ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN"

Transkript

1 ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 100 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Telefon: Mail: Lay out: Vejen Kommune Tekst: Sundhed, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Oplag: 300 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Maj 2010 Ordrenr.: 00396

3 Indhold Alkoholforbruget i Danmark Børn Unge Voksne Ældre Definitioner af alkoholforbrug Baggrund for Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan Det visionære grundlag for Vejen Kommunes sundhedsarbejde Formål Tidsperspektiv Indsatser i målgrupperne Børn Unge Voksne Ældre Referencer

4 4

5 Alkoholforbruget i Danmark I dette afsnit beskrives alkoholforbruget samt de deraf følgende konsekvenser for hver af målgrupperne; børn, unge, voksne og ældre. Udvalgte tal, der er dækkende for borgerne i Vejen Kommune samt erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune er medtaget og fremhævet i bokse. Børn I Danmark skønnes det, at omkring børn mellem 0-18 år vokser op i familier med alkoholproblemer (Center for alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk Universitet, 2008). Heraf vok- ser omkring børn og unge op i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse (Thaarup et al., 2008). Hvis en forælder har en alkoholrelateret diagnose, har børnene i sammenligning med andre børn: cirka to en halv gange større risiko for som børn at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling cirka tre en halv gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet cirka dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord cirka otte gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet (Christoffersen et al., 2004). Ud fra nationale tal estimeres det, at omkring 300 børn i Vejen Kommune lever i familier, hvor mindst én af forældrene har været indlagt for en alkoholrelateret lidelse. Idet dette tal kun inkluderer de familier, hvor forældrenes alkoholforbrug har krævet behandling, formodes det, at antallet af børn og unge, som vokser op i familier med alkoholproblemer er højere end det estimerede (Thaarup et al., 2008; Danmarks Statistik, 2008). 5

6 Unge Sammenlignet med andre europæiske lande har unge i Danmark en usund Europa-rekord; de har den laveste alder ved alkoholdebut, indtager den største mængde alkohol og drikker oftest (Ahlström et al., 2004). Mange danske unge stifter i en tidlig alder bekendtskab med alkohol. Allerede i 11-årsalderen har hver femte dreng og hver tiende pige haft sin alkoholdebut, det vil sige drukket mindst én hel genstand. Næsten halvdelen af de 13-årige drenge og piger har debuteret med alkohol, mens det blandt de 14-årige drenge gør sig gældende for tre ud af fire og to ud af tre blandt de 14-årige piger. Hos de 15-årige drenge og piger, har ni ud af ti drukket mindst en genstand (Sundhedsstyrelsen, 2004). Ifølge den seneste MULD-rapport (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag), foretaget blandt unge i alderen 16-20, har 73 procent af de unge den seneste måned mindst én gang drukket mere end fem genstande, mens 63 procent var under 16 år, første gang de drak sig fulde. Undersøgelsen viser ligeledes, at de unge oplever problemer med venner og familie i forbindelse med indtagelse af alkohol. En tredjedel af de Erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune viser, at børn, hvis forældre har alkoholproblemer, på mange områder har en anderledes og mere stressende hverdag end andre børn. Børnene kender oftest til misbruget, selvom der ikke bliver talt åbent om det, og mange forældre ikke tror, at deres børn ved noget. Børn med forældre, som har et alkoholproblem kan lide af skyldfølelser over forældrenes problemer og tro, at det er deres opgave at få misbruget til at ophøre. Idet børn typisk hverken taler med forældrene eller andre om problemerne, er disse børn ofte alene med deres viden om forældrenes misbrug og de følelser, der følger med. 6

7 unge oplever problemer med præstation i skolen, mens 17 procent af drengene har været i slagsmål, fordi de har drukket, og godt 15 procent af pigerne har haft uønsket samleje på grund af alkoholindtag (Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2009). En udskydelse af alderen ved alkoholdebut kan være med til at nedsætte de unges alkoholforbrug og være med til, at de unge er bedre rustede til at håndtere alkohol og de eventuelle konsekvenser, alkohol kan medføre (Thaarup et al., 2008; Sundhedsstyrelsen & Undervisningsministeriet, 2000). At sætte fokus på nedbringelsen af alkoholindtaget blandt børn og unge er således vigtigt i Vejen Kommune, idet unge, som begynder at drikke alkohol tidligt i deres ungdom har større risiko for at udvikle et højt forbrug af alkohol senere i livet (Sundhedsstyrelsen & Undervisningsministeriet (2000). Ligeledes er fokus på nedbringelse af alkoholindtaget vigtigt, for at reducere de problemer og ubehagelige situationer, de unge kan risikere at blive sat i på grund af indtagelse af alkohol. Voksne De fleste voksne danskere drikker jævnligt alkohol og opfatter dette som en naturlig del af deres sociale liv. Et højt alkoholforbrug har imidlertid omfattende sociale, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser for både individet og samfundet. Det er videnskabeligt bevist, at et for højt alkoholforbrug kan medføre forskellige sundhedsmæssige konsekvenser som eksempelvis skrumpelever og kræft i mund, mundhule, spiserør, lever, tarm og bryst. Desuden har personer med et højt alkoholforbrug større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme samt blive involveret i ulykker Vejen Kommunes skolebørnsundersøgelse fra 2006 viser, at 41 procent af syvende til tiende klasses elever (cirka år) har drukket 5 eller flere genstande inden for en eller flere gange inden for de sidste 30 dage. Ligeledes viser skolebørnsundersøgelsen, at alderen for alkoholdebut i Vejen Kommune omtrent er den samme som landsgennemsnittet (Vejen Kommune, 2006). 7

8 eller begå selvmord sammenlignet med danskere, som ikke har et for højt alkoholforbrug (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen, 2006). Det anslås, at der i Danmark er mere end voksne mennesker, som har et højt forbrug af alkohol, hvoraf er afhængige af alkohol, og de resterende ugentligt drikker mere, end hvad Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler. Danskernes alkoholforbrug medfører hvert år omkring dødsfald, hvilket svarer til 5 procent af alle dødsfald i Danmark. Ligeledes mister personer med et for højt alkoholindtag i gennemsnit års levetid sammenlignet med den generelle danske befolkning (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen, 2006). arbejdsløshed og finansielle problemer. Ligeledes er forekomsten af alkoholisme høj ved adskillige psykiatriske lidelser; det er dog vanskeligt at afgøre, om alkoholindtag fører til psykiske lidelser, eller om psykiske lidelser fører til alkoholindtag (Sundhedsstyrelsen, 2005). Alkohol er årligt relateret til mere end 500 tilfælde af førtidspension samt hospitalsindlæggelser, og sammenlagt estimeres det, at danskernes alkoholindtag koster det danske sundhedsvæsen et årligt merforbrug på 947 millioner kroner. Ligeledes mister det danske samfund årligt godt mio. kr. i produktionstab på grund af alkohol (Juel K., Sørensen, J., & Brønnum-Hansen, H., 2006). Et højt alkoholforbrug kan medføre en lang række sociale konsekvenser som blandt andet skilsmisser, vold, 8 Erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune viser, at sindslidende med et alkoholmisbrug befinder sig i en ond cirkel, da et alkoholmisbrug bevirker, at patienten ofte glemmer at tage sin medicin, hvilket forårsager en forværring af sygdommen samt en forværring af patientens evne til at mestre sociale færdigheder. Dermed forstærkes patientens isolation fra omverden. Ligeledes oplever fagpersonale i Vejen Kommune, at antallet af unge sindslidende med et alkoholmisbrug stiger samtidig med, at alderen blandt disse unge er faldende

9 Ældre Gennem de sidste 20 år er de ældres alkoholforbrug steget markant. Denne udvikling skyldes dels velfærdsstigninger og dels ændringer i alkoholkulturen. Et højt alkoholforbrug hos ældre øger blandt andet faldtendenser og risikoen for hukommelsessvækkelse, inkontinens, kræft og skrumpelever. Desuden er ældres tolerance over for alkohol reduceret i forhold til yngre, hvilket bevirker, at ældre har større risiko for at få skader af deres alkoholforbrug. Da en stor del af de ældre indtager medicin, kan der ligeledes opstå alvorlige konsekvenser, da visse typer medicin interagerer med alkohol (Bjørk et al., 2006). Erfaringer fra fagpersonale i Vejen Kommune viser, at de ældres skadelige brug af alkohol, og de følger det kan medføre, har stor betydning for personalet i hjemmeplejen og på plejehjemmet samt for borgeren og dennes pårørende. En ældre borger med et problematisk alkoholforbrug kræver mere pleje og kan til tider være voldelig. Derved udsættes personalet for en unødvendig belastning. Det estimeres, at antallet af ældre over 70 år i Vejen Kommune stiger med cirka borgere i løbet af de næste 10 år, hvorfor antallet af ældre med et problematisk alkoholforbrug ligeledes må forventes at stige. Dette gør det derfor relevant at inddrage ældre i den forebyggende indsats (Bøttger-Rasmussen, 2008). 9

10 Definitioner af alkoholforbrug Forbrug af alkohol kan inddeles i forskellige grader alt efter, hvor stort forbruget er. Thaarup et al (2008) definerer de mest almindelige kategorier som følgende: Brug. Når en person drikker mindre end Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse, hvilket er 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd samt at der maksimalt drikkes 5 genstande ved en enkelt lejlighed for eksempel en aften. Storforbrug. Når en person drikker mere end Sundhedsstyrelsens maksimumgrænse og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed. Alkoholmisbrug. Når en person drikker, selvom alkoholforbruget har fået konsekvenser for de sociale relationer. Når der gentagne gange indtages alkohol i situationer, hvor alkoholforbrug er fysisk farligt, og når alkoholforbruget forhindrer varetagelse af vigtige rolleforpligtelser. Ligeledes når der opstår gentagne alkoholrelaterede problemer med overtrædelse af lovgivningen. Alkoholafhængighed. Når en person inden for et år har haft tre eller flere af reaktionerne: Craving, det vil sige et tvangsmæssigt ønske om at drikke, kontroltab, hvor man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt, fysiske abstinenser, toleranceudvikling med behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt, mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol samt fortsat drikkeri på trods af kendskab til skadelige følger. 10

11 Da arbejdet med alkoholrelaterede problemer derfor dækker et bredt område, søger Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan at henvende sig til borgere med alle fire former for alkoholindtag i alle målgrupperne. Ud fra landsdækkende tal estimeres det, at der i Vejen Kommune er: mænd og kvinder over 16 år, som drikker mere end hvad Sundhedsstyrelsen maksimalt anbefaler, og dermed kan betegnes som storforbrugere 489 mænd og 479 kvinder over 18 år, som kan betegnes alkoholmisbrugere. 872 borgere over 18 år, som er alkoholafhængige. (Sundhedsstyrelsen, 2004; Danmarks Statistik, 2008). 11

12 12

13 Baggrund for Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan Til udarbejdelsen af Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan er der hentet inspiration i vejledningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen samt fra Sund By Netværkets anbefalinger til forebyggelse af alkoholproblemer i kommunalt regi. Denne alkoholpolitiske handleplan skal danne rammen for sundhedsfremme-, forebyggelses- og behandlingstiltag, og er baseret på foreliggende evidens samt erfaringer fra repræsentanter i kommunens afdelinger, som har med de pågældende målgrupper at gøre. Inddragelse af disse repræsentanter har været med til at sikre, at Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan fungerer som en tværsektoriel indsats og dermed sikres størst mulig effekt. 13

14 Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet med fokus på og udmøntes ved hjælp af en strategi, der indeholder følgende fem kerneområder, som Sundhedsstyrelsen lægger særlig vægt på bør indgå i en kommunal alkoholpolitisk handleplan: Tilgængelighed. Herunder udviklingen af tydelige mål i forhold til at begrænse tilgængeligheden til alkohol. Professionelle funktioner. Herunder udvikling af handleplaner, der beskriver, hvordan professionelle håndterer de alkoholrelaterede problemer, de møder i deres arbejde. Institutioner. Herunder udvikling af handleplaner for, hvordan kommunale institutioner håndterer alkoholrelaterede problemer. Den kommunale arbejdsplads. Herunder udvikling af handleplaner, der beskriver, hvordan alkoholrelaterede problemer takles blandt det kommunale personale, og hvordan kommunens ansatte takler mistanke omkring alkoholrelaterede problemer i relation til borgeren. Alkoholbehandling og rådgivning. Herunder udvikling af handleplaner, der beskriver, hvordan sammenhængen mellem tidlig opsporing og behandling sikres. (Sundhedsstyrelsen 2007). Punktet Den kommunale arbejdsplads indgår i Vejen Kommunes nuværende personalepolitik og berøres derfor kun perifert i denne handleplan. Handleplanens primære fokus er derfor på borgeren, dog er enkelte indsatser rettet mod kommunens ansatte. Kerneområderne udgør de væsentlige tilgange og metoder til en helhedsorienteret alkoholforebyggende og 14

15 -behandlende indsats i kommunalt regi (Sundhedsstyrelsen, 2003). De fem kerneområder indgår i Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan som de strategiske faktorer, der skal sikre, at forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og opfølgning efter behandling sker på den mest effektive og hensigtsmæssige måde i forhold til alle borgere i Vejen Kommune. De to nuværende temaplaner Temaplan for sundhed samt deltemaplaner for kost og rusmiddel samt Temaplan for børn og unge omhandler delvist indsatser på alkoholområdet, hvorfor disse danner den politiske ramme, hvori Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan er udarbejdet. Det visionære grundlag for Vejen Kommunes sundhedsarbejde Kommunalreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, medførte et nyt ansvar til de danske kommuner, idet forebyggelse og sundhedsfremme blev overdraget til kommunalt regi. I Vejen Kommune bygger kommunens temaplan for sundhed på én overordnet vision samt to visioner for borgernes sundhed. Vejen Kommunes overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. De to visioner for sundhed blandt borgere i Vejen Kommune er, at Sundhed handler om livskvalitet og livsudfoldelse samt Ulighed i sundhed skal bekæmpes. 15

16 Hermed søger vi at give den enkelte borger mulighed for at leve den tilværelse, som borgeren har lyst til og ligeledes bekæmpe den eksisterende ulighed på sygdomsområdet på tværs af samfundsgrupper. Formål Formålet med denne alkoholpolitiske handleplan forventes opfyldt gennem udviklingen af sundhedsfremme og forebyggelse inden for alkoholområdet og styrkelse af indsatsen i kommunen på en omkostningseffektiv måde. Formålet med denne alkoholpolitiske handleplan er: Vejen Kommunes borgere skal have sundere alkoholvaner Antallet af borgere, som lider skade af deres eller andres alkoholforbrug, herunder passiv drikning, reduceres. Tidsperspektiv Vejen Kommunens alkoholpolitiske handleplan er gældende for perioden Handleplanen evalueres efterfølgende i Udarbejdelsen af denne handleplan har indbefattet en omfattende kortlægning af blandt andet eksisterende indsatser i kommunen samt dialog med kommunens andre afdelinger til udarbejdelse af fremtidige indsatser. Derfor vurderes det, at implementeringen af handleplanens indsatser er velegnet til at dække en længere periode, for eksempel en tiårsperiode. 16

17 Indsatser i målgrupperne I Vejen Kommune fokuseres der på sundhedsfremme og forebyggelse blandt alle kommunens borgere. Således er målgruppen for Vejen Kommunes alkoholpolitiske handleplan alle borgere i kommunen, og ikke kun borgere med et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug eller borgere i farezonen for at udvikle det. Dermed omfatter denne handleplan borgere i alle livets faser, idet dette giver en mere helhedsorienteret tilgang til alkoholproblematikken. I den alkoholpolitiske handleplan er kommunens borgere inddelt i fire målgrupper: børn, unge, voksne og ældre. Denne opdeling giver overlap mellem indsatser på nogle områder, for eksempel beskrives folkeskolerne under unge, på trods af at det er en arena, der dækker både børn og unge. Opdelingen kan enkelte steder forekomme kunstig, men er valgt for at gøre ansvarsfordelingen i implementeringen af indsatserne overskuelig og tydelig. Eksisterende og fremtidige indsatser rettet mod de fire målgrupper beskrives i det følgende. Børn Formål Sikre, at børn har gode opvækstvilkår uden oplevelse af alkoholproblemer i deres netværk. Sikre, at børn i familier med alkoholproblemer opspores, støttes og beskyttes. 17

18 Eksisterende indsatser Børneafdelingen (og Ungekontakten) Indsats 1 Opfordrer og motiverer forældre og unge til at søge behandling i tilfælde med alkoholmisbrug. Indsats 2 Formidler i nogle tilfælde kontakten til ambulatorier for de unge. Indsats 3 Afholder personalemøder, hvor der inviteres fagpersoner på området, for derved at øge de ansattes viden og færdigheder inden for sager med misbrug. Børnehaver Indsats 4 Der foreligger ikke noget på skrift omkring alkohol på børnehaveområdet. I nogle børnehaver er der uformelle aftaler om, at lederen tager en samtale med forældrene ved mistanke om et skadeligt alkoholforbrug. Dagplejen Indsats 5 I henhold til Vejen Kommunes overordnede alkoholpolitik for ansatte er der inden for dagplejeområdet nedfældet en alkoholpolitik, som gælder den ansatte. Politikken indgår i en håndbog, som alle dagplejere modtager ved ansættelsen. Fremtidige indsatser Børneafdelingen Indsats 6 Der arbejdes for at skabe større forståelse for og dialog om underretningspligten i forhold til alkoholproblematikker, for at afmystificere sagsforløbet og informere om vigtigheden af skriftlige indberetninger. Dette kan blandt andet ske ved at 18

19 Børnehaver Indsats 7 Indsats 8 Dagplejen Indsats 9 tage emnet op på personalemøder i børnehaver og dagplejen. Den enkelte børnehave udarbejder og implementerer, i samråd med forældrebestyrelsen, en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældre. Pædagoger og ledere, der finder det relevant, deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug samt handlemuligheder i den enkelte institution og i kommunen. Indsats 10 Indsats 11 Dagplejen udarbejder og implementerer, i samråd med forældrebestyrelsen, en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældrene. Dagplejen redigerer den allerede eksisterende alkoholpolitik for ansatte i dagplejens håndbog. Dagplejere og dagplejepædagoger, der finder det relevant, deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder for den enkelte dagplejer og i kommunen. Sundhedsafdelingen Indsats 12 Der gives tilbud om, at misbrugskonsulenten deltager i personalemøder/temadage i børnehaverne samt ved dagplejen for opkvalificering af personalet. 19

20 Indsats 13 Indsats 14 Indsats 15 Der udarbejdes en folder om behandlingsmuligheder i kommunen til brug og udlevering for frontpersonale ved samtale med forældrene vedrørende et eventuelt skadeligt alkoholforbrug. Der oprettes og forankres et korps, som den enkelte børnehave eller dagplejer kan gøre brug af ved svære situationer. Korpset kommer på banen, når institutionen finder det nødvendigt og retter henvendelse til sundhedsafdelingen. Der tilbydes eller henvises til kursustilbud for dagplejere, pædagoger og ledere. Ansvar, implementering og økonomi I implementeringen af de anførte indsatser er det børneafdelingen, der har det overordnede ansvar for at støtte op omkring dette arbejde. I realiseringen af nogle indsatser bliver det relevant for børneafdelingen at søge budgetmidler de kommende år. Det er som udgangspunkt den enkelte institution, der har ansvaret for, at indsatserne implementeres og for at forestå planlægningen heraf. Den økonomiske planlægning står institutionerne også for. Ansvaret for de enkelte indsatser ligger derfor under den enkelte afdeling/institution, hvorunder indsatserne er nævnt. Til implementeringen af indsatserne understøtter sundhedsafdelingen institutionernes arbejde. 20

21 Evaluering Der foretages en evaluring af den alkoholpolitiske handleplan i 2014, som søger at give svar på, hvorvidt formålene om at sikre børn gode opvækstvilkår samt at opspore og støtte familier med alkoholproblemer er indfriet. Det er sundhedsafdelingen, der i samarbejde med børnafdelingen står for evalueringen. I evalueringen måles primært på følgende punkter: Lokale alkoholpolitiske handleplaner er udarbejdet og implementeret. Kursustilbud omkring håndtering af skadeligt alkoholforbrug benyttes. Der er oprettet et korps, som bistår institutionerne i svære situationer. Unge Formål Reducere unges alkoholindtag og udsætte debutalderen. Fremme gode alkoholvaner blandt unge. Tydeliggøre de unges og forældrenes fælles ansvar i forhold til alkoholindtag. Eksisterende indsatser Folkeskoler Indsats 16 På mange af kommunens skoler er der forældremøder om alkoholdebut og effekten af alkohol ved SSP-medarbejder (Skole-, social- og politisamarbejde). Indsats 17 En SSP-medarbejder indgår i skolernes undervisning omkring skadevirkninger ved alkohol og flertalsmisforståelser. Ved 21

22 Indsats 18 Indsats 19 flertalsmisforståelser forstås unges overdrevne forestillinger omkring andre unges alkoholforbrug. På nogle af kommunens skoler er det forbudt for forældrene at drikke alkohol ved sammenkomster på skolen. På alle kommunens skoler er det forbudt for eleverne at drikke alkohol. Ungekontakten og Ungdomsskolen Indsats 20 Ungdomsskolerne afholder alkoholfrie fester. Indsats 21 Opfordrer og motiverer forældre og unge til at søge behandling i tilfælde med alkoholmisbrug. Indsats 22 Formidler i nogle tilfælde kontakten til ambulatorier for de unge. Indsats 23 Afholder personalemøder, hvor der inviteres fagpersoner på området, for derved at øge de ansattes viden og færdigheder inden for sager med misbrug. Kultur & Fritid Indsats 24 For nogle hallers vedkommende er forbud mod medbringelse af alkohol anført i ordensreglerne, og/eller der skiltes hermed. Indsats 25 Nogle haller har ikke alkohol i café/kiosk. Indsats 26 I haller tilknyttet restaurant sælges ikke alkohol til unge under 18 år. Sundhedsplejen Indsats 27 Spørgsmål om alkohol inddrages i forbindelse med sundhedsplejens møde med forældre før og efter fødslen, hvor det falder naturligt og findes relevant. Indsats 28 Sundhedsplejen har kontakt og samtale 22

23 Indsats 29 med skolebørn op igennem hele folkeskolen, fra børnehaveklasse til 9. klasse. Dette indebærer blandt andet undervisning i alkohol, blandt andet sundhedseksperimentarium for elever i 9. kl. Desuden har sundhedsplejen individuelle samtaler med eleverne, hvor der blandt andet tages hånd om unge, der oplever alkoholproblemer i hjemmet. Ved bestyrket bekymring konfronterer den enkelte sundhedsplejerske forældre, der har et alkoholproblem. Sundhedsafdelingen Indsats 30 Kommunens misbrugskonsulent samarbejder med SSP og er med i Lokalråd+. Fremtidige indsatser Folkeskoler Indsats 31 Der afholdes forældremøder med henblik på udarbejdelse af forældre-elev-aftaler omkring alkohol i samarbejde med SSP. Indsats 32 Eleverne undervises i alkohols skadelige virkning, flertalsmisforståelser og alkoholkultur i samarbejde med SSP eventuelt ved brug af Ung til yngre -korpset. Indsats 33 Den enkelte skole udarbejder og implementerer, i samråd med elevråd og forældrebestyrelse, en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan. Indsats 34 Lærere og ledere, der finder det relevant deltager i kursustilbud om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholfor- 23

24 brug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder på den enkelte skole og i kommunen. Ungekontakten og Ungdomsskolen Indsats 35 Der tages initiativ til fremme af alkoholfrie arrangementer, der fjerner fokus fra alkoholkultur og fester og i stedet sætter fokus på socialt samvær. Indsats 36 Der oprettes aftale om misbrugsvejledning og -behandling for unge. Indsats 37 Der arbejdes for at få ansat en fagperson med spidskompetencer inden for misbrug til at varetage blandt andet vejledende og behandlende samtaler. Indsats 38 SSP-konsulenternes viden vedrørende alkohol opdateres. Indsats 39 Der opstartes ungegrupper, hvor unge af alkoholmisbrugende forældre sættes sammen for at tale om deres oplevelser og derved hjælper og støtter hinanden. Kultur & fritid Indsats 40 Der arbejdes på at minimere markedsføringen og udskænkningen i forhold til børn og unge i fritidslivet, hvor de færdes. Sundhedsplejersker Indsats 41 Sundhedsplejersker, der finder det relevant tilbydes at deltage i kursus om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder for den enkelte sundhedsplejerske og i kommunen. Indsats 42 Sundhedsplejen udarbejder og imple- 24

25 Indsats 43 Tandplejen Indsats 44 Indsats 45 menterer en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældre til anvendelse i småbørnsfamilier samt ved samtale med skolebørn. Der arbejdes for at kunne henvise børn af alkoholmisbrugende forældre til selvhjælpsgrupper. Tandplejere, der finder det relevant tilbydes at deltage i kursus om konsekvenser og signaler ved et skadeligt alkoholforbrug, den vanskelige samtale samt handlemuligheder for den enkelte tandplejer og i kommunen. Tandplejen udarbejder og implementerer en lokal alkoholpolitik med tilhørende handleplan vedrørende skadeligt alkoholforbrug blandt forældre. Sundhedsafdelingen Indsats 46 Der opfordres til udarbejdelse af lokale alkoholpolitikker og handleplaner ved ungdomsuddannelser og i fritidslivet, hvor unge færdes, ved at tilbyde støtte, råd og vejledning. Indsats 47 Der fremmes alkoholpolitikker på folkeskolerne ved at tilbyde støtte, råd og vejledning til udarbejdelse af lokale alkoholpolitikker og handleplaner. Indsats 48 Det sikres at, bevillingshavere og detailhandelen er bekendt med de gældende regler for salg og udskænkning af alkohol/spiritus. Herunder opfordres der til ansvarlig servering. 25

26 Indsats 49 Indsats 50 Indsats 51 Indsats 52 Indsats 53 Samarbejdet med politiet og bevillingsnævnet om bevillinger fremmes. Der uddannes og organiseres et ung til yngre -korps. Der udarbejdes en informationsfolder, som oplyser de unge om, hvor de kan henvende sig ved alkoholproblemer hos pårørende. Debatten om ændring af konfirmationsalderen i andre kommuner følges. Der tilbydes eller henvises til kursustilbud for lærere og ledere. Ansvar, implementering og økonomi I implementeringen af de anførte indsatser er det skoleafdelingen og sundhedsafdelingen, der har det overordnede ansvar for at støtte op omkring dette arbejde. I realiseringen af nogle indsatser bliver det relevant for afdelingerne at søge budgetmidler de kommende år. Det er som udgangspunkt den enkelte institution, der har ansvaret for, at indsatserne implementeres og for at forestå planlægningen heraf. Den økonomiske planlægning er også institutionernes ansvar. Ansvaret for de enkelte indsatser ligger derfor under den enkelte afdeling/institution, hvorunder indsatserne er nævnt. Til implementeringen af indsatserne understøtter sundhedsafdelingen institutionernes arbejde. Evaluering Der foretages en evaluering af den alkoholpolitiske handleplan i 2014, som søger at give svar på, hvorvidt formålene om at reducere unges alkoholindtag, udsætte debutalderen samt fremme gode alkoholvaner blandt unge er indfriet. Det er sundhedsafdelingen, der 26

27 i samarbejde med skoleafdelingen står for evalueringen. I evalueringen måles primært på følgende punkter: Lokale alkoholpolitiske handleplaner er udarbejdet og implementeret. Kursustilbud omkring håndtering af skadeligt alkoholforbrug benyttes. Der er udarbejdet forældre-elev aftaler på de enkelte folkeskoler. Der er oprettet et ung-til-yngre korps. Voksne Formål Tidlig opsporing af borgere med alkoholproblemer skal styrkes. Alkoholbehandling og den sociale indsats skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Voksnes skadelige forbrug af alkohol skal reduceres. Eksisterende indsatser Jobcentret i Vejen Kommune Indsats 54 Der er ansat to fastholdelseskonsulenter i jobcentret i 2009 og 2010, der blandt andet har fokus på forebyggelse af et skadeligt alkoholforbrug på virksomheder. Socialpsykiatrisk Center ABS Indsats 55 Der er en formel alkoholpolitik for personalet, som tager udgangspunkt i Vejen Kommunes overordnede personalepolitik. Indsats 56 Der foreligger ingen skriftlige retningslinjer for alkohol vedrørende centrets 27

28 Indsats 57 brugere. Det er dog ikke tilladt for brugerne at indtage alkohol, mens de opholder sig på centret. Der sælges ikke alkohol på centret, men i forbindelse med arrangementer på centret er det tilladt for brugerene at medtage alkohol i begrænset mængde. Bo- og beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede Indsats 58 Der er ingen nedskrevet alkoholpolitik rettet mod brugerne. I weekender og ved arrangementer sælges der alkohol, dog ikke mere end en til to genstande pr. person. Indsats 59 Alkoholproblematikker forsøges løst ved at indgå uformelle aftaler med den enkelte om en mere fornuftig omgang med alkohol. I de tilfælde, der kræver det, ind- Indsats 60 Indsats 61 gås også samarbejde med socialrådgiver og praktiserende læge. Der er vedtaget uformelle regler om, at en bruger som hovedregel ikke må komme i bo-og beskæftigelsestilbuddet i beruset tilstand. Personalet udleverer i enkelte tilfælde antabus. Blandt brugere som har holdt en pause fra antabus foretages alkoholtest af personalet inden genopstart af behandlingen. Sundhedsafdelingen Indsats 62 Der er ansat en misbrugskonsulent med overordnet koordinerende rolle inden for alkoholområdet. Indsats 63 Der foreligger en samarbejdsaftale med Alkoholambulatoriet i Esbjerg, som eva- 28

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014

Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 November 2009 10. udkast Alkoholpolitisk handleplan for Billund Kommune 2010-2014 eksisterende og fremtidige indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse på alkoholområdet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Indledning Kommunalbestyrelsen i Kalundborg kommune har i 2009 vedtaget en Sundhedspolitik for Kalundborg kommune. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder,

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Ærø Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune Projektstyregruppe Tværfagligt alkoholråd Ærø Tværfagligt alkoholråd Langeland Tværfagligt alkoholråd Svendborg Alkoholkoordinator

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget for. s forebyggelsesstrategi for alkoholforbrug tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik og andre relevante politikker og strategier samt den kendte viden

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015

Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere Status oktober 2015 1 of 6 Vision i alkoholpolitik 1. Det skal være let at tage det sunde alkoholvalg 2. Alle, der berøres af et alkoholproblem, skal tilbydes hjælp til at håndtere dette Indsats Ansvarlig Samarbejdspartnere

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder

Læs mere

Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland

Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland Den alkoholpolitiske handleplan indeholder en lang række forslag til supplerende indsatser indenfor alkoholområdet. Det

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Politik Alkoholforebyggelse. December 2010

Politik Alkoholforebyggelse. December 2010 Politik Alkoholforebyggelse December 2010 Indhold Forord... s. 3 1. Vision for alkoholkulturen i Lolland Kommune s. 4 2. Mål for Lolland Kommunes alkoholpolitik...s. 4 3. Indsatsområder: 3.1 Kommunens

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse 28-29 januar 2014 Kursus til undervisere i den opsporende samtale Slagelse 28-29 januar 2014 3 dages kursus for undervisere mål med kurset Deltagerne: kan gennemføre undervisning om den korte opsporende samtale har udarbejdet

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Aalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik

Aalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik Indholdsfortegnelse Forord side 3 Indledning til politikken side 4 Alkohol og andre rusmidler i tal side 6 Aalborg Kommunes rolle på rusmiddelområdet side 8 Visioner side

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen fra 2013 er der afsat 112 mio. kr. i perioden

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere