Narrativ pædagogik det handler om livskraft Mening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narrativ pædagogik det handler om livskraft Mening"

Transkript

1 Narrativ pædagogik det handler om livskraft Af Allan Holmgren Denne bog handler om narrativ praksis med særligt fokus på pædagogiske sammenhænge, både på almindelig pædagogik og på specialpædagogik. Selve ordet og begrebet narrativ kan måske have en lidt mystisk karakter; narrativ er et engelsk begreb og betyder fortælling. Begrebet stammer fra litteraturteori og indebærer, at der i ethvert narrativ ikke blot er tale om en lille uskyldig fortælling om, hvad man lavede på arbejdet, i skolen eller på institutionen, men at der i et narrativ er tale om en kraftfuld og magtfuld fortælling med en morale; narrativet vil os noget. Man taler om, at der i et narrativ altid er et plot eller et tema; narrativet indeholder en intention, der besvarer spørgsmålet hvorfor. Hvorfor slår Jonas Mathilde? Hvorfor ser Julie hele tiden ud af vinduet? Hvorfor skælder Emils forældre ud på pædagogen? Og så videre. Narrativer skaber mening. Mening Det mest centrale begreb overhovedet i arbejdet med mennesker er begrebet mening. Narrativ praksis knytter an til den bevægelse, der har været i hele den vestlige verden de seneste år, som kaldes kulturel psykologi. Den kulturelle psykologi antager, at den menneskelige natur er kulturelt skabt, og at vi som mennesker er afbildninger af kulturen, at vi på en eller anden måde er foldet af kulturen næsten, som når man folder et stykke papir at vi er kulturelle produkter. Kulturen er et kørende tog, vi stiger på og er medskabere af, så længe vi er på toget, og som kører videre og formes af nye passagerer, når vi er stået af. Jerome Bruner, som er den narrative psykologis fader og amerikansk psykologis grand old man, skriver (1999, p. 68), at kulturen er et væv af konventioner. Kulturens væv er alt det usynlige, det uskrevne, alle de regler, som regulerer vores handlinger, uden at de som sådan er nedskrevne. Konventionerne fortæller os, hvordan man bør gøre. Konventionerne kan lægge et voldsomt forventningspres i forhold til, hvordan man skal være som pædagog, lærer, psykolog, socialrådgiver osv. Forventningspresset, som de lokale, kulturelle konventioner lægger på os som professionelle, kan være rigtig svært at smyge af sig. Forventningspresset bliver en slags indre kulturel GPS, man orienterer sig efter, uden helt at have afklaret med sig selv, om det nu også er den rute, man egentlig ønsker at følge i sit arbejde og i sit liv. Den kulturelle psykologi interesserer sig for det, mennesker siger: En kulturelt orienteret psykologi hverken affejer, hvad folk siger om deres sindstilstand, eller behandler deres udsagn blot, som om deres formål var at forudsige en faktisk stedfindende adfærd (Bruner 1999, s. 33). Det betyder, at man som professionel (og som forældre) ikke skal fortolke det, børn eller andre siger, som udtryk for andet end det, de netop siger. Den kulturelle og narrative psykologi hævder, at mennesker ikke handler ud fra ydre årsager, altså ikke handler mekanisk på baggrund af udefrakommende påvirkninger eller på grund af indre driftskonflikter, -spændinger eller infantile tilknytningskonflikter, men altid handler ud fra indre grunde ud fra (kulturelt funderede) intentioner, ud fra en vilje og en livskraft. Narrativ praksis og narrativ pædagogik tager menneskers udsagn og egen oplevelse af det, der sker og er sket i deres liv, alvorligt, og ønsker, at disse oplevelser og erfaringer skal historiegøres.

2 Som narrativ praktiker ønsker man hverken at lave fortolkninger af det, børn eller forældre siger, eller lave hypoteser om det, de siger. Man ønsker derimod at se og forstå det, som mennesker siger, som det, der kan siges netop nu i dette øjeblik, og at det, der siges, kun er en lille del, af det, der ydermere kan siges. Ethvert udsagn er således at forstå som en lille del af en større fortælling, der endnu ikke er færdigformuleret, men som skal fortælles frem. Man kan bruge isbjergsmetaforen til at illustrere denne tankegang: Man hører kun ti procent af det, der også kan fortælles, på samme måde som man kun ser ti procent af et isbjerg der er langt mere under overfladen. Den narrative praktiker er drevet af en stor nysgerrighed i forhold til det, som barnet, den unge eller forældrene fortæller; af omsorg, af fascination og begejstring for det, som barnet, den unge, den voksne, kollegaen, chefen, samarbejdspartneren har at fortælle, og er af den overbevisning, at der altid er mere, der kan fortælles. Der kan altid tilføjes yderligere facetter og detaljer til en fortælling. Der er altid gemt mere mening end det, der hidtil er fortalt. Der er altid mere, der kan og skal fortælles, for at meningen og intensiteten kan bryde frem for at man kan sige: Nåh, nu forstår jeg bedre. Den narrative pædagog optræder ikke skeptisk eller kritisk, men med tiltro til, at der altid er gode grunde til et barns handlinger og at børn og unge har en iboende livskraft. Diagnoser som magtudøvelse og undertrykkelse Der ligger en stor udfordring for enhver pædagog, psykolog, psykiater, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og forælder i at afstå fra bedrevidenhed. Som narrativ praktiker må man lægge sin egen fortolkning af situationen på hylden. Enhver fortolkning eller diagnose er et (potentielt) overgreb. Enhver fortolkning eller diagnose er et begreb, et mærkat, man sætter på et andet menneske fra en professionel magtposition. Ethvert be-greb, vi bruger om hinanden, er et potentielt over-greb. Alligevel kan vi ikke andet. Det er i en vis forstand uundgåeligt at udøve magt på denne måde, så snart vi udtaler os om andre. Vi må være særdeles opmærksomme på, at vi udøver magt med vores sprog. Vi har magten til at kærtegne og til at slå ihjel med vores ord. En 16-årig pige på en ungdomspension fik at vide af den tilsynsførende psykiater, at hun bare var en lille borderline-pige, der spillede folk ud mod hinanden og klappede i sine små hænder, når hendes intriger lykkedes. Og dette var efter, at hendes mandlige kontaktperson på pensionen havde gjort seksuelle tilnærmelser til hende, efter først at have vundet hendes tillid. Da pigen kunne mærke, at der noget forkert i dette, drak hun sig fuld, skar sig selv og fik fat i nogle gadepædagoger, der tog hende alvorligt, men pædagogerne på ungdomspensionen og psykiateren skældte hende ud. Pågældende mandlige pædagog boede i perioder til leje hos psykiateren. Pædagogen blev fyret, pigen blev smidt ud, og sagen blev dysset ned. Såret sidder i pigen endnu flere år efter. Magten er hverken negativ eller positiv den er produktiv, som den franske idehistoriker og psykolog Michel Foucault har formuleret (se Heede 2004). Ansvarlighed hos en professionel indebærer at være opmærksom på effekterne af den magt, man reelt udøver blot via sin professionelle uddannelse og sin position, sit job som hjælper, og at tage andres responser alvorligt, når de reagerer på den magt, man uvægerligt udøver over andre. Hermed kan etik defineres som at reflektere over effekterne af den magt, vi udøver over andre. Jeg kan rystes over den tilsyneladende tiltro, der er i den danske behandlingsverden (og dermed også blandt intetanende forældre) til, hvad diagnoser kan hjælpe. Diagnoser hjælper intet. Diagnoser er magtinstrumenter til produktion af en identitet præget af mangler og utilstrækkelighedsfølelser.

3 Det betyder ikke, at mange ikke kan finde hjælp i en diagnostisk kategori, når der er tale om fysiske sygdomme og lidelser som f.eks. Aspergers syndrom eller andre klart fysisk eller neurologisk betingede lidelser. Men det er f.eks. et stort spørgsmål, om ikke den omsiggribende brug af ADHDdiagnosen er en skændsel for den danske pædagogiske verden. Der er altid en respons Narrativ praksis tilbyder et radikalt alternativ til diagnoser og fortolkninger. Narrativ praksis har den fundamentalt positive og konstruktive tilgang til tilværelsen, at der altid er en livskraft til stede, hvor der er liv. Ja, selve livet forstås som bekræftende livskraft. Der er altid en respons om det så var at lukke øjnene, mens overgrebet fandt sted, om det så var rystende at gøre, hvad far sagde, selvom mor lå hulkende på gulvet, om det så var overhovedet ikke at lære noget i skolen, men at være i en virtuel drømmeverden. Menneskelivet er fundamentalt responderende, skabende og kraftfuldt. Det særlige ved narrativ pædagogik (i forhold til f.eks. anerkendende pædagogik, relationel pædagogik, systemisk pædagogik, konsekvenspædagogik, oplevelsesorienteret pædagogik, adfærdspædagogik osv.) er, at den insisterer på begrebsdannelse, meningsskabelse og fortælling, på intentionalitet, værdier og fremadrettethed mere end på afsøgning af ydre forhold (kontekster og relationer) eller af indre tilstande og følelser. Narrativ pædagogik er mere interesseret i intentionelle tilstande end i indre tilstande. Narrativ pædagogik er interesseret i de begreber, som børn, unge og voksne har om deres eget liv, og som skaber mening og betydning i deres liv og udgør grundlaget for de historier, de kan fortælle om sig selv og deres relationer. Meningen er aldrig fikseret og færdig, men altid på vej (i sin vorden) og altid ufuldstændig. Narrativ pædagogik insisterer på, at der aldrig er en endelig objektiv sandhed om noget som helst, men at enhver såkaldt sandhed blot er en fortolkning som oftest i kamp med andre fortolkninger. Der kan altid fortælles mere. Og man finder aldrig frem til "sandheden". Når vi demaskerer én historie, dukker der blot en anden op, som Jerome Bruner skriver. Brian, ADHD og konflikter om morgenen Jeg talte for et par måneder med en familie: far, mor og Brian på 12 år, og deres familierådgiver fra hjemkommunen, mens ca. 30 professionelle fulgte med i samtalen via internt tv. Brian havde fået en ADHD-diagnose; faderen passede sit arbejde som håndværker og gik på kommunens alkoholambulatorium to-tre gange om ugen; moderen var tilknyttet distriktspsykiatrien, hvor hun kom nogle gange om ugen. Hun var ikke i arbejde. Brians forældre bad om hjælp til de konflikter, de havde med Brian om morgenen, fordi han ikke ville i skole. De bad om redskaber. Jeg får altid en stærk usikkerhedsfornemmelse, når jeg bliver bedt om "redskaber". Jeg ved nemlig ikke rigtigt, hvad et redskab er, når man taler om håndteringen af (det vil sige relationen til) andre mennesker. Jeg tror, det må være noget med: Hvad skal jeg gøre, når det, jeg gør, ikke virker? ) Jeg spurgte Brian, hvad han laver om dagen, og om, hvad han interesserer sig for. Han svarede noget fraværende, at han gik i skole, men at han lige var startet på en ny skole, og han kun havde været på den tidligere skole et par måneder. Han talte relativt langsomt og virkede i det hele taget uinteresseret i det, som foregik. Han fortalte, at han en gang havde gået til fodbold, men at han var stoppet med det for nogle år siden. Han kunne ikke helt huske, hvorfor han var stoppet med at spille fodbold. Moderen fortalte supplerende, at Brian får Ritalin for sin ADHD, og begge forældre mente, at det hjalp ham til at være mindre hidsig. Jeg sad med en stærk fornemmelse af, at begge forældre mente, at Brian på en eller anden måde skulle fikses, ordnes eller repareres, så de kunne få det, de håbede på: nogle harmoniske morgener og måske også en glad dreng. Jeg sad og håbede på et mirakel: at der ville komme en dygtig terapeut forbi og hjælpe forældrene og

4 fortælle dem, hvad de skulle gøre jeg anede nemlig ikke, hvad jeg skulle gøre eller sige i forhold til, hvad forældrene bad mig om. Jeg spurgte til forældrenes liv og historie, fordi det er et centralt element og en central antagelse i narrativ praksis, at alle mennesker har eller kan få en meningsfuld historie at fortælle om deres eget liv livet er ikke lige pludselig sket. Antallet af forskellige historier, som kan fortælles, tror jeg, er proportionalt med følelsen af menneskelig rigdom, kompleksitet og mangfoldighed. Det handler om at fortælle historier, der kan inddæmme og indeholde det frygtelige, det usædvanlige. Det er vel egentlig det, der får diagnoser til at virke de er forheksende pseudoforklaringer uden at forklare noget som helst. Begge forældre havde bl.a. en historie om alkoholmisbrug. Moderen var holdt op med at drikke for ca. fem år siden, da både hendes ældste søn på 16 år og Brian var kommet til hende og havde bedt hende holde op. Det havde betydet meget for hende, at begge hendes børn havde fortalt, hvor slemt det var for dem, at se deres forældre drikke og være berusede. Jeg spurgte faderen, hvorfor han gik på alkoholambulatorium, og hvorfor han ville stoppe med at drikke alkohol. Han svarede, at han elskede sin kone og sine børn, og hans kone havde sagt, at hvis han drak igen, ville hun forlade ham med børnene. Jeg spurgte ham, om han kunne love sin kone og sine børn ikke at drikke. Det kan man ikke, svarede han; jeg kan jo heller ikke love ikke at blive kørt ned, hvis jeg går ud i trafikken. Brian havde siddet med panden på bordet og kigget ned i gulvet under denne del af samtalen med forældrene. Da faderen havde fuldendt sin sætning: Jeg kan jo ikke love at blive kørt ned, hvis jeg går ud i trafikken, sagde Brian med en uventet fast stemme, mens panden stadig hvilede på bordet: Det er ikke det samme. Jeg var umiddelbart overrasket over Brians udsagn og bad ham uddybe det: Sig lidt mere, bad jeg ham. Han sagde, at man ikke kunne sammenligne det at love ikke at drikke med at love ikke at blive kørt ned. Jeg spurgte ham, hvad det ville betyde for ham, hvis faderen kunne love ikke at drikke. Det ville betyde det hele, svarede han. Han havde nu løftet sit hoved. Jeg spurgte ham, om han vidste, hvad det er, der er vigtigt for ham, siden han havde kommenteret sin fars udsagn. Han svarede, at det er familien og hans mor, der er det vigtigste for ham. Jeg spurgte moderen, hvad det ville betyde for hende, hvis hendes mand kunne love ikke at drikke, og hvad hun hæftede sig ved i det, hendes søn havde sagt. Hun svarede grædende, at det ville betyde hele livet for hende, hvis hendes mand lovede ikke at ville drikke mere, for hun sad med en daglig skræk for, at han kom hjem og var fuld. Hun sagde endvidere, at hun var lykkelig for, at Brian havde denne opmærksom på sin familie. Da jeg spurgte hende, hvorfor det betød noget for hende, at Brian opfattede sin familie som det vigtigste i sit liv, fortalte hun en bevægende historie om selv at føle sig udelukket og svigtet af sin familie, og det fremgik indirekte af hendes beretning, at hun også havde været udsat for voldsomme overgreb og svigt som barn. Der blev i denne samtale fortalt dramatiske og rørende historier om disse menneskers liv, der for så vidt intet havde med drengens ADHD -diagnose at gøre, og som heller ikke havde noget at gøre med det, de oprindelig bad om hjælp til nemlig at få redskaber til, hvad vi som forældre skal gøre for at undgå konflikterne om morgenen. Jeg spurgte forældrene, hvordan samtalen gik for dem, og de svarede, at den da var meget interessant, men at de ikke havde fået hjælp til det, de kom for, nemlig konflikterne om morgenen. Jeg var rådvild og derfor spurgte Brian, om han havde nogen ideer til, hvad de kunne gøre. Det havde han ikke. Jeg sagde, at jeg måtte indrømme, at min eneste ide var, at der ikke var noget at gøre ved konflikterne om morgenen, for det var jo kun Brian, der kunne afgøre, om han ville gå i skole. Brian udbrød overrasket og med stort og kraftfuldt nærvær, at det da ikke kunne passe, at der ikke var noget at gøre, og han snurrede en omgang på den stol med hjul, han sad på.

5 Tja, svarede jeg, du har jo sagt, at din familie er det vigtigste for dig, og så længe familien er det vigtigste, er det vel familiens ve og vel og dine bekymringer for, om din far drikker og om, hvordan din mor har det, du tænker mest på. Og så er der vel ikke plads til også at tænke på at gå i skole og at skulle lære noget dér. Det tænkte jeg nok, svarede moderen og smilede. Faderen virkede rystet og sagde, mens han græd: Der er ingen, der ved, hvor svært jeg har det, og at jeg ikke bare kan love, at jeg ikke vil drikke. Hvad betyder det for dig at vide, at dine handlinger har betydning for din søn og din kone? spurgte jeg. Dette er et eksempel på anvendelsen af den tidligere nævnte etik i narrativ praksis, hvor man inviterer dem (her faderen), man taler med, til at overveje konsekvenserne og effekterne af deres handlinger og sammenholde effekterne med intentionerne. At optræde som et ansvarligt menneske kan i denne sammenhæng udtrykkes som at respondere på de effekter, som ens handlinger har. Denne respons er afgørende for den etik, man praktiserer, og for den magt, man udøver over andre. Drengen i mit eksempel var diagnosticeret med en ADHD-diagnose og moderen og faderen med hver sin diagnose. Fortæller disse diagnoser noget om, hvad der virkeligt ligger disse mennesker på sinde, og hvad de bekymrer sig om? Udtrykker diagnoserne på nogen måde sandheden om disse menneskers identitet og om, hvad de mener, der er vigtigt i deres liv? Nej, diagnoserne reducerer de menneskers liv, som de forsøger at beskrive. Diagnoserne bliver fejlfinderinstrumenter, der ikke giver mennesker en fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dem. Det kan godt være, at diagnoser er vigtige i en professionel diskurs, så psykologer og psykiatere kan opretholde en magtillusion om at vide, men de har som oftest en fatal stigmatiserende effekt på de personer, der udsættes for dem. Intentioner og værdier: det fraværende, men implicitte Det er hovedtanken i narrativ praksis, at man skal tale med mennesker om, hvad der er vigtigt i deres liv, for at de kan blive tættere forbundet med netop dette. Igennem denne forbundethed med det vigtige kan mennesker metaforisk sagt få et ståsted. Menneskers liv er kun problematisk, fordi der også er noget, der er vigtigt i deres liv. Det er gennem samtaler om det, der er problematisk, svært og bekymrende, at man kan få adgang til det, der er vigtigt i menneskers liv. Det udtrykkes i narrativt sprogbrug med princippet om det fraværende, men implicitte. I vores eksempel med Brian og hans mor og far er der noget, der er fraværende, men implicit, for Brian: betydningen af, hvordan hans familie har det. Samtidig kan han ikke sige det med ord måske fordi han ikke helt ved det, men bare har fornemmelsen af, at der er noget, der er galt. I selve samtalen blev det, at han sagde til sin far: Det er ikke det samme talt frem om som en undtagelse: Var det Brian, der havde sagt dette, eller var det ADHD en? Han vidste ikke, hvad jeg talte om, da jeg spurgte på den måde og blev noget forvirret. Jeg sagde, at han var blevet beskrevet som en, der ikke kan koncentrere sig, men at han i vores samtale åbenbart havde kunnet koncentrere sig, havde lyttet og havde kunnet kommentere sin fars udsagn. Denne handling blev navngivet som en kvikheds- og følsomhedshandling af både Brians mor og far, og den passede ikke rigtigt med de konklusioner, som både Brian, hans forældre, psykiateren og skolen ellers havde haft om ham. Jeg spurgte Brian, hvad man kunne kalde hans kommentar til sin fars udsagn om alkoholens virkninger. Han svarede, at det handlede om, at familien er det vigtigste ; han sagde også, at han ikke kunne lide alt det der med alkohol. Jeg spurgte ham, hvem der kunne have forudsagt, at Brian en dag ville sige, at familien er det vigtigste? Der blev herigennem fortalt andre

6 historier om, hvem Brian er, og om, hvad han står for, som giver mere nuancerede billeder af Brian end som én, der har ADHD, og som ikke kan stå op om morgenen. Man oplever kun problemer i sit liv, fordi der er noget, man ønsker skulle være anderledes. Men man har ikke altid direkte adgang til, dvs. umiddelbar viden om, hvad der er, man synes, der bør være anderledes. Der er altid noget fraværende, men implicit, i et problem. Det er bare så uretfærdigt, kan man høre en person sige. Igennem dette udsagn er det oplagt, at det fraværende, men implicitte, er et færdighed. Udsagnet Skældud er det værste, fortæller, at venlighed og respekt er foretrukne værdier, selvom de ikke er formuleret som sådanne. Det er den narrative praktikers fornemste opgave at mestre denne dobbelte lytning det, at kunne lytte efter de foretrukne værdier og intentioner i en problemmættet historie. Bevidning fra et publikum Der var et publikum nogen, der lytter og ser til denne samtale, som der ofte er i narrativ praksis. Det er publikums opgave at bevidne noget af det, der er blevet sagt. Vi benytter publikumsmetaforen for at angive, at når man lytter til andre menneskers historier fra en publikumsposition, har man samtidig mulighed for at blive en anden lige som når man går i teatret eller i biografen og ser et stykke eller en film, der sætter noget i gang i forhold til ens eget liv. Kun det, som bliver bekræftet gennem bevidning, får eksistens. Det er vidnernes opgave ordret at gentage noget af det, der er blevet sagt i samtalen af de mennesker, som er i centrum for samtalen, og som gør indtryk på vidnerne. Jeg havde organiseret gruppen af professionelle pædagoger, socialrådgivere, lærere og psykologer på efteruddannelse, som havde overværet denne samtale i et tilstødende lokale via internt tv, så en tredjedel af deltagerne skulle skrive et brev til Brian, en tredjedel til moderen og en tredjedel til faderen. Efter en pause kom seks personer ind i rummet og læste deres breve højt for familien. Hvert brev var struktureret efter den eksterne bevidnings principper, som er følgende: 1. Udtrykket: Man skal her ordret gengive, hvad man har hæftet sig ved af det, der er blevet sagt. 2. Metaforen: Her skal man foreslå en metafor, der hænger sammen med det, man har hæftet sig ved, at der blev sagt. 3. Færdigheder: Man skal nævne nogle af de færdigheder, personen må have, siden personen kan udføre nogle af de handlinger, han eller hun har fortalt om. Man skal her ikke tale om, hvad personen er, men om, hvad personen kan. 4. Resonans: Her skal man fortælle, hvad man er kommet til at tænke på i sit eget liv. Det er vigtigt, at man her fortæller om konkrete episoder fra sit eget liv; det skal altså ikke være en generel genkendelse, abstrakt lænestolsinteresse, men konkret følelsesmæssig genklang. 5. Bevægelse: Det er tanken og intentionen med dette punkt, at man bliver inspireret til at gøre et eller andet i sit eget liv eller er blevet bekræftet i noget af det, der er vigtig for én i sit eget nuværende liv. Man er ikke ladt uberørt af det, man har overværet. Denne form for respons tager udgangspunkt i noget af det, man særligt har hæftet sig ved, personen har sagt. Man skal kunne referere det sagte helt ordret derfor er det vigtigt at tage notater af det, som mennesker, man taler med, siger. Dernæst er det ideen, at man formulerer en metafor, et billede af personen eller af situationen, der bliver fortalt om. Det er en central ide i narrativt arbejde, at man ønsker at bidrage til at sætte gang i bevidsthedsstrømmen; man ønsker at få bevidstheden til at strømme friere og være mindre fastlåst. Metaforer kan bidrage kreativt i denne proces.

7 Vedrørende et fokus på færdigheder er det tanken, at et menneskes hemmelighed ligger i dets kunnen, i det, som det kan og gør. Derfor kan det ofte være en god ide at udtale sig om de færdigheder, personen må have, siden personen har kunnet handle, altså gøre noget. Mange mennesker er slet ikke opmærksomme på det, de kan, fordi det er blevet en selvfølgelighed for dem, eller fordi alle andre taler om det, de ikke kan. Deres færdigheder er ikke en del af deres selvfortælling. I dette punkt er det vigtigt, at man ikke taler om, hvad personen er, men om hvad personen kan. I narrativ praksis tager man afstand fra at udtale sig om, hvad et menneske er, som det ellers er gængs praksis i vores kultur. Det er en såkaldt essenstankegang, som man forsøger at distancere sig fra, fordi det kan betyde og indebære et overgreb at definere andre mennesker i forhold til, hvad man selv mener, at andre er. Det fjerde punkt i responsen vedrører én selv som bevidner. Det kan nogle gange være særdeles vanskeligt for professionelle at begynde at tale om sig selv som menneske, når der er klienter til stede, fordi det er en dominerende tankegang diskurs som det også kaldes i vores kultur, at professionelle ikke taler om sig selv som menneske. Men i bevidning er det netop ideen, at man taler om, hvad man kommer til at tænke på i sit eget liv og i sine egne erfaringer relateret til det, som personerne i centrum for samtalen har sagt man gør sig menneskelig og tilgængelig. Her er det vigtigt, at man er konkret i sine udsagn og ikke kommer med almene og abstrakte formuleringer. Måske kræver det både mod og lyst til i en professionel position at overskride sin egen blufærdigheds grænser at fortælle om noget, som måske kan være smerte- og sorgfyldt i ens eget liv. Der ligger et centralt etisk aspekt i denne praksis nemlig at man giver noget tilbage af sig selv, når personerne i centrum nu også har givet så meget af sig selv og deres egne ofte smertefulde livserfaringer. Først menneske, dernæst pædagog. Det femte og sidste punkt i responsen vedrører det, der kaldes bevægelsen: Hvor man er blevet bragt hen i sit nuværende liv på baggrund af det, man har lyttet til, og som man er kommet til at tænke på i sit eget liv i bevidningen. Måske har man fået lyst til at gøre noget bare en lille ting; måske har man fået lyst til at tale videre med nogen; måske er man blevet mere opmærksom på, hvad der er vigtigt i ens eget liv; måske ser man med mildere øjne på nogen eller noget i sit eget liv; måske bliver man inspireret til at tage sit liv mere alvorligt eller afslappet; man er i hvert fald ikke uberørt af den samtale, den begivenhed, man lige har overværet og været en del af. Man er for så vidt blevet en anden. Bevidningspraksis er noget helt andet end det reflekterende team, hvor man kun taler om klienterne (White 2006b; 2008). Man går et skridt videre i den narrative bevidningspraksis end i det reflekterende team og inkluderer sig selv som menneske og professionel i processen. Og man formulerer ikke hypoteser om dem, man bevidner. Man kan også praktisere bevidning som lærer, pædagog og professionel i mange andre sammenhænge: Det er ofte, man kan lave en minibevidning og sige tak til de mennesker, man samarbejder med, for noget, man bliver bekræftet i eller inspireret til enten i sit private liv eller i sit professionelle liv gennem samarbejdet. I forhold til mit eksempel med Brian og hans forældre kom der som sagt seks personer ind i lokalet og læste deres breve op (Brian og hans forældre fik alle de øvrige breve, der ikke blev læst op). Brian sad målløs og lyttede med fuld opmærksomhed til de to breve, der blev læst op til ham. Kære Brian, begyndte hvert brev; forældrene lyttede også opmærksomt til deres breve, mens Brian sad næsten som forstenet og genlæste sine breve. Han sad ikke længere ukoncentreret og så ud af vinduet eller op i loftet. Noget måtte være sket. Der var sat gang i en bevægelse.

8 Eksternaliserende sprogbrug Narrativ praksis betragter problemer som noget, man bliver ramt af, og som noget, der kan gribe én (White 2006b; 2008). Det er med den samme tankegang, det gamle græske heltedigt Homers Illiade (1999) starter: Syng os om, gudinde, om vreden, der greb peleïden Achilleus." Vrede (og andre følelser) er noget, man bliver ramt af noget, som griber én. Det er et slogan i narrativ praksis, at problemet er problemet, og personen erpersonen. I vores kultur er der imidlertid en dominerende tendens til at sætte lighedstegn mellem person og problem: Du er vred, ukoncentreret, irriterende, angst, deprimeret osv. I narrativ praksis antager man, at ethvert menneske indeholder så meget mere og andet end vrede, ukoncentration, angst, depression osv., som i langt højere grad er i overensstemmelse med personens værdier og intentioner. Hvis man er domineret af vrede (eller f.eks. indadvendthed), er det helt sikkert fordi, nogle af ens intentioner ikke kan blive realiseret. Det er den professionelles opgave at holde øje med de intentioner og værdier, der er centrale i et menneskes liv, og som det er så vigtigt, at ethvert menneske kan leve i overensstemmelse med. Det er endvidere vigtigt at holde øje med de initiativer, enhver person tager og viser igennem sine handlinger. Pædagogen skal både handle med børnene og de unge og historiegøre børnenes og de unges handlinger og initiativer. Disse initiativer, intentioner og værdier skal historiegøres. Det kan f.eks. gøres ved, at man siger til Brian og hans forældre: Det er da klart, at Brian ikke kan holde fast i sin koncentration og fokusere på, hvad der foregår i skolen, og at han ikke kan holde fast i lysten til at gå i skole og lære noget, og at han da slet ikke kan koncentrere sig om at lave lektier, når det er familiens ve og vel som han selv siger der først og fremmest ligger ham på sinde og fylder hans sind - hvordan lyder dette for jer? Man introducerer en historie, der inkluderer noget af det, der er centralt for de implicerede personer (her Brian), og som er sagt af dem hvis disse personer ikke selv kommer frem til en historie, der kan inkludere de begivenheder, der finder sted i deres liv, og hvor de er blevet ramt af noget problematisk. Men som oftest kan mennesker selv komme frem til en historie, der sammenfatter det, der er vigtigt i deres liv, hvis de får tid nok. Narrativ samtalekunst, pædagogik og narrativ praksis i det hele taget er noget, som tager tid. Det tager tid at finde sin egen stemme og at skabe mening i det, der er sket eller sker i livet; det tager tid at få talt sig frem til det, som er vigtigt for én. Det tager tid at skabe det, som kaldes refleksiv distance til sit eget liv og til de begivenheder, livet er sammensat af. Her skal pædagogen først og fremmest lytte. Pædagogen skal skabe et sikkert sted for barnet og den unge, så de føler sig trygge nok til at turde fortælle både om det smertefulde i deres liv og om det, som alligevel lykkes. Deres håb og drømme skal tages alvorligt. Den amerikanske digter Elie Wiezel siger det nærmest hjerteskærende smukt: At lytte er at gå imod ensomhed, og ensomhed er det største problem for mennesker i vores tid. Når vi fortæller, og når der er opmærksomme lyttere, begynder vi at få en fornemmelse ikke bare af os selv, men også af vores krop: Sproget er en forlængelse af kroppen og kroppen er en forlængelse af sproget. Det er en formulering, jeg har anvendt i mange år, uden at jeg vist tidligere har formuleret den skriftligt. Når vi taler, lægger vi i en vis forstand vores krop frem, gør os nøgne; vi forlænger os selv igennem vores historie. For at turde vise vores inderste tanker, må det ske i en stemning af tillid og tryghed og med en forventning om, at det, der bliver sagt, bliver behandlet nænsomt og med respekt at det bliver behandlet narrativt og ikke argumentativt.

9 Som professionel er det i en vis forstand den letteste opgave i verden at lytte man skal bare lytte efter dér, hvor der er intensitet; dér, hvor der er brud på den dominerende negative selvhistorie; dér, hvor personen fortæller noget om, hvad der er vigtigt; og dér, hvor personen fortæller om noget, han/hun har gjort. Det er nemlig i handlingerne, at livskraften ligger. Bekræftelse som grundbegreb Det er i bekræftelsen, i affirmationen, at livskraften styrkes - ikke anerkendelsen. Narrativ praksis tager derfor teoretisk afstand fra begrebet anerkendelse som grundbegreb i pædagogisk arbejde, fordi begrebet anerkendelse har historiske rødder i filosoffen Hegels introduktion af begrebet. Det er baseret på et ulighedsforhold, på herre-slave-forholdet. Anerkendelse indeholder et patroniserende element, et jeg ved bedre end dig-element. Lad mig give et lille eksempel på, hvad bekræftelse bl.a. kan være. Mit barnebarn Otto på 2½ år siger: Farfar, vi skal bygge Lego. Vi sætter os på gulvet og går i gang. Ind i mellem ser han på mig, inden han tager en klods, måske når han har taget en klods, måske efter han har bygget noget med en klods; vi ser på hinanden, siger ikke noget særligt, smiler; arbejdet med klodserne fortsætter. Når vores øjne mødes i blikket, i øjeblikket, sker der en bekræftelse af, at det er os, der bygger; der sker sikkert også en hel del mere, som man kan teoretisere over. Men vi føler os garanteret begge bekræftet i den gensidige relation til hinanden; både forskelle og ligheder bliver bekræftet. Bekræftelsesbegrebet knytter an til identiteten at du er den, du selv opfatter du er, hvorimod anerkendelsesbegrebet knytter an til handlingen, det, du har gjort din handling kan være god nok, selvom du ikke bliver bekræftet. For nogle mennesker har bekræftelsen været afhængig af det, man har gjort; det har været en betinget bekræftelse og dermed har det været en anerkendelse. Du er kun noget, hvis du præsterer, og du er ikke god nok i dig selv, kunne budskabet være. Bekræftelsesbegrebet vil noget mere. Det sætter fokus på, at f.eks. blot smilet mellem kolleger det lille godmorgen kan være og er bekræftelse i praksis. Det poststrukturalistiske perspektiv Når narrativ pædagogik definerer sig selv gennem et poststrukturalistisk paradigme, handler det om to ting. For det første har man med en poststrukturalistisk tankegang den idé, at der ikke findes generelle sandheder eller lovmæssigheder, der skal afdækkes, eller som der kan laves hypoteser om, men kun lokale sandheder og strukturer eller mønstre, der hele tiden er i bevægelse, og som både kan forandres og uvægerligt vil forandre sig; forandringen kan hverken forudsiges eller kontrolleres. For det andet fokuserer man med en poststrukturalistisk tilgang hele tiden på den magt, man udøver gennem de ord, begreber, perspektiver, fortællinger, definitioner og sandheder, man introducerer som pædagog. Narrativ pædagogik er hele tiden interesseret i, hvad der yderligere kan siges: Hvad mere kan fortælles? Man er med en narrativ og poststrukturalistisk tilgang primært hverken interesseret i at løse problemer eller i at finde løsninger, men i at udfolde kompleksiteterne så man kan få øje på, hvor mange forskellige veje man kan gå: Stor fortælling er en invitation til at finde problemer, ikke undervisning i problemløsning, som Bruner (2004, s. 28) så smukt skriver. Han tilføjer, at det er den rigtigt gode histories opgave at stille spørgsmålstegn ved det, vi opfatter som velkendt og normalt. Vi skal med andre ord gøre det velkendte til genstand for fornyet interesse,

10 undersøgelse og fascination. Det er vores erfaring, at det kan være rigtig svært for den kulturelle problemløsningsdiskurs blandt professionelle at forholde sig afventende i forhold til at løse andre menneskers problemer. Man bliver nogle gange drevet rundt af sin indre hjælper- og problemløserhund. Det kan som oftest betale sig at forholde sig mere afventende, så personerne, man vil hjælpe, kan finde deres egne kreative veje. Det er de intellektuelles, de professionelles opgave at forholde sig kritisk til det, som sker i vores kultur, skriver Bruner (1999, s. 43). Det kan man bl.a. gøre ved at udfolde historier, hvorigennem de mennesker, man samarbejder med, kan finde måder at leve deres liv på, der ikke er dikteret af kulturens konventionelle forventninger, men af deres egne værdier. Måske kan man kalde dette for hverdagsrevolutionær praksis. Diskursbegrebet I den poststrukturalistiske tradition taler man ikke om narrativer, men om diskurser. Diskurs betyder en bestemt måde at tale på, der udelukker andre måder at tale på. Den pædagogiske diskurs gør sig sjældent godt i en retssal, hvor den juridiske diskurs er dominerende. Aktiediskursen gør sig sjældent godt i slagterforretningen. Diskursen på arbejdspladsen gør sig sjældent godt i fodboldklubbens omklædningsrum og omvendt. Diskursen opstiller usynlige, men effektive regler for, hvad der kan siges, ses og gøres i en bestemt sammenhæng. For eksempel er der blandt nogle lærere og psykologer en udbredt diskurs om, at det er godt at teste børn, hvis de er urolige i klassen. Når de så er blevet testet, og det ikke har hjulpet, kan der opstå en antagelse om, at psykologen (eller læreren eller forældrene eller barnet eller testen) ikke er meget bevendt. Diskursen kan beskrives som den selvfølgelighedens sprogbrug og moralske grammatik, hvormed man går til et givet emne. Diskursen er derfor den selvfølgelighedens magt og moral, hvormed man opfatter en given situation og et givet barn. Narrativ og poststrukturalistisk praksis sætter spørgsmålstegn ved alle disse selvfølgelighedernes diskurser og ønsker at udfolde dem for at se, om der ikke også kan fortælles andre historier og tales anderledes om et givet emne, fænomen, barn, ungt menneske, forældre eller kolleger. Inkluderende narrativer Jeg vil slutte introduktionen til denne spændende bog med at citere den narrative psykologis grand old man og mestertænker Jerome Bruner (2004), der påpeger, hvor vigtigt det, at vi bliver i stand til dels selv og dels at få andre til at fortælle inkluderende historier, så det usædvanlige og retfærdighederne kan blive konventionaliseret og inddæmmet, hvorigennem vi kan leve med det usædvanlige i en form for meningsfuldhed. Vi må nemlig ikke lade os forlede af den romantiske tro, at livet kan leves uden konflikter og uoverensstemmelser. Der vil altid være kløfter mellem intentioner, som Michel Foucault skriver (Heede 2004, s. 14), og der vil altid være historier at fortælle om disse kløfter. Afslutning Min datter på 13 år er lige kommet ind af døren til stuen, hvor jeg sidder og skriver. Hun nærmer sig langsomt og sætter sig på mit skød. Jeg holder om hende, og hun skriver på pc en: mor er din mor

11 jeg er så MORsom, men jeg er ikke en MORder jeg tilføjer: og heller ikke FARlig. Måske fik vi dér bare lige bekræftet vores relation og en af vores fælles uudtalte intentioner om at have en hyggelig dag, et hyggeligt øjeblik. Hun kunne have sagt og gjort så meget andet. Det kunne jeg også have gjort. Og dermed kunne vi have produceret så meget andet. Nu blev der produceret og skabt en bekræftelse, en gentagelse, som vel ikke kun var en gentagelse, men snarere en fortsættelse af en far-datterrelation, der kun er vores og helt speciel i det øjeblik og i den begivenhed, hvori den forekommer. Senere kan der ske noget andet, som producerer og skaber noget nyt, og som skaber os som nye personer. Det vigtige er her at holde fast ved den foretrukne stemning, der, som Ole Fogh Kirkeby (1998, s. 56) skriver, er virkeligheden netop i denne lille hverdagsbegivenhed. Stemningen er virkeligheden. Denne stemning skabes enten ved, at de foretrukne historier bekræftes, eller ved, at de eventuelt dominerende negative og ikke-foretrukne historier og internaliserede dentitetskonklusioner ikke bliver de eneste historier, der kan fortælles, men at de mere foretrukne historier, der ind imellem lever en skyggetilværelse i sidegaderne, kan komme frem i lyset på hovedgaden og få den plads og det lys, de fortjener. Jeg er sikker på, at denne bog om narrativ pædagogik vil finde udbredelse og anvendelse også på måder og i sammenhænge, ingen har kunnet forestille sig. Sådan er narrativ praksis utæmmelig, ikke en opskrift.

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching

Dag 3. Modul 3. Aarhus Coaching Dag 3 Modul 3 1 Udvidet feedback Som feedbacker har man: Styr på tiden Fokus på kropssprog Fokus på anvendelse af den pågældende model 2 Coachen som gamemaster W. Barnett Pearce Gamemasterens dobbelte

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler: Forbundethed Forbundethed er mere end nærvær. Det er en social handling, hvor vi går over broen til det andet menneske og er der med magt og kærlighed. Her skabes det sociale bånd. Louise er kommet hjem

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Fortællingers anatomi

Fortællingers anatomi Narrativ pædagogik Efteruddannelsesdag for plejefamilier, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter Program 9.00-10.30: Fokus på fortællinger Identitet 10.45-12.00: Identitet II Intentioner 12.00-12.45:

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere