Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød

Transkript

1 august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve,

2 INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4 Overblik over fastholdelsesindsats... 5 Lær af projektet 5 Tættere samarbejde og bedre indsats... 6 Model for samarbejdet om frafaldstruede unge... 6 Samarbejdet om de ikke-frafaldstruede...10 Inkorporering og spredning af eksisterende fastholdelsesmetoder i Fastholdelsespakken...11 Læring og resultater...13 Dette er et læringspapir for projektet Fastholdelsespakken et projekt i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater i projektet. Først præsenteres projektet kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke, og der gøres status på projektets lærings- og resultatmål. Herefter følger en detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med, og de erfaringer, der er gjort. Læringspapiret bygger på: Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektskema (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer af hhv. udviklings- og afprøvningsfaserne Fokusgruppeinterview med repræsentanter for ledelse og medarbejdere i de 4 medvirkende jobcentre, vejledere fra UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Køge Handelsskole efter udviklingsfasen Fokusgruppeinterview med repræsentanter for ledelse og medarbejdere i de 4 medvirkende jobcentre, vejledere fra UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Køge Handelsskole efter afprøvningsfasen Produkter fra projektet (modelbeskrivelse af Fastholdelsespakken og status på udviklingsfasen) - 2 -

3 Kort om projektet Jobcentrene Køge, Greve,, UUV Køge Bugt (herefter benævnt UU), Køge Handelsskole og EUC Køge er gået sammen om at udvikle et koncept, Fastholdelsespakken. Ambitionen med udviklingen er at skabe sammenhæng i indsatsen hos de involverede aktører og sikre, at alle aktører kan arbejde i henhold til Fastholdelsespakken. Uddannelsesnetværket (SOSU Sjælland, Slagteriskolen og RTS (Roskilde Teknisk Skole)) er planlagt inddraget, når samarbejdsmodellen er klar. Hvad er udviklet og afprøvet Projektet har udviklet en samarbejdsmodel, Fastholdelsespakken for samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner om unge med uddannelsespålæg, hvor der er øget risiko for frafald, og uddannelsespålægget gives med bekymring. som en del af udviklingen, arbejdet med konkrete metoder til fastholdelse ambitionen har ikke været at udvikle helt nye metoder til fastholdelse, men at få de metoder, man allerede havde lokalt videreudviklet, spredt og inkorporeret i den fælles samarbejdsmodel. Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål Læringsmål Projektet havde opsat to læringsmål: Udvikling af en samarbejdsmodel mellem UU, uddannelsesinstitutioner og de 4 jobcentre med konkrete arbejdsgangsbeskrivelser og udvikling af metoder til at fastholde de unge på uddannelsesvejen, især i overgangsfaser. Læringsmålene er nået. Samarbejdsmodellen er udviklet i form af konceptet Fastholdelsespakken. Der er lavet en detaljeret arbejdsgangsbeskrivelse og rollefordeling for alle aktører, og det er aftalt, hvem og hvornår der skal tages initiativ. Modellen forventes at fungere, uanset at der er lokale forskelle i organisering og indsats for unge i de 4 jobcentre og i uddannelsesinstitutionernes egne fastholdelsesindsatser. Implementeringen af Fastholdelsespakken er fortsat i gang ved projektets afslutning. Afprøvningen har vist et behov for enkelte justeringer af konceptet, og derudover ønskes konceptet for samarbejde udbredt til en række uddannelsesinstitutioner i Køge-bugt området udover de, der har medvirket i udviklingen og afprøvningen af Fastholdelsespakken i projektperioden. Ligeledes er aktørerne i projektet i gang med at videreudvikle, sprede og inkorporere lokale metoder og indsatser for fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i det fælles koncept, så den samlede indsats kvalificeres ved at kombinere de indsatsmuligheder aktørerne hver især har. Resultatmål Projektet havde opsat to resultatmål: At 90% af de unge med uddannelsespålæg påbegynder en uddannelse inden september 2013, og at 50% af de unge, der har uddannelsespålæg med bekymring (målgruppen for Fastholdelsespakken ) er fastholdt i den valgte uddannelse 6 måneder efter uddannelsesstart (måles ultimo 2013)

4 Resultatmålene kan endnu ikke opgøres, men foreløbige resultater har indikeret, at der mangler et led enten i selve modellen eller i implementeringen, da meget få unge i målgruppen for Fastholdelsespakken på tidspunktet for evalueringen var nået frem til uddannelsesinstitutionerne. Kvalitative erfaringer indikerer to mulige årsager: Manglende systematik og disciplin i registreringen af resultater for de unge, og/eller en restriktiv vurdering af, hvornår der skal gives uddannelsespålæg med bekymring gør, at færre unge, end antaget på forhånd, er blevet tilbudt Fastholdelsespakken. Overblik: Hvad har virket Projektets erfaringer med de udviklede og afprøvede elementer er positive, hvad angår udvikling og afprøvning af konceptet Fastholdelsespakken for det tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Aktørerne i projektet har hele tiden forventet, at implementeringen ville være en proces, der rakte ud over projektperioden. Det er derfor også forventet, at der nu arbejdes med dette og herunder med systematisering, spredning og disciplinering i forbindelse med implementeringen af de aftalte arbejdsgange i de forskellige organisationer, samt at der er elementer i Fastholdelsespakken der skal videreudvikles. Projektets aktører vurderer, at følgende virker i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse 1 : konceptet Fastholdelsespakken som samarbejdsmodel for jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om fastholdelse af unge, der gives uddannelsespålæg med bekymring spredning af metoder til fastholdelse aktørerne imellem og inkorporering af eksisterende metoder og indsatser i det fælles koncept Fastholdelsespakken. Modellen nedenfor viser, hvordan de udviklede og afprøvede indsatsmodeller, samarbejdsaftaler, metoder og/eller koncepter i projektet indgår i indsatsen for at fastholde unge i uddannelse fra de unge modtager uddannelsespålæg med frist til at komme med forslag til uddannelse, til de har gennemført uddannelsen. Dermed gives samtidig et billede af, hvordan de enkelte elementer bidrager til puljens overordnede formål om at fremme et solidt og holdbart valg af uddannelse hos de unge, hvordan de får de unge til at påbegynde uddannelsen samt modvirker frafald og får de unge til at gennemføre uddannelsen. 1 Vurderingen af hvad der virker er baseret på projekternes kvalitative erfaringer og aktørernes egne vurderinger. For flertallet af projekterne i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse gælder, at det ikke er muligt at opgøre de kvantitative fastholdelsesresultater ift. projekternes resultatmål endnu. Dels er det generelt ikke muligt at tilvejebringes et sammenligningsgrundlag idet der ikke, forud for projektperioden, er sket en systematisk registrering af fx antallet af unge der har modtaget uddannelsespålæg med/uden bekymring og antallet af unge med uddannelsespålæg, der påbegynder uddannelse

5 Overblik over fastholdelsesindsats Lær af projektet Her beskrives indsatser o.a., der er udviklet og afprøvet mere grundigt. Du kan læse om: Model for samarbejdet om frafaldstruede unge: samarbejde mellem jobcenter og UU om uddannelsespålæg og vurdering af frafaldsrisiko, videregivelse af bekymring for frafald til uddannelsesinstitutionen, støtte til den unge i perioden frem til uddannelsesstart og uddannelsesinstitutionernes og UU s særlige opgaver, når det gælder Fastholdelsespakken. Model for samarbejdet om de ikke-frafaldstruede Erfaringer med udvikling, afprøvning og implementering - 5 -

6 Tættere samarbejde og bedre indsats I Køge, Greve, kommuner har man sammen med EUC Sjælland, Køge Handelsskole og UU Køge Bugt udviklet et fælles koncept for indsats for unge med uddannelsespålæg, der er frafaldstruede: Fastholdelsespakken. Fastholdelsespakken er en samarbejdsmodel mellem de involverede parter, der skal medvirke til at reducere frafaldet. Samarbejdet rækker fra afgivelse af uddannelsespålæg og til den unge er godt i gang på uddannelsen. Konceptet giver plads til de lokale forskelle i indsatsen for unge i jobcentre og fastholdelsesindsatsen på uddannelserne. Målgruppen for Fastholdelsespakken er unge, der gives uddannelsespålæg med bekymring, altså unge, hvor jobcentrene vurderer, at der er en øget risiko for frafald. Den lokale indsats for unge er meget forskellig i jobcentrene. Fx: I Greve straks-aktiveres alle unge og kommer ned i de aktive tilbud, der er beliggende dør om dør med UU. Herefter kommer de unge i virksomhedspraktik, men slippes ikke af de aktive tilbud. Når de unge stopper i de aktive tilbud, er der en mentor herfra tilknyttet de unge (overgangsmentor), indtil de er godt i gang med en uddannelse. UU underviser i de aktive tilbud hver 14. dag, og der udveksles informationer om de unge, hvis behov. I Køge ligger indsatsen for de unge i Ungecentret, hvor man bruger tilbuddet Unge Krydser Grænser til afklaring af, om unge skal have uddannelsespålæg. Svagere unge får tilbud om afklarende og vejledende aktivering med henblik på personlig modning, og her bruges blandt andet specielt udvalgte virksomhedspraktikker inden for den unges ønskede brancheområde. I Stevns er hovedelementet i indsatsen for unge med uddannelsespålæg vejledende samtaler (én medarbejder har ansvaret for alle unge med uddannelsespålæg). I Køge, bruges snusepraktikker, mens man i Greve ikke har kunnet være med i dette initiativ. Alle medvirkende kommuner har mulighed for at bruge afklaringstilbuddet 'Unge Krydser Grænser', der varetages af UU. Fastholdelsespakken fungerer som overordnet koncept for det tværgående samarbejde, og lokale indsatser og metoder kan inkorporeres i den fælles indsats for fastholdelse. I udviklingen af samarbejdet har et af indsatsområderne netop været at udnytte forskelligheden, lære af hinanden og sprede virkningsfulde metoder og indsatser aktørerne imellem. Model for samarbejdet om frafaldstruede unge Jobcentrene har vurderet, at omkring 20% af de unge, der får et uddannelsespålæg, er frafaldstruede og derfor modtager pålægget med bekymring. Det er disse unge, der er i målgruppen for Fastholdelsespakken. Fastholdelsespakken er en samarbejdsmodel og nogle konkrete metoder til fastholdelse med en detaljeret arbejdsgangsbeskrivelse og rollefordeling for alle aktører samt for, hvem der skal tage initiativet hvornår. Ambitionen har været at afprøve en sammenhæng i indsatsen for frafaldstruede unge på tværs af aktører og udvikle et koncept for dette et sikkerhedsnet under de unge. Jobcentrene står for afklaringsindsatsen og samarbejder her med UU om uddannelsesvejledningen af de unge. Jobcentret er også afsender og dermed myndigheden bag den infor

7 mation om de unge, der gives videre til uddannelsesinstitutionerne. UU er med i udarbejdelsen af informationen (i form af et opmærksomhedsskema). UU er den koordinerende aktør i samarbejdet, der både inddrages tidligt af jobcentrene og senere af uddannelsesinstitutionerne, hvis de unge er frafaldstruede på uddannelsen. Flere uddannelsesinstitutioner var oprindeligt tænkt som deltagende i udviklingsarbejdet, men det viste sig vanskeligt at samle alle uddannelsesinstitutioner i området, og derfor blev det valgt at udvikle modellen i samarbejde med to uddannelsesinstitutioner og derefter udbrede modellen til de oprindeligt medtænkte skoler. Samarbejde om afgivelse af uddannelsespålæg og vurdering af frafaldsrisiko Samarbejdet om afgivelse af uddannelsespålæg og vurdering af frafaldsrisiko foregår efter følgende koncept: Jobcentret skal vurdere, om der skal afgives uddannelsespålæg til den enkelte unge, og om der er risiko for frafald. Hvis det vurderes at være tilfældet, inddrages UU i den videre proces. UU skal registrere afgivelsen af uddannelsespålægget. Opmærksomhedspunkter Til støtte og inspiration for vurderingen af frafaldsrisiko er der udarbejdet en liste med opmærksomhedspunkter omkring frafald og indsatsbehov. Punkterne dækker: Økonomi (svært ved at klare sig på SU), manglende modenhed og afklaring omkring arbejdsliv/fremtid, psykisk skrøbelighed, manglende socialt netværk, manglende opbakning fra hjemmet og manglende afklaring om uddannelsesretning. Listen indgår i en modelbeskrivelse af Fastholdelsespakken. Anvendelse af værktøjet UUvej Desuden bruger jobcentrene UUvej, et værktøj, der bruges af UU til at registrere den enkelte unges skole- og uddannelsesforløb. 2 af de medvirkende jobcentre har en selvstændig kikkeadgang til UUvej, mens de andre 2 jobcentre har adgang til data via UU. Desuden er jobcentrene i alle tilfælde i dialog med UU om den enkelte unge. Erfaringer med samarbejdet Erfaringerne med samarbejdet mellem jobcentret og UU er positive: Det har fået løftet diskussionen om uddannelsesegnethed. Et eksempel er en ung, vi ikke ville have givet uddannelsespålæg tidligere men i og med vi har Fastholdelsespakken, så kunne vi også forsvare at give uddannelsespålægget tidligere, fordi vi kunne lave fastholdelsestiltag. Det er mit postulat, at vi vil kunne give flere unge uddannelsespålæg nu, hvor vi har Fastholdelsespakken som sikkerhedsnet. I praksis overvejer jeg nu uddannelsespålæg til unge, der er lidt svagere, end dem, hvor jeg tidligere ville have givet det. Vi har én på vej, der også er et godt eksempel. Han er ikke umiddelbart i stand til at opfylde kravene i et uddannelsespålæg, men jeg havde en snak med ham og med hans mentor, hvor vi blev enige om at prøve det for at fastholde ham i retning mod uddannelse ud fra, at vi tror på, han kan, med de rette støtteforanstaltninger. I næste uge har vi et møde, hvor vi gennemgår opmærksomhedsskemaet med ham og får talt om, hvilke opmærksomhedspunkter der er. Det er for mig at se en god måde at administrere det på, siger Søren Didriksen, jobkonsulent i Stevns

8 I Greve er Fastholdelsespakkens elementer ved at blive implementeret i den eksisterende praksis, hvor de unge straksaktiveres og er i aktivitet frem til uddannelsesstart. Samarbejdet med UU er udbygget. Marianne Baltzer, leder af de aktive tilbud i Greve, giver et hurtigt overblik over de unges forløb: Det tværgående samarbejde fungerer godt. Der samarbejdes om afklaringen af de unge, vi drøfter de unge med UU og sparrer omkring uddannelsesvejledning. De mere sårbare kommer til UU s forløb Unge Krydser Grænser. Ungeteamet i jobcentret har kikkeadgang til de dokumenter, UU laver om, hvad der bør være opmærksomhed på omkring uddannelsesvalg, derefter igen de aktive tilbud, hvor UU kommer og underviser hver 14. dag. Og så kommer virksomhedspraktik eller snusepraktik i sammenhæng med den plan, de unge har i ventetiden indtil uddannelsesstart. Vi [i de aktive tilbud] sikrer, at de får søgt ind og kommer til de ting, de skal, samt at der er mentor på, der følger dem i overgangen Vi har fået mange unge i uddannelse. Vi mangler større systematik omkring den registrering, der er en del af Fastholdelsespakken. Implementeringen af et vigtigt led i modellen mangler dermed stadig, mener Ivan Hansen fra Pædagogisk Center på EUC Sjælland: Projektet har givet synlighed på fastholdelse, og der er koblet på en fornuftig måde fra jer i jobcentret til uddannelse. Så det har jo virket. Men opfølgningen skal være anderledes. For hvis jeg i vejledningsgruppen står som tovholder og garant for, at vi griber de unge, så er det hensigtsmæssigt, at jeg har viden om dem. Vi bør have besked, når der er et uddannelsespålæg med bekymring. Vores administration burde have fanget dem og givet mig besked. Dette vil man i arbejdsgruppen arbejde videre med, for det har hele tiden været forventningen, at processen ville strække sig udover projektperioden. Der er enighed om, at systematisk videregivelse af information om afgivelse af uddannelsespålæg skal tilgå UU for ellers kan UU ikke udføre den koordinerende opgave, de er tiltænkt, og videregive informationen til uddannelsesinstitutionerne. Videregivelse af bekymring for frafald til uddannelsesinstitutionen På baggrund af samarbejdet mellem jobcenter og UU om indsatsen ift. afklaring og valg af uddannelse, videreformidles den konkrete bekymring for frafald til uddannelsesinstitutionen sammen med forslag til støtteindsats ifm. påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse. Til formålet har man udviklet et opmærksomhedsskema. Skemaet har en række felter, hvor jobcentret og UU i fællesskab kort beskriver den unges valg, uddannelseshistorik, faglige, personlige og sociale ressourcer og barrierer samt motivation for den valgte uddannelse. Desuden laves en samlet vurdering af udfordringer og barrierer samt forslag til indsats og information om evt. overgangsmentor. Skemaet sendes til uddannelsesinstitutionen sammen med uddannelsespålægget. Opmærksomhedsskemaet findes i modelbeskrivelsen for Fastholdelsespakken

9 Uddannelsesinstitutionerne klædes bedre på og vejledningen i jobcentret forbedres EUC Køge gik ind i udviklingen af det tværgående samarbejde på baggrund af det frafald, de oplevede, og de mener det vil kvalificere indsatsen for at undgå frafald: Aktiviteten hos jobcentret og UU vil alt andet lige være givtig for uddannelsesinstitutionen, der modtager den unge. Vi får en overlevering og et vink om at holde øje, mener Ivan Hansen fra Pædagogisk Center på EUC Sjælland. Han fortsætter: Skolerne bliver bedre klædt på via Opmærksomhedsskemaet, og vi har nu en chance for at overlevere den information til en faglærer- at her kommer en ung, hvor der er nogle opmærksomhedspunkter, og der er en mentor på, som vi kan kontakte, hvis der opstår et eller andet. Det, mener jeg, må være givtigt, for vi har tidligere oplevet, når der er gået noget galt, at der var en mentor, som vi ikke vidste noget om så der havde været én at bruge, hvis vi havde haft den viden. I Jobcenter Stevns oplever jobkonsulent Søren Didriksen også, at det tværgående samarbejde styrker vejledningen af de unge: Det har betydet noget i vejledningen, at jeg ved, de er opmærksomme på skolen, når der er risiko for frafald. Den unge og jeg får talt om, hvorvidt der er brug for særlig opmærksomhed på skolen og om der er brug for særlig støtte eksempelvis mentor. Og når det er unge, for hvem vi som udgangspunkt ikke har nogen bekymring, kan jeg også sige, at de selv har ansvar for at gøre skolen opmærksom på eventuelle problemer så de unge også møder skolen med andre øjne. Vi stiller nogle andre krav til dem. I og med vi har denne tænkning og dette samarbejde, så er dialogen og tilgangen en anden. Marianne Baltzer fra Greve er enig: For os har det været et godt dokument, der har tvunget os til at tænke over indsatsen og arbejde med mål og delmål for de opmærksomhedspunkter, den bekymring, der er. Når det gælder videregivelse af bekymringen til uddannelsesinstitutionerne, har de i Greve brugt samme procedure - også overfor uddannelsesinstitutioner, der ikke har været med i projektet - med positive resultater: Vi har haft et rigtig godt samarbejde. De fleste lærere har taget godt imod det der har været lidt i starten, som der også var her i projektet: Hvad med ressourcer, hvem skal betale? På et overordnet plan, kan der være de forhindringer, men når vi ringer med bekymring til en kontaktlærer eller en vejleder om en konkret ung - begge parter vil jo den unge det bedste så oplever jeg, at fagligheden kommer ind, og man vil gerne prøve at hjælpe dem. I det her forløb er vi kun blevet positivt mødt, opsummerer leder af de aktive tilbud, Marianne Baltzer

10 Model for samarbejdet om frafaldstruede unge med uddannelsespålæg Til sammenligning kan ses modellen for samarbejde om ikke-frafaldstruede unge: Samarbejdet om de ikke-frafaldstruede Jobcentrene har vurderet, at omkring 80% af de unge, der får et uddannelsespålæg, ikke i udgangspunktet er frafaldstruede og derfor modtager pålægget uden bekymring. For disse unge er der beskrevet et mindre omfattende samarbejde, illustreret i modellen nedenfor. Indsatsen svarer stort set til normalindsatsen i jobcentrene for unge, der ikke er omfattet af Fastholdelsespakken med den forskel, at UU fremover skal tilsendes kopi af alle uddannelsespålæg, så der kan opnås viden om antallet af unge med uddannelsespålæg både med og uden bekymring - og dermed et bedre grundlag for evaluering. Modelbeskrivelsen og samarbejdet sigter her mod såvel at kunne tilbyde en indsats, hvis en ung undervejs bliver frafaldstruet som mod at tænke Garantiskolen i Køge ind i den samlede fastholdelsesindsats for unge med uddannelsespålæg

11 Model for samarbejde om ikke-frafaldstruede unge med uddannelsespålæg Inkorporering og spredning af eksisterende fastholdelsesmetoder i Fastholdelsespakken Vores plan for udvikling af konkrete metoder til fastholdelse har ikke været at opfinde nye. Det har handlet om at tage de ting, vi allerede havde, og sætte dem ind i Fastholdelsespakkens system. Vi har videreudviklet og spredt metoder, vi hver især havde overgangsmentorer og snuseforløb - det er sådan, vi har tænkt og arbejdet med det, forklarer projektkoordinator Mia Knudsen fra arbejdsmarkedsafdelingen i Jobcenter Køge. Snuseforløb Snuseforløb er en indsats med knap et år på bagen. I projektet oplever de snuseforløbet som en stor succes og et koncept, der skal arbejdes videre med. De er udviklet i et andet projekt sammen med EUC og Handelsskolen. De unge kommer ud på uddannelsesinstitutionerne i hold, og snuseforløb består så af en uges inspiration til uddannelse og videre kik ud i verden efter uddannelse sammen med en vejleder på skolen. De unge kommer ud på skolen og kan stille spørgsmål til andre unge, der er i uddannelse og til erhvervslivet (arbejdsgivere og fagforeninger), som kommer ind og fortæller om uddannelse. Efter den første uge vælger de unge på holdet en eller flere forskellige uddannelsesretninger på skolerne og kan så i en periode følge undervisningen. I alt varer snuseforløbet 4 uger. Hensigten er, at de skal træffe et mere kvalificeret valg af uddannelse ved at få et mere klart billede af, hvad det vil sige at

12 være på en erhvervsskole. I hele forløbet er der koblet en mentor på de unge, som sammen med vejlederen på skolen hjælper de unge med at finde sig til rette på skolen. Konceptet er, at de unge skal kunne prøve en uddannelse af, uden at skulle hele møllen igennem med at melde sig til og fra uddannelser, for så er det,, at vi taber dem. Her har vi hele tiden fat i dem, og så kan vi prøve noget forskelligt, siger Mia Knudsen. Overgangsmentor og støtte til den unge i perioden frem til uddannelsesstart En del af Fastholdelsespakken er, at jobcentret vil tilbyde den unge støtte i perioden, fra den unge er optaget på en uddannelse og indtil uddannelsen starter. Jobcentrene tilrettelægger tilbuddene forskelligt. I Fastholdelsespakken er det beskrevet, at tilbuddene kan omfatte støtte fra overgangsmentor, ugentlige møder i jobcentret for unge, der skal starte i uddannelse samt, at jobcentret eller overgangsmentor understøtter, at den unge deltager i møde med skolen (såfremt der gennemføres et møde inden påbegyndelse af uddannelse). Overgangsmentorens opgaver er beskrevet i Fastholdelsespakken, og der er truffet beslutning om, at jobcentrene i projektet gerne vil bevilge indsatser til de unge, selvom de ikke længere modtager kontanthjælp, fordi det understøtter fastholdelse. Projektkoordinator Mia Knudsen mener, beslutningen er en naturlig følge af projektsamarbejdet: Det er konceptet for overgangsmentor og hele årsagen til, at vi har sat projektet i gang overgangene. Så det følger af hele projektet, at det er beslutningen. Overgangsmentoren skal have en relation til og støtte den unge typisk vil det være i forbindelse med problemer, der fremgår af listen af opmærksomhedspunkter. Mentoren følger den unge ud på skolen og skaber direkte kontakt til den unges kontaktlærer og skolens fastholdelsesindsats. Modellen for overgangsmentorer er spredt fra Jobcenter Greve til de andre aktører i projektet: Fastholdelsespakkens model for overgangsmentorer er taget fra Greves model de havde en god model, der fungerede. Så modellen i projektet er bygget op over den, men igen med mulighed for, at man tilpasser lokalt, forklarer projektkoordinator Mia Knudsen. Der er begyndende erfaringer med overgangsmentorer i de andre kommuner. I Greve har man et undervisningstilbud til unge uddannelsesparate i de aktive tilbud. Det forløb er der koblet en mentor på og en virksomhedskonsulent der sikrer, at de unge kommer ud i en relevant praktik, så snart de er afklarede omkring uddannelsesvalg. Hvis praktikken stopper, kommer de unge tilbage i den aktive indsats, og de unge slippes ikke, før de er startet i uddannelse. Mentoren er fuldtidsansat i jobcentret. Hun går med i undervisningen og får opbygget en relation til de unge, og når de starter i virksomhedspraktik er hun på som mentor. Når de unge starter i uddannelse, følger mentoren med i overgangen. Hvis der fortsat er brug for mentor, når de unge er kommet i gang, vurderes det, hvornår opgaven kan overdrages til uddannelsesinstitutionen, der ofte også har en mentorordning. Det, der afgør overdragelse eller ej, er mentorens opgaver. Handler det udelukkende om støtte til at klare

13 uddannelsen, kan opgaven overdrages, men handler det om støtte til eksempelvis at fortsætte misbrugsbehandling parallelt med uddannelse, eller andre problematikker der ikke er direkte uddannelsesrelaterede, fortsætter jobcentrets mentor. I Stevns, hvor man ikke har et undervisningsforløb, hvor mentoren kan opbygge kontakten med de unge, klarer man det via individuelle samtaler. Man har forsøgt at have mentor med på snuseforløbet, for at mentoren dér kunne lære de unge at kende. På EUC er man godt tilfreds med den nye indsats: i dette projekt er der blevet sat fokus på, hvad det betyder, at der sker noget før uddannelse. At de unge ikke bare bliver sluppet og kastet ud i uddannelse og ikke kan finde ud af at lande dér så skolerne får udfordringen med at finde ud af, hvorfor de ikke er mødt den første dag. Vi kan bidrage til udviklingen ved at påpege, at der er ting, der ligger uden for skolen, som vi ikke har mulighed for at gøre noget ved: Økonomi, personlige kompetencer, misbrug, overordnet afklaring omkring uddannelsesretning hvis man presser de unge i uddannelse, uden disse ting er på plads - eller i proces så er der stor sandsynlighed for, at bolden ruller tilbage på et eller andet tidspunkt. Og det er dét, vi gerne vil undgå med dette projekt, siger Ivan Hansen fra Pædagogisk Center på EUC Sjælland. Læring og resultater Projektkoordinator Mia Knudsen kan se, projektet har udviklet samarbejdet på afgørende vis: Da vi mødtes til at starte med, var der en lidt anden opfattelse hos skolerne og jobcentrene. Skolerne sagde: "Jamen det der er ikke noget, vi skal beskæftige os med". Og så sad vi der jamen hvem skal så? Det måtte vi så finde ud af, og overgangsmentoren blev løsningen på problemstillingen. Der er opnået en fælles forståelse, hvor man nu siger: Det er måske strengt taget ikke vores problem som skole, at en ung har rod i økonomien, men vi er nødt til at få løst problemet det må vi snakke med jobcentret om. Ivan Hansen fra EUC vurderer, at det netværk, der er udviklet aktørerne imellem, er afgørende: Netværket er det vigtigste. Vi har for eksempel en elev, der har været gennem 6 afbrudte uddannelsesforløb. Fordi vi nu har et netværk, kan der hurtigt aftales et møde, hvor vi sammen med den unge ser på, hvad der skal til, for at det bliver anderledes denne gang. Den unge møder ikke op og det viser sig, at han har flere forskellige adresser og har vi nu sendt brevet til den rigtige? Han er sådan en, der skifter mellem offentlig forsørgelse og selvfinanciering hvis ikke vi har et netværk kan vi ikke så at sige få skovlen under sådan en som ham. Så cykler han bare rundt mellem os. I Stevns er konklusionen klar: Jeg skulle sige fra min leder, der har siddet med i styregruppen, at hans konklusion er, at projektet er anbefalelsesværdigt. Det er et rigtig godt stykke arbejde og nu er det et spørgsmål om at få udvidet praksis, slutter jobkonsulent Søren Didriksen fra Stevns