Instruks for kontrol af arealordninger og god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse)

Transkript

1 Instruks for kontrol af arealordninger og god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) September 2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= mä~åíéçáêéâíçê~íéí=

2 Kolofon Instruks for kontrol af arealordninger og god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Denne kontrolinstruks er udarbejdet af Sektor for EU-kontrol i 2009 Bidragyder(e): Hans Erik Dylmer, Anne Bach, Janne Dalby, Gitte Wolf, Elisabeth Anne Westerman. Fotograf(er): istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: pdir@pdir.dk Websted: ISBN (tryk) ISBN (web)

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Retsgrundlag Overordnede oplysninger Koordinering med andre kontroller Materiale til brug for kontrollen Varsling af kontrolbesøg / nægtet kontrol Information af ansøger eller dennes repræsentant Dokumentation af konstaterede forhold Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v Kontrolprocedurer Forkontrol Telemåling Krydskontrol Rekvireret kontrol Kombination af kontroller Støttebetingelser og GLM krav A. Generel del A.1 Ikke-anmeldte arealer A.2 Rådighedskravet A.3 Ikke-støtteberettigede arealer A.4 Mindsteareal for marker A.5 Anmeldt areal/tilsagnsareal B. Enkeltbetaling og koblet støtte B.1 God Landmandsskik og lokalt anerkendte normer på dyrkede arealer B.2 Proteinafgrøder B.3 Energiafgrøder B.4 Stivelseskartofler B.5 Arealer med tilskud til skovrejsning C. Økologiordningerne (MB og OM) C.1 Jordbrugsmæssig udnyttelse C.2 Tilførsel af kvælstof C.3 Plantebeskyttelsesmidler C.4 Omlægning til økologi (kun for OM-tilsagn) D. Ø-støtte D.1 Bopælskravet D.2 Mindsteareal på 5 ha D.3 Jordbrugsmæssig drift E. Miljøordninger = 1

4 E.1 Udtagning af agerjord og Udtagning af græsarealer uden for omdriften E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse E.4 Ændret afvanding E.5 Nedsat kvælstoftilførsel E.6 Etablering af efterafgrøder E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder E.8 Etablering af ekstensive randzoner E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer E.10 Pleje af græs- og naturarealer F. God landbrugspraksis (GLP) F.1 Gødningsplanlægning F.2 Efterafgrøder F.3 Sprøjtejournaler G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Nyt i 2009: GLM-krav Mindre overtrædelser Procedure ved mindre overtrædelser, som kan afhjælpes: Vurdering af, om GLM-kravene er overholdt Krav 4.1: Etablering af plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes Krav 4.2: Vedligeholdelse af landbrugsarealer, der ikke dyrkes Krav 4.3: Plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes Krav 4.4: Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på landbrugsarealer, der ikke dyrkes. 90 Krav 4.5: Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer Opmåling Regler for opmåling Opmåling og LDP Opmålingstolerancer Opmålingsskemaer Opmålingskort Markblokrettelser Sagsgang Kontrolgrundlag Sagsstyring i distriktet DCK og Offline Afslutning og overdragelse af sager Behandling af retursager Instruksens ikrafttræden Stikordsregister

5 Bilag 1: Retsgrundlag for de enkelte ordninger Bilag 2: Vejledning til sagsgang i DCK og Offline Bilag 3: Kontrolgrundlag Bilag 4: Eksempler: Indtegninger til støtte for den fysiske kontrol Bilag 5: Aktivstoffer under økologiordningerne Bilag 6: Forenelige foranstaltninger på LDP Bilag 7: Fejlkoder fra FødevareErhverv Bilag 8: Udtræksårsager Bilag 9: Gloser ved markparring/tilsagnsrettelser Bilag 10: KO-krav om flyvehavre Bilag 11: KO-krav om bjørneklo = 3

6 Oversigt over rettelser Oversigt over rettelser Dato: Rettelse 1: Screening arealafviste marker skal screenes for betydende fejl. Marker, der ikke er arealafviste skal screenes stikprøvevist (hver 4. mark på markplanen). Hvis der er fejl gennemgås samtlige marker. Vedrører siderne: udgået Rettelse 2: Fradrag for klynger af træer skal være minimum 100m2. Vedrører siderne: 25 Rettelse 3: Afsnit om tilladte plantearter på omdriftsgræs. Andre plantearter, giftige plantearter, brændenælder og tidsler er tilladte. Vådbundsplanter, stive græsarter og lyng er ikke tilladte. Vedrører siderne: 31 Rettelse 5: Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser på MB/OM og MO. Eksempelvis bilag, faktura eller affotografering. Dokumentationen lægges på sagen i Captia. Vedrører siderne: 42, 54, 56, 70, 72. Rettelse 6: E 10: Pleje af græs- og naturarealer: Arealerne skal fremstå med tæt, kort plantedække d. 31. august. Dog skal forekomster af tuer, lysesiv og anden højere vegetation, som naturligt indfinder sig som følge af drift med afgræsning, ikke vurderes som en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Tilskudsfordring er ikke tilladt for arealer, som skal afgræsses. Vedrører siderne: 73 Rettelse 7: Hvis en bedrift er udtaget til GLM-kontrol skal alle bedriftens udyrkede arealer og permanente græsarealer kontrolleres for, om de overholder GLM-kravene. Det er underordnet, om der søges EBstøtte til arealerne. Arealer, der er anmeldt på markplanen med andre afgrødekoder end koderne for permanent græs eller udyrkede arealer skal ikke kontrolleres for overholdelse af GLM, med mindre det ved kontrollen konstateres, at arealerne er udyrkede landbrugsarealer eller permanente græsarealer. Hvis bedriften ikke er udtaget til GLM-kontrol kontrolleres kun, om GLM-kravene er overholdt på de marker, som i forvejen skal kontrolleres (fx ved opfølgning på telemåling). Hvis det i den forbindelse tilfældigvis konstateres, at andre af bedriftens permanente græsarealer eller udyrkede arealer ikke overholder GLM-kravene, skal GLM-delen i kontrolrapporten udfyldes (del G). Afgrødekoder skal ikke ændres i PDgis, selvom det ved kontrollen konstateres, at der er dele af en mark med en anden afgrøde en anmeldt. Dette noteres i stedet i det generelle bemærkningsfelt. Fradragsarealer med større træer, krat og lignende, som indgår i det indtegnede areal, men som ikke er landbrugsarealer skal dog ikke overholde GLM-kravene. Vedrører siderne:

7 Rettelse 8: Afsnit om GLM krav 4.1(1) om plantedække: Et areal, der ikke er tilsået den 31. maj skal betragtes som et udyrket areal og er en overtrædelse af GLM-krav 4.1 (1), og arealet er ikke støtteberettiget under EB. Hvis plantedække på en udyrket mark overvejende består af vådbundsplanter og stive græsarter betragtes arealet ikke som et landbrugsareal og skal derfor ikke overholde GLM. Hvis der efter en tidlig afgrøde, f.eks. kartofler, ikke er etableret et plantedække, er det heller ikke en overtrædelse af GLM, da arealet er et dyrket areal Plantedækket på udyrkede arealer må gerne etableres på grundlag af fremspirede spildfrø. Der er ikke regler for antallet af spildfrøplanter. Vedrører siderne: 83 Rettelse 9: Afsnit om GLM-kontrolrapporten. Vedrører siderne: Rettelse 10: Høringsfristen er ændret fra 14 til 10 dage. Vedrører siderne: 102 Rettelse 11: Afsnittet om mindstearealer for marker (A4) er uddybet med billedeksempler. Vedrører siderne: Rettelse 12: Fremgangsmåden for markblokrettelser ved telemålingssager og andre kontroller er uddybet. Vedrører siderne: 99 Dato: Rettelse 1: Vådbundsplanter og stive græsarter på en udyrket mark er en overtrædelse af EB-støttebetingelserne (noteres under pkt. A3), men det er ikke en overtrædelse af GLM-krav 4.1(3) om godkendte plantearter ved etableringen af plantedække eller GLM-krav 4.1(1) om plantedække på udyrkede arealer. Vedrører siderne: 83 og 85 Rettelse 2: Eksempel A: Hvis beplantningen består af i alt planter pr. ha kan den sammensættes af min af nævnte arter pr. ha og højst buske og andre træer pr. ha. Vedrører siderne: 25 Rettelse 3: Se som eksempel bilag 11 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. Vedrører siderne: 12, 17, 19, 20, 77 5

8 Oversigt over rettelser Dato: Rettelse 1: Alle marker i kategorierne 1-6 nedenfor skal undersøges for betydende digitaliseringsfejl Vedrører siderne: 14 Rettelse 2: Krydskontrolproblemer, som opstår som følge af Plantedirektoratets opmålinger eller DJFs telemåling, skal fortsat løses med det samme af Plantedirektoratet. Vedrører siderne: 16 Rettelse 3: For økologer gælder, at afpudsning betragtes som jordbrugsmæssig udnyttelse, hvis det anvendes som grøngødning. Vedrører siderne: 41 Rettelse 4: Koderne DR7f og DA5 er DJFs betegnelse for hhv. afviste og godkendte sager. Vedrører siderne: 13 Rettelse 5: GLM-slåningskrav for udyrkede arealer og permanent græs: Hvis det konstateres, at slåningskravet ikke er overholdt i indeværende år, men der er tvivl om, hvorvidt det er blevet slået år forinden, skal dette noteres i det generelle bemærkningsfelt i KSK et. Der skal tages et billede af marken, som lægges på sagen i Captia. Vedrører siderne: 87, 91 Rettelse 6: I telemålingssager, hvor telesagen kan afgøres administrativt (type 1 og 4), skal der alligevel foretages fysisk kontrol, hvis sagen er udtaget til GLM og Reder og planter. Vedrører siderne: Dato: Rettelse 1: Der blev i 2009 gennemført valideringstests. Der gælder herefter følgende tolerancer: ORT (ortofoto): 0,60 x omkredsen GPS1 (LEICA GS50 og LEICA SR530): 0,50 x omkredsen GPS2 (PDA): 0,75 x omkredsen OGP1 = kombination af ORT og GPS1: 0,60 x omkredsen OGP2 = kombination af ORT og GPS2: 0,75 x omkredsen. Afhængigt af, hvilket anlæg en GPS-opmåling af en mark er foretaget med, og om GPS-opmålingen er kombineret med en ortofotoopmåling, skal der i PDgis vælges opmålingsmetode på følgende måde: Gamle og nye (brugte) LEICA-anlæg: GPS1 eller OGP1 PDA: GPS2 eller OGP2 Vedrører siderne: 96 6

9 Overordnede oplysninger 1. Indledning Der skal gennemføres fysisk kontrol af ca fællesskemaer med arealordninger. Kontrolarbejdet finder sted i perioden 2. juni 1. november 2009, jf. kontrolprogrammet. 2. Retsgrundlag Se bilag 1 for en oversigt over de forskellige ordningers retsgrundlag, herunder EU-regler og danske regler og vejledninger. Retsgrundlaget kan findes på henholdsvis og Distrikterne bedes ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. Vejledningerne kan findes på FødevareErhvervs hjemmeside 3. Overordnede oplysninger 3.1 Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter alle arealordninger og skal så vidt muligt - koordineres med andre kontroller, f.eks. kontrol af gødningsregnskab, økologi (obligatorisk årlig kontrol) og dyreordninger m.v. Plantedirektoratet bør så vidt muligt ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 3.2 Materiale til brug for kontrollen Distriktskontorerne kan efter meddelelse fra sektoren udskrive en fortegnelse over navne og adresse på de ansøgere, distriktet skal kontrollere. Umiddelbart før kontrolbesøget trækker distrikterne selv kontrolgrundlaget (ansøgnings- og tilsagnsoplysninger m.v.) fra VAKS-databasen. Det fremgår af kontrolgrundlaget, hvilke ordninger ansøgeren søger om støtte under. Hvis der er særlige forhold, som FødevareErhverv ønsker kontrolleret, vil dette fremgå af en særlig kontrolrekvisition. Se yderligere vejledning om kontrolgrundlaget i bilag 3. Ansøgningsfrister for enkeltbetaling, miljø- og økologiordninger samt ø-støtte er d. 28. april Dog kan ansøgere med hensyn til enkeltbetaling ændre deres ansøgning til og med den 2. juni På LDP-tilsagn er det muligt at få foretaget ændringer hele året. FødevareErhverv kan derudover foretage rettelser i ansøgningen efter henvendelse fra ansøger. Markkortene for de ansøgere, der er udtaget til fysisk kontrol, hentes i IMK-databasen. De markkort, som ansøgerne har indsendt i papirversion, bliver skannet af FødevareErhverv og lagt i databasen sammen med de markkort, som ansøgerne har indtegnet deres marker på elektronisk. Mangler der kort til gennemførelse af kontrollen, rekvireres disse pr. mail direkte hos FødevareErhverv. Mailen sendes til mbm@ferv.dk, som sørger for, at kortene bliver skannet og lagt i IMKdatabasen. 7

10 Overordnede oplysninger Særligt for LDP Hvis det af kontrolgrundlaget fremgår at må ikke kontrolleres mangler MVJ-tas data skal der sendes en mail til (cc til vedrørende fejlen. Der skal lægges en kopi af mailen på sagen i Captia. FødevareErhverv giver besked tilbage, når fejlen er rettet. Derefter kan der trækkes et nyt kontrolgrundlag, hvor fejlen forhåbentlig ikke fremkommer. I ganske særlige tilfælde er det ikke muligt for FødevareErhverv at rette fejlen. I disse tilfælde vil der på sagen i Captia blive lagt et kontrolgrundlag, hvorpå FødevareErhverv har skrevet oplysningerne fra MVJ-tas, der er relevante i forhold til at udføre kontrol. Hvis det af kontrolgrundlaget fremgår må ikke kontrollers FERV matcher marker skal kontrollen afvente, at FERV melder sagen klar. Når dette sker, vil fejlkoden forsvinde. Særligt for Miljøbetinget tilskud (MB) og Tilskud til omlægning til økologi (OM) Kontrollen af økologiordningerne baseres på de anmeldte arealer (Fællesskema 2009 og kort medsendt til Fællesskemaet). Ved kontrollen anvendes det kort, som ansøger har indtegnet sine arealer på i forbindelse med fælleskemaet I ganske særlige situationer, som hvor ansøger ikke har indsendt Fællesskema 2009, men hvor FødevareErhverv alligevel ønsker kontrol af tilsagnet, vil tilsagnsoplysninger og tilsagnskort blive lagt på sagen i Captia. Særligt for Miljøordningerne (MO) Tilsagn indgået i perioden til brug for kontrol af miljøordningerne vil blive lagt på sagen i Captia før kontrolstart. Vær opmærksom på, at projektbeskrivelse for ændret afvanding, dispensationer m.m. også kan være lagt i Captia. Kortmateriale vil være tilgængeligt som tema i PDgis og IMK. Hvis der er behov for, at gennemgå det oprindelige kortbilag fra ansøgningen vil det være tilgængelig i Captia ellers kan det rekvireres pr. mail fra FødevareErhverv adresseret til Jens Peter Toft (jpto@ferv.dk). I kontrolgrundlagets markplan optræder både tilsagnsarealet fra MVJ-tas og det ansøgte areal fra Fællesskemaet. Kontrollen skal foretages med udgangspunkt i det anmeldte areal. Hvis der er forskel mellem det ansøgte areal og tilsagnsarealet skal sagen sendes i høring jf. punkt A.5. Forud for kontrolbesøget undersøges det, om bedriften tidligere har været besøgt i forbindelse med arealordninger. Eventuelle tidligere kontrolrapporter skal gennemgås inden kontrolbesøget. 3.3 Varsling af kontrolbesøg / nægtet kontrol Kontrolbesøg skal som hovedregel foretages uanmeldt. I særlige tilfælde kan kontrolbesøg varsles. Besøgene skal i sådanne tilfælde være påbegyndt senest inden for 48 timer. Alle marker skal besigtiges hurtigst muligt og senest 14 dage efter kontrollens begyndelse. Fristerne gælder også for ansøgninger, hvor ansøgeren har marker under flere distrikter 8

11 Overordnede oplysninger For at undgå, at 48-timers fristen overskrides, skal kontrolløren undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og der bør ikke smides sedler om kontrolbesøg og foldere ind ad brevsprækken, hvis ansøger ikke er hjemme ved et uanmeldt besøg. Hvis en ansøger nægter kontrol, skal kontrolløren gøre ansøgeren opmærksom på, at konsekvensen af at nægte kontrol er, at der ikke kan ydes støtte for 2009, og at eventuelle udbetalinger af støtte tilbage til 2005 (for landdistriktsordningers vedkommende tilbage til tilsagnenes indgåelse) kan blive krævet tilbagebetalt. Hvis ansøgeren fastholder, at der ikke må gennemføres kontrol, skal alle arealer underkendes i PDgis, og sagen skal sendes i høring. I KSK et vælges det særlige høringsbrev til nægtet kontrol. 3.4 Information af ansøger eller dennes repræsentant Der henvises til afsnittene om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd i den generelle kontrolinstruks. Ved opfølgning på krydskontrol, skal alle parceller i den overdeklarerede markblok måles op. Retssikkerhedsbrevet udleveres til den ansøger, som efter al sandsynlighed er årsag til krydskontrolproblemet, mens de øvrige ansøgere orienteres telefonisk om, at også deres mark(er) vil blive målt op. Ansøger skal spørges, om der er indsendt ændringer til ansøgningen, som ikke fremgår af de ansøgningsoplysninger, kontrolløren har modtaget. Hvis dette er tilfældet, skal det undersøges (om nødvendigt ved telefonisk henvendelse til FødevareErhverv), om ændringerne kan tages i betragtning ved kontrollen. Hvis ændringsønskerne ikke ligger inden for det, som kan ændres efter ansøgningsfristens udløb, eller ændringerne er fremsendt efter henvendelse (f.eks. krydskontrolbreve) til ansøgeren fra FødevareErhverv eller efter, at Plantedirektoratet har varslet et kontrolbesøg, skal der ved kontrollen tages udgangspunkt i den oprindelige ansøgning. Hvis der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale sig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort af FødevareErhverv. Ved tvivl om fortolkningen af bestemmelserne skal kontrolløren kontakte Sektor for EU-kontrol. 3.5 Dokumentation af konstaterede forhold Det vil være en fordel at tage billeder af underkendte arealer allerede på det tidspunkt, hvor uregelmæssighederne konstateres. Derved vil man i mange tilfælde kunne undgå at skulle køre tilbage til bedriften på et senere tidspunkt. Hvis der ikke er skaffet tilstrækkeligt med dokumentation ved selve kontrolbesøget, og ansøger eller dennes konsulent senere giver udtryk for uenighed vedrørende de konstaterede forhold, skal kontrolløren hurtigst muligt foretage en ny besigtigelse/opmåling af de omtvistede arealer sammen med en anden kontrollør. Arealerne gennemgås sammen med ansøger, og der tages billeder, hvis uenigheden drejer sig om arealernes beskaffenhed. 9

12 Overordnede oplysninger Vejledning i brug af digitalt kamera findes under (Fagsider/PD s enheder/kontrolkoordinering/ Sagsområder/Faglige links/vejledning i brug af digitalt kamera). Vejledningen blev udsendt med DI-meddelelse nr. 204 af 6. oktober For miljø- og økologiordningerne er det vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller billeder taget under kontrollen. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. 3.6 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter m.v. De hygiejneforanstaltninger, der skal tages hensyn til ved besøg i stalde og på marker med dyr, og de sikkerhedsforskrifter, der skal overholdes i forbindelse med udførelse af kontrolarbejde, er beskrevet i den generelle kontrolinstruks samt på intranettet. 10

13 Kontrolprocedurer 4. Kontrolprocedurer Retningslinjerne for, hvornår der skal foretages høring af ansøger, er beskrevet i afsnit 7 (Sagsgang). 4.1 Forkontrol Forkontrollen omfatter ca. 600 ansøgere (uden for telemålingszonerne), som FødevareErhverv har udtaget på forhånd dels på grundlag af en risikoanalyse, dels på grundlag af tilfældig udvælgelse. Ved forkontrol skal samtlige ansøgte marker besigtiges og måles op. Tjeklisten fra VAKS indeholder de forhold, som skal kontrolleres. Hvis der konstateres overtrædelser af reglerne, udfyldes de relevante punkter i KSK et. Kontrollen gennemføres efter følgende fremgangsmåde: 1. Distriktet foretager ortofotoopmåling af samtlige ansøgte parceller på grundlag af ansøgerens indtegning af marker på markkortet. Ved unøjagtighed i indtegningen følges Fødevare- Erhvervs eksempler på indtegning af marker (bilag 4). 2. Hvis en indtegnet mark eller parcel er sammenfaldende med en markblok, anvendes markblokarealet som opmålingsresultat, medmindre det fremgår af markkortet, at en del af markblokken ikke er støtteberettiget. 3. Efter ortofotoopmålingen gennemfører kontrolløren en besigtigelse af samtlige marker. 4. Der foretages korrektion af ortofotoopmålingen: - Hvis opmålingen viser sig at indeholde ikke-støtteberettigede områder - Hvis der på grund af målestoksforholdet er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har indtegnet et område. -Hvis der er sket fejl i ansøgerens indtegning, fordi ansøgeren ikke har haft mulighed for at se den præcise placering af en mark på markkortet (f.eks. et fællesareal uden afgrænsning mellem de enkelte ansøgere). 5. Hvis der ifølge kontrolgrundlaget er krydskontrolproblemer, skal kontrolløren i de pågældende markblokke kun opmåle de marker, som tilhører den ansøger, som er udtaget til forkontrol. Derved undgås fulde opmålinger af markblokke i de tilfælde, hvor FødevareErhverv senere løser krydskontrolproblemet administrativt. Der vil herefter være en mindre del af sagerne, hvor FødevareErhverv ikke kan løse krydskontrolproblemet administrativt. I disse tilfælde modtager Plantedirektoratet en krydskontrolrekvisition fra FødevareErhverv, og kontrolløren må vende tilbage og opmåle de øvrige ansøgeres marker i blokken. Krydskontrolproblemer, som opstår som følge af Plantedirektoratets opmålinger, skal fortsat løses af Plantedirektoratet. 6. For enkeltbetalingsmarker kan der aldrig medregnes et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om at få markblokken rettet. 11

14 Kontrolprocedurer 7. Ved kontrol af udyrkede arealer og permanente græsarealer, som opfylder kravene til sådanne arealer under enkeltbetalingsordningen, skal kontrolløren være opmærksom på, om GLMreglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser registreres efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). 8. I 2009 er der kommet nye GLM-krav, herunder et krav vedrørende bekæmpelse af, som Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for. Den obligatoriske kontrol af 1 pct. af ansøgerne foretages af Plantedirektoratet i forbindelse med den fælles KO-kontrol. I forbindelse med arealkontrollen skal kontrollørerne indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 10. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia SFG_2113_09_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 11 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. 4.2 Telemåling Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum gennemfører kontrol af ca ansøgere på grundlag af satellitbilleder. Opmålingen sker primært på VHR billeder, men også Ortofoto benyttes. VHR laget er tilgængeligt i PDGis. De røde farver viser indhold af klorofyl, dvs. hvor der er plantedække. Rapid Field Visits Plantedirektoratet bidrager til DJF s kontrol ved at gennemføre en hurtig besigtigelse (Rapid Field Visits) af marker anmeldt med koblet støtte (proteinafgrøder, energiafgrøder og stivelseskartofler). Afrapporteringen af resultatet af disse kontroller til DJF sker på et regneark. Hvis kun en del af en mark opfylder betingelserne for koblet støtte, skal den støtteberettigede del måles op i forbindelse med besigtigelsen. Hvis den øvrige del af marken opfylder betingelserne for enkeltbetaling, skal denne del også måles op særskilt. Opmålingsresultaterne anføres på regnearket til DJF, som undersøger, om sagen bliver en ok-sag, når opmålingsresultatet lægges til grund. Hvis sagen ikke bliver en ok-sag, anfører DJF RFV-opmålt ud for marken. Plantedirektoratet redegør herefter for marken over for ansøger i forbindelse med høringen. Marker der skal følges op på Når telemålingsresultaterne foreligger, skal der følges op på følgende marker, som ikke har kunnet kontrolleres effektivt ved hjælp af telemåling: 1. Marker med græs eller lavskov. 2. LDP-marker. 3. T-markerede marker (marker, som ikke har kunnet telemåles, fordi der ikke forelå satellitbilleder, fordi der var skyer på satellitbillederne, eller fordi ansøgerne ikke har indtegnet markerne). Ved marker med græs forstås permanent græs, græs i omdrift og udyrkede arealer. 12

15 Kontrolprocedurer Telemålingsresultater i kontrolgrundlaget Telemålingsresultaterne fremgår af kontrolgrundlaget. Følgende informationer fremgår: 1. Overlap med andre ansøgere. I øverste højre hjørne ses, hvilke ansøgere, der overlapper med hinanden. Under afsnittet telemåling er specificeret hvilke marker, det drejer sig om. 2. Telemålingsresultat og evt. opfølgning på sagsniveau. Koderne DR7f og DA5 er DJFs betegnelse for hhv. afviste og godkendte sager. 3. En liste med marker, der skal følges op på. 4. På markplanen er der ud for hver mark angivet det medregnede areal i telemålingen. De marker, der skal følges op på, har ved siden af det medregnede areal en kode, der angiver hvilken form for opfølgning, der skal ske. Kode Betegnelse Opfølgning O Overlap (Marken, eller en del af marken) er indtegnet af flere ansøgere Overlap er når flere ansøgere har indtegnet samme areal. Ansøgere med marker, der overlapper kontrol- T T-markeret (marken er ikke indtegnet grundet skyer, beliggende uden for telezonen, eller ikke indtegnet af ansøger) leres samtidigt. Marken opmåles på Ortofoto og der foretages besigtigelse, evt. GPS opmåling. A Afgrødefejl (Rapid Field Visit) Ansøger høres for at betingelserne for koblet støtte ikke er opfyldt. B Besigtigelse Marker med Græs, Lavskov eller LDP betingelser besigtiges (Kontrol af støttebetingelser). Der er 7 kategorier af telemålingssager. Telemålingsresultat Opfølgning 1 Sagen er godkendt i telemåling 2 Sagen er godkendt i telemåling Sag med græs- og lavskovsmarker og/eller T- markerede marker, men uden LDP-marker 3 Sagen er godkendt i telemåling Sag med LDP-marker 4 Sagen er afvist i telemåling (DRxx) 5 Sagen er afvist i telemåling (DRxx) Sag med græs- og lavskovsmarker og/eller T- markerede marker, men uden LDP-marker 6 Sagen er afvist i telemåling (DRxx) Sag med LDP-marker 7 Kvalitetskontrol af telemåling Alle marker genopmåles på Ortofoto Godkendt Der er ikke fundet arealafvigelser ved telemålingen. Der kan være græs, lavskov og T- markerede marker samt LDP marker, der skal følges op på. 13

16 Kontrolprocedurer Afvist Der er fundet arealafvigelser i telemålingen. Der kan være græs, lavskov og T-markerede marker samt LDP marker, der skal følges op på. Sagen kan også være afvist grundet RFV fejl. Screening (kvalitetskontrol af digitalisering af marker) Ved screening menes, at kontrolløren skal undersøge, om der er sket betydende fejl ved digitaliseringen. Hvis der i forbindelse med tjekket viser sig betydende fejl i DJF s digitalisering, genopmåles marken på grundlag af Ortofoto og VHR-billeder. Hvis kontrolløren er i tvivl om markgrænsen, må der foretages fysisk besigtigelse. Ved betydende digitaliseringsfejl forstås, at der ved digitaliseringen er sket klare fejl, der gør at ansøger enten har fået for meget eller for lidt areal medregnet. Det anbefales at screene i zoomniveau Eksempler på fejl: Læhegn tegnet med Tegnet ud over ansøgers indtegning Hjørner ikke tegnet korrekt Ikke hele det dyrkbare areal medregnet Alle marker i kategorierne 1-6 nedenfor skal undersøges for betydende digitaliseringsfejl. De 7 kategorier af sager skal behandles på følgende måde: GODKENDTE SAGER 1. Sagen er godkendt i telemålingen Der er ingen marker, der skal følges op på med fysisk kontrol. a) Telemålingsresultaterne overføres til PDGis b) Digitaliseringen screenes. c) Der sendes et særligt OK-brev til ansøger. Brevet er til sager, hvor der ikke har været fysisk kontrol. d) Vær opmærksom på, at hvis sagen er udtaget til GLM eller Reder og planter, skal der alligevel foretages besigtigelse. 2. Sagen er godkendt i telemålingen Opfølgning: Græs, lavskov og/eller opmåling a) Telemålingsresultaterne overføres til PDgis. b) Digitaliseringen screenes 14

17 Kontrolprocedurer c) Eventuelle T-markerede marker måles op på Ortofoto, og markerne besigtiges. d) Det kontrolleres, om støttebetingelserne er opfyldt på græs- og lavskovsmarker. Hvis der konstateres ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretages underkendelse/opmåling. Der gøres rede for eventuelle overtrædelser i KSK et. e) Der sendes et OK brev eller et høringsbrev. 3. Sagen er godkendt i telemålingen Opfølgning: LDP-marker og evt. græs, 1avskov og/eller opmåling a) Telemålingsresultaterne overføres til PDgis. b) Digitaliseringen screenes c) Eventuelle T-markerede marker måles op på Ortofoto, og markerne besigtiges. d) Det kontrolleres, om støttebetingelserne er opfyldt på græs- og lavskovsmarker samt på LDP-marker. Hvis der konstateres ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretages underkendelse/opmåling. Der gøres rede for eventuelle overtrædelser i KSK et. e) Herudover skal det under LDP kontrolleres, at regler for gødningsplanlægning og sprøjtejournaler er overholdt. f) Der sendes et OK brev eller et høringsbrev. AFVISTE SAGER: 4. Sagen er afvist i telemålingen a) Telemålingsresultaterne overføres til PDgis. b) Digitaliseringen screenes c) Sagen sendes i høring. Der er udarbejdet et særligt høringsbrev i VAKS til de tilfælde, hvor Plantedirektoratet ikke har været på kontrolbesøg forud for høringen. d) Hvis ansøger inden for den 14 dages høringsperiode gør indsigelser mod resultatet for nogle af de teleopmålte marker, gennemføres fysisk kontrol af disse marker. Herefter sendes et nyt høringsbrev. e) Vær opmærksom på, at hvis sagen er udtaget til GLM eller Reder og planter, skal der alligevel foretages besigtigelse. 15

18 Kontrolprocedurer 5. Sagen er afvist i telemålingen Opfølgning: Græs, lavskov og/eller opmåling a) Telemålingsresultaterne overføres til PDgis. f) Digitaliseringen screenes g) Det kontrolleres, om støttebetingelserne er opfyldt på græs- og lavskovsmarker. Hvis der konstateres ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretages underkendelse/opmåling. Der gøres rede for eventuelle overtrædelser i KSK et. 6. Sagen er afvist i telemålingen Opfølgning: LDP-marker og evt. græs, lavskov og/eller opmåling a) Telemålingsresultaterne overføres til PDgis. b) Digitaliseringen screenes c) Eventuelle T-markerede marker måles op. d) Det kontrolleres, om støttebetingelserne er opfyldt på græs- og lavskovsmarker samt på LDP-marker. Hvis der konstateres ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretages underkendelse/opmåling. Der gøres rede for eventuelle overtrædelser i KSK et. KVALITETSKONTROL AF GODKENDTE SAGER 7. Kvalitetskontrol af telemåling Plantedirektoratet udvælger 40 godkendte sager til kvalitetskontrol. - Alle ansøgte marker skal besigtiges og måles op. Hvis der konstateres ikke-støtteberettigede marker eller områder, foretages underkendelse/opmåling. Der gøres rede for eventuelle overtrædelser i KSK et. Hvis der ifølge kontrolgrundlaget er krydskontrolproblemer, skal sådanne problemer ikke løses i forbindelse med opfølgningen på telemålingssager. Krydskontrolproblemerne vil blive løst af FødevareErhverv ved krydskontrolbreve til ansøgerne og ved hjælp af telemålingsresultaterne. I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt efterfølgende at sende kontrolrekvisitioner til Plantedirektoratet. Krydskontrolproblemer, som opstår som følge af Plantedirektoratets opmålinger eller DJFs telemåling, skal fortsat løses med det samme af Plantedirektoratet. Opfølgning på overlap Overlap er når flere ansøgere har indtegnet samme areal. Ansøgere med marker, der overlapper kontrolleres samtidigt. Det fremgår af en tekst i øverste venstre hjørne af kontrolgrundlaget om der er overlap, og hvem ansøger overlapper med. 16

19 Kontrolprocedurer I markplanen er det medregnede areal sat til 0 på marker med overlap Det undersøges hvem der har rådighed over arealet. Den, der ikke råder over arealet, høres for Manglende rådighed (A2 i KSK) Opmålingsresultater til ansøgerne Ansøgerne skal altid have tilsendt opmålingsskemaer, også i ok-sager. Der vedlægges opmålingskort for de marker, som er konstateret mindre end anmeldt (jfr. afsnit 6.4). Opmåling For enkeltbetalingsmarker kan der aldrig medregnes et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om t få markblokken rettet. GLM Ved kontrol af udyrkede arealer og permanente græsarealer, som opfylder kravene til sådanne arealer under enkeltbetalingsordningen, skal kontrolløren være opmærksom på, om GLM-reglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser registreres efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). I 2009 er der kommet nye GLM-krav, herunder et krav vedrørende bekæmpelse af flyvehavre, som Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for. Den obligatoriske kontrol af 1 pct. af ansøgerne foretages af Plantedirektoratet i forbindelse med den fælles KO-kontrol. I forbindelse med arealkontrollen skal kontrollørerne indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 10. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia SFG_2113_09_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 11 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. 4.3 Krydskontrol FødevareErhverv gennemfører en krydskontrol af, om de anmeldte arealer i hver markblok overskrider markblokkens registrerede areal. FødevareErhverv forsøger at løse eventuelle krydskontrolproblemer administrativt ved skriftlig kontakt til de implicerede ansøgere. Hvis det ikke lykkes at løse krydskontrolproblemet administrativt, sendes sagen til fysisk kontrol i Plantedirektoratet. FødevareErhverv prøver at tilpasse markblokkene efter LDP-tilsagnene. Der kan dog forekomme krydskontroller, hvor dette ikke er tilfældet. Hvis det af kontrolgrundlaget fremgår, at der i blokken 17

20 Kontrolprocedurer er et LDP-tilsagn, og der ikke er foretaget matchning af LDP-marker, så de indberettede marker stemmer overens med tilsagnsmarkerne, skal krydskontrollen sendes retur til FødevareErhverv. Ved den fysiske kontrol skal kontrolløren finde årsagen til arealfejlen i markblokken, som oftest skyldes et eller flere af følgende forhold: Der er anmeldt et for stort areal i blokken. En eller flere marker er angivet med forkert bloknummer i ansøgningen. Flere ansøgere har anmeldt det samme areal i deres ansøgninger ( overlap ) En eller flere marker er indtegnet i flere blokke, men kun anmeldt i én blok. Et areal uden bloknummer er medtaget i blokken og ikke angivet med Krydskontrollen kan ikke løses på grund af tolerancen på opmålingerne. Der er ingen tolerance på markblokken. Hvis overskridelsen af markblokken skyldes tolerancen på opmålingerne, nedskrives markerne forholdsmæssigt til markblokarealet. Markblokke med krydskontrolproblemer fremgår af kontrolgrundlaget fra VAKS. Der bør udskrives et opdateret kontrolgrundlag umiddelbart før kontrollen. Kontrollen gennemføres efter følgende fremgangsmåde: 1. Distriktet foretager ortofotoopmåling af samtlige marker i markblokken på grundlag af ansøgerens indtegning af marker på markkortet 2. Hvis en indtegnet mark eller parcel er sammenfaldende med en markblok, anvendes markblokarealet som opmålingsresultat, medmindre det fremgår af markkortet, at en del af markblokken ikke er støtteberettiget. 3. Efter ortofotoopmålingen gennemfører kontrolløren en besigtigelse af de opmålte parceller. 4. Der foretages korrektion af ortofotoopmålingerne efter de samme retningslinjer som nævnt under forkontrol. 5. De øvrige parceller i fællesskemaet skal ikke måles op. Disse parceller gav ikke anledning til en overskridelse af markblokarealet ved krydskontrollen. 6. Det oplyses i KSK et, hvordan krydskontrolproblemet er løst. Hvis krydskontrolproblemet er løst gennem opmåling af marker, vises løsningen endvidere i skema G (Opfølgning på krydskontrol) i PDgis. 7. For enkeltbetalingsmarker kan der aldrig medregnes et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om at få markblokken rettet. 8. Ved kontrol af udyrkede arealer og permanente græsarealer, som opfylder kravene til sådanne arealer under enkeltbetalingsordningen, skal kontrolløren være opmærksom på, om GLM-reglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser registreres efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). 18

21 Kontrolprocedurer 9. I 2009 er der kommet nye GLM-krav, herunder et krav vedrørende bekæmpelse af flyvehavre, som Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for. Den obligatoriske kontrol af 1 pct. af ansøgerne foretages af Plantedirektoratet i forbindelse med den fælles KOkontrol. I forbindelse med arealkontrollen skal kontrollørerne indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 10. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia SFG_2113_09_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 11 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. Hvis der er flere ansøgere, som har marker i en markblok, skal der ske afrapportering af kontrollen til alle disse ansøgere. 4.4 Rekvireret kontrol FødevareErhverv rekvirerer hvert år fysisk kontrol af et antal ansøgninger af andre årsager end krydskontrolproblemer. Det fremgår af en særlig rekvisitionsblanket, hvad der skal kontrolleres. Kontrollen gennemføres efter følgende fremgangsmåde: 1. Hvis en rekvireret kontrol kræver opmåling af marker, foretager kontrolløren disse opmålinger enten som ortofotoopmålinger eller som opmålinger på stedet med GPS afhængigt af, hvad der er mest hensigtsmæssigt. 2. Hvis opmålingen er foretaget som en ortofotoopmåling, gennemføres eventuelle korrektioner efter de retningslinjer, som er beskrevet under forkontrol. 3. For enkeltbetalingsmarker kan der aldrig medregnes et areal uden for den markblok, marken er anmeldt i, medmindre ansøgeren har indtegnet arealet på markkortet og anmodet FødevareErhverv om at få markblokken rettet. 4. Hvis der er foretaget opmåling på stedet med GPS, skal kontrolløren efterfølgende sikre sig, at der ikke er medregnet arealer uden for ansøgerens indtegninger på markkortet. 5. De øvrige parceller i fællesskemaet skal ikke måles op. Disse parceller gav ikke anledning til mistanke om manglende overholdelse af reglerne i FødevareErhverv. 6. Ved kontrol af udyrkede arealer og permanente græsarealer, som opfylder kravene til sådanne arealer under enkeltbetalingsordningen, skal kontrolløren være opmærksom på, om GLM-reglerne er overholdt. Eventuelle overtrædelser registreres efter de gældende retningslinjer (se afsnit G). 7. I 2009 er der kommet nye GLM-krav, herunder et krav vedrørende bekæmpelse af flyvehavre, som Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for. Den obligatoriske kontrol af 1 pct. af ansøgerne foretages af Plantedirektoratet i forbindelse med den fælles KO- 19

22 Kontrolprocedurer kontrol. I forbindelse med arealkontrollen skal kontrollørerne indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 10. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia SFG_2113_09_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 11 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. Resultatet af kontrollen beskrives i bemærkningsfeltet i KSK et. Eventuelle overtrædelser af reglerne anføres i de relevante punkter i KSK et. 4.5 Kombination af kontroller Opmålinger kan generere nye markblokoverskridelser. Sådanne markblokoverskridelser kan også vedrøre sager, som allerede er afrapporteret til FødevareErvherv som ok-sager eller som høringssager. Det betyder, at det kan være nødvendigt at genåbne allerede afrapporterede sager i VAKS for at foretage yderligere opmålinger i blokke, som ikke blev opmålt ved det første kontrolbesøg, eller for at foretage forholdsmæssige nedskrivninger af marker til markblokarealet. Sager, som genåbnes af ovennævnte årsager, ændrer ikke kontroltype i VAKS. En forkontrolsag vedbliver således med at være en forkontrolsag uanset, om det efterfølgende f.eks. har været nødvendigt at foretage forholdsmæssige nedskrivninger af marker til markblokarealet. 20

23 A. Generel del 5. Støttebetingelser og GLM krav A. Generel del A.1 Ikke-anmeldte arealer Et ikke-anmeldt areal er et landbrugsareal, som på ingen måde fremgår af fællesskemaet. Et areal betragtes som anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: - Arealet er anmeldt med det korrekte bloknummer på markplanen - Arealet er korrekt indtegnet på markkortet - Arealet ligger i tilknytning til en mark, som er indtegnet på markkortet. Hvis et landbrugsareal ikke er med på markplanen, ikke er indtegnet og ikke ligger i tilknytning til en indtegnet mark, er det en overtrædelse af reglerne uanset arealets størrelse. Ikke-anmeldte arealer skal registreres i KSK et, måles op og gives afgrødekode 910. Det undersøges på grundlag af markkort, kontrolgrundlaget og ved at spørge ansøger, om bedriftens landbrugsarealer fremgår af fællesskemaet - enten som arealer, der søges om støtte for, eller som arealer, der ikke søges om støtte for. Bemærk, at det forhold, at et areal betragtes som anmeldt, ikke er ensbetydende med, at arealet kan medregnes i opmålingen (jf. reglerne om indtegning af marker i afsnit 6). Hvis et anmeldt areal ikke kan medregnes, fordi det ikke er indtegnet, skal det måles op og underkendes i PDgis. I KSK et vælges under punkt A.3 overtrædelsen Ikke indtegnet på markkortet. A.2 Rådighedskravet At en ansøger har rådighed over et areal, betyder, at ansøgeren bærer det fulde ansvar for driften og forvaltningen af arealerne. Flere landbrugere kan ikke på samme tidspunkt have rådighed over det samme areal. Ved kontrollen skal kontrolløren anmode ansøgeren om skriftlig dokumentation for rådigheden over de anmeldte arealer. Ansøgeren har følgende muligheder for at dokumentere rådigheden over et areal: - Skøde og mark- og gødningsplaner (ejer) - Ejendomsmeddelelse og mark- og gødningsplaner (ejer) - Forpagtningskontrakt (forpagter) - Skriftlig erklæring fra bortforpagter (forpagter) - Brev fra FødevareErhverv om overdragelse af betalingsrettigheder med jord. - Andet relevant dokument 21

24 A. Generel del Hvis ansøger har indgået en mundtlig aftale med bortforpagter, skal der foreligge en skriftlig erklæring fra bortforpagter, hvoraf det fremgår, at ansøger har rådigheden over arealet. Hvis ansøger kan fremvise skriftlig dokumentation, skal punkt A.2 i KSK et ikke udfyldes. Det noteres i bemærkningsfeltet i KSK et, hvilken form for dokumentation ansøger har fremvist. Hvis ansøger ikke kan dokumentere rådigheden over et areal pr. 28. april 2009 eller for arealer under LDP for tilsagnsperioden, underkendes arealet i PDgis, og der udfyldes en overtrædelsesblok i KSK et. Enkeltbetaling Ansøgeren skal have rådighed over de anmeldte arealer pr. 28. april Selv om ansøgeren kun skal have rådighed over arealerne pr. 28. april 2009, har ansøgeren det fulde ansvar for, at alle støttebetingelser, herunder reglerne om krydsoverensstemmelse, er opfyldt i hele kalenderåret. LDP Ansøgeren skal ved kontrollen fremvise dokumentation for rådighed over tilsagnsarealet fra tilsagnet er indgået/overtaget og indtil kontroldatoen. Særligt for Ø-støtte Hvis flere ejere eller forpagtere af jordbrugsmæssigt drevne arealer driver arealerne sammen i et driftsfællesskab (I/S), kan der ved beregning af tilskuddet højst indgå 100 ha af den enkelte jordbrugers andel af driftsfællesskabet. Det er en betingelse herfor, at driftsfællesskabet er organiseret som et personligt ansvarligt interessentselskab bestående af fysiske personer, og driftsfællesskabets eneste formål skal være landbrugsdrift. Selskaber (bortset fra I/S-selskaber/driftsfællesskaber), staten, og kommuner kan ikke søge om ø- støtte. A.3 Ikke-støtteberettigede arealer Punkt A.3 kan ikke anvendes til miljøordninger. Ved ikke-støtteberettigede arealer under miljøordningerne, skal punkterne under del E anvendes. Hvis der konstateres ikke-støtteberettigede områder på de ansøgte arealer, er der i KSK et mulighed for at vælge imellem følgende kategorier af overtrædelser: - Perm.græs: < 50 % græsmarksplanter - Omdriftsgræs: > 50 % vådbundsplanter, stive græsser eller lyng - > 50 træer, træstubbe eller buske pr. ha. - Ikke-støtteberettiget afgrøde - Permanent vandlidende - Anvendt til andre formål end landbrug - Pålagt fredsskovspligt - Udyrket areal: Krav om god landbrugs- og miljømæssig stand er ikke overholdt 22

25 A. Generel del - Ikke indtegnet på markkortet Ud for hver kategori er der mulighed for at skrive, hvilken mark eller hvilke marker, der er tale om. Hvis det kun drejer sig om en del af en mark, anføres dette under Supplerende bemærkninger sammen med beskrivelsen af det konstaterede. For alle ordninger skal det hvis det kan dokumenteres - oplyses under de supplerende bemærkninger i KSK et (og i høringsbrevet), i hvilke tidligere år en overtrædelse også har gjort sig gældende. Hvornår skal ikke-støtteberettigede områder registreres i KSK et? Hvis de indtegnede, ansøgte arealer indeholder ikke-støtteberettigede områder, skal dette fremgå af KSK et og høringsbrevet som en overtrædelse uanset, om det drejer sig om hele marker eller dele af marker. Undtagelse Hvis ansøgeren har tilstrækkeligt med støtteberettiget areal i en kategori i forhold til det anmeldte areal, skal eventuelle ikke-støtteberettigede områder (hele marker eller dele af marker) ikke registreres i KSK et som en overtrædelse. I brevet til ansøgeren indsættes en bemærkning om, at de pågældende områder ikke har kunnet medregnes under kategorien, men at det samlede, støtteberettigede areal trods dette er tilstrækkeligt i forhold til det anmeldte areal. Enkeltbetaling Vedrørende ikke-indtegnede arealer henvises til denne instruks afsnit 6.1 om regler for opmåling og bilag 4 med FødevareErhvervs eksempler på indtegninger til støtte for den fysiske kontrol. Herudover er de støtteberettigede og ikke-støtteberettigede arealer beskrevet i vejledningen om enkeltbetaling for De ikke-støtteberettigede arealer omfatter: Arealer, som anvendes til andre formål end landbrug Arealer med mere end 50 træer, buske eller træstubbe pr. ha, med undtagelse af arealer med frugttræer og frugtbuske, lavskov samt træer og buske til medicinfremstilling.. Læhegn, vildtremiser og lignende. Vandlidende arealer. Fredsskovpligtige arealer (med visse undtagelser, se vejledningen) Følgende arealer er ikke landbrugsarealer og dermed ikke støtteberettigede: Naturarealer, herunder hedearealer med fx lyng. Arealer med træer og buske med undtagelse af arealer med frugttræer og frugtbuske, lavskov samt træer og buske til medicinfremstilling 23

26 A. Generel del Arealer med siv, kogleaks, dunhammer, tagrør, marehalm, hjælme o.l. Spredt forekomst kan dog accepteres. Arealer, hvor normalt plantedække ikke kan opretholdes, fx på grund af oversvømmelse store dele af året. Arealer som anvendes til fx parker, dyreparker, festivalpladser, sportspladser, campingpladser, golfbaner, rekreative områder, etablerede spejderlejre, skydebaner, ridebaner, landingsbaner (inkl. sikkerhedszoner) for alle typer af fly, militære øvelsesområder og andre arealer, der enten anvendes til eller er udlagt til ikke-landbrugsmæssige formål. Andre arealer, som har ligget hen uden landbrugsaktivitet i længere tid (5 år eller mere). Skov, se dog afsnittet om skovrejsning. Brandbælter i skove. Åbne naturarealer, der er omfattet af fredskovspligt, se dog herunder. Veje, befæstede stier, gårdspladser, hegn, haver mv. Hvis ovennævnte arealtyper konstateres på arealer, der er søgt om støtte for, beskrives det konstaterede, og de pågældende arealer underkendes. Spredt forekomst af lyng, siv, kogleaks, dunhammer, tagrør, marehalm, hjælme, stiv kvik, mosebunke o.l. kan accepteres. Spredt forekomst betyder, at op til 50 % af overfladen kan være dækket af disse plantearter forudsat, at arealet ikke skal underkendes af andre årsager, f.eks. fordi arealet er vandlidende. Indgår der mere end 50 % af ovennævnte plantearter i en mark, skal der foretages fradrag. For at et fradragsareal (på grund af vådbundsplanter, stive græsarter eller vedplanter) kan vurderes selvstændigt, skal det minimum være 100 kvadratmeter ellers indgår det i markens samlede vurdering. Fortidsminder (gravhøje) Fortidsminder er som udgangspunkt ikke støtteberettigede, og skal derfor ikke være i markblok. Hvis en gravhøj eller et andet fortidsminde er dækket af græs og kan udnyttes landbrugsmæssigt, f.eks. til afgræsning, er arealet dog alligevel støtteberettiget. Men hvis arealet har ændret karakter til et museumslignende anlæg, er arealet uanset afgræsning ikke støtteberettiget. Det kan være tilfældet, hvis der er sat turistfaciliteter op i form af bænke/borde og store informationsplancher. Arealet er heller ikke støtteberettiget, hvis der opkræves entré for at komme ind på det. I tvivlstilfælde kontaktes Sektor for EU-kontrol. Udyrkede arealer og GLM Udyrkede arealer, hvor GLM-reglerne ikke er opfyldt, er ikke støtteberettigede. Arealer med træer Støtteberettigede arealer skal holdes fri for træer, træstubbe og buske. Der kan dog være op til 50 enkeltstående træer, træstubbe og buske pr. hektar. Friske, urteagtige skud, som endnu ikke er træagtige og hårde, samt træstubbe med en diameter på under 5 cm i diameter, skal ikke tælles med ved opgørelsen af antallet af træer, træstubbe og buske. Står der mere end 50 træer, træstubbe og buske pr. hektar spredt ud over arealet, bliver det karakteriseret som et naturareal, som ikke er støtteberettiget. 24

27 A. Generel del Dette gælder dog ikke arealer med træer, som drives landbrugsmæssigt (med undtagelse af arealer med juletræer og julepynt, som ikke er støtteberettigede). Hvis arealet under fritstående træer er græsbevokset, kan arealet medregnes, men klynger af træer (inklusiv træstubbe) og buske skal fratrækkes ved arealopgørelsen. Ved klynger forstås i denne forbindelse arealer med mere end to træer, to træstubbe eller 2 buske pr. 100 kvadratmeter. Fradrag for klynger med træer skal være minimum 100m2. Ved fradrag for områder med mere end 50 træer eller træstubbe pr. ha eller klynger af træer og træstubbe anvendes stammer og stubbe som afgrænsning (ikke trækronerne). Ved fradrag for buske og buskads måles fra det sted, hvor græsset ikke længere kan udnyttes af kreaturer eller til slæt. Permanente afgrøder Alle former for permanente afgrøder er støtteberettigede. Fra og med 2009 er arealer med vinstokke til vinfremstilling støtteberettigede som følge af reformen af vinsektoren i Juletræer og pyntegrønt er dog ikke støtteberettigede, mens der gælder særlige regler for lavskov, rørgræs og elefantgræs, jf. nedenfor. Arealer med permanente afgrøder skal drives landbrugsmæssigt med henblik på høst for at være støtteberettigede. Dette gælder fx arealer med: frugttræer og frugtbuske, stauder og lavskov. Læhegn, vildtremiser og lign. arealer med træer og buske er ikke støtteberettigede - hverken som udyrkede arealer eller som græsarealer. Arealer med lavskov Arealer med lavskov er berettigede til enkeltbetaling, hvis de drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. Ved lavskovsarealer forstås arealer tilplantet med følgende arter: ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, navr, pil og poppel, enten i blandinger eller renbestand. Træerne skal skæres ned til roden stævnes/høstes, mindst en gang hvert tiende år. Lavskovsarealet skal til enhver tid være tilplantet med mindst planter af de ovennævnte arter pr. ha. For poppel i renbestand er kravet dog mindst poppelplanter pr. ha. På arealer med lavskov etableret før 3. april 2009, gælder kravene til plantetal først fra 1. januar Lavskovsarealet kan ud over de ovennævnte arter være tilplantet med op til 25 % buske og andre typer af træer beregnet ud fra antallet af de ovennævnte arter. Sådanne buske og andre typer træer skal være spredt ud i beplantningen som enkeltstående træer og må derfor ikke samles i klynger. Eksempel A: Hvis beplantningen består af i alt planter pr. ha kan den sammensættes af min af nævnte arter pr. ha og højst buske og andre træer pr. ha. 25

28 A. Generel del Eksempel B: Hvis beplantningen består af af de til lavskov godkendte arter pr. ha, kan der yderligere være 25 % af dvs. højst buske og andre træer. Der vil så være i alt planter pr ha. Støttebetingelserne skal være opfyldt i hele kalenderåret. Lavskoven skal endvidere være på min. 0,30 ha og hele arealet skal være veldefineret og velafgrænset. Der må gerne være spor og gange, som er ubeplantede, således at færdsel til området kan ske for, at afgrøden kan vedligeholdes. Højst 20 % af arealet må udgøre gange og ubefæstede køreveje uden beplantning. Hvis tilplantningen sker med det formål enten at skabe læhegn eller vildtremiser, er arealet ikke støtteberettiget. Dette betyder, at et areal, som er anmeldt med lavskov skal være dyrket i henhold gængse dyrkningsnormer og må ikke ligge som hverken natur eller vildnis. Ligesom arealet ikke må fremstå som et ikke vedligeholdt udyrket areal. Arealer med lavskov skal anmeldes hvert år indtil høst i Fællesskema enten som et areal, hvortil der søges enkeltbetaling, eller som et areal, hvortil der ikke søges om enkeltbetaling. Hvis dette ikke overholdes eller hvis arealet ikke stævnes senest ved udgangen af det 10 år efter etableringen eller seneste høst, betragtes arealet som almindelig skov. Arealerne har i disse tilfælde ikke opfyldt støttebetingelserne for alle årene siden etablering eller seneste høst, hvilket kan føre til tilbagebetaling og evt. sanktion. For arealer anmeldt med udtagningsrettigheder i 2008, samt arealer der er plantet før 3. april 2009 gælder følgende: Der er ikke et egentligt krav til plantetæthed og planteafstand, men arealerne (klyngerne/grupperne) skal være veldefinerede og velafgrænsede. Dette betyder, at et areal, som er anmeldt med lavskov skal være dyrket i henhold gængse dyrkningsnormer, og må ikke ligge som hverken natur eller vildnis. Ligesom det ikke må fremstå som et ikke-vedligeholdt udyrket areal. Der må således ikke være tale om et udyrket areal, hvor man forsøger at omgå GLM-reglerne. Der må gerne være spor og gange, som er ubeplantede, således at færdsel til området kan ske, for at afgrøden kan vedligeholdes. Gangene må ikke være bredere, end hvad der er nødvendigt for normal pleje og høst af afgrøder, og de kan i så fald medregnes til det støtteberettigede areal. Elefantgræs og rørgræs Arealer med elefantgræs og rørgræs betegnes som permanente afgrøder og er kun berettiget til enkeltbetaling, hvis de drives landbrugsmæssigt med henblik på høst og afsætning af en afgrøde til fx fiberproduktion, tækkemateriale eller energiformål. Arealet er ikke støtteberettiget, hvis etablering sker med det formål enten at skabe vildtagre eller - remiser. Et areal, som er anmeldt med elefantgræs eller rørgræs skal være dyrket med henblik på høst i henhold til gængse dyrkningsnormer, og må ikke ligge som hverken natur eller vildnis, ligesom arealet ikke må fremstå som et ikke vedligeholdt udyrket areal. Elefantgræs og rørgræs kan ikke anvendes som plantedække på en udyrket mark. Bemærk at et areal skal være støtteberettiget hele året for at kunne modtage enkeltbetaling. Arealet skal endvidere være på min. 0,30 ha og skal være veldefineret og velafgrænset. 26

29 A. Generel del Der kan kun søges enkeltbetaling til arealer med elefantgræs eller rørgræs, hvis de opfylder nedenstående krav. Elefantgræs Ved landbrugsmæssig drift forstås for elefantgræs, at der til hver en tid skal være mindst planter pr. ha. Ved etablering af elefantgræs som energiafgrøde, kan ansøger undlade at høste de første 2 år efter etablering. Derefter skal arealet høstes mindst en gang hvert 3. år. Rørgræs For rørgræs skal der være en plantetæthed der svarer til en udsædsmængde på minimum 9 kg frø pr. ha. I tvivlstilfælde kan udsædsmængden dokumenteres ved kvittering for køb af såsæd. Ved etablering af rørgræs som energiafgrøde, kan ansøger undlade at høste de første 2 år efter etablering. Derefter skal arealet høstes mindst hvert år, dog kan høst undtagelsesvist undlades på grund af vejmæssige forhold et enkelt år. Det kontrolleres, om plantedækket fremtræder ensartet og som sået med såmaskine med henblik på egentlig produktion. Er der huller i plantedækket eller andre plantearter på over 25 % af hele arealet med rørgræs, er det ikke-støtteberettiget. Har arealet generelt karakter af vildtremise eller vildnis, er det ikke-støtteberettiget. Ved tvivl indhentes bilag for køb af udsæd til rørgræs Vandlidende arealer Arealer, der søges om støtte for, må ikke permanent eller en stor del af året stå under vand eller være meget fugtige. Under normale vejrforhold skal omdriftsarealer have en sådan beskaffenhed, at det er muligt at udføre mekanisk jordbehandling og høst i perioden fra 15. maj til 15. september. Hvis kontrollen foretages i perioden fra 15. maj til 15. september, og arealet står under vand eller er meget fugtigt, skal arealet underkendes. Hvis kontrollen finder sted efter denne periode, må arealet kun underkendes, hvis det kan konstateres med sikkerhed og dokumenteres f.eks. ved hjælp af luftfotos, at arealet også var vandlidende i perioden fra 15. maj til 15. september, og hvis det samtidig er godtgjort, at der ikke har været tale om ekstraordinære nedbørsforhold. Permanente vandhuller over 100 m2 skal fratrækkes ved opmåling. Fredskovspligtige arealer Arealer, hvorpå der er pålagt fredskovspligt, er som udgangspunkt ikke berettigede til enkeltbetaling. Dette gælder fx eksisterende arealer med fredskov, der: er ryddet for træer med henblik på at etablere lysåbninger og andre åbne naturarealer, eller aldrig har været tilplantet, og som samtidig er pålagt fredskovspligt Det gælder også for åbne arealer i ny skovtilplantning, fordi de anses som naturarealer og dermed ikke er støtteberettigede. 27

30 A. Generel del En undtagelse er dog eksisterende fredskovarealer, hvor det kan dokumenteres, at de traditionelt og gennem lang tid har været anvendt til landbrugsformål. Eksempler på dette kan være ejendomme beliggende i skovområder med tilhørende græsmarker eller landbrugsjord. Nye fredskovspligtige arealer For nye fredskovspligtige arealer, som hidtil har været anvendt til landbrugsformål gælder, at de er støtteberettigede, så længe arealet fortsat anvendes til landbrugsformål. Det tilplantede areal er ikke støtteberettiget. Hvis en del af det tilplantede område senere udlægges til lysåbent areal og derefter anvendes som landbrugsjord, er det dog ikke et støtteberettiget landbrugsareal Arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning kan dog i visse tilfælde anvendes til at udnytte betalingsrettigheder på. Læs mere under punkt B.5. Miljøordninger med udtagningsforpligtigelse Et areal, der er udtaget under en miljøordning med udtagningsforpligtelse er berettiget til enkeltbetaling i 2009 uanset, om arealet står under vand, eller på anden måde ikke opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer. Det er dog et krav, at betingelserne for tilsagnet er opfyldt, at arealet var støtteberettiget i 2008 og at der blev udbetalt enkeltbetaling for arealet. Bemærk, at i disse tilfælde er ansøger ikke forpligtet til at overholde enkeltbetalingsordningens krav om plantedække og vedligeholdelse m.v. i FødevareErhverv kontrollerer, om arealet var støtteberettiget i 2008, og om der blev udbetaling enkeltbetaling for arealet. Plantedirektoratet kontrollerer, om tilsagnsbetingelserne er opfyldt. Vildt- og bivenlige tiltag på udyrkede arealer Det er tilladt på udyrkede landbrugsarealer i perioderne september og 15. april maj at iså vildt- og bivenlige arter. Såning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske enten i hele marken (vildtager) eller som vildtstriber. Såning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning er ikke tilladt. Vildt- og bivenlige arter Som flerårige vildt- og bivenlige plantearter kan anvendes alle plantearter, som ikke betegnes som permanente afgrøder. Det betyder, at disse planter skal have en levetid på maksimum 4 år. De planter og den plantesammensætning, som kan godkendes på permanente græsarealer kan dog altid anvendes til såning. Permanente afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder samt andre træer og buske, herunder lavskov, må ikke indgå som vildt- og bivenlige arter på udyrkede arealer. Vildtstriber I perioderne september og 15. april maj må der foretages jordbehandling (pløjning, harvning og lignende) med henblik på etablering af vildtstriber. Der må kun foretages jordbehandling i striberne, som tilsås med vildt- og bivenlige plantearter. Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, som er tilsået med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må have en bredde på maksimum 6 m. Hvis der er flere vildt-striber på et areal, skal mellemrummene mellem striberne være min. 6 m. Vildtstriber, som opfylder disse krav, skal ikke anmeldes i markplanen til ansøgningen om enkeltbetalingen. Der gælder samme krav til plantedækket på vildtstriber som den øvrige del af den udyrkede mark 28

31 A. Generel del Vildtagre Der kan etableres vildtagre (arealer sået med vildt- og bivenlige arter) på hele marker. Såningen skal ske i perioderne: 15. april maj og september. Vildtagre skal anmeldes i markplanen med afgrødekode 271. Arealerne skal holdes fri for opvækst af træer og buske. Slåning kan dog undlades de første tre år efter såning af vildt- og bivenlige arter på vildtagre. Vildtagre må gødes og sprøjtes, hvis arealerne er beliggende op til andre dyrkede marker. Vildtagre betragtes i så fald som dyrkede arealer. Hvis vildtagre er anlagt i forbindelse med en udyrket mark, eller som en selvstændig mark uden forbindelse med dyrkede marker, betragtes de som udyrkede arealer. Hvis GLM-kravene er overtrådt på sådanne arealer, skal der både ske underkendelse af arealerne og udfyldes en GLM-rapport (karaktergivning). Vær dog opmærksom på ovennævnte undtagelser fra det generelle GLM-krav om slåning. Vildt- og bivenlige tiltag på landbrugsarealer Disse tiltag kan ske på både dyrkede og på udyrkede arealer, dog ikke vildtstriber på permanente græsarealer og på arealer med permanente afgrøder. 2 meter striber med bar jord Plantedække kan undlades i en stribe af højst 2 meter rundt om alle typer af støtteberettigede landbrugsarealer. Striben må mekanisk holdes plantefri. Plantedække kan ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt beskyttede fortidsminder (fx gravhøje), er beskyttet i medfør af museumslovens 29e. Insektvolde Der kan hele året etableres insektvolde på udyrkede landbrugsarealer. Insektvoldene må ikke være højere, end de kan pløjes væk igen. Vildtstriber Vildtstriber som beskrevet ovenfor på maksimum 6 meter med de samme krav til plantedække kan også etableres på dyrkede marker, men ikke på permanente græsarealer eller arealer med permanente afgrøder. Disse tre tiltag: 2 meter barjordsstriber, insektvolde og vildtstriber, skal ikke anmeldes særskilt i markplanen til ansøgningen om enkeltbetalingen i Fællesskemaet. Gartneriarealer Arealer med gartneriafgrøder på friland består ofte af mange marker under 0,30 ha. Hvis markerne er sammenhængende og tilsammen udgør 0,30 ha, kan de medregnes. Se definitionen på et sammenhængende areal under punkt A.4. Opmåling kan ske samlet med efterfølgende forholdsmæssig fordeling. Arealer med gartneriafgrøder under glas eller en anden form for overdækning opmåles efter indvendige mål. Udover de egentlige afgrødearealer (uanset vækstmedium) medregnes gange og andre almindeligt forekommende adskillelsesarealer. Kravet om et mindsteareal på 0,30 ha for en mark gælder ikke for lukkede væksthuse. 29

32 A. Generel del Barjordsarealer på f.eks. 20 m, som er almindelige rundt om kartoffelmarker, kan ikke medregnes til kartoffelmarkerne. Sådanne arealer (uden plantedække) skal betragtes som udyrkede arealer, som skal opfylde bestemmelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand. Hvis der findes striber med græsdække rundt om en mark eller ned igennem en mark, kan disse medregnes til den pågældende mark. Striberne kan dog ikke medregnes til koblet støtte. Bræmmer langs vandløb Som hovedregel kan græsbræmmer (obligatorisk 2 meter) langs vandløb medregnes, hvis de opfylder kravene om et mindsteareal for marker. Permanente græsarealer Arealer, der anmeldes med permanent græs, skal hele året have et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder, dvs. græs, kløver og andre bælgplanter samt urteagtige plantearter, som naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste. Det betyder, at de dele af marken, som har et plantedække, der består af mere end 50 % andre plantearter end græs eller andet grøntfoder, ikke er støtteberettigede. Der kan således ikke ydes støtte for delarealer, der overvejende er dækket af andre plantearter som f.eks. følgende: Vådbundsplanter (fx lysesiv, kæruld, kogleaks, kveller (salturt) dunhammer, tagrør, sødgræs og mosebunke) Stive græsarter (fx marehalm, stiv kvik, rørgræs, hjælme, vadegræs og elefantgræs) Vedplanter (fx træer, buske, lyng, gyvel, brombær og revling) Aggressive plantearter (fx brændenælder, tidsler og flyvehavre) Giftige plantearter (fx brandbæger, digitalis, kær-padderokke, liljekonval, anemone, hyrdetaske og kæmpebjørneklo) Andre arter, som ikke er græs eller andet grøntfoder (f.eks. bregner, dueurt, gederams, mjødurt, vild kørvel, skræppearter og rød hestehov) Bølget bunke er ikke en vådbundsplante. FødevareErhverv betragter bølget bunke som en græsmarksplante. Hvis en mark består af områder med meget forskellige græsprocenter, skal græsprocenten fastlægges område for område, så det bagefter er muligt at dokumentere grundlaget for godkendelsen eller underkendelsen af områderne. Områder med en græsprocent på 50 eller derover godkendes i deres helhed, mens områder med en græsprocent på under 50 underkendes i deres helhed. Et område skal udgøre 100 kvadratmeter for at kunne vurderes selvstændigt for plantedække. Ved kontrol af permanente græsarealer skal de dele af arealet, som består af områder af andre plantearter fratrækkes som ikke-støtteberettigede. Fradragsarealer skal være sammenhængende områder, som udgør mere end 100 kvadratmeter. Sammenhængende områder, som udgør mindre end 100 kvadratmeter, uanset græsprocenten, kan derfor ikke underkendes, men skal indgå i den samlede vurdering af området. Et område, som medregnes, skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Permanente græsarealer skal endvidere være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt i perioden 1. juni til 31. august. Permanente vandhuller over 100 m2 skal fratrækkes ved opmåling. 30

33 A. Generel del Arealer med omdriftsgræs På arealer med omdriftsgræs må plantedækket ikke være mere end 50% vådbundsplanter, stive græsser eller lyng. Opvækst af giftige plantearter og andre plantearter såsom pileurt og skræppe er tilladt. Opvækst af brændenælder og tidsler er også tilladt. LDP Økologiordningerne Med hensyn til ikke-støtteberettigede arealer gælder samme regler som for EB. Dette gælder også for permanent græs. Der er dog følgende undtagelser: Arealer anmeldt som græs i omdrift Plantedækket har ingen betydning for om arealet er støtteberettiget eller ej. Arealer, hvor hovedformålet ikke er jordbrug Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse. Det drejer sig blandt andet om brandbælter, visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men stadig afgræsses af får. Hvis arealet ikke er jordbrugsmæssigt udnyttet noteres det under bemærkninger, hvor langt tilbage i tid arealet ikke har været jordbrugsmæssigt udnyttet. Arealet underkendes, hvis det ikke er jordbrugsmæssigt udnyttet. Arealer pålagt fredskovpligt, men ikke bevokset med træer Hvis et areal er pålagt fredskovpligt undersøges det om arealerne i tilsagnsperioden er eller har været bevokset med træer, der danner eller kommer til at danne skov. Hvis der på arealet er træer underkendes det. Det noteres i bemærkningsfeltet, hvornår træerne er plantet/sået. Juletræer, pyntegrønt og energiskov i kort omdrift Det kontrolleres om træerne på arealet er i kort omdrift. Ved kort omdrift forstås en produktion, hvor træerne fældes senest det 10. kalenderår efter udplantning på tilsagnsarealet eller senest det 14. kalenderår efter udsåning på tilsagnsarealet. Er der på arealet træer, der ikke er i kort omdrift, underkendes arealet. Det noteres i bemærkningsfeltet, hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Det undersøges også om arealet er pålagt fredskovspligt. Hvis dette er tilfældet, underkendes arealet. Haver og havelignende arealer Det kontrolleres om arealet indgår i ansøgers gødningsplanlægning. Arealer kan kun indgå i gødningsplanlægningen, hvis de ifølge Plantedirektoratets Vejledning om Gødsknings- og harmoniregler har en kvælstof, fosfor- eller kaliumnorm. Græsplæne, bede med stauder og almindelige træer har f.eks. ingen norm og kan derfor ikke indgå i planlægningen. Hvis arealet indgår i gødningsplanlægningen er det støtteberettiget. Hvis arealet ikke indgår, underkendes det. Hvis haven er etableret indenfor tilsagnsperioden, noteres det under bemærkninger med så korrekt tidsangivelse som muligt. Ikke støtteberettigede afgrøder Det kontrolleres om der søges støtte til arealer anmeldt med/dyrket med følgende afgrøder 271 Vildtager 310 Udyrket mark 580 Skovdrift, alm. 31

34 A. Generel del 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 582 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 900 Øvrige afgrøder 901 Naturarealer 902 Naturlignende arealer. Hvis der konstateres ovenstående afgrøder underkendes arealet, hvis det er første år af tilsagnet (tilsagnet er begyndt 1. september 2008). Hvis det ikke er 1. tilsagnsår skal det om muligt vurderes, hvornår afgrøden er sået, plantet eller opstået. Dette er særligt afgørende, hvor der står skov eller er plantet træer. Dette noteres i bemærkningsfeltet. Hvis der på arealet konstateres én af ovenstående ikke støtteberettigede afgrøder, men der er i Fællesskemaet anmeldt en støtteberettiget afgrøde på arealet, skal arealet underkendes. Arealerne skal opmåles selv om de underkendes. Ø-støtte De arealer, der er støtteberettiget, er jordbrugsmæssigt drevne arealer. Dvs. alle arealer i omdrift og uden for omdrift, som benyttes til landbrugsformål. Eksempelvis landbrug, frilandsgartneri, planteskole, frugtavl eller bæravl. Udtagne arealer, herunder arealer med 20-årig udtagning (med græs) og de særlige braklagte 5-meter striber langs søer og vandløb er omfattet af ordningen. Arealer med prydvækster, pyntegrønt og juletræer hører, ligesom vildtagre ind under begrebet jordbrugsmæssigt drevne arealer. Under ikke jordbrugsmæssigt drevne arealer hører haver, gårdspladser, bebyggede arealer, oplagspladser, grus- og asfalt- eller betonarealer, skel, vandhuller, læhegn, naturstier, søer, moser, veje, skovarealer, hede- og naturarealer m.v. Arealer, hvor hovedformålet ikke er jordbrug Hvis et areal udnyttes jordbrugsmæssigt samtidig med en anden aktivitet, er arealet støtteberettiget, så længe den anden aktivitet ikke påvirker den jordbrugsmæssige udnyttelse. Det drejer sig blandt andet om visse militærområder og skanser, som er offentligt tilgængelige, men stadig afgræsses af får. Hvis arealet ikke er jordbrugsmæssigt udnyttet underkendes det. Det noteres under bemærkninger, hvor langt tilbage i tid arealet ikke har været jordbrugsmæssigt udnyttet. Arealer anmeldt som græs i omdrift Det undersøges om arealet er jordbrugsmæssigt udnyttet i tilsagnsåret. Hvis arealet ikke er udnyttet underkendes det. Det noteres under bemærkninger, hvor langt tilbage i tid arealet ikke har været jordbrugsmæssigt udnyttet. Plantedækket har ingen betydning for om arealet er støtteberettiget eller ej. Permanente græsarealer For Ø-støtte gælder reglen om at 50 % af plantedækket på permanente græsarealer skal være græs ikke som det er beskrevet for enkeltbetalingen. Arealer med permanent græs med ringe indhold af græs er støtteberettigede under ø-støtte. Træer og buske Der godt må være over 50 træer, buske og træstubbe pr. ha. på arealer, hvortil der er søgt om Ø- støtte. Juletræer og pyntegrønt Der kan søges om ø-støtte til juletræer og pyntegrønt. 32

35 A. Generel del Ikke støtteberettigede afgrøder Det kontrolleres, om der søges støtte til arealer anmeldt med/dyrket med følgende afgrøder: Kode Afgrødenavn Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning 311 Skov-tilplantning årig udtagning med skov 317 Vådområder brugt som udtagning 319 MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer Væksthuskulturer 540 Tomat 541 Agurk 542 Salat 543 Andre grønsager 544 Snitblomster og snitgrønt 545 Potteplanter, blomstrende og grønne 547 Planteskolekulturer 548 Småplanter 549 Lukket system Lukket system 2 Trækulturer 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 582 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord Andre specialafgrøder 563 Svampe, champignon *) Øvrige arealer 900 Øvrige afgrøder **) 901 Naturarealer, etabl. 902 Naturlignende arealer*** *) Dyrkning af svampe er tilskudsberettiget, hvis dyrkning foregår i det fri. **) Arealer, der ikke er jordbrugsmæssigt drevet, og hvor afgrøden ikke er nævnt ovenfor. ***) Hvis kontrolløren ved kontrollen kan se, at området benyttes til afgræsning (Området er fx hegnet, andre tegn), må kontrolløren ændre afgrødekoden til 250 eller

36 A. Generel del A.4 Mindsteareal for marker En mark skal som hovedregel være på mindst 0,30 ha. I følgende tilfælde kan arealer under 0,30 ha dog medregnes: - Arealerne er sammenhængende med andre arealer inden for samme støttekategori eller ordning, og de sammenhængende marker udgør tilsammen mindst 0,30 ha. Arealer med permanente afgrøder (bortset fra permanent græs), som er sammenhængende med andre enkeltbetalingsarealer, betragtes som sammenhængende uanset, om arealerne med permanente afgrøder ligger i en selvstændig blok. - Der er tale om lukkede drivhusarealer - Under LDP gælder mindstekravet på 0,30 ha ikke for marker, hvor der er givet tilsagn for mindre end 0,30 ha. - Under Ø-støtte gælder mindstekravet på 0,30 ha ikke. Varigt afgrænsede arealer under 0,30 ha er ikke støtteberettigede. Ved en varig afgrænsning forstås f.eks. læhegn, vandløb, veje og naboskel. Åbninger i varige afgrænsninger mellem to arealer skal være mindst 20 meter brede, før der er tale om et sammenhængende areal (se figur 1 nedenfor). Figur 1 Hvis det ene eller begge arealer er mindre end 0,30 ha, kræves dog kun en passage på mindst 4 meter (se figur 2 nedenfor). 34

37 A. Generel del Figur 2 Er der tale om ikke-varige afgrænsninger mellem to arealer, eksempelvis arealer med siv eller andre vådbundsplanter, er der ikke krav om en bestemt minimumsstørrelse for forbindelsen mellem arealerne. Forbindelsen skal blot være entydig og klar, og arealerne skal tilsammen være mindst 0,30 ha (se figur 3 nedenfor). Figur 3 Hvis alle marker opfylder kravet om et mindsteareal på 0,30 ha eller en af undtagelsesbestemmelserne, udfyldes punkt A.4 i KSK et ikke. Der kommer så automatisk til at stå i kontrolrapporten, at betingelserne er overholdt. Hvis kravet er overholdt på grund af en eller flere af undtagelsesbestemmelserne, redegøres for dette i bemærkningsfeltet. Hvis der konstateres marker, som ikke overholder kravet om et mindsteareal eller en af undtagelsesbestemmelserne, beskrives det konstaterede i punkt A.4 i KSK et. 35

38 A. Generel del A.5 Anmeldt areal/tilsagnsareal Det er ansøgers pligt at anmelde hele tilsagnsarealet på Fællesskemaet eller at få ændret tilsagnet, hvis der er uoverensstemmelse mellem det areal, ansøger reelt har og det areal, der er tilsagn på. Det fremgår af kontrolgrundlaget, ansøgning-/tilsagnsoplysninger, hvad tilsagnsarealet er for hver ordning under landdistriksprogrammet. Det fremgår også af kontrolgrundlaget, hvis der er forskel på det anmeldte areal og tilsagnsarealet for de marker, hvorpå der er tilsagn. Det er kun de marker, hvor det er lykkedes for FødevareErhverv at matche marker fra ansøgers indberetning (fællesskema) med tilsagnsoplysningerne, der fremgår af denne beregning. Hvis der er en difference på de to arealer skal A5 udfyldes i KSK et, og sagen skal i høring. Sagen skal også i høring selv om differencen er så lille som 0,01 ha. Hvis der på kontrolgrundlaget optræder marker, som ikke er matchede, enten i LDP-marker fra MVJ-tas ikke matchbare med HEMA eller i LDP-marker fra HEMA ikke matchbare med MVJtas, skal det undersøges om der er bemærkninger vedrørende markerne under bemærkninger fra mvj-tas i kontrolgrundlaget eller om markerne er umiddelbart matchbare. Hvis dette ikke er tilfældes skal A5 udfyldes i KSK ET. Hvis der er en forklaring på differencen, som f.eks. nyplantet læhegn, indtegnet for lidt eller glemt mark beskrives den konkrete situation i bemærkningsfeltet. Hvis det er muligt med en bemærkning om, hvor langt tilbage i tid forholdet har været gældende. 36

39 B. Enkeltbetaling og koblet støtte B. Enkeltbetaling og koblet støtte B.1 God Landmandsskik og lokalt anerkendte normer på dyrkede arealer Dyrkede arealer skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandsskik og lokalt anerkendte normer. Det betyder, at der skal anvendes normal udsædsmængde, og at arealerne under normale vejrforhold skal være tilsået eller tilplantet senest den 31. maj i ansøgningsåret. For grønsager, som traditionelt bliver sået eller tilplantet sent, er fristen den 30. juni. Hvis der ikke er anvendt normal udsædsmængde, eller arealerne først bliver tilsået eller tilplantet senere, udfyldes punkt B.1 i KSK et. Arealerne betragtes herefter som udyrkede landbrugsarealer, som skal opfylde reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand. Hvis et udyrket areal ikke opfylder GLM-kravene, er det ikke støtteberettiget. Der skal i så fald både gives karakterer og foretages underkendelse af arealet, jf. afsnit G.. B.2 Proteinafgrøder Afgrøde Det undersøges, om arealerne er tilsået med ærter, bønner, hestebønner eller sødlupiner i renbestand. Der kan udsås bælgsæd med udlæg, f.eks. græs. Vedligeholdelse Det undersøges, om proteinafgrøderne mindst er dyrket - på fuldt tilsåede arealer i overensstemmelse med lokalt anerkendte normer - frem til, at de grønne umodne frø er voksbløde og saften mælkeagtig, hvilket svarer til vækststadium 75, dvs. når 50 pct. af bælgene har fuld størrelse. Frisk konsum Hvis kontroltidspunktet muliggør det, undersøges, om ansøger har overholdt kravet om, at bælgsæd ikke må høstes i den periode, hvor afgrøden kan anvendes til frisk konsum, konserves eller dybfrost. God landmandskik og lokalt anerkendte normer Det undersøges, om arealerne er tilsået senest den 31. maj og vedligeholdt i overensstemmelse med god landmandsskik og lokalt anerkendte normer. Der skal anvendes normal udsædsmængde - også hvis der sås et udlæg af andre afgrøder sammen med proteinafgrøden. Ved reduceret jordbehandling har ansøger ansvaret for, at der foretages den nødvendige og tilstrækkelige ukrudtsbekæmpelse. Markerne skal vedligeholdes i overensstemmelse med god landmandsskik og lokalt anerkendte normer, men der er ikke krav om, at afgrøden høstes, hvis dette vurderes at være urentabelt. 37

40 B. Enkeltbetaling og koblet støtte Afgrøde leveret til tørring med EU-støtte Der må ikke leveres afgrøder til tørringsindustrien til tørring med EU-støtte fra marker, hvor der samme år søges om den supplerende støtte for proteinafgrøder. Kontrollen af dette forhold er administrativ. Hvis det alligevel konstateres ved den fysiske kontrol, at afgrøder fra sådanne marker er leveret til tørringsindustrien med EU-støtte, skal de pågældende marker underkendes under ordningen for proteinafgrøder. Hvis der konstateres overtrædelser af ovennævnte regler, udfyldes punkt B.2 i KSK et. Overtrædelseskategorierne ligger som valgmuligheder under punkt B.2. De nærmere omstændigheder beskrives under Supplerende bemærkninger. B.3 Energiafgrøder Betingelser for støtte til energiafgrøder Alle landbrugsafgrøder kan anmeldes som energiafgrøder forudsat, at der er indgået en kontrakt med en opkøber eller forarbejder. Hvis kontrakten omfatter buske, stauder, græs, kløver, lucerne eller andre flerårige afgrøder, skal kontrakten fra starten indgås for det åremål, hvor afgrøden forventes dyrket. Ved udløb kan kontraktens varighed forlænges. Dette skal ske senest ved ansøgningsfristens udløb i det første høstår, hvor kontrakten fortsættes, og kopi af kontrakten med forlængelse skal indsendes af første forarbejder til FødevareErhverv. Der kan ikke indgås kontrakt for arealer, hvor der er en forpligtelse med hensyn til afgrøden efter andre ordninger. Det vil sige, at der blandt andet ikke kan indgås kontrakter om energiafgrøder, som er anmeldt som: - arealer med spindhør og hamp, hvor der er indgået kontrakt om forarbejdning til fibre - arealer, hvor der er indgået kontrakt om levering af kartofler til stivelsesfremstilling - arealer, hvor der er indgået kontrakt om dyrkning af markfrø - arealer, hvor der er indgået kontrakt om levering til tørringsindustrien med EU-støtte.. Alle dyrkede arealer skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandsskik og lokalt anerkendte dyrkningsnormer. Dette krav gælder også for arealer med energiafgrøder. Arealer med lavskov Arealer med lavskov er berettigede til enkeltbetaling, hvis de drives landbrugsmæssigt med henblik på høst. Ved lavskovsarealer forstås arealer tilplantet med følgende arter: ahorn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, hassel, løn, navr, pil og poppel, enten i blandinger eller renbestand. Træerne skal skæres ned til roden stævnes/høstes, mindst en gang hvert tiende år. Lavskovsarealet skal til enhver tid være tilplantet med mindst planter af de ovennævnte arter pr. ha. For poppel i renbestand er kravet dog mindst poppelplanter pr. ha. På arealer med lavskov etableret før 3. april 2009, gælder kravene til plantetal først fra 1. januar

41 B. Enkeltbetaling og koblet støtte Lavskovsarealet kan ud over de ovennævnte arter være tilplantet med op til 25 % buske og andre typer af træer beregnet ud fra antallet af de ovennævnte arter. Sådanne buske og andre typer træer skal være spredt ud i beplantningen som enkeltstående træer og må derfor ikke samles i klynger. Eksempel A: Hvis beplantningen består af i alt planter kan den sammensættes af min af nævnte arter og højst buske og andre træer. Eksempel B: Hvis beplantningen består af af de til lavskov godkendte arter pr. ha, kan der yderligere være 25 % af dvs. højst buske og andre træer. Der vil så være i alt planter pr ha. Støttebetingelserne skal være opfyldt i hele kalenderåret. Lavskoven skal endvidere være på min. 0,30 ha og hele arealet skal være veldefineret og velafgrænset. Der må gerne være spor og gange, som er ubeplantede, således at færdsel til området kan ske for, at afgrøden kan vedligeholdes. Højst 20 % af arealet må udgøre gange og ubefæstede køreveje uden beplantning. Hvis tilplantningen sker med det formål enten at skabe læhegn eller vildtremiser, er arealet ikke støtteberettiget. Dette betyder, at et areal, som er anmeldt med lavskov skal være dyrket i henhold gængse dyrkningsnormer og må ikke ligge som hverken natur eller vildnis. Ligesom arealet ikke må fremstå som et ikke vedligeholdt udyrket areal. Arealer med lavskov skal anmeldes hvert år indtil høst i fællesskemaet enten som et areal, hvortil der søges enkeltbetaling, eller som et areal, hvortil der ikke søges om enkeltbetaling. Hvis dette ikke overholdes eller hvis arealet ikke stævnes senest ved udgangen af det 10 år efter etableringen eller seneste høst, betragtes arealet som almindelig skov. Arealerne har i disse tilfælde ikke opfyldt støttebetingelserne for alle årene siden etablering eller seneste høst, hvilket kan føre til tilbagebetaling og evt. sanktion. For arealer anmeldt med udtagningsrettigheder i 2008, samt arealer der er plantet før 3. april 2009 gælder følgende: Der er ikke et egentligt krav til plantetæthed og planteafstand, men arealerne (klyngerne/grupperne) skal være veldefinerede og velafgrænsede. Dette betyder, at et areal, som er anmeldt med lavskov skal være dyrket i henhold gængse dyrkningsnormer, og må ikke ligge som hverken natur eller vildnis. Ligesom det ikke må fremstå som et ikke-vedligeholdt udyrket areal. Der må således ikke være tale om et udyrket areal, hvor man forsøger at omgå GLM-reglerne. Der må gerne være spor og gange, som er ubeplantede, således at færdsel til området kan ske, for at afgrøden kan vedligeholdes. Gangene må ikke være bredere, end hvad der er nødvendigt for normal pleje og høst af afgrøder, og de kan i så fald medregnes til det støtteberettigede areal. Ændring eller annullering af kontrakt Hvis det konstateres, at der er sket ændring eller annullering af kontrakten, skal det undersøges, om ansøger har underrettet FødevareErhverv om ændringen. 39

42 B. Enkeltbetaling og koblet støtte Hvis der konstateres overtrædelser af ovennævnte bestemmelser, skal punkt B.3 i KSK et udfyldes. De nærmere omstændigheder beskrives under Supplerende bemærkninger. B.4 Stivelseskartofler Det undersøges, om der er kartoffelplanter i de marker, der er anmeldt med stivelseskartofler. Hvis der ikke er konstateret stivelseskartofler på en hel eller en del af en mark, der er anmeldt med stivelseskartofler, udfyldes punkt B.4 i KSK et. De nærmere omstændigheder beskrives under Supplerende bemærkninger. Ved opmålingen medregnes kun den del af marken, der er med stivelseskartofler. B.5 Arealer med tilskud til skovrejsning Der ydes enkeltbetaling for arealer med tilsagn om tilskud til skovrejsning på landbrugsjord fra Skov- & Naturstyrelsen under visse betingelser, bl.a.: - Tilsagnet er gældende i ansøgningsåret. - Arealerne blev godkendt som støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen i en ansøgning i 2008 (kontrolleres af FødevareErhverv) - Ansøgeren er landbruger i 2009, dvs. f. eks. råder over et landbrugsareal på mindst 0,30 ha. I tvivlstilfælde skal ansøgeren kunne dokumentere en omsætning (f.eks. salg af juletræer eller pyntegrønt). Det kontrolleres, om ansøgeren har tilsagn for 2009 fra Skov- & Naturstyrelsen om skovrejsning på landbrugsjord Hvis det ikke fremgår af markplanen, at ansøgeren råder over et landbrugsareal på mindst 0,30 ha i 2009, skal kontrolløren anmode om dokumentation for, at ansøger er landbruger. Hvis de nævnte betingelser ikke er opfyldt, underkendes arealet/arealerne, og punkt B.5 i KSK et udfyldes. 40

43 C. Økologiordningerne (MB og OM) C. Økologiordningerne (MB og OM) C.1 Jordbrugsmæssig udnyttelse Det gælder for økologiordningerne, at alle arealer, der søges om tilskud til, skal have karakter af at være jordbrugsmæssigt udnyttet (landbrugsjord). Det kontrolleres, om der på arealet er tegn på såning, høst, afgræsning eller slæt. Bemærk, at der ikke som på nogle af tilsagnene under miljøordningerne er noget mindstekrav til græsningstrykket i forbindelse med overholdelse af udnyttelseskravet. For arealer med frugt- eller bærafgrøder gælder, at arealet skal drives med henblik på salg, før arealet betragtes som jordbrugsmæssigt udnyttet. For økologer gælder, at afpudsning betragtes som jordbrugsmæssig udnyttelse, hvis det anvendes som grøngødning. Hvis der ikke er tegn på jordbrugsmæssig udnyttelse underkendes arealet, og C1a udfyldes i KSK et. Den konkrete situation beskrives under bemærkninger, gerne med bemærkning om hvor længe tilbage i tid, arealet ikke har været jordbrugsmæssig udnyttet. Hvis arealet er anmeldt med en ikke-støtteberettiget afgrøde (se nedenfor), er der ikke krav om, at arealet skal være jordbrugsmæssigt udnyttet, og arealet skal derfor ikke underkendes. Dette gælder dog ikke, hvis det er første tilsagnsår (se nedenfor). Ikke støtteberettigede afgrøder 271 Vildtager 310 Udyrket mark 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 582 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 900 Øvrige afgrøder 901 Naturarealer 902 Naturlignende arealer. Hvis arealet er anmeldt eller dyrket med en ikke-støtteberettiget afgrøde i første tilsagnsår (tilsagnet begyndte den 1. september 2008) underkendes arealet og C1b udfyldes i KSK et. Den konkrete situation beskrives under bemærkninger. C.2 Tilførsel af kvælstof Det er et krav for at modtage MB- eller OM-støtte, at alle bedrifter, også bedrifter, som ellers er undtaget ifølge SMJs regler, skal foretage gødningsplanlægning og udarbejde gødningsregnskab for bedriften. Det kontrolleres om der er foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2008/09. Gødningsplanlægningen skal være foretaget efter reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil sige planen skal indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote. Der er intet formkrav til planen. I planen skal kvælstofkvoten være korrigeret på grund af MB eller 41

44 C. Økologiordningerne (MB og OM) OM-tilsagnet. Gødningsplanlægning skal være ajourført i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold. Der skal udarbejdes gødningsplan også selvom der ikke anvendes gødning på bedriften. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis ansøger i Fællesskema 2009 har udfyldt side 4 Gødningsplanlægning. Det kontrolleres, om ansøger har foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2008/09. Hvis der ikke er foretaget gødningsplanlægning underkendes alle arealer under ordningen/erne og C2a udfyldes i KSK et. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Hvis tilsagnet er ude over første år (dvs. tilsagnet er begyndt 1. september 2007 eller tidligere) kontrolleres det, at der foreligger et gødningsregnskab for de planperioder, hvor tilsagnet har været gældende. Hvis der ikke foreligger gødningsregnskaber for en eller flere af planperioderne underkendes alle arealer under ordningen/erne og C2b udfyldes i KSK et. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er et krav for at modtage MB- og OM-tilskud, at bestemmelserne om kvælstofbegrænsning er overholdt. Det gælder at: - anvendelsen af kvælstof i gennemsnit maksimalt udgør 140 kg total N pr. ha-harmoniareal pr. planperiode for hele bedriften eller - kvælstoftilførslen til hver af afgrøderne på tilsagnsarealerne maksimalt udgør 75 pct. af kvælstofkvoten for arealet. Ansøger har frit valg mellem de to muligheder. Det noteres i bemærkningsfeltet i KSK et, hvilken af de to typer kvælstofbegrænsning ansøger har valgt (140 kg N eller 75 pct.). Det undersøges om kravet om begrænsning af kvælstofforbruget er overholdt. De arealer, hvor begrænsningen ikke er overholdt underkendes og C2c udfyldes i KSK et. Bemærk, at hvis ansøger er ikke-økolog, er der ingen begrænsning i type af gødning. 42

45 C. Økologiordningerne (MB og OM) C.3 Plantebeskyttelsesmidler Det er et krav for at modtage MB- og OM-tilskud, at der på tilsagnsarealerne ikke anvendes andre plantebeskyttelsesmidler end de, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Det skal kontrolleres at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler, det kontrolleres ud fra bilag på anvendt såsæd - Sprøjtemidler, det kontrolleres ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af tilsagnsarealerne Hvis der er anvendt plantebeskyttelsesmidler, kontrolleres det, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden, det vil sige at udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (tilladte plantebeskyttelsesmidler i økologisk jordbrug fremgår af bilag 5). De arealer, hvor der er anvendt ikke-tilladte plantebeskyttelsesmidler underkendes og C3 udfyldes i KSK et. Under bemærkninger beskrives, hvilket middel, der er anvendt og om muligt, hvornår midlet er anvendt. Kopi af eventuel dokumentation (faktura e.l.) lægges på sagen i Captia. Husk, hvis ansøger er økolog, at rette henvendelse til SØK ved overtrædelse af økologireglerne. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i captia. Bemærk, at ved brug af bejdsemidler skal der ikke udarbejdes sprøjtejournal. C.4 Omlægning til økologi (kun for OM-tilsagn) For at modtage tilskud til omlægning til økologi (OM) er det er krav, at alle tilsagnsarealer er under omlægning senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Dette kontrolleres ud fra bedriftens plan for omlægning til økologisk jordbrug og ved besigtigelse af arealerne. Hvis ikke alle tilsagnsarealer er under omlægning til økologi, underkendes alle arealer i tilsagnet og C4 udfyldes. Hvilke marker, der ikke er omlagt og hvad der viser, at de ikke er omlagt beskrives under bemærkninger. 43

46 D. Ø-støtte D. Ø-støtte D.1 Bopælskravet Man er tilskudsberettiget, hvis man er ejer eller forpagter af en jordbrugsbedrift på en af de 31 øer, og har fast bopæl og er tilmeldt folkeregistret på en bedrift på en af de 31 øer Distrikt Roskilde: Distrikt Vejen: Distrikt Århus: Distrikt Viborg: Distrikt Aalborg: Distrikt Fyn: Agersø inkl. Egholm, Askø inkl. Lilleø, Fejø inkl. Skalø, Femø, Nekselø, Sejerø, Omø og Orø. Barsø, Fanø, Mandø og Årø. Anholt, Endelave, Hjarnø, Samsø og Tunø. Fur og Venø. Egholm og Læsø. Avernakø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Hjortø, Lyø, Skarø, Strynø og Ærø. Ansøger skal have fast bopæl og være tilmeldt folkeregistret på en jordbrugsbedrift på en af de øer, som er omfattet af støtteordningen i hele det kalenderår tilskuddet vedrører. Hvis der ikke er nogen tegn på beboelse på ejendommen høres ansøger. Der er kun mulighed for at få dispensation for bopælskravet, hvis man bor på samme ø, som ansøgningen vedrører. Der eksisterer en enkelt undtagelse fra denne regel, da der under et tidligere regelsæt er givet dispensation til en jordbruger fra Fejø til at bo uden for øen. Det er også muligt at søge om dispensation fra bopælskravet i forbindelse med producentskifte. Denne skal foreligge. Drives bedriften af flere personer i forening i overensstemmelse med landbrugsloven (I/S), kan der ydes tilskud, hvis en deltager, som ejer eller forpagter en anpart på 1/5 eller derover, har bopæl på bedriften. Hvis bopælskravet ikke er overholdt, anføres ansøgers bopælsadresse i punkt D.1. D.2 Mindsteareal på 5 ha Det er et krav for at modtage ø-støtte at der drives mindst 5 hektar jordbrugsmæssigt på bedriften Hvis ansøger har under 5 ha støtteberettiget areal angives dette i punkt D.2 i KSK et. Det medregnede areal sættes til nul i PDGis. D.3 Jordbrugsmæssig drift Det gælder for Ø-støtte at alle arealer, der søges om tilskud til, skal have karakter af at være jordbrugsmæssigt drevne (landbrugsjord). 44

47 D. Ø-støtte Det kontrolleres, om der på arealet er tegn på såning, høst, afgræsning eller slæt. Bemærk, at der ikke som på nogle af tilsagnene under miljøordningerne er noget mindstekrav til græsningstrykket i forbindelse med overholdelse af udnyttelseskravet. Hvis der ikke er tegn på jordbrugsmæssig drift underkendes arealet, og D3 udfyldes KSK et. Den konkrete situation beskrives under bemærkninger. 45

48 E. Miljøordninger E. Miljøordninger E.1 Udtagning af agerjord og Udtagning af græsarealer uden for omdriften 20-årige tilsagn, indgået i perioden Tilsagnstype: 7 og 8 Etablering af naturområder og biotoper De udtagne arealer skal anvendes til etablering af forskellige naturområder og biotoper, herunder overdrev, skov, søer, læhegn, vandhuller, naturlige græsmarker, permanente brakarealer eller lignende. Det er muligt at udleje jagtretten. Det er ligeledes muligt at udleje fiskeretten, hvis der etableres søer på de udtagne arealer. Det er dog ikke muligt at etablere put- and take søer. Formålet med udtagningen er etablering af naturområder og biotoper, og der må således ikke være tale om en anvendelse, der har karakter af produktion. De udtagne arealer kan (må gerne) plejes ved afslåning af plantedække og ved rydning. Bemærk, at det ikke er ikke tilladt, af hensyn til jagtmulighederne, at så en vildtblanding på et eksisterende plantedække, hvis der i forbindelse med såning sker en jordbehandling, herunder harvning. Plantedække Du skal kontrollere, at der er plantedække på arealerne. Det er kun ved etablering af vandhuller og lign., at plantedækket må være brudt. Plantedækket må heller ikke være etableret som et ukrudtsdække Her skal du være opmærksom på, at Fyns amt har givet dispensation til et plantedække som kun består af ukrudt. Udtagning af agerjord i perioden Vegetationen er etableret senest den 1. oktober i det første tilsagnsår. Udtagning af agerjord i perioden Vegetationen er etableret senest 1 måned efter tilsagnsbegyndelse. Udtagning af græsarealer uden for omdriften Plantedækket forud for tilsagnsperiodens begyndelse skal være opretholdt. Bemærk, at eventuel pleje må foretages ved afslåning af plantedækket eller ved rydning. Arealets anvendelse og udnyttelse Du skal kontrollere, at de anmeldte marker i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden var dyrket som agerjord, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen. Bemærk, at græsarealer inden for omdriften også betragtes som agerjord. Der er forbud mod, at arealerne anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift eller til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af afslået plantemateriale. Bemærk, at det er muligt at udleje jagtretten på arealet. De udtagne arealer må ikke gøres til genstand for nogen indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Bemærk, at juletræer ikke er en agerjordsafgrøde efter bekendtgørelsens definition. 46

49 E. Miljøordninger Arealernes beliggenhed Ved besigtigelse skal du kontrollere, at de udtagne marker har været de samme i den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis du i forbindelse med besigtigelsen af arealet bliver i tvivl, om hvorvidt arealet ikke har været udtaget gennem hele den forløbne del af tilsagnsperioden, skal markplaner eller kortbilag fra tilsagnsperioden gennemgås. Arealernes størrelse Udtagning af agerjord i perioden Der skal være søgt til mindst 5 ha eller samtlige de arealer, der blev drevet ved tilsagnets begyndelse. Udtagning af agerjord i perioden De udtagne marker skal være mindst20 meter brede i halvdelen af deres længde Overholdelse af forbud Forbud mod afgræsning Ved besigtigelse konstateres det, om arealet bærer præg af afgræsning (er arealet hegnet og er der efterladenskaber efter dyr på arealet). Bemærk, at tilsagn der er indgået i 1995 eller 1996, gerne må afgræsses men det er ikke et krav. Hvis arealet bruges som græsningsareal, skal det kontrolleres, at afgræsningen sker med drøvtyggere og/eller heste. Endvidere kontrolleres om forbuddet mod at give supplerende foder er overholdt. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilførsel af gødning (bortset fra perioden hvor vegetationen etableres) Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet. Ved den mindste tvivl, om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol af indkøbt gødning. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal 47

50 E. Miljøordninger kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. 48

51 E. Miljøordninger E.2 Miljøvenlig drift af græsarealer 20-årige tilsagn, indgået i perioden Tilsagnstype: 4 Opretholdelse som græsareal Angiv om arealerne i tilsagnet er fastholdt som græsareal gennem den forløbne del af tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Hvis arealerne afgræsses, skal det kontrolleres, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere kontrolleres græsningstrykket. Bemærk, at antal græssende dyr for tilsagn indgået før 2001 angives i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden, mens arealerne fra 2001 højst må afgræsses af 0,8 DE/ha. Hvis arealerne anvendes til slæt, skal det kontrolleres, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt, men at arealet i øvrigt ikke anvendes til slæt i den periode, som er fastsat i tilsagnet. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Hvis der foreligger en skriftlig erklæring fra en planteavlskonsulent om, at bekæmpelse af ukrudt er nødvendigt på det pågældende areal, skal dokumentation for dette fremvises ved kontrollen. Her skal ansøger kun fremvise en dispensation fra FødevareErhverv. Kontrollen, af hvorvidt arealet kan bedømmes som værende udnyttet skal udføres efter følgende retningsliner: Hvis arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning og hvis det under kontrolbesøget konstateres, at der har været eller er heste og/eller drøvtyggere, på arealet, betragtes arealerne som udnyttet. Hvis græsarealet, ikke afgræsses i løbet af året, og det derfor kan være vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt, til grund for godkendelsen af arealet. Bemærk, at skæring af tagrør er ikke en jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet. Der kan således ikke ydes tilskud til miljøvenlig drift af græsarealer, der forud for tilsagnsperiodens begyndelse har været anvendt til skæring af tagrør. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet indenfor tilsagnsperioden, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilken betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. For foranstaltningen gælder det, at småbeplantninger og mindre vildtremiser, der er etableret i tilsagnsperioden, skal medtages i det opmålte areal. Dog må disse småbeplantninger og mindre vildt- 49

52 E. Miljøordninger remiser ikke udgøre mere end 10 pct. af det ansøgte areal på den enkelte mark og den enkelte småbeplantning/vildtremise må maksimalt udgøre kvadratmeter. Tilførsel af gødning For foranstaltningen miljøvenlig drift af græs kan der søges om tilskud til niveau 1 eller 2. For tilsagn på niveau 1 har tilsagnsmodtager lov til at tildele gødning, der svarer til en mængde på 80 kg N pr. ha. Det skal derfor kontrolleres, at de anmeldte marker under niveau 1 ikke gødes med mere end 80 kg N pr. ha. Hvis det konstateres, at der er gødet med mere end 80 kg N pr. hektar, anføres marknummer, kvælstofkvote samt tilført mængde. Husk, at der skal foreligger både gødningsplanlægning samt gødningsregnskab for marker under niveau 1. Den dokumentation der gennemgås ved kontrollen skal vedlægges som kopi på sagen i Captia. For marker under niveau 2 må arealerne ikke tilføres gødning. Det skal kontrolleres, at forbuddet mod tildeling af gødning til arealer, bortset fra den periode hvor vegetationen etableres, er overholdt. For foranstaltninger, der indeholder forbud mod gødskning gennemføres kontrol ved vurdering af, om arealer omfattet af tilsagn har fået tildelt gødning. Ved den mindste tvivl om arealet, i strid med aftalen, har fået tildelt gødning skal der foretages en bilags- og regnskabskontrol. Hvis det konstateres, at arealet er gødet, beskrives det konstaterede i kontrolrapporten, og der anføres marknummer og tilført mængde kvælstof pr. ha. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring.Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden Du skal kontrollere, at de anmeldte marker forud for tilsagnsperioden er jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen til non-food produktion. Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at hvis plantedækket er etableret efterfølgende skal arealet være udlagt med græs med højest 25 pct. kvælstoffikserende planter. Du skal kontrolleres om der forekommer eller har forekommet arealer med utilstrækkeligt plantedække, ud over hvad der forventes ved almindelig drift. I disse situationer skal plantedækket hurtigst muligt genetableres i overensstemmelse med anvisning fra det pågældende amtsråd. Overholdelse af forbud Forbud mod vanding 50

53 E. Miljøordninger Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. 51

54 E. Miljøordninger E.3 Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning eller høslæt og med eller uden rydningsforpligtigelse 20-årige tilsagn, indgået i perioden Tilsagnstype: 5 Plantedække Det konstateres, om arealet forud for tilsagnsperioden var græsareal- eller naturareal og om dette eksisterende plantedække er opretholdt. I plejeaftalerne under MVJ-ordningen er det ikke tilladt at omlægge græs- og naturarealerne i tilsagnsperioden. Betingelserne skal kontrolleres ved besigtigelse og evt. gennemgang af dokumentation for markplanlægning. Betingelser Angiv hvilken plejebetingelser der indgår i tilsagnet. Hvis der er flere forskellige betingelser pr. tilsagn skal der udarbejdes et afsnit til kontrolrapporten pr. betingelse. Bemærk, at der ofte er fastsat individuelle bestemmelser i tilsagn om pleje af græs- og naturarealet. Selve tilsagnet er lagt i Captia og skal gennemgås ved kontrollen. Afgræsning: Du skal kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses og det kan være suppleret med bestemmelserne om, hvornår arealerne derudover kan afgræsses. Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner: Hvis arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning og hvis det under kontrolbesøget konstateres, at der har været eller er heste og/eller drøvtyggere på arealet, betragtes arealerne som udnyttet. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet indenfor tilsagnsperioden, kan der foretages efter efterkontrol om nødvendigt. Angiv under bemærkninger om der er foretaget efterkontrol, samt dato for denne. Det er vigtigt at det fremgår tydeligt, hvilken betingelser efterkontrollen vedrører og at det forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Husk dato på efterkontrollen. Høslæt: Du skal kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Rydningsforpligtigelsen er enten kombineret med reglerne for græsning eller kombineret med reglerne for høslæt, jf. det efterfølgende afsnit I. Aftalen er altså enten en aftale om Pleje af græs- og naturarealerne med afgræsning og rydningsforpligtigelse eller en aftale om Pleje af græs og naturarealer med: Afgræsning og rydningsforpligtigelse: Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af amtsrådet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. 52

55 E. Miljøordninger Herudover skal du også kontrollere, om de anmeldte arealer udnyttes til afgræsning og om dette sker med heste og/eller drøvtyggere. Der er fastsat betingelser i tilsagnet om, hvornår arealerne skal afgræsses og det kan være suppleret med bestemmelserne om, hvornår arealerne derudover kan afgræsses. Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner: Hvis arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning og hvis det under kontrolbesøget konstateres, at der har været eller er heste og/eller drøvtyggere på arealet, betragtes arealerne som udnyttet. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet indenfor tilsagnsperioden, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilken betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Høslæt og rydningsforpligtigelse: Du skal kontrollere, at der på arealet er foretaget rydning i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af amtsrådet. Tilsagnet vil indeholde eksakte betingelser for hvor meget bevoksning, der skal ryddes, og hvor hurtigt arealet skal ryddes. Herudover skal du også kontrollere, at der er foretaget mindst ét årligt slæt af de anmeldte arealer. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Overholdelse af forbud Beplantninger og vildtremiser Det er ikke tilladt at etablere beplantninger eller vildtremiser på arealet. Amtsrådet kan have truffet afgørelse om dispensation til etablering af beplantninger eller lign. på arealet. Dokumentation for dispensationen skal gennemgås ved kontrollen. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. 53

56 E. Miljøordninger Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Særlige betingelser fastsat i tilsagnet Amtsrådet kan fastsætte individuelle bestemmelser. Hvis tilsagnet indeholder individuelle bestemmelser, skal du kontrollere, at disse bestemmelser er overholdt. Tilsagnet kan have bestemmelser vedrørende: Perioder for udnyttelse af plantedækket Periode hvor arealerne henholdsvis kan og skal afgræsses Det maksimale græsningstryk Tilskudsfodring Gødningstilførsel Hvis der er et forbud mod tildeling af gødning, skal det kontrolleres, at forbuddet mod tildeling af gødning til arealet er overholdt bortset fra den periode hvor vegetationen etableres. Kontrollen gennemføres ved vurdering af, om arealer omfattet af tilsagnet har fået tildelt gødning. Ved den mindste tvivl om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol. Bemærk, at hvis amtet har tilladt at arealerne tilføres gødning skal bedriften udarbejde en mark- og gødningsplan og gødningsregnskab. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring.Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. 54

57 E. Miljøordninger E.4 Ændret afvanding 20-årige tilsagn, indgået i perioden Tilsagnstype: 9 Etablering af ændret afvanding Du skal kontrollere, at afvandingsforholdene på arealet er ændret. Der foreligger ofte en beskrivelse af det udførte projekt. Projektet er f.eks. ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang som f.eks. involverer flere lodsejere eller større naturgenopretningsprojekter. Kontrollen skal også omfatte, at det tekniske afvandingsniveau er hævet indenfor det første tilsagnsår, således at dette ikke ligger dybere end 10 cm under terræn. Det tekniske afvandingsniveau er defineret som det afvandingsniveau, der kan opnås ud fra bundkoten på afløbet fra arealet. Der kan nævnes følgende eksempler på, hvorledes det tekniske afvandingsniveau kan hæves: Åbne vandløb: Opfyldning af vandløbet på en strækning Etablering af stem eller stryg med overløbskote højst 10 cm under terræn Stop for vedligeholdelse af vandløb Drænledninger: Afbrydelse af drænledninger på en strækning ved udløbet Hævning af udløbskoten til et niveau på højst 10 cm under terræn Grøfter: Afvandingsgrøfter kan fyldes op til terræn Hvis afvandingsprojektet er etableret af en offentlig myndighed (amt eller lign.), vil der foreligge en projektbeskrivelse, som danner grundlag for en kontrol af, om den ændrede afvanding er etableret i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Hvis den ændrede afvanding er etableret af tilsagnsmodtager, skal denne i forbindelse med besigtigelsen forklare, hvorledes den ændrede afvanding er etableret i praksis. Arealets udnyttelse forud for tilsagnsperioden Du skal kontrollere, at de anmeldte marker forud for tilsagnsperioden var jordbrugsmæssigt udnyttet, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktion af non-food. Bemærk, at amtet kan se bort fra kravet til den tidligere udnyttelse, hvis amtet vurderer, at tilsagnet er nødvendigt for at beskytte naturen på arealet. Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at ved etablering skal arealet være udlagt med græs med højest 25 pct. kvælstoffikserende planter. Overholdelse af forbud Forbud mod vanding 55

58 E. Miljøordninger Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Forbud mod tilførsel af gødning (bortset fra perioden hvor vegetationen etableres) Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet. Ved den mindste tvivl, om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring.Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Opretholdelse som græsareal Angiv om arealerne i tilsagnet er fastholdt som græsareal gennem den forløbne del af tilsagnsperioden ved afgræsning eller slæt. Hvis der er marker i tilsagnet, der ikke fastholdes ved afgræsning eller slæt, angives marknummer i bemærkninger. Hvis arealerne afgræsses, skal det kontrolleres, om græsarealerne afgræsses af heste og/eller drøvtyggere. Endvidere kontrolleres græsningstrykket. Bemærk, at antal græssende dyr for tilsagn indgået før 2001 angives i storkreaturer. Før 2001 må arealerne højest afgræsses af 1,4 storkreatur pr. hektar i gennemsnit over udbindingsperioden, mens arealerne fra 2001 højst må afgræsses af 0,8 DE/ha. Hvis arealerne anvendes til slæt, skal det kontrolleres, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt ved mindst 1 årligt slæt. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. 56

59 E. Miljøordninger Hvis der foreligger en skriftlig erklæring fra en planteavlskonsulent om, at bekæmpelse af ukrudt er nødvendigt på det pågældende areal, skal dokumentation for dette fremvises ved kontrollen. Husk, at lægge en kopi af erklæringen fra konsulenten på sagen. Kontrollen af, hvorvidt arealet kan bedømmes som værende udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner: Hvis arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning og hvis det under kontrolbesøget konstateres, at der har været eller er heste og/eller drøvtyggere, på arealet, betragtes arealerne som udnyttet. Hvis græsarealet, ikke afgræsses i løbet af året, og det derfor kan være vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet indenfor tilsagnsperioden, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilken betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Som udgangspunkt skal opmålingen omfatte det areal, der bliver jordbrugsmæssigt udnyttet i overensstemmelse med bekendtgørelsen, altså det areal, der er underlagt vandstands-ændringen. Bemærk, at arealerne i perioder kan være fuldstændig vanddækkede men kun for på et senere tidspunkt på sæsonen at blive jordbrugsmæssigt udnyttet i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Derimod skal arealer med permanent vandspejl ikke medtages i det samlede accepterede areal. Vær dog opmærksom på, at visse arealer med tilsagn om Ændret afvanding, der er blevet for våde som følge af betingelserne i tilsagnet, har opnået dispensation til at være fritaget fra plejeforpligtelsen og disse skal opmåles og medtages i det samlede godkendte areal. Vær opmærksom på, at arealer der ikke er udnyttes til slæt eller afgræsning, men hvor der er etableret ændret afvanding, skal opmåles og medtages i det samlede godkendte areal. Vær opmærksom på, at der er krydsoverensstemmelse på at arealerne i Tøndermarsken opretholdes som græsarealer (Krav 1.26). Hvis der ved kontrollen konstateres overtrædelse af dette forhold, skal anmeldes af KO-kontrol ske til Tønder Kommune. Du kan kontakte Tønder kommune via følgende link Bemærk, at mail eller telefonnotat om anmeldelse af KO-kontrol skal fremgår af sagen i Captia. 57

60 E.5 NEDSAT KVÆLSTOFSTILFØRSEL E.5 Nedsat kvælstoftilførsel 5- eller 10-årige tilsagn, indgået i perioden Tilsagnstype: 1 Arealernes udnyttelse forud for tilsagnsperioden Ved besigtigelse skal du kontrollere, at de anmeldte marker i 1. vækstsæson var dyrket som agerjord, braklagt inden for omdriften, eller udtaget af produktionen. Bemærk, at græsarealer inden for omdriften også betragtes som agerjord. Hvis du på baggrund af besigtigelsen er i tvivl, om betingelserne er overholdt, skal du spørge om dokumentation for den tidligere arealanvendelse (dokumentationen kan være en markplan). Kvælstoftilførsel Planperioden, der skal kontrolleres, er 2007/2008. Ved gennemgang af gødningsplanen skal du kontrollere, at tildeling af 60 procent af kvælstofkvoten overholdes for de marker, der indgår i tilsagnet, og at det fremgår af gødningsplanen, at tildelingen maksimalt må være 60 procent af kvoten. Kontrollen tager udgangspunkt i de indberettede tal, og ved at sammenligne bedriftens kvote og faktiske tildeling, vil det kunne konstateres, om forskellen mellem kvote og faktisk tildelt kvælstof giver reduktion af forbruget af kvælstof svarende til arealer omfattet af tilsagnet. Beregning af kvote og forbrug opgøres i henhold til gældende regler for kontrol af gødningsregnskaber. I forbindelse med kontrollen skal du modtage en kopi af ansøgers gødningsplan, således at denne fremgår af sagen i Captia. Bemærk, at tilsagnet er indgået på markniveau. Derfor skal det, så vidt muligt, angives på hvilke marker overgødskningen er konstateret. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. 58

61 E. Miljøordninger E.6 Etablering af efterafgrøder 5- eller 10-årige tilsagn indgået i planperioden Tilsagnstype: 10 Krav til arealernes udnyttelse Du skal angive om bedriften er omfattet af reglerne om plantedække (10 procents efterafgrøder). Du skal kontrollere, at der hvert år udlægges et areal med efterafgrøder, der mindst svarer til det ansøgte areal. Kontrollen udføres ved at gennemgå evt. markplaner og dokumentation for gødningsplanlægning og derved fastlægge hvilke marker der er udlagt med efterafgrøder. Det skal kontrolleres, om der er udlagt et areal svarende til tilsagnet: Hvis bedriften er omfattet af reglerne om plantedække, skal der udlægges det ansøgte areal udover det lovpligtige areal på enten 10 eller 14 procent (kravet er 6 pct. og 10 pct. hos autoriserede økologer). Hvis bedriften ikke er omfattet af reglerne om plantedække, skal der udlægges det ansøgte areal. Bemærk at det for tilsagn indgået i 2005 og 2006 gælder, at etablering af vintergrønne marker til erstatning af kravet om etablering af pligtige efterafgrøder ikke kan anvendes. Du skal kontrollere at producenten ikke har benyttet vintergrønne marker i stedet for pligtige efterafgrøder. Følgende afgrøder kan bruges til at opfylde forpligtelserne som efterafgrøder: Udlæg af græs (græsudlæg skal være rent græs uden kløver), korsblomstrede afgrøder (f.eks. gul sennep, raps) og cikorie forud for tilsagnsperiodens begyndelse. Græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog sået senest 1. august forud for tilsagnsårets begyndelse eller for så vidt angår græs i 1. tilsagnsår senest ved tilsagnsperiodens begyndelse. Bemærk, at for tilsagn med efterafgrøder med udløbsdato 31. august 2009, skal der in indeværende sæson ikke være etableret efterafgrøder. Forpligtigelsen er ophørt den 15. februar Korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest 20. august forud for tilsagnsperiodens begyndelse eller for så vidt angår 1. tilsagnsår senest ved tilsagnsårets begyndelse. Bemærk, at efterafgrøden skal være placeret på SFL-arealer. Kontrollen foretages via kortbilag. Betingelser fra høst af afgrøde til 15. februar Forbud mod tilførsel af gødning Ved besigtigelse af arealet vurderes det om arealer omfattet af tilsagnet har fået tildelt gødning. Ved den mindste tvivl om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i captia. 59

62 E. Miljøordninger Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. Forbudet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Forbud mod ompløjning af arealet, nedvisning eller anden form for destruktion Ompløjning af arealet, nedvisning eller anden form for destruktion af afgrøden må først ske efter den efterfølgende 15. februar Overholdelse af forbud Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion Efterfølgende arealanvendelse Arealer med efterafgrøder skal i samme tilsagnsår efterfølges af en forårssået afgrøde. Dette kan kontrolleres ved gennemgang af markplan og/eller dokumentation for gødningsplanlægning for 2007/08. 60

63 E. Miljøordninger E.7 Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og Etablering af vådområder 5- eller 10-årige tilsagn om miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og 20-årige tilsagn om etablering af vådområder, indgået i perioden Tilsagnstype: 11 og 13 Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at ved etablering skal arealet være udlagt med græs med højest 25 pct. kvælstoffikserende planter. Omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Overholdelse af forbud Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod etablering af energiskov eller lignende i kort omdrift Det er ikke tilladt at anvende arealerne til dyrkning af prydvækster, pyntegrønt og juletræer samt i øvrigt en økonomisk udnyttelse af plantedækket, som f.eks. salg af afslået plantemateriale. Tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Forbud mod vanding Markvanding er ikke tilladt, herunder oppumpning af vand fra vandløb. Bemærk, at engvandingsanlæg er tilladt, hvilket vil sige vanding ved opstemning af åløb. Aktiviteter der fremkalder erosion For tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, gælder, at producenten ikke må udføre aktiviteter på tilsagnsarealet, der fremmer erosion, hvis arealet ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m2 og kystlinier. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller kystlinjens højeste vandstandslinie. 61

64 E. Miljøordninger Tilførsel af gødning Der er stor forskel på de regler, der gælder for tilførsel af gødning, alt efter om tilsagnet er indgået før eller efter For tilsagn indgået i perioden skal dyrenes gødningsproduktion på arealet trækkes fra og der skal alene reguleres på tildelingen af handelsgødning. Er tilsagnet indgået i skal husdyrgødningen afsat på arealet medtages i gødningsregnskabet. Bemærk, at begrebet græsningstryk er amtets krav til udnyttelse af arealet, mens afgræsning i forbindelse med kvoten betegnes som antal græssende DE/ha. Arealet må tildeles maks. 90 pct. af kvoten I 2003 har Vejle amt, Ringkøbing amt og Viborg amt indgået tilsagn, hvor der må tildeles op til 90 pct. af kvoten. I 2004 og 2005 er det kun Ringkøbing amt, der har indgået tilsagn, med ekstra tilførsel af gødning, her kun maks. 60 pct. af kvoten. Det fremgår, at kontrolgrundlaget hvor mange pct. af kvoten der må tilføres. Det betyder, at foruden den husdyrgødning som dyrene efterlader, må der tildeles yderligere handelsgødning til det niveau som amtet har fastlagt, dog må den samlede tilførsel af handelsgødning og udnyttelige husdyrgødning maksimalt udgøre 90 pct. af arealets kvote (60 pct. i 2004 og 2005). Med udgangspunkt i bedriftens samlede antal græssende dyreenheder samt amtets krav til udnyttelsen af arealet udregnes arealets N-norm. Kontroller at tilsagnsmodtager har anført den korrekte norm i forhold til amtets krav til udnyttelse af arealet samt bedriftens samlede antal græssende DE. Ved kontrollen skal du bruge oversigten til at fastslå den maksimale udnyttelse af tilsagnet. Overgødskning på markniveau På baggrund af tilsagnsmodtagers oplysninger om arealets reelle afgræsning (antal dyr/tid) samt staldsystem/gødningsart beregnes det udnyttede N i husdyrgødningen og det kan konstateres om der er en rest af N-kvoten til tildeling af husdyrgødning. Tilsagnsmodtagers oplysninger om de reelle antal dyr/tid på arealet samt vedkommendes oplysninger om arealets reelle tildelte mængde handelsgødning, er således grundlaget for at konstatere om tilsagnsmodtagers planlagte tilførsel/faktiske tilførsel er i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Hvis du konstaterer uregelmæssigheder eller skal bruge andre kombinationer af tilsagn end angivet i eksemplerne skal du foretage en nærmere beregning af tilførsel af gødning. Arealet må kun tilføres den gødning, som dyrene efterlader Du skal kontrollere, at der ikke tilføres mere gødning til arealet end det der efterlades af dyrene under afgræsningen. Det fremgå af kontrolgrundlaget, at der ikke må tilføres gødning. 62

65 E. Miljøordninger Ifølge reglerne for ordningen er det ikke et krav, at arealer uden yderligere tilførsel af gødning end det der efterlades af dyrene, skal medtages i bedriftens mark- og gødningsplan. Trods det skal du altid kontrollere, om arealerne er medtaget i gødningsplanen. Hvis arealet er medtaget i gødningsplanen skal det være tilført en kvælstofkvote og du skal undersøge om arealet er tildelt en kvælstofkvote, der er større end den udnyttelige del af husdyrgødningen. For arealer der ikke er medtaget i bedriftens gødningsplan, skal du ved besigtigelse af arealerne kontrollere, at forbuddet mod tildeling af gødning til arealet er overholdt. Ved den mindste tvivl om, at arealet har fået tilført gødning, i strid med aftalen, skal du foretage en bilagskontrol for at undersøge om der er indkøbt mere gødning end der må anvendes. Hvis du konstaterer, at arealet er blevet tilført gødning, skal du angive marknummer samt tilført mængde. Bemærk, at græsningstrykket ikke må være fastsat til mindre end 0,3 DE/ha, men hvis der forekommer et græsningstryk mindre end 0,3 DE/ha, har arealet ingen kvælstofnorm, og så er arealet ikke harmoniareal. Dette betyder, at det kvælstof der afsættes på arealet må fratrækkes i gødningsregnskabet, samt at det antal DE som det afsatte kvælstof svarer til, må fraregnes opgørelsen af antal DE på bedriften. Dvs. hvis græsningstrykket er under 0,3 DE/ha skal princippet fra kontrollen af miljøvenlig drift af græsarealer, niveau 2 (perioden ) følges. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring. Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Betingelser der indgår i dette tilsagn. Du skal sætte kryds ved de betingelser, som skal opfyldes i dette tilsagn. Herefter skal du besvare det/de spørgsmål der knytter sig til den/de enkelte betingelse/er. Amtet kan sat nogle særlige betingelser vedrørende rydning, ændring af afvandingsforhold og beplantning. Punkterne vedrørende disse betingelser skal kun udfyldes, hvis der fastsat nogle særlige betingelser i tilsagnet, der skal opfyldes. I modsætning til de betingelser som skal opfyldes, kan tilsagnet indeholde et eller flere ekstra betingelser som ansøger kan vælge at opfylde. Det er kun hvis ansøger har benyttet sin mulighed for en kan betingelse, at vi skal lave kontrol af netop denne betingelse. Forpligtigelse ved afgræsning Angiv om arealerne bliver udnyttet med afgræsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioden arealet kan og skal afgræsses 63

66 E. Miljøordninger græsningstryk (både min. og maks.) hegning (gælder kun for tilsagn fra 2005) (gælder kun for tilsagn fra 2005) særlig pleje for areal mellem et hegn og et vandløb, en sø eller en kystlinie. Amtet kan fastsætte særlige betingelser for pleje af arealer, der ligger mellem et hegn og et vandløb, en sø eller en kystlinie, hvis afstanden mellem hegnet og vandløbets, søens eller kystliniens øverste kant er 5 meter eller derunder. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkninger. Forpligtigelse ved slæt Angiv om arealerne bliver udnyttet til slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioder hvor der ikke må tages slæt omfang (årligt eller antal gange pr. år). Bemærk, at slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkninger. Forpligtigelse ved afpudsning Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet med afpudsning, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: perioder hvor arealet ikke må pudses omfanget Bemærk, at afpudsning defineres som afslåning af græsdækket uden efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkninger. Forpligtigelse til afgræsning og/eller slæt Angiv om arealerne i tilsagnet er udnyttet til enten afgræsning eller slæt, og om et eller flere af nedenstående fastsatte betingelser er overholdt: Perioder hvor arealet kan og skal afgræsses Græsningstryk Hegning Særlig pleje for areal mellem hegn, vandløb, sø eller kystlinie Perioder hvor der ikke må tages slæt på arealer Omfanget og udførelsen af slæt Hvis betingelserne ikke bliver overholdt, skal du angive supplerende bemærkninger i bemærkninger. 64

67 E. Miljøordninger Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner: Hvis arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning og hvis det under kontrolbesøget konstateres, at der har været eller er heste og/eller drøvtyggere, på arealet, betragtes arealerne som udnyttet. Hvis græsarealet, ikke afgræsses i løbet af året, og det derfor kan være vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt, til grund for godkendelsen af arealet. Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet indenfor tilsagnsperioden, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Beskriv forholdet i det generelle bemærkningsfelt, samt dato for efterkontrollen. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilken betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Forpligtigelse ved udtagning af produktion Du skal kontrollere, at de marker der er udtaget af produktionen, overholder nedenstående betingelser: Arealerne må ikke: tilføres gødning, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) tilføres plantebeskyttelsesmidler, (bortset fra det tidsrum hvor plantedækket etableres) bruges på en måde der er indtægtsgivende, f.eks. jordbrugsproduktion, herunder afgræsning. Amtsrådet kan fastsætte betingelser om skovetablering på arealet, men arealet må ikke pålægges fredsskovpligt. Forpligtigelse ved rydning Hvis der indgå forpligtigelse til rydning af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker hvor bevoksningen skal ryddes, er blevet ryddet i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet. Amtet kan fastsætte individuelle krav til rydning som f.eks. 1/5 hvert år gennem tilsagnsperioden eller 50 procent ryddet inden for de første 2 år. Forpligtigelse ved ændring af afvandingsforhold Hvis der indgå forpligtigelse til ændring af afvandingsforholdet af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker hvor afvandingsforholdene skal ændres, er ændret i overensstemmelse med tilsagnet. Selve projektet er f.eks. en ganske simpel tilkastning af grøfter eller afbrydning af dræn. Men der kan også forekomme projekter af større omfang som f.eks. flere involverede tilsagnsmodtagere eller projekter som del af naturgenopretning. I disse tilfælde vil der altid foreligge en projektbeskrivelse. Etablering af vildtremiser og småbeplantninger 65

68 E. Miljøordninger Hvis der indgår forpligtigelse til etablering af vildtremiser eller småbeplantninger af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at der er etableret småbeplantninger og mindre vildtremiser i overensstemmelse med bestemmelserne i tilsagnet. Vildtremiser består af træer og buske. Det er ikke muligt at etablere vildtagre, f.eks. fodermarvkål. Læhegn betragtes som vildtremiser, men må ikke være etableret forud for tilsagnsperiodens begyndelse. Ved mindre vildtremiser forstås som en tommelfingerregel, at vildtremiserne i alt udgør maksimalt 10 pct. af arealet, og at den enkelte vildtremise maksimalt udgør kvadratmeter. Betingelse ved oversvømmelse af arealer Hvis der indgå betingelser til oversvømmelse af en eller flere marker i tilsagnet, skal du kontrollere, at de marker der skal oversvømmes med åvand eller drænvand, er etableret i overensstemmelse med tilsagnet. 66

69 E. Miljøordninger E.8 Etablering af ekstensive randzoner 5- eller 10-årige tilsagn, indgået i perioden Tilsagnstyper: 12 Randzonens størrelse og beliggenhed Randzonearealet skal være mindst 12 meter bredt, bortset fra randzoner etableret langs målsatte vandløb og søer, hvor arealkravet er 10 meter pga. de 2 meter lovpligtige dyrkningsfrie bræmmer (samlet bredde= dyrkningsfri bræmme + randzone = 12 meter). Langs vandløb og søer med dyrkningsfri bræmme, skal den ekstensive randzone være etableret op til og langs med den dyrkningsfrie bræmme. Langs vandløb og søer uden dyrkningsfri bræmme skal den ekstensive randzone være etableret op til og langs med vandløbets eller søens øverste kant. Langs kystlinier (indført med tilsagn fra 2005) skal den ekstensive randzone være placeret op til og langs med årets normale højeste vandstandslinie. Du skal kontrollere, at randzonerne overholder arealkravet og er beliggende langs fastsatte landskabselementer. Dette kan være vandløb, søer, levende hegn, diger, småbeplantninger samt lignende biotoper. Kontrollen af randzonearealets bredde foretages som udgangspunkt ved et antal stikprøver langs randzonens længde. Antallet af stikprøver afhænger af randzonens afgrænsning. Angiv under de generelle bemærkninger i VAKS hvilket landskabselement som randzonen er beliggende ved. Krav mod jorderosion Punktet skal kun besvares for tilsagn indgået i 2005 eller 2006 Du skal kontrollere, at der på tilsagnsarealerne ikke foregår jordbrugsmæssig udnyttelse eller anden aktivitet, der medfører erosion af arealerne. Betingelser Opdelingen af ekstensive randzoner i niveau 1 og niveau 2 gælder kun for tilsagn, der er indgået i 2003 og Tilsagn, der er indgået i 2005 og 2006, er kun indgået som niveau 1 uden brug af plantebeskyttelsesmidler, men med tilførsel af gødning. Det angives hvilken betingelse, der indgår i tilsagnet: uden plantebeskyttelsesmidler, men med tilførsel af gødning uden plantebeskyttelsesmidler og gødning Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Du skal kontrollere, at der ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler på de anmeldte arealer. Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider, dog ikke bejdset udsæd og rodhalsbehandlet udplantningsmateriale. Kontrollen foretages ved gennemgang af bedriftens evt. sprøjtejournal samt besigtigelse. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier 67

70 E. Miljøordninger herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i captia. Anvendelse af gødning Du skal kontrollere, at der ikke anvendes gødning på de tilmeldte arealer. Kontrollen skal foretages ved gennemgang af gødningsplanen. For foranstaltninger, der indeholder forbud mod gødskning og ikke har krav om gødningsplan, skal der gennemføres kontrol ved vurdering af om arealerne omfattet af tilsagnet, har fået tildelt gødning. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring.Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. 68

71 E. Miljøordninger E.9 Etablering af braklagte randzoner langs vandløb og søer Bemærk, at der 2 ordninger. 5-årlige tilsagn indgået før 2006 eller 5-årige tilsagn indgået i 2007 og Tilsagnstype: 14 og 41 For tilsagn indgået i 2007: Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. juli. Randzonens størrelse og beliggenhed Du skal kontrollere, at randzonerne overholder arealkravet og er beliggende langs søer og vandløb. Tilsagn før 2007: Randzonen skal være mindst 10 meter bred. Småbiotoper, der var på arealerne forud for tilsagnsperiodens begyndelse skal medtages i randzonen (op til 25 pct.) Bemærk, at 2 meter barjordsstriber er tilladt på tilsagn fra før Tilsagn fra 2007: Randzonen skal mindst 10 meter og højest 20 meter bredt. Indtil 50 pct. af randzonens areal må have været ikke-jordbrugsmæssigt areal forud for tilsagnet. Kravet om bredde gælder også de steder, hvor der findes 2 meter lovpligtige dyrkningsfrie bræmmer. Hvis randzonen ligger sammen med den 2 meter dyrkningsfrie bræmme efter vandløbsloven, skal randzonen stadig være 10 meter 2-meterbræmmen ligger inde i randzonen (2+8=10 meter). Bemærk, at randzonen skal måles fra den øverste kant af søer og vandløb. Kontrollen af randzonearealets bredde foretages som udgangspunkt ved et antal stikprøver langs randzonens længde. Antallet af stikprøver afhænger af randzonens afgrænsning. For tilsagn indgået i 2007 og 2008 skal du angive, randzonens bredde på det bredeste og smalleste sted under de generelle bemærkninger i VAKS. Forudgående udnyttelse Punktet er kun relevant for tilsagn indgået i Ved kontrollen skal du undersøge om reglen om, at højest 50 pct. af arealet forud for tilsagnet har været udlagt som ikke-jordbrugsmæssigt udnyttet græs eller natur, herunder småbiotoper. Det øvrige areal skal have været udnyttet som agerjord, permanent græs, braklagt indenfor omdriften, anvendt til kort omdrift f.eks. juletræer, pyntegrønt eller energiskov eller omfattet af tilsagn om tilskud til MVJ. Ved kontrollen skal du angive, hvor stor en andel af randzonen som er udlagt som ikkejordbrugsmæssigt udnyttet areal under de generelle bemærkninger i VAKS. Bemærk, at kravet knytter sig til tilsagnsperiodens begyndelse og du skal således angive et skøn over om den nuværende procentsats passer med arealet forud tilsagnets start. Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at ved etablering skal arealet være udlagt med græs med højest 25 pct. kvælstoffikserende planter. Omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. 69

72 E. Miljøordninger Forpligtelse til afpudsning Du skal kontrollere, at arealet bliver afpudset mindst en gang om året. Arealet må ikke afpudses i perioden 1. maj 30. juni. Dog må afpudsning foretages hele året, hvis plantedækket holdes helt kort ved afpudsning med jævne mellemrum gennem hele foråret. Bemærk, at det er tilladt at afpudse arealerne inden blomstring på opfordring af frøproducent, hvis arealer ligger inden for de afstandskrav, der findes for certificering af frø. Afpudsning defineres som en driftsform, som ikke indebærer en jordbrugsproduktion, men som indebærer afslåning af græsdækket uden krav om efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til slæt, hvor plantematerialet fjernes og anvendes. Bemærk, at for til tilsagn fra 2007 er det kun den del af arealet der har et tæt lavt plantedække og som kan slås, der er omfattet af forpligtigelsen til afpudsning. Overholdelse af forbud Forbud mod tilførsel af gødning (gælder ikke i perioden hvor plantedækket etableres) Ved besigtigelse af arealet vurderes det om arealer omfattet af tilsagnet har fået tildelt gødning og gennemgang af gødningsplan. Ved den mindste tvivl om arealet har fået tildelt gødning, i strid med aftalen, skal der foretages en bilagskontrol. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring.Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. Forbudet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19,delkrav1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. 70

73 E. Miljøordninger Forbud mod indtægtsgivende udnyttelse Braklagte randzoner må ikke gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, der er uforenelig med dyrkning af markafgrøder. Du skal kontrollere, at dette ikke forekommer. Forbud mod jordbrugsproduktion herunder frøproduktion I tilsagnsperioden må arealet ikke anvendes til nogen form for jordbrugsproduktion, herunder ikke anvendes til frøproduktion. Forbud mod afgræsning. I tilsagnsperioden må arealet ikke plejes ved afgræsning. Forbud mod tilførsel af jordforbedringsmidler I tilsagnsperioden må arealerne ikke tilføres jordforbedringsmidler, bortset fra det tidsrum, hvor plantedækket etableres. Du skal kontrollere, at dette er overholdt. Forbud mod vanding. Der er forbud mod vanding. Dispensation kan dog søges. Krav mod jorderosion Du skal kontrollere at der på tilsagnsarealerne ikke foregår jordbrugsmæssig udnyttelse eller anden aktivitet, der medfører erosion af arealerne. Ved opmålingen skal krav til længde og bredde afklares. Bredden på 10 meter skal måles fra søens eller vandløbets øverste kant. Hvis randzonen ligger sammen med den 2 meter dyrkningsfrie bræmme efter vandløbsloven, skal randzonen stadig være 10 meter 2-meterbræmmen ligger inde i randzonen (2+8=10 meter). 71

74 E. Miljøordninger E.10 Pleje af græs- og naturarealer 5-årige tilsagn om pleje af græs- og naturarealer, indgået i 2007 og 2008 og 20-årige tilsagn om fastholdelse og pleje efter vådområdeprojekt og opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken. Tilsagnstype: 40, 50, 16, 45 Vejledende kontroltidspunkt: 1. juni 1. september Plantedække Ved kontrollen skal du undersøge, om det eksisterende plantedække er opretholdt, eller om plantedækket er etableret senest 1 måned efter tilsagnsperioden. Bemærk, at ved etablering skal arealet være udlagt med græs med højest 25 pct. kvælstoffikserende planter. Omlægning Græs- og naturarealerne må ikke omlægges i tilsagnsperioden. Du skal derfor ved besigtigelse af arealet konstatere, om arealet har været omlagt i tilsagnsperioden. Arealer, der var i et græs tilsagn forud for nyt tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer må ikke pløjes og genetableres inden ny tilsagnsperiode. Overholdelse af forbud Forbud mod frøproduktion Det er ikke tilladt at anvende arealerne til frøproduktion. Forbud mod tilførsel af gødning (gælder ikke i perioden hvor plantedækket etableres) Du skal kontrollere, at der ikke anvendes gødning på de tilmeldte arealer. Kontrollen skal foretages ved gennemgang af gødningsplanen. For foranstaltninger, der indeholder forbud mod gødskning og ikke har krav om gødningsplan, skal der gennemføres kontrol ved vurdering af om arealerne omfattet af tilsagnet, har fået tildelt gødning. Hvis ansøger ifølge Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab, men et sådan regnskab ikke er udarbejdet, er det en overtrædelse af KO-krav Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 1.17 (udarbejdelse af gødningsregnskab) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_1_17_høring.Ved spørgsmål til krav 1.17 udarbejdelse af gødningsregnskab kontakt Anders Nemming, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgår af arealsagen i Captia. Det er vigtigt, at der indsamles dokumentation for de konstaterede overtrædelser. Dokumentationen kan eksempelvis være bilag eller faktura. Ved overtrædelser af betingelserne vedrørende tilførsel af gødning skal kopi eller affotografering af gødningsplanlægningen fremgå af kontrolsagen i Captia. Forbud mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. Forbuddet gælder alle plantepesticider, herunder insekticider og fungicider. Kontrollen foretages ved besigtigelse af arealet og gennemgang af en eventuel sprøjtejournal. Hvis ansøger har anvendt sprøjtemidler og er forpligtet til at udarbejde sprøjtejournal (min 10 ha), og der ikke er udarbejdet sprøjtejournal eller den ikke er ajourført, er det en overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1. Der skal derfor foretages høring vedrørende punktet. De nærmere retningslinier 72

75 E. Miljøordninger herfor er beskrevet i PDs instruks for krydsoverensstemmelse. Høringsbrev ved overtrædelse af KOkrav 2.19 delkrav 1 (sprøjtejournal) findes i Captia som skabelon: SFG_2113_09_KO_2_19_delkrav1_høring. Ved spørgsmål til krav 2.19, delkrav 1 sprøjtejournal kontakt Bo Bjerre Nielsen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Bemærk, at høringsbrevet skal fremgå af arealsagen i Captia. Forbud mod arealudnyttelse der er uforenelig med betingelserne vedrørende plantedækket Arealer der er omfattet af et tilsagn om pleje af græs- og naturarealer må ikke, udnyttes på en vis, der uforenelig med betingelserne vedrørende plantedækket. Forbud mod vanding. Der er forbud mod vanding. Dispensation kan dog søges. Betingelser Arealerne skal fastholdes som græs- og naturarealer ved enten afgræsning eller afgræsning og/eller slæt. Hvis der er marker i tilsagnet der ikke udnyttes til hverken afgræsning eller slæt skal det beskrives under bemærkninger. Hvis arealerne afgræsses, skal det kontrolleres, om græsarealerne er omfattet af drift med afgræsning i perioden 1.juni til 31. august, og at arealerne fremstår afgræssede med tæt, kort plantedække den 31. august. Dog skal forekomster af græstuer, lysesiv og anden højere vegetation, der naturligt indfinder sig som følge af en drift med afgræsning, ikke vurderes som en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Bemærk, at der må foretages slåning af arealerne i form af slæt, der gennemføres som en naturlig del af driften med afgræsning eller afpudsning, der gennemføres efter afgræsningen. Der må dog ikke foretages slæt eller afpudsning i perioden 1. maj 20. juni. Tilskudsfodring er ikke tilladt. Hvis arealerne anvendes til enten afgræsning og/eller slæt, skal det kontrolleres, at arealet udnyttes jordbrugsmæssigt i perioden 21. juni 31. august til enten afgræsning eller slæt, således at arealerne fremstår som plejede arealer den 31. august. Dog skal forekomster af græstuer, lysesiv og anden højere vegetation, der naturligt indfinder sig som følge af en drift med afgræsning, ikke vurderes som en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne. Slæt defineres som afslåning af græsdækket med efterfølgende bortfjernelse af det afslåede plantemateriale, i modsætning til afpudsning, hvor plantematerialet ikke fjernes. Bemærk, at det ikke er tilladt at tage slæt eller afpudse arealerne i perioden 1. maj 20. juni. Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner: Hvis arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning og hvis det under kontrolbesøget konstateres, at der har været eller er heste og/eller drøvtyggere, på arealet, betragtes arealerne som udnyttet. Hvis græsarealet, ikke afgræsses i løbet af året, og det derfor kan være vanskeligt at konstatere, hvorvidt der er taget slæt på arealet tidligere på året, lægges tilsagnsmodtagerens udsagn, om at der tidligere er taget slæt, til grund for godkendelsen af arealet. 73

76 E. Miljøordninger Hvis der er arealer, som ikke kan betragtes som værende udnyttet på kontroltidspunktet, men som ifølge tilsagnsmodtager vil blive udnyttet indenfor tilsagnsperioden, kan der foretages efterkontrol om nødvendigt. Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvilken betingelser efterkontrollen vedrører, og at forholdene ved begge besøg beskrives nøje. Fastholdelse og pleje efter vådområde Du skal kontrollere, at det etablerede vådområdeprojekt er fastholdt. Ved kontrollen skal du tage udgangspunkt i projektbeskrivelsen som beskriver projektet. Projektbeskrivelse ligger i på sagen i Captia (gælder kun tilsagnstype 50). Opretholdelse af ændret afvanding Du skal kontrollere, at det afvandingsprojekt som blev etableret som en MVJ-foranstaltning er opretholdt. Projektbeskrivelse vil være tilgængelig i Captia. Der er flere oplysninger om kontrol af ændret afvanding under E.4 etablering af ændret afvanding. Vær opmærksom på, at der er krydsoverensstemmelse på at arealerne i Tøndermarsken opretholdes som græsarealer (Krav 1.26). Hvis der ved kontrollen konstateres overtrædelse af dette forhold, skal anmeldes af KO-kontrol ske til Tønder Kommune. Du kan kontakte Tønder kommune via følgende link Bemærk, at mail eller telefonnotat om anmeldelse af KO-kontrol skal fremgår af sagen i Captia. 74

77 F: God landbrugspraksis (GLP) F. God landbrugspraksis (GLP) Delrapport F vedrørende GLP skal udfyldes, hvis ansøger har tilsagn under miljø- og/eller økologiordninger som er givet efter 2000 og inden 2007 (Landdistriktsprogram ). For at ansøgeren overhoved kunne få tilsagn under Landdistriktsprogram skulle ansøgeren forud for tilsagnsperioden have overholdt en række forskellige bestemmelser vedrørende gødningsregnskaber, harmonikrav, gødningsplanlægning, sprøjtejournaler og dyrevelfærd. Dette blev i landdistriktsprogrammet kaldt God landbrugspraksis. Alle ansøgere blev inden de fik tilsagn screenet for eventuelle overtrædelser sket i årene inden. Mens tilsagnet er gældende skal ansøger stadig udvise god landbrugspraksis. I forbindelse med arealkontrollen skal det derfor rapporteres, hvis ansøgerne ikke udviser god landbrugspraksis. Hvis der under kontrolbesøget opstår mistanke om overtrædelse af reglerne omkring dyrevelfærd i forbindelse med avl og opfedning af kalve avl og opfedning af svin hold af æglæggende høner beskrives, hvad mistanken bygger på. Denne beskrivelse lægges på sagen i Captia, og der gives straks besked til sektoren, der efterfølgende vil tage kontakt til Fødevarestyrelsen. F.1 Gødningsplanlægning Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (fremgår af kontrolgrundlaget) kontrolleres om der er foretaget gødningsplanlægning for planperioden 2008/09. Gødningsplanlægningen skal være foretaget efter reglerne i Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det vil sige, planen skal indeholde oplysninger om marker, afgrøder og kvælstofkvote. Der er intet formkrav til planen. Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, hvis ansøger har udfyldt side 4 Gødningsplanlægning i Fællesskemaet. Hvis ansøger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og der ikke er foretaget gødningsplanlægning udfyldes F.1 i KSK et. Der skal ikke underkendes arealer. F.2 Efterafgrøder Er bedriftens areal på mindst 10 ha, skal der etableres efterafgrøder. Hvis bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal det fremgå af gødningsplanen, at der er etableret eller vil blive etableret pligtige efterafgrøder for planperioden 2008/09. Hvis bedriften ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal der alligevel på bedriften foreligge end plan, der indeholder oplysninger om efterafgrøder i efteråret

78 F: God landbrugspraksis (GLP) Er bedriftens areal mindst 10 ha, og det ikke fremgår af en plan, at der er planlagt etablering af pligtige efterafgrøder udfyldes F.2 i KSK et. Der skal ikke underkendes arealer. F.3 Sprøjtejournaler Er bedriftens areal på 10 ha og derover, skal der føres sprøjtejournal, hvis der sprøjtes. Bedrifter, hvor der er arealer, der anvendes til frugtplantage, frilandsgrøntsager, væksthusgartneri eller planteskole, skal føre sprøjtejournal uanset størrelse. Der er intet formkrav til journalen, men den skal indeholde følgende oplysninger om de arealer, der er sprøjtet: marknummer, størrelse, afgrøde, sprøjtemidlets handelsnavn, dosering og dato for udbringning. Hvis bedriften er forpligtet til at føre sprøjtejournal, men dette ikke er sket, udfyldes F.3 i KSK et. Der skal ikke underkendes arealer. 76

79 G. God landbrugs- og miljømæssig stand G. God landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) Nyt i 2009: 1. GLM-krav vedrørende udtagne arealer er udgået, da reglerne om udtagning er ophævet. 2. GLM-rapporten dannes automatisk på grundlag af KSK et. Bilagene (evalueringsskemaer m.v.) skal dog fortsat udfyldes på papir. Bilagene forventes at blive programmeret i VAKS i Overholdelse af GLM er en støttebetingelse på udyrkede arealer. Hvis GLM-kravene ikke er overholdt på et udyrket areal, skal der både foretages underkendelse af arealet og udfyldes en GLM-rapport (gives karakterer). Hvis det udyrkede areal, som ikke overholder GLMkravene, er så lille, at der ikke kan gives karakterer, skal der ikke udfyldes en GLM-rapport (gives karakterer), men arealet skal blot underkendes under enkeltbetaling. Under pkt. A3 i KSK et angives årsagen Udyrket areal: Krav om god landbrugs- og miljømæssig stand er ikke overholdt. Under Supplerende bemærkninger beskrives overtrædelsen. 4. Hvis både støttebetingelserne og GLM-kravene er overtrådt på et permanent græsareal, skal der både foretages underkendelse af arealet på EB og udfyldes en GLM-rapport (gives karakterer). 5. Distrikterne skal fremover stå for opfølgning på mindre GLM overtrædelser. 6. Distrikterne skal fremover indtaste GLM-resultater i KO-web. 7. I 2009 er der kommet nye GLM-krav, herunder et krav vedrørende bekæmpelse af flyvehavre, som Plantedirektoratet er kontrolmyndighed for. Den obligatoriske kontrol af 1 pct. af ansøgerne foretages af Plantedirektoratet i forbindelse med den fælles KO-kontrol. I forbindelse med arealkontrollen skal kontrollørerne indberette eventuelle overtrædelser af kravet om bekæmpelse af flyvehavre og andre relevante KO-krav som Anden kontrol. De nærmere retningslinjer er beskrevet i PD s instruks om krydsoverensstemmelse. Se også bilag 10. Der skal foretages høring vedrørende punktet. Høringsbrev ved overtrædelse af KO-krav 4.9 (flyvehavre) findes som Captia SFG_2113_09_KO_4_9_høring. Ved spørgsmål til krav 4.9 flyvehavre kontakt Susanne Wattne Andersen, SMJ på tlf eller Kresten Munk Skov Jensen, KKE på tlf Ved overtrædelse af KO-krav, der kontrolleres af andre myndigheder, skal den pågældende myndighed informeres, jfr. den generelle kontrolinstruks. Se som eksempel bilag 11 om bjørneklo konstateret i forbindelse med kontrollen. 77

80 G. God landbrugs- og miljømæssig stand GLM-krav GLM-kravene er en del af krydsoverensstemmelseskravene 1. Krydsoverensstemmelse betyder, at enkeltbetalingen, støtten til proteinafgrøder, energiafgrøder, stivelseskartofler, præmier for moderfår og handyr, samt landdistriktsstøtte (for tilsagn givet efter ) nedsættes, hvis en række regler inden for følgende 4 områder ikke overholdes: - Miljø - Sundhed (herunder registrering og mærkning af dyr) - Dyrevelfærd - God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). FødevareErhverv har fastlagt følgende GLM-krav for landbrugsarealer, der ikke dyrkes, og for permanente græsarealer: Landbrugsarealer, der ikke dyrkes 4.1 (1) Krav om plantedække. 4.1 (2) Frister for etablering/retablering af plantedække. 4.1 (3) Krav om godkendte plantearter ved etablering af plantedække. 4.1 (4) Krav om eftersåning af plantedække. 4.2 (1) Slåning mindst én gang hvert andet år i juli eller august. 4.2 (2) Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. juni. 4.3 Anvendelse af arealerne (plantedækket må ikke ødelægges eller fjernes). 4.4 Forbud mod sprøjtning, gødskning og kunstvanding. Permanente græsarealer 4.5 Slåning mindst én gang hvert andet år i juli eller august. Slåning kan erstattes af afgræsning. Overholdelse af GLM-kravene på udyrkede arealer er en støttebetingelse. Manglende overholdelse af GLM-kravene på udyrkede arealer i det år, hvor overtrædelsen er påbegyndt, medfører både en sanktion for overanmeldelse og en krydsoverensstemmelsessanktion. Derefter betragtes arealet ikke længere som et landbrugsareal, medmindre GLM overtrædelsen ophører. Dette betyder, at GLMreglerne skal overholdes på udyrkede landbrugsarealer for, at der kan udbetales fuld støtte. Hvis GLM-kravene ikke er overholdt på et udyrket areal, skal der derfor både ske underkendelse af arealet under enkeltbetaling (pkt. A3) og udfyldes en GLM-rapport (gives karakterer). Hvis det udyrkede areal, som ikke overholder GLM-kravene, er så lille, at der ikke kan gives karakterer, skal der ikke udfyldes en GLM-rapport (gives karakterer), men arealet skal blot underkendes under enkeltbetaling. Under pkt. A3 i KSK et angives årsagen Udyrket areal: Krav om god landbrugs- og miljømæssig stand er ikke overholdt. Under Supplerende bemærkninger beskrives overtrædelsen. Hvis både støttebetingelserne på enkeltbetaling og GLM-kravene er overtrådt på et anmeldt permanent græsareal, skal der både foretages underkendelse af arealet på EB og udfyldes en GLM- 1 Læs mere i Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse og Vejledning om krydsoverensstemmelse på FødevareErhverv hjemmeside ferv.fvm.dk/krydsoverensstemmelse. 78

81 G. God landbrugs- og miljømæssig stand rapport (gives karakterer). Til forskel for udyrkede marker, er GLM-kravet om pleje af permanent græs (slåning/afgræsning) ikke en støttebetingelse for enkeltbetaling. Der skal udføres GLM-kontrol på udyrkede arealer og permanent græs, også selvom de er under 0,3 ha. Dog ikke, hvis de er under 0,01 ha. Hvornår skal et areal kontrolleres for overholdelse af GLMkravene? Opretholdelse af god landbrugs- og miljømæssig stand kontrolleres på de bedrifter, der er udtaget til denne form for kontrol, samt hvis der ved andre arealkontroller opdages overtrædelser af disse regler. Nedenstående tabel viser, hvornår et areal skal overholde GLM-kravene: Anmeldt (fremgår af markplan) Hvornår skal et areal overholde GLM-kravene Afgrødekode Søgt støtte Støtteberettiget under EB som udyrket eller permanent græs Skal overholde GLM-kravene? + Udyrket/perm.græs Udyrket/perm.græs *) + Udyrket/perm.græs Udyrket/perm.græs Andre koder Andre koder Ingen Ingen *) Fradragsarealer med større træer, krat og lignende, som indgår i det indtegnede areal, men som ikke er landbrugsarealer, skal dog ikke overholde GLM-kravene. Hvis bedriften er udtaget til GLM-kontrol Hvis en bedrift er udtaget til GLM-kontrol skal alle bedriftens udyrkede arealer og permanente græsarealer kontrolleres for, om de overholder GLM-kravene. Det er underordnet, om der søges EBstøtte til arealerne. Arealer, der er anmeldt på markplanen med andre afgrødekoder end koderne for permanent græs eller udyrkede arealer skal ikke kontrolleres for overholdelse af GLM, med mindre det ved kontrollen konstateres, at arealerne er udyrkede landbrugsarealer eller permanente græsarealer. Hvis bedriften ikke er udtaget til GLM-kontrol Hvis bedriften ikke er udtaget til GLM-kontrol kontrolleres kun, om GLM-kravene er overholdt på de marker, som i forvejen skal kontrolleres (fx ved opfølgning på telemåling). Hvis det i den forbindelse tilfældigvis konstateres, at andre af bedriftens permanente græsarealer eller udyrkede arealer ikke overholder GLM-kravene, skal GLM-delen i kontrolrapporten udfyldes (del G). 79

82 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Afgrødekoder Afgrødekoderne skal ikke ændres i PDgis som følge af GLM-reglerne, selvom det ved kontrollen konstateres, at der er dele af en mark med en anden afgrøde end anmeldt. Det skal skrives i det generelle bemærkningsfelt i KSK et, at mark nr. xx er anmeldt som xx, men fremstår som xx. Mindre overtrædelser Mindre overtrædelser af GLM-reglerne fører ikke automatisk til krydsoverensstemmelsesfradrag i den direkte støtte. Ansøgeren kan for visse krav undgå fradrag i den direkte støtte ved at rette op på overtrædelsen inden for en frist på 6 måneder. En mindre overtrædelse karakteriseres som en manglende overholdelse, hvor der er tildelt en samlet karakter på højst 5. Hvis den mindre overtrædelse kan afhjælpes, skal ansøger gives mulighed for at rette op på overtrædelsen under kontrolbesøget (hvis dette ikke tidsmæssigt forlænger kontrolbesøget) eller inden 6 måneder fra kontroldatoen. Hvis afhjælpning foretages under kontrolbesøget eller inden udløb af de 6 måneder, vil der ikke ske nedsættelse af den direkte støtte. Reglerne om mindre overtrædelser gælder ikke for støtteordninger under landdistriktsprogrammet. Reglerne om mindre overtrædelser gælder alle GLM-krav. Mindre overtrædelser af følgende GLMkrav på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan ikke afhjælpes: 4.1 (3) Krav om godkendte plantearter ved etablering af plantedække. 4.2 (2) Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. juni. 4.4 Forbud mod sprøjtning, gødskning og kunstvanding. For mindre overtrædelser, der ikke kan afhjælpes, skal der ikke foretages en opfølgning. Procedure ved mindre overtrædelser, som kan afhjælpes: 1. Under kontrolbesøget oplyses ansøgeren om muligheden for at rette op på overtrædelsen under kontrolbesøget (hvis dette tidsmæssigt ikke forlænger kontrolbesøget) eller inden for 6 måneder fra kontroldatoen. 2. Efter kontrolbesøget sender Distriktet sagen i høring. Hvis ansøger har rettet op på overtrædelsen under kontrolbesøget, skal dette fremgå af de supplerende bemærkninger i overtrædelsesboksen i høringsbrevet og af bilaget vedrørende mindre overtrædelser. Hvis overtrædelsen ikke er afhjulpet under kontrolbesøget, vælges i KSK et værdien Krav x.x ikke overholdt. Mindre overtrædelse, som kan afhjælpes. Denne værdi bevirker, at der sammen med høringsbrevet kommer en blanket ud, som ansøgeren skal udfylde, underskrive og returnere. På blanketten oplyser ansøgeren, om der er eller vil blive rettet op på overtrædelsen inden for 6 måneders fristen. 3. Distriktet indberetter kontrolresultatet i KO-web senest 2 måneder efter kontroldatoen. 80

83 G. God landbrugs- og miljømæssig stand 4. Hvis ansøgeren har oplyst, at overtrædelsen vil blive afhjulpet inden for 6 måneders fristen, gennemfører Plantedirektoratet et opfølgende kontrolbesøg efter det tidspunkt, hvor overtrædelsen ifølge ansøgeren skulle være afhjulpet. Hvis ansøgeren ikke har rettet op på overtrædelsen, beskrives dette under de supplerende bemærkninger i KSK et og i bilaget vedrørende mindre overtrædelser, og sagen sendes i høring igen. 5. Distriktet indberetter resultatet af opfølgningen i KO-web senest 2 måneder efter udløbet af afhjælpningsfristen (senest 8 måneder fra første kontroldato). Vurdering af, om GLM-kravene er overholdt Hvis der konstateres overtrædelse af GLM-kravene, skal punkt G.1 i KSK et og de relevante bilag (på papir) udfyldes. Oplysninger om marknummer og markbloknummer, hvor der er konstateret en GLM-overtrædelse, skal angives i bilagene. Derudover skal kontrolløren tage stilling til om den manglende overholdelse af GLM er påbegyndt i kontrolåret eller om overtrædelsen er begyndt i et tidligere år. Hvis det anføres, at overtrædelsen er påbegyndt tidligere end i indeværende år, skal dette kunne bevises. Overtrædelsen tildeles karakteren 1-4 for henholdsvis alvor, omfang og varighed. Den samlede vurdering af kravet sker ved, at karaktererne for alvor, omfang og varighed lægges sammen. Karaktererne 1-4 gives i følgende situationer: Karakteren 1 Karakteren 2 Karakteren 3 Karakteren 4 Når overtrædelsen har meget lille betydning i forhold til kravets formål (kun relevant for visse krav). Når overtrædelsen har mindre betydning i forhold til kravets formål. Når overtrædelsen har en væsentlig betydning i forhold til kravets formål. Når overtrædelsen har meget stor betydning i forhold til kravets formål. Første skridt i evalueringen består i at beregne, hvor mange procent arealet med manglende overholdelse udgør af hele det areal, hvor kravet skulle have været opfyldt. Systemet for karaktergivning er udformet, så denne procentberegning kan lægges til grund ved karaktergivningen for de fleste kriteriers vedkommende. I enkelte tilfælde vil det dog være nødvendigt at undersøge andre forhold end arealet (f.eks. den procentvise andel af ikke-godkendte planter i plantedækket eller varigheden af overskridelsen af frister). Opgørelsen af det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelserne, kan i nogle tilfælde foretages som en opmåling af et samlet areal eller af flere delarealer, eller som et skøn i de tilfælde, hvor arealet med manglende overholdelse består af mange små områder, som ikke kan måles op. Procentberegningerne kræver kun opmåling af de arealer, som ikke opfylder GLM-betingelserne. Det samlede areal, som skulle have opfyldt GLM-betingelserne (nævneren), fastlægges som det samlede anmeldte areal i de relevante afgrødegrupper. Hvis der i forvejen er foretaget fuld opmåling af de relevante afgrødegrupper, anvendes det opmålte areal dog. Karaktererne for alvor, omfang og varighed lægges sammen til én karakter. I de tilfælde, hvor et GLM-krav er opdelt i flere delkrav, beregnes summen for alvor, omfang og varighed under hvert 81

84 G. God landbrugs- og miljømæssig stand delkrav. Den største af disse summer er GLM-kravets samlede karakter. Nedsættelsen bliver fastsat bl.a. på baggrund af den samlede karakter: Samlet karakter 3-5 = 0 % sanktion 2 Samlet karakter 6-7 = 1 % sanktion Samlet karakter 8-10 = 3 % sanktion Samlet karakter = 5 % sanktion Vurderingen af alvor, omfang og varighed for de enkelte krav skal foretages efter nedenstående retningslinjer. Krav 4.1: Etablering af plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes 3 Krav 4.1 er opdelt i 4 delkrav: 4.1 (1) Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket (2) Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1.oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til 31.maj under forudsætning af, at reglerne om slåning 5 er overholdt. 4.1 (3) Plantedækket skal etableres på grundlag af: a. Fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsårs landbrugsafgrøder, eller b. Græsmarksplanter, eller c. Frøblandinger, herunder blandinger af vildt- og bivenlige planter, som godkendes af FødevareErhverv 4.1 (4) På landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal der hvert år inden 1.oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække. Bedømmelsen af 4.1 er opdelt i 4 afsnit: Bedømmelse af 4.1 (1): Krav om plantedække 2 Hvis overtrædelser, som kan afhjælpes, ikke afhjælpes under kontrolbesøget eller inden 6 måneder fra kontroldatoen, gives 1 % sanktion. 3 Kravet om etablering af plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, finder ikke anvendelse på arealer, der er beliggende inden for de i 69 i vandløbsloven nævnte bræmmer på 2 m. 4 Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 m fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumsloven. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på arealerne, og der kan efter godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. 5 Plantedækket må slås hele året, hvis det gennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Endvidere kan slåning af plantedækket undlades på vildtstriber og insektvolde. Endelig kan slåning undlades i de tre første år efter såning på arealer, hvor der er isået flerårige vildt- og bivenlige arter. Arealerne skal dog holdes fri for opvækst af træer og buske. 82

85 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Alvor: Vurderes efter, hvor stort et areal der ikke er plantedække på, sat i forhold til det samlede areal, der burde være plantedækket. Beregnes som (udyrket areal uden plantedækket/samlet udyrket areal) x 100. Omfang: Vurderes efter, hvor stort et areal der ikke er etableret plantedække på, sat i forhold til det samlede areal, der burde være plantedækket. Beregnes som (udyrket areal uden plantedækket/samlet udyrket areal) x 100. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid, tidsfristerne i delkrav 4.1 (2) er overskredet med. Bemærkninger Manglende plantedække defineres som areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Et areal, der ikke er tilsået den 31. maj skal betragtes som et udyrket areal (pkt. B1). Manglende plantedække er en overtrædelse af GLM-krav 4.1 (1), og arealet er ikke støtteberettiget under EB. Der er dog følgende undtagelser: - arealer, hvor der er stedvis manglende plantedække pga. græssende dyr - arealer, der udgør en naturlig del af landbrugsproduktionen på den dyrkede mark Vådbundsplanter og stive græsarter på en udyrket mark er en overtrædelse af EB-støttebetingelserne (noteres under pkt. A3), men det er ikke en overtrædelse af GLM-krav 4.1(1) om plantedække på udyrkede arealer. Hvis der efter en tidlig afgrøde, f.eks. kartofler, ikke er etableret et plantedække, er det heller ikke en overtrædelse af GLM, da arealet er et dyrket areal. Plantedækket på udyrkede arealer må gerne etableres på grundlag af fremspirede spildfrø. Der er ikke regler for antallet af spildfrøplanter. Hvis der tildeles en samlet karakter på 3, 4 eller 5, skal proceduren for kontrolrapporter med mindre overtrædelser følges. Karakter Kriterium Alvor*) Omfang*) 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er ikke etableret med plantedække % af arealet er ikke etableret med plantedække 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er ikke etableret med plantedække**) % af arealet er ikke etableret med plantedække**) 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er ikke etableret med plantedække % af arealet er ikke etableret med plantedække 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet > 75 % af arealet er ikke etableret med plantedække > 75 % af arealet er ikke etableret med plantedække Karakter 83

86 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Varighed Frist for etablering af plantedække er overskredet med under 1 måned Frist for etablering af plantedække er overskredet med 1-2 måneder Frist for etablering af plantedække er overskredet med 2-7 måneder Frist for etablering af plantedække er overskredet med mere end 7 måneder *) Hvis det samlede udyrkede areal er mindre end 3 ha, gives karakter for alvor og omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. **)Hvis plantedækket mangler på 0,3 ha sammenhængende areal eller mere, gives karakteren 2, selv om arealet med manglende plantedække udgør under 15 % af det samlede areal. Bedømmelse af 4.1 (2): Frister for etablering/retablering af plantedække Alvor: Vurderes efter om 1 eller flere frister i delkravet ikke er overholdt. Omfang: Vurderes efter, hvor stor en del af arealet, hvor der ikke er overholdt en frist for etablering eller reetablering - set i forhold til det samlede areal, der er udyrket. Varighed: Vurderes efter, hvor lang tid tidsfristerne er overskredet. Bemærkninger Hvis der tildeles en samlet karakter på 3, 4 eller 5, skal proceduren for kontrolrapporter med mindre overtrædelser følges. Kriterium Alvor Omfang*) Varighed Karakter 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Frister er ikke overholdt for 0-10 % af arealet Frister er overskredet med under 1 måned. 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Der er 1 frist, der ikke er overholdt Frister er ikke overholdt for % af arealet Frister er overskredet med 1-2 måneder. 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet Der er mere end 1 frist, der ikke er overholdt Frister er ikke overholdt for % af arealet Frister er overskredet med 2-7 måneder. 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Frister er ikke overholdt for > 75 % af arealet Frister er overskredet med mere end 7 måneder Karakter *) Hvis det samlede udyrkede areal er mindre end 3 ha, gives karakter for omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. 84

87 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Bedømmelse af 4.1 (3): Godkendte plantearter ved etableringen af plantedække Alvor: Vurderes efter, hvor stor en andel af arealet, der var dækket af ikke-godkendte plantearter ved etableringen af plantedækket. Omfang: Vurderes efter, hvor stor en del af arealet, der var dækket af ikke-godkendte plantearter ved etableringen af plantedækket. Bemærk, at det samlede plantedække kan bestå af såvel etablerede planter som ukrudtsplanter. Varighed: Vurderes efter det etablerede plantedækkes varighed. Der skelnes mellem plantedække etableret på grundlag af ikke godkendte frø med henholdsvis 1-årige planter og flerårige planter. Bemærkninger Det samlede plantedække kan bestå af såvel etablerede planter som ukrudtsplanter. Artssammensætningen vurderes ud fra den botaniske sammensætning af plantedækket. Vådbundsplanter og stive græsarter på en udyrket mark er en overtrædelse af EB-støttebetingelserne (noteres under pkt. A3), men det er ikke en overtrædelse af GLM-krav 4.1(3) om godkendte plantearter ved etableringen af plantedække. Kriterium Alvor *) Omfang*) Varighed Karakter 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-10 % af arealet er dækket af ikke-godkendte plantearter 0-10 % af arealet er dækket af ikke-godkendte plantearter 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er dækket af ikkegodkendte plantearter % af arealet er dækket af ikkegodkendte plantearter Der er etårige planter af ikkegodkendte frø i plantedækket EVALUERING 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er dækket af ikke-godkendte plantearter % af arealet er dækket af ikke-godkendte plantearter Der er flerårige planter af ikkegodkendte frø i plantedækket 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet > 75 % af arealet er dækket af ikkegodkendte plantearter > 75 % af arealet er dækket af ikkegodkendte plantearter Karakter *) Hvis det samlede udyrkede areal er mindre end 3 ha, gives karakter for omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. 85

88 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Bedømmelse af 4.1 (4): Eftersåning af plantedække Alvor: Vurderes efter, hvor stort et areal der mangler retablering, sat i forhold til det samlede areal, der burde være reetableret. Beregnes som (ikke retableret areal/samlet udyrket areal som burde være retableret) x 100. Omfang: Vurderes efter, hvor stort et areal der mangler retablering, sat i forhold til det samlede areal, der burde være retableret. Beregnes som (ikke retableret areal/samlet udyrket areal som burde være retableret) x 100. Varighed: Vurderes efter, hvor lang tid tidsfristerne i delkrav 4.1 (2) er overskredet. Bemærkninger Manglende plantedække defineres som areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Hvis der tildeles en samlet karakter på 3, 4 eller 5, skal proceduren for kontrolrapporter med mindre overtrædelser følges. Kriterium Alvor*) Omfang*) Varighed Karakter 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet % af arealet mangler retablering % af arealet mangler retablering Frist for retablering af plantedække er overskredet med under 1 måned 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet % af arealet mangler retablering % af arealet mangler retablering Frist for retablering af plantedække er overskredet med 1-2 måneder EVALUERING 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet % af arealet mangler retablering % af arealet mangler retablering Frist for retablering af plantedække er overskredet med 2-7 måneder 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet >75 % af arealet mangler retablering >75 % af arealet mangler retablering Frist for retablering af plantedække er overskredet med mere end 7 måneder Karakter *) Hvis det samlede areal, som skulle have været retableret, er mindre end 3 ha, gives karakter for alvor og omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke er retableret, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke er retableret, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke er retableret, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. Krav 4.2: Vedligeholdelse af landbrugsarealer, der ikke dyrkes Kravet er opdelt i 2 delkrav: 86

89 G. God landbrugs- og miljømæssig stand 1. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal slås mindst en gang hvert andet år i juli eller august. 2. Plantedækket må ikke slås i perioden 1.maj til 30.juni 6. Bedømmelsen er opdelt i 2 afsnit Bedømmelse af delkrav 4.2 (1): Slåning af landbrugsarealer, der ikke dyrkes Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået minimum hvert andet år. Beregnes som (areal (ikke slået)/samlet udyrket areal) x 100. Omfang: Vurderes efter, hvor stort et areal der ikke er slået minimum hvert andet år. Beregnes som (areal (ikke slået)/samlet udyrket areal) x 100. Varighed: Vurderes efter, hvor lang tid arealet ikke har været slået. Bemærkninger Ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået, vurderes det, om der er planter, buske og træer, der indikerer, at vedligeholdelsen med slåning ikke har været foretaget. Hvis det ved kontrollen konstateres, at slåningskravet ikke er overholdt i indeværende år, og der er tvivl om, hvorvidt arealet er blevet slået året forinden, skal dette noteres i det generelle bemærkningsfelt. Der skal tages et billede af marken, som skal lægges på sagen i Captia. Hvis der tildeles en samlet karakter på 3, 4 eller 5, skal proceduren for kontrolrapporter med mindre overtrædelser følges. Karakter Kriterium Alvor *) 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-10 % af arealet er ikke slået 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er ikke slået hvert andet år EVALUERING 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er ikke slået hvert andet år 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet >75 % af arealet er ikke slået hvert andet Karakter 6 Hvis arealerne ligger inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som fastlægges af FødevareErhverv. Plantedækket må slås hele året, hvis det gennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Slåning kan undlades i juli eller august, hvis det samme år er slået i forbindelse med en af de ovenstående situationer. Endvidere kan slåning af plantedækket undlades på vildtstriber og insektvolde. Endelig kan slåning undlades i de tre første år efter såning på arealer, hvor der er isået flerårige vildt- og bivenlige arter. Arealerne skal dog holdes fri for opvækst af træer og buske. 87

90 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Omfang *) Varighed hvert andet år 0-10 % af arealet er ikke slået hvert andet år % af arealet er ikke slået hvert andet år Arealet er slået for mellem 2-3 år siden % af arealet er ikke slået hvert andet år Arealet er slået for mellem 3-4 år siden år >75 % af arealet er ikke slået hvert andet år Arealet er slået for mere end 4 år siden *) Hvis det samlede udyrkede areal er mindre end 3 ha, gives karakter for alvor og omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLMbestemmelsen, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. Bedømmelse af delkrav 4.2 (2): Forbud mod slåning af arealer 1. maj 30. juni Alvor: Vurderes efter, hvor stort et areal der er slået i den nævnte periode, sat i forhold til det samlede areal, der ikke burde være slået. Beregnes som (slået areal/samlet udyrket areal) x 100. Omfang: Vurderes efter, hvor stort et areal der er slået i den nævnte periode, sat i forhold til det samlede areal, der ikke burde være slået. Beregnes som (slået areal/samlet udyrket areal) x 100. Varighed: Vurderes efter hvornår arealet er slået. Karakter Kriterium Alvor*) Omfang*) Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-10 % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni 0-10 % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni EVALUERING 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni Slåning er sket i perioden 1. maj 30. juni 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet > 75 % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni > 75 % af arealet er slået i perioden 1. maj 30. juni Karakter *) Hvis det samlede udyrkede areal er mindre end 3 ha, gives karakter for alvor og omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, 88

91 G. God landbrugs- og miljømæssig stand er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. Krav 4.3: Plantedække på landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen 7. Bedømmelse Alvor: Vurderes efter, hvor stort et areal der er ødelagt, eller hvor plantedækket er fjernet, sat i forhold til det samlede areal, der burde være plantedækket. Beregnes som (ødelagt areal/samlet udyrket areal) x 100. Omfang: Vurderes efter, hvor stort et areal der er ødelagt, eller hvor plantedækket er fjernet, sat i forhold til det samlede areal, der burde være plantedækket. Beregnes som (ødelagt areal/samlet udyrket areal) x 100. Varighed: Vurderes efter, hvornår retableringen er forsøgt foretaget. Bemærkninger Manglende plantedække defineres som areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Hvis plantedækket er ødelagt grundet midlertidige foranstaltninger, gives en måned til retablering, hvorefter der gennemføres en opfølgende kontrol. Først ved den opfølgende kontrol kan der være tale om en overtrædelse af kravet. Hvis der tildeles en samlet karakter på 3, 4 eller 5, skal proceduren for kontrolrapporter med mindre overtrædelser følges. Karakter 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet EVALUERING 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Karakter Kriterium Alvor*) 0-10 % af arealet har ødelagt % af arealet har ødelagt % af arealet har ødelagt > 75 % af arealet har ødelagt 7 Aktiviteter i forbindelse med kortvarige arrangementer, som ikke overstiger 5 dage pr. år, er tilladt (se eksempler på kortvarige arrangementer i Vejledningen om enkeltbetaling). Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan altid anvendes til midlertidig landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. På landbrugsarealer der ikke dyrkes, kan der foretages mekanisk jordbehandling, og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli, med henblik på at etablere en afgrøde til høst i det følgende år. 89

92 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Omfang*) Varighed eller fjernet plantedække 0-10 % af arealet har ødelagt eller fjernet plantedække Retablering er endnu ikke sket 1-2 måneder efter ødelæggelse eller fjernelse af plantedække eller fjernet plantedække % af arealet har ødelagt eller fjernet plantedække Retablering er endnu ikke sket 2-3 måneder efter ødelæggelse eller fjernelse af plantedække eller fjernet plantedække eller fjernet plantedække % af arealet > 75 % af area- har ødelagt let har ødelagt eller fjernet plantedække eller fjernet plantedække Retablering er Retablering er endnu ikke sket endnu ikke sket 3-4 måneder efter mere end 4 måneder ødelæggelse eller efter øde- fjernelse af plantedække læggelse eller fjernelse af plantedække *) Hvis det samlede udyrkede areal er mindre end 3 ha, gives karakter for alvor og omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. Krav 4.4: Plantebeskyttelse, gødskning og kunstvanding på landbrugsarealer, der ikke dyrkes. På landbrugsarealer, der ikke dyrkes må der ikke: 1) anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse af midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og selektiv bekæmpelse af flyvehavre under forudsætning af, at det øvrige plantedække ikke beskadiges. Når udyrkede arealer inddrages i driften, må der dog foretages mekanisk jordbehandling, og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli, med henblik på at etablere en afgrøde til høst i det følgende år, 2) tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller 3) kunstvandes. Bedømmelse Alvor: Vurderes efter, om der har været anvendt plantebeskyttelsesmidler, gødning eller kunstvanding på de udyrkede arealer. Omfang: Vurderes efter, hvor stort et areal der er omfattet af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, gødning og kunstvanding, sat i forhold til det samlede areal der burde være uden behandling. Beregnes som (behandlet areal/samlet udyrket areal) x 100. Varighed: Vurderes efter, om der har været anvendt plantebeskyttelsesmidler, gødning eller kunstvanding på de udyrkede arealer i den periode, hvor arealet er anmeldt som udyrket areal. 90

93 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Karakter 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Karakter Kriterium Alvor Omfang*) Varighed Der er foretaget højst 1 behandling med kunstvanding 0-10 % af arealet er behandlet Der er foretaget højst 1 behandling med gødning eller plantebeskyttelses-midler % af arealet er behandlet Der er foretaget højst 2 behandlinger med gødning eller plantebeskyttelses-midler % af arealet er behandlet Der er anvendt kunstvanding, gødning eller plantebeskyttelses-midler i perioden. Der er foretaget mere end 2 behandlinger med gødning eller plantebeskyttelses-midler. > 75 % af arealet er behandlet *) Hvis det samlede udyrkede areal er mindre end 3 ha, gives karakter for omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. Krav 4.5: Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer Permanente græsarealer skal slås mindst én gang hvert andet år i juli eller august. Slåning kan erstattes af afgræsning. Hvis det konstateres, at slåningskravet ikke er overholdt i indeværende år, men der er tvivl om, hvorvidt det er blevet slået år forinden, skal dette noteres i det generelle bemærkningsfelt i KSK et. Der skal tages et billede af marken, som lægges på sagen i Captia. Bedømmelse Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke har været slået eller afgræsset minimum hvert andet år. Beregnes som (ikke slået el. afgræsset areal/samlet permanent græs areal) x 100. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke har været slået eller afgræsset minimum hvert andet år. Beregnes som (ikke slået el. afgræsset areal/samlet permanent græs areal) x 100. Varighed: Vurderes efter, hvor lang tid arealet ikke har været slået eller afgræsset. Bemærkninger Ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået eller afgræsset, vurderes det, om der er planter, buske og træer, der indikerer at vedligeholdelsen med slåning ikke har været foretaget. 91

94 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Hvis der tildeles en samlet karakter på 3, 4 eller 5, skal proceduren for kontrolrapporter med mindre overtrædelser følges. Kriterium Alvor *) Omfang *) Varighed Karakter 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-10 % af arealet er ikke slået eller afgræsset hvert andet år 0-10 % af arealet er ikke slået eller afgræsset hvert andet år 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er ikke slået eller afgræsset hvert andet år % af arealet er ikke slået eller afgræsset hvert andet år Arealet er slået eller afgræsset for mellem 2-3 år siden 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet % af arealet er ikke slået eller afgræsset hvert andet år % af arealet er ikke slået eller afgræsset hvert andet år Arealet er slået eller afgræsset for mellem 3-4 år siden 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet >75 % af arealet er ikke slået hvert andet år >75 % af arealet er ikke slået hvert andet år Arealet er slået eller afgræsset for mere end 4 år siden Karakter *) Hvis det samlede areal med permanent græs er mindre end 3 ha, gives karakter for alvor og omfang på følgende måde: Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 0,3 og højst 0,6 ha, gives karakteren 2. Hvis det areal, som ikke overholder GLMbestemmelsen, er over 0,6 og højst 2,25 ha, gives karakteren 3. Hvis det areal, som ikke overholder GLM-bestemmelsen, er over 2,25 ha, gives karakteren 4. Kontrolrapporten Hvis bedriften er udtaget til GLM-kontrol, skal GLM-rapporten altid udfyldes. Hvis der ikke konstateres overtrædelser, skal der ikke registreres noget i punkt G.1 i KSK et. Udfyldelsen af punkterne i kontrolrapporten sker automatisk. Vær dog opmærksom på, om del G kommer med i kontrolrapporten. Hvis der konstateres overtrædelser, noteres disse i KSK et, og de relevante bilag (på papir) udfyldes. Hvis der er konstateret mindre overtrædelser, skal bilag 12 udfyldes. De relevante bilag skal sendes med i høringen. Hvis bedriften ikke er udtaget til GLM-kontrol, skal GLM-rapporten kun udfyldes, hvis der konstateres overtrædelse af GLM-kravene. Hvis der ved kontrollen findes, at et permanent græsareal ikke er støtteberettiget under EB-ordningen (f.eks et areal hvor der står mange træer) skal der, hvis GLM-kravene er overtrådt, udfyldes en GLM-rapport. Hvis der i forbindelse med en anden kontrol (f.eks. krydskontrol) konstateres overtrædelse af et GLM-krav, skal der ske registrering under det pågældende krav i KSK et, og de tilhørende bilag skal udfyldes. Hvis der er tale om en mindre overtrædelse, udfyldes bilag 12, og proceduren for mindre overtrædelse følges (se ovenfor). 92

95 G. God landbrugs- og miljømæssig stand Evalueringsskemaet skal i udgangspunktet altid udfyldes. Kun i enkelte særtilfælde er det ikke muligt at udfylde evalueringsskemaerne. Fx under krav 4.1(1), når det samlede udyrkede areal er under 3 ha og det areal, der ikke overholder GLM-bestemmelsen er under 0,3 ha. Her er det ikke muligt at udfylde evalueringsskemaet, da procentsatsen er under 10 %. Det er heller ikke muligt at give karakter, hvis det samlede udyrkede eller permanente græsareal er mindre end 3 ha og det areal, som ikke overholder GLM er mindre end 0,3 ha. Hvis der er tale om et udyrket areal, hvor GLM er en støttebetingelse, underkendes arealet, og pkt. A3 udfyldes. Pkt. A3 skal dog kun udfyldes, hvis der er en arealafvigelse på kategorien som helhed. Hvis der ikke er en arealafvigelse på kategorien som helhed, beskrives GLM-overtrædelsen i det generelle bemærkningsfelt i KSK et. Hvis der ikke kan gives karakter for et permanent græsareal fordi arealet er mindre end 3 ha, og det areal, som ikke overholder GLM, er mindre end 0,30 ha, skal forholdet ikke noteres i kontrolrapporten. Evalueringsskemaerne skal sendes med i høring til ansøger og skal lægges på sagen i Captia. Svarblanketten for mindre overtrædelse kommer ikke automatisk med ud i høringsbrevet. Blanketten skal vælges som brevskabelon, som når I vælger høringsbrev i VAKS. Den hedder areal_blanket_til_mindre_glm-overtrædelser. Hele tabellen om overtrædelser af GLM fra høringsbrevet kommer over i svarblanketten. Vær derfor opmærksom på, at slette eventuelle rækker i svarblankettens tabel, hvor der ikke er tale om en mindre overtrædelse. Senest 2 måneder efter kontrolbesøget og senest inden for der frister, som er anført i kontrolprogrammet, indtaster distriktet kontrolresultatet i KO-web. 93

96 Opmåling 6. Opmåling 6.1 Regler for opmåling Ifølge EU-reglerne er en marks areal lig med det vandrette areal (den vandrette projektion). Det er en forkert opmålingsmetode, hvis en ansøger har målt op med målebånd eller ved hjælp af tælleren på en landbrugsmaskine og har fulgt kurverne på et stærkt kuperet areal. Det areal, som skal opmåles for hver landbrugsparcel, er det areal, som har karakter af et landbrugsareal (se dog afsnittet om 2-meters striber og insektvolde). Skel, læhegn, vandhuller, veje og oplagspladser kan ikke medregnes til det dyrkede areal. Dog er almindelig landbrugsmæssig udnyttelse, herunder oplagring, tilladt på både udyrkede og dyrkede arealer (med undtagelse af arealer med koblet støtte før høst). Parceldannelse For at minimere måleusikkerheden skal sammenhængende marker, som tilhører samme afgrødekategori(er), samles i de såkaldte landbrugsbrugsparceller og måles op samlet. Marker, som ikke er sammenhængende med andre marker inden for samme afgrødekategori(er), udgør selvstændige parceller. De afgrødekategorier, som skal lægges til grund for parceldannelsen, er: 1. Permanente græsarealer 2. Arealer med hamp 3. Øvrige enkeltbetalingsarealer 4. Proteinafgrøder (koblet støtte) 5. Energiafgrøder (koblet støtte) 6. Stivelseskartofler (koblet støtte) 7. Hver støttesats for tilsagn før under økologiordningerne 8. Hver støttesats for tilsagn efter under økologiordningerne 9. Ø-støtte 10. Hver mark under miljøordningerne 11. Øvrige marker (marker, som der ikke søges om støtte for) Toleranceberegningen sker på grundlag af den samlede opmåling af markerne i en parcel. Efter at der er taget hensyn til tolerancen, fordeles det medregnede areal forholdsmæssigt på enkeltmarker. Indtegning Indtegninger skal som udgangspunkt svare til det anmeldte areal, der er angivet på side 3 i fællesskemaet (ha med 2 decimaler). Manglende indtegning af veldefinerede områder vil betyde, at disse områder skal underkendes. For LDP-marker er det tilsagnsarealet, som er afgørende for det areal, som kan medregnes. Mindre unøjagtigheder i indtegningen (typisk langs markblokgrænse og andre marker) accepteres. Det betyder, at hele det støtteberettigede areal ud til markblokgrænsen eller markgrænsen skal medregnes ved opmålingen (se bilaget med FødevareErhvervs vejledning om indtegning af marker). Hvis ansøgeren ikke har haft mulighed for at se den præcise placering af en mark på markkortet (f.eks. fællesarealer uden afgræsninger mellem de enkelte ansøgere), medregnes det støtteberettigede areal, som ansøger har rådighed over. For enkeltbetalingsarealer kan der dog aldrig medregnes 94

97 Opmåling arealer uden for den markblok, marken er anmeldt i på markplanen, medmindre ansøgeren senest ved fristen for indgivelsen af ansøgningen har anmodet om at få markblokken rettet. Uanset om indtegningerne er foretaget på papir eller i IMK, skal de vurderes ens, se separat billedeksempler på markindtegninger (bilag 4). For markblokke med kun én parcel, og hvor ansøgeren ikke har anmodet om at få markblokken rettet, kan blokgrænserne anvendes som udgangspunkt for opmålingen. Hvis et anmeldt areal er fejlindtegnet på markkortet, og det fejlindtegnede areal ikke opfylder betingelserne for støtte, kan hverken det fejlindtegnede eller det ikke-indtegnede areal medregnes. Det ikke-indtegnede landbrugsareal opmåles og underkendes i PDgis. I KSK et vælges overtrædelsen Ikke indtegnet på markkortet. Disse regler gælder dog ikke, hvis den fejlindtegnede mark er indtegnet i en anden markblok end den markblok, marken er anmeldt i på markplanen, og det ikke-indtegnede areal arealmæssigt svarer nogenlunde til det anmeldte areal. I dette tilfælde er der tale om en åbenlys fejl, som kan ses direkte af ansøgningen. En sådan åbenlys fejl skal ansøgeren ifølge EU-reglerne have mulighed for at rette efterfølgende. Marker med andre afgrøder end de anmeldte afgrøder Selv om der på en mark konstateres en anden afgrøde end den, der er anmeldt, skal marken medregnes, hvis den opfylder betingelserne for den ordning eller støttekategori, den er anmeldt under. Hvis en mark, som er anmeldt med korn under enkeltbetalingsordningen, ikke er blevet tilsået, accepteres marken som et udyrket areal. Marken skal i så fald overholde GLM-bestemmelserne. Hvis der f.eks. konstateres korn på en mark anmeldt med koblet støtte, accepteres marken som et almindeligt dyrket areal, men medregnes ikke under koblet støtte. Hvis en parcel ikke er tilsået/udnyttet fuldt ud, er den uudnyttede del af parcellen et udyrket areal, som skal medregnes, og som skal opfylde bestemmelserne om god landbrugs- og miljømæssig stand. Opmåling og LDP I forbindelse med opmåling af LDP-marker, er det vigtigt, at hele arealet, hvortil der er søgt tilsagn opmåles. Først herefter skal der foretages fradrag for ikke-støtteberettigede arealer. I PDgis skal fradragsarealerne stå særskilt i kolonnen Fradragsareal (økologi- og miljøordninger I forbindelse med FERVs sagsbehandling har de brug for at vide om der er en difference på det faktiske areal og på tilsagnsarealet. Hvis der er et mindre areal end tilsagnsarealet vil FERV regulere tilsagnsarealet ned gældende fra tilsagnets begyndelse. Eventuelle fradragsarealer vil virke forstyrrende på/umuliggøre denne nedregulering, hvis de ikke er opmålt særskilt. Det er vigtigt at notere i bemærkningsfeltet, hvor langt tilbage i tid fradragsarealerne ikke har været støtteberettiget. 6.2 Opmålingstolerancer Opmålingstolerancen skal beregnes på grundlag af landbrugsparcellen. 95

98 Opmåling Der blev i 2009 gennemført valideringstests. Der gælder herefter følgende tolerancer: ORT (ortofoto): 0,60 x omkredsen GPS1 (LEICA GS50 og LEICA SR530): 0,50 x omkredsen GPS2 (PDA): 0,75 x omkredsen OGP1 = kombination af ORT og GPS1: 0,60 x omkredsen OGP2 = kombination af ORT og GPS2: 0,75 x omkredsen. Afhængigt af, hvilket anlæg en GPS-opmåling af en mark er foretaget med, og om GPS-opmålingen er kombineret med en ortofotoopmåling, skal der i PDgis vælges opmålingsmetode på følgende måde: Gamle og nye (brugte) LEICA-anlæg: PDA: GPS1 eller OGP1 GPS2 eller OGP2 Ved beregning af tolerancen må omkredsen af fradragsarealer inde i parcellen ikke inddrages i parcellens omkreds. For alle opmålingsmetoder gælder en maksimumstolerance på 1 ha. Tolerancen beregnes i PDgis på følgende måde: Hvis det anmeldte areal minus det opmålte areal (uden fortegn og med 2 decimaler) er større end tolerancen i hektar med 2 decimaler og maximalt 1,00 ha, medregnes det opmålte areal. I alle andre tilfælde medregnes det anmeldte areal. 6.3 Opmålingsskemaer Skema A: Opgørelse af arealer De accepterede/medregnede arealer for støttekategorierne beregnes automatisk i skema A som: Anmeldt areal for kategorien - anmeldt areal for de opmålte marker i kategorien + medregnet areal for de opmålte marker i kategorien. Det accepterede/medregnede areal for en støttekategori kan ikke overstige det anmeldte areal. Hvis summen af de opmålte arealer er større end eller lig med summen af de tilsvarende anmeldte arealer i en støttekategori, accepteres summen af de anmeldte arealer altid - uanset størrelsen på summen af de medregnede arealer. Hvis summen af overdeklarationer for enkeltbetalingsordningen og ordningerne om produktionsafhængige tilskud ikke overstiger 0,1 ha, godkendes de anmeldte arealer for disse ordninger, medmindre overdeklarationen i procent af det anmeldte areal tilsammen er større end 20 % (se skema B). Hvis summen af overdeklarationer for ordninger/foranstaltninger under landdistriktsprogrammet ikke overstiger 0,1 ha, godkendes de anmeldte arealer for disse ordninger/foranstaltninger, medmindre overdeklarationen i procent af det anmeldte areal tilsammen er større end 20 % (se skema B). 96

99 Opmåling I skema A tages der automatisk hensyn ovennævnte forhold. Skema B: Overdeklaration i procent af det anmeldte areal (til brug for regel om bagatelgrænse) Skema B viser summen af overdeklarationer for grupper af ordninger. Overdeklarationsprocenterne beregnes i forhold til de anmeldte arealer. Overdeklarationerne bruges i forbindelsen med bagatelgrænsen på 0,1 ha for grupper af ordninger. Skema C (Opmålte marker) Skema C viser resultaterne for alle opmålte eller underkendte marker. Yderst til højre i skemaet er der to kolonner: 1. Arealkategori(er), hvor marken er medregnet. 2. Arealkategori(er), hvor marken er underkendt. Normalt vil kun den første af kolonnerne være udfyldt. Hvis hele marken viser sig at være støtteberettiget under én ordning (f.eks. Ø-støtte), men ikke under en anden ordning (f.eks. EB), skal Ø- støtte være anført i den først kolonne, mens EB skal være anført i den anden kolonne. Efter opmåling skal kontrolløren være opmærksom på, om markblokkens areal overskrides. Dette gøres ved hjælp af en ny funktion i PDgis, som tjekker, om der er blokoverskridelser. Hvis markblokkens areal er overskredet, skal kontrolløren foretage opmåling af de øvrige marker i blokken. Skema D (Samlet opmåling af sammenhængende marker) Marker, som tilhører samme støttekategori (landbrugsparcelbegrebet), skal måles op samlet. Sammenhængende marker, som samtidig tilhører forskellige koblede støttekategorier, må dog ikke måles op samlet. Hvis der foretages kontrol af flere arealordninger samtidig, skal en mark måles op særskilt, hvis blot én af ordningerne kræver det. Derved sikres det, at marken ikke opgøres til forskellige resultater under forskellige ordninger alene på grund af opmålingsmetoden. Der tages i opmålingsskemaet Samlet opmåling af sammenhængende marker hensyn til opmålingstolerancen for den samlede opmåling. Herefter fordeles såvel det opmålte som det medregnede areal forholdsmæssigt på de enkelte marker. Hvis kontrollen foregår på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at konstatere, hvor skellet mellem forskellige støttekategorier gik før pløjning af markerne, skal ansøgeren have mulighed for at udpege skellet eller få lagt en bestemt fordeling af arealet til grund. PDgis indeholder en funktion til at forhåndstildele et eller flere af de opmålte og medregnede arealer. PDgis fordeler herefter det resterende opmålte og medregnede areal forholdsmæssigt på de resterende marker. Hvis ansøgeren ikke kan udpege skellet og ikke ønsker en bestemt fordeling af arealet, måles markerne op samlet, og efterfølgende fordeles såvel det opmålte som det medregnede areal forholdsmæssigt på de involverede marker i skema D. 97

100 Opmåling Skema E (Opdeling af marker) Der skal foretages opdeling af en anmeldt mark i følgende tilfælde: - Hvis to arealer, som ikke er sammenhængende, er anmeldt som én mark. - Hvis en del af en mark ikke er støtteberettiget under den samme afgrødekategori eller de samme afgrødekategorier som den øvrige del af marken (parcelbegrebet). - Hvis arealet for en anmeldt mark ligger i flere markblokke. Opdelingen foretages ved, at de nye marker måles op hver for sig og tildeles nye, selvstændige marknumre. Det anmeldte areal for den oprindelige mark fordeles forholdsmæssigt på de nye marker i samme forhold som arealerne af de opmålte, nye marker. Skema F (Nedskrivning af marker til markblokarealet) Summen af de medregnede arealer i en markblok må efter reglerne ikke overstige markblokkens registrerede areal. Hvis ansøgeren har indsendt et blokændringsforslag til FødevareErhverv inden ændringsfristen, skal det støtteberettigede areal omfattet af ønsket medregnes. Overskridelser af markblokke skyldes typisk, at en eller flere af ansøgerne har anmeldt for store arealer. Hvis alle marker i en blok er målt op, og der stadig er en overskridelse af blokkens registrerede areal (på grund af tolerancerne på opmålingerne), skal der ske en forholdsmæssig nedskrivning af markerne til markblokarealet. Dette foretages ved hjælp af en funktion i PDgis, og resultatet vises i skema F. Skema G (Opfølgning på krydskontrol) Hvis der har været markblokoverskridelser, og kontrolløren helt eller delvist har løst krydskontrolproblemet gennem opmåling og/eller nedskrivning af marker til markblokarealet, vises løsningen i skema G. 6.4 Opmålingskort Hvis det medregnede areal for en opmålt mark er mindre end anmeldt, skal der udskrives opmålingskort. I alle andre tilfælde fremgår opmålingsresultatet kun af opmålingsskemaerne. I både fejlsager og ok-sager modtager ansøger opmålingsskemaer/opmålingskort direkte fra distriktet sammen med enten et ok-brev eller et høringsbrev fra KSK et. Når der skrives opmålingskort ud, skal blokgrænserne være slået til. 6.5 Markblokrettelser 98

101 Opmåling Når der fortages opmålinger i en markblok i forbindelse med en klassisk fysisk kontrol, er det et EU-krav, at hele markblokken gennemgås for ikke-støtteberettigede elementer over 100 m2 (administrativt og om nødvendigt også fysisk). For forkontrolsager er der aftalt følgende arbejdsdeling mellem FødevareErhverv og Plantedirektoratet: Markblokke, som andre ansøgere også har marker i, gennemgås inden kontrolstart for ikkestøtteberettigede elementer af FødevareErhverv på grundlag af ortofotos. I tvivlstilfælde rekvirerer FødevareErhverv en klassisk fysisk kontrol af hele markblokken. Plantedirektoratet gennemgår de markblokke, hvor det alene er den ansøger, som er udtaget til kontrol, som har marker. For telemålingssager skal Plantedirektoratet i forbindelse med den opfølgende fysiske kontrol på sager med græs, LDP-betingelser eller T-markerede marker indberette markblokrettelser til FødevareErhverv, hvis der findes fejl i markblokkene. FødevareErhverv har ansvaret for at gennemgå markerne for de ansøgere, der ikke er udtaget til kontrol. For andre kontroller indberettes markblokrettelser, hvis der findes markblokfejl i de marker, der skal kontrolleres i forbindelse med disse kontroller. Permanente ikke-støtteberettigede elementer over 100 m2 skal digitaliseres fra i blokken og indberettes til FødevareErhverv som markblokrettelser. Midlertidige ikke-støtteberettigede elementer over 100 m2 skal fremgå af opmålingskortene som fradragsarealer, så FødevareErhverv kan trække sådanne elementer fra markblokarealet (uden anvendelse af tolerance). Der skal indberettes markblokrettelser i følgende tilfælde: 1. Hvis der inde i markblokken konstateres permanente ikke-støtteberettigede områder på mere end 100 m2, som f.eks. permanente vandhuller, klynger af træer, befæstede veje, bygninger, færdselsarealer i forbindelse med landbrugsbygninger, fortidsminder, sikkerhedszoner ved landingsbaner, brandbælter i skove, grusgrave, naturarealer, sump, haver, parker og ridebaner. Der skal dog ikke indberettes markblokrettelser, hvis et areal er omfattet af et LDPtilsagn, og elementerne er tilladte i henhold til tilsagnet. 2. Hvis ansøgeren på markkortet til fællesskemaet har anmodet om at få et støtteberettiget areal uden for markblokken medtaget i markblokken, og FERV ikke har behandlet anmodningen. 3. Hvis det konstateres, at der går en markblokgrænse igennem en mark. 4. Hvis der går en permanent adskillelse (f.eks. en vej,et vandløb eller læhegn) igennem en markblok. I alle andre tilfælde er det ansøgerens eget ansvar at indsende en anmodning til FødevareErhverv om at få markblokken ændret. Der skal kun foretages ændring af markblokarealet, hvis forskellen mellem det oprindelige markblokareal og det nye markblokareal er større end opmålingstolerancen. 99

102 Opmåling Markblokrettelser foretages ved hjælp af en funktion i PDgis og fremgår af de markkort, som sendes til ansøger. For de nærmere regler henvises til FødevareErhvervs Retningslinjer for vedligeholdelse af markblokke. 100

103 Sagsgang 7. Sagsgang Tjekliste, kontrolrapport og ok-brev / høringsbrev til ansøger Inden kontrolbesøget kan kontrolløren udskrive en tjekliste (fra VAKS), som indeholder netop de kontrolpunkter, der er brug for til den pågældende kontrol. Tjeklisten kan bruges til at sikre, at alle relevante punkter bliver kontrolleret, og der kan anføres bemærkninger om overtrædelser og andre forhold i bemærkningsfeltet. Kontrolresultatet, herunder beskrivelsen af eventuelle overtrædelser, indtastes i KSK et, og der udskrives et brev, hvoraf resultatet af kontrollen fremgår. Brevet sendes til ansøger sammen med opmålingsskemaer, opmålingskort og andet relevant materiale. Hvis kontrollen gav anledning til bemærkninger, skal ansøgeren have sagen til udtalelse (høring), inden den sendes videre til Fødevare- Erhverv. Det skal tydeligt fremgå af høringsbrevet, hvad kontrolløren har konstateret, så ansøgeren ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til og kommenteres i et eventuelt høringssvar til Plantedirektoratet. Hvis kontrolløren på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, bør forholdet hverken fremgå af tjeklisten eller høringsbrevet. I de tilfælde, hvor FødevareErhverv har udtaget en ansøger til fysisk kontrol, men hvor denne kontrol alligevel ikke gennemføres, skal dette fremgå af KSK et sammen med årsagen til, at kontrollen er annulleret. 7.1 Kontrolgrundlag Kontrolgrundlaget indeholder de grundlæggende oplysninger som er nødvendige for at kunne udføre kontrol på hver enkelt bedrift. Data til kontrolgrundlaget hentes primært fra HEMA, men der er også data fra MVJ-tas og fra Register for Gødningsregnskab. På kontrolgrundlaget for de bedrifter, der er udtaget til telemålingskontrol, vil resultatet af denne kontrol fremgå. Da der løbende kan ske ændringer i såvel HEMA som MVJ-tas, er det vigtigt, at kontrolgrundlaget bliver trukket så tæt på kontroltidspunktet som muligt. Bilag 3 indeholder et eksempel på et kontrolgrundlag og en læsevejledning. Kombination af økologiordninger og miljøordninger Enkelte af miljøordningerne kan kombineres med økologiordningerne (se bilag 6). 101

104 Sagsgang Hvis der i kontrolgrundlaget ud for enkelte marker i markplanen står såvel MB/OM (økologiordningerne) og MO (miljøordningerne) skal det inden kontrollen påbegyndes kontrolleres, at denne kombination af tilsagn er mulig. Hvis der på en eller flere marker findes kombinationer, som ikke er mulig, skal sagen sendes retur til sektoren. Der må ikke køres kontrol. Sektoren sender sagen retur til FERV, der finder ud af, hvilket af de to tilsagn, der er gældende. 7.2 Sagsstyring i distriktet Der er udviklet en række rapporter til brug for distrikternes sagsstyring. Rapporterne findes på intranettet under Public Folder Enhed KKE VAKS. 7.3 DCK og Offline Se vejledningen til sagsgang i DCK og Off-line (Bilag 2). 7.4 Afslutning og overdragelse af sager Se vejledningen til sagsgang i DCK og Off-line (Bilag 2). 7.5 Behandling af retursager Fra SEU Kontrolløren modtager en med link til sagen i Captia. Sagsbehandleren i SEU sætter kontrolløren på som sagsbehandler. Det/de ønskede punkter rettes. Hvis sagen skal i fornyet høring gives en ny høringsfrist på 10 dage. Herefter overdragessagen på ny til den sagsbehandler i SEU, der har returneret sagen. Fra FERV Kontrolløren modtager en fra FERV. Det/de ønskede punkter rettes. Hvis sagen skal i fornyet høring gives en ny høringsfrist på 10 dage. Herefter overdrages sagen til den sagsbehandler i SEU, der har distriktet som arbejdsområde. 102

105 Stikordsregister 8. Instruksens ikrafttræden Instruksen træder i kraft den 9. juni Samtidig tilbagekaldes instrukser vedrørende enkeltbetalingsordningen, god landbrugs- og miljømæssig stand, økologiordninger, ø-støtte og miljøordninger fra

106 Instruksens ikrafttræden 9. Stikordsregister Ansøgningsfrister... 7 Arealer med omdriftsgræs arealtyper Barjordsarealer Bopælskravet Brandbælter buske DJF driftsfællesskab (I/S) Energiafgrøder forkontrol Fortidsminder fradrag Fradragsareal (økologi- og miljøordninger fredskovspligt Gartneriarealer GLM-krav God landmandskik gravhøje græs i omdrift græsprocenter Gødningsplanlægning Haver høringsbrev ikke-matchede marker Ikke-støtteberettigede arealer Indtegning insektvolde jordbrugsmæssig udnyttelse Jordbrugsmæssig udnyttelse Juletræer koblet støtte Kontrolgrundlag kontrolrapport Krydskontrol krydskontrolproblemer Kvalitetskontrol Kvælstofbegrænsning landbrugsaktivitet landingsbaner Lavskov markblokoverskridelser markkort... 7 miljøordning med udtagningsforpligtelse mindre overtrædelser, som kan afhjælpes Mindste-areal må ikke kontrolleres mangler MVJ-tas data... 8 må ikke kontrollers FERV matcher marker... 8 Naturarealer... 23;32 Naturlignende arealer Nyplantning nægtet kontrol... 9 ok-brev Omdriftsgræs Omlægning til økologi Opmålingstolerancer Parceldannelse parker Permanente græsarealer Plantebeskyttelsesmidler plantedække... 24;30 Proteinafgrøder Rapid Field Visits rekreative områder Rekvireret kontrol Retssikkerhedsbrev... 9 rydningsforpligtigelse rådighed sammenhængende marker Skovdrift Skovrejsning... 32;40 Spredt forekomst Stivelseskartofler telemålingssager Tilsagnsareal Tjekliste træer træstubbe Udtagning af agerjord Udyrkede arealer udyrkede landbrugsarealer Udyrket mark vandhuller Vandlidende arealer Vildt- og bivenlige tiltag Vildtager vildtstriber Vildtstriber væksthuse Vådbundsplanter Øvrige afgrøder

107 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Skovbrynet Kgs. Lyngby ISBN (tryk) ISBN (web) Tlf.: Fax.: