Narrativ pædagogik det handler om livskraft Mening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrativ pædagogik det handler om livskraft Mening"

Transkript

1 Narrativ pædagogik det handler om livskraft Af Allan Holmgren Denne bog handler om narrativ praksis med særligt fokus på pædagogiske sammenhænge, både på almindelig pædagogik og på specialpædagogik. Selve ordet og begrebet narrativ kan måske have en lidt mystisk karakter; narrativ er et engelsk begreb og betyder fortælling. Begrebet stammer fra litteraturteori og indebærer, at der i ethvert narrativ ikke blot er tale om en lille uskyldig fortælling om, hvad man lavede på arbejdet, i skolen eller på institutionen, men at der i et narrativ er tale om en kraftfuld og magtfuld fortælling med en morale; narrativet vil os noget. Man taler om, at der i et narrativ altid er et plot eller et tema; narrativet indeholder en intention, der besvarer spørgsmålet hvorfor. Hvorfor slår Jonas Mathilde? Hvorfor ser Julie hele tiden ud af vinduet? Hvorfor skælder Emils forældre ud på pædagogen? Og så videre. Narrativer skaber mening. Mening Det mest centrale begreb overhovedet i arbejdet med mennesker er begrebet mening. Narrativ praksis knytter an til den bevægelse, der har været i hele den vestlige verden de seneste år, som kaldes kulturel psykologi. Den kulturelle psykologi antager, at den menneskelige natur er kulturelt skabt, og at vi som mennesker er afbildninger af kulturen, at vi på en eller anden måde er foldet af kulturen næsten, som når man folder et stykke papir at vi er kulturelle produkter. Kulturen er et kørende tog, vi stiger på og er medskabere af, så længe vi er på toget, og som kører videre og formes af nye passagerer, når vi er stået af. Jerome Bruner, som er den narrative psykologis fader og amerikansk psykologis grand old man, skriver (1999, p. 68), at kulturen er et væv af konventioner. Kulturens væv er alt det usynlige, det uskrevne, alle de regler, som regulerer vores handlinger, uden at de som sådan er nedskrevne. Konventionerne fortæller os, hvordan man bør gøre. Konventionerne kan lægge et voldsomt forventningspres i forhold til, hvordan man skal være som pædagog, lærer, psykolog, socialrådgiver osv. Forventningspresset, som de lokale, kulturelle konventioner lægger på os som professionelle, kan være rigtig svært at smyge af sig. Forventningspresset bliver en slags indre kulturel GPS, man orienterer sig efter, uden helt at have afklaret med sig selv, om det nu også er den rute, man egentlig ønsker at følge i sit arbejde og i sit liv. Den kulturelle psykologi interesserer sig for det, mennesker siger: En kulturelt orienteret psykologi hverken affejer, hvad folk siger om deres sindstilstand, eller behandler deres udsagn blot, som om deres formål var at forudsige en faktisk stedfindende adfærd (Bruner 1999, s. 33). Det betyder, at man som professionel (og som forældre) ikke skal fortolke det, børn eller andre siger, som udtryk for andet end det, de netop siger. Den kulturelle og narrative psykologi hævder, at mennesker ikke handler ud fra ydre årsager, altså ikke handler mekanisk på baggrund af udefrakommende påvirkninger eller på grund af indre driftskonflikter, -spændinger eller infantile tilknytningskonflikter, men altid handler ud fra indre grunde ud fra (kulturelt funderede) intentioner, ud fra en vilje og en livskraft. Narrativ praksis og narrativ pædagogik tager menneskers udsagn og egen oplevelse af det, der sker og er sket i deres liv, alvorligt, og ønsker, at disse oplevelser og erfaringer skal historiegøres.

