Forskere som nano-arkitekter
|
|
- Jan Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 30 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Forskere som nano-arkitekter Dna er et fantastisk byggemateriale, som ud fra enkle principper kan samle sig selv til umådeligt komplicerede strukturer. Forskerne udnytter nu disse egenskaber til at lave deres egne, hjemmedesignede dna-strukturer, som kan tænkes anvendt i mange forskellige sammenhænge.
2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Af Morten Muhlig Nielsen og Ebbe Sloth Andersen Forestil dig et voldsomt uvejr i det amerikanske midtvesten. En gigantisk tornado ruller langsomt henover ørkenlandskabet. Det eneste menneskeskabte i miles omkreds er en skrotbunke med flydele. Tornadoen pløjer sig igennem skrotbunken, og de millioner af flydele hvirvles rundt i tornadoens indre for derefter på nærmest magisk vis at samle sig til en fuldt funktionsdygtig jumbojet. Sandsynligheden for en sådan mirakuløs selvsamling af et uhyre komplekst system er forsvindende tæt på nul. Men i naturen findes der masser af eksempler på selvsamlende systemer af langt mere kompleks karakter hvis sandsynlighed for succesfuld selvsamling er ganske tæt på 1. Misundelige nanoteknologer Naturens avancerede selvsamling finder vi hos de millioner af forskellige proteiner, metabolitter, rna- og dna-molekyler, der danner det komplekse molekylære maskineri, der er forudsætningen for de basale livsprocesser og udviklingen af levende organismer. Biologiens molekylære arkitektur, der er udviklet og optimeret igennem milliarder af års evolution, bliver i dag studeret med biofysiske teknikker for at forstå, hvordan deres struktur relaterer sig til deres funktion. Håbet er, at vi kan aflure naturen sine designprincipper, så vi kan blive molekylære arkitekter, der kan designe nye funktionelle strukturer. Nanoteknologerne har i lang tid kigget misundeligt på selvsamlingen af de biologiske molekyler, for her findes et væld af eksempler på funktionelt nanomaskineri. Hidtil har nanoteknologien gjort det muligt at bygge f.eks. integrerede kredsløb på nanoskala, baseret på top-down procedurer, hvor man benytter makroskopiske elementer til at danne nanoskala-objekter. Takket være landvindinger på selvsamlingsområdet er vi i øjeblikket vidne Illustration: Ebbe Sloth Andersen Med top-down-design bruger man makroskopiske apparater og materialer til at fabrikere nanostrukturer. I bottom-up-tilgangen bruger man eksisterende byggestens evner til at samle sig i veldefi nerede former. Dna-programmering (boks 1) Den klassiske dobbeltspiral blev opdaget af Watson og Crick i Den består af to dna-strenge, som vikler sig omkring hinanden. Hver af disse strenge består af en kæde af byggesten, der kendes som nukleotider. Disse nukleotider har to komponenter: En sukker-komponent med fosfat, som udgør dna-strengens rygrad og dermed holder de enkelte strenge sammen, samt en base-komponent, der leverer de bindinger, som holder de to dna-strenge sammen. Baserne fi ndes i fi re forskellige udgaver, Adenin (A), Thymin (T), Guanin (G) og Cytosin (C). I dobbeltspiral-molekylet organiserer baserne sig i Watson-Crick basepar, sådan at A i den ene streng danner par med T i den anden og C danner par med G. Denne egenskab betyder, at en dnastreng kun binder sig til en anden streng, som har til en revolutionerende udvikling inden for bottom-up procedurer, som udnytter mindre byggestens evne til at samle sig til større nano-skala strukturer. Hemmeligheden bag denne udvikling har netop været at bruge naturens egne molekyler som det selvsamlende byggemateriale. Her har dna vist sig at være det bedste byggemateriale at starte med. Det skyldes dels dna s relativt simple struktur, og dels at det kan fremstilles billigt. de modsatte (komplementære) baser af den selv, og i den korrekte rækkefølge. Det er derfor muligt at kontrollere, hvilke dna-molekyler, der skal sætte sig sammen ved baseparring, hvis man kan kontrollere dna-strengens sekvens af baser. Sekvensen kan dannes ved moderne kemisk syntese. Konceptet kan udvides så en dna-streng baseparrer med to eller fl ere andre dna-strenge på forskellige positioner i dens sekvens, og dette giver mulighed for at lave andre strukturer end lange dobbeltspiraler. Ovenfor er vist to strenge med hver 23 baser, de 19 af dem er organiseret i basepar mellem de to strenge mens de sidste 4 baser på hver streng ikke er involveret i basepar, og derfor udgør to klisterender, som har potentiale til at binde sig til en anden streng med den rette sekvens. Dna som byggemateriale Ideen til at bruge dna som byggemateriale opstod tilbage i 80 erne, da krystallografen Ned Seeman gik og bandede over, at han ikke kunne gro krystaller af proteiner og dna. I et øjebliks
3 32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Eksempel på en dna-byggeklods (boks 2) 2 1 Sådan laver man dna-origami (boks 3) 1 Dna-origami er en process, hvor man bruger mindre dnastrenge fremstillet ved kemisk syntese til at guide foldningen af en større dna-streng til en forudbestemt struktur. Fremstillingen er yderst simpel, idet man blot blander komponenterne sammen i et reagensglas, varmer det op og lader det køle af til stuetemperatur. I denne proces samler komponenterne sig selv til den ønskede struktur. Hvordan denne selvsamlingsproces forløber i detaljer er ikke fuldt forstået, men man kan godt forklare, hvilke designkoncepter der er vigtige for en succesfuld foldning. De mindre dna-strenge fungerer som en form for hæfteklammer, og består typisk af ca. 30 baser. Hæfteklammestrengene er kendetegnet ved, at de kan binde til den lange dna-streng på forskellige positioner. Det er vigtigt, at de er designet med en lang region og to korte regioner, idet dette giver en hierarkisk selvsamling, hvor først den lange region binder til den lange dna-streng, og efterfølgende de korte regioner. Dette er styret af temperaturen, idet den lange region bliver stabil ved højere temperaturer end de korte. Det er også vigtigt, at hæfteklammestrengene er designet med en god længde, der introducerer brud i stren- 2 Selvsamling En af dna-nanoteknologiens milepæle var, da Ned Seeman udviklede dna-byggeklodser, som kunne samle sig selv til mere komplicerede strukturer. En sådan byggeklods kan laves ved en overkrydsning mellem fi re dna-strenge. Hver arm har en klister-ende, idet der er et stykke dna-streng med frie baser, hvor en anden dna-streng med en komplementær sekvens af baser kan binde sig. På fi guren markerer 1 og 2 sådanne klister-ender og 1 og 2 markerer klister-ender med komplementær sekvens. En stor mængde af sådanne dna-byggeklodser vil samle sig selv i et dna-gitter. ~ 100 C ~ 60 C En lang dna-streng og en masse korte hæfteklammestrenge blandes sammen og varmes op. ~ 40 C ~ 20 C Ved yderligere nedkøling vil hæfteklammernes korte regioner hæfte sig til andre steder på den lange streng som derved foldes. gene med jævne mellemrum. Det forhindrer, at dna-strengen blot danner en stor knudestruktur. Endelig spiller en mekanisme, der er kendt som Under nedkølingen vil hæfteklammestrengene i første omgang hæfte sig til den lange streng i et jævnt mønster. Dette tvinger dna-strengen ind i sin endelige struktur. streng-fortrængning, også en væsentlig rolle. Hvis en dna-streng har sat sig på et forkert sted, kan den rigtige streng med fl ere basepar skubbe den af. inspiration kom han i tanke om kunstneren M.C. Eschers kunstfærdige gitter af flyvende fisk. Han tænkte, at dna måtte kunne programmeres til at danne lignende 3D-gitre, hvori proteiner kunne arrangeres og danne en kunstig krystal og dermed løse krystallografernes problem en gang for alle. Det lykkedes Ned Seeman at udvikle designprincipper, der omdannede en mobil struktur mellem fire dna-strenge til en stabil byggeklods. Og han fandt dernæst på at koble disse sammen ved at lade byggeklodsernes ender passe ind i hinanden ved baseparring (se boks 2). Den mest simple struktur, der kunne illustrere Ned Seemans eftertragtede dna-gitter, var en kube, og han gik sammen med en student i gang med at lave en model af forhåndenværende materialer i laboratoriet: plastikslanger, ståltråd og tape. Derefter blev sekvenserne designet med et hjemmeskrevet computerprogram, hvorefter de blev syntetiseret på en maskine med håndsving, som man brugte tilbage i 80 erne. Der blev lavet 24 sekvenser, som det lykkedes Seeman at sætte sammen til den første menneskeskabte dnakube. Dna-tegl Med dna-kuben var det første vigtige skridt taget, men det viste sig desværre vanskeligt at lave større dna-gitre med Seemans metode, hvilket højst sandsynligt skyldes byggestenenes fleksibilitet. Et vigtigt videre skridt var derfor at designe mere stabile og veldefinerede dnabyggeklodser, hvilket blev gjort ved at hæfte dna-dobbeltspiraler sammen med overkrydsninger i geometrisk favorable afstande. Disse veldefinerede dna-byggeklodser er blevet kendt som dna-tegl (på engelsk DNA tiles) og blev udviklet til at konstruere to- og tre-dimensionelle gitre, der kan bruges til at kontrollere positionen af f.eks. nanometerstore guldpartikler og proteiner. En spændende udvikling, der viser styrken i denne form for selvsamling, har været demonstrationen af, at man kan pro-
4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Dna-byggeklodser: dna-tegl A) B) C) D) Boks 4. Dna-tegl er stabile, veldefi nerede dna-byggeklodser, der kan bruges til at lave større strukturer i både 2D og 3D. De laves ved at hæfte dna-dobbeltspiraler sammen. Figurerne viser eksempler på strukturer, der kan dannes med sådanne dna-tegl. (A) Et simpelt dna-tegl, hvor to dna-dobbeltspiraler er hæftet sammen med to overkrydsninger i geometrisk optimal afstand. Nederst er vist et billede optaget med atomar kraft-mikroskop (AFM), hvor teglene har dannet plader. (B) Et kryds-formet tegl med fire arme, der kan samles i 2D-gitre, som det ses nederst i et AFM-billede. (C) Et dna-tegl med fem arme (rød) kan samles til en icosaheder-struktur. Nederst ses strukturen, der er baseret på eksperimentelle data fra cryo-elektronmikroskopi. (D) Dna-tegl kan programmeres til at danne matematiske mønstre, som den fraktale Sierpinski trekant. Ved at lave to typer af simple tegl med programmerede klister-ender kan man danne Sierpinski-lignende mønstre, der kan observeres i AFM-mikroskopet. grammere et sæt af dna-tegl, så de samler sig i matematisk definerede strukturer, som f.eks. den fraktale Sierpinski trekant (boks 4). Fra tegl til dna-origami I 2006 skete der en mindre revolution inden for dna-nanoteknologien, da Caltech-forskeren Paul Rothemund demonstrede en ny effektiv metode til at designe og fremstille dnastrukturer. Metoden blev døbt dna-origami efter den japanske papirfoldekunst. Med denne metode folder man en lang dnastreng fra en bakterievirus i en given form vha. mange små syntetiske strenge, der fungerer som hæfteklammer. Paul Rothemund viste, at man kan designe vilkårlige former, og at man på ca. 200 unikke positioner på overfladen af dna-strukturerne kan placere elementer som en slags digitale pixels. Denne egenskab er siden blevet brugt i flere studier til at placere guld-nanopartikler, proteiner og rna-sekvenser på veldefinerede steder. Selve foldningsprocessen er uhyre enkel at udføre i praksis: Man blander komponenterne sammen, varmer op til kogepunktet og nedkøler i løbet af en time prøverne til stuetemperatur og voila ca. 100 milliarder velformede dna-strukturer er dannet i dit reagensglas. Selvsamlingen af dna-origami-strukturer minder lidt om jumbojeteksemplet i indledningen, da ca. 250 forskellige komponenter skal finde sammen på en helt præcis måde for at danne den designede struktur. Vi er endnu et godt stykke fra at have forstået, hvordan denne omfattende selvsamlingsproces foregår i detaljen. Til gengæld kan vi godt forklare, hvilke designkoncepter der er vigtige for en succesfuld foldning. Her er f.eks. designet af hæfteklamme-strengene meget vigtig (se boks 3). Dna-kasse vækker opsigt Arbejdet i dna-origami ligger i forarbejdet med at designe dna-strengene korrekt, så den ønskede struktur bliver indkodet i sekvensen af byggesten. Foldningen af den lange streng og designet af de mere end 200 små dna-strenge er et besværligt og tidskrævende arbejde. For at undgå menneskelige design-fejl er det nødvendigt at bruge computer-assisteret design (CAD). På Center for DNA-nanoteknologi har vi udviklet det første automatiske og frit tilgængelige CAD-program til dna-origami, og vi har vist dets anvendelighed ved at konstruere en dna-delfin fra Aarhus Universitets tidligere logo (se boks 5, næste side). Man kan importere en vilkårlig grafik-fil i programmet, som så automatisk folder dna-strengen gennem formen, danner en 3D-model, og spytter de nødvendige sekvenser ud, som skal bestilles for at kunne lave strukturen i laboratoriet. Efter at have vist, at vores CAD-program kunne designe todimensionale delfiner, var næste skridt at lave et mere funktionelt objekt, og her faldt valget på en dna-kasse. Dna-kassen blev designet med en størrelse på 42x36x36 nanometer. Ved hjælp af en række avancerede biofysiske metoder kunne vi vise, at dna-kasserne vitterligt samledes effektivt. Vores dna-kasser var det første eksempel på dna-origami i 3D, og da vi tilmed kunne vise en funktionel åbning af kassen blev dette studie publiceret i tids-
5 34 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Dna-origami-strukturer (boks 5) Dna-origami med tre huller, der demonstrerer, hvordan den lange dnastreng kan foldes frem og tilbage i strukturen. Farveskalaen angiver foldningsvejen gennem strukturen. Til højre ses strukturen optaget med et AFM-mikroskop. En fi rkantet dna-origami, der kan bruges som nanoopslagstavle. Herpå kan der sættes ca. 200 nåle i dette tilfælde sat, så de danner et kort over den vestlige hæmisfære. Kortet har en størrelse på 70x100 nm, hvilket svarer til en skala 1:2x Delfi n fra Aarhus Universitets tidligere logo lavet med dna-origami. Dna-origami kasse, hvor seks dna-plader er orienteret kant-til-kant. Til højre vises en model, der er baseret på cryo-elektronmikroskopiske billeder. Dynamiske dna-strukturer: Dna-kasse med dobbelt låsesystem, der åbnes specifi kt ved tilsættelse af to dna-nøgler. Åbningen detekteres vha. to fl uorescerende molekyler, der er placeret mellem de to låse. Når dna-kassen er lukket er de to farvestoffer tæt på hinanden, og der sker overførsel af energi fra den ene til den anden, hvorved der udstråles rødt lys. Når kassen åbnes kan der ikke ske overførsel mellem farvestofferne og farvestoffet, der belyses, stråler tilbage med grønt lys.
6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b skriftet Nature. En del andre 3D origami-strukturer er blevet publiceret næsten samtidig. Kasse med lås og nøgler Med udvikling af dna-origami i 2D og 3D er der opnået en ny form for kontrol på nanoskala, hvormed man kan placere og arrangere nanomaterialer og biomolekyler efter ønske. Udfordringen er nu at designe dna-origamierne til at være dynamiske og funktionelle objekter, der i sig selv kan udføre specifikke opgaver. Denne forskningsretning bliver tit benævnt nano-robotik, da man her konstruerer bevægelige maskiner, der kan kontrolleres og potentielt reagere på deres miljø. Også her er der mange sofistikerede eksempler i biologiens molekylære verden. I vores studier har vi designet dna-origamier med dynamiske egenskaber. Første eksempel var dna-delfinen, der har en fleksibel hale, hvor fleksibiliteten kan styres ved at lave forskelligt design af haleregionen. Det andet eksempel var dna-kassen, som er lavet med et dynamisk låg, der kan åbnes på kommando. Dna-kassen blev designet med to låse og tilhørende nøgler (se figur). Låsene består af en dnastreng på låget og en dna-streng på selve kassen, der ved baseparring danner en dobbeltspiral og dermed holder låget lukket. Låsene er forsynet med en af de førnævnte klister-ender, der passer til en dna-nøgle-sekvens. Når nøglen tilsættes baseparrer den med klister-enden og fortrænger den anden streng, hvorved låget åbnes. Vi har vist, at den fulde åbning af dnakassen afhænger af tilsætning af begge nøgler, hvilket svarer til den logiske port AND. Ved at sætte mange låse på låget kan man lave en meget sofistikeret programmering med kombinationer af AND, NOT og OR porte. Perspektivet i dette er, at man på denne måde kan opnå kontrol over frigivelse af de nanopartikler, man vælger at pakke i dna-kassen. Dna-kassen er nemlig så stor, at den kan indeholde biologiske enzymer, Automatisk dna-origami Ved Center for dna-teknologi har vi udviklet et computerprogram, som automatiserer store dele af processen med at lave dna-origami. Her ses screendumps fra programmet, hvor der som eksempel er vist foldningen af en dna-streng til en kasse. Til venstre ses de enkelte hæfteklammestrenge samt den lange dna-streng indikeret. Til højre et overblik over hele origami-strukturen. Computerprogrammet er tilgængeligt på hjemmesiden: Center for dna-nanoteknologi Center for dna-nanoteknologi (CDNA) er et Centre of Excellence støttet af Danmarks Grundforskningsfond og involverer tre forskningsgrupper fra kemi, fysik og molekylærbiologi, der alle er tilknyttet Interdisciplinært Nanoscience Center (inano) ved Aarhus Universitet. Desuden er der tilknyttet to amerikanske forskningsgrupper fra Duke University og Arizona State University. Formålet med centeret er at udføre grundforskning indenfor forskningsfeltet dna-nanoteknologi. Se også hjemmesiden: og vi har dermed foreslået en hel generel metode til at kontrollere enzymers aktivitet. En interessant mulighed er at bruge dna-kassen som en diagnostisk sensor ved at programmere den til kun at åbnes, når den møder et helt specielt sæt af gen-sekvenser, der f.eks. definerer kræftceller. Når dna-kassen åbner kan den frigøre en cellegift, som dermed bliver afleveret på helt rette sted. En fremtid med dna At man i dag kan designe og fremstille nanostrukturer og komplekse nanomaskiner er lidt af en drøm, der er blevet til virkelighed. Vi tror, at kunstige dna-nanostrukturer i fremtiden vil finde bred anvendelse inden for f.eks. medicin og elektronik. Samtidig spiller dna-nanostrukturerne en vigtig tværfaglig rolle inden for nano-videnskaberne, hvor dnastrukturer kan bruges som en platform for nanokomponenter fra både kemi, molekylærbiologi og fysik. Hvad mon fremtiden vil byde af anvendelser? Hvad med en kaffe med nano-kasser, der frigør koffein i rette hastighed? Eller måske en nano-delfin, der med en motoriseret hale fragter en nano-kasse gennem blodbanen til en kræftcelle, der bliver tilintetgjort? Det er selvfølgelig ren science fiction, men det er alligevel vigtigt at gøre sig tanker om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad vi har lyst til at gøre. Om forfatterne Morten Muhlig Nielsen er postdoc ved CDNA, Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet. mmn@mb.au.dk Tlf.: Ebbe Sloth Andersen er postdoc ved CDNA, Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet. esa@mb.au.dk Tlf.: Videre læsning Seeman. Structural DNA nanotechnology: an overview. Methods Mol Biol (2005) vol. 303 pp Rothemund. Folding DNA to create nanoscale shapes and patterns. Nature (2006) vol. 440 (7082) pp Andersen et al. DNA origami design of dolphin-shaped structures with fl exible tails. ACS nano (2008) vol. 2 (6) pp Andersen et al. Self-assembly of a nanoscale DNA box with a controllable lid. Nature (2009) vol. 459 (7243) pp Douglas et al. Self-assembly of DNA into nanoscale threedimensional shapes, Nature (2009) vol. 459 pp
DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereDNA origami øvelse DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereDNA origami øvelse. Introduktion. DNA origami øvelse 3 timer 2018
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereDNA origami øvelse DNA origami øvelse
DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der
Læs mereNanoscience og nanotechnology: Infrastructure in the future
UBST Aarhus September 2010 Nanoscience og nanotechnology: Infrastructure in the future Flemming Besenbacher fbe@inano.au.dk Interdisciplinary Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereFysikken bag hverdagens materialer.
Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER
STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler
Læs mereLærervejledning. Indhold
Lærervejledning Indhold - Præsentation - Materialets anvendelighed i forhold til Fælles Mål - Biologi - Fysik/Kemi - Matematik - Samfundsfag - Sådan kan magasinet anvendes i undervisningen - Konkrete forslag
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereForårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det
Læs merePædagogisk vejledning til. Materialesæt. Sphero. http://via.mitcfu.dk/99872760
Pædagogisk vejledning til Materialesæt Sphero http://via.mitcfu.dk/99872760 Pædagogisk vejledning til materialesættet Sphero Materialesættet kan lånes hos VIA Center for Undervisningsmidler og evt. hos
Læs mereDet interdisciplinære Nanoscience Center. Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk
Det interdisciplinære Nanoscience Center Interdisciplinary Nanoscience Center Aarhus Universitet, Danmark www.inano.au.dk Hvem arbejder ved inano og AU Nøgletal 2009 Aarhus Universitet inano Akademisk
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,
Læs mereCITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER
CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE, AGENDA Citizen Science: Online social science eksperimenter Eksperimenter Social science eksperimenter Om metoden Hvordan
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereMAS Trappe Robot. Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder University of Southern Denmark
MAS Trappe Robot Programmering af Robotter og andre Fysiske Enheder Anders Jensen (Andej12@student.sdu.dk) Rasmus Jensen (Raje212@student.sdu.dk) Jacob Lohse Hansen (Jacoh12@student.sdu.dk) Julia Højgaard
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereOptik under diffraktionsgrænsen
Optik under diffraktionsgrænsen Martin Kristensen Institut for Fysik og Astronomi og inano, Aarhus Universitet, Ny Munkegade Bygning 1520, DK-8000 Århus C, Danmark NEDO I klassisk optik er gitre de eneste
Læs mereEn ny verden: Nanoscience
En ny verden: Nanoscience Forskning i Nanoscience Kirsten M. Ø. Jensen Assistant Professor Department of Chemistry and Nanoscience Center Mig selv Udannet i kemi fra Aarhus Universitet, 2005-2013 PhD i
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereKom godt i gang med Fable-robotten
Kom godt i gang med Fable-robotten 1. Først skal du installere programmet på din computer. Gå ind på shaperobotics.com og under support vælger du download: Her vælger du, under PC App om du kører Windows
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereWavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet
Wavelet Analyse Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 Introduktion Numb3rs episoden on pengeforfalskning brugte wavelet analyse. Wavelet analyse er en relativt ny opdagelse, som
Læs mereSpontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer
Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og
Læs mereHvad er nano? Og hvor kommer det fra?
Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer
Læs mereFagprogram. Projekt Udvalgt til Uni, d. 6. november Biologi. De Molekylære Fag Fysik og inano. Kemi. Matematik og Matematik-økonomi
Fagprogram Projekt Udvalgt til Uni, d. 6. november 2013 Biologi De Molekylære Fag Fysik og inano Kemi Matematik og Matematik-økonomi Du skal vælge et af følgende fagprogrammer til næste møde på universitetet
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereLiv kan beskrives som en SUKKERETS VÆRDIFULDE BINDING
SUKKERETS VÆRDIFULDE BINDING Kemikere vil meget gerne kunne bygge små molekyler af sukkerstoffer (oligosakkarider) i laboratoriet, da sådanne molekyler kan have stor forskningsmæssig og kommerciel værdi.
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereModeller og simulering af kunstig liv
Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk
Læs mereSTUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER
Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereFable Kom godt i gang
Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereNanoscience småt er stort Uddannelse i Nanoscience på Københavns Universitet
Nanoscience småt er stort Uddannelse i Nanoscience på Københavns Universitet Nanoscience er defineret ved, at man arbejder med objekter på længdeskalaen, nanoskalaen, som er fra 0,1 til 100 nanometer.
Læs mereHenrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe
Visuel Identitet Ditlev Hellesøe 1 Indholdsfortegnelse Problemanalyse... 3 K Strategi... 3 Idéudvikling... 4 Medieproduktion... 5 Test... 6 Offentliggørelse... 6 Konklusion... 6 2 Problemanalyse Ditlev
Læs mereDeoxyribonukleinsyre
DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein
Læs mereQUIZ Et forslag til et besøg i en 9.klasse med faget matematik
QUIZ Et forslag til et besøg i en 9.klasse med faget matematik Formål: Vi ønsker at skærpe elevernes interesse for naturvidenskabelige fag og specielt for matematik. Vi ønsker at give eksempler på matematisk
Læs mereKidsmart Gode lege- og læreoplevelser for de 3-6 årige.
KIDSMART Kidsmart Gode lege- og læreoplevelser for de 3-6 årige. Kidsmart computeren er doneret af IBM og specielt designet til børn. Den er fyldt med sjove spil, der udvikler børnenes sprog, talforståelse
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Læs mereNye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende
Læs mereMay the force be with you
May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,
Læs mere3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden
Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereFremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler
Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereBiosensor Niveau 1. Teori
Biosensor Niveau 1 Teori Inden du starter... For at kunne forstå teorien som ligger til grund for en biosensor er det vigtigt at du har styr på nogle generelle mikro/molekyler biologiske principper, begreber
Læs mereKom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael
Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt
Læs mereET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs mereKaminsky DNS exploit
Syddansk Universitet DM829 Kaminsky DNS exploit Jan Christensen - 241189 Anders Knudsen 150885 12. maj 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Introduktion til DNS 2 2.1 Cache............................... 3 2.2
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mere1. udgave, juni 2005 Tilpasset FirstClass version 8, dansk
1. udgave, juni 2005 Tilpasset FirstClass version 8, dansk UNI C SkoleKom Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35878889 1 Om SPUNK konferencer... 3 2 Oprettelse af hovedkonference... 4 2.1 Fremgangsmåde...
Læs mereTrådløst tastatur med ringeklokke funktion
Trådløst tastatur med ringeklokke funktion 8.12.17 Funktioner 1. En perfekt kombination af dørklokke og dør/port oplåsning, der er behageligt i brug og praktisk; 2. RF data med rullende koder for at give
Læs mereBRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR
BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko
Læs mereFraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet
Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................
Læs mereVISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv
U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nu
Læs mereFremstilling af ferrofluids
Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,
Læs mereKursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database
Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et
Læs mereMedarbejderen. Til din Life Science virksomhed:
Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:
Læs mereat du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)
Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til
Læs mereKonceptbeskrivelse. Generelt om DokkAArs
Konceptbeskrivelse DokkAArs er et koncept, der skaber værdi for Dokk1 gennem hovedsagligt brugergenereret indhold. DokkAArs er derved let at vedligeholde, forudsat at konceptet er teknisk etableret og
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereLAVT BATTERI SIGNAL - Hvis ERROR blinker alene 7 gange, hurtigt efter hinanden, er batteriet ved at være brugt op.
ELEKTRONISK DIGITAL KOMBINATIONSLÅS RUNNER GENERELLE NOTER (3. UDGAVE) TYPER DER FINDES 4 VERSIONER: NORMAL (V.01) MED KODE TIL BRUG OG TIL NØDSITUATIONER (V.02), MED TIDSFORSINKELSE (V.03), TIL INDGANGSDØRE
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereAarhus Universitetsforlag. Nanoteknologi. 12 historier om den nyeste danske nanoforskning. 56128_nanoteknologi_3k.indd 1 15-05-2006 11:17:14
Aarhus Universitetsforlag Nanoteknologi 12 historier om den nyeste danske nanoforskning 56128_nanoteknologi_3k.indd 1 15-05-2006 11:17:14 Nanoteknologi 12 historier om den nyeste danske nanoforskning er
Læs mereBygSelv; Så enkelt bygges en rigtig god højttaler; og et par design idéer. Part 3
BygSelv; Så enkelt bygges en rigtig god højttaler; og et par design idéer Part 3 Der er taget udgangspunkt i en rigtig god monitor, men det kunne lige så godt have været en stor gulv-højttaler; princippet
Læs mereSkrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant
Laserscanning af Boy Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant hos AAKJAER Landinspektører. Kunstværket Boy blev skabt af den australske kunstner Ron Muecks i
Læs mereDato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate
IQ test Navn: Nihil Nomen Dato: 17.10.2019 Præsenteret af: e-stimate international Powered by e-stimate Indholdsfortegnelse Forside Side 01 Indholdsfortegnelse Side 02 Tolkning Side 03 Forklaring Side
Læs mereMandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard
Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs merefaglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk
faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er
Læs mereMatematik og Fysik for Daves elever
TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6
Læs mereTag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.
Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:
Læs mere# Problemet med genetisk ustabilitet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons
Læs mere