i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000"

Transkript

1 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs overenskomstaftaler, hvor den sjette ferieuge blev indført på størstedelen af det private arbejdsmarked, så vi, hvor stor opmærksomhed begrebet tiltrækker sig. Vi har igennem de seneste godt 30 år valgt at arbejde færre og færre timer. Dette er en ganske naturlig udvikling, i takt med at vi alle bliver rigere, efterspørger vi såvel flere materielle goder som mere fritid. Med det nye arbejdstidsregnskab, der første gang blev offentliggjort i slutningen af 1999, er det nu muligt at se nærmere på arbejdstiden i de forskellige sektorer. Man kan herved bl.a. analysere, hvorvidt der er store forskelle mellem, hvor mange timer der i gennemsnit arbejdes i de forskellige sektorer. I arbejdstidsregnskabet offentliggøres tidsserier for antal præsterede timer, fuldtidspersoner, lønsum, job og beskæftigede fordelt på sektorer fra 1995 og frem både som kvartalsserier og som årsserier. Set på årsbasis er landbruget den sektor, hvor medarbejderne i gennemsnit arbejder flest timer om året. Således arbejder de beskæftigede i landbruget ca timer om. I den modsatte ende befinder handel og hotelvirksomhed mm. sig. Her arbejdes der i gennemsnit kun lidt mere end 1200 timer om året. En stor del af forskellene kan tilskrives andelene af selvstændige i sektorerne, da selvstændige i gennemsnit arbejder flere timer. Den gennemsnitlige arbejdstid for hele økonomien er ca arbejdstimer om året. Dette tal har været stigende siden 1995, hvilket primært skyldes, at den gennemsnitlige arbejdstid i den offentlige sektor er steget. Arbejdstidsregnskabet kan også anvendes til at beregne rigtige sektorspecifikke timeproduktiviteter. Tidligere har man måtte antage, at den gennemsnitlige arbejdstid var ens i alle sektorer. De mere korrekte timeproduktivitetsberegninger viser bl.a., at timeproduktivitetsniveauet er højere end tidligere antaget, og der bliver flyttet rundt på hvilke sektorer, som er højproduktive, og hvilke der er lavproduktive. Således er timeproduktiviteten i handelssektoren højere end i industrien, når man anvender de korrekte timetalsoplysninger, men det modsatte gør sig gældende, hvis man antager, at den gennemsnitlige arbejdstid i de to sektorer er ens.

2 2 ARBEJDSTIDSREGNSKABET 1. Indledning Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs overenskomstaftaler, hvor den sjette ferieuge blev indført på størstedelen af det private arbejdsmarked, så vi, hvor stor opmærksomhed begrebet tiltrækker sig. Arbejdstiden har både betydning for den enkelte i form af, hvor meget fritid vedkommende har, men også for virksomhederne, da antallet af medarbejdere i et vist omfang afhænger af, hvor mange timer den enkelte medarbejder arbejder. Endelig har det betydning for velfærdsstaten, dels som følge af, at arbejdstidsforkortelser i den offentlige sektor isoleret set bevirker, at det offentlige serviceniveau falder, dels som følge af at hvis man i den private sektor vælger at lade en del af velstandsfremgangen give sig udslag i mere fritid frem for mere løn, vil skattegrundlaget alt andet lige blive reduceret. I forbindelse med overenskomsterne aftales arbejdstiden, men som følge af blandt andet sygdom og overarbejde arbejder vi ikke den aftalte arbejdstid, når man ser over et helt år. Dertil kommer, at nogle vælger kun at arbejde deltid, hvilket også påvirker den gennemsnitlige arbejdstid. Endelig er en stor del af det private arbejdsmarked ikke omfattet af overenskomsterne, hvorfor de i teorien ikke har nogen aftalt arbejdstid. 1 Korrigerer man den aftalte arbejdstid for bl.a. antallet af personer, der arbejder deltid, kan man af figur 1 se, at i industrien er det ikke sådan, at der systematisk arbejdes mere eller mindre end den normale arbejdstid. Sygdom mm. opvejes således af, at der i perioder er overarbejde. I år med storkonflikter dvs. 1972, 1985 og senest i 1998 falder den gennemsnitlige arbejdstid naturligvis ned under den normale arbejdstid. 1 I praksis er det dog således, at deres arbejdstid i vidt omfang følger arbejdstiden på de overenskomstdækkede områder.

3 3 Figur 1. Den normale og den gennemsnitlige arbejdstid i industrien Timer pr. år Timer pr. år Gennemsnitlige arbejdstid Den "normale" arbejdstid 1400 Anm: Den normale arbejdstid i industrien er den aftalte arbejdstid under hensyntagen til deltidsfrekvensen og forskydelige helligdage. Kilde: ADAMs databank Vi har igennem de seneste godt 30 år valgt at arbejde færre og færre timer. Dette er en ganske naturlig udvikling. I takt med at vi alle bliver rigere, efterspørger vi såvel flere materielle goder som mere fritid. Figur 2 illustrerer, at både forbruget af fritid og vare- og tjenesteforbruget er steget gennem de seneste 30 år. Særligt i 1960 erne, hvor den økonomiske vækst var ganske markant, var efterspørgslen efter fritid udtalt. Dette ses i figur 2 ved, at kurven er meget flad, man valgte således i højere grad øget fritid fremfor øget privatforbrug. Generelt kan man se en vis sammenhæng mellem perioder med høj vækst og faldende arbejdstid. Således har arbejdstiden en tendens til at falde kraftigst i slutningen af højkonjunkturer (eller starten af lavkonjunkturer). Baggrunden for dette fænomen er sandsynligvis den simple kendsgerning, at i starten af en højkonjunktur efterspørger arbejderne i høj grad materiel fremgang, køleskabet trænger til at blive skiftet ud, og bilen kan ikke længere klare sig med en autovask. Efter nogle år med materiel fremgang vendes fokus, således at der i højere grad efterspørges de såkaldte bløde værdier - særligt fritid. 2 2 Fænomenet kan også skyldes, at der er mere overarbejde i starten af en højkonjunktur end i slutningen.

4 4 Figur 2. Sammenhængen mellem forbrug og fritid, Forbrug pr. indbygger 100 Forbrug pr. indbygger Fritid (antal timer) Anm.: Fritiden er opgjort pr. år og er defineret, som antal vågne timer pr. år (=365 16) fratrukket den normale arbejdstid i industrien pr. år (korrigeret for deltidsansatte). Forbruget pr. indbygger er det private forbrug i kr. pr. indbygger i Danmark 2. Arbejdstidsregnskabet Ovenfor har vi alene fokuseret på arbejdstiden i industrien. Med det nye arbejdstidsregnskab, der første gang blev offentliggjort i slutningen af 1999, er det nu muligt at se nærmere på arbejdstiden i de forskellige sektorer. Man kan herved bl.a. analysere, hvorvidt der er store forskelle mellem, hvor mange timer der i gennemsnit arbejdes i de forskellige sektorer. Jf. boks 1 for en mere udførlig beskrivelse af arbejdstidsregnskabet. Set på årsbasis er landbruget den sektor, hvor medarbejderne i gennemsnit arbejder flest timer om året. Således arbejdede de beskæftigede i landbruget ca timer om året i dækker i det følgende over perioden fra 4. kvartal 1998 til 3. kvartal Det ville være misvisende at anvende timetallene for 1998, som ellers er det senest offentliggjorte årstal, da arbejdstiden i 1998 er påvirket af storkonflikten i foråret. Vi har derfor valgt at fokusere på udviklingen fra 4. kvartal 1998 til 3. kvartal 1999, som ikke i væsentligt omfang vurderes at været påvirket af storkonflikten. 3 I den modsatte ende befinder handel og hotelvirksomhed mm. sig. Her arbejdes der i gennemsnit kun lidt mere 3 Til sammenligning var arbejdstiden i det sidste rigtige år, som er upåvirket af storkonflikten, dvs. 1997, var også 1311 timer.

5 5 end 1200 timer om året, jf. tabel 1. Forskellen mellem de to sektorer er således faktisk næsten 400 timer om året, hvilket svarer til over 10 uger med 37 timers arbejde i hver. Boks 1 Arbejdstidsregnskabet I arbejdstidsregnskabet offentliggøres tidsserier for antal præsterede timer, fuldtidspersoner, lønsum, job og beskæftigede fordelt på sektorer fra 1995 og frem både som kvartalsserier og som årsserier. Arbejdstidsregnskabet er opgjort efter principperne i nationalregnskabet, men man har konkret valgt andre metoder, bl.a. mht. behandling af orlov og sort arbejde, som gør, at fx beskæftigelsestallene i arbejdstidsregnskabet afviger fra beskæftigelsestallene i nationalregnskabet. På længere sigt vil arbejdstidsregnskabet blive indarbejdet som en integereret del af nationalregnskabet. Der er dog endnu ingen præcis tidsplan for, hvornår det vil ske. Arbejdstidsregnskabet er baseret på bl.a. lønstatistikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og arbejdskraftundersøgelserne. Timeoplysningerne, som er i fokus i dette papir, hentes for lønmodtagernes vedkommende i lønstatistikken, mens de for de selvstændiges vedkommende fås fra arbejdskraftundersøgelsen. Der knytter sig nogen usikkerhed til begge statistikkilder. Lønmodtagernes faktiske arbejdstid undervurderes nok noget i lønstatistikken, da bl.a. ikke-betalt overarbejde (som er ofte forkommende for højtlønsgrupperne) ikke opgøres. For de selvstændige har udenlandske undersøgelser vist, at selvstændige navnlig indenfor landbruget tenderer at overrapportere deres arbejdstimer i arbejdstidsregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik Denne forskel i arbejdstid har ikke kun betydning for medarbejderne i hhv. landbruget og handelssektoren. Det har også betydning for, hvor mange ansatte der er behov for i de to sektorer. Hvis man således tænker sig, at der er behov for at få udført fx arbejdstimer, vil det i landbruget kræve ca. 13½ person i et år. I handelssektoren ville det tilsvarende antal arbejdspladser blive ca. 16½. Der er således i vores lille eksempel alene en forskel på 3 arbejdspladser eller knap 20 pct. alt efter, om det er landbruget eller handelssektoren, som efterspørger arbejdskraften. 4 Baggrunden for forskellen mellem de to sektorer er primært, at der er flere selvstændige i landbruget. I alle brancher gælder der nemlig, at selvstændige i gennemsnit har en noget længere arbejdstid end lønmodtagerne. Selvstændige i landbruget arbejder således næsten 2000 timer om året, mens lønmodtagerne kun arbejder ca timer. Den gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagerne i landbruget er således faktisk kun lidt højere end den gennemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere i handelssektoren. 4 Det er dog værd at understege, at kortere arbejdstid ikke på længere sigt er en vej til lavere ledighed.

6 6 Til gengæld er ca. 60 pct. af de beskæftigede i landbruget selvstændige, mens det tilsvarende tal for handelssektoren er ca. 20 pct. Det skal dog understreges, at der knytter sig en vis usikkerhed til den reelle forskel mellem lønmodtagernes og de selvstændiges arbejdstid. Således overvurderes de selvstændiges arbejdstid i arbejdstidsregnskabet, mens det modsatte gør sig gældende for lønmodtagerne, jf. boks 1. Tabel 1. Gennemsnitlig årlig arbejdstid i 1999 på sektorer Arbejdstid pr. beskæftiget Arbejdstid pr. lønmodtager Arbejdstid pr. selvstændig Landbrug Råstofudvinding Bygge- og anlæg Energi- og vandforsyning Industri Transportvirksomhed mm Udlejning Handels og hotelvirks. mm Off. og pers. tjeneste ydelser Finansieringsvirksomhed I alt Kilde: Danmarks Statistik Anm: 1999 er perioden fra 4. kvartal 1998 til 3. kvartal Det er valgt ikke at analysere arbejdstiden i 1998, som ellers er det senest offentliggjorte hele år, da storkonflikten i foråret 1998 gør tallene for 1998 svære at fortolke. Timetallene er defineret som samlet arbejdstid i sektoren i forhold til antal primært beskæftigede i den pågældende sektor. Der er imidlertid i nogle brancher også mange sekundært beskæftigede. Timetallene i tabellen overvurderer derfor det faktiske timetal (da nævneren i brøken undervurderes). Dette er særligt et problem i sektoren energi- og vandforsyning hvorfor timetallet i denne sektor særligt for de selvstændige er misvisende. Hvis man kun ser på lønmodtagerne er der også stor forskel på, hvor mange timer de i gennemsnit arbejder om året. Her er handel, hotel og restaurationsvirksomhed også den branche, hvor medarbejderne i gennemsnit arbejder færrest timer. Det hænger bl.a. sammen med, at der inden for denne branche er ansat mange, som arbejder mindre end 37 timer om ugen fx studerende som ofte kun arbejder en timer om ugen. Denne branche er endvidere i højere grad end fx bygge- og anlægssektoren karakteriseret ved meget weekend- og aftenarbejde. 3. Udviklingen i arbejdstiden ifølge arbejdstidsregnskabet Der er kun opgjort arbejdstidsregnskab for 1995 og frem til 3. kvartal Det er således for tidligt at sige, om der er en meget forskelligartet udvikling i de enkelte sektorers arbejdstid. Yderligere betyder storkonflikten i foråret 1998, at antallet af arbejdede timer i 1998 bliver kunstigt lavt. Endelig er

7 7 der endnu ikke offentliggjort officielt sæsonkorrigerede serier. Det er ikke muligt meningsfuldt at sæsonkorrigere serierne uden forhåndskorrektioner, da storkonflikten i 1998 vil spille en alt for stor rolle i de sæsonkorrigerede serier. 5 Hovedindtrykket, når man kigger på data, er dog, at arbejdstiden pr. beskæftiget er stigende. I 1995 arbejdedes der 1293 timer i gennemsnit, og det var i 1999 til 1312 timer. Fremgangen skyldes primært, at der arbejdes flere timer i den offentlige sektor, således er arbejdstiden i den offentlige sektor steget med 60 timer i den offentlige sektor, mens fx industriens arbejdstid har været stort set uændret. 4. Timeproduktiviteten i de forskellige sektorer Indtil offentliggørelsen af arbejdstidsregnskabet har det ikke været muligt at beregne udviklingen i de enkelte sektorers timeproduktivitet uden en underliggende antagelse om, at arbejdstiden i fx servicesektoren var den samme som arbejdstiden i industrien da der tidligere kun var offentliggjort timetal for industrien. Vi starter med at se på niveauet for timeproduktiviteten og sammenligne med, hvad timeproduktiviteten i de forskellige sektorer ville have været, hvis arbejdstiden var ens i alle sektorer. Til den sammenligning anvender vi ADAMs tal for den gennemsnitlige arbejdstid, da det er dette begreb, som er blevet anvendt i de fleste analyser til dato. Man skal, hvis man sammenligner produktivitetsniveauerne mellem sektorerne være opmærksom på, at der kan være stor forskel mellem de forskellige sektorer forbrug af andre input end arbejdskraft. Således vil kapitalintensive sektorer se kunstigt produktive ud, da analysen her ikke tager højde for kapitalindsatsen. 6 Tabel 2. Timeproduktivitet fordelt på erhverv i 1997 (og væksten fra 1995) Arbejdstidsregnskabet ADAMs timetal Timeproduktivitet Vækst pr år fra 1995 Timeproduktivitet Vækst pr år fra 1995 Landbrug pct ¾ pct. Bygge- og anlæg 168 5¾ pct pct. Energi- og vandforsyning 749 2½ pct ½ pct. Industri pct ¾ pct Transportvirksomhed mm ¾ pct ¾ pct. Handels og hotelvirks. mm 233 1¾ pct pct. Finans.virks. og udlejning pct ½ pct. Kilde: Danmarks Statistik Anm: ADAMs timetal dækker over at samme antal arbejdede timer er anvendt i alle brancher, nemlig den gennemsnitlige arbejdstid i industrien som i 1995 var 1520 timer og i 1997 var 1531 timer om året. Denne fremgangsmåde svarer til fremgangsmåden i ADAM. Hvad angår arbejdstidsregnskabet er der en mindre divergens mellem hvor hhv. nationalregnskabet og arbejdstidsregnskabet behandler sort arbejde. Timeproduktivitetstallene for arbejdstidsregnskabet er derfor nok lidt for højere. Det har heller ikke været muligt at få præcis den samme sektorafgrænsning i arbejdstidsregnskabet som i nationalregnskabet det vurderes dog ikke at påvirke resultaterne. 5 Selv hvis man springer storkonflikten over er vanskeligt at sæsonkorrigere data. Der er simpelthen for få observationer, når man først har pillet storkonflikten ud. Det er derfor heller ikke meningsfyldt at analysere udviklingen i timeproduktiviteten på kvartaler. Danmarks Statistik planlægger at sæsonkorrigere arbejdstidsregnskabet i fremtiden. 6 Når der bliver offentliggjort længere tidsserier i arbejdstidsregnskabet er det oplagt at se nærmere på totalfaktorproduktiviteten.

8 8 Det første man bemærker i tabel 2 er, at timeproduktiviteten i arbejdstidsregnskabet er højere i alle sektorer undt. landbruget sammenlignet med, hvad ADAM tilsiger. Det skyldes, at det gennemsnitlige timetal ifølge ADAM er ca timer om året, mens det i arbejdstidsregnskabet er ca Da produktionen er den samme betyder det, at niveauet for produktiviteten i arbejdstidsregnskabet er højere end produktiviteten i ADAM. Stigningen i produktivitet fra 1995 til 1997 er også lidt højere, hvis man anvender timetallet fra arbejdstidsregnskabet frem for timetallet fra ADAM. Denne forskel skyldes, at arbejdstiden i de private sektorer ifølge arbejdstidsregnskabet ikke er steget fra 1995 til 1997, hvilket den ellers er ifølge ADAM. Ellers bemærker man, at hvor handelssektorens produktivitetsniveau ifølge ADAM er noget lavere end industriens, så gør det modsatte sig gældende, når man bruger de rigtige timetal fra arbejdstidsregnskabet. Tilsvarende er den høje produktivitet i landbruget i ADAM delvist en følge af, at de øvrige sektorers arbejdstid overvurderes i ADAM. Landbruget er godt nok også mere produktivt end de fleste andre sektorer, når man anvender de rigtige timetal, men forskellen er noget mindre. Der begås således fejl, hvis man antager at alle erhverv har den samme gennemsnitlige arbejdstid og målefejlen er så stor, at det sagtens kan flytte om på, hvilke sektorer som rent faktisk er høj-produktive og hvilke der er lav-produktive. 5. Antallet af job Arbejdstidsregnskabet kan også anvendes til at se på antallet af job. Det er således, at mange beskæftigede ofte har mere end et job. Det er naturligvis ikke indenfor alle brancher, at denne tendens er lige udtalt. Af tabel 1 fremgår også det gennemsnitlige antal job pr. beskæftiget i de forskellige sektorer. Det ses, at bijob er hyppigst forekommende i landbruget, hvor hver beskæftiget i gennemsnit har knap 1,4 job. I den modsatte ende befinder industrien, råstofudvinding og finansieringsvirksomhed sig. En del af forklaringen på forskellene mellem sektorer er også her, andelen af selvstændige i de forskellige sektorer. Selvstændige har i gennemsnit 1,5 job, mens lønmodtagere har knap 1,1 job. Det er dog ikke hele forklaringen, også når man kun kigger på lønmodtagere, er der flest med bijob i landbruget. Dette skyldes formentlig, at en del landbrug drives som fritidsbrug. Den høje andel af bijob i fx udlejning skyldes blandt andet, at det er i denne sektor viceværter og lignende er placeret.

9 9 Tabel 3. Det gennemsnitlige antal job i 1999 på sektorer Job pr. beskæftiget Job pr. lønmodtager Job pr. selvstændig Landbrug 1,38 1,15 1,55 Råstofudvinding 1,06 1,05 1,47 Bygge- og anlæg 1,10 1,07 1,34 Energi- og vandforsyning 1,22 1,15 4,06 Industri 1,05 1,04 1,51 Transportvirksomhed mm. 1,09 1,08 1,23 Udlejning 1,24 1,15 1,98 Handels og hotelvirks. mm 1,12 1,09 1,42 Off. og pers. tjeneste ydelser 1,11 1,10 1,21 Finansieringsvirksomhed 1,06 1,06 1,69 I alt 1,12 1,09 1,49 Kilde: Danmarks Statistik Anm: 1999 er perioden fra 4. kvartal 1998 til 3. kvartal Det er valgt ikke at analysere arbejdstiden i 1998, som ellers er det senest offentliggjorte hele år, da storkonflikten i foråret 1998 gør tallene for 1998 svære at fortolke.

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD

VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD 24. april 28 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: VIKARBESKÆFTIGELSEN FORTSÆTTER OPAD Væksten i den sæsonkorrigerede ATP-beskæftigelse for vikarer er fortsat positiv med endnu en

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

KRAFTIGT FALD I VIKAR-BESKÆFTIGELSEN

KRAFTIGT FALD I VIKAR-BESKÆFTIGELSEN 14. januar 2009 af Niels Storm Knigge tlf. 33557723 og Erik Bjørsted tlf. 33557715 Resumé: KRAFTIGT FALD I VIKAR-BESKÆFTIGELSEN Beskæftigelsen i vikarbranchen i 3. kvartal 2008 er faldet med 2300 fuldtidspersoner,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tendens I Fortsat stort overskud på handelsbalancen Ugens tendens II Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal. 2014 Internationalt Faldende ledighed og stigende

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere