En samling af cases og metoder fra projektet Minimum Configuration Home Automation. Brugerdreven innovation af teknologi til energistyring

Transkript

1 En samling af cases og metoder fra projektet Minimum Configuration Home Automation Brugerdreven innovation af teknologi til energistyring

2 MCHA-PROJEKTET Metoder udviklet af Alexandra Instituttet Vi bygger bro med forskningsbaseret innovation Alexandra instituttet 2010 MCHA-projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Program for Brugerdreven Innovation. Projektperiode: september december 2010 Projektets partnere er Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA), Alexandra Instituttet, Develco Products og Seluxit.

3 intro Case- og metodesamlingen er et resultat af arbejdet med brugerdreven innovation i projektet Minimum Configuration Home Automation (MCHA), et projekt støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for Brugerdreven Innovation. Målet med projektet er at udvikle en energistyringsenhed til hjemmet (home automation), som kan effektivisere og reducere energiforbruget i boligen. Enheden skal samtidig give indblik i energiforbruget og mulighed for at ændre forbrugsvaner. Case- og metodesamlingen indeholder en præsentation af udvalgte projekt-cases, samt de metoder til brugerinddragelse, som har været anvendt i projektet. For hver case er det specifikke metodeforløb beskrevet, og resultaterne fra casen er listet som en række erfaringer og anbefalinger. Alle metoder er forsøgt beskrevet på et generelt plan, så de er anvendelige i andre projekter. For hver metode er der listet specifikke metodiske erfaringer og anbefalinger. Herudover er der indledningsvist på kort 3 og 4 samlet op på de vigtigste erfaringer og anbefalinger fra projektet. Case- og metodebeskrivelser og anbefalinger er på ingen måde udtømmende og skal ikke opfattes som en færdigudviklet kogebog til, hvordan man laver brugerdreven innovation. Et sådant projekt ville i vores øjne være urealistisk og useriøst, da en vigtig erfaring fra MCHA-projektet er, at metoder ikke kan læres ved at læse om dem, men derimod ved at tilpasse og bruge dem i konkrete projekter. Med andre ord: Man er nødt til at gøre sig sine egne erfaringer med metoder til brugerdreven innovation. Vi håber, at case- og metodesamlingen er relevant og anvendelig for virksomheder, der søger inspiration til, hvordan brugerne kan inddrages i udviklingen af home automation og mere generelt udviklingen af IT-løsninger og brugergrænseflader. Herudover henvender samlingen sig til erfarne brugerinddragelseseksperter, som søger inspiration til nytænkning af kendte metoder og brugerinddragelsesforløb. Samlingen kan læses i sammenhæng fra ende til anden. Den kan også bruges som et lettilgængeligt værktøj til inspiration og indblik i relevante metoder og caseforløb til brugerdreven innovation. Den er lavet i kortformat, således at læseren selv kan designe en brugerinddragelsesproces ved at udvælge kort og sætte dem sammen på andre måder end de præsenterede caseforløb. I projektet er der hidtil udgivet brugerguiden Energiforbrug i Hjemmet, som udgør resultatet af den indledende brugerundersøgelse i projektet. Denne case- og metodesamling fokuserer på resultaterne fra den metodiske del af projektet. På dette kort har vi listet vores vigtigste erfaringer med brugerdreven innovation fra projektet. På bagsiden af kortet har vi udledt de vigtigste anbefalinger om brugerdreven innovation af teknologi. På det efterfølgende kort (kort 4) kan du læse de anbefalinger til brugerdreven innovation, der specifikt handler om Brugere og Etik samt Roller og Arbejdsgang. mcha-projektet intro

4 kort 3...Erfaringer + Generelle anbefalinger 4...roller og arbejdsgange + Brugere og Etik 5...Præsentation af projektet + Projektets deltagere 6...Brugerdreven innovation + den iterative bdi proces mcha-projektet indhold 7...Case Fleksibelt elforbrug 8...Case Visualisering af elforbrug i Danmark 9...Case Minimum Konfiguration 10...Case Visualisering af elforbrug i Portugal 11...Case Bolig for livet 12...afdækkende Metode Semistruktureret Interview 13...afdækkende Metode Deltagerobservation 14...afdækkende Metode Scenarieobservation 15...afdækkende Metode - Cultural probe 16...afdækkende Metode langdistance Video probe 17...Analyserende metode - Tværfaglig evaluering 18...Analyserende metode Antropologisk analyse 19...Analyserende metode Montage-Workshop 20...Idé- og konceptudviklingsmetode Mock-up workshop 21...Idé- og konceptudviklingsmetode Mock-up Test 22...Idé- og konceptudviklingsmetode Mock-up Opsamling 23...Idé- og konceptudviklingsmetode langdistance Mock-up forløb 24...Afprøvningsmetode Flash-workshop 25...Afprøvningsmetode langdistance Flash-workshop

5 erfaringer de vigtigste erfaringer fra arbejdet med brugerdreven innovation Brugerdreven Innovation (BDI) kan føre til forståelse, formidling, forankring og forandring ved at gå igennem de forskellige faser: afdækning, analyse, idé- og konceptudvikling og afprøvning. BDI skaber resultater på flere forskellige planer: Konkrete produkter Kaster lys over hvem brugerne er og hvad deres behov er. Viden som kan bruges i senere produktudviklinger. Stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvordan virksomheden eller branchen ser sig selv, hvad er produktet, osv. Dette kan resultere i, at der åbnes for nye potentielle markeder. BDI hjælper projektets partnere med at tænke ud af boksen Brugeridéer er udtryk for behov og skal ikke nødvendigvis oversættes i et 1:1 forhold. Brugerne er eksperter i deres eget liv de er ikke nødvendigvis de bedste til at tænke ud af boksen BDI-processen sikrer ejerskab over både processer og resultater hos både brugere og udviklere 3 mcha-projektet Erfaringer

6 Generelle anbefalinger de vigtigste anbefalinger til brugerdreven innovation af teknologi til energistyring mcha-projektet generelle Anbefalinger 3 BDI kræver tid! Det anbefales, at der afsættes tid til brugerne, tid til intern afdækning, tid til forståelse på tværs af fagligheder osv. osv. Virksomhederne skal turde åbne op og udstille deres udviklingsproces, fx ved at præsentere ufærdige mock-ups og prototyper for brugerne. I forlængelse af dette skal det gøres helt klart, at mockups og prototyper er ufærdige og endda provokerende med vilje. Ellers kan virksomheder komme til at fremstå som useriøse. BDI er ikke relevant til alt! Udviklere og BDI-eksperter skal sammen afdække, hvilke spørgsmål og udfordringer man vil kaste lys over via brugerinddragelse, og hvilke spørgsmål og udfordringer der er af ren teknisk karakter og ikke kræver brugerinddragelse. Udviklere og BDI-eksperter skal sammen udvikle passende metoder til at afdække de udvalgte spørgsmål og udfordringer. Projektet skal indledes med en grundig afdækning af det teknologiske felt, og der skal stilles spørgsmål som: Hvad kan vi med fordel udvikle videre på? Hvad skal udvikles helt fra bunden, osv. De resulterende forløb kan med fordel foregå samtidig og løbe parallelt i projektet. Udviklere skal deltage igennem hele projektet for at sikre videreførelse af viden og resultater. BDI-eksperter skal lære om teknologien for at kunne se og uddrage relevante resultater i brugerstudierne. Projektets forskellige fagligheder skal løbende tages op til kritisk overvejelse, og der budgetteres således, at nye fagligheder kan inddrages, hvis behovet opstår. Projektledelsen skal både have interesse og indblik i den tekniske udviklingsproces og i brugerinddragelsesprocesser.

7 Roller og Arbejdsgange Anbefalinger til arbejdet med brugerdreven innovation med fokus på roller og arbejdsgange Brugerne driver ikke innovationen! Det anbefales, at BDIeksperter og udviklerne påtager sig dette ansvar og baserer innovationen på bl.a. viden om brugerne og deres behov. Når brugere og udviklere mødes, skal udviklerne generelt først lytte og forsøge at forstå og derefter indgå i ligeværdig dialog med brugeren. BDI-ekspertens rolle i projektet er at kaste lys over projektpartnernes blinde vinkler i forhold til brugerne. Udviklerne skal selv skabe viden om brugerne. Denne viden kan ikke nødvendigvis opnås ved at læse en rapport fra antropologen, men må aktivt skabes i en proces, hvor både udviklere og brugere inddrages på forskellig vis. Processens forskellige inddragelsesforløb skal hurtigt følges op af et opsamlende og autoritativt dokument med fælles resultater og konklusioner fra forløbet. Dette er en fælles platform for det videre arbejde, som svarer på spørgsmål som: hvor er vi nu, hvad ved vi, og hvilken retning skal vi bevæge os i? Det anbefales, at der er et tæt samarbejde mellem BDIeksperter og udviklere for at kunne designe en relevant brugerinddragelsesproces, som sikrer forståelse, formidling, forankring og forandring. Processen skal give mening for udviklerne på samme måde som deres produkter i sidste ende skal give mening for brugerne. Det anbefales derfor, at der afsættes tid til en intern behovsafdækning mellem de forskellige deltagere i projektet. Det er ofte hensigtsmæssigt at lade BDI-eskperten fungere som kontaktperson for brugerne og som mediator mellem udviklere og brugere. Denne rolle kræver tid og engagement. 4 mcha-projektet roller og arbejdsgange

8 Brugere og Etik Anbefalinger til arbejdet med brugerdreven innovation med fokus på brugere og etik mcha-projektet brugere og etik 4 En bruger - er en energiforbruger, er en boligejer eller lejer, er en mor eller far - er et menneske! Et menneske som bruger sin tid og energi på at deltage i vores projekt og åbner sit hjem for os. Anerkend dette og vis respekt. Giv altid brugeren muligheden for at sige fra, hvis en aktivitet overskrider deres grænser. Sig tak for hjælpen og sørg for en lille gave eller en aftalt kompensation for deres deltagelse. Prioriter altid brugernes oplevelse højest! Det vigtigste er, at brugeren går fra et interview eller en workshop med en god oplevelse. Dette kan selvfølgelig også sikre, at de har lyst til at deltage igen, men det vigtigste er, at hver enkelt føler sig hørt, set og forstået ud fra sin egen logik. Hvis de oplever dét, har det højst sandsynligt også været tilfældet. Stil (rimelige) krav til brugerne. Brugerne er ofte glade og beæret over at blive inddraget og hørt. De deltager frivilligt og vil gerne tages seriøst. Det er vigtigt at lave en forventningsafstemning med brugerne, så de ved, at deres inputs bliver hørt, men at projektet ikke nødvendigvis kan/vil bruge alle inputs. Få tilladelse til at bruge data (video, billeder, udsagn osv.) i de forskellige sammenhænge, hvor det kan være relevant. Kommuniker klart og løbende, så brugerne ved, hvad de siger ja til. Hold brugerne opdateret om, hvad der sker (og ikke sker) i projektet. Følg op på brugernes deltagelse og del små og store resultater med dem, så de ved, hvad deres deltagelse er blevet brugt til. Sørg for at brugeren har én fast kontaktperson i projektet. Afsæt god tid til aktiviteter, hvor brugere deltager. Hvis du vil vide noget om menneskers liv, kræver det, at du giver dig tid til at lære dem at kende og skaber en tryg og tillidsfuld relation.

9 Præsentation af projektet okt 2008 jan 2009 jan 2009 dec 2010 Formålet med MCHA-projektet er gennem brugerdreven innovation at udvikle et samlende koncept for, hvordan forskellige it-løsninger i hjemmet kan konfigureres (programmeres), så de bliver anvendelige og relevante for brugerne. Projektet fokuserer på it-løsninger til at effektivisere og reducere energiforbruget i boligen og skal således også afdække brugernes behov for at styre komfort og energiforbrug i boligen. Centralt for projektet er at udvikle en prototype for en energistyringsenhed, som kan bygge bro mellem de forskellige elektroniske produkter i huset og give brugerne en samlet og nem adgang til de relevante styringsmuligheder, forbrugsdata etc. mcha projektforløb bolig for livet indledende projektfase visualisering af elforbrug fleksibelt elforbrug minimum konfiguration Brugeren skal igennem energistyringsenheden have mulighed for at styre sit lys-, varme- og strømforbrug. Samtidig skal energistyringsenheden indgå gnidningsfrit i brugerens hverdag, tilbyde de funktioner som brugeren ønsker, være let at bruge og skabe merværdi og komfort for den enkelte. Men hvad betyder merværdi og komfort for de enkelte brugere? Og hvad er det for en hverdag, som energistyringsenheden skal indgå i? For at svare på dette må vi inddrage de brugere, der skal anvende en sådan energistyringsenhed i sidste ende. En indledende brugerundersøgelse udføres af projektets antropolog, og resultatet af dette forløb peger på nogle grupperinger af problemstillinger. Med udgangspunkt i projektpartnernes interesser og brugerundersøgelsens afdækning og analyse af brugernes motivationer, behov og barrierer, deles projektet op i fire projektspor: Fleksibelt elforbrug, Visualisering af elforbrug, Minimum konfiguration og Bolig for livet. Der designes en brugerdreven innovationsproces til hvert projektspor, og denne proces ændres og tilpasses afhængigt af de resultater og udfordringer der kommer frem i sporets videre arbejde. 5 mcha-projektet præsentation af projektet

10 Projektets deltagere projektets Deltagere Projektets partnere er Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA), Alexandra Instituttet, Develco Products og Seluxit. I de kommende case- og metodebeskrivelser skelnes der mellem udviklere, designer og antropolog. Betegnelsen udviklere dækker over ingeniører og IT-udviklere fra IHA, Develco Products og Seluxit. I nogle workshops deltager der desuden projektpartnere med andre fagligheder. Disse personer er også medtaget i betegnelsen udviklere. Udviklerne er projektets teknisk faglige eksperter. Alexandra Instituttet er ansvarlig for udviklingen og udførelsen af metoder til brugerdreven innovation. Til dette formål er der tilknyttet en gruppe BDI-eksperter. En af disse eksperter er projektets antropolog, som arbejder fuld tid på projektet og derfor er den udførende i næsten alle brugerinddragelsesaktiviteter. Nogle af disse aktiviteter kræver en antropolog for at give det fulde udbytte, andre aktiviteter kan udføres og faciliteres af BDI-eksperter generelt. Ud over antropologen er en designer løst tilknyttet projektet og er benævnt som sådan i beskrivelserne, når det er relevant, at en designer er udførende og faciliterende. Brugerne er projektets vigtigste deltagere. Vi har i alt inddraget 39 voksne slutbrugere med forskellig alder, uddannelsesniveau, teknisk formåen, boform og familiestruktur. Når der har været tale om børnefamilier, er børnene så vidt muligt også inddraget for at få et mere nuanceret billede af familiernes dagligdag og behov. Størstedelen af projektets brugere har meldt sig til projektet efter et radioindslag om projektet på P4 eller søgninger på nettet. Andre brugere er rekrutteret igennem private netværk. Størstedelen af brugerne bor i Østjylland, herudover har projektet tilknyttet en brugerfamilie i Portugal. Brugernes engagement i projektet har været meget forskelligt; nogle brugere har deltaget i et enkelt interview, andre har været inddraget i flere aktiviteter, mens tre familier har indgået løbende i projektet som testfamilier. De forskellige roller som brugere, udviklere og BDI-eksperter indtager i løbet af projektet vil blive uddybet i introduktionen til brugerdreven innovation (kort 6), ligesom alle metodebeskrivelser har en detaljeret beskrivelse af, hvem der gør hvad i forløbet (kort 12-25). mcha-projektet 5

11 Brugerdreven Innovation Brugerdreven innovation (BDI) er en proces med aktiv og tæt involvering af brugerne i alle stadier af produktudviklingen. BDI er således ikke kun idégenerering eller brugertests, men handler om så vidt muligt at inddrage brugeren og projektets udviklere i udviklingsprocessen fra start til slut. Det er dog vigtigt, at viden om brugerne indgår i processen på lige fod med andre former for viden i projektet som fx udviklernes tekniske ekspertise. Brugerne er eksperter i deres eget liv, men udviklerne er eksperter i teknologi. Innovationen kommer derfor ikke fra brugerne alene, og deres ord ikke er lov: Idéer fra brugerne er udtryk for behov. Idéer skal således ikke nødvendigvis omsættes i et 1:1 forhold. Men inputs fra brugerne og deres daglige liv kan give udviklerne et vigtigt indblik i den komplekse sociale og praktiske virkelighed, som produktet skal indgå i. Brugerne udtrykker dog ofte deres behov inden for de rammer, de kender. BDI kan således kun ske, når udviklerne sætter deres egen faglighed i spil og igennem brugerens liv og behov ser eksisterende eller nye mulighedsrum.herved kan nye koncepter opstå, som brugeren måske aldrig selv kunne have formuleret i sit udgangspunkt. En prototype udarbejdet på en sådan måde kan herefter vende tilbage til brugerne og dér afføde helt nye behov, som igen kan inkorporeres i konceptet. På den måde bliver BDIprocessen iterativ, dvs. procesfaser gentages og udspiller sig dermed ikke i et lineært forløb. En vigtig læring i MCHA-projektet er desuden, at BDI i høj grad også handler om en intern afdækning af projektets behov. For at designe en brugerinddragelsesproces, hvor viden om brugerne skabes og aktiveres af udviklerne, kræves en afdækning og imødekommelse af udviklernes behov. I MCHA-projektet er det BDI-eksperternes ansvar at designe og facilitere BDI-processen. Derfor har projektets antropolog fx deltaget i interne udviklingsmøder på IHA og udført interviews med alle projektets partnere i et forsøg på at afdække udviklernes arbejdsgange og behov for viden om brugerne. 6 mcha-projektet Brugerdreven Innovation

12 Den iterative BDI-proces mcha-projektet om bdi-processen 6 A fdækning MCHA-projektets partnere har indgået i en iterativ BDI-proces som illustreret her på kortet. Den iterative udviklingsproces består overordnet set af fire faser, som gentages efter behov: Afdækningsfase, Analysefase, Idé- og konceptudviklingsfase samt Afprøvningsfase. I hver fase anvendes en række metoder, som hver især beskrives i detaljer på samlingens metodekort. Samlingens casekort vil herudover illustrere, hvordan de enkelte projektspor har bevæget sig igennem forskellige udviklingsfaser og har anvendt de forskellige metoder. Det vil herved blive tydeligt, at én metode ikke nødvendigvis begrænser sig til én fase i processen, men anvendes i flere forskellige faser i kombination med nye metoder. Ved at anvende forskellige metoder i løbet af hele projektet og de samme metoder i forskellige faser, sker der en triangulering af viden. Det vil sige, at den viden vi frembringer i projektet sættes i spil og afprøves fra forskellige positioner, hvorved slutresultaterne valideres. Analyse Analyse f d æ k ning A i n g Afpr ø v n Idé og konceptudvikling Idé og konceptudviklin g f p røvning Afdæ kning Afprøvning Afdækning Analyse Idé og konceptudvik l A i n g Analyse Idé og konceptudvikling Afprøvning Afdækning k onceptudvikling Afprøvning Afdækning Idé o g Afprøvning Afdæknin g Analyse Idé og konceptudvikling Analyse Analyse Idé og ko nceptudvikling ø v ning Afdækning Afprøvning Afdækning Analyse Analyse Idé og konceptudviklin g r A f p Idé og konceptudviklin g o nceptudvikling Analyse Id é Afprøvning Afprøvning Afdækning k g o Afpr øvning Afpr øvnin g Afdækning ø v ning Afprøvning Afdækning Analyse Analys

13 Case Fleksibelt elforbrug På baggrund af MCHA-projektets brugerinddragelsesforløb har Develco Products udviklet en applikation til vaskemaskiner, som modtager information om elpriser og energimix fra elmåleren og gør det muligt for vaskemaskinen automatisk at vaske, når strømmen er billigst og/ eller grønnest (her antages det, at fleksible elpriser er en realitet). Applikationen har været udstillet blandt andet på Bright Green Expo under COP15 i København 2009 og efterfølgende i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på opfordring af ministeren. Resultater og anbefalinger fra casen Applikationen skal vise både økonomiske og miljømæssige omkostninger eller besparelser. Applikationen skal automatisk vælge den grønneste tid, men med mulighed for let at ændre. Mulighed for hurtigt overblik over grønnest/billigst i det kommende døgn. Giver mulighed for bedre at kunne planlægge flere vaske, samt nemt at vælge næst-mest grøn, hvis grønnest ikke kan passe. Oversigt over hvor stor en procentdel af strømmen brugt i år er grøn. Giver ønsket mulighed for at konkurrere med sig selv. fleksibelt elforbrug 7 case Se bagsiden for en detaljeret beskrivelse af caseforløb. afdækkende fase analysefase ide- og konceptudviklingsfase afprøvningsfase anvendte metoder cultural probe semistruktureret interview scenarieobservation montage-workshop antropologisk analyse mock-up workshop mock-up test i hjemmet mock-up opsamling flash-workshop mcha-projektet

14 Case Fleksibelt elforbrug case mcha-projektet fleksibelt elforbrug 7 Afdækkende og analyserende fase Den indledende afdækning og analyse giver indsigt i den nuværende forbrugspraksis, samt hvilke motivationer, behov og barrierer, der findes hos brugerne for at ændre forbrugsadfærd. Den viser, at der er miljømæssig og økonomisk motivation for at flytte energiforbruget. Men det skal samtidig gøres simpelt og gennemskueligt at gøre det rigtige. Barrierer for at flytte energiforbruget er tid og bekvemmelighed. På baggrund af den indledende afdækning og analyse oprettes projektsporet Fleksibelt elforbrug, som arbejder fokuseret videre med udvikling af løsninger til dette problemfelt. Afprøvningsfase Prototypen har været præsenteret på forskellige konferencer rundt omkring i verden, hvor den er blevet afprøvet af mange forskellige slags brugere. Develco Products har efterfølgende opsamlet feedback på disse afprøvninger. For at udvikle den fungerende prototype yderligere afholdes der en flash-workshop, som resulterer i brugerinputs i forhold til prototypens grafik/æstetik, funktioner/indhold, interaktionsdesign/logik. Se anbefalinger og resultater for casen på kortets forside. Idé- og konceptudviklingsfase I mock-up forløbet udvikles og testes tre forskellige mockups af applikationer til de enheder i hjemmet, hvis forbrug med fordel kan tidsforskydes. Forløbet resulterer i en samling af brugerkrav til funktioner, interaktionsmuligheder og visualisering for sådanne applikationer. Baseret på resultaterne fra mock-up forløbet udvikler Develco Procucts en fungerende prototype. Projektets designer udvikler desuden forskellige flashprototyper til videreudvikling af den fungerende prototype. Se også Metodekort: semistruktureret interview, cultural probe, scenarieobservation, montage-workshop, antropolgisk analyse, mock-up workshop, mock-up test i hjemmet, mock-up opsamling og flash-workshop MCha-projektets indledende brugerundersøgelse: Energiforbrug i Hjemmet på

15 Case Visualisering af elforbrug i Danmark I projektets udgangspunkt antages det, at en form for visualisering af elforbrug vil understøtte en ændring af forbrugeradfærd mod et mere bæredygtigt elforbrug. Den indledende brugerundersøgelse understøtter denne antagelse, og det viser sig endvidere, at visualisering af elforbrug kan imødekomme mange af de behov, motivationer og barrierer, som brugerne oplever i forhold til deres elforbrug i hjemmet. For at sikre, at der udvikles en visualisering, som giver mening for brugerne og ændrer forbrugsadfærd, bliver forskellige brugere inddraget i forløbet illustreret herunder: Resultater og anbefalinger fra casen: For at opnå vedvarende ændringer i forbrugsadfærd, anbefales det at undersøge effekterne ved at visualisere forbrug i selve brugskonteksten, fremfor en centralt placeret skærm, som folk ikke kigger på, mens de forbruger. afdækkende fase cultural probe semistruktureret interview scenarieobservation analysefase montage-workshop antropologisk analyse anvendte metoder Visualisering skal give brugerne viden, handlekraft og handlingsanvisninger for at undgå uhensigtsmæssigt eller unødvendigt forbrug Visualisering skal indeholde mulighed for customizing, så brugerne selv kan bestemme visualiseringens form, indhold, frekvens osv. Ved visualisering på skærm anbefales visning med tal, grafer og diagrammer. Der er klar interesse for alternative visualiseringsformer som fx kunstgenstand, el-barometer osv. Visualisering af husets energiforbrug skal samles ét sted. Visualisering skal kombineres med mulighed for styring. Visualisering skal først give et overblik over husstandens samlede forbrug og vise, hvis der er afvigelser. Derefter gives mulighed for at gå i detaljer i forhold til fx enheder og rum. Se bagsiden for detaljeret beskrivelse af forløb og anbefalinger til visualiseringer ide- og konceptudviklingsfase mock-up workshop mock-up test i hjemmet mock-up opsamling afprøvningsfase flash-workshop Visualisering af elforbrug i Danmark 8 mcha-projektet case

16 case Visualisering af elforbrug i Danmark 8 Case Visualisering af elforbrug i Danmark mcha-projektet Afdækkende og analyserende fase Den indledende afdækning og analyse har til formål at undersøge nuværende forbrugspraksis, samt hvilke motivationer, behov og barrierer der findes hos brugerne for at ændre forbrugsadfærd. Det viser sig, at brugerne direkte efterspørger visualisering af elforbrug som et værktøj til aktiv ændring af adfærd. Projektet afdækker desuden 11 brugerstemmer, hvori der ligger flere behov og barrierer for adfærdsændringer, som kan imødekommes af visualisering af elforbrug. Visualisering af elforbrug giver dog mest mening for brugerne, hvis det kombineres med mulighed for styring. Som resultat af den indledende afdækning og analyse oprettes projektsporet: Visualisering af elforbrug, som arbejder fokuseret videre med udvikling af løsninger til dette problemfelt. Idé- og konceptudviklingsfase I mock-up forløbet udvikles og testes forskellige mock-ups til visualisering af energiforbrug. Overordnet kan mock-ups opdeles i skærmvisualiseringer og alternative visualiseringer (i form af genstande som fx globusser og energibarometre). Begge typer visualisering er interessante for brugerne, og forløbet resulterer i en samling krav til, hvad der skal visualiseres, samt hvordan, hvor og hvornår, det skal visualiseres. Baseret på resultaterne fra mock-up forløbet udvikler designfirmaet Kollision en interaktiv prototype, som forsøger at kombinere skærmvisualisering med principperne fra de alternative visualiseringer. Afprøvningsfase Kollisions prototype afprøves på en touchskærm hjemme hos fem forskellige brugerfamilier og resulterer i en række brugerkrav til grafik/æstetik, funktioner/indhold og interaktionsdesign/logik, når det drejer sig om visualisering af elforbrug på en skærm. Se resultater og anbefalinger fra casen på kortets forside. Se også Metodekort: semistruktureret interview, cultural probe, scenarieobservation, montage-workshop, antropolgisk analyse, mock-up workshop, mock-up test i hjemmet, mock-up opsamling og flash-workshop Casekort: Visualisering af elforbrug i Portugal MCha-projektets indledende brugerundersøgelse: Energiforbrug i hjemmet på Rapporten: Visualisering af elforbrug. Anbefalinger fra projektet Minimum Configuration Home Automation på homeautomation

17 Case Minimum Konfiguration I projektets udgangspunkt og ikke mindst titel (Minimum Configuration Home Automation) antages det, at krævende systemkonfiguration er en essentiel barriere for at anskaffe og anvende energistyringsteknologi og dermed også en barriere for ændring af forbrugsadfærd igennem energistyring og home automation. Den indledende brugerundersøgelse understøtter denne antagelse, men nuancerer billedet ved at afdække andre relevante motivationer, behov og barrierer, som må tages i betragtning, hvis man ønsker at ændre forbrugsadfærd igennem home automation. Ikke desto mindre udgør udfordringen om teknologi og konfiguration kernen i projektsporet Minimum konfiguration, hvor det undersøges, hvilke muligheder brugerne skal have i forhold til at konfigurere deres energistyringssystem, så et sådant system er relevant og brugbart for brugerne. Resultater og anbefalinger fra casen Den eksisterende teknologi på markedet udfordrer muligheden for minimum konfiguration, da fx tilslutningen af nye enheder i et system kræver forskellige procedurer afhængigt af produktmærke. Der stilles spørgsmålstegn ved, om brugere uden for en workshop-sammenhæng vil bruge den nødvendige tid på at konfigurere systemet. Selvom det er prækonfigureret, kræver det tid at tilslutte hver enkelt lille enhed i ens hjem. Brugerne ønsker minimum konfiguration: Hurtig opstart (plug n play) med mulighed for at gå mere i dybden, når og hvis man ønsker det. Teknologi og energistyring skal give brugerne en følelse af mere kontrol i deres dagligdag. Konfigurationen skal derfor være let gennemskuelig, og det skal stå klart, hvilke konsekvenser brugernes valg har. Fx en opsamling som fortæller brugeren dit lys vil nu slukke, hvis x eller y. Forskellige niveauer af tilgang for erfarne eller novicer. Det anbefales, at man laver en fungerende prækonfiguration af systemet, med muligheder for brugerændringer og customizing. Det anbefales, at systemet selv kan identificere typer af nye enheder og har prækonfigureret styring til disse. Dvs. én bestemt defineret styring til lys, en anden til hårde hvidevarer, underholdning osv. Minimum Konfiguration 9 case Forskellige brugere bliver derfor inddraget i forløbet illustreret herunder. Se bagsiden for detaljeret beskrivelse af caseforløbet. afdækkende fase analysefase ide- og konceptudviklingsfase afprøvningsfase anvendte metoder cultural probe semistruktureret interview scenarieobservation montage-workshop antropologisk analyse mock-up workshop mock-up test i hjemmet mock-up opsamling flash-workshop mcha-projektet

18 Case Minimum Konfiguration case mcha-projektet Minimum Konfiguration 9 Afdækkende og analyserende fase Den indledende afdækning og analyse viser, at konfigurationen/opsætningen af teknologi i hjemmet kan være en barriere for nogen og en motivation for andre i forhold til at interagere med teknologien og bruge den hensigtsmæssigt. For nogen er det sjovt at nørkle med en opsætning af et system og indstille det præcis, som man vil have det. Dette kræver dog en teknisk indsigt eller interesse, som mange mennesker ikke har, hvorfor et længerevarende konfigurationsforløb kan afskrække dem. Samtidig medfører manglende indsigt i og forståelse af teknologien manglende kontrol over helt almindelige dagligdags funktioner som at tænde/slukke lys, åbne/ lukke vinduer osv. Dette resulterer i, at folk føler en mangel på kontrol, som er ekstra betydningsfuld i den intime sfære af folks hjem. På baggrund af den indledende afdækning og analyse oprettes projektsporet Minimum konfiguration, som arbejder fokuseret videre med udvikling af løsninger til dette problemfelt. Afprøvningsfase Flash-workshops giver flere inputs på dette, men fokuserer især på, hvordan disse funktioner og styringsmuligheder skal konfigureres/sættes op, for at det giver mening for brugerne og de kan fastholde en følelse af kontrol over deres hjem. Se resultater og anbefalinger fra casen på kortets forside. Se også Metodekort: semistruktureret interview, cultural probe, scenarieobservation, montage-workshop, antropolgisk analyse, mock-up workshop, mock-up test i hjemmet, mock-up opsamling og flash-workshop MCha-projektets indledende brugerundersøgelse: Energiforbrug i hjemmet på Idé- og konceptudviklingsfase I mock-up forløbet udvikles og afprøves flamengo-modeller af enheder til home automation (sensorer og aktuatorer), som brugerne sætter op i deres hjem, hvor de gerne vil have automatisk styring. Forløbet resulterer i en samling af funktioner og styringsmuligheder, som et sådant system skal indeholde, samt krav til hvordan systemet skal udføre det.

19 Case Visualisering af elforbrug i portugal Projektets deltagere finder det interessant at undersøge om forskellige kulturelle kontekster har betydning for brugernes motivationer og behov i forhold til visualisering af elforbrug. Derfor inddrager vi en familie fra Portugal i et forløb omkring visualisering af elforbrug. Vores brugerfamilie består af Marina, Ricardo og deres to piger Ines og Rita. Familien bor i en 4-værelses lejlighed i Guimarães nord for Porto. Resultater og anbefalinger fra casen: Generelt går mange motivationer og behov igen på tværs af brugerne i Portugal og Danmark. Visualisering skal give brugerne viden, handlekraft og handlingsanvisninger for at undgå uhensigtsmæssigt eller unødvendigt forbrug. Visualisering giver forståelse af forbrug. Herefter er det godt med mulighed for at dykke mere ned i systemet og fx opsætte styringsregler for forbrug. Visualisering skal således kombineres med mulighed for styring. Visualisering skal først give et overblik over husstandens samlede forbrug og vise, hvis der er afvigelser. Derefter gives mulighed for at gå i detaljer i forhold til fx enheder og rum. Visualisering af alt energiforbrug samles ét sted. Ved visualisering på skærm anbefales visning med tal, grafer og diagrammer. Det er vigtigt at vise elforbrug i både kwh og pris, for at brugerne forstår deres forbrug. Se bagsiden for detaljeret beskrivelse af forløb og anbefalinger til visualiseringer. Visualisering af elforbrug i portugal 10 case afdækkende fase analysefase ide- og konceptudviklingsfase afprøvningsfase anvendte metoder Langdistance video probe semistruktureret interview deltagerobservation Langdistance mock-up forløb Langdistance Flash-workshop mcha-projektet

20 case Visualisering af elforbrug i portugal Case Visualisering af elforbrug i portugal Afdækkende og analyserende fase Familien lever en travl hverdag med jobs, skole, fritidsaktiviteter og familie. De giver flere gange udtryk for, at de føler, at de har en presset hverdag. Derfor prioriterer forældrene forbrug, som sparer tid, giver komfort og værdi i dagligdagen men samtidig ligger inden for deres forholdsvis rummelige budget. Fx forklarer Ricardo: Vi bruger ikke penge på en overfladisk måde. Vi har ikke dén vane.[ ] Jeg føler at vi har fortjent det, du ved? Vi fortjener den ekstra komfort. Marina og Ricardo mener således ikke, at de klatter deres forbrug væk. De prioriterer også at bruge tid på at opdrage deres børn til at være miljøbevidste, ligesom de gerne selv vil gøre det rigtige. Visualisering af elforbrug kan blandt andet bruges i denne opdragelse og hjælpe til med at give børnene viden om deres forbrug. Samtidig kan forbrugsvisninger understøtte familiens bæredygtige vaner, ligesom de kan tydeliggøre, hvilke konsekvenser adfærdsændringer kan have (økonomisk og miljømæssigt) og således understøtte det rigtige valg. Idé- og konceptualiseringsfase Familien præsenteres for mock-ups af skærmvisualiseringer, som er udviklet på baggrund af det danske mock-up forløb, samt resultaterne fra den indledende afdækning og analyse af den portugisiske familie. Igennem et langdistance mockup forløb giver familien feedback på, hvordan elforbrug skal visualiseres. De forholder sig til, hvilken viden er vigtig, og hvordan den klarest fremkommer. Resultatet fra den første workshop bearbejdes af en designer, som udvikler en interaktiv prototype. Afprøvningsfase Familien afprøver den interaktive prototype i en langdistance flash-workshop, hvor de giver feedback på grafik/æstetik, funktioner/indhold, interaktionsdesign/logik. Resultatet bliver en tilpasset prototype til visualisering af elforbrug. Se også Metodekort: Video probe, deltagerobservation, scenarieobservationer, semistruktureret interview, langdistance mock-up forløb, langdistance flash-workshop Casekort: Visualisering af elforbrug i Danmark Rapporten: Visualisering af elforbrug. Anbefalinger fra projektet Minimum Configuration Home Automation på homeautomation Link til Bolig For Livet: mcha-projektet 10

21 Case bolig for livet Bolig For Livet (BFL) er det første af VKR s 8 demonstrationshuse, der er udviklet, opført og testet efter Active House visionen. Active House er en vision om at skabe et hus, som giver beboerne en oplevelse af et sundt og komfortabelt indeklima og understøtter menneskers mulighed for at udfolde deres liv, samtidig med at huset på lang sigt producerer mere energi end det forbruger. Gennem udvikling, opførelse og dokumentation skal Bolig For Livet demonstrere, hvordan dagslys og varme kan skabe balance mellem energi, æstetik og komfort med mennesket i centrum. En testfamilie har derfor boet i Bolig For Livet i et år. Familien består af Sverre og Sophie og deres tre børn Axel, Anna og Marie. MCHA-projektet har undersøgt og dokumenteret familiens erfaringer med og oplevelse af at bo i huset, med specifikt fokus på deres erfaringer med husets home automation. afdækkende fase cultural probe semistruktureret interview analysefase antropologisk analyse anvendte metoder Anbefalinger fra projektet Brugerne skal altid have mulighed for at overstyre automatikken, hvis behovet skulle opstå. Home automation systemer skal være præ-konfigureret men give brugere mulighed for let at overstyre og ændre de parametre, som de normalt kontrollerer manuelt i et almindeligt hus: temperatur, afskærmning og strømstyring. Systemet skal lære af brugernes overstyringer og tilpasser sig brugernes behov, samtidig med at det giver information om, hvad de energimæssige konsekvenser er. Systemet skal altså give brugerne mulighed for at træffe et informeret valg. Der skal udformes en simpel (grafisk udformet) brugermanuel til huset og home automation systemet. Læs mere om Bolig For Livet på bagsiden af kortet. ide- og konceptudviklingsfase afprøvningsfase TVÆRFAGLIG evaluering semistruktureret interview deltagerobservation bolig for livet 11 mcha-projektet case

22 energiforbrug brugernes oplevelse Case bolig for livet Undersøgelsens analytiske og metodiske greb. brugernes adfærd tema systemet/automatik mcha-projektet case bolig for livet 11 I løbet af teståret har en antropolog hvert kvartal foretaget todages deltagerobservationer og opfølgende interviews. I den forbindelse har undersøgelsen gjort brug af metoden Tværfaglig Evaluering, hvor kvalitative data fra antropologens undersøgelser kombineres med måledata af fx indeklima, energiforbrug, brugerinteraktion med home automation og meget andet. Alle metoder nævnt herover er beskrevet som metodekort. Igennem disse metoder har projektet løbende afdækket familiens brug af BFL og deres erfaringer med og oplevelse af at bo i BFL, herunder behov og barrierer i forhold til temaerne home automation, lys, indeklima, ude-/indeforhold, sundhed og velvære, tryghed samt bæredygtig adfærd. Resultater Familien er generelt glad for at bo i huset og er især begejstret for mængden af dagslys og udsyn i BFL. Familien har efterfølgende lysrenoveret deres eget parcelhus, så der nu er markant mere dagslys. Samtidig stiller de store vinduespartier i BFL krav til automatisk styring af indeklima. Denne styring kompliceres dog af det faktum, at forskellige brugere har forskellige behov og præferencer, samtidig med at der generelt opstår en konflikt mellem udsyn og lys/varme. Sophie forklarer: Der er rigtig varmt. Han [Sverre] har lige snakket om, at der er varmt, og der er for varmt. Men hvad gør han? Op med gardinerne! [griner] Det gør man bare ikke! [ ] Men jeg kan godt forstå det. Der er så smukt [udenfor]! En interessant indsigt fra undersøgelsen er samtidig, at familiens oplevelse af kvaliteten af indeklima både afhænger af lyde fra system (enten naturlig ventilation eller Nilan-anlæg), grafiske visninger af temperatur, CO2-indhold og luftfugtighed på skærm og faktisk temperatur i huset. Som Sophie forklarer: [F]ordi jeg ved, at det er ventilationslyd, så tænker jeg, jamen så behøver jeg ikke at åbne de vinduer der. [ ] Hvis ventilationen virker, jamen, så behøver jeg ikke at lufte ud. Sophie kan altså høre ventilationsanlægget køre og har derfor en forventning om, at kvaliteten af luften er god. Samtidig med denne tillid til, at huset og dets system hjælper dem, oplever familien også, at teknologien i huset er kompleks, hvilket kan resultere i manglende tillid til systemet og (energi)uhensigtsmæssige overstyringer. Huset og dets home automation system kræver nemlig, at brugerne har megen viden for at kunne bruge det (energi)hensigtsmæssigt. For at imødekomme nogle af disse udfordringer, har projektet udledt anbefalingerne, som kan læses på forsiden af dette kort. Se også Metodekort: cultural probe, semistruktureret interview, deltagerobservation og tværfaglig evaluering, antropologisk analyse MCha-projektets indledende brugerundersøgelse: Energiforbrug i Hjemmet på

23 Semistruktureret interview Kort intro til metode i projektet For at kunne udvikle en relevant og brugbar energistyringsenhed, er det vigtigt at kende den sociale og fysiske kontekst, som den skal indgå i. Det kræver en dybdegående viden om brugernes oplevelse af energiforbrug og den mening de tillægger dette forbrug. Igennem semistrukturerede interview af en gruppe brugere, kan antropologen afdække brugernes oplevelser og behov. I projektet er semistrukturerede interviews både anvendt i den indledende afdækkende fase og i den senere afprøvende fase. Anbefalinger til metode For at få afdækket den sociale og kulturelle kontekst for energiforbrug og energistyringsenhed er det vigtigt, at interviewet foregår i brugernes hjem. Altså der hvor forbruget foregår og hvor en energistyringsenhed skal bruges. Hermed fremkommer temaer, som ikke nødvendigvis ville komme frem i en fremmed interviewsituation fx i et mødelokale. Der skal afsættes god tid mellem interview til transskribering og analyse for at tilpasse interviewguiden efter nye relevante fremkomne temaer. Projektets partnere kunne med fordel deltage i nogle interviews. Metoden er yderst brugbar sammen med metoderne cultural probes og scenarieobservationer som del af et større afdækkende feltstudie. Semistruktureret interview 12 mcha-projektet afdækkende metode

24 Semistruktureret interview afdækkende metode Semistruktureret interview Hvad Et semistruktureret interview er en åben interviewform, hvor intervieweren sætter en ramme for interviewet (i dette tilfælde brugernes dagligdag i hjemmet, energiforbrug og teknologi), men derudover lader den interviewede fylde denne ramme ud med emner, som er vigtige for vedkommende. Hermed åbner denne interviewform op for vigtige temaer som ikke var overvejet i projektets udgangspunkt. Hvorfor Giver viden om brugernes oplevelser, og om hvad brugerne siger de gør i forhold til energiforbrug, teknologi og hjemmet. Sammen med andre metoder giver interviewet indblik i brugernes dagligdag, herunder deres behov og motivationer i forhold til deres nuværende forbrugspraksis samt eksisterende barrierer for ændringer af denne praksis. Hvem Interviewene er udført af projektets antropolog og har involveret brugerne enkeltvis eller som familier afhængigt af konteksten. Hvordan Interviewene finder sted i brugernes hjem og er typisk af én til to timers varighed. Interviewene baseres på en interviewguide med fokus på brugernes dagligdag i hjemmet, energiforbrug og teknologi. Alle interviews optages enten på video eller mp3. Under flere interviews foretages også en home tour, hvor brugeren viser rundt i sit hjem og fortæller inden for rammerne af interviewguiden. Home touren optages på video. Resultat Efter interviewene står det klart, at energiforbrug er et medieret forbrug, som tillægges mange forskellige praktiske, sociale og kulturelle betydninger. Disse betydninger er relevante at forholde sig til, hvis man vil understøtte brugernes hensigtsmæssige adfærd eller ændre uhensigtsmæssig adfærd ved hjælp af home automation. Se også Casekort: Visualisering af elforbrug i Danmark, Visualisering af elforbrug i Portugal, Minimum konfiguration, Fleksibelt elforbrug, Bolig For Livet Metodekort: Cultural probes, scenarieobservation, deltagerobservation MCHA-projektets indledende brugerundersøgelse: Energiforbrug i Hjemmet på mcha-projektet 12

25 Deltagerobservation For at få et dybdegående indblik i forbrugsadfærd laver antropologen deltagerobservation i forbindelse med undersøgelser af de to testfamilier i henholdsvis Portugal og Bolig For Livet. Projektets antropolog har fx boet sammen med familien i Portugal under sit besøg, mens hun løbende i et år har fulgt familien i Bolig for Livet i deres dagligdag fra morgen til aften. Anbefalinger til metoder Deltagerobservation og fysisk tilstedeværelse i hjemmet over tid giver et uvurderlig indblik i, hvordan hjemmet og styring fungerer og opleves af dem som bor der. Deltagerobservation åbner op for spørgsmål, som projektet ikke ved er interessante i udgangspunktet. Metoden kan således også gøre interviews fokuserende. Deltagerobservation i hjemmet er udfordrende, fordi det er svært for antropologen at bevæge sig ud af sin tildelte gæsterolle og se livet i hjemmet fra forskellige positioner, ligesom en gæsts tilstedeværelse har det med at ændre på de daglige rutiner, som ellers er interessante for antropologen. Antropologen er et uforholdsmæssigt stort forstyrrende element for livet i hjemmet, fordi der nogle gange kun er et andet mennesker til stede. Brug forstyrrelsen aktivt til at lave situerede interviews. Man taler godt sammen, når man hjælpes ad med praktiske gøremål som madlavning, vasketøj osv. Det er godt at observere om morgenen, hvor familierne har en stram tidsplan og helt faste rutiner, som ikke så let lader sig forstyrre/forandre af en observerende antropolog. deltagerobservation 13 mcha-projektet afdækkende metode

26 Deltagerobservation afdækkende metode mcha-projektet deltagerobservation 13 Hvad Deltagerobservation er en antropologisk metode, hvor antropologen bruger sig selv som forskningsinstrument og søger at forstå de mennesker hun studerer indefra, altså ud fra deres egne regler og logik. Hvorfor Målet er at komme ind i verden for at forstå den. Og ved at lære vejen ind, lærer antropologen også på en eksplicit måde de sociale spilleregler og erfarer herved de ellers usynlige og selvfølgelige sociale relationer og fænomener. Usynlig kropsliggjort viden og selvfølgeligheder i det sociale fællesskab kan således igennem antropologens arbejde ekspliciteres og dokumenteres med feltnoter og video. Hvem Brugerne er i deres vante kontekst og udfører deres daglige gøremål og vaner. Samtidig indgår og forstyrrer antropologen også i denne dagligdag med sin tilstedeværelse og åbner op for refleksion hos brugerne. Hvordan Antropologen bevæger sig i spændingsfeltet mellem rene observationer og fuld deltagelse ved at gøre brug af forskellige del-praksisser som observationer, small talk, imitationer, simuleringer, uformelle situerede interviews, skygninger og deltagelse i diskussioner og daglig praksis som kompetent medlem af gruppen. Alt dette dokumenteres i form af feltnoter under og efter deltagerobservationen. I projektet har vi desuden gjort brug af grundplansobservationer, hvor familiens bevægelser i huset tegnes og beskrives på printede grundplanstegninger i A5-størrelse. Dette er en god metode til at fastholde familiens fysiske brug af huset og husets automatiske styring uden at skulle inddrage forstyrrende elementer som fotografiapparat eller videokamera. I deltagerobservation skal man være åben og lade sig forundre, stille åbne spørgsmål og forsøge at forstå de andres logik frem for ens egen. Metoden er tidskrævende, men er til gengæld meget dybdegående og givende, især i kombination med andre metoder som semistruktureret interview og cultural probe. Resultat På grund af metodens åbne tilgang fremkommer ofte essentiel viden, som man ikke vidste, at man skulle kigge efter eller spørge ind til i udgangspunktet. Se anbefalinger til metoden på kortets forside Se også Casekort: Bolig For Livet, Visualisering af elforbrug i Portugal MCHA-projektets indledende brugerundersøgelse: Energiforbrug i Hjemmet på

27 Scenarieobservation Hvis man ikke har ressourcer til at udføre traditionel deltagerobservation (se kort 13), kan man opnå en vis indsigt i menneskers konkrete og faktiske praksis igennem scenarieobservationer, hvor brugerne udfører forudbestemte scenarier, som antropologen optager på video. Scenarieobservationer kan også fungere som en fokusering af og næste skridt for traditionel deltagerobservation. Det er en fordel at kombinere scenarieobservationer med semistrukturerede interviews. Dette sikrer, at man både får et indblik i, hvad folk siger de gør og hvad de rent faktisk gør. Ikke overraskende er der ofte et utilsigtet og ubevidst gab mellem de to. Anbefalinger til metode Det er vigtigt, at brugerne rent faktisk udfører scenarierne og ikke blot fortæller om dem. Hermed fremkommer vigtige data om uoverensstemmelser mellem hvad folk siger de gør, og hvad de rent faktisk gør. Denne viden kan være svær at få frem i et almindeligt interview. I observationen af praksis fremkommer spørgsmål, som man ikke på forhånd ved er relevante. Metoden er yderst brugbar sammen med metoderne semistruktureret interview og cultural probes som del af et større afdækkende feltstudie Læs mere om metodeforløbet på bagsiden af kortet Scenarieobservation 14 mcha-projektet afdækkende metode

28 Scenarieobservation afdækkende metode Scenarieobservation Hvad Scenarieobservationer er en metode, hvor antropologen følger og videooptager brugeren i udføreslen af konkrete scenarier i hjemmet. I MCHA-projektet drejer det sig om scenarierne madlavning; indeklimastyring; forlader hjemmet/kommer hjem; standbyforbrug; tøjvask og elregning. Hvorfor Observationen giver mulighed for at gå i dybden med en konkret forbrugskontekst. Når dette optages på video, åbner man samtidig for, at relevant kropslig praksis kan videreformidles i detaljer til projektets partnere, som ikke er til stede i øjeblikket. Forløbet bliver også et in situ interview, altså et interview i situationen, hvor der åbnes for relevante nye spørgsmål, som ikke ville opstå i et almindeligt interview omkring spisebordet. Hvem Brugeren udfører scenarie og fortæller. Antropologen optager på video og stiller spørgsmål. Scenarieobservationerne har forskellig varighed, og alle brugere udfører flere forskellige scenarier i løbet af et besøg. Scenarieobservationer kan også indgå som en del af en almindelig deltagerobservation men adskiller sig alligevel, fordi forløbet er iscenesat, hvorimod deltagerobservationen ofte mere følger begivenhedernes gang, som de udspiller sig. Resultat Scenarieobservationerne giver et indblik i brugernes faktiske praksis i forhold til energiforbrug, samtidig med at de også viser den konkrete og sociale kontekst, hvori forbruget foregår. Se også Metodekort: semistruktureret interview, deltagerobservation og cultural probes Casekort: Visualisering af elforbrug i Danmark, Visualisering af elforbrug i Portugal, Minimum konfiguration, Fleksibelt elforbrug. MCHA-projektets indledende brugerundersøgelse: Energiforbrug i Hjemmet på Hvordan Alle scenarieobservationer finder sted i brugernes hjem og foregår så realistisk som muligt. Dvs. at antropologen optager brugeren, mens denne fx vasker tøj eller laver mad. Antropologen foretager in situ interview imens. Det vil sige interviews, der opstår i situationen. mcha-projektet 14