Danske virksomheders kreditværdighed

Transkript

1 Oktober 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet

2 1 Resume Ultimo september 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,6 % af den samlede virksomhedsmasse 1. Der er sket et fald på 0,4 % i forhold til samme periode sidste år. Andelen af C-ratede virksomheder har været relativt stabil siden medio Andelen af B-ratede virksomheder (Kredit mod sikkerhed) er 11,4 %. Soliditet har oplevet en svag tilgang af virksomheder til denne kategori hidtil i 2012 på 0,5 procent point. Andelen af A-ratede virksomheder (Kreditværdig) udgjorde i september ,6 % af den samlede virksomhedsmasse. Siden årsskiftet er andelen af A-ratede virksomheder løbende steget fra 39,7 % til 40,6 %. I september 2012 udgjorde andelen af AA- og AAA-ratede virksomheder (Høj og højeste kreditværdighed) 30,4 % af den samlede virksomhedsmasse. Der har været et svagt fald i andelen af virksomheder i denne kategori hidtil i 2012 på 0,9 procent point. Konkursantallet 2 for september 2012 er 422. Sammenlignet med konkursantallet for august 2012, som var 398, svarer det til en stigning på 6,0 %. Det sæsonkorrigerede konkurstal, som er opgjort kvartalsvis, viser et højere niveau og en begyndende flad trend fra en nedadgående trend, som er aftaget over sommeren. Soliditet ser fortsat tegn på, at det er svært drive virksomhed i Danmark. Der observeres kun svage forbedringer af kreditværdigheden i dansk erhvervsliv, og virksomhedsuniverset er fortsat kendetegnet ved større andele i højrisikokategorierne. Selvom den værste konkursbølge synes overstået befinder vi os fortsat på et højt niveau. Vi ser en flad trend, som har steget en smule i Q3 2012, hvilket stemmer godt overens med de nuværende økonomiske udsigter nationalt og globalt. 1 Af hensyn til historiske data inddrages enkeltmandsejede virksomheder ikke i Soliditets analyse. Soliditet har siden 2011 kreditvurderet enkeltmandsejede virksomheder. 2 Antal rene konkurser ekskl. antal ophævede konkurser.

3 2 Indledning Soliditet er Nordens største udbyder af kredit- og forretningsinformation på erhverv og privatpersoner. Informationen benyttes til kreditvurdering, risikostyring samt til salgs- og marketingtiltag. Soliditet blev etableret i 1908 og opererer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Selskabet er en del af Bisnode-koncernen, som er en af Europas førende leverandører af forretningsinformationer. Bisnode er repræsenteret i 19 europæiske lande med cirka ansatte. Foruden Soliditet ejer Bisnode Dun & Bradstreet Danmark, Greens Erhvervsinformation, Bisnode Informatics og InfoDirekt. Soliditets kreditvurderingssystem AAA er en statistisk ekspertmodel, som hjælper din virksomhed med at undgå kredittab. Modellen bygger på specialiseret erfaring med kreditgivning og fanger en stor del af alle konkurser. Kreditvurderingen er et udtryk for sandsynligheden for, at en given virksomhed kommer i betalingsproblemer. Soliditets kreditvurdering er udtrykt ved en bogstavkode, som er enkel at anvende og forstå. Soliditets rating-skala løber fra AAA, som udtrykker den højeste kreditværdighed, til C som udtrykker den laveste kreditværdighed. Diagram 1 Rating-kategorier og risiko Sandsynlighed for konkurs, tvangsopløsning eller betalingsstandsning i løbet af 12 måneder 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0,20% 0,40% 1,70% 4,50% 8,40% Diagrammet ovenfor illustrerer hvordan risiko, for at en given virksomhed kommer i betalingsproblemer, stiger med en ringere kreditvurdering. I kategorien AAA med lavest risiko er konkursandelen 1 af 500 virksomheder, mens konkursandelen i kategorien C med højest risiko er cirka 1 af 12 virksomheder. Dermed er der store forskelle på risiko, efter hvordan en virksomhed er kategoriseret.

4 3 De overordnede processer for generering af en rating er som følger: 1. Data indsamles løbende fra mange forskellige kilder. 2. Informationer testes for forklaringsevne og modeller konstrueres. 3. Et vægtet score-system opbygges efter variablernes forklaringsevne. 4. En rating genereres efter antal opnåede point i score-systemet. Overordnet vægtes variablernes hovedområder efter følgende prioritering: 1. Økonomi (Seneste regnskab, nøgletal, mm.). 2. Ejerforhold (Virksomhedsform, moderselskab mm.). 3. Betalingserfaring (fakturaoplysninger, betalingshistorik mm.). 4. Grunddata (Grundlagt år, juridiske forhold mm.). Forekommer der ændringer i ovennævnte forhold foretages der automatisk en ny kreditvurdering, hvilket betyder, at ratingen opdateres dagligt.

5 4 Kreditværdigheden i dansk erhvervsliv Udviklingen i den generelle økonomi har som regel stor forklaringsværdi, når vi ser på, hvordan det går i erhvervslivet. Dette er også tilfældet i Danmark, hvor fordelingen viser en historisk overrepræsentation af virksomheder med lav kreditværdighed. Diagram 2 Udvikling i andele af rating-kategorier 2007 til % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Marts Maj September November Marts Maj September November Marts Maj September November Marts Maj September AAA AA A B C Diagram 2 viser en generel positiv tilvækst af virksomheder til højrisikokategorierne B og primært C, som dog har aftaget siden medio Ydermere ser vi, at andelen af kategorien A er mindsket løbende, mens andelene af kategori AA er øget en smule og igen ligger på 2009-niveau. Kategorien AAA er meget stabil gennem den analyserede periode. Generelt observerer vi en svag polarisering af de danske virksomheder til høj- og lavrisikokategorierne. Dog forholder andelene i de forskellige kategorier sig relativt stabilt. Diagram 3 Ændring i rating-kategorier på månedsbasis i Q C B A AA AAA -0,8% -0,6% -0,4% -0,2% 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% September år-år August år-år år-år Kigger vi nærmere på den seneste udvikling kan der tilføjes lidt flere detaljer. Diagram 3 viser en tendens til, at kategorierne B og AAA har øget deres andele, mens kategorierne C og A har mindsket deres andele. Dette giver ikke anledning til en entydig udvikling,

6 5 eftersom vi ser fald og stigninger i både lav- og højrisikokategorierne, og fordi ændringerne er relativt små. Vi kan overordnet konstatere, at udviklingen i rating-kategorierne er relativt statiske med høje andele i højrisikokategorierne. Diagram 4 Andel og tilvækst i C-ratede virksomheder fordelt på branche i september % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Landbrug, jagt, Råstofudvinding Fremstillingsvirkso El-, gas- og Vandforsyning; Bygge- og Engroshandel og Transport og Overnatningsfacilit Information og Pengeinstitut- og Fast ejendom Liberale, Administrative Offentlig Undervisning Sundhedsvæsen og Kultur forlystelser Andre serviceydelser Ekstraterritoriale 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% Andel C-ratede Tilvækst det seneste år Diagram 4 viser, hvilke brancher som er forbundet med relativt høj risiko ved samhandel. Som illustreret i diagram 2 så vi, at fordelingen i rating-kategorierne er stabil, men på brancheniveau observerer vi dog nogen variation. Mest iøjefaldende er det, at branchen Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed er forbundet med langt højere risiko end andre brancher. Omvendt er branchen Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand forbundet med relativt lav risiko, dog med en positiv tilvækst af højrisikovirksomheder, hvilket kan forværre situationen i branchen på længere sigt. Fremadrettet forventer vi fortsat en overrepræsentation af virksomheder i højrisikokategorierne, fordi vi fortsat ser tegn på, at den træge økonomiske udvikling nationalt og internationalt påvirker kreditværdigheden i danske virksomheder negativt. Førelsen af en lempelig pengepolitik i form af yderligere sænkelse af renteniveauet vil sandsynligvis resultere i øget efterspørgsel og dermed omsætning inden for de relativt cykliske brancher 3, hvilket kan påvirke den generelle fordeling af rating-kategorierne positivt. 3 Brancher som klarer sig bedst, når økonomien er i vækst.

7 6 Konkurser Som diagram 1 indikerer, er der en stærk sammenhæng mellem Soliditets ratingkategorier og risikoen for konkurs for en given virksomhed. Dermed kan en lang række af de konkurser vi ser forklares ved en højrisiko-rating ved Soliditet. Tabel 1 Oversigt over månedlige konkurstal Måned Februar Marts Maj Juni August September Oktober November December Total Af tabel 1 fremgår det, at antallet konkurser i september er steget i forhold til august måned. Antallet af konkurser er også steget i forhold til samme periode sidste år. Dog er niveauet lavere end september måned i 2009 og Udviklingen er foruroligende, eftersom vi observerer stigninger både måned-måned og årår. Vi observerede tidligere på året en positiv tendens, som nu er blevet erstattet af en negativ udvikling, som på længere sigt kan vise sig gennem en forværring af den nationale økonomiske situation for Danmark.

8 7 Diagram 5 Antal reelle og kvartalsvist sæsonjusterede konkurser 2007 til Oktober Oktober Oktober Oktober Oktober Konkurser Sæsonjusteret Af diagram 5 fremgår det, at vi ser en stigning i antallet konkurser fra juli til september i Det fremgår også, at den sæsonjusterede udvikling viser en stigning i antallet konkurser, hvilket samlet set er en negativ udvikling for dansk erhvervsliv og økonomi. Dog ligger vi i 2012 typisk på et lavere antal konkurser end i 2010, men samtidig på højere niveauer end i Gennem 2010 og lidt af 2011 observerede vi en nedadgående trend i antal konkurser, som har aftaget og været relativt flad siden medio I september 2012 var der 422 konkurser, hvilket er højere end gennemsnittet for kvartalet Q3 2012, med 7,1 procent. Sammenligner vi Q med samme periode sidste år er niveauet i år dog kun 0,8 procent højere, hvilket er en mindre forværring. Vi forventer fortsat at ligge på et højt niveau på kort sigt grundet de træge økonomiske forhold.

9 8 Danske virksomheders forrentningsevne Nøgletal bruges til at give et sammenligneligt billede af, hvor sund en virksomhed er. I denne sammenhæng giver afkastningsgraden et godt billede af evnen til at forrente den samlede kapital og evnen til at tilpasse sig nye markedsvilkår såsom en lavere omsætning, som mange virksomheder lider under for tiden. Diagram 6 Afkastningsgradens niveau og ændring år-år fordelt på branche for regnskabsåret Landbrug, jagt, Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og Vandforsyning; Bygge- og Engroshandel og Transport og Overnatningsfacilitete Information og Pengeinstitut- og Fast ejendom Liberale, Administrative Offentlig forvaltning Undervisning Sundhedsvæsen og Kultur forlystelser og Andre serviceydelser Private husholdninger Ekstraterritoriale Afkastningsgrad Ændring år-år Diagram 6 viser, hvordan afkastningsgraden varierer betydeligt på brancheniveau. Vi ser for eksempel, at der inden for Bygge- og anlægsvirksomheder er en høj afkastningsgrad og samtidigt også en meget positiv ændring år-år, hvilket dog er influeret af en række unaturlige tiltag såsom et øget offentligt forbrug. Inden for branchen El, gas- og fjernvarmestyring ser vi omvendt en lav afkastningsgrad med en negativ ændring år-år. Denne udvikling kan være influeret af mange faktorer, hvoraf en af dem sandsynligvis er, at branchen er kapitaltung og derfor har sværere ved at tilpasse sig den nuværende lave konjunktur, hvilket afspejler sig på afkastningsgraden. Dette er sandsynligvis også tilfældet for branchen Råstofudvinding.

10 9 Diagram 7 - Afkastningsgradens niveau generelt for regnskabsårene 2007 til ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Afkastningsgrad Diagram 7 viser den generelle udvikling for afkastningsgraden i dansk erhvervsliv. Vi ser, at niveauet har været stigende siden 2009, hvilket er positivt. Dog ser vi fortsat ikke de samme niveauer som i 2007 og 2008, hvilket heller ikke forventes på kort sigt grundet de nuværende markedsvilkår.