Til Studieudvalget. Referat af møde i Studieudvalget tirsdag d. 9. september 2008

Transkript

1 Til Studieudvalget Annette Lund souschef Referat af møde i Studieudvalget tirsdag d. 9. september 2008 Deltagere: Medlemmer: Nina Smith (formand), Arne Kjær (HUM), Svend Hylleberg (SAM), Carsten Riis (TEO), Erik Meineche Schmidt (NAT), Peder Østergaard (ASB), Søren Mogensen (SUN), Anna Thyssen (Stud.), Svend Dyrholm (Stud.), Jørgen Christensen (DJF) Dato: 10. oktober 2008 Journalnr: AU Reference: alb Direkte tlf: E-post: albm.au.dk Afsenders CVR-nr: Øvrige: Hanne Toksvig (SUN), Jørgen Helstrup (TEO), Steffen Skovfoged (Stf.), Annette Lund (Stf.), Grith Thagaard Loft (LED), Mette Bertelsen (DJF), Lene Hjøllund (SAM), Lene Rehder (ASB), Marianne F. Løyche (NAT), Pia Falchenkrone (DPU), Eva Teilmann (Stf.), Anna Bak Larsen (HUM) Indbudt: Marianne Jensen (Stf.) Dagsorden punkt 1: Godkendelse af dagsorden. Dagsorden blev godkendt, med følgende rækkefølge i behandlingen af diskussionspunkterne: 1. Samarbejder mellem hovedområder 2. Politik for kvalitetsarbejdet og opsamling på kvalitetskonferencen 3. Beskæftigelsesundersøgelsen v/sam 4. Evaluering af Studieudvalgets arbejde og plan for fremtidige arbejde Dagsorden punkt 2: Samarbejde mellem hovedområder Hanne Toksvig introducerede emnet med en kort beskrivelse af arbejdet i teknikergruppen, som havde været præget af at teknikergruppen i Studieudvalgets kompetencer er knyttede til uddannelsesadministration. Teknikergruppen havde således ikke kunne tage stilling til de store økonomiske implikationer af modeller for fordelingen af universitetets taksameterbevillinger. Netop dette havde medført at DMUs repræsentant i gruppen var udtrådt. Hanne Toksvig oplyste, at det var teknikergruppens oplevelse, at der herefter var behov for politiske beslutninger om emnet. Der udspandt sig herefter en diskussion om følgende samarbejdsmodellers fordele og ulemper: Studiekontoret Aarhus Universitet Bygning 445 Fredrik Nielsens Vej Århus C Tlf: Fax: E-post: stuk@au.dk Web:

2 Meritmodellen hvor studerende erhverver sig kompetencer og kvalifikationer udenfor deres ansvarlige studienævn. Modellen er kendetegnet ved, at de studerendes initiativer og bevægelighed er styrende for volumen. Fagligt og strukturelt anerkendes modellen, og der forekommer på denne baggrund ikke særlige grunde til at opstille yderligere universitære rammer og/eller holdninger til emnet. De studerende gjorde opmærksomme på, at mest mulig fleksibilitet i sammenhængen er ønskeligt fra studenterside, mens der fra dekanerne blev gjort opmærksom på, at netop den samlede faglige ansvarlighed for den enkeltes samlede uddannelse hverken kan eller må kompromitteres. Det blev bemærket, at det er nødvendigt at være opmærksom på vip/stud.- ratio ved meget populære udbud, som også søges af studerende udenfor den uddannelse udbuddet er udviklet og tænkt til. Rekvirentmodellen hvor institutter køber og sælger primært undervisningsressourcer til hinanden. Modellen rummer en række risici, som det forekommer nødvendigt at opstille universitære rammer og/eller holdninger til, så der sikres kendte præmisser og fordele ved ikke hver gang at skulle forhandle alt på ny. I tider hvor kvalificerede underviserressourcer er en mangelvare, rummer modellen potentielt mulighed for faglig dræning. Universitetets institutter kan på denne baggrund tvinges ud i indre konkurrence om de samme underviserressourcer, uden at universitetet samlet set styrkes ved konkurrencen. På den anden side ses den positive effekt ved køb af undervisningsressourcer hos hinanden, i form af at forskningsdækningen sikres og bevares, der hvor der købes undervisning fra. Men samtidig er prisen for en ekstern underviser mindre end de udgifter der er forbundet med at have og sikre den bagvedliggende forskningsdækning. Netop rekvirentmodellen forekommer at måtte sikres underlagt ideelle faglige perspektivbetragtninger frem for snævre økonomiske betragtninger. I sammenhængen blev det bemærket, at universitetets forpligtelse til faglig udvikling og nyskabelse skal sikres bevidst hos alle aktører, når der arbejdes med rekvirentmodellen. En overvejende majoritet i udvalget mente ikke, at det er muligt at opstille en fælles AU-pris til brug ved rekvirentmodellen, idet de fandt at taksametrene og de fakultære økonomiske incitamentsstrukturere var for forskellige. Samarbejdsmodellen hvor to eller flere områder går i samarbejde om udvikling og udbud af moduler eller hele uddannelser. Der var enighed om, at der ved nyudvikling af uddannelser er behov for etablering af en tilskudsordning - en model der blandt andet har været anvendt i forhold til DJFs udvikling af uddannelser. I den forbindelse gjorde Jørgen Christensen, DJF opmærksom på, at deres samarbejdsflader er præget af entusiasme på det faglige niveau, mens det er på ledelsesplanet (som blandt andet varetager de økonomiske og strukturelle forhold) de sværeste udfordringer ses. Netop derfor forekom 2

3 det DJF uomgængeligt, at der ved udvikling af uddannelser kunne arbejdes under en eller form for fælles omkostningsdækning evt. i form af en tilskudsmodel. Det bemærkes, at der ikke var enighed herom i udvalget. Bestræbelserne i samarbejder må altid være, at alle implicerede parter har og får noget ud af det konkret samarbejde. På den ene side kan opstilling af faste modeller forekomme at virke hindrende, på den anden side må det samtidig anerkendes, at netop manglen på anbefalinger og/eller AUrammer kan virke som en barriere i forhold til etablering af nye samarbejder. Der var enighed om, at universitet samlet må stræbe efter at udbyde de bedste uddannelser og at vi skal arbejde videre med muligheden for at etablere en eller flere modeller, alternativt et antal hovedprincipper for uddannelsessamarbejder. Derudover er det nyttigt med en checkliste over emner, der skal afklares i forbindelse med samarbejder. En checkliste vil over tid kunne udbygges med anbefalinger i form af erfaringer fra indgåede samarbejder (best practice). Det blev aftalt, at Svend Hylleberg udarbejder et papir til udvalget i løbet af tre uger, som rummer forslag til, hvordan vi fælles sikrer at samarbejder understøttes. Teknikergruppens oplæg til modeller indenfor samarbejdsmodeller/rekvirentmodeller indarbejdes i oplægget Papiret skal endvidere rumme forslag til model til sikring af, at der universitært kan tages hånd om investeringsaspektet eventuelt i form af en fælles tilskudspulje. Dagsorden punkt 3: Politik for kvalitetsarbejdet og opsamling på kvalitetskonferencen De bidrag der kom frem på konferencen er under indarbejdelse i politikken, og der ligger nu en plan for det videre arbejde jf. vedlagte plan af 4. september 2008, som blev omdelt på mødet. Det er planens mål, at politikken for kvalitetsarbejdet kan forelægges bestyrelsen på decembermødet. Den oprindelige oversigt over kvalitetssikringsansvaret mellem de forskellige universitetslovsniveauer på universitetet er taget ud af politikken, da netop arbejdsdelingen ikke er en politik men derimod et redskab til sikring af, at politikken indfris. Der vil senere i forbindelse med arbejdet med beskrivelse af kvalitetssikringssystemet selvfølgelig blive udarbejdet og beskrevet en arbejdsdeling. Det blev bemærket, at politikken i sin formulering med to selvstændige delområder forekom at skille undervisning og uddannelse unødigt tydeligt fra hinanden. Der blev foreslået at samle de to delområder og derigennem signalere samspillet mellem de to. Det blev bemærket, at vi er nødt til at lave uddannelsesevalueringer, som ikke alene er styret af eksterne krav. Vores fremmeste mål må således være, at vi ved vores politik og systematik søger at bevare og udvikle 3

4 uddannelser, der er egnede til at uddanne de bedste indenfor området. I sammenhængen gjorde de studerende opmærksomme på, at det er vigtigt at sikre, at de bedste studerende faktisk kan komme igennem uddannelserne på normeret tid. Hovedområderne forestår høringsprocessen på deres respektive områder, mens de studerende høres via deres repræsentation i studienævn. Dagsorden punkt 4: Beskæftigelsesundersøgelsen v/sam Lene Hjøllund, SAM introducerede kort til undersøgelsen, som i sin foreliggende form kan siges at lide under en række udfordringer, som der skal tages stilling til, hvad man vil stille op med for fremtiden: Humanistiske studerende er således kategoriseret anderledes end øvrige adspurgte, da data er hentet fra en parallel landsdækkende humanioraundersøgelse. Ph.d. studerende på NAT er ikke omfattet af undersøgelsen. Præsteuddannelsen via Pastoralseminariet giver særlige udfordringer på formuleringen af spørgsmål til teologerne og i forhold til lægerne forekommer det også relevant at se på graden af tildeling af den første beskæftigelse. Endelig havde det vist sig yderst besværligt at få et billede af beskæftigelsen, hvis den skal findes i udlandet. Der var enighed om, at egen gennemførelse af beskæftigelsesundersøgelse har nogen uomgængelige fordele i forhold til at trække data fra Danmarks Statistik (DS). Dels giver træk via DS ikke svar på om og særligt hvilke uddannelseserhvervede kompetencer der opleves som umiddelbart erhvervsanvendelige og dels vurderes spin-off-effekten i forhold til den direkte kontakt til de adspurgte at være yderst værdifuld. Der var enighed om følgende: - at fremtidige beskæftigelsesundersøgelser skal søges relateret til de årlige beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik (som rekvireres af UBST til brug for offentliggørelse i forbindelse med Lov om gennemsigtighed) - at fremtidige beskæftigelsesundersøgelser skal rumme bachelorer, kandidater, 4+4-ere og ph.d.-ere samt udlændingeområdet da netop dette er et område i vækst og samtidig forholdsmæssigt uafdækket. Det skal i den forbindelse diskuteres nærmere, hvordan hele efterog videreuddannelsesområdet kan indtænkes i undersøgelserne. - at fremtidige beskæftigelsesundersøgelser skal udarbejdes, så de kan illustrere det enkelte uddannelseområde og -niveaus beskæftigelsessituation, så undersøgelserne kan anvendes direkte i forhold til akkrediteringerne.. - at fremtidige beskæftigelsesundersøgelser for så vidt angår brancheopdeling skal søges udarbejdet, så det er muligt at etablere særligt relevante brancheopdelinger på udvalgte fagområder, f.eks. humaniora. 4

5 - at der skal tages en mere kvalificeret diskussion om, hvordan vi sikrer, at kontakten til den adspurgte bruges mere målrettet, og at der søges etableret en oplevelse hos svareren af, at universitetet kvitterer for deltagelsen i form af modydelser. - at fremtidige undersøgelse ikke behøver udløse en rapport hvert år. En rapport hvert 2. eller 3. år forekommer tilstrækkeligt, mens der formentlig vil være god mening i at gennemføre dataindsamlingen hvert år. Det blev besluttet at prorektor og SAM drøfter den fremtidige gennemførelse af beskæftigelsesundersøgelser, idet der henses til, at det er afgørende i en udviklingsfase at sikre, at undersøgelser af denne karakter er knyttet til fagkundskaben på området. Senere skal det overvejes at flytte gennemførelsen til Kvalitet- og Udviklingsenheden i Studieforvaltningen. Undersøgelsen revideres under indtryk af de fremkommende bemærkninger og offentliggøres efterfølgende elektronisk på hjemmesiden 22. september). I det omfang der ses egnede og interessante resultater af den netop gennemførte beskæftigelsesundersøgelse, vil SAM meddele disse til Nina Smith, som herefter vil overveje evt. pressemeddelelse. Dagsorden punkt 4: Evaluering af Studieudvalgets arbejde og plan for fremtidige arbejde Der var tilfredshed med mødeform, materiale til møderne og en vis enighed om, at mødernes længde var i orden, når henses til at alternativet ville være flere møder af kortere varighed. Tre møder pr. semester kunne ønskes, men forekommer ikke muligt for indeværende på grund medlemmernes pressede kalendere. Teknikernes pålagte relative tavshed i udvalget fungerer udmærket. De studerende gjorde opmærksomme på, at de i det kommende år ville forsøge at bruge udvalget bedre end i det forgangne år, som på studentersiden har været præget af meget skiftende repræsentation. Følgende emner vil skulle behandles i Studieudvalget det kommende år: Internationalisering Efter- og videreuddannelse (her er en indstilling om arbejdsdeling mellem Nina Smith og Søren Frandsen under udarbejdelse) Følgende emner blev foreslået sat på dagsorden i det kommende år: Plagiering (herunder udvikling af hjemmesiden snyd er en alvorlig sag ) Fleksibelt meritsystem Studerende med særlige behov Markedsføring Adgang til uddannelser 5

6 Frihedsgrader (listning af de områder, hvor vi oplever at blive indskrænket i vores friheder og hvor det oplevet som hindrende for blandt andet faglig udvikling) Relationer til gymnasieskolerne Kvote 2 regler på AU Dagsorden punkt 5. Orientering Status fra arbejdsgrupperne: Prøvegruppen Peder Østergaard oplyste, at Berit Eika har introduceret gruppen til et filter til brug ved valg af relevant og egnet prøveform, samt at Sven Skyum er i gang med at afklare de tekniske muligheder og begrænsninger i forhold til brug af elektronik ved aflæggelse af prøver. Svend Hylleberg betonede vigtigheden af, at gruppens varslede rapport stiles til Studieudvalget. Vejledningsgruppen Arne Kjær oplyste, at gruppen løbende følger op på Vejledningsstrategien, hvorfor gruppen nærmest har karakter af stående udvalg. Gruppen har blandt andet arbejdet med udlandsstipendier, forsinkelsesvejledning og monitorering. Statistikgruppen Eva Teilmann oplyste, at gruppen aldrig er blevet igangsat. Studieudvalget besluttede at nedlægge gruppen under indtryk af det pågående arbejde med etablering af et data-warehouse, som er forankret i ledelsesregi. Kvalitetssikringsgruppen Se under dagsorden punkt 2 Regelgruppen Annette Lund oplyste, at gruppen er etableret i fusionsregi, og at ophænget for gruppen i dag er Nina Smith. Studieudvalget besluttede at etablere en regelgruppe under Studieudvalget. Der skal skriftligt indhentes medlemmer i Studieudvalget, som samtidig vil blive bedt om at pege på en formand og en sekretær for gruppen. Optagelsen 2008 Eva Teilmann omdelte et bilag til illustration af udviklingen i dette års optagelse. De sidste tre kolonner i oversigten var fejlbehæftede, hvilket dog ikke ændrer ved det samlede universitetsbillede af, at dette års 2.rundeoptag er forholdsmæssigt stort, og hermed bringer det oprindelige samlede fald i ansøgere for AU på -7 % ned i nærheden af -3%. Det samlede billede dækker dog over indre meget store udsving. Videnskabsministeren har nedsat to arbejdsgrupper, der skal se på optagelsessystemet og de skærpede adgangskrav. Eva Teilmann er 6

7 indstillet til deltagelse i den første gruppe, mens Erik M. Smith er indstillet til deltagelse i den anden gruppe. Der blev efterspurgt maksimal indsigt i arbejdet i de to grupper, da konklusionerne i arbejdsgrupperne vil komme til at berøre alle områder. Gymnasiepædagogikum AU og SDU søger i samarbejde med frist d. 1. oktober 2008 Erasmus Mundus Nina Smith oplyste at der for indeværende antages at blive fundet en løsning for 2009 og frem uanset at de studerende kategorisk har meddelt, at de ikke kan acceptere nogen former for brugerbetaling. AU fastholder optaget i 2008 og må på denne baggrund imødese at skulle betale ca. 1,5 mio i tuition-fee for studerende i programmerne, en konsekvens der kan betyde, at universitetet må udtræde af samarbejderne, hvis der ikke findes en løsning for 2009 og frem. Akkreditering af nye og eksisterende uddannelser For så vidt angår akkreditering af eksisterende uddannelser afholdes møde med ACE i slutningen af indeværende måned. Principperne for 2009 er meldt ud, hvilket har affødt en række bekymringer hos de berørte. Dels betyder den udmeldte takt, at vi har en sammenlagt arbejdsperiode på en akkreditering på 3 mdr. Det vurderes for indeværende at være alt for kort tid, uanset at vores akkrediteringsrapporter skal være båret af eksisterende materiale og dokumentation. Det er nødvendigt med en nærmere diskussion med ACE, hvor budskabet bør være, at vi af planlægningsmæssige hensyn er nødt til at have en 5-årig plan, der er bygget op omkring 2 årlige frister. Samtidig ses uensartet sagsbehandling i pilotakkrediteringerne. Forskellighederne ses båret af den enkelte sagsbehandler, hvilket er uacceptabelt når henses til vigtigheden af emnet for universitetet. Nina Smith ville snarest kontakte ACE for en dialog om, hvilke principper der skal lægges til grund ved akkrediteringer og om den risiko vi ser for at akkrediteringerne kommer til at virke stivnende på mulighederne for udvikling. Opfølgning på Globaliseringsmidlerne Studieforvaltningen indhenter status og regnskaber igen næste år, så der sikres et løbende samlet overblik. 7

8 Dagsorden punkt 6: Eventuelt herunder fremtidig mødeplan Ansøgningsfrist for ECTS-label ligger midt i januar, men der foreligger ikke noget fra CIRIUS endnu. Universitetet er klar til at indgive ansøgning, men der er gode grunde til, at vi får optimeret vores indre processer på området. Svend Hylleberg nævnte, at Studieforvaltningen havde afvist at kunne skaffe kapacitet til skriftlig prøve under tilsyn for 500 eksaminander på samme tidspunkt. Annette Lund gjorde opmærksom på, at universitetets kapacitet kan bringes op i nærheden af 300 pc pladser pr. dag, og at de fleste af vores tidligere lejemål ikke kan benyttes længere, da disse anvendes til deres primære formål (f.eks. sportsarrangementer). Den foreslåede mødeplan vil blive ændret da den samlede dekankreds er forhindrede d. 18. november 2008 pga. andet arrangement. Eventuelle bemærkninger bedes meddelt undertegnede via mail senest fredag d. 26. september 2008 Med venlig hilsen Annette Lund souschef 8