Familien i alkoholbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familien i alkoholbehandling"

Transkript

1 Familien i alkoholbehandling - metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune Alkoholbehandlingen Århus Kommune Forsorg og Misbrug Socialforvaltningen

2 Familien i alkoholbehandling - metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune Udgivet af Socialforvaltningen i Århus Kommune, Alkoholbehandlingen, Forsorg og Misbrug. Tekst: Grethe Hedegaard, Dorthe Mikkelsen, Helene Bygholm Risager og Marianne Müller Redaktion: Helene Bygholm Risager og Lise Wraa Foto: Kåre Viemose Layout: Lise Wraa Marts 2009 Oplag 1000 Trykkeri: CS Grafisk A/S ISBN: Billederne er taget i Alkoholbehandlingen og viser behandlingssituationer i familieorienteret alkoholbehandling. Alle fotos er modelfotos, og modellerne er medarbejdere og deres familier. Alle navne i artiklerne er opdigtet på grund af deltagernes anonymitet. Deres navne er kendte af behandlerne i Alkoholbehandlingen. Kontakt Alkoholbehandlingen for yderligere eksemplarer og information: alkoholbehandlingen.info

3 FORORD Jeg er glad for at kunne præsentere denne metodebeskrivelse om familieorienteret alkoholbehandling. Århus Kommunes Alkoholbehandling har igennem de seneste 4 år arbejdet med at udvikle et behandlingstilbud, hvor hele familien inddrages i behandlingsforløbet. At arbejde med hele familien på en gang giver gode resultater både for den forælder, der har misbrugsproblemet og for familiemedlemmerne. Måden at arbejde på inddrager på en ligeværdig måde alle familiemedlemmerne i behandlingen sammen og i grupper for sig. Metodebeskrivelsen er henvendt til fagpersoner med særlig interesse for området. Det er en beskrivelse af teorien og metoden bag familieorienteret alkoholbehandling. Der suppleres med eksemplar fra behandlingssituationer. Metodebeskrivelsen udsendes samtidigt med temahæftet Fortællinger om alkohol erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling, der er en række artikler om familier i alkoholbehandling set fra flere vinkler. Jeg håber, at disse udgivelser kan bidrage til at understøtte og videreudvikle metoderne på området om udsatte børn i familier med alkoholproblemer. Rigtig god læselyst! Gert Bjerregaard Socialrådmand

4 Skribenter Helene Bygholm Risager er leder af Alkoholbehandlingen i Århus Kommune. Hun er uddannet cand. psych. aut., ph.d. og har tidligere arbejdet på Center for Rusmiddelforskning, hvor hun blandt andet har lavet ph.d. afhandling om børnefamilier med alkoholproblemer. Grete Hedegaard er uddannet pædagog og efteruddannet familiebehandler indenfor systemisk teori og metode. Har været ansat i projetk Flerfamiliegruppe siden maj 2004 og har her fokusområdene: samtalen, undervisning, børne- og ungegrupper. Har familiebehandlingserfaring fra Familieværksted og Kræftens Bekæmpelse. Dorthe Mikkelsen er uddannet socialrådgiver med efteruddannelse som certificeret psykodynamisk psykoterapeut. De sidste seks år har hun arbejdet i Alkoholbehandlingen i Århus, hvoraf de sidste fire år har været i Familieteamet med parsamtaler, individuelle samtaler, undervisning og voksengrupper. Hun har været ansat på Psykiatrisk Hospital i Århus og tidligere arbejdet inden for psyiatrien med unge skizofrene og deres familier (OPUS). Marianne Müller er uddannet socialpædagog og efteruddannet som psykoterapeut. Har arbejdet i Alkoholbehandlingens Familieteam siden maj 2006 med fokus på samtalen, undervisning, børn- og ungegrupper. Hun har erfaring med familiearbejdet fra dagog døgninsititionsområdet i Århus Kommune.

5 INDHOLD Indledning... 6 Kapitel 1: Introduktion til område...8 Præsentaiton af Alkoholbehandlingen i Århus...8 Familieorienteret alkoholbehandling...8 Formål...9 Teoretisk og metodisk tilgang til familieorienteret alkoholbehandling...10 Kapitel 2: Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen...12 Formål...13 Den første samtales rammer og struktur...13 Underretningspligten...14 Visitation til familieorienteret alkoholbehandling...15 Kapitel 3: Familiesamtaler...16 Formål med familiesamtaler...16 Forberedelse af børnens inddragelse i familiesamtalerne...17 Familiesamtalen hvor børnene deltager...18 Et fælles tredje...19 Kapitel 4: Parsamtaler...22 Formål...23 Parsamtalens rammer og struktur...23 Gennemgående metoder i parsamtalerne...23 Metoder i fase 1 - Krise, overvejelse og beslutningsfasen...24 Metoder i fase 2 - Handlingsfasen...28 Kapitel 5: Psykoedukation...34 Formål...35 Undervisningens rammer og struktur...35 Undervisningsprogram dag Undervisningsprogram dag Kapitel 6: Voksengruppen...42 Formål...43 Voksensgruppens rammer og struktur...43 Kommunikation mellem parret...44 Etablering af grundregler for kommunikation i voksengruppen...44 Møder i voksengruppen...45 Kapitel 7: Børnegruppen...50 Formål...52 Børnegruppens rammer og struktur...52 Metodeelementer i børnegruppen...53 Kapitel 8: Undegruppen...58 Formål...59 Ungegruppens rammer og struktur...60 Indhold og metoder i ungegruppen...60 Afslutning af gruppeforløbet...63 Kapitel 9: Afslutning af familiebehandlingsforløb...64 Referencer...66 Alkoholbehandlingen

6 Indledning I slutningen af 2004 fik Alkoholbehandlingen i det tidligere Århus Amt finansieret et fireårigt projekt af Socialministeriet Behandling af flerfamiliegrupper integration af den kommunale familiebehandling og den amtskommunale alkoholbehandling med afsæt i metoder udviklet af Mc Farlane. Projektmidlerne fra Socialministeriet udløb i midten af 2008, hvorefter Århus Kommune har valgt at finansiere størsteparten af driften af den familieorienterede alkoholbehandling frem til udgangen af Alkoholbehandlingen i Århus Amt havde indtil 2004 ikke haft tradition for at inddrage familien i alkoholbehandlingen. I vores metodeudvikling ønskede vi derfor at tage afsæt i metoder, der var veldokumenterede inden for behandlingsarbejde med udsatte børnefamilier, og vi ønskede en organisering, der var både velstruktureret og fleksibel, således at behandlingen kunne tilpasses de enkelte familiers forskellige behov og samtidig kunne integreres med Alkoholbehandlingens øvrige behandlingsydelser. Metodevalget faldt på Mc Farlanes flerfamiliemodel. I denne model arbejdes med fleksible elementer: Individuelle samtaler, familiesamtaler, undervisning og flerfamiliegruppebehandling. Den metodemæssige tilgang bygger på den kognitive og systemiske tilgang med primært fokus på kommunikation, struktureret problemløsningsstrategi og undervisning. Metoder, som passede rigtig godt ind i den øvrige metodetilgang i Alkoholbehandlingen. McFarlanes psykoedukative flerfamiliegrupper er udviklet i USA af den amerikanske psykiater McFarlane (McFarlane et al, 1991, 1995). McFarlane udviklede en form for psykoedukativ flerfamiliegruppe, som bygger på samarbejde og undervisning under hensyntagen til netop de problemer, som målgruppen mennesker, der lider af skizofreni, og deres pårørende har. Målet med arbejdet i flerfamiliegrupper var at undgå tilbagefald og fremme funktionsniveauet ved at bryde isolationen og at danne netværk. Det blev søgt opnået ved at nedbringe high expressed emotions, bedre kommunikationen og øge patienternes og de pårøren- 6 Alkoholbehandlingen Indledning

7 des kompetence til at samarbejde i kraft af en større viden og mere hensigtsmæssig forholden sig til den psykiske sygdom. Formen er struktureret, konkret og forudsigelig, hvilket gør den egnet for deltagere med kognitive og affektive forstyrrelser og et højt angstniveau. I Danmark blev metoden indført i 1998 i psykiatrien i Århus Amt i OPUS-projektet, der arbejdede med tidlig opsporing og behandling af unge psykotiske patienter (Nordentoft, m.fl. 2002). Erfaringerne fra OPUS peger på positive resultater ved at arbejde med psykoedukation og strukturerede problemløsningsstrategier med familien samlet i gruppe med andre familier. Psykoedukation er en metode, hvor der gennem undervisning arbejdes med at give familier eller enkeltpersoner indsigt i fysisk eller psykisk sygdoms kendetegn og konsekvenser. Struktureret problemløsningsstrategi er en metode, hvor der struktureret arbejdes med at øge familiens evne til at løse konkrete her-og-nu problemstillinger for herigennem at udvide familiens generelle kompetencer til at løse problemer på en hensigtsmæssig måde. Inden for psykiatrien har McFarlanes metode vist sig anvendelig i sin direkte metodetilgang. Her er samtlige familiemedlemmer samlet i alle gruppesessioner. Modellen er baseret på, at patienten er en ung med skizofreni, det vil sige, at patienten oftest ikke selv har børn. Men derimod har forældre, der sammen med deres skizofrene søn eller datter deltager i gruppeforløbet sammen med andre familier. Forældrene til den unge skizofrene ses som støtte, ressource og udviklingspotentielle voksne, der er i stand til at tage aktiv del i ansvaret og problemløsningsstrategierne, der bliver arbejdet med i gruppeforløbet. Hos familier med alkoholproblemer forholder det sig ganske anderledes. Her er det en voksen, der har et alkoholproblem, og en pårørende, der er påvirket og belastet heraf. Børnene i familien er ligeledes belastet af alkoholens konsekvenser, men de har brug for, at de voksne tager ansvaret og således giver børnene fri. Derimod kan børnene profitere af at møde andre ligestillede børn i børne-gruppe. Således har det været en væsentlig ændring i oversættelsen til alkoholområdet af McFarlanes oprindelige Flerfamiliemodel at få børnene i egen børnegruppe. Den metodebeskrivelse, vi her præsenterer, er en udbygning af Alkoholbehandlingens første, korte beskrivelse af familieorienteret alkoholbehandling ud fra Mc Farlanes flerfamiliegruppe (Mikkelsen & Iversen, 2003). Metodebeskrivelsen er skrevet af de behandlere, der dagligt arbejder med familieorienteret alkoholbehandling i Alkoholbehandlingen i Århus Kommunes socialforvaltning. Den er primært skrevet til andre professionelle, der ønsker at blive inspireret i arbejdet med børnefamilier med alkoholproblemer. De enkelte elementer i den familieorienterede alkoholbehandling beskrives hver for sig: Kapitel 1 er en kort introduktion til Alkoholbehandlingen i Århus Kommune, et samlet overblik over elementerne i den familieorienterede alkoholbehandling og en kort introduktion til de teorier, der anvendes i den familieorienterede alkoholbehandling. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af opstarten på et familieorienteret alkoholbehandlingsforløb. Kapitel 3 beskriver familiesamtaler. Kapitel 4 beskriver metoder i parsamtaler. Kapitel 5 beskriver psykoedukation. Kapitel 6 beskriver voksengrupperne. Kapitel 7 præsenterer metoderne i børnegrupperne. Kapitel 8 beskriver metoderne i ungegruppen. I kapitel 9 beskrives, hvordan familiebehandlingen afsluttes. De enkelte kapitler kan læses samlet eller hver for sig. Det er således hensigten, at metode-beskrivelsen kan anvendes som inspiration, både hvis man ønsker at gå i kast med hele pakken og hvis man blot ønsker at igangsætte et af elementerne. Metodebeskrivelsen udgives samtidig med et temahæfte Fortællinger om alkohol erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Århus Kommune, som blandt andet beskriver familiernes egne oplevelse af at deltage i den familieorienterede alkoholbehandling (Anneberg, 2009). Indledning Alkoholbehandlingen 7

8 apitel 1 Introduktion til området 8 I Danmark er der omkring personer, der drikker over Sundhedsstyrelsens genstands-grænser. Heraf vurderes at være afhængige af alkohol (Sundhedsstyrelsen, 2006a). Alt efter hvordan snittet lægges, vurderes der at være mellem og børn under 18 år, der vokser op med en far eller mor, der drikker for meget (Sundhedsstyrelsen, 2006b). International forskning omkring familier med alkoholproblemer peger entydigt på, at alkohol-problemer belaster familien og de enkelte familiemedlemmer: Familiens samspil er ofte karakteriseret ved højt konfliktniveau, benægtelse og tabu omkring alkoholproblemet, vold, omsorgssvigt, uforudsigelighed og rolleombytning mellem børn og voksne. Ægtefæller til den drikkende er ofte psykisk belastede i form af stressreaktioner, depression, psykosomatiske lidelser og angst (Bygholm Christensen, 2000). Børnene har forhøjet risiko for at udvikle en bred vifte af psykiske, sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer samt selv udvikle misbrug senere i livet (Bygholm Christensen & Bilenberg, 1999). Socialforskningsinstituttet har for nyligt vurderet, at ca. halvdelen af alle anbringelser uden for hjemmet er relateret til misbrug hos en eller begge forældre (Christoffersen & Soothill, 2003). Der er forskningsmæssig dokumentation for, at inddragelse af familien i alkoholbehandling generelt øger effekten af alkoholbehandlingen og øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige søger behandling. Endvidere bidrager alkoholbehandling i familien til at forebygge og behandle alkohol-relaterede, dysfunktionelle familiemønstre og individuelle psykosociale problemstillinger hos de pårørende både børn og voksne (Sundhedsstyrelsen 2006b). Præsentation af Alkoholbehandlingen i Århus Alkoholbehandlingen i Århus Kommune tilbyder gratis rådgivning og behandling til personer med alkoholproblemer og deres pårørende efter 141 i Sundhedsloven. Kerneydelserne består af åben rådgivning, Alkoholbehandlingen Introduktion til området kortlægningssamtaler, individuelle samtaler og parsamtaler, ambulant gruppe-behandling og intensiv dagbehandling. Alkoholbehandlingen har mulighed for at henvise til døgnbehandling. Behandlingen tager udgangspunkt i metoder med dokumenteret effekt i forhold til alkoholproblemer, særligt motivationsøgende samtale, kognitiv terapi og familieorienteret alkoholbehandling (Sundhedsstyrelsen, 2006a, Alkoholbehandlingens virksomhedsplan 2009). Alkoholbehandlingen har organiseret indsatsen i tre faser: Indslusningsfasen, behandlingsfasen og udslusningsfasen. Hver fase indeholder en række forskellige ydelser (Se figur 1). Der er ansat 32 medarbejdere i Alkoholbehandlingen, størsteparten er socialrådgivere/socialpædagoger med terapeutisk efteruddannelse indenfor kognitiv terapi mv. Derudover er der ansat tre psykologer og fire HK ere. Alt behandlingsarbejdet er organiseret i teams, sådan at hvert enkelt team er særlig kompetent inden for et specifikt område, fx indslusningen, behandlingsfasen, familieorienteret alkoholbehandling mm. Alkoholbehandlingen har kontinuerligt indskrevet ca. 360 borgere i behandling og har årligt kontakt med ca. 800 borgere. 35 % af de borgere, der er indskrevet i Alkoholbehandlingen, har børn under 18 år og er således potentiel målgruppe for den familieorienterede alkoholbehandling. Ud af de 35 % med børn under 18, har 17 % hjemmeboende børn under 18 år. Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling er en del af den samlede ydelsespakke i behandlingsfasen i Alkoholbehandlingen i Århus. Familieorienteret alkoholbehandling er rettet mod alle borgere i Alkoholbehandlingen med børn under 18 år. Når en person med børn under 18 år møder op i Alkoholbehandlingen første gang, får han/hun automatisk den første samtale med en af behandlerne fra Familieteamet.

9 Indslusning Åben rådgivning Telefonisk kontakt Motiverende samtaler ASI-udredning Behandlingsplan påbegyndes Intro-forløb Ambulant afrusning Afrusning under indlæggelse Behandling Individuelle samtaler Parsamtaler Målsætningsgruppe Intensiv dagbehandling Familiebehandling Dagprojekt Antabusordination Psykiatrisk/ psykologisk udredning Døgnbehandling Satellitfunktion Samsø Behandling Individuelle samtaler Fokusgruppe Selvhjælpsgruppe Rådgivningscafeen Aros botilbud Fig. 1 De fire behandlere, der arbejder i Familieteamet, er efteruddannet inden for såvel alkoholbehandling som familiebehandling, hvilket betyder at der arbejdes med både alkoholproblematikken og familieproblematikken samtidig altid med alkoholproblematikken i forgrunden. Da dette samtidige fokus ofte er vældig komplekst at arbejde med, tilstræbes, at der er to behandlere tilstede ved samtalerne med parret/familien og i grupperne. Når en familie visiteres til familieorienteret alkoholbehandling, vil størsteparten af behandlingen også den drikkendes behandling for alkoholafhængighed foregå i den familiebaserede kontekst. Der er dog altid mulighed for at henvise den drikkende til andre af Alkoholbehandlingens ydelser (for eksempel psykiater, psykolog, intensiv dagbehandling eller Introgruppe), hvis familieteamet og parret vurderer, at dette er hensigtsmæssigt for at få intensiveret arbejdet med alkoholproblematikken enten forud for eller samtidig med den familieorienterede alkoholbehandling. Formål Formålet med at inddrage hele familien i behandlingen er at give familien et samlet behandlings-tilbud og derved mulighed for at indgå i en fælles forandringsproces. Herudover er der følgende behandlingsformål: At ændre alkoholvaner og reducere risikoen for og konsekvenserne af tilbagefald. At bryde tabuet om alkohol i familien. At give familien viden, støtte og råd. At styrke familiens relationsmønstre. At træne kommunikationen inden for familien og familierne imellem. At give familien mulighed for at arbejde med en struktureret problemløsningsmodel i forhold til konkrete dagligdags problemstillinger. At arbejde med en forebyggende indsats. At træne mestring af samlivet med en drikkende eller tidligere drikkende i dagligdagen og i vanskelige situationer. At forebygge næste generations risiko for alkoholproblemer. At hjælpe, støtte, rumme, tage ansvar og give håb. At øge hver enkelt familiemedlems livskvalitet. Den familieorienterede alkoholbehandling er opbygget af elementer som vist i fig. 2, der illustrerer de samlede elementer i den familieorienterede alkoholbehandling i Alkohol-behandlingen i Århus. Ikke alle Introduktion til området Alkoholbehandlingen 9

10 Familiesamtaler Parsamtaler / Individuelle samtaler Supervision Undervisning Børnegruppe Ungegruppe Voksengruppe Fig. 2 familier modtager det samlede tilbud. Det vil være individuelt fra familie til familie, hvilke af elementerne familien skal have og i hvor lang tid. I nogle familier er den familieorienterede alkoholbehandling udelukkende baseret på parsamtaler, og i andre er det hele tilbuddet, de modtager. Det vurderes løbende mellem behandlerne og familierne, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind og hvornår. Teoretisk og metodisk tilgang til familieorienteret alkoholbehandling I dette afsnit introduceres kort de overordnede teoretiske og metodiske perspektiver, der danner baggrund for arbejdet i den familieorienterede alkoholbehandling: Kognitiv metode, motiverende samtaler, Systemisk og narrativ teori, eksternalisering og imago terapi. Der henvises til de anførte referencer for uddybende beskrivelser af de enkelte teorier/metoder. Den kognitive tilgang til familiearbejdet Den mest centrale tilgang til den familieorienterede alkoholbehandling er den kognitive terapi. Kognitiv terapi er en indsigtsgivende terapiform, som primært er rettet mod udvikling af individets evne til at tænke realistisk, rationelt og analyserende med henblik på at øge individets handlemuligheder og bedre oplevelsernes følelsesmæssige kvalitet. I kognitiv terapi er der elementer af psykoedukation og social færdighedstræning. Der anvendes en række teknikker, der alle har som formål at hjælpe klienten med at udforske hvilke hændelser, der udløser symptomer, hvilke dysfunktionelle tanker der automatisk er forbundet hermed samt hvilke alternative tanker og dermed handlinger og følelser, der kunne være (Mørch & Rosenberg, 1995). I den familieorienterede, kognitive tilgang rettes behandlingsmetoderne både i forhold til den drikkende og den pårørende fx udfyldes skemaer, laves problemlister, hjemmearbejde mm. både af den pårørende og den drikkende. Motivationsøgende samtaler Motivationsøgende samtaler fokuserer på afklaring af ambivalens i forhold til ændring af drikke-vaner og på at styrke selve beslutningen om ændring af drikkevaner primært gennem forstærkning af klientens formulering af selvmotiverende udsagn (Miller & Rollnick, 2007). I den familieorienterede alkoholbehandling anvendes metoderne både i forhold til den drikkende og de øvrige familiemedlemmer. Motivationsøgende samtaler anvendes primært i indslusningsfasen og opstarten af behandlingsfasen forud for anden behandling. Metoden anvendes dog også i selve behandlingen, ved ambivalens eller svigtende motivation for forandring. Systemisk tænkning fra det intrapsykiske til det interpersonelle I den systemiske tænkning ses individet som et system, der er en del af et større familiesystem, som igen er en del at et større udvidet familiesystem osv. I systemteorien anskues problemer og symptomer som interpersonelle og ikke individuelle: Når et problem opstår hos en deltager i systemet, ses problemet ikke som isoleret inde i det enkelte individ, men som udtryk for en fastlåsthed i systemet. Måden, hvorpå deltagerne i systemet fungerer, relaterer sig til og kommunikerer med hinanden, har indflydelse på, om et problem kan opstå og/eller blive opretholdt. I systemisk tænkning 10 Alkoholbehandlingen Introduktion til området

11 opereres der således ikke med en simpel årsag-virkning sammenhæng, men med et væld af faktorer, der er indbyrdes forbundne med hinanden. Det kan derfor være formålsløst at forsøge at udrede årsagen til et problem, men i stedet fokusere på her og nu situationen med det mål at inspirere til nye forståelser og derved nye handlemuligheder. Grundlæggende for systemisk tænkning er, at familien som system selv rummer løsningen på dens problemer (Trembacz, 2002). Det narrative perspektiv Den narrative tænkning har sine rødder i socialkonstruktionismen. Udgangspunktet er, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed, men kun en socialt forhandlet konstruktion af virkeligheden. Vores viden om menneskelige forhold er socialt konstrueret, hvilket betyder at den er en ideologisk størrelse, der er blevet forhandlet frem igennem de sociale relationer og formidlet via sproget. I det narrative perspektiv forstås vores liv som historier, hvor vi selv spiller hovedrollen, og hvor vi ved at genskabe historien på nye måder kan åbne for nye måder at handle på. Den narrative tilgang er således ret optimistisk. Den guider os ind i et detektivarbejde i folks historier, hvor vi søger efter færdigheder og ressourcer, der er blevet skjult af et eller flere problemer. Når disse færdigheder er fundet, er vejen banet for at skabe mere nuancerede historier og dermed nye handlemuligheder. Den narrative tilgang beror på en grundlæggende forståelse af, at fortællinger, identitet, mening og handlinger er snævert forbundne og har indflydelse på vores relationer og på vores liv. Eksternalisering Den narrative terapi gør brug af eksternalisering, som indebærer et helt andet sprogbrug, en anden holdning og dermed også en anden forståelse af, hvad der skaber folks problemer. Den måde, hvorpå en person omtaler sine problemer, har betydning for, hvordan vi opfatter personen, og hvordan personen opfatter sig selv. At eksternalisere problemet er en sproglig konstruktion, hvor man taler om personen adskilt fra problemet. Modsætningen er at internalisere problemet og se det som identisk med personen. Når vi eksternaliserer sygdommen eller problemet, kan vi tale om det som en ting eller noget, som personen kan betragte udefra og forholde sig til. Man kan give problemet et navn, men før det kan ske, må det udfoldes, så man kan få et grundigt kendskab til det og den måde, det viser sig på. Dette arbejde kaldes for dekonstruktion. At eksternalisere fx alkoholproblemet er ikke det samme som at frikende personen fra ansvaret for at gøre noget ved det, men det giver nye handlemuligheder, så man derved selv kan tage stilling til og få indflydelse på, hvor meget og hvordan alkoholproblemet skal have indflydelse (Nordenhof, 2008). Imago relationsterapi Imago, der betyder billede, henviser til de indre billeder, som er dannet af vores erfaringer og følelser fra barndommen. Imago er den skabelon, vi bruger til at finde en partner, der repræsenterer både det velkendte og det, vi selv mangler. Terapien bygger blandt andet på at gøre op med overlevelsesstrategier, som kan spærre vejen for nærhed og intimitet og forståelse for hinandens reaktionsmønstre, både når der er alkohol imellem parret, men primært når alkoholen er trådt i baggrunden, og parret måske for første gang i mange år skal til at lære hinanden at kende. Terapien har fokus på den intime parrelation og har baggrund i den systemiske teori og nyere neuroforskning. I samspillet mellem genetik og erfaringer, natur og opdragelse udvikler vores hjerner neurale forbindelser, som ligger til grund for tanker, følelser og adfærd (Hendrix, 2005, Hendrix & Hunt, 2006). Terapien går ud på at skabe og aktualisere de neurale kredsløb i hjernen, der indeholder refleksion og omtanke, hvilket tillader par at træde et skridt tilbage fra den automatiske reaktion og skabe nye forbindelser. Dette sker ved hjælp af øvelser. Introduktion til området Alkoholbehandlingen 11

12 apitel 2 amiliens ørste ontakt til Alkoholbehandlingen 12 Alkoholbehandlingen Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen

13 Når en person med børn under 18 år henvender sig i Alkoholbehandlingen, får han/hun den første orienterende samtale med en af behandlerne fra familieteamet ikke, som det ellers er praksis, med en behandler fra Alkoholbehandlingens indslusningsteam. Personen opfordres til at tage sin ægtefælle/samlever eller anden nærtstående pårørende med til samtalen. Denne praksis er indført for at sikre, at familieperspektivet er i fokus helt fra starten af behandlingen og samtidig formidle til drikkende/pårørende, at det er helt naturligt at inddrage familien i behandlingen og tale om familiemæssige konsekvenser af alkoholproblemet.. Det er således ikke personen, der søger behandling, der i første omgang skal tilvælge familiefokus i behandlingen, det er et professionelt valg, Alkoholbehandlingen tager med baggrund i den viden, der eksisterer omkring børnefamilier med alkoholproblemer. Formål Formålet med den orienterende samtale i familieteamet er: At samtalen skal være informationsgivende en gensidig orientering mellem den drikkende, den pårørende og behandlerne. At der bliver etableret en indledende kontakt, som giver tryghed og afsæt til videre behandling. At introducere familieperspektivet. Den første samtales rammer og struktur Samtalen indledes ofte med at fortælle den drikkende og den pårørende, at behandlerne arbejder i Alkoholbehandlingens familieteam, hvor der kommer familier, hvor en forælder har et alkoholproblem, og at familieteamet indledningsvist taler med alle familier, der har børn under 18 år. Behandlerne fortæller om deres viden og erfaring, bl.a. at: Når én i en familie har et problem, har det ofte indvirkning på hele familien. Det kan sammenlignes med, hvordan alvorlig sygdom kan påvirke hele familien. Dette kan være meningsfuldt, fordi familierne nogle gange har brug for at se deres egne problemer i et andet perspektiv, inden de kan forholde sig til deres egen familiesituation. Det har positiv betydning for alle i familien at blive inddraget i behandlingen. Det har positiv betydning for prognosen i forhold til den drikkendes alkoholbehandling at inddrage familien i behandlingen. Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen 13

14 Behandlerne beder den drikkende om at fortælle sin historie med alkohol, hvis det er første gang de er der. Det er for mange uvant at fortælle om alkoholproblemet, så der skal gives god tid til at finde ordene og formuleringerne, så detaljer og nuancer kommer frem. Behandleren spørger under-søgende og interesseret undervejs og anerkender den drikkendes fortælling, og anerkender at det kan være svært at tale om. Behandlerne spørger også til deres børn og ægtefælle og til, hvordan den drikkende tror, de har oplevet alkoholproblemet. Hvis den pårørende deltager i samtalen, spørges denne også til egne oplevelser. I måden at spørge på forudsætter behandlerne, at de pårørende har mærket betydningen/konsekvenserne af alkoholproblemet, Hvordan har din kone reageret, når..? For mange er det tydeligt, at deres alkoholforbrug har påvirket alle i familien, andre har en helt klar oplevelse af, at børnene ikke har bemærket noget. Mange med et alkoholproblem er skamfulde over, at det er kommet så vidt, at de ikke selv har styr på det mere, men må have hjælp udefra til deres problem. De føler sig skyldige over at have påført deres familie skuffelser, pinlige situationer, skænderier og manglende nærvær. For ikke at understøtte denne selvforståelse er det hensigtsmæssigt, at behandlerne kan tale om både det svære og det, der går godt, og kan tale om alkoholproblemet som et problem, der ikke er identisk med personen, men som et adskilt problem, der kan handles i forhold til og derved ændres. Behandlerne introducerer helt fra starten et både-og ved ikke kun at spørge til familiens problemer, men også have CASE 14 Alkoholbehandlingen Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen fokus på den enkelte og familiens ressourcer: Hvad er børnenes interesser, hvad er de gode til, og hvad kan parret stadig finde sammen om på trods af problemerne? I denne første samtale er det endvidere væsentligt at formidle, at behandlerne har viden og erfaring i forhold til alkoholbehandling og har redskaber, der kan hjælpe dem og deres familier gennem den forandringsproces, de står overfor. Det har stor betydning i forhold til fastholdelse i behandlingen og mulighed for senere inddragelse af familien/børnene, at den drikkende og eventuelt pårørende har følt sig trygge og professionelt behandlet i den første samtale. Underretningspligten Til den orienterende samtale orienterer behandlerne altid den drikkende og den pårørende om den skærpede underretningspligt ( 153, Serviceloven). Uanset forældrenes egen forståelse af alkoholproblemernes konsekvenser for børnene er det vigtigt, at behandlerne her er tydelige i udsagnet om, at alkoholproblemer i familien påvirker børnene, og det er positivt, at familien nu arbejder på at ændre på alkoholproblemet og de konsekvenser, det har for familien og børnene. Behandlerne orienterer om underretningspligten sådan, det bliver tydeligt for forældrene, at der oftest er tale om et samarbejde mellem behandlerne og forældrene og at underretningspligten er der for at sikre, at barnet får den hjælp og støtte, det har brug for. Det kan være hensigtsmæssigt at spørge, om forældrene har nogle skrækforestillinger i forhold til underretningspligten og hjælpe til med at få afmystificeret disse forestillinger. Per og Jette kommer til den orienterende samtale og fortæller, at deres børn ikke er påvirkede af alkoholforbruget, da de ikke har set, at der er blevet drukket, og at børnene ikke har set Per fuld. Per fortæller, at han kun har drukket om aftenen efter børnenes sengetid, og at flaskerne er skjulte, eller at der kun er blevet drukket uden for hjemmet på vej fra arbejde, på værtshus, i skuret eller lign. Det er først, når vi begynder at tale om konsekvenserne af alkoholforbruget, at Per og Jette opdager, at det har haft en negativ betydning for deres børn. Per og Jette fortæller, at alkohol-forbruget har ført til mange skænderier og dårlig stemning i hjemmet, at de er blevet isoleret både derhjemme og i forhold til omgivelserne, og at kommunikationen og samspillet i familien er blevet påvirket af det usagte, der lå imellem dem. For Per og Jette er det første gang, de begynder at se sammenhængen mellem børnenes trivsel og alkoholens konsekvenser.

15 Helt konkret kan behandlerne fx fortælle, at de løbende i behandlingen vil tale med forældrene om, hvordan børnene har det og hele tiden være opmærksomme på, om forælderens ændrede alkoholvaner har betydning for, at børnenes trivsel bliver bedre. Hvis ikke alkoholbehandlingen med inddragelse af børnene får den ønskede virkning, skal kommunens socialforvaltning kontaktes i samarbejde med forældrene for derigennem at skaffe barnet yderligere støtte og hjælp. Behandlerne orienterer også om, at hvis de er bekymrede for barnet, og familien ikke ønsker at samarbejde med socialforvaltningen eller udebliver fra alkoholbehandlingen, vil behandlerne alligevel taget kontakt til kommunens socialforvaltning med henblik på, at barnet og familien får den nødvendig hjælp og støtte. I sådanne tilfælde vil familien altid blive informeret. Visitation til familieorienteret alkoholbehandling Ved afslutningen af den orienterende samtale informeres om mulighed for inddragelse af hele familien i alkoholbehandlingen. Behandlerne fortæller ikke altid om alle elementer i den familieorienterede alkoholbehandling, da det kan virke overvældende, men fortæller om, at de gerne vil møde forældrene til nogle samtaler, så de sammen kan afklare og skræddersy netop det tilbud, der tilgodeser familiens aktuelle behov. Efter den orienterende samtale vurderes den drikkendes behandlingsbehov systematisk ud fra Addiction Severity Index (ASI) (McLellan et al, 1992). ASI-udredningen danner baggrund for en behandlingsplan, som fremlægges på en ugentlig visitationskonference. Med udgangspunkt i behandlingsplanen henvises den drikkende og familien til den familieorienterede alkoholbehandling og/eller en af Alkoholbehandlingens øvrige ydelser. Hvis familier med børn ikke henvises til familieorienteret alkoholbehandling, er det oftest på baggrund af stor modstand hos den drikkende, og at visitationen derfor vurderer, at det er bedre at få den drikkende startet op i individuel behandling end helt at miste forbindelsen til familien. Det kan også være på baggrund af, at familien har så massive familiemæssige eller psykiske problemer samtidig med alkoholproblematikken, at det familiemæssige/psykiske behandles i andet regi, samtidig med at alkoholbehandlingen fokuserer på den individuelle alkoholbehandling. I de tilfælde, hvor en forælder starter i individuel behandling, vurderes altid, om det er nødvendigt at supplere den individuelle behandling med kontakt til kommunens socialforvaltning for at sikre, at børnenes behov bliver vurderet og tilgodeset. Hvis den drikkende påbegynder individuel behandling, orienteres om, at han/hun er velkomme til at henvende sig i familieteamet igen på et senere tidspunkt. Behandlerne skriver et journalnotat om, at der er børn i familien, og at der skal arbejdes med familieperspektivet løbende under behandlingsforløbet og arbejdes med motivation for inddragelse af familien i behandlingen. Familiens første kontakt til Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen 15

16 Fælles for samtalerne er, at uanset familiens problemstillinger præsenterer behandlerne et både-og. Hermed menes, at behandlerne også spørger til det, der går godt og er almindeligt i familien og til børnenes interesser og ressourcer. Familien har ofte den forståelse, at den ingenting kan, og at alt er ved at gå i opløsning på grund af alkoholproblemet. Behandlerne hjælapitel 3 Familiesamtalen er den familieorienterede alkoholbehandlings omdrejningspunkt og finder sted under hele forløbet. Familiesamtalerne kan både være med den ene forælder, parret eller med hele familien samlet. De familiemedlemmer, der ikke er fysisk til stede ved samtalerne, bliver bragt ind i samtalerne, ved at der fx spørges til, hvad de ville sige, hvis de var her. Til alle familiesamtaler er alkoholperspektivet og familieperspektivet et tydeligt fokus. Familiesamtalerne suppleres ofte af parsamtaler (se kapitel 4), hvor fokus primært er på de voksnes indbyrdes relation og kommunikation og på at arbejde med at skabe forandring i forhold til alkoholproblemet. Formål med familiesamtaler Formålet med familiesamtalerne er at skabe den ønskede ændring i forhold til den drikkendes alkoholmålsætning, og at familien og de enkelte medlemmer får hjælp til at bearbejde konsekvenserne af alkoholproblemet. I forløbet arbejdes der på at ændre kommunikationen og relationerne i familien. Familiesamtalen skal også være med til at skabe sammenhæng mellem de forskellige behandlingsydelser, som familiemedlemmerne deltager i, og skabe et fællesfokus på, hvilken betydning de enkelte tiltag har for familiens forandringsproces. Det er også i familiesamtalerne, at behandlingsplansmålene for den familieorienterede alkoholbehandling aftales, og her de justeres og evalueres. I familiesamtalerne følges forandringsprocessen, og det vurderes, om der er behov for individuelle tiltag, såsom den drikkendes deltagelse i Alkoholbehandlingens øvrige tilbud, samtaler med de pårørende, eller om børnene har det på en måde, så der skal yderligere indsatser til eventuelt i samarbejde med kommunens socialforvaltning. Hvis alkoholproblemet har en sådan karakter, at ambulant behandling ikke slår til, og der derfor bliver tale om døgnbehandling eller frafald fra behandlingen, forbliver de pårørende i behandling imens både i grupperne og til samtalerne. 16 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler

17 per med at finde den lille flig, som også kan give håb og fortællelyst, når der bliver spurgt til det. Hermed skabes en mere nuanceret og alternativ fortælling, så det ikke kun er de helt fastlåste mønstre, der er i fokus. Forberedelse af børnenes inddragelse i familiesamtalerne Når en familie er henvist til familieorienteret alkoholbehandling, indledes behandlingsforløbet med samtaler med forældrene eller den enlige forsørger, inden børnene eventuelt inddrages. For mange forældre er det til disse samtaler, at tabuet og tavsheden reelt bliver brudt og her de for første gang får fortalt om, hvordan de har haft det og om deres tanker og følelser. Samtalerne kan medføre, at der opstår både vrede og frustration over de ulykkelige, fastlåste mønstre og uhensigtsmæssige konsekvenser, som alkoholproblemet har medført, og som nu begynder at træde tydeligere frem. Efter flere år med benægtelse, løgne, isolation og magtesløshed er mange familier så slidte, at alkoholbehandlingen er sidste udkald inden en eventuel skilsmisse. Det er i disse situationer vigtigt, at behandlerne sammen med forældrene får lavet en plan for, hvordan der både kan tales om det, der fylder og er svært, og samtidig hjælpe dem til at få skabt ro omkring alkoholproblemet, inden børnene inddrages (se kapiitel 4). At der indledningsvist kun tales med forældrene betyder ikke, at familieperspektivet træder i baggrunden. Behandlerne arbejder hele tiden med at inddrage børnenes perspektiver ved blandt andet at tale med forældrene om børnene, og om hvad de aktuelt har behov for. Når forældrene begynder at se konsekvenserne af alkoholforbruget, bliver det ofte tydeligt, at børnene er påvirkede, og at deres nuværende og tidligere reaktioner kan ses i sammenhæng med alkoholproblemet. Forældrene har måske en forestilling om, at de har Familiesamtaler Alkoholbehandlingen 17

18 kunnet skjule alkoholproblemet for børnene. Når problemet bliver italesat, bliver det tydeligt for mange, at alkohol har ligget som et spøgelse i familien, der har påvirket kommunikationen og samspillet imellem dem. For mange forældre er det svært at forestille sig at tale med børnene om alkoholproblemet. De vil måske gerne holde børnene udenfor og skåne dem. Forældrene kan også være bange for, at børnene mister respekten for dem, hvis de fortæller om problemerne og derved viser, at de ikke har styr og kontrol over livet. Behandlerne taler med forældrene om, hvordan de kan tale med barnet, og hvad der kan være vigtigt at få formidlet til barnet, for eksempel, at: Det vigtigste i første omgang er at få børnene fortalt, at forældrene nu har taget ansvar for alkoholproblemet og er gået i gang med at gøre noget ved det. Forklaringen skal hjælpe barnet til at forstå, at det ikke er barnets skyld, at familien har det svært, og at de ikke har indflydelse på alkoholproblemets omfang. At forældrene forklarer problemet med ord og eksempler, som børnene kan genkende fra dagligdagen og oplevelser i familien. Behandlerne videregiver også deres viden og erfaringer fra andre familier om, at det ofte giver lettelse for barnet at få at vide, hvad der er, der reelt er problemet i familien. Når børn ikke får sat ord på det, der sker, men tydeligt mærker det, skaber det forvirring og tilbøjelighed til at tænke, at det har noget med dem at gøre. Familiesamtalen hvor børnene deltager Efter et antal samtaler med forældrene, hvor der har været fokus på alkoholproblematikken, parforholdet og forældrerollen, inviteres børnene med til en familiesamtale. De fleste forældre er klar til at inddrage børnene efter de indledende forældresamtaler og parsamtaler (se kapitel 4). De har til de indledende samtaler lært behandlerne at kende, hørt hvordan de taler om alkoholproblemet i et dagligdags og almindeligt sprog, og oplevet, at behandlerne kan tale om alkoholproblemet adskilt fra personen, sådan at alle dermed bliver friere til at forholde sig til det problematiske. Behandlerne har fået mulighed for at vise forældrene, hvordan tilgangen i behandlingsarbejdet er, og at det er forandringsprocessen, der er i fokus. Behandlerne forbereder familiesamtalen med forældrene. Det er vigtigt, at forældrene er trygge, og at strukturen for samtalen er forudsigelig, så de ved, hvad det er, børnene inviteres med til. Behandlerne fortæller forældrene, at et vigtigt fokus er, at børnene kommer og ser det sted, hvor deres forældre kommer til samtaler, og at de møder de behandlere, forældrene taler med også inden børnene skal møde dem til undervisningsdagene (se kapitel 5). Behandlerne fortæller om rammerne for samtalen, hvor folk skal sidde, at der er tegnegrej og legetøj, og at det er i orden for behandlerne, at børnene går til og fra. Det har stor betydning for både børnene og forældrene at vide, at børnene har en flugtvej, hvis samtalen bliver for svær. Ofte giver det roen til, at barnet faktisk kan blive siddende til samtalen uden at være fyldt af tanker om, hvad han/hun skal gøre, hvis det bliver for svært. Den første familiesamtale kan indledes med, at familiens børn præsenterer hinanden. Denne præsentation kan indeholde både det, som de er gode til, deres roller i familien, og hvordan de oplever problemerne i familien. Præsentationen på denne måde fritager den enkelte for at skulle fortælle om sig selv og om det, som har været svært, hvilket for mange børn er uvant og kan være grænseoverskridende. At fortælle og blive interviewet om en anden søskende er derimod meget lettere, og der kommer flere informationer frem. Det har også en stor betydning for den, der bliver fortalt om, at de andre ved så meget om en, at de har lagt mærke til så meget, og at der i det hele taget er nogen, der har kæret sig om en ofte har de følt sig ensomme og isolerede i familien. Det er derfor dejligt at blive fortalt om, og det skaber en samhørighed. Behandlerens opgave i denne øvelse er at stille spørgsmål, der hjælper børnene til at kigge på det, der er godt, hinandens kompetencer, det positive ved hinanden og at hjælpe børnene med positivt at reformulere drilske og negative bemærkninger. Herefter bevæger behandleren sig hen imod spørgsmål omkring, hvad den anden søskende har svært ved, hvordan alkohol har påvirket ham/hende, og hvad der bekymrer. Eksempler på spørgsmål kan være: 18 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler

19 Hvad kendetegner ham? Hvad gør ham glad? Hvad er hans rolle i familien? Hvad tror du, han har lagt mærke til med alkohol? Et fælles tredje Andre måder at møde familierne på, når børnene deltager, kan være at mødes i et Fælles tredje. Det kan være en fælles opgave, et fælles tema på tavlen eller at behandlerne underviser familien i et relevant tema. At se og høre på noget fælles betyder, at der bliver skabt en pause i den nære/svære relation og i øjenkontakten. Samtalen bliver lidt lettere og flyttet til et sted, hvor alle kan byde ind og bidrage. Det fælles tredje kan sammenlignes med at køre i bil eller gå en tur i skoven, hvor samtale ofte bliver lettere, fordi der er et fælles, synligt fokus. Når behandlerne møder familierne i dette fælles tredje, får dialogen ofte en større klarhed, og der bliver skabt mulighed for mere frie refleksioner. Behandlerne kan eksempelvis: Tegne familiens stamtræ op på tavlen. Lave familiens mind-map og sammen se på mønstre og sammenhænge: Hvor er det, mønstrene er blevet fastlåste, og hvad skal hver enkelt gøre for at bryde de fastlåste mønstre? Det kan føre til små individuelle opgaver, som signalerer, at alle har indflydelse på forandringsprocessen. Det kan også være sådan, at familiens aktuelle kommunikation er blevet ordfattig eller er druknet i vrede og beskyldninger. Så er det ikke hensigtsmæssigt, at der anvendes metoder, der stiller store krav til dialog og kommunikation. Her kan det være hensigtsmæssigt, at familien sammen laver en konkret opgave, fx en planche over, hvordan alkohol har påvirket deres familie. Planchen kan laves af udklip fra ugeblade, tegninger, sætninger og lignende. I en sådan konkret opgave bliver kontakten og nærværet styrket og kan efterhånden føre til en mere direkte dialog. Det er vigtigt, at alle deltager og kommer til orde, og der bliver sat ord på familiens ressourcer og problemer. Ved at børnene får mulighed for at fortælle, hvordan de har det, får forældrene også ny forståelse og mulighed for at støtte deres børn på nye måder. CASE Niels og Kirsten har sammen børnene Mikkel på 17 år, Vera på 16 år, Julie på 11 år og Camilla på 9 år. Forældrene har haft tre samtaler forud for denne samtale. Familien har forinden talt med deres børn om, at de kommer her og får hjælp til Niels alkoholproblem. Vi spørger forældrene om, hvad de har fortalt børnene om samtalen i dag, og hvad de har fortalt om Alkoholbehandlingen. De siger, at de ikke har fortalt så meget. De tænkte, at vi skulle snakke om det i dag. Niels går derefter spontant i gang med at fortælle om sit alkoholproblem og om, hvad han har brugt alkohol til. Han fortæller blandt andet, at han har brugt det til at slappe af på, til at falde til ro på, når han kom sent hjem fra arbejde og for at falde i søvn. Han fortæller, at han nu er i gang med at finde nye måder at slappe af på. Det er ikke i orden for ham at bruge alkohol til det. Han fortæller, at han og Kirsten kommer her for at få hjælp til hans alkoholproblem, og at han nu vil være tørlagt i en længere periode. Vi spørger Mikkel om, hvad han kender til alkoholproblemet, og han fortæller, at han har kendt til det i en længere periode. Han kan blandt andet mærke det på den måde, at når Niels har drukket, så vil han tale med ham om vigtige ting, og at han taler med en meget høj stemme. Niels synes også, at det er vigtige ting, men han har ikke lyst til at snakke med sin far, når han kan mærke, at han har drukket. Mikkel fortæller, at han er bekymret for sin far, og at han har tænkt på, at han havde alt for travlt, og at arbejdet stresser ham for meget. Han har også bemærket, at det påvirker hans far, at han deltager i så mange møder. Han har lagt mærke til, at der er meget alkohol forbundet med disse møder. Han har også tænkt, at det her med alkohol kan blive farligt, at det kan blive en glidebane, der kan føre til noget ubehageligt. Vi spørger derefter Vera, hvad hun kender til alkoholproblemet. Hun fortæller, at hun ikke har set sin far fuld, men at hun kender til hans alkoholforbrug. Hun har længe haft lyst til at Familiesamtaler Alkoholbehandlingen 19

20 spørge ham om det, men han er kommet hende i forkøbet, og har selv fortalt hende og Mikkel om det. Hun har også tænkt, at Niels har for travlt, og at arbejdet er for meget for ham. Hun har også tænkt på, at det kunne have noget med dem at gøre. Det tænker hun ikke mere, efter at hun har snakket med Niels. Julie siger, at hun ikke vidste så meget om det, og at hun tror, at hun og Camilla er for små til at vide noget om det. Vi fortæller børnene, at vi har mødt deres forældre nogle gange, og at forældrene også har fortalt lidt om børnene, men at vi gerne ville høre noget mere om dem. Vi beder dem om at præsentere hinanden de ældste præsenterer de yngste og omvendt. Børnene er meget gode til at fortælle om hinanden, og fortællelysten er stor. Vi spørger, og de fortæller om hinandens stærke sider, svage sider, om interesser, om rollerne i familien og om ligheder og forskelle. De får også fortalt, hvem der roder på værelserne og går ind uden at have fået lov. De fortæller også om, hvordan de tror, at alkoholproblemet har påvirket den, de fortæller om at de yngste nok mest havde lagt mærke til den dårlige stemning og skænderierne, og at de store var kede af det. Forældrene har mest siddet stille og lyttet til børnene, dog kommer der indimellem nogle supplerende og drillende kommentarer. Vi spørger til det, de har hørt og om de har noget at tilføje. De er både overraskede og imponerede over, hvordan børnene har fortalt om hinanden. Camilla tager pludselig ordet og siger med en klar og høj stemme, at der er noget, hun gerne vil sige. Hun vil gerne sige, at hun syntes, at hendes far er alt for meget væk hjemmefra, og at hun savner ham, og at hun også tror, at det var svært for ham at være så meget væk fra hjemmefra. - Jeg bliver helt rørt, når jeg snakker om det, siger hun og græder, siger hun. Kirsten er hurtig til at få hende på skødet og trøste hende Niels skal på toilettet. Da Camilla er faldet til ro hos sin mor, springer hun ned, og går i gang med at sjippe og lege med den store bold. Julie slutter sig til hende. Niels kommer tilbage, og Vera fortæller om sin kroniske sygdom og om en forestående indlæggelse på sygehuset. Niels skal være indlagt sammen med hende. Afsluttende spørger vi hver enkelt, hvordan det har været at være her til samtalen i dag. Kirsten siger, at hun synes, at der har været en god balance mellem at tale om alkohol og det, de er gode til i familien. Hun er meget overrasket over, at Camilla kan formulere sig så godt, og at hun har insisteret på at få det sagt, som hun har på hjertet. Hun er overrasket over, at Camilla er så berørt over det, og at det betyder så meget for hende, at hendes far er så meget væk. Niels er også overrasket over Camillas reaktion. Han ved godt, at hun savner ham, men at det betyder så meget, vidste han ikke. Niels fortæller børnene, at han lige nu er nødt til at arbejde så meget over, fordi han har brugt for mange penge på alkohol, men at det vil blive anderledes til foråret. Derefter vil han få mere fri. Niels siger, at han havde været glad for samtalen. Camilla siger, at hun synes, at det har været godt at få tingene sagt, og at det letter. Hun vil ønske, at hendes familie kan være noget mere sammen. Julie synes, det har været godt at være her. Hun vil også gerne have, at hendes familie kan være mere sammen og tage på ferie sammen. Mikkel har været mest glad for at høre, hvordan hans søskende har det. Det havde han været en del i tvivl om. Han har også et ønske om mere samvær i familien ikke at de behøver at lave det samme, men bare dét, at alle er i huset og laver hver sit. Han savner samhørigheden og siger, at det jo kan ende med en skilsmisse, hvis de ikke holder mere sammen. Vera har været glad for samtalen. Hun har været glad for, at de kunne snakke om alkoholproblemet. Hun er mest vant til at gemme det indeni og trække sig væk, når det bliver svært. Afsluttende aftaler vi, at vi skal ses igen til undervisningsdagene, og at børnene igen vil blive inviteret med til samtale sammen med deres forældre. 20 Alkoholbehandlingen Familiesamtaler

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler á to dage fra 24. maj 2011 til 15. februar 2012 1. Modul 24. og 25. maj 2011. Birgit Trembacz, Helene Bygholm

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring. - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv

Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring. - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv Slagelse Alkoholenheden En vej til forandring - At gå fra individperspektiv til familieperspektiv Tanker og erfaringer fra et team v/ Ulla Hjermind og Lisbet Kimer Illustrationer Pia Thaulov Side 1 Slagelse

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Aarhus: Barriere og løsninger

Erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Aarhus: Barriere og løsninger Erfaringer fra familieorienteret alkoholbehandling i Aarhus: Barriere og løsninger Kvalitet i alkoholbehandling. 26.11. 2014 Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune

Læs mere

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Om OPUS OPUS er et specialiseret, ambulant behandlingstilbud, der henvender sig til unge i alderen 18 til 35 år, der for første gang oplever tegn på

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013 INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken. Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus

Et liv uden styrende rusmidler. Ung Revers. - et liv uden familiens rus Ung Revers - et liv uden familiens rus Hvem er Ung Revers Ung Revers er et behandlingstilbud under Fonden Novavi til børn og unge vokset op i familier med alkohol og stoffer Gratis tilbud til børn og unge

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund og formål Frederikssund Kommune ønsker at misbrugsbehandlingen,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling

Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug?

Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? Vingstedseminar d. 15. maj 2013 Hvordan tilrettelægges indsatsen for borgere med komplekse belastninger udover alkoholmisbrug? v/ Tine Horn souschef i Har haft alkoholproblemer siden han var 30 år gammel

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE

BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE STOF nr. 4, 2004 Pårørende BØRN OG UNGE ER OGSÅ PÅRØRENDE Det værste man kan gøre er at gøre ingenting. AF BIRGIT TREMBACZ I min praksis møder jeg ofte mennesker, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne på Amager og Københavns Vestegn Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Amager og Københavns

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere