ÅRSBERETNING PATIENTVEJLEDNINGEN

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2012 PATIENTVEJLEDNINGEN

2 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Patientvejledningen i Region Sjælland 2 Uvildighed 6 Siden sidst 6 Lovgivning og hjemmesider 7 Fælles visitation 13 Samarbejdssygehuse 14 Ventetid - de medicinske specialer 15 Ventetid - praktiserende speciallæger 17 Sundhedsaftalen 18 Pakkeforløb og maksimale ventetider for hjerte- og kræftpatienter 21 Psykiatrien 25 Klage- og erstatningssager samt indberetning af utilsigtede hændelser 27 Eksempler på problemstillinger, som patienter og pårørende henvender sig med 28 E-journal 31 Udfordringer for

3 Indledning Sundhedsvæsenet betjener regionens borgere døgnet rundt, og hvert år er der i runde tal 8,6 mio. kontakter i praksissektoren, 1 mio. ambulante besøg og indlæggelser på sygehusene, når psykiatrien tælles med. Patientvejledningen modtog i 2012 knap henvendelser, hvis indhold spænder over alt fra korte forespørgsler om f.eks. ventetid, frit sygehusvalg og klagevejledning til ønsker om hjælp i komplicerede patientforløb og støtte til patienter og pårørende, der befinder sig i deres livs krise. Antallet af henvendelser er stort set uændret i forhold til I denne årsberetning sættes der først og fremmest ord på nogle af de forhold, som patienter og pårørende henvender sig med. Nogle gange er det for at rose sundhedsvæsenet og de medarbejdere, der har gjort en forskel, men det er undtagelsen. Patientvejledningen er primært til for de, der har spørgsmål eller på anden måde har brug for hjælp til at komme videre i et kompliceret system med regler, patientrettigheder, svært forståelig information og for dem, der oplever, at der sker fejl i sundhedsvæsenet. Årsberetningen omtaler desuden nogle af de hjemmesider, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne. Patientvejledningens øvrige opgaver: deltagelse i diverse arbejdsgrupper, undervisning, sundhedsdage, temadage, seminarer, møder i patientforeninger, redigering af diverse dokumenter i D4 samt revidering af forskellige patientfoldere, vil ikke nærmere blive præsenteret i denne årsberetning. Patientvejledningen i Region Sjælland Patientvejledningen er organisatorisk placeret i Kvalitet og Udvikling, beliggende i Regionshuset og refererer til direktøren i Kvalitet og Udvikling. Patientvejledningens opgave er reguleret i Sundhedsloven, kapitel og uddybet i Bekendtgørelse om de regionale patientkontorers opgaver og funktioner, BEK nr af 21.december Patientvejledningens hovedopgave retter sig mod vejledning, rådgivning og information i forhold til sundhedsvæsenets ydelser og patientens rettigheder. 2

4 Ofte kan en samtale med patientvejlederen betyde, at patienten eller de pårørende føler sig mere forberedte til selv at henvende sig til sygehusafdeling eller praktiserende læge med sit problem og derved er givet hjælp til selvhjælp. Oplever Patientvejledningen gentagne henvendelser om problemstillinger, følges der op på dette til relevante samarbejdspartnere i organisationen med henblik på både løsning og læring. Patientvejledningens telefontid er mandag til torsdag kl og fredag kl Derudover kan der rettes henvendelse på mailadressen patientvejledningen@regionsjaelland.dk. Ved behov mødes patientvejlederne med patienter og pårørende - enten på sygehusene eller i Regionshuset - efter forudgående aftale. Navneskifte Patientkontoret skiftede i 2012 navn til Patientvejledningen i Region Sjælland. Dette navneskifte skulle på bedre vis sætte fokus på den personlige vejledning ved henvendelse til patientvejlederne og samtidig afspejle Region Sjællands slogan vi er til for dig. Nye visitkort og pjecer om Patientvejledningen er udsendt i efteråret 2012 til samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet i forbindelse med navneskiftet til Patientvejledningen. 3

5 Henvendelser I 2012 modtog Patientvejledningen henvendelser omhandlende problemstillinger i borgerens møde med sundhedsvæsenet. Henvendelser Telefonisk Skriftligt Personligt I alt Som det fremgår af ovenstående tabel over henvendelser til Patientvejledningen i 2012, er antallet af henvendelser stort set uændret i forhold til Dog bemærkes en lille stigning i skriftlige henvendelser mod et mindre fald i telefoniske henvendelser. Fordeling Patienter Pårørende Personale Andre I alt Stigningen i antallet af henvendelser fra andre i 2012 i forhold til 2011 afspejler stigning i henvendelser fra kommuner med 19 %, hvorimod antallet af anonyme henvendelser er faldet med 40 % i forhold til tidligere. 4

6 Problemstilling Undersøgelse m.m Ventetid Visitation Befordring Klage og erstatning Andet Retsstilling Sygesikring Socialt Maksimale ventetider Service Behandling i udlandet Kommunikation/adfærd Kontaktpersonordning En henvendelse til Patientvejledningen berører ofte flere problemstillinger. Udarbejdelse af årsberetning Patientvejledningen skal udarbejde en årsberetning, som skal forelægges politisk og indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I forbindelse med Forretningsudvalgets behandling af Patientvejledningens årsberetning for 2011, deltog to patientvejledere i Forretningsudvalgsmødet og efterfølgende i temamøde med Regionsrådet for at berette om Patientvejledningens virksomhed og de problemstillinger, patientvejlederne møder. Regionsrådet besluttede den 16. august 2012, at Patientvejledningen fremover deltager ved behandlingen af årsberetningen, i temamøde med Regionsrådet og 1-2 gange årligt i møder med Forretningsudvalget. 5

7 Uvildighed Patientvejledningen er hverken patientens advokat eller systemets vogter, men skal give saglig og professionel vejledning til patienter og pårørende. Patientvejledernes uvildigheds - eller uafhængighedsstatus er svær at definere. Den er ikke formelt lovfæstet, men i ministerielle notater, lovforslagsbemærkninger og lignende fremgår bl.a., at patientvejledernes ansættelsesforhold skal være ledelsesmæssigt adskilt fra driften, og at de samtidig skal sikres størst mulig uafhængighed, så patienterne kan føle sig trygge ved at rette henvendelse til dem. I signalet om patientvejledernes uvildighed ligger ingen kritik af sundhedspersonernes vejledning, men når det kommer til f.eks. klage- og erstatningsspørgsmål eller brud på patientrettighederne, har mange patienter svært ved at kontakte afdelinger eller sundhedspersoner, som samtidig har dem i behandling. Henvendelserne til Patientvejledningen viser, at der til stadighed er patienter, der ikke oplever at få den tilstrækkelige og lovformelige information og vejledning af det behandlende niveau. Patientvejlederne er ikke part i behandlingsforløbet og beskæftiger sig ikke med den sundhedsfaglige vejledning, som finder sted i lægepraksis, speciallægeklinikker og på sygehusafdelinger. Patientvejledningen er i henhold til bekendtgørelse forpligtet til at videregive relevante problemstillinger til Regionsrådet og relevante parter i sundhedsvæsenet. Siden sidst Specialeplan og befordring Af årsberetningen for 2011 fremgik, at Patientvejledningen fik en del henvendelser som følge af regionens implementering af Sundhedsstyrelsens specialeplan - specielt dens indvirkninger på patienternes ret til befordring og befordringsgodtgørelse. Det samme gjorde sig gældende i 2012 indtil omkring september eller oktober, hvor Befordringsservice justerede kriterierne for, hvordan de administrerer befordring og befordringsgodtgørelse. I årsberetningen for 2011 beskrev Patientvejledningen også det problematiske i, at patienterne ikke altid får direkte besked, når de kan hjemtages til behandling i regionen, men for de flestes vedkommende først orienteres ved afslag på befordring eller befordringsgodtgørelse. Patientvejledningen får stort set ikke længere klager over afslag på 6

8 befordring, og der er igangsat et leanprojekt, som omfatter den samlede visitation, herunder patientinformationen. Epilepsihospitalet Filadelfia I løbet af 2012 faldt der ro om Epilepsihospitalets driftsaftaler og behandlingstilbud, som beskrevet i årsberetningen for Men først på året havde Patientvejledningen fortsat mange henvendelser fra patienter og institutioner, når de fik afslag på befordring til epilepsibehandling samt fra patienter, som ikke længere kunne blive henvist til udredning og behandling for søvnforstyrrelser eller få foretaget nerveledningsundersøgelser på Epilepsihospitalet. Hospitalet har senere indgået aftaler med Danske Regioner om bl.a. disse undersøgelser eller behandlinger, så patienterne nu kan vælge dem på udvidet frit sygehusvalg. Lovgivning og hjemmesider I det følgende beskrives nogle af de offentligt tilgængelige hjemmesider, som stilles til rådighed for borgerne, og som patientvejlederne også anvender i den daglige vejledning af patienter, pårørende og sundhedspersonale. Lovgivning om sygehusenes oplysningspligt beskrives også, idet der ofte i spørgsmål om ventetider, vil være indhold fra denne lov. Det drejer sig om: Sygehusenes oplysningspligt, jf. Sundhedslovens 90 Ventetidsinformation - Sygehusvalg i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg - Sundhedskvalitet - 7

9 Oplysningspligt ved henvisning til sygehus Patientvejledningen får henvendelser fra nogle borgere, når de har modtaget brev fra sygehuset med tid til forundersøgelse eller diagnostisk undersøgelse. Disse henvendelser drejer sig om: 1. Hvordan kommer jeg hurtigere til end den tid, sygehuset har givet mig? 2. Hvad betyder det, der står i brevet? 3. Sygehuset, jeg er henvist til, skriver, at de har 10 måneders ventetid, og at de tidligst sender mig en tid om ni måneder. Hvad gør jeg så? 4. Jeg har fået en liste med nogle ventetider. En af ventetiderne er på tre uger. Måske vil jeg benytte denne, men jeg ved ikke, hvilket sygehus, det er. Der står NFS Kirurgi Overafdeling Kirurgi NFS. 5. De skriver også, at jeg kan henvises til et samarbejdssygehus eller et aftalesygehus. Hvad er det? 6. Sekretæren på sygehuset sagde, at jeg skulle ringe til jer for at få oplyst, hvilke andre sygehuse, der kan tilbyde mig en hurtigere tid, end den jeg har fået. I Sundhedslovens 90 er beskrevet den forpligtelse, som Regionsrådet og dermed sygehusene har over for borgerne: Regionsrådet skal senest otte hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient, oplyse patienten 1. om dato og sted for undersøgelse eller behandling 2. om patienten inden for en måned kan tilbydes en diagnostisk undersøgelse eller behandling (to måneder i psykiatrien) 3. om retten til at vælge sygehus 4. om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved visse specialsygehuse 5. om patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de nævnte sygehuse 6. om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus 8

10 Den anvisning der er i loven, betyder i praksis, at det kan være et ganske omfattende materiale, der skal sendes til den enkelte patient. Hidtil har fortolkningen været, at indkaldelsen med tid til planlagt fremmøde i relevante tilfælde skulle følges af en udskrift af ventetider fra udskrift med liste over private aftalesygehuse fra samt pjecen Sygehusvalg (fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse). Brevene kunne desuden indeholde patientinformation rettet mod den specifikke undersøgelse eller behandling, patienten skulle indkaldes til. Nu har Patientombuddet truffet afgørelse i en klagesag, som betyder, at det er tilstrækkeligt, at der med indkaldelsen medsendes link til de relevante sider, når det ledsages af oplysning om navn og telefonnummer på en person, der kan kontaktes for spørgsmål. Case En patient ringer til Patientvejledningen og beder om hjælp, idet hun har fået et brev fra den afdeling, hvor hendes praktiserende læge har henvist hende til. I brevet oplyses om, at hun vil blive indkaldt til undersøgelse om ca. 10 måneder. Patienten oplyser, at hun helst vil undersøges og behandles på den pågældende afdeling, hun er henvist til. Derfor har hun ringet til afdelingen for at få opgivet dato og klokkeslæt for undersøgelsen. Sekretæren på afdelingen har svaret hende, at de ikke kan planlægge så langt ud i fremtiden, og hvis hun ikke er tilfreds med dette, kan hun ringe til Patientvejledningen. Patientvejlederen orienterer efterfølgende patienten om hendes rettigheder, herunder frit og udvidet frit sygehusvalg. Patienten vælger frit sygehusvalg til et hospital i en anden region og siger: Hvis de blot havde givet mig en dato, så jeg kunne planlægge mit privatliv og arbejde ud fra det, var jeg blevet i egen region. Efterfølgende kontakter patientvejlederen den pågældende afdeling for at oplyse dem om deres informationsforpligtelse. Sekretæren svarer, at de godt er bekendt med den, men at de ikke har mulighed for at leve op til det, når de ikke kender lægernes vagter. Sekretæren orienteres også om, at hvis afdelingerne tilsidesætter deres informationsforpligtelse, kan patienterne klage til Patientombuddet over dette. 9

11 Ventetidsinformation Denne hjemmeside indeholder vigtige informationer om ventetider for såvel patienter og sundhedspersonale som for patientvejledere. Patienterne har brug for disse oplysninger for at træffe beslutning om evt. at benytte det frie sygehusvalg. Hjemmesiden indeholder indberettede ventetider på en stor del af de undersøgelser og behandlinger, der finder sted i Danmark på de offentlige sygehuse samt på nogle private sygehuse. Frem til foråret 2012 har Sundhedsstyrelsen (SST) været administrator på siden, hvorefter Statens Seruminstitut (SSI) overtog. Gennem de sidste to år har der været nedsat en følgegruppe. Formålet var at forbedre indberetningssystemet og hjemmesiden. En patientvejleder har repræsenteret Region Sjælland i denne gruppe. Hjemmesiden indeholdt en blanding af danske og latinske betegnelser, hvilket betød, at borgerne havde svært ved at forstå, hvad et begreb dækkede over. Dette har arbejdsgruppen blandt andet påtalt, og en stor del af de latinske betegnelser er nu ændret. Patienternes spørgsmål til, hvordan hjemmesiden anvendes samt patientvejledernes erfaringer i brug af hjemmesiden, har bl.a. været medvirkende til, at regionerne tog sagen op over for den ansvarlige myndighed. Arbejdet skulle være afsluttet marts Af forskellige årsager er denne deadline flyttet adskillige gange. Ventetiderne bør indberettes til SSI minimum én gang om måneden af de respektive sygehusafdelinger, hvorefter de bliver tilgængelige på hjemmesiden. I Region Sjælland indgår dette i driftsaftalerne. Nedenstående er en kopi af de ventetidsoplysninger, der er tilgængelige på galdestensområdet i Region Sjælland. Galdestensområdet er tilfældigt valgt. Det er også et eksempel på de ventetidsoplysninger, som afdelingerne er forpligtede til at informere nyhenviste patienter om foruden ventetiderne på øvrige offentlige sygehuse i Danmark: 10

12 Galdesten Behandlingssted Første undersøgelse Ambulant behandling Behandling ved indlæggelse Holbæk Kirurgi Overafdeling, Kirurgisk Afd., Holbæk Ledelse, Holbæk Sygehus, Region Sjællands Sygehusv Opdateret uger 1 uger KOE Kirurgi Overafdeling, Kirurgisk Afd., ROS/KOE Ledelse, Roskilde og Køge sygehuse, Region Sjæ Opdateret uger 6 uger 5 uger NFS Kirurgi Overafdeling, Kirurgi NFS Ledelse, Nykøbing F Sygehus, Region Sjællands Sygehusvæsen Opdateret uger 3 uger SLA Kirurgi Overafdeling, Kirurgi SLA/NAE Ledelse, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse, Regio Opdateret uger 3 uger 2 uger (Kilde: SSI) Spørgsmålene til Patientvejledningen vedrørende ovenstående er mangfoldige, og betegnelserne på sygehusene fremstår kryptiske for patienterne. Dels har Patientvejledningen hjulpet med at oversætte f.eks. NFS til Nykøbing Falster Sygehus, KOE til Køge Sygehus og dels besvaret spørgsmål om, hvorfor HOL - Holbæk ikke har skrevet noget i rubrikken ambulant behandling samt om man kan regne med Køge og Nykøbing Falsters ventetider, når de er indberettet for mere end én måned siden. Opdateringer, der er skrevet med rødt, er mere end én måned gamle. Eksemplet med ventetider på galdesten er repræsentativt for øvrige undersøgelser og behandlinger. Det er planen, at de kryptiske betegnelser for sygehusene skal ændres i løbet af foråret 2013 til mere forståelige betegnelser. Både offentlige og private sygehuse har mulighed for at indberette ventetider på For de private sygehuses vedkommende er det muligt at indberette ventetider, selvom det pågældende privathospital ikke har indgået aftale med Danske Regioner på en given behandling. Det skaber selvsagt forvirring hos patienterne, når patientvejlederne må fortælle dem, at de ikke uden egenbetaling kan benytte de private sygehuse, der ikke har indgået aftale. Danske Regioner og SSI arbejder på at løse dette. 11

13 Sygehusvalg Denne hjemmeside administreres af Danske Regioner og indeholder oversigt over samtlige aftaler på undersøgelser og behandlinger, der er indgået mellem de private sygehuse - aftalesygehuse - og Danske Regioner. Hjemmesiden ændres i takt med, at aftalerne ændres. Igennem flere år har der været et arbejde i gang for at ændre Det er i øjeblikket uklart, hvad der sker fremover med dette arbejde. En del spørgsmål til Patientvejledningen handler om patienternes ret til undersøgelse og behandling inden for 30 dage en ret, som ændres i 2013 til udredningsret på 30 dage og differentieret behandlingsgaranti på henholdsvis 30 og 60 dage. Henvendelserne kan dreje sig om noget tekst fra indkaldelsesbrevet, hvoraf det f.eks. fremgår, at idet afdelingen ikke kan behandle dig inden for 30 dage, har du ret til at anvende et aftalesygehus. Definition af aftalesygehus Et aftalesygehus er et privatsygehus, der har indgået aftale med Danske Regioner, og som kan benyttes i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg. Foruden en forklaring af, hvad et aftalesygehus er, vil vejledningen til patienten indeholde en forklaring af, hvornår man som patient kan viderehenvises til et aftalesygehus. Patienterne fortæller, at det er uigennemskueligt at finde ud af, hvilke undersøgelser og behandlinger, der er indgået aftaler på og dermed benyttes. Nogle gange kræver det et større detektivarbejde fra Patientvejledningen med opkald til sekretariater på afdelingerne og efterspørgsel af såkaldte behandlingskoder, før Patientvejledningen kan vejlede patienterne om valgmulighederne. Behandlingskoder De enkelte undersøgelser og behandlinger er registreret i Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem med en kode - også kaldet SKSsystemet. På kan man ved hjælp af koderne søge og herefter fremkommer, hvilke private sygehuse, der har aftale med Danske Regioner om at udføre en given undersøgelse eller behandling. 12

14 Sundhedskvalitet Patienter retter også henvendelse til Patientvejledningen om kvaliteten på en kommende behandling. De ønsker at vide, om det sygehus, de er på eller skal henvises til, er gode til den pågældende behandling, hvor mange behandlinger, de udfører, og om de har gode resultater m.m. Det er ikke oplysninger, som patientvejlederne kan udtale sig om, og patienterne henvises til at rette denne forespørgsel til den afdeling, hvor de skal behandles eller til at søge på hvilket patientvejlederne kan hjælpe dem med. Statens Seruminstitut, der er ansvarlig for siden, oplyser: at man på dette site kan finde opgørelser over udvalgte sygdomme, behandlinger samt undersøgelser fra sygehuse i Danmark. Det drejer sig om aktivitet, indlæggelsesvarighed, genindlæggelser og reoperationer. Hjemmesiden har desværre levet en ret omskiftelig tilværelse, men i 2012 har sundhedsministeren sat fokus på sitet. Ved udgangen af 2012 var det stadig kun muligt for patienterne at hente få oplysninger. For hyppigt forekommende behandlinger, f.eks. hofteoperationer og grå stær behandling, foreligger ikke oplyste data. Fælles visitation 2012 var året, hvor Region Sjælland indførte fælles visitation inden for det ortopædkirurgiske og det urologiske speciale samt på rygområdet. Fælles visitation er en koordinerende henvisnings- og visitationsenhed. Det betyder f.eks., at alle henvisninger til det ortopædkirurgiske speciale sendes til og visiteres på én ortopædkirurgisk afdeling. I dette tilfælde foregår det i Næstved. På de resterende specialer i Region Sjælland foregår visitationen decentralt. Henvendelserne til Patientvejledningen vedrørende disse specialer kan handle om spørgsmål fra patienterne om samarbejdssygehuse. 13

15 Samarbejdssygehuse Region Sjælland har indgået formaliseret samarbejde med flere offentlige og private sygehuse, derfor kaldet samarbejdssygehuse. Patienterne kan tilbydes henvisning til disse, hvis Region Sjælland ikke selv kan undersøge og/eller behandle patienterne inden for 30 dage efter henvisningen er modtaget på sygehuset. Samarbejdsaftalerne dækker typisk hovedfunktionsniveau, men også behandling på højt specialiseret niveau. Definition af samarbejdssygehus Ved et samarbejdssygehus forstås et af de i Sundhedsloven nævnte sygehuse eller et af de sygehuse, ved hvilke regionen efter gennemførelse af en konkurrenceudsættende proces, kan tilbyde undersøgelse og/eller behandling inden for en måned efter modtagelsen af henvisningen. (Kilde: Danske Regioner) Oversigt over Region Sjællands samarbejdssygehuse kan ses på regionens hjemmeside Case En patient kontakter Patientvejledningen og oplyser, at hun har fået et brev fra sygehuset i Næstved. De skriver, at de har 104 ugers ventetid. Det kan hun ikke vente på, så de tilbyder at henvise hende til deres samarbejdssygehus x-privatsygehus. Spørgsmålet til patientvejlederen er, hvorfor hun ikke må vælge y-privatsygehus, hvor hun før har været? Svaret til patienten er: Region Sjælland har indgået samarbejdsaftale med x-privatsygehus. Kun hvis x-privatsygehus ikke kan undersøge eller behandle hende inden for 30 dage, kan sygehuset i Næstved tilbyde hende henvisning til y-privatsygehus. Det forudsætter dog endvidere, at y-privatsygehus har indgået aftale med Danske Regioner, et såkaldt aftalesygehus. Region Sjællands patienter kunne i 2012 benytte sig af 10 samarbejdsaftaler på offentlige og private sygehuse. Såvel patienter som sundhedspersonale kan have problemer med at holde begreberne samarbejdssygehus og aftalesygehus adskilt. Henvendelserne til Patientvejledningen vedrørende samarbejdsaftalerne har været koncentreret til de første måneder efter at en aftale er 14

16 indgået mellem Region Sjælland og et offentligt sygehus i anden region eller et privatsygehus. For patienterne kan der være flere fordele ved at blive behandlet på et samarbejdssygehus frem for et aftalesygehus. De bliver behandlet inden for 30 dage og får mulighed for befordring eller befordringsgodtgørelse. Ventetid - de medicinske specialer Henvendelser til Patientvejledningen om forhold indenfor de medicinske specialer drejer sig hovedsagelig om lang ventetid til udredning og behandling. Det medicinske område er - modsat det kirurgiske område - ikke i samme grad omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Kun ganske få speciallæger og private sygehuse har indgået aftaler med Danske Regioner under det udvidede frie sygehusvalg på sundhedsydelser indenfor de medicinske specialer. Og Region Sjælland har ikke indgået nogen samarbejdsaftale med udbydere indenfor det medicinske område. Patientvejledningen rettede i efteråret 2012 henvendelse til bl.a. kvalitetsdirektøren med bekymring for, om de lungemedicinske patienter, som blev henvist til Roskilde Sygehus og de kardiologiske patienter henvist til Holbæk Sygehus, reelt havde et behandlingstilbud, hvis de ikke var i stand til at benytte det frie sygehusvalg grundet afhængighed af regionens kørselstilbud via Befordringsservice. Når ventetiden bliver lang i de medicinske ambulatorier, kan der være risiko for, at patienterne ender med et akut indlæggelsesforløb. Medicinske lungesygdomme Sygehus Ventetid Indberetningsdato NAE Medicin - Overafdeling, Intern Medicin NAE - Ledelse, Sygehusområde Syd (Næstv.,Slg.,Ringst.,Kor) Lungemed. Amb., NAE, NAE Lungemedicinsk Amb., NAE Medicin - Overafdeling, Intern Medicin NAE - Ledelse. 11 uger SLA Lungemedicinsk Amb., SLA Medicin - Overafdeling, Intern Medicin SLA - Ledelse, Sygehusområde 12 uger

17 Syd NFS Medicin - Overafdeling, Intern Medicin NFS - Ledelse, Sygehusområde Syd (Næstv.,Slg.,Ringst.,Kor.) 14 uger HOL Lungemed./Allergol. Amb., HOL Medicin - Overafdeling, Medicinsk Afd., HOL - Ledelse, Sygehusområde. ROS Medicin - Overafdeling, Medicinsk Afd., ROS - Ledelse, Sygehusområde Nord (Roskilde, Køge, Fakse). 30 uger uger Kilde: oktober Medicinske hjerte-/kredsløbssygdomme (kardiologi) Sygehus Ventetid Indberetningsdato NFS Medicin - Overafdeling, Intern Medicin NFS - Ledelse, Nykøbing F Sygehus 19 uger HOL Kardiologisk Amb., HOL Medicin - Overafdeling, Medicinsk Afd., HOL - Ledelse, Holbæk Sygehus 58 uger KOE Medicin - Overafdeling, Medicinsk Afd., KOE - Ledelse, Roskilde og Køge sygehuse 44 uger NAE Medicin - Overafdeling, Intern Medicin NAE - Ledelse, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 5 uger Kardiologisk Afd., ROS - Ledelse, Roskilde og Køge sygehuse 15 uger SLA Kardiologisk Amb., SLA Medicin - Overafdeling, Intern Medicin SLA Ledelse 16 uger Kilde: Servicemålskoordinator for Køge og Roskilde sygehuse Lisbet Nederby. Neurorehabilitering Patientvejledningen modtager et stigende antal henvendelser fra ældre borgere, hvis ægtefælle er indlagt på geriatrisk afdeling ofte efter 16

18 blodprop eller blødning i hjernen. Den raske ægtefælle efterlyser muligheder for fortsat neurorehabilitering. Da geriatrisk afdeling har informeret om, at disse er udtømte, drejer samtalen sig ofte om, hvilke rettigheder den raske ægtefælle har i forhold til at skulle påtage sig en stor plejeopgave, også selvom kommunen træder til med både døgnpleje, hjælpemidler og fortsat genoptræning. Med et stadigt kortere genoptræningsforløb på geriatrisk afdeling og med begrænset kapacitet på Vordingborg Sygehus, forudser Patientvejledningen, at der de kommende år vil ske en stigning i disse henvendelser. Ventetid - praktiserende speciallæger Henvendelser vedrørende praktiserende speciallæger drejer sig om lang ventetid til de praktiserende speciallæger - specielt til de neurologiske og reumatologiske speciallæger samt til øjenlægerne. Med de nye overenskomstmæssige krav til de praktiserende speciallæger om indberetning af deres ventetider kan borgerne via nemt få et overblik over de praktiserende speciallægers ventetider. I perioder har ventetiden hos de praktiserende speciallæger været så lang, at patientvejlederne har opfordret patienterne til at søge speciallæge i Region Hovedstaden. Dette har selvfølgelig kun været en mulighed for de patienter, hvor en længere køretur ikke har været en hindring. Kapaciteten hos de praktiserende speciallæger kan hurtigt ændre sig. Da en praktiserende øjenlæge i Nakskov i efteråret 2012 blev langtidssygemeldt og efter få måneder helt lukkede sin praksis, og frem til en ny øjenlæge kunne åbne for tilgang af patienter, blev Patientvejledningen dagligt kontaktet af fortvivlede patienter, som ikke vidste, hvad de skulle stille op. Deres vanlige ambulante kontroller blev ikke overtaget af en anden praktiserende øjenlæge - der var kun kapacitet til at imødekomme disse patienters akutte behov. En ny type borgerhenvendelse er blevet markant i Det drejer sig om borgere, der som led i en kommunal sagsbehandling skal bruge en speciallægeerklæring. Ikke sjældent er det den kommunale sagsbehandler, som har opfordret borgeren til at kontakte Patientvejledningen mhp. at få en hurtigere tid hos en praktiserende speciallæge. I enkelte tilfælde kan det nødvendige samspil mellem primær- og sekundær sektor helt mangle: 17

19 Case En patient vågner en lørdag nat med akutte smerter i det ene øje samt hovedpine. Kontakter efter nogle timer akuttelefonen, som venligt henviser til vagtlægen. Får tid hos vagtlægen, som efter konference med øjenlæge på Næstved Sygehus sætter patienten i behandling. Skal mandag opsøge en praktiserende øjenlæge. Smerterne tiltager over weekenden. Patienten forsøger mandag fra klokken 7-11 uden held at få kontakt til en øjenlæge. Patienten kontakter Patientvejledningen, som råder patienten til at ringe til akuttelefonen mhp. at blive henvist til øjenlægerne på Næstved Sygehus. Ved ankomst til Næstved Sygehus bliver patienten hurtigt tilset af skadestuelægen. Lægen konfererer med sygehusets øjenlæge, som medgiver, at patienten skal tilses af en øjenlæge, men at opgaven påhviler de praktiserende øjenlæger. Det er ikke en sygehusopgave må skadestuelægen med beklagelse meddele patienten. Sygeplejersken på skadestuen forsøger at kontakte alle de praktiserende øjenlæger i Region Sjælland, men kan ikke komme igennem til en eneste af dem. Patienten ringer til Patientvejledningen igen. Patientvejlederen kontakter ledende overlæge og forelægger patientens akutte behov for øjenlægetilsyn. Den ledende overlæge må med beklagelse fastholde beslutningen om, at patienten skal behandles af praktiserende øjenlæge. Patienten ringer dagen efter til sin egen læge, som kontakter den praktiserende øjenlæge i byen. Patienten behandles samme dag. Sundhedsaftalen Patientvejledningen har i 2012 modtaget et antal henvendelser, der relaterer sig til sundhedsaftalen. Aftalen er forankret i Sundhedsloven, jf. 205: Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Et af de gennemgående temaer fra sundhedsaftalen, hvor patienter og pårørende retter henvendelse til Patientvejledningen, vedrører patienters indlæggelses- og udskrivningsforløb. Disse forløb er ofte årsag til, at der kan opstå tvivl om eksempelvis plan for udskrivelsen, hvilke aftaler der er indgået tværsektorielt, og hvilke rettigheder patient og pårørende har i denne situation. Følgende case illustrerer denne problematik: 18

20 Case En 75-årig mand ringer til Patientvejledningen. Han er dybt ulykkelig og frustreret. Hans hustru på 67 år blev for knapt 5 uger siden indlagt på sygehuset med blodprop i hjernen. Hun overflyttes få dage efter til geriatrisk afdeling mhp. videre genoptræning. Hustru er halvsidig lammet, er kørestolsbruger, kan ikke selv klare forflytninger, ligesom hustru heller ikke selv kan klare toiletbesøg. Skal have hjælp til al personlig pleje, herunder hjælp til indtagelse af mad og drikke. Store dele af sproget er ødelagt, men hustru forstår alt, hvad der bliver sagt. Afdelingen har nu indkaldt til et planmøde, hvor læge, sygeplejerske og fysioterapeut i samarbejde med patient, familie og kommune skal planlægge den snarlige udskrivelse til hjemmet. Ægtemanden fortæller, at han er dybt ulykkelig over sin hustrus situation. Det han frygter allermest er, at han fysisk ikke kan klare opgaverne i hjemmet, når hustruen bliver udskrevet. Han er selv kronisk medicinsk patient med et lille overskud i hverdagen, og som han udtrykker det, så har min kone altid været den stærkeste af os to. Sygeplejersken på geriatrisk afdeling har flere gange informeret ham om, at hjemmeplejen vil tilbyde den nødvendige hjælp til personlig pleje. Herudover skal hjemmet indrettes med plejeseng, bækkenstol og badetaburet, ligesom dørtrinnene skal fjernes i lejligheden. Derudover vil hustru blive tilbudt genoptræning 2 gange om ugen på det nærliggende plejecenter. Mandens store spørgsmål, som han gentager flere gange i løbet af samtalen er: Kan de udskrive min kone, selvom jeg ikke kan klare det? I ovenstående case var sundhedsaftalen ikke klart formidlet til borgeren. Patientvejlederens rolle blev her at italesætte sundhedsaftalens indhold og forsøge at gøre dette både meningsfuldt og anvendeligt i forhold til de udfordringer, som ægteparret midt i en eksistentiel krise stod overfor. Andre spørgsmål med relation til sundhedsaftalen vedrører genoptræningsplan efter udskrivelse, og det kræver ofte en afklaring af genoptræningsniveau og behov for præcisering af begreber som specialiseret genoptræning på sygehus og almindelig genoptræning i kommunalt regi. Patienterne refererer til ordlyden i genoptræningsplanen, hvor Patientvejledningen er opgivet som kontaktsted. Da Patientvejledningen ikke har indflydelse på planen, må patienten henvises til nyt telefonopkald til ansvarlig afdeling for løsning af problemet. Sundhedsaftalen kan læses her: 19

21 Afklaringsudvalg Kompleksiteten i sundhedsaftalen kan være høj, og ved principielle problemstillinger kan afklaringsudvalgene kontaktes. Formålet med afklaringsudvalgene er at sikre, at opståede tvivlstilfælde ikke går ud over patienterne. I afklaringsudvalget er der kompetence til at forholde sig til sektoransvar for det pågældende område. Udvalgene skal træffe hurtige beslutninger for at sikre, at sagsbehandlingstiden ikke kommer borgeren til skade, og at beslutningerne træffes på baggrund af gældende lov og med afsæt i diverse vejledninger og bekendtgørelser, eksempelvis cirkulære vedrørende afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Her defineres, hvad behandlingsredskaber er og afgrænser behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler, hvortil udgiften som hovedregel afholdes af andre end regionerne, typisk af kommunerne. Afklaringsudvalget er ikke sagsbehandlende i forhold til konkrete borgerhenvendelser, men kan i principielle sager tage stilling til, hvordan region og kommune fortolker Sundhedsloven. Der træffes ikke konkrete afgørelser, som kan indbringes for en overordnet instans. Er der uenighed om ansvarsfordelingen på et område, vil udvalget typisk rådføre sig med Sundhedsstyrelsen om fortolkningen af lovgivningen eller bringe tvivlsspørgsmål videre til enten udviklingsgruppen for området, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Socialministeriet eller Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Case Patientvejledningen modtog en henvendelse fra en patient, som i forbindelse med udlevering af behandlingsredskab/hjælpemiddel følte sig hensat til ingen-mands-land i forhold til den måde, hvorpå sagsbehandlingen udviklede sig. Patienten erfarede en lang sagsbehandlingstid, inden afgørelse om placering af sektoransvar blev truffet og dels vedrørende stillingtagen til, hvilken region, der var i tættest kontakt med patienten, og derfor var ansvarlig for sagsbehandlingen. I denne sag med mange aktører fik patientvejlederne tovholderfunktion både i forhold til det administrative lag samt ikke mindst i forhold til kontinuerlig vejledning af patienten i sagsforløbet. 20

22 Pakkeforløb og maksimale ventetider for hjerte- og kræftpatienter Henvendelser fra hjerte- og kræftpatienter, som venter unødigt længe, er reduceret i takt med indførelsen af hjerte- og kræftpakkerne samt det større politiske, administrative og sundhedsfaglige fokus, der er på disse udrednings- og behandlingsforløb. Der er dog fortsat udfordringer, når det drejer sig om informationen, koordineringen og papirgangene, når forløbene involverer flere specialer/afdelinger/sygehuse. Det vedrører især patienter, der skal følge Region Sjællands samarbejdsaftaler i både øst og vest (Rigshospitalet, Herlev Hospital og Odense Universitetshospital) og i tillæg dertil mellem-udredes på regionens egne sygehuse. Patientvejledningen oplever flere henvendelser om kræftforløb end om hjerteforløb. I det følgende fokuseres derfor på kræftforløbene. Særligt udsatte for manglende koordinering og langtrukne forløb er kræftpatienter med ukendt tumor, mere end én kræftform og/eller med andre behandlingskrævende sygdomme. Det volder patienter og pårørende problemer at sondre mellem begreberne pakkeforløb og maksimale ventetider. Generelt har de opfattelsen af, at pakkeforløbene er retskrav. Patientvejledningen må derfor forklare, at pakkeforløbene reelt set er målsætninger, og at retskravet kun gælder de maksimale ventetider. Udredningsperioden for kræftpatienterne kan opfattes som elastik i metermål, idet retskravet er knyttet op på en række forudsætninger om blandt andet informeret samtykke, som gør, at undersøgelsesforløbet kan være længere. Det er netop denne elastiske udredningsperiode, pakkeforløbene skal afkorte. Maksimale ventetider ved kræftbehandling Den maksimale ventetid til: 1. Forundersøgelse (første undersøgelsesdag) er to uger fra den dag, sygehuset har modtaget lægens henvisning. 2. Operation er to uger fra den dag, patienten har samtykket til operationen efter information fra sygehuset om sygdommen og behandlingsmulighederne. 3. Medicinsk behandling (som første behandling) er to uger fra den dag, patienten har samtykket til medicinsk behandling efter information fra sygehuset om sygdommen og behandlingsmulighederne. 21

23 Den maksimale ventetid er i øvrigt højst fire uger fra den dag afdelingen, som skal foretage behandlingen, har modtaget henvisningen. 4. Strålebehandling (som første behandling) er fire uger fra den dag afdelingen, som skal foretage behandlingen, har modtaget henvisningen. 5. Strålebehandling eller medicinsk behandling (som efterbehandling) er fire uger fra den dag afdelingen, som skal foretage behandlingen, har modtaget henvisningen. Det informerede samtykke Det informerede samtykke er beskrevet i Sundhedsloven og hovedreglen er: Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Det informerede samtykke kan i praksis kun indhentes af den specialiserede læge/afdeling, som skal behandle patienten, hvilket kan udledes af kravene i lovens 16, stk. 4. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. Den elastiske udredningsperiode rammer også patienter, som har fået diagnosen på én afdeling og skal nyhenvises til behandling på en anden. Det være sig indenfor regionen som udenfor. I forhold til de maksimale ventetider har patienterne opfattelsen af, at de har samtykket til behandlingen på det tidspunkt, hvor de nyhenvises til den behandlende afdeling. F.eks. når Region Sjælland henviser til medicinsk behandling eller operation på Rigshospitalet, så mener patienterne, at de har krav på behandling inden to uger. Sådan forholder det sig ikke. På Rigshospitalet starter de maksimale ventetider igen forfra med to uger til forundersøgelse + to uger til behandling fra patienten har givet det informerede samtykke til behandlingen. 22

24 I opstramningen af kræftbehandlingen blev det pr. 1. september 2012 obligatorisk at indberette kræftventetider til (for alle andre undersøgelser og behandlinger er indberetning frivillig). Dette initiativ har desværre endnu ikke resulteret i en overskuelighed for ventetiderne på kræftområdet. I de komplicerede forløb føler kræftpatienterne sig ofte ladt alene på vej fra det ene speciale/sygehus til det andet. Det kan være meget tunge og tidskrævende sager at udrede, og ofte havner patientvejlederne nødtvungent i rollen som kræftkoordinatorer. Her gives nogle få eksempler på kræftforløb, hvor patienter eller pårørende har fundet det nødvendigt at søge råd og vejledning i Patientvejledningen: Ikke alle kommer i hurtig behandling: Case Mail til Patientvejledningen 22. januar: Jeg skriver på vegne af min bror, som har fået konstateret kræft i spiserøret. Først i december blev han indlagt og fik opereret en sonde ned i sin mave, hvorigennem han får sin mad. Han blev sendt hjem fra sygehuset den 19. december og har siden været henvist til at passe sig selv. Han er dog blevet skannet, og så vidt de kunne se, havde kræften ikke bredt sig, den var kun i spiserøret. Nu venter han på indkaldelse fra X sygehus (i anden region). Han skulle have fået besked i fredags, men de sagde blot, at det ikke blev før i næste uge. Han vejer 47 kg og kan snart ikke få sondemaden ned mere. Med den behandlingsgaranti vi har i Danmark, burde han have været i behandling for længe siden. Det er bestemt ikke godt at besøge min bror og se, hvor meget dårligere han er blevet i ventetiden. Han har fået morfinpiller, men kan ikke engang synke sit spyt, men må sidde med en plastikpose og spytte i den. Hvor længe skal han vente endnu, og hvad kan vi selv gøre for at hjælpe ham? Patientvejledningen kontaktede søsteren, der havde sendt mailen. Det viste sig, at patienten og søsteren ikke vidste, hvilken afdeling på X sygehus, henvisningen var sendt til. Søsteren havde også forsøgt at få stamafdelingen i Region Sjælland til at rykke X sygehus for indkaldelse, men havde fået beskeden, at det kunne de ikke blande sig i. Patientvejledningen skrev til afdelingsledelsen i stamafdelingen og anmodede om at hjælpe patienten med bedre information og koordination af forløbet til X sygehus. Søsteren henvendte sig senere til Patientvejledningen for at klage over behandlingen og for at søge erstatning for forsinket behandling. 23

25 Ingen koordinator ingen stamafdeling: Case En hjemmesygeplejerske ringer til Patientvejledningen om en kræftpatient, som har været tilknyttet flere sygehusafdelinger. Nu står hjemmeplejen og praktiserende læge alene med behandling og koordinering af de efterfølgende komplikationer. Lægen lukker i øvrigt sin praksis om en uge. Derefter har patienten ingen fast læge. Det er en patient med mange sociale problemer og en vægt på 48 kg Patienten var udredt og diagnosticeret på en afdeling i Region Sjælland (afsluttet). Kemo- og strålebehandling på Rigshospitalet (afsluttet). Hovedproblemet er nu, at patienten ikke kan spise, har tandpine, og tænderne falder ud! En kirurgisk afdeling havde lagt en mavesonde, som måtte fjernes, da de ikke kunne få den til at fungere. Der er nu et hul i maven, som passes af hjemmesygeplejerske, og patienten er afsluttet fra kirurgisk afdeling. Patienten kan kun åbne munden to cm På trods af det har sygehuset afvist at tage patienten i behandling og henvist til egen tandlæge, som står magtesløs, når patienten ikke kan åbne munden. Hjemmesygeplejersken føler sig også magtesløs og søger råd i Patientvejledningen. Sagen endte med, at den praktiserende læge påtog sig koordinationsopgaven. Tre regioner, fire sygehuse og et utal af afdelinger: Case En patient sender en klage over skjulte ventetider og beskriver sit kræftforløb. Patientvejledningen kontakter patienten, som ikke klager over selve udredningen og behandlingen og som ved, at der ikke er sket fejlhenvisninger. Men hun synes, at der går alt for lang tid og sker for mange svigt, hver gang hun skal henvises til nyt sygehus. Hensigten med klagen er at få de ansvarlige for samarbejdsaftaler og planlægning af kræftforløb til at reflektere over, om disse kan tilrettelægges hurtigere og bedre end på tværs af tre regioner, fire sygehuse og et utal af afdelinger. Hvis det ikke er muligt, så skal koordineringen sættes i højsædet. Den var for det meste overladt til hende selv! Patientvejledningen videreformidlede hendes klage til direktørniveau. 24

26 Noget her noget der og noget ind i mellem: Case En patient blev i henhold til Region Sjællands samarbejdsaftale behandlet for lungekræft på Odense Universitetshospital, mens metastasen i maveregionen skulle behandles på Rigshospitalet. Ind i mellem skulle der foretages supplerende undersøgelser på Region Sjællands sygehuse. Da patienten gjorde indsigelse, var indtrykket, at sådan var det bare! Patienten mente ikke, at han var blevet informeret om, at han kunne have benyttet det frie sygehusvalg og således haft mulighed for at få hele behandlingen på ét sygehus. Patientvejledningen kunne i denne situation forsøge at forklare, hvordan sundhedsvæsenet er sammensat i forhold til specialeplanlægning og aftaleordninger samt beklage, at han ikke var blevet informeret om sine rettigheder og muligheder for frit sygehusvalg. I Patientvejledningen mærkes det, hvor vanskeligt det kan være at skulle forklare patienter og pårørende om samarbejdsaftalernes logik og om disses forskelligheder på tværs af regionerne. Havde patienten fået mulighed for at få behandlet metastasen i Odense som fritvalgspatient, kunne han være løbet ind i det problem, at han ikke kunne få befordring til metastaseafdelingen, men kun til lungekræftafdelingen. Det er endnu et paradoks, som patienterne har vanskeligt ved at forstå. Psykiatrien Patientvejledningen får forholdsvis få henvendelser inden for psykiatrien. Meget få fra voksenpsykiatriske patienter og lidt flere fra forældre, når det drejer sig om børne- og ungdomspsykiatrien. Blandt disse kan der være nogle meget vanskelige forløb inden for gruppen af spiseforstyrrelser. En væsentlig årsag til, at Patientvejledningen ikke involveres særligt meget i psykiatrien er ganske givet, at den har sine egne rådgivere, som patientvejlederne ikke sjældent forveksles med. En patientrådgiver er ansat under statsforvaltningen og er dermed uafhængig af sygehusene. Der skal beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling. 25

27 Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten om alt i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på sygehuset. Desuden skal rådgiveren hjælpe patienten med eventuelle klager. Læs mere om patientrådgivere på ministeriets hjemmeside Patientvejledningen har gennem de sidste år indgået et samarbejde med Region Sjællands PsykInfo s rådgivningspersonale. Der holdes mødes en gang årligt med henblik på erfaringsudveksling. Samarbejdet er meget givende, idet begge parter nu er blevet mere opmærksomme på at henvise til hinanden. Det er til stor fordel for patienter og pårørende at kunne trække på både PsykInfo s og Patientvejledningens kompetencer. Læs mere om PsykInfo på regionens hjemmeside 26

28 Klage- og erstatningssager samt indberetning af utilsigtede hændelser Henvendelser med henblik på rådgivning i forhold til klage- og erstatningssager er steget Henvendelser vedrørende klage og erstatning Dette kan forklares i en generel landsdækkende stigning i klage- og erstatningssager til Patientombuddet og Patientforsikringen. Ligeledes er indberetningen af utilsigtede hændelser til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD) nærmest eksploderet i Patienter og pårørende har et stort behov for at få uvildig information om deres rettigheder og muligheder i forbindelse med en klage- og erstatningssag. Der er en stor spændvidde i disse sager. Det kan dreje sig om klageog erstatningssager, hvor patienten har fået svære følger efter fejlbehandling til sager, hvor det på forhånd kan oplyses, at patienten ikke er omfattet af retten til erstatning. Det er eksempelvis patienten, som efter indsættelse af ny hofte erfarer, at der er kommet to cm difference i benlængderne. Det er en kendt risiko ved indsættelse af ny hofte og som ligger indenfor det, patienten må tåle. Mange patienter motiverer en klagesag med det er for sent for mig men det må ikke ske for andre. Hele læringsperspektivet og muligheden for at få en afklaring og måske ligefrem en undskyldning, vægtes højt hos mange patienter og pårørende. Mange patienter og pårørende er derfor tilfredse med udelukkende at indrapportere forløbet som en utilsigtet hændelse. Ønsker patienten eller de pårørende at rejse en klage- og/eller erstatningssag, forsøger Patientvejledningen altid at vurdere, om en samtale med den ansvarlige ledelse eller med den aktuelle sundhedsperson kan være udbytterig for patienten og de pårørende, før en klageog/eller erstatningssag indledes. 27

29 Eksempler på problemstillinger, som patienter og pårørende henvender sig med Hverdagsbureaukratiet fylder meget Patienterne ryster tit på hovederne over papirbureaukratiet i sundhedsvæsenet og ikke mindst, når det ikke kan flyde frit regionerne og privathospitalerne imellem. Case En Region Sjælland-borger har benyttet sig af det frie sygehusvalg til øjenoperation på Glostrup Hospital. Her var der meget lang ventetid, og patienten ønskede derfor at benytte det udvidede frie sygehusvalg til en privat øjenklinik. Det var muligt på en privat øjenklinik i Glostrup. Men i denne og lignende situationer er Patientvejledningen nødt til at bede patienten kontakte Glostrup Hospital og få sendt henvisningen til Roskilde Sygehus, som så igen skal sende henvisningen videre til den private klinik i Glostrup, hvis ikke Region Sjælland kan overholde fristen for behandling, jf. Sundhedsloven. Efter ca. 20 år med frit sygehusvalg burde eget nærsygehus og optageområder være historiske begreber. Alligevel ses mange eksempler på det modsatte. Case Patienten er henvist til X sygehus. Efter to uger rykker han sygehuset for svar og får oplyst, at henvisningen er sendt retur til egen læge med besked om, at lægen skulle henvise ham til Y sygehus (samme speciale, men patienten bor nærmere Y sygehus). Den information fik patienten kun, fordi han selv rykkede for svar, og han var meget utilfreds med at være afvist på X sygehus. Patientvejledningen sender herefter denne besked til X sygehus: Et sygehus kan ikke afvise regionens egne borgere og kan heller ikke tvinge dem til at vælge andet sygehus, hverken i eller uden for regionen. I bør derfor modtage og svare på henvisninger fra alle borgere i Region Sjælland - uanset hvor de bor - samt informere dem i henhold til den lovpligtige informationsforpligtelse. (Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. 10). 28