2 Som narrativ praktiker ønsker man hverken at lave fortolkninger af det, børn eller forældre siger, eller lave hypoteser om det, de siger. Man ønsker derimod at se og forstå det, som mennesker siger, som det, der kan siges netop nu i dette øjeblik, og at det, der siges, kun er en lille del, af det, der ydermere kan siges. Ethvert udsagn er således at forstå som en lille del af en større fortælling, der endnu ikke er færdigformuleret, men som skal fortælles frem. Man kan bruge isbjergsmetaforen til at illustrere denne tankegang: Man hører kun ti procent af det, der også kan fortælles, på samme måde som man kun ser ti procent af et isbjerg der er langt mere under overfladen. Den narrative praktiker er drevet af en stor nysgerrighed i forhold til det, som barnet, den unge eller forældrene fortæller; af omsorg, af fascination og begejstring for det, som barnet, den unge, den voksne, kollegaen, chefen, samarbejdspartneren har at fortælle, og er af den overbevisning, at der altid er mere, der kan fortælles. Der kan altid tilføjes yderligere facetter og detaljer til en fortælling. Der er altid gemt mere mening end det, der hidtil er fortalt. Der er altid mere, der kan og skal fortælles, for at meningen og intensiteten kan bryde frem for at man kan sige: Nåh, nu forstår jeg bedre. Den narrative pædagog optræder ikke skeptisk eller kritisk, men med tiltro til, at der altid er gode grunde til et barns handlinger og at børn og unge har en iboende livskraft. Diagnoser som magtudøvelse og undertrykkelse Der ligger en stor udfordring for enhver pædagog, psykolog, psykiater, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og forælder i at afstå fra bedrevidenhed. Som narrativ praktiker må man lægge sin egen fortolkning af situationen på hylden. Enhver fortolkning eller diagnose er et (potentielt) overgreb. Enhver fortolkning eller diagnose er et begreb, et mærkat, man sætter på et andet menneske fra en professionel magtposition. Ethvert be-greb, vi bruger om hinanden, er et potentielt over-greb. Alligevel kan vi ikke andet. Det er i en vis forstand uundgåeligt at udøve magt på denne måde, så snart vi udtaler os om andre. Vi må være særdeles opmærksomme på, at vi udøver magt med vores sprog. Vi har magten til at kærtegne og til at slå ihjel med vores ord. En 16-årig pige på en ungdomspension fik at vide af den tilsynsførende psykiater, at hun bare var en lille borderline-pige, der spillede folk ud mod hinanden og klappede i sine små hænder, når hendes intriger lykkedes. Og dette var efter, at hendes mandlige kontaktperson på pensionen havde gjort seksuelle tilnærmelser til hende, efter først at have vundet hendes tillid. Da pigen kunne mærke, at der noget forkert i dette, drak hun sig fuld, skar sig selv og fik fat i nogle gadepædagoger, der tog hende alvorligt, men pædagogerne på ungdomspensionen og psykiateren skældte hende ud. Pågældende mandlige pædagog boede i perioder til leje hos psykiateren. Pædagogen blev fyret, pigen blev smidt ud, og sagen blev dysset ned. Såret sidder i pigen endnu flere år efter. Magten er hverken negativ eller positiv den er produktiv, som den franske idehistoriker og psykolog Michel Foucault har formuleret (se Heede 2004). Ansvarlighed hos en professionel indebærer at være opmærksom på effekterne af den magt, man reelt udøver blot via sin professionelle uddannelse og sin position, sit job som hjælper, og at tage andres responser alvorligt, når de reagerer på den magt, man uvægerligt udøver over andre. Hermed kan etik defineres som at reflektere over effekterne af den magt, vi udøver over andre. Jeg kan rystes over den tilsyneladende tiltro, der er i den danske behandlingsverden (og dermed også blandt intetanende forældre) til, hvad diagnoser kan hjælpe. Diagnoser hjælper intet. Diagnoser er magtinstrumenter til produktion af en identitet præget af mangler og utilstrækkelighedsfølelser.

3 Det betyder ikke, at mange ikke kan finde hjælp i en diagnostisk kategori, når der er tale om fysiske sygdomme og lidelser som f.eks. Aspergers syndrom eller andre klart fysisk eller neurologisk betingede lidelser. Men det er f.eks. et stort spørgsmål, om ikke den omsiggribende brug af ADHDdiagnosen er en skændsel for den danske pædagogiske verden. Der er altid en respons Narrativ praksis tilbyder et radikalt alternativ til diagnoser og fortolkninger. Narrativ praksis har den fundamentalt positive og konstruktive tilgang til tilværelsen, at der altid er en livskraft til stede, hvor der er liv. Ja, selve livet forstås som bekræftende livskraft. Der er altid en respons om det så var at lukke øjnene, mens overgrebet fandt sted, om det så var rystende at gøre, hvad far sagde, selvom mor lå hulkende på gulvet, om det så var overhovedet ikke at lære noget i skolen, men at være i en virtuel drømmeverden. Menneskelivet er fundamentalt responderende, skabende og kraftfuldt. Det særlige ved narrativ pædagogik (i forhold til f.eks. anerkendende pædagogik, relationel pædagogik, systemisk pædagogik, konsekvenspædagogik, oplevelsesorienteret pædagogik, adfærdspædagogik osv.) er, at den insisterer på begrebsdannelse, meningsskabelse og fortælling, på intentionalitet, værdier og fremadrettethed mere end på afsøgning af ydre forhold (kontekster og relationer) eller af indre tilstande og følelser. Narrativ pædagogik er mere interesseret i intentionelle tilstande end i indre tilstande. Narrativ pædagogik er interesseret i de begreber, som børn, unge og voksne har om deres eget liv, og som skaber mening og betydning i deres liv og udgør grundlaget for de historier, de kan fortælle om sig selv og deres relationer. Meningen er aldrig fikseret og færdig, men altid på vej (i sin vorden) og altid ufuldstændig. Narrativ pædagogik insisterer på, at der aldrig er en endelig objektiv sandhed om noget som helst, men at enhver såkaldt sandhed blot er en fortolkning som oftest i kamp med andre fortolkninger. Der kan altid fortælles mere. Og man finder aldrig frem til "sandheden". Når vi demaskerer én historie, dukker der blot en anden op, som Jerome Bruner skriver. Brian, ADHD og konflikter om morgenen Jeg talte for et par måneder med en familie: far, mor og Brian på 12 år, og deres familierådgiver fra hjemkommunen, mens ca. 30 professionelle fulgte med i samtalen via internt tv. Brian havde fået en ADHD-diagnose; faderen passede sit arbejde som håndværker og gik på kommunens alkoholambulatorium to-tre gange om ugen; moderen var tilknyttet distriktspsykiatrien, hvor hun kom nogle gange om ugen. Hun var ikke i arbejde. Brians forældre bad om hjælp til de konflikter, de havde med Brian om morgenen, fordi han ikke ville i skole. De bad om redskaber. Jeg får altid en stærk usikkerhedsfornemmelse, når jeg bliver bedt om "redskaber". Jeg ved nemlig ikke rigtigt, hvad et redskab er, når man taler om håndteringen af (det vil sige relationen til) andre mennesker. Jeg tror, det må være noget med: Hvad skal jeg gøre, når det, jeg gør, ikke virker? ) Jeg spurgte Brian, hvad han laver om dagen, og om, hvad han interesserer sig for. Han svarede noget fraværende, at han gik i skole, men at han lige var startet på en ny skole, og han kun havde været på den tidligere skole et par måneder. Han talte relativt langsomt og virkede i det hele taget uinteresseret i det, som foregik. Han fortalte, at han en gang havde gået til fodbold, men at han var stoppet med det for nogle år siden. Han kunne ikke helt huske, hvorfor han var stoppet med at spille fodbold. Moderen fortalte supplerende, at Brian får Ritalin for sin ADHD, og begge forældre mente, at det hjalp ham til at være mindre hidsig. Jeg sad med en stærk fornemmelse af, at begge forældre mente, at Brian på en eller anden måde skulle fikses, ordnes eller repareres, så de kunne få det, de håbede på: nogle harmoniske morgener og måske også en glad dreng. Jeg sad og håbede på et mirakel: at der ville komme en dygtig terapeut forbi og hjælpe forældrene og

4 fortælle dem, hvad de skulle gøre jeg anede nemlig ikke, hvad jeg skulle gøre eller sige i forhold til, hvad forældrene bad mig om. Jeg spurgte til forældrenes liv og historie, fordi det er et centralt element og en central antagelse i narrativ praksis, at alle mennesker har eller kan få en meningsfuld historie at fortælle om deres eget liv livet er ikke lige pludselig sket. Antallet af forskellige historier, som kan fortælles, tror jeg, er proportionalt med følelsen af menneskelig rigdom, kompleksitet og mangfoldighed. Det handler om at fortælle historier, der kan inddæmme og indeholde det frygtelige, det usædvanlige. Det er vel egentlig det, der får diagnoser til at virke de er forheksende pseudoforklaringer uden at forklare noget som helst. Begge forældre havde bl.a. en historie om alkoholmisbrug. Moderen var holdt op med at drikke for ca. fem år siden, da både hendes ældste søn på 16 år og Brian var kommet til hende og havde bedt hende holde op. Det havde betydet meget for hende, at begge hendes børn havde fortalt, hvor slemt det var for dem, at se deres forældre drikke og være berusede. Jeg spurgte faderen, hvorfor han gik på alkoholambulatorium, og hvorfor han ville stoppe med at drikke alkohol. Han svarede, at han elskede sin kone og sine børn, og hans kone havde sagt, at hvis han drak igen, ville hun forlade ham med børnene. Jeg spurgte ham, om han kunne love sin kone og sine børn ikke at drikke. Det kan man ikke, svarede han; jeg kan jo heller ikke love ikke at blive kørt ned, hvis jeg går ud i trafikken. Brian havde siddet med panden på bordet og kigget ned i gulvet under denne del af samtalen med forældrene. Da faderen havde fuldendt sin sætning: Jeg kan jo ikke love at blive kørt ned, hvis jeg går ud i trafikken, sagde Brian med en uventet fast stemme, mens panden stadig hvilede på bordet: Det er ikke det samme. Jeg var umiddelbart overrasket over Brians udsagn og bad ham uddybe det: Sig lidt mere, bad jeg ham. Han sagde, at man ikke kunne sammenligne det at love ikke at drikke med at love ikke at blive kørt ned. Jeg spurgte ham, hvad det ville betyde for ham, hvis faderen kunne love ikke at drikke. Det ville betyde det hele, svarede han. Han havde nu løftet sit hoved. Jeg spurgte ham, om han vidste, hvad det er, der er vigtigt for ham, siden han havde kommenteret sin fars udsagn. Han svarede, at det er familien og hans mor, der er det vigtigste for ham. Jeg spurgte moderen, hvad det ville betyde for hende, hvis hendes mand kunne love ikke at drikke, og hvad hun hæftede sig ved i det, hendes søn havde sagt. Hun svarede grædende, at det ville betyde hele livet for hende, hvis hendes mand lovede ikke at ville drikke mere, for hun sad med en daglig skræk for, at han kom hjem og var fuld. Hun sagde endvidere, at hun var lykkelig for, at Brian havde denne opmærksom på sin familie. Da jeg spurgte hende, hvorfor det betød noget for hende, at Brian opfattede sin familie som det vigtigste i sit liv, fortalte hun en bevægende historie om selv at føle sig udelukket og svigtet af sin familie, og det fremgik indirekte af hendes beretning, at hun også havde været udsat for voldsomme overgreb og svigt som barn. Der blev i denne samtale fortalt dramatiske og rørende historier om disse menneskers liv, der for så vidt intet havde med drengens ADHD -diagnose at gøre, og som heller ikke havde noget at gøre med det, de oprindelig bad om hjælp til nemlig at få redskaber til, hvad vi som forældre skal gøre for at undgå konflikterne om morgenen. Jeg spurgte forældrene, hvordan samtalen gik for dem, og de svarede, at den da var meget interessant, men at de ikke havde fået hjælp til det, de kom for, nemlig konflikterne om morgenen. Jeg var rådvild og derfor spurgte Brian, om han havde nogen ideer til, hvad de kunne gøre. Det havde han ikke. Jeg sagde, at jeg måtte indrømme, at min eneste ide var, at der ikke var noget at gøre ved konflikterne om morgenen, for det var jo kun Brian, der kunne afgøre, om han ville gå i skole. Brian udbrød overrasket og med stort og kraftfuldt nærvær, at det da ikke kunne passe, at der ikke var noget at gøre, og han snurrede en omgang på den stol med hjul, han sad på.

5 Tja, svarede jeg, du har jo sagt, at din familie er det vigtigste for dig, og så længe familien er det vigtigste, er det vel familiens ve og vel og dine bekymringer for, om din far drikker og om, hvordan din mor har det, du tænker mest på. Og så er der vel ikke plads til også at tænke på at gå i skole og at skulle lære noget dér. Det tænkte jeg nok, svarede moderen og smilede. Faderen virkede rystet og sagde, mens han græd: Der er ingen, der ved, hvor svært jeg har det, og at jeg ikke bare kan love, at jeg ikke vil drikke. Hvad betyder det for dig at vide, at dine handlinger har betydning for din søn og din kone? spurgte jeg. Dette er et eksempel på anvendelsen af den tidligere nævnte etik i narrativ praksis, hvor man inviterer dem (her faderen), man taler med, til at overveje konsekvenserne og effekterne af deres handlinger og sammenholde effekterne med intentionerne. At optræde som et ansvarligt menneske kan i denne sammenhæng udtrykkes som at respondere på de effekter, som ens handlinger har. Denne respons er afgørende for den etik, man praktiserer, og for den magt, man udøver over andre. Drengen i mit eksempel var diagnosticeret med en ADHD-diagnose og moderen og faderen med hver sin diagnose. Fortæller disse diagnoser noget om, hvad der virkeligt ligger disse mennesker på sinde, og hvad de bekymrer sig om? Udtrykker diagnoserne på nogen måde sandheden om disse menneskers identitet og om, hvad de mener, der er vigtigt i deres liv? Nej, diagnoserne reducerer de menneskers liv, som de forsøger at beskrive. Diagnoserne bliver fejlfinderinstrumenter, der ikke giver mennesker en fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dem. Det kan godt være, at diagnoser er vigtige i en professionel diskurs, så psykologer og psykiatere kan opretholde en magtillusion om at vide, men de har som oftest en fatal stigmatiserende effekt på de personer, der udsættes for dem. Intentioner og værdier: det fraværende, men implicitte Det er hovedtanken i narrativ praksis, at man skal tale med mennesker om, hvad der er vigtigt i deres liv, for at de kan blive tættere forbundet med netop dette. Igennem denne forbundethed med det vigtige kan mennesker metaforisk sagt få et ståsted. Menneskers liv er kun problematisk, fordi der også er noget, der er vigtigt i deres liv. Det er gennem samtaler om det, der er problematisk, svært og bekymrende, at man kan få adgang til det, der er vigtigt i menneskers liv. Det udtrykkes i narrativt sprogbrug med princippet om det fraværende, men implicitte. I vores eksempel med Brian og hans mor og far er der noget, der er fraværende, men implicit, for Brian: betydningen af, hvordan hans familie har det. Samtidig kan han ikke sige det med ord måske fordi han ikke helt ved det, men bare har fornemmelsen af, at der er noget, der er galt. I selve samtalen blev det, at han sagde til sin far: Det er ikke det samme talt frem om som en undtagelse: Var det Brian, der havde sagt dette, eller var det ADHD en? Han vidste ikke, hvad jeg talte om, da jeg spurgte på den måde og blev noget forvirret. Jeg sagde, at han var blevet beskrevet som en, der ikke kan koncentrere sig, men at han i vores samtale åbenbart havde kunnet koncentrere sig, havde lyttet og havde kunnet kommentere sin fars udsagn. Denne handling blev navngivet som en kvikheds- og følsomhedshandling af både Brians mor og far, og den passede ikke rigtigt med de konklusioner, som både Brian, hans forældre, psykiateren og skolen ellers havde haft om ham. Jeg spurgte Brian, hvad man kunne kalde hans kommentar til sin fars udsagn om alkoholens virkninger. Han svarede, at det handlede om, at familien er det vigtigste ; han sagde også, at han ikke kunne lide alt det der med alkohol. Jeg spurgte ham, hvem der kunne have forudsagt, at Brian en dag ville sige, at familien er det vigtigste? Der blev herigennem fortalt andre

6 historier om, hvem Brian er, og om, hvad han står for, som giver mere nuancerede billeder af Brian end som én, der har ADHD, og som ikke kan stå op om morgenen. Man oplever kun problemer i sit liv, fordi der er noget, man ønsker skulle være anderledes. Men man har ikke altid direkte adgang til, dvs. umiddelbar viden om, hvad der er, man synes, der bør være anderledes. Der er altid noget fraværende, men implicit, i et problem. Det er bare så uretfærdigt, kan man høre en person sige. Igennem dette udsagn er det oplagt, at det fraværende, men implicitte, er et færdighed. Udsagnet Skældud er det værste, fortæller, at venlighed og respekt er foretrukne værdier, selvom de ikke er formuleret som sådanne. Det er den narrative praktikers fornemste opgave at mestre denne dobbelte lytning det, at kunne lytte efter de foretrukne værdier og intentioner i en problemmættet historie. Bevidning fra et publikum Der var et publikum nogen, der lytter og ser til denne samtale, som der ofte er i narrativ praksis. Det er publikums opgave at bevidne noget af det, der er blevet sagt. Vi benytter publikumsmetaforen for at angive, at når man lytter til andre menneskers historier fra en publikumsposition, har man samtidig mulighed for at blive en anden lige som når man går i teatret eller i biografen og ser et stykke eller en film, der sætter noget i gang i forhold til ens eget liv. Kun det, som bliver bekræftet gennem bevidning, får eksistens. Det er vidnernes opgave ordret at gentage noget af det, der er blevet sagt i samtalen af de mennesker, som er i centrum for samtalen, og som gør indtryk på vidnerne. Jeg havde organiseret gruppen af professionelle pædagoger, socialrådgivere, lærere og psykologer på efteruddannelse, som havde overværet denne samtale i et tilstødende lokale via internt tv, så en tredjedel af deltagerne skulle skrive et brev til Brian, en tredjedel til moderen og en tredjedel til faderen. Efter en pause kom seks personer ind i rummet og læste deres breve højt for familien. Hvert brev var struktureret efter den eksterne bevidnings principper, som er følgende: 1. Udtrykket: Man skal her ordret gengive, hvad man har hæftet sig ved af det, der er blevet sagt. 2. Metaforen: Her skal man foreslå en metafor, der hænger sammen med det, man har hæftet sig ved, at der blev sagt. 3. Færdigheder: Man skal nævne nogle af de færdigheder, personen må have, siden personen kan udføre nogle af de handlinger, han eller hun har fortalt om. Man skal her ikke tale om, hvad personen er, men om, hvad personen kan. 4. Resonans: Her skal man fortælle, hvad man er kommet til at tænke på i sit eget liv. Det er vigtigt, at man her fortæller om konkrete episoder fra sit eget liv; det skal altså ikke være en generel genkendelse, abstrakt lænestolsinteresse, men konkret følelsesmæssig genklang. 5. Bevægelse: Det er tanken og intentionen med dette punkt, at man bliver inspireret til at gøre et eller andet i sit eget liv eller er blevet bekræftet i noget af det, der er vigtig for én i sit eget nuværende liv. Man er ikke ladt uberørt af det, man har overværet. Denne form for respons tager udgangspunkt i noget af det, man særligt har hæftet sig ved, personen har sagt. Man skal kunne referere det sagte helt ordret derfor er det vigtigt at tage notater af det, som mennesker, man taler med, siger. Dernæst er det ideen, at man formulerer en metafor, et billede af personen eller af situationen, der bliver fortalt om. Det er en central ide i narrativt arbejde, at man ønsker at bidrage til at sætte gang i bevidsthedsstrømmen; man ønsker at få bevidstheden til at strømme friere og være mindre fastlåst. Metaforer kan bidrage kreativt i denne proces.

7 Vedrørende et fokus på færdigheder er det tanken, at et menneskes hemmelighed ligger i dets kunnen, i det, som det kan og gør. Derfor kan det ofte være en god ide at udtale sig om de færdigheder, personen må have, siden personen har kunnet handle, altså gøre noget. Mange mennesker er slet ikke opmærksomme på det, de kan, fordi det er blevet en selvfølgelighed for dem, eller fordi alle andre taler om det, de ikke kan. Deres færdigheder er ikke en del af deres selvfortælling. I dette punkt er det vigtigt, at man ikke taler om, hvad personen er, men om hvad personen kan. I narrativ praksis tager man afstand fra at udtale sig om, hvad et menneske er, som det ellers er gængs praksis i vores kultur. Det er en såkaldt essenstankegang, som man forsøger at distancere sig fra, fordi det kan betyde og indebære et overgreb at definere andre mennesker i forhold til, hvad man selv mener, at andre er. Det fjerde punkt i responsen vedrører én selv som bevidner. Det kan nogle gange være særdeles vanskeligt for professionelle at begynde at tale om sig selv som menneske, når der er klienter til stede, fordi det er en dominerende tankegang diskurs som det også kaldes i vores kultur, at professionelle ikke taler om sig selv som menneske. Men i bevidning er det netop ideen, at man taler om, hvad man kommer til at tænke på i sit eget liv og i sine egne erfaringer relateret til det, som personerne i centrum for samtalen har sagt man gør sig menneskelig og tilgængelig. Her er det vigtigt, at man er konkret i sine udsagn og ikke kommer med almene og abstrakte formuleringer. Måske kræver det både mod og lyst til i en professionel position at overskride sin egen blufærdigheds grænser at fortælle om noget, som måske kan være smerte- og sorgfyldt i ens eget liv. Der ligger et centralt etisk aspekt i denne praksis nemlig at man giver noget tilbage af sig selv, når personerne i centrum nu også har givet så meget af sig selv og deres egne ofte smertefulde livserfaringer. Først menneske, dernæst pædagog. Det femte og sidste punkt i responsen vedrører det, der kaldes bevægelsen: Hvor man er blevet bragt hen i sit nuværende liv på baggrund af det, man har lyttet til, og som man er kommet til at tænke på i sit eget liv i bevidningen. Måske har man fået lyst til at gøre noget bare en lille ting; måske har man fået lyst til at tale videre med nogen; måske er man blevet mere opmærksom på, hvad der er vigtigt i ens eget liv; måske ser man med mildere øjne på nogen eller noget i sit eget liv; måske bliver man inspireret til at tage sit liv mere alvorligt eller afslappet; man er i hvert fald ikke uberørt af den samtale, den begivenhed, man lige har overværet og været en del af. Man er for så vidt blevet en anden. Bevidningspraksis er noget helt andet end det reflekterende team, hvor man kun taler om klienterne (White 2006b; 2008). Man går et skridt videre i den narrative bevidningspraksis end i det reflekterende team og inkluderer sig selv som menneske og professionel i processen. Og man formulerer ikke hypoteser om dem, man bevidner. Man kan også praktisere bevidning som lærer, pædagog og professionel i mange andre sammenhænge: Det er ofte, man kan lave en minibevidning og sige tak til de mennesker, man samarbejder med, for noget, man bliver bekræftet i eller inspireret til enten i sit private liv eller i sit professionelle liv gennem samarbejdet. I forhold til mit eksempel med Brian og hans forældre kom der som sagt seks personer ind i lokalet og læste deres breve op (Brian og hans forældre fik alle de øvrige breve, der ikke blev læst op). Brian sad målløs og lyttede med fuld opmærksomhed til de to breve, der blev læst op til ham. Kære Brian, begyndte hvert brev; forældrene lyttede også opmærksomt til deres breve, mens Brian sad næsten som forstenet og genlæste sine breve. Han sad ikke længere ukoncentreret og så ud af vinduet eller op i loftet. Noget måtte være sket. Der var sat gang i en bevægelse.

8 Eksternaliserende sprogbrug Narrativ praksis betragter problemer som noget, man bliver ramt af, og som noget, der kan gribe én (White 2006b; 2008). Det er med den samme tankegang, det gamle græske heltedigt Homers Illiade (1999) starter: Syng os om, gudinde, om vreden, der greb peleïden Achilleus." Vrede (og andre følelser) er noget, man bliver ramt af noget, som griber én. Det er et slogan i narrativ praksis, at problemet er problemet, og personen erpersonen. I vores kultur er der imidlertid en dominerende tendens til at sætte lighedstegn mellem person og problem: Du er vred, ukoncentreret, irriterende, angst, deprimeret osv. I narrativ praksis antager man, at ethvert menneske indeholder så meget mere og andet end vrede, ukoncentration, angst, depression osv., som i langt højere grad er i overensstemmelse med personens værdier og intentioner. Hvis man er domineret af vrede (eller f.eks. indadvendthed), er det helt sikkert fordi, nogle af ens intentioner ikke kan blive realiseret. Det er den professionelles opgave at holde øje med de intentioner og værdier, der er centrale i et menneskes liv, og som det er så vigtigt, at ethvert menneske kan leve i overensstemmelse med. Det er endvidere vigtigt at holde øje med de initiativer, enhver person tager og viser igennem sine handlinger. Pædagogen skal både handle med børnene og de unge og historiegøre børnenes og de unges handlinger og initiativer. Disse initiativer, intentioner og værdier skal historiegøres. Det kan f.eks. gøres ved, at man siger til Brian og hans forældre: Det er da klart, at Brian ikke kan holde fast i sin koncentration og fokusere på, hvad der foregår i skolen, og at han ikke kan holde fast i lysten til at gå i skole og lære noget, og at han da slet ikke kan koncentrere sig om at lave lektier, når det er familiens ve og vel som han selv siger der først og fremmest ligger ham på sinde og fylder hans sind - hvordan lyder dette for jer? Man introducerer en historie, der inkluderer noget af det, der er centralt for de implicerede personer (her Brian), og som er sagt af dem hvis disse personer ikke selv kommer frem til en historie, der kan inkludere de begivenheder, der finder sted i deres liv, og hvor de er blevet ramt af noget problematisk. Men som oftest kan mennesker selv komme frem til en historie, der sammenfatter det, der er vigtigt i deres liv, hvis de får tid nok. Narrativ samtalekunst, pædagogik og narrativ praksis i det hele taget er noget, som tager tid. Det tager tid at finde sin egen stemme og at skabe mening i det, der er sket eller sker i livet; det tager tid at få talt sig frem til det, som er vigtigt for én. Det tager tid at skabe det, som kaldes refleksiv distance til sit eget liv og til de begivenheder, livet er sammensat af. Her skal pædagogen først og fremmest lytte. Pædagogen skal skabe et sikkert sted for barnet og den unge, så de føler sig trygge nok til at turde fortælle både om det smertefulde i deres liv og om det, som alligevel lykkes. Deres håb og drømme skal tages alvorligt. Den amerikanske digter Elie Wiezel siger det nærmest hjerteskærende smukt: At lytte er at gå imod ensomhed, og ensomhed er det største problem for mennesker i vores tid. Når vi fortæller, og når der er opmærksomme lyttere, begynder vi at få en fornemmelse ikke bare af os selv, men også af vores krop: Sproget er en forlængelse af kroppen og kroppen er en forlængelse af sproget. Det er en formulering, jeg har anvendt i mange år, uden at jeg vist tidligere har formuleret den skriftligt. Når vi taler, lægger vi i en vis forstand vores krop frem, gør os nøgne; vi forlænger os selv igennem vores historie. For at turde vise vores inderste tanker, må det ske i en stemning af tillid og tryghed og med en forventning om, at det, der bliver sagt, bliver behandlet nænsomt og med respekt at det bliver behandlet narrativt og ikke argumentativt.

9 Som professionel er det i en vis forstand den letteste opgave i verden at lytte man skal bare lytte efter dér, hvor der er intensitet; dér, hvor der er brud på den dominerende negative selvhistorie; dér, hvor personen fortæller noget om, hvad der er vigtigt; og dér, hvor personen fortæller om noget, han/hun har gjort. Det er nemlig i handlingerne, at livskraften ligger. Bekræftelse som grundbegreb Det er i bekræftelsen, i affirmationen, at livskraften styrkes - ikke anerkendelsen. Narrativ praksis tager derfor teoretisk afstand fra begrebet anerkendelse som grundbegreb i pædagogisk arbejde, fordi begrebet anerkendelse har historiske rødder i filosoffen Hegels introduktion af begrebet. Det er baseret på et ulighedsforhold, på herre-slave-forholdet. Anerkendelse indeholder et patroniserende element, et jeg ved bedre end dig-element. Lad mig give et lille eksempel på, hvad bekræftelse bl.a. kan være. Mit barnebarn Otto på 2½ år siger: Farfar, vi skal bygge Lego. Vi sætter os på gulvet og går i gang. Ind i mellem ser han på mig, inden han tager en klods, måske når han har taget en klods, måske efter han har bygget noget med en klods; vi ser på hinanden, siger ikke noget særligt, smiler; arbejdet med klodserne fortsætter. Når vores øjne mødes i blikket, i øjeblikket, sker der en bekræftelse af, at det er os, der bygger; der sker sikkert også en hel del mere, som man kan teoretisere over. Men vi føler os garanteret begge bekræftet i den gensidige relation til hinanden; både forskelle og ligheder bliver bekræftet. Bekræftelsesbegrebet knytter an til identiteten at du er den, du selv opfatter du er, hvorimod anerkendelsesbegrebet knytter an til handlingen, det, du har gjort din handling kan være god nok, selvom du ikke bliver bekræftet. For nogle mennesker har bekræftelsen været afhængig af det, man har gjort; det har været en betinget bekræftelse og dermed har det været en anerkendelse. Du er kun noget, hvis du præsterer, og du er ikke god nok i dig selv, kunne budskabet være. Bekræftelsesbegrebet vil noget mere. Det sætter fokus på, at f.eks. blot smilet mellem kolleger det lille godmorgen kan være og er bekræftelse i praksis. Det poststrukturalistiske perspektiv Når narrativ pædagogik definerer sig selv gennem et poststrukturalistisk paradigme, handler det om to ting. For det første har man med en poststrukturalistisk tankegang den idé, at der ikke findes generelle sandheder eller lovmæssigheder, der skal afdækkes, eller som der kan laves hypoteser om, men kun lokale sandheder og strukturer eller mønstre, der hele tiden er i bevægelse, og som både kan forandres og uvægerligt vil forandre sig; forandringen kan hverken forudsiges eller kontrolleres. For det andet fokuserer man med en poststrukturalistisk tilgang hele tiden på den magt, man udøver gennem de ord, begreber, perspektiver, fortællinger, definitioner og sandheder, man introducerer som pædagog. Narrativ pædagogik er hele tiden interesseret i, hvad der yderligere kan siges: Hvad mere kan fortælles? Man er med en narrativ og poststrukturalistisk tilgang primært hverken interesseret i at løse problemer eller i at finde løsninger, men i at udfolde kompleksiteterne så man kan få øje på, hvor mange forskellige veje man kan gå: Stor fortælling er en invitation til at finde problemer, ikke undervisning i problemløsning, som Bruner (2004, s. 28) så smukt skriver. Han tilføjer, at det er den rigtigt gode histories opgave at stille spørgsmålstegn ved det, vi opfatter som velkendt og normalt. Vi skal med andre ord gøre det velkendte til genstand for fornyet interesse,

10 undersøgelse og fascination. Det er vores erfaring, at det kan være rigtig svært for den kulturelle problemløsningsdiskurs blandt professionelle at forholde sig afventende i forhold til at løse andre menneskers problemer. Man bliver nogle gange drevet rundt af sin indre hjælper- og problemløserhund. Det kan som oftest betale sig at forholde sig mere afventende, så personerne, man vil hjælpe, kan finde deres egne kreative veje. Det er de intellektuelles, de professionelles opgave at forholde sig kritisk til det, som sker i vores kultur, skriver Bruner (1999, s. 43). Det kan man bl.a. gøre ved at udfolde historier, hvorigennem de mennesker, man samarbejder med, kan finde måder at leve deres liv på, der ikke er dikteret af kulturens konventionelle forventninger, men af deres egne værdier. Måske kan man kalde dette for hverdagsrevolutionær praksis. Diskursbegrebet I den poststrukturalistiske tradition taler man ikke om narrativer, men om diskurser. Diskurs betyder en bestemt måde at tale på, der udelukker andre måder at tale på. Den pædagogiske diskurs gør sig sjældent godt i en retssal, hvor den juridiske diskurs er dominerende. Aktiediskursen gør sig sjældent godt i slagterforretningen. Diskursen på arbejdspladsen gør sig sjældent godt i fodboldklubbens omklædningsrum og omvendt. Diskursen opstiller usynlige, men effektive regler for, hvad der kan siges, ses og gøres i en bestemt sammenhæng. For eksempel er der blandt nogle lærere og psykologer en udbredt diskurs om, at det er godt at teste børn, hvis de er urolige i klassen. Når de så er blevet testet, og det ikke har hjulpet, kan der opstå en antagelse om, at psykologen (eller læreren eller forældrene eller barnet eller testen) ikke er meget bevendt. Diskursen kan beskrives som den selvfølgelighedens sprogbrug og moralske grammatik, hvormed man går til et givet emne. Diskursen er derfor den selvfølgelighedens magt og moral, hvormed man opfatter en given situation og et givet barn. Narrativ og poststrukturalistisk praksis sætter spørgsmålstegn ved alle disse selvfølgelighedernes diskurser og ønsker at udfolde dem for at se, om der ikke også kan fortælles andre historier og tales anderledes om et givet emne, fænomen, barn, ungt menneske, forældre eller kolleger. Inkluderende narrativer Jeg vil slutte introduktionen til denne spændende bog med at citere den narrative psykologis grand old man og mestertænker Jerome Bruner (2004), der påpeger, hvor vigtigt det, at vi bliver i stand til dels selv og dels at få andre til at fortælle inkluderende historier, så det usædvanlige og retfærdighederne kan blive konventionaliseret og inddæmmet, hvorigennem vi kan leve med det usædvanlige i en form for meningsfuldhed. Vi må nemlig ikke lade os forlede af den romantiske tro, at livet kan leves uden konflikter og uoverensstemmelser. Der vil altid være kløfter mellem intentioner, som Michel Foucault skriver (Heede 2004, s. 14), og der vil altid være historier at fortælle om disse kløfter. Afslutning Min datter på 13 år er lige kommet ind af døren til stuen, hvor jeg sidder og skriver. Hun nærmer sig langsomt og sætter sig på mit skød. Jeg holder om hende, og hun skriver på pc en: mor er din mor

11 jeg er så MORsom, men jeg er ikke en MORder jeg tilføjer: og heller ikke FARlig. Måske fik vi dér bare lige bekræftet vores relation og en af vores fælles uudtalte intentioner om at have en hyggelig dag, et hyggeligt øjeblik. Hun kunne have sagt og gjort så meget andet. Det kunne jeg også have gjort. Og dermed kunne vi have produceret så meget andet. Nu blev der produceret og skabt en bekræftelse, en gentagelse, som vel ikke kun var en gentagelse, men snarere en fortsættelse af en far-datterrelation, der kun er vores og helt speciel i det øjeblik og i den begivenhed, hvori den forekommer. Senere kan der ske noget andet, som producerer og skaber noget nyt, og som skaber os som nye personer. Det vigtige er her at holde fast ved den foretrukne stemning, der, som Ole Fogh Kirkeby (1998, s. 56) skriver, er virkeligheden netop i denne lille hverdagsbegivenhed. Stemningen er virkeligheden. Denne stemning skabes enten ved, at de foretrukne historier bekræftes, eller ved, at de eventuelt dominerende negative og ikke-foretrukne historier og internaliserede dentitetskonklusioner ikke bliver de eneste historier, der kan fortælles, men at de mere foretrukne historier, der ind imellem lever en skyggetilværelse i sidegaderne, kan komme frem i lyset på hovedgaden og få den plads og det lys, de fortjener. Jeg er sikker på, at denne bog om narrativ pædagogik vil finde udbredelse og anvendelse også på måder og i sammenhænge, ingen har kunnet forestille sig. Sådan er narrativ praksis utæmmelig, ikke en opskrift.

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere