Agenda Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Socialt behov. Den normalsproglige udvikling 0-3 år

Transkript

1 Agenda Hvad er sprog? Den normalsproglige udvikling -3 år Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Laila Kjærbæk decibel 26. september 29 Barnets opgaver i sprogtilegnelsesprocessen Vort Modersmaalet hedder er os det, medfødt fordi og vor arvet Moder af vore har Hvilke faktorer påvirker sprogtilegnelsen? Hvad er sprog? Hvad er sprog? Charles Darwin ( ) On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne Survival of the fittest den stærkeste overlever Dem, der passer bedst til omgivelserne, overlever og frembringer afkom Sproget Resultat af en tilpasningsproces Tjent menneskers overlevelse Mennesket går oprejst bruger redskaber har en stor hjerne er intelligent kan kommunikere tanker Hvad er sprog? Sprog stiller store krav til hjernen Sproget er dannet med den særlige funktion at meddele tanker Social udveksling af information Samfundsdannelse Socialt behov Børn lærer sprog fordi de har et enormt behov for: at forstå deres sociale partnere at få deres sociale partneres opmærksomhed for selv at blive forstået Mange sociale nøgler til at knække den sproglige kode Akthtar & Tomasello (2); Carpenter et al. (1998) og mange flere 1

2 Hvad er sprog? Dansk er en lydlig udfordring Udtryk (sproglyde) /bus/ Indhold (betydning).. En overflod af vokaler, svage stavelser, trykløse stavelser uden en vokallyd og en temmelig udtryksløs prosodi gør dansk til en hårdere nød at knække perceptuelt end de fleste andre sprog som man med rimelighed kan sammenligne det med Grønnum 23: 129 Hovedproblemer Tre grundlæggende problemer: Segmenteringsproblematikken Segmenteringsproblematikken Vilduhavedinsutlilleskat Betydningsproblematikken (Quines problem) Invariansproblematikken Alle de ord (ca. 35.!) Tre grundlæggende problemer: Segmenteringsproblematikken Tre grundlæggende problemer Quine s problem (betydning) vilduhavedinsutlilleskat Uklare eller ikke-eksisterende grænser mellem ord og endelser Også segmentering af enkeltlyde Traktor! 1.Hele traktoren? 2.Andre traktorer? 2

3 Tre grundlæggende problemer: Invariansproblematikken Barnets forudsætninger for sprog Den lille dreng Den lille dreng Biologiske forudsætninger Neurologiske Forskellig udtale af individuelle ord (hastighed, ko-artikulation, individuelle forskelle, registerforskelle) Findes der invariante egenskaber i et akustisk signal, for et givent fonem? Sensoriske (hørelse, syn) Fysiologiske Kognitive ( analyseredskaber ) Sociale.. osv. Imitation Processen Imitation Processen Læring i sociale samfund byder på flere muligheder for at udnytte hinandens erfaringer Tidsbesparende d mekanisme Børn imiterer andres handlinger fra fødslen..men ikke forbeholdt babyer!! Associativ læring Understøttes af opmærksomhed på SYNKRONISERING Associativ læring understøttes af babyers opmærksomhed på og evne til at koble begivenheder sammen, der foregår på samme tid Koble synkron auditiv, visuel information sammen (Hollich 25) Når mor siger bus samtidigt med at kører forbi understøtter det koblingen Mønstergenkendelse Understøttes af evne til MØNSTERGENKENDELSE Associativ læring understøttes af babyers evne til at opfange både visuelle og auditive mønstre 3

4 Sociale nøgler Child Directed Speech Fælles opmærksomhed Fælles opmærksomhed Blikretning Pegning Hjælper barnet til at koble lyd og indhold (sprog og verden) Jo mere jo bedre Child Directed Speech De danske CDI-undersøgelser Generelt lavere talehastighed færre false-starts og mindre tøven repetitioner anvendes hyppigere Ordforråd mindre ordforråd meget kontekstbundet (her & nu) smager det godt hold dig for munden nu skal du i bad/seng ord med simpel fonotaktisk struktur Syntaks kortere ytringer færre bisætninger Prosodi overdreven prosodi Tværsnitlig normeringsundersøgelse (8-36 mdr.) baseret på børn Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen (27) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (28 a ) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (28 b ) Longitudinal undersøgelse (8-3 mdr.) baseret på ca. 16 børn Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (27) Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (28) Tværsnitlig undersøgelse (8-6 mdr.) baseret på 72 hørehæmmede børn Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen (27) CDI-forældrerapportmetoden se gris The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 27) Tjeklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2; Jan-Samilo & Good-man 2; Ring & Fenson 2; Feldman 2; De Houwer et al 25) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn +45 adaptioner til forskellige sprog X OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation 4

5 Receptivt ordforråd (median) Receptivt ordforråd (percentiler) Distribution af score fordelt på alder (median) Distribution af score fordelt på alder (percentiler) rd antal or forståelse produktion alder (mdr.) antal ord p5 p1 p25 p5 p75 p9 p95 Serie8 6 ord 3 nye ord per måned 253 ord alder (mdr.) Produktivt ordforråd (median) Produktivt ordforråd (percentiler) antal ord Distribution af score fordelt på alder (median) 7 forståelse 6 produktion alder (mdr.) antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) 55 ord 344 ord 8 p p1 p25 p5 p75 p9 p nye ord per måneder 6 ord alder (mdr.) Første ord Den prædiktive betydning 1-15 månedersalderen Lydord fx mm mm, aarnnn, vov, grrrr, mjav, rap Ord fra kategorien Leg og Rutiner fx borte tit/titte bøh, klappe kage Socio-pragmatiske ord Dvs. ord der indgår i dagligdags rutiner så som hej, tak og ord for kropsdele, mad og legetøj Meget få ord fra andre kategorier, især få funktionsord fx tid, henvisere, forholdsord og kvantitetsord Kontekstbundne ord! Der er ikke kun forskel på ordforrådets størrelse hos børn på et givent tidspunkt i udviklingen Der er også forskel på den måde udviklingen foregår på 5

6 Normalfordeling (amerikanske børn)* Individuelle vækstkurver (amerikanske børn) Dale & Goodman (25) Dale & Goodman (25) Den prædiktive betydning Der er ikke kun forskel på ordforrådets størrelse hos børn på et givent tidspunkt i udviklingen Der er også forskel på den måde, udviklingen foregår på Mange sene talere (late talkers) indhenter og scorer inden for det normale område ved skolealderen - men mange dog i underkanten af normen for typisk udviklede børn Bishop & Leonard (2); Dale et al. (23) Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA OSCAR NIELS Den prædiktive betydning Nye ord pr. måned Tilegnelse af ordforråd Ordforrådets størrelse Nogle milepæle (baseret på median) Ordforråd fordelt på køn (median) Praktisk Lydligt borte mm orienterede tit mm lette vendinger ord hej klappe hej kage (stille - Rækker armene op for at blive taget op Sociopragmatiske mor hej sult, behov for søvn ja og hej ord tør ble) Socialt - Beder (og om motorisk) at få noget orienterede ved at åbne aktiviteter og lukke hånd (klap - Rækker Konkrete far vov kage, armen kast bold, ud ord og sid giver nej abstrakte nej ned, et kom stykke til mor) legetøj ord Adfærdsregulerende - Peger barnets Morfologisk tak på stykke eget interessant bade vendinger simple navn farord legetøj morfologisk (det - Vinker mm må komplekse aarnn du mm ikke, (lækkert) gi den ordtil muh mor) hej hej (farvel) Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Kombinere ord Første ord produceret Komplekst sprog (grammatik) mdr. antal ord forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng alder (mdr.) Bleses et al.(27) 6

7 Køns-specifikke ord? Betydning af søskenderækkefølge Ordforråd (forståelse og produktion) p5 baby tegne Amalie dukke kjole lys hammer Sigfred bus støvsuger Wehberg et al. (28) Søskende-specifikke ord Betydning af forældres uddannelse Søskende Enebarn Ordforråd (forståelse og produktion) p5 bide læse Amalie søster slå baby muh Sigfred mormor arbejde Wehberg et al. (28) Betydning af institutionalisering Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af pasningstype? Ingen markant indflydelse på ordforrådet, hvor barnet passes Hjemme, dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med Betydning af pasningstype afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning 7

8 Betydning af institutionalisering Overgeneralisering Ordforråd (forståelse) p5 Betydning af antal timer i dagtilbud? Færre timer i dagtilbud d har en positiv indvirkning på ordforrådsudviklingen Dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med Navneordenes flertalsformer Overgeneralisering af den fuldproduktive flertalsendelse a-schwa er en meget hyppig fejlform ved ental=flertal og e-schwa fx en sko ~ *skoer, en mand ~ *mander/*mænder fx en hest ~ *hester Overgeneralisering af omlyd fx en *fød ~ fødder, en *bøg ~ bøger Overgeneralisering af ingen omlyd fx en fod ~ *fodder, en bog ~ *boger Imitation Analyse, automatisering (overgeneralise ring) Tilpasning 44 Overgeneralisering Gradvis tilegnelse Kulminerer gerne i 4-5-årsalderen Kognitiv modning og sprogligt input en forudsætning Etordsstadiet (holofraser) Barnets første ytringer består af enkeltord Barnet prøver ofte med etordsytringer af udtrykke hele sætniger (holofraser) Fx Mælk i betydningen fx Se, der er mælk!, Jeg vil gerne have mælk eller Værsgo her er mælken Undlad at korrigere barnet VIGTIGT: at barnet hører de rigtige former i almindelig naturlig tale 45 Toordsstadiet Hvornår begynder børn at kombinere ord? Syntaks Flertydige Den voksnes opgave at tolke hvad barnet siger Ofte mere struktur mellem udsagnene end inden for det enkelte udsagn % Alder i måneder Ofte Nogle gange Ikke endnu 8

9 To-ords-ytringer Komplekse ytringer Kjærbæk & Basbøll (29) Kjærbæk & Basbøll (29) Nogle sproglige milepæle Hvilke faktorer påvirker sprogtilegnelsen? fx biologisk køn søskenderækkefølge socioøkonomisk status forældres uddannelse institution sprogligt input (mængde/kvalitet) højtlæsning sproget selv og meget meget mere Kjærbæk & Basbøll (29) Hvad kan ellers påvirke sprogtilegnelsen? Litteratur om danske børns sproglige udvikling INSTITUTION KULTUR FØLELSER KØN SØSKENDE FORÆLDRES UDDANNELSE SOCIALE RELATIONER FØDSELSVÆGT SPROGET SELV TEMPERAMENT PERSONLIGHED HØJTLÆSNING KOST MOTION KOGNITION 9

10 Referenceliste Spørgsmål? Bleses & Højen (ed.) (29). Når børn lærer sprog: dansk sprogtilegnelsesforskning i et internationalt perspektiv. Syddansk Universitetsforlag. Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (28a). "Early vocabulary development in Danish and other languages: a CDI-based comparison. Journal of Child Language. 35, Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (28b). The Danish Communicative Development Inventories: validity and main developmental trends. Journal of Child Language. 35, Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen (27). Tidlig kommunikativ udvikling. Et værktøj til beskrivelse af sprogtilegnelse baseret på CDI-forældrerapportundersøgelser af danske normalthørende og hørehæmmede børn. Syddansk Universitetsforlag. Hagtved (24). Sprogstimulering tale og skrift i førskolealderen. Alinea. Karmiloff-Smith & Karmiloff (22). Barnets veje til sprog. Socialpædagogisk Bibliotek. Vejleskov (27). Sprogbrug og sprogtilegnelse hos børn. Special-pædagogisk forlag. Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (27). Danish Children s first words: Analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. First Language 27 (4), Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (28). Girls talk about dolls and boys about cars? Analyses of group and individual variation in Danish children s first words. First Language 28 (1), Tak for i dag! TAK! [rang 1 ved 14 måneder] 1