BØRNS SPROGTILEGNELSE I ET DANSK PERSPEKTIV

Transkript

1 UDVALGTE SLIDES FRA BØRNS SPROGTILEGNELSE I ET DANSK PERSPEKTIV Dorthe Bleses Sprogforskning i børnehøjde, onsdag den Børns sprog oprindelige og udvikling (ontogenese vs. fylogenese) Akbar the Great ( ) FELTSTUDIE FRA 152 Hypotese Børn lærer at tale ved at lytte til andre der taler, og børn der vokser op i isolation fra menneskelig kontakt lærer ikke at tale Kontrolleret eksperimentelt design Isolation ( Gang Mahal ~ det stumme hus) Resultat!! To grundlæggende spørgsmål Arv vs. Miljø Hvor meget af medfødt? Hvor meget er tillært? Generel vs. Specifik Skal evnen til sprog isoleres fra andre kognitive funktioner? Trækker sprogtilegnelsen på grundlæggende mekanismer der også ligger til grund for andre former for kognitiv og social adfærd To overordnede mål Vise og illustrere (udvalgte og isolerede) FRAGMENTER af barnets lange og komplekse rejse ind i sproget (subjektiv spotlight-strategi) Øge jeres nysgerrighed og skabe grundlag for diskussion Inspirere til at arbejde videre og arbejde sammen 1

2 Fokuspunkter i dag Centrale spørgsmål og nogle teoretiske standpunkter Barnets opgave og forudsætninger for sprogtilegnelse Nedslag Det sproglige input (hvad kendetegner sproget til børnene?) Det multimodale input (sammenhængen mellem auditive og visuelle cues) Et lydligt perspektiv, dansk som en særlig udfordring Data Tværsnitsligt studie af børn i alderen -36 månder (CDI-studier) gestik, det tidlige ordforråd, tidlig grammatik/kompleksitet Tværsprog sammenligning baseret på 1 CDI studier Ordforråd Perspektiver Spørgsmål 1 Hvad er barnets grundlæggende opgave? Hvordan løser barnet denne opgave? - teoretiske standpunkter! To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning) To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning) Gavagai! - Hele dyret? - Poten? - Snuden? Traktor! 1. Hele traktoren? 2. Andre traktorer? 2

3 To grundlæggende problemer Segmenteringsproblematikken Ordindlæringssituationen Barnets opgave??????? /bus/ Tværmodale korrelationer LYD LIV LÆRING Produktion Kognitive processer Lingvistiske processer Muskelaktivitet - lunger - taleorganer KOMMUNIKATIONSSITUATION Neurologisk Kommunikativ intention / interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Fysiologisk Anni bager pandekager Ekstralingvistisk - Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen Fysiologisk Neurologisk Perception Sansning - auditiv -visuel Kognitive processer Lingvistiske processer Produktion Kognitive processer Lingvistiske processer Motorkommandoer Motorkommandoer Muskelaktivitet - lunger - taleorganer SPROGTILEGNELSESSITUATIONEN Neurologisk Kommunikativ intention / interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Fysiologisk Anni bager pandekager Ekstralingvistisk - Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen Fysiologisk Neurologisk Perception Sansning - auditiv -visuel Kognitive processer Lingvistiske processer Taler Situation Lytter Taler Situation Lytter 3

4 Fire teoretiske standpunkter Medfødt SPROGTILEGNELSESPROCESSEN Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information Kommunikative regler (pragmatik) Domænespecifik Domænegenerel INPUT Anni bager pandekager Ekstralingvistisk - Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen GENERELT SPECIFIKT BARNETS FORUDSÆT- NINGER Tillært (Barret 1999) Taler Situation Barn Sprog er medfødt Sprog er medfødt dvs. en konsekvens af biologiske evner og er dermed hard wired Alene genetisk, neurobiologisk betinget Ikke sprogtilegnelse/udvikling (passiv) The triggering of parameters The poverty of stimulus You can t get from there to here MEN: Termen medfødt er kompleks, men forskel mellem type af kapacitet, evner og viden der er blevet argumenteret for skulle være medfødt Med medfødt kan menes at det....er et produkt af evolution og naturlig udvælgelse ( survival of the fittest )..er artsspecifikt (kun homo sapiens)..det er arvet fra en af forældrene ( ordblindhed )..det er tilstede hos nyfødte..det er universelt (findes hos alle mennesker)..det er et resultat af interaktionen mellem genmassen og det typiske miljø som omgiver en art..det er hard-wired i det enkelte menneskes neurologiske kredsløb (Baldwin 1999) 4

5 Tillært Fire teoretiske standpunkter Barnet lærer sproget via erfaring på basis af inputtet (sprog, liv..) generaliserer barnet sproget og via denne implicitte indlæring tilegnes sprogets systematik sproget er rigt nok til at børn kan abstrahere sprogets struktur Sprog et produkt af tilegnelse (aktiv) sprogtilegnelse er en udviklingsprocessen Domænespecifik Medfødt Domænegenerel Tillært Sprog er domænespecifik Kognitive processer er specialiserede og begrænset til at håndtere en bestemt type af information Menneskets hjerne rummer specialiserede mekanismer, der kun er beregnet til sprogindlæring Sprogtilegnelse isoleret fra tilegnelsen af andre kognitive funktioner the language faculty Med domænespecifik kan menes At børns udvikling indenfor et bestemt domæne består i tilegnelsen af en specialiseret viden, begreber og relationer som er unikke for det domæne (fx syntaks), hvilket resulterer i en domænespecifik ekspertise At domæner er baseret på kognitive moduler som kun modtager en bestemt type input; automatisk processerer den type input uafhængig af andre moduler og indeholder nogle medfødte principper og strukturer til at hjælpe processeringen inden for det domæne og meget andet 5

6 Sprog er domænegenerel Klassiske modsætninger i feltet Kognitive processer kan appliceres til mange forskellige vidensdomæner Lingvistisk, spatial (rumlig), matematisk mm. information, social kompetence kan håndteres af samme kognitive processer Domænespecifik Nativistiske teorier Medfødt Udviklingsteorier ( usage-cased / Emergentism ) Associative teorier ( konnektionisme /statistical learning) Behaviorisme Tillært Domænegenerel Berk 26 Synsvinkel Interaktionistisk synsvinkel Samspil mellem initiale domænerelevante (ikke domæne-specifikke) dispositioner og erfaringer (input) Sprog et produkt af tilegnelse (aktiv) sprogtilegnelse er en udviklingsproces Domænespecifik Klassiske modsætninger i feltet Medfødt Nativistiske teorier Udviklingsteorier ( usage-cased / Emergentism ) Associative teorier ( konnektionisme /statistical learning) Tillært MIT UDGANGSPUNKT Behaviorisme Domænegenerel 6

7 Spørgsmål 2 Hvilke forudsætninger har forskningen vist at børn tilsyneladende bringer i spil for at lære sig sprog? Metoder Eksperimenter HAS-teknikken Teste tidlig lyddiskrimination Eksperimenter Blikretningsteknikken (preferential looking) teste ordforråd, omverdensforståelse mm. idealiseret (unaturlig) kommunikationssituation Eksperimenter Hoveddrejningsteknikken (preferential listening) børns evne til at skelne mellem kontrasterende auditive stimuli (segmentering) idealiseret kommunikationssituation 7

8 Neurofysiologiske teknikker til at undersøge de hjernekredsløb der processerer sprog ERP (event-relatedpotentials) blodgennemstrømning Eksperimenter Naturalistiske spontane talesprogsdata Børns og forældres spontane tale optaget med regelmæssige mellemrum (båndoptager/video) Bruges til at undersøge forskellige aspekter af tilegnelsen, herunder betydningen af inputtet Odense Tvillingekorpus 3 Spørgeskemaundersøgelser Neurobiologiske forudsætninger Forældrerapporter Spørgeskemaer forældre udfylder vedrørende deres børns sprogforståelse og sprogproduktion Danske CDI-studier 31 Udviklingen af hjernen foregår ved, at der dannes nye (synaptiske) forbindelser mellem hjerneceller (neuroner) fire together wire together Netværk med motorveje vs. biveje Den postnatale hjerneudvikling strækker sig over ekstremt lang tid, så input kan danne strukturer (erfaring) i den udviklende hjerne

9 Neurobiologiske forudsætninger Kognitive forudsætninger Berk 26 MØNSTERDANNELSE Kognitive forudsætninger KLASSISK BETINGNING Processen Kognitive forudsætninger Babyers evne til at opdage og koble relationer mellem to forskellige modaliteter Hjælper med at genkende hvilke begivenheder i hverdagen der sædvanligvis optræder sammen Lyd og verden Lyd og indhold [ bus + ] SYNKRONISERING Babyer er opmærksomme på og kobler begivenheder der foregår på samme tid Koble synkron auditiv, visuel (og evt. taktil) information sammen (Hollich 25) 9

10 Kognitive forudsætninger Processen Kognitive forudsætninger Processen IMITATION IMITATION Børn imiterer andres handlinger Uanalyseret imitation af sproglige mønstre afgørende for senere produktiv beherskelse Børn imiterer andres handlinger Uanalyseret imitation af sproglige mønstre afgørende for senere produktiv beherskelse (ikke kun babyer!!) Kognitive mekanismer SEGMENTERING Dele op i enkeltdele IDENTIFIKATION Genkende samme GENERALISERING Genkende to/flere som værende ens (mønsterdannelse) KATEGORISERING Komme ens i samme kategori Bruges til forståelse af verden : situationer, handlinger, relationer og sprog Perceptuelle forudsætninger Prænatal lydperception Neonatale foretrækker stemmer modersmål CDS Neonatale kan differentiere og genkende lydmønstre (universel mod sprogspecifik)... spædbørn er tuned mod sprog 1

11 Spørgsmål 3 Hvad kendetegner inputtet til børn? INPUT (kobling lyd + indhold) Child Directed Speech Modificeret talesprog rettet til børn der letter tilegnelsen Multimodal Child Directed speech Modificeret kommunikation rettet til børn med synkroniseret auditiv og visuel (evt. også taktil) information der letter tilegnelsen Rehfeldt & Riegel, 24 (ordfrekvens på dansk (speciale)) Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello, 25 ( construction based analysis of CDS ) Gogate, Bahrick & Whatson, 2 (multimodal CDS (synchrony)) Child-directed speech Generelt Lavere talehastighed Færre false-starts og mindre tøven Repetitioner anvendes hyppigere nej, hold dig for munden Ordforråd Mindre ordforråd Meget kontekstbundet (her & nu) Ord med simpel fonotaktisk struktur Syntaks Kortere ytringer (MLU), dog ikke før 1 måneder Færre bisætninger Udfyldninger/udvidelser Ordfrekvens på dansk Odense Tvillingekorpus 6 tvillingepar, optagelser i hjemmet Forældrene producerer ord i alt forskellige ord 11

12 Ordfrekvens fordelt på de første 1 rd Fars vs. mors procentvise andel af sagte ord

13 Konstruktionsbaseret analyse af CDS Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello 25 (Usage-based cognitive linguistic approach) Relative fordeling af typer af ytringer til treårige børn Inden for hver af de konstruktionstyper de finder, at identificere de mest hyppige initiale ord og fraser Korrelere item-based frekvenser mellem forældre og børn Konstruktionsbaseret analyse af CDS Data Spontane data (mor-barn interaktion) fra CHILDES database Analyse af engelsktalende mødre og børn på ytringsniveau To optagelser hver 3. uger i måneder Børns alder mellem 1;9.2 og 2; Konstruktionsbaseret analyse af CDS Analyseniveau Fragmenter (uden subjekt og prædikat) Spørgsmål (HV? og ja/nej?) Imperativer Kopula (ytringer med verbet at være ) Subjekt-prædikat Kompleks (med to leksikalske verber) Initiale ord der indrammer ytringen er du..?, jeg vil, Lad os, Hvad er..? Konstruktionsbaseret analyse af CDS TYPE FREKVENS Spørgsmål 32% 5455 Fragmenter 2% 3351 Subjekt-prædikat 1% 297 Kopula 15% 252 Imperativer 9% 1597 Kompleks 6%

14 Konstruktionsbaseret analyse af CDS Konstruktionsbaseret analyse af CDS Hyppigste itembaserede rammer (+4) (fragments) 14 navnefraser (66% af alle navnefraser) En [hund] 2% hund[en] 1% [3] hunde 7% [min] hun 6% sød [hund] 4% den [hund] 3% Hyppigste itembaserede rammer (+4) 16 imperativiske konstruktioner (66%) Kom 11% Se 11% Skal vi 1% Læg 9% [gør ikke] 6% Gå 6% Konstruktionsbaseret analyse af CDS Relation mellem input og børn BARN En [hund] hund[en] 3 [hunde] min[hund] MOR En [hund].45.73* -.1. hund[en].7.66* [hunde] * -.15 Min [hund] * Konstruktionsbaseret analyse af CDS Hovedresultater Kun 15% af ytringerne havde SVO-form (dvs. var helsætninger ) 51% af ytringer begyndte med en af 52 item-baseret fraser, der mest bestod af to ord 47% begyndte med ét ud af 17 ord Mange mange mange mange gentagelser.. Mange børn brugte mange af de samme itembaserede fraser (i nogle tilfælde med meget høj korrelation)

15 Multimodal CDS Gogate, Bahrick & Watson 2 Beskrive multimodal CDS Beskrive forandringer over tid i relation til barnets leksikalske tilegnelse Hvis multimodal CDS er koordineret med og har som formål at kaste særligt lys på ord-referent relationen så er ord (labels) og gestik tidsligt synkroniseret Mødres multimodale kommunikation vil skifte med børnenes alder efterhånden som deres evne til at opdage ord-referent relationer stiger 57 Multimodal CDS måneders babyer + mødre Førleksikalsk (5- måneder) Leksikalsk nybegynder (9-17 måneder) Leksikalsk avanceret (21-3 måneder) engelsktalende mødre, 11 spansktalende, 1 fransktalende Eksperimentelt studie Mødre lærer babyer 4 nye ord (to subst. + 2 verber) i interaktiv situation med samme midler som de normalt ville gøre det 5 Multimodal CDS Analyser 1. navngiver objekt/handling synkront med objekt bevægelse 2. navngiver objekt/handling asynkront med objekt bevægelse 3. navngiver objekt/handling uden objekt bevægelse 4. navngiver objekt/handling når baby holder eller manipulerer med objekt Multimodal CDS lære barn nyt ord

16 i m o d a l C D S Multimodal CDS andet ord Multimodal CDS lære barn nyt ord: auditive+visuel+berøring Multimodal CDS Multimodal CDS Hovedresultater 99% af mødres ytringer er multimodale 6% var synkroniseret med objekt bevægelse Mødres navngivning af objekter/handlinger er oftere tidsligt synkroniseret med bevægelse af objekter når de er ved at lære børn nye ord Bimodal/trimodal CDS er afstemt med børns leksikalske udvikling når de lærer dem nye ord Multimodal CDS en naturlig tillempet adfærd som har til formål at overføre konventionelle ord-referent relationer til babyer Hovedresultater Synkroni letter tilegnelsen af ord-referent relationen Det at præsentere information over flere modaliteter samtidigt har til formål at sætte spot på relationen mellem to typer at stimulation (talesprog vs. ting i verden) Øger børns opmærksom på den arbitrære relation Mødre er ikke bevidste om denne multimodale kommunikation (biprodukt af deres forsøg på at få babys opmærksomhed)

17 Spørgsmål 4 Hvordan ser tilegnelsen af (nogle) sproglige milepæle ud på dansk? TAK til. Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach; Malene Slott Nielsen; Sonja Wehberg; Thomas O. Madsen; Hans Basbøll; Pia Thomsen; Martin Weis Lindegaard; Christina Andersen; Katja Rehfeldt; Naja Riegel; Rune N. Jørgensen + samt mange studentermedhjælpere Forældre og børn der har deltaget i CDIundersøgelserne Statens Humanistiske Forskningsråd Carlsbergfondet Oticon Fonden CDI- forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al 1993) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling (to forskellige rapporter) 27 mdr. se gris OM CDI-SKEMAERNE: Ordforråd, tidlig grammatik, gestik, sociale rutiner 2-22 semantiske kategorier 41 ord (-2 måneder) 725 ord (16-36 måneder) X 17

18 CDI- forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 1993) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling (to forskellige rapporter) Mange validitetsstudier (Fenson et al 2; Jan-Samilo & Goodman 2; Ring & Fenson 2; Feldman 2; De Houwer et al 25) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn normering, diagnosticering 44 adaptioner til forskellige sprog kontrollerede tværsproglige sammenligninger De danske CDI-studier Dansk adaption (sproglige/kulturelle modifikationer) Tre store undersøgelser Tværsnitslig undersøgelse (fra -36 måneder) baseret på >6 børn Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (submitted) Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (under udarbejdelse) Longitudinal undersøgelse (fra -3 måneder) baseret på ca. 16 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (submitted) Tværsnitslig undersøgelse (fra -6 måneder) baseret på hørehæmmede børn Lindegaard, Bleses, Vach, Slott & Andersen (under udarbejdelse) OT Den danske CDI s validitet Mellem 9% - 1% af hyppige ord produceret spontant af 4 børn op til tre års alderen (alder og frekvens) er inkluderet i CDI-ordlisterne Ordlister repræsentative Child 1a Child 1b Child 2a Child 2b CDI Korrelation mellem leksikalsk tilegnelse i CDI og spontant talesprog (Odense Tvillingekorpus) Det tværsnitslige danske CDI-studie: Demografiske karakteristika ved populationen Populationen Danske tværsnitslige CDI-studie (alder: -36 måneder) N=61 Børnefamilie population i Danmark General population i Danmark KØN N % % % Piger Drenge *-11 måneder: 65% i dagtilbud; -26 måneder: 5% i dagtilbud *Tendens til overrepræsentation af børn hvis forældre har en mellem eller høj uddannelse 1

19 Første kommunikative gestikulation (median) Første kommunikative gestikulation (median) 1 1 Rækker sine arme op for at signalere, at han/hun gerne vil tages op Items Items Beder om at få noget ved at række armen ud, mens han/hun åbner og lukker hånden Strækker armen ud for at vise dig noget, som han/hun har i hånden Alder (mdr) Alder (mdr) Første kommunikative gestikulation (median) Distribution af forståelsesscore, fordelt på alder (median) Items Rækker sine arme op for at signalere, at han/hun gerne vil tages op Rækker ud og giver dig et stykke legetøj eller anden genstand Peger (med arm eller pegefinger) på en interessant ting eller begivenhed forståelse produktion Alder (mdr) 19

20 1 hyppigste forståede ord i måneders alderen 1 hyppigste forståede ord i 14 måneders alderen forståelse produktion [median: 7 ord; frekvens: 59%-25%] borte tit mor far barnets eget navn mm mm (lækkert) klappe kage hej nej bade hej hej (farvel) forståelse produktion [median: 6.5 ord; frekvens: 95%-7%] far mor nej klappe kage hej borte tit barnets eget navn mm mm hej hej (farvel) tak hyppigste forståede ord i 2 måneders alderen Distribution af produktionsscore, fordelt på alder (median) forståelse produktion [median: 235 ord; frekvens:99%-97%] sko bil hej bold ble mor vov stol hej hej nej forståelse produktion

21 Hyppigste producerede ord i 14 måneders alderen Hyppigste producerede ord i 24 måneders alderen 7 6 forståelse produktion 7 6 forståelse produktion 5 [median: 7 ord; frekvens: 65%-32%] 5 [median: 243 ord; frekvens 9.5%-9.5%] mm mm hej vov tak aarnn hej hej ja nej far muh vov far hej av mor nej is muh tak sko Hyppigste producerede ord i 36 måneders alderen Hyppigste producerede ord i 36 måneders alderen 7 6 forståelse produktion 7 6 forståelse produktion 5 [median: 65 ord/frekvens: 1%] 5 [median: 65 ord/frekvens: 1%] abe arm ben bil ble bog bold bus dyne fugl (lege: nr. 16) abe arm ben bil ble bog bold bus dyne fugl (lege: nr. 16) 21

22 Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) 1 lydord substantiver lydord Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) 1 lydord substantiver verber 1 lydord substantiver verber adjektiver

23 Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) The results: fine categories* 1 lydord substantiver verber adjektiver funktionsord *Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll, submitted Distribution af forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) Distribution af forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng

24 Distribution af forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) Distribution af forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng Eksempler på kønsspecifikke ord? Distribution af forståelses- og produktionsscore Fordelt på dagtilbud Fordelt på timer i dagtilbud Baby tegne dukke kjole lys hammer bil støvsuger Ord Ord Amalie Sigfred Måneder Måneder *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (submitted)...institution ---Dagpleje Hjemme < >

25 Opsamling Hvad er typisk for sprogtilegnelsen (ordforrådet) hos danske børn, også i et tværsprogligt lys? Danske CDI-rapporter er sensitiv overfor den leksikalske udvikling hos danske børn Demonstrerer både generelle udviklingstendenser og (stor) individuel variation Ordlisterne er repræsentative for danske børns sprogtilegnelse Opsamling Hvad er typisk for sprogtilegnelsen (ordforrådet) hos danske børn, også i et tværsprogligt lys? Individuel variation er ENORM Asymmetri mellem forståelse og produktion Tidlige ord: stærkt kontekstbundede korte og lydligt simple Kønspecifikke forskelle Lille effekt af dagtilbud Opsamling Hvilke faktorer har påvirket tilegnelsen af ord på dansk? Forudsætninger: Individuel variation Kønsspecikke forskelle Stor indflydelse fra inputtet: stærkt kontekstbundede, frekvens, lille effekt af dagtilbud, sprogspecifik indflydelse Hvordan børn bruger ord Dekontekstualiseret sprogbrug Taler barnet nogensinde om tidligere episoder (kan barnet der var i cirkus i sidste uge senere siger klovn ) fremtidige episoder (siger barnet fut-fut før I skal ud at rejse) ting der ikke er til stede (spørger efter ting/mennesker der ikke er til stede) Forstår dit barn hvis du spørger efter noget der ikke er tilstede? (hvor er bamsen?) Peger barnet på en genstand og siger navnet på den person som tingen tilhører også selvom personen ikke er tilstede? 25

26 Hyppighed af børn i alderen måneder, der taler om noget, der ikke er til stede (median) Hyppighed af børn i alderen måneder, der taler om noget, der vil ske i fremtiden (median) Procentandel af børn X Procentandel af børn X Alder i måneder Alder i måneder Hyppighed af børn i alderen måneder, der taler om tidligere episoder (median) 1 9 Hyppighed af børn i alderen måneder, der peger på en genstand og siger navnet også selvom personen ikke er tilstede (median) 1 9 Procentandel af børn X Procentandel af børn X Alder i måneder Alder i måneder 26

27 Om danskerne og det danske sprog (tillagt Hemming Gadh, anno 151) Hvor smukke er sprogene? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande*..de nedlader sig ikke til at tale som andre, men presser ordene frem som vil de hoste [dem op] og ser ud til, dels med vilje at vende ordene rundt nede i halsen før de kommer ud af munden, dels at misforme munden når de taler, vrider ordene frem og tilbage og rynker på næsen så de trækker overlæben til venstre side og underlæben til den højre side, i den tro at det ser godt ud Dansk Norsk Svensk Engelsk (meget frit oversat fra Basbøll 25: 3) *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse Hvor nemme er sprogene at forstå? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande * Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse Forståelse af dansk, svensk og norsk (nyhedsoplæsning)* Dansk Svensk Norsk Danmark Norge Sverige Finland (S) Finland (F) *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 27

28 Spørgsmål 5 Er resultaterne fra den danske undersøgelse sammenlignelige med undersøgelser baseret på andre sprog og/eller er dansk også en udfordring for små børn? Tværsproglig sammenligning af 1 populationsbaserede CDI-studier hos børn i alderen -3 måneder Ordforråd...? Distribution af forståelsesscore, fordelt på alder og sprog (median) Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk (Mexikansk) Gallisisk Kroatisk Baskisk Britisk Engelsk Italiensk alder (mdr) Distribution af forståelse af fraser, fordelt på alder og sprog (median) Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Spansk mexikansk Gallisisk Fransk ord Distribution af produktionsscore, fordelt på alder og sprog (median) Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Mexikansk Gallisisk Kroatisk Baskisk Alder (mdr) alder (mdr) 2

29 Distribution af produktionsscore, fordelt på alder og sprog (median) Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Britisk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Europæisk Hebræisk Kroatisk Italiensk Hvorfor er dansk svært at forstå? Gooskens (accepteret) Dansk Svensk Prædicerende faktorer for Norsk forståelsen på tværs af sprog: Denmark Norway Sweden Finland (S) Finland (F) -kontakt.94 - positiv attitude.45 (+ smukt).2* + fonetisk lighed.** (*baseret på Delsing & Åkesson 25) Det faktum at dansk er fonetisk forskelligt fra de øvrige sprog er relateret til den lavere score Alder Segmenteringsopgaven Anni bager pandekager ani B agerp andk ager Segmenteringsopgaven LYDKÆDENS indbyggede karakteristika gør det vanskeligt at finde frem til sprogets byggeklodser som ord og endelser Talesprog er akustisk transmitteret Segmenteringsproblemet Invariansproblemet 29

30 SEGMENTERINGSPROBLEMET INVARIANS PROBLEMET denlilledrenggavkattenmad Den lille dreng Den lille dreng Uklare eller ikke-eksisterende grænser mellem ord og endelser Variabilitet i udtalen af individuelle ord (koartikulation, individuel variabilitet, registerforskelle) Lydstruktur betyder noget! Babyer analyserer og lagrer afgørende perceptuelle aspekter af det omgivende sprog før 1 år Det er dokumenteret at babyer bruger forskellige fonetiske og prosodiske cues i inputtet til at segmentere og repræsentere ord (Jusczyk 1997; Mattys et al. 21; Nazzi et al. 199; Saffran et al. 1996; Sanders et al 23., Vihman et al. 24.og mange flere) Babyers tidlige diskriminative evner (7 mdr) (tuning af deres perception mod modersmålet) forudsiger deres senere leksikalske tilegnelse (Kuhl et al 25) Sproglige nøgler til segmentering Lydlig information Prosodiske cues (tryk, F, sonoritet ) Kontekst-sensitive allofoner Fonotaktiske restriktioner Distributionelle (statistiske) mønstre Grammatisk information Funktionsord Grammatiske endelser + visuelle nøgler Processen Jusczyk 1997; Mattys et al. 21; Nazzi et al. 199; Saffran et al. 1996; Sanders et al 23.; Vihman et al. 24 3

31 Lydlig information Processen Lydlig information Processen Prosodi Prosodi thelittleboyloveshiscat thelittleboyloveshiscat - Tryk (trykstærke stavelser signalerer ofte, men ikke altid et ords begyndelse), F Lydlig information Processen Grammatisk information Processen Prosodi thelittleboyloveshiscat thelittleboyloveshiscat - Sonoritetsmønstre - Funktionsord hjælper med at identificere indholdsord - Bøjningsendelser ( the blick blicking ) 31

32 Dansk er en lydlig udfordring! En overflod af vokaler, svage stavelser, trykløse stavelser uden en vokallyd og en temmelig udtryksløs prosodi gør dansk til en hårdere nød at knække perceptuelt end de fleste andre sprog som man med rimelighed kan sammenligne det med (Grønnum 23: 9) Sammenligning mellem dansk og svensk Dansk lyd Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta, ku:ka] (cf. Basbøll 1972, 19 & 25; Brink & Lund 1975, Brink et al. 1991, Grønnum 192, Grønnum & Basbøll 2, Rischel 197, 23) - Antal stavelser? - Stavelsesgrænser? Gade Koge [gæ:ð:, khåw:] Sammenligning mellem dansk og svensk Dansk lyd Yderligere eksempler Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Spillede Spillede Gata Koka [gα:ta, ku:ka] Gade Koge [gæ:ð: khåw:] Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade Kogeover Lugeudenfor Deterhårdereatårelade - ordgrænser? Det er en and Deterenand 32

33 Hører danske børn reducerede former?* Reducerede Schwa-former Ureducerede Schwa-former Voksen-Voksen Voksen-barn Pilotundersøgelse baseret på spontane talesprogsdata (OTK) En hypotese! Sprog er forskellige og byder forskellige udfordringer Den danske lydstruktur byder en svær segmenteringsopgave for alle der skal forstå/lære det fordi dansk indeholder færre cues til ord og stavelsesgrænser Danske børn ikke dårligere, men opgaven her er vanskeligere Dette har (måske) indflydelse på flere aspekter af tilegnelsen Opsamling: Opgaver og forudsætninger Kommunikationssituationen er interaktiv og multimodal Barnet har en masse medfødte redskaber til at assistere sprogtilegnelse, men ikke alle børn har lige effektive redskaber påvirker tilegnelsen Inputtet til barnet indeholder mange sproglige nøgler som barnet kan bruge for at generalisere sproglige mønstre Sprogtilegnelse kan betragtes som en kognitiv proces, hvor barnet med afsæt i en række medfødte men generelle forudsætninger og på basis af massive analyser af inputtet (auditive/visuelle sprog/ liv ) gradvist opnår (og lagrer) sprog Opsamling: Barnets opgave & nøgler Barnets opgave Det er svært at identificere enheder i lydstrengen pga. segmenterings- og variansproblemerne, men børn bruger.. de mange lydlige cues der er i sproget til at brække det lydlige input og identificere ord synkroniseringen mellem auditive og visuelle cues Det er svært at identificere det semantiske indhold i verden og koble de to enheder sammen (/kad/ + kat ), men børn får hjælp af situationer med fælles opmærksomhed der gør forholdet mellem ord og ting tydeligere synkroniseringen mellem auditive og visuelle cues Mange gentagelser i Child Directed Speech 33

34 Egne referencer TAK! [på Top 1 fra 14 måneder] Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P., Madsen, T. & Basbøll, H. Basbøll, H. & Bleses, D. 24. "I begyndelsen var ordet - eller var det? Om danske børns tidlige tilegnelse af ordforråd". Carlsbergfondets Årsskrift 24. Bleses, D. & Basbøll, H. 24. "The Danish sound structure - Implications for language acquisition in normal and hearing impaired populations". In E. Schmidt, U. Mikkelsens, I. Post, J. B. Simonsen & K. Fruensgaard (Eds.) Brain, Hearing and Learning. 2th Danavox Symposium 23: Basbøll, H. & Bleses, D. (24). I begyndelsen var ordet - eller var det? Om danske børns tidlige tilegnelse af ordforråd. Carlsbergfondets Årsskrift 24. Bleses, D., Vach, W., Slott, M., Wehberg, S., Thomsen, P. & Madsen, T. Building the case for a Danish delay early vocabulary development in Danish children based on a cross-linguistic comparison of CDI-studies (indsendt til Journal of Child Language) Wehberg, S., Vach, W., Bleses, D., Thomsen, P., Madsen, T., & Basbøll, H. (submitted) Danish children s first words Analysing longitudinal data based on monthly CDI parental reports. (Indsendt til First Language) Bleses, D. Vach, W., Wehberg, S. & Faber, K. Users Guide - den danske CDI undersøgelse (Udkommer på Syddansk Universitetsforlag forår 27) Lindegaard, M.; Bleses, D.; Vach, W., Andersen, C. & Slott, M. A comparative study of vocabulary development in hearing impaired and normal hearing Danish children [arbejdstitel]. (under udarbejdelse) 34