Sprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007

Transkript

1 Hvad er sprogvurdering? Sig relationskompetencer Sprogvurdering af treårige Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 27 Dorthe Bleses Køge den 5. november, 27 Sprogvurderingsmaterialet er et værktøj til at identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse planlægge differentieret sprogmiljø Skal administreres af dagtilbudspersonalet Kilde: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Hvorfor sprogvurdering? Hvorfor sprogvurdering? Skal børn ikke bare have lov til at lege? Uddannelsesmæssige udgifter er højest OECD. Education at a Glance, 25 og så sagde vi jo, at du var faren.. øv.. nu igen læsefærdighederne er ikke! Danmark nr. 16 ud af 3 OECD-lande OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 23. Børn med sproglige problemer trives ikke Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen For mange børn med sproglige problemer opdages ikke, før de starter i skolen Nogle facts om dagtilbud Risikobørn opdages for sent STA ( Se-Tiden-An -diagnosen anvendes for ofte) Små risikotegn bliver formentligt til store forsinkelser Dagtilbud hjælper formentligt ikke til at udviske sociale forskelle Dobbelt sårbare børn (Bente Hagtved) Emotionelle problemer lægges til de faglige problemer Hvordan kan sprogvurdering hjælpe? Hvordan tilegner børn sig sprog? Berk 26 Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input) Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet aktivt de nøgler (sproglige, sociale), der stilles til rådighed Udviklingsproces, der kan påvirkes 1

2 Et eksempel Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA OSCAR NIELS Nye ord pr. måned Tilegnelse af ordforråd Hvordan tilegner børn sig sprog? Opgaven Kommunikationssituationen Hvad påvirker sprogtilegnelsen? Forældrerapportmetoden Milepæle Typiske karakteristika Hvad betyder dette for sprogvurdering? Ordforrådets størrelse Grundlæggende mysterium Hvordan er det muligt, at børn på så kort tid tilegner så meget sprog, at de ved treårsalderen allerede kan kommunikere så forholdsvis ubesværet og det uden nogen (synderlig) form for direkte undervisning? Børns sprogtilegnelse oprindelse og udvikling (ontogenese vs. fylogenese) FELTSTUDIE FRA 1582 Hypotese Børn lærer at tale ved at lytte til andre, der taler, og børn der vokser op i isolation fra menneskelig kontakt, lærer ikke at tale Kontrolleret eksperimentelt design Isolation ( Gang Mahal ~ det stumme hus) Akbar the Great ( ) Forskningsfeltets opståen dateres typisk tilbage til 197 (Stern & Stern) babybiografier To grundlæggende spørgsmål Forskningsfeltet vokser eksplosivt Arv vs. Miljø Hvor meget er medfødt? Hvor meget er tillært via erfaring? Generel vs. Specifik Skal evnen til sprog isoleres fra andre kognitive funktioner? Trækker sprogtilegnelsen på grundlæggende mekanismer, der også ligger til grund for andre former for kognitiv og social adfærd? Sprogtilegnelsessituationen /bus/ Tværmodale korrelationer LYD LÆRING LIV Bleses, D. & Madsen, T.O. (in press). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, kultur og kommunikation. Kroghs forlag. 2

3 Produktion Kognitive processer Lingvistiske processer Motorkommandoer Muskelaktivitet - lunger - taleorganer KOMMUNIKATIONSSITUATION Neurologisk Kommunikativ intention / interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Fysiologisk Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen Fysiologisk Neurologisk Perception Sansning - auditiv -visuel Kognitive processer Lingvistiske processer Faktorer der påvirker sprogtilegnelsen Det sproglige input Kommunikationssituationen Barnets medfødte forudsætninger Situation Taler (barn) Lytter (barn) Sammenhæng mellem input og output Sproglige faktorer Forskellige sprog byder børn forskellige udfordringer Dansk en lydlig udfordring (Bleses et al., accepteret) Sociale faktorer Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse, stilling, søskenderækkefølge...), kvalitet i dagtilbud... (Hoff, 26) Inputtet til børn fra forskellige sociale grupper (Hart og Risley, 1995). Laveste sociale klasse: 62. ord om ugen Højeste sociale klasse: 215. ord om ugen Forskel kunne måles direkte i børnenes ordforråd Udvidede sprogmodeller De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 27) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2; Jan-Samilo & Good-man 2; Ring & Fenson 2; Feldman 2; De Houwer et al 25) Tværsnitslig normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (27) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear a, b ) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (26) se gris Nogle milepæle (baseret på median) OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE X Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Komplekst sprog ( grammatik ) Kombinere ord Første ord produceret Tilpasset dansk adaptation mdr. 3

4 Forståelse før produktion Stor individuelle forskel (niveau) antal ord Distribution af score fordelt på alder (median) forståelse produktion alder (mdr.) antal ord Produktion af ord, fordelt på alder (percentiler) p5 55 ord 344 ord p1 p25 p5 p75 p9 p nye ord per måneder 6 ord alder (mdr.) Stor individuelle forskelle (vækst) Individuelle vækstkurver (barn 1-48) Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn Vach, Wehberg & Bleses (27) Forskelle mellem køn Eksempler på kønsspecifikke ord? Ordforråd (forståelse/produktion), alder og køn antal ord forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng Baby tegne dukke kjole lys hammer bil støvsuger 1 Amalie Sigfred alder (mdr.) *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (submitted) 4

5 Sprogtilegnelsen ved tre år Sproget begynder at frigøres fra her og nu Ordforrådet øges Flere abstrakte ord Flere grammatiske ord Morfologien udvides flere bøjningsformer mestres (og flere uregelmæssige bøjningsendelser) Mere kompleks syntaks Narrative kompetence styrkes Betydning for sprogvurdering Inkludere væsentlige milepæle Tage højde for individuelle forskelle Niveau Vækst Kønsspecifikke forskelle Tage højde for særlige danske forhold Normer Socialisering Sprog LOV om Dagtilbud Sprogvurdering af treårige 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. 4, stk. 2, i denne lov og 4 og 4 a i lov om folkeskolen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. LOV om Dagtilbud Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Udvikling af sprogvurderingsmaterialet 5

6 Præsentation Dilemmaer Baggrund/metodiske valg Materialet (opbygning/afprøvning) Tre spørgsmål Virker materialets grundlæggende principper? Validitet (sammenligning med andre materialer)? Hvilke børn identificeres? Forventninger til sprogvurdering Screening: hvordan og hvor godt? To nye oversigtsartikler (Nelson et al., 26; Law et al. 2) Stor variation i forhold til Metodiske forhold Instrument (strukturerede test, forældrerapporter ) Dimensioner (lingvistiske, adfærds- og motoriske evner ) Screenere (forældre, dagtilbudspersonale, børnelæger, logopæder ) Rammer (hjem, skole, dagtilbud, klinik, lægekonsultation ) Kvalitet (Nelson et al. + Law et al.) Sensivitet (17%-1%) Specificitet (14%-1%) Screening: hvordan og hvor godt? Ingen gold standard! De fleste screeningsinstrumenter er ikke designet til screening Mangel på forskning Dilemmaer Mangel på gold standard Hvilket konstruktionsprincip? Mangel på forskning Hvilke sproglige dimensioner? Konklusion: Den relative værdi af forskellige screeningsprocedurer er uklar For tidligt at anbefale universel screening Hvad skal måles? Dilemmaer FORÆLDRES UDDANNELSE SPROGET SELV TEMPERAMENT KULTUR FØDSELSVÆGT SØSKENDE FØLELSER SOCIALE RELATIONER MOTION Mangel på gold standard Hvilket konstruktionsprincip? Mangel på forskning Hvilke sproglige dimensioner? Mangel på evaluering af materialer Karakteristika ved tilegnelsesprocessen Individuel variation Individuelle vækstkurver PERSONLIGHED KOST KOGNITION 6

7 Individuel variation Individuelle vækstkurver* antal ord p5 p1 p25 p5 p75 p9 p alder (mdr.) Produktivt ordforråd, fordelt på percentiler (Bleses, Vach, Wehberg, Faber og Madsen, in press) *Dale & Goodman 25 Dilemmaer Sprogvurderingsprocessen Mangel på gold standard Hvilket konstruktionsprincip? Mangel på forskning Hvilke sproglige dimensioner? Mangel på evaluering af materialer Karakteristika ved tilegnelsesprocessen Individuel variation Individuelle vækstkurver Hvad er målet? Identifikation af børn SPROGVURDERING Forældrerapport Samtalesituation Forældresamtale Identifikation af børn med sproglige problemer PÆDAGOGISK OPFØLGNING Afhjælpning af sproglige problemer Metodiske valg Jo bedre identifikation, des flere børn med sproglige problemer finder vi Jo bedre opfølgning, des bedre kan vi afhjælpe problemer Sprogvurderingsmaterialet Testbatteri 7 dele Sprogvurderingsværktøj 1) Registreringsskema (+ forældreskema) 2) Sproglig profil 3) Baggrunds- og vejledningsmateriale Pædagogisk indsats 3) Pædagogisk handlingsark 4) Pædagogisk refleksions- og vejledningsmateriale INSTRUKTIONER OBSERVATION/ SCORING Forældreadministrerede test Forældrerapporter (checklister) Dagtilbudsadministrerede test Strukturerede test Billedelicitation Objektmanipulation Checkliste Spørgeskema (lille) I Ordforråd I Ordforråd II Konstruktioner II Konstruktioner III Udtale III Udtale IV Diskrimination IV Diskrimination V Hukommelse V Hukommelse VI VI Receptivt sprog VII Strategier 7

8 Designet Overordnede overvejelser Forskningsbaseret Håndterbart indenfor tidsrammen (1. december 15. juni) Håndterbart for dagtilbudspersonale Bruge forældre som informanter Begrænse forbruget af ressourcer Forberedt til web-baseret implementation Komponenter Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 26) Empiriske studier CDI-studier baseret på >6. danske børn (Bleses et al., 27; accepteret) Udvalgte items baseret på dette datasæt Eksisterende (danske) evalueringsinstrumenter Eksperter (forskere, logopæder) Designet Grundprincipper Skæv fordeling af børn Sensitiv i den nedre del af fordelingen Elementer treårige børn typisk har tilegnet sig Pilottest i vilkårligt udvalgt population (kun ordforråd) Opgaver tilpasset sproglig dimension Undgå for stærk påvirkning af testsituation Måler børn i forhold til hinanden Baseret på dokumentation Fastsatte grænser Ensartethed Etik I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 B= p5-p15 C= p5 3 udviklings- og indsatsprofiler* Måler børn i forhold til hinanden Baseret på dokumentation Fastsatte grænser Ensartethed Etik 85% KARLA Aldersspecifikke Kønsspecifikke normer normer X 1% X X 5% OSCAR NIELS I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 B= p5-p15 C= p5 GENEREL INDSATS Jf. vejledningsmaterialer. FOKUSERET INDSATS *inddeling på basis af samlet score SÆRLIG INDSATS 8

9 ,4,35,3,25,2,15,1,5 Del V - b ens afvigelse 1 afvigelse 2-3 afvigelse 4< 11 Tre spørgsmål (1) Fungerer grundprincippet i det udviklede screeningsinstrument? (2) Er resultatet fra screeningen sammenligneligt med resultater fra referencetest? Spørgsmål 1 (1) Fungerer grundprincippet i det udviklede screeningsinstrument? (3) Hvad er de lingvistiske profiler for de identificerede børn? Test af instrumentet Konsekvenser af pilottest Pilottest af foreløbig version (januar/februar 27) 35 vilkårligt udvalgte børn i alderen måneder Spørgeskemaer til forældre og dagtilbudspersonale Videooptagelser af 14 screeninger (dagtilbudsdelen) Fokusgrupper Interview Individuelle punkter Rækkefølge ændret Udskiftet Referencetest (april/maj 27) 98 børn testet af blindet logopæder Normeringsstudie (maj 27) 45 (+35 på fleste dimensioner) vilkårligt udvalgte børn Opgaver ekskluderet Spørgeskema (af hensyn til forældre) Hukommelsesopgave UKORREKT SCORING Skæv fordeling Spørgsmål 1 I II III IV Fordeling af børn I de fleste dele ses en skæv fordeling af børn En lille gruppe børn scorer langt lavere end de øvrige I nogle dele (V & VI) scorer kun få børn maksimumpoint V VI VII Piger (1) Fungerer grundprincippet i det udviklede screeningsinstrument? Ja Skæv fordeling opnået Pædagogerne kan anvende materialet 9

10 Spørgsmål 2 Referencetest (2) Er resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest? 98 testet af blindede logopæder Delvist udvalgt udsnit fra forskellige dele af befolkningen (pilottest) Ingen gold standard 4 referencetest udvalgt Produktivitetsfigurer ikke udregnet 4 Referencetest Diagnostiske metoder ofte benyttet, men Ikke evidensbaseret, ingen dokumentation eller validitetstest To er standardiseret, men uden definerede cut-points Interne korrelationer lave Reynell vs. Sproglig Test 1 vs. Viborg (ordforråd): Maul vs. Reynell/Sproglig Test 1/Viborg: Sammenligning med referencetest Korrelation af delene I-VII med hver referencetest generelt ikke høj Korrelation af delene I-VII med en samlet score af de fire referencetest bedre (bedst for piger) Reynell -receptivt sprog (ordforråd) Sproglig Test 1 -ordforråd (superordinater) Maul -udtale/ diskrimination Viborg -ordforråd (substantiver) Ordforråd Udtale Diskrimination Reception Opsamling (2) Spørgsmål (3) (2) Resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest? (3) Hvilke børn identificeres? Kun delvist Korrelationer med separate referencetest ikke imponerende Korrelation med samlet score bedre (korresponderer med praksis) Er det godt eller dårligt (tillid til referencetest)? Konklusion uklar 1

11 En overset gruppe af børn? Opsamling (3) Børn med behov for særlig indsats % af børn Ordforråd Konstruktioner Udtale Lydskelnen Dele Hukommelse Sprogforståelse Strategier Hvem finder vi nu? Egelund et al. 26 Erfaringer (udtale) Med sprogvurderingen 5% har ingen udtaleproblemer Mellem 4% og 5 % scorer lavt på tre produktive dimensioner 45 % scorer lavt på sprogforståelse Forskellige profiler (3) Hvilke børn identificeres? Mindst fire profiler kan identificeres Screeningsinstrumentet identificerer sandsynligvis børn, som ikke fanges i dag (sprogforståelsesproblemer) Forventninger til sprogvurderingen Er sprogvurdering en god idé? Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Forældre Number 1 5 meget enig helt uenig Er sprogvurdering en god idé? Forventninger til sprogvurderingen Pædagoger Number Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Med sprogvurderingen finder vi ikke alle børn Sprogtilegnelses dynamiske natur Finder formentlig børn vi ikke finder i dag Sprogforståelse MEN videreudvikling af materialet afgørende!! (fx justering af normer, forbedrede items/opgaver..) Fokus på børns sprogtilegnelse vil øges i dagtilbud kvalificere praksis Opfølgning afgørende meget enig helt uenig 11