvor han er. Mennesker, der søger efter en psykolog til at hjælpe med at tackle en krisesituation, agerer ligesådan. Men derudover har de ofte et meget lille overskud, og at anvende timer foran computerskærmen på jagt efter hjælp kan virke uoverskueligt. Jeg var tæt på at opgive min søgen, for den ene hjemmeside talte mindre til mig end den næste. Og langt de fleste steder måtte jeg lede et stykke tid efter den væsentlige information om ydernummer eller ej. Men det er dyrt at gå til psykolog, så et helt almindeligt menneske som jeg med en helt almindelig indkomst springer ikke bare op og falder ned på, at hun har fået en henvisning fra lægen. Derfor fortsatte jeg min ørkenvandring. Men jeg lovede også mig selv, at jeg en dag, når overskuddet blev større, ville skrive denne artikel og forære alle psykologerne et par råd om god webkommunikation. Måske kan rådene åbne et par psykologøjne eller fem og forhåbentlig medvirke til, at fremtidige klienters ørkenvandring bliver knap som lang og sej som min. For i mange tilfælde skal der kun få ændringer til for at skabe langt større brugervenlighed. SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 fotos: Colourbox Tre gode råd Mine oplevelser kan koges ned til tre gode råd til den psykolog, der har en hjemmeside. Sæt dig i klientens sted: Du ved alt om din praksis, og hvordan tingene foregår dér. Men det gør klienten ikke. Sæt dig derfor i dennes sted, og skriv også det i dine webtekster, du selv finder indlysende. Fx vil klienten gerne vide, om du har overenskomst med det offentlige, om du har telefontid, eller hvordan parkeringsforholdene er ved din klinik. Alle undersider skal kunne stå alene: Ingen læser al information på din hjemmeside. Husk derfor at gentage vigtig information flere steder eller at linke til den. Så er der en større chance for, at klienten får øje på den og føler sig velinformeret og velkommen. Fat dig i korthed, og hold fokus på klienten: Du har meget på hjerte det har de fleste mennesker, der brænder for deres fag. Men bestræb dig alligevel på at skrive korte og præcise webtekster, der fortæller essensen af dit virke. Og husk at holde fokus på klientens behov, og skriv til hende i du-form. Det er langt mere imødekommende at fortælle, hvad hun kan bruge dine ydelser til end blot at remse dem op. Bente Hoffmann, ekstern webredaktør PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 Dansk Psykologisk Forskning Dansk Psykologisk Forskning Psykolog Nyt bringer i denne rubrik resumeer af originalartikler, systematiske review og metaanalyser, der er publiceret af danske forfattere i danske eller internationale peer-review tidsskrifter. Manuskriptvejledning mv.: > Psykolog Nyt > Om bladet > Forskningsstof. Indlæg sendes pr. til danskpsykologiskforskning@dp.dk. Redaktion: Fra Universitetssektionen: Ane Søndergaard Thomsen (AAU), Janni Niclasen (KU), Mimi Yung Mehlsen (AU), Nina Rottman (SDU) & Halfdan Skjerning (SDU). Desuden Jørgen Carl, Psykolog Nyt. PTSD hos efterladte pårørende til kræftramte De fleste danskere får på et tidspunkt kræft tæt ind på livet enten som patient eller som pårørende. På trods af dette findes der ikke megen forskning, der undersøger forekomsten af PTSD hos pårørende, der mister en nærtstående person til kræft. De få studier, der har fokuseret på dette område, påviser prævalens-tal for PTSD hos pårørende på op imod 40 %. Vi ved imidlertid heller ikke ret meget om, hvilke mellemliggende faktorer der ligger til grund for, at nogle pårørende udvikler PTSD, mens andre ikke gør. I denne undersøgelse var formålet at belyse prævalensen og graden af PTSD hos 132 pårørende, der for nylig havde mistet en nærtstående person til kræft. Ydermere havde undersøgelsen også fokus på potentielle mellemliggende faktorer i form af social støtte, negativ affektivitet samt kontrollokus. Deltagerne var rekrutteret fra Hospice Fyn og udfyldte et spørgeskema henholdsvis én og seks måneder efter tabet af deres nærtstående. I denne artikel fokuseres der udelukkende på resultaterne fra den første måling. Undersøgelsen viste, at knap 30 % af de pårørende havde PTSD, og yderligere 26 % opfyldte kriterierne for subklinisk PTSD. I relation til de mellemliggende faktorer var de tre faktorer til sammen stærke markører for udviklingen af PTSD hos de pårørende. Eksempelvis viste det sig, at jo mere social støtte de pårørende fik, jo mindre udsatte var de for at udvikle PTSD. Desuden udviste de pårørende, der følte, at de ikke selv var i kontrol over deres liv, en større grad af traumatisering end de pårørende, der følte sig i kontrol. Den mest betydningsfulde faktor i undersøgelsen var imidlertid negativ affektivitet, idet der blev fundet den stærkeste sammenhæng mellem denne faktor og udviklingen af PTSD hos de pårørende. De demografiske forhold samt omstændighederne ved sygdoms- og dødsforløbet havde ingen signifikant indflydelse på udviklingen af PTSD hos de efterladte. Undersøgelsen påviser vigtigheden af at have fokus på at hjælpe pårørende til kræftsyge, ikke bare i sygdomsforløbet, men også efter at den kræftramte er død. Det er nødvendigt med flere undersøgelser, der kan identificere, hvilke behandlingsmetoder der er mest effektive i forhold til at hjælpe de pårørende, der udvikler PTSD. Desuden er det vigtigt, at der forskes mere i de mellemliggende faktorer, der kan influere udviklingen af PTSD. Jo tidligere det er muligt at screene de pårørende for potentielle risikofaktorer, jo større chance er der for at nedsætte prævalensen af PTSD blandt denne målgruppe. Reference: Kristensen, T.E., Elklit, A. & Karstoft, Kl. (2012). Post-traumatic Stress Disorder after Bereavement: The Psychological Consequences of Losing a Close Relative due to Terminal Cancer. Journal of Trauma and Loss, 17 (6), Forfatter: Sara Bek Eriksen, videnskabelig assistent ved Videnscenter for Psykotraumatologi SDU, sberiksen@health.sdu.dk SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR