Rammer for programmet til udvikling af modeller for kortere virksomhedsforløb
|
|
- Bertha Fog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indhold 1. Motivation og rammer for programmet og skoleprojekterne 2. Hvad kan kortere virksomhedsforløb bidrage med? 3. Før-, under- og efterfasen i kortere virksomhedsforløb - Centrale tematikker til overvejelse og vurdering
3 Rammer for programmet til udvikling af modeller for kortere virksomhedsforløb
4 Forandringsbehov som afsæt for udvikling af kortere virksomhedsforløb 9. Mere og bedre undervisning 9.2. Kompetenceløft til lærere Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen. Lærerne skal klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold. Reformen skal sikre, at denne virksomhedsbaserede faglige kompetenceudvikling af lærerne anvendes både i den enkelte skoles udvikling af praksisrelateret undervisning og i skolens samarbejde med virksomhederne Bedre kobling af skoleforløb og virksomhedspraktik Praksisrelateret undervisning Til at understøtte elevernes evne til at koble teori og praksis skal den praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes. Dette skal ske ved, at læreren systematisk bruger eksempler fra erhverv/branche eller gennemfører casearbejde, forsøg eller simulation. En styrkelse af den praksisrelaterede undervisning omfatter derudover, at læreren forklarer eleverne, hvorfor de skal lære noget bestemt, og hvordan de kan bruge det, de lærer, i udøvelsen af erhvervet Kilde: Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. 24. februar 2014
5 Igangsættelse af program Formål: Udvikling og gennemførelse af korte virksomhedsforløb, der kan inspirere andre til hvordan lærere kan tilegne sig ny viden om nye teknologier, materialer, metoder, processer m.m. der bliver anvendt i virksomheder/organisationer. Dette med henblik på, at lærerne bruger denne nye viden til at øge praksisrelateringen i undervisningen inden for deres fagområde. Før Under Efter Omsættelse til ny, forbedret undervisning
6 Analysegrundlag Program Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Løbende indsamling af empiri på tværs af projekter Der er i alt 21 erhvervsskoler, der har udviklet og afprøvet korte virksomhedsforløb gennem egne, lokale projekter. Faglig spredning (tekniske, merkantile, sundhedsfaglige) og geografisk spredning (hele DK) Skoleprojekterne har kørt fra d. 1. marts 2015 til d. 29. februar 2016 Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, og Teknologisk Institut har indsamlet empiri og udarbejdet den tværgående analyse samt arbejdet som konsulenter på skolernes projekter Logbøger fra lærere, der har deltaget i et forløb Gruppeinterviews med lærere og (projekt)ledere Opsamlinger og referater fra 8 regionale klyngemøder
7 Hvorfor arbejde med kortere virksomhedsforløb?
8 Hvorfor deltage i kortere virksomhedsforløb? Faglig opkvalificering Styrket samarbejde om elevernes samlede uddannelsesforløb Etablering af nye og styrkelse af eksisterende relationer og netværk Kvalificering af undervisning og uddannelse
9 Kvalificering af undervisning og uddannelse med henblik på større praksisrelatering Faglig kompetenceudvikling Viden og indsigt i elevernes hverdag i virksomheden Systemer, processer, metoder, maskiner, materialer m.m. hvilke, hvordan Arbejdsområder og opgaver der bliver arbejdet med Hvordan der bliver arbejdet med opgaverne og faget Brancheudvikling Hvilke opgaver og arbejdsområder arbejder lærlingene med Systemer, processer, materialer, metoder, maskiner m.m. hvilke, hvordan Hvordan arbejder lærlingene og de ansatte med opgaverne og faget Hvordan arbejder virksomheden med praktikmål og lærlingenes læring Udvikling og kvalificering af undervisning og uddannelse Etablere nye eller styrke eksisterende netværk og relationer Bedre kommunikation og større gensidig forståelse for hinandens 'verdener' Bruge virksomhedsforløbene som 'døråbner' til at skabe fremtidige samarbejdsmuligheder om f.eks. praktikpladser Udvikle relationer til personer, der kan inddrages i undervisningen på skolen
10 Eksempel på motivation for kortere virksomhedsforløb med fokus på faglig kompetenceudvikling "Jeg skal i efteråret 2015 til at undervise i avl første gang. Den teoretiske del af faget kan jeg nemt læse op og repetere, men jeg mangler lidt føling med den praktiske avlsdel. Samtidig er der sket rigtig meget på området, siden jeg arbejdede med praktikavl. Det nye indeks (NTM) er i højere grad blevet inddraget i tyreudvælgelsen, genomisk selektion er meget mere brugt og et nyt registreringssystem (DMS) er taget i brug med nye udskrifter og muligheder" (Lærer).
11 Eksempel på motivation for kortere virksomhedsforløb med fokus på elevernes hverdag i virksomheden En faglærer har været på et auto-værksted, hvor han blandt andet gerne ville undersøge, hvad virksomheden forventer, at elever fra hovedforløbet skal kunne. Han har selv arbejdet i mange år på auto-værksteder og har også undervist mange elever på hovedforløbet. Med det udgangspunkt har han haft nogle anelser om, at eleverne her ikke helt kan det, som virksomhederne forventer. Ude i virksomheden skal teamet, som læreren følger og arbejder sammen med, på et tidspunkt arbejde med fejlfinding på en bil. Metode til fejlfinding er en af de ting, som eleverne lærer om på skolen, så eleven burde vide, hvordan denne opgave skal løses. En svend stiller en diagnose på bilen; der skal skiftes en ventil i en gearkasse, og teamet skifter komponenten uden at tænke mere over det. Læreren, der ved at det kræver at man kører i bilen for at stille diagnosen, siger ikke noget. For som han siger 'jeg har jo egentlig ikke noget med virksomheden at gøre'. Så sætter de en tester på bilen, der viser, at der stadig er fejl, og at der er noget galt med spændingsforsyningen. Næste skridt er derfor at måle spændingen, men ifølge læreren bliver dette gjort med et forkert måleinstrument. Da de ikke finder noget, kører de en tur i bilen. De kører 200 meter, så går bilen i stå. De har testeren med sig, som melder, at der stadig er noget galt med spændingsforsyningen. Tilbage på værkstedet spørger læreren, om de ikke skal prøve med den procedure for fejlfinding, der begynder med at finde spændingen med et multimeter. Så bliver eleven bedt om at hente et multimeter, der er det rigtige måleinstrument. De finder ud af, at der kun er 7 volt på en ledning der skal være 12 volt på, og at dette skyldes et defekt relæ. De skifter relæet; bilen kan køre igen.
12 Giver lærerne Nye ideer og inspiration både til nyt indhold i undervisningen og nye materialer, opgaver, projekter m.m. og justering af eksisterende Eksempler, cases m.m., der kan erhvervsrette deres undervisning yderligere Troværdighed og autencitet i lærerrollen, som fagpersoner der ved noget om det fag og den virksomhedspraksis, som eleverne også deltager i Erfaringerne er, at kortere virksomhedsforløb Skaber adgang til Viden om praksis, som der ellers ikke er adgang til, da den ikke er beskrevet Rum, hvor det er legitimt at lærerne er til stede i virksomhederne med det formål at tilegne sig ny viden og erfaring om nogle af de praksisser der er her Kan skabe rum Hvor flere former for læreprocesser kan finde sted Hvor refleksion og kvalificering af ny tilegnet viden om praksis kan finde sted Hvor lærere og ansatte på virksomhederne kan mødes på nye måder om at arbejde sammen om at skabe bedre sammenhæng i uddannelserne For udvikling af relationer, der kan bruges fremadrettet til fortsat udvikling af undervisningen og uddannelserne
13 Før-fasen - Overvejelser i forbindelse med forberedelse af kortere virksomhedsforløb
14 Overvejelser i før-fasen Et velovervejet formål Formålet med virksomhedsforløbene har betydning for de efterfølgende valg og muligheder. Hvis et virksomhedsforløb har til formål at øge lærernes indblik i nyeste teknologi, er det eksempelvis essentielt at besøge virksomheder, der anvender disse. Hvor i organisationen skal virksomhedsforløbene skabe værdi? For hvem skal forløbene skabe værdi? Hvilke forventninger/krav skal der være til anvendelsen af den nye viden og de nye erfaringer, som lærerne tilegner sig? Er der nogle typer virksomheder der med udgangspunkt i formålet er vigtige at etablere et samarbejde med, om virksomhedsforløbene? Hvordan skal forløbene skabe værdi for de virksomheder, som lærerne samarbejder med? Og derudover Hvilke lærere skal i virksomhedsforløb? Hvilke virksomheder skal de ud på? Hvor lang tid skal forløbet vare? Hvilke deltagelsesformer?
15 Hvilke lærere skal i virksomhedsforløb? Hvem? Faglærere og/eller grundfagslærere Det er frivilligt for lærerne at deltage Lærere der skal deltage bliver udpeget Hvordan? Nye og/eller erfarne lærere Hensyn og overvejelser i forbindelse med valg af lærere Alle lærere skal deltage
16 Erfaringerne er, at kortere virksomhedsforløb Er en fleksibel ramme, der gør at skolerne kan designe deres tilgang til valg af lærere ud fra egne individuelle behov og kultur At det er vigtigt at skolerne gør sig nogle organisatoriske overvejelser om og vurderer Hvilke lærere der skal deltage - Hvor er der behov? - Hvem har behov? - Kobling til andre aktiviteter, der kan skabe synergi til udvikling af undervisningen Hvordan lærerne skal vælges - individuelt afsæt - Frivillig deltagelse: Hvem har lyst/er motiverede? - organisatorisk afsæt - udpeget deltagelse (nogle eller alle): Hvem har skolen behov for deltager?
17 Under-fasen - Overvejelser i forbindelse med deltagelsesformer i kortere virksomhedsforløb
18 Deltagelsesformer Interviewer Observatør Elev, vikar, ansat, hospitant m.m. Deltager Deltagelsesformer
19 Eksempel på forskellige deltagelsesformer i et kortere virksomhedsforløb Jeg fik så lejlighed til at gå rundt selv og tale med de ansatte, hvilket var fedt. At have dem på to-mands hånd, så får man virkelig noget af vide. Jeg blev senere koblet på et sjak, der var nede i motorrummet på et skib (nu forstår jeg bedre, hvorfor det er godt, at et sjak er sammentømret og har kendt hinanden længe, og hvorfor det kan være svært at komme ind i et gammelt sjak som ny). Sikke en larm, man kunne jo stort set ikke kommunikere. Om man så råber alt hvad man kan, kan man faktisk ikke høre hinanden. Så er det fedt, at man ved, hvad hinanden gør og laver. Plads er der intet af, så man må kravle og bøje sig hele tiden (Logbog, lærer).
20 Erfaringerne er, at Lærernes deltagelsesformer afhænger af flere forhold. Det kan være hvad læreren synes han/hun har kompetencer til, hvad læreren har lyst til samt hvad der er praktisk muligt i virksomheden Forskellige kilder i virksomheden giver adgang til forskellig viden om/ perspektiver på denne Forberedelse af både interviews og mere uformelle samtaler hjælper lærerne med at holde fokus i samtalerne under besøget i virksomhederne Nogle lærere har et højt udbytte af deres virksomhedsforløb, når de kombinerer interviews/samtaler med observationer af praksis Mange lærere har et højt udbytte af deres virksomhedsforløb, når de kombinerer (primært) deltagelse i løsning af arbejdsopgaver i virksomheden, suppleret med interviews/samtaler og observationer af praksis Flere lærere ser deres egen deltagelse i virksomhedens praksis, som en forudsætning for at de kan tilegne sig ny viden om praksis Nogle lærere peger på, at når de deltager i praksis kan de bedre møde de ansatte 'i 'øjenhøjde'. Dette kan give adgang til mere uformelle samtaler med de ansatte om hvad arbejdet kræver af kompetencer, som de ellers ikke ville have fået Flere lærere ønsker ikke at være 'til ulejlighed', når de er i virksomheden, og ønsker at give et bidrag til denne ved at deltage i udførelsen af opgaver
21 Efter-fasen - Overvejelser i forbindelse med spredning og forankring af nye ideer, inspirationer, viden osv. til mere praksisrelateret undervisning
22 Hvordan forankre og sprede ny viden, ideer, inspirationer m.m. på skolen? Formaliseret opsamling via MUS Formaliseret kollektiv opsamling og videndeling Individuel formaliseret opsamling Tilgange til opsamling - refleksionsprocesser og videndeling Uformel refleksionsproces
23 Erfaringer er, at De kollektive opsamlinger bidrager ud over den individuelle refleksionsproces også til at styrke videndelingen og til at forankre den indhentede viden og erfaring mere bredt på skolerne Præsentationer for kollegaer og ledere bidrager til lærernes refleksioner over og arbejde med at systematisere deres indhentede viden erfaringer Formaliseret opfølgning kan have positive effekter på både forberedelse og gennemførelse af forløbene, da det er med til at skabe klare forventninger til lærernes udbytte af forløbene. Nogle skoler integrerer opsamlingerne i deres medarbejderudviklingssamtaler De kollektive, formaliserede opsamlinger kan antage forskellig form. Det kan for eksempel være korte præsentationer på fælles lærermøder orienteringsmødet der primært har til formål at videndele med kollegaer. Eller det kunne være opsamlingsværksteder, der ud over videndeling også kan bruges som refleksionsværksteder, hvor den indhentede viden er blevet diskuteret og systematiseret sammen med kollegaer Hvor opsamlingerne sker uformelt og ikke er understøttet organisatorisk, hviler videndeling og omsættelse af den ny viden til udvikling af undervisningen i høj grad på den enkelte lærers motivation, tid, ressourcer m.m., snarere end det bliver et egentligt organisatorisk til- eller fra-valg.
24 Hvilke virksomheder skal forløbet foregå i samarbejde med? Faglig opkvalificering Position Fremtidsorienteret Specialviden og specialopgaver Viden om mange forhold og bredde i opgaver og jobfunktioner Indsigt i elevernes praksis Antal elever Langvarige samarbejder Interesse i lærlingenes uddannelse Interesse i at samarbejde med skolen om lærlingenes uddannelse Relationer og netværk Gensidig forståelse af hinandens 'verdner Inddrage medarbejdere fra virksomheder i undervisningen Fremtidige samarbejdsmuligheder Hensyn og kriterier for valg af virksomheder
25 Erfaringer ifb med organisering og planlægning Formøder med virksomhederne bidrager positivt til en forventningsafstemning, der er med til at kvalificere indhold, form og udbytte af forløbene Varigheden af de kortere virksomhedsforløb må vurderes i forhold til det aktuelle forløb og sættes i forhold til de aktuelle formål, der er formuleret Overvejelser om timingen af forløbenes under-fase kan med fordel omfatte Hvordan skal virksomhedsforløbene placeres i forhold til lærernes øvrige arbejdsopgaver og belastning (planlægningsperspektiv)? Hvordan skal virksomhedsforløbene placeres i forhold til hvornår der bliver arbejdet med for undervisningen relevante opgaver i virksomheden (indholdsperspektiv)? Skal timingen af forløbene være styret af lærernes og skolernes planer og arbejdsopgaver eller af virksomhedernes planer og arbejdsopgaver, mao. de muligheder der viser sig her
26 Outro Jeg synes man skal gribe chancen og se at komme ud i det Man kan kun blive rigere af at gøre det (Interview, lærer).
Kortere virksomhedsforløb for erhvervsskolelærere
Kortere virksomhedsforløb for erhvervsskolelærere Et inspirationsprogram for Undervisningsministeriet 1. marts 2016 Agenda 1. Motivation for igangsættelse af programmet og skoleprojekterne 2. Før-fasen
Læs mereKortere virksomhedsforløb
Bilagsrapport Kortere virksomhedsforløb - en vej til opkvalificering af erhvervsskolelærere 1 Programmets aktiviteter... 2 1.1 Åbningskonference... 2 1.2 Løbende procesunderstøttelse og klyngemøder...
Læs mereKortere virksomhedsforløb. - en vej til opkvalificering af erhvervsskolelærere
Kortere virksomhedsforløb - en vej til opkvalificering af erhvervsskolelærere April 2016 Indhold 1 Motivation for programmet... 3 2 Opsamling - Model til gennemførelse af kortere virksomhedsforløb... 6
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereKompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 12.
Gør tanke til handling VIA University College Kompetenceløft svarende til 10 ECTS-point via korte virksomhedsforløb kombineret med DEP Forsker/praktiker netværk, København den 1 Ideen og formålet Formålet
Læs mereVirksomhedsforløb for faglærer?
Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret
Læs merePraktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereRealkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereKortere virksomhedsforløb for faglærere
Kortere virksomhedsforløb for faglærere Kortere virksomhedsforløb for faglærere Her på UCH har vi et stærkt ønske om, at undervisningen skal have en høj grad af faglighed, der bygger på såvel tradition,
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter
Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereDen implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Den implicitte lærer DPT debatmøde, 16. januar, 2017 Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Om forskningsprojektet En større erhvervsskole Smede, industriteknikere og mekanikere Interviews
Læs merelyst til læring på erhvervsskoler
lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereKvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser
Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Læs mereKom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler
Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende
Læs mereEUC Nord Kompetencestrategi
HVAD ER VORES MÅL? HVORDAN VIL VI EVALUERE DET? HVILKE KOMPETENCER SKAL VI UDVIKLE? HVORDAN VIL VI GENNEMFØRE DET? HVILKE METODER VIL VI BRUGE? EUC Nord Kompetencestrategi Hvad er vores mål? Mål: Målet
Læs mereGode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel
Læs mereopfølgningsplan 2018 GF1
opfølgningsplan GF1 Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit Fokusgruppeinterview Holdt op mod skolens
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLæseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted
Læs mereModel til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning
Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereMUS. Vejledning til medarbejderen om
Vejledning til medarbejderen om MUS Dette er en vejledning til Medarbejder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring MUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på
Læs mereDet er først, når man prøver tingene selv, at man virkelig forstår hvad det kræver
KOMPETENCEUDVIKLING VIA MOBILITET: UDLÅN TIL EKSTERNE SAMARBEJDSPARTNERE INSPIRATION FRA REGION SJÆLLAND Det er først, når man prøver tingene selv, at man virkelig forstår hvad det kræver UDLÅN TIL EKSTERNE
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereTabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?
Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereKom godt i gang med brugerinddragelse på hospitaler
Patientstøtte & Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse Kom godt i gang med brugerinddragelse på hospitaler Vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden
Læs mereSIP Konference Kolding 16.11-2015 Fra praktik til praksisnær undervisning. Lone Marxen
SIP Konference Kolding 16.11-2015 Fra praktik til praksisnær undervisning Lone Marxen Agenda Virksomhedspraktik (EUD reformen) FoU Projekt/ indsatsteori-model Før fasen Under fasen Efter fasen Summe spørgsmål
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet
Læs mereNy reform nye lærerroller?
Ny reform nye lærerroller? Resultater fra et forskningsprojekt på en erhvervsskole Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Dagens program Kort om forskningsprojektet Reformer og rammer Lærernes
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereCenterstrategi Center for Børn med Handicap
CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,
Læs mereAnalysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Læs mereKOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg
KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK BAGGRUND FOR FOU-PROJEKTET Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af erhvervsskoleelever oplever sammenhæng mellem skoleperioden og praktikken Diplomopgave som belyser
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereLæring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.
Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereHvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereAuto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:
Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereLOGBOG VIRKSOMHEDSFORLØB FOR LÆRERE
LOGBOG VIRKSOMHEDSFORLØB FOR LÆRERE Det er vigtigt at der er vigtigt at den enkelte lærer eller afdelingen har gjort sig grundige overvejelser omkring formålet med virksomhedsforløbet, og at der bliver
Læs mereInspiration til kompetenceudvikling
Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mere