Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren: Baggrund og målsætning for LexicoNordica Dag Gundersen Ord, samfunn og ordbok... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren: Baggrund og målsætning for LexicoNordica... 1. Dag Gundersen Ord, samfunn og ordbok... 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledende bidrag Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren: Baggrund og målsætning for LexicoNordica... 1 Tematiske bidrag Dag Gundersen Ord, samfunn og ordbok... 5 Henning Bergenholtz Faglige oplysninger i monolingvale betydningsordbøger Ruth Vatvedt Fjeld Om ordbokskriminalitet og etikk i leksikografisk arbeid Martin Gellerstam Produktionsordböcker vad är det? Risto Haarala De viktigaste ordböckerna över finskt allmänspråk Petter Henriksen Encyklopediens rolle i samfunnet, og rollens betydning for encyklopediens utforming Ebba Hjorth Hvilke konsekvenser har brugersociologien for Den Danske Ordbogs udformning? Hans Jonsson Betydelsebeskrivningens förutsättningar i en enspråkig ordbok Sven-Göran Malmgren Språkprovens form och funktion i svenska betydelseordböcker från Östergrens Nusvensk ordbok till Svensk ordbok Ásta Svavarsdóttir

2 Sprogsamfund, sprogpolitik og ordbøger Knud Troels Thomsen Aspekter af ordbøgers samfundsmæssige betydning Ikke-tematiske bidrag Henning Bergenholtz/Bo Svensén Systematisk inledning till Nordisk lexikografisk ordbok (NLO) Kåre Nilsson Polysemi, kontekst og fraseologi i tospråklige ordbøker Jette Pedersen Anskueliggørelse af faglige relationer i brancheordbøger Bo Svensén Nordisk lexikografisk ordbok terminologisk systematik Recensioner Henning Bergenholtz En almen alordbog? [Rec.: Der Brockhaus in fünf Bänden] Henning Bergenholtz Grundordbog til genbrug. [Rec.: Svenska ord med uttal och förklaringar. Andra upplagan] Henning Bergenholtz Hvorfor ikke skrive af? [Rec.: Leiv Flisnes: Musikkordboken] Dag Gundersen Michael Jacoby: Historische Lexikologie zum nordgermanischen Raum Sven-Göran Malmgren Carl-Erik Lundbladh: Handledning till Svenska Akademiens ordbok Nina Martola

3 Pia Virtanen: Zur Geschichte der finnisch-deutschen Lexikographie Studien zur Makrostruktur David Mighetto Norstedts svensk-spanska ordbok Jens Erik Mogensen Herbert Svenkerud og Helge Parnemann: Cappelens Tysk-Norsk og Norsk-Tysk Ordbok Arne Olofsson Norstedts stora svensk-engelska ordbok Arne Olofsson Engelsk ordbok. Engelsk-svensk/svensk-engelsk; Bengt Oreström: Engelsk ordbok; Kerstin Petti & Vincent Petti: Norstedts lilla engelska ordbok, andra upplagan Morten Pilegaard Skikk og bruk i Tidsskriftet med Ordliste og Veiledning for manuskriptforfattere Lars Svensson Donna Lee Berg: A Guide to the Oxford English Dictionary. The essential companion and user's guide Krista Varantola Suomen kielen perussanakirja Finsk basordbok Korte anmeldelser Jens Axelsen Cappelens store Engelsk-Norsk Ordbok, annen utgave Jens Axelsen Herbert Svenkerud: Cappelens Engelsk-Norsk og Norsk-Engelsk Ordbok Bo Carlsson Norstedts fackordböcker: Medicine. Engelsk-svensk-engelsk Helle Degnbol

4 S nihefti sagnor abókar, Rannsóknar- og fræ slurit David Mighetto Norstedts spanska idiombok Sandro Nielsen Helle Pals Frandsen: Juridisk ordbog engelsk-dansk Arne Olofsson Barrie Selman/Mary Pettet/Anders Odeldahl: Engelska idiomboken Mall Stålhammar Lennart Oldenburg, Engelsk-svensk affärsordbok Indgåede bøger Meddelelser fra foreningen

5 1 Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Baggrund og målsætning for LexicoNordica Indtil slutningen af 60'erne blev leksikografien som oftest ikke regnet for at være en egentlig videnskab. De forskere, der deltog i ordbogsarbejde, blev i bedste fald regnet for praksisorienterede videnskabsfolk. Mængden af litteratur om leksikografi var indtil da tilsvarende overskuelig. Hermed skal ikke antydes, at der før 1960 ikke forelå endda meget betydelige metaleksikografiske overvejelser, man behøver fx kun at tage d'alembert's bidrag "Dictionnaire" fra 1754 i bind IV af den berømte franske encyklopædi. Men det er først i de seneste tyve år, at leksikografien langsomt er blevet til en modevidenskab på den vis, at det er blevet klart meriterende at beskæftige sig med leksikografiens teoretiske grundlag. En anden selvforstærkende konsekvens af denne udvikling er, at der i flere europæiske lande er oprettet leksikografiske forskningscentre med dertil hørende stillinger. I disse omkring tyve år med et leksikografisk boom kan man meget summarisk påvise følgende udvikling: I 70'erne var interessen for den ensprogede leksikografi dominerende, fra anden halvdel af 80'erne har tyngdepunktet forskubbet sig hen mod den almensproglige bilinguale leksikografi. I de sidste to-tre år kan der spores en stigende interesse for fagleksikografi. I samme tidsrum er der dannet nye leksikografiske foreninger både nationalt og internationalt, fx Euralex (1983), Leda (Danmark 1988), Nordisk forening for leksikografi (1991). Desuden er der i 80erne opstået nye tidsskrifter specielt til leksikografi mange steder i verden, bl.a. i USA, England og Tyskland. Sådan set har det derfor principielt ikke været særligt svært at finde publiceringsmuligheder for metaleksikografiske bidrag. Der har også været mulighed for lejlighedsvis offentliggørelse af leksikografiske bidrag på et nordisk sprog i nordiske lingvistiske tidsskrifter og i enkelte bøger. Den største udbredelse har indtil nu Fjeld (1992), konferencerapporten fra Nordisk Leksikografisk Forenings årsmøde i Oslo 1991, fået. Under denne konference blev der foreslået oprettelse af et nordisk leksikografisk tidsskrift. De dengang fremlagte idéer blev efter konstruktive forslag fra Dag Gundersen bearbejdet til mere konkrete forestillinger. Disse blev præsenteret på mødet i København i 1993, hvor generalforsamlingen opfordrede os at påtage sig arbejdet som hovedredaktører af det ønskede tidsskrift, som i form af et årsskrift skal udkomme en gang om året. I tilslutning hertil blev der dannet en LexicoNordica

6 2 redaktionskomité, som udover redaktørerne består af Martin Gellerstam (Göteborg), Jens Axelsen (København), Dag Gundersen (Oslo), Nina Martola (Helsingfors) og Jón Hilmar Jónsson (Reykjavik). Redaktionskomitéen havde modtaget tre forslag til navngivelse af tidsskriftet: Nordbog og Nobilex (= Nordiske bidrag til leksikografi) fra Henrik Holmboe (Århus) samt LexicoNordica fra Bo Svensén (Stockholm). Blandt disse forslag valgtes LexicoNordica, dels fordi det er lettest gennemskueligt, dels fordi det er neutralt i forhold til de nordiske sprog. Med en del inspiration fra Jahrbuch Lexicographica forestiller vi os, at tidsskriftet får følgende opbygning: 1. tematisk del 2. andre leksikografiske bidrag 3. forum med diskussioner og værkstedsrapporter 4. udførlige recensioner 5. korte recensioner og omtaler 6. meddelelser fra Nordisk Forening for Leksikografi. Omfanget af hvert nummer er planlagt til at blive ca. 300 sider, hvoraf ca. 125 sider udgøres af den tematiske del, ca. 75 sider til almene bidrag og rapporter og endelig ca. 75 sider til anmeldelser og meddelelser. Der er ikke generel enighed om afgrænsning af leksikografi i relation til andre discipliner, fx til leksikologi eller lingvistik. Der er en således en vis tradition for at forstå leksikografi som en del af lingvistikken. En sådan forståelse ville medføre en indsnævring af leksikografi til sprogleksikografi og herved udelukke leksika og encyklopædier som objekt for leksikografi. Dette ønsker vi ikke at gøre i dette tidsskrift, som har valgt en fagforståelse, der omfatter leksikografi som både sprog- og sagleksikografi (se hertil Bergenholtz/Svensén 1994). Som tema for det første nummer har vi valgt "almene ensprogede ordbøger i Norden". De følgende fire numre vil have følgende temaer: Grammatik i bilingvale ordbøger, korpusbaseret leksikografi, fagleksikografi og nordiske ordbøger for små sproggrupper. Der modtages gerne forslag til temaer for de følgende numre. Som forberedelse til bidragene til temaet for dette nummer afholdtes den 12. og 13. marts 1994 på Schæffergården i udkanten af København en konference, som blev arrangeret af Nordisk Språksekretariat. Temaet "Nordiske Ordbøker i samfunnsmæssig perspektiv" var rammen for foredrag og diskussioner af i alt 13 deltagere fra Danmark, Island, Norge og Sverige. Denne form for koncentret samarbejde mellem et begrænset antal deltagere og med et fælles tema vil blive forsøgt gentaget før udarbejdelse af temabidrag til de kommende årgange. Derudover vil selvfølgelig også tilbud om andre bidrag til hvert

7 3 temaemne være velkommen. Ud over tematiske bidrag er det vores håb, at tidsskriftet kan blive et forum for den løbende debat om nordisk leksikografi, herunder også for den teksttype, som i form af værkstedsrapporter vist nok kun findes blandt leksikografer. Som helt central i tidsskriftet står anmeldelserne. Mange nordiske ordbøger er indtil nu enten slet ikke blevet anmeldt eller kun meget kortfattet og til dels ukvalificeret med en uforholdsvis stor vægt på lemmaselektionen. Det er utilfredsstillende set ud fra de leksikografer, som oftest har brugt flere arbejdsår på deres ordbog. Anmeldelser er af samme grund også et vigtigt barometer for forlagene, som til dels har investeret store beløb i en ordbogs udarbejdelse. Anmeldelser er desuden, og det er hovedsagen i tidsskriftets sammenhæng, den af metaleksikografiens tre grundstene, som med stor vægt vil kunne forbinde teoretiske landvindinger med forslag til praktiske forbedringer. Ethvert videnskabeligt tidsskrift kan kun være levedygtig, hvis mindst to betingelser er opfyldt: 1. Tidsskriftet behandler et område, som er så relevant for de pågældende fagfolk, at de er interesseret i at tilbyde relevante bidrag. 2. Tidsskriftets indhold er så relevant, at det fags repræsentanter vil købe det. Vi håber, at begge betingelser vil blive opfyldt. I første omgang vil et så specielt fagtidsskrift ikke kunne bæres af abonnementsindtægterne. Vi vil derfor benytte lejligheden til at takke dem, som har støttet udgivelsen af det første nummer: Nordisk språksekretariat i Oslo, Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap, avdeling for leksikografi ved Universitetet i Oslo, Institutionen för svenska språket vid Göteborgs universitet og den Nordiske Kulturfond. En særlig og sidste tak vil vi rette til Nordisk Språksekretariat, som i hele foreberedelsesfasen, ved trykningen og udsendelse af tidsskriftet har været til uvurderlig hjælp. Litteratur Bergenholtz, Henning/Bo Svensén 1994: Systematisk inledning till Nordisk lexikografisk ordbok (NLO). I: LexicoNordica 1, Fjeld, Ruth Vatvedt (red.) 1992: Nordiske studier i leksikografi. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden mai Oslo.

8 5 Dag Gundersen Ord, samfunn og ordbok Changes in society are reflected in the vocabulary (examples are given from Norwegian). New meanings, contrasts and patterns emerge and replace older ones. Dictionaries contribute to an extended synonymy. But they have so far been unable to register, and much less explain, the floating mass of nonlexicalized, but often quite difficult compounds that abound in the everyday language of newspapers and magazines. To create "lexicographical portraits" of words one needs a) a very large word base and b) unlimited storage space, both of which point towards the electronic dictionary. At ordforrådet gjenspeiler samfunnsforhold og samfunnsutviklingen, er ingen original observasjon. Men studium av et ordmateriale kan gi innsikt ved å belyse forholdene fra en annen synsvinkel enn dem som er de vanligste blant samfunnsforskere. Et norsk detaljeksempel: Bokmålsordet holdning heter på nynorsk valgfritt holdning eller haldning, etter et vedtak av Norsk språkråd i I nynorsk er det et etterkrigsord, og inntil 1977 var holdning eneform, til tross for at verbet det er avledet av, på nynorsk heter halda, som bare skulle tilsi haldning. Imidlertid hadde holdning under den 2. verdenskrig knapt hatt annen bruk enn som del av uttrykket "nasjonal holdning". Dette var en så fast og velkjent forbindelse at noe annet enn holdning ble ansett som utenkelig også i nynorsk i den første etterkrigstiden, selv om det var en bokmålsform og et strukturelt avvik. Ord gjenspeiler endring Hvordan ord kan bidra til å belyse samfunnsforhold, viser seg klarest hvis man med stedsnavnsforskeren Magnus Olsens uttrykk "får dem til å tale flokkevis". En samling av norske sammensatte ord med preposisjonen utenom som forledd viser at slike ord, sett samlet, har hatt en utvikling i løpet av etterkrigstiden der de har beveget seg fra en vurdering mellom negativ og nøytral til en vurdering mellom nøytral og positiv (Gundersen 1977:157f.). Det er blitt bra å gjøre noe utenom det daglige og yrkespregede. Vi har også fått mer tid til å gjøre det, og floraen av sammensetninger med slike ord som fritid eller ungdom som LexicoNordica

9 6 forledd viser til sammen at det har oppstått en egen "kultur" med handel og reklame, organisasjoner og byråkrati (Ruud 1990). I Norsk språkråds meldingsblad Språknytt tok jeg for meg graderingsord (Gundersen 1987:10f., 15), og fant at de synes å gjenspeile et uventet gammeldags syn på verden, idet ord for fenomener som har forsvunnet eller skiftet innhold, fremdeles brukes til gradering og karakterisering i sin tidligere betydning. Husmenn opptrer og er underdanige (husmannsindustri, -tankegang), bønder er bondske (bondeland, potetnivå), tanter er engstelige (tantebehandling, -journalistikk, -prat), og havet er uforurenset (havfrisk, -ombrust, -stemning). Enten er brukeren ikke klar over at betydningen har skiftet; ordet er for ham bare en markør av høy grad eller negativ vurdering. Eller så anser han at hans målgruppe er i stand til å hente fram den eldre betydningen og være med på notene. Et annet område som viser stor forandring, er at metaforer, idiomer og andre faste uttrykk ikke lenger hentes fra kilder som Bibelen, primærnæringene eller sagalitteraturen; særlig har sporten overtatt som reservoar. Det medfører feilbruk av eldre ord, som "gullkalv" brukt om en god inntektskilde og "syndebukk" om den skyldige, eller at verbet starte langt på vei har overtatt for begynne. Fra reklame kommer antakelig den merkelige utviklingen i norsk at det vanlige adverbet bare er på vei til å bli utkonkurrert av kun. På uttalens område finner vi på den ene siden at for lengst foreldede detaljer overlever i faste vendinger eller i spesielle miljøer ("om forladelse" for t, "takk i lige måde" (k, t), "syggdom" (k), "lave mat" (g), "trots alt" (tross)), på den annen side at nye og hittil feilaktige detaljer tas opp med en slik konsekvens at det er uvisst hvor lenge de kan regnes som feil, f.eks. i norsk tonem 2-uttale av ord som ender på - asje (massasje, montasje, reportasje). Slike nye trekk finner vi også i ordannelse og ortografi; et enkelt eksempel kan være at de fire ordene potensial, ritual, areal og ideal stadig oftere får tillagt en hittil feilaktig e oftest "potensiale", sjeldnest "ideale". Slike subtraksjonsformer, som de kan kalles, brer seg ved at brukerne går ut fra andre mønstre enn før. Mønstre Utviklingsdrag som disse viser klart hvilken sterk drivkraft uvitenheten er i språkutviklingen. I artikkelen "Allmänspråk vad är det?" peker Esko Koivusalo (1980: ) på at folk flest jo ikke lærer nye ord av ordbøker, men ved å se dem i aviser o.l. og tolke dem ut fra konteksten,

10 7 med vekslende hell. Hvis vi fører tanken videre, kan vi se for oss en smitteeffekt der feiltolkeren fører feilen videre til neste ledd, osv., og et ledd kan virke mønsterdannende dersom det har tilstrekkelig prestisje. Da Frick og Malmströms Språkklyftan kom i 1976, kunne en studere svenske feilbrukeres resonnementer, som også er velkjente i norsk. Tre slike skilte seg ut: 1 tolkning ut fra lydlikhet: delegera = 'dela upp' etc.; 2 antonym tolkning: distinkt = 'otydlig', 3 tolkning ut fra hovedbetydning (ett ord en betydning): realisera planer = 'skära ner, minska, sänka' etc. Tolkningen skjer altså ikke tilfeldig, men på grunnlag av mønstre som man har valgt å slutte seg til. Her er noen eksempler på slike mønstre, tatt fra en tilfeldig bunke aviser: kontrastiv analogi: villmann villkvinne, stormakt småmakt utvidet bruk av suffiks: totomat, tabloidsk, ståfremisme, sommergjestisering allusjoner: Ovesen Light (O., norsk skattedirektør) terminologisering (særlig gj. sammensetning): møbler med sjarmerende slitasjepuss gradering ved kjent element: småknuffing do. ved nyere element: syndigkorte mikroskjørt Bert O. States (1994: ) trekker fram fenomenet koder og hva de betyr for orddannelse og ordvalg. Hans betraktninger er basert på amerikansk, men kan godt gjøres gjeldende for nordisk. En gammel og velkjent kode hos oss er den som går under navnet "Kanaans språk" den kristne lekmannsbevegelsens gruppespråk. Andre koder kan ha å gjøre med nye profesjoners behov for identifisering gjennom en egen terminologi og fagsjargong. States hevder at nesten ingen ord hører eksklusivt til en kode. De tas inn i koden fra andre områder, etter hans mening særlig fra den kapitalistiske økonomi og politikk; eksempler er marginalisering (marginalization), utveksling (exchange), forhandle (negotiate), kolonisere (colonize) og økonomi (economy). Selve hovedstrategien kaller han "pre-suffigert retekstualisering", som vil si å utstyre grunnord fra de nevnte feltene med prefikser som pre-, anti-, eks-, re, post-, meta-, kontra- eller suffikser som -ologi og så anse ordet ledig for ens eget oppdrag han kaller det "plyndring". ("Pre-suffigert" med bindestrek skal tydeligvis bety "prefigert og suffigert"; "affigert" ville vært bedre.) Foruten at han slår fast at dette er en prosess som raskt vokser i bredden, peker han på at det er eget for slike koder at de avviser

11 8 synonymprinsippet. Det tas stadig inn nye termer med antatt mer presist innhold, men de ordene som før var brukbare, fortsetter ikke som synonymer, de anses som foreldede og går ut av koden. Utvidet synonymi Jeg har hevdet (Gundersen 1992a:46) at ordbøker tvert imot bidrar til at synonymuniverset utvider seg. Nyanser holdes ikke atskilt. Både i mindre og større ordbøker blir mange leksemer forklart ved ett ord; leksemet og dette ordet blir dermed et synonympar. En del slike par er nyheter i forhold til eksisterende synonymordbøker, og vi kan øyne en utjevningstendens i retning av at alt mulig blir synonymt, f.eks.: manko/mangel, risiko/sjanse/mulighet, forvente/vente, skyldes/komme av. Tendensen fremmes særlig der definisjonsordbøker mangler eksempler og markører. Betydningsforskjellen mellom eksemplene over går ikke fram av den forholdsvis grove inndelingen i hovedbetydninger eller denotasjoner, i ordbøker vist ved betydningsnummer. De er knyttet til pragmatiske og særlig til semantiske komponenter, betydningsfaktorer. I eksemplene over har manko den pragmatiske komponenten 'knyttet til tall', mens de andre er belagt med betydningsfaktorene 'positiv eller negativ vurdering fra brukerens side'. Pragmatiske faktorer og bruksrestriksjoner kan uttrykkes ved stil- og bruksmarkører, de semantiske blir uttrykt ved eksempler. Risiko og skyldes har tradisjonelt hatt negativ vurdering, forvente og sjanse har hatt positiv, mens mulighet har vært et positivt eller nøytralt ord. Hva betyr det at skillet blir utvisket? Det må vel bety at stadig flere ikke lenger har bruk for det. Hvorfor har de ikke det? Jeg kan se to tenkelige svar. Det ene er at det gjenspeiler en holdning der kontraster som godt og vondt, rett og galt, mitt og ditt osv. er mindre viktige. I stedet oppstår helt andre kontraster som krever nye uttrykk. Det andre er at det skillet som disse ordene satte, er forlatt fordi det er utslitt. Det er laget nye skiller, slik at man f.eks. kan ha "sjanse" eller "mulighet" til å dø av kreft, mens det positive uttrykkes ved ordet potensial, oftest feilskrevet "potensiale". Kontraster Slike kontraster under omdanning kan en observere i ulike stadier. Et eksempel som fra tid til annen er framme, er paret homoseksualitet/homofili. Før uttrykte dette paret en kontrast mellom praksis (-

12 9 seksualitet) og legning (-fili). Den er stort sett forlatt for de to substantivene; de brukes om hverandre. En kontrast som i stedet har utviklet seg, er homofil kontra lesbisk, altså knyttet til de to kjønn. Den tidligere kontrasten er ikke helt forlatt for adjektivene; min hjemmelsperson i Det Norske Forbundet av 1948 (de homofiles organisasjon i Norge) godtok "den homoseksuelle lavalder i England" (nyhetsinnslag ), men ville stusset ved "den homofile lavalder"; derimot ville "den seksuelle lavalder for homofile" vært akseptabelt. Forventninger I 3-bindsverket Wörterbücher skriver John Algeo (1989:31) om brukerforventninger, og at det bare er i de siste ca. 20 år at en har spurt hva ordboksbrukere leter etter. Han sier (min oversettelse): "Svaret på slike spørsmål kan nok være nedslående for leksikografene, for brukere synes ikke å være særlig opptatt av de ting som leksikografer legger sin omtanke i." Han nevner undersøkelser blant britiske og amerikanske studenter som viser at når studenter slår opp i enspråklige definisjonsordbøker, er det for å finne betydningen av viktige ord i tekst; de amerikanske kan i tillegg ønske at det skal stå encyklopediske opplysninger, og de slår oftere opp for å se skrivemåte. De ønsker seg altså en encyklopedisk ordbok eller "allordbok". Men det er uvisst hvor langt slike undersøkelser er overførbare til nordiske forhold. En annen grusom salve kommer fra Hausmann (1989:5) i det samme verket. Både han og Algeo skriver i kapitlet "Lexikographie und Gesellschaft", for øvrig ett av de ytterst få steder der man finner en slik sammenstilling av vårt fag og samfunnet det utøves i. Jeg oversetter: Tallrike ordbøker har ingen direkte samfunnsmessig tilknytning utenom den å imøtekomme en språkvitenskapelig forskningsfrihet, noe samfunnet tillater seg som et slags luksusgode av hensyn til sitt kulturelle velvære. Annerledes kan det knapt forklares at det på det tyske språkområde i det 20. århundre er utkommet kjempestore ordbøker over fransk og italiensk etymologi, gammelfransk, gammelspansk osv., med store omkostninger. Dette er riktignok ekstreme tilfeller. Men vitenskapelig leksikografi er ofte direkte samfunnsmessig motivert, som når den historiske leksikografi opptrer til støtte for nasjonalstaten som idé. Og noe som nesten alltid er inne i bildet, er å fremme stolthet over kultur og å skaffe seg internasjonal kulturell prestisje. Så lenge denne typen leksikografi holder seg til sine egne, temmelig samfunnsfjerne, prosjekter, er det liten foranledning til konflikt. Men det må det bli når den vitenskapelige leksikografi går løs på det nyttepregede liv og virke, den såkalte kunst eller det såkalte håndverk innenfor den mer sam-

13 10 funnsrettede leksikografi, for å influere på den og forbedre den. Samfunnet tenker nemlig ikke vitenskapelig, og for få forskere klarer å tenke samfunnsmessig praktisk. Derfor oppstår det en fare for at leksikografien fjerner seg fra samfunnet. Det er vel heller samfunnet som fjerner seg fra leksikografien, og leksikografene som ikke er raske nok til å holde tritt. Ordene står ikke i ordbøker En kan få sin livsglede nedsatt ved å reflektere over alt det som brukere ikke finner i en enspråklig definisjonsordbok. Alle aviser og blad er fulle av ytterst vanskelige ord som ikke står i ordbøker; det er dunkle allusjoner som krever kjennskap til det det alluderes til, f.eks.en Brorson-salme hvis en ser uttrykket "den søte sommertid", eller Snorre Sturlusons kongesagaer hvis et distrikt som har fått felles kloakksystem, sies å være "samlet til ett kloakkrike"; det er sammensetninger som ingen før har sett og der både grammatisk og semantisk informasjon må tolkes fram av leseren, det er kortformer, initialord og andre forkortelser, det er kollokasjoner på avveier og betydninger tøyd til bristepunktet og lenger. De står ikke i ordbøker, for de er ikke leksikaliserte, det er tilfeldige dannelser, skjønt det ville være riktigere å si at det er tilfeldige utslag av ikke-tilfeldige mønstre. Fra et normativt synspunkt er atskillig av det feilbruk. Om feilbruk opplyser slike ordbøker nesten bare ex silentio, og det har brukeren liten nytte av, for vi leksikografer hevder alltid at det er en misforståelse å tro at hvis noe ikke står i en ordbok, så fins det ikke eller er ikke akseptabelt. Riktignok fins muligheten for å bruke markører, f.eks. som systematisert av Bergenholtz og Tarp (1994:133): dianormativ: korrekt/ukorrekt, f.eks. "feil[aktig]", diaevaluativ: nøytral/verdiladet, f.eks. "iron[isk]", "spøk[efull]". Men i vanlige definisjonsordbøker ser en ikke disse markørene særlig ofte, dels fordi bruken ikke er gjennomført, og dels fordi det de skulle markere, ikke er registrert. Så er det en annen vei å gå, nemlig å dele ordforrådet opp i emner. Fra registeret i HSK (Wörterbücher) oversetter jeg: anagramordbok moteordordbok eufemismeordbok ordbok over falske venner forkortingsordbok ordbok over syntaktiske mønstre fraseologisk ordbok ordbok over vanskelige ord homonymordbok tabuordordbok

14 11 osv. kollokasjonsordbok kulturell ordbok lekmannsordbok terminologisk ordbok verbordbok Det sier seg selv at bare den avanserte bruker omgir seg med et slikt arsenal. Leksikografisk portrett? Det flyter store ordmasser omkring i samfunnet som definisjonsordboka ideelt sett burde kunne håndtere fordi det er ord som vel kan trenge å forklares, men det kan den ikke i sin nåværende utforming. Disse ordmassene har å gjøre med forandring. I festskriftet til Ulf Teleman skriver Jan Svensson (1994: ) om språkforandring og at forandringsprosessen har vært omgitt av lunken interesse. Han siterer Heraklits berømte paradoks om at den elva vi stiger ned i, ikke er den samme som den vi stiger opp av. Det samme kan vi si om å dukke ned i et ordboksmateriale, med den forskjellen at den elva vi tror vi stiger ned i, kanskje ikke er den vi virkelig stiger ned i. Den har bare det samme navnet. Noen løsning på problemet har jeg ikke. Men det er vel helt klart at hvis det fins noen, så er den knyttet til den elektroniske ordboka. En presentasjon av et ord i alle dets mulige betydningsnyanser og tilknytningsmuligheter er blitt kalt et leksikografisk portrett (Apresjan 1992:11). Det krever to ting: et korpus som er stort nok til å vise alle detaljer i portrettet, og plass nok til å vise det hele, noe som nå ikke lenger er noe problem på ROM-plate. Begge de nordiske håndbøkene i leksikografi fra 1994, Bergenholtz og Tarps, og Malmgrens, slutter med kapitler eller avsnitt om datamaskiner og elektroniske ordbøker. Jeg vil avslutte med et sitat fra Sven Tarps artikkel i Nordiske studier i leksikografi (Fjeld 1992: 530): Den teoretiske leksikografi må hæve sig op til rang af virkelig teori og anvise nye løsninger, idet den naturligt bygger på de mest fremskredne erfaringer. En stadig og frugtbar vekselvirkning mellem teori og praksis er vejen frem.

15 12 Litteratur: Algeo, John 1989: Dictionaries as Seen by the Educated Public in Great Britain and the USA. I: Hausmann, Franz Josef, Reichmann, Oskar, Wiegand, Herbert Ernst, Zgusta, Ladislav (red.): Wörterbücher/Dictionaries/Dictionnaires. Handbücher zur Sprach- und Kommunikationswissenschaft. Band 5.1, Berlin/New York: Walter de Gruyter. Apresjan, Jurij D. 1992: Systemic lexicography. I: Tommola, Hannu, Varantola, Krista, SalmiTolonen, Tarja, Schopp, Jürgen (red.): EURALEX '92 PROCEEDINGS III. studia translatologica ser. A. vol. 2 Part I.. Tampere, Bergenholtz, Henning, Tarp, Sven 1994: Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger. Problemer og løsningsforslag. Herning: systime. Frick, Nils, Malmström, Sten 1976: Språkklyftan. Hur 700 ord förstås och missförstås. Stockholm:Tidens Förlag. Gundersen, Dag 1977: The good of doing something else. I: Lexicologie (festskrift til F. de Tollenaere). Groningen: WoltersNoordhoff b.v., 157f. Gundersen, Dag 1987: Hent et ord på lageret. I: Språknytt, 10 11, 15. Gundersen, Dag 1992 a: Norsk språk i de nærmeste tiårene påvirkninger og utfordringer. I: Språk i Norden. Nordisk språksekretariats skrifter. Oslo: J. W. Cappelen, Gundersen, Dag 1992 b: Moderne norsk bibelspråk ordvalg og formverk. I: Norsk bibelspråk. Bibelselskapets skriftserie 3, Hausmann, Franz Josef 1989: Die gesellschaftlichen Aufgaben der Lexikographie in Geschichte und Gegenwart. I: Hausmann og fl., samme verk som Algeo 1989, Koivusalo, Esko 1980: Allmänspråk vad är det? I: Språk i Norden. Nordisk språksekretariats skrifter. Oslo: J.W. Cappelens, Malmgren, Sven-Göran 1994: Svensk lexikologi. Ord, ordbildning, ordböcker och orddatabaser. Lund: Studentlitteratur. Ruud, Frøydis Marie 1990: Hvem sier at ord er kjedelige? Sammensetninger med fritid som forledd. Utrykt semesteroppgave, Avd. for leksikografi, Inst. for nordistikk og allmenn litteraturvitenskap, Univ. i Oslo. States, Bert O. 1994: Notes on the Poststructural Code. the American Scholar, Winter 1994, Svensson, Jan 1994: Grammatik och språkförändring om några av språkets paradoxer. I: Jörgensen, Nils, Platzack, Christer, Svensson, Jan (red.): Språkbruk, grammatik och språkförändring. En festskrift

16 till Ulf Teleman Institutionen för nordiska språk, Lunds universitet, Tarp, Sven 1992: Encyklopædiske oplysninger i tosprogede tekniske ordbøger. I: Fjeld, Ruth Vatvedt (red.): Nordiske studier i leksikografi. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden mai Skrifter utgitt av Nordisk forening for leksikografi. Skrift nr. 1,

17 13 Henning Bergenholtz Faglige oplysninger i monolingvale betydningsordbøger Monolingual defining dictionaries often give the impression of explaining socially relevant terms from a wide range of different subject fields. In practice, they include but a fraction of the millions of terms in the various subject fields, of course. At the same time, however, this particular part of the lemma stock of general-language dictionaries presents a number of special problems both to the lexicographer and the user. Even a major lexicographical staff will not have the necessary encyclopedic knowledge and the involvement of a number of experts requires extensive and labour-intensive collaboration. Besides, this would significantly increase the cost of the entire project. If a general-language dictionary provided very precise encyclopedic information, however, this information would be difficult to understand for the intended users. On the other hand, no user would benefit from so rudimentary explanations that the expert would consider them imprecise. There is no universal solution to this dilemma, which is closely connected with the theoretical problems that so far remain unsolved. 1. Indledning Lemmabestanden i monolingvale betydningsordbøger vil have en vis fællesmængde med bestanden i encyklopædier og fagleksika, idet der i alle nævnte typer af opslagsværker vil forekomme fagtermer. Her stiller sig det spørgsmål, om brugeren kan forvente eller i hvor høj grad denne kan forvente at finde en ligeså faglig korrekt og udtømmende forklaring af de lemmatiserede fagtermer i en betydningsordbog som i et fagleksikon eller en encyklopædi? Umiddelbart kan man hos mange betydningsordbøger ud fra deres fortekst eller i de udsendte reklametekster få indtryk af, at de et langt stykke kan og vil give omfattende oplysninger om fagtermer fra en lang række fag. I ODS siges der ganske vist ikke direkte, at ordbogen også er en altomfattende multifagordbog, men der fortælles, at ordbogsredaktørerne har gennemgået "saavidt muligt alle fag", hvorefter der nævnes en lang række fagområder. Ligeledes bliver der ved angivelse af kilderne nævnt mange forskellige fagbøger. Endelig nævnes en lang række sagkyndige fra forskellige fagområder, som på forskellig vis har stillet deres fagekspertise til rådighed for redaktionen. I Svensk Ordbok er forteksten mere forsigtig, idet man koncentrerer sig om det almensproglige ordforråd, som dog også omfatter fagtermer, der "vinner spridning också i allmänspråket". Dem og kun dem er det LexicoNordica

18 14 vel, som ordbogen anfører og forklarer. Men hvor stor er denne mængde, fx relativt i forhold til den samlede mængde af lemmata? Der anføres i ordbogens forkortelsesliste godt 90 forskellige fag. Det ville have været meget let at have fået computeren til at tælle, hvor ofte disse forkortelser forekommer i ordbogen. I mange ordbøger er det virkelige antal oplysninger om de oftest omkring 100 opremsede fagsprog meget lille, sml. Bergenholtz (1992), hvor det påvises at der i en dansk-tysk ordbog forekommer mindre end 20 konkrete anvendelser af disse forkortelser i hele ordbogen til følgende fag: økonomi, matematik, fysik, biologi, kemi, arkitektur, geografi, arkæologi, religion, astronomi, anatomi, psykologi, geometri, fonetik, fysiologi, mytologi. Ikke mindre interessant er en afklaring af relationen mellem den almensproglige og den fagsproglige brug. Når en bestemt fagterm bruges i almensproget, bliver den jo ikke nødvendigvis brugt helt i overenstemmelse med den fagsproglige brug. Hvilken brug beskrives så i ordbogen? Principielt er der tre muligheder: Kun den almensproglige, kun den fagsproglige eller både den almen- og den fagsproglige brug. 2. Eksempler på fagtermer i to betydningsordbøger Mængden af anmeldelser og diskussionen ud fra det store arbejde, der ligger bag en omfattende betydningsordbog, er oftest meget beskeden. Så da en kontorchef i et stort forsikringsselskab skrev en artikel i et forsikringstidsskrift om ODS behandling af sit fag, kunne ordbogsforfatterne have valgt at opfatte det som støtte og konstruktiv kritik. Indledningsvis udtaler Lindholm (1935:256) sin forundring over, at der i den lange række af eksperter, som redaktionen har fået assistance fra, ikke er en eneste forsikringsekspert. Så ud fra dette grundlag ses det som noget positivt, at der gives god besked om de fleste af de ca. 100 forsikringsudtryk i de femten første bind af ODS. Det første kritikpunkt består i påvisning af lemmahuller, som ikke kan forklares med bestemte forsikringstermers uvigtighed, specielt ikke i forhold til andre, som er medtaget. Der mangles fx indboforsikring, løsøreforsikring, aldersrente, bagatelskade, dødsfaldsforsikring, dødelighedsgevinst og andre op mod 75 uden tvivl vigtige forsikringstermer, hvoraf nogle også synes vigtige i almensproglige sammenhæng. Bl.a. kan Lindholm berette om mange kundehenvendelser, der ikke forstår hvad en fripolice er. Også de vil søge forgæves i ODS. I andre tilfælde findes ordet, men ikke i den forsikringsmæssigt relevante betydning, fx findes der en række forklaringer til brand, men ikke en, som forsikringsmæssigt kan bruges. Kritikeren indrømmer dog, at det måske kan være for let blot at foreslå optagelse af flere stikord eller medtage flere betydninger. Derfor

19 15 er hans hovedanke de tilfælde af unøjagtiger, han mener at kunne påvise. Dels findes der oplagte "Skrivebordskonstruktioner", som hverken fagmand eller ordbogsbruger vil kunne forstå. At genforsikre er forholdsvis enkelt at forklare: "at overdrage en Del af en Risiko til en anden Forsikrer". Men i ODS findes følgende (ikke bare efter Lindholms mening) temmelig uforståelige forklaring: genforsikre om assurandør: forsikre (sikre sig Erstatning for ell. forpligte sig til erstatning af) mulige tab, der maatte opstaa som følge af tidligere forsikring Mere forståelig, men til gengæld forkert, er forklaringen for garantiforsikring som det samme som en ansvarsforsikring. Denne synonymirelation havde været korrekt 40 år tidligere, men i 1935 ville de rigtige synonymer have været kautionsforsikring og kreditforsikring. Om Kasko siger ordbogen, at det er "skibsskroget, selve skibet, med tilbehør, især betragtet som forsikringsobjekt". Men hvad er så en automobilkasko, spørger Lindholm (1935a:235)? Om konfirmationsforsikring siges i ODS, at det er en forsikring tegnet på "forsørgerens liv, med udbetaling af en sum en gang for alle ved barnets konfirmationsalder". Det er ikke korrekt, siger den nøjagtige fagmand. Den tegnes ganske vist som regel på forsørgerens liv, men kan også tegnes på andre personer, som måtte ønske at sikre en konfirmationsfest. Ikke direkte forkert, men dog ikke "særligt udtømmende" er fx forklaringen under folkeforsikring "livsforsikring, der særlig er beregnet paa de brede lag", hvorudover der gives en henvisning til Salmonsens leksikon og en forsikringshåndbog. På denne måde siges intet om det virkeligt karakteristiske ved denne meget udbredte forsikringsform, kritiserer Lindholm. Alt i alt er der næppe tvivl om, at fagmanden i alle tilfældene har ret i sin faglige kritik. Men det betyder ikke nødvendigvis, at hans kritik overalt er leksikografisk berettiget. Svaret fra ODS-redaktionen anser kritikken for uberettiget. Man har haft til hensigt at udsende en "sproglig håndbog", men ikke en encyklopædi eller et konversationsleksikon, således at man i sammenligning med sådanne leksikografiske opslagsværker nok kan tale om en mindre og af og til en manglende grad af faglige oplysninger (Ordbogsredaktionen 1935:93). Redaktionen skelner mellem realoplysninger (som findes i fagbøger, fagleksika og encyklopædier) og en "kort definition" (i en sproglig håndbog som ODS). Som eksempel nævnes bjørn, hvorom der i den "korte definition" oplyses, at det er et rovdyr, hvis latinske betegnelse er Ursus. En eksakt zoologisk beskrivelse vil selvfølgelig, siger ord-

20 bogsredaktørerne, være langt mere udførlig og nøjagtig. På samme måde må de givne definitioner til termer fra området forsikring forstås. Det kan ikke dreje sig om udtømmende forklaringer, men om en kort definition. Som godt eksempel herpå fremhæver redaktionen den af Lindholm kritiserede korte definition ved Folkeforsikring, som netop forekommer redaktionen "fuldt ud tilstrækkelig til en sproglig ordbogs formaal" (1935:94). I en kort reaktion betegner Lindholm (1935b:105) ordbogsredaktionen som ordets mestre. Han medgiver således, at de taler godt for deres sag, men bliver ikke overbevist, for han føler sig uden tvivl med rette overbevist om rigtigheden af sine faglige argumenter. I særdeleshed bemærker han, at svaret ikke afviser nogen af hans ekspertudtalelser, kun at en sådan nøjagtighed ikke er påkrævet efter redaktionens mening. Men som fagmand mener han netop, at en faglig nøjagtighed og dermed også udførlighed er en nødvendighed. Jeg mener, at man må skelne mellem tre slags problemer: 1. lemmaog betydningshuller, 2. forkerte forklaringer, 3. korte ctr. udførlige faglige oplysninger. Det første problem må udelades i denne sammenhæng. Dels er hele selektionsproblematikken relativt dårligt belyst på trods af dens store vigtighed for al leksikografisk praksis, se Bergenholtz (1989), (1991) og (1994) dels er det svært at bedømme enkelte isolerede selektionseksempler. Det andet problem er på sin vis enkelt, ODS har ligesom alle andre ordbøger på sine steder givet forkerte oplysninger. Det virkeligt spændende problem er det tredje. Hvor udførlig kan og skal en almen betydningsordbog være, når den angiver betydningen af fagtermer? Relativt foregik debatten i 1935 på et højt niveau og under brug af faglige argumenter uden nogen relatering til personlige sammenhæng. Med "relativt" hentyder jeg til en diskussion, som har fundet sted i de svenske medier om fagtermer i Svensk Ordbok udgivet af Sture Allén. Når man ser bort fra leksikografisk irrelevante persontvister er hovedtesen hos Gyllensten (1993) meget krassere end de netop refererede: Af andre fagfolk var forfatteren blevet gjort opmærksom på, at Svensk Ordbok ved juridiske, musikalske og kulturelle oplysninger må karakteriseres som vrimlende med "grova sakfel", "oklara uppgifter" og "missvisande framställningar". Hertil gives ingen eksempler. Men til Gyllenstens eget fagområde, medicinen, påvises i en lang række tilfælde eksempler, som minder lidt om kritikken af den (for) korte definition i ODS af folkeforsikring. Men en del af kritikken rammer helt ved siden af. Om aids siger ordbogen, mener Gyllensten, at den spredes "genom kroppsvätskorna". Det ville selvfølgelig ikke være fagligt korrekt, det er et immunskadet retrovirus, der spredes. Og det er dette virus, som kan fremkalde aids. Vi kunne her have haft det indledningsvis skildrede problem med en potentiel spænding mellem en faglig korrekt 16

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser

Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Henning Bergenholtz * 21 Leksikologiske analyser og beskrivelser ctr. leksikografiske angivelser Bemærkninger til Undine Kramer: Lexikologischlexikographische Aspekte der deutschen Gegenwartssprache. Berlin

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 22. maj 2015, København Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Specialeafhandling cand.ling.merc., engelsk

Specialeafhandling cand.ling.merc., engelsk 1 Indholdsfortegnelse Side Forord 2 English summary 3 1. Indledning og problemformulering 5 2. Brugerprofil og funktion 6 2.1 Introduktion til forsikringsbranchen 9 3. Kritik af foreliggende fremstillinger

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren LEXICONORDICA 11 2004 Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren Redaksjonskomité Martin Gellerstam, Jón Hilmar Jónsson, Nina Martola, Johan Myking, Knud Troels Thomsen Utgitt av Nordisk

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Förord... 1. Henning Bergenholtz Grammatik i bilingvale ordbøger... 5

Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Förord... 1. Henning Bergenholtz Grammatik i bilingvale ordbøger... 5 Innehåll Henning Bergenholtz/Sven-Göran Malmgren Förord... 1 Tematiska bidrag Henning Bergenholtz Grammatik i bilingvale ordbøger... 5 Ilse Cantell Målspråkets verbkonstruktioner i en tvåspråkig produktionsordbok...

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Engelsk C Kirsten

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Engelsk mandag, torsdag og fredag Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Opstart, intro til faget, kommunikative

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon

Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Samhandling og Tverrfaglig kommunikasjon Opplegg om erfaringer fra Danmark Dere må oversætte.. 1 Dorte s bakgrunn Har arbejdet i 10 år inden for det kommunale område, med bl.a. Kommunesammenlægning, børn,

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren

Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren LEXICONORDICA Redaksjon Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Göran Malmgren Redaksjonskomité Martin Gellerstam, Dag Gundersen, Jón Hilmar Jónsson, Nina Martola, Knud Troels Thomsen Utgitt av Nordisk forening

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Datafangst ved hjælp af en tværsproglig, nordisk søgemaskine NorNa

Datafangst ved hjælp af en tværsproglig, nordisk søgemaskine NorNa Datafangst ved hjælp af en tværsproglig, nordisk søgemaskine NorNa af Lotte Weilgaard Christensen Gert Engel NorNa Navnet NorNa er et teleskopord dannet af Nordic Navigator. NorNa er desuden navnet på

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen

Dokument nr. 12:2. (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Dokument nr. 12:2 (2003-2004) Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit Brørby og Kjell Engebretsen Grunnlovsforslag fra Jens Stoltenberg, Jørgen Kosmo, Carl I. Hagen, Berit

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver:

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix:

I tillegg til disse kliniske arbeidene bringer vi to mer teoretiske, forskningspregete artikler av to flittige bidragsytere til Matrix: REDAKSJONELT Matrix har rimeligvis flest lesere i Danmark, selv om det også tidligere var noen få fra andre nordiske land som leste bladet. Etterat tidsskriftet ble nordisk har det vært en del økning av

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet!

Intet af dette finder nødvendigvis sted for en hjemmeside på Internettet! MATERIALEKRITIK / KILDEKRITIK / INFORMATIONSKRITIK Søg først efter materiale på "sikre" steder på nettet. Find ud af hvem der har produceret hjemmesiden. Se efter hvornår hjemmesiden er lavet og/eller

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Søgning på Internettet

Søgning på Internettet Side 1 af 6 Indhold: Søgning på Internettet Tips til søgning på Internettet... 1 Præcis adresse:... 1 Indeks- søgning... 2 Søgerobotterne/søgemaskiner:... 3 Lidt om hvordan man søger på nettet... 4 Links...

Læs mere