Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød

Transkript

1 August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød

2 INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4 Overblik over fastholdelsesindsats... 5 Lær af projektet 5 Dialogguide til vejledning af unge om uddannelse... 6 Metode til gruppevejledning af unge med uddannelsespålæg... 9 Netværksbaseret samarbejde om fastholdelse...10 Dette er et læringspapir for projektet - et projekt i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater i projektet. Først præsenteres projektet kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke, og der gøres status på projektets lærings- og resultatmål. Herefter følger en detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med, og de erfaringer, der er gjort. Læringspapiret bygger på: Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektskema (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer af hhv. udviklings- og afprøvningsfaserne Fokusgruppeinterview arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune, vejleder på Erhvervsskolen Nordsjælland, leder af UU Halsnæs-Hillerød, skoleleder på 10. klassecentret Halsnæs, sektionsleder i Jobcenter Halsnæs på ungeområdet, UU-vejleder i Hillerød Fokusgruppeinterview med arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune samt UUvejleder fra UU Halsnæs-Hillerød Produkter fra projektet (statusrapporter for projektet, dialogmodel, oversigt over støtteordninger til unge) - 2 -

3 Kort om projektet Jobcentrene i Halsnæs og Hillerød, UU-Halsnæs & Hillerød samt Erhvervsskolen Nordsjælland har gennemført et udviklingsprojekt, der skal medvirke til at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Projektet har udviklet en dialogguide som fælles redskab med fælles sprog for vejlederne omkring unge med uddannelsespålæg i jobcentret, hos UU og på uddannelsesinstitutionerne. Desuden har projektet arbejdet med brug af gruppevejledning af unge om uddannelse som vej til bedre fastholdelse. Og endelig er der skabt et tværgående samarbejde om fastholdelsesindsatsen. Hvad er udviklet og afprøvet Projektet har udviklet og afprøvet en dialogguide til vejledning af unge om uddannelse på tværs af jobcenter, UU og uddannelsesinstitution udviklet en metode til gruppevejledning af unge, der understøtter fastholdelse både ifm. afklaring og valg, og påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse udviklet det tværgående samarbejde om fastholdelsesindsatsen Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål Læringsmål Projektet havde opsat tre læringsmål: Det første var udvikling af en dialogguide som fælles redskab med fælles sprog for vejlederne omkring den unge for at styrke de unges indre motivation, det andet var sporing af indikationer for frafald, og det tredje var udvikling og brug af Hjemstavnsgrupper som metode til gruppevejledning. Dialogguiden er udviklet og afprøvet. Der arbejdes nu med spredning og implementering af metoden og det konkrete redskab dialogguiden. Med hensyn til sporing af indikationer for frafald var ideen indledende at samle og lave en liste over jobcentrets, UU s og uddannelsesinstitutionernes viden om indikationer for frafald som en vej til videndeling og større opmærksomhed. Her viste det sig, at alle aktører allerede var opmærksomme på de samme indikatorer og primært fravær som den observerbare indikator, der skulle handles på. Det gav derfor ikke megen mening at udarbejde en liste over indikationer, men langt større mening at fokusere på, hvordan man kan samarbejde om en intervention. Hvad angår Hjemstavnsgrupper var ideen gennem gruppevejledning af unge fra samme lokalområde (primært unge fra Halsnæs, der skal flytte ifm. uddannelse) både at vejlede om uddannelse og at skabe et netværk mellem de unge, der kunne medvirke til fastholdelse i uddannelse. Der er udviklet en metode og model for gruppevejledning, som er afprøvet i folkeskole og jobcenterregi, og man håber at indgå aftaler, så modellen også kan afprøves på uddannelsesinstitutionerne. Resultatmål Projektet havde opsat 2 resultatmål: 95% af de unge med uddannelsespålæg skulle påbegynde uddannelse og følge undervisninger mindst 2 måneder efter uddannelsesstart, og frafaldet hos unge i Hjemstavnsgrupper skulle falde til 15%

4 Resultatmålene kan endnu ikke evalueres, da hovedparten af de unge, der har været med til afprøvning af dialogmodel og gruppevejledning først vil starte uddannelse i sommer/efterår 2013 efter projektets afslutning. Overblik: Hvad har virket Projektets erfaringer med de udviklede og afprøvede elementer er positive. Projektets aktører vurderer, at følgende virker i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse 1 : dialogmodellen til vejledning af unge med uddannelsespålæg om uddannelsesvalg modellen til gruppevejledning af unge både om uddannelsesvalg, påbegyndelse og gennemførelse udvikling af samarbejdet mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om fastholdelsesindsatsen Modellen nedenfor viser, hvordan de udviklede og afprøvede indsatsmodeller, samarbejdsaftaler, metoder og/eller koncepter i projektet indgår i indsatsen for at fastholde unge i uddannelse fra de unge modtager uddannelsespålæg med frist til at komme med forslag til uddannelse, til de har gennemført uddannelsen. Dermed gives samtidig et billede af, hvordan de enkelte elementer bidrager til puljens overordnede formål om at fremme et holdbart valg af uddannelse og få de unge til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. 1 Vurderingen af hvad der virker er baseret på projekternes kvalitative erfaringer og aktørernes egne vurderinger. For flertallet af projekterne i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse gælder, at det ikke er muligt at opgøre de kvantitative fastholdelsesresultater for projekternes resultatmål endnu. Dels er det generelt ikke muligt at tilvejebringes et sammenligningsgrundlag, idet der ikke, forud for projektperioden er sket en systematisk registrering af fx antallet af unge,der har modtaget uddannelsespålæg med/uden bekymring og antallet af unge med uddannelsespålæg, der påbegynder uddannelse

5 Overblik over fastholdelsesindsats Lær af projektet Her beskrives indsatser o.a., der er udviklet og afprøvet mere grundigt til inspiration for andre, der gerne vil vide mere om erfaringer og læring i projektet. Du kan læse om: dialogguide som fælles redskab til vejledning af unge med uddannelsespålæg i jobcentre, hos UU og på uddannelsesinstitutioner metode til gruppevejledning af unge ifm. afklaring og valg, påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse udvikling af netværksbaseret samarbejde om fastholdelsesindsatsen mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner - 5 -

6 Dialogguide til vejledning af unge om uddannelse Projektet har satset på at udvikle dialogen med de unge om uddannelse ad to veje: Man har udviklet dialogen mellem professionelle voksne og unge i den individuelle vejledning, og man har udviklet gruppevejledning og dermed en ung-ung dialog. Hermed når man de unge ad flere veje. Først skal det handle om de professionelles dialog med de unge. Der er udviklet en dialogguide til vejledningssamtaler med de unge, der bruges af både ungeteams i jobcentrene, UU-vejledere og vejledere på uddannelsesinstitutionerne til samtaler med unge med uddannelsespålæg: Kerneopgaven for os er samtalen! Det er dét, vi arbejder ud fra, det er i mødet med de unge, vi kan skabe forandringer. Derfor arbejder vi med selve mødet mellem medarbejderne og de unge og ikke så meget i organiseringen, siger arbejdsmarkedschef i Halsnæs Lisbeth Rindom om projektets prioritering. Dialogmodellen skal modvirke, at de unge møder forskellige systemer, der taler forskellige sprog og møder de unge med hver deres dagsorden. Derimod skal de unge opleve samme form for samtale og en ny dialogform hos alle aktører, og det skal gøre det nemmere for de unge at være med til at sætte dagsordenen i samtalerne. Dialogguiden er et stykke papir i stort format, som vi lægger på bordet mellem os. Så snakker vi med den unge om de 4 områder, og skriver undervejs i dialogguiden. Den bliver scannet ind og sendt, så den kan bruges af den næste vejleder, den unge møder og den unge kan få den med hjem. Det vil de gerne, fortæller UU-vejleder Susanne Løkke der sammen med arbejdsmarkedschef i Halsnæs Kommune, Lisbeth Rindom, tog initiativ til projektet (se dialogguiden nedenfor). Dialogmodellen skal både give de unge selv og de professionelle, der er i kontakt med dem, en bedre forståelse og et bredere billede af den unges ressourcer og barrierer. For de unge skal det give motivation for uddannelse at de får bedre indsigt i egne ressourcer og barrierer og hvad de selv kan gøre, for at blive klar til at påbegynde og gennemføre uddannelse. For de professionelle skal det udmønte sig i bedre vejledning og mere kvalificeret indsats, hvis der er behov for det, så de unge får de kompetencer, de eventuelt mangler for at kunne vælge, påbegynde og gennemføre uddannelse. Samlet skal alle både unge og professionelle blive opmærksomme på de faktorer, der skal være til stede, for at den unge ikke falder fra så man får sat de rette rammer op. Dermed går projektet til dét, aktørerne oplever som et helt grundlæggende problem: At en del unge ikke er i stand til at tage ejerskab til deres egen uddannelse og projektet ser det som en pædagogisk opgave, de professionelle skal påtage sig, for at få det til at ske. Ejerskab til uddannelse, og forebyggelse af frafald kobles tæt i dette projekt. De første erfaringer er, at modellen er meget anvendelig: Det ser ud til, at der i højere grad kommer et personligt ejerskab til uddannelsesplanen. Alene det løbende at have anderledes samtaler med de unge... Man trækker jo papiret frem og arbejder med det når du sidst sagde, at du på en skala fra 1-10 var ensom på niveau 8 hvordan ser det så ud nu, hvor du har prøvet at gøre sådan og sådan? Det er ikke i sig selv svært for medarbejderne at tale med de unge om mis

7 brug eller ensomhed, men det er svært at få brugbare svar om, hvad der kan gøres. Det ser ud til, at man får mere fat i, hvilke barrierer der er, og hvordan de kan håndteres. Det er måden, medarbejderne spørger på, der har skullet udvikles, fortæller Lisbeth Rindom. Hos vejledere og sagsbehandlere, der har afprøvet dialogguiden, er der generelt en oplevelse af, at spørgsmål udviklet ud fra dialogguiden giver nye erkendelser hos de unge. De unge fortæller om forhold, som ikke før har været fremme, og vi oplever en ny dialog med de unge samtaler, hvor vi får mere viden om de unges syn på sig selv og fremtidsønsker. Det har været positivt for de unge at have en tegning over modellen liggende på bordet som man kan skrive i sammen. Det fastholder samtalen og aftalerne, og den visuelle tilgang hjælper den unge til at se strukturerne. Det opleves nærværende, og det skaber overblik. Modellen tages med fra samtale til samtale og kan tages med hjem, supplerer UU-vejleder Susanne Løkke. Dialogmodel til samtaler med unge med uddannelsespålæg om uddannelse - 7 -

8 Modeludviklingen Udviklingen af modellen er sket på 3 seminardage i december og januar Deltagerkredsen på seminarerne var medarbejdere fra ungeteams og ledere fra de to jobcentre (Hillerød og Halsnæs), ledere og vejledere fra UU Hillerød/Halsnæs, 10. klasses leder og vejleder fra Halsnæs, vejledere fra Erhvervsskolen Nord, vejledere fra Produktionsskolen i Halsnæs samt 2 deltagere fra erhvervslivet, som modtager praktikanter og fungerer som mentorer (hotel og købmand). Kort sagt en bred deltagerkreds. Vi kørte rundt i starten og mødtes personligt med alle, vi gerne ville samarbejde med. Det, tror jeg, havde en stor effekt; vi brugte meget tid på at sælge projektet og tale om, hvorfor det var så vigtigt. Det er de relationer, der er skabt, der bærer det samarbejde, der skal løfte indsatsen for de unge, siger Lisbeth Rindom om hvordan de er lykkedes med at skabe engagementet i det tværgående samarbejde, og tilføjer: På Erhvervsskolen var vi ikke inde tidligt nok på et tilstrækkeligt højt niveau. Der er taget teoretisk afsæt i Jan Tønnesvangs Vitaliseringsmodel og hans motivations- og livssamtale. Deltagerne har fået teoretiske input og arbejdet med omsætning/oversættelse til egen lokale kontekst og praksis i grupper på tværs og med praksishistorier fra eget felt, ligesom spørgsmål ind i modellen blev øvet mellem seminardagene og delt på den sidste dag. Efterfølgende er der arbejdet med at udvikle personlige vejledningsguides ud fra modellen for det var vanskeligere end først antaget at implementere en ny form for samtale med de unge. Det fælles sprog giver mening, men der skal en del øvelse til for at stille spørgsmål i de forskellige zoner. De positive erfaringer med udviklingsprocessen gør, at der vil blive arbejdet formelt med at udvikle tværgående læringsgrupper i det næste år. Ledelsens engagement i udviklingsprocessen er, mener de i projektet, en afgørende faktor for succes: Det var godt, at der også var ledere med fra alle områder på seminarerne. Det var ikke afgørende for at få en god proces på selve seminarerne, hvor det i højere grad var faciliteringen udefra der gav et godt resultat, men for forankring og fortsat udvikling har det haft stor betydning, konkluderer Lisbeth Rindom. Den første afprøvning skete af vejledere og ungemedarbejdere, der var direkte involveret i udviklingen af guiden, og på baggrund af de første erfaringer fortsætter udviklingsarbejdet med spredning af modellen. Ambitionen er, at det skal være grundmodellen for samtaler med unge, og dermed er det første skridt taget til et fælles sprog inden for de forskellige områder. Tværgående samarbejde Projektet har ikke kun udmøntet sig i et konkret og brugbart dialogredskab. Det fælles projekt om udvikling af dialogguiden har skabt større sammenhæng i indsatsen for unge med uddannelsespålæg via et fælles sprog og kommunikation på tværs af systemer og aktører. Dette projekt er meget konkret og målrettet udvikling af et redskab dialogguiden - men det har jo betydet, at vi har fået udviklet et samarbejde på tværs, som er helt - 8 -

9 unikt, og som ikke har eksisteret før. Og det fælles sprog, vi gerne vil have starten på det blandt de ledere og medarbejdere, der har været med i projektet, men som nu spredes som ringe i vandet, og som vi også har videre planer for. Vi er selv enormt begejstrede for det og synes, at det er de bedste projektmidler, der er givet ud i mange år, siger arbejdsmarkedschef i Halsnæs, Lisbeth Rindom Der er skabt forståelse for hinandens roller i arbejdet med de unge, og syn for muligheden for at skabe synergi og fælles gennemslagskraft i arbejdet med at motivere og fastholde de unge i erhvervsuddannelserne. Rolleafklaringen er langt mere udtalt end før seminarerne, og synergi i samarbejdet kan også mærkes i praksis det er lettere at få fat i hinanden og bruge hinanden. Ikke mindst vejledere fra UU og skolerne har brug for indgange til jobcentret. Metode til gruppevejledning af unge med uddannelsespålæg Et andet mål for projektet var at udvikle en model for gruppevejledning, som kan påbegyndes, før den unge starter erhvervsuddannelse og fortsætter på uddannelsesinstitutionen. Indledende var ideen, at man ved at etablere Hjemstavnsgrupper både kan kvalificere vejledningen af de unge, og skabe netværk, der kan medvirke til fastholdelse særligt for unge, der skal flytte til Hillerød, når de påbegynder uddannelse og ikke har et netværk dér. I gruppevejledningen har man udviklet dialogmodellen fra at være et redskab til dialog med den enkelte unge til et redskab, der kan bruges i gruppesammenhæng og sat den ind i et konkret program for gruppevejledning. Unge har ikke tidligere modtaget gruppevejledning om uddannelse i Halsnæs/Hillerød og UU. Der er tovholdere på gruppevejledningsforløbene, som oplever meget positiv respons. De unge har deres individuelle projekt i deres egen dialogguide, og i gruppen ser man på, hvad der er fælles: Hvad hører vi fra den enkelte, som de andre unge i gruppen genkender på en eller anden måde. Det visualiserer vi i en fælles model. Så der er en vekselvirkning mellem, at de unge er sig selv, men også hører til i et fællesskab, for andre unge har de samme udfordringer. UU-vejleder Susanne Løkke giver et eksempel: Et af områderne i dialogguiden er at mestre mine opgaver. Mange unge har nederlag med i bagagen relateret til det område. Der går vi ind og siger: Hvad er den mindst mulige ting, du kan gøre, for at få den størst mulige succes? Det kan fx være at sige noget i gruppen at mestre det, at være i en social sammenhæng. Mange har aldrig sagt noget i skolen, og det aktuelle selvsyn er måske, at jeg er sådan en, der ikke kan sige noget, når jeg bliver spurgt, jeg får svedige hænder og hjertebanken og går helt i sort Og det ønskelige selvsyn er måske, at jeg bliver sådan en, der kan sige noget i en gruppe. Så kan det første mål være, at vi alle sammen ved, at næste gang du kommer, så spørger vi dig om én ting, og så svarer du. Slutmålet kan være at kunne træde ind i en social sammenhæng og mestre det Det er jo meget væsentligt, at man tør sige noget, når man skal tage en uddannelse Så det er helt ind i sådan nogle små ting, vi arbejder, og det viser sig tit at have den allerstørste effekt. Lisbeth Rindom om tankegangen bag: Det er en måde at få sat mål og delmål, hvor vi ikke arbejder med præstation, men med selvværd; og derfor tror vi, det bærer videre på en anden måde. Vi vil gerne ska

10 be kvalificerede og motiverede uddannelsesvalg. De unge skal se uddannelse som en del af deres livsprojekt og ikke som noget andre siger, de skal. Vores tankegang har tidlige været meget management-orienteret med uddannelse som målet for alt. Nu italesætter vi uddannelse som et skridt på vejen, et gode at få med i sit liv. At tale om det på den måde har ændret vores tænkning fra kortsigtet præstation til et lidt længere perspektiv. Et væsentligt problem tidligt i processen var, hvornår gruppevejledningen skulle finde sted. I efteråret 2012 forsøgte Halsnæs UU at etablere en hjemstavnsgruppe i Hillerød på Erhvervsskolen, men det lykkedes ikke at samle gruppen mere end et par gange, fordi det ikke kunne indpasses i undervisningstiden, når de unge fulgte forskellige hold. Her lærte man blandt andet, at grupperne skulle tidligere i gang, for en medvirkende faktor var måske, at de unge ikke kendte hinanden hjemmefra. Et andet væsentligt problem var, hvornår gruppevejledningen kunne finde sted, idet den optimalt skulle skemalægges, så det blev sikret, at de unge var frigjort fra undervisning samtidig og kunne være i hjemstavnsgruppen. Erfaringen fra forsøg med gruppevejledning i folkeskolens store klasser viste også, at en væsentlig faktor for succes er, at vejledningen finder sted på uddannelsesinstitutionen, når de unge alligevel er der. Ellers er det vanskeligt at sikre fremmødet. Derfor er man nu gået i gang med at oprette to gruppevejledningshold i Halsnæs forud for opstart på uddannelse på Erhvervsskolen. Det ene er i gang på produktionsskolen og drives af UU og produktionsskolen sammen ud fra Watch-modellen. I Jobcenter Halsnæs er der i foråret etableret en gruppe med mentor fra Halsnæs og UU. Netværksbaseret samarbejde om fastholdelse Projektets tredje og sidste indsatsområde var at opnå fælles viden om indikationer på frafald, så alle kan agere, før frafaldet er en realitet. Her er der sket en ændring, fordi det indledningsvist viste sig, at alle aktører havde samme billede af, hvad der er væsentlige indikationer på frafald. Fravær er den vigtigste synlige indikator for uddannelsesinstitutionerne, mens man i jobcentret og hos UU også ser, at blandt andet tidligere frafald, skolebaggrund, (manglende) socialt netværk, misbrug og psykiske helbredsproblemer er risikofaktorer for frafald. Ideen i projektet var indledende, at forskellige aktører så forskellige indikatorer på frafald, og at det ville være gavnligt at få en fælles viden om, hvordan man kan spotte frafald bedre/tidligere. Det viste sig, at det ikke var det rigtige sted at sætte ind. I projektet har det været gavnligt at finde ud af, at alle aktører stort set ser de samme faresignaler. Problemet er dermed ikke at spotte hvornår, der er risiko for frafald det kan man allerede. Kræfterne skulle derfor lægges i at finde ud af, hvad der kan gøres, og hvem der skal gøre hvad. Da alle allerede var opmærksomme på de samme frafaldsindikatorer, kom projektet hurtigt til at handle om, hvordan man så griber ind og får etableret et samarbejde, når indikationerne er der: Vejen til at modvirke frafald er, som vi ser den, at man bør have et sammenhængende sikkerhedsnet under den unge. At vi har hotlines hele vejen rundt, er klar over

11 hvem man skal have fat i og hvordan man kommer ind hos UU, i jobcentret og på uddannelsesinstitutionen. Det er et netværk, vi er blevet opmærksomme på, at vi skal have, og som vi ikke har haft før. Der har før været holdt møder om, at vi skulle arbejde sammen, men det er første gang, vi har gjort det her har vi arbejdet sammen om konkret metodeudvikling, og i den proces har vi fået meget større forståelse for hinanden og meget mere åbenhed - og nok også tillid som en afgørende faktor, vurderer arbejdsmarkedschef i Halsnæs Lisbeth Rindom. Der er udarbejdet en liste over aktiviteter/målsætninger, som skal sættes i værk. Men modsat mange andre steder er der ikke planer om et egentligt formaliseret samarbejde: Vi har ingen formelle samarbejdsaftaler, og der er heller ikke planer i den retning. Måden, der er samarbejdet på, er netværksorienteret frem for aftalebaseret. Indtil videre er det en god model, hvor der har været fokus på at udvikle det, vi kan gøre sammen, frem for på kravsopfyldelse, siger Lisbeth Rindom om udviklingen af samarbejdet mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Hvad mangler? I projektet er der en opfattelse af, at rammerne i form af tillid og netværksbaseret samarbejde, og at redskaberne i form af dialogguide, garantiskole, mentorer mv. er på plads. Men helt i land er man endnu ikke: Vi vil gerne have en fraværsstrategi for, hvornår der er så meget fravær, at vi skal skride ind, og hvordan vi gør det? Vi har aftalt, at erhvervsskolen skal melde tilbage, og at garantiskolen skal bruges, men det fungerer ikke endnu. Derfor er det godt, at vi fortsat skal mødes og arbejde videre med samarbejdet. UU-vejleder Susanne Løkke fortsætter: Der har vi stadig meget at lære. Ofte kommer kontakten først, når de unge meldes ud. Faglærernes tilbagemeldinger kommer så sent, at der ikke kan gøres noget. Eleverne opfatter ikke altid, at de har været til første samtale, og hvilke konsekvenser det har. Samtidig ved vi, at vi har redskaberne til at gøre noget. Det er afgørende læring, at de, der kan gøre noget netværket får besked til tiden, for ellers kan det ikke lykkes, fastslår Lisbeth Rindom afsluttende