Procedure for risikostyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Procedure for risikostyring"

Transkript

1 Procedure for risikostyring på projekterne i Anlæg & Fornyelse

2 Indhold Side 1 Introduktion Anvendelse Rammer for risikostyringen Hvad forstår vi ved risiko? Risiko Risikostyring Hvornår er noget en risiko? Risikostyringsproces Definition af kontekst Risikoidentifikation Risikovurdering Risikostrategi Risikostyring Den iterative cyklus Ambitionsniveau Risikomatrix Projektets succeskriterier Krav til risikomatricen Værktøj til kalibrering af risikomatrix Risikotolerance Risikoregister Krav til risikoregistret Risikoregistre Roller og ansvar Projektleder Projekterings- og byggeleder Risikoejer Risk Manager Øvrige projektdeltagere Rapportering og dokumentation PID Definitions- og programfaserapport Budget- og risikonotat Statusrapport Faseskifterapport Anlægsstatus Dokumentation... 31

3 8 Termer og begreber Revisionshistorik... 35

4 1 Introduktion Denne procedure er en oversættelse af hensigtserklæringerne i risikopolitikken til konkrete guidelines for projekternes risikostyring, når de udføres i Anlæg & Fornyelse. Den har til formål at forklare elementerne i risikopolitikken og beskrive områdets forventninger til risikostyringen på projekterne i Anlæg & Fornyelse. Det er ikke hensigten at diktere projektets risikostyring ned til mindste detalje, idet det bedste setup og den optimale risikostyringsindsats kan variere meget fra projekt til projekt. Det er i stedet hensigten at synliggøre rammerne for projektets risikostyring, så projekterne har et ordentligt afsæt for risikostyringen og så gode erfaringer med risikostyring deles mellem projekterne. Projektlederen er ansvarlig for projektets risikostyring. På de fleste projekter vil det være naturligt, at han også står for de praktiske opgaver ifm. risikostyringen. På nogle projekter (særligt de store) kan det dog være hensigtsmæssigt at indhente assistance til opgaven fx i form af en rådgiver. Da bør denne procedure suppleret med projektets konkrete ønsker og ambitionsniveau anvendes som udgangspunkt for aftalen med rådgiver. 1.1 Anvendelse Med risiko henvises der i denne politik projektrisiko (se kapitel 8 for definitioner). Dette dokument forholder sig således ikke til styringen af farer/hazarder i relation til jernbaneog personsikkerhed, der afviger fra projektrisikostyringen på en række væsentlige punkter og som er beskrevet i CSM-forordningen. Myndighedskoordinatorerne i STM kan hjælpe dig med CSM-risikostyringen. 1.2 Rammer for risikostyringen Når det kommer til risikostyring, er projekterne i A&F underlagt en række interne og eksterne krav og retningslinjer, jf. Figur 2. Ny Anlægsbudgettering BDK s risikopolitik A&F s risikopolitik Procedure for risikostyring i A&F Projektets risikostyring Figur 1: Rammerne for projektets risikostyring. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 5

5 Principperne, metoderne og værktøjerne i denne procedure afstemt med alle disse forventninger, så du kan som projektleder vælge mellem at følge retningslinjerne i proceduren eller bevidst at afvige på udvalgte punkter under hensyntagen til den frihed, som rammerne tillader. De fleste afsnit i denne procedure redegør for graden af metodefrihed i forhold til de beskrevne principper, værktøjer og metoder. Er du i tvivl eller har brug for vejledning, er du altid meget velkomment til at henvende dig i Styring & Udvikling. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 6

6 2 Hvad forstår vi ved risiko? Risiko kommer af det italienske risico, der kan oversættes til at vove eller at sætte på spil. Det refererer til scenarier, hvor udfaldet kan antage en af flere mulige værdier, som det fx er tilfældet i spil, investeringer og med planer. Risiko er således grundlæggende et udtryk for usikkerhed omkring et givet sæt af betingelser eller forventninger på et givet tidspunkt. Usikkerheden på et projekt knytter sig til forudsætningerne, antagelserne og estimaterne i et projekts planer og vilkår. Det, der er usikkert, er hvorvidt projektet kan levere de aftalte produkter til den aftalte tid, pris og kvalitet inden for det aftalte spærringsmønster og de aftalte tolerancer. Usikkerheden er dels et udtryk for naturlig variation fx i varigheden af en bestemt aktivitet og dels et udtryk for det begrænsede vidensniveau på et vilkårligt beslutningspunkt i projektforløbet fx om forholdene under jordoverfladen. PROJEKTETS MÅL Variation Fx i varigheden af en aktivitet eller størrelsen af en given mængde, Vidensniveau Fx begrænset viden om forhold under jordoverfladen. Risiko er ligesom usikkerhed afhængig af vidensniveauet i et projekt. En høj grad af variation kombineret med et lavt vidensniveau resulterer i en stor eksponering over for effekten af variationer og ukendte forhold altså en stor risikoeksponering. Et projekts risikoeksponering kan med andre ord mindskes ved at øge vidensniveauet. Dette hænger sammen med, at et øget vidensniveau typisk vil kunne indsnævre udfaldsrummet for en række mulige hændelser samt belyse nogle af de ukendte forhold. 2.1 Risiko En risiko er en usikker hændelse eller en gruppe af hændelser, der, hvis de indtræffer, vil påvirke opnåelsen af præstationsmålene. En risiko består af en kombination af sandsynligheden for, at en oplevet trussel eller mulighed indtræffer, og betydningen af dens konsekvens for projekts mål. [PRINCE2] En risiko defineres i almindelighed som en hændelse, der med en vis sandsynlighed kan tænkes at optræde på et projekt, og som givet at den indtræffer har en effekt på projektets målopfyldelse (jf. PRINCE2-definitionen). En hændelse er i denne sammenhæng at forstå som enhver form for ikke-planlagt begivenhed på eller i relation til projektet fx ændrede markedsvilkår eller ikke-forventede arkæologiske fund. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 7

7 At ovenstående hændelser er sandsynlige, men ikke nødvendigvis forventelige, skyldes usikkerhed omkring hhv. markedsvilkårene (naturlig variation) og jordbundsforholdene (begrænset viden om projektet). Projektlederen kan reducere sandsynligheden for at støde på ikke-forventede arkæologiske fund ved at gennemføre flere eller mere grundige forundersøgelser (øge vidensniveauet) og han kan påvirke konsekvensen af ændrede markedsvilkår ved at flytte udbudstidspunktet (reagere på forventninger til variationen). I begge tilfælde vil risikoen kunne reduceres, men ikke elimineres. Det er værd at bemærke, at en projektrisiko ulig den normale hverdagsfortolkning af risikobegrebet kan rumme både muligheder (positive hændelser) og trusler (negative hændelser) i relation til projektets målopfyldelse. Fx kan ændringer i markedsvilkårene både føre til højere og lavere priser. Risici, der når de indtræffer altid har en negativ konsekvens, betegnes rene risici. Sikkerhedsmæssige risici (også betegnet farer eller hazarder) er eksempler på sådanne rene risici (bemærk at de ikke behandles her). 2.2 Risikostyring Risikostyring betegner den systematiske anvendelse af procedurer til først at identificere og vurdere og derefter til at planlægge om implementere risikoreaktioner. Risikostyring giver et kontrolleret miljø, hvor man kan træffe proaktive beslutninger. [PRINCE2] Ifølge risikopolitikken for Anlæg & Fornyelse er formålet med risikostyring at styrke gennemsigtigheden, undgå overraskelser, øge bevidstheden omkring og sikre proaktiv, omkostningsbevidst styring af de trusler og muligheder, der er til stede på projekterne. Risikostyring er med andre ord et dialogværktøj, der skal sikre en rettidig dialog i projektet omkring de væsentligste trusler og muligheder i relation til målopfyldelsen. Det involverer aktiviteter som risikoidentifikation, risikovurdering og kommunikation, det trækker på værktøjer som risikomatricer og risikoregister, og det benytter af til metoder som trepunktsestimater, scenarieanalyser og forudsætningsanalyse. Nøgleordene er systematik, omkostningsbevidst og målopfyldelse. Essensen af det hele er den systematiske og kontinuerte inddragelse af de relevante interessenter i en løbende dialog omkring de væsentligste risici i relation til projektets målopfyldelse. Alle de nævnte aktiviteter, værktøjer og metoder er blot hjælpemidler til at facilitere denne dialog. Når det er sagt, så er det hjælpemidlerne, der danner rammerne for den omkostningseffektive risikostyring. De vil blive præsenteret hver for sig i de følgende kapitler. 2.3 Hvornår er noget en risiko? En ikke-planlagt hændelse, der, hvis den indtræffer, påvirker fx projektøkonomien eller den kritiske sti, er altid at betragte som en risiko. Det betyder ikke, at det altid kan betale sig at igangsætte tiltag for at reducere eller afhænde risikoen (det afhænger derimod af risikoens forventelige påvirkning). Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 8

8 Det er vigtigt at pointere, at der er forskel på de korrigerende handlinger i risikoregistret og den daglige projektstyring. Forskellen ligger dels i den tidsmæssige forskydning mellem identifikationstidspunktet og tidspunktet for korrigerende handlinger, og dels i den konkrete risikos estimerede betydning for projektet. Fx skal de risici, som byggelederen i den daglige entreprisestyring identificerer, vurderer og straks imødegår, ikke medtages i risikoregistret. Det skal derimod de risici, som byggelederen identificerer, men ikke umiddelbart selv kan reducere til et passende niveau eller som kræver involvering/oplysning af de øvrige projektdeltagere som fx den begrundende risiko for forlænget montagetid på fundamentarbejdet forud for arbejdets påbegyndelse, især hvis den forventelige forsinkelse (baseret på sandsynlighed x konsekvens) vil bevirke overskridelse af en væsentlig milepæl. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 9

9 3 Risikostyringsproces Risikostyring er først og fremmest en tankegang, der skal gennemsyre alle projektets væsentlige beslutninger og ændringer: Hvilke trusler og muligheder i relation til projektets målopfyldelse opstår der som følge af denne beslutning/ændring? Og hvad kan jeg gøre for at reducere/maksimere sandsynligheden for eller effekten af denne usikre hændelse?. I praksis giver det god mening, at tale om risikostyring som den kontinuerlige cyklus af aktiviteterne risikoidentifikation, -vurdering, -evaluering og styring. Processen er illustreret i Figur 2 og aktiviteterne er beskrevet i afsnit Definition af kontekst - projektaftale og PID - succeskriterier og tolerancer - regler og retningslinjer - teknisk projektbeskrivelse Risikoidentifikation - workshops, interviews og møder - tidligere identificerede risici Risikovurdering - sandsynlighed og konsekvens - nærhed Acceptabelt risikoniveau? Nej Risikostrategi - aktioner og nødplaner - ejere og deadlines Ja Risikostyring - udføre korrigerende handlinger - overvåge åbne risici - lukke ikke-relevante/aktuelle risici - kommunikere med interessenter - intern og ekstern rapportering Nej Kan projektet lukkes? Ja Økonomisk færdigmelding Figur 2: Procesdiagram for projektets risikostyring. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 10

10 3.1 Definition af kontekst Konteksten består af alt det, der er rammesættende for projektets risikostyring. Foruden områdets risikopolitik og denne procedure tæller det projektets ledelsesprodukter (fx PID, produktbeskrivelser, osv.), organisering og vilkår (fx budget, spærringsplan og arbejdets kompleksitet). Definition af konsteksten handler om at definere et setup for risikostyringen i den eller de kommende faser. Dette involverer: Identifikation af regler og retningslinjer for projektets risikostyring Identifikation og rangering af projektets succeskriterier Kalibrering af risikomatrixen Definition af projektets risikotolerance Etablering af et risikoregister Planlægning af risikostyringsaktiviteter (fx workshop) Afklaring af roller og ansvar i relation til projektets risikostyring Beskrivelse af setup for risikostyring i PID en Kommunikation af setup og forventninger til projektorganisationen Bemærk at aktiviteterne i Figur 2 vil være at finde i alle typer af setup, om end de kan optræde i lidt forskellige form. Afhængig af projektets størrelse og kompleksitet kan det være hensigtsmæssig at definere konsteksten (kalibrere risikomatrixen osv, definere roller/ansvar, osv.) én gang ifm. projektopstart eller én gang ifm. hvert faseskifte. Ændringer i konteksten kan medføre behov for ændringer i det setup, som risikostyringen fungerer inden for. Det er derfor nødvendigt at overvåge disse. Styring & Udvikling informerer dig om væsentlige opdateringer/ændringer, som du bør være opmærksom på Regler og lovgivning Anlægs- og fornyelsesprojekter over forelæggelsesgrænsen er forpligtede til at efterleve regler i Ny Anlægsbudgettering (NAB). Det betyder, at risikostyringen: skal være en systematisk og integreret del af projektstyringen skal være IT-understøttet skal være på registerform og indeholde alle kendte risici skal opdatere risikoregistret løbende og føre en ændringslog skal anvende sandsynlighed og konsekvens til risikovurderingen skal definere risikoreducerende tiltag skal rapportere til Transportministeriet via Økonomi skal kunne afvigeforklare i forbindelse med slutregnskabet kan anvende kvantitative metodikker som Monte Carlo-simulering kan forårsage sumposter i NAB-skemaet kan anvende rigsrevisionens kategorier til at kategorisere de identificere risici Da NAB-kravene projektets risikostyring er nærmest umulige ikke at overholde ved selv en lav risikostyringsindsats, skal projekter under forelæggelsesgrænsen også overholde dem (undtaget er naturligvis rapporteringen til Transportministeriet). Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 11

11 3.1.2 Succeskriterier Da formålet er at sikre projektets målopfyldelse, er udgangspunktet altid projektets prioriterede succeskriterier. Disse er at finde i PID ens afsnit 3. Er de ikke fastlagte, må det ske inden risikomatrixen forsøges kalibreret. Har du behov for hjælp til at konkretisere og prioritere projektets succeskriterier, er du altid velkommen til at henvende dig i Styring & Udvikling Risikomatrix Projektets risikomatrix skal kalibreres, så den afspejler projektets størrelse, kompleksitet, den aktuelle fase og den tildelte tolerance. For de små, mindre komplekse projekter med lav ledelsesmæssige bevågenhed, kan der anvendes samme risikomatrix igennem alle projektets faser, mens det for de lidt større projekter ofte vil være hensigtsmæssigt at justere risikomatrixen ved overgangen til fase 3 og 4. Der er udarbejdet et værktøj (regneark), som kan anvendes sammen med denne procedure til at kalibrere risikomatrixen. Metoden og værktøjet er beskrivet kapitel Tolerance Risikotolerancen afspejler den risikoeksponering, som projektlederen kan påtage sig, før risikoen eller risiciene skal eskaleres til næste ledelseslag, hvilket i de fleste tilfælde vil sige styregruppen. Anvendes værktøjet til kalibrering af risikomatrixen svarer risikotolerancen for en enkeltstående risiko til, at røde risici skal kommunikeres til styregruppen. Der kan afviges herfra, hvis det giver mening for det specifikke projekt. Se nærmere herom i se kapitel Risikoregister For projekter over forelæggelsesgrænsen ( 50 mio. DKK) er det et krav i Ny Anlægsbudgettering, at der anvendes et digitalt risikoregister med versionsstyring til projektets risikostyring, jf. afsnit Det er så basalt et krav, at det også forventes af projekter under forelæggelsesgrænsen. Styring & Udvikling tilbyder hjælp til opsætning og tilpasning af projektets risikoregister. De ligger inde med en række standardløsninger i hhv. Sharepoint, Excel og RamRisk, så kontakt dem endelig for en konstruktiv dialog. Excel-skemaet kan også findes via Kompetencecentrets på intranetside (gå til). Læs mere om kravene til risikoregistret og dine muligheder i kapitel Roller og ansvar En af de væsentligste forudsætninger for effektiv og værdiskabende risikostyring på projektet er en klar og fælles opfattelse af rolle- og ansvarsfordelingen i projektet mht. risikostyring. Læs mere herom i kapitel Planlægning af aktiviteter Risikostyringen skal i videst muligt omfang forsøges indarbejdet i de øvrige projektstyringsaktiviteter, fx som faste punkter på projekt-, projekterings- og byggemøderne. I nogle tilfælde særligt på de store projekter kan det være hensigtsmæssigt at supplere de eksisterende mødeaktiviteter med diciderede risikomøder. Det vigtigste er, at risikostyringen tildeles det rette fokus gennem projektforløbet og der er derfor en del Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 12

12 metodefrihed ift. den praktiske implementering af risikostyringen i projektets dagligdag. Styring & Udvikling kan hjælpe dig med at sætte det op på en måde, hvor det hverken fylder for meget eller for lidt i projektets dagligdag Beskrivelse af setup i PID en Risikostyringen indeholder en del metodefrihed. Derfor skal du naturligvis beskrive det anvendte setup i projektets PID i det omfang, du på projektet vælger at afvige fra standardproceduren. Følger du retningslinjerne i dette dokument, kan du nøjes med at præsentere de projektspecifikke elementer i projektets PID (fx vise risikomatrixen og vedlægge en kopi af risikoregistret) og henvise til dette dokument for en beskrivelse af de mere generelle elementer. 3.2 Risikoidentifikation Risikoidentifikation handler om at identificere og beskrive de væsentlige projektrisici (dvs. sandsynlige hændelser med en forventet effekt på projektets målopfyldelse). Det er vigtigt at rette fokus på såvel trusler som på muligheder, og det er afgørende at de identificerede risici konkretiseres ift. projektets produkter og aktiviteter, da generelle risikobeskrivelser fører til et statisk og ofte værdiløst risikobillede Værktøjer og teknikker Til identifikation af projektets risici vil det som regel være relevant at afholde en risikoworkshop som minimum ifm. projektets opstart og faseskiftet fra program- til projekteringsfasen. Det vil endvidere ofte være relevant ifm. med væsentlige projektændringer og for større projekter ifm. væsentlige skift i de fysiske arbejder (fx mellem to etaper i udførelsesfasen). På de større projekter kan workshoppen endvidere suppleres med interviews, hvor det anses for hensigtsmæssigt. Styring & Udvikling står til rådighed for at assitere dig med projektets risikoworkshops og gennemførelse af eventuelle interviews. Alternativt kan du selv stå for det. Hvis risikoidentifikationen skal være effektiv, er det nødvendigt at etablere en metode til opsamling af risici igennem helel projektet og ikke blot på risikoworkshops. De eksisterende møderækker er ofte det mest ideelle forum, idet projektteamet i forvejen er samlet omkring de relevante tekniske og styringsmæssige elementer i projektet. Det er nødvendigt at notere de identificerede risici i risikoregistret, idet risikoregistret fungerer som projektets hukommelse, dokumentation og kommunikation internt i projektet og med projektets omgivelser. Mens risikoworkshopperne ofte yder de mest markante enkeltbidrag til risikoidentifikationen, er det projektdeltagernes daglige, ugentlige og månedlige stillingtagen til de aktuelle trusler og muligheder, der bliver afgørende for kvaliteten og outputtet af projektets risikostyring Beskrivelse En risiko består af tre elementer: Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 13

13 Visse sider er udeladt

14 6 Roller og ansvar Risikostyring er en først og fremmest tankegang, der skaber værdi gennem en struktureret og rettidig dialog i det rette forum. Det skaber værdi, når projektets deltagere konsekvent overvejer og kommunikerer de risici, der er forbundet med et valg, når valget kan få en ikke-uvæsentlig indflydelse på projektets målopfyldelse særligt når konsekvenserne ikke indtræffer samtidig som beslutningen eller hvis den påvirker andre end beslutningstageren. De følgende rolle- og ansvarsbeskrivelser tjener som udgangspunkt for en konstruktiv dialog omkring rollefordelingen på det konkrete projekt. Det er muligt at afvige fra beskrivelserne på de fleste punkter, sålænge det aftales udtrykkeligt på det pågældende projekt. Dog kan projektlederen ikke frasige sig det overordnede ansvar for risikostyringen og forventningerne til risikoejeren er generelle for projekterne i Anlæg & Fornyelse. Uagtet af nedenstående rolle- og ansvarsbeskrivelser er det således alle projektdeltagere i bygherre- og rådgiverteamets ansvar at identificere og kommunikere projektets risici på en hensigtsmæssig måde. 6.1 Projektleder Som overordnet ansvarlig for projektets riskostyring har projektlederen ansvar for: at definere et setup for risikostyringen på det konkrete projekt i PID en. at kommunikere setup et til projektdeltagerne og styregruppen. at engagere projektdeltagerne sig i risikostyringen og sikre sig, anvender de aftalte værktøjer som aftalt. at følge op på, at risikoejerne udfører de aftalte handlinger til tiden. at setup et justeres, hvis der undervejs findes bedre løsninger end de valgte. at projektets erfaringer med risikostyring bliver delt med den øvrige projektorganisation. Ansvaret kan uddelegeres efter behov, men det fritager ikke projektlederen for det overordnede ansvar for at kommunikere og holde organisationen op på den aftalte metode til styring af projektrisici. 6.2 Projekterings- og byggeleder Projekteringslederne har ansvaret for at drive risikostyringsprocessen i forbindelse med projekteringen herunder særligt projekteringsmøderne og rådgivernes bidrag til risikostyringen. Det er således projekteringslederens ansvar: at rette fokus på projektets risikostyring i forbindelse med projekteringsmøderne at risici, der identificeres ifm. projekteringmøderne og andre rådgiverrelaterede aktiviteter, beskrives og oprettes i risikoregistret. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 27

15 at følge op på (på projekteringsmøderne) om rådgiver har udført de i risikostyringen aftalte handlinger. Når projektet går i marken får byggelederne et tilsvarende ansvar i relation til identifikation, vurdering, styring og kommunikation af risici i relation til entreprenøren, udførelsen og de udførelsesmæssige forhold. 6.3 Risikoejer En risikoejer er en person, der tildeles ansvaret for en given risiko. At være ansvarlig for en risiko indebærer: at ajourføre sig om aftalte handlinger og deadlines i risikoregistret at udføre de aftalte handlinger (eller sikre sig, at andre gør det) inden den aftalte frist. at opdatere risikoregistret, når de aftalte handlinger er udført. løbende at overvåge de åbne risici, som han har ansvaret for at rejse de risici, der kræver opmærksomhed, og lukke de risici, der ikke længere er aktuelle. Ansvaret for at udføre en aftalt handling kan godt uddelegeres, men det fritager ikke risikoejeren for ansvaret for, at de aftalte handlinger eller den den nødvendige opfølgning bliver udført og dokumenteret i risikoregistret. 6.4 Risk Manager De færeste projekter vil have behov for en egentlig risk manager. På visse af de store projekter, kan det dog være hensigtsmæssigt at udnævne én af projektdeltagerne til risk manager. Styring & Udvikling kan stille en ressource til rådighed, om end det kun kan anbefales at vælge én, der i forvejen (og i større omfang) er tilknyttet projektet. Risk Manageren er projektlederens assistent, når det kommer til projektets risikostyring. Han/hun er som udgangspunkt ansvarlig for: at yde projektlederen støtte og sparring ift. projektets risikostyring at definere og beskrive det valgte setup for risikostyringen i projektets PID eller risikostyringsstrategi i samarbejde med projektlederen. at stille projektets risikoregister til rådighed, yde support ifm. anvendelsen heraf og løbende sikre, at det funktionalitet lever op til behovene. at facilitere risikoworkshops efter projektlederens anmodning. at gennemføre interviews, risikovurderinger og risikomøder efter behov. at synliggøre over for projektlederen, når en aftalt handling ikke er udført til det aftalte tidspunkt (eller stille værktøjer til rådighed herfor). at assistere projektlederen med at følge op på de risikoejere, der ikke har udført en aftalt handling til den aftalte tid. at levere det ønskede overblik over projektets risikoeksponering og udviklingen heri over tid. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 28

16 at orientere sig om ændringer i de interne og eksterne retningslinjer for risikostyringen på anlægsprojekter under fornyelsesprocessen samt for at ændringerne bliver indarbejdet i projektets risikostyring. - samt for at assistere projektet omkring alle øvrige spørgsmål eller opgaver vedr. risikostyringen. 6.5 Øvrige projektdeltagere Alle projektdeltagere har pligt til at rejse væsentlige risici over for resten af teamet i takt med, at de identificeres. Dette gøres ved at oprette risikoen i risikoregistret med en titel og en beskrivelse af risikohændelsen, årsagen bag og den afledte effekt. Risk Manageren kan være behjælpelig ifm. opstart eller tvivlstilfælde. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 29

17 7 Rapportering og dokumentation Forventningerne til projekternes risikorapportering aftales som udgangspunkt med projektets styregrupe og beskrives i projektets PID (eller på de store projekter i risikostyringsstrategien). Enkelte rapporteringskrav er generelle. Her beskrives de bidrag, som risikostyringen forventes at levere til projektets generelle risikorapportering. 7.1 PID I PID en bliver du bedt om at beskrive din plan for projektets risikostyring. Ved at henvise til denne procedure, kan du i PID ens afsnit 7.1 nøjes med at beskrive, de konkrete aktiviteter, metoder og værktøjer, der tages i anvendelse på projektet, samt de eventuelle afviger der måtte være fra det generelle setup. Har du taget én af de tilbudte risikoregistre beskrevet i kapitel 5 i brug, kan du endvidere nøjes med i PID ens afsnit 7.2 at vedlægge og henvise til risikoregistret (eller en risikorapport) som et bilag. 7.2 Definitions- og programfaserapport I definitions- og programfaserapporten bliver du bedt om at beskrive projektets risikoplan. Har du beskrevet disse forhold i PID en, kan du nøjes med at vedlægge og henvise til PID en som et bilag. 7.3 Budget- og risikonotat Projekter med bevilling via et aktstykke skal i definitions- og programfasen rapportere til Transportministeriet (via TØP) på de væsentligste risici i form af et budget- og risikonotat. Notater lister risiciene på samme form som i den halvårlige anlægsstatus (se afsnit 7.6), men adskiller sig ved sit fokus på at identificere risikoreducerende tiltag, som giver anledning til at budgettere med en sumpost i NAB-budgettet. Sumposter skal begrundes på formen: Post Særlig omkostning Beløb Begrundelse Nr. Beskrivelse af omkostningen. Fx 2,25 mio. kr. Henvisning til risikoen, der ønskes mitigeret. Bemærk! Budgetteres der med en sumpost til mitigering af en risiko i budget- og risikonotatet, da har departementet en forventning om, at risikoen reduceres i væsentligt omfang (fx fra rød til gul i hht. den i Ny Anlægsbudgettering anvendte risikomatrix, jf. afsnit 5.1). >> Læs mere om budget- og risikonotatet. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 30

18 7.4 Statusrapport Projektet rapporterer månedligt på de væsentligste risici i Projekt- & Porteføljesystemet. Risikostyringen stiller de 5 væsentligste og 3 nyeste oprettede risici til rådighed herfor. 7.5 Faseskifterapport Faseskifterapporten (i Anlæg & Fornyelse kaldet faseskifteblanketten) henter automatisk de 5 væsentligste risici fra P&P-systemet. For mange projekter vil det være tilstrækkeligt ift. faseskifterapporteringen. For de større, mere komplekse eller særligt betydningsfulde projekter bør faseskifteblanketten suppleres med en kopi af risikoregistret eller (mere optimalt) en risikovurdering tilpasset styregruppen. Styring & Udvikling kan hjælpe med udformningen heraf. 7.6 Anlægsstatus I forbindelse med den halvårlige anlægsrapportering (frist d. 30. juni og 31. december) skal risikostyringen stille et overblik over de 5-10 væsentligste risici på formen: Beskrivelse Risikoklasse Planer for håndtering af risikoen Status ift. sidste anlægsstatus Høj Moderat Lav Ny Nedjusteret Opjusteret Uændret 7.7 Dokumentation Et projekt, der lever op til kravene i Ny Anlægsbudgettering (NAB), er et projekt, der kan fremvise fuld versionshistorik for de identificerede risici og gennemførte risikostyringsaktiviteter gennem hele projektforløbet. Brugen af et levende risikoregister i Excelformat tilfredsstiller kun NAB, hvis der for hver ændring i risikoregistret gemmes en dateret version. Dette sker automatisk, hvis risikoregistret versionsstyres i Sharepoint, om end sporingen herved bliver meget vanskelig. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 31

19 8 Termer og begreber Eskalering At hæve en problemstilling til næste ledelsesniveau. Effekt Den direkte afledte påvirkning af en risikohændelse på projektet, fx udskyldelse af konkrete arbejder på kritisk sti eller entreprenøren stiller et berettiget krav om tidsfristforlængelse. Emne En hændelse, som er indtruffet eller som vi ved vil indtræffe på et senere tidspunkt i projektet. Det svarer til en risiko, hvor sandsynligheden er 100%. Bliver ofte behandlet retrospektivt, hvor risikostyring pr. definition må foregå proaktivt. Fare En fare er en sikkerhedsmæssig risiko, dvs. en risiko, der, hvis den indtræffer, har en negativ effekt på projektets opfyldelse af sikkerhedsmålet. Farer behandles i regi af myndighedskoordineringen og er ikke indeholdt i denne procedure. Hazard Se fare. Hyppighed Et udtryk for den relative frekvens af en given hændelse på en række sammenlignelige projekter over tid. Kan anvendes ifm. estimering af sandsynligheden for, at en givet hændelse optræder på projektet (sandsynlighed = antal observerede hændelser / antal sammenlignelige projekter). Hændelse Den usikre men sandsynlige begivenhed, hvis udfald påvirker projektets målopfyldelse. Konsekvens Den estimerede effekt af en optrådt risikohændelse på projektets målopfyldelse. Vurderes ofte på et antal parametre (fx trafik, økonomi og tid ). Kan vurderes ud fra kvalitative beskrivelser, prædefinerede intervaller eller trepunktsintervaller. Management of Risk Det framework, der beskriver Office of Government Commerce (OGC) s principper, processer og metoder til risikostyring, og som risikostyringsmodulet i PRINCE2 bygger på. Mulighed En risiko, der, hvis den optræder, har en positiv effekt på projektets målopfyldelse. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 32

20 Restrisiko Den risiko, der er tilbage, når et sæt aftalte risikoreducerende handlinger er udført. En restrisiko er defineret på samme måde som en risiko, dog med den tilføjelse, at restrisikoen altid er mindre end den oprindelige risiko (ellers kunne det jo ikke betale sig at udføre handlingen). Risiko En risiko er en usikker hændelse eller en gruppe af hændelser, der, hvis de indtræffer, vil påvirke opnåelsen af præstationsmålene (PRINCE2). En risiko kan både tage form som en trussel og som en mulighed. Risikoejer Den person, der er ansvarlig for 1) at overvåge risikoen 2) at kommunikere risikoen til projektteamet og 3) at sørge for, at de aftalte handlinger bliver udført som aftalt. Risikomatrix En 5x5-matrix til prioritering af en risiko ud fra et estimat for dens potentielle konsekvens og sandsynligheden for, at den indtræffer. Matrixen opdeles normalt i et grønt, et gult og et rødt område, der (alene) skal ses som et mål for, hvor væsentlig en risiko vurderes at være (med mindre det røde område svarer til risikotolerancen). Risikopolitik Den overordnede ramme for, hvordan risikostyringen skal foregå på projekterne og/eller aktiviterne i et givet forretningsområde. Definerer bl.a. risikovillighed, tolerance- og eskaleringsgrænser, roller og ansvar samt krav til risikorapportering. Risikoregister En log over de identificerede risici og aftalte handlinger. Kan betragtes som projektets hukommelse, når det kommer til risikostyring, og fungerer samtidig som dokumentation for den gennemførte risikostyringsindsats. Risikoscore / -vægt En forsimpling af sandsynligheds- og konsekvensvurderingerne, der (alene) anvendes til at placere risiciene i én af kasserne i risikomatrixen. Risikostyring At risikostyre er et udtryk for systematisk anvendelse af procedurer til at identificere, vurdere og reagere proaktivt på projektets risici (PRINCE2). Det er med andre ord et vigtigt dialogværktøj, hvor nøgleordet er systematik. Risikostyringsstrategi På store eller særligt komplekse projekter kan det være nødvendigt at skille PID en afsnit om risikostyring ud i et særskilt dokument. Det dokument kaldes projektets risikostyringsstrategi. Procedure for risikostyring på projekterne i A&F 33

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Risk Management. Risk Management

Risk Management. Risk Management Risk Management Alle gør det Sporadisk. Ser på nogle forud definerede risikofaktorer. Har det som et element i projektledelse. Kortlægger Risici, inden de starter et projekt. Har overvejet, hvad der kan

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted

Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Risikostyring ifølge ISO27005 v. Klaus Kongsted Agenda Dubex A/S Formålet med risikovurderinger Komponenterne Risikovurderinger Dubex A/S fakta og værdier Den førende sikkerhedspartner De bedste specialister

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

DataHub - efter Prince2_2009 principper

DataHub - efter Prince2_2009 principper Til Hvem det måtte interessere 12. november 2009 JDP / JHH DataHub - efter Prince2_2009 principper www.datahub.dk 65410-09_v1_Prince2 notat til DH-hjemmesiden 1/5 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Baggrund...

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Projektstyring. Dag 3

Projektstyring. Dag 3 Akademifaget Projektstyring Dag 3 m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Analyse Projektmandat Mål delmål Produktbaseret planlægning

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalg

Kommissorium for revisionsudvalg Kommissorium for revisionsudvalg Bestyrelsen i Jeudan A/S har nedsat et revisionsudvalg bestående af Hans Munk Nielsen (formand), Stefan Ingildsen og Tommy Pedersen. Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Vejledning i it-risikostyring og -vurdering. Februar 2015

Vejledning i it-risikostyring og -vurdering. Februar 2015 Vejledning i it-risikostyring og -vurdering Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Jesper Dan Jespersen, Partner Jan Per Jensen, Director 16. maj 2011 Agenda Vejen til god ledelse og styring Overblik. Baggrund Fra

Læs mere

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011

PRINCE2 med tusind ord. Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd. AXELOS.com. The Stationery Office 2011 PRINCE2 med tusind ord Andy Murray, PRINCE2 (2009) lead author og direktør for Outperform UK Ltd AXELOS.com White Paper September 2011 Indhold 1 Hvad er PRINCE2? 3 2 Fordele ved PRINCE2 3 3 Principper

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Region Midtjylland Proces for Change Management

Region Midtjylland Proces for Change Management Region Midtjylland Proces for Change Management Version 1.1 Forord Dette dokument beskriver RMIT s Change Management proces. Processen beskriver minimumskravene (need to have) for at få processen til at

Læs mere

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring?

Porteføljestyring. Julie Becher. 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus. Hvad er porteføljestyring? Porteføljestyring Julie Becher 11. juni 2012 KL Projektlederkonference, Århus Hvad er porteføljestyring? At få overblik over den samlede portefølje af projekter At sikre at projekterne understøtter de

Læs mere

Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret

Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret Vejledning om risikostyring og anvendelse af risikoregisteret Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 DEFINITION OG FORMÅL... 1 1.2 PLACERING I IT-PROJEKTMODELLEN / PROGRAMMODELLEN... 2 2 PRINCIPPER

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Helsinge Vandværk s.m.b.a.

Helsinge Vandværk s.m.b.a. Helsinge Vandværk s.m.b.a. Årsberetning 1. juli 31. december af 12. april 2011 Intern overvågning af indgåelse af aftaler 1 I overensstemmelse med bestemmelserne i Vejledning olm internt overvågningsprogram

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

Risk Management i danske virksomheder

Risk Management i danske virksomheder Risk Management i danske virksomheder Ledelseidag.dk og journalist Lone Nyhuus spurgt om i virksomhederne Vestas, Novo Nordisk, LEGO og Danfoss. Vi har også spurgt om, hvordan de forholder sig til balancen

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Aktuel driftsstatus for IndFak

Aktuel driftsstatus for IndFak Aktuel driftsstatus for IndFak Side 1 af 5 Der er på nuværende tidspunkt 72 institutioner, som anvender IndFak. Der er fortsat forskellige driftsmæssige problemer samt uhensigtsmæssigheder i systemet.

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør

Henrik Jensen Roskilde Universitet, OCG, CISSP, CISM, CRISC. 31 års it-mæssig erfaring, startede 1982 i PFA Pension som EDB-operatør Dagsorden 1. Præsentation 2. Roskilde Universitet 3. Risikostyring - hvorfor? 4. Ledelsesopbakning 5. ISO27001 6. Forretningsorienteret risikostyring 7. It-teknisk sikkerhedsstyring 8. Hvordan bruges risikostyring

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Version 2 (den 4. oktober 2012) Regler for administration af bæredygtige energiprojekter der gennemføres med støtte fra Energifonden 2012 (Krav til de projektansvarlige virksomheder, organisationer eller institutioner vedrørende projektbeskrivelse,

Læs mere

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz Oversigtskort Region Sjælland Præsentation 1. Organisationsstruktur i Region Sjælland 2. Generalplanlægning i Region Sjælland 3. Fasedeling og basisorganisation i Region Sjælland 4. Organisationsstruktur

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Kunde hos Statens It. Hvordan styres dit projekt? Juni 2015

Kunde hos Statens It. Hvordan styres dit projekt? Juni 2015 l Kunde hos Statens It Hvordan styres dit projekt? Juni 2015 Side 2 af 12 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Hvem er Statens It? 3 1.2 Kort om projekter 3 2 Kundeprojekter - samspillet mellem Statens It, kunden

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet.

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet. Stillingsprofil Stilling Arbejdssted Reference til Ansvarsområde Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Stillingen refererer til Head of Finance and Project

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

(virksomhed) (projektnavn) (måned år)

(virksomhed) (projektnavn) (måned år) Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Bilag 1 Månedsrapport Månedsrapport nr. (måned år) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Bilag 1

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere