New European Industrial Relations in Europe NEIRE. God praksis for tillidsvalgte - forslag til at styrke de tillidsvalgtes rolle.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "New European Industrial Relations in Europe NEIRE. God praksis for tillidsvalgte - forslag til at styrke de tillidsvalgtes rolle."

Transkript

1 God praksis for tillidsvalgte - forslag til at styrke de tillidsvalgtes rolle. Fra undersøgelsen om de nye Europæisk arbejdsmarkedsforhold (New European Industrial Relations - NEIRE) Lourdes Munduate Martin Euwema Patricia Elgoibar Aukje Nauta 1

2 Baggrund Kan tillidsrepræsentanter (TR) få større gennemslag, så de kan bidrage til at skabe fleksible, fair og innovative arbejdsmarkedsrelationer? Det var det centrale spørgsmål i et studie foretaget af New European Industrial Relations (NEIRE) netværk, hvor forskere fra otte europæiske lande udførte interview og organiserede fokusgruppesessioner med TR er, ledere og fagforeninger samt eksperter i arbejdsmarkedsforhold. De otte lande er: Belgien, Danmark, Estland, Tyskland, Holland, Portugal, Spanien samt Storbritannien. På baggrund af studiet formulerede forskergruppen en række forslag til en god praksis blandt fagforeninger og TR ene selv, der kan styrke TR ernes kompetencer. TR er har forskellige vilkår, men er i denne sammenhæng defineret som medarbejdere inden for virksomheden, der har deltid- eller fuldtidsroller som medarbejderrepræsentanter. De er valgt på demokratisk vis af deres kolleger i virksomheden, de udfører deres arbejde på gulvet og de betales af virksomheden. For samtlige lande gælder det, at kompetente TR er er nødvendige for at hjælpe med at forsvare og fremhæve medarbejdernes rettigheder og sociale mål, der ikke mindst er af yderste vigtighed i den aktuelle finanskrise. Europa er karakteriseret ved en stor variation af traditioner og kulturer, hvilket afspejler sig i arbejdsmarkedsforholdene. God praksis forslagene har vi derfor forsøgt at give en tværkulturel karakter. I alle deltagende lande blev der brugt en multi-metode (kvantitativ og kvalitativ) tilgang til studiet. Tre feltstudier i otte europæiske lande (Belgien, Danmark, Estland, Tyskland, Holland, Portugal, Spanien samt Storbritanien) omfattede både kvantitativ og kvalitativ dataindsamling. Den kvantitative dataindsamling blev gennemført ved brug af spørgeskemaer udfyldt af TR er fra Belgien, Danmark, Tyskland, Holland og Spanien. De kvalitative data blev indsamlet via dybdegående interview i hvert af de deltagende lande. Til sidst fik undersøgelsens resultater feedback i hvert af de otte lande gennem nationale fokusgrupper. Der blev stillet 10 spørgsmål til interviewene. Samme spørgsmål blev brugt til diskussion i fokusgrupperne: 1. Hvordan kan man forhandle fleksible aftaler inden for grænserne af arbejdsmarkedslovgivningen? 2. Hvordan fremmer man TR ernes beskæftigelsesmuligheder? 3. Hvordan kan man bidrage til virksomhedens sociale ansvar (CSR)? 4. Hvordan kan man være en strategisk samarbejdspartner som TR? 5. Hvordan kan man forbedre relationen og opbygge tilliden mellem TR og 1) ledelse, og 2) medarbejdere? 6. Hvordan bør TR opføre sig som en mægler i en eskalerende konflikt mellem medarbejdere og ledelse? 7. Hvordan kan man styrke TR ernes kompetencer og fagforeningernes evne til at støtte TR en? 8. Hvordan kan man tiltrække og forpligte aktive TR er? 9. Hvordan fremmer man TR s indflydelse? 10. Hvordan bør man håndtere sine personlige rollekonflikter og stress som TR? 2

3 Før disse spørgsmål adresseres, vil de forskellige systemer af medarbejderrepræsentation i Europa blive beskrevet i næste afsnit. Systemer for medarbejderrepræsentation i Europa - variationer af en social model Valeria Pulignano, Miguel Martinez-Lucio og Michael Whittall Alle europæiske lande har formelle systemer, hvor medarbejdernes interesse bliver repræsenteret. Alligevel er der stadig store forskelle mellem landene når det kommer til organiseringen af fagforeninger og TR er. For det første er fagforeninger forbundet med lovgivningen på mange forskellige måder. Inden for de nordiske lande er fagforeningerne og staten tæt relateret til hinanden gennem nationale repræsentationssystemer og trepartsforhandlinger. I Danmark og Tyskland spiller fagforeningerne f.eks. en aktiv rolle i udarbejdelsen af uddannelsessprogrammer for medarbejdere. I Spanien og Portugal skabes der aftaler på sektor niveau og der er dialog med staten dog foregår dialogen ikke i en fastlagt ramme. I Østeuropa er fagforeningerne og staten svagt relateret. I Storbritannien er relationen mellem staten og virksomhederne ikke institutionaliseret. For det andet varierer relationen mellem fagforeninger og arbejdsgivere i Europa. I Tyskland og Danmark er der stærke relationer mellem store virksomheder og fagforeninger, da de har fælles agenda om eksport og forpligtelser vedrørende oplæring, sundhed og sikkerhed. Sådanne relationer er fraværende i Storbritannien. I Sydeuropa er der lav tillid mellem fagforeninger og arbejdsgivere. I Østeuropa har markedet en højere prioritet end social dialog, hvilket forhindrer udviklingen af gode tillidsfulde arbejdsmarkedsrelationer. Forekomsten af samarbejdsudvalg eller tilsvarende strukturer for arbejdsplads-medarbejderrepræsentation er et markant træk ved arbejdsmarkedsrelationer i hele Europa. Et samarbejdsudvalg definerer vi her som: Et permanent valgt organ med repræsentanter for virksomhedens medarbejdere, der er oprettet på baggrund af lovgivning eller overenskomster, med den opgave at fremme samarbejdet inden for virksomheden til fordel for virksomheden selv og de ansatte, ved at skabe og bevare gode og stabile arbejdsvilkår, stigende velfærd og sikkerhed for de ansatte og en forståelse af virksomhedens aktiviteter, finanser og konkurrenceevne. Medarbejderrepræsentationens rammer varierer enormt blandt de 27 EU-medlemslande og Norge. Der er nogle lande, hvor den vigtigste repræsentation sker gennem forskellige former for samarbejdsorganer etableret af virksomheden ofte kaldet Work Councils. Disse kan være baseret på aftaler eller eksistere helt uden lovbestemmelser eller aftaler om fagforeningers rolle på arbejdspladsen. I andre lande sker repræsentationen hovedsagelig gennem fagforeninger, mens man i andre lande finder en blanding af begge former. Der er lande hvor fagforeningerne er den eneste kanal for repræsentation, selvom lovgivningen tilbyder andre muligheder. I mange lande er nye nationale lovgivninger dog under implementering i følge 3

4 EU-direktiv 2002/14/EF om information og høring. Det tilstræbes fra EU s side at der skabes et mere ensartet scenarie for Europa. I det følgende gives en sammenfatning af de erfaringer og anbefalinger som blev indsamlet i forhold til de ti rejste spørgsmål. Først uddrages nogle generelle træk for de enkelte temaer (spørgsmål) på tværs af landene, og herefter opstilles anbefalinger som gode råd til Hvad der kan gøres og Hvad der bør undgås for de enkelte temaer. Fleksibilitet i ansættelsen: En drage med flere hoveder Aukje Nauta og Marit Janson Der kan identificeres fire typer af fleksibilitet i de ansættelsesforhold som Europæiske organisationer anvender: 1. Ekstern numerisk fleksibilitet såsom midlertidige ansættelser. Organisationer anvender denne form for fleksibilitet til at tilpasse antallet af ansatte ved svingende efterspørgsel. 2. Intern numerisk fleksibilitet såsom fleksible arbejdstider. Organisationer anvender denne form for fleksibilitet, til at tilpasse den faktiske anvendelse af de medarbejdere, der allerede er beskæftiget inden for organisationen. 3. Funktionel fleksibilitet som f. eks. job rotation. Benyttes af organisationen tildynamisk overdragelse af aktiviteter og opgaver til deres ansatte. 4. Finansiel fleksibilitet som f. eks. betaling ift. præstation (ny løn), hvorved organisationer tilpasser deres lønomkostninger til (finansielle) præstationer. Virksomheder har brug for fleksibilitet for at realisere en dynamisk balance mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft. Medarbejdere har ligeledes brug for fleksibilitet, f. eks. så de kan tilpasse antallet af arbejdstimer i forhold til private forpligtelser. Et perspektiv på fleksibilitet peger på betydningen af individuelle aftaler (I-aftaler), hvilket henviser til frivillige, personlige aftaler af formel eller uformel karakter, som medarbejdere individuelt forhandler med deres arbejdsgivere vedrørende vilkår, der er til gavn for dem begge. Udfordringen for virksomhederne er at være optimalt fleksible dvs. at operere dynamisk uden for stor usikkerhed for medarbejderne. Resultater fra NIERE viser, at fleksibilitet i praksis varierer kraftigt både mellem lande og mellem sektorer. Mange af de adspurgte oplever fleksibilitet som noget negativt; de frygter arbejdsudnyttelse. Især ekstern numerisk fleksibilitet opfattes som en trussel mod lavt uddannede personer. Intern numerisk fleksibilitet medfører ofte spændinger mellem virksomheden og dens ansatte, fordi mange virksomheder lægger arbejdsplanen således at medarbejderne skal have lange arbejdsdage eller arbejde ved ubelejlige tidspunkter. Ikke desto mindre, så er der nogle TR er der har haft succes med at forhandle fleksible arbejdstider, der passer til virksomhedernes såvel som medarbejdernes behov. TR erne har hovedsageligt 4

5 et positivt syn på funktionel fleksibilitet, der muliggør at ansatte får udviklet færdigheder og kan tilpasse sig til de organisatoriske krav. Ikke mange af de adspurgte nævnte løn som muligt middel til at øge fleksibiliteten i virksomheden. Dem der gjorde var ofte negative især omkring løn for individuelle præstationer. En udviklingstendens for visse TR er er, at være involveret i en fleksibilitetspraksis, der tjener en sund balance i arbejdslivet for ansatte. Dette kaldes undertiden for nye måder at arbejde på, eller arbejde når som helst og hvor som helst. Hertil er der nogle TR er, der oplever et pres for mere weekend eller aften arbejde. Tendensen til at beskæftigelse får et mere og mere individualiseret præg, udgør et dilemma for TR erne. På den ene side erkender de, at medarbejdere har forskellige behov, men på den anden side frygter de, at I-aftaler kan svække stillingen for medarbejdere og de kollektive overenskomster. De vigtigste praktiske anbefalinger omkring fleksibilitet - Drøfte fleksibilitetsudfordringer i jeres egen virksomhed åbent med arbejdsgiver - Søge efter en ligevægt mellem fleksibilitet & sikkerhed - Lave kollektive aftaler der regulerer individuel fleksibilitet - Presse på for at nedskæringer foregår efter proceduremæssige fair forhold - Oprette pilotforsøg for at eksperimenterer med nye arbejdsmetoder. MAN BØR UNDGÅ AT: - Opfatte fleksibilitet som ond og sikkerhed som god - Være kun reaktiv med hensyn til fleksibilitet - Behandle midlertidige arbejdstagere som outsidere - Opfatte spændingen mellem fleksibilitet og sikkerhed som et stridspunkt, der kan løses af særlige regler, forskrifter og kollektive overenskomster. De ansatte og ledere bør oplæres i forhandlings- og konfliktstyringsfærdigheder; - Tillade illoyale og lyssky aftaler. Jobparathed og arbejdsevne blandt TR er - kunsten at være repræsentant Valeria Pulignano og Seth Maenen Jobparathed vedrører muligheden for at opnå beskæftigelse til at starte med, at opretholde beskæftigelsen og at opnå nye beskæftigelser, hvis påkrævet (Schmid, 2000). For at opnå arbejdsevne og beskæftigelse, har folk brug for grundlæggende kvalifikationer, karriere rådgivning og en forståelse af erhvervslivet. For at opretholde beskæftigelsen, skal folk forblive kompetente og lære nye færdigheder. Jobparathed refererer også til evnen til selv at kunne administr ere overgangen fra job til job, i eller mellem organisationer. For at forblive jobparat, har folk brug for et arbejde der er bæredygtigt, sundt, sikkert og pålideligt. 5

6 Disse forhold gælder alle lønmodtagere, men de gælder også for dem der vælger at udføre jobbet som TR er. TR er skal vide alt om det dynamiske erhvervsliv de er en del af, på grund af den rolle de spiller i beskyttelsen af medarbejderne mod arbejdsløshed. Endvidere skal de holde deres viden ajour. Desuden har TR erne et behov for at udvikle en vision og en strategi på jobparatheden af medarbejderne i virksomheden. De har også brug for netværks-, kommunikations- og forhandlingsfærdigheder for at kunne opbygge koalitioner inden for virksomheden, således at de kan påvirke virksomhedens beslutninger. Endelig, bør en TR kunne fungere som ambassadører for udviklingen af alle kollegers arbejdsevne, hvor det højeste mål er livslang uddannelse. Resultaterne fra NIERE viser, at for at være jobegnet som TR, så har TR erne behov for adgang til uddannelse og træning, for at lære om de ændringer, der forekommer på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet. Dette kunne for eksempel være at få den seneste viden om arbejdstagernes rettigheder og forpligtelser, f. eks. er arbejdsmarkedslovgivning og social lovgivning kritiske for TR er. For det andet, så har TR erne et behov for at arbejde inden for et samarbejdsklima, der ikke er fjendtligt indstillet over for fagforeningernes og TR ernes arbejde. En estisk respondent illustr erede, at det ikke er indlysende: TR er som er blevet afskediget vil have svært ved at finde anden beskæftigelse. For det tredje, så er der et behov for at skabe bevidsthed, tillid og ansvar. Men det er vanskeligt, fordi relationen mellem ledelsen og TR er undertiden er fjendtlig, f. eks. i Spanien. For det fjerde, så har TR erne et behov for strukturel støtte og ressourcer, f. eks. mere tid til at udføre TR-arbejde, samt finansielle ressourcer til uddannelse. Det er dog alle steder usikkert om arbejdsgivere vil investere i disse ressourcer. For det femte, så har TR erne behov for at påvirke processen af virksomhedernes beslutningstagning, som det er tilfældet i Danmark, hvor mange TR er tager aktiv del ledelsen af virksomheden, f.eks. gennem bestyrelsesarbejde. Endelig, så har TR erne et behov for at opbygge en erfaringsbank over tidligere TR ers erfaringer med funktionen. At fastlægge klare karriereforløb for TR er er vigtigt for at øge deres jobegnethed. Det er også vigtigt med forsamlingssteder, hvor unge repræsentanter kan lære af deres erfarne ligemænd. De vigtigste praktiske anbefalinger vedrørende jobegnetheden af TR er - TR er kan inddrages i beslutningsprocessen for virksomheder - Skabe mødesteder, hvor TR er kan lære af deres ligemænd - Yde passende strukturelle og finansielle ressourcer til uddannelse og undervisning - Dele idéer og erfaringer mellem TR er for at erhverve viden og respekt for de medarbejdere de repræsenterer - Udvikle karriereforløb for TR erne. MAN BØR UNDGÅ: - Kun at agere som forhandlere af arbejdsvilkårene på arbejdspladsen - Kun at se på uddannelse leveret af fagforeninger og/eller arbejdsgivere som den bedste måde at udvikle sig på dag-til-dag læring er også vigtigt 6

7 - At miste kontakten med gulvet - At se linjeledelsen som den eneste ansvarlige eller den eneste begrænsning for karrieren - At se på jobegnethed som en eksklusiv funktion af produktivitet på arbejdspladsen. Virksomhedernes sociale ansvar. Miguel Martinez-Lucio, Valeria Pulignano, Michael Whittall og Heidi Ittner Der er i øjeblikket en fornyet interesse for CSR (virksomhedens sociale ansvar), også blandt fagforeninger og TR er, hvilket skyldes faktorer såsom en stigende bekymring i forbindelse med miljøet og virkningen af den finansielle krise med behov for at regulere finans- og banksektorens kapital. Europakommissionen definerer CSR som et koncept hvor virksomheder integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres samspil med omverdenen på frivilligt basis. CSR er relevant for fagforeninger og TR er. For eksempel kan CSR være en lejlighed til at uddybe dialogen inden for virksomheden omkring spørgsmål som f. eks. affaldssortering og relationer til lokalsamfundet. I Danmark er nogle af TR erne aktive i formuleringen af CSR-politik og medvirker til at sikre, at der er fremskridt i implementeringen. TR erne er engageret i flere CSR-foranstaltninger såsom vurdering af rapporter om bæredygtighed, iværksættelse af et projekt for at etablere en fagforening for medarbejdere i Indien, og gennemførelsen af en aftale, hvor udenlandske medarbejdere får ekstra uddannelse. Men som det fremgår af fokusgruppen i Spanien, så er CSR kun et spørgsmål for arbejdsgivere i spanske virksomheder, der ønsker at skabe et korrekt billede af deres virksomheder. Det samme er tilfældet for Storbritannien, selv om en af respondenterne sagde at der er gjort en hel del for værdighed på arbejdspladsen, anti-mobningspolitikker samt ligestilling og mangfoldighed. TR ernes fokus på CSR er ofte snæver, og CSR er oftere et emne i store end i små og mellemstore virksomheder. Respondenter bemærkede, at CSR ofte ikke er andet end bare et public relations værktøj. Britiske TR er erfarer, at virksomheder ikke har lært meget af finanskrisen. TR er fra lande med svag CSR traditioner er skeptiske, f. eks. sagde en portugisisk respondent: Størstedelen af virksomhederne har ikke det ringeste begreb om dialog eller socialt ansvar. TR er oplever, at CSR kan pålægge mere arbejde på dem, hvilket kan føre til arbejdsstres, eller en risiko for at deres traditionelle roller undermineres. De vigtigste praktiske anbefalinger vedrørende CSR - Træne og udvikle færdigheder i forbindelse med CSR - Skabe sammenhæng med medarbejdere og TR er i udviklingslandene og udvide CSR-rollen for dem, især i multinationale virksomheder 7

8 - Skabe sammenhæng mellem ligestillingsdagsordener og CSR-dagsordenen f.eks. lighed og værdighed på arbejdspladsen -dagsorden er en naturlig bro mellem CSR internt på arbejdspladsen og CSR i relation til det omgivende samfund - Kortlægge og planlægge relevante ressourcer og tid argumenter for investering i mennesker, der arbejder med disse emner - Linke den lokale kontekst og fællesskaber til CSR, så det tillader fagforeningen at bygge sin fællesskabsprofil. MAN BØR UNDGÅ AT: - Godkende CSR udtalelser uden opfølgning retorikken fra CSR kan blive meget tillokkende, men kan ikke bruges til noget, hvis ikke den udvikles og implementeres - Lade CSR bliver en trend og forlade dagsordenen når ledelsen beslutter at fokusere på, hvad der er nyt i erhvervslivets tidsskrifter og tendenser - Bygge CSR dagsordener uden klare outputs, deadlines og projekter, som er synlig for alle. - Lade ledelsen definere vilkårene i debatten, uden at involvere sig i alle faserne af drøftelserne - Forveksle CSR med fagforeningen der bliver en finansiel interessent eller medarbejder der tilbydes aktier og individualiseret ejerskab Deltagelse og dialog: engagement i en kontekst af forandringer Miguel Martinez-Lucio, Valeria Pulignano, Michael Whittall og Heidi Ittner Deltagelse og dialog er vigtige midler for, at TR erne kan være en strategisk samarbejdspartner i virksomheden. Social dialog som er baseret på tanken om, at både arbejdsgivernes og arbejdstagernes interesser kan forbedres, hvis de forskellige aktører samarbejder har eksisteret i over et århundrede på de europæiske arbejdsmarkeder i forskellige former. Det begyndte med korporatisme i starten af det 20. århundrede som en reaktion på revolutionære arbejderkampe, efterfulgt af en mere samfundsmæssig tilgang i 1970'erne og 1980'erne, hvor uafhængig arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samarbejdede mod et fælles gode. Det bevæger sig nu i retningen af en win - win tilgang, hvilket indebærer dialog på virksomheds- og arbejdspladsniveau mellem alle interessenter, og dækker emner af gensidig interesse, såsom uddannelse og kvaliteten af arbejde og produktion. Overgangen til en win - win tilgang bringer nyt pres og relationer. TR erne skal ikke længere kun besidde viden om arbejdsmarkedsforhold; TR erne skal være i stand til at skabe tillid mellem TR erne og ledelsen samtidigt med at TR erne risikerer at blive betragtet som en del af ledelsen, hvis de samarbejder (for) meget. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at TR ernes rolle ændrer sig: fra at være omsorgs -person og forhandler til kommunikator og udvikler. I Danmark, Tyskland og Holland er nogle TR erne aktivt involveret i 8

9 strategiske drøftelser med ledelsen omkring spørgsmål vedrørende produktudvikling, strategisk personaleplanlægning og nedskæring af omkostningerne. Men undertiden klager TR erne over at modtage oplysninger fra ledelsen for sent eller som er for mangelfuld, især dem i Spanien. For en reel social dialog, må ledelsen anerkende værdi af TR erne og fagforeninger. Resultaterne viser desuden, at effektiv dialog mellem ledelsen og TR er kræver kyndige og veluddannede folk fra begge sider og en demokratisk virksomhedskultur. Nogle TR er synes ikke kun at være engageret i dialoger med ledelsen, men også med eksterne forbindelser. For eksempel er en formand for et hollandsk samarbejdsudvalg (works council) regelmæssigt i gang med lobbyarbejde med nationale politikere. Nye former for dialog er ikke uden risiko, navnlig i lande med et svagt reguleringssystem af arbejdsmarkedsforholdene såsom Storbritannien. Endelig kan respondenterne berette, at de undertiden opfattes som en del af ledelsen, hvis de arbejder tæt sammen med ledelsen. Men dette kan overvindes, som belgiske fagforeningsundervisere siger: Vi kan have tillidsfulde relationer med arbejdsgivere, så længe det står klart, at vi er der for at beskytte interesserne af medarbejderne. De vigtigste praktiske anbefalinger vedrørende deltagelse og dialog - Skabe god uformel dialog og relationer, der kan klare sig selv gennem vanskelige øjeblikke - Skabe løbende dialog og tillidsforhold mellem TRs og deres medlemmer i beslutninger truffet for at fastholde troværdigheden af fagforening og/eller samarbejdsudvalg - Dele (sags)omkostningerne mellem ledelsen og fagforeningen/samarbejdsudvalg. Det er vigtigt at kunne se, at organisationen og ledelsen også ofrer noget - TR erne skal skabe en direkte kommunikationslinje fra gulvet til øverste ledelse - Træne og opbygge repræsentant- og forvaltningskapacitet i forbindelse med partnerskab. MAN BØR UNDGÅ AT: - Være for afhængige af uformelle relationer med ledelsen - Undgå at medarbejderne får rollen som den endelige beslutningstager på centrale områder - Forsinke beslutninger når ændringer engang opstår - At tabe synet af de historiske og politiske værdier af medarbejderrepræsentationen. Tillid: lige så væsentligt som at trække vejret Patricia Elgoibar, Lourdes Munduate, Francisco Medina og Martin Euwema Tillid kan beskrives som folks vilje til at acceptere sårbarhed baseret på positive forventninger til den andens hensigter eller adfærd, navnlig med den forventning, at den anden part vil samarbejde i fremtiden. Forskning har vist, at den mellemmenneskelige tillid på arbejdspladsen er forbundet med jobtilfredshed, lav 9

10 stress, organisatorisk forpligtelse, produktivitet og vidensdeling. Tillid er afgørende for at skabe forbindelser, samarbejde og integrationsfremmende forhandlinger. Derfor er gensidig tillid mellem TR og ledelsen og medarbejdere et vigtigt redskab for at få tingene gjort. Resultaterne fra NIERE viser, at kultur påvirker oplevelsen af tillid. Hvor den nordiske model er baseret på samarbejde indenfor organisationer og en magtbalance mellem ledelsen og TR erne, så er det ikke tilfældet for modellen i Middelhavsområdet, der er karakteriseret ved en stor magtafstand mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og hvor ledelsen træffer beslutningerne ensidigt. TR erne bliver i sidstnævnte model nødt til at opretholde to typer forbindelser: et med ledelsen og et andet med deres kolleger/medarbejderne. Med hensyn til tillid til ledelsen, så synes der at være forskelle i kommunikationen, deltagelsen, de retslige rammer og den økonomiske situation for de enkelte lande, hvilket indvirker på de tillidsbaserede relationer der kan skabes. Åben kommunikation, såvel som deltagelse, synes at være meget vigtigt for udviklingen af tillid til og med ledelsen. Et citat fra en portugisisk TR illustrerer, hvordan manglende deltagelse undergraver tilliden: Deltagelse er svækket fordi virksomhederne ikke ser TR erne som aktive aktører i problemløsninger. Juridiske forskelle spiller også en rolle, hvilket en belgisk TR illustrerer: lovgivningen garanterer ikke fagforeningsrettigheder som den gør i Danmark og Tyskland. En dårlig økonomisk situation kan desuden nedbryde tillid, fordi det ofte medfører nedskæring af omkostninger. Kriser kan undertiden også øge tilliden: vidensdeling og et tættere samarbejde med ledelsen er steget under kriser, fordi de har brug for vores underskrift på nedskæringsplanen, sagde en spansk fagforeningsleder. Nogle af deltagerne, primært i lande med mere konkurrencedygtige forbindelser, mener at det at være for tæt på ledelsen kan være farligt som en belgisk TR forklare kan det være farligt fordi de (ledelsen, red) kan bruge det imod dig. Tillid til medarbejderne er normalt højere end tillid til ledelsen. Dette skyldes åben kommunikation med medarbejderne på daglig basis, ikke kun ansigt til ansigt, men i stigende grad også via sociale medier såsom Twitter og Facebook. Valgsystemet kan også bidrage til at opbygge tilliden mellem TR en og de andre medarbejdere i virksomheden. TR er i Spanien er for eksempel ikke kun valgt af medarbejdere, der er medlem af den lokale fagforening, men også af helheden af medarbejderne i virksomheden. Det er et godt system, fordi repræsentanter er tvunget til at begrunde deres handlinger overfor alle medarbejdere, siger en fagforeningsleder fra Spanien. Endelig viser resultaterne, at jo bedre forholdet til ledelsen er, jo flere vanskeligheder møder TR erne i deres forbindelser med medarbejderne. De vigtigste praktiske anbefalinger vedrørende tillid - Ledelsen accepterer tilstedeværelsen af TR erne inden for organisationen og inddrager dem i beslutningsprocesserne - Der er en tæt og åben kommunikation med både ledelsen og medarbejderne - Organisationen ses som et fælles ansvar - Sørge for at medarbejderne føler sig beskyttet og at de forstår det nyttige ved fagforeningen og TR erne - Etablere netværk og nyhedsbreve for medarbejderne for at underrette dem om handlinger. 10

11 MAN BØR UNDGÅ AT: - Fastholde en os mod dem -filosofi - Give falske oplysninger - Opholde sig på kontoret og vente på at problemerne tropper op af sig selv - Have tillid til ubekræftede oplysninger - Tro at oplysninger vil komme som vinden blæser. Håndtering af konflikter: En blanding af konkurrence og samarbejde Francisco Medina, Lourdes Munduate og Patricia Elgoibar Konflikt er en reaktion på to parters oplevelse af at de har forskellige bestræbelser der ikke kan opnås samtidigt. Konflikter er udtryk for blandede motiver og parterne kan have incitament til både at samarbejde og konkurrere. Konflikter kan håndteres ensidigt, i fællesskab eller ved hjælp af en tredje part. Når en tredje part intervenerer, kan det ske enten gennem mægling, hvor ansvaret for aftalen ligger hos parterne selv, eller gennem voldgiftsmægling, hvor ansvaret ligger hos myndighederne. Der skelnes ofte mellem fire måder at håndtere en konflikt på: problemløsning (høj bekymring for egne og modpartens interesser); gennemtvingning (høj bekymring for egne men ikke modpartens interesser), tilpasning (lav bekymring for egne, men høj bekymring for modpartens interesser) og undvigelse (lav bekymring for både egne og andres interesser). Resultaterne fra NIERE viser, at der både er ligheder og forskelle mellem landene med hensyn til TR ers brug af håndteringsstrategier når der opstår konflikter med ledelsen. Fælles for TR erne er brugen af integrerende, kompromissøgende, tilpasningssøgende og gennemtvingende adfærd. Den store brug af integrerende, kompromissøgende og gennemtvingende adfærd, som TR erne udviser i forhandlingerne, passer til teorien om, at en effektiv konfliktvaretagelse afhænger af kombinationen af forskellige former for konflikthåndteringsadfærd (Van de Vliert et al., 1995). For fuldt ud at forstå TR ernes konfliktvaretagelse, bør man forstå fænomenet i den kulturelle, politiske og økonomiske kontekst den er udviklet i (Brett, 2007; Gelfand &Brett, 2004). Et interessant tværkulturelt resultat fra NIERE er, at kombinationen af den konflikthåndtering TR erne benytter adskiller sig fra land til land. For eksempel er det konkurrerende samarbejdsmønster i Spanien karakteriseret af en større brug af gennemtvingende adfærd fremfor fx den integrerende adfærd. I Danmark er det kooperative samarbejdsmønster karakteriseret af en relativ stor brug af integrerende adfærd og i mindre grad af en gennemtvingende håndteringsstrategi. Kulturen og konteksten i form af magtforhold og fagbevægelsens historiske baggrund kan således hjælpe til at forklare de forskellige adfærdsmønstre. De vigtigste praktiske anbefalinger vedrørende konflikthåndtering 11

12 - Enhver forhandling indebærer temaer man vil have både ens og konkurrerende holdninger til. Klargør hvornår man bør gi sig og hvilke kampe det er værd at tage - Holde for øje at TR skal forhandle a) internt i gruppen af medarbejderne og b) mellem arbejdstagerarbejdsgiver - Møde kollegaer før forhandlingerne så der ligges en plan, identificeres interesser, prioriteringer og mål - Identificere politiske strategier og roller med de andre tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter - Evaluere forhandlingerne både med ledelsen og samarbejdsudvalget - Dele og fejre succesfulde forhandlinger i samarbejdsudvalget og i virksomheden. Tips til forhandlingsbordet - Opfordre folk der er ophidsede ved forhandlingsbordet til at bevare roen - Skab tillid og del viden og informationer - Stil spørgsmål for at afklare manglende information - Vær nysgerrig på hvilke afgørende interesser der er på spil - Forsøg med udforskende problemløsning: fremhæv forslag der integrerer begge siders interesser - Ved forhandlingerne kan det være en god ide at opføre sig som om man skal være sammen for altid. Balancer emner der kan bevare et godt forhold på lang sig tog egeninteresse emner - Tilpas din strategi til situationen og følg evt. nogle af de alternativer i diskuterede under forberedelsen til forhandlingerne - Føl dig tilpas med dit valg af strategisk forhandlingsstrategi - Forbedrer din kommunikationsstrategi - Modtag træning i konflikthåndtering og forhandling - Forbedrer dine professionelle, økonomiske og juridiske kompetencer - Træn dine de-eskalerings kompetencer - Benyt en neutral tredje part til at facilitere diskussionen, hvis I er kørt fast. MAN BØR UNDGÅ AT: - Blive modløse: For hver mørk nat er der en lys - Bruge følelsesbaserede taktikker til konflikthåndtering - Blive personlige og prøv at efterspørg professionalisme og disciplin - Bruge magtbaserede strategier: hvis du vinder via magtstrategier vil du muligvis miste langtidsholdbare relationer - Vælge truende position 12

13 - Udmelde til medarbejderne at vi har vundet over firmaet. Det kan være det giver bagslag ved næste forhandling. Afgørende kompetencer for en innovativ fagforening Ana Raquel Soares og Ana Margarida Passos Organisationer er udsat for ustabile og dynamiske miljøer, der kræver en kontinuerlig forbedring ikke kun i produkter og service, men også i deres samlede funktion. Hurtige forandringer i konteksten skaber nye udfordringer for medarbejderne og dermed også for fagforeninger og tillidsrepræsentanter. Det kræver at der opbygges nye kompetencer. En kompetence er en karakteristik ved individet, der normalt relaterer sig til jobpræstationen. Kompetencer er baseret på viden, evner og attitude (VEA). Viden refererer til individets jobrelevante viden; evner er kapaciteten til at præstere på jobbet; og attitude er et personligt udtryk som påvirker individets beslutninger om at opføre sig på bestemte måder. En specifik kompetence, der lader til at være vigtig for TR er i dag er deres evne til at være innovative, for eksempel ved at udvikle og implementere nye ideer. I forlængelse af udviklinger såsom en højtuddannet arbejdsstyrke, nye organisatoriske strukturer med mere fleksibilitet og teamwork, internationalisering og globalisering, er det afgørende for TR er at udvikle arbejdsmarkedsrelationer. Resultaterne fra NIERE viser, at de typiske kompetencer som en TR skal have omhandler viden om social og arbejdsjura, TR ers rettigheder og pligter, organisatorisk omstrukturering, pensioner, social sikkerhed, løn, arbejdsmiljøforhold, sundhedsforsikringer, arbejdsmængde, økonomi og finansiering, business strategi og overenskomster. De evner de bør have er: kommunikation (dialog og lytning), retorik, forståelse for andres følelser og tanker, samarbejde, coaching, oplæring, problemløsning, konflikthåndtering, forhandling, at mobilisere folk til at kunne skabe en bevægelse og at skrive materiale. Den foretrukne attitude en TR bør have er: at forsvare medarbejdernes interesser, vise interesse for den situation virksomheden befinder sig i, værdsætte retfærdighed, være selvsikker, proaktiv, pågående og passioneret, og engagere sig i sociale og politiske kampagner. Alle de interviewede i NIERE var yderst bekymrede over kompetenceudviklingen. Nogle TR er tager deres job meget seriøst, for eksempel en hollandsk TR formand som startede det nye samarbejdsudvalg (Works Council) med en kompetenceundersøgelse for alle medlemmer i WC. Mange af de interviewede oplever, at der kræves flere og flere kompetencer. TR er bør opnå kompetencer ift. globaliseringen og alt hvad der følger med den. Sprog, fordi flere og flere TR er optræder på et internationalt niveau, hvor engelsk er arbejdssproget. Det vil også være afgørende at styrke deres forhandlingsevner. I dag opstår forandringer i et hektisk tempo og TR er bliver nødt til at være i stand til at indgå i en forhandling med kort varsel, det giver dem meget lidt tid til forberedelse, opsamling af information, herunder inkludering af medarbejderne i processen siger en dansk underviser i fagforeningen. De dilemmaer de interviewede nævner er, at TR erne ikke er valgt på basis af deres kompetencer, at de sommetider ikke har tid til at følge træningen og at TR erne normalt opfylder deres rolle i en tidsbegrænset periode, hvilket gør investering i deres oplæring mindre profitabelt. 13

14 De vigtigste anbefalinger vedrørende kompetencer og fagforeningernes innovation - Lave undersøgelser af behovene - Vælge de rette træningsmetoder - Udbyde tilstrækkelig og den rette træning - Være opmærksom på før-træningsbehov - Investere i teamuddannelse indenfor samarbejdsudvalget - Styrke den overordnede mulighed for overførbarheden af uddannelsen - Professionalisering. FOR AT INNOVERE MÅ I DESUDEN GERNE: - Tage ny teknologi til jer - Reorganisere jer - Forny image og tankesæt - Modernisere formerne for medarbejderinddragelse - Tænke ud af boksen - Tilpas jer nye generationers behov - Uddanne de nye generationer. IFT. KOMPETENCEUDVIKLING MÅ I IKKE: - Ignorere værdien af TR s forslag - Fokusere målet for træningen alt for meget - Tilbyde træning der ikke er tilpasset TR ernes behov eller benytte en selektionsmetode der ikke er effektiv. IFT. INNOVATION MÅ I IKKE: - Udelukke unge folk der kan skabe forandring og inddrage nye ideer - Undervurdere fagforeningens kompetencer. Tiltrækning og engagement: En forståelse af de individuelle forskelle og opleveler blandt TR erne Maya F. Jensen, Hans Jurgen Limborg, Fleming Pedersen og Soren Viemose Det er afgørende at studere organisationers evne til rekrutter og engagerer TR er, fordi forståelsen af disse to processer giver en værdiful information om: hvad der motiverer TR en, og hvordan det er muligt at rekruttere og fastholde kvalificerede TR er og motivere dem i fremtiden. 14

15 Organisatorisk tiltrækning kan defineres som den positive tiltrækning et individ har til en organisation. Tiltrækning kan ses som en proces indenfor tiltrækning - selektion afgangs cyklussen. Det samme kan gælde for TR erne, der i begyndelsen vil være tiltrukket af arbejdet som TR, (nogle) vil blive valgt til funktionen, og endelig vil de afgå fra funktionen. Organisatorisk engagement omhandler graden af den ansattes dedikation til sin organisation og sandsynligheden for at de vil blive i organisationen. Følelsesmæssigt engagerede individer er folk der er engagerede, fordi de føler loyalitet overfor arbejdspladsen. Normativt engagerede individer er engagerede fordi de føler sig moralsk forpligtede til at være det. Vedholdene engagerede individer er engagerede fordi de mangler alternativer og associerer afgang fra virksomheden med en stor risiko. TR ernes engagement antages at være drevet af de samme komponenter. Forskningen viser dog, at TR ernes engagement kan komme i konflikt med deres engagement for jobbet/organisationen. Resultaterne fra NIERE viser de faktorer, der påvirker TR ernes tiltrækning og engagement for funktionen. Faktorerne kan opsummeres således: De samfundsmæssige værdier og fagforeningernes image, kommunikation og information om de fordele der er ved at være TR, individuelle interesser såsom karriere og beskyttelse mod fyringer og individets moralske, loyale og sociale værdier. I Estland og Portugal er det forbundet med diskrimination, få rettigheder, et dårligt arbejdsmiljø og i nogle tilfælde frygt at være TR (og medlem af fagforeningen). Men i andre lande beskytter TR rollen typisk medarbejdere fra at blive fyret. Nogle TR er oplever, at deres rolle vil være en barriere for deres jobkarriere, mens andre forventer det modsatte. Resultaterne viser, at der er fem årsager til, at folk tiltrækkes og engageres af TR-rollen: moralsk, loyalitets- eller retfærdighedsdrift, følelsen af at blive presset fordi ingen andre ønsker at engagere sig, personlige karrieremuligheder, ønsket om at opnå information og magt samt beskyttelse mod fyring. Resultaterne viser endvidere følgende barriere for at tiltrække nye TR er: fagforeningernes dårlige image, nye samfundsmæssige værdier (individualisering og fleksibilitet), manglende kommunikation om fordelene ved at være TR, frygt, diskrimination og dårlige forhold for karriereudviklingen, arbejdsliv-familielivs konflikter, og generationsforandringer. Til illustration nævner en Belgisk deltager i et fokusgruppeinterview: I gamle dage, hvis du sad i fagforeningens sekretariat var du en VIP, i dag er den respekt væk De vigtigste anbefalinger vedrørende tiltrækning og engagement er - Sikre nye metoder til medarbejderinvolvering - Sikre god kommunikation og kommunikationsstrategier - Gøre behovet for TR/fagforeningen mere synlig - Gøre de ting TR/fagforeningen gør mere synlige - Sikre at der vælges kvalificerede og kompetente TR er som rollemodeller - Udvikle den ideologiske dimension og deltag i værdikampen (f.eks. solidaritet) - Sikre TR rekrutteringsmetoder og fora (f.eks. ungdomskomiteer) - Reducere den frygt der kan være forbundet med at være TR 15

16 - Facilitere og træne/oplære lovende TR og deres substitutter - Definere målene for TR mere klart (f.eks. hvilke arbejdsopgaver der er forbundet med funktionen) - Sikre at det ikke vil gå ud over karrieren at være TR - Forbedre arbejdsmiljøforholdene for TR (f.eks. timeforbruget og lønnen) MAN BØR UNDGÅ AT: - Implementere nye initiativer som om alle TR var drevet af de samme motiverende faktorer - Implementere nye initiativer som om problemerne var de samme i alle EU lande. Resultaterne fra NIERE viser at nogle initiativer er vigtigere i nogle lande frem for andre - Skabe forandringer uden at informere medlemmerne og TR erne - På forhånd at kritisere og afvise potentielle TR, der primært er drevet af at fremme deres karriere eller andre individuelle interesser - Kun at fremhæve sloganagtige aspekter af politikken en mere moderne italesættelse ville være at foretrække - At fremhæve (og kræve) at TR-funktionen er et kald, der kræver fuld opmærksomhed i mange år og meget timeforbrug (og i stedet tilbyde fleksibilitet og mindre tidsforbrugende funktioner) - Undgå at skabe et (traditionelt) stereotypt billede, siden en kompleks og nuanceret tilgang måske vil tiltrække flere TR/medlemmer til fagforeningerne). Rollekonflikter og stress: jonglerende hatte Mare Teichman, Liina Randman og Velli Parts Rollekonflikter opstår når individer står overfor konkurrerende krav og håndteringen af flere sociale roller. Rollekonflikter er en integreret del af at være TR, fordi de fleste TR er besidder deres funktion samtidigt med deres regulære job i firmaet. Denne dobbeltrolle kan derudover skabe et arbejdspres og ligeledes forstyrre privatlivet. TR skal håndtere flere forskellige parter, fxlederne og kollegaerne i firmaetsamt fagforeningen. Alle tre parter kan have forskellige forventninger til TR en, og dermed skabe en tredelt rollekonflikt. Rollekonflikt er en af de klassiske stressorer dvs. faktorer der resulterer i at individet oplever jobrelateret stress. Baseret på en analyse af interviewene fra NIERE lader det til at TR ernes stressorer er en kombination af individuelle årsager, det professionelle arbejde og tillidsmandsarbejdet. Resultaterne viser, at de individuelle årsager til TR ernes stress stammer fra TR ernes personlige liv, herunder balancen mellem arbejdsliv og privatliv, en pessimistisk oplevelse af deres egen rolle som TR og frygt for konflikter. En hollandsk tillidsrepræsentant siger: Mit liv derhjemme lider sommetider pga. min rolle som tillidsrepræsentant. De stressorer der er relateret til det professionelle arbejde er tidspres, arbejdsbyrde, kommunikationsproblemer, organisatorisk forandring og dårlig ledelse. Jeg bliver nødt til at arbejde hver uge mellem 50 og 60 timer fortæller en britisk TR. 16

17 De stressorer, der er forbundet med TR funktionen er manglende støtte, rollekonflikter, konflikter med ledelsen, oplevelsen af meget personlig ansvar, at møde høje forventninger, at føle sig isoleret som en TR og at have svære forhandlinger. En spansk TR giver et eksempel på en konflikt, der opleves som en stressor: Stressen opstår af konstant at skulle i retten. Den stress, der er relateret til ansvaret som TR, er i høj grad udbredt blandt de interviewede fra alle landene, der har deltaget i NIERE (81 % af de interviewede oplever denne form for stress). Næsten alle de TR, der omtaler deres jobrelaterede stress i interviewene sammenligner deres stressniveau med kollegaers. Stress resulterer undertiden i søvnløshed blandt TR erne. For at imødegå dette og værre stressrelaterede problemer, er TR erne nødt til at håndtere stress på effektive måder. Der er tre former for copingstrategier: vurderings-orienterede copingstrategier opstår, når folk modificerer den måde de tænker på, fxved at bebrejde noget eller nogen. Problem-orienterede copingstrategier indebærer, at folk aktivt beskæftiger sig med årsagerne til deres problemer og forsøger at løse dem. Følelses-orienterede copingstrategier involverer at give udtryk for indestængte følelser, aflede sig selv, at håndtere fjendtlige følelser og benytte systematiske afslapningsprocedurer. Følelses-orienteret coping er orienteret imod mestring af følelser, der følger med følelsen af stress. I interviewene fra NIERE nævner alle TR erne de tre copingstrategier. Eksemplerne er: Du bliver nødt til at acceptere at stress er en del af denne rolle (vurderings-orienteret coping beskrevet af en hollandsk TR); Du bliver nødt til at lære at håndtere stres, forsøge at håndtere ting roligt, forsøge at lytte mere end at snakke, og at forstå den anden part (problemorienteret strategi beskrevet af en portugisisk TR); Jeg laver en masse sport med kollegaer for at afhjælpe stress og pres (følelses-orienteret strategi beskrevet af en tysk TR). De vigtigste praktiske anbefalinger vedrørende stress og rollekonflikter - Forstå hvorfor TR arbejde indebærer rollekonflikter - Forstå og studere personlige og jobrelaterede stressorer for at kunne håndtere disse. De hyppigste jobrelaterede stressorer er tidspres, høj arbejdsbyrde, kommunikationsproblemer, organisatoriske forandringer og dårlig ledelse - Forstå og studerer personlige stressorer for at kunne håndtere disse ift. TR arbejdet. De hyppigste stressorer er manglende støtte, konflikthåndtering, personligt ansvar, høje forventninger fra kollegaer, isolation og forhandling - Informer nye TR om de mulige kilder til stress, der er relateret til rollen og hvordan man håndtere denne stress - Vær opmærksom på at stress er et resultat af en kombination af flere stressorer - Forstå og studere hvordan stressorer i privatlivet påvirker den jobrelaterede stress - Fokusere på TR rekrutteringspolitikker og introduktion, arbejdsflow, planlægning, arbejdstidprivatliv balance og ledelsesudviklingsprogrammer - Tilbyde TR tiltag der kan hjælpe dem med at håndtere stress der inkluderer robustheds -træning, årlige samtaler og vurdering og personlige udviklingsplaner, samt programmer om sund livsstil og velvære - Hvis der i forvejen eksisterer belastninger er det nødvendigt at understøtte TR en. Det kunne fx være et TR assistentprogram. 17

18 Bemyndigelse: Vi kan gøre en forskel her Martin Euwema og Patricia Elgoibar Bemyndigelse af TR involverer at flytte beslutningstagningsautoritet ned i det organisatoriske hierarki og give TR erne muligheden for at have en signifikant indflydelse på de organisatoriske resultater (Menon, 2001). Det er relateret til TR ernes beføjelser og konstellationen af samarbejdsudvalget (WC), i hvilket omfang ledelsen er i stand til aktivt at involvere TR erne i beslutningstagningen (både når det kommer til temaerne og de forskellige stadier af beslutningsprocessen). Fordelene ved at dele magten i organisationer, og under hvilke betingelser det er mest givtigt at dele magten er velbeskrevet (i.e. Tjosvold, 1981, 1985; Yukl, 1994; Steward & Barrick, 2000). Generelt er alle de interviewede personer og grupper i NIERE projektet enige om vigtigheden i at have bemyndigede TR er. Det gælder også for arbejdsstyrken i almindelighed. Arbejdsmarkedets parter, hovedsagelig TR erne selv, deres fagforening, lederne og administrationerne anerkender på papiret, at en bemyndiget og engageret arbejdsstyrke er essentiel for en effektivt fungerende organisation. Resultaterne fra NIERE viser imidlertid, at der er stor forskel på, hvor meget indflydelse TR erne har på beslutningstagningen. Der lader til at være fem faktorer, der bestemmer hvilket niveau TR erne bliver bemyndiget på. Det første er kulturen i samfundet, især magtdistancen, der refererer til i hvor høj grad mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer i et land accepterer, at magten er ulige fordelt. I lande med en lille magtdistance føler TR er sig mere bemyndiget sammenlignet med lande stor magtdistance. I NIERE projektet har vi således fundet en stor forskel i lande med en lav magtdistance, som Danmark og Holland, og lande med en høj magtdistance som Spanien og Estland. Vi har gode forhold og en god relation til ledelsen siger en dansk TR, hvorimod en TR fra Estland siger: TR ene har i princippet ikke indflydelse på noget. Den anden faktor er lovgivning, herillusteret af en TR fra Holland: Det hjælper at vi har mulighed for at gå til domstolene, det giver os mulighed for at afvise visse forslag. Det er dog ikke nødvendigvis alle arbejdsgivere, der respekterer lovgivningen. En tredje faktor er firmaets størrelse: TR i store virksomheder er måske bedre i stand til at forhandle end i mindre virksomheder, hvor de ikke har nogen at rådføre sig med nævner en dansk TR. Ikke desto mindre er der også eksempler på, at store firmaer er ødelæggende for TR s indflydelse: Et problem er at beslutningsprocesserne i de multinationale firmaer i øget grad sker uden for landet siger en Belgisk respondent. En fjerde faktor drejer sig om forholdet til ledelsen. Indflydelse handler om at bygge en tillidsrelation til ledelsen siger en dansk TR, mens en portugisisk fagforeningsleder siger: Ledelsen er ikke begejstrede for dialog. De tror, at de mister magt, når de går i dialog. De vigtigste praktiske anbefalinger vedrørende bemyndigelse - Forbedre fagligheden 18

19 - Forbedre kommunikationsevnerne i form af lingvistik, præsentationer og offentlige taler - Tilegne viden om firmaets rolle som leverandør, produktet, den teknologiske proces, om hvordan de logistiske processer kan forbedres og sidst men ikke mindst om hvilke kompetencer medarbejderne besidder - Være i stand til at kommunikere med alle: fra ledelsen til de ikke organiserede medarbejdere - Skabe en tillidsfuld relation til ledelsen - Skab fælles træning med mellemlederen, for at øge forståelsen for dennes rolle og arbejde for fælles bemyndigelse - Bygge på en seriøs og ærlig gensidig kommunikation til arbejdsstyrken - Skabe en deltagelseskultur ikke kun ved at dele information gennem hyppige møder men også ved aktivt at involvere og integrere medarbejdere i specifikke projekter og beslutningsprocesser - Forsøge at løse problemer hurtigt og kompetent - Være innovativ og tænk ud af boksen for at få indflydelse - Bede fagforeningen om hjælp og støtte når der er behov - Deltage i de rigtige beslutningstagningsorganer - Fagforeninger bør promovere positive udviklingscirkler - Øge medlemsantallet og opbakningen til fagforeninger MAN BØR UNDGÅ AT: - Gemme sig eller fordufte når der opstår problemer - Udelukkende følge traditionelle veje for at opnå indflydelse - Gå tilbage til traditionelle modeller for medarbejderinvolvering, hvor kamp var den normale adfærd - Være afvisende overfor støtte fra fagforeningen og kollegaer. Denne støtte er afgørende for din indflydelse - Stoppe med at uddanne dig - Være bange for at kontakte højtplaceret ledelse og drøfte dine ideer - Stoppe med at rekruttere nye medlemmer Konkluderende kan det fremhæves, at alle grupper der har været involveret i NIERE understreger, at TR kan gøre en forskel ved at blive bemyndiget. Derfor bør både TR selv, fagforeninger og ledelse fremme denne bemyndigelse. 19

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Samarbejdsorganisationen i en ny tid

Samarbejdsorganisationen i en ny tid Samarbejdsorganisationen i en ny tid udfordringer og alternativer Workshop 3, CSA Årsmøde 2015 CBS d. 26.3.2015 Hans Jørgen Limborg og Sisse Grøn BAGGRUNDEN FOR DENNE WORKSHOP: TO PROJEKTER OM SAMARBEJDSSYSTEMETS

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder

MindKey - Data. Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Kompetencekatalog Kompetencekataloget indeholder data til følgende tabeller i MindKey: Færdighedstyper Færdighedsniveauer Færdigheder Færdighedstyper FT1000 Forretning Evnen til at udvikle og implementere

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø

Beder Dagtilbud. Politik for psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Det gode arbejde rummer indflydelse og udviklingsmuligheder og en tilpas mængde krav og udfordringer. Indflydelse handler både om at være med til at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

HR og ledelse ledelse med vilje

HR og ledelse ledelse med vilje HR og ledelse ledelse med vilje Tue Byskov Bøtkjær, Vice President, HR & Communications Om Ledelse af medarbejdere Agenda Ledelse af medarbejdere inspiration i om kompetenceudvikling, fastholdelse l og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis

Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis Omstrukturering i elektricitetsindustrien: Et værktøjssæt til Social Ansvarlig Omstrukturering med en vejledning i bedste praksis ENDELIG UDGAVE En rapport til EURELECTRIC, EPSU og EMCEF Af David Tarren,

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk) Mobning - Veje til forebyggelse Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8

POLITIK. Personalepolitik UCC. HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010. Side 1 af 8 POLITIK Personalepolitik UCC HR Udvikling Vedtaget af HSU 18. marts 2010 Side 1 af 8 Indhold Indledning og personalepolitikkens opbygning... 3 Personalepolitikkens grundlag... 3 1. Faglighed... 4 POLITIK

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere