Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet"

Transkript

1 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne har hidtil ikke været så detaljeret i klimamodellerne. Derfor bidrager oceanerne betydeligt til usikkerheden i forudsigelser af fremtidens klima. Isfl ager i havet Foto: Ingvar S. Parmann Af Steffen Malskær Olsen, Erik Buch og Mads Hvid Ribergaard Hvor meget vil den globale temperatur stige igennem det 21. århundrede som følge af menneskeskabte påvirkninger? Det er et spørgsmål, som optager sindene både i forskerkredse og i det øvrige samfund. De hidtidige vurderinger fra FNs klimapanel IPCC fra år 21 forudsiger temperaturstigninger på 1,4 5,8 grader med størst opvarmning over de polare egne. Om det ene eller det andet yderpunkt i denne vurdering kommer til at holde, er bestemt ikke ligegyldigt. For intervallet spænder fra en relativt uproblematisk opvarmning til en opvarmning som vil have store konsekvenser for menneskeheden og livet på jorden generelt. Vurderingen af temperaturudviklingen bygger på et specifikt scenario for menneskets udledning af drivhusgasser og aerosoler, og er baseret på resultater fra en række forskellige klimamodeller. Oceanerne har igennem en række mekanismer betydning for klimaudviklingen og bidrager betydeligt til usikkerheden i forudsigelserne af fremtidens klima, blandt andet fordi beskrivelsen af oceanets vejr i klimamodellerne hidtil ikke har været ligeså detaljerede som modeller for atmosfærens vejr. Oceanerne og klimaet Betydningen af oceancirkulationen for Europas milde klima var allerede et diskussionsemne blandt naturforskere i den sidste del af det 19. århundrede. Selv ud fra datidens begrænsede observationer af oceanet, var det muligt at skitsere vigtige dele af Atlantens cirkulation. Man havde en klar forståelse af, at der i Nordatlanten eksisterer en unik strøm, som bringer

2 24 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Den termohaline cirkulation (boks 1) Både i Atlanten og i Stillehavet eksisterer enorme subtropiske hvirvler drevet af vestenvinde på mellembreddegrader og de østlige passatvinde nær ækvator. På den nordlige halvkugle er de mest kendte komponenter Golfstrømmen i Atlanten og Kuroshiostrømmen i Stillehavet. Når Golfstrømmen afbøjes væk fra det Nordamerikanske kontinent og driver mod øst, skifter den navn. Den gren, der fortsætter mod Nord kaldes den Nordatlantiske Strøm. Denne nordgående gren er et af de unikke træk ved Atlantens overfl adecirkulation. I 15 o N 3 o N 45 o N 75 o W 6 o N Golfstrømmen 75 o N gen, en undersøisk bjergkæde, hvorefter det drives mod vest og siden sydover langs kontinentalskråningen. Dybvandet suppleres i Labradorhavet og fortsætter sydover som Nordatlantisk Dybvand, hvilket er Atlantens dominerende vandmasse (se boks 3). Drivkraften for den sydgående strømning er trykforskelle relateret til forskelle i vandmassernes massefylde. Vandmassen fi nder ikke blot vej over ækvator, men via Sydhavet videre til det Indiske Ocean og ind i Stillehavet. Selvom den Nordatlantiske Strøm i sin oprindelse er genereret af vinden, betragtes den ofte som en kompensation for denne dybe sydgående transport. I dette syn er dybvandsdannelsen derfor en nødvendig betingelse for eksistensen af den Nordatlantiske Strøm og dermed for Vesteuropas og Skandinaviens milde klima. Labradorhavet Nordatlantisk Dybvand 5 o W De Nordiske Have Den Nordatlantiske Strøm 25 o W forbindelse med den Nordatlantiske Strøm transporteres ikke blot varme, men også vand med høj saltholdighed fra troperne mod de polare havområder. Her er saltet en af hovedårsagerne til, at der om vinteren sker nedsynkning til stor dybde af afkølet og dermed tungt overfl adevand. Denne dybvandsdannelsesproces i det åbne ocean er kun observeret i Nordatlanten og de Nordiske Have. At de tropiske og subtropiske have og dermed den Nordatlantiske Strøm er meget salt skyldes atmosfærens hydrologiske cyklus, hvori ferskvand transporteres fra troperne mod polerne i form at atmosfærisk vanddamp. Dette efterlader troperne salte, mens den overskydende nedbør ved polerne bevirker, at oceanets overfl adevand gradvist bliver ferskere. I det nordlige Stillehav og i Sydhavet bevirker denne forferskning og manglen på en Nordatlantisk Strøm, at overfl a- devandet i det åbne ocean er for let til at synke mod dybhavet ved vinterafkøling. Dybvandet fra de Nordiske Have spredes via snævre stræder igennem Grønland-Skotland Ryg- Dybvandsdannelse Varm overfladestrøm Kold dybhavsstrøm o Hvor nedsynkningen sker intenst i enkelte havområder og på meget lille horisontal skala, er dybvandets vej mod overfl aden en proces, som fi nder sted spredt over alle oceanbassiner. Vores kendskab til denne del af cirkulationen er meget begrænset, da opstigningen af dybvandet sker meget langsommere end vi kan observere. En meget vigtig del af den oceanografi ske forskning er rettet mod at beskrive og vægte de mulige energikilder og processer, der driver det tunge vand mod overfl aden. For det Sydlige Ocean mener vi, at vinden leverer den nødvendige energi, ved at de kraftige cirkumpolare vinde presser overfladevandet væk og trækker dybvandet mod overfladen. Den anden betydelige proces er forbundet med opblanding i oceanets indre. Blandingen medfører, at det kolde dybvand varmes op og derved bliver lettere og langsomt kan stige mod overfladen. Denne opblanding sker som følge af tidekræfterne, dvs. kræfter fra Månen og Solens relative bevægelser til jorden, som sætter vandet i bevægelse og selv på stor dybde også med energi fra vinden. Samlet benævnes denne cirkulationscelle den Termohaline Cirkulation, da temperatur og salt i samspil bestemmer massefylden for havvand og giver anledning til bevægelse. Det er dog klart, at denne historiske betegnelse ikke er dækkende for vores moderne syn på de drivende mekanismer. Trods en stor forskningsindsats er det endnu uklart, hvilken proces der er den begrænsende for styrken af cirkulationen. Er det intensiteten af dybvandsdannelsen eller blandingen i oceanets indre eller vinden over Sydhavet? 25 o E varme vandmasser op langs de nordvesteuropæiske kyster. Allerede inden det 2. århundredes begyndelse var det en udbredt opfattelse, at samspillet mellem disse varme vandmasser og den dominerende vestenvind giver et mildt, maritimt klima mildere end breddegraden ellers ville diktere. Ved sammenligning med oceancirkulationen i det Nordlige Stillehav og klimaet i Nordamerika, var det endda kendt, at oceancirkulationen kan operere på andre måder end i Atlanten og med store klimatiske konsekvenser. Denne kendsgerning har siden været med til at motivere udforskningen af oceanet. Vores forståelse er gradvist blevet udbygget gennem en stadig mere detaljeret kortlægning af oceanernes dominerende strømme, temperatur og saltfordeling gennem det 2. århundrede. Sideløbende er udtænkt stadig mere forfinede teorier for oceanets dynamik. Det er disse teorier, som de seneste årtiers matematiske computermodeller af oceanet og det koblede ocean-atmosfære system har bygget på. Netop modellerne har kunnet eftervise Atlantens vigtige rolle i klimasystemet forbundet med det såkaldte termohaline cirkulationssystem, der har sit udspring i Nordatlanten (se boks 1). Dette system bringer koldt vand mod syd ved stor dybde og i overfladen returnerer varmt, salt vand mod nord. Systemet er med til at omfordele varme på global skala. Oceanets varmetransport Ved at kombinere satellitmålinger med modeller er det i dag muligt at bestemme klimasystemets varmetransport fra lave til høje breddegrader, som sørger for at omfordele den ulige solindstråling (se boks 2). På højde med Sydeuropa transporteres i oceanet samlet omkring 1PW varme mod nord (1PW = 1 15 W) eller omkring 1/5 del af den totale nordlige transport af varme (se boks 2, figur a). Resten transporteres af atmosfæren og er forbundet med de for os velkendte lav-

3 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b tryk, der udvikles i vestenvindsbæltet. En stor del af oceanets varmetransport er derimod forbundet med den termohaline cirkulation i Atlanten (se boks 2, figur b). Selvom oceanets bidrag til den totale varmetransport er relativt beskedent, er det af afgørende betydning for klimaet ved høje breddegrader af tre årsager: - Effekten forstærkes i Atlanten grundet den ulige fordeling mellem oceanerne - Varmefrigivelsen til atmosfæren sker mest intenst om vinteren - Der sker en betydelig varmefrigivelse i umiddelbar nærhed af havisgrænsen Sidstnævnte træk medfører, at selv en relativt begrænset varmefrigivelse har stor klimatisk effekt, da den effektivt begrænser havisens udbredelse. Havisen indvirker nemlig på jordens strålingsbalance, da is reflekterer solens stråler. Dermed er havis en af de vigtigste parametre i klimasammenhæng på linie med sne og is på land. Havets lagring af Dybvandsdannelsen i forbindelse med den termohaline cirku lation, hvor overfladevandmasser synker mod dybhavet, spiller også en central rolle for drivhusgasserne i atmosfæren. Ved dybvandsdannelsen på høje breddegrader sker der et optag af fra atmosfæren, idet overfladevandet på sin vej mod nord bliver undermættet med som følge af afkøling. Mekanismen kaldes oceanets opløselighedspumpe. Der eksisterer også en organisk pumpe: Fotosyntese og biologisk aktivitet betyder, at der konstant regner dødt organisk stof fra overfladen mod bunden. Da produktionen dræner fra overfladevandet bevirker dette en undermætning af overfladevandet som, isoleret set, fører til et optag af fra atmosfæren en organisk -pumpe. I vandsøjlen og på selve oceanbunden omsætter bakterier det En gletscherfront set fra oven. Atlantens varmepirateri (boks 2) a 1 15 W Total 4 Atmosfære Ocean 6 9S 6S 3S 3N 6N 9N b svariationen af varmetransporten forbundet med atmosfærens og oceanets cirkulation. Positive værdier svarer til en nordlig transport. I a sammenlignes atmosfærens og oceanets andel i den totale varmetransport og i b illustreres den ulige fordeling af oceanets transport imellem de forskellige oceanbassiner W I Stillehavet er varmetransporten styret af den subtropiske hvirvel (se boks) og er derfor maksimal ved ca. 15 N, men ubetydelig nord for 35 N. I Nordatlanten er transporten derimod ca.,7 PW (1PW = 1 15 W) ved samme breddegrad. Atlanterhavet er tillige det eneste ocean, hvor varme transporteres på tværs af ækvator. b 2 1 Foto: Ingvar S. Parmann Alle oceaner 1 Atlanten Stillehavet Indiske Ocean 2 6S 3S 3N 6N Begge karakteristika er en effekt af den termohaline cirkulation. Generelt øges Atlantens varmetransport gradvist fra Sydhavet mod Nordatlanten, hvilket vil sige at cirkulationen henter energi på den sydlige halvkugle og frigiver den på den nordlige halvkugle. Fænomenet er populært benævnt Atlantens varmepirateri.

4 26 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Atlantens vandmasser (boks 3) Dybde (m) Atlantens indre saltfordeling i et nord-syd snit fra Antarktis til Grønland afslører de dominerende vandmasser. Vandmasser er et centralt oceanografi sk begreb, som bygger på, at dybvandets salt- og temperaturfordeling kan føres tilbage til de geografi ske områder, hvor vandet sidst har været i kontakt med atmosfæren. Eksempelvis ses det Nordatlantiske Dybvand som en vandmasse med en saltholdighed mellem 34,9 og 35, promille. Fra fordelingen af vandmasserne er det muligt at følge middelstrømningen i oceanets indre, hvilket er vist ved hjælp af pile i fi guren. Vi ser her aftrykket af den termohaline cirkulation (boks 1), som bringer koldt vand mod syd ved stor dybde og ved THC anomali (Sv) S 6S 4S 2S 2N 4N 6N Antarktis AADV STOV STOV SubTropisk OverfladeVand MV MiddelhavsVand AAIV 34.9 overfl aden returnerer varmt, salt vand mod nord. Der dannes andre vandmasser end Nordatlantisk Dybvand i Atlanten. De vigtigste er Antarktisk Dybvand og Antarktisk Intermediærvand. Det Antarktiske Dybvand dannes rundt om Antarktis i forbindelse med havisdannelse. Ved frysning af havis frastødes havsaltet, og det underliggende vand bliver beriget i salt og dermed tungt. Ved Antarktis er forholdene så specielle, at der fra det lave vand langs kysten flyder en kold, saltholdig tunge af vand ud over kontinentalskråningen og ned i dybhavet. Dette vand kiler sig ind under det Nordatlantiske Dybvand, som er noget varmere og derfor lettere, selvom det er År 36. MV 36.5 NADV AAIV AntArktisk IntermediærVand NADV NordAtlantisk DybVand AADV AntArktisk DybVand en anelse mere salt. Den intermediære vandmassebetegnelse dækker over det relativt kolde vand, som fi ndes mellem dybvandet og overfl adevandet. Dets dannelse sker i et samspil mellem vindpåvirkning og vinterafkøling udenfor de polare oceanområder. Processen er kraftigst på den sydlige halvkugle, hvor vandmassen dog ikke er salt nok til at nå stor dybde. Antarktisk Intermediærvand indlejrer sig derfor mellem det varme, lette Subtropiske Overfl adevand og det kolde Nordatlantiske Dybvand. Selvom snittet ligger centralt i Atlanten ses også spor af salt Middelhavsvand, som strømmer ud ved Gibraltarstrædet og spredes i Nordatlanten. Figur 1. Usikkerheden i simuleret styrke af den atlantiske termohaline cirkulation frem til det 21.århundrede imellem en række klimamodeller. Modellerne er drevet med samme historiske data og fremtidige scenario for drivhusgasser i atmosfæren, men giver en meget forskellig udvikling, her vist som en anomali relativt til nutidsstyrken (1 Sv = 1 mio m 3 /s). Grønland organiske stof og bringer dermed kulstoffet tilbage til uorganisk. Herved bliver dybvandet kraftigt beriget i. Over havområder, hvor dybvandet bringes mod overfladen, finder vi derfor ofte, at vandet er overmættet og derfor afgiver til atmosfæren. I et uforstyrret klimasystem i balance vil denne -afgivelse modsvare optaget af i andre oceanområder. En betydelig del af den menneskeskabte udledning af optages gennem opløselighedspumpen ved dannelsen af dybvand og de såkaldte intermediære vandmasser (boks 3). Det er imidlertid vigtigt at skelne mellem disse to optag, da de to vandmassers recirkuleringstid dvs. den tid, vandmassen i gennemsnit er uden kontakt med atmosfæren er vidt forskellig. Hvor den intermediære vandmasse recirkuleres på mindre end 1 år, tager det op mod 1 år inden dybvandet atter kommer til overfladen. Dybhavet vil derfor være ude af balance med det menneskeskabte niveau af atmosfærisk i de næste mange hundrede år. Dermed vil dybhavet fortsat kunne medvirke til at begrænse atmosfærens indhold af gennem dybvandsdannelse mange århundrede frem forudsat, at nedsynkningen fortsætter. Den intermediære vandmasse vil derimod nærme sig en balance allerede inden for det 21. århundrede, og dermed vil dannelsen af denne vandmasse gradvist ophøre med at dræne atmosfæren for menneskeskabt. Stor spredning på modelresultater Gennem de nævnte mekanismer er den videnskabelige udfordring inden for den oceanografiske klimaforskning tæt forbundet med det altdominerende spørgsmål: Hvor meget vil temperaturen stige som konsekvens af menneskets påvirkning af klimasystemet? Der har været nogen fokus på oceanets bidrag til usikkerheden i IPPC s estimat, og det er blevet påvist,

5 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Oceanets vejr kræver høj opløsning Vejret i atmosfæren er noget vi alle har en klar fornemmelse af. Det er tæt relateret til hvirveldannelse som f.eks. lavtryk, hvilket er den dominerende og mest energirige skala. Oceanet opfører sig på mange måder tilsvarende, men de rumlige skalaer i havet er mange gange mindre end i atmosfæren. Hvor lavtryk typisk har en rumlig skala på 5 1 km, så er de tilsvarende hvirvler i oceanet kun af størrelsesorden 1 1 km eller mindre. Dette skyldes, at den vertikale lagdeling i oceanet er meget større end i atmosfæren. Det er en af grundene til, at en dynamisk model for oceanets vejr kræver op mod en million gange fl ere beregninger end en atmosfærisk vejrmodel. Oceankomponenterne i klimamodeller har derfor hidtil kun beskrevet dynamikken af middelstrømningen, og været afhængige af såkaldte parameteriseringer af effekten af hvirvler på middelstrømningen. Disse parameteriseringer, der beskriver processer på rumlige skalaer mindre end det er muligt at opløse i modellens beregningsnet, bygger ikke alle på sund fysik. Da det er middelstrømningen, som er relevant i et klimatisk perspektiv, kan denne mangel i nogen grad forsvares, men det anses for at være det mest kritiske område inden for klimatisk oceanmodellering. Til trods for den beregningsmæssige udfordring, vil der i den næste klimaevalueringsrapport fra IPCC indgå modelsimuleringer, hvor oceankomponenterne anvender en så høj rumlig opløsning, at de er i stand til at opløse hvirvler. Om forfatterne Steffen Malskær Olsen, ph.d Erik Buch, lic. scient., sektionsleder at der i modellerne er en ganske nøje sammenhæng mellem havisens karakteristika og graden af opvarmning. Modeller, der som udgangspunkt har et relativt tyndt havisdække, viser sig som de mest følsomme og giver det største bud på den globale opvarmning. Den uforholdsmæssigt store klimatiske effekt af oceanets energitransport er netop forbundet med havisens udstrækning. Det er derfor rimeligt at antage, at selv mindre usikkerheder i modelleringen af den fremtidige oceancirkulation fortsat vil medføre stor usikkerhed i vurderingen af den globale opvarmning. I relation til den termohaline cirkulation var resultaterne fra IPCCs klimavurderingsrapport i 21 mere problematiske end spredningen i estimatet af den globale opvarmning umiddelbart antyder. Ser man på udviklingen i den Atlantiske termohaline cirkulation i rækken af anvendte klimamodeller er der store forskelle modellerne imellem. Forskellen i volumentransporten mellem den mest optimistiske og mest pessimistiske modelsimulering er op mod 15 mio. m 3 /s hvilket stort set er identisk med styrken af cirkulationen (figur 1). I rækken af klimamodeller var der altså enkelte modeller, som gav noget nær et nedbrud af dybvandsdannelsen og den termohaline cirkulation imod slutningen af det 21. århundrede, mens andre modeller viste stort set uændret eller endda en svagt intensiveret cirkulation. Det er klart, at -optaget vil være vidt forskelligt imellem disse modelekstremer. Vejen mod bedre oceanog klimaforudsigelser En af hovedmekanismerne bag den gradvise reduktion i Atlantens termohaline cirkulation er forbundet med en øget hydrologisk cyklus i atmosfæren (se boks 1), som fører til begrænset dybvandsdannelse i Nordatlanten. Den store spredning er til dels dikteret af meget forskellige ændringer i den atmosfæriske hydrologiske cyklus blandt modellerne og kan derfor føres tilbage til vores forståelse af atmosfæren. Dog er der en række problemstillinger forbundet med beskrivelsen af oceanet i modellerne, som gør, at vi ikke har fuld tillid til resultaterne. Det er f.eks. graden af den rumlige detalje i modellerne og brugen af såkaldte parameteriseringer dvs. vurderinger af bidraget fra de processer, der foregår på rumlige skalaer, der er for små til at blive beskrevet i modellernes beregningsnet. Generelt vil en bedre dynamisk beskrivelse af oceanet i klimamodeller betyde, at man mindsker brugen af sådanne paramet eriseringer, som uundgåeligt inkluderer en række subjektive valg forbundet med en begrænset fysisk forståelse af processen. Dermed kan det med nogen rimelighed forventes at spredningen imellem modelresultaterne løbende mindskes. I modsat fald vil det skabe grundlag for eftertanke i oceanografiske kredse i hvert fald hvis det kan vises, at spredningen stadig beror på beskrivelsen af oceanet og ikke kan relateres til forskelle i den atmosfæriske udvikling blandt modellerne. Der er altså begrundet håb for, at den fjerde klimavurderingsrapport fra IPCC, som efter planen skal udsendes i 27, vil levere et mere entydigt svar på udviklingen i Atlantens Termohaline Cirkulation. Afledt heraf vil estimatet af oceanets optag af menneskeskabt forbedres en effekt, som via tilbagekoblingen til klimaet, er en af forudsætningerne for mere præcise klimaforudsigelser. Mads Hvid Ribergaard, ph.d. Alle er ved Center for Marin Forecasting, Danmarks Meteorologiske Institut

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T 110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Ocean, Is og Klimaændringer. Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden

Ocean, Is og Klimaændringer. Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden 2009 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 3 Ocean, Is og Klimaændringer Verdenshavets klima-maskine Grønlands Indlandsis og klimaet Vandkraft i Grønland Enorme mængder kulstof bundet i jorden Verdenshavets klima-maskine

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

GEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG C NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Den blå planet 6 Vand betingelsen for liv 8 Vand på Jorden 14 Vand som landskabsformer 20 Vand og levevilkår 27 Cafe Geos: Salt i

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Polar fronten. tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18

Polar fronten. tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18 UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 1/2008 Polar fronten tema: Global opvarmning på vippen? s. 4 I nordboernes fodspor s. 16 Meteoritjagt på Sydpolen s. 18 INDHOLD TEMA Global opvarmning på vippen? 04 Klimatvist

Læs mere

De forunderlige hvirvler

De forunderlige hvirvler 17 De forunderlige hvirvler Vi kender alle hvirvler fra hverdagen f.eks. når vi hælder fløde i kaffen. En dyb forståelse af hvirvler og turbulens vil få stor praktisk betydning i mange sammenhænge. Men

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Solvarmeløsninger fra Bosch

Solvarmeløsninger fra Bosch Til privatforbrugere Solvarmeløsninger fra Bosch Klimavenlig energi til villa- og rækkehuse Nem besparelse gratis energi fra solen I mere end 100 år har navnet Bosch stået for førsteklasses teknik, enestående

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

TROPISKE CYKLONER NATURENS

TROPISKE CYKLONER NATURENS TROPISKE CYKLONER NATURENS MEST FRYGTINDGYDENDE HVIRVLER Et virvar af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor, sammenhængende hvirvel. Det er en helt almindelig dagligdags

Læs mere

l y s e t p å k l o d e n

l y s e t p å k l o d e n l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1 Dette resumé, som er

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere

Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere Bidrag fra arbejdsgruppe I til IPCC s femte hovedrapport Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og DMI,

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Færøerne og havforskning

Færøerne og havforskning 10 Færøerne og havforskning - om BIOFAR Selv i det bedst undersøgte af de tre store Oceaner, Atlanterhavet, er der megen ny viden at hente. Det har erfaringerne fra et stort forskningsprojekt ved Færøerne

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi

KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE. Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi KIRIGAMINE LUFTVARMEPUMPE Med ny og unik Hyper Heating-teknik til optimal varmeøkonomi En varmepumpe helt tilpasset til dine behov Vores nye varmepumpe Kirigamine er udstyret med en række unikke funktioner

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Vejrudsigten: nu med

Vejrudsigten: nu med 10 BIOLOGI Vejrudsigten: nu med Atmosfæren er fyldt med bakterier, der er blæst derop fra jordoverfl aden fx fra overfl aden af blade på planter og træer. Nogle af disse bakterier har evnen til at hæve

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge

Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Undervisningsbeskrivelse for: 1gec15e 0814 ge Fag: Geografi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Geografi C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e): Gitte

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere