Energiforbrug i hjemmet

Transkript

1 Energiforbrug i hjemmet Minimum Configuration Home Automation Et antropologisk brugerstudie af behov, motivationer og barrierer omkring energiforbrug i hjemmet

2 MCHA PROJEKTET Et kvalitativt brugerstudie udført af Alexandra Instituttet Vi bygger bro med forskningsbaseret innovation MCHA projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektets partnere er Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA), Alexandra Instituttet, Develco Products og Seluxit. Alexandra instituttet 2009

3 intro Brugerne Vi har inddraget 24 brugerfamilier med forskellig alder, uddannelsesniveau, teknisk formåen, boform og familiestruktur. Størstedelen af projektets brugere har selv meldt sig efter et radioindslag på P4 eller søgninger på nettet og brugerne bor alle i Øst-jylland. Brugerstudiet er forløbet over tre måneder i 2008/2009. Dette er resultaterne af et kvalitativt brugerstudie af tendenser i behov, motivationer og barrierer hos brugere i forhold til energiforbrug og ændring af forbrugsadfærd. Målet er at udvikle en energistyringsenhed til hjemmet hvor man kan få indblik i og styre sit eget energiforbrug og på baggrund af det ændre sine forbrugsvaner. Guiden indeholder en præsentation af MCHA-projektet, et projekt støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og de anvendte brugerinddragelsesmetoder. Resultatet af brugerstudiet er bl.a. fire brugerprofiler samt 11 relevante temaer, som henviser til hinanden indbyrdes. I denne guide vælger vi at kalde disse temaer brugerstemmer fordi de udgør de forskelligartede motivationer, behov og barrierer som er i spil og indgår i en mere eller mindre bevidst indre dialog hos brugeren inden der ageres. Disse motivationer og barrierer udgør mulighedsrum for en energistyringsenhed og på bagsiden af hvert brugerstemmekort konkretiseres dette i anbefalinger til en energistyringsenhed. Anbefalingerne er ikke udtømmende, og det er intentionen, at forskellige læsere bidrager med yderligere identifikation af mulighedsrum alt afhængig af sammenhængen, hvori kortene bruges. Guiden kan læses i sammenhæng fra ende til anden. Den kan også bruges som et lettilgængeligt værktøj til indblik i relevante tematikker i brugernes forbrugsadfærd. Guiden skal inspirere til at man forholder sig til flere brugerstemmer og brugerprofiler samtidig og dermed reflekterer over, hvordan disse forskelligartede og ofte modsatrettede brugerstemmer samtidigt indgår på forskellig vis i brugernes daglige forbrugsadfærd i hjemmet. 2 mcha projektet intro

4 kort 2... Intro Indhold kort 3... Overordnede konklusioner præsentation af projektet kort 4... BrugerDrevet Innovation Den iterative BDI proces kort 5... Brugerstudiet kort 6... Energiforbrug som skjult forbrug mcha projektet indhold kort brugerstemmer kort 8... brugerstemme om bekvemmelighed kort 9... brugerstemme om Tryghed og Sikkerhed, kort brugerstemme om Økonomi kort brugerstemme om Teknologi kort brugerstemme om Indeklima og Lys kort brugerstemme om Leg og Fællesskab kort brugerstemme om Tid kort brugerstemme om Design og Æstetik kort brugerstemme om forbrug som identitetsmarkør kort brugerstemme om At gøre det rigtige kort brugerstemme om Miljø kort Brugerprofil 1 Bent og birgit kort Brugerprofil 2 helle og erling kort Brugerprofil 3 karen kort Brugerprofil 4 Else og carl

5 Kort Fortalt Brugerstudiets konklusioner Brugernes nuværende forbrugspraksis bestemmes af adskillige sameksisterende brugerstemmer. Brugerstemmerne indvirker på brugernes adfærd på tre forskellige niveauer i dagligdagen: Et praktisk/personligt niveau, et socialt niveau og et samfundsmæssigt niveau. 11 specifikke brugerstemmer har været gennemgående i undersøgelsen: På det personlige niveau Bekvemmelighed Tryghed og Sikkerhed Økonomi Teknologi Indeklima og Lys De 11 brugerstemmer På det sociale niveau Leg og Fællesskab Tid Design og Æstetik Forbrug som social identitet Brugerstemmerne skal tilgodeses, hvis en energistyringsenhed skal være relevant og brugbar for brugerne. Hver brugerstemme indeholder ofte både motivationer og barrierer for en ændring af forbrugspraksis. På det samfundsmæssige niveau At gøre det Rigtige Miljø 3 mcha projektet Overordnede konklusioner

6 mcha projektet Præsentation af projektet Præsentation af projektet Projektets partnere er Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA), Alexandra Instituttet, Develco Products og Seluxit. Projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsens program for Brugerdreven Innovation. Formålet med Minimum Configuration Home Automation (MCHA)-projektet er gennem brugerdrevet innovation at udvikle et samlende koncept for, hvordan forskellige it-løsninger i hjemmet kan konfigureres (sættes op) så de bliver anvendelige og relevante for brugerne. Projektet fokuserer på it-løsninger til at effektivisere og reducere energiforbruget i boligen og skal således også afdække brugernes behov for at styre komfort og energiforbrug i boligen. Centralt for projektet er at udvikle en prototype for en energistyringsenhed som kan bygge bro mellem de forskellige elektroniske produkter i huset og give brugerne en samlet og nem adgang til de relevante styringsmuligheder, forbrugsdata etc. Brugeren skal igennem energistyringsenheden have mulighed for at styre sit lys-, varme- og strømforbrug. Samtidig skal energistyringsenheden indgå gnidningsfrit i brugerens hverdag, tilbyde de funktioner som brugeren ønsker, være let at bruge og skabe merværdi og komfort for den enkelte. Men hvad betyder merværdi og komfort for de enkelte brugere? Og hvad er det for en hverdag, som energistyreenheden skal indgå i? For at svare på dette må man afdække den praktiske og sociokulturelle sammenhæng som energistyreenheden skal indgå i. Med andre ord; vi må undersøge, hvad der motiverer folk til at leve og forbruge som de gør i dag, samt hvilke motivationer og barrierer der kan være for at understøtte eller ændre denne forbrugsadfærd igennem en energistyreenhed i hjemmet.

7 prototyping Evaluering afprøvning BrugerDrevet Innovation Idégenerering Brugerdrevet innovation (BDI) er en proces med aktiv og tæt involvering af brugerne i alle stadier af produktudviklingen. Brugeren kan f.eks. inddrages i: Afdækning af brugerkontekst Idégenerering på baggrund af brugerbehov, motivationer og barrierer Konkretisering af ideer igennem mock-up forløb Prototyping Afprøvning af prototyper Evaluering og videreudvikling af prototyper BDI er således ikke kun idegenerering eller brugertests, men handler om så vidt muligt at inddrage brugeren og de deltagende faglige partnere i udviklingsprocessen fra start til slut. Det er dog vigtigt at huske, at viden om brugerne skal indgå i dialog på lige fod med andre former for viden i projektet som de deltagende partneres fagligheder. Innovationen kommer afdækning ikke fra brugerne alene og brugerens ord ikke er lov, men inputs fra brugerne og deres daglige liv kan give udviklere et vigtigt indblik i den komplekse sociale virkelighed, som konceptet skal indgå i. Brugerne udtrykker dog ofte deres behov inden for de rammer, de kender. BDI kan således kun ske, når de faglige partnere sætter deres egen faglighed i spil og overfører brugerens behov til eksisterende eller nye mulighedsrum. Herved kan nye koncepter opstå, som brugeren måske aldrig selv ville kunne have formuleret i sit udgangspunkt. En prototype udarbejdet på en sådan måde kan herefter vende tilbage til brugerne og der afføde helt nye behov, som igen kan inkorporeres i konceptet. På den måde bliver BDI-processen iterativ, dvs. procesfaser gentages og dermed ikke udspiller sig i et lineært forløb. mock-up 4 BrugerDrevet Innovation mcha projektet

8 Den iterative BDI proces mcha projektet Den iterative BDI proces MCHA-projektets partnere har indgået i en iterativ BDI-proces som illustreret. De første to faser er udført af projektets antropolog. Her er data om brugerne indsamlet igennem interviews, observationer og cultural probes (metodebeskrivelse: kort 5). Den indledende analyse består af identifikation og udfoldelse af temaer på tre forskellige niveauer: praktisk/personligt, socialt og samfundsmæssigt. Fase tre til ni involverer både antropolog, brugere og tekniske partnere. Her har projektets partnere tilegnet sig viden om brugerne igennem forskellige workshops, som består af analyser af brugerbehov, motivationer og barrierer, identifikation og udnyttelse af mulighedsrum og udarbejdelse af mock-ups. Herefter er mock-ups blevet testet af brugerfamilier og de første faser (dataindsamling, analyser osv.) er blevet gentaget i en iterativ proces. Efterfølgende vil viden fra det ovenstående forløb blive implementeret i udarbejdelsen af en energistyringsenhed, hvorefter den iterative proces gentages. Guiden er hovedsageligt baseret på data indsamlet i første fase, men suppleres yderligere med data fra projektets tests af f.eks. energivisualiserings mock-ups i seks familier. Test af energistyringsenhed Implementering i energistyringsenhed Dataindsamling og indledende analyse Test af mock-ups Analyse workshops Mock-up workshops

9 Brugerstudiet Formålet med brugerstudiet er at afdække den sociale og kulturelle betydning, som mennesker tillægger deres energiforbrug samt afdække den komplekse sociokulturelle kontekst, hvori forbruget foregår, og hvori projektets energistyringsenhed skal indgå. Brugerne Vi har inddraget 24 brugerfamilier med forskellig alder, uddannelsesniveau, teknisk formåen, boform og familiestruktur. Størstedelen af projektets brugere har selv meldt sig efter et radioindslag på P4 eller søgninger på nettet og brugerne bor alle i Østjylland. Brugerstudiet har forløbet over tre måneder i 2008/ mcha projektet Brugerstudiet

10 Brugerstudiet mcha projektet Brugerstudiet Interviews Indledningsvis har projektets antropolog foretaget semistrukturerede interviews med 20 familier som er potentielle slutbrugere af en trådløs energistyreenhed. Alle interviews er foregået i brugernes hjem. De har haft en varighed af 1-2 timer og fokus har været på brugernes dagligdag, herunder deres behov og motivationer i forhold til deres nuværende forbrugspraksis samt eksisterende barrierer for at ændre forbrugspraksis. Cultural Probes Samtidig med dette forløb har 4 brugerfamilier været involveret i et cultural probe-forløb, hvor familierne har fået udleveret en opgavepakke i forhold til at dokumentere deres dagligdag og brug af deres hjem. Resultatet af dette har været fotos, dagbøger og grundplanstegninger fra familierne. Observationer På baggrund af de indledende undersøgelser er der gennemført observationssessioner hos 6 familier omkring udvalgte relevante forbrugstemaer som f.eks. tøjvask, madlavning, indeklima osv.

11 Energiforbrug som skjult forbrug Elforbrug er en uhåndgribelig størrelse for brugerne. Vores elforbrug er aldrig direkte, men sker altid igennem en genstand og er en konsekvens af andre praktiske og sociale handlinger: Vi tænder vores lampe, som bruger strøm; vi bager i vores ovn, der bruger strøm; vi kommunikerer på vores computer, der bruger strøm osv. osv. På den måde er elforbruget skjult for os eller i bedste fald er det uigennemskueligt, hvor højt forbruget rent faktisk er og hvad det konkret består i. Mange brugere vil gerne opnå den økonomiske gevinst, gode samvittighed, tryghed og handlekraft som viden om deres energiforbrug kan give dem. MCHA-projektet fokuserer i sit udgangspunkt på konfiguration (opsætning af systemet) som barriere og visualisering af energiforbrug som motivator for ændret forbrugsadfærd igennem en energistyreenhed i hjemmet. Brugerstudiet viser dog, at der findes mange andre og yderst relevante motivationer og barrierer, som også skal tages i betragtning, hvis en energistyreenhed skal være relevant og brugbar for brugerne. Disse motivationer og barrierer er her samlet i 11 forskellige brugerstemmer og eksemplificeret i fire brugerprofiler, der på forskellig vis blander udvalgte brugerstemmer i deres dagligdag. 6 mcha projektet Energiforbrug som skjult forbrug

12

13 11 Bruger-stemmer Hvorfor brugerne gør som de gør, og hvor villige og motiverede de er for at ændre deres nuværende forbrugspraksis er meget forskelligt. Brugerstudiet har vist, at det sjældent er én enkelt motivation eller ét behov der står alene i brugeren. Forskellige og ofte modsatrettede motivationer, behov og barrierer er i spil og indgår i en mere eller mindre bevidst indre dialog hos brugeren inden der ageres. Det følgende er således ikke beskrivelser af arketype-brugere, der er styret af en enkelt motivation, men er derimod et indblik i den kakofoni af stemmer, som findes i os alle i større eller mindre grad. Det er dog ikke ensbetydende med, at visse motivationer ikke fylder mere end andre hos den enkelte bruger. Pointen er blot, at de fleste brugere er mere nuancerede og kontekstafhængige end som så. Det er derfor vigtigt at have for øje, hvilke personlige, sociale og samfundsmæssige betydninger som brugerne tillægger deres forbrug. 7 mcha projektet brugerstemmer

14 11 Bruger-stemmer På det personlige niveau mcha projektet brugerstemmer Bekvemmelighed Tryghed og Sikkerhed Økonomi Teknologi Indeklima og Lys På det sociale niveau Leg og Fællesskab Tid Design og Æstetik Forbrug som social identitet På det samfundsmæssige niveau At gøre det Rigtige Miljø

15 Det er ikke bare energiforbrug, det er BEKVEMMELIGHED Kontekst Bekvemmelighed er en tvetydig størrelse. Hvad der er bekvemt for nogle, er ikke nødvendigvis bekvemt for andre. Et fællestræk er, at bekvemmelighed ofte synes at blive prioriteret højt i spørgsmål om energiforbrug i hjemmet. Bekvemmelighed er således en merværdi i dagligdagen som mange gerne vil ofre både energi og penge på at opnå. Praksis Bekvemmelighed handler om at have det rart, som Ida forklarer: Vi har forstand på at have det varmt. At have det rart. Men det handler også om at slippe for at gøre bestemte ting i dagligdagen. Knud forklarer f.eks., hvorfor han lader sit fjernsyn stå på standby: Det er lidt dovenskab og lidt fornemmelse af, at det gør ikke stor forskel på fjernbetjening eller på kontakten. Og den tredje ting, tror jeg, er nok at kontakten er inde bag en bogreol [griner]. Så den er svært tilgængelig. Jeg ved ikke lige præcis hvor den er henne Bekvemmelighed kan således være en barriere for ændringer i forbrugsadfærd. I tråd med dette forklarer Jesper og Alice: Vi er ikke rige mennesker, men vi går ikke fra hus og hjem om vi skal bruge 1000 kroner mere om måneden eller 2000 kr. Det er slet ikke det. Men vi vil gerne spare der, hvor det ikke gør ondt, dvs. der hvor det ikke går ud over bekvemmeligheden. Brugerne er altså villige til at bruge penge på at opnå bekvemmelighed. personligt niveau 8 mcha projektet brugerstemmer om bekvemmelighed

16 mcha projektet brugerstemmer om bekvemmelighed personligt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er BEKVEMMELIGHED Mulighedsrum for energistyringsenhed Der er en tendens til at brugerne udtrykker, at grøn adfærd er mere ubekvem. Samtidig viser det sig, at folk umiddelbart er villige til at betale penge for øget komfort og bekvemmelighed. Anbefalinger til energistyringsenhed Gør det nemt og bekvemt at være grøn forbruger. Øg bekvemmelighed i hjemmet igennem styring af energiforbrug og indeklima, der passer til den enkeltes behov. Tydeliggør bekvemmelighedsfordele i energistyringsenheden: f.eks. at systemet slukker automatisk for apparater på stand-by. Derved bruger man ikke unødig strøm, men brugeren slipper for at handle aktivt. Se også: Brugerstemmen Tid. brugerprofil Nr. 2: Helle og Erling.

17 Det er ikke bare energiforbrug, det er Tryghed og sikkerhed Kontekst Tryghed og sikkerhed er et alment menneskeligt behov og undersøgelsens brugere ser generelt muligheder i styringssystemet som tryghedsgiver i hjemmet. Dog har tryghed og sikkerhed i denne kontekst flertydige betydninger hos forskellige brugere. Praksis Tryghed og sikkerhed motiverer til et vist forbrug i hjemmet. Mange føler et behov for tyverisikring i hjemmet, og derfor lader man lys være tændt for at simulere et beboet hus. Brugerne vil gerne have den tryghed de kan få i dagligdagen igennem forbrugsalarmer og automatiske tænd/sluk-funktioner, så man er sikker på ikke at ødelægge hjemmet med f.eks. vandskader eller forbruge unødvendigt. Karen forklarer f.eks.: Jeg er blevet mere optaget af at måle og notere og registrere hvad vi har brugt, inspireret af en i vores område, som havde en rørskade og ikke opdagede det. Det kostede ham kr. Således er behovet for tryghed og sikkerhed en motivation for at monitorere og styre sit energiforbrug. Samtidig kan behovet for tryghed være en barriere, da et it-system i hjemmet for mange folk kan udgøre en u-tryghedsfaktor. Det kan være svært at sætte op, man bliver afhængig af systemet, og mange kan ikke gennemskue eller overskue konsekvenserne af, hvis systemet bryder sammen eller strømmen går. personligt niveau 9 mcha projektet brugerstemmer om tryghed og sikkerhed

18 mcha projektet brugerstemmer om tryghed og sikkerhed personligt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er Tryghed og sikkerhed Mulighedsrum for energistyringsenhed Brugerne har et behov for tryghed og sikkerhed. Herudover har brugerne et behov for gennemskuelighed i forhold til systemet og behov for selv at kunne styre systemet. Anbefalinger til energistyringsenhed Systemet skal opsamle og registrere forbrug. Tilbyde visualisering af forbrug, forbrugsalarmer, automatisk tænd/slukfunktioner og tyverisikring. Samtidig skal systemet være gennemskueligt og tilgængeligt for brugerne, så de føler, at de kan styre systemet. Se også: Brugerstemmerne: Teknologi, Miljøbelastning, Økonomi, Indeklima, At gøre det rigtige. Brugerprofil Nr. 4: Else og Carl.

19 Det er ikke bare energiforbrug, det er ØKONOMI Kontekst Økonomi er en håndgribelig størrelse og er en letforståelig og accepteret motivation og barriere ift. forbrugsvalg. Det er brugernes erfaring, at mere bæredygtige og/eller energibesparende løsninger (som A-mærkede hårde hvidevarer og el-sparepærer) er dyrere at anskaffe end almindelige produkter. Denne erfaring kan også overføres til anskaffelsen af en energistyringsenhed. Reelt set er økonomi og udgifter dog samtidig en relativ størrelse, der sjældent indgår som eneste faktor i forbrugsvalg. Praksis Når familierne taler om at nedsætte deres energiforbrug, opfattes økonomi som både motivator og barriere for et bæredygtigt forbrug. Energibesparende løsninger bliver set som en (dyr) investering og dette kan være en barriere. Laila og Ben vil f.eks. gerne udskifte deres oliefyr med fjernvarme: Vi ved godt, at for det første er det jo hul i hovedet at brænde olie af i et væk og at det vil være bedre med fjernvarme. Det er lidt den der med: Jo i længden vil det tjene sig ind, men det er meget at skulle af med for at få det etableret. Så det er typisk økonomi! I forlængelse af dette kan økonomien dog ligeledes være en motivator for et bæredygtigt energiforbrug. Viden om hvad forbrug koster og derigennem hvad besparelser kan indbringe rent økonomisk efterspørges af mange som f.eks. Ketty: Det er i hvert fald motiverende at vide, hvad en kilowatt koster for en time og hvor meget man kan spare på en uge. Jesper uddyber dette og forklarer: Jeg skal have guleroden. At jeg kan se pengene blive større i min pung! personligt niveau 10 mcha projektet brugerstemmer om økonomi

20 mcha projektet brugerstemmer om økonomi personligt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er ØKONOMI Mulighedsrum for energistyringsenhed Brugerne tilkendegiver en stor interesse for besparelser og viden om forbrug. Anbefalinger til energistyringsenhed Anskueliggør på en simpel og overbevisende måde, hvordan energistyringsenheden kan tjene sig selv ind. Samtidig skal systemet tilbyde en let gennemskuelig visualisering af energiforbrug og -besparelser i kroner og øre. Både på f.eks. apparatniveau, zoner i huset og samlet forbrug. For mange muliggør energiforbruget omsat til kr. og øre desuden en forståelse af deres forbrug, som ikke er muligt at opnå ved brug af kwh, som for mange er en abstrakt og uigennemskuelig måleenhed. Se også: Brugerstemme: At gøre det rigtige. Brugerprofil Nr. 1: Birgit og Bent. Brugerprofil Nr. 3: Karen.

21 Det er ikke bare energiforbrug, det er TEKNOLOGI Kontekst Alle brugere har teknologi inde på livet i deres dagligdag. Selvom teknologien indgår som hjælpemidler i dagligdagen i form af computere, mobiltelefoner osv. har mange brugere dårlige erfaringer, hvor teknologien ikke har virket som den skulle eller hvor teknologien har besværliggjort noget frem for at være en hjælp. Det er disse både gode og dårlige erfaringer de bringer med sig ift. et energistyringssystem i hjemmet, og det viser sig, at teknologi både er en motivator og barriere for en ændring af familiernes forbrugspraksis. Praksis For nogle familier kan teknologien i sig selv være en motivation for at få et energistyringssystem. Bent forklarer eksempelvis, hvorfor de fik installeret et IHC-system i deres nybyggede hus: De fleste mennesker de ville jo måske spare de penge væk, men jeg syntes jo, at det var noget sjovt legetøj - måske lidt dyrt legetøj For Bent er teknologien i hjemmet et legetøj og et hjælpemiddel i dagligdagen. For andre har teknologien den modsatte virkning og afholder dem fra at handle, som de ønsker. Maren fortæller f.eks.: Jeg har en del apparater, som jeg ikke kan finde ud af at slukke for. Bl.a. det gamle fjernsyn derhenne, for når jeg slukker for det og det har været slukket en dag, så er alle programmer jo væk. Så skal man til at kode ind hver gang. Så kan du godt se, så slukker man ikke. I sin yderste konsekvens kan en sådan uigennemskuelighed betyde, at man vil være utryg, hvis mange hjemlige funktioner er afhængig af teknologi, som man af erfaring ved kan være ustabil eller svær at bruge. personligt niveau 11 mcha projektet brugerstemmer om teknologi

22 mcha projektet brugerstemmer om teknologi personligt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er TEKNOLOGI Mulighedsrum for energistyringsenhed Teknologi kan både være et legetøj og en hjælp, men også en barriere for at handle som man ønsker. Utrygheden ved teknologi skal mindskes ved at gøre teknologien og styringen af den gennemskuelig og tilgængelig for alle. Anbefalinger til energistyringsenhed Mulighed for forskellige niveauer af brugertilgang til systemet som f.eks. erfaren, mindre erfaren, ikke erfaren osv. Hermed kan entusiasterne få størst mulighed for at udforske deres legetøj, samtidig med at de mindre erfarne teknologibrugere får oplevelsen af, at de kan kontrollere (dele af) teknologien i stedet for at teknologien kontrollerer dem. Se også: Brugerstemmerne: Leg og Fællesskab, Tryghed og Sikkerhed, Økonomi, At gøre det rigtige. Brugerprofil Nr. 1: Birgit og Bent.

23 Det er ikke bare energiforbrug, det er INDEKLIMA OG LYS Kontekst Godt indeklima, herunder lys, er en gennemgående og daglig overvejelse for de fleste af undersøgelsens familier. Godt indeklima er dog ikke et entydigt begreb og hvad der føles som et komfortabelt indeklima varierer fra familie til familie. F.eks. forklarer Palle, at: Mange steder siger de hov her er fodkoldt vi må skrue op for varmen eller jeg fryser lidt, vi skal have skruet lidt op. Hvorfor ikke tage en trøje på? Det er også en holdningsforskel. Det kan jo være lige så stor komfort at have sutsko på. Praksis Nogle af undersøgelsens familier har varmevekslingsanlæg og begrunder dette valg med godt indeklima: Jamen det er primært pga. indeklimaet. Som man bygger i dag, så er det jo nærmest en plasticpose, man bor i, fordi husene skal være så tætte. Så er man nødt til at få luftet meget ud og det er de færreste, der får luftet nok ud. Så for at få et godt indeklima Lys prioriteres højt i hjemmet både pga. af dets praktiske funktion, men samtidig fordi det fungerer som samlingspunkt og f.eks. skaber tryghed og hygge i hjemmet som Bent forklarer: Der er nogen steder hvor jeg ikke vil [have energisparepære], den der [peger på spisebordslampe med ca. 10 halogener] er f.eks. lidt af en energisluger. Men den skal også fungere på en anden måde, det er ikke bare for lysets skyld. Lys er ikke bare lys. Det skal også være behageligt lys, varmt lys nogle steder. Disse forskellige lysfunktioner og hvad der synes at være overforbrug kan udgøre en barriere for nedsættelsen af energiforbruget. personligt niveau 12 mcha projektet brugerstemmer om indeklima og lys

24 mcha projektet brugerstemmer om indeklima og lys personligt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er INDEKLIMA OG LYS Mulighedsrum for energistyringsenhed Familierne prioriterer at have et godt indeklima og lys i hjemmet, også selvom det kræver et højere energiforbrug. Anbefalinger til energistyringsenhed Muliggør indeklimastyring og lysstyring med energistyringssystem. Gør det tydeligt, hvilke kriterier og normalværdier der er for et godt indeklima og visualiser indeklima-værdier som temperatur og luftfugtighed samt handlemuligheder. Se også: brugerstemmerne: Tryghed og Sikkerhed, Bekvemmelighed, At gøre det rigtige. Brugerprofil Nr. 2: Helle og Erling.

25 Det er ikke bare energiforbrug, det er LEG OG FÆLLESSKAB Kontekst Mennesket er i sit udgangspunkt et socialt og legende væsen, som søger fællesskaber og underholdning både i det virkelige og virtuelle rum. Undersøgelsen viser, at fællesskab er en stærk drivkraft for mange, ligesom leg og konkurrence kan være med til at fastholde interesse og vedholdenhed i adfærdsændringer. Praksis Mange familier nævner påmindelser om forbrug og forglemmelser som en metode til at opnå adfærdsændringer. Men samtidig skal der ifølge Bent: være noget motivation i det, så det ikke bare føles som en sur forpligtelse: Nu skal jeg også huske at tjekke, at jeg gør sådan og sådan. Det må gerne være sjovt! Og netop muligheden for konkurrence med sig selv eller andre anses af mange som en bærende motivationsfaktor for at ændre adfærd. Palle og Ida forklarer: Vi konkurrerer med os selv. Sådan en sommeruge eller vinteruge [siger vi] Ej vi skal sgu prøve og se om vi kan komme ned under sidste uge! Herudover nævnes det fællesskab man kan bygge op omkring sådanne konkurrencer eller projekter som MCHA som motivation. Her tilbyder nettet mange muligheder, hvoraf nogle, som Facebook, allerede er en integreret del af flere brugeres liv. I familier med børn nævnes leg og fællesskab samtidig som motivatorer, der appellerer til både børn og voksne.. personligt niveau 13 mcha projektet brugerstemmer om leg og fællesskab

26 mcha projektet brugerstemmer om leg og fællesskab personligt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er LEG OG FÆLLESSKAB Mulighedsrum for energistyringsenhed Det skal være et sjovt og fælles projekt at ændre forbrugsadfærd. Energistyringsenheden åbner nye muligheder for socialt samvær, både internt i familien, men også i lokalsamfundet og virtuelt på nettet over f.eks. Facebook-grupper. Anbefalinger til energistyringsenhed Mulighed for benchmarking af forbrug ift. en selv og andre. Opbygning af bruger-community omkring energistyringsenheden. Muliggør at brugen af energistyringsenheden i hjemmet bliver et fælles familieprojekt. Se også: Brugerstemmerne: Tid, Teknologi. Brugerprofil Nr. 1: Birgit og Bent.

27 Det er ikke bare energiforbrug, det er tid Kontekst Mere tid er noget de fleste brugere higer efter i deres dagligdag. Men mere tid til hvad? Tid er ikke bare tid. For én betyder det tid til at være sammen om bestemte gøremål og for en anden betyder det f.eks. tid til at være sig selv. Fælles for alle er, at tid både er en barriere og motivator for en ændring af familiernes forbrugspraksis. Praksis Flere familier udtrykker ønsker om at være politisk korrekte. Dette kan dog ikke altid lade sig gøre i praksis som Helle forklarer: Jeg gad da godt leve politisk korrekt, men det gør jeg godt nok ikke! Men helt ærligt! Det kan man ikke, eller det kan vi ikke. Så skulle man gå på halv tid og have tid til alt muligt! I familiens dagligdag betyder denne mangel på tid f.eks., at Helle ikke tager bussen på arbejde og at alt vasketøj kommer i tørretumbleren. I disse tilfælde vil man gerne undgå at bruge tid. Tid bliver således en barriere for bæredygtig adfærd. Nogle daglige praktiske gøremål som madlavning vil man derimod gerne bruge mere tid på og Bent forklarer hvorfor: Det er lidt hyggeligt. Det er sjovt at lave mad sammen og det gør vi nok lidt for lidt, synes jeg. [ ]Det er kvalitetstid. [ ]Det er ikke bare noget der skal overstås. Hvis tid gøres til kvalitetstid kan det motivere til bæredygtig adfærd. personligt niveau 14 mcha projektet brugerstemmer om tid

28 mcha projektet brugerstemmer om tid socialt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er tid Mulighedsrum for energistyringsenhed Der er en opfattelse af, at det er mere tidskrævende at være grøn og politisk korrekt. Samtidig viser der sig dog et mulighedsrum ift. at familierne gerne vil bruge meget tid på nogle aktiviteter, hvis det opfattes som kvalitetstid i familien. Anbefalinger til energistyringsenhed Gør det tidsbesparende at være grøn. Gør grøn praksis til kvalitetstid for familierne. Se også: Brugerstemmerne: Leg og Fællesskab, Bekvemmelighed, Økonomi. brugerprofil Nr. 2: Helle og Erling.

29 Det er ikke bare energiforbrug, det er ÆSTETIK OG DESIGN Kontekst Design og æstetik prioriteres højt af familierne. Og udformning og design af produkter er ofte en bærende motivationsfaktor for valget af et produkt frem for et andet. Praksis Bent forklarer hvorfor bl.a. design er blevet prioriteret i valget af opvaskemaskine: Der er sat en HT-plade på, så den passer med resten af køkkenet. Det er ikke alle opvaskemaskiner der kan det heller. Den indgår som en del af tapetet derhenne. Og det synes jeg er vigtigt. Ja det må da godt se nogenlunde fornuftigt ud også. Det synes jeg da - det skal tingene! Således kan design og æstetik blive en barriere for bæredygtigt forbrug, når det prioriteres på trods af energibesparelser. Dette er f.eks. tilfældet i valget af lamper hjemme hos Bent og Birgit: Vi har faktisk rimeligt meget halogen [ ] Det er nok lamperne der ligesom har bestemt, hvad det er for nogle pærer der er kommet i. På den anden side kan design blive en motivation for bæredygtigt forbrug, når visualiseringen af forbrug, f.eks. i form af et æstetisk energibarometer, bliver et livsstilsprodukt som man gerne vil have hængende fremme, så man bl.a. kan flashe sin gode smag og æstetiske sans. I dette tilfælde spiller design en afgørende rolle ift. om familien vælger at have visualiseringen hængende synligt fremme, hvor den kan gøre en forskel ved at minde om energiforbrug i dagligdagen. socialt niveau 15 mcha projektet brugerstemmer om æstetik og design

30 mcha projektet brugerstemmer om æstetik og design socialt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er ÆSTETIK OG DESIGN Mulighedsrum for energistyringsenhed Systemets fysiske udformning skal udnytte behovet for design og æstetik samt brugernes latente behov for et livsstilsprodukt, der kan flashe brugerens miljømæssige ansvarlighed. Anbefalinger til energistyringsenhed Alternative visualiseringsformer som f.eks. et æstetisk energibarometer og alternative kunstneriske energivisualiseringer. Se også: Brugerstemmerne: social identitet, Økonomi. Brugerprofil Nr. 1: Birgit og Bent.

31 Det er ikke bare energiforbrug, det er Social IDENTITET Kontekst Social identitet handler om, hvordan brugerne ser sig selv, men i høj grad også om deres fremstilling af sig selv overfor omverdenen. Der er en tendens til at energiforbrug og grønt forbrug efterhånden bliver en del af en mainstream social identitet på linje med fx økologi og fairtrade. En identitet som ikke længere signalerer langhåret hippie, men derimod iscenesætter brugeren som ansvarlig samfundsborger over for omverdenen. Praksis Bent og Birgit har afprøvet MCHA-projektets tre æstetiske energibarometre, som skal give et umiddelbart billede af familiens el, vand og varmeforbrug. Familien har hængt barometrene op i køkkenalrummet, fordi de mener at de skal hænge et sted, hvor man hele tiden ser dem. I kontrast til el-måleren som sidder udenfor og aldrig bliver set og derfor glemt. Bent har dog nogle indvendinger mod de tre barometre: Problemet er også, at hvis du nu vil sende nogle signaler til dine kære gæster, så dur det jo ikke at de står sådan her [skruer dem over på rød] vel? Det er altså vigtigt at barometrene står rigtigt på den grønne side når man har besøgende, så man kan flashe sin miljømæssige ansvarsbevidsthed og Bent uddyber: Jamen jeg synes jo de er fede, [ ] og det har en god signalværdi, synes jeg. Visualisering af energiforbruget bliver således vigtig i iscenesættelsen af den sociale identitet som ansvarsbevidst samfundsborger. socialt niveau 16 mcha projektet brugerstemmer om social identitet

32 mcha projektet brugerstemmer om social identitet socialt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er IDENTITETS MARKØR Mulighedsrum for energistyringssystem Brugerne vil gerne iscenesætte sig selv som grønne forbrugere. Anbefalinger til energistyringssystem Energistyringsenheden skal indgå som en del af brugernes iscenesættelse af sig selv som grønne og ansvarlige samfundsborgere. Se også: brugerstemmer: At gøre det rigtige, Miljøbelastning. Brugerprofil Nr. 1: Birgit og Bent.

33 Det er ikke bare energiforbrug, det er at gøre det rigtige Kontekst Mange brugere i vores undersøgelse sidder inde med en stor tror-viden om f.eks. miljørigtig praksis og indeklima, altså viden som ikke nødvendigvis holder stik i virkeligheden. Dette skyldes at brugerne i deres dagligdag er i berøring med mange komplekse og uigennemskuelige systemer. Samtidig bliver de bombarderet med information og misinformation, og i vores foranderlige verden er også fakta hurtigt omskiftelige. Hvad der var rigtigt i går, er ikke nødvendigvis rigtigt i dag. Praksis Bent og Birgit ved heller ikke altid, hvad der er det rigtige at gøre, og derfor forklarer Bent: Jeg ville gerne bruge den [visualisering af energiforbrug] i forhold til handlingsændringer til mig selv. Jeg vil gerne bruge den til at blive klogere på at bruge energi og andre ting rigtigt. Laila og Ben vil også gerne gøre det rigtige. Derfor plejede de at vaske store ting som gryder og skåle op i hånden i stedet for at putte dem i opvaskemaskinen. Nu bruger de opvaskemaskinen til alt, fordi de fik at vide, at opvask i hånden giver et: helt vildt vandforbrug! [ ] Så den [opvaskemaskinen] kører mere end den har gjort, men formodentlig - vi tror på at det sparer. [ ] Altså det giver jo selvfølgelig et strømforbrug, men til gengæld giver det mindre olieforbrug og mindre vandforbrug. Jeg ved ikke lige, hvordan det går op, men Denne tror-viden kan således være en barriere for en korrekt adfærdsændring som brugerne ellers ønsker. samfundsmæssigt niveau 17 mcha projektet brugerstemmer om at gøre det rigtige

34 mcha projektet brugerstemmer om at gøre det rigtige samfundsmæssigt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er at gøre det rigtige Mulighedsrum for energistyringsenhed Brugerne higer efter den gode samvittighed, som ligger i at gøre det rigtige. Men de har svært ved at gennemskue hvornår og hvordan de gør det rigtige. Og det gælder både ift. indeklima, miljøet, pengepungen osv. Dette skaber et mulighedsrum for et energistyringssystem som kan guide brugerne til rigtig adfærd og dermed give dem god samvittighed. Anbefaling til energistyringsenhed Let anskueliggørelse af indeklimaværdier og forbrug. Handlingsanvisninger til optimeret energiforbrug og indeklima. Se også: Brugerstemmer: Miljøbelastning, Indeklima, Økonomi, social identitet. Brugerprofil Nr. 3: Karen.

35 Det er ikke bare energiforbrug, det er MILJØBELASTNING Kontekst Idealer og normer danner konteksten for de fleste af vores daglige handlinger. Dette er ikke ensbetydende med at folk handler regelret efter dem. Men det er de gældende sociale regler i samfundet, som mange af os stræber imod at efterleve og samtidig forstår andres handlinger ud fra. I de seneste år er idealet om grøn og bæredygtig levevis blevet mere mainstream, og for mange er det blevet en selvfølgelig del af at være en ansvarsfuld samfundsborger. Praksis Flere familier forsøger at forbruge grønt og her spiller deres egne og samfundets miljøidealer en stor rolle som motivator. Birgit forklarer: når jeg tænker på at spare, så er det ikke kun på pengesiden, men også mere miljøet. Miljøet var også Kettys motivation for at skifte elselskab: Jeg troede det ville være mere økologisk [griner]. Det er en høj motivationsfaktor. Jeg vil virkelig gerne spare lidt på alle vores griserier. Også i kolonihaven der vil jeg gerne have solenergi så meget som muligt, og jeg tænkte på jordvarme, men det er grunden simpelthen for lille til, men jeg forsøger sådan nogle ting. Og det er lidt svært herinde i byen, eksempelvis skal mit vand jo løbe ekstremt lang tid, for at det overhovedet bliver varmt. Sådan nogle ting de er begyndt at genere mig. Det har det da gjort en 20 år, men jeg er begyndt mere at se, hvad kan jeg gøre for det. Og derfor så aflæser jeg faktisk også el temmelig ofte. I kolonihaven er det hver dag. Denne følelse af ansvarlighed ift. miljøspørgsmålet går igen hos mange brugere. F.eks. forklarer Alice: Jeg vil gerne vide: er jeg en ansvarsfuld borger der ligger lavt i forbrug? samfundsmæssigt niveau 18 mcha projektet brugerstemmer om miljøbelastning

36 mcha projektet brugerstemmer om miljøbelastning samfundsmæssigt niveau Det er ikke bare energiforbrug, det er MILJØBELASTNING Mulighedsrum for energistyringsenhed Miljøhensyn som ideal er en gennemgående motivator for folks forbrugspraksis. Der ligger et mulighedsrum i, at folk gerne vil vide, hvorvidt og hvordan de lever op til miljøidealer. Anbefalinger til energistyringsenhed Lettilgængelig visualisering af forbrug samt miljøbesparelser/ miljøpåvirkninger forårsaget af forbrug. Mulighed for benchmarking af eget forbrug. Systemet skal give god samvittighed eller handlingsanvisninger til at kunne gøre det rigtige. Se også: Brugerstemmer: At gøre det rigtige, Id-markør. Brugerprofil Nr. 3: Karen.

37 Brugerprofil 1 Bent og Birgit bor i et parcelhus i det nordlige Århus sammen med deres 2 hjemmeboende piger på 10 og 18 år. Birgit arbejder i hjemmet som dagplejer og Bent er systemudvikler i en bank. Bent og Birgit har selv bygget deres hjem for nogle år siden og valgte i den forbindelse af få installeret et IHC-system i hjemmet. Økonomi Man vælger hårde hvidevarer der er A+. Det er helt banalt, så sparer man nogle penge. Det er da ikke kun for miljøets skyld. Vi har forskellige holdninger til energiforbrug. Min kone og jeg, som er de betalende, har en holdning og teenagebørn, som er de forbrugende, har en anden holdning. Hvis vi kan lære noget af det her forløb og spare nogle penge så er det da også et incitament - ingen tvivl om det! Design og æstetik Bent og Birgit har valgt gulvvarme fordi: det er svært at indrette med radiatorer. Det at man ikke har radiatorer til at stå i et lokale og stå og stritte eller skal stille møbler efter dem det synes jeg er noget nemmere. Jeg synes heller ikke de er så kønne sådan nogle radiatorer. Teknologi Bent: Jeg synes IHC er lavet på en mærkelig måde, for de folk, der interesserer sig for at programmere, kan ikke få lov til det, fordi det er installatører der skal programmere det. [Da Bent ville selv programmere sin IHC:] De kiggede på mig som om jeg var sindssyg, men jeg fik softwaren og de ting der skulle til. Birgit: Der er vi nok også 2 forskellige steder, for der kan jeg jo ikke rigtig følge med. Bent: Der er jeg nok lidt mere nørdet Miljøbelastning [om el-sparepærer:] Her er vi tættere på at sige, at her gør man [vi] det mere for miljøets skyld, for hvis det er en god sparepære så har den traditionelt kostet noget mere og er mange år om at spare sig selv hjem. Så det er mere for miljøets skyld. 19 mcha projektet Brugerprofil 1 Bent og birgit

38 mcha projektet Brugerprofi 1 birgit og bent Brugerprofil 1 Design og æstetik miljøbelastning økonomi teknologi

39 Brugerprofil 2 Helle og Erling har to børn på 6 og 8 år. De bor i en mindre by udenfor Århus i et parcelhus de selv har bygget i Helle er kommunikationsmedarbejder og pendler hver dag på arbejde, hvis hun ikke arbejder hjemmefra, mens Erling er tømrer og arbejder flere forskellige steder. Bekvemmelighed Helle og Erling vil gerne betale for bekvemmelighed. I deres familie betyder det konkret, at alt deres vasketøj kommer i tørretumbleren fordi: det er nemt [ ] Det er simpelthen bekvemmelighed, at det ryger i tørretumbleren. Og det er alt det der kan. Indeklima Så har vi valgt ikke at have brændeovn [ ] Brændeovne og indeklima er jo bare en rigtig dårlig cocktail, fordi der er nogle meget små mikropartikler, der går i luftvejssystemet og især ved børn kan fremprovokere en latent astma. Tid Så vil man jo også gerne gøre noget ift. CO2, men det skal først hænge sammen økonomisk og tidsmæssigt. [ ] Så det er noget med at have tid til det [f.eks. at hænge tøj op], for i hverdagen ville jeg aldrig få det gjort! Den kører sådan: Dut! Dut! Dut! Leg og Fællesskab Nu har vi fået ny bil og der ligger sådan en lille dims [kørecomputer] og der kan man se, hvor meget benzin man bruger alt efter hvor meget man trykker på speederen. Så en meget direkte afmåling af hov! nu huskede du at slukke lyset, så sparer du så og så mange penge - en direkte afregning. Det kunne godt få en konkurrencesjæl op i en. Eller det kunne det i hvert fald godt ved mig. 20 Brugerprofil 2 helle og erling mcha projektet

40 mcha projektet Brugerprofi 2 helle og erling Brugerprofil 2 Leg of fællesskab Tid Bekvemmelighed Indeklima

41 Brugerprofil 3 Karen bor sammen med sin søn på 10 år. De bor til leje i et rækkehus som de er meget glade for. Karen arbejder deltids som psykolog og tager bussen på arbejde hver dag. Leg og Fællesskab Jamen der går straks konkurrence i mig og min dreng med sådan noget med at man kan sammenligne med [andres energiforbrug]. Jeg tror virkelig, det kunne gøre en positiv forskel for at fastholde en interesse, den der konkurrence, det er sjovt. [ ] Det ville få et helt andet skær i stedet for bare sådan nogle tørre tal og pligt, og jeg tror også det fordrer noget kreativitet i hverdagen. At man får en masse gode ideer til, hvordan man sparer. At gøre det rigtige Man går nogle gange og føler, at man har sparet lidt her, og det er egentlig ret surt og i virkeligheden sparer jeg ikke ret meget ved at gøre den ting, der tager ret meget fra min livskvalitet. Og en anden ting som egentlig er fuldstændig ligegyldig der koster og koster og jeg kunne bare liiige! Jeg synes generelt, at ens fornemmelse af det der forbrug det er det er begyndt at hjælpe lidt, men jo mere jeg kommer ind i det, jo mere kan jeg fornemme, hvor lidt fornemmelse jeg egentlig har med det, og det er bundærgerligt! Miljøbelastning og økonomi Hensyn til miljøet [ ] det har jeg altid siddende i mig. Det der med at jeg altid genbruger elastikker og det generer mig alt sådan noget plastik, så jeg prøver at få det til genbrug, så det ikke forurener. Men selvfølgelig også det med energien meget! Og så også det økonomiske. 21 mcha projektet Brugerprofil 3 karen

42 mcha projektet Brugerprofi 3 karen Brugerprofil 3 økonomi at gøre det rigtige leg og fællesskab miljøbelastning

43 Brugerprofil 4 Else er 70 år gammel og er gift med Carl på 71. De er begge pensionister og bor i en villa i Århus. Carl har haft sit eget ingeniørfirma i 37 år og Else er forretningsuddannet og har ligeledes arbejdet i familiens virksomhed. De har to voksne børn og flere børnebørn, og Else og Carl nyder deres otium ved bl.a. at rejse flere gange om året. Bekvemmelighed Vi har en ferielejlighed ved Vesterhavet, og der var det jo meget rart, hvis vi kunne ringe op og sige: nu må I gerne skrue op for varmen radiatorer - det mangler vi nemlig nu. Og: Nu må I godt lukke for vandet. Teknologi Else tager sig af alt det tekniske i hjemmet og hun kan godt lide at sætte sig ind de tekniske løsninger, som indstilling af den automatiske markise, tænd/sluk-ure, mobiltelefoner (og dertil hørende funktioner), computer og trådløst internet osv.: Jeg er jo selvlært, eller autodidakt fordi jeg nogle gange har brug for nogle hjælpemidler for at gøre tilværelsen nemmere for mig. Tryghed og Sikkerhed Der er tremmer for vinduerne dernede [i kælderen] og det tror jeg afskrækker tyvene, for de kan se: jamen de er forberedt på et eller andet. [ ] Jeg kunne godt tænke mig, når vi er på ferie, at i stedet for at have faste tænde/slukke-ure på, som tænder og slukker samme sekund hver aften, så ville det være smadderskønt, hvis jeg kunne sidde med min mobiltelefon eller en fremmed computer: Nu vil jeg godt lige ændre det et kvarter eller noget. Hvis nu der sidder nogen [tyve] og holder øje med huset, som vi ved, de har gjort derovre [hos naboen]. 22 mcha projektet Brugerprofil 4 Else og carl

44 mcha projektet Brugerprofi 4 Else og kaj Brugerprofil 4 teknologi Bekvemmelighed tryghed og sikkerhed

45

46 Resultater af brugerstudiet I Minimum Configuration Home Automation (MCHA) Formålet med MCHA-projektet er igennem brugerdrevet innovation at udvikle et samlende koncept for, hvordan forskellige it-løsninger i hjemmet kan konfigureres, så de bliver anvendelige og relevante for brugerne. Projektet fokuserer på it-løsninger til at effektivisere og reducere energiforbruget i boligen og skal således også afdække brugernes behov for at styre komfort og energiforbrug i boligen. Yderligere oplysninger For yderligere oplysninger om projektet, se Eller kontakt projektleder Peter Gorm Larsen, pgl@iha.dk For yderligere oplysninger om brugerdreven innovation, kontakt Johanne Mose Entwistle, johanne.mose@alexandra.dk eller Astrid Pinholt Søndergaard, astrid.sondergaard@alexandra.dk