Den tidlige tilegnelse af grammatik

Transkript

1 Den tidlige tilegnelse af grammatik Hans Basbøll & Laila Kjærbæk Hansen Center for Børnesprog Sprogforskning i børnehøjde 30. august 2007

2 Dette er et uddrag af præsentationen fra den 30. august Endnu ikke publicerede data et ikke inkluderet i præsentationen

3 Noun Plural Gruppen Den danske forskningsgruppe Hans Basbøll Katja Rehfeldt Laila Kjærbæk Hansen Claus Lambertsen Den internationale forskningsgruppe Wolfgang U. Dressler (Universitetet i Wien, Østrig) Dorit Ravid (Universitetet i Tel Aviv, Israel) Steven Gillis (Universitetet i Antwerpen, Belgien)

4 Hvad er sprogtilegnelse Disposition Barnets opgaver i sprogtilegnelsesprocessen Barnets tilegnelse af grammatik (specielt bøjning) Forskningsmetoder Nogle foreløbige resultater

5 Hvad er sprogtilegnelse? En kognitiv proces, hvor barnet på baggrund af inputtet (sprog, liv), og med afsæt i en række forudsætninger, gradvist oparbejder en forståelse af sprogets systematik

6 Hvad er sprogtilegnelse? Barnet lægger mærke til mønstre i sproget (lydlige, semantiske, kommunikative) og kobler det til indhold i verden og via denne implicitte indlæring læres sprogets systematik

7 Processen Rekrutterer forskellige typer af information i inputtet ( indre og ydre) FORUDSÆT- NINGER BASIC RESEARCH

8 Processen Biologiske forudsætninger Neurologiske Sensoriske (hørelse, syn) Kognitive ( analyseredskaber ) Sociale..

9 Processen BETINGNING Babyers evne til at opdage og koble relationer mellem to forskellige modaliteter Lyd og verden Lyd og indhold [ bus + ]

10 IMITATION Processen Børn imiterer andres handlinger Uanalyseret imitation af sproglige mønstre afgørende for senere produktiv beherskelse

11 Processen Rekrutterer forskellige typer af information i inputtet FORUDSÆT- NINGER BASIC RESEARCH SOCIALE NØGLER

12 Processen Mange sociale nøgler til at knække den sproglige kode (blikretning, pegning, fælles opmærksomhed) Børn lærer sprog fordi målet er at forstå hvad deres sociale partner ønsker at påkalde sig deres opmærksomhed til (intentionalitet) Akthtar & Tomasello 2000, Carpenter et al. 1998; Butterworth et al. 1990, Tomasello 2001 og mange fl.

13 Processen Rekrutterer forskellige typer af information i inputtet FORUDSÆT- NINGER BASIC RESEARCH SOCIALE NØGLER SPROGLIGE NØGLER

14 Hvad er sprogtilegnelse Samspil mellem: Medfødte forudsætninger Barnets generelle udvikling Biologisk Emotionelt Kognitivt Socialt Bearbejdning af det sproglige input

15 Barnets sprogtilegnelse Kobling mellem lyd og pragmatik Ord Betydning Grammatik

16 Lyd Lydlig information Prosodiske nøgler (cues) (tryk, sonoritet ) Kontekst-sensitive allofoner Fonotaktiske restriktioner Distributionelle (statistiske) mønstre

17 Ord Ord består af morfemer (fx hest-e-ne-s) Ord repræsenterer en kobling mellem lyd og betydning. Forholdet mellem lyd og betydning skal først opdages af barnet. Denne kobling er som hovedprincip konventionel og arbitrær, dog med undtagelse af lydefterlignende ord mv. Ord henviser ofte til hele kategorier og ikke blot til én enkelt genstand (BIL)

18 Indholdssiden af sproget kan volde vanskeligheder Når en voksen fx peger på et billede med en hund og siger hund, hvordan ved barnet så, at det er det firbenede dyr der refereres til og ikke siden, hele bogen eller den finger du peger med? Og selv hvis barnet forstår, at det har noget med hunden at gøre, hvordan ved det så, at det ikke er halen, snuden eller det faktum at den står op? Hvordan bliver barnet bekendt med hele kategorien HUND inkl. andre billeder og levende hunde? Betydning Barnets opgave???? 18

19 Grammatisk information Grammatik Funktionsord Grammatiske endelser Ordenes rækkefølge (syntaks)

20 Barnets opgaver Lydlige Betydningsmæssige Hvilke ord Sætte ord sammen Bruge sproget

21 Et forskningsspørgsmål Er dansk så også svært at lære for danske børn? Er den danske lydstruktur et problem?

22 Dansk er svært at forstå FAKTA Jeg taler dansk? Dansk er utydeligt

23 Dansk lyd Vokalisering af obstruenter (klusiler, /v/ and /r/ halvvokaler) Gade Koge [gæ:d:, khçw:] Gata Koka [ 2 gα:ta, 2 khu:ka] Antal stavelser? Stavelsesgrænser?

24 Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa eller nul) Tale [tsæ:l:, Løbe lø:w:] Tala Løpa [ 2 tα:la, 2 lø:pa] Antal/tab af stavelser? Stavelsesgrænser?

25 Segmentering Vilduhavedinsutlilleskat

26 Barnets opgave SEGMENTERINGSPROBLEMET vilduhavedinsutlilleskat Uklare eller ikke-eksisterende grænser mellem ord og endelser Også segmentering af enkeltlyde

27 Danske børns tilegnelse af præteritum Undersøgelse lavet af Dorthe Bleses (1998, 2000) Udviklingsbillede af tilegnelsen af præteritum på dansk fra 4-8 år Fokus på tilegnelsen af bøjningsklasser (ikke enkelte verber) Tilegnelse af præteritum i tværsprogligt lys Sammenligning mellem dansk, islandsk og norsk (præteritumseksperiment) (Ca. 90 danske (fynske!), 90 islandske og 90 norske børn) Dansk en lydlig udfordring? Fordelt lige med 30 børn i hver af aldersgrupperne 4, 6 og 8 år Fordelt lige på køn

28 Danske børns tilegnelse af præteritum Korrekte svar i % år 6 år 8 år Dansk Islandsk Norsk

29 Resumé af analyser Danske børns tilegnelse af præteritum I 4 års alderen scorer de danske og islandske børn lavere end de norske børn I 6 og 8 års alderen scorer de danske børn lavere end både de islandske og norske børn De danske børn scorer lavere på alle verbalklasser Større variation hos danske børn

30 Danske børns tilegnelse af præteritum Resumé af analyser Morfologisk og lydlig kompleksitet er begge faktorer der påvirker tilegnelsen negativt i begyndelsen af forløbet Morfologisk kompleksitet overvindes tilsyneladende hurtigere end lydlig utydelighed

31 Barnets sprogtilegnelse Ytringer: Stadier fra ord til sætninger et-ords-stadiet (holofraser) overgangsstadie to-ords-stadiet mere komplekse sætninger

32 De 30 mest frekvente første ord i barnets tidlige leksikalske tilegnelse 1. mm mm 2. hej 3. aarnn 4. vov 5. hej hej (=farvel) 6. tak 7. grrrr 8. bortetit/titte bøh 9. far 10.mad Wehberg et al. udkommer i First Language

33 De 30 mest frekvente første ord i barnets tidlige leksikalske tilegnelse 11. ja 12. nej 13. muh 14. mor 15. av 16. mjav 17. rap 18. klappe kage 19. [barnets eget navn] 20. det Wehberg et al. udkommer i First Language

34 De 30 mest frekvente første ord i barnets tidlige leksikalske tilegnelse 21. bus 22. se 23. hvad 24. bade 25. hund 26. bil 27. vand 28. min/t 29. hest 30. ko Wehberg et al. udkommer i First Language

35 Tilegnelsen af leksikon Indholdsord Onomatopoietika (lydord) fx vov, grrrr, mjav Substantiver (navneord) fx hus, træ, abe Verber (udsagnsord) fx løbe, synge, grine Adjektiver (tillægsord) fx blå, sød, lille Funktionsord Artikler (kendeord) en/et Pronominer (stedord) fx de, det Konjunktioner (bindeord) fx og Præpositioner (forholdsord) fx på, i Hjælpe- og modalverber (udsagnsord) fx have, kunne Interjektioner (udråb) fx av 35

36 Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) 100 lydord substantiver verber adjektiver funktionsord antal ord alder (mdr.) Bleses et al. udkommer Journal of Child Language samt bog på OUF

37 Tilegnelsen af leksikon Flere undersøgelser peger på, at: onomatopoietika (lydord) tilegnes først substantiver tilegnes før verber funktionsordene tilegnes til sidst Hvorfor?

38 Tilegnelsen af leksikon Substantiver Ofte blandt de første ord Refererer typisk til konkrete genstande i virkeligheden Verber Betegner typisk relationer, handlinger Med til betegnelsen af disse relationer og handlinger hører ofte adverbier, verbalpartikler mm. Mere grammatik i verberne Forskellige leksikaliseringsmønstre i forskellige sprog

39 Segmenteringsprojektet Barnet bliver først bedt om at pege på et billede ud fra en ytring, og dernæst bliver barnet bedt om selv at benævne billedet. Hans Basbøll, Dorthe Bleses, Rune Nørgaard Jørgensen

40 Segmenteringsprojektet

41 Segmenteringsprojektet

42 Segmenteringsprojektet

43 Segmenteringsprojektet Tre dele: Handling Ting Segmentering (skær endelsen af tøllen ) Imiter (reduktion) Der foreligger endnu ingen resultater fra Segmenteringsprojektet

44 Grammatik morfologi Tilegnelsen af morfologi ubundne morfemer rødder bundne morfemer syntaks præfikser afledningsendelser suffikser (bøjningsendelser) hund bider mand mand bider hund

45 Tilegnelse af morfologi Børn kan ikke sprogets morfologi fra begyndelsen en fod ~ to *fodder en *fød ~ to fødder gik *gåede gik slikkede *slak slikkede (imitation, analyse, automatisering) Hvornår lærer de hvilke bøjningsmønstre? Hvilke faktorer påvirker denne proces og er den ens for alle ord, for alle sprog, for alle sproglige varianter?

46 Dansk nominalmorfologi Substantiver (navneord) appellativer (fællesnavne) fx hus, pige, træ proprier (egennavne) fx Peter, Lise, Hanne

47 Dansk nominalmorfologi Appellativer (fællesnavne) tællelige en bil ~ flere biler et hus ~ flere huse ikke-tællelige kun singularis (kun ental) fx humør, mælk, luft kun pluralis (kun flertal) fx penge, shorts, søskende både tællelige og ikke-tællelige fx øl, is, vand

48 Dansk nominalmorfologi Appellativernes genus (fællesnavnenes køn) Utrum (fælleskøn) (85%*) en bil (singularis indefinit) (ental ubestemt form) bilen (singularis definit) (ental bestemt form) biler (pluralis indefinit) (flertal ubestemt form) bilerne (pluralis definit) (flertal bestemt form) Neutrum (intetkøn) (15 %*) et hus (singularis indefinit) (ental ubestemt form) huset (singularis definit) (ental bestemt form) huse (pluralis indefinit) (flertal ubestemt form) husene (pluralis definit) (flertal bestemt form) *baseret på leksikalsk frekvens i OLAM Andre er kommet frem til tal i størrelsesordenen: utrum 75% og neutrum 25%

49 Dansk nominalmorfologi Appellativernes numerus (fællesnavnenes tal) Singularis (ental) Pluralis (flertal) (a) Tilføjelse af pluralissuffiks (flertals-bøjningsendelser) fx bil ~ biler (b) Stammeændring fx gås ~ gæs (c) Kombination af (a) og (b) fx and ~ ænder

50 Dansk nominalmorfologi Pluralissuffiks (ortografisk) Singularis Eksempel Pluralis -er bil ble biler bleer -r flaske flasker -e hus huse Ø mus mus -s slogan slogans (eller sloganer) -a leksikon leksika (eller leksikoner) -i konto konti (eller kontoer)

51 Skrift og lyd Vores viden om ortografisk repræsentation giver os falske forestillinger om, hvordan vi i virkeligheden producerer ord i løbende tale På dansk er der stor forskel mellem skrift og lyd hver, vejr, vær, værd Det talte sprog er barnets primære inputkilde i sprogtilegnelsesprocessen

52 Dansk nominalmorfologi Pluralissuffiks* (lydligt) Singularis Eksempel Pluralis a-schwa /å/ bil biler e-schwa / / kat katte Ø mus mus *Her til kommer pluralissuffikserne -s, -a og -i

53 Dansk nominalmorfologi Stammeændringer Konsonantfordobling (kun ortografisk) en kop ~ flere kopper Synkope en cykel ~ flere cykler r-devocoidization (kun lydligt) et center ~ flere centre vokalskifte a æ (en and ~ flere ænder) a ø (et barn ~ flere børn) o ø (en fod ~ flere fødder) å æ (en hånd ~ flere hænder)

54 Dansk nominalmorfologi Species (bestemthed/bekendthed) Indefinit (ubestemt) fx et træ ~ flere træer Definit (bestemt form) fx træet ~ træerne

55 Kasus genitiv Dansk nominalmorfologi fx træets grene genitiv-s kan stå efter ikke-genitiv fx Kongen af Danmarks bolsjer fx Hende jeg mødte i gårs mand (kun nogle pronominer (= stedord) skelner nominativ og akkusativ, fx han ovf. ham, jeg ovf. mig)

56 Sammenfatning substantiver Dansk nominalmorfologi genus (køn) utrum neutrum numerus (tal) singularis pluralis species (bestemthed) indefinit definit kasus genitiv ikke-genitiv

57 Danske børns tilegnelse af nominalmorfologi Barnet lagrer morfologiske mønstre med stor hyppighed ( token frekvens ) i barnets input fx singularisdominante substantiver fx sol, mund (pluralisformerne sole og munde forekommer sjældent) fx pluralisdominante substantiver fx bukser, briller (singularisformerne buks og brille forekommer sjældent)

58 Danske børns tilegnelse af nominalmorfologi Regelmæssige bøjningsformer Produktiv mekanisme hos barnet (jf. engelsk -s, -ed) Uregelmæssige bøjningsformer og særlige bøjningsmønstre Frekvens i input Men det er mere indviklet end som så!

59 Frekvens Lemma Type-frekvens antal forskellige lemmaer Frekvens barn og børnene ens Word Form Type-frekvens antal forskellige ordformer barn og børnenes forskellige Jo højere type-frekvens, jo hurtigere tilegnelse af paradigmet Token-frekvens antal enkelte former barn og børnene tæller med hver gang Jo højere frekvens af den enkelte form, jo hurtigere tilegnelse

60 Tilegnelsen af morfologi Fonologiske egenskaber Regelmæssighed, fonologisk lighed Jo mere regelmæssig dannelse, jo hurtigere tilegnes paradigmet Lydlig lighed kan støtte barnet i dannelsen af klasser Segmentabilitet Jo tydeligere relation mellem lydlige enheder og morfologiske enheder, jo hurtigere tilegnes et paradigme

61 Tilegnelsen af morfologi Mens de forskellige momenter i barnets opgave er ens byder sprog på forskellige udfordringer i forbindelse med tilegnelsen af morfologi paradigmatisk: mange forskellige former, mange uregelmæssige former syntagmatisk: svært at identificere endelsen pga. mange forskellige realisationer eller reduktioner der tilslører stavelsesgrænser

62 Barnets tilegnelse af grammatik Transparent ( gennemsigtigt ) fx en blomst ~ flere blomster Mindre transparent fx en fod ~ flere fødder en fod ~ flere *fodder en fod ~ flere *fød en *fød ~ flere fødder

63 Flere spørgsmål til første del?

64 PAUSE

65 Metoder til undersøgelse af sprogproduktion Spørgeskemaundersøgelse Den store danske CDI-undersøgelse Observationsstudier Odense Tvillingekorpus Eksperimentelle studier The Classical Study The Script Study

66 Spørgeskemaundersøgelse Den store danske CDI-undersøgelse Forældrerapporter

67 CDI-forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 1993) Tjeklister, som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling (to forskellige rapporter) Mange validitetsstudier Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Good-man 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn normering, diagnosticering 44 adaptioner til forskellige sprog kontrollerede tværsproglige sammenligninger

68 CDI-forældrerapportmetoden se gris X OM CDI-SKEMAERNE: Ordforråd, tidlig grammatik, gestik, sociale rutiner semantiske kategorier 410 ord (8-20 måneder) 725 ord (16-36 måneder)

69 CDI-forældrerapportmetoden Praktisk og cost-effective I modsætning til strukturerede test af ordforråd er det ikke skævvredet mod substantiver og andre ord, som er nemme at afbillede (fx mange eksperimenter) Det er ikke skævvredet mod højfrekvente ord (videooptagelser) Ikke skævvredet af performance (præstation) i testsituationen men udnytter i stedet forældres store og repræsentative viden om deres børn Trækker både på ligheder og individuelle forskelle

70 CDI-forældrerapportmetoden Dansk adaption (sproglige/kulturelle modifikationer) Tre store undersøgelser Tværsnitslig undersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på >6000 børn Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (manuscript accepted) Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (in press) Longitudinal undersøgelse (fra 8-30 måneder) baseret på ca. 160 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (manuscript accepted) Tværsnitslig undersøgelse (fra 8-60 måneder) baseret på hørehæmmede børn Lindegaard, Bleses, Vach, Slott & Andersen (under udarbejdelse)

71 Observationsstudier Odense Tvillingekorpus longitudinale data (længdeundersøgelse) spontantale 6 tvillingepar og deres familier optagelser fra 0;9 5;0 år optaget ca. én gang om måneden ca. 60 min. spisesituation + legesituation

72 Odense Tvillingekorpus Vores materiale inkluderer pt. 2 tvillingepar 1;1 2;5 år transskriberet i CHAT (CHILDES) morfologisk og fonologisk kodet i OLAM

73 CHILDES 1. Databasen 2. CHAT transskriptions- og kodningssystem 3. CLAN analyseprogrammer se evt. MacWhinney & Snow, 1985; MacWhinney, 1991; Sokolov & Snow, 1994

74 Odense Tvillingekorpus - CHAT Uddrag fra transskription FAT far MOT mor IDA ida SOF sofie *FAT: %com: hvad er det? far peget på en bog SOF har i hånden. det er en bog [: bøg].

75 Odense Tvillingekorpus - OLAM Morfologisk og fonologisk kodning i OLAM OlamCodeDB ordbog OlamCoding kodningsprogram

76 Odense Tvillingekorpus - OLAM Eksempel fra OlamCoding på en ytring med homografi

77 Odense Tvillingekorpus - OLAM MLU-layoutet i OlamCoding

78 Odense Tvillingekorpus - OLAM Morfologisk og fonologisk kodning i OLAM Ordfrekvenslister

79 Odense Tvillingekorpus - OLAM Eksempel på frekvensliste fire ord med samme leksem

80 Hvilket ord vil I gætte på er det hyppigst forekomne i børnenes ytringer i Odense Tvillingekorpus?

81 Eksperimentelle studier [1;1-2;5] The Classical Study Barnet bliver bedt om at danne en pluralisform ud fra en singularisform Data indsamlet af Katje Rehfeldt The Script Study Barnet bliver bedt om at fortælle på baggrund af en række billeder Data indsamlet af Katja Rehfeldt

82 The Classical Study Eksperiment, der undersøger pluralisdannelsen hos børn i alderen 3-10 år Pluralissuffiks a-schwa e-schwa Ø Stammeændring omlyd stødændring r-devocoidization ændring i a-kvalitet synkope

83 The Classical Study Forsøgsleder: Her er en gås

84 The Classical Study Forsøgsleder: Her er to hvad?

85 The Classical Study Fremtidige analyser af The Classical Study kan bl.a. bidrage med viden omkring: forholdet mellem parametre som: pluralissuffiks stammeændring genus stammefinal og tilegnelsen af disse

86 The Classical Study Fremtidige analyser af The Classical Study kan bl.a. bidrage med viden omkring: typiske fejlformer om børnenes korrekte former og fejlformerne danner nogle interessante mønstre alderens betydning for tilegnelsen af pluralismarkører forskelle mellem drenge og pigers tilegnelse af substantivernes pluralisdannelse osv. osv.

87 The Script Study Semistruktureret metode Barnet bliver bedt om at fortælle ud fra en række billeder

88 The Script Study

89 The Script Study Video- og lydoptagelse Transskription Notation og analyse af alle producerede substantiver (singularis/pluralis) Der foreligger endnu ingen resultater fra The Script Study

90 Spørgsmål

91 Tak for i dag