forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen

Transkript

1 forslag til styrket beskyttelse af ejendomsretten Af chefjurist henriette kinnunen

2 FORSLAG TIL STYRKELSE AF DEN PRIVATE EJENDOMSRET OG RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE FORBEDRINGER VED EKSPROPRIATION Den private ejendomsret er et afgørende fundament for økonomisk frihed, men på en række områder halter beskyttelsen af den private ejendomsret i Danmark. Det fremgår af såvel CEPOS egne undersøgelser, som af internationale undersøgelser. I det seneste Economic Freedom of the World indeks får Danmark således den laveste score indenfor beskyttelse af privat ejendomsret, siden indekset første gang blev offentliggjort i Og på The International Property Rights Index 2014 er Danmark gledet ned fra en 3. til en 7. plads globalt set. Sammenholder man Economic Freedom of the World Index og The International Rights Index med CEPOS årlige undersøgelser af kommunale ekspropriationer, som er foregået siden 2011, må man konstatere, at der trods en relativt god beskyttelse af den private ejendomsret i Danmark, er behov for at styrke beskyttelsen heraf, hvis den negative udvikling skal vendes. CEPOS har derfor opstillet 8 konkrete forslag til forbedringer af den private ejendomsret, hvilket både har betydning for retssikkerheden og danskernes økonomiske frihed. 1. Indledning En høj grad af beskyttelse af den private ejendomsret er af afgørende betydning i forhold til økonomisk frihed. Derfor søsatte CEPOS sit såkaldte Ejendomsprojekt i 2011 med det formål at kortlægge omfanget af kommunale ekspropriationer i Danmark og opnå viden om, hvilke formål der eksproprieres til fordel for, hvor mange der bliver udsat for ekspropriation, samt hvordan borgere og virksomheder oplever ekspropriationerne. Baggrunden for projektet var bl.a. en undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten i 2008, som viste, at den private ejendomsret i vid udstrækning blev krænket for at tilgodese andre private parter. Ud af 106 kommunale ekspropriationer foretaget i perioden , var 58 af dem altså 55 pct. sket til ikke-offentlige formål. Deraf var 20 af ekspropriationerne 19 pct. sket til fordel for navngivne private, såsom golfbaner, skydebaner og navngivne virksomheder. 1 At en så stor andel af de kommunale ekspropriationer skete til fordel for private og endda private golfbaner harmonerer dårligt med princippet i Grundlovens 73, der bestemmer, at den private ejendomsret er ukrænkeligt og kun kan tilsidesættes, hvor almenvellet kræver det. I kølvandet på Kammeradvokatens undersøgelse, skærpede Folketinget derfor i 2009 Planlovens regler for kommunale ekspropriationer. 2 SIDE 1

3 De ekspropriationsdata, som CEPOS siden 2011 har hentet fra landets kommuner, og som kan ses på viser, at lovændringen i 2009 har haft den ønskede effekt. CEPOS seneste tal viser eksempelvis, at der i 2013 blev gennemført ca. 85 ekspropriationer på landsplan, der berørte 303 personer, mens antallet af ekspropriationer til fordel for private formål er faldet markant fra ca. 13 til 3 pr. år - siden Planloven blev ændret i 2009: På baggrund af erfaringerne fra CEPOS Ejendomsprojekt kan det samtidig konstateres, at der er ekspropriationssager, hvor kommunerne ikke overholder fundamentale forvaltningsretlige principper, og at der generelt er behov for at forbedre retssikkerheden inden for området. 2. Beskyttelse af den private ejendomsret er fundamentet for økonomisk frihed Beskyttelse af den private ejendomsret er afgørende for økonomisk frihed. Derfor er det positivt, at antallet af kommunale ekspropriationer til fordel for private er faldet, hvorimod det er et fundamentalt problem, at ikke alle kommuner overholder grundlæggende forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige principper i forbindelse med ekspropriation. Problemets omfang forværres af, at beskyttelse af den private ejendomsret ifølge internationale undersøgelser er forringet de seneste år. Målt ud fra Economic Freedom of the World et indeks over økonomisk frihed, som er udviklet af nobelprismodtagerne Milton Friedman, Gary Becker og Douglas North, og som anvendes i en række videnskabelige artikler har Danmark en høj grad af økonomisk frihed. Med en score på 7,66 ud af 10, placerer Danmark sig således på en 19. plads ud af 152 lande. Det fremgår af en analyse foretaget af den canadiske tænketank Fraser Institute, jf. CEPOS notat Danmark er blandt de 20 mest økonomisk frie land i verden. 4 Én af årsagerne til, at Danmark har en høj grad af økonomisk frihed er, at vi ifølge Economic Freedom of the World Index - har et velfungerende retssystem samt en relativt god beskyttelse af den private ejendomsret. Inden for kategorien retssystem og ejendomsret placerer Danmark sig således som nr. 13 ud af 152 lande, men ser man på underkategorierne, kan man samtidig konstatere, at der er behov for forbedringer, når det kommer til beskyttelse af den private ejendomsret. SIDE 2

4 SIDE 3

5 Eksempelvis scorer Danmark 10 ud af 10 i forhold til retssystemets integritet, men kun 7,4 ud af 10, når det kommer til beskyttelse af den private ejendomsret. 5 Det er den laveste score, siden det første Economic Freedom of the World-indeks blev offentliggjort i Danmark halter efter, når det kommer til beskyttelse af den private ejendomsret Også i andre undersøgelser, der indekserer, hvordan lande beskytter den private ejendomsret, halter Danmark efter de lande, vi normalt sammenligner os med. I The International Property Rights Index, 6 som årligt rangerer forskellige landes forhold for den private ejendomsret 7, blev Danmark eksempelvist placeret som nr. 7 i Vesteuropa i 2014 efter lande som Finland, Holland, Norge, Sverige og Schweiz. Og mens Danmark i 2007 var placeret på en delt 3. plads globalt set 8, er vi i dag gledet ned på en 10. plads. 9 Dermed er Danmark det land i den nuværende top 10, som har oplevet det største fald i sammensat score siden da. 10 SIDE 4

6 Udviklingen i både Economic Freedom of the World indekset og The International Property Rights Index viser, at Danmarks beskyttelse af den private ejendomsret gennem en årrække har været for nedadgående, og at der er et retssikkerhedsmæssigt forbedringspotentiale i forhold til principperne i Grundlovens 73 om, at den private ejendomsret er ukrænkelig. På det grundlag - sammenholdt med erfaringerne fra CEPOS Ejendomsprojekt er der i dette notat udarbejdet 8 konkrete forslag, som kan styrke borgere og virksomheders retssikkerhed i ekspropriationssager, og som tager udgangspunkt i tre overordnede principper. Nemlig, at: Grundlaget for ekspropriationer skal være stærkt Beslutninger om ekspropriation skal føres ud i livet inden for rimelig tid eller aldrig Klagestrukturen skal afhjælpe ekspropriationsindgrebets voldsomme intensitet ikke forværre den 4. Grundlaget for ekspropriationer skal altid være stærkt I. Planloven skal strammes, så kommunernes adgang til ekspropriation begrænses Selvom den private ejendomsret som udgangspunkt er ukrænkelig i medfør af Grundlovens 73, må ekspropriation alligevel foretages, når almenvellet kræver det. SIDE 5

7 Som retstilstanden er i dag, er det med Planlovens overladt til kommunalbestyrelserne at skønne, hvilke formål der er til gavn for almenvellet på en sådan måde, at det kan legitimere ekspropriation. 12 Fra praksis er der eksempler på, at kommunalbestyrelser eksproprierer privat ejendom for at realisere lokalplaner, hvor der bl.a. ønskes etableret en golfbane, skydebane 13 og en festivalplads. 14 Her begunstiger man bestemte private aktører frem for at komme en udefineret og ubegrænset kreds af personer til gode. En sådan praksis hvor kommunerne anvender en bred fortolkning af almenvellet er med til at udvande betydningen af Grundlovens 73 og er derudover i strid med, hvad et flertal af danskernes ønsker. En meningsmåling foretaget af analysebureauet Norstat for CEPOS i 2013 viser eksempelvis, at et flertal på hele % af de adspurgte danskere er modstandere af ekspropriationer til fordel for private. 15 For at styrke Grundlovens 73 om at den private ejendomsret er ukrænkelig, herunder princippet om at ekspropriationer skal ske til fordel for almenvellet, anbefales det, at der fra politisk side tages initiativ til at begrænse omfanget af ekspropriationer til fordel for private aktører såsom golfbaner, skydebaner, navngivne virksomheder og festivaller mv. Det kan ske ved, at der i Planlovens 47 indarbejdes en hovedregel om, at der som udgangspunkt ikke kan eksproprieres til private formål, men alene til offentlige formål. II. Kommunernes sagsbehandling skal forbedres Kommunernes vide adgang til at foretage ekspropriationer gennem blandt andet planlovens 47 og vejlovens kap skaber en retssikkerhedsmæssig ubalance mellem borgere og virksomheder på den ene side og kommuner på den anden. Dertil kommer, at der fra praksis er eksempler på ekspropriationer, som ikke lever op til grundlæggende forvaltningsretlige principper om nødvendighed, proportionalitet, saglighed og aktualitet. 17 I en sag fra Skagen Kommune (nu Frederikshavn Kommune) blev en borger eksempelvis udsat for ekspropriation til fordel for en lokal skydebaneforening med kun 290 medlemmer, selvom kommunen ikke havde undersøgt, om ekspropriationen levede op til grundlæggende forvaltningsretlige principper om aktualitet, nødvendighed og proportionalitet. 18 Retssikkerhedsmæssigt er det et stort problem, at kommunerne tilsidesætter eller overser grundlæggende forvaltningsretlige principper for noget så indgribende som ekspropriationer. Og da borgerne sjældent kan stille noget op, medmindre de har ressourcer til at føre en langstrakt og ressourcekrævende retssag, bør man fra politisk side sikre borgerne den fornødne transparens i forhold til proceduren og grundlaget for ekspropriation, så den enkelte borger ikke risikerer at blive udsat for vilkårlig sagsbehandling og magtmisbrug. Konkret foreslås det, at kommunerne, forud for at en ekspropriationsprocedure indledes, begrunder ekspropriationen i en skriftlig redegørelse, herunder redegør for, hvordan den lever op til forvaltningslovens krav om nødvendighed, proportionalitet samt aktualitet og på den vis dokumenterer, at ekspropriationen er lovlig. Et sådan krav vil skabe større gennemsigtighed omkring ekspropriationsprocessen og dermed styrke borgernes retssikkerhed. SIDE 6

8 III. Kommunerne får kun ét skud i bøssen Udfaldet af føromtalte Skydebanesag fra Skagen var, at borgeren efter 11 års kamp i retssystemet fik medhold i Landsretten, som konkluderede, at kommunen havde tilsidesat grundlæggende forvaltningsretlige principper. 19 I stedet for at acceptere nederlaget, besluttede byrådet på det første efterfølgende byrådsmøde at starte sagen på ny. I en retsstat som den danske bør det være en grundlæggende forudsætning, at borgerne ikke skal lide last, når kommunerne begår sagsbehandlingsfejl. Det bør være kommunernes ansvar, at alle formalia er overholdt. Dette princip bør i særdeleshed gøre sig gældende i forhold til så intensive indgreb, som ekspropriationer er. På det grundlag anbefales det, at der indføres en regel om, at kommunerne kun har ét skud i bøssen, hvis de vil gennemføre en ekspropriation. Kommunerne bør afskæres fra at kunne genstarte en allerede tabt sag, hvilket vil motivere kommunerne til at højne niveauet sagsbehandling til fordel for såvel kommunen som den borger eller virksomhed, der bliver udsat for ekspropriation. 5. Beslutning om ekspropriation skal føres ud i livet inden for 2 år eller aldrig IV. Behov for solnedgangsklausuler og selvbestemmelsesret Ofte er der et stort tidsmæssigt spænd mellem planlægningen af fx et kommunalt anlægsprojekt og realiseringen heraf. Da ekspropriationen typisk først bliver aktuel, når projektet skal realiseres, kan det i yderste konsekvens betyde, at ejerne stavnsbindes til en ekspropriationstruet og dermed usælgelig ejendom, fordi de færreste ønsker at erhverve en ejendom, som vil blive eksproprieret i nær fremtid. 20 For at undgå, at borgere ufrivilligt stavnbindes til deres ejendom på grund af en kommunal ekspropriation, og at de derudover skal leve med usikkerhed omkring, hvorvidt de skal eksproprieres eller ej, anbefales det, at alle ekspropriationsplaner indeholder en»solnedgangsklausul«, der betyder, at de automatisk bortfalder, såfremt de ikke er gennemført inden for en kortere årrække, fx 2 år. Såfremt kommunen fortsat ønsker planerne gennemført, må de vedtages på ny. 21 Derudover anbefales det, at i perioden fra en beslutning om ekspropriation er truffet, og til den rent faktisk gennemføres, bør borgeren have valgfrihed i forhold til, hvornår de vil fraflytte ejendommen. En børnefamilie kan fx have behov for at fraflytte boligen straks, så man kan starte forfra et nyt sted, inden børnene skal begynde i skolen, mens et ældre ægtepar måske hellere vil blive boende i håb om, at ekspropriationen ikke effektueres inden for deres levetid. SIDE 7

9 6. Klagestrukturen skal afhjælpe indgrebets voldsomme intensitet ikke forværre det V. Behov for omkostningsgodtgørelse i ekspropriationssager Fra praksis er der eksempler på, at borgere og virksomheder på forhånd opgiver at gøre deres ejendomsret gældende som følge af manglende økonomisk formåen. Der er også et eksempel på, at en kommune i dette tilfælde Herning Kommune tabte en sag om ekspropriationserstatning i 4 instanser på stribe, hvormed de påførte den eksproprierede unødvendige sagsomkostninger. Derfor anbefales det, at kommunerne tilpligtes at betale omkostningsgodtgørelse altså dækning for professionel bistand i alle ekspropriationssager. Det vil samtidig skabe et incitament hos kommunerne til at løfte niveauet i deres sagsbehandling og kun føre de sager, som de forventer at vinde. En person, der udsættes for ekspropriation, er uden skyld heri, og der bør derfor i samtlige ekspropriationssager tilbydes borgeren den nødvendige ekspertbistand, så denne har mulighed for at få efterprøvet lovligheden af en ekspropriationsbeslutning eller fastsættelsen af en erstatnings størrelse. VI. Fast track og appelbegrænsning Som klagesystemet er i dag, kan der gå adskillige år, før der foreligger en endelig afgørelse af ekspropriationens lovlighed og af størrelsen af en ekspropriationserstatning. Fra praksis kan henvises til føromtalte Skydebanesag fra Skagen 22, hvor det tog den eksproprierede borger ca. 11 år, før domstolene nåede frem til en afgørelse, der gav borgeren medhold. I ovennævnte sag fra Herning vedrørende erstatningssummens størrelse, tabte Herning Kommune både hos Taksationskommisionen, Overtaksationskommissionen, i byretten og i landsretten, hvilket førte til et forløb på næsten 10 år. 23 Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det et problem, at myndighederne i den grad kan trække sager i langdrag. Derfor anbefales det, at den eksproprierede sikres en endelig afklaring af såvel ekspropriationens lovlighed som erstatningens størrelse inden for 6 måneder efter, at ekspropriationsbeslutning er meddelt. Foreligger der ikke en endelig afgørelse, skal borgeren have medhold. Derudover anbefales det, at der af hensyn til ekspropriationsindgrebets intensive karakter indføres appelbegrænsning, således at myndighederne ikke kan indbringe en sag for domstolene, som de allerede har tabt i det administrative klagesystem. VII. Uafhængige vurderingsnævn For at effektivisere og lette klageadgangen i ekspropriationssager bør klagesystemet forenkles. Det anbefales at sammenlægge de taksationskommissioner, som eksisterer inden for ekspropriationsområdet, med SKATs vurderingsankenævn samt øvrige offentlige ejendomsvurderingsinstanser. SIDE 8

10 Hverken fra et samfundsøkonomisk eller et juridisk perspektiv giver det mening, at det offentlige har flere forskellige organer, som i princippet foretager de samme ejendomsvurderinger blot for forskellige myndigheder. Helt paradoksalt er det, at den erstatning, man som borger kan bliver tilkendt i forbindelse med en ekspropriation, kan være lavere end SKATs offentlige ejendomsvurdering, hvormed det offentlige opererer med én pris, når der skal indkræves skatter, og en anden (lavere) når der skal ydes borgeren erstatning. Ved at sammenlægge de offentlige ejendomsvurderingsinstanser i én myndighed, får man samlet kompetencerne ét sted og skabt en tiltrængt uafhængighed til de respektive ministerområder. VIII. Klagenævns- og domstolsbehandling gives opsættende virkning Mens klagenævnsbehandling ofte medfører, at en sag får opsættende virkning, vil domstolsprøvelse sjældent give en ekspropriationssag opsættende virkning. 24 Det kan i værste fald betyde, at ekspropriationen allerede er gennemført og borgerens ejendom erstattet af f.eks. et nyt anlæg, selv om borgeren efterfølgende får medhold i, at ekspropriationen er ulovlig. Det er retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt, og samtlige klager bør derfor tildeles opsættende virkning under både klagesagen og evt. domstolsbehandling. Denne anbefaling bidrager til at afbøde den negative effekt ved sagsbehandlingstiden i klageog domstolsbehandlingen og kan derfor have en korrigerende effekt på den samlede intensitet, da borgeren vil have sikkerhed for, at sagen ligger stille, indtil den endelige afgørelse er faldet. 5. Konklusion og anbefalinger Beskyttelse af den private ejendomsret er af afgørende betydning for økonomisk frihed. Men både Economic Freedom of the World Index og The International Property Rights Index viser, at Danmarks beskyttelse af den private ejendomsret igennem en årrække har været for nedadgående. Der er derfor behov for at styrke den private ejendomsret, hvis den negative kurve skal knækkes. På det grundlag - sammenholdt med erfaringerne fra CEPOS Ejendomsprojekt er der i dette notat udarbejdet 8 konkrete forslag, som kan styrke borgere og virksomheders retssikkerhed i ekspropriationssager, og som tager udgangspunkt i tre overordnede principper. Nemlig, at: Grundlaget for ekspropriationer skal være stærkt Beslutninger om ekspropriation skal føres ud i livet inden for rimelig tid eller aldrig Klagestrukturen skal afhjælpe ekspropriationsindgrebets voldsomme intensitet ikke forværre den SIDE 9

11 De 8 forslag til retssikkerhedsmæssige forbedringer er: 1. Planloven skal strammes, så kommunernes adgang til ekspropriation begrænses, fx ved at der indføres en bestemmelse om, at kommunale ekspropriationer som udgangspunkt ikke må gennemføres til fordel for private. 2. Kommunernes sagsbehandling skal forbedres, bl.a. ved at kommunerne forud for ekspropriationsbeslutningen sender en begrundet redegørelse til den borger, som skal være genstand for ekspropriationen, hvoraf det klart fremgår, på hvilket grundlag kommunen mener, at ekspropriationen er lovlig, herunder lever op til forvaltningsretlige principper. 3. Kommunerne får kun ét skud i bøssen, hvilket skal forstås således, at kommunen ikke har mulighed for at starte en sag op på ny, hvis kommunen først har tabt sagen i det administrative klagesystem eller ved domstolene. 4. Behov for solnedgangsklausuler og selvbestemmelsesret. Ekspropriationsbeslutninger, som ikke er realiseret inden for fx 2 år, bør bortfalde, så borgere ikke risikerer at blive stavnsbundne til usælgelige boliger. Endvidere må det i perioden mellem ekspropriationen er besluttet, til den er realiseret, være op til den eksproprierede selv at afgøre, hvornår man vil fraflytte sin bolig. 5. Behov for omkostningsgodtgørelse i samtlige ekspropriationssager. Ekspropriation er et af de mest vidtgående indgreb, myndighederne kan udsætte borgerne for. Derfor anbefales det, at alle borgere som bliver udsat for en kommunal ekspropriation, kan få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, de måtte have til sagkyndig bistand. 6. Fast track og appelbegrænsning. Ingen borger skal vente over 6 måneder på en endelig afgørelse vedrørende ekspropriation, og ingen borger skal udsættes for, at kommunen trækker en sag i langdrag ved at klage over en afgørelse, som kommunen allerede har tabt én gang. 7. Uafhængige vurderingsnævn. Fra et samfundsøkonomisk, administrativt og juridisk perspektiv giver det god mening at sammenlægge alle de administrative klageinstanser inden for forskellige ressortministerier, som træffer vurderingsafgørelse om fast ejendom. Det drejer sig fx om SKATs vurderingsankenævn og de taksationskommissioner, der træffer afgørelse i ekspropriationssager. 8. Klagenævns- og domstolsbehandling gives opsættende virkning. Hvis en borger indbringer en afgørelse om ekspropriation for et administrativt klagenævn eller domstolene, kan ekspropriationen ikke gennemføres, før der foreligger en endelig afgørelse. SIDE 10

12 danmarkskort OVER KOMMUNERNES EKSPROPRIATIONER I ÅRENE SIDE 11

13 NOTER 1 Bilag 7 Kammeradvokatens undersøgelse af ekspropriationspraksis på planlovens område, jf. L 135 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, samling 2008/ De angivne antal ekspropriationer er udtryk for et minimumsbillede, idet det reeelle antal af ekspropriationer kan være højere. Dette er henset til, at visse kommuner ikke har ønsket at deltage, ligesom andre kommuner ikke har set sig selv i stand til at finde de efterspurgte oplysninger. En anden årsag til usikkerhed hviler på visse kommuners manglende overblik på tværs af afdelinger. Det har betydet, at et mindre antal kommuner udelukkende har været i stand til at give tilbagemelding angående én af de afdelinger, som foretager ekspropriationer. 4 Notat, Danmark er blandt de 20 mest økonomisk frie lande i verden, Mads Lundby Hansen og Martin Kyed, CEPOS. ( 5 Denne score er hentet fra World Economic Forum, Global Competitiveness Report og hviler på tilbagemeldinger fra Danmark. 6 IPRI, 2014: ( 7 Undersøgelsen foretages af the Property Rights Alliance: ( 8 IPRI, arkiv: ( Direkte link til IPRI rapport, 2007: ( americansfortaxreformfoundation.org/userfiles/2007_ipri.pdf) 9 En funktion på hjemmesiden tillader at sammenligne udviklingen i enkelte landes score over tid. 10 Notat vedr. IPRI 2007, CEPOS: ( Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 12 Pagh, Peter. Omsætning og regulering af fast ejendom. 1. udgave. S. 440 ff. 13 Blog I: ( ) Blog II: ( mchangama.blogs.berlingske.dk/2009/05/25/privat-ejendomsret-eller-golfbaner-ii/ ) 14 Notat: ( private%20ejendomsret_dec11.pdf) Blog: ( ) 15 Notat om undersøgelse inkl. udvalgt data fra undersøgelsen: ( 16 Omsætning og regulering af fast ejendom, Pagh, 1. udgave, s. 459f 17 Notat, CEPOS, Privat Ejendomsret den glemte rettighed : ( publication/notat_privat%20ejendomsret%20-%20den%20glemte%20rettighed_dec11.pdf ) 18 Nogle af de særlige momenter i sagen, som familien lagde vægt på: Der måtte skydes i alle lysets timer. Familien boede kun 200 meter væk fra banen. Kommunen ville ikke anerkende erstatning for andet end selve den eksproprierede jord, hvormed familien selv måtte bære værdiforringelsen som følge af larm: ( cepos.dk/content/kommunerne-gennemf%c3%b8rer-f%c3%a6rre-ekspropriationer-til-fordel-private-og-detgl%c3%a6der-danskerne) 19 Vestre Landsret afgørelse af den 26. april 2010 trykt i UfR, s Konsekvensen er derudover, at eksproprierede boligejere efterlades uden mulighed for at optage nye lån, hvilket i praksis har afskåret boligejere fra at kunne købe en ny bolig. Pressemeddelelse, Danske Boligadvokater: ( Der foreligger en politisk aftale mellem regeringen ledet af Socialdemokratiet med støtte fra de Radikale, Enhedslisten og de Konservative omkring en solnedgangsklausul i forbindelse med ekspropriationer foretaget i medfør af Planloven, jf. Men på baggrund af aftalen forfattede Naturstyrelsen aftalen: Udredning om anvendelse af planlovens bestemmelser om ekspropriation. Miljøministeren har på denne baggrund besluttet ikke at ændre loven. 22 Notat, CEPOS: ( 23 Artikel, Jyllands-Posten: ( Ekspropriation%253A+10+%C3%A5r+inden+afg%C3%B8relse+p%C3%A5+erstatning/ ) 24 Ekspropriation i praksis, Mølbeck og Flensborg, 1. udgave, s SIDE 12