Dagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde

Transkript

1 Dagsorden Pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Mødedato: Starttidspunkt: 8. januar Kl. 13.: Det fælles udvalgsmøde; kl. 1: pædagoguddannelsens uddannelsesudvalgsmøde Sluttidspunkt: Kl. 16: Mødested: Mødelokale: Deltagere: Ankerhus Slagelsevej -, 18 Sorø D for det fælles udvalgsmøde; pædagoguddannelsens mødelokale følger Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen Afbud: Mødesekretær: Susanne Tellerup Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden.... Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Indhold og profil.... Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser.... Eventuelt + næste møde /8

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen 1. Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes 1.3 Beslutningsreferat /8

3 . Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet.1 Sagsfremstilling 1) Drøftelse af uddannelsesudvalgets fremadrettede organisering set i pædagogfagligt perspektiv ) Uddannelsesudvalgets rolle i kvalitetsarbejdet i pædagoguddannelsen både i det lange perspektiv og i det korte hvor institutionsakkrediteringen er i fokus.. Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv. Uddannelsesudvalget kommer på baggrund heraf med anbefalinger til selve uddannelsen.3 Beslutningsreferat 3/8

4 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Den nye pædagoguddannelse. 1) Status på det nationale arbejde med ny pædagoguddannelse v/ Susanne Bekendtgørelse i høring Kompetencestyret uddannelsestænkning, moduliseret struktur Udarbejdelse af 5 nationale moduler 6 veje til højere faglighed ) Status på UCSJs arbejde med ny pædagoguddannelse v/ Susanne Internt udviklingsarbejde Sommer og vinteroptag 3. Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 3.3 Beslutningsreferat 3. Bilag 6 veje til højere faglighed /8

5 . Kvalitet.1 Sagsfremstilling Bilag 1) Karaktergennemsnit for alle fag og alle udbudssteder viser, at pædagoguddannelsen har et højt gennemsnit i både 1 og 13. Tallene viser videre, at der på pædagoguddannelsen gives færre karaktere end på de øvrige professionsuddannelser. ) Tallene for e-læringsuddannelsen er usikre. Der iværksættes særlige indsatser for både at udvikle og kvalitetssikre e-læringsuddannelsen i det kommende år. 3) I arbejdet med Institutionsakkreditering er det blevet klart at pædagoguddannelsen har meget lille dokumenteret viden om hvordan praktikvejlederne oplever kvaliteten i uddannelsen. Derfor vil der blive iværksat evalueringer af praktikken set fra praktikvejledernes perspektiv ) Samtidig gennemfører EVA en undersøgelse af praktikvejledernes kompetencer Fokus i undersøgelsen er vejledernes kompetence-, videns- og uddannelsesniveau.. Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen.3 Beslutningsreferat. Bilag Bilag.1 5/8

6 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling 1. Den nye uddannelse Praktik og udbudsstruktur v/susanne Praktik og nye prøver i praktik Samarbejde med KKR Udbudsstruktur og fordeling af specialiseringer. Gennemførelse af udviklingsdag(e), hvor aftagerfeltet inddrages for at sikre uddannelsens kvalitet Første gang skal afvikles inden den. april BA-projekter i tættere samspil med praksis 3. Efter- og videreuddannelse v/ Else Indsatser og initiativer i foråret 1 5. Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 5.3 Beslutningsreferat 6/8

7 6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling 6. Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat 6. Bilag /8

8 . Eventuelt + næste møde.1 Sagsfremstilling -. Indstilling Til orientering.3 Beslutningsreferat. Bilag 8/8

9 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 6 VEJE TIL HØJERE PROFESSIONSFAGLIGHED I PÆDAGOGUDDANNELSEN Et vigtigt formål med den kommende reform af pædagoguddannelsen er at styrke det faglige niveau i uddannelsen (jf. lovforslag om ophævelse af lov om pædagoguddannelse af 5. september 13). I lovforslaget er der ingen nærmere definitioner heraf. Derfor er der et behov for en fælles diskussion af, hvad der vil kunne styrke fagligheden i pædagoguddannelsen. Dette notat er udarbejdet af ekspertgruppen, som UC-Rektorkollegiet har nedsat til at arbejde med reform af pædagoguddannelsen. Intentionen bag arbejdet i ekspertgruppen er at sikre forankring af reformen i de seks professionshøjskoler og sætte en fælles ramme omkring arbejdet. Hensigten med dette notat er at initiere og kvalificere nationale drøftelser af, hvad der kan føre til et styrket fagligt niveau i pædagoguddannelsen. Notatet henvender sig primært til den politiske, strategiske, taktiske og operationelle ledelse af pædagoguddannelsen. Notatet sætter således særligt fokus på, hvad vi internt i UC-sektoren kan gøre for at styrke det professionsfaglige niveau i samarbejde med studerende, aftagere, forskningsmiljøer og andre af uddannelsens interessenter. Vi har valgt at sætte fokus på 6 veje til højere faglighed i pædagoguddannelsen og formulere både spørgsmål, undringspunkter og konkrete anbefalinger til de første skridt på vejen mod øget faglig kvalitet i pædagoguddannelsen. 1. KOMPETENCEMÅL KAN STYRKE PROFESSIONSFAGLIGHEDEN HVORFOR KOMPETENCEMÅL? Der er brug for at stille skarpt på, hvad pædagogen kan i praksis. Derfor er kompetencebegrebet kommet i fokus. Kompetencer angiver evnen til at anvende viden og færdigheder både i en arbejdssituation og i en studiemæssig sammenhæng. Kompetencer peger ud af uddannelsen, men er betinget af læring og for den sags skyld dannelse under og gennem uddannelsen. Det er således vigtigt, at kompetencemålene afspejler professionens opgaver og udfordringer og det er vigtigt, at kompetencemålene kan udvikles dynamisk i takt med professionens udvikling. HVAD? Den studerende skal lære at handle i den pædagogiske praksis med udgangspunkt i et selvstændigt professionelt ansvar. Kompetencemål repræsenterer et skift fra indholdsstyring til kompetencemålsstyring. Fokus flyttes fra undervisningens indhold og tilrettelæggelse til de studerendes tilegnelse af relevante kompetencer gennem relevante studieaktiviteter. Implementering af kompetencemål vil betyde nye måder at tænke og undervise på. Det betyder, at undervisernes opgaver og fokus vil ændre sig. Det er ikke længere, hvad der undervises i, i den enkelte lektion, men hvordan forskellige studieaktiviteter samlet set bidrager til, at den studerende tilegner sig 1

10 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 uddannelsens kompetencemål, der er centralt. Det er en udfordring for både undervisere, ledelse og udfordrer også de studerendes forventninger i forhold til, hvad undervisning og uddannelse er. UDFORDRINGER Det nye fokus stiller store krav til formulering af uddannelsens kompetencemål, idet kompetencemålene angiver retningen for uddannelsens læringsaktiviteter. Det nye fokus vil også udfordre mange underviseres selvforståelse, roller og ansvar, idet underviserne skal udvikle og rammesætte nye typer af læringsrum, hvor kompetencemålene er i centrum, og de selv indtager nye roller og positioner. Yderligere vil det nye fokus på kompetencemål udfordre de studerende, da de i højere grad forventes selvstændigt at kunne indtage og drage nytte af forskellige typer af studieforløb og læringsrum. Den nye uddannelsestænkning betyder, at fagene i traditionel forstand forandrer status. Tidligere blev pædagoguddannelsen defineret gennem fagenes indhold. I den nye uddannelsestænkning er fagenes indhold og metoder ikke mål i sig selv, men et middel til de studerendes kompetenceudvikling. Fagene udgør de videns- og færdighedsressourcer, som indgår i den studerendes udvikling af kompetence og professionsidentitet. Derfor skal underviserne bidrage til de studerendes kompetenceudvikling gennem de faglige perspektiver, de repræsenterer, og ikke som nu først og fremmest bidrage med at undervise i et fag. Endelig vil det nye fokus blive en udfordring for UC-sektoren, i forhold til at udvikle agile modeller, der kan håndtere en dynamisk udvikling af kompetencemål, der giver svar på omverdenens behov ikke bare på kort sigt, men også i forhold til et fremadrettet innovationsperspektiv. HVORDAN KAN KOMPETENCEMÅL FØRE TIL ØGET PROFESSIONSFAGLIGHED? Fagenes ændrede status i uddannelsen kan betyde en styrkelse af uddannelsens professionsfaglige indhold og de studerendes handlekompetence. Det forudsætter, at der designes moduler der på et didaktisk grundlag motiverer og engagerer de studerende. Kompetencemålenes dybde og bredde såvel som en højere studieintensitet hos de studerende er afgørende betingelser for udvikling af uddannelsens professionsfaglige kvalitet. EKSPERTGRUPPEN ANBEFALER at der formuleres konkrete, tydelige og ambitiøse kompetencemål at der udvikles en mangfoldighed af forskellige moduliserede studieforløb, der understøtter og udfordrer den studerendes tilegnelse af kompetencer at der udvikles en agil model for løbende udvikling af pædagoguddannelsens kompetencemål i takt med professionens generelle udvikling TIL VIDERE OVERVEJELSE Hvordan tænkes og håndteres kompetencemåling i pædagoguddannelsen? Hvilke nye krav stiller kompetencemålstænkningen til pædagoguddannelsens arbejde med merit og RealKompetenceVurdering (RKV)? HVORFOR?. STYRKET SAMARBEJDE MED OMVERDENEN KAN LØFTE KVALITETEN

11 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 Der er brug for pædagoger, der kan indgå i samarbejder med andre pædagoger, brugere, pårørende, forvaltninger, frivillige, forskere og andre fagprofessionelle. Der forudsætter, at pædagoger udvikler en tydelig professionsidentitet og et stærkt fagsprog. HVAD? Siden de første uddannelsesinitiativer for pædagoger har uddannelsen været kendetegnet ved en vekselvirkning mellem pædagogisk arbejde i en praktikuddannelse kombineret med mere studieprægede og refleksive læreprocesser. Praktikuddannelsen har således altid været en afgørende arena for udvikling af samarbejdskompetencer i pædagoguddannelsen. UDFORDRINGER Der er brug for, at dialektikken mellem de teoretiske og praktiske læreprocesser i pædagoguddannelsen nytænkes. Det er således afgørende, at pædagoguddannelsen kan se på sig selv både indefra og udefra og være proaktiv aktør i udviklingen af samarbejdet med omverdenen. Der er brug for at udvikle læringsrummene i uddannelsen, så den pædagogstuderendes viden kan blive sat i spil med forskellige interessenter i det pædagogiske arbejde. Det sker bedst, hvis der udvikles forpligtigende og dynamiske samarbejde mellem UC erne, aftagerne, de studerende, andre viden- og uddannelsesinstitutioner og de bevilgende myndigheder. Det kan være en udfordring at omsætte UC ernes partnerskabsaftaler til arbejdende og lærende samarbejder ikke mindst på institutionsniveau. Praktikuddannelsen udgør naturligvis et helt centralt mødested. I reformen er der øget fokus på at styrke kvaliteten i praktikuddannelsen og sammenhængen mellem praktikuddannelse og studier på professionshøjskolerne. Ekspertgruppen er helt enig i den ambition. Det er samtidig en udfordring, at mange praktikvejledere ikke har praktikvejlederuddannelse eller ækvivalerende kompetencer. Ligesom det er en udfordring at holde praktikvejledernes kompetencer vedlige og skabe den rette opdatering i forhold til implementering af en ny reform. Når kompetencer hos praktikvejlederne ikke er på plads, kan det føre til store udfordringer for både selve praktikuddannelsen og samarbejdet mellem professionsuddannelse og praktikinstitution. Det er en udfordring, at det ikke er entydigt, hvem der har bemyndigelsen i praktikuddannelsen. Undervisernes kompetencer i forhold til at kunne og ville samarbejde på nye måder i og med praksisfeltet kan være en udfordring. HVORDAN KAN ØGET SAMARBEJDE OG NYE SAMARBEJDSMULIGHEDER FØRER TIL ØGET PROFESSIONSFAGLIG KVALITET? Det kan øge de studerendes muligheder for at udvikle professionsfaglighed, hvis professionshøjskolerne deltager systematisk i forpligtende samarbejde med eksterne interessenter om at udvikle alle pædagoguddannelsens læringsrum. Dette kan ske både i det formelle rum - i råd og udvalg - og i den 3

12 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 løbende udvikling af de enkelte moduliserede læringsforløb. Det kan betyde, at der skabes flere muligheder for læringsforløb, hvor de studerendes praksiserfaringer og nyeste forskningsresultater mødes og brydes. Ved at udvikle nye og hensigtsmæssige - prøveformer til måling af kompetencer erhvervet i praktikuddannelsen kan den professionsfaglige kvalitet øges. EKSPERTGRUPPEN ANBEFALER At alle studerende under praktik vejledes af uddannede praktikvejledere At alle undervisere på UC erne sikres muligheder for praktik og udviklingsarbejde i praksis At UC ernes partnerskabsaftaler anvendelse som platform for at udvikle nye lærende fællesskaber, der tilgodeser de studerendes behov og potentialer TIL VIDERE OVERVEJELSE Hvordan kan nationale standarder, regionale forpligtigelser og lokale særinteresser kobles, så kvaliteten i praktikuddannelsen sikres? Hvordan kan både praktikuddannelsen og uddannelsen til praktikvejledere udvikles så samarbejdet styrkes og ansvarsfordelingen tydeliggøres? Hvad nu hvis nogle af de praktiske prøver i højere grad kom til at ligne skuemester-udprøvninger, som de kendes fra erhvervsuddannelserne? Hvilke professionaliseringsmuligheder ligger der i denne del af praktikuddannelsen? Kan der udvikles andre modeller for praktikvejledning, end at praktikvejleder er en kollega ansat i praktikinstitutionen? HVORFOR? 3. MODULISERING SOM LØFTESTANG TIL ØGET PROFESSIONSKVALITET Der er brug for ny strukturer for, at den professionsfaglige kvalitet kan øges i pædagoguddannelsen. Behovet for, at de studerende møder både høj faglighed og fleksibilitet undervejs i den teoretiske del af uddannelse, er øget. Behovet for at skabe lettere adgang til både andre professionsuddannelser og øvrige videregående uddannelser er også øget ikke mindst fordi de studerende i højere grad kan og skal arbejde både tværprofessionelt og innovativt. HVAD? Et modul er en uddannelsesmæssig enhed. I den nye pædagoguddannelsen er et modul angivet til at være ECTS. Der er brug for på den ene side at udvikle og formidle en klar standard og definition af, hvad et modul kan være og på den anden side er der brug for en stor fleksibilitet for den studerende til at sammensætte sin uddannelse. UDFORDRINGER Det skal afklares, hvordan moduliseringen udfoldes konkret for, at den giver bedst mulighed for fleksibilitet og høj professionsfaglig kvalitet.

13 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 Det er således en udfordring at finde svarene på, hvordan en moduliseret struktur skal designes, så den bidrager til at styrke professionsfagligheden. Det er en udfordring, hvordan en moduliseret struktur kan rumme hensynet til både enhedsuddannelsen og den faglige progression? Det skal afklares, hvordan uddannelsens moduler kan designes og i hvilken grad de studerende har reel mulighed for selv at vælge rækkefølgen af moduler, moduler på andre uddannelser, internationale moduler eller særlige talentforløb. En hyperfleksibel model med total valgfrihed gennem hele uddannelsesforløbet vil være en udfordring og kan betyde, at læringsforløbet fragmenteres og at de studerende allerede tidligt i uddannelsen målretter deres uddannelsesforløb mod et senere specialiseringsvalg og dermed udfordrer hele grundlaget for en enhedsuddannelse og for en fælles professionsfaglighed og identitet. HVORDAN KAN MODULISERING FREMME PROFESSIONSFAGLIG KVALITET? Det afhænger af definition og standarder for modulet ligesom beslutninger om en moduliseret struktur har konsekvenser for i hvilken grad intentionerne bag modulisering omsættes til realitet for de studerendes professionsfaglige udvikling! EKSPERTGRUPPEN ANBEFALER at der arbejdes med en fleksibel og mild progressionsmodel i den forstand, at uddannelsens moduler klassificeres i forhold til, om de hører hjemme på uddannelsens grundfaglighed, på uddannelsens specialiseringsdel eller i BA-projektet, således at der er tydelig forskel mellem modulerne, der udbydes på uddannelsens grundfaglige del og på uddannelsens specialiseringsdel. at der samtidigt indarbejdes fleksibilitet i forløbet, idet de studerende tilbydes et minimumsantal af valgmuligheder blandt modulerne at professionshøjskolerne får udstrakt frihed til at organisere studiet efter lokale forhold TIL VIDERE OVERVEJELSE Hvor mange valgmuligheder indenfor egen uddannelse og professionshøjskole - skal den studerende som minimum tilbydes, for, at der er tale om reel valgfrihed og fleksibilitet? Hvor mange moduler skal den studerende gennemføre af pædagoguddannelsens egne moduler for at den studerende kan opnå betegnelsen Professionsbachelor som pædagog? En moduliseret grundstruktur betyder også, at det skal overvejes, hvordan indholdet, placeringen, antallet, omfanget af moduler på uddannelsen kan styrke det faglige niveau? Endeligt skal det overvejes, i hvor høj grad udmøntningen af en moduliseret grundstruktur skal foregå på sektor-, institutions- eller udbudsniveau? Hvor meget skal være fælles og hvor meget kan besluttes lokalt? HVORFOR?. NYE PRØVEFORMER KAN STYRKE PROFESSIONSFAGLIGHED Nye kompetencemål kræver nye prøveformer. Det betyder, at uddannelsens prøveformer skal afspejle kompetencemålene og kompetencetænkningen i den nye uddannelse. 5

14 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 Uddannelsens prøver toner og betoner undervisningen og de valg, der træffes i og omkring undervisningen af såvel undervisere som studerende og bør have en særskilt opmærksomhed. HVAD Der skal udvikles prøveformer, hvor det både er den studerendes viden og kunnen og refleksioner herover, der skal prøves. Men fremtidens pædagoger skal ikke alene udvise handlekompetence i forhold til aktuelle professionsfaglige udfordringer. De skal også mere målrettet sætte sig i spidsen for at initiere, udvikle og lede pædagogiske processer i samarbejde med andre. Derfor er der brug for prøveformer, der sætter fokus på den studerendes innovative kompetencer dvs. at se muligheder, nytænke, afprøve, fejle og lære af sine fejl m.m. UDFORDRINGER Det kan være en udfordring at udvikle prøveformer, der i uddannelsens skole-del reelt udprøver de studerendes professionsfaglige kompetencer. Prøveformerne i uddannelsens skole-del skal således udvikles og nytænkes, så de modsvarer de nye kompetencemål. Samarbejde om udprøvning hvor både forskellige interessenter og nye arenaer indgår vil være en udfordring i en uddannelseskultur, hvor nogle prøveformer anses for mere objektive end andre. De studerende øgede behov for at få systematisk feedback og via prøver at få tydelige pejlinger på deres faglige kunnen, viden og refleksion kan være en udfordring for nogle af pædagoguddannelsen undervisere ligesom der kan ligge en ressourcemæssig udfordring. Et øget antal moduler og dermed et øget behov for at afslutte forløb med en prøve er en ressourcemæssige udfordring. Der er brug for at udvikle prøveformer, der kræver så lidt som muligt at underviserne og som samtidigt tydeligt giver de studerende en feedback om aktuelt kompetenceniveau. Uddannelsens behov for at fastlægge en tydelig og høj faglig standard, der en gang for alle maner alle forestillinger om, at man kan komme sovende til uddannelsen som pædagog til jorden, er i prøvemæssig sammenhæng en udfordring. EKSPERTGRUPPEN ANBEFALER at der udvikles nye prøveformer som ækvivalerer kompetencemålene og kompetencetænkningen i den nye uddannelse at prøveformerne ikke reguleres i bekendtgørelsen, og at der nedsættes en arbejdsgruppe på sektorniveau, som skal udvikle et idekatalog med innovative prøveformer. TIL VIDERE OVERVEJELSE Hvilke og hvor mange prøver skal der indgå i den nye pædagoguddannelse? Hvilke krav skal der være til interne og eksterne prøver? Hvordan kan samarbejdspartnere fra praksis, forskning og andre videninstitutioner indgå i både design af og selve udprøvningen? Hvordan skabes der så meget autencitet omkring prøverne som muligt? 6

15 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 Hvordan kan prøvebatteriet være med til at fastlægge og tydeliggøre en høj faglig standard? HVORFOR? 5. UDVIKLING AF ET VIDENSGRUNDLAG - HVOR PERSPEKTIVER MØDES KAN LØFTE PROFESSIONSFAGLIGHEDEN Det er brug for at styrke videngrundlaget i pædagoguddannelsen. Systematisk arbejde med viden fra praksis og viden fra forskning har afgørende betydning for de studerendes erhvervelse af professionsfaglig kompetencer. Det har betydning i hvilket omfang de studerende har adgang til forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter i et kontinuum fra analyse af projekter til aktiv deltagelse i projekter. HVAD? Professionshøjskolernes videnkredsløb og -grundlag har været defineret som åbent forstået på den måde at videnproduktionen foregår med aktiv inddragelse af borgere, studerende, professionsansatte, udviklere og forskere. Dette er siden blevet skærpet i og med anvendt forskning og innovation er blevet betonet som UC-sektorens særlige kendetegn fra vores politiske arbejdsgivere. UDFORDRINGER Det er en udfordring, at pædagoguddannelsen hviler på et komplekst og mangefacetteret vidensgrundlag. Det pædagogiske arbejde er funderet både på et eksplicit og forskningsbaseret vidensgrundlag og på et mere implicit kropsligt og erfaringsbaseret vidensgrundlag. Kompleksiteten og mangfoldigheden er på en gang uddannelsens udfordring, idet der kan opstå barrierer i udviklingen af fx et fælles fagsprog knyttet til uddannelsen og samtidig uddannelsens styrke, idet forskellige perspektiver kan mødes og berige hinanden. Det er en udfordring, at både det pædagogfaglige felt og pædagoguddannelsen i Danmark er forholdsvist enestående, hvilket betyder, at international forskning og erfaringer kan være vanskelige at anvende som pejlemærker i dansk forskning og udvikling. Det er endvidere en udfordring, at der ikke er større sammenhængende forskningsmiljøer i Danmark, der arbejder systematisk med forskning i og med det pædagogfaglige felt. HVORDAN KAN DER ARBEJDES MED AT UDVIKLE VIDENGRUNDLAGET Der kan arbejdes med udvikling af videngrundlaget ved på både nationalt, sektor og institutionsniveau at igangsætte forsknings- og udviklingsinitiativer inden for det pædagogfaglige felt, hvor de forskningsbaserede og erfaringsbaserede perspektiver kvalificeres og udvikles og hvor underviserne i pædagoguddannelsen i langt højere grad indgår i internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Med den nye stillingstruktur vil underviserne få mulighed for at arbejde systematisk med anvendt forskning og efter- og videreuddannelse indenfor det pædagogfaglige felt. Det vil fremme undervisernes kompetencer i forhold til systematisk videnproduktion. Der kan arbejdes målrettet med de studerendes muligheder for selv at prøve kræfter med at forbinde forskningsbaseret viden og erfaringsbaseret viden fra undersøgelsespraktikken i fx BA-projektet.

16 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 EKSPERTGRUPPEN ANBEFALER at der i højere grad etableres nationale forsknings- og udviklingsprogrammer inden for pædagoguddannelsens fagområder med fokus på anvendt forskning. at både undervisere og de studerende systematisk inddrages i innovation, udvikling og forskning. at bachelorprojektet og den afsluttende undersøgelsespraktik bliver et integreret forløb, hvor den studerende skal vise kompetencer i at undersøge, udøve og udvikle pædagogisk praksis i samarbejde med en specifik pædagogisk institution. TIL VIDERE OVERVEJELSE Hvordan kan undervisernes arbejde tilrettelægges, så det baseres på systematisk samarbejde med praktikere, forskere, studerende og andre interessenter? Hvor stor en del af BA-projektet kan gennemføres i samarbejde med studerende fra andre BAuddannelser for at opnå betegnelsen ProfessionsBA som pædagog? Og hvilken betydning har det for udvikling af videngrundlaget? KVALIFICERET LEDELSE AF VIDENSMEDARBEJDERE HVORFOR? Der er i pædagoguddannelsen som i den øvrige offentlige sektor brug for at sætte øget fokus på ledelse. Ledelse af vidensmedarbejdere med stor autonomi, indsigt og klare værdier stiller særlige krav til både pædagogisk, videnmæssig og uddannelsesledelse. Styrkelse af det professionsfaglige niveau afhænger af, at underviserne har kompetence til at tænke, udvikle, udfolde og evaluere en hensigtsmæssig professionsfaglig undervisning på et metodisk sikkert grundlag og med didaktisk indsigt indenfor rammerne af politiske og strategiske indsatser. Det er ledelsen i samarbejde med vidensmedarbejderne, der skal sikre, at disse kompetence er til stede og til stadighed udfordres og udvikles. HVAD? Ledelsen skal kunne agere på forskellige scener samtidigt. Det kræver blik for både det interne samspil med studerende, forskning og innovation, efteruddannelse og de øvrige grunduddannelser og det eksterne samspil med traditionelle forskningsmiljøer, virksomheder, praksisfelt, organisationer og brugere. Ligesom det er nødvendigt at have blik for sammenhænge både vertikalt og horisontalt både i egen professionshøjskole og i uddannelsessektoren bredt betragtet. Ledelsen har en særlig opgave i forhold til rekruttering af undervisere med faglig dybde, professionsfaglig indsigt, didaktiske og undervisningsmetodiske kompetencer og tværprofessionelt udsyn. Ligesom ledelsen både via opgaveallokering og systematisk kompetenceudvikling har til opgave at støtte undervisernes fortsatte professionelle udvikling. UDFORDRING 8

17 Ekspertgruppen under Rektorkollegiet december 13 OK13 udgør en særskilt udfordring i forhold til udvikling og implementering af ny pædagoguddannelse. Ledelsens rolle og ansvar forandres samtidig med, at undervisernes roller, ansvar og organiseringsformer ændres. Ledelsesstrukturen i pædagoguddannelsen har traditionelt været meget flad og en del ledelse har handlet om administration i stedet for om faglig ledelse og personale ledelse. Det stiller både ledere og undervisere overfor udfordringer at ændre ved eksisterende magtforhold og strukturer. HVORDAN KAN LEDELSE AF VIDENMEDARBEJDERE FØRE TIL ØGET PROFESSIONSFAGLIG KVALITET Ledelsen har en afgørende rolle i forhold til at skabe rammer og vilkår for videnmedarbejderne. Ledelsens forventninger om, at videnmedarbejderne i højere grad skal samarbejde om videnproduktion kan med fordel styres af ledere, der selv går foran ved at deltage i samarbejdende videnproducerende fællesskaber. Ledelsen har en særlig opgave i forhold til at åbne uddannelsens studiemiljø mod verden og invitere relevante samarbejdspartnere til at tage del i aktiviteter on Campus. Ligesom ledelsen også har en opgave i forhold til at bringe medarbejderne i samspil med eksterne aktører på nye måder uden for Campus. EKSPERTGRUPPEN ANBEFALER at der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af ledelsen i pædagoguddannelsen. TIL VIDERE OVERVEJELSE Hvordan udvikles nye balancer mellem tydelig uddannelsesledelse og videnmedarbejderes nødvendige selvledelse? Hvad nu hvis netværksgrupper bestående af ledere med interesse i pædagoguddannelsens fortsatte udvikling arbejdede systematisk med at iværksætte tværorganisatoriske og tværprofessionelle indsatser med henblik på at højne den professionsfaglige kvalitet i pædagoguddannelsen? 9

18 Pædagogens Grundfaglighed Udbudssted Nykøbing Falster Roskilde Slagelse Vordingborg X X X X Pædagogens Grundfaglighed udbydes som e-læring Specialiseringernes placering i UCSJ Udbudssted Nykøbing Falster Roskilde Slagelse Vordingborg Specialisering Dagtilbudspædagogik X X X X Skole- og Fritidspædagogik Social- og specialpædagogik X X (som e-læring) X X X (som e-læring) X

19 Oversigt over studerendes karakterer på -trinsskala i 1-13 Pædagoguddannelsen Opgørelsen indeholder: Metode (side ). Nøgletal for alle ordinære uddannelser (side 3). Der er udvalgt to nøgletal. Det ene samlet karaktergennemsnit for alle -trinsskalakarakterer givet i perioderne. Det andet er karaktergennemsnit for bacheloreksamenerne givet i perioden. Begge nøgletal er beregnet for uddannelserne samlet og separat for hvert udbudssted, både i 1 og 13. Løftehøjde m.m. beståede bacheloreksamener for alle ordinære uddannelser (side ). Her vises det gennemsnitlige karakterløft som UCSJ har bidraget med. Karakterløftet er bachelorkarakteren fratrukket adgangskvotienten fra den gymnasiale eksamen. For studerende uden adgangskvotient er deres bachelorkaraktergennemsnit beregnet. Og for studerende helt uden ansøgerdata er deres bechelorkaraktergennemsnit ligeledes beregnet. Ud for hver kolonne er der en ekstra kolonne hvor antallet af karakterer i beregningen er angivet. Alle oplysningerne er givet separat for 1 og 13. Uddannelsesspecifikke oversigter, hvor der er opdelt på udbudssted, undervisningsform og fag (side 5 og frem). Alle figurerne består af minifigurer, som alle er ens opbygget. Det er et lille søjlediagram over fordelingen af karakterer på de trin. Y-aksen er procentfordelingen af karaktererne. I hver minifigur er der to tal som angiver hhv. antallet af karakterer som ligger til grund for figuren (N:) og gennemsnittet for karaktererne i figuren (G:). Over minifiguren er der en grøn bjælke som angiver året for bedømmelsesdatoen og en rød bjælke hvor enten lokation, fag eller undervisningsform kan være angivet. Alle figurer indeholder to etager af minifigurer øverst er 13 og nederst er 13. For hver uddannelse er der en figur hvor samtlige karakterer er opdelt på lokationer. For den lokation som har e-læring er der en figur hvor er karaktererne opdelt efter undervisningsform. Der er en eller flere figurer hvor karakterfordelingerne for hvert fag fremgår. Disse figurer er lavet samlet for hele uddannelsen samt for hver enkelt lokation for sig. 1

20 Metode: Data er udtrukket fra SIS den 5. oktober 13 ved hjælp af SIS-portalens udtræk kara1. Alle karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 11 til 3. september 13 er medtaget. Kun karakterer for ordinær uddannelse på -trinsskala indgår i opgørelserne. Kun karakterer som er givet på UCSJ s lokationer indgår. Derudover er karakterer markeret som merit er fjernet. Karakterangivelser som dækker over andet end de trin (,,,,, og 1) er ligeledes fjernet. Det er karakterværdier som ikke afleveret, syg, ikke mødt og lign. Karaktererne er opdelt efter den lokation hvor karakteren er givet. Dette afviger ind imellem fra hvor den studerende er indskrevet. Karaktererne er desuden opdelt efter bedømmelsesdato i to årgange 1 og 13. Da 13 endnu ikke er afsluttet har det været nødvendigt at flytte skæringstidspunktet mellem de to årgange et kvartal bagud. 1 dækker derfor over karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 11 til 3. september 1 og 13 dækker over karakterer med bedømmelsesdato fra 1. oktober 1 til 3. september 13. De studerendes aktuelle undervisningsform på udtrækstidspunktet benyttes til at opdele dem på undervisningsform. Undervisningsform er kun opdelt for studerende med studiestart fra september og frem. Tidligere semestre kan ikke opdeles og eventuelle e-læringsstuderende (og deres karakterer) er medtalt under tilstedeværelsesundervisning. Dette gælder for uddannelserne ernæring og sundhed, sygeplejerske og pædagog. Til beregningen af tabellen med løftehøjde m.m. er der udelukkende anvendt beståede bachelorkarakterer. Bachelorkaraktererne er opdelt i om der findes ansøgerdata eller ej, om der findes en adgangskvotient eller ej. For studerende med en adgangskvotient er løftehøjden beretnet som bachelorkarakter fratrukket adgangskvotienten. Datakvalitet: Oplysninger om karakterer er generelt af god kvalitet. Der er lidt større usikkerhed opdelingen på undervisningsform, da det er den aktuelle studiestart som den studerende er registreret på som afgør om deres karakterer står under e-læring eller tilstedeværelsesundervisning. Ledelsessekretariatet.november 13

21 Nøgletal Uddannelse og lokation karakter 1 13 Antal gennemsnit karakterer gennemsnit karakterer gennemsnit karakterer gennemsnit karakterer Bioanalytiker 6,3 88,5 58,6 16 8,8 35 Næstved 6,3 88,5 58,6 16 8,8 35 Ergoterapeut 6,8 51, 59 6,5,9 6 Næstved 6,8 51, 59 6,5,9 6 Ernæring og sundhed 8, , 933 9,3 6 9, 116 Sorø 8,5 88 8, 99 9,3 6 9, 116 Næstved, 11,5 Folkeskolelærer 6,. 6,6.65 6,5 1, 191 Holbæk 5,8 51 5, 331 5,3 5,3 51 Vordingborg 6, 88, ,6 6,5 95 Roskilde 6,6 1 6, ,, 5 Fysioterapeut, 1.619, , 56 8,5 3 Næstved, 99, 969 8, 56 8, 63 Roskilde 6,5 6, 9, Slagelse, 3 Leisure management 6,6.3 6, , 8 6,6 63 Nykøbing 5, ,1 89 8, 8 5,9 33 Roskilde, 1.31, , 3 Socialrådgiver 6, , , 31, 139 Nykøbing 6, 39 6, 8, 31,1 8 Roskilde 5, 9 6, ,1 91 Pædagog 8, , ,6 1 8,5 519 Nykøbing, 559 8,5 6,9 3 9, 96 Vordingborg, 95 8,1 69 8, 61 8, 1 Roskilde,8 1.6, , 153 8,1 Slagelse 8, 851 8, 83 9, 15 9,1 1 Sygeplejerske,.8,3.53 8,8 1 9, 35 Nykøbing 6, 366 6, 366 8,1 1 9,6 8 Næstved 8, 51 8,1 8 9, 56 9,8 55 Roskilde, 9, 96 9,6 69 9, 69 Slagelse,5 995, , 95 8, Bachelorkarakter karakter Antal 1 Bachelorkarakter Antal bachelor Antal bachelor 3

22 Løftehøjde m.m. Beståede bacheloreksamener 1 13 Med adgangskvotient Uden adgangskvotient Uden ansøgerdata Med adgangskvotient Uden adgangskvotient Uden ansøgerdata Uddannelse og lokation løftehøjde gns. antal Bachelorkarakter gns. antal Bachelorkarakter gns. antal løftehøjde gns. antal Bachelorkarakter gns. antal Bachelorkarakter gns. antal Bioanalytiker 1,9 1 8,5 3,1 31 8, 3 1, 1 Næstved 1,9 1 8,5 3,1 31 8, 3 1, 1 Ergoterapeut 1, 1, 1 5,, 8,5 6,8 Næstved 1, 1, 1 5,, 8,5 6,8 Ernæring og sundhed 3, 69 9,1 1,3 3 3,3 1 9, 9, 3 Sorø 3, 69 9,1 1,3 3 3,3 1 9, 9, 3 Lærer 1,, 6 6,9 9 1,3 13,8 15, 31 Holbæk,6 1, 1 5,1 1, 6,8 5 6, Vordingborg 3,5 8 9,3 3 8,5 15 1, 59 9,3 6,9 Roskilde 1,5 3,,3 35 6, 3,6 5 Fysioterapeut,3 5,5 8,8,3 8,6 8, 8 Næstved,3 5,5 8,8 1,8 5,3 6 9,8 5 Roskilde,9 35 8,5 11,3 3 Leisure management 8, 8 6,6 1, 1,6 55 Nykøbing 8, 8,5 8 Roskilde 6,6 1, 1, Socialrådgiver 3,5 11,1 9 8,6 3, 111,9 1,8 6 Nykøbing 3,5 11,1 9 8,6,5 33,3 5,5 Roskilde 3, 8 8,9 9, Pædagog, 8, , 35,1 3 8, 168 8, Nykøbing 3, 38 8, 8 5,9,9 5 8, 3 8,9 8 Vordingborg, 38 8,5 1 8,5 3,9 59,,9 1 Roskilde 3,8 5 8,3 59 8, 18 3, 11,,9 15 Slagelse,6 69 9, 8 9,9 8, 5 8, 9, Sygeplejerske 3,8 13 8, 53 9, 3, 161 9,1 6 9,1 Nykøbing 3,1 1, 8, 1,6,8,3 3 Næstved 3,9 1 9, 8 9,6,5 39 9, 13, 3 Roskilde,3 9, 6 9, 1, 53 8,9 9, 9 Slagelse 3, 8 8,3 31 9, 1 3, 9 8,5 9, 9 Hovedtotal 3, 59 8, 5 8,5 18 3, , 8 8, 199

23 Pædagoguddannelsen Lokation Undervisningsform Roskilde 1 Roskilde 1 Slagelse 1 Nykøbing 1 Vordingborg 1 e-læring 1 tilstede Andel af karakterer i procent 3 N: 16 G:.8 13 Roskilde N: 131 G:.9 N: 851 G: Slagelse N: 83 G: 8 N: 559 G:. 13 Nykøbing N: 6 G: 8.5 N: 95 G:. 13 Vordingborg N: 69 G: Andel af karakterer i procent 3 N: 69 G: 8 13 e-læring N: 16 G:.3 N: 115 G:.8 13 tilstede N: 15 G: Fag samlet for alle lokationer 1 1. årsprøve 1 SKB 1 UMD 1 VNT 1 IIS 1 DKK 1 Pædagogik 1 Bachelorprojekt Andel af karakterer i procent 3 N: 11 G: årsprøve N: 68 G: 8.5 N: 191 G:. 13 SKB N: 13 G:.8 N: 15 G: UMD N: 136 G: 8. N: 13 G:.9 13 VNT N: 193 G:.5 N: 539 G:.3 13 IIS N: 65 G:. N: 58 G: DKK N: 58 G: 8.1 N: 1 G:. 13 Pædagogik N: 51 G: 8.1 N: 1 G: Bachelorprojekt N: 519 G:

24 Pædagoguddannelsen Roskilde Fag 1 1. årsprøve 1 SKB 1 UMD 1 VNT 1 IIS 1 DKK 1 Pædagogik 1 Bachelorprojekt Andel af karakterer i procent 3 N: 38 G: årsprøve N: 3 G: 8. N: 9 G:. 13 SKB N: G:. N: 6 G: UMD N: G: 9. N: 53 G: VNT N: 86 G:.3 N: 3 G:.3 13 IIS N: 8 G:.3 N: 6 G: DKK N: 9 G: 8. N: 15 G:. 13 Pædagogik N: 3 G: 8.3 N: 153 G: Bachelorprojekt N: G: Pædagoguddannelsen Slagelse Fag 1 1. årsprøve 1 SKB 1 UMD 1 VNT 1 IIS 1 DKK 1 Pædagogik 1 Bachelorprojekt Andel af karakterer i procent 3 N: 16 G: årsprøve N: 16 G: 8 N: 1 G: 8 13 SKB N: 39 G: 8 N: G: UMD N: 38 G: 8. N: 38 G: VNT N: 3 G: 6. N: 16 G: IIS N: 135 G:.9 N: 11 G: DKK N: 11 G:.5 N: 1 G: Pædagogik N: 15 G: 8.1 N: 15 G: Bachelorprojekt N: 1 G:

25 Pædagoguddannelsen Nykøbing Fag 1 1. årsprøve 1 SKB 1 UMD 1 VNT 1 IIS 1 DKK 1 Pædagogik 1 Bachelorprojekt Andel af karakterer i procent 3 N: 8 G: årsprøve N: 6 G: 9.3 N: 1 G:. 13 SKB N: 3 G: 8. N: 19 G:.3 13 UMD N: 8 G:.6 N: 1 G: VNT N: 51 G: 8. N: 15 G: IIS N: 81 G: 8 N: 95 G: DKK N: G: 8.8 N: 6 G: 13 Pædagogik N: 95 G:.5 N: 3 G:.9 13 Bachelorprojekt N: 96 G: Pædagoguddannelsen Vordingborg Fag 1 1. årsprøve 1 SKB 1 UMD 1 VNT 1 IIS 1 DKK 1 Pædagogik 1 Bachelorprojekt Andel af karakterer i procent 3 N: 13 G: årsprøve N: 9 G: 9 N: 6 G: 13 SKB N: 5 G:. N: G: 13 UMD N: 6 G: 8.6 N: 6 G: VNT N: 13 G: N: 36 G: 6 13 IIS N: G: 6.9 N: 6 G:.5 13 DKK N: 98 G: 8 N: 59 G: Pædagogik N: 98 G: 8.5 N: 61 G: Bachelorprojekt N: 1 G: