Ansøgning om støtte til pædagogiske udviklingsprojekter

Transkript

1 Side 1 Ansøgning om støtte til pædagogiske udviklingsprojekter skemaet skal udfyldes på maskine/pc (skriftstørrelse min. 12 punkt) alle spørgsmål skal besvares 1. Projekttitel Anfør kort, præcist navn på projektet. Helhed og dynamisk samarbejde i hverdagen mellem fritidshjem og skole 2. Hvad handler projektet om? Beskriv projektets formål i én sætning. Et fælles projekt i Furesø Kommune, hvor alle fritidshjem og skoler lokalt arbejder med at skabe den bedst mulige sammenhæng og samspil mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmets pædagogiske arbejde med at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. 3. Beløb Der kan max. søges om kr. til udviklingsprojekter Der søges om Kr ,- 4. Ansøger Er der tale om et samarbejde mellem flere institutioner oplyses alle parter. Navn Børn og Ungeforvaltningen på vegne af alle fritidshjem i Furesø Arbejdssted(er)/ Kommune Projektet udfoldes lokalt i 7 distrikter: institution(er) Fritidshjemmet Søndersø i samarbejde med Søndersø skolen Hareskov fritidshjem i samarbejde med Hareskov skole Fritidshjemmet Lillestjernen i samarbejde med Syvstjereneskolen Lille Værløse fritidshjem, Jonstrup fritidshjem og Espebo Børnecenter i samarbejde med Lille Værløse skole Birkhøj fritidshjem, Fritidshjemmet Mosehuset, Fritidshjemmet Tivolihuset og Bakkehuset i samarbejde med Bybækskolen og Stenvadskolen Bifrost fritidshjem, Fritidshjemmet Solvognen, Fuglsang fritidshjem og fritidshjemmet Valhalla - i samarbejde med Solvangskolen Fritidshjemmet Pilehuset, Fritidshjemmet Blæksprutten og Solhøjgård fritidshjem i samarbejde med Stavnsholtskolen Fritidshjemmet idrætten - alle skoler i Furesø Kommune Adresse Børn og Ungeforvaltnningen, Furesø Kommune Rådhustorvet 2, 3520 Farum

2 Side 2 Tlf. Kontaktperson (Mikael Hildebrandt) (Mette Hammer Sørensen) mhi@furesoe.dk (Mikael Hildebrandt) mhs@furesoe.dk (Mette Hammer Sørensen) Mikael Hildebrandt, projektkonsulent Mette Hammer Sørensen, projektkoordinator 5. Satsningsområder Hvilke(t) af fondens satsninsområder (se nedenfor) relaterer projektet sig til? kryds. Udvikling af den pædagogiske profession og vidensgrundlag Pædagogik og Kommunalreform Evaluering og dokumentation Projektet relaterer ikke til et af ovenstående satsningsområder Sæt X 6. Projektbeskrivelse 6.1. Indhold - aktiviteter og faser i projektet Beskriv hvilke aktiviteter der vil være i projektet, og hvordan projektet konkret kommer til at forme sig i praksis. Hvis projektet er en del af et større projekt, ønskes en præcisering af den del af projektet, der søges penge til i Fonden. Det samlede projekt vedlægges som bilag. Baggrund Med projektet Helhed og dynamisk samarbejde mellem fritidshjem og skole sættes der i skoleåret 2008/09 et fælles fokus i hele Furesø Kommune på udvikling af det daglige samarbejde mellem fritidshjem og skole. Fritidshjem og skoler arbejder efter hver deres lovgivningsmæssige formålsbestemmelser, hvor det i en klassisk tænkning vil være lærerne på skolen, der varetager eleven og pædagogerne på fritidshjemmet der varetager barnet. Projektet tager afsæt i den grundforståelse, at hvis børn skal være klar til at lære fagligt, skal de være klar dannelsesmæssigt. Med projektet ønskes udviklet konkrete bud på hvordan et styrket samarbejde i hverdagen mellem pædagoger og lærere kan bidrage til gensidig udvikling af fritidspædagogikken og skolens undervisning. Tiden i fritidshjemmet er placeret i forlængelse af skoletiden, og med den nye dagtilbudslov understreges det at fritidshjemmet i samarbejde med forældrene og skolen skal bidrage til at skabe en harmonisk overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidshjemmets fritidsdel. Dette kan f.eks. ske ved, at fritidshjem kan udbygge og understøtte nogle af de temaer, der arbejdes med i skolen, ligesom lektielæsning i fritidshjemmet er en naturlig forlængelse af skolens undervisningsdel. Det samlede projekt vil indholde mange forskellige tiltag til udviklingen af samarbejdet, som tilrettelægges lokalt mellem pædagoger og lærere. Opsamling af resultater og erfaringer fra de lokale tiltag vil især sætte fokus på hvordan det styrkede samarbejde kan bidrage til børnenes

3 Side 3 trivsel, udvikling og læring. Organisering: De konkrete tiltag og projekter vil blive tilrettelagt og gennemført lokalt mellem den skole og de fritidshjem, der har kontakt til de samme børn og familier i hvert af de 7 skoledistrikter i Furesø Kommune. Lokal projektledelse: Lederne på de enkelte fritidshjem og skoler har den centrale rolle i forhold til at tilrettelægge, gennemføre og lede udviklingen af det lokale samarbejde. På dette niveau træffes beslutning om valg af fokusområde i udviklingen af samarbejdet. Projektkonsulent: De lokale projektforløb støttes ved tilknytning af en projektkonsulent, der undervejs i forløbet afholder 2-3 møder med de lokale ledelsesteams. Projektkonsulenten giver blandt andet bistand til lokale projektformulering, drøftelse af samarbejdsform og interne aftaler, koordinering af tidsplaner, kontakt til andre typer af bistand, samt til forvaltningen. Styregruppe: Styregruppen består af Kirsten Pamperin (Børnechef), Per Frydendal (skolechef) og Jette Deltorp (Direktør for Børn og Unge) Referencegruppe: Pædagogiske konsulenter, samt øvrige interne udviklingskonsulenter tilknyttet Børn og Ungeforvaltningen. Referencegruppens deltagere kan efter behov inddrages med sparring, faglig bistand mv. i de lokale projekter. Tværgående fokusgruppe: Tyve lederrepræsentanter fra børn og ungeområdet deltager løbende i at kvalificere arbejdsproces og sikre koordinering af tiltag indenfor Helhed og dynamisk samarbejde og øvrige tiltag på Børn og Ungeområdet Projektfølgegruppe BUPL + DLF (Furesøkredsen) Der oprettes en følgegruppe bestående af projektkonsulent og repræsentanter fra BUPL lokalafdeling 2, samt repræsentanter fra DLF Furesøkredsen. Følgegruppen gennem hele projektet særligt fokus på, hvordan det styrkede samarbejde bidrager til gensidig udvikling af fritidspædagogikken og skolens undervisning. Fælles arbejdsproces for lokale samarbejdstiltag Furesø Kommune er en sammenlægningskommune af to tidligere kommuner, og i de enkelte områder af kommunen har man på forskellig vis haft taget fat på at udvikle samarbejdet mellem fritidshjem og skole. I den lokale tilrettelæggelse af samarbejdsprojekterne vil der derfor være et forskelligt udgangspunkt i forhold til om det er samarbejde som er i sin opstart eller et samarbejde som skal videreudvikles. Et centralt krav vil være at der med projektet skabes mulighed for at følge op og dele viden om erfaringer og resultater på tværs af de lokale tiltag. I skoleåret 2008/09 vil alle samarbejdsprojekter derfor indgå under en fælles ramme og systematik, der vedrører fælles fokuspunkter og en arbejdsproces i følgende 3 faser: Fase 1: Fælles start og beskrivelse (februar juni 2008) Møder og dialog med ledere af fritidshjem og skoler: Orientering og temadrøftelser

4 Side 4 Opsamling og status på nuværende erfaringer og mulige udviklingsområder for samarbejdet mellem fritidsinstitutioner og skole Oplæg fra Stig Lund, BUPL om muligheder og udfordringer i samarbejdet mellem fritidshjem og skole Rammesætning og krav til samarbejdsprojekter Organisering og nedsættelse af tværgående fokusgruppe Dialog med MED-udvalg Planlagte møder med samlede MED-udvalg Møder i følgegruppen for Helhed og Dynamisk samarbejde Fase 2: Gennemførelse af lokale projekter (august 08 maj 09) Lokalt projektarbejde Samarbejdsaftaler i tværgående ledelsesteam - Struktur og indhold for fælles møder for ledelsen på skolen og de relevante fritidshjem. Fælles drøftelse af organisatoriske, kulturelle og strukturelleforhold vedr. samarbejdet. Organisering og inddragelse af medarbejderne i fælles planlægning, gennemførelse og evaluering af de konkrete tiltag til udvikling af samarbejdet Valg af pædagogiske indsatsområder og udarbejdelse af projektbeskrivelse Udvikling og implementering i hverdagen Løbende opfølgning og drøftelser: Hvor langt er vi i arbejdet med vores fælles pædagogiske målsætninger? Behov for justeringer? 2-3 Møder med projektkonsulent Møderne foregår i 2. halvår 2008 og 1. halvår Tidspunkt for møder planlægges individuelt med projektkonsulent. 1. møde/besøg vil kunne indeholde: Målformulering, projektbeskrivelse samt samarbejdsform/aftaler og implementeringsplan Afklaring af erfaringsgrundlag Afklaring af behov for projektbistand og hvilken form, projektredskaber Hvad skal/kan projektkonsulenten videreformidle Formidling af information og krav fra styregruppe 2. møde/besøg vil kunne indeholde: Status hvor langt er I og er der ændringer der skal implementeres Afklaring af erfaringsgrundlag Nye vinkler på behov for bistand Analyse af succeser og udfordringer Hvad skal/kan projketkonsulent videreformidle Formidling af krav fra styregruppe 3. møde/besøg vil kunne indeholde: Gennemgang af evalueringsbeskrivelse og videreudvikling og opfølgning hvad er næste skridt i samarbejdet Refleksion vedr. processen Videre behov for konsulent eller anden bistand Hvad skal/kan projketkonsulent videreformidle Formidling af krav fra styregruppe

5 Side 5 Fase 3: Afsluttende evaluering (april juni 09) Lokal afslutning Opsamling og evaluering af erfaringer og resultater Status på hvilke ting videreføres hvilke ting skal justeres i samarbejdet Fælles afslutning Opsamling og evaluering af samlede erfaringer og resultater Fælles billede, hvad tages med videre og inspiration til nye tiltag i samarbejdet - hvad i samarbejdet vil de lokale ledelsesteam tage fat på i det nye/eller efterfølgende skoleår. Besluttes og beskrives som videre projekt indsats Mål Hvad vil I opnå med projektet? Skriv så kort og præcist som muligt. Med dagtilbudsloven, lovforslag om indskoling, og målsætninger beskrevet i Furesø Kommunes lokale politikker understreges betydningen af, at fritidshjem og skole i samarbejde skaber sammenhængende overgange, der sikrer udvikling og understøttelse af børnenes grundlæggende kompetencer og lyst til at lære. Det stiller krav til dynamiske strukturer og fælles målsætninger i samarbejdet mellem de professionelle fagpersoner, der er omkring børnene i hverdagen. I de lokale samarbejdsprojekter skal der arbejdes med særligt fokus på hvordan tiden i samarbejdet kan tilrettelægges som tid sammen med børnene, herunder fx Hvordan pædagoger og lærere kan bruge hinandens faglige kompetencer og sammen kan skabe en fælles pædagogisk retning i hverdagen, hvor arbejdet med børnene ses som en samlet dannelsesopgave. At synliggøre og definere pædagogernes arbejdsfelt og opgaver i skoletimerne. Det skal ske ved fælles planlægning mellem pædagog og lære, hvor der med afsæt i børnegruppens behov og læringsstil fx kan tilrettelægges opdeling af opgaver eller grupper af børn. At gøre det legitimt at lærerne beskæftiger sig med børnenes sociale adfærd og udvikling af kompetencer på de bløde områder, og at pædagoger beskæftiger sig med børnenes udvikling af faglige kundskaber. Konkrete nedslag for de lokale samarbejdsprojekter og udviklingen af en fælles praksis kan handle et eller flere af de nedenstående temaer: Overgange fælles start i skole og fritidshjem og daglige overgange, hvor lærere og pædagoger samarbejder på tværs af en ellers opdelt dag Sprog Muligheder for at tilrettelægge en bred indsats, hvor der i samarbejde mellem fritidshjem og skole sættes fokus på den sprogudvikling, der sker både i legen og i den faglige undervisning Inkluderende læringsmiljøer Samarbejde om tiltag i forhold til konkrete børnegrupper udfra en resurse- og relationsorienteret tilgang, hvor de sociale og faglige aktiviteter tænkes i sammenhæng. Konkrete bud på hvordan de sociale samspil kan udvikles og inddrages i

6 Side 6 tilrettelæggelsen af aktiviteter og faglig undervisning. Forældresamarbejde Etablering af fælles indgang i samarbejdet med forældrene, hvor der udvikles og afprøves forskellige fælles tiltag, som kan medvirke til at forældrene oplever helhed og sammenhæng i kommunikationen med de professionelle voksne, der er omkring deres barn i fritidshjemmet og skolen Dokumentation, evaluering og formidling Hvordan vil I dokumentere, evaluere og formidle jeres projekt? Evt. artikler, bøger, rapporter etc. De lokale projekter under Helhed og dynamisk samarbejde kan have forskellig indholdsmæssigt fokus og omfang. For at sikre mulighed for tværgående videndeling om resultater og erfaringer stilles krav til en fælles systematik i dokumentation og evaluering af projekterne. Dokumentation fra alle projekter vil bestå i: Projektbeskrivelse, som indeholder: Fokusområde, tidsplan interesentanalyse, risikoanalyse, plan for lokal projektevaluering. (udarbejdes lokalt) Samlet opsamling på målbeskrivelser, statusopfølgninger og evaluering (rapport ved projektkonsulent) Spørgeskemaundersøgelse ud til forældrene, med fokus på tilfredshed med overgange ved start i skole og fritidshjem, udarbejdes i fællesskab med den samlede ledelsesgruppe og forvaltning. Pædagoger skal beskrive kriterier for deres forventninger til samarbejdet Evaluering Projektet skal bidrage til viden om, hvordan et styrket samarbejde mellem pædagog og lærere kan medvirker til at børnene møder tilpasse udfordringer indenfor rammerne af det almenpædagogiske arbejde i fritidshjem og skole. Organiseringen af fritidshjemmene tilknyttet den enkelte skole er meget forskellige i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen. Det betyder, at samarbejdsrelationerne varierer fra område til område. Den sydlige del af kommunen er kendtegnet ved, at der er et fritidshjem til knyttet den enkelte skole, hvor skolen og fritidshjemmet har lokalefællesskaber. Den nordlige del er kendtegenet ved, at der er 3-5 fritidshjem tilknyttet den enkelte skole, hvor fritidshjemmene er placeret i selvstændige bygninger, der ikke nødvendigvis ligger i tilknytning til skolen. Den differentierede struktur gør, at forudsætningerne for de lokale projekter hermed varierer. Til alle projekterne stilles krav om skriftlig dokumentation til efterfølgende videndeling og erfaringsudveksling. Udformningen af den lokale evaluering vil blive tilrettelagt efter det enkelte projekts indhold og form. Evalueringsspørgsmålene kan fx vedrøre: Betydningen af pædagoger og lærers samarbejde i skoletiden med et socialpædagogisk fokus på det enkelte barn eller gruppen/klassen som helhed? Sammenhængen mellem valg af pædagogisk praksis (det pædagogen gør: relationer, aktiviteter, inddragelse) og den opnåede effekt for børnenes trivsel, udvikling og læring. Betydningen af samarbejdet mellem pædagoger og lærer med henblik på at skabe en

7 Side 7 naturlig overgang mellem skole- og fritidsaktiviteter. Betydningen af fælles planlægning og afholdelse af fælles skole-fritids-hjemsamtale, hvor det indholdsmæssige fokus er på at sikre sammenhæng og helhed i synet på barnets hverdag og kompetencer. Opfølgning på forventninger til samarbejdet og evaluering af hvornår samarbejdet mellem pædagoger og lærere virker godt/bedst Opfølgning på erfaringer med at inddrage børneperspektivet i vurderingen af hvornår det pædagogiske arbejder virker Opfølgning på om forældrene oplever en større sammenhæng og positiv effekt ved det styrkede daglige samarbejde Formidling Lokale projektbeskrivelser formidles til forældrebestyrelser og formidles til de øvrige områder i kommunen. Formidling af resultater og erfaringer sker ved afsluttende lokal evaluering, samt fælles seminar, der afholdes foråret 2009 Der etableres en hjemmeside, hvor materiale fra de lokale projekter bliver tilgængelig på tværs af kommunen. Formidling af resultater og erfaringer fra Helhed og dynamisk samarbejde til MEDudvalg og de politiske udvalg i Furesø Kommune 6.4. Tidsplan Beskriv projektets progression fra start til forventet sluttidspunkt. April Ledermøde og temadrøftelse 4. juni 13.august Aug april Maj Leder møde, introduktion af styregruppe og referencegruppe, samt temadrøftelse. Deltagelse af Stig Lund Specielkonsulent BUPL, med oplæg vedr. lovgivningsmæssig ramme, den historiske udvikling og mulige fokusområder og udfordringer i udviklingen af samarbejdet mellem fritidshjem og skole. Ledermøde, lokalprojektstatus og opstartsdrøftelse mellem de lokale ledelsesteam Lokalt arbejde med samarbejdsprojekter Møder og bistand ved projektkonsulent Fælles seminar evaluering af samarbejdsprojekter Afslutning af projektåret 2008/09 Beslutning om videreførelse af resultater og erfaringer

8 Side Projektdeltagere. Anfør projektdeltagere (inkl. konsulenter og administrativ bistand), hvilke(n) opgave(r) de har. Har den samme person flere opgaver, anføres personen flere gange. Navn og titel/stilling Opgave Timer Mikael Hildebrandt Projektkonsulentfunktion: Løbende opfølgning på de lokale projekter Processtøtte ved supervision, sparring og faglig input til de lokale projekter Mødeforberedelse Opsamling og bearbejdning af evaluering Mødedeltagelse ved: opfølgningsgruppe Bupl og DLF, styregruppe, fokusgruppe, referencegruppe Mette Hammer Sørensen Administrative opgaver: 148 Søren Smidt Ekstern konsulent: oplæg vedr. dokumentation og evaluering for den fælles ledergruppe Bjarne Agerlin Ekstern konsulent: oplæg vedr. samarbejdsrelationer udfra de lokale projekts fokus Økonomi 7.1. Budget I budgettet specificeres, hvad de ansøgte midler skal bruges til. Alle udgifter til konsulenter, vikardækning, administrativ bistand, revision osv. - anføres med antal timer og timeløn, incl. feriepenge m.v. Navn og titel/stilling Antal timer Beløb Dækning af Mette Hammer Sørensen: administrativ 148 Kr ,- konsulent Dækning af Mikael Hildebrandts konsulentfunktion 740 Kr ,- Dækning til ekstern konsulent bistand: Søren Smidt og Bjarne Agerlin 45 Kr ,-

9 Side 9 Eventuelle andre udgifter. Fonden dækker ikke udgifter til; almindelig drift, etableringsudgifter, større anskaffelser (fx PC'er, videoudstyr), uddannelse, efteruddannelse eller kurser og heller ikke studie- og udvekslingsrejser. I alt (det samlede beløb skal svare til det ansøgte beløb under punkt 3 Kr , Projektets samlede økonomi Udfyldes kun hvis der er egenfinansiering eller anden finansiering end det ansøgte beløb. Finansieringsform Beløb Ansøgt beløb med denne ansøgning Kr ,- Eventuel egenfinansiering Kr ,- Eventuel anden finansiering fra fonde etc. Projektets samlede økonomi Kr , Økonomiansvarlig Personen skal være en regnskabskyndig person fra fx en regnskabsafdeling el. et revisionsfirma. Navn Louise Schaleck Eventuelle bilag kan vedlægges ansøgningen, dog max. fire A4-sider. Der vil ikke blive taget hensyn til bilagsmateriale som overskrider mere end 4 sider. Dato Underskrift Ansøgningen sendes til: Anita Skjoldager Eskildsen Udviklings- og forskningsfonden BUPL Blegdamsvej København Ø Vejledning og rådgivning: Anita Eskildsen Tlf.: ase@bupl.dk