Indstilling. Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 20.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 20. august 2014 Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling Status og perspektiver på baggrund af kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at det generelt går godt for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune og at deres faglige niveau og trivsel endda på flere områder er steget over de senere år. Eksempelvis er 91 % af de aarhusianske folkeskoleelever, der forlod skolen i sommeren 2013, nu i gang med en ungdomsuddannelse. De samme elevers samlede karaktergennemsnit lå ved Folkeskolens afgangsprøver på 7,1 og for sjette årgang i træk over landsgennemsnittet. Et tilsvarende mønster gælder en række tegn på de aarhusianske børn og unges trivsel herunder blandt andet deres tandsundhed, som fortsat er stigende og bedre end på landsplan. Stort set alle byens børn og unge oplever også at være en del af et godt kammeratskab. Og mere end 80 % af forældrene er samtidig tilfredse med deres barns dagtilbud, skole, fritids- eller klubtilbud. Men kvalitetsrapporten viser også, at en række af de udfordringer, der gjaldt for år tilbage, fortsat gør sig gældende. Til eksempel mangler ca. 10 % af de aarhusianske folkeskoleelever de basale færdigheder i matematik på 3. klassetrin. Og ved folkeskolens afgangsprøver ligger karaktergennemsnittet for den svageste fjerdedel af eleverne på samme niveau, som de seneste 5 år, mens alle andre elevers gennemsnit er steget over tid. Samtidig har fortsat knap 20 % af børnene og de unge et opmærksomhedskrævende fraværsmønster og også andelen af børn, som er overvægtige eller som tilkendegiver, at de ikke trives i skolen, ligger nogenlunde på samme niveau nu, som de seneste 5 år. MBU-Pædagogik og Integration Sagsnr. 13/ Journalnr. Sagsbeh. Ina Risom Bøge Eskildsen Telefon: Direkte telefon: Fax irbe@aarhus.dk Lixtal: 46 Meget tyder på, at udfordringerne koncentrerer sig hos en mindre gruppe aarhusianske børn og unge, som på én gang ikke trives og mangler de nødvendige faglige forudsætninger for at klare sig videre i en ungdomsuddannelse. Børn, der er udsatte, jf. regeringens sociale Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling

2 2020-mål, og/eller hvis familie har få uddannelsesmæssige ressourcer, er stærkt overrepræsenteret i denne mindre gruppe. Det samlede billede er således, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unges, som ikke får et lige så stærkt afsæt for et godt voksenliv, herunder stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for selvforsørgelse, som alle andre. For denne gruppe børn og unge gælder, at deres sociale baggrund fortsat har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Med folkeskolereformen, erhvervsskolereformen og den nye struktur for fritids- og ungdomsområdet er der allerede iværksat en række tiltag på 6-18-årsområdet, som skal sikre at alle børn bliver så dygtige som de kan, at betydningen af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Denne byrådsindstilling supplerer først og fremmest disse tiltag med et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor forskning viser, at børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse nødvendige forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Og endelig er det nødvendigt med fælles mål for 0-6-årsområdet og en mere systematisk opfølgning på, hvilke effekter de tidlige indsatser har for børnenes udvikling. Samtidig supplerer denne byrådsindstilling folkeskolereformen og den nye FU-strukturs generelle styrkelse af tilbuddene til de 6-18-årige med en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Side 2 af 18

3 2. Beslutningspunkter Med afsæt i kvalitetsrapporteringen for 2013 indstilles det, At 1) Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer i tidlige forebyggende indsatser 0-18 år med fokus på at sikre størst mulig effekt på børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Det indebærer især et tæt samarbejde mellem forældrene og dagtilbuddene om at støtte børnenes udvikling af kognitive og ikke-kognitive færdigheder i perioden 0-6 år. Det indebærer også, at Børn og Unge udarbejder et forslag til fælles mål for de 0-6-årige børns trivsel, læring og udvikling, der kan anvendes i såvel det daglige tværfaglige samarbejde om børnene som i Byrådets tilsyn. Forslaget til fælles mål udarbejdes i samarbejde med alle relevante parter, herunder forældre samt leder- og medarbejderrepræsentanter fra dagtilbud, skoler og FUtilbud, og indgår i Budget At 2) Børn og Unge på kort sigt iværksætter en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse her iblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Den forstærkede og målrettede indsats finansieres med 10 mio. kr. af Børn og Unges opsparing, og vil bl.a. omfatte super mover forløb for de elever i klasse, der har behov for at styrke deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. At 3) Byrådet tiltræder de i indstillingen anførte tilsynspunkter. 3. Baggrund Byrådet besluttede i 2007 at indføre kvalitetsrapporter for alle enheder i Børn og Unge. Kvalitetsrapporterne er et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, som tjener flere formål på én gang: De understøtter den vigtige lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse, medarbejdere og brugere om, hvordan kvaliteten for børnene og de unge har udviklet sig, og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed. De muliggør gensidig læring og udveksling af erfaringer både indbyrdes mellem henholdsvis dag-, undervisnings- og fritidstilbud, og på tværs af 0-18-årsperspektivet. De udgør hovedelementet i det tilsyn, der er pålagt byrådet ved lov, og danner grundlag for en politisk vurdering af udviklingen på Børn og Unge-området. Side 3 af 18

4 Hvert andet år udarbejdes der således lokale kvalitetsrapporter for Børn og Unges dagtilbud, skoler, FU-tilbud og fællesfunktioner og derefter afholder alle enheder kvalitetssamtaler som afsæt for det vigtige lokale arbejde med kvalitetsudvikling. Disse lokale rapporter og samtaler udgør samtidig grundlaget for en samlet rapport til byrådet, som ikke kun beskriver det generelle billede af kvaliteten i Børn og Unge, men også sætter fokus på de nuancer, sammenhænge og lokale variationer, der ligger bagved de kommunale gennemsnit. Baggrunden for de beslutningspunkter, der indstilles med afsæt i kvalitetsrapporteringen for 2013, fremgår af de følgende afsnit Behovet for en langsigtet tilpasning til og investeringer i tidlige, forebyggende indsatser, samt en bedre opfølgning Byrådets børn- og ungepolitik er den værdimæssige ramme for arbejdet med alle børn og unge 0-18 år i Aarhus Kommune. Med afsæt heri følger kvalitetsrapporten op på, om børnene trives, lærer og udvikler sig, om de har gavn af og gavner det fællesskab, de er en del af og om samarbejdet med deres forældre er velfungerende. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at det generelt går godt for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune og at deres faglige niveau og trivsel endda på flere områder er steget over de senere år. Eksempelvis er 91 % af de aarhusianske folkeskoleelever, der forlod skolen i sommeren 2013, nu i gang med en ungdomsuddannelse. De samme elevers samlede karaktergennemsnit lå ved Folkeskolens Afgangsprøver på 7,1 og for sjette årgang i træk over landsgennemsnittet. Dette mønster gælder også for de aarhusianske børn og unges tandsundhed: Den er fortsat stigende og bedre end på landsplan. Andelen af unge, som ryger dagligt og ofte er fulde, er faldet markant over de seneste 5 år, og ligger nu på henholdsvis ca. 5 og 10 %. Og samtidig er stort set alle byens børn og unge en del af et godt kammeratskab. Eksemplerne på at de aarhusianske børn og unge trives, lærer og udvikler sig, og at de har gavn af og gavner det fællesskab, de er en del af, er mange. Mere end 80 % af forældrene er samtidig tilfredse med deres barns dagtilbud, skole, fritids- eller klubtilbud. Dette er billedet, når man ser på alle børn og unge 0-18 år under ét. Kvalitetsrapporten for 2013 viser også, at en række af de udfordringer, der gjaldt for år tilbage, fortsat gør sig gældende. Side 4 af 18

5 Til eksempel er det stadig kun omkring 2 % af byens børn med dansk som andetsprog, der har alderssvarende dansk som 3-årige og fortsat over 60 % af børnene med dansk som andetsprog, der pga. dansksproglige vanskeligheder ikke har frit skolevalg ved skolestart. Der er også stadig ca. 10 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som mangler de basale færdigheder i matematik på 3. klassetrin. Og ved folkeskolens afgangsprøver ligger karaktergennemsnittet for den svageste fjerdedel af eleverne på samme niveau, som de seneste 5 år, mens alle andre elevers gennemsnit er steget over tid. Samtidig har fortsat knap 20 % af børnene og de unge et opmærksomhedskrævende fraværsmønster og også andelen af børn, som er overvægtige eller som tilkendegiver, at de ikke trives i skolen, ligger nogenlunde på samme niveau nu, som de seneste 5 år. Dette års kvalitetsrapport for Børn og Unge fokuserer især på disse udfordringer, og søger, så godt som det aktuelt er muligt, at afdække hvad der ligger bag. Risikoadfærd akkumulerer Et af de centrale spørgsmål er, hvorvidt det er de samme børn, der hele vejen op gennem barndommen og ungdommen ikke henholdsvis trives, lærer og udvikler sig i samme omfang som deres jævnaldrende: Kvalitetsrapportens datagrundlag giver ikke mulighed for en helt præcis afdækning af, hvor stort dette overlap er. Men der, hvor det kan lade sig gøre at afdække sammenhængene, tyder det på, at udfordringerne koncentrerer sig hos en mindre gruppe aarhusianske børn og unge, som på én gang ikke trives, mangler de nødvendige faglige Side 5 af 18

6 forudsætninger for at klare sig videre i en ungdomsuddannelse, og udviser flere former for risikoadfærd. Betragter man de børn og unge, som har de største faglige og trivselsmæssige udfordringer, så er de godt 2200 aarhusianske børn og unge, der er udsatte, jf. regeringens sociale 2020-mål 1, stærkt overrepræsenteret i denne gruppe. Allerede i alderen 0-6 år er de udsatte børn oftere udenfor fællesskabet og deres fysiske sundhed er dårligere, end hvis man ser på de ikke-udsatte. Disse forskelle i børnenes sundhed og trivsel fortsætter og forstærkes fra 6 til 18 år. Og op gennem skolen har 47 % af de udsatte børn og unge et opmærksomhedskrævende fravær mod 18 % blandt de ikke-udsatte. Også hvad angår de faglige resultater er der markante forskelle. Til eksempel har de udsatte unge et gennemsnit på 4,5 ved Folkeskolens Afgangsprøver, mens gennemsnittet for de ikke-udsatte unge ligger på 7,2. Ydermere har henholdsvis 68 % af de udsatte og 12 % af de ikkeudsatte unge svært ved at klare Folkeskolens Afgangsprøver. Ikke overraskende afspejler disse forskelle sig også i, hvor mange der påbegynder en ungdomsuddannelse: 15 måneder efter afsluttet folkeskole er 62 % af de udsatte unge i gang mod 92 % af de ikkeudsatte. Børn og unge, hvis forældre har grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse som deres højest gennemførte uddannelse, er ligeledes overrepræsenteret i den gruppe, der har de største faglige og trivselsmæssige udfordringer. Eksempelvis har 30,4 % af de elever, hvis forældre har grundskolen som deres højest gennemførte uddannelse, et opmærksomhedskrævende fravær, mens den tilsvarende andel kun er 7,8 % blandt de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse. Det samme mønster viser sig, hvis man betragter andre tegn på børnenes trivsel og faglige niveau, som eksempelvis deres læsetestresultater eller deres tandsundhed som 3- og 15-årige. Endelig er børn af forældre med få uddannelsesmæssige ressourcer fortrinsvis koncentreret nogle få steder i byen og der er et betydeligt overlap mellem disse børn og børn, der er udsatte, jf. regeringens sociale 2020-mål. Indsatserne for at støtte disse børn til at blive så dygtige, som de kan, skal således ses i sammenhæng med kommunens øvrige arbejde med udsatte boligområder. 1 Dvs. børn og unge, som har modtaget en individbaseret foranstaltning efter Lov om Social Service på et tidspunkt i deres liv Side 6 af 18

7 Opgaven, at mindske betydningen af børnenes sociale baggrund Samlet set viser kvalitetsrapporten altså, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, som ikke får et lige så stærkt afsæt for et godt voksenliv, herunder stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og muligheder for selvforsørgelse, som alle andre. For denne gruppe børn og unge gælder, at deres sociale baggrund fortsat har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Med Folketingets vedtagelse af Folkeskolereformen, Erhvervsskolereformen og de Sociale 2020-mål følger imidlertid skærpede nationale krav om, at de offentlige indsatser skal mindske betydningen af børnenes og de unges sociale baggrund. Samtidig er Børn og Unge omfattet af de samme effektiviseringskrav, som resten af den offentlige sektor. Hvis det fremadrettet skal lykkes at fastholde og styrke kvaliteten for alle børn og unge, samtidig med at disse effektiviseringskrav skal indfries, så skal Børn og Unge have mere udbytte af de ressourcer, der er til rådighed. Hvad skal der til? Både danske og internationale forskere, som blandt andre Bente Jensen, Anders Holm, James Heckman, Charles Desforges og Brenda Taggart, giver en række konkrete bud på, hvad der skal til. Først og fremmest viser de, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. De påviser også, at det allervigtigste er den stimulering, der sker helt tidligt i børnenes liv ikke mindst fordi børn nødvendigvis må tilegne sig nogle bestemte færdigheder, før de kan tilegne sig andre. Det handler om de kognitive færdigheder som fx sprog men det handler i høj grad også om ikke-kognitive færdigheder som motivation, vedholdenhed og sociale kompetencer. Og det sætter barnet på ekstra hårdt arbejde, hvis det ikke løbende udvikler alderssvarende kompetencer eller bliver slået ud af kurs undervejs, og senere skal forsøge at indhente sine jævnaldrende. Samtidigt er det afgørende, hvilket læringsmiljø, børnene møder i dagtilbuddet og skolen - men hvis dagtilbud og skolers indsatser skal have effekt for alle børn, kræver det en styrket indsats for at kompensere for det, som nogle børn ikke får med hjemmefra. Forskningen viser, at tre ting er vigtige, hvis man skal mindske den negative betydning af børnenes sociale baggrund: Side 7 af 18

8 1. De forældre, der har brug for det, skal have hjælp til at varetage deres ansvar for selv at støtte deres barns tidlige udvikling. 2. De professionelle skal målrettet understøtte børns udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder 0-18 år med særligt fokus på 0-6 år. 3. Der skal følges systematisk op på, hvilke effekter de forskellige tidlige indsatser har for børnenes udvikling, så man om nødvendigt kan tilpasse indsatsen, og så man på sigt kan udbrede de mest virkningsfulde tidlige indsatser til andre. Denne type tiltag er helt i tråd med den byrådsvedtagne Forebyggelsesstrategi, som netop siger, at forebyggelse af risikoadfærd og mistrivsel i hele 0-18-årsperspektivet handler om at styrke de beskyttende faktorer og mindske risikofaktorerne omkring børnene. På nogle punkter er vi allerede i gang Kvalitetsrapporten for 2013 rummer en række konkrete eksempler på, at dagtilbud, skoler og FU-tilbud, sundhedsplejen, tandplejen, sprogkonsulenter, PPR-psykologer, m.fl., allerede er i gang med at styrke det tidlige forebyggende arbejde, forældresamarbejdet og en mere systematisk opfølgning på, hvordan indsatserne virker. Til eksempel har nogle af byens dagtilbud via det såkaldte kuffertprojekt gjort sig værdifulde erfaringer med, hvordan enkle redskaber og vejledning til forældrene kan hjælpe også de mest udsatte forældre til at støtte deres børns tidlige sprog med væsentlig betydning for børnenes senere udvikling. 29 af de aarhusianske folkeskoler deltager aktuelt i en afprøvning af tilsvarende redskaber til et styrket forældresamarbejde omkring dansk og matematik på 2. og 3. klassetrin, og nogle skoler har gode erfaringer med at bruge metoderne fra flipped classroom 2 i inddragelsen af forældrene. Børn og Unges fællesfunktioner har også i nært samarbejde med en række af byens dagtilbud taget hul på arbejdet med at finde bedre fælles tegn på kvalitet på 0-6-årsområdet. 2 I modsætning til traditionel undervisning, er Flipped Classroom tilrettelagt sådan, at elevernes hjemmearbejde frem for at øve sig i at anvende viden består i at sætte sig ind i nyt stof, f.eks. ved at se videosekvenser af lærerens undervisning, evt. sammen med deres forældre. Med udgangspunkt i de spørgsmål, de enkelte elever oplevede, da de så disse videopræsentationer af nyt stof, kan læreren herefter tilrettelægge sin undervisning som læringsvejledning. Samtidig får forældrene nye muligheder for indblik i deres barns læringsproces for at støtte deres barn heri. Side 8 af 18

9 Som kvalitetsrapporten for 2013 illustrerer, så indsamles der i dag kun ganske få systematiske tegn på børnenes trivsel, læring og udvikling mens de er 0-6 år. Den store viden om det enkelte barn, der findes i relationen med fx pædagogen eller sundhedsplejersken, er således både svær at dele med andre faggrupper, svær at sammenholde med andre oplysninger og svær at omsætte til en mere samlet beskrivelse af, hvordan det går børnene. Men på de områder, hvor vi faktisk har klare mål og gode tegn, viser kvalitetsrapporten, at det kan lykkes at sætte tidligere og mere målrettet ind i forhold til de børn, der har brug for en særlig indsats. Børnenes tandsundhed er måske det bedste eksempel på, hvor meget klare mål, et fokuseret arbejde med forebyggelse, systematisk opsamling af viden og omsætning af denne viden til indsatser, kan flytte. Tandplejens mangeårige systematik og deres målrettede understøttelse af børnene selv og deres forældre i forebyggende tandhygiejne har haft en stor positiv effekt på børnenes tandsundhed. Sidegevinsten er et fald i behovet for tandbehandling. Systematikken omkring sprogscreening af børn med dansk som andetsprog er et andet eksempel på det samme. Her finder man de børn, der har sprogstøttebehov, allerede omkring 3-årsalderen og med de indsatser dagtilbuddene sætter i værk, flytter over halvdelen af disse børns dansksproglige niveau sig nu mere end forventet fra børnene er 3 år og frem til skolestart. Samtidig har den faktuelle viden om børnenes sprogstøttebehov givet anledning til, at der nu i stigende grad sættes endnu tidligere ind dvs. allerede før børnene starter i børnehave. Endelig rummer kvalitetsrapporten en række eksempler på, at fælles mål, fælles tegn og mere systematisk videndeling på tværs af faggrupper kan være en vigtig øjenåbner. Ét konkret eksempel er, at delingen af sundhedsplejens viden om børns overvægt på 0. klassetrin med de dagtilbud, børnene kom fra før de startede i skole, har medført, at en række af byens dagtilbud har styrket deres pædagogiske fokus på kost og bevægelse og på forældresamarbejdet omkring tidlig etablering af sunde vaner. Et andet eksempel er, at opgørelser af, hvorvidt de udsatte børn trives, lærer og udvikler sig i samme omfang som alle andre børn, skærper både almen- og specialområdets blik for, hvor godt inklusionsindsatserne reelt lykkes. På nogle områder er Børn og Unge således allerede i gang med denne tilpasning. Men vi er ikke i mål og hvis det på sigt reelt skal lykkes at mindske betydningen af børnenes sociale baggrund og forbedre især udsatte børns trivsel, læring og udvikling, kræver det et forstær- Side 9 af 18

10 ket fokus på og investeringer i tidlige, forebyggende indsatser, et stærkere samarbejde med forældrene herom, høje ambitioner på alle børns vegne og en bedre opfølgning på, hvor godt det vi gør, virker med særligt fokus på 0-6-årsområdet. 3.2 Behovet for nu og her at iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de unge, der har sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse Selvom en stadigt stigende andel af de aarhusianske folkeskoleelever påbegynder en ungdomsuddannelse efter afsluttet folkeskole, så viser kvalitetsrapporten for 2013, at der fortsat er ca. 9 %, som ikke er i gang 15 måneder efter at de gik ud af skolen. Og selvom karaktergennemsnittet for alle de aarhusianske elever under ét er højt og stigende, så er der knap 15 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som enten ikke går op til alle prøverne eller ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik ved Folkeskolens Afgangsprøver. Hvis de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne var trådt i kraft nu, ville disse unge have svært ved at komme ind. Rapporten viser, at disse unge typisk har et højt og stigende fravær gennem hele deres skoletid, og de har faglige udfordringer, som kommer til udtryk i dårlige prøveresultater fx i matematik og dansk. De har også hyppigere skoleskift end andre. Og unge, som har modtaget foranstaltninger efter Lov om Social Service, er overrepræsenteret i denne gruppe af unge, der har sværest ved at klare Folkeskolens Afgangsprøver og komme godt videre ind i en ungdomsuddannelse. Samtidig viser rapporten, at Børn og Unge ikke i alle tilfælde følger disse unge tæt, når de er på vej til eller har forladt 9. klasse. Der er eksempelvis 5-10 %, som af forskellige årsager ikke kommer til prøver og test i skolesammenhæng. Det er kun omkring halvdelen af de udsatte unge, der benytter ét af Børn og Unges fritids- eller ungdomstilbud. Og der er også grund til at se nærmere på, om de kommunale 10. klasses tilbud benyttes af alle de, der har behov, og om de får et tilstrækkeligt fagligt løft af dette ekstra års skolegang. For de 9 % af eleverne, som 15 mdr. efter afsluttet folkeskole ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, er der en betydelig risiko for, at de aldrig får en uddannelse. Det har potentielt både negative konsekvenser for den enkelte unges chancer i livet, og for samfundet som helhed. Derfor er der brug for, at Børn og Unge målretter de særlige indsatser, der iværksættes med sigte på 95 % målsætningen, endnu mere speci- Side 10 af 18

11 fikt til de unge, der har sværest ved at komme godt igennem Folkeskolens Afgangsprøver og har de største udfordringer i forhold til ungdomsuddannelse. 3.3 Tilsynsopgaven Ud over at danne grundlag for lokale og politiske drøftelser om kvalitet og udviklingspotentialer, er et væsentligt formål med kvalitetsrapporten at sikre, at Aarhus Kommune varetager sin tilsynspligt i henhold til gældende lovgivning for dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud. Tilsynspunkter er en betegnelse for særlige opfølgende tiltag, som ud fra områdechefens vurdering er påkrævet enten fordi der har været tale om en særligt bekymrende udvikling (eller mangel på udvikling), eller fordi et eller flere af følgende forhold er til stede: - At tilbuddet ikke overholder lovgivningen - At tilbuddet ikke overholder byrådsbeslutninger - At tilbuddet ikke overholder de generelle rammer og retningslinjer for Børn og Unges virke - At tilbuddet ikke har ikke fulgt op på et tidligere års udviklingspunkt. Tilsynspunkter er dermed en understregning af, at et forhold forventes bragt i orden inden for en afgrænset og nærmere defineret tidsramme. Men de er også et signal om, at et forhold har en sådan karakter, at der kræves en særligt målrettet indsats og et tæt samarbejde mellem alle relevante parter. Kvalitetsprocesserne i viste, at der var behov for en mere stringent og ensartet praksis i vurderingerne af, hvornår der skulle gives et tilsynspunkt. På den baggrund er der ved kvalitetssamtalerne i foråret 2014 givet væsentligt flere tilsynspunkter end de foregående år. Vedlagte hovedrapport (Bilag 1) indeholder en sammenfatning af de tilsynspunkter, der er givet ved kvalitetssamtalerne i Den fulde oversigt over lokale udviklings- og tilsynspunkter findes i vedlagte bilagsrapport (Bilag 2). De væsentligste opmærksomhedspunkter for byrådet i forhold til det lovfæstede tilsyn er beskrevet i de følgende tre afsnit. Sammenfatning af tilsynspunkter på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der ved kvalitetssamtalerne i 2014 givet i alt 62 tilsynspunkter til 43 forskellige dagtilbud. Side 11 af 18

12 34 af disse tilsynspunkter vedrører dagtilbuddenes arbejde med den pædagogiske læreplan. Dagtilbudsloven 8-11 rummer en række helt konkrete krav til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner - herunder at læreplanen skal være offentligt tilgængelig og evalueres mindst hvert andet år, samt at dagtilbuddets bestyrelse skal inddrages i såvel udarbejdelse som evaluering af og opfølgning på planen. Jf. de lokale kvalitetsrapporter og dagtilbuddenes hjemmesider var det primo 2014 ikke alle dagtilbud, der efterlevede disse krav. Det har medført, at 16 dagtilbud har fået et tilsynspunkt vedrørende inddragelse af bestyrelsen i deres arbejde med den pædagogiske læreplan, 12 dagtilbud har fået et tilsynspunkt vedr. offentliggørelse af læreplanen, og henholdsvis 7 og 2 dagtilbud har fået et tilsynspunkt vedrørende evaluering og revidering af den pædagogiske læreplan. Endelig har et enkelt dagtilbud fået et tilsynspunkt vedrørende beskrivelse af dagtilbuddets arbejde med børn med særlige behov i læreplanen. I forbindelse med disse tilsynspunkter er der givet påbud om, at bestyrelserne fremover skal inddrages, ligesom der er udarbejdet handleplaner og årshjul for evaluering og revidering af læreplanerne og aftalt deadlines for offentliggørelse af samme. Herudover har 6 dagtilbud fået et tilsynspunkt vedrørende økonomi. I henhold til de fælles kommunale retningslinjer må dagtilbuddenes akkumulerede underskud ikke overstige 5 %, mens det akkumulerede overskud højst må ligge på 10 % af dagtilbuddets samlede budget. 6 dagtilbud har ikke holdt sig inden for denne ramme, hvilket har resulteret i et tilsynspunkt med krav om udarbejdelse af en handleplan for at få bragt disse dagtilbuds økonomi i balance igen. 7 dagtilbud har fået påbud om, at revidere deres hjemmeside, således at den lever op til de fælles standarder, der er aftalt i Børn og Unge, herunder at sikre, at hjemmesiderne er løbende opdaterede, og alle lovkrav er overholdt i forhold til at sikre borgerne adgang til oplysninger om dagtilbuddet. I 5 dagtilbud har de seneste resultater fra medarbejdernes APV og sygefraværsstatistik været af en særligt bekymrende karakter, hvilket har affødt tilsynspunkter vedrørende medarbejdertrivsel og sygefravær i de pågældende dagtilbud. I et enkelt dagtilbud er det endvidere vurderet nødvendigt at arbejde særligt fokuseret med udviklingen af dagtilbuddets ledelsesteam, blandt andet med fokus på samarbejde, relationer, kommunikation og økonomistyring. For 3 dagtilbud har resultaterne fra den seneste forældretilfredshedsundersøgelse været af en sådan karakter, at det er vurderet nødven- Side 12 af 18

13 digt, at iværksætte en særligt målrettet indsats for at rette op på udviklingen i forældretilfredsheden. Et enkelt dagtilbud har fået et tilsynspunkt vedrørende sprogvurderinger af 3-årige med dansk som modersmål. Med sigte på at alle børn i dagtilbuddet får den sprogstøtte, de har brug for, er dagtilbuddet blevet pålagt at sørge for, at alle forældre bliver tilbudt at få deres barn sprogvurderet samt generelt at øge antallet af gennemførte vurderinger. Endelig har 3 dagtilbud fået påbud om at fastlægge procedurer for at sikre, at dagtilbuddets legetøj alene anvendes til de aldersgrupper, legetøjet er godkendt til, ligesom et enkelt dagtilbud har fået påbud om at indhente tilladelse fra forældrene i forhold til transport af børnene, mens de er i dagtilbuddet. Herudover er der i et enkelt dagtilbud givet et tilsynspunkt i forhold til dagtilbuddets arbejde med Respekt for Grænser med henblik på at sikre, at alle i dagtilbuddet kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb på børn. Sammenfatning af tilsynspunkter på skoleområdet På skoleområdet er der ved kvalitetssamtalerne i 2014 givet 20 tilsynspunkter til 16 forskellige folkeskoler. Halvdelen af disse tilsynspunkter vedrører økonomi. For 10 af kommunens skoler gælder, at de ikke har kunnet holde sig inden for de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede underskud ikke må overstige 5 %, mens det akkumulerede overskud højst må ligge på 10 % af skolens samlede budget. For disse 10 skoler har det resulteret i et tilsynspunkt med krav om udarbejdelse af en handleplan for at få bragt skolens økonomi i balance igen blandt andet med inddragelse af fællesfunktionernes økonomiafdeling. Resultaterne fra den seneste APV/trivselsundersøgelse og opgørelse af medarbejdernes sygefravær har på 4 skoler affødt et behov for at stille særligt skarpt på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet på de pågældende skoler. Der er aftalt opfølgende initiativer med skolernes områdechefer, ligesom Børn og Unges fællesfunktioner inddrages i forhold til faglig vejledning og understøttelse af planlagte indsatser. På baggrund af en samlet vurdering af elevernes resultater ved de kommunale og nationale test samt Folkeskolens Afgangsprøver, har man på 3 skoler vurderet det nødvendigt at iværksætte særligt fokuserede indsatser med henblik på at højne elevernes faglighed - blandt Side 13 af 18

14 andet via øget brug af pædagogisk IT og kompetenceudvikling af skolens lærere. På en enkelt skole har et bekymrende fraværsmønster blandt en gruppe af skolens elever givet anledning til et tilsynspunkt. På baggrund af kvalitetssamtalen er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal tilrettelægge indsatser for at nedbringe fraværet blandt andet i samarbejde med forældrene. På én skole har et fortsat udviklingspotentiale i forhold til forældresamarbejdet og kommunikation udløst et tilsynspunkt. Og endelig er det på en enkelt skole vurderet nødvendigt at iværksætte et intensivt arbejde for at fastholde og tiltrække elever. Sammenfatning af tilsynspunkter på FU-området På FU-området er der ved kvalitetssamtalerne i 2014 givet 3 tilsynspunkter til 3 forskellige FU-tilbud. To FU-tilbud har fået påbud om fremadrettet at sikre offentliggørelsen af referater fra bestyrelsesmøder i henhold til de gældende retningslinjer. Og et enkelt FU-tilbud har fået et tilsynspunkt vedrørende Respekt for Grænser, som handler om at sikre medarbejdergruppen klare rammer og viden om roller og ansvar i forhold til forebyggelse og håndtering af mistanker om overgreb på børn og unge. Klare aftaler om opfølgning på alle tilsynspunkter Forud for fremsendelsen af kvalitetsrapporteringen for 2013 til byrådet, er der indgået klare aftaler om opfølgning på alle tilsynspunkter, og status medio august 2014 er, at over halvdelen af de forhold, der har givet anledning til et tilsynspunkt, allerede er bragt i orden. For de resterende tilsynspunkter er der udarbejdet handleplaner, som er godkendt af pågældende dagtilbud, skole eller FU-tilbuds områdechef. I det omfang, det har været nødvendigt, har områdechefen ligeledes sikret et intensiveret samarbejde med fællesfunktionerne med henblik på hurtigst muligt at bringe de forhold, der har udløst tilsynspunktet, i orden. 4. Den forventede effekt Med denne indstilling forventes Børn og Unge som samlet organisation at blive bedre til at sikre, at de ressourcer, vi har til rådighed, bruges der, hvor de gavner børnene og de unge mest muligt. Side 14 af 18

15 Mere konkret forventes den forstærkede og målrettede indsats for de unge, der har sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse, allerede på kort sigt at mindske disse unges udfordringer. I det længere perspektiv forventes den generelle styrkelse af og investering i tidlige forebyggende indsatser på 0-6-årsområdet at mindske behovet for overhovedet at sætte ind med sådanne særlige tiltag, når de unge nærmer sig eller har afsluttet folkeskolen. Endelig forventes udviklingen af fælles, klare mål på 0-6-årsområdet at resultere i en bedre opfølgning på børnenes trivsel, læring og udvikling, herunder tidlig opsporing af tegn på mistrivsel. En opfølgning som viser, om alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, om det lykkes at mindske betydningen af deres sociale baggrund, og om de trives og udvikler sig alderssvarende hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet. Udviklingen af fælles, klare mål vil samtidig bidrage til et stærkere fælles sprog på tværs af de forskellige faglige professioner, der beskæftiger sig med 0-18-årsområdet. Et stærkere fælles sprog, som kan medvirke til at øge omfanget af videndeling, tværfagligt samarbejde, social kapital og relationel koordinering til gavn for børnene og de unge. 5. De planlagte ydelser Kvalitetsudvikling i Børn og Unge sker hovedsageligt med afsæt i et stærkt lokalt råderum. Som kvalitetsrapporten for 2013 viser, er der imidlertid også brug for et fælles bydækkende udviklingsarbejde, således at retningen og rammerne for det lokale råderum fremstår tydeligere. 5.1 Planlagte ydelser med henblik på en generel styrkelse af tidlige indsatser og forebyggelse Med sigte på en generel styrkelse af det tidlige, forebyggende arbejde vil Børn og Unge udvikle konkrete mål, evalueringsredskaber og kompetenceforløb, der kan understøtte dagtilbud, sundhedspleje, m.fl., i et mere systematisk arbejde med børnenes kognitive og ikkekognitive færdigheder. Det vil blandt andet indebære en udvikling af meningsfulde mål for 0-6-årsområdet, der tager sigte på, at børnene skal trives, at de skal blive så dygtige som de kan, og at den negative betydning af deres sociale baggrund skal mindskes. Videreudviklingen af evalueringsredskaber til 0-6-årsområdet vil tage nært afsæt i bl.a. Side 15 af 18

16 dagtilbuddenes gældende brug af læringshjul og sprogvurderinger i deres arbejde med de pædagogiske læreplaner. Samtidig vil Børn og Unge udvikle og udbrede metoder til et styrket forældresamarbejde. Disse metoder skal hjælpe de forældre, der har brug for det, til at varetage deres ansvar for selv at støtte deres barns tidlige trivsel, læring og udvikling. Afsættet for dette udviklingsarbejde vil blandt andet være de erfaringer, der allerede er høstet fra de såkaldte kuffertprojekter, hvor forældre til hhv. 3-årige børn og børn på 2. og 3. klassetrin har fået enkle redskaber og vejledning til, hvordan de selv kan støtte deres barns udvikling af eksempelvis sprog. Erfaringerne fra brug af flipped classroom og andre former for pædagogisk IT vil også indgå i indsatserne for at styrke forældresamarbejdet. I tråd med ønsket om et generelt fokus på tidlige indsatser og forebyggelse, har Børn og Unge desuden allerede fremsendt én konkret indstilling, som sigter på en yderligere styrkelse heraf. Det drejer sig om indstillingen Tidlig indsats og forebyggelse 0-18 år, som specifikt handler om sundhedsplejersker og socialfaglige medarbejderes bidrag til det forebyggende arbejde. Børn og Unges forslag til mål for 0-6-årsområdet vil indgå i afdelingens forslag til Budget Planlagte ydelser, der skal styrke indsatserne i forhold til de unge, der har sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse Med afsæt i Børn og Unge-udvalgets drøftelser i foråret 2014 vil Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de unge, der har eller forventes at få sværest ved at klare Folkeskolens Afgangsprøver og komme i gang med en ungdomsuddannelse. Den forstærkede og målrettede indsats finansieres med 10 mio. kr. af Børn og Unges opsparing, og vil bl.a. omfatte super mover forløb for de elever på klassetrin, der har behov for at styrke deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik. Den nærmere tilrettelæggelse af indsatsen i form af fx fag-camps, prøveboosters, sommerskoler og andre særlige tiltag, der kan styrke elevernes faglige niveau i dansk og matematik, vil ske i samarbejde med skolelederne, FUlederne, Aarhus Lærerforening og andre relevante parter. Desuden foretager Børn og Unge pt. en nærmere afdækning af effekten af de kommunale 10. klasses tilbud med det formål at udarbejde forslag til, hvordan disse tilbud skal tilrettelægges i fremtiden. Side 16 af 18

17 Endelig er der brug for at se nærmere på, om skolernes praksis skal ændres i forhold til at fritage elever fra kommunale og nationale test og Folkeskolens Afgangsprøver. 5.3 Planlagte ydelser ift. tilsynet De konkrete dagtilbud, skoler og FU-tilbud, som har fået tilsynspunkter ved forårets kvalitetssamtaler, får ekstra ledelsesmæssig og faglig støtte fra Børn og Unges fællesfunktioner med henblik på hurtigst muligt at bringe de pågældende forhold i orden. For en stor dels vedkommende er det allerede sket forud for fremsendelsen af denne byrådsindstilling. 6. Organisering af indsatsen Børn og Unges dagtilbud, skoler og FU-tilbud er allerede i gang med at følge op på de udviklingspunkter, der er besluttet på baggrund af de lokale kvalitetsrapporter og -samtaler i foråret Det sker via udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner og under inddragelse af dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets medarbejdere og bestyrelse. De indsatser der lægges op til med denne indstilling, går på tværs af hele Børn og Unge og dette udviklingsarbejde vil derfor ske i nært samarbejde mellem Børn og Unges fællesfunktioner, medarbejdere og ledere fra byens dagtilbud, skole og FU-tilbud, samt under inddragelse af faglige organisationer, lederforeninger, forældreorganisationer og andre relevante interessenter. Specifikt i forhold til målarbejdet vil Børn og Unge-udvalget blive inddraget tæt. Denne inddragelse vil konkret finde sted i forbindelse med forberedelsen af afdelingens forslag til Budget Konsekvenser for ressourcer Indstillingen har ingen konsekvenser for ressourcer. Bünyamin Simsek / Nils Petersen Side 17 af 18

18 Bilag Bilag 1: Kvalitetsrapport 2013 for Børn og Unge Hovedrapport på baggrund af de lokale kvalitetsrapporter og samtaler Bilag 2: Udviklings- og tilsynspunkter 2014 Bilag 3: Resultaterne af de nationale test (fortroligt bilag) Tidligere beslutninger Byrådet tiltrådte den 13. juni 2007 indstillingen Implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge Byrådet tiltrådte den 10. oktober 2007 indstillingen Kvalitetsrapport på skoleområdet samt proces og koncept for opfølgning på rapporten Byrådet tiltrådte den 17. december 2008 indstillingen Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Byrådet tiltrådte den 16. december 2009 indstillingen Kvalitetsrapport på folkeskoleområdet for skoleåret 2008/09 samt opfølgning herpå Byrådet tiltrådte den 27. oktober 2010 indstillingen Kvalitetsrapport på dagtilbuds- og FU-området for 2009 samt opfølgning herpå Byrådet tiltrådte den 31. oktober 2012 indstillingen Læring og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og forældresamarbejde - Kvalitet og sammenhængskraft i Børn og Unge. Byrådsbehandling på baggrund af kvalitetsrapporteringen for 2011 Side 18 af 18