Plan for speciallægepraksis i Region Sjælland DEL II: Specialer. Delplan for Oto-rhino-laryngologi/ Øre-næse halsspecialet

Transkript

1 Plan for speciallægepraksis i Region Sjælland DEL II: Specialer Delplan for Oto-rhino-laryngologi/ Øre-næse halsspecialet Primær Sundhed april 2008

2 Delplan for oto-rhino-laryngologi Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse 1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis 2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet 2.2. Speciallægekapacitet og geografisk placering 2.3. Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser fra egne og udenregionsydere 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen 2.6 Aftaler i speciallægepraksis 3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi 3.1. Øre-næse-halsafdelingerne i Region Sjælland 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet 4. Udfordringer 4.1 Fremtidig udvikling indenfor specialet 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehusområdet 5. Arbejdsgruppens anbefalinger 5.1 Anbefaling til fremtidig kapacitet 5.2 Øvrige anbefalinger 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalingerne Bilag: 1. Aktiviteten for alle praktiserende øre-næse-halslæger i Regionen 2. Egne yderes aktivitet fordelt på 3 amter 3. Servicemål 4. Kort over placering af speciallægepraksis 5. Demografiske forhold i Region Sjælland 2

3 1. Indledning Delrapporterne for de enkelte specialer kan læses selvstændigt og er samtidigt bilag til den generelle speciallægepraksisplan. Den generelle rapport baserer sig dels på de vedlagte speciale-delrapporter, og er dels udtryk for en række overvejelser om de generelle udviklingstræk på sundhedsområdet. Historik. Ved at se tilbage på hvordan specialerne er opstået og anerkendt, får man en forklaring på, hvorfor lovgivningen og overenskomsterne har forskellige bestemmelser i dag. Sygehusene her i landet er med få undtagelser opstået som sygestuer, der blev betjent af alment praktiserende læger, som senere blev ansat heltids ved disse sygehuse med titel af overlæger. En undtagelse fra dette system var allerede fra begyndelsen af dette århundrede øre- og øjenlægerne, idet patienter med lidelser i disse organer henvendte sig direkte til den læge, som kunne behandle lidelserne. Muligheden for behandling på sygehusene var meget ringe. Øre-næse-halsspecialet (i det følgende forkortet til ØNH) udsprang af kirurgien. I 1883 kom den første poliklinik på Københavns Kommunehospital, dvs. et ØNHambulatorium, som var åbent for alle. I 1918 blev specialet anerkendt som et selvstændigt speciale af Sundhedsstyrelsen. Specialet er et af de ældste praksisspecialer I dag er øre-næse-halsspecialet i stigende grad blevet ambulant og langt hovedparten af patienterne behandles i speciallægepraksis. De praktiserende læger henviser/anbefaler patienterne til at opsøge en ØNH-læge. I de få tilfælde hvor patientens problem ikke kan klares i speciallægepraksis, henviser den praktiserende speciallæge til sygehuset. Audiologi: Den medicinske audiologi læren om hørelsen er et fagområde under øre-næsehalsspecialet. Dansk audiologi har sin baggrund i oprettelse af hørecentre i København, Odense og Århus i begyndelse af 1950-erne. Hovedsigtet var at kunne behandle svære høretab med høreapparater. Fra disse hørecentre uddannedes i løbet af få år audiologer (øre-næse-hals-specialister med supplerende uddannelse i audiologi). I løbet af få år kunne der oprettes høreklinikker i de resterende amter i landet. 1.1 Resumé af arbejdsgruppens anbefalinger Anbefalingerne kan læses i sin helhed i kap. 5 her. I delrapporten beskrives en række organisatoriske forhold omkring speciallægepraksis i forhold til sygehusene. Der beregnes nøgletal for kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis. Forslag og visioner til fremtidig opgavefordeling mellem speciallægepraksis og sygehusområdet er overvejet. Delrapporten afsluttes med anbefalinger til Region Sjællands fremtidige indsats for og udvikling af speciallægepraksis med fokus på sammenhængende patientforløb, og de muligheder der er for samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet. Anbefalinger fra delrapporten for specialet er oplistet nedenfor: 1

4 Kapacitet for otologien I Region Sjælland er der en ørelægekapacitet på i alt 25 fuldtidspraksis. Arbejdsgruppen anbefaler at den nuværende kapacitet bibeholdes idet 95% af borgernes ørelægeydelser i dag bliver udført af regionens egne speciallæger. Det forudsættes at ydernumrene er besat og i fuld funktion. I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, opfylder de prakt. ørelæger dette mål. Øvrige anbefalinger Der nedsættes en arbejdsgruppe som, med udgangspunkt i blandt andet delrapporten vedr. rekruttering og fastholdelse, beskriver forskellige incitamentstrukturer, udarbejder en model til rekrutteringsstrategi, samt handleplan for rekruttering inden for otologien. Rekrutteringsindsatsen vedr. ØNH-læger til regionen bør tilrettelægges snarest, derfor forslås det at nedsætte en arbejdsgruppe. Ørelægerne har en høj gennemsnitsalder, og det har allerede i flere år været vanskeligt at rekruttere nye ørelæger. At der skal sikres en koordineret ferieafvikling blandt Regionens otologer af hensyn til tilgængelighed. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og kommissorium De nedsatte arbejdsgrupper for delplanerne består af repræsentanter, der er udpeget af Primær sundhed, Lægekredsforeningen/Samarbejdsudvalget med Speciallæger og Sygehus Nord og Syd: Ørelæge Axel Bomholt, Nykøbing Falster Ledende overlæge Søren Jelstrup (Repræsentant for Sygehus Syd) Praksiskonsulent Annemarie Bay-Andersen, Praksiskonsulent sygehus Nord Konsulent Lisbet Slipskjær, Primær Sundhed Konsulent Dorthe Mathiesen, Primær Sundhed Tilforordnet gruppen controller Per Mejdahl, Primær Sundhed Suppleant ledende overlæge Christian Siim, repræsentant for Sygehus Nord Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder. Kommissorium for arbejdsgrupperne for alle specialer: Med udgangspunkt i servicemålene (se bilag 3) har de enkelte arbejdsgrupper haft til opgave at: Afgrænse specialeområdet og beskrive den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet Vurdere den eksisterende ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis og i sygehusvæsenet udarbejde begrundede forslag til den fremtidige ambulante speciallægebetjening i speciallægepraksis under hensyn til den øvrige virksomhed såvel i sygehusvæsenet som i almen praksis. 2

5 Konsekvenserne af arbejdsgruppens forslag skal belyses i relation til: Organisatorisk tilrettelæggelse: Opgavefordelingen, visitationen og samarbejdsrelationerne mellem almen lægepraksis, speciallægepraksis og sygehusvæsenet. Kapacitetsmæssige konsekvenser relateret til forventet aktivitet. Uddannelsesmæssige konsekvenser relateret til uddannelsen af speciallæger. Økonomiske konsekvenser af forslag skal overvejes. 1.3 Beskrivelse af specialet herunder uddannelse Specialet oto-rhino-laryngologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af kirurgiske og medicinske sygdomme, herunder medfødte sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, halsens bløddele inkl. glandula thyreoidea, glandulae parathyreoideae, mediastinum, bronkier, oesophagus samt ansigtsskelettet. I speciallægeuddannelsen er indlagt ophold i speciallægepraksis. Dette er for at præsentere den uddannelsessøgende for arbejdsformer og vilkår i primærsektoren samt at give uddannelse indenfor de patientkategorier som sjældent ses i hospitalsregi. Som en konsekvens af sidstnævnte, er der en række specifikke kompetencer, som kun kan tilegnes gennem arbejdet i speciallægepraksis. Der er i dag 1 hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen til øre-næse-halslæge på hver af de 3 øre-næse-halskirurgiske afdelinger i regionen. Hoveduddannelsen er 4 årig herunder ½ år i audiologi og ½ år i speciallægepraksis. 2 af de 4 år foregår på regionens øre-næse-halskirurgiske afdelinger. Uddannelsesordningen vil være fuldt implementeret 1. april 2008 og der vil da være i alt 8 årsværk i totalt i Region Sjælland. Der er ingen forskerstillinger på området. Uddannelsesaspektet er en af de store udfordringer, da der endnu ikke er indgået en formaliseret aftale mellem parterne. Det forhindrer på nuværende tidspunkt speciallægerne i at tage det obligatoriske ½ år i speciallægepraksis. Det har indvirkning på udbyttet af uddannelsen af ØNH-læger, og påvirker også rekrutteringsmulighederne til speciallægepraksis. 1.4 Specialets faglige indhold og afgrænsning En væsentlig del af det otologiske speciales patienter i speciallægepraksis udgøres af børn med mellemøre- og øvre luftvejsproblemer (adenoide vegetationer/polypper og eventuelt forstørrede halsmandler). Hovedparten af disse patienter kan færdigbehandles i speciallægepraksis. Det angives at ca. 95% af patienter med symptomer inden for øre-næse-halsspecialet undersøges og behandles i speciallægepraksis. Speciallægepraksis er derfor et værdifuldt filter for øre-næse-halsafdelingerne og har i forbindelse med kræftbehandlingsplanen fået en central rolle i diagnostik og visitering. Det er relativt få patienter der alt i alt viderevisiteres til hospitalsbehandling. Også for almen praksis er den praktiserende øre-næse-halslæge en vigtig samarbejdspartner, specielt for patienter med hoste, infektion i øvre luftveje, svimmelhed og mistanke om nedsat hørelse. 3

6 Takket være først og fremmest nye anæstesimidler bliver i dag et stigende antal patienter, som tidligere blev henvist til stationær behandling, færdigbehandlet i speciallægepraksis. Såfremt de praktiserende otologer kan samarbejde om at dele patienterne imellem sig efter specielle interesseområder vil denne tendens kunne fremmes betragteligt. Samtidig vil denne subspecialisering kunne bidrage til at fremme rekruttering og fastholdelse af speciallæger i praksis. Inden for de seneste år er der kommet stigende fokus på snorke- og søvnproblematikken. Årsagen til snork- og søvnapnø udspiller sig i de øvre luftveje, et område som ørenæse-halslæger i forvejen er fortrolige med. Specielt søvnapnø er associeret til fedme, type II diabetes, hjerte-/karsygdomme og forhøjet blodtryk. Ved solotrafikulykker er søvnapnøpatienter ofte involveret. Velbehandlet søvnapnø har en dokumenteret positiv effekt på disse folkesygdomme. Baseret på amerikanske opgørelser er det beregnet, at der i Danmark er ca patienter med udiagnosticeret søvnapnø. Man må påregne et stærkt stigende behov for diagnostisk og behandling af denne patientgruppe. Diagnostik og behandling af søvnapnø udføres ambulant. En stor del af disse patienter kan undersøges og behandles hos praktiserende speciallæger med speciel interesse og dokumenteret indsigt i diagnostik og behandling af denne gruppe. Høreklinikker/audiologiske afdelinger har gennem årene og specielt de seneste år oplevet et stigende pres fra patienter. Dette pres har sin baggrund i blandt andet en stigende ældrebefolkning, øget krav til afhjælpning af hørehandicaps og dels en teknologisk mulighed der har muliggjort behandling af nye patientgrupper. De offentlige klinikker har ikke været i stand til at imødekomme disse krav, blandt andet pga. af manglende uddannet personale. Der er bestræbelser på at lave en privat audiologiuddannelse. Parallelt hermed er der dukket private klinikker op, som mod betaling tilbyder høreapparatbehandling. Fra politisk side har der været bevågenhed overfor denne udvikling idet nu kommuner tilbyder tilskud til erhvervelse af høreapparat under forudsætning af, at der foreligger en øre-næse-halsundersøgelse og måling af hørelsen der giver indikation for høreapparatbehandling. Enkelte regioner har desuden ønsket at supplere disse tilbud med rammeaftaler med praktiserende speciallæger, der uddannelsesmæssigt har forudsætninger for at indgå i høreapparatbehandling. 2. Aktivitetsudviklingen i speciallægepraksis Den gældende speciallægeoverenskomst afgrænser de praktiserende speciallægers behandlingsmuligheder og regulerer praksisplanlægningen. Regionen foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen som grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold. I Landsoverenskomsten om Speciallægehjælp er det præciseret, at hver region med udgangspunkt i de enkelte specialer skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren. Praksisplanen behandles i henhold til sygesikringsloven en gang i hver kommunal valgperiode. 4

7 Speciallægepraksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening indenfor sygehusvæsenet og i speciallægepraksis, samt sikre samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Hovedmålsætningen med overenskomsten er at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter sygesikringslovens bestemmelser ved hovedsagelig fuldtidspraksis. 2.1 Særlige overenskomstforhold for specialet. Der er indgået en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLT) og Foreningen af Speciallæger (FAS), som omhandler alle specialer. Fra den 1. april 2008 træder der en ny overenskomst i kraft. Nedenstående omhandler alene forhold i overenskomsten, som gælder for dette speciale og ikke de generelle forhold, som omhandler alle specialer. Nedenstående særlige overenskomstforhold for ørelægehjælpen afspejler den historiske udvikling skitseret i indledningen af delrapporten. Der findes tilsvarende særlige overenskomstforhold for øjenlægehjælpen. Tilrettelæggelse af ørelægevagtordninger. Med henblik på at sikre fornøden ørelægehjælp ved akutte sygdomstilfælde uden for ørelægernes normale konsultationstid, kan ørelægerne efter aftale med regionen og efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget etablere ørelægevagtordninger for er område. Vagtordningen kan eventuelt etableres i samarbejde mellem ørelægepraksis og sygehusvæsenet. Det forudsættes, at der sker drøftelser i fornødent omfang med tilgrænsende regioner, med hvilke vagtordningen er fælles, eller som vagtordningen i øvrigt berører. Ekstraordinær ørelægehjælp. Ørelægehjælp uden for konsultationstiden kan ydes ved ulykkestilfælde eller pludselig opstået eller forværret sygdom, der gør øjeblikkelig behandling nødvendig. Konsultationstider. Der er faste rammer i overenskomsten for ørelægers konsultationstid og bekendtgørelse herom. Konsultation afholdes på hverdage undtagen lørdage fra kl 8-16 med fast træffetid og/eller efter tidsbestilling. Endvidere skal der udover den daglige konsultation afholdes konsultation efter kl en af dagene mandag til fredag. Denne konsultation skal fortrinsvis forbeholdes sikrede, hvis arbejde hindrer dem i at komme i dagtimerne. Ferie, sygdom m.v. For at sikre den fornødne ørelægehjælp i tilfælde af ørelægens forfald - ved ferie, sygdom eller andet rimeligt fravær - er ørelægen forpligtet til ved skiltning eller på anden måde at gøre de sikrede opmærksom på, hvor der kan søges ørelægehjælp. Længerevarende fravær på mere end 2 uger meddeles regionen. Ethvert fravær bekendtgøres over for de sikrede, der gøres opmærksom på, hvor der i så fald kan søges ørelægehjælp. Meddelelse til henvisende læge. Såfremt ørelægen har færdigbehandlet en gruppe 1- sikret patient, der har henvendt sig uden henvisning fra egen læge, meddeles dette skriftligt med patientens samtykke til egen læge. 5

8 Udvidet henvisning. Forudsat at der ikke skal ske en vurdering af sikrede hos egen læge, kan ørelægen henvise til speciallæge indenfor oftalmologi (øjenlægehjælp), neurologi, allergologi (dermato-venerologi) pædiatri og kirurgi, såfremt der måtte være behov herfor af hensyn til videre behandling i relation til henvisningsdiagnosen. Rekvisition. Ørelægen kan til universel og lokalbedøvelse rekvirere anæstetika. Ørelægen kan rekvirere anæstesiologisk bistand i forbindelse med operation. Anæstesiologisk bistand til ørelæger rekvireres direkte af ørelægen uden henvisning fra patientens alment praktiserende læge. 2.2 Speciallægekapacitet og geografisk placering Der er i 2008 i Regionen 25 fuldtidspraktiserende ørelæger til at yde ørelægehjælp til indbyggere. Det er i gennemsnit indbyggere pr. øre-næse-halslæge. Gennemsnitsalderen for ørelægerne er 56,1 med en variationsbredde på år Tabel Ørelægekapacitet i Region sjælland i 2008 Kommuner i Indbyggere Ydernumre Borgere pr. Regionen*) i 2007 fuldtids ØNH-læge Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland *)Oplistet efter kommunekoder Tabellen viser en opdeling af indbyggerne på kommuner. I bilag 2 findes et kort over Regionen, som viser placeringen af øjenlægerne efter praksis Egne yderes aktivitet til egne- og udenregionsborgere I de følgende tabeller vil de praktiserende speciallæger blive benævnt som ydere, og patienterne som sikrede således, som de opgøres i sygesikringens afregningssystem. Ydelser. Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i ørelægepraksis i Regionen fra 2005 til 2007 alle år inklusive. Der er medtaget en periode på 3 6

9 år for at udelukke, at planlægningen baseres på et atypisk år, idet Regionen kun har eksisteret i ca. 1 år. De 3 tidligere amter: Roskilde-, Storstrøm- og Vestsjællands Amt udgør Regionen. Figur Egne yderes gennemsnitlige aktivitet fra 2005 til 2007 Produktion - Ørelæger i Regionen gns. antal ydelser pr. læge Det fremgår af figuren, at der over 3 år er sket en kontinuerlig stigning i aktiviteten pr. speciallæge målt i ydelser. Fra ydelser i 2005 til ydelser i 2007 en stigning på 7,0%. Tabel Nøgletal for egne speciallægers aktivitet 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007 Ydelser Ydelser gennemsnit pr speciallæge Patienter Patienter gennemsnit pr speciallæge Bruttohonorar Bruttohonorar gennemsnit pr speciallæge Ovenstående tabel viser, at hver ørelæge i gennemsnit behandlede patienter med ydelser, og fik et bruttohonorar på 2,6 mio. kr. Antallet af ydelser er fra 2006 til 2007 steget fra til eller 3,6 %. Hver patient fik i gennemsnit 4,8 ydelse hos ørelægerne i Regionen og honoraret var ca. 930 kr. i gennemsnit pr. patient. 7

10 2.4 Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 Det følgende afsnit viser egne borgeres forbrug af ydelser i Sammenholdes dette med speciallægernes aktivitet vil forskellen vise, hvor stor en del af egne borgeres for- dækkes i Region Sjælland. brug Nedenstående figur viser egne borgeres forbrug af ydelser fordelt på bopælskommune i Regionen. Forbruget er opdelt i inden- og udenregionsforbrug. Toppen af søjlen viser forbruget uden for Regionen. Figur Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 inden- og udenfor Regionen Ørelægehjælp Region Sjælland Anden region antal ydelser Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Det fremgår af ovenstående figur, at kommuner, hvor borgerne søger uden for Regionen med over 1000 ydelser i 2007 er: Greve og Roskilde med et relativt stort antal ydelser. 4,8 ydelse svarer ca. til 1 patient i gennemsnit, som pr ydelser svarer til ca. 208 patienter. Nedenstående tabel viser det samme som figur med de faktiske data. 8

11 Tabel Egne borgeres forbrug af ydelser i 2007 fordelt på kommuner 21 - Ørelægehjælp Region Sjælland Anden region Antal ydelser I alt Mangler Greve Kommune Køge Kommune Roskilde Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Faxe Kommune Kalundborg Kommune Ringsted Kommune Slagelse Kommune Stevns Kommune Sorø Kommune Lejre Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Region Sjælland I alt Tabellen viser at 5,4 % af borgerne i Regionen har søgt behandling hos praktiserende ørelæger uden for Regionen i 2007 svarende til lidt over ydelser. Svarende til ca patienter med gennemsnitsydelser på 4,8 pr. patient. Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne behandles i Regionen. 94,6 % af borgere med ørelidelser behandles i Regionen. 2.5 Egne borgeres forbrug og egne speciallægers aktivitet i Regionen i 2007 Nedenstående tabel viser, hvor stort forbruget af ørelægeydelser var i 2007 fra borgerne i Regionen fra speciallæger inden-og udenfor Regionen, og tilsvarende hvor stor egne ørelægers produktion var til både egne og udenamtsborgere. 9

12 Tabel Egne borgeres forbrug og egne ørelægers produktion 2007 Gennemsnitsberegninger på aktivitet År 2007 Ydelser forbrugt af egne borgere inden- og undenfor Regionen Ydelser fra egne ørelæger i Regionen Difference Patienter totalt i Regionen Patienter behandlet af egne ørelæger Difference Bruttohonorar *) totalt for egne borgere inden- og udenfor Regionen Bruttohonorar til egne ørelæger i Regionen Difference *) Bruttohonorar er udtryk for det faktiske honorar, der er udbetalt for en ydelse, honorarerne reguleres løbende. Det fremgår af tabellen, at ca borgere i Regionen efterspørger ca ørelægeydelser udenfor Regionen. I bruttohonorar er det ca. 2,0 mio kr. svarende til ca. ¾ af en ørelæges gennemsnitlige honorar i Regionen. Der er en stigende efterspørgsel efter ørelægeydelser, og denne stigning forventes at fortsætte. I 2006 forbrugte borgerne i Regionen ydelser og i 2007 var antallet steget til ydelser, en stigning på 5,6%. 2.6 Nuværende aftaler i speciallægepraksis Generelt Der blev i 2008 indgået en aftale om høreapparatsundersøgelse og behandling mellem de praktiserende ørelæger og Region Sjælland. Formålet med nye aftaler er at harmonisere de tidligere aftaler således, at der fremover sikres en ensartet kvalitet og service for alle borgere i regionen. Aftalerne er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for speciallægerne og godkendt i Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp. Principperne i udbudsreglerne er blevet anvendt. Udbud af sundhedsydelser er alene omfattet af nogle få regler og almindelige principper om gennemsigtighed, ikkediskrimination, ligebehandling og proportionalitet. Det skal være offentligt, at der indgås aftale og det skal være tydeligt, hvad den udbudte opgave består i, og hvilke vilkår, der konkurreres på. Aftaler, der overstiger kr offentliggøres. Aftaler under kr kr. vil fremover blive forhandlet særskilt. Opgaven for Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Speciallægehjælp har som nævnt været, at harmonisere tilbud og kvalitet til patienter i hele Region Sjælland. Samtidig skal kapacitetsbehovet i Regionen fastlægges i den kommende speciallægepraksisplan, og hele området skal koordineres nøje med specialeplanlægningen på sygehusområdet. Dette er baggrunden for, at aftalerne kun er indgået for en 2-årig periode fra 1. januar 2008 til 31. december

13 Regionsaftaler i speciallægepraksis: 4 aftale vedrørende høreapparatsundersøgelse og tilpasning mellem praktiserende ørelæger og Region Sjælland. Aftalen har til formål: At rekruttere og fastholde ørelæger i Region Sjælland At afkorte ventetiden på høreapparat At give de ældre borgere god service At sikre et fleksibelt samarbejde mellem speciallægen og de audiologiske afdelinger i Region Sjælland. Det forudsættes således, at behandlingsforløbet for den enkelte patient bliver hensigtsmæssigt og effektivt uden unødig gentagelse af undersøgelser. Følgende ørelæger er omfattet af aftalen: Torsten Johnsen, Slagelse Axel Bohmholt, Nykøbing F Klavs Boll, Roskilde I protokollatet om rammeaftaler om høreomsorg i ørelægepraksis er der indeholdt bestemmelser om kvalitetssikring og samarbejde mellem den praktiserende ørelæge og de lokale audiologiske afdelinger. Selve høreapparatet stilles i dag til rådighed af borgerens kommune. Foruden krav til teknisk udstyr er der endvidere krav om ørelægens efteruddannelse og rutine samt hjælpepersonalets kvalifikationer. 3. Aktivitetsudviklingen i sygehusregi 3.1. Øre-næse-halsafdelingerne i Region Sjælland I Region Sjælland er der to øre-næse-halskirurgiske afdelinger. I Sygehus Nord er afdelingen placeret i Køge hvad angår den egentlige øre-næsehalskirurgi, mens audiologisk afdeling ligger i Roskilde. Afdelingen i Køge har vagt for det tidligere Roskilde amt året rundt døgnet rundt. I Sygehus Syd er afdelingen beliggende på flere geografier. Der er en øre-næsehalskirurgisk afdeling i Slagelse som har vagt for det tidligere Vestsjællands Amt og en tilsvarende afdeling i Næstved som har vagt for det tidligere Storstrøms Amt. I Nykøbing F. findes en øre-næse-halskirurgisk funktion, som varetager ambulant funktion og sammedagskirurgi. Der er ikke nogen vagtfunktion i Nykøbing F. Når sygehuset i Slagelse er udbygget, er det planen, at afdelingen i Næstved skal flyttes til Slagelse. Der forefindes audiologiske afdelinger i Slagelse og i Nykøbing F. På afdelingen i Slagelse og funktionen i Nykøbing F. findes søvnklinikker. Regionen mærker den stigende speciallægemangel, og der er flere speciallægestillinger vakante. Der er ikke udsigt til at dette problem løses indenfor de kommende år. Sundhedsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en ny specialeudmelding. I denne forventes det at blive tydeliggjort, at visse behandlinger skal centraliseres, enten som 11

14 Regionsfunktioner eller højt specialiserede funktioner. Man må derfor i fremtiden forvente, at visse udredninger og behandlinger kun udføres ét sted i Regionen eller på Rigshospitalet. 3.2 Aktiviteten i sygehusvæsenet Følgende afsnit har rapport fra Region Sjællands projektgruppe for Øre-næsehalssygdomme inkl. Audiologi 28. nov som kilde. 4. Udfordringer Generelt Der er enighed om, at der skal etableres en hurtigere modernisering af specialerne, dette indebærer, at der kun vil gå 2-3 år mellem hver modernisering. Der er til dette afsat 38 mio. kr. til alle specialer, som skal fordels over 3 år fra 2008 til Parterne har iværksat et kvalitetsprojekt (KVIS II) med henblik på at skabe en model for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis, der sikrer, at speciallægepraksis kan dokumentere, at kvaliteten i det udførte arbejde er fuldt på højde og dermed sammenlignelig med kvaliteten i det øvrige sundhedsvæsen. 12

15 Der er et stigende pres på sundhedsvæsenet, som indebærer øget efterspørgsel efter flere behandlinger i praksissektoren. Parterne er derfor enige om, at der er behov for mere fokus på de muligheder, der er i samarbejde og øget integration mellem praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet, idet behandlinger i højere grad løses gennem samarbejde på tværs af sygehuse- og speciallægepraksis. Vedrørende IT og service til borgene er parterne er enige om, at sundhed er en portal, som vil understøtte speciallægernes service til borgerne, og at der er enighed om gennem en fælles indsats, at sikre at praksisdeklarationerne, med de informationer som er aftalt i den gældende overenskomst, bliver tilgængelige for borgerne på sundhed.dk, så hurtigt som muligt. Parterne er derfor enige om, at speciallægernes praksisdeklarationer er tilgængelige på sundhed.dk senest den Fremtidig udvikling indenfor specialet Konsekvensen af den ændrede struktur på sygehusområdet kan være medvirkende årsag til, at der er behov for at oprette endnu et ydernummer i otologi i den sydlige del af regionen, hvis den ambulante funktion på sygehuset ikke kan opretholdes. I dette ydernummer kunne det overvejes at indlægge tilsynsfunktion på sygehuset. Samarbejde mellem sygehus, speciallægepraksis og almenpraksis arbejdes der videre med kontinuerligt, med henblik på at patienten får den kortest mulige afstand at køre for at få prøvesvar, fjernet tråde eller lign. Patienten fra sygehus kan færdigbehandles i praksis. Tilfælde af hoved-halscancer vil ifølge prognoserne være stigende i de kommende år og søvnproblematikken vil medføre pga flere overvægtige, flere diabetikere, mere opmærksomhed på behandlingsmuligheder blive en større efterspørgsel i speciallægepraksis. 4.2 Fremtidig opgavefordeling speciallægepraksis og sygehusområdet I princippet kan alle ambulante ydelser på sygehus udlægges til speciallægepraksis under forudsætning af at den fornødne ekspertise er til stede. 5. Arbejdsgruppens anbefalinger. Ved at sammenholde diverse demografiske forhold for Region Sjælland fremgår det, at andelen af ældre borgere er højere i Regionen i forhold til landet som helhed. For hele landet er den demografiske forsørgerbyrde på 87,0 %, mens den for Region Sjælland er 94,4 %. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for forholdet mellem borgere i den erhvervsaktive alder fra år, og de børn og ældre, der skal forsørges. I befolkningsfremskrivningen frem til år 2028 forventes andelen af ældre fortsat at stige i forhold til øvrige aldersgrupper. I dag lever ca. hver fjerde borger med en kronisk sygdom. På den baggrund kan det forventes, at sygeligheden og dermed behovet for sundhedsvæsenets ydelser vil stige alt andet lige. Uddannelsesniveau, indkomst og boligforhold er faktorer, som har betydning for efterspørgslen af sundhedsydelser, og disse faktorer trækker yderligere i retning af stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser i Regionen totalt og især i udkantsområ- 13

16 derne, som præges af, at ældre og lavindkomstgrupper er overrepræsenteret. I Regionen har befolkningen som helhed i forhold til landsplan lavere uddannelsesniveau og lavere indkomstniveau målt ved den skattepligtige indkomst. Region Sjælland har en langstrakt geografi og med den øgede specialisering og centralisering i sygehusvæsenet stiller det krav om, at der eksisterer et relevant tilbud til den enkelte borger om at få behandlet de mest almindelige lidelser i praksis eller speciallægepraksis i relativ nærhed af, hvor borgeren bor. Regionen er derfor allerede på nuværende tidspunkt stillet overfor særlige udfordringer med hensyn til fastholdelse og rekruttering af speciallæger til speciallægepraksis, set i lyset af Regionens geografi og demografi m.v. og set i lyset af, at efterspørgslen er større end udbuddet af speciallæger. Ændringer i specialeplanlægningen på sygehusområdet og sygehusstrukturen har betydning for, hvorledes det øvrige sundhedsvæsen skal organiseres, hvis udbuddet af sundhedstilbud på anden vis skal sikres i lokalområderne. Opgaveglidning ses såvel inden for samme sektor fra lægen til sygeplejersken - som mellem sektorerne - fra sygehuset til den praktiserede speciallæge. Det betyder dels, at flere og flere opgaver løses uden for sygehusvæsnet, hvilket stiller nye krav til primærsektoren, og dels manglen på læger og speciallæger med til at forskyde opgaver internt i den enkelte praksis fra lægen til andet klinikpersonale. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling også gør det muligt at lægge stadigt flere opgaver ud fra sygehusene til primærsektoren. Brugerperspektivet i sundhedssektoren må forventes at blive mere fremtrædende i de kommende år. Det vil blive stillet krav om, at brugernes ønsker og vurderinger inddrages mere direkte i kvalitetsudviklingsarbejdet, ligesom det vil være patienter, der inddrages som aktiv behandler i en række behandlingsforløb. Udsigterne til et stigende antal kroniske patienter kræver fokus på det sammenhængende patientforløb. Dette har medvirket til, at der nu er fokus på sammenhængende patientforløb mellem de enkelte sektorer og fagområder. Det må være et mål, at praksissektoren får mulighed for at løfte sin del af det samlede sundhedstilbud til borgerne i Regionen på en sådan måde, at borgerne oplever sammenhæng mellem praksissektorens tilbud, det kommunale tilbud og sygehusenes tilbud. Nutidens patient vil og skal have mulighed for at være medaktør og bringe sine egne kræfter i spil for at understøtte det offentlige sundhedstilbud. Udfordringen for Speciallægepraksissektoren er, at den bidrager til, at borgerne opfatter det samlede sundhedsvæsen sammenhængende og samordnet i forhold til kvalitet og patientforløb. 5.1 Anbefalinger til fremtidig kapacitet Forslag til kapacitetsforøgelsen er foretaget ud fra et vurderet behov for hvert enkelt speciale. Speciallægepraksisplanens enkelte specialer skal/kan løbende tilpasses borgernes behov, den teknologiske udvikling samt de politiske beslutninger om en arbejdsdeling mellem sygehusvæsenet og speciallægepraksis. I relation til Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, om at Regionen er borgernes første valg, og at 95 % af patienterne vælger at blive behandlet i Regionen, opfylder ørelægepraksis målsætningen ved, at 95 % af borgernes ørelægeydelser blev udført af Regionens egne speciallæger. 14

17 Arbejdsgruppen anbefaler: At den nuværende kapacitet bibeholdes, idet 95% af borgernes ørelægeydelser bliver udført af regionens egne speciallæger. Forudsætningen for anbefalingen er, at ydernumrene er besat og i fuld funktion. 5.2 Øvrige anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler At der nedsættes en arbejsgruppe som, med udgangspunkt i blandt andet delrapporten vedr. rekruttering og fastholdelse, beskriver forskellige incitamentstrukturer, udarbejder en model til rekrutteringsstrategi samt handleplan for rekruttering inden for otologien. Rekrutteringsindsatsen vedr. ØNH-læger til regionen bør tilrettelægges snarest, derfor det forslås at nedsætte en arbejdsgruppe. Ørelægerne har en høj gennemsnitsalder, og det har allerede i flere år været vanskeligt at rekruttere nye ørelæger. Formål Af hensyn til patienterne har Regionen pligt til at sikre stabilitet i kapaciteten Udarbejde rekrutteringsstrategi for otologi Udarbejde handleplan på baggrund af rekrutteringsstrategi Lade rekrutteringsstrategien og den konkrete handleplan for otologien, danne grundlag for udarbejdelse af en generel rekrutteringsstrategi for speciallæger og model for handleplan. Forslag vedr. udvikling: At der skal sikres en koordineret ferieafvikling blandt Regionens otologer af hensyn til tilgængelighed Det hedder i overenskomsten om Fravær: Speciallæger inden for samme Region og speciale skal så vidt muligt koordinere ferie og andet fravær således, at alle speciallæger inden for samme speciale ikke er fraværende samtidig. 5.3 Økonomiske konsekvenser af anbefalinger Økonomiske konsekvenser af arbejdsgruppens anbefalinger: Bibeholde kapaciteten på 25 ørelæger er udgiftsneutral alt andet lige Arbejdsgruppen vedr. rekrutteringsindsatsen for ØNH-læger, estimerer selv udgifterne til en rekrutteringsstrategi, som kan forventes at medføre udgifter bl.a. til tiltag i lighed med almen praksis, hvor der gives økonomiske incitamenter. Fokus på koordineret afholdelse af ferie fra 2009 er uden udgifter 15

18 BILAG 1. Aktiviteten for alle praktiserende ørelægelæger i Regionen 2. Kort over placering af speciallægepraksis 3. Egne yderes aktivitet fordelt på 3 amter 4. Demografiske forhold i Region Sjælland 5. Servicemål Statistiske kilder: Der tages forbehold for det statistiske kildemateriale vedr. antallet af patienter, idet det er konstateret, at de forskellige datasystemer udviser forskelle på antal patienter. Ydelser og bruttohonorar er overensstemmende. Bilag 1 Aktiviteten for alle praktiserende ørelæger i Regionen antal ydelser pr. læge Ørelæge Troels Izard Overgaard Ørelæge Farhad Joze Kabiri Ørelæge Henrik Terkel Andersen Ørelæge Zofia Gorska Ørelæge Birte Holm Hansen Ørelæge Mai Ingstrup Ørelæge Hanne Kryger Ørelæge Henrik Albeck Ørelæge Jesper Nordhuus Aps Ørelæge Klavs Boll Nielsen Ørelæge Britt Bojsen Ørelæge Steen Jørgensen Aps Ørelæge Mogens Kyhn Ørelæge Steen Telmer Ørelæge Jørgen Winther Ørelæge Kirsten Nørgaard Ørelæge Torsten Johnsen Ørelæge Peter Tingsgaard Ørelæge Mads Jørn Stougaard Ørelæge B. Lund Hansen Ørelæge Ole Raahauge Rasmussen Ørelæge Lars Jensen Ørelæge Susanne Eriksen Ørelæge Kim Møller Andersen Speciallæge Axel Bomholt Ørelæge Ingelise Hjorth Keller Ørelæge Tibor Kodra Ørelæge Henrik Pihl Total antal læger gns. antal ydelser pr. læge Side 16

19 Egne yderes aktivitet fordelt på 3 amter Bilag 2 Nedenstående tabel viser hvor stor aktiviteten målt i antal ydelser har været i ørelægepraksis i de 3 amter fra 2004 til 2006 alle år inklusive. Af hensyn til vurdering af kapaciteten i fremtiden er det nødvendigt at se på amternes specielle forhold. Geografi, rekruttering, demografi m.v. Tabel 3.1 Egne yderes samlede aktivitet fordelt efter sikredes amt Ydelser ØNH Sikredes amt Patienter fra andet amt Patienter fra eget amt Total efterspørgsel Region Roskilde Vest.sjæll Storstrøm amter Det ses af tabellen, at Roskilde har den største andel af patienter udenfor eget amt, mens Vestsjællands amt har den laveste efterspørgsel fra patienter uden for eget amt. Det er først og fremmest geografiske forhold og kapacitet som har betydning. Utilstrækkelig kapacitet medfører uacceptable ventetider og patienterne er mere mobile i dag. I 2006 udgjorde andelen af ørelægeydelser i Roskilde Amt 11,5 % til patienter fra andre amter. De tilsvarende tal for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt var henholdsvis 3,7 % og 4,9 %. Ørelægehjælpen i Vestsjællands Amt til egne borgere har været kontinuerligt faldende i de 3 år. Det totale antal ydelser har været faldende i perioden for Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Fra 2004 til 2006 er Vestsjællands Amt og Storstrøms Amts ydelsesaktivitet faldet med henholdsvis 7,6 % og 10,5 %. Roskilde Amt har haft en stigning på 4,8 %, dette har dog ikke kunnet opveje faldet i aktivitet hos de 2 øvrige amter, idet det totale fald i ydelser i den 3 årige periode udgør knap ydelser eller 4,8 %. Side 17

20 Bilag 3 Servicemål for speciallægepraksis: Det er Regionsrådets overordnede mål for sundhedsområdet, at Regionen er borgernes første valg i kraft af sine kvaliteter, og Regionens langsigtede mål er, at 95 % af alle patienter behandles i Regionens eget sundhedsvæsen. Følgende gælder for alle specialer. Arbejdsgruppen skal lægge følgende hovedmålsætninger til grund for sine forslag: Borgerne skal have lige afgang til speciallægehjælp. Der skal sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til speciallægebistand, idet det er målet, at der overalt i Regionen er en servicedækning, der svarer til, hvad indbyggertallet giver grundlag for. I forbindelse med det enkelte speciale Skal det overvejes, hvor der er størst befolkningsopland for en speciallægepraksis. For flere specialers vedkommende kan der i valget af placering af speciallægepraksis indgå funktionelle overvejelser om sammenhæng med sygehusafdelinger. Ventetid. Det skal sikres at ventetiden til undersøgelse og behandling er fagligt forsvarlig. Kvalitet Det skal sikres, at ydelserne i den ambulante speciallægebetjening til en hvert tid har en høj kvalitetsstandard, såvel i forhold til det egentlige sundhedsfaglige arbejde som i forhold til organisationen af patientbehandling. Speciallægepraksis skal matche sygehusene i relation til den del af den ambulante behandling, som kan foretages begge steder. Der skal stræbes mod den bedst mulige ressourceudnyttelse. Det vil sige, at en given aktivitet skal foretages på det nærmeste effektive omkostningsniveau. Omkostningsbegrebet skal forstås bredt, og den konkrete vurdering skal inddrage eventuelt afledte økonomiske konsekvenser i relation til f. eks. videreuddannelsesbehov, apparaturbehov mv. Fuldtidspraksis At der hvor det i øvrigt er fagligt velbegrundet skal satses på heltidspraksis i speciallægepraksis. (Følger overenskomsten.) Der skal sikres samordnede og koordinerede behandlingsforløb. Det betyder, at der i fornødent omfang skal ske en koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening, sygehusvæsenet og speciallægepraksis imellem, ligesom der skal sikres en samordning med almen praksis. Side 18

21 Bilag 4 kort Side 19

22 Bilag 5 Regionen i tal og fakta ( version 2 ) ( ref. Praksisplaner 2007 ) Dato: En tekstbeskrivelse af Region Sjælland ud fra diverse statistiske oplysninger om regionen. Notat omhandler diverse faktuelle og statistiske forhold som kan være af betydning for de sundhedsmæssige forhold men der drages ikke konklusioner i relation til praksisplanlægningen. Sagsnummer: Primær Sundhed Region Sjælland dækker et samlet areal på km2 incl. 3 større øer med en samlet befolkning på indbyggere (pr. 1. januar 2007). Kommuner Region Sjælland er dannet af de tre tidligere amter, Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland og består i den nye struktur (efter 1. januar 2007) af i alt 17 nye kommuner (mod tidligere 58 kommuner). Indbyggere Der er stor forskel på kommunernes størrelse hvor Solrød og Stevns kommune er de mindste med omkring indbyggere mens Roskilde og Næstved ligger i toppen med omkring indbyggere (tal pr. 1. januar 2007 afrundet). Befolkning pr. 1. januar Region Sælland Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Demografisk udvikling Den forventelige demografiske udvikling (så vidt Danmarks Statistik s befolkningsfremskrivning til altså 20 år frem i tiden) angiver en stigning på ca ind- Side 20

23 byggere i Region Sjælland (svarende til en stigning på 6,9%) mens befolkningen som helhed (dvs. hele landets befolkning) forventes at stige med ca indbyggere svarende til 4,7% over den 20 års periode. Aldersfordeling Alderssammensætningen i Regionen er i relation til demografisk forsørgerbyrde en smule mere skæv med overvægten på en større andel af ældre borgere end for landet som helhed. Forsørgerbyrden er et simpelt mål for hvor stor en andel af indbyggere i arbejdsstyrken (alderen år) der er i forhold til (og dermed skal forsørge) den samlede andel af børn og unge i alderen 0-19 år samt ældre over 60 år. Mens hele landet har en samlet demografisk forsørgerbyrde på 87,0% udgør Regionens samlede forsørgerbyrde 94,4% (opgjort pr. 1. januar 2007). For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle, hvor Ringsted ligger lavest med 87,1% og Odsherred ligger højest med 105,5%. 110,0% Demografisk forsørgerbyrde 2007 Kommuner i Region Sjælland unge ældre I alt 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Pr. 1. januar 2007 er der således en overvægt af ældre borgere i Regionen i forhold til landet som helhed og i befolkningsfremskrivningen til år 2028 (altså 20 år frem i tiden) forventes andelen af ældre at stige markant i forhold til øvrige aldersgrupper. Mens den samlede forsørgerbyrde for hele landet på det 20-årige sigt stiger fra 87,0% i år 2007 til 109,2% i år 2028 forventes den tilsvarende forsørgerbyrde for Regionen at stige fra 94,4% i år 2007 til 124,9% i år Side 21

24 Befolkning pr. 1. januar - aldersfordelt - Region Sjælland 2007 Fremskriv år år år år år år år år over 80 år Uddannelsesniveau Befolkningen i Region Sjælland tenderer til i højere grad at have erhvervsuddannelser (37,6% i regionen mod 33,2% for hele landet) og i mindre grad at have lange videregående uddannelser (3,6% i regionen mod 5,7% for hele landet), når der måles på befolkningens højest fuldførte uddannelse opgjort for år 2006 iflg. Danmarks Statistik. Befolkningens højeste fuldførte uddannalse GRUNDSKOLE 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER Region Sjælland 35 ERHVERVSUDDANNELSER 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Hele landet 60 BACHELOR 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 90 UOPLYST Indkomstniveau I år 2005 er den samlede skattepligtige indkomst i Region Sjælland opgjort til ca. 118,4 mia kr. med store variationer de 17 kommuner imellem naturligt grundet kommunernes forskellige størrelse målt på antal indbyggere. Som et udtryk for indkomstfordelingen (dvs. hvor rige er borgerne) kan den skattepligtige indkomst opdeles i indkomstintervaller. Opgjort på de enkelte kommuner har Greve, Roskilde og Solrød over 20% af den skattepligtige indkomst i intervallet over Side 22

25 400 tkr. mens Guldborgsund og Odsherred kun har ca. 8% af de skattepligtige indkomst i samme interval. Skattepligtig indkomst 2005 < kr kr kr kr og derover kr. 100% 80% kr 60% 40% 20% 0% Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Et andet udtryk for borgernes velstand er at opgøre den skattepligtige indkomst i forhold til antal borgere i kommuner og dermed få en beregnet gennemsnitlig indkomst pr borger (alle borgere). Opgjort på denne vis ligger Solrød og Greve kommuner klart i toppen med en gennemsnitlig indkomst pr. borger på ca kr. mens Lolland og Guldborgsund ligger i bunden med omkring kr. i gennemsnitlig indkomst. Skattepligtig indkomst 2005 gns indkomst (ALLE borgere) Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Sundhedstilstanden Side 23

26 Et udtryk for regionens generelle sundhedstilstand kan evt. måles på antallet at kontakter til sygesikringen i form af al henvendelse til almen praktiserende læge i 2006 i forhold til befolkningstallet i de respektive kommuner. Således opgjort er borgerne i Lollands kommune mere syge end borgerne i de andre kommuner (her er der ca. 8,4 kontakter til almen læge i gennemsnit) mod eksempelvis Roskilde kommune der er mest sund med i gennemsnit kun 6,5 kontakter til almen læge pr. borger. Antal kontakter til almen læge 2006 gns. antal kontakt pr. borger 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Opdelt på socio-økonomisk status (dvs. hvem er det der går til læge) er det dels gruppen af lønmodtagere med 37,5% (mod 37,9% for hele landet) og dels gruppen af pensionister og efterlønsmodtagere med 37,0% (mod 36,1% for hele landet) der med gruppen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet (18,0% for regionen og 18,3% for hele landet) som tredje største gruppe primært henvender sig til almen læge praksis. Kontakter til almen læge 2006 fordelt på socio-økononisk status - Kommuner i Region Sjælland Vordingborg Guldborgsund Næstved Lolland Lejre Sorø Stevns Slagelse Ringsted Kalundborg Faxe Holbæk Odsherred Solrød Roskilde Køge Greve Lønmodtagere Arbejdsløs e Selvstændige Pensionister og efterlønsmodt. Pers. uden tilknyt til arb.mark. Topledere Uddannelses søgende 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 24

27 Infrastrukturen Den overordnede infrastruktur i Regionen er på de store linier præget af fire store motorveje (Køgebugt, Holbæk, Vest- og Sydmotorvejen) som sikrer rimelig fremkommenlighed om end trafikbelastningen på visse tidspunkter at døgnet er overvældende. Med motorvejene sikres de større byer tæt ved (om f.eks. Roskilde, Holbæk, Slagelse, Korsør, Ringsted og Køge) hurtige trafikforbindelser mens trafik på tværs af regionen foregår på almindelig landevej og dermed med lidt langsommere trafikforbindelser. Samtidig risikerer udkantsområder som Nykøbing Sj., Kalundborg, Nakskov og Stege at ende som blinde veje hvilket kan få betydning for bosættelsesmønsteret. Bygningsmassen I relation til bygningsmassen er Regionen præget af en forholdsmæssig stor andel af sommerhuse i forhold til landet som helhed. Således er 14,2% af bygningsmassen i Regionen registreret som sommerhuse mod 8,4% for landet som helhed. Opgørelsen er pr og viser samtidig at det er i de gamle Vestsjællands Amt med 20,9% og Storstrøms Amt med 11,4% at der findes en overvægt at sommerhuse ifht. til den samlede bygningsmasse mens Roskilde Amt kun andre 4,1% i andel af sommerhuse. Bygninger 2006 IKKE-FORDELT, UOPLYST 100% Sommerhuse 80% Undervisning, forskning o.l. 60% Kontor,handel,lager,off. adm. Fabrikker, værksteder o.l. 40% Avls- og driftsbygning 20% Anden helårsbeboelse 0% Hele landet Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Region Sjælland Etageboligbebyggelse Række-,kæde- og dobbelthuse Parcel- og stuehuse Boligsituationen I stedet for at se på bygningsmassen (som ovenfor) så kan boligsituationen og befolkningen anskues ud fra beboede boliger efter boligart for Side 25