Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Dagsorden Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Torsdag den 12. oktober 2017 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Gitte Kondrup (A) Freja Södergran (O) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag Budgetrevision pr. 31.august Børne- og uddannelsesudvalget Orienteringssag: Arbejdet med justering af skolerne budgettildelingsmodel Beslutningssag: Indhold og proces for masterplan for dagtilbudsområdet Orienteringssag: Analyse af specialtilbud på skoleområdet Beslutningssag: Mål og indsatser for inkluderende læringsmiljøer og specialområdet Beslutningssag: Midlertidig overbelægning i Tikøb Dagtilbud Beslutningssag: Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde Orienteringssag: Proces for forældreinvolvering i skolerne Orienteringssag: Resultaterne af den nationale trivselsmåling Orienteringssag: Evaluering af sommercamp Orienteringssag: Status på den samlede flygtningeindsats Orienteringssag: Kommende sager Meddelelser Eventuelt...40 Bilagsliste...41

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/140 Børne- og Uddannelsesudvalget

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag Budgetrevision pr. 31.august Børne- og uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21476 Børne- og Uddannelsesudvalget 2. Budgetopfølgning skoler 1. Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer Indledning Som led i kommunens økonomistyring har Center for Dagtilbud og Skoler og Center Børn, unge og Familier i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme udarbejdet budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Børne- og Uddannelsesudvalget. Årets resultat er et merforbrug på kr., hvilket medfører en samlet gæld på kr. på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Budget 2017 foreslås opjusteret med i alt kr. Mikkel Elkjær, leder af Økonomi Service, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 viser, at årets resultat er et samlet merforbrug på kr. Det medfører en samlet gæld på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 1. Tabel 1. Budgetrevision for Børne- og Uddannelsesudvalget kr. Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Budgetområde: Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Budgetområde Forebyggelse Budgetområde

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 - Skoler og fritidsområdet Budgetområde UU-Øresund Budgetområde Dagtilbud Budgetområde Børne- og Ungerådgivningen Budgetområde Udsatte børn Ikke-rammestyret område: Budgetområde514 - UU-Øresund Budgetområde Udsatte børn I alt *Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Særligt skolerne er udfordret af merforbrug. I årets resultat bygges yderligere kr. på den samlede gæld. Det betyder, at gælden ved udgangen af 2017 vil være forøget til kr. Merforbruget skyldes blandt andet, at skolerne ikke i tide har tilpasset kapaciteten til elevtalsudviklingen. Der har ligeledes ikke været tilstrækkelig fokus på lærernes undervisningstimetal. Herudover belaster merudgifter til specialelever skolernes økonomi. Også myndighedsområdet for udsatte børn forventer et betydeligt merforbrug, der med udgangen af 2017 forventes at være kr. Merforbruget skyldes særligt en stigning i udgiften til opholdssteder som følge af en stigning i antallet af helårsanbringelser. Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Børn, Unge og Familier og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på udvalgets budgetområder, som påvirker kommunens kasseholdning med i alt kr., jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Foreslåede justeringer til budget 2017 på Børne og Uddannelsesudvalgets budgetområder ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger Beskrivelse af forslag til justering: kr. Tillægsbevilling: L/C Tandplejen, forbedret tandsundhed for de svageste 111 Kompensation for Specialelever L/C Ordblindetest 15 L/C Ændring af Antimobbestrategi 35 L/C Udvidet obligatorisk sprogtilbud, Jordkloden 93 Regulering af Skoler elevtal pr. september Regulering af Fritidsområdet børnetal juni L/C Adgangskrav til erhvervsuddannelser, gymnasier m.v. 36 Regulering af Dagtilbud børnetal pr. juni I alt De væsentligste foreslåede justeringer vedrører:

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 5 Kompensation til skoler som følge af ekstraordinære udgifter til specialelever. Kompensationen omfatter Espergærde, Hellebæk og Hornbæk skole. Evt. kompensation for Helsingør og Snekkersten vil blive vurderet i forbindelse med regnskabsafslutningen. Regulering af Dag- og fritidsområdet på baggrund af børnetal juni Herudover anbefales Lov- og Cirkulære-justeringer som følge af diverse lovændringer. Det forventede regnskab og foreslåede justeringer for de enkelte totalrammer og uddybende bemærkninger fremgår af bilag 1. Derudover foreslås udgiftsneutrale tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr. Disse er udspecificeret i bilag 1 og er indarbejdet tillægsbevillingsoversigten i økonomiafsnittet. Byrådet har i Den Økonomiske Politik besluttet, at Helsingør Kommune vil understøtte en overholdelse af Økonomiaftalen med regeringen. Når det samlede forventede forbrug for 2017 er opgjort, vil Center for Økonomi og Ejendomme i samlesagen til Økonomiudvalg og Byråd derfor komme med en anbefaling af, hvorvidt der er plads i økonomien til at efterkomme Børne- og Uddannelsesudvalgets ansøgninger om justeringer af budgettet. Evt. afledte effekter af justeringerne i 2017 for budget vil blive indarbejdet som tekniske korrektioner til Økonomiudvalgets og Byrådets 2. behandling af budget Økonomi/Personaleforhold Budgetrevisionen medfører en samlet positiv tillægsbevilling på i alt kr. på det rammestyrede område, jf. tabel 3. Tabel 3. Tillægsbevillingsoversigt kr. Budgetområde: Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Budgetområde Forebyggelse Budgetområde Skoler og fritidsområdet Budgetområde UU-Øresund Budgetområde Dagtilbud Budgetområde Børne- og Ungerådgivningen Budgetområde Udsatte børn I alt kr. søges finansieret af kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. søges finansieret af udgiftsneutrale tillægsbevillinger. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 6 De enkelte fagudvalg behandler budgetrevisionen for deres budgetområder, inden Økonomiudvalget og Byrådet behandler den samlede budgetrevision for alle kommunens budgetområder henholdsvis den 23. og 30. oktober Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme, Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Job og Uddannelse indstiller, at der ansøges om positive tillægsbevillinger på i alt kr. til det rammestyrede område, jf. tabel 3.

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Arbejdet med justering af skolerne budgettildelingsmodel Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21604 Børne- og Uddannelsesudvalget VIVE Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter endelig.pdf Indledning Administrationen har igangsat et arbejde, hvor der ses på muligheder for at justere skolernes budgettildelingsmodel med henblik på at rette op på eventuelle skævheder i den nuværende model. I denne sag orienteres udvalget om dette arbejde. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Direktør Lars Rich gennemgår resultater af ny rapport fra VIVE samt skitserer den kommende proces. Den foreløbigt planlagte proces er vist i tabel 1 nedenfor. Tabel 1 Tids- og procesplan for justering af skolernes tildelingsmodel BU= Børne- og Uddannelsesudvalget Orientering om VIVEs rapport og præsentation 12. oktober BU* af tidsplan Uge 2 BU* uge 3 Uge 3, 4, 5, 6 Uge (7) + 8 Uge 11 ( marts) BU* Præsentation af forslag til modeller Modeller sendes i høring Høring i skolebestyrelser og drøftelse/udtalelse i MED Tilretning af model på baggrund af høringssvar Godkendelse af endelig model 1. januar 2019 Modellen træder i kraft * Politiske møder ikke endeligt fastlagt for 2018 Undervejs i processen pågår løbende dialog med skoleledere og skolebestyrelser.

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at orientering foretages.

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Indhold og proces for masterplan for dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17762 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: Opdateret kommissorium for daganalysen 2: Kortlægning af dagtilbudsområdet Indledning I budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at iværksætte en analyse af dagtilbudsområdet i Helsingør Kommune. Dagtilbud af høj kvalitet har afgørende betydning for børns trivsel, læring og udvikling. Derfor skal vi med analysen sikre, at området også fremadrettet vil være præget af bæredygtighed, høj kvalitet, udvikling og fleksibilitet. Samtidig skal analysen give et samlet overblik over dagtilbudsområdet, opstille en vision og komme med forslag til fremtidig struktur for området. Herved kan fremtidige beslutninger i højere grad træffes langsigtet og strategisk. I første del af 2017 er der som led i analysen udarbejdet en kortlægning af dagtilbudsområdet (vedlagt). Kortlægningen viser en række baggrundsdata, der skaber et samlet billede af dagtilbudsområdets situation, som den ser ud lige nu. Oplysninger om normering, åbningstider, kvalitet, forældresamarbejde og kapacitet indgår blandt andet i kortlægningen. På baggrund af kortlægningen skal Børne- og Uddannelsesudvalget nu igangsætte udarbejdelsen af en masterplan for dagtilbudsområdet. Nedenfor præsenteres forslag til masterplanens indhold og proces. I tillæg til udarbejdelsen af masterplanen vil der i efteråret blive udrullet et nyt kvalitetskoncept i alle kommunale og selvejende dagtilbud. Konceptet er kort berørt i kortlægningen og består af en definition af kvalitet, systematisk brug af data, observationer af hver enkel børnegruppe og efterfølgende opfølgning og kompetenceudvikling. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Det fremgår af Center for Dagtilbud og Skolers strategikort, at Center for Dagtilbud og Skoler, som led i at nå Helsingør Kommunes mål om at tiltrække 800 nye børnefamilier, skal gennemføre en analyse af dagområdet (masterplan). Masterplanen er en del af denne leverance.

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Mødedato Side 10 Masterplanen skal sikre, at vi fremadrettet har den nødvendige kapacitet og ønskede kvalitet i vores dagtilbud. Nedenfor fremgår en nærmere beskrivelse med forslag til masterplanens indhold og proces. 1. Masterplanens elementer Af kommissoriet for analysen af dagtilbudsområdet (vedlagt) fremgår, at masterplanen skal indeholde følgende elementer: En sammenhængende vision for dagtilbudsområdet i kommunen Forslag til en fremtidig struktur for dagtilbuddene, der understøtter visionen, herunder også administration og ledelse Forslag til plan der beskriver, hvorledes distrikternes dagtilbud skal udvikles de kommende 10 år: hvilke skal tilpasses, hvilke skal sammenlægges, hvilke skal nedlægges og skal der bygges nyt? Åbningstid og lukkedage også i forhold til SFO/Klub (fritidstilbud) Forslag til åbningstid der tilgodeser forældrenes behov for fleksibilitet samt de enkelte distrikters særlige forhold Kortlægningen har endvidere givet anledning til følgende elementer, som ligeledes vil behandles i masterplanen: Ny måde at opgøre, hvor mange børn der er plads til i de enkelte dagtilbud Af kortlægningen fremgår, at den nuværende anvendelse af børnekvadratmeterbegrebet til at afklare, hvor mange børn der kan gå i et dagtilbud, ikke er en tidssvarende metode. Derfor vil der blive udarbejdet en ny metode til at afklare, hvor mange børn der kan gå i et dagtilbud, der blandt andet tager bedre højde for muligheden for at udnytte rummene, arbejde med børnene i mindre grupper og antallet af børn i de enkelte rum. En ændret og mere differentieret ledelsestildeling For at understøtte driften af de mindre dagtilbud er alle dagtilbud siden januar 2017 blevet ligestillet i tildelingen til ledelsestid. Men da dagtilbuddene varierer i størrelsen, kan der være et spænd i den ledelsesmæssige opgave. Spændet øges yderligere i de dagtilbud, der blev organisatorisk sammenlagt i 2015, idet ledelsesopgaven her er fysisk opdelt på to huse. Derfor vil der i masterplanen blive set på en ændret og mere differentieret ledelsestildeling. Organisering af det tværfaglige samarbejde Af kortlægningen fremgår en oversigt over de forskellige former for tværfagligt samarbejde, der er på dagområdet. Oversigten viser en bred palet af tilbud. I masterplanen vil der ske overvejelser om, hvorvidt den organisatoriske placering af de enkelte støtteforanstaltninger er hensigtsmæssigt placeret, i forhold til at understøtte en helhedsorienteret indsats. Endvidere kan Center for Dagtilbud og Skoler pege på to relevante emner, som Børne- og Uddannelsesudvalget også kan vælge at medtage i masterplanen, men som også kan behandles i andre sammenhænge særskilt: Indførelse af sprogvurdering ved 2 års alderen Ifølge kortlægningen placerer resultaterne af sprogvurderingerne for Helsingør Kommunes 3- og 5-årige sig gennemsnitligt for de 3-årige i forhold til andre kommuner, mens det for de 5-årige vurderes at ligge lidt i under gennemsnittet.

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 11 Ifølge kortlægningen har langt de fleste tosprogede børn, der har behov for en særlig indsats ved treårs alderen, fortsat brug for en særlig indsats ved femårs alderen. Mange (særligt tosprogede) børn har således sproglige udfordringer ved skolestart. Ny lovgivning gør det muligt at flytte sprogvurderingen fra 3 års alderen til 2 års alderen. Der kan i masterplanen beskrives en model for, hvordan dette kan gøres i praksis, således at sprogstimuleringen som følge af sprogvurderingen kan starte tidligere. Placering af sprogstimuleringstilbuddet Jordkloden Ifølge dagtilbudsloven skal børn, der ikke er indmeldt i et dagtilbud, og som på baggrund af sprogvurdering vurderes at have behov for sprogstimulering, optages i et sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen. Helsingør Kommunes sprogstimuleringstilbud er Jordkloden. I masterplanen kan der ske overvejelser om, hvorvidt sprogstimuleringstilbuddet fremadrettet skal placeres som en del af kommunens dagtilbud. Mere uddannet personale i dagtilbuddene I Helsingør Kommune er der en målsætning om, at andelen af pædagoger på sigt skal være 70 % i alle kommunens dagtilbud. Kortlægningen viser, at der siden 2013 er sket en svag stigning i andelen af pædagoger i kommunens dagtilbud. I 2016 var der i gennemsnit 57 % pædagoger. Der er dog stor spredning på andelen af pædagoger, når der ses på de enkelte dagtilbud. I masterplanen kan det undersøges, hvordan indsatsen for at få mere uddannet personale i dagtilbuddene kan styrkes yderligere. 2. Proces og tidsplan Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme udarbejder masterplanen for dagtilbudsområdet. Masterplanen vil løbende blive drøftet i styregruppen. Masterplanen vil blive forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget i april 2018, med henblik på at resultaterne fra masterplanen kan indgå i budgetprocessen for budget Økonomi/Personaleforhold Eventuelt afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold vil fremgå i forbindelse med præsentationen af masterplanen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Dagtilbuddene og C-MED er repræsenteret i daganalysens styregruppe og vil dermed løbende blive inddraget i udarbejdelsen af masterplanen. Andre relevante parter vil blive inddraget løbende som del af arbejdet med masterplanen. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at udvalget godkender, at der udarbejdes en masterplan for dagtilbudsområdet med udgangspunkt i ovenstående indholds- og procesbeskrivelse.

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side at udvalget beslutter, hvilke indholdselementer der skal indgå som del af masterplanen. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Henrik Møller Fraværende: Henrik Møller (A). Sagen udsat til næste møde. Supplerende sagsfremstilling I sagsfremstillingen bedes Børne- og Uddannelsesudvalget blandt andet tage stilling til, hvorvidt emnet om indførelse af sprogvurdering ved 2 års alderen skal indgå i masterplanen. På budgetforhandlingsseminaret den september 2017 har Byrådet indgået en budgetaftale for Heraf fremgår, at parterne er enige om at sprogvurdere børn fra 2 år, og at styrke den sproglige indsats i dagtilbuddene. Emnet sprogvurdering er således allerede behandlet i forbindelse med budgetforhandlingsseminaret, og udvalget bedes derfor se bort fra dette punkt. Endvidere beskrives det i sagsfremstillingen, at emnet en ændret og mere differentieret ledelsestildeling vil indgå i masterplanen. Det fremgår af aftaleteksten fra budgetforhandlingsseminaret, at parterne enige om at give en ekstra tildeling til ledelse i de store dagtilbud. Endvidere vil tildelingsmodellen blive evalueret i foråret Udvalget bedes derfor også se bort fra dette punkt. I budgetaftalen for er der desuden afsat midler fra 2019 og frem til styrkelse af dagtilbuddenes læringsmiljøer både udendørs og indendørs. Videre vil der i hele 2018 blive arbejdet med masterplanens punkt om en ny måde at opgøre, hvor mange børn der kan være i et dagtilbud.

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Analyse af specialtilbud på skoleområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/26033 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt : Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt Indledning I forbindelse med sag om organisering af Helsingør Kommunes behandlingsskole den 30. maj 2016 bad Børne- og Uddannelsesudvalget om, at organiseringen af specialtilbuddene i kommunen generelt afdækkes. På baggrund af dette har Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme: Udarbejdet en samlet beskrivelse af specialtilbuddene på skoleområdet Undersøgt det faglige og pædagogiske samspil mellem specialtilbuddene og almenområdet Afdækket udfordringer i forhold til struktur, organisering og ressourceanvendelse på området Udarbejdet forslag til strategiske mål for området samt anbefalinger til fremtidige indsatser Efter at udkast til analysen blev præsenteret på møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 14. august 2017, fremlægges nu den endelige analyse. Sagen skal ses i sammenhæng med beslutningssagen Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune, hvor det indstilles, at anbefalingerne fra begge sager sendes i høring. Retsgrundlag Ifølge undervisningsministeriet skal elevers udvikling og læring så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning. Ifølge folkeskoleloven 20, stk. 2. påhviler det Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. hvor det hedder, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Relation til vision og tværgående politikker Analysen har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 14 Sagsfremstilling Som afsæt for arbejdet med indsatsområder og dertilhørende anbefalinger har administrationen udarbejdet følgende strategiske mål for specialområdet: a) styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. b) styrke fokus på elevens trivsel og faglige progression i løbet af skolegangen samt i alle overgange herunder overgangen til ungdomsuddannelser. 1. Overordnede anbefalinger og indsatser På baggrund af ovenstående mål anbefales det, at den videre udvikling af specialområdet i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i fire indsatser. Indsatserne beskriver, hvad der skal til for at nå målene. De fire indsatser er: 1.1 Sammenhæng mellem almen- og specialområdet 1.2 Samlet plan for udskolingsforløb og overgange 1.3 Fælles servicestandarder og ensartethed i visitation 1.4 Styrket økonomistyring ift. behandlingstilbud uden for kommunen Ad 1.1 Organisering der understøtter sammenhæng mellem almen- og specialområdet Analysen viser, at der ofte er stor forskel på den specialpædagogiske indsats børn med særlige behov modtager afhængigt af, om de er inkluderet i almenområdet eller er visiteret til et specialtilbud. For at minimere skellet mellem almen- og specialområdet kan en vej være, at der oprettes en række mindre indgribende specialtilbud i sammenhæng med almenområdet. Administrationen anbefaler, at Helsingør Kommune igangsætter forsøg med mere fleksible og graduerede specialtilbud i tilknytning til almenområdet inden for følgende funktionsvanskeligheder: autismespektrum-forstyrrelser generelle indlæringsvanskeligheder læse- skrivevanskeligheder (ordblindhed) Ad 1.2 Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Landsdækkende statistik samt opgørelser i Helsingør Kommune viser, at andelen af elever inkluderet i almenmiljøet falder henover skoleforløbet. Samtidig viser opgørelser fra psykiatrien, at antallet af unge, der får en eller flere diagnoser er stigende. Denne tendens kræver en særlig opmærksomhed på udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelserne, da de unge med særlige behov har øget risiko for at falde ud af skole- og uddannelsessystemet. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Ad 1.3 Fælles servicestandarder og ensartethed i visitation

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 15 Deloittes analyse af skolernes økonomi har vist, at der i dag er forskel mellem distriktsskolerne på indsatser, serviceniveauer og omkostninger til arbejdet med inklusionsfremmende indsatser, specialundervisning og udgifter til specialtilbud. Administrationen anbefaler, at der for at sikre ensartethed og lige vilkår for alle børn i kommunen, udarbejdes et udkast til servicestandarder for inklusionsindsatser og specialundervisning på almenområdet med henblik på politisk godkendelse. I forbindelse med dette punkt anbefaler administrationen også, at der gennemføres en undersøgelse af kommunens fritidstilbud til børn og unge med særlige behov med henblik på at sikre, at kommunen har en ensartet åbningstid i specialfritidstilbuddene og de almene fritidstilbud. Tilsyn med inkluderende læringsmiljøer, specialundervisning i almenmiljøet og specialtilbuddene vil indgå som et element i arbejdet med fremadrettet at sikre ensartede serviceniveauer. Ad 1.4 Styrket økonomistyring ift. behandlingstilbud uden for kommunen Da Familierådgivningen i Center for Børn, Unge og Familier i budgetnotat vedrørende Budgetområde 517 Udsatte Børn beskriver et stigende antal anbringelser og børn og unge med komplekse vanskeligheder anbefaler administrationen, at der foretages en afdækning af, om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages.

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Mål og indsatser for inkluderende læringsmiljøer og specialområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21779 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune 2: Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt : Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt Indledning På baggrund af VIVE s evaluering af inklusionsindsatserne i dagtilbud og skoler i Helsingør Kommune besluttede Byrådet den 24. april 2017, at der skulle udarbejdes Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune. Samtidig bad Børne- og Uddannelsesudvalget den 30. maj 2016 om, at organiseringen af specialtilbuddene i kommunen generelt afdækkes. (Se sagen Analyse af specialtilbud på skoleområdet ). Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag beslutte, om anbefalingerne fra Analysen af specialtilbud på skoleområdet og fra Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune skal sendes i høring. Retsgrundlag Ifølge undervisningsministeriet skal elevers udvikling og læring så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning. Ifølge folkeskoleloven 20 Stk. 2. påhviler det Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. hvor det hedder, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Sagsfremstilling VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) udarbejdede på baggrund af evalueringen af Helsingør Kommunes inklusionsindsatser en række anbefalinger, som dannede grundlaget for de mål og fremtidige indsatser i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, som blev besluttet af Byrådet den 24. april. Målene og anbefalingerne i Analysen af specialtilbud på skoleområdet har sammenhæng

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 17 med almenområdets fokus på inkluderende læringsmiljøer, da kriterierne for visitation til et specialtilbud ikke er objektive, men altid beror på en individuel vurdering af barnets særlige behov og den kontekst barnet indgår i. Center for Dagtilbud og Skoler indstiller derfor, at mål og anbefalinger behandles samlet og sendes i høring samlet. 1. Mål Byrådet har besluttet, at de overordnede mål med inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune er: at styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur at styrke den tidlige forebyggende indsats at styrke børnenes læring, faglighed og trivsel som forudsætning for inklusion Forslag til mål for udviklingen af specialområdet i Helsingør Kommunes skoler er (jf. sagen Analyse af specialtilbud på skoleområdet): at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn at styrke fokus på elevens trivsel og faglige progression i løbet af skolegangen samt i alle overgange herunder overgangen til ungdomsuddannelser 2. Anbefalinger Byrådet har allerede besluttet følgende indsatsområder i Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune : 1. Fælles sprog og ensartede tilgange 2. Overgange 3. Elevfravær 4. Kompetencer og videndeling i en ny organisering 5. Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Med udgangspunkt i disse indsatser og i analysen for specialområdet har Center for Dagtilbud og Skoler samlet set følgende anbefalinger til styrkelse af inkluderende læringsmiljøer og specialområdet i Helsingør Kommune: A. Sammenhæng mellem almen- og specialområdet Skolerne minimerer skellet mellem almen- og specialområdet ved, at oprette en række mindre indgribende specialtilbud i sammenhæng med almenområdet. B. Fælles servicestandarder og ensartethed i visitation For at sikre ensartethed og lige vilkår for alle børn i kommunen, udarbejder skolerne og Center for Dagtilbud og Skoler servicestandarder for inklusionsindsatser, specialundervisning og specialfritidstilbud. Åbningstid i specialfritidstilbuddene undersøges af Center for Dagtilbud og Skoler. Center for Dagtilbud og Skolers tilsyn med specialtilbuddene skal organiseres på en måde, så de er med til at sikre ensartede serviceniveauer. C. Styrkede overgange Fra sundhedsplejerske til dagtilbud: Sundhedsplejen og Børnehuset Troldehøj afprøver et mere integreret samarbejde mellem sundhedsplejersker og dagtilbud i boligområdet Nøjsomhed med henblik på at sikre en tidlig og forebyggende indsats.

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 18 Fra dagtilbud til skole: Center for Dagtilbud og Skoler introducerer i skoleåret 2017/2018 en ny fælles procedure for, hvordan medarbejderne på området skal samarbejde om børns overgang fra dagtilbud til skole herunder en særskilt proces for børn med særlige behov. Fra skole til ungdomsuddannelse: En arbejdsgruppe nedsat af Center for Dagtilbud og Skoler udarbejder en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. D. Fælles sprog og ensartede tilgange Den løsningsfokuserende tilgang (LØFT), hvor der tages udgangspunkt i barnets styrker og ressourcer, fastholdes i alle enheder som mindset og metode i alt arbejde med inklusion og specialområdet. E. Elevfravær Center for Dagtilbud og Skoler udarbejder en fælles procedure til kommunens skoler og medarbejderne i Center for Børn, Unge og Familier med beskrivelse af myndighedsopgaven, handleanvisninger og ansvarsfordeling ifm. elevfravær. F. Kompetencer og videndeling i en ny organisering Vedr. inklusionsvejledere: Inklusionsvejlederne indgår i det daglige arbejde med inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Ledelsen i dagtilbud og skoler kan i forbindelse med fordeling af opgaver fortsat beslutte at bevare inklusionsvejledernes funktion og rolle. Vedr. kompetencecentre: De nuværende kompetencecentre på specialområdet fastholdes og skal fortsat kunne stille faglig viden til rådighed. Center for Dagtilbud og Skoler vil videreudvikler og omdanner deres rolle i takt med evt. udrulning af den anbefalede organisering af mindre indgribende tilbud på specialområdet. Ved at trække den specialpædagogiske og specialfaglige viden tættere på almenområdet vil der via faglige netværk og teamarbejde kunne være et flow af viden mellem de to områder. G. Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Følgende metoder og tilgange bevares i det videre arbejde med inkluderende læringsmiljøer: Tværfagligt Forum Børnelinealen LØFT samt fokus på læring og progression danner rammen i alle indstillinger mm Værktøjet FamilieDialog evalueres ved udgangen af Anbefalinger i forhold til dette afventer denne evaluering. H. Styrket økonomistyring ift. behandlingstilbud uden for kommunen Center for Dagtilbud og Skoler og Familierådgivningen afdækker, om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke i sig selv afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Anbefalingerne i Plan for Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune og Analyse af specialtilbud på skoleområdet sendes i høring i handicaprådet, bestyrelser i dagtilbud og skoler samt til drøftelse i MED i perioden fra mandag den 23. oktober til fredag den 24. november. Sagen genoptages i Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. december Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at de samlede anbefalinger for inkluderende læringsmiljøer og specialområdet sendes i høring.

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Midlertidig overbelægning i Tikøb Dagtilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21210 Børne- og Uddannelsesudvalget 1: nsøgning om dispensation til midlertidig overbelægning 2: Uddrag af referat fra møde i A-MED Indledning Tikøb Dagtilbud har ansøgt Center for Dagtilbud og Skoler om dispensation til midlertidig overbelægning i en periode på fire måneder fra 1. januar til 1. maj 2018 (ansøgning vedlagt). Dette med henblik på at kunne imødekomme efterspørgslen efter dagtilbudspladser i Tikøb. Udvalget skal beslutte, om Tikøb Dagtilbuds ansøgning om midlertidig overbelægning skal imødekommes. Samtidig skal udvalget tage stilling til, hvorvidt der skal være tale om en engangsdispensation, eller om Center for Dagtilbud og Skole skal gives tilladelse til fremadrettet at kunne give dispensation til overbelægning i Tikøb Dagtilbud i en begrænset periode, når der er behov. Retsgrundlag Dagtilbudslovens 23, hvorefter alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud inden for kommunegrænsen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes mål om at tiltrække 800 nye børnefamilier. Sagsfremstilling Tikøb Dagtilbud er en del af Tikøb Familiehus - et integreret dag-, fritids- og skoletilbud for børn fra 0-14 år. I dagtilbuddet er der p.t. 45 pladser, herunder 13 i vuggestuen og 32 i børnehaven. Der er stigende efterspørgsel efter pladser i Tikøb Dagtilbud, hvor der p.t. står 18 børn på venteliste frem mod 1. februar Det skyldes dels, at der har været et antal tilflyttere til området, herunder pendlerfamilier, dels at der de seneste to år er lukket to private pasningsordninger i området. Da der heller ikke er ledige pladser i Hornbæk og kun få ledige pladser i Espergærde, oplever Tikøb Dagtilbud, at forældrene i stedet søger dagtilbudspladser i nabokommunerne. Dette fremmer sandsynligheden for, at de også på sigt vælger et skoletilbud i nabokommunen i stedet for skolen i Tikøb, hvilket er med til at svække skolen og lokalmiljøet. Med henblik på at skabe flere pladser, så en del af børnene fra ventelisten kan få plads i Tikøb Dagtilbud frem mod store skiftedag 1. maj, har Tikøb Dagtilbud søgt om dispensation til midlertidig overbelægning på 7 vuggestuebørn og 4 børnehavebørn i fire måneder fra 1. januar til 1. maj Dermed vil der i Tikøb Dagtilbud i alt være plads til 20 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn.

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 21 Tikøb Dagtilbud vil gøre plads til de ekstra børn ved at omorganisere børnegrupperne i vuggestuen og børnehave, samt ved at inddrage SFO-lokalerne til førskolegruppen. Dermed vil der blive en børnegruppe med 12 børn i 0-2 års alderen i det nuværende vuggestuelokale, to andre børnegrupper med børn fra 2-4 år i det de nuværende børnehavelokaler og en førskolegruppe bestående af 16 børn i det nuværende SFO-lokale. Tikøb Dagtilbud er opmærksom på, at børnene under tre år skal have vuggestuenormering, selvom de går på en stue med børnehavebørn. I løbet af dagen vil Tikøb Dagtilbud arbejde med at opdele børnene i mindre grupper med de 2-3 årige sammen og 3-4 årige sammen. Førskolegruppen vil kunne bruge hele SFO en om formiddagen, og om eftermiddagen kan de overtage den stue, som 3. klasserne hidtil har brugt. 3. klasses børnene vil i de fire måneder kunne bruge klubbens og skolens lokaler. Børnene kender lokalerne, og det forventes derfor ikke at medføre et betydeligt skift for børnene. Efter store skiftedag 1. maj vil Tikøb Dagtilbud gå tilbage til deres nuværende børnetal og dermed ikke længere have overbelægning. Det er administrationens vurdering, at den midlertidige udnyttelse af pladsen i SFOlokalerne, er en forsvarlig og fleksibel løsning i forhold til at skabe flere pladser og understøtte lokalmiljøet i Tikøb. Herunder hæfter administrationen sig ved, at der er bred opbakning fra både forældrebestyrelsen og A-MED. Med henblik på at skabe fleksibilitet i Tikøb Dagtilbud fremadrettet, foreslås det, at Center for Dagtilbud og Skole gives tilladelse til fremadrettet at kunne give Tikøb Dagtilbud dispensation til overbelægning ud fra den skitserede model i en begrænset periode. Det foreslås, at Center for Dagtilbud og Skoler vil kunne give tilladelse til overbelægning på op til 15 børn, heraf maksimalt 7 vuggestuebørn. Økonomi/Personaleforhold Hvis Tikøb Dagtilbud får tilladelse til midlertidig overbelægning, vil pengene følge med børnene, så Tikøb Dagtilbuds budget bliver forøget. Center for Økonomi og Ejendomme råder over inventar som et puslebord, borde og stole til de ekstra børn, som vil kunne anvendes af Tikøb Dagtilbud. Tikøb Dagtilbud vurderer på den baggrund, at de inden for det øgede budget vil kunne rumme de ekstra børn. Indsatsen er derfor udgiftsneutral for Helsingør Kommune. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Ansøgningen om midlertidig overbelægning er sendt fra dagtilbuddets ledelse samt forældrebestyrelsen. Vedlagt er endvidere en udtalelse fra A-MED. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at der gives dispensation til midlertidig overbelægning i Tikøb Dagtilbud fra 1. januar til store skiftedag 1. maj 2018.

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side at Center for Dagtilbud og Skoler gives tilladelse til fremadrettet at kunne give dispensation til overbelægning i Tikøb Dagtilbud på op til 15 børn, heraf maksimalt 7 vuggestuebørn. Overbelægningen skal ske ud fra ovenfor skitserede model i begrænsede perioder, når der opstår behov.

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/19126 Børne- og Uddannelsesudvalget Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. August 2017 Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i 2016, at kommunen fremover skal følge udviklingen i 6 mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Det blev oprindeligt besluttet, at der hvert år skal følges op på målene i maj/juni måned. Da alle tal, der indgår i målene, først ligger klar i august, orienteres der først nu om udviklingen. Endvidere er det konstateret, at de tal, der anvendes til Mål 6: Antallet af børn og unge med et aktivt fritidsliv skal stige, ikke kan anvendes til at følge udviklingen i antal børn. Tallene viser antal aktiviteter, som børn og unge deltager i, og ikke som først antaget antal børn som deltager i en fritidsaktivitet. Udvalget skal beslutte, hvorvidt vi fortsat skal følge udviklingen med de tal vi har og med en ændring i Mål 6, eller om målet skal bortfalde. Retsgrundlag Serviceloven 19 og 49a. Retsplejeloven 115. Relation til vision og tværgående politikker Punktet relaterer til Vision 2020 om Tidlig indsats og Børne- og Ungepolitikkens tema om kriminalitetsforebyggelse. Sagsfremstilling Børne- og Uddannelsesudvalget har besluttet, at vi skal følge udviklingen i de 6 mål, som fremgår af nedenstående skema: 1. Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde Mål Udgangsmåling 2017 Opfyldt Mål 1: Antallet af unge som holder sig ude af kriminalitet skal stige. 2015: Antal mistænkte/sigtede personer: årige: 27 (0,66%) årige: 60 (2,38%) 2016: Antal mistænkte/sigtede personer: årige: 13 (0,32%) årige: 51 (2,04%) Målet opfyldt. Antallet af mistænkte/sigtede personer er faldet.

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 24 Mål 2: Andelen af elever i skolerne som passer deres skolegang skal stige. Mål 3: Andelen af elever i 8. klasse, som udskyder deres debut med at ryge og drikke, skal stige 2014/2015: Samlet fravær 6,1 % - heraf ulovligt fravær 1,5 %. 2016/2017: Andelen af elever som svarer nej til ryger du cigaretter? er 79 % (landsplan 89 %). 2015/2016: Samlet fravær 6,8 % - heraf ulovligt fravær 1,8 %. Der er kommet ny opgørelse og dermed ny udgangsmåling. Målet er ikke opfyldt. Det samlede fravær og ulovligt fravær er steget. Det kan i år ikke afgøres om målet er opfyldt. Andelen af elever som svarer Nej på spørgsmålet: Har du prøvet at været fuld er 36 % (landsplan 52 %). Mål 4: Andelen af 20-årige som er i ordinær uddannelse skal stige Mål 5: Andelen af uddannelsesparate i 9. klasse skal stige Mål 6: Antallet af børn og unge med et aktivt fritidsliv skal stige Andelen af elever på årgang 1995 som er færdig med uddannelse eller er i gang primo 2016 er 76 %. Andelen af elever som vurderes uddannelsesparate i marts 2017 er 77 %. Antallet af registrerede aktiviteter er i Andelen af elever på årgang 1996 som er færdig med uddannelse eller er i gang primo 2017 er 75 %. Der er kommet ny opgørelse og dermed ny udgangsmåling. Antallet af registrerede aktiviteter er i Målet er ikke opfyldt. Andelen er faldet med 1 procentpoint. Det kan i år ikke afgøres om målet er opfyldt. Det kan ikke afgøres om målet er opfyldt/ikke opfyldt. Antallet af registrerede aktiviteter er steget med 221. Det fremgår af skemaet, at målet vedr. antallet af unge, som holder sig ude af kriminalitet, skal stige, er opfyldt. Målet om, at andelen af elever i skolerne som passer deres skole, skal stige, er ikke opfyldt, idet det målte fravær er steget. Endvidere kan det konstateres, at Mål 4 om, at andelen af 20-årige, som er i ordinær uddannelse, skal stige, ikke opfyldes, idet andelen er faldet med 1 procentpoint. Mål 3 vedrørende alkohol og rygning og Mål 5 vedrørende uddannelsesparate kan i år ikke måles, fordi der er indført nye opgørelsesmetoder. Det er er nævnt i indledningen, at tallene vedrørende børn og unges fritidsaktiviteter ikke kan anvendes til at afgøre om Mål 6 er opfyldt/ikke opfyldt. Det skyldes at de registrerede tal viser det samlede antal aktiviteter målgruppen deltager i, og ikke som først antaget, antal børn og unge som deltager i fritidsaktiviteter. Hvis det ønskes at vi skal følge de tal, vi har vedrørende børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter, kan Mål 6 omformuleres til: Antallet af fritidsaktiviteter som børn og unge deltager i skal stige. Der følges op Mål 2 vedr. skoleelevernes fravær sammen med Center for Dagtilbud og Skoler og på Mål 4 vedrørende 20 årige som er i ordinær uddannelse, sammen med UU-

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 25 Øresund og Center for Dagtilbud og Skoler. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at udvalget beslutter, om Mål 6 skal omformuleres til: Antallet af fritidsaktiviteter som børn og unge deltager i skal stige og at udviklingen følges - eller om Mål 6 skal udgå.

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Proces for forældreinvolvering i skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21844 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning Da skolestrukturen i Helsingør Kommune blev omlagt i 2012, blev der udarbejdet en evaluering af den nye struktur. På baggrund af evalueringen vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget den 8. juni 2015 en række anbefalinger for det videre arbejde med den nye skolestruktur. To af anbefalingerne er, at Center for Dagtilbud og Skoler skal undersøge, hvad kommunens forældre gerne vil have indflydelse på, og hvordan de ønsker at blive inddraget. På baggrund af forældreundersøgelsen skal der iværksættes lokale tiltag, som kan understøtte forældrenes indflydelse. Igangsættelsen af forældreinvolveringsprocessen har afventet, at den nye organisering med indskolings- og udskolingsafdelinger er blevet implementeret i flere skoledistrikter fra henholdsvis skoleåret 2016/2017 og 2017/2018. Udvalget orienteres i denne sag om, at Center for Dagtilbud og Skoler igangsætter en proces med at inddrage forældrebestyrelserne i at tilrettelægge en forældreundersøgelse. Undersøgelsen skal resultere i forslag til lokale tiltag, som skolerne kan iværksætte efterfølgende. Udvalget vil blive forelagt resultaterne af undersøgelsen og proces for implementering af lokale tiltag på skolerne. Retsgrundlag Ifølge folkeskoleloven 42 skal hver skole have en skolebestyrelse, hvor forældrene er repræsenteret. Hvis flere skoleafdelinger har fælles leder og fælles bestyrelse, som det er tilfældet på flere skoler i Helsingør Kommune, skal der vælges mindst en forældrerepræsentant fra hver af afdelingerne. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens vision om at være en attraktiv bosætningskommune for børnefamilier. Sagen er også relevant i forhold til kommunes børne- og ungepolitik, hvor der er fokus på at skabe de bedste vilkår for børnenes og de unges sociale og faglige udvikling i samarbejde med forældrene. Sagsfremstilling Et godt samarbejde mellem forældre og skole har stor betydning for, at skolerne kan skabe gode rammer for elevernes læring og trivsel. Et meningsfuldt samarbejde om børnene og de unge er også en forudsætning for, at forældrene har tillid til skolen og bakker op om den i

27 Børne- og Uddannelsesudvalget hverdagen. Mødedato Side 27 Skolebestyrelsen skal ifølge folkeskoleloven bl.a. give forældre mulighed for at have indflydelse på undervisningens organisering. Det handler blandt andet om at fastlægge elevernes undervisningstimetal, udbud af valgfag og specialundervisningen på skolen. Det er også skolebestyrelsen, som organiserer samarbejdet mellem skolen og hjemmet. Det er i skolebestyrelsen, at forældrerepræsentanter kan forme skolens udvikling og værdier i samarbejde med repræsentanter for skolens ledelse, medarbejdere og elever. 1. Ny skolestruktur udfordrer involveringen af forældre Med sammenlægningen af skoler i 2012 opstod der færre og større skoler i Helsingør Kommune. Derfor har en mindre andel forældre i dag mulighed for at engagere sig i deres barns skole, og det kan opleves som om, at bestyrelsesarbejdet er langt væk fra børnenes hverdag på de enkelte skoleafdelinger. Især skolebestyrelserne på Espergærde Skole, Helsingør Skole og Skolerne i Snekkersten har ansvar for store organisationer. På Helsingør Skole repræsenterer skolebestyrelsen eksempelvis fem skoleafdelinger og forældre til over 1800 elever. Da konsulentfirmaet Implement evaluerede kommunens nye skolestruktur i 2015, var en af anbefalingerne, at der bliver udviklet en ny model for samarbejdet mellem skoler og forældre. Både i forhold til at gøre det muligt for en større andel af kommunens forældre at engagere sig centralt på de store skoler og i forhold til den nære involvering af forældre på den enkelte matrikel. På baggrund af evalueringen besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget, at der skal gennemføres en forældreundersøgelse, som kan afdække, hvad forældrene gerne vil have indflydelse på, og hvordan de gerne vil inddrages. 2. Undersøgelse af forældres ønske om involvering og indflydelse For at give mulighed for at flere forældre fremover kan engagere sig i skolen, iværksætter Center for Dagtilbud og Skoler en proces, hvor skolebestyrelserne bliver inddraget i at tilrettelægge en undersøgelse blandt forældrene. Undersøgelsen skal give svar på, hvad forældrene gerne vil have indflydelse på, og hvordan de ønsker at blive inddraget. Center for Dagtilbud og Skoler lægger op til en dialogorienteret tilgang, hvor de enkelte bestyrelser eksempelvis afholder workshops eller møder med forældrene. Det er dog op til bestyrelserne at vurdere, hvordan undersøgelsen tilrettelægges bedst muligt, så de får den nødvendige viden om forældrenes behov og ønsker. Undersøgelsen vil blive gennemført i løbet af efterår/vinter 2017/2018. Resultaterne af undersøgelsen og proces for implementering af lokale tiltag bliver sendt i høring i A-MED og C-MED og derefter forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget. Økonomi/Personaleforhold Sagen har i sig selv ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Resultaterne af undersøgelsen og proces for implementering af lokale tiltag bliver sendt i

28 Børne- og Uddannelsesudvalget høring i A-MED og C-MED. Mødedato Side 28 Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages.

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Resultaterne af den nationale trivselsmåling 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/18491 Børne- og Uddannelsesudvalget Uddybende notat om trivsel blandt elever i klasse Indledning Eleverne skal trives i skolen. Det er et af de tre overordnede mål i folkeskolereformen. Som et led i folkeskolereformen gennemfører Undervisningsministeriet årligt en national trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra klasse. Undersøgelsen viser, at trivslen blandt Helsingør Kommunes elever i klasse generelt ligger på landsniveau. Trivslen blandt Helsingør Kommunes elever i klasse ligger også overordnet set på landsniveau. Dog ligger Helsingør Kommune en anelse lavere på de indikatorer, som hedder ro og orden og støtte og inspiration i undervisningen. Der er sket en lille nedgang i trivslen fra sidste skoleår på indikatorerne faglig trivsel og støtte og inspiration i undervisningen. Udvalget præsenteres her for resultaterne af den nationale trivselsmåling for skoleåret 2016/2017. Undersøgelsen er foretaget i første kvartal af Der findes en uddybning af resultaterne for klasse i bilaget. Retsgrundlag Elevernes trivsel i folkeskolen skal måles og afrapporteres en gang årligt ifølge: Folkeskoleskoleloven 56, stk. 3 Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen (BEK nr af 12/10/2015) Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision om at være en attraktiv bosætningskommune for børnefamilier, og kommunens børne- og ungepolitik, der lægger vægt på fællesskaber og deltagelse for alle. Sagsfremstilling I første kvartal 2017 er den nationale trivselsmåling gennemført på skolerne for tredje gang. 1. Beskrivelse af trivselsmålingen i skoleåret 2016/2017 Spørgsmålene i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe om elevernes trivsel, som Undervisningsministeriet nedsatte i forbindelse med folkeskolereformen. Resultaterne af trivselsmålingen kan for skolerne danne grundlag

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 30 for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljøet på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering om, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde strategisk med området. Der er udarbejdet fire indikatorer på elevtrivsel, som bruges i afrapporteringen af trivslen i klasse. De fire indikatorer er: 1. Social trivsel elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning 2. Faglig trivsel elevernes opfattelse af egne evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne 3. Støtte og inspiration i undervisningen Elevernes opfattelse af motivation og medbestemmelse samt af lærerens hjælp og støtte 4. Ro og orden elevernes opfattelse af ro og støj i klassen samt kasseledelse Indikatorerne består alle af mellem 7 og 10 spørgsmål. 2. Resultater fra trivselsmåling skoleåret 2016/ klasse Det er vanskeligt at skabe et samlet billede af trivslen blandt elever i klasse, da besvarelserne ikke samles i indikatorer. Det er dog muligt at beskrive nogle tendenser for de yngste elever i Helsingør Kommune sammenlignet med hele landet. Trivslen ligger generelt på landsniveau i spørgsmål, der handler om social trivsel. Det er fx spørgsmål om, hvorvidt eleverne er glade for deres klasse, skole og pauserne. Her svarer kun ca. 2-6 % af eleverne negativt på spørgsmålene langt de fleste svarer ja, tit eller ja, nogle gange på spørgsmålene. Dog svarer 9,1 %, at de ofte bliver drillet, så de bliver kede af det. Trivslen ligger generelt på landsniveau i spørgsmål, der handler om faglig trivsel. Det dækker over spørgsmålene: Er du god til at løse dine problemer?, og Kan du koncentrere dig i timerne?. Til de to spørgsmål svarer henholdsvis 89,1 % og 92,7 % enten ja, for det meste eller ja, nogle gange. Trivslen ligger generelt på landsniveau i spørgsmål, der handler om støtte og inspiration. Dog er andelen af børn, der synes, at timerne er kedelige lidt højere i Helsingør Kommune (15 %) end på landsplan (12,8 %). De andre spørgsmål handler eksempelvis om, hvorvidt eleverne er glade for deres lærere, og om lærerne er gode til at hjælpe dem i skolen. På disse to spørgsmål svarer % ja, lidt eller ja, meget. Trivslen ligger på landsniveau i spørgsmålet, der handler om ro og orden. Her svarer 51,7 % ja, tit eller ja, nogle gange, og 48,4 % nej på spørgsmålet om, hvorvidt det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne klasse Generelt er der ikke sket væsentlige ændringer i trivslen blandt de ældre skoleelever i Helsingør Kommune i forhold til de foregående år. Helsingør Kommune har fastholdt sit niveau på to ud af fire områder. De to øvrige er faldet 0,1. Niveauet er samlet set næsten på linje med landsgennemsnittet. Tallene er uddybet i bilaget. Helsingør Kommune (tallet i parentes angiver landsgennemsnittet):

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 31 Social trivsel Faglig trivsel Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden 2016/2017 4,1 (4,1) 3,7 (3,7) 3,2 (3,3) 3,7 (3,8) 2015/2016 4,1 (4,1) 3,8 (3,8) 3,3 (3,3) 3,7 (3,7) 2014/2015 4,1 (4,1) 3,7 (3,7) 3,2 (3,3) 3,6 (3,6) I forhold til social trivsel ligger Helsingør Kommune på samme høje niveau som landsgennemsnittet, og tallet er uændret siden sidste måling. I forhold til faglig trivsel ligger Helsingør Kommune på landsgennemsnittet. Tallet ligger på niveau med tallet fra skoleåret 2014/2015, men er faldet med 0,1 fra skoleåret 2015/2016. I forhold til støtte og inspiration i undervisningen ligger Helsingør Kommune 0,1 under landsgennemsnittet. Der er tale om et fald på 0,1 i forhold sidste skoleår. I forhold til ro og orden ligger Helsingør Kommune på samme niveau som sidste skoleår. Det er 0,1 under landsgennemsnittet. Resultaterne af trivselsmålingen og processer omkring at øge elevtrivslen på den enkelte skole er blevet drøftet ved datainformerede samtaler mellem centerchef og den enkelte skoleleder i juni måned Det vil på disse møder i løbet af året løbende blive drøftet, hvordan skolerne fortsat kan arbejde med at forbedre eleverne trivsel i skolen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke betydning for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages.

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Evaluering af sommercamp 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/22443 Børne- og Uddannelsesudvalget Evaluering af sommercamp 2017 Indledning I budgetforliget besluttede Byrådet, at Center for Dagtilbud og Skoler skal tilbyde en sommercamp for børn og unge som alternativ pasning, når deres almindelige SFO eller klub holder lukkeuger i uge Målgruppen er børn og unge mellem 6 15 år, som er tilmeldt SFO eller klub i Helsingør Kommune. Sommercampen blev i sommeren 2017 gennemført for første gang i Helsingør Kommune. Der blev afholdt to parallelle sommercamps på klubben Villa Fem i Snekkersten en for SFO-børnene og en for klubbørnene. Udvalget orienteres her om evalueringen af sommercampen. Retsgrundlag Jf. Dagtilbudsloven 4 skal Byrådet sikre det nødvendige udbud af fritidstilbud og fastlægge åbningstid for de enkelte tilbud. Jf. Vejledning om Dagtilbud mv. gældende pr. 1. marts 2015 er kommunen forpligtet til at stille et alternativt dagtilbud efter dagtilbudsloven til rådighed for børnene, hvis der holdes lukkedage. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes mål om at tilbyde lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn. Sagsfremstilling Der er gennemført en evaluering af sommercamp 2017 med udgangspunkt i børn, forældre og personale. Forældrene har givet feedback via spørgeskema, børnene ved at vurdere sommercampen ud fra farven på en bold (rød, gul, grøn), og personalet har via samtaler givet deres oplevelse af ugerne til kende. Evalueringen er vedlagt sagen. Generelt tegner der sig et billede af høj tilfredshed blandt alle parter ift. afviklingen af campen og et ønske om at komme igen næste år. Derudover er der stor tilfredshed med placeringen på Villa Fem, da det gav både personale og børn gode rammer til anderledes aktiviteter. Evalueringen har også givet anledning til ændringer og justeringer, herunder i forhold til tilmelding, mulighed for personalejusteringer, et tema der giver personalet råderum samt bedre information og kommunikation til forældrene. Dette vil Center for Dagtilbud og Skoler

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 33 tage med i planlægningen af næste års sommercamp Økonomi/Personaleforhold I forbindelse med budgetaftalen for budget blev der afsat kr. til udvikling af sommercamp i 2017 og kr. i årlig driftsbudget fra 2017 og frem. Heraf er der i 2017 anvendt ca kr. til udvikling, herunder udstyr og legetøj til kommende sommercamps, og ca kr. til drift. Sommercampen er således afholdt inden for den økonomiske ramme med et overskud på ca kr. Det forventes at sommercampen næste år vil kunne afholdes inden for det afsatte driftsbudget på kr. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages.

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på den samlede flygtningeindsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/14311 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag 1, Status på flygtningeindsats, Bilag 2, Flygtningetal og prognoser, Indledning I september 2015 blev der nedsat en administrativ tværgående gruppe, med det formål at sikre en koordineret flygtningeindsats. Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget modtager halvårlig status på den samlede flygtningeindsats. Status pr. september 2017 fremgår af bilag 1. Chefkonsulent Kit Jørgensen, Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab, deltager under punktet. Retsgrundlag Kommunens indsats på flygtningeområdet baserer sig på Integrationsloven Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge Serviceloven Folkeskoleloven Relation til vision og tværgående politikker Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020 tidlig indsats Medborgerskabspolitik Deltagelse for alle sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år Beskæftigelsesplan Sagsfremstilling 1. En samlet flygtningeindsats Flygtningeområdet er kendetegnet ved at spænde over en række centre og faglige felter. Flygtningeindsatsen har bevæget sig fra få specialiserede medarbejdere til at berøre en stor gruppe medarbejdere fra flere af kommunens centre. Der er etableret samarbejde mellem relevante ledere og medarbejdere, og der er i organisationen et langt højere vidensniveau om modtagelse og integration af flygtninge. 2. Status pr. september 2017 Koordineringsgruppen på flygtningeområdet peger på følgende opmærksomhedspunkter i

35 Børne- og Uddannelsesudvalget den halvårlige status: 2.1. Retvisende prognoser Mødedato Side 35 Antallet af nyankomne flygtninge er faldet markant og forventes at være relativt lavt i Familiesammenføringer betyder dog, at der fortsat kommer mange nye borgere herunder børn. Med henblik på både økonomistyringen i centrene og bedre forberedelse af borgernes modtagelse undersøges det derfor, hvordan centrene kan få et mere nuanceret prognosegrundlag (aktuelle flygtningetal er uddybet i bilag 2) Fokus på kvinder i beskæftigelsesindsatsen Siden 2016 har Center for Job og Uddannelse haft et særskilt fokus på aktivering af udsatte flygtningekvinder, som hidtidigt har været vanskelige at aktivere pga. sygdom, traumer, fravær i forbindelse med barsel samt manglende familieopbakning. Forløbet kombinerer intensiv danskundervisning og arbejdsmarkedsforberedelse. I indsatsens første år var 100 pct. af kvinderne i virksomhedsforløb (hvis ikke fritaget af læge/sagsbehandler). 21 pct. af gruppen er i ordinær beskæftigelse eller løntilskudsjob Unge flygtninge 42 unge har deres dagligdag i Ungdomsskolens IU-klasser. Professionelle omkring de unge er opmærksomme på, at det store antal unge fra Syrien, betyder at der tales arabisk de unge imellem. Nogle af de unge ytrer desuden ønske om mere dansk undervisning. Der sættes derfor fokus på, hvordan andre muligheder for unge i aldersgruppen år, kan tages i anvendelse. Enkelte unge herunder uledsagede unge har stor glæde af efterskoleophold. Der igangsættes derfor en beregning af omkostningerne ved efterskoleophold, hvori både udgifter til opholdet og evt. besparelse i forhold til bolig mv. indarbejdes. SSP har et særligt fokus på udsatte unge flygtninge, der har svært ved at lære dansk og klare sig i uddannelsessystemet, har risikoadfærd og har familie med dårlig trivsel. SSP, Ungdomsskolen og Center for Job og Uddannelse har styrket samarbejdet omkring denne gruppe unge. Økonomi/Personaleforhold Økonomi/Personaleforhold Udfordring om prognoser se i sagsfremstilling 2.1. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen behandles i Beskæftigelsesudvalget den 4. oktober. Integrationsrådet orienteres på deres møde den 1. november 2017.

36 Børne- og Uddannelsesudvalget Indstilling Mødedato Side 36 Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at orientering foretages.

37 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/141 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato OS: Sygefravær i dagtilbud og skoler DS 6. november BS: Retningslinjer for personalets håndtering af vanskelige situationer ifm. afhentning af børn i dagtilbud og skoler OS: Månedsopfølgning (jf. Deloitterapport) BUF DS 6. november 6. november OS: Afrapportering på læseresultater DS 6. november OS: Indsatser i den boligsociale helhedsplan for Helsingør Syd OS: Månedsopfølgning (jf. Deloitterapport) KUMIT DS 6. november 6. november OS: Månedsopfølgning (jf. Deloitterapport) DS 7. december OS: Orientering om budget ØE 7. december OS: Status på omstilling af folkeskolen DS 4. kvartal BS: Analyse af specialtilbud på skoleområdet efter høring OS: Løbende status på indsats 6-9 i Deloitte-analysen Førskoleindsatser, fx HIPP HOPP og Læseleg DS DS 4. kvartal Løbende Ikke fastsat OS: Skoleprognose DS 2018 OS: Pladsprognose for førskoleområdet DS 2018 Forkortelser BUF: Center for Børn, Unge og Familier

38 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 38 DS: KUMIT: ØE: BS: OS: Center for Dagtilbud og Skoler Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Center for Økonomi og Ejendomme Beslutningssag Orienteringssag

39 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/142 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Opfølgning på undervisningsministeriets kvalitetstilsyn med Espergærde Skole Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med kvaliteten af undervisningen i folkeskolen. Espergærde Skole blev i foråret 2016 udtaget til kvalitetstilsyn, fordi skolen to år i træk havde et karaktergennemsnit, der var mindst 0,5 karakterer lavere end den socioøkonomiske reference for 9. klasseprøverne. Den socioøkonomiske reference henviser fx til elevernes køn og etnisk oprindelse samt til forældrenes uddannelse og indkomst. Nu har styrelsen bedt Helsingør Kommune indsende en redegørelse for, hvordan Espergærde Skole og Helsingør Kommune har arbejdet med udvikling og forbedring af skolens resultater det seneste år. Redegørelsen skal danne grundlag for styrelsens vurdering af, om tilsynssagen kan afsluttes. Espergærde Skole og Center for Dagtilbud og Skoler er i gang med at lave redegørelsen til styrelsen. Børne- og Uddannelsesudvalget vil blive orienteret om sagen, når styrelsen har afgjort, om tilsynssagen kan afsluttes.

40 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/142 Børne- og Uddannelsesudvalget

41 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 41 Bilagsliste 2. Beslutningssag Budgetrevision pr. 31.august Børne- og uddannelsesudvalget Budgetopfølgning skoler (136810/17) Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer (137216/17) 3. Orienteringssag: Arbejdet med justering af skolerne budgettildelingsmodel 1. VIVE Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter endelig.pdf (135715/17) 4. Beslutningssag: Indhold og proces for masterplan for dagtilbudsområdet 1. 1: Opdateret kommissorium for daganalysen (120046/17) 2. 2: Kortlægning af dagtilbudsområdet (120060/17) 5. Orienteringssag: Analyse af specialtilbud på skoleområdet 1. 1: Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt (137087/17) 2. 2: Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt (137084/17) 6. Beslutningssag: Mål og indsatser for inkluderende læringsmiljøer og specialområdet 1. 1: Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune (133461/17) 2. 2: Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt (137087/17) 3. 3: Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt (137084/17) 7. Beslutningssag: Midlertidig overbelægning i Tikøb Dagtilbud 1. 1: nsøgning om dispensation til midlertidig overbelægning (133878/17) 2. 2: Uddrag af referat fra møde i A-MED (133871/17) 8. Beslutningssag: Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde 1. Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. August 2017 (118092/17) 10. Orienteringssag: Resultaterne af den nationale trivselsmåling Uddybende notat om trivsel blandt elever i klasse (133913/17) 11. Orienteringssag: Evaluering af sommercamp Evaluering af sommercamp 2017 (133908/17) 12. Orienteringssag: Status på den samlede flygtningeindsats 1. Bilag 1, Status på flygtningeindsats, (132755/17) 2. Bilag 2, Flygtningetal og prognoser, (129843/17)

42 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 42 Christian Holm Donatzky Mette Lene Jensen Lisbeth Læssøe Henrik Møller Allan Berg Mortensen Gitte Kondrup Freja Södergran

43 Bilag: Budgetopfølgning skoler Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

44 Budgetopfølgning 2017 Helsingør Skole Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Løn til ledelse og administration Løn til personale Mer- /mindreforbrug Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt fra segregerede elever August Øvrige udgifter i alt Driftsoverførsel fra 2016 til Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Total - samlede udgifter i alt Sygefraværspct. i alt (aktuel måned) 6,20% Forudsætninger (skoleår): 2016/ / Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Bemærkninger: Løn Udgifter til løn er faldet med 1,6 mio. Forventningen var 2 mio. Når dette mål ikke er opfyldt skyldes det, at kapacitetstilpasningerne i foråret medførte langtidssygefravær hos en stor del af disse medarbejdere. Dertil kommer, at der er indgået fratrædelsesaftale for tre ledere, og der er ansat én ny leder. Segregerede elever Antallet af specialelever er faldet fra 78 til 68 elever, altså et fald på 10 elever. Det er de mindst omkostningstunge elever som er stoppet (én specialklasse færre). Samtidig har vi fået 6 elever mere i dyre tilbud (H-klasser/Nygård og ADHD) hvilket samlet set betyder en merudgift til segrerede elever på 2 mio. Planlagt undervisningstimetal For skoleåret 17/18 er tallet 810, hvilket vi har rettet i dette ark. Elevtal HS budget skal korrigeres med , da elevtallet er steget i forhold til budget. Nygård På grund af massiv indskrivning på Nygård, forventes et overskud på ca 2.mio SFO og klub Her forventer vi et samlet mindreforbrug på godt 2 mio. SFO og klubs mindre forbrug, skyldes deres tilbageholdenhed til lønudgifter pga. faldne børnetal. HS samlet set forventer merforbrug på 4. mio. efter aug. Opgørelsen. Vi forventer et yderligere fald i merforbruget da vi er ved at gennemgå forbruget af øvrigt drift, men arbejdet omkring dette er ikke færdig.

45 Budgetopfølgning 2017 Espergærde Skoler Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Løn til ledelse og administration Løn til personale Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt fra segregerede elever Øvrige udgifter i alt Driftsoverførsel fra 2016 til Total - samlede udgifter i alt August Sygefraværspct. i alt (aktuel måned) 4,10% Forudsætninger (skoleår): 2016/ / Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Bemærkninger: Budgetrevision Skole Samlet set forventer Espergærde Skole, efter implementering af nyt budgetopfølgningsark, et mindre underskud end fastsat i Handleplanen. Forventningen pr er med forudsætning om dækning af ekstra udgifter til specialelever et forventet underskud på kr. -3,8 mio. på skolebudgettet. Forklaring på yderligere reduceret underskud end forudsat i Handleplanen er primært: - Større refusion end forventet på fleksjob, fravær, barsel m.m. (refusion der vedrører 2016 er bogført i 2017) Større refusion på BOOST-projektet end tidligere udmeldt - færre lønudbetalinger på afskedigede medarbejdere (sparet løn i opsigelsesperiode, fordi afskedigede medarbejdere er startet nye jobs/fratrådt tidligere) - større besparelser på driften end forventet i rest 2017 I budgetrevision for 2017 har Espergærde Skole fastholdt buffer på kr. 0,4 mio. til uforudsete udgifter i resten af Øvrige budgetområder - forventet regnskab til orientering. Budgetrevision Team V: Elevtallet i Team V er steget fra 69 til 76. Ekstraudgift på Team V på kr. 0,3 (5/12 del ) som følge af oprettelse af to nye skolestartergruppe. Der er derfor ansat en lærer + to medhjælpere - udgift i 2018 på kr. 1,0 mio. Derfor har Team V et forventet samlet underskud - 0,4 Budgetrevision SFO SFO Espergærde Skole forventer balance på årets drift. SFO Espergærde Skole har overført underskud fra 2016 på kr mio. Samlet set forventer SFO et underskud på ca. 1,1 mio. SFO har pt. sag i ligestillingsnævnet, som kan risikere at falde ud til ugunst for Espergærde Skole, med en potentiel bod til følge. Espergærde FritidsCenter forventer et resultat i 2017 på kr. - 0,3 mio. Budgetrevision EFC

46 Budgetopfølgning Skolerne i Snekkersten Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Løn til ledelse og administration Løn til personale Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt fra segregerede elever - - Øvrige udgifter i alt Driftsoverførsel fra 2016 til Total - samlede udgifter i alt August Sygefraværspct. i alt (aktuel måned) 4,40% Forudsætninger (skoleår): 2016/ / Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Bemærkninger: Der er store forskelle mellem afvigelserne på personale og drift. Dette skyldes, at det korrigerede budget for 2017 ikke er korrekt fordelt mellem personale og drift (ligesom det også har været tilfældet i tidligere år). For året er der et merforbrug på skolerne på lidt under 0,5 mio. kroner, hvilket blandt andet skyldes, at en del af de administrative omkostninger, der vedrører de andre centre (SFO, klub, ADHD og Løvdal) bliver båret af skolerne. Dette er allerede i gang med at blive analyseret for at blive justeret og forventes snart, at blive indberettet i systemet. Det er vigtigt at bemærke, at årets resultat forventes et mindreforbrug på den samlede økonomi på Skolerne i Snekkersten (skoler, SFO, klub, ADHD og Løvdal). I skoleåret 2016/17 har antallet af segregerede elever varieret da skolerne har modtaget elever fra KUP A-klasser. Ligeledes har skolerne her i 2017 har fået regninger der vedrører 2016, for nogle elever fra den samme klasse. Dette kan have en betydningsfuld konsekvens i det samlede årets resultat og i det akkumulerede resultat. I forhold til elevtal regulering på skolerne forventes at budgettet bliver nedjusteret med cirka kr. da skolerne modtog færre elever end estimerede. Dette tal er ikke medregnet i årets resultat. Vedrørende det planlagte undervisningstimetal svarer til de 780 timer som vi meldte ind i Deloitte rapporten. Dette har ikke ændret sig ved ultimo september.

47 Budgetopfølgning 2017 Hornbæk Skole Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Løn til ledelse og administration Løn til personale Mer- /mindreforbrug Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt fra segregerede elever - - Øvrige udgifter i alt Driftsoverførsel fra 2016 til Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Total - samlede udgifter i alt August Sygefraværspct. i alt (aktuel måned) 3,40% Forudsætninger (skoleår): 2016/ / Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Bemærkninger: På de segregerede elever forventer vi at få 1-2 nye elever inden udgangen af Dette er nyt og vil belaste forventet forbrug yderligere. Der er i ovenstående budget ikke taget højde for elevtalsregulering pr. 5/ der yderligere vil belaste skolens resultat, da vi har en markant elevnedgang fra 555 elever pr. 5/ til 508 elever pr. 5/

48 Budgetopfølgning Hellebæk skole Udgifter til: Forbrug pr Forventet forbrug 2017 Korrigeret budget 2017 Løn til ledelse og administration Løn til personale Mer- /mindreforbrug Ændring i mer- /mindreforbrug i forhold til sidste måned Årets resultat Personale i alt Øvrige udgifter Betaling for segregerede elever Indtægt fra segregerede elever - - Øvrige udgifter i alt Driftsoverførsel fra 2016 til Total - samlede udgifter i alt August Sygefraværspct. i alt (aktuel måned) 5,50% Forudsætninger (skoleår): 2016/ / Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Bemærkninger: Efter at have tilpasset personaleudgifterne til undervisningsdelen håber jeg på at årsresultatet på driften går i nul. Dog er jeg meget usikker på om betalingen for de segregerede elever kan klares indenfor den afsatte ramme på kr. Der er forsøgt at tage hensyn til de udgifter skolen har til feriegodtgørelse ved pensionering.

49 Bilag: Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

50 Uddybning af forventet regnskabsresultat og foreslåede justeringer af budget 2017 for Børne- og uddannelsesudvalget 1. Indledning Budgetrevisionen pr. 31. august 2017 for Børne- og Uddannelsesudvalgets 6 budgetområder viser at årets resultat er et merforbrug på kr., hvilket medfører en samlet gæld på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke-rammestyrede område. Budget 2017 foreslås opjusteret med i alt kr. hvilket vil reducere merforbruget tilsvarende. 2. Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer af Børne- og uddannelsesudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og evt. foreslåede justeringer til budget 2017 for de enkelte totalrammer under Børne- og Uddannelsesudvalgets 6 budgetområder 512, 513, 514, 515, 516 og Budgetområde 512 Forebyggelse I 2017 forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på budgetområde 512 Forebyggelse på det rammestyrede område, jf. tabel 1a. Tabel 1a. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Sundhedstjenesten Tandplejen SSP I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer et mindreforbrug på kr. på det rammestyrede område. I Tandplejen skyldes mindreforbruget på de kr. almindelig tilbageholdenhed i forbruget. 1

51 I SSP skyldes mindreforbruget på de kr. opsigelser og manglende genbesættelser af stillinger. Derudover modtager SSP projektmidler fra SIRI-puljen under Udlændige, Integrations og Boligministeriet i Midlerne er bevilget til særlig indsats mod ekstremisme, bander og kriminelle miljøer og vedrører budget Foreslåede justeringer Center for Børn, Unge og Familier og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en justering på budgetområde 512, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Justeringen fremgår af tabel 1b nedenfor. Tabel 1b. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 512 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: 111 L/C Tandplejen, forbedret tandsundhed for de svageste 111 I alt 111 Justeringen vedrører Lov og Cirkulære midler som følge af lovændring vedr. forbedret tandsundhed for de svageste ældre på kr. Samtidig anbefales en udgiftsneutral tillægsbevilling, som fremgår af tabel 7 nedenfor. 2.2 Budgetområde 513 Skoler og fritidsområdet I 2017 er årets resultat på budgetområde 513 Skoler og Fritidsområdet et merforbrug på kr., hvilket medfører en samlet gæld på kr., jf. tabel 2a. Der er på budgetområde 513 ikke budget uden for det rammestyrede område. Tabel 2a. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindeligt Korrigeret budget budget Budgetområde: Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Årets resultat* Samlet resultat** Rammestyret område: Myndighedsområdet Skolerne i alt Espergærde Skoler Espergærde Skoler Espergærde Skolers SFO Team V Espergærde Fritidscenter Hellebækskolen Hellebækskolen SFO Hellebækskolen Fritidsklubben Bølgen Hornbæk Skole

52 Hornbæk Skole SFO Hornbæk Skole Fritidsklubben PUK Helsingør Skole Helsingør Skole SFO'er Helsingør Nygård Skole H-klasser HS Klub' Tikøb Skole Skolerne i Snekkersten Snekkersten Skoler SFO'er Snekkersten Skoler ADHD-klasserne Villa Fem Øvrige decentrale enheder Familiecentret Løvdal Sprogstøttekorpset Ungdomsskole og 10.kl klasseskolen Helsingør ungdomsskole Internationale ungdomsklasser A-Klasser I alt Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt * Årets resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 ekskl. overførsler. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives ** Det samlede resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 inkl. overførsel af mer-/mindreforbrug. Det samlede forventede merforbrug dækker primært over et forventet mindreforbrug på myndighedsområdet, samt betydelige merforbrug på skolerne Myndigheden 513 På myndighedsområdet forventes lige nu et samlet mindreforbrug på kr. Resultatet skal dog ses i lyset af, at der i denne budgetrevision foreslås justeringer af budgettet på i alt kr. Udgifter vedr. børn i specialdagtilbud uden for kommunen har hidtil været betalt fra myndigheden under 513, men udgiften er i år flyttet til 515. Det anbefales derfor at budgettet tilsvarende overgår til budgetområde 515. Ligeledes anbefales en omplacering af budget fra myndigheden på 513 til konto 6, jf. tabel 7. Indarbejdes de foreslåede ændringer vil det samlede forventede mindreforbrug være kr. Mindreforbruget vedrører såvel mer- og mindreforbrug på området. Der forventes fortsat et merforbrug på Vidtgående specialundervisning på kr., mens der forventes en merindtægt for betaling af pladser i vores egne specialskoletilbud på kr. Herudover forventes der et samlet mindreforbrug på kr. på diverse driftsudgifter på myndighedsområdet. Der er dog fortsat en vis usikkerhed omkring det endelige resultat, idet flere udgifter og indtægter vil afhænge af den faktiske udvikling i antallet af børn i de pågældende tilbud. 3

53 2.2.2 Skoler Skolerne (skoler, fritidsområde og specialskoler) har i forbindelse med Deloittes analyse af skolernes økonomi i april 2017 meldt et samlet forventet merforbrug på årets resultat for skole, fritidsområde og specialskole på i alt kr. I denne budgetrevision er den samlede forventning reduceret til et merforbrug i året på kr. (ekskl. Tikøb skole). To af skolerne, Espergærde skole og Hornbæk skole, forventer ved denne budgetrevision at merforbruget vil være hhv kr. og kr. lavere end tidligere ventet. Derimod er forventningen på Helsingør, Snekkersten og Hellebæk skole forværret med i alt kr. Ses skolerne isoleret, dvs. eksklusiv fritidsområdet og specialskoler, er årets resultat et merforbrug på kr. Samlet set forventes med udgangen af 2017 en gæld på kr. Kun på Hellebæk skole forventes gælden ikke at blive forøget i løbet af Tabel 2b. Årets resultat skoler (ekskl. Fritidstilbud og specialskoler) Espergærde skoler Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten Skoler i alt Gæld overført fra Gæld i alt Årets resultat Flere skoler har dog mindreforbrug på SFO-delen som ikke kan ses helt adskilt fra skolernes resultat, idet der fortsat arbejdes på at sikre at udgifterne ligger rigtigt placeret på hhv. skole og SFO. Med udgangspunkt i den seneste opgørelse af udgifter til specialelever, samt den nyligt indgåede budgetaftale, anbefales det at skoler med ekstraordinære udgifter til elever i segregerede tilbud, kompenseres for udgifterne. Dette vil betyde en reduktion i gælden på Hornbæk, Hellebæk og Espergærde skolerne på i alt kr. i Det anbefales endvidere, at der på Hornbæk skole arbejdes ud fra en 2-spors garanti model og budgettet dermed ikke reguleres ned i 2017 som følge af de opdaterede elevtal pr. 5.september De foreslåede reguleringer indgår ikke i tabel 2a og 2b. Vedtages de anbefalede reguleringer vil skolernes samlede gæld blive reduceret med i alt kr. Reguleringer og konsekvenser for hver skole fremgår af tabel 2c. Tabel 2c. Gæld skoler inkl. anbefalede reguleringer Espergærde skoler Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten Skoler i alt Forventet gæld i alt Elevtalsregulering Kompensation specialelever

54 Samlet forventet gæld Som led i den månedlige opfølgning på skolernes økonomi vil Børne- og uddannelsesudvalget blive løbende orienteret om evt. ændringer i det forventede merforbrug. Herudover følges op på nedenstående forudsætninger som påvirker skolernes udgiftsniveau. Tabel 2d. Forudsætninger skoleåret 2016/2017 Forudsætninger (2016/2017): Espergærde skoler Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten i alt /gnst. - Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Tabel 2e. Forudsætninger skoleåret 2017/2018 Forudsætninger (2017/2018): Espergærde skoler Hellebæk skole Hornbæk skole Helsingør skole Skolerne i Snekkersten i alt /gnst. - Planlagt undervisningstimetal Antal klasser i alt (TEA) Elever i H Klasser (TEA) Elever i ADHD klasser (TEA) Elever i udenbys tilbud (TEA) Elever i specialklasser (TEA) Elever i KUP A-klasser (TEA) Almen elever (TEA) Samlet antal elever (TEA) Espergærde Skoler Årets resultat på Espergærde skolerne er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af Skolens forventede merforbrug er dog samlet set reduceret i forhold til den nyligt godkendte handleplan, hvilket blandt andet skyldes, at der er udbetalt højere refusioner og har været færre udgifter i forbindelse med opsigelser end ventet. Resultatet vil forbedres yderligere med kr. såfremt der gives den anbefalede kompensation for specialelever. Ifølge handleplanen vil gælden være afviklet med udgangen af Hellebæk Skolen Årets resultat på Hellebæk skole er et mindreforbrug på kr. og dermed forventes skolens samlede gæld at være kr. med udgangen af

55 Skolen har tilpasset personaleudgifterne til undervisningsdelen og forventer balance på årets resultat. Der er dog fortsat usikkerhed omkring hvorvidt udgifterne til de segregerede elever kan afholdes inden for det afsatte budget. Gives den anbefalede kompensation for specialelever vil det samlede forventede merforbrug reduceres med kr., hvilket efter elevtalsreguleringen vil betyde en samlet gæld på kr. med udgangen af Ifølge skolens handleplan forventes gælden at være afviklet med udgangen af Hornbæk Skole Årets resultat på Hornbæk skole er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af En evt. kompensation for ekstraordinære udgifter til specialelever vil kunne reducere gælden med kr. Skolen forventer dog 1-2 nye segregerede elever inden udgangen af 2017, og denne udgift er ikke indregnet i det nuværende forventede merforbrug. Ifølge skolens handleplan forventes gælden at være afviklet med udgangen af Helsingør Skole Årets resultat på Helsingør skole er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af Skolen er udfordret af merudgifter i forbindelse med fratrædelser, og efterfølgende langtidssygefravær. Herudover forventes merudgifter til elever i segregerede tilbud. Ser der på skolens øvrige områder forventes der på Nygård skoles H-klasser et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes merindtægter som følge af merindskrivning. Skolerne i Snekkersten Årets resultat på skolerne i Snekkersten er et merforbrug på kr. og dermed vil skolens samlede gæld være kr. med udgangen af Årets merforbrug skyldes primært at alle administrative omkostninger bæres af skolen. Merforbruget skal derfor ses i sammenhæng med et forventet mindreforbrug på SFO-området. Der pågår pt. et arbejde med at sikre en fordeling af udgifterne på de øvrige enheder under skolen. Tikøb skole Forventer balance med udgangen af SFO På SFO erne er årets resultat et samlet mindreforbrug på kr. Samlet set forventes med udgangen af 2017 et mindreforbrug på kr. Tre af SFO erne forventer et mindreforbrug, mens to forventer merforbrug. Både Snekkersten og Helsingør skolers SFO forventer et betydeligt mindreforbrug i På Helsingør skoles SFO skyldes mindreforbruget en tilbageholdenhed i personaleforbruget for at sikre rettidig tilpasning til de faldende børnetal. Der ventes ligeledes mindreforbrug på Hornbæk skoles SFO, men her skal mindreforbruget ses i sammenhæng med en positiv driftsoverførsel fra

56 På Hellebæk og Espergærde skoles SFO forventes merforbrug. På Hellebæk skoles SFO er merforbruget opstået i 2017, mens der på Espergærde skoles SFO hovedsagelig er tale om gæld overført fra sidste år. Tikøb skoles SFO forventer balance Klub På klubberne er årets resultat et merforbrug på kr. Samlet set forventes med udgangen af 2017 et merforbrug på kr. Det er især Fritidsklubben PUK og Espergærde Fritidscenter som er udfordret af et samlet merforbrug på hhv. 10,6 og 3,3 pct. af deres korrigerede budget. På PUK vedrører merforbruget overført gæld fra 2016, mens merforbruget på Espergærde Fritidscenter alene vedrører Også i Hellebæk på fritidsklubben Bølgen forventes et merforbrug, som dog lige nu ser ud til at holde sig under 3 pct. af deres korrigerede budget. På Villa Fem, Tikøb klub og HS klub forventes balance Øvrige decentrale Sprogstøttekorpset forventer et samlet merforbrug på Området er udfordret af et øget behov for sprogstøtteindsats i indskolingen, hvilket har betydet at sprogstøtteindsatsen på dagtilbudsområdet de senere år ikke har givet det ønskede løft af børnenes sprogkundskaber. I det netop indgåede budgetforlig er det besluttet, at budgettet i 2018 opjusteres med kr. og med kr. fra 2019 og frem. Der arbejdes herudover på at sikre en bedre opfølgning på udviklingen i behovet fremadrettet. I forbindelse med den netop vedtagne nye budgettildelingsmodel på 10.klassesskolen indarbejdes en tillægsbevilling til skolen på kr. i Skolen har taget højde for ændringen i deres forventede forbrug. Det forventede merforbrug på kr. skyldes merudgifter til fratrædelsesgodtgørelse og ferieudbetalinger Foreslåede justeringer Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en række justeringer på budgetområde 513, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Disse fremgår af tabel 2e nedenfor. Tabel 2f. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 513 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Kompensation for Specialelever L/C Ordblindetest 15 L/C Ændring af Antimobbestrategi 35 L/C Udvidet obligatorisk dagtilbud, Jordkloden 93 Regulering af Skoler elevtal september

57 Regulering af Fritidstilbud børnetal juni I alt Justeringerne vedrører en kompensation til skoler med ekstraordinære udgifter til elever i segregerede tilbud. Endvidere tilføres Lov og Cirkulære midler vedr. Ordblindetest og ændring af antimobbestrategi. Ligeledes tilføres midler som følge af ændring af Dagtilbudsloven. Ændringen betyder, at det obligatoriske sprogtilbud for to-sprogede børn uden for dagtilbud, udvides til 30 timer om ugen. Herudover anbefales det at skolerne reguleres som følge af de endelige elevtal pr. 5.september. Fritidsområdet reguleres som følge af opdaterede børnetal pr. juni Forslag vedr. regulering blev fremlagt for Børne- og uddannelsesudvalget ved budgetrevisionen pr. 30.4, men indstillingen blev ved en fejl ikke bragt videre til endelige godkendelse i Byrådet. Ændringen er indarbejdet i budgetterne. Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 7 nedenfor. 2.3 Budgetområde 514 UU-Øresund I 2017 forventes der balance på budgetområde 514 UU-Øresund både på det rammestyrede område og på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 3a. Tabel 3a. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: UU-Øresund Voksenuddannelse for unge Ikke-rammestyret område: Erhvervsgrunduddannelser I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Job og Uddannelse forventer balance på det rammestyrede område Ikke-rammestyret område 8

58 Center for Job og Uddannelse forventer balance på det ikke rammestyrede område Foreslåede justeringer Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår en justering på budgetområde 514, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Denne fremgår af tabel 3b nedenfor. Tabel 3b. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 514 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: 36 L/C Adgangskrav til erhvervsuddannelser, gymnasier m.v. 36 I alt 36 Justeringen vedrører Lov og Cirkulære midler som følge af lovændring vedr. indførelse af adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. 2.4 Budgetområde 515 Dagtilbud I 2017 forventes årets resultat at være et mindreforbrug på kr., der forventes et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 515 Dagtilbud. jf. tabel 4a. Der er på budgetområde 515 ikke budget uden for det rammestyrede område. Tabel 4a. Budgetrevision for budgetområde kr. Oprindeligt Korrigeret budget budget Budgetområde: Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Årets resultat* Samlet resultat** Rammestyret område: Myndighedsopgaver dagområdet PAU-uddannelser Legeteket Dagtilbud i alt: Børnehuset Spiloppen Børnehuset Nyrup Børnehuset MariaKringlen Børnehaven Stokrosen Helsingør Børneasyl Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Kysten Børnehuset Troldehøj Børnehuset Montebello Børnehuset Kasserollen

59 Børnehuset VillaKulla Børnehuset Klatretræet Børnehuset Mariehønen Børnehuset Snerlen Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Abildvænget Børnehuset Hallandsgården Skovparkens Børnehus Børnehuset Søbæk Børnehuset Hellebæk Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Stjernedrys Specialbørnehaven Himmelhuset I alt Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt * Årets resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 ekskl. overførsler. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives ** Det samlede resultat svarer til det samlede mer-/mindreforbrug i 2017 inkl. overførsel af mer-/mindreforbrug. Merforbrug/mindreindtægter angives +, mindreforbrug/merindtægter angives - Merforbruget vedrører såvel myndighedsområdet som flere dagtilbud. På myndighedsområdet forventes et merforbrug på kr. hvilket primært skyldes, at udgiften vedr. børn i specialdagtilbud uden for kommunen, er flyttet til 515. Udgiften har tidligere været betalt på myndighedsområdet på 513. Det anbefales, at budgettet vedr. specialdagtilbud uden for kommunen i forbindelse med budgetrevisionen flyttes fra 513 til 515 til at finansiere udgiften jf. tabel 7. For dagtilbuddene forventes der et samlet merforbrug på kr. Det samlede merforbrug dækker over såvel mer- og mindreforbrug. Ti dagtilbud har udarbejdet handleplaner som følge af et merforbrug på over 3 procent i Merforbruget betød, at de fik overført en samlet gæld på Ifølge handleplanerne skal der ske en samlet afvikling af gælden på i Det forventes på nuværende tidspunkt, at alle de berørte dagtilbud vil overholde deres handleplan. Mens de ti dagtilbud på handleplan forventer en nedbringelse af gælden i 2017, går det den modsatte vej i enkelte af de øvrige dagtilbud, her forventes at opbygges gæld i løbet af Især er Børnehuset Søbæk udfordret af at tilpasse forbruget til den nye budgettildeling som trådte i kraft pr. 1.januar Herudover har de haft færre indmeldte børn end forventet. Også Børnehuset MariaKringlen forventer lige nu et samlet merforbrug på over 3 pct. af deres korrigerede budget. Center for Økonomi og Ejendomme arbejder i samarbejde med Center for Dagtilbud og Skoler på at sikre bedre opfølgning på økonomien i de pågældende dagtilbud Foreslåede justeringer Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår justeringer på budgetområde 515, som påvirker kommunens kassebeholdning med i alt kr. Disse fremgår af tabel 4b nedenfor. 10

60 Tabel 4b. Foreslåede justeringer til budget 2017 på budgetområde 515 ekskl. budgetneutrale tillægsbevillinger kr. Beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Regulering af dagtilbud børnetal pr. juni I alt Justeringerne vedrører regulering af dagtilbuddenes budgetter på baggrund af de opdaterede børnetal pr. juni 2017, jf. budgetmodellen på området. Forslag vedr. regulering blev fremlagt for Børne- og Uddannelsesudvalget ved budgetrevisionen pr , men indstillingen blev ved en fejl ikke bragt videre til endelige godkendelse i Byrådet. Ændringen er indarbejdet i budgetterne. Derudover anbefales en række udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som fremgår af tabel 7 nedenfor. 2.5 Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen I 2017 forventes der balance på budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen på det rammestyrede område, jf. tabel 5a. Tabel 5a. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: BUR Støttepædagogkorpset I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer, at budgettet balancerer på det rammestyrede område Foreslåede justeringer Der er ingen justeringer på budgetområde Budgetområde 517 Udsatte børn 11

61 I 2017 forventes der et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 517 Udsatte Børn fordelt med kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 6a. Tabel 6a. Budgetrevision for budgetområde kr. Budgetområde: Oprindeligt budget 2017 Korrigeret budget 2017 Forbrug pr Forventet regnskab 2017 Overførsel fra 2016 til 2017 Forventet mer-/ mindreforbrug* Rammestyret område: Myndigheden Familieværftet Ikke-rammestyret område: Myndigheden I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt Rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer et merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Af merforbruget vedrører de kr. øgede udgifter til opholdssteder. Dels er der en meget dyr enkelt sag til ca kr., dels har der været en stigning i antallet af helårsanbringelser på opholdssteder fra 28 i 2016 til 33 i Generelt er prisen for anbringelserne på opholdssteder blevet dyrere, således er den årlige gennemsnitspris steget med kr. fra kr. i 2016 til kr. i 2017, hvilket er en stigning på 7,1 pct. Priserne er forsøgt genforhandlet, men da de er godkendt af Det Sociale Tilsyn kan opholdsstederne ikke ændre dem. En anden forklaring på udgiftsstigningen er, at anbringelserne indeholder mere vidtgående foranstaltninger. Desuden ses et merforbrug vedr. udgifter til aflastning af handicappede børn på kr. Antallet af handicappede børn, der modtager aflastning er steget fra 70 i aug til 103 i aug Udgiften pr. barn er ikke steget. Halvdelen af stigningen skyldes, at udgifterne til barnepige i hjemmet til forældrene med handicappede børn, tidligere fejlagtigt blev konteret på servicelovens 41, på det ikke rammestyrede område, hvilket ikke er lovmedholdeligt. Den anden halvdel af stigningen skyldes flere diagnosticerede børn/unge. Den generelle stigning i antallet af flere anbringelser sker på trods af en længere indsats, hvor Familierådgivningen i højere grad forsøger at løse udfordringerne med indsatser i hjemmet. Der er flere anbringelser med meget komplekse vanskeligheder og mange har en del diagnoser inden for det psykiatriske område. De bliver fra børne- og ungdomspsykiatrien beskrevet med massive behandlingsbehov. Det er ikke alene en behandlingsopgave, men også et spørgsmål om sikkerhed for disse børn og unge, da flere af børnene / de unge er meget selvmordstruede. 12

62 Familierådgivningen har igangsat en række nye initiativer for at nedbringe merforbruget, bl.a. i forhold til visitationen samt at skaffe 25 pct. s boliger til børnefamilier, hvis alternativet er dyre foranstaltninger. Byrådet har på baggrund af det konstaterede merforbrug besluttet, at der skal udarbejdes en analyse på området med henblik på at komme med forslag til en reduktion af udgifterne Ikke-rammestyret område Center for Børn, Unge og Familier forventer et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område. Mindreforbruget vedrører handicapydelser, statsrefusion i dyre enkeltsager samt statsrefusion vedr. administrationsudgifter og tolkeudgifter til flygtninge. Det anbefales, at mindreforbruget på det ikke rammestyrede område benyttes til at mindske merforbruget på det rammestyrede område i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen Foreslåede justeringer Der er ingen justeringer på budgetområde Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Center for Børn, Unge og Familier og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler udgiftsneutrale tillægsbevillinger på udvalgets budgetområder på i alt kr., jf. tabel 7. Tabel 7. Foreslåede udgiftsneutrale tillægsbevillinger til budget 2017 på Børne- og uddannelsesudvalgets budgetområder kr. Budgetområde/beskrivelse af forslag til justering: Tillægsbevilling: Rammestyret område: Forebyggelse -258 Lønmidler vedr. fysioterapeuter i Team V flyttes til Skoler Udbudsbesparelse Fødevarer -53 Udbudsbesparelse Sengelinned -11 Uddannelseshuset til konto Lønmidler vedr. fysioterapeuter i Team V flyttes til Midler vedr. specialdagtilbud flyttes til Dagtilbud og Skoler 706 Udbudsbesparelse Fødevarer -325 Midler vedr. specialdagtilbud flyttes til I alt

63 3. Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Job og Uddannelse samt Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Børne- og uddannelsesudvalgets budgetområder vil medføre tillægsbevillinger på i alt kr., jf. tabel 8. Tabel 8. Tillægsbevillingsoversigt kr. Budgetområde: Tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdning Udgiftsneutrale tillægsbevillinger Tillægsbevillinger i alt Rammestyret område Budgetområde Forebyggelse Budgetområde Skoler og fritidsområdet Budgetområde UU-Øresund Budgetområde Dagtilbud Budgetområde Børne- og Ungerådgivningen Budgetområde Udsatte børn I alt kr. søges finansieret af kommunens kassebeholdning, og de resterende kr. er udgiftsneutrale tillægsbevillinger. 14

64 Bilag: 3.1. VIVE Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter endelig.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

65 Notat Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter Jacob Seier Pedersen og Thomas Astrup Bæk

66 Specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: Layout: 1508 Projekt: VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Købmagergade 22, 1150 København K VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer. VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

67 Indhold Resumé Formål Metode og data Metode Datagrundlag Population Resultater for den statistiske model De ti mest betydningsfulde baggrundskarakteristika Modellens forklaringskraft Beskrivende statistik for de mest betydningsfulde forklarende variable Benchmarking af Helsingør Kommunes henvisningspraksis Det forventede specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov Benchmarking af distrikternes henvisningspraksis Bilag 1 Oversigt over signifikante variable og retning i den statistiske model Bilag 2 Skoledistriktsinddeling Bilag 3 Gennemsnitsværdier for skoledistrikter Bilag 4 Tabelværdier for ekstern benchmarking... 24

68 Resumé Helsingør Kommune har bedt VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om at gennemføre en analyse af forskelle i det forventede specialundervisningsbehov mellem kommunens skoledistrikter. Analysen tager højde for forskelle i elevernes demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika. Analysen sammenligner også det forventede specialundervisningsbehov i skoledistrikterne med den faktiske henvisningspraksis for eleverne bosat i de enkelte skoledistrikter. Endelig sammenlignes Helsingør Kommunes samlede henvisningspraksis til segregeret specialundervisning 1 med henvisningspraksis på landsplan. Det forventede specialundervisningsbehov vurderes ud fra en statistisk model, som viser sammenhængen mellem de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika hos eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev vil modtage segregeret specialundervisning. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark og afspejler den gennemsnitlige henvisningspraksis på landsplan. Når vi ser på de relevante karakteristika hos eleverne i Helsingør Kommune, forventes det ud fra den statistiske model, at Helsingør Kommune henviser 3,8 % af eleverne til segregeret specialundervisning, hvis kommunen anvender en landsgennemsnitlig henvisningspraksis (når der tages højde for elevsammensætningen). I praksis henviser kommunen 4,0 % af sine elever. Når der tages højde for elevernes baggrundsforhold, viser analysen altså, at kommunen henviser lidt flere elever til segregeret specialundervisning end forventet ud fra den landsgennemsnitlige henvisningspraksis. Det skal understreges, at analysen ikke siger noget om, hvorvidt den landsgennemsnitlige henvisningspraksis og dermed den forventede andel segregerede specialundervisningselever i Helsingør Kommune er den fagligt mest optimale. Den statistiske model anvendes til at beregne det forventede specialundervisningsbehov i hvert enkelt skoledistrikt i Helsingør Kommune. Dette gøres ved at se på hver enkelt elevs demografiske, socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika og herudfra beregne den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning. Disse tal sammenfattes til et gennemsnit for hvert skoledistrikt. Resultaterne viser, at der på baggrund af forskelle i skoledistrikternes elevgrundlag må forventes visse forskelle i skoledistrikternes specialundervisningsbehov. Det gennemsnitlige specialundervisningsbehov pr. elev i distriktet med det største behov opgøres således til at være knap 70 % større end i distriktet med det mindste behov. Afslutningsvis sammenholdes skoledistrikternes beregnede specialundervisningsbehov med den faktiske visitation til segregeret specialundervisning. Denne analyse indikerer, at det faktiske henvisningsomfang i særligt ét skoledistrikt afviger fra det forventede omfang. 1 Segregeret specialundervisning indebærer, at eleven modtager undervisning i enten specialklasse eller på specialskole. 4

69 1 Formål Dette notat afrapporterer en analyse af specialundervisningsbehovet blandt grundskoleelever i Helsingør Kommune. Formålet er for det første at afdække det forventede specialunderundervisningsbehov i hvert af kommunens skoledistrikter. Distriktsskolernes specialundervisningsbehov kan herefter anvendes til at opstille en budgetfordelingsmodel på specialundervisningsområdet, dvs. et værktøj til fordeling af midler til specialundervisning mellem kommunens skoler. For det andet er formålet at foretage en sammenligning af Helsingør Kommunes faktiske henvisningsfrekvens med det forventede specialundervisningsbehov, hvor der tages hensyn til kommunens elevsammensætning. Det forventede specialundervisningsbehov beregnes på baggrund af en statistisk model, som tager højde for den statistiske sammenhæng, der er mellem elevernes demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede forhold og deres sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning. Første skridt i analysen er estimeringen af en statistisk model, som viser sammenhængen mellem de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede karakteristika for eleverne og sandsynligheden for, at den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle grundskoleelever i Danmark og afspejler således den gennemsnitlige henvisningspraksis på landsplan, når der samtidig tages højde for elevernes forskellige karakteristika. Modellen anvendes dernæst på elevpopulationen i Helsingør Kommune til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning, givet deres forskellige karakteristika. Disse tal kan derefter sammenfattes til et gennemsnit for hvert skoledistrikt, der udtrykker den andel af elever, som man på baggrund af den statistiske model vil forvente skulle modtage segregeret specialundervisning, hvis kommunen fulgte den samme henvisningspraksis som på landsplan. Disse forventede andele segregerede specialundervisningselever udgør distrikternes forventede specialundervisningsbehov. Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov kan anvendes som grundlag for en budgetfordelingsmodel på specialundervisningsområdet, dvs. som et værktøj til fordeling af midler til specialundervisning mellem skoledistrikterne i Helsingør Kommune. Den statistiske model kan også anvendes til at forudsige det samlede specialundervisningsbehov blandt elever i Helsingør Kommune. Herefter kan der foretages en benchmarking af kommunens henvisningspraksis ved at sammenholde Helsingør Kommunes samlede henvisningsfrekvens med kommunens forventede specialundervisningsbehov, givet kommunens elevsammensætning. 5

70 2 Metode og data 2.1 Metode Beregningen af det forventede specialundervisningsbehov tager udgangspunkt i en statistisk model, som estimerer sammenhængen mellem på den ene side en række socioøkonomiske, demografiske og sundhedsrelaterede variable vedrørende alle elever (og deres forældre) i Danmark, og på den anden side oplysninger om, hvorvidt eleverne modtager segregeret specialundervisning. Der anvendes en modeltype 2, som tager højde for den særlige struktur i data, hvor den afhængige variabel kun kan antage to gensidigt udelukkende værdier (modtager af segregeret specialundervisning eller ikke). Modellen anvendes dernæst på elevgruppen i Helsingør Kommune til at beregne hvert enkelt elevs sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning, givet deres forskellige karakteristika, og under antagelse af en landsgennemsnitlig henvisningspraksis, dvs. at henvisningspraksis er den samme i Helsingør Kommune som på landsplan. Antagelsen om den landsgennemsnitlige henvisningspraksis skyldes, at modellen er beregnet på baggrund af alle danske grundskoleelever. De estimerede sandsynligheder i Helsingør Kommune påvirkes dermed ikke af den faktiske henvisningspraksis i kommunen, da det alene er elevernes baggrund, der er udslagsgivende for sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning. På baggrund heraf kan det beregnes, hvor stor en andel af eleverne der forventes at modtage segregeret specialundervisning henholdsvis i hvert skoledistrikt og i kommunen samlet set, hvis kommunen følger den landsgennemsnitlige henvisningspraksis. 2.2 Datagrundlag Den primære variabel i analysen er en oplysning om, hvorvidt den enkelte elev modtager segregeret specialundervisning. Segregeret specialundervisning er afgrænset til specialundervisning, som foregår på specialskoler eller i specialklasser 3. Oplysninger om, hvilke elever der modtager segregeret specialundervisning, stammer fra registerdata indsamlet af Danmarks Statistik. De øvrige data om eleverne samt deres forældre er indhentet fra en række forskellige registre hos Danmarks Statistik. Boks 1 nedenfor indeholder en oversigt over de forklarende variable, som indgår i analysen. Variablene måler forskellige aspekter såsom demografi, socioøkonomi, sundhed og kriminalitet. 2 Logit-model. 3 Kun elever, som er registreret som specialklasseelever i variablen KL_TYPE, indgår i analysen som modtagere af segregeret specialundervisning. Alle øvrige elever indgår som normalundervisningselever. 6

71 Boks 1: Demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede variable i modellen Variable vedrørende barnet: Elevens køn Elevens alder Elevens alder ved skolestart (Mindre end 5,5 år, Mellem 5,5 og 6,5 år, Mellem 6,5 og 7 år, Mere end 7 år) Eleven havde lav fødselsvægt (<2.500 g) Eleven er adopteret Elevens gennemsnitlige antal indlæggelser de seneste fem år Elevens gennemsnitlige antal kontakter med alment praktiserende læge i de seneste fem år Eleven har haft kontakt til en speciallæge inden for de seneste fem år 1 Variable vedrørende barnet/elevens familie: Antal hjemmeboende børn i elevens familie Elevens forældre er samboende Elevens mor og/eller far er død Moderen og/eller faderen er ukendt 2 Variable vedrørende forældrene 2 : Moderens og faderens alder ved elevens fødsel Moderen og/eller faderen er skilt eller blevet enke(mand) i perioden Moderens og faderens alderskorrigerede indkomst Moderens og faderens alderskorrigerede uddannelsesniveau Moderens og faderens alderskorrigerede jobprestige Moderens og faderens beskæftigelsesstatus Moderens og faderens gennemsnitlige antal kontakter med alment praktiserende læge i de seneste fem år Moderen og/eller faderen har haft kontakt med psykiatrien inden for de seneste fem år Moderen og/eller faderen har haft kontakt til en speciallæge inden for de seneste fem år 1 Moderen og/eller faderen har været til tandlæge inden for de seneste fem år Moderens og faderens gennemsnitlige antal indlæggelser de seneste fem år Moderen og/eller faderen er sigtet for overtrædelse af straffeloven de seneste fem år Note: 1 Ekskl. kontakt til en psykiater. 2 Der er kodet én separat variabel for moderen og én for faderen. Enkelte variable fortjener indledningsvis en nærmere uddybning. For flere af variablene inddrager vi oplysninger om elever og forældre fem år tilbage i tiden. På den måde bygger variablene ikke kun på oplysninger om hændelser mv., som finder sted i analyseåret, men også på hændelser, som finder sted i tiden op til analyseåret. 7

72 Variablen for forældrenes jobprestige angiver den socioøkonomiske status, som knytter sig til forældrenes stillingsbetegnelser. Jobprestigen er opgjort i henhold til internationale standarder og bygger på den såkaldte ISEI-score (International Standard Classification of Occupations). Variablene for både forældrenes indkomstniveau, uddannelsesniveau og jobprestige er alderskorrigerede. Alderskorrektionen består i, at forældrenes niveau på variablene udtrykker, hvor meget forældrene ligger over eller under det forventede niveau for deres aldersgruppe. Dermed tages der højde for, at forældre med højere alder typisk vil være højere uddannet samt have højere indkomst og jobprestige end yngre forældre. Den statistiske model indeholder ikke en variabel for elevernes etniske baggrund. Årsagen er, at anden etnisk baggrund end dansk i sig selv kun har meget begrænset betydning for elevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning, når der samtidig tages højde for de øvrige variable i modellen. Elever med anden etnisk baggrund har isoleret set større sandsynlighed for segregeret specialundervisning end etnisk danske elever, men altså ikke større sandsynlighed end etniske danske elever med samme demografiske og socioøkonomiske baggrund. VIVEs analyse viser faktisk, at elever med anden etnisk baggrund end dansk statistisk har en lidt mindre sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning end etnisk danske elever med tilsvarende demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Der kan være flere forklaringer på dette forhold. For det første modtager en del af eleverne med anden etnisk baggrund undervisning i dansk som andetsprog. Undervisning i dansk som andetsprog uden for normalklasser eller i modtagelsesklasser betragtes ikke som segregeret specialundervisning, men kan alligevel fungere som en aflastning af klassen/skolen, som gør, at henvisning til specialklasse bliver mindre sandsynlig. En anden forklaring kan være, at forældre med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad end etnisk danske forældre oplever det som stigmatiserende, at barnet henvises til specialklasse, og derfor i mindre grad presser på for en udredningsproces for deres barn. Trods den negative sammenhæng er variablen etnisk baggrund udeladt af den statistiske model på grund af den indholdsmæssige usikkerhed, der er om de bagvedliggende årsager til resultatet. 2.3 Population Opgørelser og analyser af henvisning til segregeret specialundervisning kan foretages enten med udgangspunkt i alle elever i grundskolealderen, dvs. både folkeskolelever og elever i privatskoler samt frie grundskoler, eller alternativt kan henvisningsandelen opgøres alene med udgangspunkt i kommunens folkeskoleelever. Det er VIVEs vurdering, at det er mest retvisende at foretage analyser og opgørelser af henvisning til segregeret specialundervisning med udgangspunkt i alle grundskoleelever (dvs. både folkeskole- og privatskoleelever), fordi fokus alene på elever i folkeskolen vil skævvride resultaterne for de enkelte kommuner, hvis deres privatskoleandel afviger fra landsgennemsnittet. Tilsvarende kan fokus alene på folkeskoleelever skævvride resultaterne ved sammenligning af skoledistrikter internt i en kommune, såfremt privatskoleandelen varierer mellem skoledistrikterne. Som følge af disse overvejelser er populationsgrundlaget for udledningen af den statistiske model i denne analyse alle danske grundskoleelever i klasse i skoleåret 2015/2016. Betydningen af de forskellige demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede karakteristika i modellen er altså estimeret ud fra data, som dækker samtlige grundskoleelever i Danmark i aldersgruppen. For alle eleverne er der indhentet oplysninger om dem selv og deres forældres socioøkonomiske karakteristika. 8

73 3 Resultater for den statistiske model I det følgende præsenteres resultatet af den statistiske model. Afsnit 3.1 giver først et overblik over de baggrundsforhold i den statistiske model, som har størst betydning i beregningen af specialundervisningsbehovet. Herefter vil afsnit 3.2 præsentere den statistiske models forklaringskraft, dvs. illustrere modellens evne til at identificere de børn, som rent faktisk modtager segregeret specialundervisning. Endelig sammenlignes Helsingør Kommune i afsnit 3.3 med hele landet på de mest betydningsfulde forklarende variable. 3.1 De ti mest betydningsfulde baggrundskarakteristika Tabel 3.1 nedenfor viser de ti variable i den statistiske model, som har størst betydning for elevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning på landsplan i skoleåret 2015/ Kolonne to i Tabel 3.1 ( Betydning ) 5 angiver, hvor meget hver variabel bidrager til beregningen af elevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning (målt i procent af den statistiske models samlede forklaringskraft). Eksempelvis viser betydningen ved variablen Moderens alderskorrigerede uddannelsesniveau, at oplysninger om mødrenes uddannelsesniveau estimeres til at bidrage med ca. 4,6 % af modellens forklaringskraft. Samlet set bidrager de ti mest betydende variable med 64,3 % af modellens samlede forklaringskraft. Det betyder også, at 35,7 % af modellens forklaringskraft kan henføres til de variable, der falder uden for top-10 (Bilag 1 indeholder en oversigt over, hvor meget af modellens samlede forklaringskraft hver af modellens variable bidrager med). Fortegnet angiver retningen på den statistiske sammenhæng. For eksempel viser fortegnet ved variablen Elevens alder, at jo ældre eleven er, jo højere er sandsynligheden for, at eleven modtager specialundervisning. Omvendt mindsker det sandsynligheden for at modtage specialundervisning, hvis eleven er en pige. 4 Bilag 1 indeholder en komplet oversigt over alle modellens variable, herunder deres signifikansniveau, fortegn og betydning. 5 Variablenes bidrag er baseret på deres relative vægte, se fx Johnson, J. W. (2000). A heuristic method for estimating the relative weight of predictor variables in multiple regression. Psychological Bulletin, 114, De relative vægte indikerer, hvor stor en procentdel af modellens forklaringskraft (Pseudo-R 2 ), der kan tilskrives de enkelte variable. Vægtene er beregnet på en måde, der mindsker problemet med variable, som måler noget af det samme. Vægtene på tværs af alle variable summerer til 100 %. 9

74 Tabel 3.1 De ti mest væsentlige forklarende variable i forhold til at forudsige elevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning Variabel Fortegn Betydning Elevens køn (pige) - 21,3 % Elevens alder + 13,0 % Moderens alderskorrigerede jobprestige - 4,7 % Moderens alderskorrigerede uddannelsesniveau - 4,6 % Faderens alderskorrigerede uddannelsesniveau - 4,3 % Eleven var ældre end syv år ved skolestart 1 + 4,2 % Faderens alderskorrigerede jobprestige - 3,4 % Elevens gennemsnitlige antal kontakter med alment praktiserende læge + 3,1 % Elevens forældre er samboende - 3,1 % Ingen hjemmeboende børn i elevens familie 2 + 2,6 % Samlet betydning af de ti væsentligste variable 64,3 % Note: Kilde: Modellen er beregnet på baggrund af alle grundskoleelever i Danmark fra klasse i skoleåret 2015/2016. N = , Pseudo- R 2 (McFadden) = 0,162. Ifølge McFadden indikerer en Pseudo-R 2 -værdi mellem 0,2 og 0,4 et glimrende modelfit, hvilket Pseudo-R 2 - værdien ikke er langt fra i dette tilfælde. Alle de viste variable er statistisk signifikante på 0,001-niveau. 1 Variablen er kodet i fire kategorier. Referencekategorien er mellem 5,5 og 6,5 år. Se Bilag 1 for en uddybning af de øvrige kategorier. 2 Ingen hjemmeboende børn i elevens familie omfatter primært elever, som er flyttet hjemmefra. Variablen er kodet i seks kategorier. Referencekategorien er To børn. Se Bilag 1 for en uddybning af de øvrige kategorier. VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Vi ser i Tabel 3.1, at det primært er faktorer vedrørende eleven selv og moderen, der bidrager til beregningen af specialundervisningsbehovet på landsplan, men også variable vedrørende faderen har en vis betydning. Derudover fremgår det af tabellen, at særligt elevens køn og alder har betydning. Der indgår en række variable i den statistiske model, som for overskuelighedens skyld ikke er vist i Tabel 3.1 (variablene som falder uden for top-10). For eksempel indeholder modellen også variable vedrørende forældrenes indkomst. Indkomstvariablene har en vis sammenhæng med elevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning, men den selvstændige betydning er forholdsvis lille, når der tages højde for de øvrige variable i modellen. Variablen er derfor ikke medtaget i oversigten i Tabel 3.1, men er altså stadig medtaget i modellen 6. I læsningen af tabellen er det vigtigt at være opmærksom på, at variablene på forskellig vis kan stjæle forklaringskraft fra hinanden. Dette kan for det første forekomme, hvis der er forskel på, hvornår to eller flere variable tidsmæssigt påvirker specialundervisningsbehovet. Eksempelvis kan noget af forklaringskraften, som stammer fra variablene vedrørende forældrenes uddannelsesniveau, overtages af forældrenes jobprestige, fordi en persons uddannelsesniveau tidsmæssigt kommer før den samme persons jobprestige. For det andet kan mange af de forklarende variable være udtryk for noget af det samme. For eksempel vil en persons indkomstniveau langt hen ad vejen afspejle personens jobprestige (forældrenes indkomst er ikke blandt de 10 mest betydende variable, men fremgår af Bilag 1). 6 Derudover kan det oplyses, at der i modellen er i alt ti variable, som består af tre eller flere kategorier. Den samlede forklaringskraft for en kategorisk variabel kan beregnes ved at summere forklaringskraften for hver af variablens kategorier. Gøres dette eksempelvis for variablen vedrørende Elevens alder ved skolestart (fire kategorier), ses det, at variablen i alt bidrager med 7,6 % af den statistiske models samlede forklaringskraft. Den samlede forklaringskraft for hver af de kategoriske variable fremgår af Bilag 1. 10

75 Da variablene på den måde kan stjæle forklaringskraft fra hinanden, ville nogle af de variable, der ikke er med på listen i Tabel 3.1, potentielt have haft større forklaringskraft, hvis nogle af de andre variable var udeladt. Endelig må der også tages forbehold for, at betydningen af de enkelte variable er et estimat, dvs. der er en statistisk usikkerhed forbundet med estimaterne. Den isolerede betydning af de enkelte variable sammenlignet med hinanden skal derfor tolkes med varsomhed. 3.2 Modellens forklaringskraft Den statistiske models forklaringskraft dvs. den statistiske models evne til at forudsige, hvilke elever der rent faktisk modtager segregeret specialundervisning illustreres i Tabel 3.2. Dette gøres ved at undersøge, hvor stor en andel af de faktiske modtagere af segregeret specialundervisning vi indfanger, når vi stiller skarpt på de elever, som har højest henholdsvis lavest beregnet sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning. Tabel 3.2 Andel af de faktiske modtagere af segregeret specialundervisning, som indfanges i grupperne med særligt lav og særligt høj sandsynlighed for segregeret specialundervisning Population 10 % med laveste sandsynlighed 10 % med højeste sandsynlighed Modtagere af segregeret specialundervisning i Helsingør Kommune 0,6 % 46,5 % Modtagere af segregeret specialundervisning i hele landet 0,7 % 45,1 % Kilde: VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det fremgår af tabellen, at 46,5 % af de elever, der rent faktisk modtager segregeret specialundervisning i Helsingør Kommune, befinder sig blandt de 10 % af eleverne, der har størst beregnet sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning. Omvendt modtager kun 0,6 % segregeret specialundervisning blandt de 10 % af eleverne, som har lavest beregnet sandsynlighed. Hvis elevernes baggrundsforhold ikke havde nogen betydning for sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning, ville vi i begge grupper forvente at indfange 10 % af de elever, som faktisk modtager segregeret specialundervisning. Det fremgår desuden af tabellen, at modellens forklaringskraft blandt eleverne på landsplan er stort set den samme som i Helsingør Kommune. 3.3 Beskrivende statistik for de mest betydningsfulde forklarende variable Sammenlignes Helsingør Kommune med hele landet på de mest betydningsfulde forklarende variable, der indgår i den statistiske model, får man et billede af den elevsammensætning, som præger kommunen på de faktorer, der har størst betydning for specialundervisningsbehovet. Tabel 3.3 viser gennemsnittet for Helsingør Kommune og for hele landet på de forklarende variable. 11

76 Tabel 3.3 Gennemsnitsværdier for Helsingør Kommune og hele landet på de væsentligste forklarende variable i den statistiske model. Beregnet forskel og enhedsangivelse Enhed Heslingør Hele landet Forskel (i måleenhed) Forskel (i % af landstal) Andel piger blandt eleverne Andel 47,9 % 48,5 % -0,67 procentpoint -1,4 % Elevers gennemsnitsalder År 10,8 10,7 0,18 1,7 % Mødres gennemsnitlige jobprestige 1 Skalapoint 45,7 44,4 1,28 2,9 % Mødres gennemsnitlige uddannelseslængde 1 Fædres gennemsnitlige uddannelseslængde 1 Andel elever ældre end syv år ved skolestart År ud over grundskolen År ud over grundskolen 3,8 3,7 0,12 3,3 % 3,5 3,2 0,28 8,6 % Andel 2,66 % 2,38 % 0,27 procentpoint 11,5 % Fædres gennemsnitlige jobprestige 1 Skalapoint 46,8 44,8 1,97 4,4 % Elevers gennemsnitlige antal kontakter med alment praktiserende læge Andel elever, hvis forældre er samboende Antal 3,5 3,3 0,27 8,4 % Andel 65,9 % 66,5 % -0,53 procentpoint -0,8 % Andel elever, hvor der er 0 børn i elevens familie 2 Andel 1,0 % 0,8 % 0,20 procentpoint 23,3 % Note: Data for alle grundskoleelever i Danmark fra klasse i skoleåret 2015/2016. N = Elevtal i Helsingør: N = Kilde: Variablene er rangordnet efter deres betydning som omtalt i afsnit 3.1, hvor de mest betydningsfulde variable er listet først. Mødre og fædre med flere børn tæller med flere gange i de gennemsnitlige tal, der ligger bag beregningen af tabellens indeksværdier. For eksempel vil en mor til tre elever med lang uddannelseslængde tælle med som tre mødre med lang uddannelseslængde i opgørelsen af mødrenes gennemsnitlige uddannelseslængde. 1 I den statistiske model anvendes moderens og faderens alderskorrigerede uddannelsesniveau og jobprestige. Af kommunikationsmæssige årsager vises moderens og faderens ukorrigerede uddannelsesniveau og jobprestige (dvs. gennemsnitligt antal års uddannelse ud over grundskolen henholdsvis gennemsnitlig jobprestige). 2 Dette er hovedsageligt elever, som er flyttet hjemmefra. VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det ses i tabellen, at elevsammensætningen i Helsingør Kommune i store træk er sammenfaldende med elevsammensætningen på landsplan. På den ene side har forældrene marginalt højere uddannelse og højere jobprestige end landsgennemsnittet, hvilket trækker i retning af et lave specialundervisningsbehov i Helsingør Kommune end på landsplan. På den anden side er elevgruppen kendetegnet ved en højere gennemsnitsalder, en lavere andel piger, flere sundhedskontakter, flere sene skolestartere mv., hvilket trækker i retning af et højere gennemsnitligt specialundervisningsbehov. Samlet set vil man dog på baggrund af Helsingør Kommunes gennemsnit på modellens væsentligste variable umiddelbart forvente, at kommunen henviser omtrent lige så mange af sine elever til segreret specialundervisning som på landsplan. 12

77 4 Benchmarking af Helsingør Kommunes henvisningspraksis Dette kapitel præsenterer nøgletal for Helsingør Kommunes henvisningspraksis til segregeret specialundervisning 7. Kommunens henvisningspraksis sammenlignes med den landsgennemsnitlige henvisningspraksis, når der ved hjælp af den statistiske model er taget højde for kommunernes forskellige elevgrundlag på de relevante demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede variable. Resultaterne er sammenfattet i Tabel 4.1. Tabel 4.1 Nøgletal for henvisningspraksis til segregeret specialundervisning i Helsingør Kommune. Skoleåret 2015/16. Modtagere af specialundervisning Henvisningsandel (andel af alle folkeskole og privat-/friskoleelever) Hele landet ,9 % Helsingør Kommune: faktisk henvisning 314 4,0 % Helsingør Kommune: forventet henvisning ud fra den statistiske model 297 3,8 % Helsingør Kommune: forskel på faktisk og forventet henvisning 17 0,2 procentpoint Note: Samlet elevtal på landsplan 0.-9 klasse: Elevtal i Helsingør: Kilde: VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Som tidligere nævnt vurderer VIVE, at det er mest retvisende at foretage analyser og opgørelser af henvisning til segregeret specialundervisning med udgangspunkt i alle grundskoleelever (dvs. både folkeskole- og privatskoleelever), fordi et fokus alene på elever i folkeskolen vil skævvride resultaterne for de enkelte kommuner, hvis deres privatskoleandel afviger fra landsgennemsnittet. I Tabel 4.1 er henvisningsandelen derfor opgjort med udgangspunkt i alle grundskoleelever i 0.-9.klasse. Som det fremgår af tabellen, er den faktiske henvisningsandel til segregeret specialundervisning i Helsingør Kommune stort set på niveau med den faktiske henvisningsandel på landsplan. Den gennemsnitlige henvisningsfrekvens til segregeret specialundervisning er således 3,9 % på landsplan, mens den er 4,0 % i Helsingør Kommune. Med baggrund i den statistiske model ville man, når der tages højde for de demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede forhold hos kommunens grundskoleelever, forvente, at Helsingør Kommune henviste 3,8 % af sine elever til segregeret specialundervisning, hvis kommunen fulgte en landsgennemsnitlig henvisningspraksis. Helsingør Kommunes henvisningsfrekvens er således 0,2 procentpoint højere end forventet med udgangspunkt i en landsgennemsnitlig visitationspraksis. Dette svarer til, at kommunen henviser ca. 5 % flere elever til segregeret specialundervisning end forventet. Det er vigtigt at understrege, at analyserne ovenfor alene viser, hvordan den faktiske henvisningspraksis i Helsingør Kommune harmonerer med den forventede ved en landsgennemsnitlig visitationspraksis i Danmark i skoleåret 2015/2016. Analysen siger derimod ikke noget om, hvorvidt den landsgennemsnitlige henvisningspraksis og dermed den forventede andel segregerede specialundervisningselever i Helsingør Kommune er den fagligt mest optimale. 7 Populationen i Helsingør Kommune er afgrænset til de 0-9.-klasseelever, som kommunen har betalingsforpligtelse over for. Dette vil som udgangspunkt omfatte elever bosiddende i Helsingør Kommune og elever bosiddende i andre kommuner, hvor Helsingør Kommune har betalingsforpligtelsen. Hvis en anden kommune end Helsingør har betalingsforpligtelsen for en elev, som er bosiddende i Helsingør Kommune, indgår eleven omvendt ikke i populationen af elever i Helsingør. 13

78 5 Det forventede specialundervisningsbehov i Helsingør Kommunes skoledistrikter Dette kapitel præsenterer en række nøgletal for skoledistrikterne i Helsingør Kommune i relation til distrikternes specialundervisningsbehov. Kapitlet vil for det første præsentere de enkelte skoledistrikters specialundervisningsbehov og i forbindelse hermed beskrive, hvordan disse kan anvendes i en socioøkonomisk budgettildelingsmodel for specialundervisning, dvs. som et værktøj til fordeling af midler til specialundervisning mellem kommunens skoledistrikter. Afsnittet vil desuden foretage en benchmarking af henvisningspraksis i kommunens skoledistrikter. Fremgangsmåden for beregningen af det forventede specialundervisningsbehov i hvert skoledistrikt er beskrevet i boks 2 nedenfor. Boks 2: Beregning af skoledistrikternes forventet specialundervisningsbehov Den statistiske model anvendes til at beregne sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning for hver enkelt elev i Helsingør Kommune på baggrund af elevens demografiske, socioøkonomiske og sundhedsrelaterede karakteristika. Disse beregninger sammenfattes til en gennemsnitlig sandsynlighed for eleverne i hvert af Helsingør Kommunes skoledistrikter. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning i hvert skoledistrikt udtrykker distriktets forventede specialundervisningsbehov. Dette mål kan anvendes til at sammenligne de forventede specialundervisningsbehov på tværs af skoledistrikterne. Ved at tage højde for skoledistrikternes størrelse kan vi desuden beregne den forventede fordeling af specialundervisningseleverne i Helsingør Kommune. Det er vigtigt at pointere, at de estimerede sandsynligheder for specialundervisning er relative i den forstand, at de er baseret på den faktiske brug af specialundervisning i Danmark i skoleåret 2015/2016. Modellen kan med andre ord ikke sige noget om, hvorvidt der ud fra fx et pædagogisk kriterium er behov for, at flere eller færre elever modtager specialundervisning, men kun noget om skoledistrikternes relative specialundervisningsbehov set i forhold til hinanden. Som grundlag for vurderingen af de enkelte skoledistrikters specialundervisningsbehov anvendes det elevgrundlag, som er bosat i skoledistrikterne i skoleåret 2015/2016. Inddelingen i skoledistrikter er foretaget ud fra Helsingør Kommunes normale distriktsinddeling (se Bilag 2). Det medregnede elevgrundlag medtager både elever i folkeskole, privatskoler og frie grundskoler. Vurderingen af specialundervisningsbehovet med udgangspunkt i elevernes bosætningsdistrikter gør, at der vil være afvigelser fra de elever, som faktisk går på skolerne, i det omfang eleverne går på en anden skole end distriktsskolen. Ved beregningen de forventede specialundervisningsbehov i kommunens skoledistrikter ses der kun på elever i klasse. Beregningen ser således bort fra specialundervisningsbehovet hos elever i 10. klasse. Beregningerne og en eventuelt afledt budgettildelingsmodel bør således kun anvendes for elever i klasse. Tildelingen af midler til segregeret specialundervisning i 10. klasse bør derfor håndteres på anden vis, uden for modellen. Afgrænsningen til klasse er aftalt med Helsingør Kommune. 14

79 Afsnit 5.1 præsenterer skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov. Efterfølgende vil der i afsnit 5.2 blive foretaget en benchmarking af skoledistrikternes henvisningspraksis. 5.1 Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov Tabel 5.1 sammenfatter resultaterne for analyserne af skoledistrikters undervisningsbehov. Bilag 3 viser gennemsnitsværdierne for skoledistrikter på de ti væsentligste variable i modellen. Tabel 5.1 Skoledistrikternes forventede specialundervisningsbehov. Skoleåret 2015/16.. Skoledistrikt (bosætning) Elevgrundlag (0.-9. klasse) Andel af samlet elevgrundlag (0.-9. klasse) Faktisk andel af kommunens specialundervisningselever Gennemsnitlig forudsagt sandsynlighed for specialundervisning Indeks for specialundervisningsbehov* Forventet andel af det samlede antal segregerede specialundervisningselever Espegærde Skoles skoledistrikt % 12,9 % 2,7 % 72,4 18,4 % Hellebækskolens skoledistrikt % 9,9 % 3,0 % 81,9 9,3 % Helsingør Skoles skoledistrikt % 34,7 % 4,4 % 118,1 38,1 % Hornbæk Skoles skoledistrikt % 5,6 % 3,6 % 95,8 8,1 % Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt % 35,3 % 4,5 % 121,5 24,1 % Tikøb Skoles skoledistrikt % 1,7 % 2,8 % 74,6 2,0 % Total % 100,0 % 3,7 % 100,0 100,0 % Note: Data for alle elever i klasse i folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler, bosat i Helsingør Kommune i skoleåret 2015/2016. * Indeks 100 = gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning i kommunen samlet set. Kilde: Den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for specialundervisning for distrikterne samlet set adskiller sig fra det tilsvarende tal i Tabel 4.1. Det skyldes, at der er foretaget en anden afgrænsning af eleverne i Tabel 4.1, som bl.a. også omfatter elever anbragt af Helsingør Kommune i andre kommuner. VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Helsingør Kommune. Det fremgår af Tabel 5.1 (kolonne 5), at den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning (beregnet på baggrund af den statistiske model) varierer fra skoledistrikt til skoledistrikt. Under en antagelse om samme landsgennemsnitlige visitationspraksis i alle skoledistrikter er der med andre ord forskel på, hvor stor en andel specialundervisningselever man kan forvente i hvert distrikt. Den laveste gennemsnitlige sandsynlighed er den for elevgrundlaget for Espegærde Skoles skoledistrikt, som ved en landsgennemsnitlig henvisningspraksis og givet distriktets elevgrundlag har en gennemsnitlig sandsynlighed på 2,7 % for at modtage segregeret specialundervisning. Det kan også formuleres på den måde, at 2,7 % af eleverne i Espegærde Skoles skoledistrikt forventes at modtage segregeret specialundervisning. Den højeste gennemsnitlige sandsynlighed for segregeret specialundervisning har elevgrundlaget for Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt, hvor eleverne har en gennemsnitlig sandsynlighed på 4,5 % for at modtage segregeret specialundervisning. Generelt viser resultaterne, at der med udgangspunkt i skoledistrikternes elevsammensætninger må forventes forskelle i specialundervisningsbehovet blandt skoledistrikterne i Helsingør Kommune. Det skal for god ordens skyld understreges, at den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning i hvert skoledistrikt ikke påvirkes af eventuelle forskelle i henvisningspraksis mellem Helsingør Kommunes skoledistrikter. Forskellene i forudsagte sandsynligheder for specialundervisning afspejler således alene forskelle i distrikternes elevsammensætning. 15

80 Den forudsagte sandsynlighed for, at elever modtager segregeret specialundervisning i hvert skoledistrikt, kan sættes i forhold til den gennemsnitlige sandsynlighed pr. elev for alle skoledistrikter i Helsingør Kommune. Hermed fås en indeksværdi, der udtrykker, om distriktet har et relativt højt eller lavt forventet specialundervisningsbehov pr. elev 8 (se kolonne 6 i Tabel 5.1). Denne fremgangsmåde resulterer i et indekstal, hvor indeks 100 angiver, at distriktet har et specialundervisningsbehov pr. elev svarende til kommunegennemsnittet. Et indekstal på 110 angiver, at skoledistriktets specialundervisningsbehov pr. elev ligger 10 % over det gennemsnitlige behov pr. elev for alle skoledistrikter i Helsingør Kommune. Omvendt indebærer et indekstal på 90, at skoledistriktets specialundervisningsbehov pr. elev ligger 10 % under kommunegennemsnittet. For Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt giver denne beregning eksempelvis et indekseret specialundervisningsbehov på (4,5 % / 3,7 %)*100 = 121,5. Det vil sige, at elevgrundlaget for dette skoledistrikt har et forventet specialundervisningsbehov, som ligger ca. 22 % over gennemsnittet for kommunen. Omvendt ligger det forventede specialundervisningsbehov i Espegærde Skoles skoledistrikt ca. 28 % under kommunegennemsnittet (indeks 72,4). Forholdet mellem indeksværdierne for de to yderpunkter (121,5 vs. 72,4) indikerer, at det gennemsnitlige specialundervisningsbehov pr. elev er ca. 68 % større i Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt sammenlignet med Espegærde Skoles skoledistrikt. De beregnede indeksværdier kan anvendes som fordelingsnøgle i de tilfælde, hvor en kommune som udgangspunkt har afsat et fast beløb pr. elev til segregeret specialundervisning. Hvis Helsingør Kommune eksempelvis afsætter kr. pr. elev, der skal anvendes til segregeret specialundervisning, så vil et skoledistrikt i indeks 110 skulle have kr. pr. elev, hvis der skal tages højde for skolens sociale profil. Omvendt vil et skoledistrikt i indeks 90 kun modtage kr. pr. elev. En anden beregningsteknisk vej til samme fordelingsnøgle går via beregning af det forventede antal specialundervisningselever i hvert skoledistrikt. Dette tal beregnes ved at gange den gennemsnitlige sandsynlighed for, at eleverne i et skoledistrikt modtager segregeret specialundervisning, med skoledistriktets elevtal. Skoledistrikternes forventede antal specialundervisningselever er i kolonne 7 i Tabel 5.1 omregnet, så der vises den andel af kommunens segregerede specialundervisningselever, som forventes at komme fra de enkelte skoledistrikter, givet skoledistrikternes elevsammensætning og størrelse. Tallene i kolonne 7 tager således højde for både skoledistriktets størrelse og elevernes forventede specialundervisningsbehov. Det forventes fx på baggrund af skoledistriktets størrelse og elevsammensætning, at 18,4 % af kommunens segregerede specialundervisningselever vil komme fra Espegærde Skoles skoledistrikt. Skoledistrikternes forventede andele af det samlede antal segregerede specialundervisningselever i Helsingør Kommune kan anvendes som en fordelingsnøgle i situationer, hvor en kommune har afsat et fast samlet budget til segregeret specialundervisning. Givet et fast samlet budget i Helsingør Kommune gælder eksempelvis, at Espegærde Skoles skoledistrikt skal have 18,4 % af det behovsafhængige budget, såfremt man fordeler midler på baggrund af den statistiske model. Havde man alene fordelt midlerne på baggrund af elevtallet, skulle distriktet have 25 % af budgettet (se kolonne 3 i Tabel 5.1). 8 Indekseret specialundervisningsbehov pr. elevskoledistrikt J = [Gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for specialundervisning skoledistrikt J ] / [Gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for specialundervisning i Helsingør Kommune]*

81 5.2 Benchmarking af distrikternes henvisningspraksis Nedenfor foretages en benchmarking af henvisningspraksis i Helsingør Kommunes skoledistrikter. Dette gøres ved at sammenligne den faktiske og den forventede henvisningspraksis i skoledistrikterne. Der foretages både en ekstern og en intern benchmarking af henvisningspraksis i skoledistrikterne. Ekstern benchmarking I den eksterne benchmarking bliver skoledistrikternes faktiske henvisningsandel (den andel af elever bosat i distriktet, som henvises til segregeret specialundervisning) sammenlignet med den andel, man ville forvente ud fra skoledistriktets elevgrundlag, hvis skoledistriktet samtidig fulgte den landsgennemsnitlige henvisningspraksis. Denne sammenligning betegnes som et eksternt benchmark af skoledistrikternes henvisningspraksis, fordi der her implicit sammenlignes med lignende skoledistrikter i andre kommuner. Det ses i Figur 5.1, at andelen af henviste elever i særligt Espegærde Skoles Skoledistrikt og Hornbæk Skoles skoledistrikt ligger under det forventede niveau, givet skoledistrikternes elevsammensætning og en landsgennemsnitlig henvisningspraksis. Omvendt henvises der flere elever end forventet fra Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt. Henvisningspraksis i de resterende tre skoledistrikter afviger kun i mindre grad fra det forventede niveau (Bilag 4 indeholder de faktiske værdier, som ligger til grund for illustrationen i Figur 5.1). Figur 5.1 Ekstern benchmarking af henvisningspraksis i Helsingør Kommunes skoledistrikter Forventet og faktisk henvisningsandel). Skoleåret 2015/16. 7,0% 6,0% 5,0% Segregeringsgrad 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Espegærde Skoles skoledistrikt Hellebækskolens Helsingør Skoles Hornbæk Skoles skoledistrikt skoledistrikt skoledistrikt Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt Tikøb Skoles skoledistrikt Forventet henvisningsandel ved en landsgennemsnitlig henvisningspraksis Faktisk henvisningsandel Kilde: VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Intern benchmarking I den interne benchmarking sammenlignes skoledistrikternes andel af kommunens samlede faktiske antal specialundervisningselever med skoledistrikternes andel af kommunens samlede forventede antal specialundervisningselever (med udgangspunkt i den landsgennemsnitlige visitationspraksis samt distrikternes elevsammensætning). I den interne benchmarking fokuseres der dermed 17

82 ikke på, om der visiteres flere eller færre elever til specialundervisningen end i et sammenligneligt distrikt uden for kommunen. Derimod fokuseres der på, om henvisningspraksis i de enkelte distrikter afviger fra den gennemsnitlige henvisningspraksis i Helsingør Kommune. Konkret gøres dette ved at sammenholde kolonne 4 og 7 i Tabel 5.1. Den interne benchmarking af skoledistrikternes henvisningspraksis er illustreret i Figur 5.2. De røde søjler i figuren viser, hvordan man på baggrund af skoledistrikternes størrelse og elevsammensætning ville forvente, at de segregerede specialundervisningselever var fordelt på skoledistrikterne, hvis der blev anvendt den samme henvisningspraksis på tværs af alle kommunens skoledistrikter, og når der samtidig tages højde for forskelle i elevsammensætningen på tværs af skoledistrikterne. De røde søjler summerer derfor til 100 %. De blå streger i figuren viser den faktiske fordeling af de segregerede specialundervisningslever. Disse streger summerer ligeledes til 100 %. Hvis den blå streg for et skoledistrikt ligger over den røde søjle, viser det, at skoledistriktet har en større andel af kommunens segregerede specialundervisningselever, end man ville forvente ud fra skoledistriktets størrelse og elevsammensætning. Det fremgår af Figur 5.2, at Hellebækskolens skoledistrikt og Tikøb Skoles skoledistrikt har en henvisningspraksis, som er stort set på niveau med den gennemsnitlige praksis i Helsingør Kommune. Derimod henvises der færre elever end forventet fra tre ud af seks skoledistrikter, mens der omvendt henvises flere elever i Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt. Figur 5.2 Intern benchmarking af henvisningspraksis i Helsingør Kommunes skoledistrikter (forventet og faktisk andel af de segregerede specialundervisningselever i Helsingør Kommunes skoledistrikter), skoleåret 2015/ ,0% Andel af det samlede antal segregerede specialundervisningselever 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Espegærde Skoles skoledistrikt Hellebækskolens Helsingør Skoles Hornbæk Skoles skoledistrikt skoledistrikt skoledistrikt Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt Tikøb Skoles skoledistrikt Forventet andel af det samlede antal segregerede specialundervisningselever Faktisk andel af kommunens specialundervisningselever Kilde: VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Helsingør Kommune. 18

83 Bilag 1 Oversigt over signifikante variable og retning i den statistiske model I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. vises en oversigt over de uafhængige variable, der indgår i den statistiske model. Af tabellen fremgår det, hvilke variable der har en statistisk signifikant betydning for elevernes sandsynlighed for at modtage segregeret specialundervisning samt om variablene påvirker sandsynligheden i opadgående eller nedadgående retning. Derudover angiver kolonne fem i tabellen (Betydning), hvor meget hver variabel bidrager til beregningen af det forventede specialundervisningsbehov på landsplan (målt i procent af den statistiske models samlede forklaringskraft). Bilagstabel 1.1 Oversigt over variable i den statistiske model på området for specialundervisning. Fortegn, signifikansniveau og betydning Gruppe Variabel Fortegn Signifikansniveau Betydning 1 Elevens køn (pige) - *** 21,3 % Elevens alder + *** 13,0 % Eleven er adopteret + *** 0,3 % Eleven havde lav fødselsvægt (<2.500 g) + *** 1,7 % Elevens gennemsnitlige antal kontakter med alment praktiserende læge + *** 3,1 % Eleven Eleven har haft kontakt med en speciallæge + *** 0,5 % Elevens gennemsnitlige antal indlæggelser + *** 2,2 % Elevens alder ved skolestart (ref. kategori = Mellem 5,5 og 6,5 år ) 7,6 % 2 Mindre end 5,5 år + *** 1,0 % Mellem 6,5 og 7 år + *** 2,4 % Mere end 7 år + *** 4,2 % Hjemmeboende børn i elevens familie (ref. kategori = To hjemmeboende børn i elevens familie ) 4,5 % 2 Ingen hjemmeboende børn i elevens familie + *** 2,6 % Et hjemmeboende barn i elevens familie + *** 1,6 % Tre hjemmeboende børn i elevens familie - * 0,3 % Elevens familie Fire hjemmeboende børn i elevens familie 0,0 % Fem eller flere hjemmeboende børn i barnets familie - *** 0,1 % Elevens forældre er samboende - *** 3,1 % Mindst én af forældrene er døde 0,1 % Moderen er ukendt - *** 0,4 % Faderen er ukendt - *** 0,1 % Moderens alder ved elevens fødsel (ref. kategori = år ) 0,9 % 2 20 år eller yngre + * 0,3 % Elevens forældre år + ** 0,5 % år + * 0,0 % 39 år eller ældre + *** 0,1 % Faderens alder ved elevens fødsel (ref. kategori = år ) 0,6 % 2 19

84 Gruppe Variabel Fortegn Signifikansniveau Betydning 1 22 år eller yngre 0,2 % år + * 0,3 % år 0,0 % 42 år eller ældre + * 0,1 % Moderens alderskorrigerede uddannelsesniveau - *** 4,6 % Faderens alderskorrigerede uddannelsesniveau - *** 4,3 % Moderens beskæftigelsesstatus (ref. kategori = "Lønmodtager") 4,1 % 2 Selvstændig - *** 0,5 % Topleder 0,1 % Ledig + *** 0,2 % Førtidspension + *** 1,3 % Kontanthjælpsmodtager + *** 1,9 % Øvrige 0,1 % Faderens beskæftigelsesstatus (ref. kategori = "Lønmodtager") 2,3 % 2 Selvstændig - *** 0,4 % Topleder - *** 0,5 % Ledig + ** 0,2 % Førtidspension + ** 0,5 % Kontanthjælpsmodtager + * 0,6 % Øvrige - *** 0,1 % Moderens alderskorrigerede jobprestige - *** 4,7 % Faderens alderskorrigerede jobprestige - *** 3,4 % Moderens alderskorrigerede indkomst (ref. kategori = " til ") 5,4 % 2 Under ,0 % til *** 1,6 % til *** 1,0 % til ** 0,4 % til *** 1,4 % til ** 0,8 % Mere end ,3 % Faderens alderskorrigerede indkomst (ref. kategori = " til ") 5,0 % 2 Under ** 0,6 % til *** 1,8 % til ,1 % til ,3 % til ,7 % til * 0,5 % Mere end *** 0,9 % Moderens gennemsnitlige antal kontakter med alment praktiserende læge 0,8 % 20

85 Gruppe Variabel Fortegn Signifikansniveau Betydning 1 Faderens gennemsnitlige antal kontakter med alment praktiserende læge 0,5 % Moderen har haft kontakt med en speciallæge - *** 0,3 % Faderen har haft kontakt med en speciallæge - ** 0,1 % Moderen har haft kontakt med en tandlæge - *** 0,6 % Faderen har haft kontakt med en tandlæge - *** 0,8 % Moderens gennemsnitlige antal indlæggelser + *** 0,3 % Faderens gennemsnitlige antal indlæggelser + * 0,2 % Moderen har haft kontakt med psykiatrien + ** 0,5 % Faderen har haft kontakt med psykiatrien + *** 0,4 % Moderen er hverken blevet skilt eller enke i perioden 0,8 % Faderen er hverken blevet skilt eller enkemand i perioden 0,7 % Moderen sigtet for straffelovsovertrædelse (ref. = ikke sigtet) 0,4 % 2 Moderen sigtet for mindre alvorlig straffelovsovertrædelse 0,1 % Moderen sigtet for alvorlig straffelovsovertrædelse 0,0 % Moderen sigtet for personfarlig straffelovsovertrædelse + *** 0,2 % Faderen sigtet for straffelovsovertrædelse (ref. = ikke sigtet) 0,6 % 2 Faderen sigtet for mindre alvorlig straffelovsovertrædelse 0,2 % Faderen sigtet for alvorlig straffelovsovertrædelse 0,1 % Faderen sigtet for personfarlig straffelovsovertrædelse + *** 0,3 % Note: Kilde: Modellen er beregnet for alle grundskoleelever i Danmark fra klasse i skoleåret 2015/2016. N = , Pseudo-R 2 (McFadden)= 0,162. *p < 0,05; ** p < 0,01; *** p< 0,001 (2-sidet test). Grå felter indikerer, at variablen ikke er statistisk signifikant på de valgte alfaniveauer. Modellen er estimeret med maximum likelihood, og der er anvendt kommunerobuste standardfejl i signifikansberegningerne. 1 Variablenes betydning er baseret på deres relative vægte, se fx Johnson, J. W. (2000). A heuristic method for estimating the relative weight of predictor variables in multiple regression. Psychological Bulletin, 114, De relative vægte indikerer, hvor stor en procentdel af modellens forklaringskraft (Pseudo-R 2 ), der kan tilskrives de enkelte variable. Vægtene er beregnet på en måde, der mindsker problemet med variable, der måler noget af det samme. Vægtene på tværs af alle variable summerer til 100 %. 2 Angiver den samlede forklaringskraft for alle kategorier på variablen. Summen af de enkelte kategoriers forklaringskraft svarer ikke altid til den samlede forklaringskraft på grund af afrunding. VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 21

86 Bilag 2 Skoledistriktsinddeling Bilagstabel 2.1 Afgrænsning af Helsingør Kommunes skoledistrikter efter skoledistriktskode og klassetrin Distriktsnavn Distriktskode) Klassetrin klasse Espegærde Skoles skoledistrikt klasse Hellebækskolens skoledistrikt klasse Hornbæk Skoles skoledistrikt klasse Tikøb Skoles skoledistrikt klasse Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt klasse Helsingør Skoles skoledistrikt klasse Kilde: Helsingør Kommune. 22

87 Bilag 3 Gennemsnitsværdier for skoledistrikter Bilagstabel 3.1 Gennemsnitsværdier for skoledistrikter i Helsingør Kommune på de ti væsentligste variable i den statistiske model Espegærde Skoles skoledistrikt Hellebækskolens skoledistrikt Helsingør Skoles skoledistrikt Hornbæk Skoles skoledistrikt Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt Tikøb Skoles skoledistrikt Andel piger blandt eleverne 49,5 % 45,3 % 47,0 % 48,1 % 48,8 % 44,2 % Elevers gennemsnitsalder 11,0 10,7 10,7 11,1 10,8 9,2 Mødres gennemsnitlige jobprestige 1 49,9 47,7 42,5 46,7 43,3 47,2 Mødres gennemsnitlige uddannelseslængde 1 4,5 4,4 3,3 3,9 3,3 3,5 Fædres gennemsnitlige uddannelseslængde 1 4,3 3,9 3,0 3,6 3,1 3,1 Andel elever ældre end syv år ved skolestart 1,7 % 4,0 % 4,9 % 3,6 % 3,4 % 2,3 % Fædres gennemsnitlige jobprestige 1 51,0 50,0 43,5 47,4 44,7 46,2 Elevers gennemsnitlige antal kontakter med alment prakt. læge 3,67 3,61 3,47 3,63 3,52 3,37 Andel elever, hvis forældre er samboende 70,8 % 72,0 % 60,2 % 66,4 % 66,1 % 70,7 % Andel elever, hvor der er 0 børn i elevens familie 2 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 0 % Note: Data for alle elever i klasse i Helsingør Kommune i folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler i skoleåret 2015/2016. N = Kilde: Variablene er rangordnet efter deres betydning som omtalt i afsnit 3.1, hvor de mest betydningsfulde variable er listet først. Mødre og fædre med flere børn tæller med flere gange i de gennemsnitlige tal, der ligger bag beregningen af tabellens indeksværdier. For eksempel vil en mor til tre elever med lang uddannelseslængde tælle med som tre mødre med lang uddannelseslængde i opgørelsen af mødrenes gennemsnitlige uddannelseslængde. 1 I den statistiske model anvendes moderens og faderens alderskorrigerede uddannelsesniveau og jobprestige. Af kommunikationsmæssige årsager vises moderens og faderens ukorrigerede uddannelsesniveau og jobprestige (dvs. gennemsnitligt antal års uddannelse ud over grundskolen henholdsvis gennemsnitlig jobprestige). 2 Dette er hovedsageligt elever, som er flyttet hjemmefra. VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Helsingør Kommune. 23

88 Bilag 4 Tabelværdier for ekstern benchmarking Bilagstabel 4.1 Ekstern benchmarking af skoledistrikterne henvisningspraksis: Forventet og faktisk henvisningsandel i skoleåret 2015/2016 Skoledistrikt (bosætning) Forventet henvisningsandel ved landsgennemsnitlig henvisningspraksis Faktisk henvisningsandel Forskel (i procentpoint) Espegærde Skoles skoledistrikt 2,7 % 1,9 % -0,8 % Hellebækskolens skoledistrikt 3,0 % 3,3 % 0,3 % Helsingør Skoles skoledistrikt 4,4 % 4,1 % -0,3 % Hornbæk Skoles skoledistrikt 3,6 % 2,5 % -1,0 % Skolerne i Snekkerstens skoledistrikt 4,5 % 6,8 % 2,3 % Tikøb Skoles skoledistrikt 2,8 % 2,3 % -0,4 % Kilde: VIVEs beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 24

89

90 Bilag: : Opdateret kommissorium for daganalysen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

91 KOMMISSORIUM Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingor Cvr nr Dato Sagsbehandler Peter Arhnung Områdeleder mobil: Kommissorium for analyse af dagområdet [Opdateret i forhold til ny direktør og projektleder] Baggrund I budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at der skal iværksættes en analyse af dagområdet i Helsingør Kommune. Vi ved, gennem forskning, at dagtilbud af høj kvalitet har afgørende betydning for børns trivsel, læring og udvikling. Det overordnede formål med analysen er derfor at sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten på dagområdet i Helsingør Kommune. Analysen skal give et samlet overblik over dagtilbudsområdet, opstille en vision og komme med forslag til fremtidig struktur for området. Formålet er at fremtidige beslutninger i højere grad kan træffes langsigtet og strategisk og derigennem sikre, at dagtilbudsområdet fortsat vil være præget af bæredygtighed, høj kvalitet, udvikling og fleksibilitet. Analysen vil indgå i den årlige budgetproces i kommunen. Eventuelle forslag til effektiviseringer (og/eller besparelser), som fremkommer i forbindelse med analysen, vil indgå i de relevante centres effektiviseringskatalog, og derved bidrage til opfyldelsen af centrenes effektiviseringsmåltal. Metode Analysen har følgende hovedelementer: - en kortlægning af dagområdet - en masterplan for udvikling af dagområdet Kortlægning af dagområdet Kortlægningen vil indeholde følgende elementer:

92 SIDE 2 Kortlægning af ressourceforbrug mv.: - Normering hvor mange børn er der pr. personale, og hvor stor forskel er der mellem kommunens enkelte dagtilbud - Udgifter pr. barn udgiften pr. indskrevet barn i dagtilbud i kommunen, samlet for kommunen, samt opdelt pr. dagtilbud. Dertil opdeling af udgifterne fordelt på hovedområder - Størrelse på de enkelte dagtilbud hvor mange børn er der i de enkelte daginstitutioner samt gennemsnitsstørrelse - Ejerforhold på de enkelte institutioner hvilke ejerforhold er der på dagområdet, fordele og udfordringer ved nuværende struktur - Andel uddannet personale hvor stor en del af personalet er uddannet, og hvor stor forskel er der mellem kommunens enkelte dagtilbud - Åbningstider kortlægning af de enkelte dagtilbuds åbningstid, herunder afdækning af i hvilket omfang åbningstiden i ydertimerne anvendes i de enkelte dagtilbud. Afdækning af forældreønsker i forhold til åbningstid - Personale-sygefravær - Fremmøde børn opgørelse af fremmøde i de enkelte dagtilbud over en 3 måneders periode - Pædagogisk kvalitet i dagtilbud etablering af en fælles forståelse for god kvalitet på dagområdet. Der er på nuværende tidspunkt nedsat arbejdsgruppe blandt kommunens dagledere. Arbejdsgruppen skal, på baggrund af forsknings- og litteratur research om kvalitet på dagområdet, samt gennem overblik over kommuner der arbejder målrettet med at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet, komme med oplæg til beskrivelse af hvad de kendetegner høj kvalitet på dagområdet i Helsingør Kommune samt det ledelsesmæssige arbejde i den forbindelse.

93 SIDE 3 - Dokumentationskrav opgørelse af de krav som Helsingør Kommune stiller til dokumentation på dagområdet. - Forældresamarbejde kortlægning af de enkelte dagtilbuds praksis for forældresamarbejde med henblik på en styrket indsats beskrevet i Masterplanen Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Økonomi og Ejendomme vil i dialog med ledelsen i BUR udfærdige et notat, som beskriver samarbejdet på dagtilbudsområdet. Kortlægningen skal sammenholdes med en række relevante kommuners ressourceforbrug på tilsvarende områder. Den nye tildelingsmodel på dagområdet, der iværksættes pr. 1/1-17, evalueres særskilt efter 1-1½ år. Kortlægning af bygningsmasse, børn og kapacitet: - Kortlægning af de nuværende bygninger overblik over antal daginstitutioner, fysisk placering i de nuværende distrikter samt bygningernes størrelse. Status for vedligeholdelsesstand, herunder om dagtilbuddene har tidssvarende rammer, udarbejdes af ØE i et andet spor. Fakta og resultater herfra vil indgå i det videre arbejde med en samlet masterplan for dagområdet. - Overblik over nuværende antal børn og forventet udvikling i de kommende 10 år - Overblik over bygningskapacitet Herunder opgørelse af antal pladser pba. det nuværende børnekvadratmeterbegreb - Evaluering af anvendelsen af børnekvadratmeterbegrebet Er det eks. tidsvarende at anvende børnekvadratmeter som parameter for antal pladser, anvendes en tilstrækkelig stor andel af institutionernes areal til børnepasning. Kan fleksibiliteten ift. antallet af pladser i institutionerne forøges ved en anden anvendelse af de eksisterende kvadratmetre - Afdækning af fordele og ulemper ved fremtidig anvendelse af skolebygninger samt øvrige kommunale bygninger til dagtilbudsaktiviteter, med tilhørende beregning af økonomi til

94 SIDE 4 etablering. Masterplan for dagområdet Masterplanen vil indeholde følgende elementer: - En sammenhængende vision for dagtilbudsområdet i kommunen - Forslag til en fremtidig struktur for dagtilbuddene, der understøtter visionen, herunder også administration og ledelse. forslag til plan der beskriver hvorledes distrikternes dagtilbud skal udvikles de kommende 10 år: hvilke skal tilpasses, hvilke skal sammenlægges, hvilke skal nedlægges og skal der bygges nyt. - Åbningstid og lukkedage også i forhold til SFO/Klub (fritidstilbud) forslag til åbningstid der tilgodeser forældrenes behov for fleksibilitet samt de enkelte distrikters særlige forhold Tidsplan Kommissoriet godkendes i direktionen 8. november og i budgetforligskredsen den 21. november. Herefter behandles kommissoriet i Børne- og Uddannelsesudvalget den 5. december Kommissoriet skal til drøftelse og udtalelse i MED den 2/12. Der vil desuden ske inddragelse i MED-systemet undervejs i analysen. Kortlægning Efter kommissoriets godkendelse vil der blive nedsat en arbejdsgruppe i forhold til kortlægningsdelen. Arbejdsgruppen arbejder frem til ultimo maj 2017 med henblik på fremlæggelse af kortlægningen i direktionen primo juni Herefter tilgår kortlægningen Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet i august Masterplan Der nedsættes arbejdsgruppe i forhold til masterplanen efter behandling af kortlægningen i Børne- og Uddannelsesudvalget i august Arbejdsgruppen arbejder frem til medio marts 2018 med henblik på drøftelse af masterplanens anbefalinger i direktionen ultimo marts Herefter tilgår masterplanen Børneog Uddannelsesudvalget på mødet primo april Masterplanens og dens anbefalinger vil indgå i budgetmaterialet til budget 2019.

95 SIDE 5 Bilag. Organisering Styregruppe Projektledelse Arbejdsgrupper Styregruppe Formand: Lars Rich Centerchef i Center for Dagtilbud og Skoler: Rikke Reiter Centerchef i Økonomi og Ejendomme: Michael Christensen Områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme: Mikkel Elkjær Områdeleder i Center for Dagtilbud og Skoler: Peter Arhnung Dagtilbudsledere: Henrik Groth Nielsen og Eva Meyer Repræsentanter fra C-Med: Vibeke Stær Juul og Christina Coppa Projektledelse Områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme Mikkel Elkjær Områdeleder i Center for Dagtilbud og Skoler Peter Arhnung Konsulent fra Center for Økonomi og Ejendomme Mia Agdrup Rasmussen Konsulent fra Center for Dagtilbud og Skoler Kirsti Rudbeck Clausen Arbejdsgruppe Koordinationsgruppen (arbejdsgruppe under netværksledelse for dagtilbud)

96 Bilag: : Kortlægning af dagtilbudsområdet Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

97 Kortlægning af dagområdet i Helsingør Kommune

98 Indhold Indledning... 3 Organisering og funktion Kommunens dagtilbud Kommunens specialdagtilbud Udviklingen i pasningsmønsteret Størrelsen på dagtilbud Åbningstider i dagtilbud Forældreønsker til åbningstider i dagtilbud Pædagogisk kvalitet og inkluderende læringsmiljøer Pædagogisk kvalitet i dagtilbud Dokumentationskrav på dagområdet Resultater af sprogvurderingerne i Praksis for forældresamarbejde Det tværfaglige samarbejde på dagområdet Ressourceforbrug og drift Antal børn pr. pædagogisk personale, set med forskellige perspektiver Udviklingen i udgifter pr. barn Udviklingen i andelen af uddannet personale Kapacitet og bygningsmasse Nuværende bygningskapacitet og børnekvadratmetre Evaluering af anvendelsen af børnekvadratmeterbegrebet Nuværende antal børn og forventet udvikling i børnetallet de kommende 10 år Fordele og ulemper ved eventuel anvendelse af skolebygninger, samt øvrige kommunale bygninger til dagtilbudsaktiviteter Bilag 1: Geografisk placering af dagtilbud i de 4 distrikter Bilag 2: Oversigt over åbningstider i kommunens dagtilbud Bilag 3: Forhold af betydning for hvor mange børn der kan være tilstede i rummet/børnegruppen Bilag 4: Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode dagtilbud enkeltvis Bilag 5: Børns faktiske tilstedeværelse i 4 uger dagtilbud enkeltvis /104

99 Indledning Denne kortlægning indgår i arbejdet med at udarbejde en analyse af dagområdet i Helsingør Kommune. Det overordnede formål med analysen af dagområdet er, at sikre den fortsatte udvikling af kvaliteten på dagområdet i Helsingør Kommune. Herunder at sikre, at fremtidige beslutninger i højere grad kan træffes langsigtet og strategisk og derigennem sikre, at dagtilbudsområdet fortsat vil være præget af bæredygtighed, høj kvalitet, udvikling og fleksibilitet. Analysen af dagområdet skal give et samlet overblik over dagtilbudsområdet, opstille en vision og komme med forslag til fremtidig struktur for området. Specialtilbud på dagområdet indgår ikke i analysen. Formålet med kortlægningen er at skabe baggrundsdata til analysen, at skabe et samlet billede af dagområdets situation i Helsingør Kommune. Kortlægningen er arbejdsgrundlaget for den arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en masterplan for udviklingen af dagområdet. Kortlægningen inddrager data for de 25 kommunale og selvejende dagtilbud som helhed, det betyder at der ikke indgår data for dagtilbuddenes enkelte afdelinger. Kortlægningen skal politisk behandles i august 2017, og arbejdet med masterplanen igangsættes i august 2017, og forventes politisk behandlet i april Kortlægningen indeholder, så vidt det har været muligt, nøgletal om udviklingen i de almindelige dagtilbud de seneste 4 år, dvs. årene Kommunens specialtilbud er beskrevet særskilt i kortlægningen. Dagområdets nye tildelingsmodel trådte i kraft pr. 1. januar 2017, hvilket kan udfordre eventuelle sammenligninger hen over årene. 3/104

100 Organisering og funktion 1. Kommunens dagtilbud Helsingør Kommune har 25 dagtilbud, der er geografisk placeret på 30 forskellige matrikler. 17 af dagtilbuddene er kommunale og 8 er selvejende dagtilbud, der har en driftsoverenskomst med kommunen. Der er ca indmeldte børn og ca. 412 fuldtidsstillinger. Dagområdet har et samlet budget på 185,7 millioner. Dagtilbuddene er fordelt på fire distrikter, som ses herunder. På bilag 1 ses dagtilbuddenes placering mere detaljeret. 4/104

101 2. Kommunens specialdagtilbud Helsingør Kommune har fire specialtilbud, specialbørnehaven Himmelhuset, Spirerne, Månerne og Jordkloden. Fælles for de første 3 tilbud er at børn skal indstilles til en plads, mens der for det sidste tilbud gælder at børns manglende sproglige kompetencer kan medføre, at de skal møde i Jordkloden. Specialbørnehaven Himmelhuset er et dagtilbud for børn fra 0 til 6 år, med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Spirerne er et dagtilbud for børn i alderen 2 til 6 år, der er generelt forsinket i udviklingen, og har behov for et specialpædagogisk tilbud i en mindre gruppe. Tilbuddet er tilknyttet Børnehuset Abildvænget, hvorved børnene kan sluses ud i det almene dagtilbud efterhånden som de bliver klar til det. Månerne er et skærmet vuggestuetilbud for børn mellem 0 og 3 år. Tilbuddet er rettet mod præmature og sansesarte børn, børn med nedsat immunforsvar, multiallergiske børn eller andre børn, som ikke kan trives og udvikle sig i et almindeligt vuggestuetilbud Jordkloden er et tilbud til børn mellem 3 og 6 år i flersprogede familier, og som ikke går i dagtilbud. Hvis sprogvurderingerne af børnene viser, at de ikke opnår de nødvendige dansksproglige kompetencer i hjemmet, stilles der krav om fremmøde i Jordkloden for at få sprogstimulering. 5/104

102 3. Udviklingen i pasningsmønsteret Tallene er med i kortlægningen: for at give et overblik over udviklingen i antallet af børn i de forskellige typer af pasningstilbud. Andelen af 0-5 årige som er i et pasningstilbud, den såkaldte dækningsgrad, viser ændringer i udbudsmønsteret, både i forhold til hvilke dagtilbudstyper der er til rådighed, og i forhold til ændringer i forældrenes valg af dagtilbud. Konklusion: Der er siden 2013 sket en stigning i antallet af private dagtilbud, hvilket også har medført en stigning i andelen af børn som er indmeldt i et privat dagtilbud. Der er ligeledes sket en mindre stigning i andelen som benytter sig af tilskud til at passe eget barn, eller anden form for privat pasning. Generelt er dækningsgraden faldet siden 2013, men dette skal blandt andet ses i lyset af en stigning i andelen af 0- årige. Andelen af 0-årige som er i et dagtilbud er traditionelt markant lavere end for de 1-5 årige. Ses der alene på aldersgruppen 1-5 årige er 95% af børnene i Helsingør kommune tilmeldt en form for pasningstilbud både i 2013 og i Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Antal indmeldte er opgjort den første hverdag i januar. Dækningsgraden er opgjort på baggrund af antallet af 0-5 årige. Dækningsgraden på landsplan indeholder alle indmeldte, og dermed også de 6 årige som fortsat er indmeldt i et pasningstilbud på dagområdet. Dette betyder at tallet på landsplan formentlig er lidt højere hvis det blev gjort op alene på baggrund af antallet af 0-5 årige. Tallene viser: I 2017 er der 17 kommunale, 8 selvejende og 8 private daginstitutioner i Helsingør kommune. Herudover er der mulighed for tilskud til privat pasning eller til at passe eget barn. Siden 2013 er antallet af kommunale dagtilbud reduceret med 11, som følge af enten lukninger eller sammenlægninger af afdelinger. I samme periode er antallet af private daginstitutioner steget fra 6 institutioner til 8. Antallet af selvejende institutioner har været konstant i perioden. Der var pr. 1.januar årige indmeldt en form for pasningstilbud i Helsingør kommune. Dette antal er frem mod i dag faldet til børn. Faldet skyldes primært et fald i antallet af 0-5 årige, men der ses også et fald i den generelle dækningsgrad for aldersgruppen. I 2013 var 85,3% af de 0-5 årige tilmeldt et pasningstilbud. I 2017 er denne andel faldet til 82,1%. Både i 2013 og i 2017 er over 90% af de 1-5 årige tilmeldt et dagtilbud. Der er dog begge år ca. 130 børn mellem 1-5 år som ikke er indmeldt i et af de pågældende dagtilbud, hvilket blandt andet kan skyldes at de er indmeldt i en form for fritids- eller specialtilbud. Størstedelen vil dog formentlig være børn som passes privat eller i hjemmet uden tilskud. Andelen af 0-5 årige indmeldt i en kommunal eller selvejende dagtilbud er i perioden faldet fra 73,9% i 2013 til 66,8% i Til gengæld er andelen af indmeldte i en privat daginstitution steget, hvilket hænger sammen med stigningen i antallet af private institutioner. Også blandt andelen af børn som passes hjemme med tilskud eller i privat pasning ses en svag stigning. Det er dog stadig mest udbredt at blive passet i et kommunal/selvejende dagtilbud. Sammenlignes med landsgennemsnittet var der på landsplan en dækningsgrad på 86,3% i I opgørelsen på landsplan indgår dog også 6 årige børn som er indmeldt i et dagtilbud, og dermed vil dækningsgraden på landsplan synes højere end opgørelsen for Helsingør kommune. Generelt er der på landsplan færre 6/104

103 børn i private daginstitutioner og private pasnings ordninger end i Helsingør, mens 11,1% er i et dagplejetilbud. Tal: Indmeldte 0-5 årige 2013 fordelt på alder 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Samlet pr. tilbudstype Kommunalt/selvejende dagtilbud 10,4% 68,7% 78,2% 89,3% 89,9% 86,5% 73,9% Privat dagtilbud 0,4% 2,9% 4,5% 8,3% 9,0% 9,9% 6,3% Tilskud til privat pasning 3,2% 14,5% 8,7% 0,3% 0,0% 0,6% 4,1% Tilskud til at passe eget barn 0,8% 3,1% 0,3% 0,0% 0,1% 0,0% 0,6% Dagpleje 0,0% 0,6% 1,5% 0,3% 0,0% 0,0% 0,4% Samlet andel i dagtilbud 14,8% 89,8% 93,3% 98,2% 99,1% 97,0% 85,3% Antal børn udenfor dagtilbud ,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Kommunalt/selvejende dagtilbud Tilskud til privat pasning Privat dagtilbud Tilskud til at passe eget barn Dagpleje Indmeldte 0-5 årige 2017 fordelt på alder 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 0-5 årige i alt Kommunalt/selvejende dagtilbud 13,8% 63,9% 74,2% 85,0% 80,1% 82,9% 66,8% Privat dagtilbud 0,2% 9,2% 7,5% 13,0% 16,1% 13,6% 10,1% Tilskud til privat pasning 1,5% 12,7% 11,2% 0,0% 0,2% 0,3% 4,2% Tilskud til at passe eget barn 0,8% 4,9% 0,7% 0,6% 0,2% 0,0% 1,1% Dagpleje 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Samlet andel 0-5 årige indmeldt i dagtilbud 16,3% 90,6% 93,6% 98,6% 96,5% 96,9% 82,1% Antal børn udenfor dagtilbud /104

104 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Kommunalt/selvejende dagtilbud Tilskud til privat pasning Dagpleje Privat dagtilbud Tilskud til at passe eget barn Dækningsgrad for 0-5 årige udvikling Kommunalt/selvejende dagtilbud 73,9% 73,7% 69,9% 66,7% 66,8% Privat dagtilbud 6,3% 7,4% 8,0% 9,6% 10,1% Tilskud til privat pasning 4,1% 4,1% 3,7% 4,0% 4,2% Tilskud til at passe eget barn 0,6% 0,6% 0,6% 1,1% 1,1% Dagpleje 0,4% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 85,3% 85,9% 82,4% 81,4% 82,1% Dækningsgrad for 0-6 årige landsgennemsnit 2014 Kommunalt/selvejende dagtilbud 67,8% Privat dagtilbud 5,0% Tilskud til privat pasning 2,1% Tilskud til at passe eget barn 0,4% Dagpleje 11,1% 86,3% 8/104

105 4. Størrelsen på dagtilbud Tallene er med i kortlægningen: for at vise udviklingen i størrelsen på de enkelte dagtilbud. Der har i mange år har været et politisk ønske om at bevare en bred variation af størrelsen i kommunens dagtilbud. Størrelsen på et dagtilbud er afgørende for de forudsætninger dagtilbuddet drives under. Der vil fx være markant forskel i antallet af medarbejdere som lederen har ansvar for, forskelle i tilbuddets mulighed for at agere fleksibelt og forskelle i udgiftsniveau, afhængigt af om der skal drives et dagtilbud med 20 børn eller et med 170 børn. Konklusion: Som tilpasning til den demografiske udvikling er der de seneste år sket flere omlægninger af udbuddet af dagtilbud. Dette har betydet en stigning i dagtilbuddenes gennemsnitsstørrelse i perioden fra 2013 til Der er dog fortsat et bredt spænd i størrelsen på det enkelte tilbud. Det mindste tilbud havde i børn, mens det største i gennemsnit havde 170 børn. For at understøtte driften af de mindre dagtilbud er alle dagtilbud siden januar 2017 blevet ligestillet i tildelingen til ledelsestid. Men da dagtilbuddene varierer i størrelsen, kan der være et spænd i den ledelsesmæssige opgave. Spændet øges yderligere i de dagtilbud der blev organisatorisk sammenlagt i 2015, idet ledelsesopgaven her er fysisk opdelt på to huse. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Opgørelsen er baseret på de faktiske indmeldte børn henover det enkelte år. For de dagtilbud som er blevet omlagt eller lukket er gennemsnittet alene opgjort for perioden hvor tilbuddet fortsat var i drift. Tallene viser: Mange dagtilbud har oplevet et fald i antallet af indmeldte fra 2013 til Dette afspejler den generelle demografiske udvikling i perioden. Gennemsnitsstørrelsen på dagtilbuddene er dog i perioden steget fra 74 til 81 indmeldte, hvilket primært skyldes, at der er i perioden er nedlagt 3 dagtilbud, og sammenlagt 12 dagtilbud, som led i tilpasningen til den demografiske udvikling. Der er dog fortsat et meget bredt spænd i størrelsen på det enkelte dagtilbud. I 2016 havde det mindste dagtilbud 20 børn indmeldt, mens det største havde 170 børn. Der er dog reduceret i antallet af dagtilbud med færre end 50 børn. I 2016 var der 5 dagtilbud med under 50 indmeldte, imod tilsvarende 8 i Antallet af større dagtilbud med over 150 børn var i 2016 forøget til 3, imod kun et tilbud i De meget små dagtilbud har i flere tilfælde været udfordret på økonomi og fleksibilitet, især ved markante ændringer i søgning til dagtilbuddet. Det har i flere tilfælde været nødvendigt at understøtte driften af de små dagtilbud med økonomiske særtildelinger som f.eks. 40-børns reglen. Disse særtildelinger er ophørt i forbindelse med den nye tildelingsmodel som trådte i kraft pr. 1. januar For fortsat at understøtte muligheden for drift af de små dagtilbud, er alle dagtilbud fremadrettet sikret en fast grundtildeling samt en tildeling til en fuldtidsleder uanset størrelse. Det betyder, at alle dagtilbud tildeles samme midler til ledelse, uagtet eventuelle forskelle i omfanget af den ledelsesmæssige opgave. Dog gives der herudover ekstra midler i grundtid til de sammenlagte dagtilbud som fortsat er fysisk delt på to matrikler, samt til kommunens største dagtilbud Børnehuset Søbæk. 9/104

106 Tal: Gennemsnits antal indmeldte pr. dagtilbud Børnehaven Stokrosen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Blæksprutten Børnehuset Bøgen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Globus Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hornbæk Børnehuset Kasserollen Børnehuset Klatretræet/Søstjernen Børnehuset Krible Krable Børnehuset Kysten/Fyrtårnet Børnehuset MariaKringlen/Mariahjemmet Børnehuset Mariehønen Børnehuset Montebello Børnehuset Nyrup Børnehuset Nørremarken Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Snekkersten Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Spiloppen Børnehuset Stauninggården Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Søbæk Børnehuset Troldehøj Børnehuset Tusindfryd Børnehuset Vestergården 36 Børnehuset VillaKulla/Mælkebøtten Børnehuset Ålsgårde/Møllen Helsingør Børneasyl Skovparkens Børnehus Tikøb Familiehus Vuggestuen Kringlen Gennemsnitsstørrelse *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. Månerne og Spirerne. 10/104

107 Gennemsnits antal indmeldte pr. dagtilbud Tikøb Familiehus Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen 11/104

108 5. Åbningstider i dagtilbud Informationen er med i kortlægningen: for at vise variationsbredden i åbningstiden i kommunens dagtilbud. Konklusion: Der er 11 forskellige kombinationer af åbningstider i kommunens dagtilbud. Der kan ikke identificeres en logisk forklaring på de mange forskellige åbningstider, der er opstået gennem årene via ad hoc beslutninger. Informationen viser: De kombinationer af åbningstider der findes i kommunen ses på bilag 2. Der er 11 forskellige kombinationer af åbningstider i kommunens dagtilbud. 12 af dagtilbuddene, dvs. næsten halvdelen, har en åbningstid på 52 timer, i tidsrummet kl til kl , på nær fredag hvor der lukkes kl af dagtilbuddene har en åbningstid på 54,5 timer, i tidsrummet kl til 17.00, på nær fredag hvor der lukkes kl dagtilbud har en åbningstid på 51,75 timer, i tidsrummet kl til 17.00, på nær fredag hvor der åbnes kl 6.45, og lukkes kl De 8 øvrige kombinationer af åbningstider er der kun et dagtilbud i kommunen der har. 12/104

109 6. Forældreønsker til åbningstider i dagtilbud Informationen er med i kortlægningen: for at afdække forældrenes ønsker til åbningstid i dagtilbuddene. Konklusion: På baggrund af forældrebestyrelsernes tilkendegivelser konkluderes, at der ikke er brug for et dagtilbud med døgnåbent eller udvidet aftenåbent. Kun én forælder (fra én forældrebestyrelse) har udtrykt et ønske om et dagtilbud med døgnåbent. Ingen har ytret ønske om lukketid senere end kl Der er lige stort ønske om en åbningstid kl og en åbningstid kl Der er ikke system i hvilke dagtilbud, der ønsker åbningstid henholdsvis kl eller kl Ønskerne er spredt ud over hele kommunen. Stokrosen og Helsingør Børneasyl ønsker at fastholde deres nuværende åbningstid som er henholdsvis kl og I forhold til lukketid er der ikke et ensartet billede. De fleste forældrebestyrelser har et ønske om at udvide åbningstiden, primært om fredagen og et mindretal ønsker også at udvide åbningstiden på hverdage. Opsummerende tyder det på, at der er et forældreønske om, at åbningstiden i dagtilbuddene udvides så der lukkes minutter senere end i dag, én eller flere dage om ugen. Forhold af betydning for forståelsen af informationen: Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuddenes forældrebestyrelser, hvor de tilkendegiver ønsker til åbningstid i dagtilbuddene. Der er i alt modtaget svar fra 23 forældrebestyrelser ud af 25 mulige. Forældrebestyrelserne i undersøgelsen har givet udtryk for deres ønsker til åbningstid uden, at de samtidigt er blevet oplyst om, at en udvidelse af åbningstiden kan medføre en øget forældrebetaling. Tallene viser: Åbningstid: I forhold til ønsker til åbningstid er der stort set lige stort ønske om åbningstid kl og kl Og det er gældende for både de 0 2 årige og de 3 5 årige. Der er 10 dagtilbud der ønsker åbningstid kl og 11 der ønsker kl Børnehaven Stokrosen og Helsingør Børneasyl, der kun har 3 5 årige børn, ønsker at fastholde deres nuværende åbningstid, hvilket er henholdsvis kl og kl Lukketid: Der er 9 forældrebestyrelser, der ønsker samme lukketid alle ugens dage. Der er dog forskel på det tidspunkt de ønsker. Montebello, Nyrup og Kasserollen ønsker lukketid kl Abildvænget og Sommerlyst ønsker lukketid kl Rosenkilden, Stjernedrys og Mariakringlen ønsker lukketid kl og Helsingør Børneasyl ønsker lukketid kl De resterende forældrebestyrelser ønsker at differentiere mellem mandag torsdag og fredag. Der er ønske om en lukketid mandag torsdag kl /17.30 og fredag kl / Kun ét dagtilbud ønsker, at der skal være længere åbningstid fredag end de andre ugedage. Det er Snerlen, der ønsker en lukketid mandag torsdag kl og fredag kl Én forældrebestyrelse oplyser, at én forælder har fremsat ønske om, at der skal være et dagtilbud, som har døgnåbent. Ingen forældre ønskede et dagtilbud med udvidet aftenåbent forstået som åbent længere end kl /104

110 Pædagogisk kvalitet og inkluderende læringsmiljøer 7. Pædagogisk kvalitet i dagtilbud Informationen er med i kortlægningen: for at præsentere en fælles definition af hvordan vi definerer kvalitet i vores dagtilbud.det er en vigtig forudsætning for at kunne udarbejde en masterplan for dagområdet. En arbejdsgruppe blandt kommunens dagledere har, på baggrund af forsknings- og litteratur research om kvalitet på dagområdet, samt viden om andre kommuners målrettede arbejde med at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet, udarbejdet en beskrivelse af hvad der kendetegner høj kvalitet på dagområdet i Helsingør Kommune. Fundamentet for børns trivsel, læring og udvikling skabes de første år i barnets liv. Forskningen viser tydeligt, at der er sammenhæng mellem dagtilbud af høj kvalitet og børns videre trivsel, læring og udvikling i uddannelsessystemet og ind i voksenlivet. Pædagogisk kvalitet defineres ud fra 4 nedenstående områder: 1. Livsduelighed o Pædagogisk kvalitet i dagtilbud i handler om at gøre børn livsduelige. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i barnets potentialer og skabe mulighed for, at børn progressivt kan tilegne sig de kompetencer, de har brug for, for at indgå i og bidrage til det samfund de er en del af herunder til skole- og uddannelseslivet. 2. Nærværende samspil o Pædagogisk kvalitet betyder, at børn oplever nærværende samspil. Det er samspil mellem børn og de pædagogiske medarbejdere og børnene imellem. De pædagogiske medarbejderes opgave er at støtte op om og udvikle børns selvinitierede leg og at strukturere pædagogiske aktiviteter, der udvikler og udfordrer børns kompetencer og færdigheder. 3. Børnefællesskaber o Pædagogisk kvalitet betyder også, at vi betragter det gode børneliv som en selvstændig livsperiode. Det vil sige, at alle børn uanset baggrund indgår i kreative- og eksperimenterende børnefællesskaber, hvor relationer udvikles, og hvor børnene oplever at have indflydelse og medbestemmelse. 4. Forældresamarbejde o Pædagogisk kvalitet forudsættes af et godt forældresamarbejde. Forældresamarbejde forstås både som det daglige samarbejde om det enkelte barns og børnegruppens læring, udvikling og trivsel samt det formelle samarbejde i bestyrelser mm. Der inddrages relevant data samt gennemføres observationer 2 gange årligt i de enkelte børnegrupper for at følge op og udvikle området i forhold til den tidligere nævnte definition af kvalitet. 14/104

111 8. Dokumentationskrav på dagområdet Informationen er med i kortlægningen: for at vise omfanget af arbejdet med dokumentation af det enkelte barns udvikling. Konklusion: Alle dagtilbud udarbejder pædagogiske læreplaner for at understøtte børns udvikling. Alle børn sprogvurderes 2 gange. I forbindelse med overgang til skole udarbejdes et skema med relevant info om det enkelte barn. I de enkelte dagtilbud arbejdes der yderligere med forskellige måder at dokumentere børnenes udvikling på. Dagtilbuddene anvender ikke digitale programmer til dokumentation af det enkelte barns udvikling. Informationen viser: Hvilken dokumentation der udføres for alle børn, for enkelte børn og lokal brug af dokumentation. Følgende dokumentation finder sted: Alle dagtilbud udarbejder læreplaner. Alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner jf. dagtilbudsloven. De pædagogiske læreplaner beskriver hvordan dagtilbuddet planlægger deres pædagogiske praksis for at understøtte børnenes udvikling. Der er følgende områder som skal beskrives i læreplanerne: Den personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Alle børn sprogvurderes 2 gange - når de er 3 år og året før skolestart. Tidsforbruget til denne sprogvurdering skønnes at være 2 gange 35 minutter pr. barn pr. gang. I forbindelse med overgang til skole, udfyldes, i samarbejde med forældrene, et skema med relevant information for at sikre den bedst mulige skolestart. I forbindelse med dialog med forældrene udarbejder dagtilbuddene på forskellig vis status/udviklingsbeskrivelser af børnene. Enkelte børn. På foranledning af familierådgivning og psykologer udarbejdes statusbeskrivelser af enkelte børns udvikling. Der anvendes børnelineal som et fælles fagligt værktøj for at forstå om enkelte børn har brug for hjælp/støtte. Lokal brug. Lokalt er der i dagtilbuddene udarbejdet forskellige skabeloner, som bruges til at dokumentere og beskrive børnenes udvikling i deres tid i dagtilbuddet. Udviklingsbeskrivelserne bruges også til at understøtte børnenes overgang fra dagtilbud til skole. 15/104

112 9. Resultater af sprogvurderingerne i 2016 Resultaterne af sprogvurderingerne er med i kortlægningen: for at vise hvor omfattende en sprogindsats de 3- og 5- årige har brug for, for at de kan tilegne sig et alderssvarende sprog. Sprogkompetencer er væsentlige for børnenes faglige muligheder, og sprogforskningen dokumenterer sammenhænge mellem børns tidlige sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssige succes. Dette skyldes især at barnets tidlige sprogtilegnelse kan kædes sammen med læsefærdigheder, som spiller en vigtig rolle gennem grundskolen. Konklusion: Resultaterne af sprogvurderingerne for Helsingør Kommunes 3- og 5-årige placerer sig gennemsnitligt for de 3-årige i forhold til andre kommuner, mens det for de 5-årige vurderes at de ligger lidt i under gennemsnittet idet 2 procentpoint flere 5-årige i Helsingør Kommune har brug for den særlige sprogindsats. For både de 3- og 5-årige viser resultaterne af sprogvurderingerne en forventet tendens, til at børnenes sproglige baggrund er afgørende for den sprogindsats de har brug for. Børn der kommer fra hjem hvor der tales et andet modersmål end dansk, eller hvor der tales dansk og et andet sprog har større behov for en særlig eller en fokuseret sprogindsats, end børn der kun taler dansk i hjemmet. Som noget nyt åbnes der pr. 1. juli 2017 mulighed for at kommunerne kan fremrykke sprogvurderingen af de 3-årige ned til 2-årsalderen, for at styrke den tidlige indsats. Helsingør Kommune endnu ikke besluttet hvorvidt denne mulighed skal tages i brug. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Helsingør Kommune sprogvurderer alle børn i værktøjet "Rambøll Sprog". Rambøll Sprog anvendes af 65 af 98 kommuner og systemet opsamler alle testresultater, og udarbejder gennemsnit for alle børn fordelt på aldersgrupper. Rambøll Sprogs gennemsnitsresultater anvendes som sammenligningsgrundlag for kommunens sprogvurderingsresultater. I det følgende holdes Helsingør Kommunes sprogvurderingsresultater op imod Rambøll Sprogs gennemsnitsresultater for Det er ikke muligt at inddrage resultater fra tidligere år, da kommunens tal her ikke var valide i forhold til børns sproglige forudsætninger. Tallene viser: Resultaterne af sprogvurderingerne af alle 3- og 5-årige i kommunens dagtilbud i Tallene viser hvor stor en andel af børnene der har brug for en "Generel" og almindelig sproglig indsats, en "Fokuseret" og lidt større sprogindsats, eller en "Særlig" omfattende sprogindsats. Sprogvurderingerne tages 3 gange; i 3-årsalderen, 5-årsalderen og i børnehaveklassen. Resultaterne af sprogvurderingerne viser desuden hvilken slags sprogindsats børnene har brug for, set i forhold til deres sproglige udgangspunkt. 16/104

113 Resultater for de 3-årige: Resultater af sprogvurderinger for de 3-årige i 2016 En generel indsats Brug for: En fokuseret indsats En særlig indsats Alle børn (513 børn) 72% 9% 18% Fordelt på sproglige forudsætninger: - Børn, hvor der tales dansk i hjemmet (359 børn) 86% 8% 6% - Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet (83 børn) 52% 11% 37% - Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet (71 børn) 25% 14% 61% Gennemsnit for alle børn i Rambøll Sprog i % 11% 17% Alle børn set under ét: I Helsingør Kommunen er andelen af 3-årige der har brug for den mindste form for indsats, den generelle indsats på 72%, det er et procentpoint højere end gennemsnittet for kommunerne der anvender Rambøll Sprog. Andelen af helsingørbørn der har brug for en fokuseret indsats er 9% mod 11% i gennemsnit for alle kommuner, mens andelen af 3-årige der har brug for en særlig indsats i kommunen er 18%, mod 17% i gennemsnit for kommunerne. Med de usikkerheder der kan forventes, vurderes resultaterne af sprogvurderingerne for de 3-årige at placeres sig gennemsnitligt i forhold til andre kommuner. Børn, hvor der tales dansk i hjemmet; I Helsingør Kommunen er andelen af 3-årige, fra familier hvor der tales dansk i hjemmet og som har brug for en generel indsats 86%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 8%, og 6% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet; andelen af 3-årige, fra familier hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet, og som har brug for en generel indsats er 52%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 11%, og 37% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet; andelen af 3-årige, fra familier hvor der tales et andet modersmål end dan i hjemmet og som har brug for en generel indsats er 25%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 14%, og 61% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Resultater for de 5-årige: Resultater af sprogvurderinger for de 5-årige i 2016 En generel indsats Brug for: En fokuseret indsats En særlig indsats Alle børn (567 børn) 80% 8% 12% Fordelt på sproglige forudsætninger: - Børn, hvor der tales dansk i hjemmet (402 børn) 92% 5% 3% - Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet (76 børn) 74% 12% 14% - Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet (89 børn) 31% 20% 48% Gennemsnit for alle børn i Rambøll Sprog i % 11% 10% Alle børn set under ét: I Helsingør Kommunen er andelen af 5-årige der har brug for den mindste form for sprog indsats, den generelle indsats på 80%. Det er også her et procentpoint højere end gennemsnittet for kommunerne der anvender Rambøll Sprog. Andelen af helsingørbørn der har brug for en fokuseret indsats 17/104

114 er 8% mod 11% i gennemsnit for alle kommuner. Andelen af 5-årige der har brug for en særlig indsats i kommunen er 12%, mod 10% i gennemsnit for kommunerne. Helsingør Kommune har således 2 procentpoint flere 5-årige der har brug for den mere omfattende særlige sprogindsats, end gennemsnittet for kommunerne. Børn, hvor der tales dansk i hjemmet; I Helsingør Kommunen er andelen af 5-årige, fra familier hvor der tales dansk i hjemmet og som har brug for en generel indsats 92%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 5%, og 3% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Børn, hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet; andelen af 5-årige, fra familier hvor der tales dansk og et andet sprog i hjemmet, og som har brug for en generel indsats er 74%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 12%, og 14% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. Tosprogede børn, hvor der tales et andet modersmål end dansk i hjemmet; andelen af 5-årige, fra familier hvor der tales et andet modersmål end dan i hjemmet og som har brug for en generel indsats er 31%, mens andelen der har brug for en fokuseret indsats er 20%, og 48% af børnene har brug for en særlig sprogindsats. 18/104

115 10. Praksis for forældresamarbejde Informationen er med i kortlægningen: for at vise hvilke aktiviteter dagtilbuddene anvender i samarbejdet med forældre, og hvor stor en andel af dagtilbuddene der anvender aktiviteterne. Konklusion: Alle dagtilbud har fokus på dialogen med forældre. Flere steder er forældrebestyrelsen med til at beslutte hvordan og hvornår der samarbejdes med forældrene. Der er større variationer i hvor ofte dagtilbuddene kommunikerer og samarbejder med forældre, og på hvilke aktiviteter de inddrager i forældresamarbejdet. Forhold af betydning for forståelsen af informationen: Informationen er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse, hvor dagtilbudsledere og forældrebestyrelser har svaret på praksis for forældresamarbejdet. Enkelte steder har lederne har udfyldt spørgeskemaet sammen med formanden for forældrebestyrelsen. De enkelte dagtilbud samarbejder med forældrene på hver deres særlige måde, og et spørgeskema favner ikke disse nuancer og forskelligheder. Informationen om forældresamarbejdet kan derfor anvendes som et indikator på hvilke aktiviteter der bruges i forældresamarbejdet, samt på hvor stor en andel af dagtilbuddene der anvender dem. Resultater af undersøgelsen: Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i alle dagtilbud: Opstartssamtaler; alle dagtilbud gennemfører opstartssamtaler med forældrene enten inden barnet starter i dagtilbud, eller i forbindelse med barnets indkøring i dagtilbuddet. 3.måneders samtaler; alle dagtilbud gennemfører 3 måneders samtaler med forældrene. Enkelte nævner at samtalen kan ske lidt senere end de 3 måneder, afhængig af behov og planlægning. Enkelte dagtilbud nævner at nogle forældre fravælger denne samtale fordi de synes at dialogen i hverdagen er så god, at samtalen ikke er nødvendig. Overgangssamtaler; alle dagtilbud tilbyder overgangssamtaler med forældrene når et barn skal skifte dagtilbud. Flere dagtilbud gør opmærksom på, at det ikke er alle forældre der ønsker en samtale ved skift til andet dagtilbud, og at overgangssamtaler kan ske pr. telefon. Overgangssamtaler; alle dagtilbud tilbyder overgangssamtaler med forældrene når et barn skal i skole, i tråd med kommunens fælles overgangssamarbejde mellem forældre, skole og dagtilbud. Forældremøder; alle dagtilbud holder forældremøder. Der er forskel på hvor ofte det sker, men typisk holder dagtilbuddene 1-2 forældremøder årligt. Forældrebestyrelsesmøder; alle dagtilbud har forældrebestyrelsesmøder. Undersøgelsen viser en større variation i hvor ofte de enkelte bestyrelser mødes. Få forældrebestyrelser holder månedlige møder, andre mødes hver anden måned, mens cirka halvdelen mødes kvartalsvis. Sprogvurderinger; alle dagtilbud holder samtaler med forældrene i forbindelse med sprogvurderingerne. En stor andel af dagtilbuddene oplyser, at de holder samtaler med forældre om sprogvurderingerne, hvis der er bekymring for barnets sproglige udvikling. Det vil sige, at hvis sprogvurderingen viser, at et barnet 19/104

116 har brug for fokuseret eller særlig sprogindsats, så indkaldes forældrene til samtale. Her taler sprogvejlederen med forældrene om resultaterne og der aftales en handleplan for hvordan dagtilbud og forældre i fællesskab kan understøtte udviklingen af barnets sproglige kompetencer. Papiropslag; alle dagtilbud kommunikerer med forældre bl.a. via papiropslag. En del af forklaringen er at personale eller forældre ikke anvender NemBørn, og at dagtilbuddets personale vil sikre sig at alle forældre får informationen. De fleste dagtilbud anvender opslagene til nyhedsbreve, invitation til arrangementer, generel information om dagtilbuddet, samt til ferielister forældrene skal udfylde. Disse former for kommunikation forventes fremover at ske på den nye kommunikationsplatform til dagområdet, som implementeres i august Følgende aktivitet indgår i forældresamarbejdet i cirka 90% af alle dagtilbud: Udviklingssamtaler; 90% af dagtilbuddene tilbyder systematisk forældrene udviklingssamtaler om børnene. De dagtilbud der ikke gør det systematisk tilbyder forældre udviklingssamtaler efter behov. Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka 80% af alle dagtilbud: Overgangssamtaler; 80% af dagtilbuddene gennemfører overgangssamtaler med forældrene når et barn skifter internt i dagtilbuddet. De øvrige tilbyder bl.a. forældrene korte introforløb når deres barn starter i en ny børnegruppe, eller de nævner at dagtilbuddet er så lille et sted, at forældrene kender hele huset og der ikke er behov for det. Læseleg; 80% af dagtilbuddene har haft kommunikation med forældre i forbindelse med opstart af Læseleg. De øvrige dagtilbud er ved at planlægge opstarten af Læseleg. Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka 70% af alle dagtilbud: Folder til forældre; 70% af dagtilbuddene har en velkomstfolder til forældrene. Denne opdateres typisk årligt eller efter behov. De øvrige dagtilbud oplyser enten at deres velkomstfolder er under udarbejdelse, at de lægger velkomstinformation på dagtilbuddets hjemmeside, og at de sender et velkomstbrev med henvisning til information på hjemmesiden. Hjemmeside; 70% af dagtilbuddene anvender ikke kun deres hjemmeside til information af eventuelle kommende forældre, men også af deres nuværende børns forældre. Da dagtilbud i dag anvender kommunikationsplatforme i deres dialog medforældre, så har hjemmesider typisk den funktion, at det er her dagtilbud informeret forældre der overvejer at vælge dagtilbuddet til deres barn. Det forventes at det fremover hovedsagligt vil blive på den nye kommunikationsplatform til dagområdet, kommunikationen med nuværende børns forældre vil finde sted. Løsningen implementeres i august Anvendes "Handleanvisning til samarbejde mellem forældre og de professionelle?"; 70% af dagtilbuddene anvender den kommunalt besluttede handleanvisning for samarbejde mellem forældre og professionelle. To dagtilbud angiver at de ikke bruger handleanvisningen endnu, men at de er i gang med en proces for hvordan de skal arbejde med retningslinjerne. Seks dagtilbud angiver, at de ikke bruger handleanvisningen i deres forældresamarbejde. Handleanvisningen skal anvendes når er barn eller en ung synes at være på vej til at blive ekskluderet af et relevant fællesskab. 20/104

117 Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka 60% af alle dagtilbud: Facebook; 60% af dagtilbuddene anvender Facebook i deres dialog med forældre. Flere dagtilbud oplyser, at de anvender Facebook for at reklamere for dagtilbuddet og dele den gode historie, fortælle om hverdagens aktiviteter, samt dele billeder med forældre og bedsteforældre i lukkede grupper. Blandt de dagtilbud der ikke anvender Facebook oplyses bl.a., at det er forældrebestyrelsens beslutning at denne informationskanal ikke skal bruges. Et dagtilbud oplyser, at de ikke anvender Facebook fordi de ikke ser sig i stand til at håndtere eventuelle krisesituationer, som kan opstå når der åbnes for at forældre kan give deres mening til kende. Et andet dagtilbud oplyser, at det er bestyrelsen der lægger informationer ud på Facebook. Rådgivning; 60% af dagtilbuddene arbejder struktureret med at rådgive forældre i at understøtte læreplansarbejdet i dagtilbuddet. Svarene viser, at der har været nogle misforståelser i forhold til hvorvidt et dagtilbud mener, at de arbejder med at rådgive forældre i at understøtte børnene læring. En del dagtilbud arbejder med rådgivning af forældre i forhold til barnets læring, det sker blot ikke med afsæt i selve læreplansarbejdet. Hvis der således var blevet spurgt hvorvidt dagtilbuddet arbejder struktureret med at rådgive forældre i at understøtte barnets læring, så ville formentlig en langt større andel af dagtilbuddene (end de 56%) have svaret ja til det. Følgende aktiviteter indgår i forældresamarbejdet i cirka 50% af alle dagtilbud: NemBørn; 50% af dagtilbuddene anvender kommunikationsplatformen NemBørn i dialogen med forældre. Blandt de dagtilbud der anvender NemBørn er der stor variation i hvordan systemet anvendes. Få anvender NemBørn dagligt og bruger det til både at sende dagbøger, fotos, skemaer og anden information til forældre. Flere oplyser, at de kun anvender NemBørns stamkort hvor forældre udfylder informationer om det enkelte barn. Flere af de dagtilbud der ikke anvender NemBørn oplyser at de kun er en lille del eller slet ingen af deres forældre der anvender NemBørn, så information går tabt. De prioriterer derfor ikke at lægge forældreinformation og billeder i NemBørn. Flere oplyser, at de ikke arbejder med NemBørn fordi de afventer den nye kommunikationsplatform til dagområdet. Sms; 50% af dagtilbuddene anvender sms i deres dialog med forældre. De dagtilbud der anvender sms angiver bl.a. at de sender information til forældre, direkte til enkelte forældre eller til grupper af forældre. Flere dagtilbud bruger sms til kort at orientere forældre hvis et barn har været ked af det ved aflevering, eller under indkøring. Tre dagtilbud anvender desuden sms til at sende daglige beskeder, herunder billeder til forældre. Et dagtilbud anvender sms som orienteringskanal til døve forældre. Et andet dagtilbud modtager sygemeldinger og ferieinformation vedrørende børnene via sms. Et dagtilbud sender desuden en hilsen til barnet ved længere sygdom. De dagtilbud der ikke anvender sms angiver bl.a. at de prioriterer den direkte dialog, for at undgå misforståelser. 21/104

118 11. Det tværfaglige samarbejde på dagområdet Informationen er med i kortlægningen: for at vise hvilke former for tværfagligt samarbejde, der er på dagområdet. Information: Nedenfor er en gennemgang af det samarbejde, der finder sted og der er knyttet en kort kommentar til hvert punkt. Tværfagligt forum (TF) Et mødeforum hvor dagtilbud, sagsbehandlere, sundhedstjenesten, talepædagoger og psykologer drøfter børnesager, som dagtilbuddet ønsker sparring på. Hvis yderligere indsats om et barn aftales udarbejdes der udviklingsbeskrivelse og indstilling. PPV (pædagogisk psykologisk vurdering) - Hvis et dagtilbud er bekymrede for et barns trivsel og udvikling i en sådan grad, at der tænkes at der er behov for støtte/specialpædagogisk bistand, kan dagtilbud og forældre anmode om en PPV i BUR (Børne- og Ungerådgivningen). Barnet vil i de fleste tilfælde være drøftet på TF. Visitationsudvalg (Dagudvalget og fælles vis) På administrativt niveau er der samarbejde mellem lederen af BURs støtteteam og områdelederen af dagområdet. På visitationsmøderne behandles ansøgninger ift. diverse målrettede børneindsatser på dagområdet. Herunder visitation til Himmelhuset, Spirerne og Månerne. Specialpædagogisk bistand - Et dagtilbud kan få tildelt specialpædagogisk bistand gennem BUR. Det betyder, at der i en periode tilknyttes en støttepædagog fra BUR, som har fokus på ét barn eller en børnegruppe. Talepædagog Hvis et barn har talevanskeligheder kan der tildeles talepædagog. Talepædagogerne kan komme i dagtilbuddene for at give råd og vejledning til medarbejderne. Talegrupper Børn med talevanskeligheder, som går i dagtilbud kan få tilbudt et forløb i en talegruppe det sidste år de går i dagtilbud. Dagtilbuddene indstiller børnene til talegruppe i samarbejde med talepædagog forældre. Familierådgivningen/sagsbehandlere I konkrete børnesager er der samarbejde mellem dagtilbuddene og Familierådgivningen. F.eks. deltagelse i dialogmøder med sagsbehandler og familier. Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten leverer konsulentbistand til dagtilbuddene ift. kost og sundhedsrelaterede emner herunder smitsomme sygdomme - samt undervisning af medarbejderne i dagtilbud inden for disse emner, hvis nødvendigt. Dagtilbuddene kan ansøge om fysioterapeut gennem Sundhedstjenesten. Desuden tilbyder Sundhedstjenesten råd og vejledning vedrørende hygiejne i dagtilbud. Familiedialog En elektronisk platform, som understøtter samarbejdet mellem fagpersoner og familie i børnesager. Familiedialog samler handleplaner og målsætninger ét sted så alle der samarbejder om barnets udvikling kan tilgå disse. 22/104

119 Kompetencecentersager - Dagtilbuddene kan gøre brug af kompetencecentre i de børnesager, hvor de ønsker sparring ift. pædagogisk praksis. Det kan være ift. en hel børnegruppe eller et specifikt barn. Der er brugerbetaling, som dagtilbuddene betaler af eget budget, ved brug af nogle af kompetencecentrene. Overlevering fra hjem til dagtilbud I nogle overgange fra hjem til dagtilbud (barnets første opstart i et dagtilbud) deltager sundhedsplejerskerne, hvis familierne eller dagtilbud ønsker det. Overlevering fra dagtilbud til Skole Dagtilbuddene indgår i den generelle overlevering fra dagtilbud til skoler i samarbejde med forældre og skole. I de sager, hvor BUR (psykologer, pædagoger, tale/hørepædagoger) eller andre fagpersoner (f.eks. fysioterapeuter) er tilknyttet et barn, som skal begynde i skole, vil der være dialog mellem dagtilbud, BUR, Sundhedstjenesten, skole og forældre. Kulturinstitutioner Der er samarbejde med diverse kulturinstitutioner, blandt andet Naturcenter Nyruphus, museer og biblioteker om læringsforløb med børnene. Der udsendes årligt et tilbudskatalog hvor de kulturelle tilbud og læringsforløb præsenteres. Dagtilbuddene kan frit vælge at gøre brug af de tilbud de vurderer kan understøtte deres pædagogiske praksis. Nogle af tilbuddene er der brugerbetaling på, som dagtilbuddene betaler af eget budget. Børnelæge - I konkrete børnesager kan der være samarbejde mellem dagtilbuddene, familiernes praktiserende læger og familierne. Børne- og ungdomspsykiatrisk center I konkret børnesager deltager dagtilbuddene i samarbejde, dialog og møder ifm. den psykiatriske udredning. 23/104

120 Ressourceforbrug og drift 12. Antal børn pr. pædagogisk personale, set med forskellige perspektiver Tallene er med i kortlægningen: for at vise udviklingen og eventuelle variationer i antallet af børn pr. pædagogisk personale. Dette tal er oftest et af omdrejningspunkterne, når der sættes fokus på kvaliteten i dagtilbud. Antallet af børn pr. pædagogisk personale kan dog ikke stå alene som mål, idet tallet ofte vil være påvirket af andre faktorer, som også har stor betydning for kvaliteten. F.eks. viser en undersøgelse fra KORA at kommuner med en større andel af uddannede pædagoger i dagtilbuddene, ofte har flere børn pr. personale, når man sammenligner med kommuner med en lavere andel af uddannede pædagoger. Herved kan et lavere antal børn pr. personale være en bevidst prioritering enten i kommunen eller i det enkelte dagtilbud. Der kan være stor forskel på, hvordan man vælger at opgøre antallet af børn pr. personale, og derved også på det billede der tegnes af personalenormeringerne i dagtilbuddene. For at nuancere billedet ses i kortlægningen på antal børn pr. pædagogisk personale set ud fra flere forskellige perspektiver. Konklusion: Antallet af børn pr. pædagogisk personale kan opgøres på flere måder. Hvis der tages udgangspunkt i det faktiske timeforbrug i dagtilbuddene var der i ,7 børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige, mens det for de 3-5 årige er 7,1. Hvis der tages højde for personalets sygefravær er der for de 0-2 årige 3,9 barn pr. pædagogisk personale, mens det for de 3-5 årige er 7,6. En 4-ugers registrering af den faktiske tilstedeværelse i dagtilbuddene viser at antallet af børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige var 3,2, mens det for de 3-5 årige var 6,1. Disse resultater indikerer, at antallet af børn pr. pædagogisk personale er betydeligt lavere hvis der tages højde for det faktiske fremmøde i dagtilbuddet. Her vises antal børn pr. pædagogisk personale set ud fra forskellige perspektiver, der handler om antal børn pr. pædagogisk personale. Følgende perspektiver indgår: Perspektiv 1: Antal børn pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud. Perspektiv 2: Antal børn pr. pædagogisk personale, når personalets sygefravær fratrækkes. Perspektiv 3: Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode. Perspektiv 4: Børns faktiske tilstedeværelse i dagtilbud i en 4 ugers periode. Perspektiv 5: Sammenholdning af perspektiv 1 til 4 24/104

121 Perspektiv 1. Antal børn pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud, udregnet på baggrund af det reelle personaleforbrug Konklusion: Samlet set har det gennemsnitlige antal børn pr. pædagogisk personale ligget forholdsvist stabilt i perioden 2013 til I 2016 var der i kommunens dagtilbud gennemsnitligt 3,7 børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige og 7,1 for de 3-5 årige. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Tallene viser det faktiske timeforbrug i de enkelte dagtilbud omregnet til årsværk, og holdt op imod det gennemsnitlige antal indmeldte børn hen over et år Ledere, køkken og servicepersonale indgår ikke som pædagogisk personale Da der er brug for at kunne sammenligne på tværs af dagtilbud anvendes definitionen børneenhed, som er en slags "nulstilling" af prisforskellen på de to typer af pladser i dagtilbuddene. I praksis er en plads i dagtilbud for en 0-2 årig, grundet større personaleforbrug til de yngste, dyrere end en plads til en 3-5 årig. Der sammenlignes således på baggrund af børneenheder. Antal indmeldte børn er opgjort som et årsgennemsnit. Antallet af indmeldte afspejler ikke nødvendigvis det faktiske antal børn i hverdagene, da det her er afgørende hvor mange af de indmeldte børn der møder i dagtilbuddet Sygefravær blandt personalet er ikke fratrukket det faktiske timeforbrug Tallene kan ikke sammenlignes med landsgennemsnit da der ikke anvendes ens opgørelsesmetoder i kommunerne. Tallene giver således et billede af udviklingen i antal børn pr. pædagogisk personale i Helsingør Kommune. Udsving i antallet af børn pr. pædagogisk personale i det enkelte dagtilbud vil ofte skyldes større uforudsete udsving i antallet af indmeldte børn i det pågældende år og vikardækning som følge af langtidsfravær. I enkelte dagtilbud kan der også være sket en bevidst ned- eller opnormering som følge af tidligere års mer-/mindreforbrug. Tallene viser: Tallene viser hvor mange hhv. 0-2 årige og 3-5 årige der er i gennemsnit pr. ansat pædagogisk personale. Ses der samlet på tværs af alle dagtilbud har antallet af såvel 0-2 årige og 3-5 årige pr. pædagogisk personale i høj grad været stabilt i perioden 2013 til Antallet af 0-2 årige pr. pædagogisk personale var i ,67, mens der i 2016 var 3, årige pr. pædagogisk personale. I 2013 var der 7, årige pr. pædagogisk personale, mod 7,14 i I forhold til de enkelte dagtilbud er der større variationer, både mellem dagtilbuddene og når man ser på udviklingen i de enkelte dagtilbud i de 4 år. Det højeste antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale i et dagtilbud steg i perioden fra 2013 til 2016 fra 7,7 til 8,0. Mens det laveste antal 0-5 årige pr. pædagogisk personale i et dagtilbud i samme periode faldt fra 6,3 i 2013 til 5,4 i Faldet skal dog ses i lyset af, at der fra 2014 indgår specialtilbuddet Månerne i Abildvængets normering. Det højeste antal 0-2 årige steg i perioden fra 4 til 4,1. Det laveste antal faldt fra 3,2 til 2,7 0-2 årige pr. pædagogisk personale. De større variationer skyldes at der i dag ikke arbejdes ud fra faste personalenormeringer. Antallet af børn pr. pædagogisk personale i det enkelte dagtilbud afspejler dermed et udtryk for en afvejning mellem et ønske om et højtuddannet personale eller personale med mange års erfaring, kontra et eventuelt behov for flere hænder på gulvet og et krav om at overholde de økonomiske rammer. 25/104

122 Tal: Antal børn pr. pædagogisk personale år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Børnehaven Stokrosen 3,5 6,9 3,5 6,8 3,2 6,3 4,0 7,8 Børnehuset Abildvænget* 3,7 7,3 3,5 6,8 3,0 5,8 2,7 5,4 Børnehuset Elverhøjen 3,7 7,2 3,8 7,4 3,5 6,9 3,7 7,3 Børnehuset Hallandsgården 3,8 7,4 3,7 7,2 4,1 8,1 3,7 7,3 Børnehuset Hellebæk 3,9 7,6 3,9 7,7 4,6 8,9 4,1 8,0 Børnehuset Kasserollen 3,9 7,7 3,6 7,0 3,9 7,6 4,0 7,8 Børnehuset Klatretræet 3,5 6,7 3,2 6,2 3,1 6,1 3,6 7,1 Børnehuset Kysten 3,7 7,1 3,7 7,2 3,7 7,1 3,5 6,9 Børnehuset MariaKringlen 3,8 7,3 4,1 8,0 4,0 7,8 3,7 7,3 Børnehuset Mariehønen 3,8 7,5 3,9 7,7 3,7 7,3 3,4 6,6 Børnehuset Montebello 3,6 7,0 4,1 7,9 3,9 7,5 3,7 7,1 Børnehuset Nyrup 3,7 7,2 3,7 7,2 2,8 5,5 3,7 7,2 Børnehuset Rosenkilden 3,4 6,6 3,3 6,4 3,6 7,0 3,4 6,6 Børnehuset Snekkersten 3,2 6,3 3,1 6,1 3,6 7,0 3,7 7,3 Børnehuset Snerlen 3,8 7,5 3,8 7,4 4,0 7,8 4,1 8,0 Børnehuset Sommerlyst 3,6 7,1 3,3 6,4 3,9 7,5 3,7 7,2 Børnehuset Spiloppen 3,9 7,7 3,8 7,5 4,0 7,8 3,9 7,5 Børnehuset Stjernedrys 3,8 7,3 3,6 6,9 3,5 6,9 3,8 7,3 Børnehuset Søbæk 3,6 7,1 3,5 6,9 3,6 7,1 3,6 7,0 Børnehuset Troldehøj 4,0 7,7 3,6 7,0 3,6 7,0 3,6 7,0 Børnehuset VillaKulla 3,8 7,5 3,5 6,9 4,1 8,0 3,6 7,0 Børnehuset Ålsgårde 3,4 6,7 3,3 6,5 3,2 6,2 3,3 6,5 Helsingør Børneasyl 3,5 6,8 3,6 7,1 4,0 7,7 3,4 6,6 Skovparkens Børnehus 3,5 6,8 3,3 6,5 3,8 7,4 3,9 7,6 Gennemsnit 3,67 7,16 3,61 7,03 3,68 7,18 3,66 7,14 *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. specialtilbuddene Spirerne og Månerne. 26/104

123 0-2 årige pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud for 2013 og ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget* Børnehaven Stokrosen *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. Spirerne og Månerne. 3-5 årige pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud for 2013 og Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget* Børnehaven Stokrosen *Børnehuset Abildvænget er opgjort inkl. Spirerne og Månerne. 27/104

124 Perspektiv 2: Antal børn pr. pædagogisk personale når personalets sygefravær fratrækkes Tallene er med i kortlægningen: for at vise konsekvenser af personalets sygefravær for antallet af børn pr. pædagogisk personale. Konklusion: Sygefraværet i det enkelte dagtilbud har større betydning for den reelle daglige personalenormering. Fratrækkes sygefraværet var der i 2016 i gennemsnit 3,9 børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige og 7,6 for de 3-5 årige. Herved øges antallet af 0-2 årige med 0,2 og antallet af 3-5 årige med 0,5 børn pr. pædagogisk personale når der tages højde for sygefraværet. Generelt har sygefraværet dog været faldende i perioden 2013 til Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Der er i opgørelsen alene opgjort sygefravær. Det inkluderer derved ikke øvrigt fravær som f.eks. fravær i forbindelse med barnets første sygedag, ferie, tjenestefri, fravær i forbindelse med efteruddannelse mv. Sygefraværet i opgørelsen er alene fravær blandt det pædagogiske personale, og er derved ekskl. leder, køkken- og servicepersonale samt administrative medarbejder. Tallene viser: Det pædagogiske personales sygefraværstimer i det enkelte år omregnet til årsværk. Sygefraværet er herefter modregnet i antallet af børn pr. pædagogisk årsværk. I 2013 havde det pædagogiske personale et sygefravær på 6,9% ud af det samlede timeforbrug. Det betyder at alle dagtilbuddene i 2013 i gennemsnit havde et sygefravær svarende til 1,2 årsværk. Der er dog store variationer dagtilbuddene imellem. En enkelt institution havde i 2013 et sygefravær på 1,2% svarende til 0,03 årsværk, mens det højeste sygefravær var på 17,3% svarende til 3,2 årsværk. Generelt er sygefraværet faldet frem mod 2016, hvor der samlet set var et sygefravær på 5,9% ud af det samlede timeforbrug. I gennemsnit havde hvert dagtilbud i 2016 et sygefravær svarende til 0,9 årsværk. Tages der højde for sygefraværet i antallet af børn pr. pædagogisk personale øges det gennemsnitslige antal af børn pr. personale i 2013 med hhv. 0,2 0-2 årige og 0,5 3-5 årige. Der var altså i 2013 i gennemsnit 7,7 3-5 årige pr. pædagogisk personale når man fraregner årets sygefravær. I 2016 øges antallet af 3-5 årige pr. personale fra 7,1 til 7,6 når personalets sygefraværet medregnes. Tal: Sygefravær omregnet til årsværk Børnehaven Stokrosen 0,5 0,4 0,5 0,2 Børnehuset Abildvænget 0,7 0,7 0,9 1,3 Børnehuset Elverhøjen 1,1 1,4 1,9 1,2 Børnehuset Hallandsgården 1,3 1,1 0,6 0,9 Børnehuset Hellebæk 0,8 0,1 0,2 0,1 Børnehuset Kasserollen 1,7 1,4 0,9 0,9 Børnehuset Klatretræet 1,3 1,1 0,7 1,0 Børnehuset Kysten 1,3 1,4 1,5 2,4 Børnehuset MariaKringlen 0,9 0,2 0,3 0,8 28/104

125 Børnehuset Mariehønen 1,6 1,4 1,1 1,2 Børnehuset Montebello 3,2 2,5 2,5 1,4 Børnehuset Nyrup 0,9 1,2 0,8 0,7 Børnehuset Rosenkilden 0,3 0,7 0,6 0,6 Børnehuset Snekkersten 2,3 2,9 0,5 0,7 Børnehuset Snerlen 0,5 0,3 0,4 0,6 Børnehuset Sommerlyst 1,1 2,3 1,2 1,7 Børnehuset Spiloppen 1,8 2,1 1,5 1,0 Børnehuset Stjernedrys 0,9 1,6 0,6 0,8 Børnehuset Søbæk 1,0 1,4 1,0 1,4 Børnehuset Troldehøj 2,2 1,3 1,1 1,8 Børnehuset VillaKulla 2,2 1,8 2,1 1,1 Børnehuset Ålsgårde 0,4 0,8 0,7 0,8 Helsingør Børneasyl 0,0 0,0 0,0 0,0 Skovparkens Børnehus 0,5 0,8 0,3 0,2 i alt 28,7 28,9 21,9 22,7 Gennemsnit 1,2 1,2 0,9 0,9 Antal børn pr. pædagogisk personale når der tages højde for sygefravær år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år Børnehaven Stokrosen 3,8 7,4 3,7 7,3 3,5 6,8 4,2 8,1 Børnehuset Abildvænget 3,9 7,5 3,6 7,1 3,1 6,0 2,9 5,7 Børnehuset Elverhøjen 3,9 7,6 4,1 7,9 3,9 7,6 4,0 7,7 Børnehuset Hallandsgården 4,2 8,1 4,0 7,9 4,3 8,5 4,0 7,7 Børnehuset Hellebæk 4,3 8,4 4,0 7,8 4,7 9,2 4,2 8,2 Børnehuset Kasserollen 4,4 8,6 3,9 7,6 4,2 8,2 4,3 8,3 Børnehuset Klatretræet 3,7 7,2 3,4 6,6 3,2 6,3 3,8 7,5 Børnehuset Kysten 3,8 7,4 3,9 7,5 3,8 7,5 3,8 7,5 Børnehuset MariaKringlen 4,0 7,8 4,2 8,1 4,1 8,0 4,0 7,7 Børnehuset Mariehønen 4,2 8,1 4,3 8,3 4,0 7,7 3,6 7,0 Børnehuset Montebello 4,4 8,7 4,9 9,5 4,5 8,9 4,0 7,7 Børnehuset Nyrup 4,0 7,8 4,0 7,8 3,0 5,9 3,9 7,6 Børnehuset Rosenkilden 3,5 6,8 3,5 6,7 3,7 7,3 3,5 6,9 Børnehuset Snekkersten 3,7 7,3 3,9 7,7 3,8 7,4 4,0 7,8 Børnehuset Snerlen 4,0 7,8 3,9 7,6 4,1 8,0 4,3 8,4 Børnehuset Sommerlyst 4,0 7,7 3,9 7,6 4,3 8,3 4,3 8,3 Børnehuset Spiloppen 4,3 8,3 4,2 8,2 4,3 8,4 4,0 7,9 Børnehuset Stjernedrys 4,0 7,8 4,0 7,7 3,7 7,2 4,0 7,8 Børnehuset Søbæk 3,8 7,4 3,7 7,3 3,8 7,3 3,7 7,3 Børnehuset Troldehøj 4,5 8,8 3,9 7,6 3,8 7,5 4,0 7,8 Børnehuset VillaKulla 4,1 8,0 3,8 7,3 4,4 8,6 3,8 7,3 Børnehuset Ålsgårde 3,5 6,8 3,5 6,8 3,4 6,5 3,6 7,0 Helsingør Børneasyl 3,5 6,9 3,7 7,1 4,0 7,7 3,4 6,7 29/104

126 Skovparkens Børnehus 3,6 7,1 3,5 6,8 3,9 7,6 4,0 7,7 Gennemsnit 4,0 7,7 3,9 7,6 3,9 7,6 3,9 7,6 Antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale 2016 vist med og uden sygefravær 8,0 7,0 6,0 5,0 Gennemsnit Skovparkens Børnehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen Børn pr. personale Børn pr. personale fratrukket sygefravær 30/104

127 Perspektiv 3: Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode Tallet er med i kortlægningen: for at se hvor mange børn der faktisk er pr. voksen i dagtilbuddene, i en 4 ugers periode i foråret Konklusion: Det gennemsnitlige antal børn pr. pædagogisk personale varierer hen over en dag for både de 0-2 årige og 3-5 årige. For de 0-2 årige er der i gennemsnit på kommuneplan 3,22 børn pr. pædagogisk personale hen over en dag. Variationsbredden hen over dagen spænder fra 0,7 om morgenen kl til 4,6 børn pr. pædagogisk personale om eftermiddagen klokken 13 og 14. For de 3-5 årige er der i gennemsnit på kommuneplan 6,05 børn pr. pædagogisk personale hen over en dag. Variationsbredden hen over dagen spænder fra 2,8 om morgenen kl til 8,3 børn pr. pædagogisk personale om eftermiddagen klokken 15. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Tallene viser et øjebliksbillede fra en måneds registrering, og kan derfor ikke anses for værende generelt gældende for dagtilbuddenes hverdagssituation. Flere ledere har bemærket, at der har været en del sygdom blandt børn og personale i registreringsperioden. Tallene viser: Børn og pædagogisk personales faktiske tilstedeværelse. Tallene er dannet ved at alle dagtilbud i en periode på 4 uger registrerede antal børn, og antal pædagogisk personale til stede i dagtilbuddet i op til 17 tidspunkter i løbet af en dag, afhængig af dagtilbuddets åbningstid. Optællingen er foregået i uge 9 til uge 12. Resultaterne af optællingen er dels opgjort på de enkelte dagtilbud dels samlet for alle vores kommunale og selvejende dagtilbud. I perioden fra dagtilbuddet er åbnet og til kl. 9 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Mellem kl. 9 og kl. 15 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort én gang i timen. Mellem kl. 15 og lukketid er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Pædagogisk personale er ansatte, der har opgaver i forhold til børnene i dagtilbuddet, altså ikke køkkenpersonale, ledere mv. I optællingen er ikke medtaget personale, der løser opgaver i forhold til børnene, men ikke er lønnet af dagtilbuddet (personale fra støttepædagog-korpset, praktikanter, PAU-elever mv.). Resultaterne vises herunder på kommuneplan og på bilag 4 ses resultaterne for de enkelte dagtilbud. Der er forskelle i antallet af børn pr. pædagogisk personale og fordelingen hen over dagen, men overordnet er der det laveste antal børn pr. pædagogisk personale tidligst om morgenen og senest på eftermiddagen. Den højeste andel af børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige ses klokken 13 og 14, hvor gennemsnittet på kommuneplan er 4,6 børn pr. pædagogisk personale. For de 0-2 årige er gennemsnitte på kommuneplan, på tværs af en dag, på 3,22 børn pr. pædagogisk personale. Den højeste andel af børn pr. pædagogisk personale for de 3-5 årige ses klokken 15, hvor gennemsnittet på kommuneplan er 8,3 børn pr. pædagogisk personale. For de 3-5 årige er gennemsnitte på kommuneplan, på tværs af en dag, på 6,05 børn pr. pædagogisk personale. 31/104

128 Tal: Det gennemsnitlige antal 0-2 årige børn pr. pædagogisk personale i kommunens dagtilbud i løbet af en dag, samt det gennemsnitlige antal 0-2 årige pr. pædagogisk personale på kommuneplan 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 3,22 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Det gennemsnitlige antal 0-2 årige børn pr. antal voksen i kommunens dagtilbud i løbet af en dag Det gennemsnitlige antal 0-2 årige pr. pædagogisk personale for hele kommunen ,7 1,7 2,8 3,5 4,0 3,7 3,6 3,6 4,2 4,6 4,6 4,2 3,7 3,3 1,2 0,2 0,0 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 3,22 Det gennemsnitlige antal 3-5 årige børn pr. pædagogisk personale i kommunens dagtilbud i løbet af en dag, samt det gennemsnitlige antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale på kommuneplan 9,0 8,0 7,0 6,0 6,05 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen i kommunens dagtilbud i løbet af eb dag Det gennemsnitlige antal 3-5 årige pr. pædagogisk personale for hele kommunen ,8 5,6 6,0 6,6 7,3 6,7 6,4 6,4 7,0 7,9 8,1 8,3 6,9 5,7 3,8 0,5 0,2 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 6,05 32/104

129 Perspektiv 4: Børns faktiske tilstedeværelse i dagtilbud i en 4 ugers periode Tallet er med i kortlægningen: for at vise hvor stor en andel af de indmeldte børn der faktisk var til stede hen over en dag. Konklusion: Børnenes gennemsnitlige tilstedeværelse i kommunens dagtilbud stiger fra morgen til middagstid, hvorefter den falder igen frem mod lukketid. Der er mindre forskelle mellem de 0-2 åriges og 3-5 åriges gennemsnitlige tilstedeværelse hen over en dag. Der er således en forskel på 3 procentpoint mellem det højeste andel for de 0-2 årige på 81%, og den højeste andel for 3-5 åriges tilstedeværelse på 84%. Den gennemsnitlige tilstedeværelse i forhold til den samlede åbningstid er 44% for både de 0-2 årige og 3-5 årige. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Tallene er opgjort i en 4 ugers periode hvor alle dagtilbud registrerede antal børn til stede i dagtilbuddet på op til 17 tidspunkter i løbet af en dag, afhængig af dagtilbuddets åbningstid. Optællingen er foregået i uge 9 til uge 12. Resultaterne af optællingen er dels opgjort på de enkelte dagtilbud, og dels samlet for alle kommunale og selvejende dagtilbud. I perioden fra dagtilbuddet er åbnet og til kl. 9 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Mellem kl. 9 og kl. 15 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort én gang i timen. Mellem kl. 15 og lukketid er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Tallene viser et øjebliksbillede fra en måneds registrering, og kan derfor ikke anses for værende generelt gældende for dagtilbuddenes hverdagssituation. Flere ledere har bemærket, at der har været en del sygdom blandt børn og personale i registreringsperioden. Tallene viser: den gennemsnitlige tilstedeværende af børn hen over en dag, holdt op imod antal indmeldte børn. Resultaterne vises herunder på kommuneplan, og på bilag 5 ses resultaterne for de enkelte dagtilbud. Børnenes gennemsnitlige tilstedeværelse i kommunens dagtilbud viser en stigende tendens fra morgen til middagstid, hvorefter den falder igen frem mod lukketid. Undersøgelsen viser at der generelt er meget små forskelle mellem de 0-2 åriges g 3-5 åriges tilstedeværelse i kommunens dagtilbud. Det højeste gennemsnitlige tilstedeværelse er 81% for de 0-2 årige og 84% for de 3-5 årige. Den gennemsnitlige tilstedeværelse midt på dagen holder sig i omegnen af 80% for både de 0-2 og 3-5 årige. Om morgenen kl. 8 er den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige 43%, mens den for de 3-5 årige er 40%. Om eftermiddagen kl 15 er er den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige 60%, mens den for de 3-5 årige er 62%. Tal: Herunder vises børns gennemsnitlige tilstedeværelse for hhv. 0-2 årige og 3-5 årige for hele kommunen set under ét. 33/104

130 Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de indmeldte 0-2 årige i dagtilbud på kommuneplan 74% 80% 81% 80% 78% 75% 59% 60% 43% 41% 44% 24% 23% 4% 12% 7% 0% 0% Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige i forhold til indmeldte børn fordelt på tidspunkter Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige i forhold til indmeldte på kommuneplan % 12% 24% 43% 59% 74% 80% 81% 80% 78% 75% 60% 41% 23% 7% 0% 0% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de indmeldte 3-5 årige på kommuneplan 74% 83% 84% 84% 83% 78% 58% 62% 40% 41% 44% 21% 20% 3% 9% 7% 0% 0% Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige i forhold til indmeldte børn fordelt på tidspunkter Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige i forhold til indmeldte på kommuneplan % 9% 21% 40% 58% 74% 83% 84% 84% 83% 78% 62% 41% 20% 7% 0% 0% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 44% 34/104

131 Perspektiv 5: Sammenholdning af perspektiv 1 til 4 Sammenholdningen er med i kortlægningen: for at nuancere billedet af antal børn pr. pædagogisk personale. Her vises opgørelsen fra perspektiv 1 og 2, dvs. antal børn pr. pædagogisk personale udregnet ud fra personaleforbruget, og i perspektiv 2 er sygefraværet fratrukket. Disse to perspektiver holdes op imod resultaterne af perspektiv 3 og 4, som er resultaterne af den 4-ugers faktiske registrering af antal børn pr. pædagogisk personale i Helsingør Kommunes dagtilbud. Konklusion: Sammenholdningen viser, at det faktiske antal børn pr. pædagogisk personale for de 0-2 årige var 0,5 lavere end en opgørelse baseret alene på en opgørelse af personaleforbrug og indmeldte børn (perspektiv 1), mens det for de 3-5 årige var 1,0 lavere. De 4 ugers registrering af børn og pædagogisk personales tilstedeværelse i dagtilbud kan kun anvendes som en indikator i sammenligningen. Undersøgelsen indikerer, at der i praksis i dagtilbuddene kan være færre børn pr. personale end forventet, når et traditionelt personaleforbrugsperspektiv (perspektiv 1) anvendes som opgørelsesmetode. Ofte forudsætter normeringsopgørelser at alle børn er tilstede i dagtilbuddet, men denne konkrete registrering viser at fremmødet i gennemsnit er 44%. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: De tal der sammenlignes er for personaleforbrugstallenes vedkommende i perspektiv 1 og 2 beregnet på årsbasis, mens resultaterne af den faktiske registrering baserer sig på en 4-ugers periode. Det giver en usikkerhed at registrere i en forholdsvis kort periode, og når der sammenlignes med tal der er opgjort på årsbasis, så kan resultaterne kun ses som en indikator på forskellene mellem perspektiverne. Herudover er det vigtigt at bemærke at tallene for perspektiv 1 og 2 begge er en opgørelse som vedrører 2016, mens målingen i perspektiv 3 er foretaget i Tal: Nedenstående figur viser det gennemsnitlige antal børn pr. pædagogisk personale (perspektiv 1-3) holdt op imod hinanden. 7,1 7,6 6,1 3,7 3,9 3,2 0-2 årige 3-5 årige Antal børn pr. pædagogisk personale i de enkelte dagtilbud - på baggrund af forbrugstal Antal børn pr. pædagogisk årsværk, på baggrund af forbrugstal og fratrukket personalets sygefravær Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode i foråret /104

132 Tallene for de 0-2 årige viser, at antal børn pr. voksen når fokus lægger på den samlede årlige timeforbrug og antallet af indmeldte børn, at der er 3,7 barn pr. voksen på årsbasis, at personalets sygefravær på årsbasis øger antallet af børn pr. voksen til 3,9 og at de 4-ugers registrering viser at der på kommuneplan i gennemsnit var 3,2 barn pr. voksen. Sammenholdningen viser således, at det faktiske antal børn pr. voksen var 0,5 lavere end tal opgjort på baggrund af timeforbrug og indmeldte børn. Tallene for de 3-5 årige viser, at antal børn pr. voksen når fokus lægger på timeforbrugstallene, at der er 7,1 barn pr. voksen på årsbasis, at personalets sygefravær på årsbasis øger antallet af børn pr. voksen til 7,6, og at de 4-ugers registrering viser at der på kommuneplan i gennemsnit var 6,1 barn pr. voksen. Sammenholdningen viser således, at det faktiske antal børn pr. voksen var 1,0 lavere end ved en opgørelse alene på baggrund af timeforbrug og antallet af indmeldte børn i dagtilbuddene. En årsag til de markante forskelle illustreres i børnenes fremmøde (perspektiv 4). Optællingen her viser at børnene faktiske gennemsnitlige tilstedeværelse på kommuneplan var blot var 44% for både de 0-2 årige og 3-5 årige i den fire uger lange registreringsperiode. Mere generelle målinger forudsætter ofte at alle børn er tilstede i dagtilbuddet. Det er ikke tilfældet i praksis. 36/104

133 13. Udviklingen i udgifter pr. barn Tallene er med i daganalysen: for at vise udviklingen i budget pr. børneenhed fra 2013 til 2017 samt forskellene imellem de enkelte dagtilbud. Konklusion: Det gennemsnitlige budget pr. børneenhed er steget fra kr. i 2013 til kr. i 2017 (2017-niv). Budgettet pr. børneenhed har ellers været relativt stabilt henover årene. Et enkelt dagtilbud har et budget pr. børneenhed, der er betydeligt over gennemsnittet. Alle andre dagtilbud ligger indenfor +/- 11% af gennemsnittet. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: Som i afsnit 12 anvendes definitionen børneenhed, for at kunne sammenligne på tværs af institutioner. Den budgetterede udgift er korrigeret til en standard ugentlig åbningstid på 52 timer. Driftsoverførsler af mer- og mindreforbrug fra foregående år fratrukket den budgetterede udgift, for at give et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Tallene viser: Den budgetterede udgift pr. indmeldt børneenhed i alle kommunens dagtilbud. Tallene viser, at for de fleste dagtilbuds vedkommende har udgiften været forholdsvis stabil fra år til år. Et mindre antal dagtilbud har dog haft udsving i enkelte år. Det gælder f.eks. i Børnehuset Nyrup, som havde meget få 0-2 årige i 2015, og derfor et højt enhedsbudget det år. Børnehuset Klatretræet fik i 2015 annulleret en gæld på ca. 1,6 mio. og derfor et højt enhedsbudget. Desuden har Klatretræet tidligere været relativt omkostningstung, fordi den som sammenlagt dagtilbud har bestået af den tidligere Hornbæk Børnehave, som havde en fast 40-børns normering trods et beskedent børnetal. Børnehuset Ålsgårde fik ligeledes nulstillet en gæld i 2015 og fik derfor et højt enhedsbudget det år. Den gennemsnitlige udgift for alle kommunens dagtilbud er ligeledes stabil hen over årene. I 2015 var udgiften relativt høj, kr., hvilket skyldtes, at der det år var flere 40-børns dagtilbud med tomme pladser. Fyrre-børns dagtilbud er garanteret et minimumsbudget uanset belægning. I samme år, 2015, blev dagtilbuddene desuden tilført midler til at øge andelen af pædagoger i dagtilbuddene. I 2017 er der sket en effektivisering af bygningsdriften som følge af en ny fælles organisering af ejendomsdriften, hvorved udgiften er faldet en anelse i forhold til Tallene viser desuden, at der er en svag sammenhæng mellem dagtilbuddenes størrelse og deres budgetterede udgift pr. barn. Tydeligst er sammenhængen i 2017, hvor ledelsesbudgettet er gjort ens for alle dagtilbud, uanset størrelse. Derved bliver den gennemsnitlige udgift pr. barn lavest i dagtilbud med mange børn. Ud over størrelse har en række andre faktorer historisk set også medført variation i udgiften: Grundtidstillæg, dispensationstimer, køkkenbudget og ikke mindst dagtilbuddenes grundbudget, som blev fastsat i udgangsåret Fra 2017 skyldes en del af variationen tillige, at der med den nye budgettildelingsmodel i højere grad bliver taget højde for socioøkonomiske forhold. 37/104

134 Tal: Budgetteret udgift pr. børneenhed i dagtilbud i perioden Budgetteret udgift pr. børneenhed Helsingør Børneasyl Børnehaven Stokrosen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Snekkersten Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Abildvænget Børnehuset Rosenkilden Skovparkens Børnehus Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Nyrup Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Troldehøj Børnehuset Montebello Børnehuset Klatretræet Børnehuset Mariehønen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Spiloppen Børnehuset VillaKulla /104

135 Børnehuset Kysten Børnehuset Søbæk Kommunens gennemsnit Tallene illustreres i dette diagram, hvor dagtilbuddene vises efter størrelse, så dagtilbud med færrest børneenheder står længst til venstre. kr niv Kommunens gennemsnit Børnehuset Søbæk Børnehuset Kysten Børnehuset VillaKulla Børnehuset Spiloppen Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Mariehønen Børnehuset Klatretræet Børnehuset Montebello Børnehuset Troldehøj Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Nyrup Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Kasserollen Børnehuset Stjernedrys Skovparkens Børnehus Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Abildvænget Børnehuset Snerlen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snekkersten Børnehuset Ålsgårde Børnehuset Hellebæk Børnehaven Stokrosen Helsingør Børneasyl 39/104

136 14. Udviklingen i andelen af uddannet personale Tallene er med i kortlægningen: for at vise udviklingen i andelen af uddannet personale. I forbindelse med et politisk ønske om at øge andelen af uddannede pædagoger på dagområdet blev der fra 2015 tilført flere midler til alle dagtilbud. Målsætningen er at andelen af pædagoger på sigt skal være 70% i alle kommunens dagtilbud. Konklusion: Der er siden 2013 sket en svag stigning i andelen af pædagoger i kommunens dagtilbud. I 2016 var der i gennemsnit 57% pædagoger. Der er dog stor spredning på andelen af pædagoger, når der ses på de enkelte dagtilbud. Forhold af betydning for forståelsen af tallene: For at kunne sammenligne med tidligere opgørelser er pædagoger afgrænset som pædagoguddannede og dagtilbudslederne. Personale med anden pædagogisk faglig uddannelse som f.eks. PAU, samt studerende indgår i opgørelsen som uuddannet personale. Der er i opgørelsen af personalet ikke medregnet vikarer eller timeansatte. Medarbejderens ugentlige arbejdstid er omregnet til årsværk. Summen af årsværk for pædagogerne divideres med summen af årsværk for pædagoger og andet pædagogisk personale for at få andelen af pædagoger. Tallene viser: Ses der på det samlede antal årsværk i 2016 var der i gennemsnit 57,0% pædagoger i dagtilbuddene. I 2013 var andelen i gennemsnit 55,4%. Der er således sket en stigning når man ser samlet for alle dagtilbud. Der dog endnu et stykke vej mod opfyldelsen af målet på de 70%. Kun et dagtilbud har i 2016 en pædagogandel på over 70%. Da ændringen i pædagogandelen skal ske ved naturlig udskiftning må det forventes at en stigning i andelen af pædagoger kun kan ske gradvist. Herudover vil der i det enkelte dagtilbud ske en afvejning i forhold til den aktuelle personalegruppe, dækning af kompetencer og timebehov når der genbesættes en ledig stilling. Enkelte dagtilbud har ligeledes flere medarbejdere med en pædagogisk assistent uddannelse som her ikke indgår i institutionens pædagogandel. Tal: Pædagogandel ,0% 60,0% 50,0% 55,4% 55,8% 57,6% 57,0% ,0% ,0% 20,0% 10,0% 0,0% 40/104

137 Pædagogandel i procent i det enkelte dagtilbud Børnehaven Stokrosen 43,3% 47,8% 41,5% 46,1% Børnehuset Abildvænget 58,7% 62,9% 61,7% 58,4% Børnehuset Elverhøjen 62,3% 62,4% 61,2% 65,5% Børnehuset Hallandsgården 57,9% 59,9% 68,8% 56,8% Børnehuset Hellebæk 42,9% 53,5% 60,4% 57,7% Børnehuset Kasserollen 61,7% 59,4% 62,1% 67,2% Børnehuset Klatretræet 53,1% 49,3% 51,6% 54,3% Børnehuset Kysten 40,2% 44,2% 47,7% 48,8% Børnehuset MariaKringlen 62,4% 64,0% 60,8% 63,7% Børnehuset Mariehønen 57,1% 50,1% 60,1% 56,8% Børnehuset Montebello 59,3% 56,3% 62,4% 54,0% Børnehuset Nyrup 57,5% 53,4% 56,9% 61,8% Børnehuset Rosenkilden 46,8% 45,6% 53,0% 51,9% Børnehuset Skovparken 49,0% 56,1% 57,2% 58,4% Børnehuset Snekkersten 58,8% 47,8% 49,7% 51,7% Børnehuset Snerlen 51,5% 45,2% 43,0% 44,5% Børnehuset Sommerlyst 38,2% 40,8% 52,3% 56,3% Børnehuset Spiloppen 62,9% 65,1% 63,0% 57,8% Børnehuset Stjernedrys 43,6% 44,6% 46,1% 45,1% Børnehuset Søbæk 60,5% 58,0% 54,0% 59,1% Børnehuset Troldehøj 61,7% 65,5% 62,2% 62,6% Børnehuset VillaKulla 60,2% 61,5% 62,1% 51,3% Børnehuset Ålsgårde 63,4% 64,7% 71,5% 65,3% Helsingør Børneasyl 70,9% 81,9% 81,9% 77,3% Tikøb Dagtilbud 60,0% 55,8% 48,5% 52,9% gennemsnit i alt 55,4% 55,8% 57,6% 57,0% Pædagogandel 2013 og 2016 i det enkelte dagtilbud 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% gennemsnit i alt Tikøb Familiehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Skovparken Børnehuset Rosenkilden Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset MariaKringlen Børnehuset Kysten Børnehuset Klatretræet Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen /104

138 Ansatte i årsværk fordelt pr. stillingskategori 2016 Leder Pædagog PAU Pædagogmedhjælper Pædagogstuderende Børnehaven Stokrosen 1,00 1,89 0,00 2,97 0,41 6,27 Børnehuset Abildvænget 1,00 12,58 0,00 8,86 0,81 23,25 Børnehuset Elverhøjen 0,92 11,25 0,00 5,94 0,47 18,58 Børnehuset Hallandsgården 1,00 6,25 0,99 4,11 0,41 12,75 Børnehuset Hellebæk 1,00 2,56 0,00 2,27 0,34 6,17 Børnehuset Kasserollen 1,00 6,46 0,68 2,57 0,41 11,11 Børnehuset Klatretræet 1,00 9,14 1,03 7,16 0,34 18,67 Børnehuset Kysten 1,00 13,35 0,00 15,06 29,41 Børnehuset MariaKringlen 1,00 9,29 0,09 5,03 0,74 16,15 Børnehuset Mariehønen 1,00 10,32 1,15 6,59 0,88 19,93 Børnehuset Montebello 1,00 8,68 1,95 5,09 1,22 17,94 Børnehuset Nyrup 1,00 9,33 0,00 5,97 0,41 16,71 Børnehuset Rosenkilden 1,00 7,02 0,95 5,68 0,81 15,46 Børnehuset Skovparken 0,81 7,43 1,82 3,09 0,95 14,10 Børnehuset Snekkersten 1,00 4,82 1,25 4,18 11,26 Børnehuset Snerlen 1,00 4,57 0,80 5,61 0,54 12,51 Børnehuset Sommerlyst 1,00 6,78 1,00 4,57 0,47 13,82 Børnehuset Spiloppen 1,08 12,88 2,15 7,24 0,81 24,17 Børnehuset Stjernedrys 1,00 5,28 0,00 6,83 0,81 13,92 Børnehuset Søbæk 1,00 18,70 0,67 12,10 0,88 33,35 Børnehuset Troldehøj 1,00 10,14 2,21 3,50 0,95 17,80 Børnehuset VillaKulla 1,00 14,92 1,00 12,07 2,03 31,01 Børnehuset Ålsgårde 1,00 6,03 0,00 3,75 10,78 Helsingør Børneasyl 0,95 1,54 0,00 0,66 0,07 3,22 Tikøb dagtilbud 1,00 6,28 0,00 6,07 0,41 13,75 Hovedtotal 24,76 207,52 17,73 146,96 15,14 412,10 I alt 42/104

139 Kapacitet og bygningsmasse 15. Nuværende bygningskapacitet og børnekvadratmetre Tallene er med i kortlægningen: for at give et overblik over kapaciteten på dagområdet, herunder antallet af børnekvadratmetre som i dag er grundlaget for tildelingen af pladser i de enkelte dagtilbud. Konklusion: De 25 dagtilbud fordeler sig samlet over netto kvadratmetre. Med den nuværende fastsættelse af pladser er der i alt kapacitet til et sted mellem børn. Da antallet af pladser i nuværende pladstildeling alene beregnes på baggrund af størrelsen på dagtilbuddenes grupperum, indgår blot 26% af bygningernes kapacitet som børneareal. Afgrænsningen betyder, at der ikke gives et dækkende billede af hvor meget plads der reelt set er til rådighed for børnene i de enkelte dagtilbud. Der kan derved være markante forskelle fra dagtilbud til dagtilbud. Samtidig er der iværksat nye faglige initiativer, der stiller andre bygningsmæssige krav til institutionerne, og dermed også andre krav til den måde vi tildeler pladser til børnene i dag. Forhold af betydning for forståelse af tallene: Det nuværende antal pladser i de enkelte dagtilbud blev fastsat i 1994 på baggrund af en opmåling af det der dengang blev defineret som børnekvadratmetre. De enkelte dagtilbuds børnem2 er siden 1994 blevet tilpasset i de tilfælde hvor der er sket ændringer i det enkelte dagtilbud. Dette er sket ad hoc og der har dermed ikke været en samlet gennemgang af pladsnormeringen i dagtilbud siden Tallene viser: Kommunens 25 dagtilbud er geografisk placeret på i alt 30 forskellige matrikler. Samlet dækker bygningerne over 17 kommunale ejendomme, 10 eksterne lejemål og 3 selvejende dagtilbud som ejer deres egen bygning. Samlet set er der tale om et nettoareal på kvadratmetre. Dagtilbuddene fordeler sig på fire distrikter, og deres geografiske placering ses på Bilag 1. Ud fra den nuværende pladsnormering er der i dag børnekvadratmetre i vores dagtilbud. Der afsættes 3 børnekvadratmetre til en plads for en 0-2 årig, mens der afsættes 2 børnekvadratmetre til en 3-5 årig. Der er således ikke et fast antal pladser i det enkelte tilbud, idet antallet af pladser vil afhænge af den konkrete sammensætning af hhv. 0-2 årige og 3-5 årige i det enkelte dagtilbud. Samlet set er der derved plads til et spænd mellem 1861 pladser for 0-2 årige og pladser for 3-5 årige. Den nuværende definition af dagtilbuddets børneareal har betydet, at der er stor variation i forhold til, hvor meget af institutionen som der reelt kan anvises børn til. Mens et dagtilbud alene er registreret med 12,3% af arealet som børnekvadratmetre, visiteres i en anden institution til hele 39,4% af dagtilbuddets nettoareal. Variationen indikerer både, at der er betydelige forskelle i bygningernes funktionalitet og adgang til brugbare arealer ud over grupperum. Samtidig er der i fastsættelsen af pladser ikke taget højde for dagtilbuddets mulighed for fleksibilitet i antallet af pladser til hhv.0-2 årige og 3-5 årige, ændrede behov for personalefaciliteter osv. Nye krav til læringsmiljøer og nye tiltag som DGI-certificeringen af dagtilbuddene betyder endvidere, at adgangen til fællesarealer og andre mindre rum i lige så høj grad er afgørende for at sikre den pædagogiske 43/104

140 kvalitet i hverdagen. Der er derfor behov for en mere individuel vurdering af det optimale antal pladser i det enkelte dagtilbud. Tal: Andel af nettoareal der anses som børnem2 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Tikøb Familiehus Helsingør Børneasyl Børnehuset Ålsgårde Børnehuset VillaKulla afd. 2 Børnehuset VillaKulla afd. 1 Børnehuset Troldehøj Børnehuset Søbæk Børnehuset Stjernedrys Børnehuset Spiloppen afd. Krible Krable Børnehuset Spiloppen afd. Himmelblå Børnehuset Sommerlyst Børnehuset Snerlen Børnehuset Snekkersten Børnehuset Skovparken Børnehuset Rosenkilde Børnehuset Nyrup Børnehuset Montebello Børnehuset Mariehønen Børnehuset Mariakringlen vg.afd Børnehuset Mariakringlen bh.afd. Børnehuset Kysten afd. Fyrtårnet Børnehuset Kysten afd. Bøgen Børnehuset Klatretræet afd. Skovhuset Børnehuset Klatretræet afd. Strandhuset Børnehuset Kasserollen Børnehuset Hellebæk Børnehuset Hallandsgården Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Abildvænget Børnehaven Stokrosen 44/104

141 Kommunale og selvejende dagtilbud, bygningskapacitet og børnekvadratmetre Selveje/ kommunal Ejerforhold (bygninger) Distrikt Netto m² Børnem2 Andel af nettoareal som anses som børnem2 Børnehaven Stokrosen Selvejende Ejer egen bygning Espergærde/Kvistgård ,0% Børnehuset Abildvænget Kommunal Eksternt lejemål Helsingør ,4% Børnehuset Elverhøjen Selvejende Eksternt lejemål Espergærde/Kvistgård ,9% Børnehuset Hallandsgården selvejende Ejer egen bygning Ålsgårde/Hornbæk ,3% Børnehuset Hellebæk Selvejende Ejer egen bygning Ålsgårde/Hornbæk ,7% Børnehuset Kasserollen Kommunal Kommunal bygning Espergærde/Kvistgård ,5% Børnehuset Klatretræet afd. Strandhuset Kommunal Kommunal bygning Ålsgårde/Hornbæk ,5% Børnehuset Klatretræet afd. Skovhuset Kommunal Kommunal bygning Ålsgårde/Hornbæk ,8% Børnehuset Kysten afd. Bøgen Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,8% Børnehuset Kysten afd. Fyrtårnet Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,8% Børnehuset Mariakringlen bh.afd. Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,3% Børnehuset Mariakringlen vg.afd Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,6% Børnehuset Mariehønen Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,5% Børnehuset Montebello Kommunal Eksternt lejemål Helsingør ,5% Børnehuset Nyrup Kommunal Kommunal bygning Espergærde/Kvistgård ,9% Børnehuset Rosenkilde Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,6% Børnehuset Skovparken Selvejende Eksternt lejemål Espergærde/Kvistgård ,1% Børnehuset Snekkersten Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,4% Børnehuset Snerlen Kommunal Kommunal bygning Snekkersten ,8% Børnehuset Sommerlyst Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,5% Børnehuset Spiloppen afd. Himmelblå Kommunal Eksternt lejemål Helsingør ,2% Børnehuset Spiloppen afd. Krible Krable Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,3% Børnehuset Stjernedrys Selvejende Eksternt lejemål Helsingør ,3% Børnehuset Søbæk Selvejende Eksternt lejemål Espergærde/Kvistgård ,5% Børnehuset Troldehøj Kommunal Kommunal bygning Helsingør ,8% Børnehuset VillaKulla afd. 1 Kommunal Eksternt lejemål Snekkersten ,6% Børnehuset VillaKulla afd. 2 Kommunal Eksternt lejemål Snekkersten ,6% Børnehuset Ålsgårde Kommunal Kommunal bygning Ålsgårde/Hornbæk ,2% Helsingør Børneasyl Selvejende Eksternt lejemål Helsingør ,2% Tikøb Familiehus Kommunal Kommunal bygning Espergærde/Kvistgård ,2% I alt ,3% 45/104

142 16. Evaluering af anvendelsen af børnekvadratmeterbegrebet Evalueringen er med i kortlægningen: fordi flere forhold peger på at anvendelsen af børnekvadratmeterbegrebet ikke er tidssvarende, og at det kan være nødvendigt at revidere metoden. Konklusion: Anvendelse af børnekvadratmeterbegrebet er ikke en tidssvarende måde at beslutte hvor mange børn der kan gå i et dagtilbud. I forbindelse med masterplanen er der behov for at udarbejde en ny metode til at afdække hvor mange børn der kan gå i et dagtilbud. En metode der inddrager de tidligere nævnte parametre og i højere grad end tidligere tilstræber at udnytte en større del af dagtilbuddenes nettoareal til aktiviteter til børnene. Forhold af betydning for forståelsen af evalueringen: administrationsgrundlaget (driftsforhold) for dagområdet, der blev indført i 1994, omfattede retningslinjer for antal m2 til henholdsvis vuggestue- og 3-5 årige. Da det blev indgået var der mangel på institutionspladser i kommunen. Der blev indgået en aftale med de pædagogiske fagforeninger om at opmåle alle institutioner og at der fremover skulle visiteres efter at: Et vuggestuebarn i en ren vuggestue skulle have 3 m2 i grupperum + 1 m2 i alternativt lege/opholdsrum Et vuggestuebarn i en integreret institution skulle have 3 m2 i grupperum + 0,5 m2 i alternativt lege/opholdsrum Et børnehavebarn uanset institutionstype skulle have 2 m2 grupperum og 1 m2 i alternativt lege/opholdsrum. Lege/opholdsrum blev defineret som fællesrum, alrum, køkkenfaciliteter som benyttes som pædagogisk tilbud til børnene m.m. Der er således ikke tale om at kontor, personalerum, køkken, gangarealer, garderober, toiletfaciliteter m.m. medregnes. Resultat af evalueringen: Forskningen på området, viser at den plads børnenes færdes på, ikke kun være gøres op i kvadratmeter. Der skal derimod kigges på de muligheder og betingelser, som et fysisk rum eller hele dagtilbuddet udgør. Det handler om hvilke muligheder og betingelser rummene, såvel som uderummene giver. Det har stor betydning for børns læring og udvikling, at alle børn får tilfredsstillet deres behov for at blive udfordret i gode sociale og fysiske læringsmiljøer (Poulsen, 2004). Det har betydning for børns læring og udvikling, at det fysiske miljø giver mulighed for at børnene kan gruppere sig, så rummene danner rammer for aktiviteter, hvor der kan være større eller mindre grupper, grupper bestående af to og to samt enkeltvis. Det har ligeledes stor betydning, at det fysiske læringsmiljø danner rammen for aktiviteter med store bevægelser og høje lyde og samtidig lege med et lavt fysisk samt lydniveau (Kragh-Müller & Ringsmose, 2015). Det har betydning, at det fysiske læringsmiljø (rum, indretning, materialer mv.) indbyder til sproglige handlinger, både individuelt og mellem børn (Kragh-Müller & Ringsmose, 2015). Det har stor betydning, at rummene er indrettet således, at alle børn kan finde aktiviteter og mulighed for leg svarende til alder, køn og interesse. Det er væsentligt at rummene er indrettet, så det er tydeligt for børnene hvilket adfærd der forventes af dem samt, at der er materialer (fx legetøj) til rådighed, så børn også har mulighed for fordybelse (Kragh-Müller & Ringsmose, 2015). 46/104

143 Følgende parametre har betydning hvor mange børn der kan være tilstede i rummet/børnegruppen (uddybes i bilag 3): - mulighed for rum i rummet - mulighed for områder for aktiviteter i høj og lav skala - mulighed for undgåelse af forstyrrelser - mulighed for materialer og legetøj i rummet - mulighed for værksteder - mulighed for garderobe og overtøj? - mulighed for legeområder i udemiljøet - mulighed for fysisk udfoldelse og udvikling i udemiljøet - mulighed for personalerum og kontor 47/104

144 17. Nuværende antal børn og forventet udvikling i børnetallet de kommende 10 år Resultater fra Pladsprognosen afventer seneste befolkningsprognose. 48/104

145 18. Fordele og ulemper ved eventuel anvendelse af skolebygninger, samt øvrige kommunale bygninger til dagtilbudsaktiviteter Er med i kortlægningen: for at afdække fordele og ulemper ved fremtidig anvendelse af skolebygninger samt øvrige kommunale bygninger til dagtilbudsaktiviteter. Konklusion: Det vil være nødvendigt at omorganisere den nuværende skoledrift, hvis der skal skabes tilstrækkelig ledig kapacitet til et dagtilbud i en eller flere af de nuværende skolebygninger. Ligeledes er skolerne i dag indrettet til børn fra 6-15 år, og det vil derfor kræve en omfattende ombygning af de enkelte skoler for at gøre lokalerne egnede til børn fra 0-5 år. Det er Center for økonomi og Ejendomme og Center for Dagtilbud og Skolers vurdering, at der skal omorganiseres eller tilbygges for at skolerne kan rumme et dagtilbud. Skolerne har i dag ikke m² ledig kapacitet til at kunne rumme et dagtilbud inden for den nuværende bygningsmasse. En estimeret udgift ved en ombygning af eksisterende skolefaciliteter til et dagtilbud anslås at være kr. pr. m². Hertil kommer udgifter til etablering/tilpasning af udearealer og legeplads. Udgiften til omlægning af udearealer til brug for at dagtilbud skønnes at være omkring kr. De faktiske udgifter vil dog afhænge af størrelse og de konkrete bygningsmæssige forhold på den enkelte skole. Der er i tallene ikke taget højde for eventuelt nyt inventar. Udgiften til en nybygget (tilbygning) dagtilbud estimeres at være kr. pr. m². Fordele ved at anvende skolebygninger til dagtilbud: Tæthed på hinanden gør det lettere for personalegrupperne i skolen og i dagtilbuddet at samarbejde, og særligt i overgangen fra dagtilbud til skole. Dagtilbuddet kan benytte skolens faciliteter, legeplads og inventar. Bygningsdrift samles på færre ejendomme. Eksterne lejemål kan opsiges. Nuværende dagtilbudsbygninger kan evt. sælges. Ulemper ved at anvende skolebygninger til dagtilbud: Dagtilbuddets børn kan ikke have fri bevægelighed på skolen, og de vil have brug for en form for afskærmning fra den åbne skole. Inventar kan ikke deles. Legeplads kan ikke deles. Dagtilbuds lokaler kan ikke benyttes af skolebørn. Dagtilbuds kan ikke rummes på skolerne inden for nuværende bygningsmasse. Fordele ved at anvende øvrige kommunale bygninger til dagtilbud: Eksterne lejemål kan opsiges. Ulemper ved at anvende øvrige kommunale bygninger til dagtilbud: Ingen egnede bygninger til disposition ud over de nuværende dagtilbud. 49/104

146 Bilag 1: Geografisk placering af dagtilbud i de 4 distrikter 50/104

147 51/104

148 52/104

149 Bilag 2: Oversigt over åbningstider i kommunens dagtilbud Samme farve angiver at dagtilbuddene har samme åbningstid. De grå felter viser åbningstiderne på hverdagene, mens de blå felter viser fredagene. Helsingør Asylet 06:00 06:15 06:30 06:45 07:00 07:15 07:30 16:00 16:15 16:30 16:45 17:00 17:15 17:30 17:45 18:00 Sommerlyst Spiloppen Rosenkilden Stjernedrys Mariahjemmet Kringlen Abildvænget Mariehønen Troldehøj Montebello Snekkersten Kysten Snekkersten Snerlen VillaKulla2 VillaKulla1 Hellebæk-Ålsgårde-Hornbæk Ålsgårde Hallandsgården Hellebæk Klatretræet Espergærde Stokrosen Søbæk Elverhøjen Tikøb Nyrup vuggestue Nyrup børnehave Kasserollen Skovparken

150 Bilag 3: Forhold af betydning for hvor mange børn der kan være tilstede i rummet/børnegruppen Mulighed for rum i rummet Ud fra et givent antal af børn, hvor gode muligheder er der for at skabe rum i rummet, hvilket vil sige at skabe legezoner (3-4 børn pr. legezone), hvor børn kan lege uforstyrret og ligeledes sikre en god fordeling af børn og voksne i forhold til antallet af børn. Mulighed for områder for aktiviteter i høj og lav skala Ud fra et givent antal af børn, hvor gode muligheder er der, for at der kan skabes en balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og steder, hvor børnene kan være i fred og finde ro. Mulighed for undgåelse af forstyrrelser Ud fra et givent antal af børn, hvor gode muligheder giver rummet for at have aktiviteter uden at blive forstyrret af andres aktiviteter Mulighed for materialer og legetøj i rummet Ud fra et givent antal børn, hvor gode betingelser er der for at have rigeligt materialer og legetøj opbevaret på stuen, som børnene selv kan nå og få fat i? Mulighed for værksteder Der er mulighed for pædagogiske værksteder i institutionen, f.eks. træværksted, maleværksted eller bageværksted som kan være åbne og tilgængelige for børnene? Mulighed for garderobe og overtøj? Ud fra et givent antal børn, hvor gode betingelser er for at alle børn kan have deres egen garderobeplads, med plads til tøj? Mulighed for legeområder i udemiljøet Ud fra et givent antal af børn, hvor gode muligheder er der for at skabe legeområder/zoner, hvor børn kan lege uforstyrret og ligeledes sikre en god fordeling af børn og voksne i forhold til antallet af børn. Mulighed for fysisk udfoldelse og udvikling i udemiljøet Ud fra et givent antal af børn, hvor gode muligheder er der for at skabe området, som både udfordre børnenes finog grovmotorik samt leg af høj og lav skala? Mulighed for personalerum og kontor Ud fra et givent antal af personale, hvor gode muligheder er der for, at lederen og medarbejdere kan have personalerum og kontor(er)

151 Bilag 4: Faktisk antal børn pr. pædagogisk personale i en 4 ugers periode dagtilbud enkeltvis Her vises diagrammer med resultater fra de 4 ugers registrering, som omtalt i afsnit 12. Tallene viser det faktiske og gennemsnitlige antal tilstedeværende børn og pædagogisk personale hen over en dag, opgjort i en 4 ugers periode, i uge 9 til uge 12. Tallene er dannet ved, at alle i de 4 uger registrerede antal børn, og antal pædagogisk personale til stede i dagtilbuddet på op til 17 tidspunkter i løbet af en dag, afhængig af dagtilbuddets åbningstid. I perioden fra dagtilbuddet er åbnet og til kl. 9 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Mellem kl. 9 og kl. 15 er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort én gang i timen. Mellem kl. 15 og lukketid er antallet af børn og pædagogisk personale opgjort hver halve time. Børn der var tilstede på lukketidspunktet vises ikke, da det er en problematik der løses lokalt. Opgørelsen baserer sig på at de 0-2 og 3-5 årige, samt personalet omkring dem registreres hver for sig. Flere steder er alle børn samlet ét sted i dagtilbuddet om morgenen og eftermiddagen, når der er få børn. Andre steder er dagtilbuddet opdelt i flere geografisk adskilte afdelinger, hvor det ikke er muligt at samle grupperne. Det betyder at antal børn og voksne i ydertimerne ikke har kunne adskilles, og at det ser derfor ud til at der i nogen dagtilbud hverken er 0-2 årige, 3-5 årige eller voksne tilstede i dagtilbuddet i ydertimerne. Andre steder ser det ud til at der er mange voksne pr. børn i ydertimerne, da de ikke har kunne samle alle børn internt grundet den geografiske afstand. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at tallene i dette bilag ikke kan sammenlignes direkte, fordi hvert dagtilbud skal forstås på baggrund af sine særlige vilkår og forudsætninger. En sammenligning ville kræve flere nuancer og registreringsparametre. Tallene viser et øjebliksbillede, en pejling på situationen i dagtilbuddet i den måned der er registreret. Flere ledere har bemærket, at der har været en del sygdom blandt børn og personale i registreringsperioden. Disse ledere mener at hvis registreringen var sket på en andet tidspunkt på året, ville resultaterne have være anderledes. For alle dagtilbud vises: Antal børn pr. pædagogisk personale på en gennemsnitsdag (sort streg) Antal børn tilstede i dagtilbuddet på en gennemsnitsdag Antal pædagogisk personale tilstede på en gennemsnitsdag Børnehaven Stokrosen: 3-5 årige (49 indmeldte børn) 42,9 44,7 44,9 45,2 44,3 41,3 35,9 32,3 22,1 24,2 6,6 9,5 9,6 1,3 3,2 1,4 1,1 2,1 2,3 3,4 8,2 5,2 7,2 7,3 7,4 6,2 6,2 6,1 10,7 10,2 11,9 4,2 4,1 3,3 2,9 2,0 1,0 1,0 3, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 11,0 8,4 5,9 3,0 55/104

152 Børnehuset Abildvænget: 0-2 årige (24 indmeldte børn) 19,1 19,9 19,6 19,4 18,8 16,3 13,9 11,7 8,2 8,5 2,4 0,3 1,3 0,8 2,5 1,8 5,0 3,1 2,1 2,3 2,5 2,4 3,6 4,7 5,3 3,4 3,3 5,7 6,0 3,9 4,4 4,3 5,1 4,5 4,4 3,6 3,9 3,1 2,7 4,8 2,4 1,3 1,4 2,0 1,1 1, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Abildvænget: 3-5 årige (50 indmeldte børn) 42,2 41,9 36,9 37,7 38,7 34,5 27,3 27,2 20,9 15,9 13,1 2,9 8,2 5,7 6,1 4,3 1,9 2,3 3,4 5,4 5,6 5,8 6,0 5,1 6,2 6,4 6,3 8,0 8,1 7,6 5,3 5,2 5,1 7,0 6,3 6,8 3,9 2,0 2,0 3,9 2,5 1,8 1,0 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 56/104

153 Børnehuset Elverhøjen: 0-2 årige (50 indmeldte børn) 33,9 34,7 34,6 34,3 33,9 32,0 26,4 27,7 22,2 19,5 12,1 8,2 6,1 4,8 4,8 5,0 4,8 2,9 2,8 3,3 3,9 3,8 3,9 3,9 4,4 2,6 0,4 1,4 2,1 0,82,0 3,0 6,0 6,9 9,0 8,9 8,9 7,2 7,0 6,5 5,8 5,1 2,0 0,8 2, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Elverhøjen: 3-5 årige (60 indmeldte børn) 54,3 58,1 58,1 58,0 56,5 53,6 46,2 34,8 31,1 21,8 14,7 13,3 9,6 7,9 4,4 5,5 5,1 6,2 6,1 6,7 7,4 7,9 7,8 7,4 1,2 2,5 0,4 2,5 0,0 2,0 3,0 4,0 6,9 6,9 9,4 9,5 8,7 7,7 6,8 4,8 4,0 2,0 2,5 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 57/104

154 Børnehuset Hallandsgården: 0-2 årige (27 indmeldte børn) 20,7 21,9 22,2 22,2 22,0 20,6 16,8 18,0 12,6 12,4 8,4 6,9 3,8 4,2 3,7 4,0 3,9 1,9 4,3 5,4 1,2 3,4 1,2 1,0 2,0 2,0 3,3 3,4 3,4 3,5 3,7 3,9 4,2 6,6 6,6 6,2 5,6 4,6 6,6 3,0 3,8 2,4 2,4 1,8 1, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Hallandsgården: 3-5 årige (54 indmeldte børn) 40,0 39,9 39,8 39,6 36,1 36,8 32,0 29,8 24,4 21,3 13,1 1,2 7,3 7,2 8,1 6,6 3,9 3,9 5,5 1,0 1,8 3,4 4,0 8,9 5,9 5,4 5,3 5,6 6,4 6,6 6,7 6,8 7,4 7,5 3,2 7,1 4,9 5,8 4,5 3,2 3,2 1,8 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 58/104

155 Børnehuset Hellebæk: 0-2 årige (15 indmeldte børn) 13,7 14,1 13,5 12,1 12,5 11,8 10,4 9,6 7,2 7,5 0,7 2,0 2,3 0,7 1,0 1,2 3,5 1,6 2,2 2,6 2,8 3,0 3,1 3,1 3,4 3,5 3,9 4,4 4,2 3,6 3,7 3,6 3,5 3,7 3,4 3,3 2,8 3,0 2,5 3,6 1,7 2,1 1,3 1,0 1,2 0, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Hellebæk: 3-5 årige (23 indmeldte børn) 17,5 18,5 18,7 18,8 18,4 17,7 13,7 12,1 8,4 7,3 5,8 7,4 6,9 6,9 8,0 9,0 8,4 8,7 6,8 7,0 4,2 4,4 0,4 1,5 1,2 2,1 2,4 2,7 2,7 2,4 2,1 2,1 2,0 1,3 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 59/104

156 Børnehuset Kasserollen: 0-2 årige (37 indmeldte børn) 29,7 30,6 30,6 30,4 29,9 29,2 26,3 22,1 20,3 13,5 11,5 0,2 6,3 0,7 3,1 3,3 3,7 3,4 3,5 3,5 0,42,0 2,2 2,0 3,2 4,1 6,0 8,7 8,8 8,8 5,8 4,9 4,9 4,7 5,0 5,1 2,9 6,3 6,2 6,2 5,3 4,0 2,9 2,0 1, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Kasserollen: 3-5 årige (60 indmeldte børn) 49,8 49,8 49,8 49,8 48,5 37,0 42,6 39,7 27,3 24,0 13,6 15,0 7,5 6,8 8,0 9,2 6,0 6,6 6,6 8,6 8,6 8,4 8,3 9,2 7,5 5,6 1,0 2,0 3,0 4,0 7,2 7,6 7,6 5,6 5,8 5,8 5,8 4,8 3,0 2,0 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 60/104

157 Børnehuset Klatretræet: 0-2 årige (39 indmeldte børn) 30,2 32,6 32,2 32,0 31,4 29,9 24,2 25,3 17,3 18,2 11,5 9,4 1,9 6,1 5,7 3,0 0,8 2,0 2,0 2,0 3,6 4,9 4,7 5,2 3,9 3,9 3,9 3,8 7,8 8,4 8,4 8,4 5,2 5,0 4,6 4,3 4,7 6,0 6,0 5,6 4,2 2,11,1 2,0 2, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Klatretræet: 3-5 årige (75 indmeldte børn) 59,8 60,3 59,9 58,6 53,1 53,6 42,8 41,3 29,1 23,9 15,0 8,5 7,2 8,2 5,2 0,8 2,6 1,5 2,0 5,1 2,0 2,9 4,1 5,1 6,5 6,9 6,8 6,7 8,7 8,8 9,0 9,4 8,9 8,3 11,0 6,1 5,5 0,9 6,3 6,1 5,0 3,9 2,0 1,82, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 61/104

158 Børnehuset Kysten: 0-2 årige (64 indmeldte børn) 47,7 51,2 51,1 50,9 49,9 45,4 41,9 30,7 33,0 19,1 15,0 7,0 7,4 4,8 4,3 3,3 3,9 3,9 3,9 4,5 5,2 4,7 3,9 3,3 0,4 1,1 1,3 1,9 1,7 2,7 2,4 4,6 6,4 9,7 5,5 12,3 13,1 13,1 11,4 9,7 9,8 8,5 5,9 4,0 4, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Kysten: 3-5 årige (114 indmeldte børn) 87,3 94,6 94,9 94,5 92,7 87,2 74,7 67,8 51,1 42,9 23,8 18,8 8,8 8,6 8,0 9,4 2,8 8,8 6,1 7,1 6,9 6,9 7,4 9,0 8,4 7,3 5,4 0,0 2,2 0,8 1,0 3,9 6,0 9,3 12,4 13,8 13,8 12,7 9,9 9,7 8,1 5,9 3,5 5,3 0, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 62/104

159 Børnehuset Mariakringlen: 0-2 årige (33 indmeldte børn) 27,5 27,8 27,7 27,7 27,7 21,5 21,8 17,6 16,0 13,4 6,8 3,1 2,4 2,6 0,6 1,5 1,2 5,2 2,0 2,1 2,8 3,2 3,5 3,4 3,4 5,5 6,2 8,1 8,2 8,4 4,5 4,8 4,8 4,2 4,1 3,7 6,2 5,8 5,8 5,2 2,5 4,0 1,2 2,3 2, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Mariakringlen: 3-5 årige (46 indmeldte børn) 38,6 39,4 39,3 38,8 36,9 26,3 29,9 28,8 17,4 18,1 9,1 8,5 6,7 6,4 3,7 3,3 0,4 1,9 0,8 1,9 2,0 2,0 2,7 2,9 3,5 7,0 6,8 7,0 5,5 5,8 5,6 10,4 9,6 9,6 7,2 9,1 5,2 2,9 4,1 3,6 3,0 2,5 1,8 2,7 0, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 63/104

160 Børnehuset Mariehønen: 0-2 årige (32 indmeldte børn) 29,3 29,9 28,8 27,8 25,8 25,4 19,1 18,4 14,4 16,0 11,0 10,6 9,9 6,5 5,0 3,7 4,0 3,8 3,6 4,2 4,2 4,2 4,3 3,3 3,4 3,1 0,9 3,6 5,0 7,2 6,9 1,8 2,1 3,0 2,1 8,9 8,8 6,7 6,0 4,3 1,4 3,2 2,5 2,0 2, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Mariehønen: 3-5 årige (73 indmeldte børn) 55,5 56,1 56,5 55,1 51,6 45,7 36,8 39,0 24,9 24,2 14,7 7,5 8,2 6,8 6,4 7,1 6,8 9,0 8,9 8,1 10,4 8,6 7,1 7,9 8,3 6,3 6,2 6,4 1,9 3,7 4,5 3,8 2, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 64/104

161 Børnehuset Montebello: 0-2 årige (31 indmeldte børn) 23,3 24,8 24,9 24,4 23,8 23,0 17,7 18,9 12,7 14,0 8,0 9,1 4,2 4,0 2,1 1,2 1,2 1,0 2,0 2,0 2,9 4,4 3,6 5,0 4,1 3,8 3,8 5,7 6,6 6,5 4,9 4,8 4,6 4,0 5,0 5,0 5,1 4,7 3,5 4,0 4,3 1,6 1,3 2,1 3,3 2,0 1, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Montebello: 3-5 årige (64 indmeldte børn) 50,1 53,5 54,6 53,5 51,7 48,9 42,8 39,4 31,0 29,0 21,3 18,3 3,3 13,1 10,1 9,5 8,5 9,0 9,2 9,9 9,9 9,5 9,0 9,2 6,5 7,3 7,2 2,0 2,9 3,7 4,3 5,3 6,0 6,0 5,4 5,2 5,2 4,4 4,0 2,0 8, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 65/104

162 Børnehuset Nyrup: 0-2 årige (30 indmeldte børn) 23,4 23,5 23,1 20,0 21,5 21,3 21,3 18,3 16,0 11,2 12,1 5,9 5,4 5,6 5,7 4,9 4,4 4,7 4,6 4,5 4,3 4,4 3,8 4,1 2,9 2,5 5,1 4,3 5,3 5,4 4,9 3,7 3,6 4,0 0,7 3,0 3,3 1,1 3,0 1,4 2,0 2,0 2,0 1,5 1,3 0, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Nyrup: 3-5 årige (61 indmeldte børn) 41,1 48,5 49,5 49,0 48,4 44,9 32,5 35,1 23,2 26,1 16,2 10,7 9,0 8,9 8,6 9,6 7,1 7,2 7,0 7,4 9,2 7,8 7,5 1,7 4,3 2,3 2,9 1,3 6,7 7,1 6,7 1,5 0,4 0,4 4,4 2,5 3,3 3,6 4,6 5,6 4,7 3,8 3,4 2,2 1,9 5,7 2,0 1,1 1,1 0, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 66/104

163 Børnehuset Rosenkilden: 0-2 årige (30 indmeldte børn) 22,3 22,8 22,6 21,9 21,6 20,4 18,3 14,4 11,4 7,3 6,6 4,7 5,0 4,4 2,9 3,3 3,5 3,7 3,7 3,4 3,3 3,3 2,9 4,6 1,5 4,2 5,0 6,1 6,7 6,9 6,6 4,1 2,1 3,9 0,8 2,0 1,3 1,5 2,2 3,1 0,1 2,4 3,0 0,2 1,8 1, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Rosenkilden: 3-5 årige (34 indmeldte børn) 32,2 33,3 33,2 32,9 32,3 30,6 23,7 24,6 17,2 19,3 12,6 12,1 3,1 7,8 6,0 5,8 5,5 6,0 5,6 5,4 5,4 5,6 5,7 6,2 6,2 5,9 1,3 2,2 3,1 4,0 6,9 4,7 7,6 6,4 6,3 4,4 4,5 2,5 4,1 3,9 3,1 2,8 1,8 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 67/104

164 Børnehuset Skovparken: 0-2 årige (26 indmeldte børn) 20,0 20,5 20,6 20,3 20,1 19,8 17,1 15,2 13,7 11,6 8,6 5,1 2,6 1,6 1,0 2,0 3,9 3,0 3,0 5,1 4,3 4,6 3,4 3,4 6,0 6,0 4,1 5,0 4,9 4,3 4,6 4,3 3,9 5,0 4,0 4,0 4,0 3,9 3,0 2,0 1,0 0, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Skovparken: 3-5 årige (51 indmeldte børn) 42,4 45,6 45,7 45,8 45,1 42,1 33,9 29,8 25,2 1,2 17,5 7,4 7,1 7,5 7,0 5,5 5,1 5,1 5,7 1,5 1,9 4,2 6,0 9,0 9,0 8,0 6,0 6,0 1,8 1,2 2,2 3,2 4,0 14,8 11,3 8,4 7,4 5,0 1,2 5,0 1,0 3,0 3,0 2,0 1,0 0, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 68/104

165 Børnehuset Snekkersten: 0-2 årige (23 indmeldte børn) 17,3 17,5 17,5 17,4 16,7 15,3 12,9 10,6 9,4 7,7 3,6 3,9 5,3 5,1 5,8 5,8 6,1 6,0 5,6 6,4 4,7 6,4 6,4 2,1 0,9 3,6 3,0 3,0 3,0 2,9 2,9 3,0 1,7 0,2 1,0 0,9 2,0 2,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0,2 1,0 0, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Snekkersten: 3-5 årige (34 indmeldte børn) 24,0 26,3 26,4 26,4 26,2 25,3 21,6 21,9 17,4 16,1 4,7 8,3 4,2 5,9 7,2 6,0 4,4 4,4 5,4 5,8 6,2 7,0 5,5 8,6 8,6 4,8 2,8 2,4 2,0 2,0 3,0 3,0 4,0 6,0 6,1 4,9 4,5 4,1 3,9 3,1 2,9 1,0 0, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 69/104

166 Børnehuset Snerlen: 0-2 årige (28 indmeldte børn) 23,2 23,7 23,7 23,6 22,7 21,2 18,3 16,6 12,4 11,6 7,3 5,4 6,0 4,6 4,7 4,5 3,7 4,0 3,7 3,8 3,9 4,0 3,8 5,2 2,9 4,9 2,3 2,3 5,7 6,1 6,1 5,9 0,6 4,1 2,1 3,1 0,6 3,1 3,1 1,0 2,0 2,1 2,2 1,1 1,0 1, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Snerlen: 3-5 årige (43 indmeldte børn) 35,6 36,6 36,7 36,5 34,5 28,1 28,7 21,9 19,2 15,3 3,7 8,3 5,7 7,3 8,3 7,9 8,1 8,1 8,2 9,5 9,7 8,4 7,0 10,3 5,2 3,9 0,8 1,4 2,1 2,6 3,6 4,4 4,5 4,5 3,9 3,6 3,4 2,8 2,0 4,3 1,1 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 70/104

167 Børnehuset Sommerlyst: 0-2 årige (27 indmeldte børn) 23,0 23,4 23,4 23,2 21,7 20,2 17,4 15,9 11,2 12,0 5,0 5,3 4,9 3,7 4,1 4,2 3,9 4,0 4,2 4,3 4,5 4,8 2,5 4,9 5,9 5,9 5,5 4,8 4,4 4,5 0,5 1,4 3,9 4,1 1,0 0,9 1,0 3,0 1,0 1,0 1,9 3,6 2,7 1,0 1,0 1,0 1,0 2, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Sommerlyst: 3-5 årige (40 indmeldte børn) 33,7 34,5 34,5 33,7 31,4 28,9 24,9 20,0 18,3 15,1 11,1 0,8 2,8 8,8 5,8 5,4 7,5 2,6 3,7 3,9 6,2 6,4 6,4 5,4 5,4 5,4 8,4 7,8 4,0 4,0 7,2 6,8 7,1 4,2 4,2 1,0 1,0 3,5 2,7 1,6 1,0 1,0 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 71/104

168 Børnehuset Spiloppen: 0-2 årige (53 indmeldte børn) 39,4 42,4 42,7 42,5 42,0 40,6 32,3 35,0 23,8 23,9 16,1 12,2 6,9 5,2 5,4 5,2 5,2 4,0 4,0 4,1 4,0 4,2 4,2 4,3 6,7 3,2 0,3 1,7 8,2 7,8 1,0 3,2 4,0 6,0 7,8 9,8 10,2 10,2 7,8 5,6 1,0 3,9 2,5 4,0 2, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Spiloppen: 3-5 årige (84 indmeldte børn) 60,0 67,3 68,9 69,1 67,7 63,4 42,8 47,2 32,8 27,4 15,2 11,7 9,1 9,6 9,0 9,3 7,1 6,0 6,7 6,8 7,5 4,6 4,6 4,7 2,9 1,4 0,5 4,0 5,9 6,1 10,0 10,0 10,2 7,6 7,1 7,1 5,1 4,4 3,2 4,1 2, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 72/104

169 Børnehuset Stjernedrys: 0-2 årige (33 indmeldte børn) 22,7 25,6 25,6 25,2 24,8 23,6 18,0 17,4 12,7 12,5 7,4 7,0 1,5 0,8 2,0 4,7 4,0 4,2 3,5 3,3 3,2 2,4 1,5 4,3 6,4 3,1 3,1 3,2 7,8 8,0 4,5 4,4 4,2 3,5 5,6 5,6 5,6 4,9 4,2 2,3 3,0 3,0 3,2 1,6 2,0 0, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Stjernedrys: 3-5 årige (45 indmeldte børn) 32,9 35,6 36,0 36,0 35,8 34,7 30,6 27,2 19,9 20,9 6,6 10,8 7,6 7,8 6,5 6,2 6,3 7,9 8,3 8,2 8,5 8,5 9,8 1,0 2,6 3,5 5,1 5,8 5,7 4,6 4,3 4,3 3,6 2,5 4, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 73/104

170 Børnehuset Søbæk: 0-2 årige (56 indmeldte børn) 42,8 44,9 45,1 44,9 44,8 43,1 35,9 35,4 26,5 25,5 13,5 13,4 7,0 2,1 2,2 2,7 3,4 3,7 3,8 4,3 4,5 4,4 3,3 3,2 3,9 3,7 3,2 1,4 2,6 1,3 3,3 4,9 7,9 9,7 11,2 13,7 14,0 10,4 9,9 9,8 9,2 6,9 4,2 2,7 1,5 3, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Søbæk: 3-5 årige (120 indmeldte børn) 92,3 98,9 100,5 100,3 99,0 93,8 77,0 79,6 57,4 55,0 28,4 28,8 6,2 14,1 4,7 4,7 6,6 7,3 6,4 6,1 6,0 6,4 7,1 7,4 10,5 7,9 4,3 1,8 8,8 3,0 6,0 8,7 10,5 14,5 16,2 16,7 15,8 14,0 12,7 7,6 7,0 6,7 5,0 3, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 74/104

171 Børnehuset Troldehøj: 0-2 årige (30 indmeldte børn) 24,6 24,8 24,6 24,6 23,6 20,2 18,6 15,4 9,9 11,5 6,0 4,6 4,2 4,3 4,2 4,2 2,8 3,2 3,4 3,6 3,5 3,0 2,7 0,6 0,5 1,6 5,9 0,9 2,0 2,0 3,1 3,5 4,9 5,9 6,9 7,0 5,8 5,7 4,5 3,8 1,3 2,9 2,2 2,0 2, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Troldehøj: 3-5 årige (59 indmeldte børn) 49,9 50,9 50,7 50,7 50,2 41,0 42,5 32,2 25,2 20,9 16,6 3,4 6,4 11,2 5,6 6,1 6,1 6,3 6,5 6,6 7,7 7,7 6,6 2,0 3,4 5,3 8,3 8,5 8,5 7,9 7,1 8,3 6,1 6,0 5,9 5,4 3,6 2,0 6, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 75/104

172 Børnehuset VillaKulla: 0-2 årige (46 indmeldte børn) 33,6 37,4 37,2 36,3 35,7 34,9 24,9 25,9 17,2 17,0 9,7 7,5 0,7 5,5 0,3 4,1 2,8 3,1 3,0 3,3 3,2 3,2 3,3 3,2 2,5 6,4 2,1 4,7 0,8 1,1 1,5 3,1 6,1 8,0 11,3 11,4 11,5 11,4 10,7 8,6 8,1 3,5 6,7 6,6 8,9 5, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset VillaKulla: 3-5 årige (118 indmeldte børn) 94,9 99,9 100,1 99,1 94,0 78,1 67,7 50,6 32,9 38,9 17,0 16,0 4,6 10,0 4,5 4,8 4,4 5,2 5,4 5,2 5,4 6,5 5,3 3,7 2,2 3,2 7,3 10,5 17,9 18,3 18,6 19,3 18,3 14,4 12,8 10,4 7, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 76/104

173 Børnehuset Ålsgårde: 0-2 årige (22 indmeldte børn) 15,3 15,5 15,3 15,2 14,8 13,1 12,1 10,9 9,0 8,5 6,2 4,0 4,0 1,6 4,0 1,6 1,0 1,0 1,6 4,5 2,0 4,3 2,6 3,6 3,5 3,5 3,5 3,7 4,4 4,4 4,4 4,4 4,2 4,4 4,6 3,5 3,5 2,8 1,9 4,4 4,4 2,3 1,8 1,0 0,8 0, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Børnehuset Ålsgårde: 3-5 årige (37 indmeldte børn) 29,7 31,9 32,0 31,7 31,4 29,7 22,8 26,1 24,8 17,7 14,5 8,6 8,1 10,4 10,0 8,0 7,4 7,2 7,2 11,0 10,4 8,9 9,1 9,0 9,0 3,9 8,6 4,4 1,0 1,8 2,2 2,6 3,7 4,3 4,5 4,4 3,7 2,9 2,9 2,8 2,0 1,0 0,9 0, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 77/104

174 Helsingør Børneasyl: 3-5 årige (20 indmeldte børn) 18,5 18,9 18,9 18,5 16,9 14,7 9,5 10,0 7,3 3,2 1,1 1,3 1,1 1,0 2,5 3,9 2,5 4,8 4,9 4,9 4,8 4,7 3,1 3,8 3,9 3,9 3,9 4,4 4,1 2,1 2,3 2,3 2,0 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 78/104

175 Tikøb Dagtilbud: 0-2 årige (10 indmeldte børn) 8,6 9,3 9,3 9,3 9,3 9,1 8,8 7,0 7,4 4,9 3,8 3,8 0,9 1,0 0,9 1,0 1,0 3,2 2,2 3,6 2,4 3,3 2,9 2,6 2,8 2,9 3,3 3,6 3,4 3,5 2,6 3,8 2,3 3,6 2,5 2,1 2,0 3,1 3,1 1,5 1,5 1,0 1,0 1, Gennemsnitlige antal 0-2 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift Tikøb Dagtilbud: 3-5 årige (40 indmeldte børn) 30,9 32,5 32,6 32,2 31,0 27,1 28,6 23,9 21,9 13,7 6,7 6,8 10,0 12,3 9,1 7,6 7,7 8,4 8,6 8,5 11,6 15,0 7,5 7,4 1,9 6,7 1,0 2,0 2,2 2,2 3,4 7,4 3,3 4,3 4,3 3,9 3,6 3,3 3,4 2,1 2,0 1,0 1,0 1, Gennemsnitlige antal 3-5 årige børn tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Gennemsnitlige antal voksne tilstede i dagtilbuddet pågældende tidspunkt Det gennemsnitlige antal børn pr. antal voksen pågældende tidspunkt - tal i fed skrift 79/104

176 Bilag 5: Børns faktiske tilstedeværelse i 4 uger dagtilbud enkeltvis Her vises diagrammer med resultater fra de 4 ugers registrering af børns faktiske tilstedeværelse, holdt op imod antal indmeldte børn, som omtalt i afsnit 12. For alle dagtilbud vises den gennemsnitlige tilstedeværelse i de fire uger, set i forhold til antal indmeldte børn, for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-5 årige. Børnehaven Stokrosen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (49 indmeldte børn) 100% 90% 88% 91% 92% 92% 90% 84% 80% 73% 70% 66% 60% 50% 45% 49% 40% 30% 24% 20% 10% 0% 13% 6% 3% 0% 0% /104

177 Børnehuset Abildvænget: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (24 indmeldte børn) 100% 90% 80% 80% 83% 82% 81% 78% 70% 68% 60% 58% 50% 49% 40% 34% 35% 30% 20% 21% 20% 10% 3% 10% 6% 0% Børnehuset Abildvænget: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (50 indmeldte børn) 100% 90% 84% 84% 80% 70% 69% 74% 75% 77% 60% 55% 54% 50% 42% 40% 32% 30% 26% 20% 16% 14% 10% 6% 4% 0% /104

178 Børnehuset Elverhøjen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (50 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 68% 69% 69% 69% 68% 64% 60% 53% 55% 50% 40% 39% 44% 30% 24% 20% 16% 10% 0% 6% 4% 2% Børnehuset Elverhøjen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (60 indmeldte børn) 100% 90% 91% 97% 97% 97% 94% 89% 80% 77% 70% 60% 50% 58% 52% 40% 36% 30% 20% 22% 25% 10% 0% 4% 4% 1% /104

179 Børnehuset Hallandsgården: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (27 indmeldte børn) 100% 90% 80% 76% 81% 82% 82% 81% 76% 70% 60% 62% 67% 50% 46% 46% 40% 30% 31% 25% 20% 10% 4% 14% 9% 0% Børnehuset Hallandsgården: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (54 indmeldte børn) 100% 90% 80% 74% 74% 74% 73% 70% 67% 68% 60% 59% 55% 50% 40% 45% 39% 30% 24% 20% 10% 0% 16% 7% 6% 2% /104

180 Børnehuset Hellebæk: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (15 indmeldte børn) 100% 90% 80% 81% 91% 94% 90% 83% 79% 70% 60% 69% 64% 50% 48% 50% 40% 30% 23% 24% 20% 15% 10% 4% 8% 0% Børnehuset Hellebæk: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (23 indmeldte børn) 100% 90% 80% 76% 80% 81% 82% 80% 77% 70% 60% 50% 53% 59% 40% 37% 38% 30% 20% 18% 19% 10% 0% 6% 5% 2% /104

181 Børnehuset Kasserollen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (37 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 80% 83% 83% 82% 81% 79% 71% 60% 60% 55% 50% 40% 30% 36% 31% 20% 10% 0% 17% 6% 8% 1% Børnehuset Kasserollen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (60 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 62% 71% 83% 83% 83% 83% 81% 66% 60% 50% 40% 40% 45% 30% 23% 25% 20% 10% 0% 12% 9% 2% /104

182 Børnehuset Klatretræet: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (39 indmeldte børn) 100% 90% 80% 77% 83% 82% 82% 80% 77% 70% 60% 62% 65% 50% 40% 44% 47% 30% 29% 24% 20% 16% 10% 5% 5% 0% Børnehuset Klatretræet: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (75 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 71% 80% 80% 80% 78% 71% 60% 57% 55% 50% 40% 39% 32% 30% 20% 20% 15% 10% 0% 7% 2% 2% /104

183 Børnehuset Kysten: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (64 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 65% 75% 80% 80% 80% 78% 71% 60% 50% 48% 52% 40% 30% 23% 30% 20% 10% 4% 11% 12% 3% 0% Børnehuset Kysten: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (114 indmeldte børn) 100% 90% 80% 77% 83% 83% 83% 81% 76% 70% 60% 66% 59% 50% 45% 40% 38% 30% 20% 21% 16% 10% 0% 8% 2% 5% /104

184 Børnehuset MariaKringlen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (33 indmeldte børn) 100% 90% 83% 84% 84% 84% 84% 80% 70% 65% 66% 60% 50% 53% 48% 40% 40% 30% 20% 21% 25% 10% 3% 9% 7% 0% Børnehuset MariaKringlen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (46 indmeldte børn) 100% 90% 80% 84% 86% 85% 84% 80% 70% 60% 57% 65% 63% 50% 40% 38% 39% 30% 20% 10% 0% 20% 14% 8% 6% 2% /104

185 Børnehuset Mariehønen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (32 indmeldte børn) 100% 90% 91% 93% 90% 87% 80% 81% 79% 70% 60% 60% 57% 50% 45% 50% 40% 30% 34% 33% 31% 20% 10% 5% 9% 0% Børnehuset Mariehønen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (73 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 63% 76% 77% 77% 75% 71% 60% 50% 50% 53% 40% 34% 33% 30% 20% 20% 10% 0% /104

186 Børnehuset Montebello: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (31 indmeldte børn) 100% 90% 80% 75% 80% 80% 79% 77% 74% 70% 60% 57% 61% 50% 40% 41% 45% 30% 26% 29% 20% 10% 4% 14% 10% 4% 0% Børnehuset Montebello: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (64 indmeldte børn) 100% 90% 80% 78% 84% 85% 84% 81% 76% 70% 60% 67% 62% 50% 48% 45% 40% 30% 33% 29% 20% 20% 12% 10% 5% 0% /104

187 Børnehuset Nyrup: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (30 indmeldte børn) 100% 90% 80% 78% 78% 77% 72% 71% 71% 70% 67% 60% 53% 61% 50% 40% 37% 40% 30% 20% 16% 19% 10% 5% 5% 0% Børnehuset Nyrup: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (61 indmeldte børn) 100% 90% 80% 79% 81% 80% 79% 74% 70% 67% 60% 53% 58% 50% 40% 38% 43% 30% 27% 20% 10% 0% 17% 7% 9% 3% 2% 1% /104

188 Børnehuset Rosenkilden: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (30 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 60% 61% 74% 76% 75% 73% 72% 68% 50% 48% 40% 38% 30% 24% 22% 20% 15% 10% 0% 7% 8% 1% Børnehuset Rosenkilden: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (34 indmeldte børn) 100% 90% 95% 98% 98% 97% 95% 90% 80% 70% 70% 72% 60% 50% 51% 57% 40% 37% 36% 30% 23% 20% 10% 9% 13% 0% % 92/104

189 Børnehuset Skovparken: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (26 indmeldte børn) 100% 90% 80% 77% 79% 79% 78% 77% 76% 70% 66% 60% 58% 53% 50% 45% 40% 33% 30% 20% 20% 15% 10% 0% 0% 6% Børnehuset Skovparken: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (51 indmeldte børn) 100% 90% 83% 89% 90% 90% 88% 83% 80% 70% 66% 60% 50% 58% 49% 40% 30% 34% 29% 20% 10% 0% 8% 10% 2% 4% 2% /104

190 Børnehuset Snekkersten: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (23 indmeldte børn) 100% 90% 80% 75% 76% 76% 76% 72% 70% 67% 60% 56% 50% 46% 40% 33% 41% 30% 28% 20% 10% 0% 15% 7% 4% 1% Børnehuset Snekkersten: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (34 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 63% 71% 77% 78% 78% 77% 74% 64% 60% 50% 51% 47% 40% 30% 24% 25% 20% 10% 8% 14% 11% 0% /104

191 Børnehuset Snerlen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (28 indmeldte børn) 100% 90% 80% 76% 83% 85% 85% 84% 81% 70% 60% 59% 65% 50% 40% 44% 41% 30% 20% 26% 21% 10% 0% 8% 8% 2% Børnehuset Snerlen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (43 indmeldte børn) 100% 90% 80% 83% 85% 85% 85% 80% 70% 65% 67% 60% 50% 51% 45% 40% 36% 30% 20% 19% 24% 10% 0% 9% 10% 2% /104

192 Børnehuset Sommerlyst: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (27 indmeldte børn) 100% 90% 80% 75% 85% 87% 86% 86% 80% 70% 60% 59% 64% 50% 40% 41% 44% 30% 20% 19% 18% 10% 4% 9% 4% 4% 0% Børnehuset Sommerlyst: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (40 indmeldte børn) 100% 90% 84% 86% 86% 84% 80% 72% 78% 70% 62% 60% 50% 50% 46% 40% 38% 30% 20% 10% 0% 28% 22% 11% 7% 2% 3% /104

193 Børnehuset Spiloppen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (53 indmeldte børn) 100% 90% 80% 74% 80% 81% 80% 79% 77% 70% 60% 61% 66% 50% 45% 45% 40% 30% 30% 23% 20% 10% 0% 13% 5% 2% Børnehuset Spiloppen: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (84 indmeldte børn) 100% 90% 80% 71% 80% 82% 82% 81% 75% 70% 60% 50% 51% 56% 40% 30% 33% 39% 20% 14% 18% 10% 0% 5% 5% 1% /104

194 Børnehuset Stjernedrys: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (33 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 69% 78% 77% 76% 75% 71% 60% 50% 54% 53% 40% 38% 38% 30% 20% 10% 5% 14% 22% 21% 10% 0% Børnehuset Stjernedrys: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (45 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 73% 79% 80% 80% 79% 77% 68% 60% 60% 50% 40% 44% 46% 30% 20% 10% 0% 24% 22% 15% 9% 2% /104

195 Børnehuset Søbæk: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (56 indmeldte børn) 100% 90% 80% 76% 80% 81% 80% 80% 77% 70% 60% 64% 63% 50% 47% 45% 40% 30% 24% 24% 20% 13% 10% 5% 7% 0% Børnehuset Søbæk: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (120 indmeldte børn) 100% 90% 80% 77% 82% 84% 84% 82% 78% 70% 60% 64% 66% 50% 48% 46% 40% 30% 24% 24% 20% 10% 5% 12% 7% 0% /104

196 Børnehuset Troldehøj: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (30 indmeldte børn) 100% 90% 80% 82% 83% 82% 82% 79% 70% 67% 62% 60% 51% 50% 40% 30% 33% 38% 20% 15% 20% 10% 3% 7% 9% 0% Børnehuset Troldehøj: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (59 indmeldte børn) 100% 90% 84% 86% 86% 86% 85% 80% 70% 69% 72% 60% 55% 50% 43% 40% 35% 30% 28% 20% 19% 10% 6% 11% 11% 0% /104

197 Børnehuset Villakulla: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (46 indmeldte børn) 100% 90% 80% 73% 81% 81% 79% 78% 76% 70% 60% 50% 54% 56% 40% 37% 37% 30% 20% 10% 7% 12% 21% 16% 4% 0% Børnehuset Villakulla: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (118 indmeldte børn) 100% 90% 80% 80% 85% 85% 84% 80% 70% 66% 60% 57% 50% 43% 40% 30% 28% 33% 20% 14% 14% 10% 4% 8% 3% 0% /104

198 Børnehuset Ålsgårde: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (22 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 69% 70% 70% 69% 67% 60% 60% 55% 50% 40% 41% 49% 39% 30% 28% 20% 18% 20% 10% 7% 8% 0% Børnehuset Ålsgårde: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (37 indmeldte børn) 100% 90% 86% 86% 86% 85% 80% 80% 80% 70% 62% 70% 67% 60% 50% 48% 40% 39% 30% 20% 23% 24% 10% 11% 10% 0% /104

199 Helsingør Børneasyl: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (20 indmeldte børn) 100% 93% 95% 95% 92% 90% 85% 80% 73% 70% 60% 50% 48% 50% 40% 30% 20% 16% 21% 10% 5% 0% /104

200 Tikøb Dagtilbud: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 0-2 årige (10 indmeldte børn) 100% 90% 86% 93% 93% 93% 93% 91% 88% 80% 70% 70% 74% 60% 50% 49% 40% 30% 38% 31% 20% 10% 0% 15% 9% 0% Tikøb Dagtilbud: Den gennemsnitlige tilstedeværelse for de 3-5 årige (40 indmeldte børn) 100% 90% 80% 70% 68% 77% 81% 81% 81% 77% 72% 60% 55% 60% 50% 40% 30% 34% 38% 20% 17% 19% 10% 5% 8% 0% /104

201 Bilag: : Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

202 Analyse af specialtilbud på skoleområdet CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER CENTER FOR ØKONOMI OG EJENDOMME 2017

203 Indhold 2 Strategiske mål for specialområdet Overordnede anbefalinger og indsatser Uddybning af anbefalingerne vedr. sammenhængen ml. almen- og specialområdet Oversigt over nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune Helsingør Kommunes nuværende specialtilbud Autismetilbud Nygård Skole Børn med generelle indlæringsvanskeligheder nuværende specialklasser Specialfritidstilbud herunder klubben Gavlen ADHD-tilbud ADHD-klasserne Behandlingstilbud for børn med socio-emotionelle vanskeligheder Behandlingsskolen Inklusionsindsats Familieskolen Helsingør Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Team V Specialklasse: Next Step og læseundervisning Heltidsundervisning på Ungdomsskolen KUP-A-klasserne, KUP-almen, KUP-Partnerskab Specialundervisning HelsingUng Specialundervisning af børn med læse-skrivevanskeligheder og ordblindhed Udvikling i antal elever og økonomi på området Udviklingen i elevtal i specialtilbuddene Skolernes udgifter til specialelever Særlige tilbud Udgifter i Center for Dagtilbud og Skoler til specialområdet Litteraturliste/forskning med links til publikationer Bilag Datagrundlag og undersøgelsesmetode Begrebsafklaring Beskrivelse af specialområdet

204 1 Baggrund og formålet med analysen af specialområdet I forbindelse med sag om organisering af Helsingør Kommunes behandlingsskole den 30. maj 2016 bad Børne- og Uddannelsesudvalget om, at organiseringen af specialtilbuddene i kommunen generelt afdækkes. På baggrund af dette har Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme en afdækning og analyse af specialområdet, som falder i tre dele: 1. Beskrivelser af de nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune 2. Nærværende analyse som bl.a. indeholder følgende: Strategiske mål for specialområdet Overordnet plan og indsatser Faglig analyse af specialtilbuddene Udvikling i elevtal og økonomi på området 3. Bilag: Bilag 1 Beskrivelse af datagrundlag og metode Bilag 2 Introduktion til specialområdet, lovgivning mm. Bilag 3 Begrebsafklaring Formålet med analysen af specialtilbuddene på skoleområdet i Helsingør Kommune er at belyse om Helsingør Kommune har de rette tilbud til elever i specifikke målgrupper, tydeliggøre de faglige og økonomiske snitflader, der er mellem special- og almenområdet samt afdækket eventuelle udfordringer i forhold til struktur, organisering og ressourceanvendelse på området. Som baggrund for analysen er der blevet udarbejdet en samlet beskrivelse af det faglige og pædagogiske indhold i kommunens specialtilbud, samt hvordan disse spiller sammen med og supplerer almenområdet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udarbejdede i 2016 en national Afrapportering af inklusionseftersynet. Rapporten baserer sig på nyeste forskning og peger på en rækker områder, hvor folkeskolerne i Danmark samlet set kan udvikle både inklusionsarbejdet og specialområdet. Afrapportering af inklusionseftersynet danner derfor sammen med de faglige vurderinger af specialtilbuddene og skolernes inklusionsmuligheder grundlaget for denne rapports anbefalinger til fremtidige mål, organiseringer og styring af specialområdet i sammenhæng med almenområdet. 2 Strategiske mål for specialområdet Helsingør Kommune arbejder efter at tilbyde lærings- og udviklingsfællesskab for alle børn. Det er derfor kommunens opgave at levere netop det, som alle børn og unge har brug for i deres livssituation, og hverken mere eller mindre end der er behov for 1 inden for de til området politisk prioriterede ressourcer. 1 Inklusion2016 side 5 2

205 På baggrund af Ministeriets Afrapportering af inklusionseftersynet som viser, at potentialet i øget inklusion endnu ikke er udnyttet, peger administrationen på følgende overordnede mål for udviklingen af specialområdet i Helsingør Kommune: a) at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. Målet vil give mulighed for at bringe kompetencer fra de to områder i spil gensidigt hos hinanden. Dette skal sikre større pædagogisk og faglig sammenhængskraft og understøtte, at det enkelte barn uanset behov mødes med den rette tilgang og forventninger gennem hele skoleforløbet. b) at styrke fokus på elevens trivsel og faglige progression i løbet af skolegangen samt i alle overgange herunder overgangen til ungdomsuddannelser. Målet skal sikre at de fagprofessionelle har kontinuerlig fokus på barnet eller den unges trivsel, udviklingsmål og potentiale. Formålet er, at barnet eller den unge får så mange muligheder som mulig i det videre uddannelsesforløb, så de får et selvforsørgende unge- og voksenliv. 3 Overordnede anbefalinger og indsatser På baggrund af ovenstående mål anbefales det, at den videre udvikling af specialområdet i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i fire indsatser. Indsatserne beskriver, hvad der skal til for at nå målene. 1. Organisering der understøtter sammenhæng mellem almen- og specialområdet Efter et kortvarigt fald i udgifterne til betaling af elevers skolegang i specialtilbud ses nu en svag stigning, til trods for at antallet af elever, som visiteres til specialtilbud har været svagt faldende de seneste tre år. Dette skyldes, at skolerne køber flere plads på fx Nygård Skole, som er dyrere end fx specialklasserne (Se afsnit 7.1.). Analysen viser, at der ofte er stor forskel på den specialpædagogiske indsats børn med særlige behov modtager afhængigt af, om de er inkluderet i almenområdet eller er visiteret til et specialtilbud. Skolelederne giver samlet udtryk for, at de har svært ved at imødekomme alle elevers behov for specialundervisning. For at minimere skellet mellem almen- og specialområdet kan en vej være, at der oprettes en række mindre indgribende specialtilbud i sammenhæng med almenområdet hvor eleverne afhængig af deres vanskeligheder går i mindre gruppetilbud eller som gruppe er inkluderet i almenmiljøet. Dette vil dels skabe en større fleksibilitet i visitationen til specialtilbud og dels give større mulighed for faglig udvikling og sparring hos medarbejderne på tværs af almen- og specialområdet. Figur 1 illustrerer den ønskede fremtidige sammenhæng mellem almenområdet og specialområdet, både hvad angår den faglige og økonomiske sammenhæng, men også sammenhængen i forhold til elevernes bevægelse mellem tilbuddene. 3

206 Figur 1 Gruppetilbud Almenområdet Specialområdet Mindre indgribende specialtilbud Administrationen vurderer, at den fysiske distance mellem almenområdet og specialtilbud har betydning for sammenhægen mellem de to områder og dermed elevernes muligheder for at bevæge sig fra specialtilbud over imod almenområdet. Administrationen anbefaler, at Helsingør Kommune igangsætter forsøg med mere fleksible og graduerede specialtilbud i tilknytning til almenområdet inden for følgende funktionsvanskeligheder: o o o autisme spektrum forstyrrelser generelle indlæringsvanskeligheder læse- skrivevanskeligheder (ordblinde) 2. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Landsdækkende statistik samt opgørelser i Helsingør Kommune viser, at andelen af elever inkluderet i almenmiljøet falder henover skoleforløbet. I skoleåret 2016/2017 var der i Helsingør Kommunes specialtilbud indskrevet nedenstående antal elever fordelt på klassetrin. Opgørelsen viser, at der fra klasse frem til 9. klasse sker knap en tredobling i antallet af elever i specialtilbud. Tabel 1 Antal elever i specialtilbud i Helsingør Kommune fordelt på klassetrin (inkl. Udenbys elever) Klassetrin Antal elever Team V er undtaget, da eleverne ikke har forudsætninger for inklusion i almenmiljøet. På baggrund af dette samt forskning som viser, at elever med særlige behov i almenmiljøet på mellemtrinnet og i udskolingen trives dårligere end i indskolingen, er der særligt brug for at undersøge, hvordan elever på mellemtrinnet og i udskolingen støttes, og om gruppetilbud og mindre indgribende specialtilbud i nogle tilfælde vil kunne imødekomme elevernes behov bedre end fortsat skolegang i almenmiljøet eller visitation til et af de nuværende specialtilbud. 4

207 I 10. klassespecialtilbuddet Next Step for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er antallet af elever steget fra 13 elever i skoleåret 2015/2016 til 20 i skoleåret 2016/2017. I skoleåret 2017/2018 er der indskrevet 29 elever i specialklassen. I takt med at eleverne i målgruppen til Next Step er vokset så markant er behovet for mere støttende overgangsforløb til ungdomsuddannelserne steget tilsvarende. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Planen skal forholde sig til følgende: Målgrupper Overgang til og sammenhæng med ungdomsuddannelserne Organisering Styringsprincipper herunder økonomi og visitation Serviceniveau 3. Fælles servicestandarder og ensartethed i visitation Deloittes analyse af skolernes økonomi har vist, at der i dag er forskel mellem distriktsskolerne på indsatser, serviceniveauer og omkostninger til arbejdet med inklusionsfremmende indsatser, specialundervisning og udgifter til specialtilbud. Tabel 2 Oversigt over skolernes udgifter på specialområdet i skoleåret 2015/ Skoleåret 2015/2016 Beregnede udgifter til elever i specialtilbud (taget fra ØE's beregninger ifm. evaluering af tildelingsmodellen) Opgørelse af skolens ressourceforbrug på inklusionsaktiviteter (for elever med støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt) Skolens udgifter til lokale specialundervisningstilbud og specialpædagogiske bistand (for elever med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt) (Interne) udgifter til aktiviteter på specialområdet i alt Udgifter til specialområdet i alt (segregerede + interne udgifter) Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Skole Hornbæk Skole Snekkersten Skoledistrikt I alt Deloitte har i tabellen opgjort de samlede udgifter til specialområdet i skoleåret 2015/2016. Tabellen viser, at skolerne bruger klart flest ressourcer på interne aktiviteter på specialområdet, i alt 66,8 mio. kr., hvor 48,4 mio. kr. bruges til inklusion, og 18,4 mio. kr. anvendes til specialundervisning. Lægges de interne 2 Kilde: Deloitte - Helsingør Kommune: Undersøgelse af skolernes økonomistyring 5

208 udgifter på skolen på 66,8 mio. kr. sammen med de 42,2 mio. kr., som bruges på elever i specialtilbud, kommer skolernes udgifter op på i alt ca. 109 mio. kr. for skoleåret 2015/2016. Tabellen viser også, at Snekkersten og Helsingør Skoledistrikt har de største udgifter på specialområdet efterfulgt af Espergærde, Hellebækskolen og Hornbæk Skole. I forlængelse heraf skal det nævnes, at der på trods af skolernes kvalificering af skemaerne altid vil indgå en vis grad af skøn i forbindelse med sådanne opgørelser, og at der derfor bør tages visse forbehold. Administrationen anbefaler, at der for at sikre ensartethed og lige vilkår for alle børn i kommunen, udarbejdes et udkast til servicestandarder for inklusionsindsatser og specialundervisning på almenområdet og i kommunes specialtilbud med henblik på politisk godkendelse. Servicestandarderne vil afspejle administrationens vurdering af mulighederne på området i forhold til lovgivningen og de økonomiske rammer. Processerne i det tværfaglige samarbejde om indsatser på tværs af centre gennemgås ligeledes og justeres med henblik på at kvalitetssikre arbejdet. Følgende har betydning for at kunne fastsætte ensartede servicestandarder: Omkostninger ved forskellige indsatser Styringsprincipper Visitationspraksis og processer på skoler og afdelinger Koordinering og videndeling mellem skolerne Kapacitetsbehov Fysiske rammer Tilsyn med inkluderende læringsmiljøer, specialundervisning i almenmiljøet og specialtilbuddene vil indgå som et element i arbejdet med at sikre ensartede serviceniveauer. Vedr. servicestandarder og økonomi i fritidstilbud i forbindelse med specialtilbud I forbindelse med analysen er det blevet afdækket, at fritidstilbuddene i specialtilbuddene i ADHD-klasserne og på Nygård Skole har kortere åbningstid end de almene fritidstilbud. Behandlingsskolen råder slet ikke over et fritidstilbud. Administrationen anbefaler derfor, at der gennemføres en undersøgelse af kommunens fritidstilbud til børn og unge med særlige behov med henblik på at sikre ensartede åbningstider i specialtilbud og de almene fritidstilbud. Det anbefales samtidig, at der udarbejdes visitationskriterier til den selvejende institution LEVUK 3, som både tager afsæt i den unges vanskeligheder og familiens situation. 4. Styrket økonomistyring ift. behandlingstilbud uden for kommunen Helsingør Kommune implementerer i efteråret 2017 en række nye tiltag på almenskolerne med henblik på at styrke økonomistyringen og undgå merforbrug. I forlængelse af dette arbejde vil tiltagene også blive udbredt til andre områder, eksempelvis et nyt IT værktøj til simulering af forventet forbrug ultimo året. 3 LEVUK er et klubtilbud til udviklingshæmmede unge. LEVUK ligger i Hillerød 6

209 Myndighedsområdet i Center for Dagtilbud og Skoler står i dag for finansieringen af skoletilbud til børn og unge anbragt uden for kommunen i enten plejefamilier eller på anbringelsessteder. Center for Børn, Unge og Familier har i et budgetnotat vedrørende Budgetområde 517 Udsatte Børn beskrevet udfordringen i forhold til et stigende antal anbringelser, hvor barnet eller den unge har meget komplekse vanskeligheder. Samtidig har et stigende antal børn og unge flere diagnoser inden for det psykiatriske område. Tabel 3 Antallet af børn og unge udskrevet fra psykiatrien med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser opdelt på alder. Aldersintervaller år år år I alt Kilde: Region Hovedstaden Psykiatri Det fremgår af tabel 4, at antallet af udskrivninger af 5-19 årige med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser, er steget fra 19 i 2007 til 63 i Det er en stigning 232%. Dog ses der et fald på 33% fra 2014 til I takt med at Familierådgivningen anbringer flere børn og unge uden for hjemmet og i mere omfattende behandlingstilbud er udgifterne til disse børn og unges skolegang også steget. Tabel 4 Viser hvordan udgifterne til behandlingstilbud i andre kommuner, sikrede døgninstitutioner og anbragte børns skolegang har fordelt sig de seneste tre år. Vidtgående specialundervisning er ikke direkte afhængig af udviklingen i Familierådgivningen. Tabel 4 Udvikling i udgifter på specialområdet finansieret af Center for Dagtilbud og Skoler (tabel 1 i bilag 8.4.) kr Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Anbragte børn i almenområdet Sikrede døgninstitutioner Behandlingstilbud i andre kommuner Vidtgående specialundervisning* Udgifter i alt *Inkl. udgifter til kørsel af specialelever. Da Familierådgivningen beskriver et stigende antal børn og unge med komplekse vanskeligheder anbefales det, at der foretages en afdækning af, om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt. Det vil være hensigtsmæssigt at undersøge: Organisering af området Styringsprincipper herunder økonomi, ledelsesinformation og visitation Serviceniveau 7

210 4 Uddybning af anbefalingerne vedr. sammenhængen ml. almen- og specialområdet Dette afsnit omhandler de udfordringer og dilemmaer - både pædagogisk og økonomisk, som aktuelt præger specialområdet i Helsingør Kommune, og som ledelsen i BUR og skolelederne har givet udtryk for i de gennemførte interviews. (Se bilag 8.1 om datagrundlag og undersøgelsesmetode.) På baggrund af dette og med afsæt i Undervisningsministeriets anbefalinger i Afrapportering af inklusionseftersyn anbefaler administrationen en ny fremtidig organisering, udarbejdelse af ensartede servicestandarder, en særlig opmærksom på mellemtrinnet og udskolingen samt en styrket økonomistyring. I de gennemførte interviews peger lederne af almenskolerne på, at det ressourcemæssigt og fagligt er svært at imødekomme behovene i det store spænd af vanskeligheder, der findes inden for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Decentraliseringen af økonomi og visitation samt forventning om øget inklusion har betydet, at der stilles store krav til det enkelte lærer/pædagogteam på almenområdet i forhold til at kunne imødekomme alle elevers behov og de store variationer i elevernes forudsætninger. Det betyder, at der er brug for at have et stærkt fagligt miljø på almenområdet, hvor medarbejderne har tilstrækkelige faglige forudsætninger til at skabe varierede læringsmiljøer for den overvejende del af eleverne, og som samtidig er i stand til at identificere elever, som har vanskeligheder, der kræver en særlig indsats og nærmere undersøgelse af enten specialiserede medarbejdere internt på skolen eller af eksterne fagprofessionelle fra fx Børne- Ungerådgivningen. I Afrapportering af inklusionseftersynet konkluderes det, at specialundervisning og specialpædagogisk støtte med fordel kan trækkes tættere på den almene undervisning. Dette gælder både eleverne, så vejen fra et specialtilbud til almenskolen reduceres, og i forhold til at sikre at den specialiserede viden også kan spille ind i almenområdet, og viden fra almenområdet kan styrke specialtilbuddene. Samtidig skal der sikres den nødvendige fleksibilitet til, at skoler kan arbejde kvalificeret med inkluderende læringsmiljøer. 4 Figur 2 nedenfor viser sammenhængen mellem almen- og specialområdet i dag. Både i forhold til den faglige afstand mellem tilbuddene og forskelle i omkostningsniveauet. Figur 2 Sammenhæng ml. almen- og specialområdet i dag Almenområdet Specialtilbud Fordele ved den nuværende organisering Specialtilbuddene er højt specialiserede i forhold til deres målgrupper. Forældrene er trygge ved at have deres børn i tilbuddene. 4 Afrapportering af Inklusionseftersyn side 163 8

211 Ulemper ved nuværende organisering Elever i vanskeligheder i almenmiljøet får i ringere grad end elever i den samme type vanskeligheder i specialtilbud imødekommet deres specialpædagogiske behov, da de økonomiske ressourcer pr. elev er ulige fordelt mellem almenområdet og specialområdet. Elever i specialtilbud har i dag ringe mulighed for at vende tilbage til almenmiljøet. Forslag til fremtidig organisering Med baggrund i de opsatte mål for området illustrerer figur 1 den ønskede fremtidige pædagogiske og økonomiske sammenhæng ml. almen- og specialområdet. Figuren afspejler ønsket om oprettelse af en række mellemtilbud, som i højere grad end det ses på skolerne i dag, kan sikre, at elever med fx generelle indlæringsvanskeligheder eller massive læse- skrivevanskeligheder bliver mødt med den rette pædagogiske tilgang. Figur 1 ønsket fremtidig sammenhæng ml. almen- og specialområdet Gruppetilbud Almenområdet Specialområdet Mindre indgribende specialtilbud Fordele ved fremtidig organisering: Flere børn vil kunne få imødekommet deres behov for specialundervisning. Almenområdet og specialområdet vil rykke tættere på hinanden, hvilket vil øge mulighederne for fagligt samarbejde og sikre et større flow af elever mellem tilbuddene. Der vil være øgede mulighed for at lave en tidlig indsats, som forventeligt for nogle elever vil betyde, at de senere i skoleforløbet vil kunne vende tilbage til almenområdet evt. med understøttende undervisning. Særligt for udskolingseleverne, hvor den højeste procentvise segregering til specialtilbud ses, vil tilknytningen til almenmiljøet blive styrket. Derudover øges den samlede fleksibilitet i tilbudsviften. Gruppetilbuddene og de mindre indgribende specialtilbud kan fx være tilbud til specifikke målgrupper og klassetrin placeret på en distriktsskolen, men med visitation fra alle skoler i kommunen. Dette vil sikre høj faglig viden blandt medarbejderne, da elever i målgruppen samles ét sted. Et eksempel på et mindre indgribende specialtilbud kan være specialundervisningstilbud for ordblinde børn. Visitationen vil fortsat forudsætte anbefaling i en PPV og ud fra nøje beskrevne kriterier. 9

212 Ulemper ved fremtidig organisering: Nogle elever kan være nødt til at gå på en anden skole end deres distriktsskole, hvilket går imod intensionerne om inklusion i nærmiljøet. Samlet set er vurderingen, at fordelene i tilstrækkeligt omfang opvejer dette, da skolelederne giver udtryk for, at de i den nuværende organisering ikke er i stand til at imødekomme behovene hos alle elever med særlige behov. Dette er særligt et ressourcespørgsmål, men også et spørgsmål om kompetencer hos medarbejderne. Samtidig ses det, at flere anbefalinger fra pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV er) og psykiatriske udredninger er svære at imødekomme ved inklusion i almenmiljøet i det nuværende form. Det drejer sig særligt om anbefalingerne om skærmede og mindre miljøer samt skoletilbud, som også rummer behandling efter serviceloven. Servicestandarder og ensartet visitation Betalingsforpligtigelse Ressourcerne til finansiering af elever i specialtilbud blev udlagt decentralt til skolerne i forbindelse med indførelsen af den nye tildelingsmodel ved skoleårets start 2014/15. Det betyder, at det er den enkelte skole, som har betalingsforpligtigelsen for de elever, som bor i det pågældende skoledistrikt, hvis en elev visiteres til et specialtilbud. Hvis eleven har benyttet frit skolevalg og dermed går i skole på en anden skole end bopælsskolen, har bopælsskolen betalingsforpligtigelsen. Betalingsforpligtigelsen gælder for specialtilbud med følgende målgrupper: ADHD, ASF og generelle indlæringsvanskeligheder. KUP-A-klasser er også takstfinansieret på 8. og 9. klassetrin. (Se tabel 6 på side 12) Fordele ved den nuværende organisering Fordelen ved den økonomiske udlægning er, at den enkelte skoleleder får muligheder for at udvikle tilbuddene på almenområdet og dermed øget fleksibilitet i den lokale opgaveløsning. Samtidig har skolelederen både det faglige og økonomiske ansvar for den enkelte elev, og kan dermed også tilskyndes til både at inddrage pædagogiske og omkostningsmæssige overvejelser i beslutningen om at henvise en elev til et specialtilbud. Fordelen ved fortsat at have betalingsforpligtelsen ved visitation til specialtilbud placeret hos barnets bopælsskole er, at grundlaget for skolens betalingsforpligtigelse er afspejlet i den socioøkonomiske tildeling 5. Ulemper ved den nuværende organisering Ulempen ved at udlægge midlerne til eleverne med særlige behov til skolerne er, at særligt de mindre skolers økonomi bliver sårbar over for elever, som vurderes at have behov for et omfattende specialtilbud, og hvor skolen har betalingsforpligtigelsen for disse elever. Administrationen og betalingen mellem skolerne giver alle skoler ekstra opgaver. 5 Elevgrundlaget er det samme, når man tildeler penge, som når man betaler for elever i specialtilbud. 10

213 Intern kommunikation Skoleledelserne beskriver, at visitations- og revisitationsprocedurerne (én gang årligt) er omfattende og ressourcekrævende. Når eleven går i skole i et andet distrikt end bopælsdistriktet, bruger skolelederne ofte en del tid på kommunikation med hinanden. Interview med skolelederne peger på, at der ikke er klare procedurer for visitation og betaling for 11. og 12. skoleår, som folkeskoleloven i særlige tilfælde giver adgang til. Deloitte fremhæver i deres undersøgelse af skoleområdet, at incitamentsstrukturen i tildelingsmodellen bygger på en antagelse om, at skolelederne har den endelige beslutningskompetence i forhold til at visitere elever til specialtilbud. Tilbagemeldingen fra skolelederne er imidlertid, at de i praksis ofte oplever det meget svært, at træffe en anden beslutning end den anbefaling, der er lagt til grund i den pædagogisk psykologiske vurdering (PPV). Andre forhold som kan være styrende for visitation til specialtilbud er tilflyttere med børn, som allerede går i specialtilbud i en anden kommune. Samtidig viser Deloittes analyse, at der hersker forskellig visitationspraksis mellem distrikterne, når det drejer sig om visitation til skolernes egen specialundervisning. Proceduren for nuværende visitation til specialtilbud er illustreret i figur 3. Figur 3 Procedurer for visitation til specialtilbud 11

214 5 Oversigt over nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune I dette afsnit ses en samlet oversigt over kommunens nuværende specialtilbud. Formålet med oversigten er at synliggøre tilbudsviftens målgrupper og den eksisterende kapacitet. Helsingør Kommune råder lokalt over ni typer af specialtilbud, som alle er organiseret under en distriktsskole eller Ungdomsskolen. Organisationsdiagrammer og beskrivelser af de enkelte tilbuds målgrupper, pædagogisk arbejde, personalesammensætning mv. findes i notatet Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune. Tabel 1 på næste side viser den nuværende tilbudsvifte i Helsingør Kommune. Af tabellen fremgår oplysninger om tilbuddenes placering, målgruppe og økonomi. 12

215 Tabel 5 oversigt over specialtilbud i Helsingør Kommune Tilbud Placering Målgruppe Autismetilbud Specialklasser Specialfritidstilbud Klubben Gavlen Nygård Skole (0.-9. klasse) Skolen på Gurrevej (3.-4. klasse) Nordvestskolen (6.-9. klasse) Tibberup Skolen (7.-9. klasse) Fritidsklubben Abildtræet Borupgårdskolen Normalt begavede børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser Generelle indlæringsvanskeligheder Børn fra specialtilbud i alderen år Takst-finansieret Takst-finansieret Budget-ramme ADHD-klasserne Børn med ADHD-diagnose Takst-finansieret (0.-9. klasse) Økonomi 2017 Oprindeligt budget 18,1 mio. kr. inkl. SFO Budgettet til dette tilbud er en del af det samlede budget til Helsingør og Espergærde skoler. Aktivitetsbudget 1,6 mio.kr Oprindeligt budget 17,7 mio. kr. inkl. SFO Årlig intern takst kr. Årlig ekstern takst kr (skoledelen). SFO del kr. Årlig intern takst kr. Modtager ikke eksterne elever Gns. Pris kr. Årlig intern takst kr. Årlig ekstern takst kr. (skoledelen). SFO delen kr. Behandlingsskolen Løvdal Skolen på Løvdalsvej (0.-7. klasse) Børn med socio-emotionelle vanskeligheder Budget-ramme Oprindeligt budget 12,1 mio. kr Gns. Pris Familieskolen Helsingør Borupgårdskolen (0.-9. klasse) Familier med børn med adfærdsproblemer (inklusionsindsats) Budget-ramme Beregnet budget 2,3 mio. kr. Gns. pris kan ikke beregnes Team V Grydemoseskolen (0.-9. klasse) Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Budget-ramme Oprindeligt budget 28,3 mio. kr. inkl SFO Gns. pris kr. og ekstern takst kr. (skoledelen). Takst SFO del kr. Next Step 10. klasseskolen Generelle indlæringsvanskeligheder Budget-ramme Budgettet er en del af 10. klasse skolens budget Gns. pris kr. KUP-A-klasserne KUP-almen Ungdomsskolen klasse Ungdomsskolen Målgruppen er ikke entydig. En del af eleverne har overbelastningsreaktioner fx angst pga. dårlig trivsel i skolen og generelt. Unge i alderen år som har afsluttet folkeskolen uden eksamen. Takst-finansieret 10. klasse budgetramme Budget-ramme Oprindeligt budget 5,3 mio. kr. Oprindeligt budget 0,9 mio. kr. Årlig intern takst kr. for elever i 8. og 9. klasse Gns. pris A- klasse og 10 klasse kr.? KUP-Partnerskab Ungdomsskolen Børn/unge med så store udfordringer, at de ikke umiddelbart har udsigt til at blive skole/uddannelsesparate Takst-finansieret Indtægtsdækket Takst 600 kr. time/elv for særligt udfordrede elever Enkeltmands-undervisning Ungdomsskolen Elever, som distriktsskolen har midlertidigt i enkeltmandsundervisning Takst-finansieret Indtægtsdækket Takst 400 kr./time pr. elev *Gennemsnitsprisen er beregnet som tilbuddets (oprindelige) budget for 2017 sat i forhold til kapaciteten (antal elever) i tilbuddet. 13

216 6 Helsingør Kommunes nuværende specialtilbud Dette afsnit indeholde den faglig analyse af Helsingør Kommunes nuværende specialtilbud. Analysen forholder sig til tilbuddenes organisering og hvordan denne lever op til de anbefalede strategier, mål og indsatser. For uddybende beskrivelser og bagved liggende data vedrørende tilbuddene se dokumentet Beskrivelser af Helsingør Kommunes specialtilbud på skoleområdet samt øvrige bilag. 6.1 Autismetilbud Nygård Skole Tilbuddet i dag Nygård Skole er afdeling under Helsingør Skoledistrikt og er placeret som en selvstændig enhed i Nygård med plads til ca. 70 elever med ASF. Skolen er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse for børn i ASF. Opmærksomhedspunkter vedr. kapacitet og økonomi Der ses aktuelt både i Helsingør Kommune og på landsplan en stigning i antallet af børn med ASF. Dette har bevirket, at Helsingør Kommune ikke kan rumme alle børn i målgruppen til autisme tilbud på Nygård Skole og en del elever (ca. 10) sendes derfor til Ullerødskolen i Fredensborg. Da der opkræves et overhead, betaler distriktsskolerne en dyrere takst end Helsingør Kommunes egen interne takst ved brug af egne tilbud i kommunen. Aktuelt er der ingen ledige pladser i specialtilbud til børn med ASF i regionen, og Nygård Skole har ikke de fysiske rammer til at optage flere elever trods øget efterspørgsel. Helsingør Kommune har ikke graduerede specialtilbud for elever med ASF, hvilket betyder, at forskellen mellem at være inkluderet i almenmiljøet og gå på Nygård Skole ofte er markant. Administrationen anbefaler derfor, at der på én af kommunens skoler gennemføres et pilotprojektmed Nest-klasser 6. Anbefalingen vil skabe mulighed for en tættere kobling mellem den specialfaglige viden som i dag findes hos medarbejderne på Nygård Skole og almenområdet og omvendt. Specialpædagogiske fordele ved den nuværende organisering Børn og unge med ASF er ofte sansesarte og bliver let overvældet af indtryk. Nygård Skoles placering som en selvstændig enhed gør det lettere for nogle af eleverne at overskue rammerne og dermed er det mere trygt for dem at møde i skole. Nygård Skole arbejder målrettet med skærmede miljøer, hvor elever kan trække sig tilbage og ikke blive overvældet af indtryk. Skolens medarbejdere er fagligt specialiserede i forhold til målgruppen og eleverne opnår gode resultater ved afgangseksamenerne (se opgørelse i Beskrivelser af Helsingør Kommunes specialtilbud ). 6 Århus Kommune arbejder med Nest-klasser, hvor fire elever med ASF inkluderes i en almenklasse. 14

217 Ledelse og personale profiterer af at være en afdeling under et skoledistrikt og dermed være en del af almenområdet. Praksis bliver løbende justeret i forhold til udviklingen på almenområdet. Medarbejderne deltager i det faglige netværksarbejde på lige fod med medarbejderne i distriktets øvrige afdelinger. Elever deltager i fælles aktiviteter med de andre afdelinger, når det ud fra en faglig vurdering giver mening. Plan for udskolingsforløb og overgange Da eleverne ofte er senere modne end andre elever, har de ofte brug for at gå længere tid i folkeskolen. Helsingør Kommune råder aktuelt ikke over et 10. klassetilbud til elever i denne målgruppe. Administrationen anbefaler, at Helsingør Kommune etablere de nødvendige specialpædagogiske rammer for elever med ASF og ADHD i et 10. klassetilbud. 6.2 Børn med generelle indlæringsvanskeligheder nuværende specialklasser Tilbuddet i dag Helsingør Kommune råder i skoleåret 2016/2017 over specialklasser på 3., 4., 6., 7., 8. og 9. klassetrin. Klasserne er placeret i henholdsvis Espergærde og Helsingør Skoledistrikt. I forbindelse med udlægning af midler på specialområdet og udarbejdelsen af Inklusion2016 blev det af daværende ledelse i Center for Dagtilbud og Skoler besluttet at nedlægge de eksisterende specialklasser via en udfasning nedefra fra skoleåret 2014/2015. Det betyder, at der i skoleåret 2016/2017 ikke er specialklasser i klasse. En del af de elever, der tidligere ville være indskrevet i specialklasse, går i dag i almenklasser typisk med forskellige former for støtte eller på mindre hold, som skolen har oprettet. Fordele ved den nuværende organisering Specialklasser De eksisterende specialklasser i både Helsingør og Espergærde Skoledistrikt er fysisk placeret i almenmiljøet og i tilknytning til klasserne på årgangen. Medarbejderne har også andre undervisningsopgaver på skolen, hvilket ses som en styrke for medarbejderne i både specialklasserne og på resten af skolen, da der kan finde en overføring af både faglig og pædagogisk viden mellem to de områder sted. Denne faglige videndeling kan både have formel og en mere uformel karakter. Den tætte kobling mellem specialklasserne og almenmiljøet fysisk og på elev- og medarbejderplan er i tråd med anbefalinger fra Danmarks Evalueringsinstitut og denne analyses faglige anbefalinger, som bygger på Farrells definition på inklusion (se bilag). Inkluderede elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever som kognitivt ligger i den højeste inden for målgruppen profiterer af at gå i skole i almenmiljøet med støtte og specialundervisning. Ulemper ved den nuværende organisering Nogle elever har så store indlæringsvanskeligheder, at det ikke er muligt for skolen at give dem et passende undervisningstilbud i en almenklasse, da de nødvendige rammer ikke er tilstede. 15

218 Da Helsingør Kommune ikke råder over et målrettet specialtilbud til denne målgruppe af elever på alle årgange, bliver en del af eleverne visiteret til mere vidtgående og dermed også dyrere specialtilbud fx Team V eller til specialtilbud uden for kommunen. En anden del af eleverne er inkluderet i almenmiljøet med støtte, hvilket ses som problematisk i forhold til deres trivsel og læring. Anbefaling vedr. gruppetilbud Administrationen anbefaler, at der gøres forsøg med at oprette gruppetilbud for elever med middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppetilbuddene vil kunne imødekomme elevernes specialpædagogiske behov samtidig med at videste mulig inklusion finder sted. Målet om at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn vil have mulighed for at blive aktualiseret og kan være med til at sikre større pædagogisk og faglig sammenhængskraft mellem special- og almenområdet. Helsingør Kommune vil råde over et mindre indgribende specialtilbud til en gruppe elever, som ellers vil blive visiteret til tilbud uden for kommunen eller Team V, som ofte vil være mere omfattende og dermed også dyrere end nødvendigt. 6.3 Specialfritidstilbud herunder klubben Gavlen Specialfritidstilbuddene i dag Dette afsnit omhandler specialfritidstilbud generelt og ikke kun Gavlen, da der i afdækningen af specialområdet er blevet identificeret et behov for at se på, om Helsingør Kommune lever op til forsyningsforpligtigelsen. Helsingør Kommune råder over specialfritidstilbud i tilknytning til følgende specialtilbud: Team V, ADHDklasserne og Nygård Skole. Behandlingsskolen har aktuelt ikke et fritidstilbud. Ønske om oprettelse af fritidstilbud indgår i budgetmateriale som budgetønske. Specialfritidstilbuddene på Nygård Skole og i ADHD-klasserne har gennemgående en kortere åbningstid end de almene klubtilbud, hvilket bliver begrundet med, at eleverne ofte bruger en del tid på transport og udtrættes mere end andre børn. Nogle forældre har givet udtryk for, at den kortere åbningstid giver dem problemer i forhold til deres arbejde. Center for Dagtilbud og Skoler har fundet løsninger i de konkrete sager. Nogle forældre i Team V, ADHD-klasserne og Nygård Skole søger om tabt arbejdsfortjeneste, hvilket de får afslag på. Visitation til LEVUK I Helsingør Kommune er det politisk besluttet, at børn og unge i målgruppen til Team V kan visiteres til det private klubtilbud LEVUK i Hillerød. Begrundelse for indskrivning i LEVUK er typisk, at dette tilbud har varierede aktiviteter til smalle målgrupper og tilbuddet har desuden aftenåben. Da der ved visitationen således ikke er andre kriterier end at den unge skal være i målgruppen, er der store udsving i udgifterne til tilbuddet. 16

219 Gavlen Gavlen er et specialklubtilbud til børn i alderen år med vidtgående eller generelle indlæringsvanskeligheder, som går eller har gået i et specialtilbud eller som har behov for et socialpædagogisk klubtilbud. Hvor de andre specialfritidstilbud er en del af skoletilbuddene og bliver betragtet som helhedstilbud er Gavlen en integreret del af fritidsklubben Abildtræet og afsættet for det specialpædagogiske arbejde er inklusion i det almene klubtilbud. Gavlens fysiske placering begrænser mulighederne for at gå i klubben for en del børn med særlige behov, da der er transport fra skolen til klubben. Gavlen har ikke aftenåben, hvilket betyder, at de socialt udsatte børn ikke kan gå i klub om aftenen. Vedr. servicestandarder og økonomi Administrationen anbefaler, at der gennemføres en undersøgelse af kommunens fritidstilbud til børn og unge med særlige behov med henblik på at sikre ensartethed i åbningstider i specialtilbud og fritidstilbud på almenområdet. Det anbefales samtidig, at der udarbejdes visitationskriterier til LEVUK, som både tager afsæt i den unges vanskeligheder og familiens situation. 6.4 ADHD-tilbud ADHD-klasserne Tilbuddet i dag ADHD-klasserne er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse for børn med diagnosen ADHD. Specialtilbuddet har de seneste år haft et fald i antallet af elever. Præcise data på årsagerne til dette kendes ikke. Men ledelsen i BUR samt udtalelser fra skoleledelserne peger på, at faldet kan skyldes flere ting: Færre børn får diagnosen ADHD Flere børn med diagnosen inkluderes i almenmiljøet En del børn, som får diagnosen ADHD, er i mere komplekse vanskeligheder og visiteres derfor til behandlingstilbud i stedet for ADHD-tilbud ADHD-klasserne er fordelt i tre afdelinger: Indskoling og et team fra mellemtrinnet har lokaler i kælderen på Borupgårdskolen. Et team fra mellemtrinnet har lokaler i Klyveren. Det er de mest sårbare elever, som har brug for at blive skærmet mere, men stadig være en del af skolen. Udskolingen har lokaler på Rønnebær Allé. Udskolingen deler område med idrætsklasserne. Fordele ved den nuværende organisering ADHD-klasserne arbejder med strategier for at tilbageføre elever til almenmiljøet og indsamler aktuelt erfaringer med dette. Dette er bl.a. muligt fordi ADHD-klasserne er fysisk placeret i nærheden af almenmiljøet. 17

220 Medarbejdere og ledelse har mulighed for at være i tæt dialog på tværs af almenmiljøet og specialtilbuddet om det enkelte barn og dets muligheder for at indgå i en klasse i almenmiljøet. Administrationen anbefaler, at den faglige og pædagogiske sammenhængskraft mellem almen- og specialområdet fortsat styrkes, som et indsatspunkt på skolen. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at ADHD-klasserne tænkes ind i den samlede plan for udskolingsforløb og overgange til 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Opmærksomhedspunkt vedr. den nuværende organisering Da børn og unge med ADHD ofte har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, stiller den tætte fysiske placering på almenmiljøet krav til indretningen og den pædagogiske tilgang. 6.5 Behandlingstilbud for børn med socio-emotionelle vanskeligheder Behandlingsskolen Tilbuddet i dag Behandlingsskolen flytter i skoleåret 2017/2018 til bygninger Smakken ved Borupgårdskolen. Skolen optager elever på 0. til 7. klassetrin. Der er ikke et fritidstilbud i tilknytning til skolen. Organisering der understøtte sammenhængen mellem almen- og specialområdet En del af elever går i SFO og klub i almenmiljøet, hvilket de profiterer af. For nogle børn er rammerne i de almene fritidstilbud ikke fyldestgørende i forhold til deres vanskeligheder og Helsingør Kommune har aktuelt derfor ikke et fritidstilbud til dem. Administrationen anbefaler, at muligheden for at oprette et fritidstilbud på behandlingsskolen fortsat undersøges. Nogle elever kan i perioder have brug for at gå i fritidstilbud i et mindre miljø og da denne mulighed ikke eksisterer på behandlingsskolen, stilles nogle familier i en situation, hvor de reelt ikke har et fritidstilbud til deres barn. I en række sager søger forældrene derfor om tabt arbejdsfortjeneste, hvilket de får afslag på, da der ikke er lovhjemmel hertil. Skolens fremtidige placering tæt på almenmiljøet vil betyde, at skolen i langt højere grad vil kunne læner sig op af den udvikling, der sker på almenområdet, så ledelse og medarbejdere kan sikre, at der sker en koordinering og parallelitet i udviklingen af specialtilbuddet. Samtidig vil skolen få mulighed for at arbejde med velkoordinerede forløb og overgange for eleverne mellem behandlingstilbuddet og almenmiljøet. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Behandlingstilbuddet dækker i dag 0. til 7. årgang, hvilket betyder, at elever i målgruppen fra 8. til 10. klasse visiteres til behandlingstilbud uden for kommunen eller til forløb i Ungdomsskolens heltidsundervisning. Når behandlingsskolen slutter efter 7. klasse, har skolen ikke mulighed for at skabe sammenhængende udskolingsforløb for eleverne, som leder frem mod afgangseksamen. Ved at udvide skolen med 8. og 9. klassetrin vil skolen få mulighed for at arbejde med langsigtede mål for eleverne, herunder aflæggelse af afgangseksamen. 18

221 Visitationen til skolen vil blive mere fleksibel, da visitationen i dag bliver hæmmet af, at eleverne skal videre i et andet skoletilbud efter 7. klasse. Opmærksomhedspunkt Da gruppen af elever i målgruppen ofte har meget komplekse problemstillinger, som kommer til udtryk på forskellige måder fra barn til barn, er det vigtigt at bemærke, at Helsingør Kommunes behandlingstilbud ikke vil kunne rumme alle elever i målgruppen, og at der dermed fremadrettet fortsat må forventes at være udgifter i forbindelse med køb af pladser på behandlingstilbud uden for kommunen. 6.6 Inklusionsindsats Familieskolen Helsingør Tilbuddet i dag Helsingør Kommune har haft Familieskole/stue og lokale Familieklasser siden 2003, og indsatsen bliver fortsat benyttet af børnehaver og skoler, som visiterer familier. Arbejdet i Familieskolen og familieklasserne har fokus på relationer og den anerkendende tilgang, og samtidig understøtter indsatserne mulighederne for tidlig indsats og inklusion. Tilbuddet er fra 2016 blevet forankret under Skolerne i Snekkersten. Organisering der understøtter sammenhæng mellem almen- og specialområdet Ved at have en fælles kommunale inklusionsindsats på tværs af dagtilbud og skoler er det muligt at fastholde og sikre fortsat implementering af de fælles kommunale metoder: Fælles sprog, fælles metode og LØFT. Familieskolen referer til én pædagogisk metode, som ikke er blevet evalueret siden skolereformen i Der ses derfor et behov for at undersøge og tilpasse metoden så det er i tråd med de øvrige faglige og pædagogiske intentioner i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Ved at udvikler metoden, vil Familieskolen i højere grad kunne understøtte målet om at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. Flere familier må takke nej til forløb i Familieskolen, da forløbet finder sted i forældrenes arbejdstid. (Der findes ikke opgørelser over, hvor mange familier det drejer sig om). Nogle familier har søgt om tabt arbejdsfortjeneste, men har fået afslag på dette. Administrationen anbefaler, at Familieskole-metoden udvikles og kobles tættere på almen- og specialområdet. Arbejdet i de tre lokale familieklasser i Helsingør, Snekkersten og Espergærde Skoledistrikt vil skulle afstemmes i forhold til dette. 6.7 Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Team V Tilbuddet i dag Team V er et højt specialiseret helhedstilbud for børn med gennemgribende handicap og udviklingsforstyrrelser. Team V er beliggende i tilknytning til Grydemoseskolen og har plads til 76 børn. Fordele ved den nuværende organisering 19

222 Team V s beliggenhed og organisering i tilknytning til Grydemoseskolen og Espergærde Skoledistrikt giver mulighed for fælles projekter og faglig sparring ml. medarbejderne på tværs af specialtilbud og almenmiljø i det omfang, det giver mening i forhold til målgrupperne. Ca. halvdelen af eleverne har bopæl i Helsingør Kommune og den anden halvdel kommer primært fra Fredensborg og Hørsholm. Det betyder, at eleverne går i skole tæt forholdsvis på deres bopæl. Ulemper ved den nuværende organisering Tilbuddet har gennem de sidste fem år kunne dokumentere en ændring i elevernes vanskeligheder hen imod mere komplekse og gennemgribende - og dermed også mere ressourcekrævende - vanskeligheder. Når målgruppen ændrer sig, ændrer kravene til de fysiske rammer sig ligeledes. Team V er derfor udfordret i forhold til de fysiske rammer. Helsingør Kommune sender en mindre gruppe af elever med handicap i specialtilbud i andre kommuner, da de kognitivt falder uden for Team V s målgruppe. 6.8 Specialklasse: Next Step og læseundervisning Tilbuddet i dag Tilbuddets målgruppe er afgrænset til eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder som primære problematik. I skoleåret 2015/2016 aflagde hovedparten af eleverne prøve i dansk, engelsk og matematik. Next Step har over de seneste tre år oplevet en fordobling af antallet af elever primært fra Helsingør Kommune. Årsagerne til dette kendes ikke. 10. klasseskolens læseundervisning for elever med læsevanskeligheder har de seneste år haft få elever, hvilket har betydet, at elever ikke har kunnet modtage undervisning på hold, da deres problematikker har været for forskellige. Skolen har derfor lavet individuelle forløb og er aktuelt i gang med et pilotprojekt i samarbejde med VUC. Next Step og læseundervisningen er en delvist integreret del af 10. klasseskolens almene tilbud, da eleverne modtager undervisning sammen med de andre elever på skolen tirsdag og torsdag, hvor der er zonedage. Eleverne modtager dermed både målrettet specialundervisning og er samtidig en del af et almenmiljø. Next Step er sammen med KUP-A-klasserne det eneste specialtilbud på 10. klassetrin. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at Next Step og læsetilbuddet på 10. klasseskolen indgår i plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Erfaringer fra det inkluderende arbejde i Next Step vil kunne være med til at kvalificere en ny plan udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Helsingør Kommune vil kunne tilbyde mere varierede specialtilbud på 10. klasseniveau. Dette vil imødekomme en del specialelevers behov, da de ofte har behov for et 11. skoleår for at blive uddannelsesparate. 20

223 6.9 Heltidsundervisning på Ungdomsskolen KUP-A-klasserne, KUP-almen, KUP-Partnerskab Tilbuddet i dag Heltidsundervisningen på Ungdomsskolen har siden 2014 gennemgået forandringer både i forhold til målgruppe og pædagogisk tilgang. Forandringen i forhold til målgruppe skyldes bl.a. at de elever, som skolen tidligere modtog i A-klasserne i dag bliver inkluderet i almenmiljøet. I stedet har skolen oplevet en stor efterspørgsel på individuelt tilrettelagte undervisningstilbud til elever, som typisk har haft stort og langvarigt fravær og mange skolemæssige nederlag. En del af elever er sent blevet diagnosticeret med fx ASF. Ungdomsskolen har identificeret et behov i Helsingør Kommune for et undervisningstilbud til elever - primært fra udskolingerne i distriktsskolerne, som ellers er i stor risiko for at falde ud helt ud af skolesystemet. Skolen visiterer eleverne via dialog med distriktsskolerne og i samarbejde med UU-vejleder og evt. psykolog. Fællesvisitationsudvalget bliver ofte ikke inddraget og der kan derfor være uklarheder om fx betalingsansvar og rammer for undervisningen. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at KUP-tilbuddene i Ungdomsskolens heltidsundervisning indgår i plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov Specialundervisning HelsingUng Tilbuddet i dag HelsingUngs skoletilbud skal ses i sammenhæng med behandling for misbrug. Tilbuddet bliver i ringe grad brugt af distriktsskolerne og tilbuddet er ikke forankret i Center for Dagtilbud og Skoler. Fordele ved den nuværende organisering De unge som tilknyttes HelsingUng har brug for et skærmet midlertidigt undervisningstilbud, som kan hjælpe dem ud af et misbrug og tilbage til almenmiljøet. Ulemper ved den nuværende organisering Undervisningstilbuddet er ikke forankret i Center for Dagtilbud og Skoler, hvilket gør, at der ikke er nogen faglig ledelsesdialog omkring undervisningstilbuddet. (De unge bliver ikke indmeldt i HelsingUng, men bevarer deres tilknytning til distriktsskolen, som også betaler HelsingUng for undervisningen). Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at undervisningstilbuddet tænkes med i den samlede plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov Specialundervisning af børn med læse-skrivevanskeligheder og ordblindhed Tilbuddet i dag I forbindelse med indførelsen af Inklusion2016 blev det besluttet at nedlægge de fælles kommunale tilbud til elever med læse-skrivevanskeligheder og dysleksi (o-hus og læsehuset). Det betyder, at eleverne i dag modtager målrettet specialundervisning og støtte i almenmiljøet. Alle børn indskrevet Helsingør Kommunes skoler har læse-skriveprogrammet App-Writer på deres computere, hvilket er et hjælpeprogram til børn med læse-skrivevanskeligheder og dysleksi. Dette program kan imidlertid ikke stå alene, da børnene i målgruppen også har brug for målrettet specialundervisning i forhold til deres specifikke vanskeligheder. 21

224 I Helsingør Kommunes retningslinjer for sprog og læse/skriveudvikling fremgår det, at skolerne skal udarbejde handleplaner for børn med læse- skrivevanskeligheder. Organisering der understøtter sammenhængen mellem almen- og specialområdet I den nuværende organisering er børn og unge inkluderet i almenmiljøet og har med App-writer adgang til et kompenserende hjælpemiddel. Børnene og de unge profiterer i et vist omfang af at være sammen med jævnaldrende i almenmiljøet. Skolerne beskriver, at de har svært ved at imødekomme behovet for målrettet specialundervisning til netop denne elevgruppe, da børn og unge, som er svært ordblinde, kan have brug for specialundervisning i en stor del af skolens fag. Dette er både et ressourcespørgsmål, men også et spørgsmål om at have medarbejderne med de rette faglige kompetencer. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes forslag til en ny kommunal plan for arbejdet med elever med læse- skrivevanskeligheder og ordblindhed. Best practice bør indgå i en kommunal plan. Behovet for at oprette gruppetilbud for elever med svær ordblindhed bør indgå i undersøgelsen. Med gruppetilbud vil Helsingør Kommune kunne tilbyde mere ensartet læse- skriveundervisning på tværs af skoledistrikterne. Ved oprettelse af kommunale gruppetilbud, vil der samtidig blive mulighed for at tilbyde både differentieret og mere målrettet specialundervisning. Eleverne vil fagligt og socialt kunne profitere af at møde andre elever med samme type vanskeligheder. 22

225 7 Udvikling i antal elever og økonomi på området I dette afsnit beskrives udviklingen i antallet af elever i specialtilbuddene samt udviklingen i økonomien på området. De samlede undervisningsudgifter til specialområdet i Helsingør Kommune udgøres af udgifter til egne specialtilbud, inkluderende tilbud i almenområdet, specialtilbud i andre kommuner, udgifter til anbragte børn (undervisningsdelen), udgifter til elever i særligt dyre tilbud og udgifter til eventuel transport af eleverne Udviklingen i elevtal i specialtilbuddene Udviklingen i elevtallet i de specialtilbud, som skolerne selv betaler for, fremgår af figur 4. Eleverne i disse tilbud udgør ca. 3 pct. af det samlede elevtal i skoleåret 2016/17. Figuren viser, at antallet af elever på Nygård Skole har været stigende fra 2014 og frem og antallet af elever i udenbys tilbud har været stigende fra 2015 til Elevtallet i de øvrige specialtilbud har været faldende. Det trinvise fald i antallet af elever i specialklasser skyldes, at Helsingør Kommune aktuelt ikke opretter nye specialklasser. 120 Figur 4 Udviklingen i antal elever i specialtilbud * (*ekskl.udenkommunale elever) Nygård ADHD-Klasser Specialklasser A-Klasser Udenbystilbud Tale/høreklasser Figur 5 viser, at andelen af elever, som skolerne visiterer til specialtilbud og har betalingsforpligtigelse for, er faldet, når det sammenholdes med det samlede elevtal i kommunen. 23

226 Figur 5 I afsnit ses på, hvordan ændringerne i elevtallet afspejler sig i skolernes udgifter til specialelever. I analysen er der indhentet data for elevernes uddannelsesstatus i de tilfælde, hvor eleven tidligere har været indskrevet i ADHD klasserne, Nygård Skole eller Team V. I alt 61 unge indgår i datasættet. De unge har afsluttet deres skolegang i specialtilbuddene i årene 2014, 2015 og De unges aktuelle uddannelsesstatus ses i figur 6. Heraf ses, at ca. halvdelen af de unge, der har gået i ADHD tilbuddet, aktuelt befinder sig i en erhvervsuddannelse eller et grundskoletilbud (efterskole, AVU eller VUC). Ca. halvdelen af de unge fra Nygård Skole befinder sig aktuelt i et STU tilbud. Hovedparten af de unge fra Team V befinder sig pt. i et STU tilbud. 24

227 Figur 6 Uddannelsesstatus, juni ADHD Nygård Team V Andre forberedende aktiviteter Arbejde EUD, Erhvervsuddannelse Grundskoletilbud HTX Midlertidig aktivitet Produktionsskole STU STX Ukendt (afbrudt PS) Data for uddannelsesstatus vil indgå i det videre arbejde med at udarbejde en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov, jf. indsats Skolernes udgifter til specialelever I forbindelse med implementeringen af en ny budgettildelingsmodel den 1. august 2014 blev en del af ressourcerne til specialområdet udlagt til almenskolerne. Formålet med udlægningen af specialmidler var at sikre skoleledernes mulighed for at udvikle tilbuddene på almenområdet. Samtidig blev der skabt sammenhæng mellem betalingsforpligtigelse og ansvar for undervisningen af den enkelte elev. Udlægningen betyder, at skolerne i dag køber pladser hos de enkelte specialtilbud, hvis tilbuddet er takstfinansieret. Taksterne varierer fra godt kr. til godt kr. afhængig af tilbuddet. De enkelte takster fremgår af tabel 2. Figur 7 viser udviklingen i skolernes udgifter til de elever i specialtilbud, som fremgår af figur 4. De faldende udgifter fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15 skyldes et faldende antal elever i specialtilbud. Fra 2014/15 er udgifterne svagt stigende, hvilket primært skyldes flere dyre elever på Nygård Skole og i udenbys tilbud. 25

228 Figur 7 Udvikling i skolernes udgifter til elever i specialtilbud / / / /17 Ud over skolernes udgifter til elever i specialtilbud afholder skolerne udgifter til inklusionsindsatser og specialundervisning af elever med særlige behov i almenmiljøet. Grundet skolernes forskellige organiseringer og måder at inkludere disse børn på, har det ikke tidligere været muligt at opgøre udgifterne til disse elever. I foråret 2017 har Deloitte foretaget en undersøgelse af økonomistyringen på skoleområdet i Helsingør Kommune. I forbindelse med Deloittes undersøgelse har skolerne opgjort udgifterne til inklusionsaktiviteter, lokale undervisningstilbud og specialundervisning/specialpædagogisk bistand i skoleåret 2015/2016. Sammen med skolernes afholdte udgifter til elever i specialtilbud giver dette et overblik over de decentrale udgifter til specialområdet, se tabel 2. Tabel 2 Oversigt over skolernes udgifter på specialområdet i skoleåret 2015/ Skoleåret 2015/2016 Beregnede udgifter til elever i specialtilbud (taget fra ØE's beregninger ifm. evaluering af tildelingsmodellen) Opgørelse af skolens ressourceforbrug på inklusionsaktiviteter (for elever med støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt) Skolens udgifter til lokale specialundervisningstilbud og specialpædagogiske bistand (for elever med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt) (Interne) udgifter til aktiviteter på specialområdet i alt Udgifter til specialområdet i alt (segregerede + interne udgifter) Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Skole Hornbæk Skole Snekkersten Skoledistrikt I alt Kilde: Deloitte - Helsingør Kommune: Undersøgelse af skolernes økonomistyring 26

229 Deloitte har i tabellen opgjort de samlede udgifter til specialområdet i skoleåret 2015/2016. Tabellen viser, at skolerne bruger klart flest ressourcer på interne aktiviteter på specialområdet, i alt 66,8 mio. kr., hvor 48,4 mio. kr. bruges til inklusion, og 18,4 mio. kr. anvendes til specialundervisning. Lægges de interne udgifter på skolen på 66,8 mio. kr. sammen med de 42,2 mio. kr., som bruges på elever i specialtilbud, kommer skolernes udgifter op på i alt ca. 109 mio. kr. for skoleåret 2015/2016. Tabellen viser også, at Snekkersten og Helsingør Skoledistrikt har de største udgifter på specialområdet efterfulgt af Espergærde, Hellebækskolen og Hornbæk Skole. I forlængelse heraf skal det nævnes, at der på trods af skolernes kvalificering af skemaerne altid vil indgå en vis grad af skøn i forbindelse med sådanne opgørelser, og at der derfor bør tages visse forbehold Særlige tilbud Helsingør Kommune råder over en række specialiserede tilbud, som bopælsskolerne ikke betaler for. Økonomien i disse tilbud fremgår nedenfor. Team V - Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Team V er kommunens højt specialiserede specialtilbud for børn med gennemgribende handicap og udviklingsforstyrrelser. Langt de fleste elever i Team V indskrives i tilbuddet fra 0. klasse og går i Team V hele deres skolegang. Grundet tilbuddets helt særlige målgruppe og tilbuddets status som specialtilbud for Helsingør, Hørsholm og Fredensborg Kommune (netværk 1) samt andre kommuner i mindre omfang, har tilbuddet sin egen budgetramme under Espergærde Skole, se tabel 1. Tabel 3 viser udviklingen i udgifter til Team V. Team V har de senere år været økonomisk udfordret af et faldende antal elever og dermed færre indtægter. Det faldende elevtal afspejler sig også i den gennemsnitlige pris for tilbuddet, som steg fra 2014 til 2015 for at falde igen i Da enhedsudgiften er høj for dette tilbud, har antallet af elever i tilbuddet stor betydning for gennemsnitsprisen i det enkelte år. Tabel 6 Udgiftsudviklingen i Team V Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Bruttoudgifter indtægtsbudget (myndighed) Nettoudgift Gennemsnitspris

230 Figur 8 nedenfor viser udviklingen i elevtallet Figur 8 Udvikling i elevtal i team V / / / /2017 Helsingør elever Andre kommuners elever I skoleåret 2017/2018 forventer skolen et stigende elevtal, så skolen igen kommer op på ca. 76 elever. Behandlingsskolen Løvdal Behandlingsskolen Løvdal er Helsingør Kommunes tilbud til elever, der har det til fælles, at de i forskellig grad er præget af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Tabel 7 Udgiftsudviklingen på behandlingsskolen Løvdal Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Behandlingsskolen Løvdal* *inkl. Hipp Hopp programmet og Familieskolen Helsingør I oktober 2016 blev tilbuddene Bregnehøj og Løvdal sammenlagt i lokalerne på Løvdalsvej. Tabel 7 viser et mindre merforbrug på tilbuddet i Figur 9 Udviklingen i antal elever på Behandlingsskolen Løvdal skoleår 2013/ / /

231 7.1.4 Udgifter i Center for Dagtilbud og Skoler til specialområdet Den del af specialundervisningen som i dag finansieres centralt fra af Center for Dagtilbud og Skoler, er undervisning af anbragte børn og undervisning af særligt dyre elever i behandlingstilbud samt undervisning af børn i højt specialiserede tilbud. Begrundelsen for at finansiere disse elever centralt er, at ganske få elever i denne målgruppe kan medføre betydelige udgifter, hvorfor en udlægning af betalingsforpligtigelsen for disse elever kan gøre især de mindre skolers økonomi særligt sårbar. Samtidig er en stor del af de anbragte børn anbragt uden for Helsingør Kommune, hvorfor inklusion på distriktsskolen ikke vil være en mulighed. Det ses af tabel 4, at forbruget til specialtilbud finansieret af Center for Dagtilbud og Skoler varierer markant over tid. Særligt i 2016 er udgifterne til behandlingstilbud og vidtgående specialundervisning/højt specialiserede tilbud steget signifikant. Det skal dog bemærkes, at der er en vis grad af overlap mellem målgruppen af børn i kategorien Anbragte børn i almenområdet og børn i kategorien Behandlingstilbud. Udgifterne til de to områder, bør derfor ses under ét. Tabel 4 Udvikling i udgifter på specialområdet finansieret af Center for Dagtilbud og Skoler kr Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Anbragte børn i almenområdet Sikrede døgninstitutioner Behandlingstilbud i andre kommuner Vidtgående specialundervisning* Udgifter i alt *Inkl. udgifter til kørsel af specialelever Visitation til behandlingstilbud foregår via Fællesvisitationsudvalget og sker i et samarbejde mellem Familierådgivningen og Center for Dagtilbud og Skoler. Center for Dagtilbud og Skoler betaler i disse sager for skoledelen, og Familierådgivningen betaler for behandlings- og evt. anbringelsesdelen efter servicelovens bestemmelser. En medvirkende årsag til stigende centrale udgifter kan bl.a. skyldes at børn, som anbringes i andre kommuner, visiteres til mere omfattende og vidtgående specialtilbud eller undervisning i et behandlingstilbud. Når et barn anbringes i en anden kommune, er det den modtagende kommune, der visiterer barnet til et undervisningstilbud. Det betyder, at Helsingør Kommune ikke har handlemuligheder i forhold til undervisningen af dette barn, men udelukkende kan gå i dialog med modtagekommunen om vurderingen af relevant undervisningstilbud. Udviklingen i de centrale udgifter er illustreret i figur

232 Figur 10 Udvikling i udgifter til specialtilbud på myndighedsområdet (kr.) Budget Regnskab Budget Regnskab Budget Regnskab Anbragte børn i almenskolen Behandlingstilbud i andre kommuner Sikrede døgninstitutioner Vidtgående specialundervisning* *inkl. kørsel De markant stigende udgifter på området i 2016 giver anledning til, at Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Økonomi og Ejendomme og Familierådgivningen afdækker om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt og hvad årsagerne til den markante udgiftsvækst på området skyldes. Et afgørende element i styringen af området er de fastlagte principper for bl.a. betalingsforpligtigelsen for elever med særlige behov og sammenhænget til det organisatoriske set-up omkring visitationsprocessen. 30

233 8 Litteraturliste/forskning med links til publikationer Afrapportering af inklusionseftersynet: Undervisningsministeriet Rapport om børn og unges mentale helbred forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forbyggelsesindsatser: Vidensråd for forebyggelse Inklusion i folkeskolen: SFI Inklusion set i et elevperspektiv: SFI Viden om inklusion: Camilla Dyssegaard Specialklasser i folkeskolen: Danmarks Evalueringsinstitut EVA Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: EVA Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune (Servicetjek af inklusion): SFI Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler %20og%20inspirationsmateriale%20-%202.%20udg%20maj%202016_0.pdf Ministeriets hjemmeside vedr. certificerede tilsynsførende: Skolprestationer för utsatta barn en påverkbar risikofaktor: Bo Vinnerljung Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund: SFI

234 9 Bilag 9.1 Datagrundlag og undersøgelsesmetode Arbejdet med at belyse specialområdet skal ses i sammenhæng med følgende projekter og analyser i Helsingør Kommune, som indgår i analysen i det omfang, det har aktuel betydning for området og forståelsen af dette: SFI: Servicetjek af inklusion Deloitte: analyse af skolernes økonomistyring Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Dagtilbud og Skoler: Evaluering af skolernes tildelingsmodel Anbefalinger og den faglige forståelse af området tager afsæt i bl.a.: Afrapportering af inklusionseftersynet : Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 2016 Rapport om børn og unges mentale helbred forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forbyggelsesindsatser : Vidensråd for forebyggelse 2014 Inklusion i folkeskolen og Inklusion set i et elevperspektiv : SFI 2016 Viden om inklusion Camilla Dyssegaard 2013 Specialklasser i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut EVA 2013 Rapporten er udarbejdet af faglige konsulenter i Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med skolelederne herunder lederne af kommunens specialtilbud. Ledere i Center for Børn, Unge og Familie er ligeledes blevet interviewet, og har bidraget til udarbejdelsen af analysen. Beskrivelser af specialområdet og problemstillinger på området bygger på interviews af samtlige skoleledere og ledere af specialtilbud, gældende administrative styringsprincipper samt tilgængelig data vedr. elevtal, økonomi mm. Lederne af specialtilbuddene har desuden bidraget til beskrivelserne af kommunens specialtilbud (bilag 1). I forbindelse med arbejdet har der været nedsat en styregruppe bestående af direktør og centerchefer for Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Børn, Unge og Familie og Center for Økonomi og Ejendomme samt to skoleledere. 9.2 Begrebsafklaring Børn i vanskeligheder/børn med særlige behov: I analysen omtales børn med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand som børn/elever i vanskeligheder eller børn med særlige behov. Dette skal forstås således, at børnene i deres aktuelle kontekster af omgivelserne bliver forstået og mødt som børn, der har brug for noget særligt grundet specifikke vanskeligheder. Vanskelighederne kan komme til udtryk som både faglige, mentale/psykiske eller fysiske vanskeligheder. Med afsæt i de vanskeligheder som barnets omgivelser har defineret, kan barnet forstås, som et barn med særlige behov. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand omtales i rapporten primært som specialundervisning. 32

235 Jf. folkeskolelovens bekendtgørelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan dette omfatte følgende: 1. Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Specialtilbud og specialklasser: Begrebet specialtilbud er et overbegreb for samtlige typer af segregerede specialundervisningstilbud, hvor specialklasser referer specifikt til den type specialtilbud, som er målrettet elever med generelle indlæringsvanskeligheder. For uddybende forståelse af inklusion og specialundervisning se bilag Beskrivelse af specialområdet Dette bilag giver en kort indføring i forståelsen af specialområdet. Følgende temaer beskrives: Folkeskolelovens kategorier for indsatser Elever som kan være i målgruppen til specialundervisning Områdets kompleksitet A. Folkeskolelovens kategorier for indsatser I folkeskoleloven bliver indsatser ud over den almene undervisning kategoriseret på følgende måde: 1. Inklusion Holddeling, kurser, supplerende undervisning, to voksne i klassen mv. indgår som en del af den almene undervisning. 2. Specialundervisning i almenmiljøet Specialundervisning eller støtte i almen miljøet i mindst 9 undervisningstimer om ugen målrettet specifikke børn. 3. Specialundervisning i et specialtilbud Barnet visiteres til et målrettet specialtilbud, som tager udgangspunkt i barnets vanskeligheder. 33

236 Ad. 1 Inklusion Ifølge undervisningsministeriet skal elevers udvikling og læring så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning. Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler. For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almindelige undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Aktiviteterne kan omfatte holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Elever med behov for støtte i mindre end ni ugentlige timer er ikke omfattet af reglerne om specialundervisning. Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning. Ad. 2 Specialundervisning Specialundervisning i almenmiljøet er i folkeskoleloven defineret som undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer. Børn med omfattende behov for støtte på grund af fysiske eller psykiske vanskeligheder skal henvises til specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangseksamen. Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i samråd med eleven og forældrene. Iværksættelse af specialundervisning forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin. 1. En indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (i Helsingør Kommune kaldet Børne- Ungerådgivningen herefter omtalt som BUR). Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet. 2. BUR udarbejder en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering PPV. Dette arbejde kan består af en eller flere af følgende elementer: test, observationer, samtaler med familie og fagpersoner, som kender barnet mm. Vurderingen belyser elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at give skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. 3. Beslutning om iværksættelse af specialundervisning. Beslutningen træffes på baggrund af PPV en og efter samråd med forældrene af skolens leder. 34

237 Ad. 3 Specialundervisning i specialtilbud Hvis skolelederen på baggrund af PPV en i samråd med forældrene vurderer, at barnets behov for specialundervisning bedst imødekommes i et specialtilbud, kan skolelederen indstille barnet til et sådant. B. Elever som kan være i målgruppen til specialundervisning Børn med psykiske, fysiske, sproglige eller socio-emotionelle vanskeligheder kan være i målgruppen til specialundervisning. Samtidig er barnets kognitive niveau eller generelle indlæringsevne afgørende for barnets læringspotentiale. Graden af et barns vanskeligheder varierer over et bredt spektrum, og kan være mere eller mindre komplekse. Det er vigtigt at bemærke, at ressourcerne i barnets netværk kan have afgørende betydning for barnets muligheder for at udvikle sig og en udredning eller testning af barnet skal ses som et øjebliksbillede. Barnet kan efterfølgende udvikle sig både positivt og negativt i forhold til det beskrevne. Nogle vanskeligheder må dog betegnes som vedvarende, hvorfor barnets udviklingsmuligheder vil være begrænsede. Nedenfor er en overordnet beskrivelse af, hvordan de kognitive niveauer kan forstås samt en oversigt over de overordnede typer af funktionsnedsættelser. Kognitive niveauer Inden for psykologien og psykiatrien taler man om tre kognitive niveauer; normalt begavet med intelligenskvotient (IQ) ml. 70 og 130, lettere retarderet med IQ mellem 50 og 70 og middelsvært til svært retarderet med en IQ under 50. Statistisk udgør gruppen med en IQ under 70 2,3% af en årgang og ud af de 2,3% har 0,5% en IQ under 50. Normalt begavede børn har alderssvarende kognitive forudsætninger for indlæring. De kan dog have behov for specialundervisning i enkelte fag eller anden støtte til at begå sig. Gruppen med en IQ mellem 50 og 70 har let nedsatte kognitive forudsætninger for indlæring med behov for generel støtte til indlæring. Den sidste gruppe med en IQ under 50 har generelle kognitive forudsætninger svarende til halv levealder eller yngre. Det vil fx sige, at et 10 årigt barn tænker og agerer som et barn på fem år. Børn i denne gruppe har massivt behov for støtte for at kunne trives i hverdagen og indlære nyt. Funktionsvanskeligheder Inden for psykologien og psykiatrien taler man om forskellige kategorier af funktionsvanskeligheder. Kombinationer af funktionsnedsættelserne kan forekomme. Pilene indikerer, at der er tale om et spektrum fra lette til svære funktionsvanskeligheder. Inden for alle kategorier kan alle kognitive niveauer forekomme. 35

238 Fysiske vanskeligheder Fx synshandicap, hørehæmmede/døve eller bevægelseshandicap. Kan have behov for praktisk hjælp samt specialundervisning og støtte. Autisme Spektrum Forstyrrelser/ASF Sociale og kommunikative vanskeligheder. Kan have behov for forudsigelighed, støtte til struktur og organisering samt hjælp til at indgå i sociale sammenhænge. ADHD Dysleksi Vanskeligheder med opmærksomhed og impulsivitet. Kan have behov for støtte til struktur og organisering. Medicinering en mulighed. Specifikke vanskeligheder med sprog og læsning. Kan have behov for specialundervisning og kompenserende hjælpemidler. Sociale og emotionelle vanskeligheder Personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Kan have behov for specialundervisning og støtte til social og følelsesmæssig udvikling. Der kan være behov for støtte i hjemmet. Vurderingen af et barns særlige behov er ikke alene afgørende for, om barnet har behov for at blive undervist i et specialtilbud eller om barnet kan inkluderes i den almene undervisning. Helsingør Kommunes forståelse af inklusion og forudsætningerne for vellykket inklusion bygger på professor Susan Tetlers beskrivelse af vellykket inklusion, som knyttet til elevens aktive deltagelse i og udbytte af undervisningen. Inklusion forstås dermed som deltagelse i læringsfællesskabet. Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Peter Farrell 8 (Farrell 2002), definerer inklusion som knyttet til fire dimensioner: Fysisk tilstedeværelse i den lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling Alle elementer skal ifølge Farrell være til stede, for at der er tale om inklusion. Det betyder, at fysisk 8 Peter Farrell Professor of Special Needs and Educational Psychology, School of Education, University of Manchester, England 36

239 tilstedeværelse eksempelvis af elever fra specialklasserne i folkeskolen er en forudsætning for, at man kan tale om inklusion, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Inklusion kræver en accept og anerkendelse af hinanden, både lærere, pædagoger og elever imellem. Eleverne skal desuden være aktive deltagere i fællesskabets aktiviteter. Og endelig skal der for den enkelte elev, der inkluderes, være rum for positiv selvudvikling. 9 I arbejdet med udviklingen af inklusion og specialområdet i Helsingør Kommune er det vigtigt at bemærk, at overgange og barnets alder er to vigtige faktorer i forhold til trivsel og inklusion af børn med særlige behov. Ministeriets inklusionseftersyn påpeger, at jo ældre elever jo større er andelen af elever, som visiteres til specialtilbud. Dette skyldes primært, at skolen stiller krav om øget abstraktionsniveau og at elever med særlige behov er mere udsatte socialt og mere sårbare overfor hyppige lærerskift Specialklasser i folkeskolen: EVA 2013, side Afrapportering af inklusionseftersynet side

240 Bilag: : Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

241 NOTAT Beskrivelse af Helsingør Kommunes specialtilbud 2016/2017 CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER CENTER FOR ØKONOMI OG EJENDOMME 2017

242 Indhold Indledning... 2 Helsingør Skoledistrikt... 3 Nygård Skole... 3 Specialklasser... 9 Fritidsklubben Gavlen Snekkersten Skoledistrikt ADHD-klasserne Behandlingsskolen Løvdal Familieskolen Helsingør Espergærde Skoledistrikt Team V Specialklasser Ungdomsskolen Next Step 10.klasse samt læseundervisning i 10. klasse Heltidsundervisning på Ungdomsskolen KUP-A-klasserne og KUP-partnerskab KUP-almen Enkeltmandsundervisning Dagteamet i HelsingUng

243 Indledning Dette notat indeholder beskrivelser af de specialtilbud, som Helsingør Kommune råder over i skoleåret 2016/2017. Beskrivelserne af tilbuddene er ordnet efter deres organisering i de tre skoledistrikter Helsingør, Snekkersten og Espergærde. I beskrivelserne kan man finde oplysninger om følgende: Beliggenhed og organisering Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Målgruppe og tilbud Personalesammensætning Elevtal, kapacitet, normering Økonomi Salg af ydelser Åbningstider Fysiske rammer Visitation/revisitation Beskrivelse af tilbuddenes faglige arbejde Elevtrivsel Faglige samarbejdsflader Faglige resultater Forældresamarbejde Notatet er udarbejdet som et bilag til Analyse af specialtilbud på skoleområdet i foråret Beskrivelserne er udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med lederne af specialtilbuddene. 2

244 Helsingør Skoledistrikt Helsingør Skoledistrikt Nygård Skole Specialklasser Klubben Gavlen Nygård Skole Beliggenhed og organisering Nygård Skole Hellebækvej Helsingør Tlf.: Mail: Hjemmeside: Nygård Skole er del af Helsingør Skoledistrikt. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. 3

245 Målgruppe og tilbud Nygård Skole er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse. Skolen er for normaltbegavede elever med en diagnose inden for det Autistiske Spektrum Forstyrrelser. Personalesammensætning Antal årsværk: 1,0 Leder 0,4 Administrative medarbejder 18,6 Lærere 11,5 Skolepædagoger 3,9 Pædagogmedhjælpere 3 Vikarer med varieret timetal Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Der er aktuelt stor efterspørgsel på pladser på Nygård Skole og skolen har fra skoleåret 2017/2018 ingen ledige pladser. Samtidig har Helsingør Kommune via netværk 1 visiteret elever til autismetilbud i Fredensborg. Den var skolens 63 elever fordelt på følgende klassetrin (inkl. Elever fra andre kommuner): Klassetrin Antal elever Normeringen i undervisningen var den : 18,6 lærere, 11 pædagoger og 3 medhjælpere til en elevgruppe på 63 elever. Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik Nygård Skole fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler og betyder, at Nygård Skole i dag udbyder pladser på markedslignende vilkår. Den interne og eksterne takst fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst (undervisningsdel) Årlig ekstern takst (SFO del) Nygård Skole kr kr kr. Forskellen på den interne og den eksterne takst er et overhead til finansiering af bl.a. ledelse og administration, som opkræves fra andre kommuner med elever på Nygård Skole. Taksterne fremskrives årligt med udviklingen i priser og lønninger (PL). 4

246 Nygård Skole (Hklasser) Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug indtægtsbudget** Nettoudgift ** midler udlagt 1/ Derfor udgør beløb 5/12 i 2014 Grundet det øgede antal elever i tilbuddet er indtægterne steget over tid. Dette har været medvirkende til, at tilbuddet har genereret et overskud. Salg af ydelser Nygård Skole har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning. Nygård Skole er en del af specialtilbuddene i Netværk 1 og skolen sælger derfor pladser til Fredensborg, Hørsholm samt andre kommuner, hvis skolen har ledig kapacitet. Åbningstider Nygård Skole er et helhedstilbud med åbent fra hver dag. Ved behov tilbydes der pasning fra kl Nygård Skole følger kommunens ferieplan og lukkedag for SFO/klub. Fysiske rammer Nygård Skole ligger som en selvstændig matrikel i Nygård. Skolens beliggenhed har gjort, at skolen har leaset to minibusser, som bruges i forbindelse med fx svømmeundervisningen. Skolen råder over alle faglokaler. Lokalerne er indrettet, så hver elev har sit eget lille kontor. Langs væggene er der reoler på hver side af deres arbejdsplads med plads til deres bøger, computer m.m. I alle lokaler er der et stort fællesbord, der bruges til fællesundervisning, spisning, leg og spil i SFO/klub mm. Til hver klasse er der tilknyttet to rum (ca. 48 og 20 km2). Da eleverne ofte er sansesarte er skolen indrettet med mange små rum og kroge, hvor man kan trække sig tilbage og finde ro. Visitation/revisitation Visitation foregår 3 gange årligt i Netværk 1 samt løbende gennem året ved akutsager. Distriktsskolen indstiller barnet i samarbejde med forældre og psykolog. Der afholdes revisitation en gang årligt. Tværfagligt og i samråd med forældrene vurderes det ud fra en statusrapport, om det stadig er det tilbud, der giver bedst mening i forhold til barnets udvikling både fagligt og socialt. 5

247 Beskrivelse af Nygård Skole Helsingør Kommunes specialtilbud for normaltbegavede børn med autisme blev oprettet i 2005 i forbindelse med nedlæggelse af Amterne. Før det blev elever i målgruppen visiteret til specialtilbud uden for kommunen. Eleverne er delt i syv klasser med 6 til 12 elever i hver, hvilket vil sige, at der i de enkelte klasser kan være elever fra flere klassetrin. Ved den årlige klassedannelse bliver der lagt vægt på alder, personlige udvikling samt evt. fælles interesser og venskaber. Eleverne på Nygård Skole har potentiale for en almindelig skolemæssig udvikling, men har ud over de almindelige skolefag behov for særligt tilrettelagt undervisning i grundlæggende sociale færdigheder. Derfor bygger skolens pædagogiske tilgang på en systematisk sammentænkning af viden om den enkelte elevs særlige forudsætninger høj faglig viden om Autisme Spektrum Forstyrrelser individuel tilrettelæggelse af en specialpædagogisk tilgang til den faglige og sociale indlæring et udvidet forældre- og netværkssamarbejde Børn med autisme er ofte kendetegnet ved at have svært ved at læse sig selv i sociale situationer og sætte sig i andres sted. Nygård Skole underviser derfor særskilt og målrettet med social tækning og kommunikation i skolens fag socialfag. Skolen har udarbejdet en særlig læseplan for socialfag. Formålet med undervisningen er at fremme elevernes Selvbevidsthed Selvindsigt/autismeforståelse Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Evne til at håndtere følelser Samarbejdsevne Empati Kreativitet Evne til at løse problemer Evne til at kommunikere effektivt Evne til at håndtere stress Målet er, at eleverne efter endt skolegang på Nygård Skole Kan begå sig i det omgivende samfund og få en dagligdag til at fungere med et minimum af støtte Kender og forstår sig selv Kan anvende egne kompenserende strategier til at huske og strukturere samvær, aktiviteter og opgaver 6

248 Får afklaret egne muligheder for videre uddannelse/arbejde i samarbejde med forældrene og UU- Øresund Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger Nygård Skole på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige.) Social trivsel: laveste 3,6 - højeste 4,1 Faglig trivsel: laveste 3,1 højeste 4,0 Støtte og inspiration: laveste: 2,8 højeste 4,0 Ro og orden: laveste: 3,6 højeste 4,2 Ledelsen har med hvert team gennemgået trivselsundersøgelsen sammenholdt med resultaterne af nationale tests. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt et til tre fokuspunkter, de i samarbejde med forældrene arbejder med. Disse fokuspunkter indskrives i elevbeskrivelsen, som evalueres løbende på teammøder og på skole/hjem-samtaler. Faglige samarbejdsflader Nygård Skole har to psykologer fra BUR tilknyttet i et omfang svarende til én fuldtidsstilling. Psykologerne har særlige kompetencer i forhold til børn og unge med ASF. En talepædagog fra BUR er tilknyttet skolen i 100 timer/året, hvor hun har individuelle forløb, giver råd og sparring til medarbejdere og deltager bl.a. i fire årlige tværfaglige konferencer. Fra Center fra Børn, Unge og Familier har skolen en fysioterapeut tilknyttet, som ligeledes deltager i tværfaglige konferencer. Hun rådgiver både forældre og medarbejdere, scorer sanseprofiler og tolker prøvernes resultater for medarbejderne. UU-Øresund er en anden vigtig samarbejdspartner i forbindelse med brobygning og guidning i valg af ungdomsuddannelse. Faglige resultater/effekt Resultater ved folkeskolens afgangseksamen 2016: Mellem 8 og 12 elever gik til afgangseksamen i de enkelte fag og gennemsnittene er derfor beregnet på forskellige antal elever. Dansk Mundtlig 7,50 Retstavning 7,25 Læsning 8,83 Skr. Fremstilling 6,50 Engelsk Mundtlig 9,92 Samfundsfag Mundtlig 7,83 Matematik Uden 7,00 hjælpemidler 7

249 Med hjælpemidler 7,80 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 8,30 Biologi 9,21 Projektopgave 4,80 Forældresamarbejde På Nygård Skole er der et udvidet forældresamarbejde, hvor skole og hjem gensidigt orienterer hinanden og sammen fastsætter mål og fokuspunkter for den enkelte elev. Dette sker på Forældremøder, minimum to gange årligt, den ene gang oftest med foredrag om temaer inden for autisme Skole/hjem-samtaler, mindst to gange årligt Statusmøde med henblik på kommende skoleår, hvor psykolog, UU-vejleder, skoleleder fra hjemskolen og evt. familierådgiver deltager Netværksmøder efter behov med deltagelse af relevante fagpersoner Løbende telefonisk kontakt mellem skole og hjem, særligt i elevens startfase på skolen ringer den primære kontaktperson hyppigt til forældrene Udvidet pædagogisk rådgivning til forældre efter behov Om Autisme Spektrum Forstyrrelser ASF er en psykisk udviklingsforstyrrelse, som bl.a. kommer til udtryk ved manglende sociale kompetencer og manglende evne til at tænke fleksibelt. Jo ældre eleverne er, jo større krav stiller den almene skole til netop disse kompetencer. Børn med ASF er ofte senere udviklet mentalt og mere sansesarte end andre børn og unge. Det betyder, at de har sværere ved forandringer og har brug for mere tid til forberedelse. Det er vigtigt at bemærke, at børn med autisme har forhøjet risiko for at udvikle angst, depression og OCD, hvis de ikke mødes med en relevant pædagogik og relevante krav i forhold til deres vanskeligheder. På landsplan ses en stigning i antallet af børn som får diagnoser inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Denne tendens ses også i Helsingør Kommune, dette har betydet en stigning i antallet af visitationer. Nygård Skolen forventer at have ca. 60 elever fra Helsingør Kommune på skolen fra august Samtidig visiteres et mindre antal børn fra Helsingør Kommune til autismetilbud i andre kommuner pga. pladsmangel. 8

250 Specialklasser Beliggenhed og organisering 3. og 4. årgang Nordvestskolen Blichersvej Helsingør 6., 7. og 9. årgang Skolen ved Gurrevej Gefionsvej Helsingør Specialklasserne er en del af Helsingør Skoledistrikt Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialklasserne har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Specialklassernes målgruppe er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Elevernes kognitive funktionsniveau strækker sig fra lavt i normalområdet til lettere retarderet. Nogle elever kan desuden have vanskeligheder af autistisk karakter, ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. Personalesammensætning Årsværk for de 6 specialklasser: 1,0 leder 0,25 administrativ medarbejder 9,1 lærere 1,5 pædagoger 3,4 pædagogmedhjælpere Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Siden den administrative beslutningen i 2014 om at nedlægge specialklasserne ved ikke at oprette nye 0. klasser, har der været få visitationer til de nuværende specialklasser. (se rapport vedr. denne problemstilling) 9

251 Den var elevtallet 59 fordelt på følgende klassetrin: Klassetrin Antal elever (fordelt på to klasser) 13 8 Normeringen i undervisningen var den ,1 lærere, 1,5 pædagoger og 3,4 pædagogmedhjælpere til en elevgruppe på 59 elever. Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik specialklasserne fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler og betyder, at specialklasserne udbyder pladser på markedslignende vilkår. Taksten for et specialklassetilbud fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst Specialklasse kr. Der sælges ikke pladser til andre kommuner Specialklassernes budget er en del af Helsingør Skolers budget, og der tildeles derfor ikke særskilt budget til specialklasserne. Salg af ydelser Specialklasserne sælger pladser til alle skoler i kommunen. Åbningstider Specialklasserne følger skolernes ferieplan. Fysiske rammer I alle specialklassernes klasselokaler har hver elev har sit eget kontor. Desuden er der mulighed for at samle klassen ved et stort fællesbord. Specielklasserne er fysisk placeret sammen med almenklasserne på de respektive årgange. Alle lokaler er indrettet som overskuelige og inspirerende læringsmiljøer. Visitation/revisitation Skolelederen på elevens distriktsskole visiterer i samarbejde med BUR direkte til specialklasserne i dialog med skolelederen for specialklasserne. Beskrivelse af specialklasserne Som nævnt er alle specialklasserne fysisk placeret i samme område som almenklasserne på årgangen. 10

252 Både fagligt og socialt er det givende for specialklasseeleverne at deltage i undervisning og samarbejde med almenklasserne. Det giver eleverne fra specialklasserne nye relationer og valgmuligheder, og det medfører forståelse og tolerance blandt alle elever. Hvad angår specialklasseelevernes faglige forventninger og forventninger til adfærd og social interaktion får udbytte af at spejle sig i almenmiljøet. I den pædagogiske tilgang bliver forudsigelighed, struktur og visualisering vægtet højt. Undervisningen bygges op gennem arbejdet med relationer med mange gentagelser og genkendelighed. Undervisningen tager udgangspunkt i individuelle undervisningsplaner, der også anvendes til at beskrive og evaluere elevens udvikling. Det er kendetegnet for undervisningen i specialklasserne, at den er båret af et enkelt sprog med mange gentagelser. På denne måde foregår undervisningen på elevernes præmisser og under hensyntagen til, hvad eleverne kan kapere af input/information/stimulation. I det lille miljø er det muligt at Få den gode samtale Få flere begreber/udvide elevernes ordforråd Udvide elevernes horisont både til det nære miljø og det samfund de befinder sig i. Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger specialklasserne på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige.) Social trivsel: laveste 3,9 - højeste 4,2 Faglig trivsel: laveste 3,4 højeste 4,0 Støtte og inspiration: laveste: 2,9 højeste 3,6 Ro og orden: laveste: 3,3 højeste 4,1 Ledelsen har gennemgået trivselsundersøgelsen med hvert enkelt team. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt tre fokuspunkter, hvorefter de har udarbejdet en handleplan, som forældrene er blevet bekendt med. Faglige samarbejdsflader Flg. samarbejdspartnere er vigtige for arbejdet i specialklasserne: Familierådgivningen BUR Almenområdet Praktiksteder UU-Øresund Samarbejdspartnerne deltager i dialog- og netværksmøder samt specialklassekonferencen. Faglige resultater/effekt Ingen elever var til afgangseksamen i 2015/2016, da skolen ikke havde en specialklasse på 9. årgang. 11

253 Forældresamarbejde I specialklasserne er der et tæt og udvidet forældresamarbejde. Forældrene deltager i status- og netværksmøder. Kommunikationen mellem skole og hjem spænder over daglig til ugentlig kontakt afhængig af den enkelte elev og families behov. Om generelle indlærings- og funktionsvanskeligheder Elever, der kan beskrives som lettere retarderede (IK = 50-70) vil typisk have behov for en undervisning, der er meget konkret (med et begrænset abstraktionsniveau), ligesom de typisk vil have behov for et langsommere tempo med mange gentagelser og varierede forklaringer end andre elever. Uden for undervisningen (i skolens øvrige aktiviteter og uden for skolen) vil det ofte være meget vanskeligt for disse elever at 'følge med', og de vil ofte opleve (gradvist) at føle sig udskilt af det sociale fællesskab. Eleverne i målgruppen vil ofte have brug for at være i en mindre gruppe, hvor der er færre forstyrrelser, mange gentagelser og hvor der er mulighed for, at de kan trække sig tilbage til en afskærmet arbejdsplads. De har i mange sammenhænge brug for nogle tydelige voksne, som kan hjælpe dem med at sætte rammer for- og struktur på deres dagligdag. De har brug for en tæt voksenkontakt, så de kan hjælpes til at undgå de mange konflikter, som de ofte havner i. Ved at tilbyde disse elever mulighed for at gå i mindre indgribende specialtilbud (i den almene skole) vil det være muligt i højere grad at tilgodese deres indlæringstempo og faglige niveau, og de vil få mulighed for at se sig selv som deltagere i jævnbyrdige fællesskaber. Det skal noteres, at statistisk set vil ca. 1,9% af hver årgang være i den omtalte gruppe. Der er således tale om meget begrænset gruppe, og der vil derfor kun være få muligheder for at organisere holddeling o.lign. for disse elever inden for et skoledistrikt. Særligt for elever i den øverste del af den beskrevne elevgruppe (med IK kun lidt under 70), vil det i nogle tilfælde (evt. periodisk) og i nogle undervisningssituationer være muligt og hensigtsmæssigt, at tilbyde undervisning sammen med skolens øvrige elever. 12

254 Fritidsklubben Gavlen Beliggenhed og organisering Abildgårdsvej Helsingør Tlf.: Hjemmeside: Gavlen er inkluderet i fritidsklubben Abildtræet, som er en afdeling i Helsingør Skoledistrikt. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Jf. Dagtilbudsloven 65, stk. 2, skal Byrådet sikre, at der er et varieret fritidstilbud til større børn og unge, herunder unge med særlige behov og behov for støtte. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Gavlen er et klubtilbud til børn i alderen år med vidtgående eller generelle indlæringsvanskeligheder. Børnene går eller har gået i et specialtilbud eller har behov for et socialpædagogisk klubtilbud. Nogle af børnene har diagnoser som ADHD, Cerebral Parese, infantil autisme, Tourette syndrom eller er lettere mentalt retarderet. Personalesammensætning Fritidsklubben Gavlen indgår som en del af det øvrige klubtilbud på Abildtræet. Antal årsværk opgøres derfor ikke særskilt. Der er en overordnet leder af Helsingør Skoledistrikts klub og 1 afdelingsleder i Abildtræet. Antal årsværk: 0,14 leder 0,34 administrativ medarbejder 4,0 pædagoger hvoraf én er afdelingsleder i ca. 0,1 årsværk Kapacitet og normering Gavlen er normeret til 20 pladser. I september 2016 var der 18 børn indmeldt. Normeringen er én pædagog pr. 5 indmeldte børn. Økonomi Gavlen og Abildtræet tildeles et samlet budget. Heraf tildeles Gavlen et aktivitetsbudget på 1,6 mio. kr. Gennemsnitsprisen på et barn i Gavlen er beregnet til kr. 13

255 Salg af ydelser Gavlen har ingen salg af ydelser. Åbningstider På skoledage: Mandag og torsdag kl Tirsdag og onsdag kl Fredag kl. 13,30 til I ferier har klubben åben fra 9.00 til Hvis forældrene har et pasningsbehov åbner klubben kl Fysiske rammer Gavlen er et specialklubtilbud som er integreret i klubben Abildtræet. Tidligere var Gavlen en selvstændig afdeling, men for ca. tre år siden blev de fysiske rammer ændret, således at Gavlen i dag er en fuldt integreret del af Abildtræet. Abildtræet er indrettet som handicapvenlig institution. Visitation/revisitation Børnene kan starte i klub i maj måned i slutningen af deres tredje klasse. Barnet/den unge kan gå i klubben til det fylder 18 år eller til forældrene melder barnet ud. Typisk er de indmeldt i klubben, til de har afsluttet 10. klasse Den sagsførende psykolog indstiller barnet til Gavlen. Visitationen foretages af pædagogisk konsulent i Børne- Ungerådgivningen samt afdelingslederen i Gavlen/Abildtræet. Når barnet har fået tildelt en plads, bliver barnet indmeldt via pladsanvisningen. Beskrivelse af Gavlen For at lykkes med inklusion af børnene indskrevet i Gavlen i det almen klubtilbud, har specialpædagogerne handleplaner for arbejdet med børnene og de unge fra Gavlen. Det tætte samspil og relation mellem barn og voksen er med til at udvikle barnets kompetencer, fx ved at støtte barnet i valg af interesser, venner og aktiviteter. Barnets selvværd og interagerende med andre mennesker styrkes herigennem. Forudsætningen for at det lykkes er en anerkendende tilgang, som fremme oplevelsen af tryghed i de relationer barnet færdes i. Det er med til at øge barnets evne til at klare udfordringer. I Abildtræet arbejder man ud fra, at fællesskaber skal være varierende nok til at rumme alle børn og unge. Endvidere arbejder pædagogerne i klubben og specialteamet tæt sammen og lægger vægt på at ord og handlinger peger i samme retning. Nå barnet har gået ca. tre måneder i Gavlen, udarbejder den primære kontaktpædagog en handleplan. I handleplanen beskriver: Alment indtryk af barnet Struktur 14

256 Leg, motorik Sproglig udvikling Sociale kompetencer i samspil med børn/voksne Barnets selvværd Handleplaner fremadrette Forældrene inviteres til en samtale om handleplanen. Hverdagen i Gavlen Når børnene starter i Gavlen er der samlinger hver dag i en periode for at introducere børnene til hverdagen og bygge videre på de foregående dages pædagogiske tiltag. I arbejdet med de større børn tager det pædagogiske personale udgangspunkt i, hvor barnet er den pågældende dag fx deres trivsel, skolen, kærester m.v. Der praktiseres individuelle samtaler og gruppesamtaler, hvor rum, rammer og indhold som er tilrettelagt efter det enkelte barns specifikke behov præciseres og fastholdes. Elevtrivsel Det pædagogiske personale er i daglig dialog med barnet om trivsel. Der føres protokol over børnenes fremmøde. Hvis barnet i en periode ikke har været i Gavlen, kontaktes forældrene og der følges op på årsagerne. Handleplanen revurderes en gang årligt. Faglige samarbejdsflader Familierådgivningen Pædagogisk konsulent der er med til at visitere børnene til Gavlen Psykologerne, der visiterer børnene til Gavlen Supervision til medarbejderne af en psykolog Almenområdet Gavlen samarbejder med lærere og SFO personaler blandt andet ved overleveringsmøder med forældrene Faglige resultater/effekt Børnene i Gavlen får gennem det pædagogiske arbejde mulighed for at udvikle og vedligeholde deres sociale relationer og kompetencer. Da der ikke arbejdes med fælles mål er det svært at tale om en målbar effekt. Forældresamarbejde Inden et barn starter i Gavlen, afholdes der et overleveringsmøde med forældre, psykolog og skole. På mødet bliver informationer om barnets styrker og kompetencer videregivet. Efter ca. 3 måneder afholdes et opfølgningsmøde med forældrene, hvor udgangspunktet er status på barnets trivsel evt. nye tiltag m.m. Klubben vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde højt og kontakter ofte de forældre, som ikke kommer i klubben i hverdagen via telefon. Udgangspunkt er, at forældrene er yderste vigtige samarbejdspartnere og de har en særlige viden om deres barn. 15

257 Forældre, søskende samt bedsteforældre bliver inviteret til særarrangementer og fællesspisninger nogle gange i løbet af året samt ved højtider. Afledte konsekvenser Børn til Gavlen visiteres fra hele kommunen, og er ofte ikke i stand til at færdes i trafikken. En stor del af dem har derfor brug for taxakørsler. Om generelle indlærings- og funktionsvanskeligheder Børn og unge med generelle indlærings- og funktionsvanskeligheder har i højere grad end andre børn brug for guidning i forhold til at danne og fastholde sociale relationer. Hvis børnene ikke får den nødvendige støtte, er der risiko for social isolation, ensomhed eller følelsen af at være forkert og blive mobbet. 16

258 Snekkersten Skoledistrikt Snekkersten Skoledistrikt ADHD-klasserne Behandlingsskolen Løvdal Familieskolen Helsingør ADHD-klasserne Beliggenhed og organisering Borupgårdskolen Smakkevej Snekkersten ADHD-klasserne er en afdeling under Snekkersten Skoledistrikt Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud ADHD-klasserne er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse for børn med diagnosen ADHD. En del af børnene har også andre diagnoser som OCD, Tourette Syndrom, adfærdsforstyrrelser, angst og kognitive udfordringer. 17

259 Personalesammensætning Antal årsværk: 1 afdelingsleder 13 lærere 10 pædagoger 3 Pædagogmedhjælpere Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. ADHD-afdelingen har aktuelt ledige pladser. Den var elevtallet 47 fordelt på følgende klassetrin (inkl. elever fra andre kommuner): Klassetrin Antal elever Normeringen i undervisningen var den lærere og 4 pædagoger til en elevgruppe på 47 elever. Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik ADHD-klasserne fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler, og betyder, at ADHD-klasserne i dag udbyder pladser på markedslignende vilkår. Den interne og eksterne takst fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst (undervisningsdelen) Årlig ekstern takst (SFO-delen) ADHD-klasserne kr kr kr. Forskellen på den interne og den eksterne takst er et overhead til finansiering af bl.a. ledelse og administration, som opkræves fra andre kommuner med elever i ADHD tilbuddet. Taksterne fremskrives årligt med udviklingen i priser og lønninger (PL). ADHD-klasser Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug indtægtsbudget ** Nettoudgift

260 **midler udlagt 1/ Derfor udgør beløb 5/12 i 2014 Et faldende elevtal har medført færre indtægter i Dette har været medvirkende årsag til et merforbrug i Salg af ydelser ADHD-klasserne har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning. ADHD-klasserne er en del af specialtilbuddene i Netværk 1 og sælger derfor pladser til Fredensborg, Hørsholm samt andre kommuner. Åbningstider ADHD-klasserne er et helhedstilbud med åbent fra hver dag. Herudover tilbydes klubelever én ugentlig aften fra ADHD-klasserne følger kommunens ferieplan og lukkedag for SFO/klub. Fysiske rammer ADHD-klasserne er opdelt i tre afdelinger: Indskoling og et team fra mellemtrinnet har lokaler i kælderen på Borupgårdskolen. Et team fra mellemtrinnet har lokaler i Klyveren. Det er de mest sårbare elever, som har brug for at blive skærmet mere, men stadig være en del af skolen. Udskolingen har lokaler på afdeling Rønnebær Allé. ADHD-udskolingen deler område med idrætsklasserne. Visitation/revisitation Visitation foregår både ved den årlige visitation i december i Netværk 1 samt løbende gennem året. Distriktsskolen indstiller i samarbejde med forældre og psykolog. Der afholdes revisitation en gang årligt, hvor det ud fra en statusrapport, som lærerteamet har udarbejdet, vurderes tværfagligt og i samråd med forældrene, om det stadig er det bedst egnede tilbud i forhold til elevens faglige og sociale udvikling. Beskrivelse af ADHD-klasserne ADHD-klasserne arbejder efter Snekkersten Skoledistrikts vision: Eleverne skal lære noget Læring virker bedst, når det giver mening Vi tror på vores elever I ADHD-klasserne er der stort fagligt fokus på at stimulere fagligt eleverne og derigennem øge deres motivation for læring og deltagelse i skolen 19

261 Der arbejdes med elevernes bevidsthed om egne ressourcer samt forståelse af diagnosen ADHD hos hver enkel elev. ADHD-klasserne er organiseret i 5 teams. Et team i indskolingen, to teams på mellemtrinnet og to teams i udskolingen. Afdelingen kan i perioder have elever, der har brug for et mere skærmet tilbud, der tilgodeser deres situation med det mål, at eleven kommer tilbage i teamet igen. Et skærmet tilbud kan fx betyde, at eleven har brug for undervisning alene eller i en mindre gruppe, en kortere skoledag eller flere pauser. Medarbejderne arbejder i selvstyrende team lærer/pædagog /pædagogmedhjælper om både skole og fritidsdel. Der bliver opstillet mål for undervisningen og elevens udvikling både fagligt og socialt. For at opnå den største motivation bliver der tænkt undervisning på flere måder. Eleverne har en varieret skoledag med pauser, ofte i små sekvenser, da de ikke magter lange perioder. Der er meget bevægelse i løbet af skoledagen, både i form af idræt, i frikvarterer, svømning og en lang mandagstur. Mandagsturen er en tur, der er forudsigelig og ens hver mandag morgen for at få vores elever til at lande efter weekenden. I indskolingen og på mellemtrinnet er der frikvarter lidt forskudt af den almene skole. Eleverne har brug for både at være en del af helheden og samtidig opleve, at de også har gode aktiviteter i pauserne. Læringsmiljøet fungerer med tydelig klasserumsledelse, da struktur, forudsigelighed og faste rammer er en nødvendighed for at skabe et læringsrum, som eleverne kan være i og for at skabe faglig udvikling. Der bliver taget mange individuelle hensyn, da eleverne er udfordret på mange forskellige måder. Afdelingen har fokus på sociale kompetencer og har sociale fag som en del af skemaet. Der arbejdes desuden med sociale kompetencer gennem dagen og ved ugentlige elevsamtaler, hvor der sammen med eleven bliver opstillet mål for den følgende uge. Eleverne har praktikforløb i 8. og 9. klasse, og der er et tæt samarbejde med UU-vejleder fra 8. klasse og frem til afslutning i folkeskolen. UU Øresund er tætte samarbejdspartnere og de deltager ved samtlige revisitationsmøder med eleverne i udskolingen. En medarbejder står for praktiksteder til udskolingselever. Der er skabt et stort netværk af praktiksteder, hvilket har bevirket, at praktikforløbene i udskolingen ofte er en stor succesoplevelse for elever. Enkelte elever går 9. klasse om i ADHD-klasserne. Erfaringen viser dog, at eleverne ofte profiterer bedre af at skifte til et andet skolemiljø. En vigtig faktor for arbejdet i ADHD-klasserne er en mulig inklusion i almenmiljøet. Afdelingen har i skoleåret 2016/2017 tre elevforløb med almenområdet, hvor der arbejdes hen imod inklusion i almenmiljøet. 20

262 Et forløb kan være som følger: Afdelingsleder på klassetrinnet kontaktes af teamet omkring den aktuelle elev i ADHD-afdelingen for at afdække, om der er en klasse og et lærerteam, der kan rumme de udfordringer eleven har. Eleven et forløb med praktik i klassen, som følges tæt af en pædagogisk medarbejder fra ADHDklasserne for at sikre, at de nødvendige observationer bliver gjort. Efter forløbet bliver det vurderet, om der er grundlag for at arbejde videre på at få overført til almenmiljøet samt hvilke ændringer det evt. vil kræve. Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger ADHD-klasserne på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsentere den bedst mulige.) Social trivsel: laveste 3,7 - højeste 4,2 Faglig trivsel: laveste 3,5 højeste 3,9 Støtte og inspiration: laveste: 2,9 højeste 3,4 Ro og orden: laveste: 3,3 højeste 4,0 Ledelsen har gennemgået trivselsundersøgelsen med hvert enkelt team. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt tre fokuspunkter, hvorefter de har udarbejdet en handleplan, som forældrene er blevet bekendt med. Faglige samarbejdsflader ADHD-afdelingen har et tæt samarbejde med to tilknyttede psykologer fra BUR. Kompetencecenter BUR bruges ofte i forbindelse med læsevejledning og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Faglige resultater/effekt Sommeren 2016 var 4 elever til afgangseksamen i dansk, matematik og fysik. 3 af eleverne i alle tre fag, en elev i matematik og dansk. Karakterskalaen varierer med et 00, syv 02, syv 4 tal, fem 7 tal, to 10 tal. Grundet det lave antal elever og hensynet til personlige data opgøres karakter og fag ikke mere præcist. Forældresamarbejde Et tæt forældresamarbejde er altafgørende for at skabe udvikling for den enkelte elev. ADHD-klasserne har et udvidet forældresamarbejde, som er sammensat under hensyntagen til den enkelte families behov. Det kan være daglig eller ugentlig kontakt, via Intra eller faste aftaler om dialogmøder, hvor der er fokus på hvad der virker, og hvad der skal gøres mere af. Der bliver arbejdet tæt sammen med BUR og sagsbehandlere. Om ADHD ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske diagnose med en aktuelt estimeret forekomst på 3,6 %. 21

263 ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Ofte følger der andre problemer med ADHD fx søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer, motoriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, angst eller depression. Diagnosen ADHD er tre gange hyppigere blandt drenge end blandt piger, men ADHD-symptomer rapporteres i teenagealderen lige hyppigt af drenge og piger. De sværeste tilfælde af ADHD er forbundet med en meget markant overhyppighed af senere psykiatriske lidelser, sociale vanskeligheder i voksenalderen. 1 1 Børn og unges mentale helbred, side

264 Behandlingsskolen Løvdal Beliggenhed og organisering Behandlingsskolen Løvdal Løvdalsvej Helsingør Fra august 2017 en afdeling under Snekkersten Skoledistrikt. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskolelovens bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Serviceloven 52. Stk. 3. Byrådet kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Behandlingsskolen Løvdalsvej er Helsingør Kommunes tilbud til elever, der har det til fælles, at de i forskellig grad er præget af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder, der kommer til udtryk i deres kontakt og kommunikation med andre mennesker. Gennemgående problematikker hos eleverne er: Mange skolemæssige nederlag bag sig Ingen eller meget lidt tillid til skolen og til egne evner og muligheder. Vanskeligheder i forhold til at begå sig og navigere i det sociale felt på en relevant og hensigtsmæssig måde Personalesammensætning Skolen har siden foråret 2016 været i gang med en større forandringsproces og lægges fra august 2017 sammen med Snekkersten Skoledistrikt. Den beskrevne ledelsesorganisering er gældende fra august Antal årsværk: 1,0 Daglig Pædagogisk Leder for Behandlingsskolen på Løvdalsvej, Familieskolen og ADHD-klasserne 1,0 Afdelingsleder for behandlingsskolen 0,6 (20 timer) Administrative medarbejder 8,0 Lærere 6,0 Pædagoger 1,0 Pædagogmedhjælpere (under uddannelse) 1,0 Familiebehandler 23

265 Elevtal, kapacitet og normering Behandlingsskolen er aktuelt normeret til 28 elever fra 0. til 7. klassetrin. Elevfordelingen pr ses nedenfor. I alt hat tilbuddet 24 elever. Klassetrin Antal elever Normeringen i undervisningen er 3-4 lærere/pædagoger til en elevgruppe på 9 10 elever. Økonomi Den samlede budgetramme til tilbuddet i 2017 udgør 15,1 mio. kr. Der opkræves ikke en takst for brugen af tilbuddet Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Behandlingsskolen Løvdal* *Inkl. Hipp Hopp programmet og Familieskolen Tilbuddet har i 2016 haft et mindre merforbrug. Salg af ydelser Behandlingsskolen har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning mm. Åbningstider På Behandlingsskolen på Løvdalsvej undervises indskolingselever i tidsrummet og mellemtrinselever Skolen råder aktuelt ikke over et fritidstilbud. Eleverne benytter derfor SFO og klub i deres nærmiljø. Fysiske rammer Behandlingsskolen er placeret i bygninger på Løvdalsvej. I oktober 2016 blev Bregnehøj og Løvdal sammenlagt i lokalerne på Løvdalsvej. Skolen er organiseret i tre klasser, som hver har brug for to lokaler. Klasselokalerne er indrettet, så der dels er mulighed for undervisning i plenum, holddeling og mulighed for individuel undervisning på afskærmede arbejdspladser. Skolen råder ikke over faglokaler, men samarbejder med den lokale rideskole og skydeklub. Behandlingsskolen og Center for Dagtilbud og Skoler fremlægger forslag til fremtidig placering for Børne- og Uddannelsesudvalget september

266 Visitation/revisitation Eleverne visiteres via det fællesvisitationsudvalg, hvor leder af Familierådgivningen, leder af Børne- Ungerådgivningen og undervisningsansvarlige fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer afgørelse i samarbejde med lederen af behandlingsskolen. Revisitation foregår på status-/handleplansmøder én gang årligt. Beskrivelse af Behandlingsskolen på Løvdalsvej Formålet med undervisningen og behandlingen på skolen er: At bibringe eleverne et fagligt, personligt og socialt fundament, der gør det muligt for dem at vende tilbage til almenskolen At eleverne bliver i stand til at afslutte deres skolegang med folkeskolens afgangseksamen og komme videre i en ungdomsuddannelse At eleverne udvikler deres evne til selvregulering og metallisering og herigennem bliver i stand til at være en del af et klassefællesskab og danne relationer og venskaber At eleverne opnår resiliens (evnen til at håndtere livets udfordringer trods svære vilkår) og de kompetencer og ressourcer, der på sigt danner grundlag for et godt ungdoms- og voksenliv Arbejde og samarbejde med familierne med henblik på at ændre barnets rammevilkår og handlemuligheder Gennem en individuelt tilrettelagt undervisning i et struktureret og omsorgsfuldt miljø med tydelige rammer og grænser, søger skolen at understøtte eleverne i at udvikle et fagligt og personligt fundament, der kan understøtte vejen ind i et godt ungdoms- og voksenliv. Målet er altid, at eleverne skal blive i stand til at mestre de krav og forventninger til elevrollen, der er i en almindelig folkeskoleklasse og at de derved, i videst muligt omfang, bliver i stand til at vende tilbage hertil. Det enkelte barns udvikling følges tæt og understøttes ved at justere og differentiere undervisningstilbuddet løbende med det fokuserede formål at minimere det enkelte barns afstand til almenområdet. Behandlingspædagogikken hviler på 4 overordnede behandlingsforståelser. Henholdsvis en relationspædagogisk, en anerkendende tilgang, en strukturpædagogisk tilgang samt Low Arousal tilgangen. De 4 tilgange er funderet i principper fra neuroaffektiv udviklingspsykologi. Familiebehandleren har den koordinerende funktion ift. samarbejdet med familierådgivningen, sagsbehandler, psykolog, fysioterapeuter, Familiehuset og andre relevante samarbejdspartnere. Familiebehandleren deltager ved indskrivningsmøder samt i tre opfølgende familiesamtaler sammen med kontaktlærer/kontaktpædagog i løbet af elevens første tre måneder på skolen. Ved disse møder aftales evt. videre forløb med familiebehandleren. Et forløb kan bestå af samtaler hos familien eller på skolen, hvor 25

267 man sikrer en fortsat fælles indsats i forhold til elevens skolegang, elevens fritid samt elevens familieliv. Eleven inddrages i disse møder i det omfang, det skønnes relevant for den enkelte elev og dennes forældre. Der afholdes status-/handleplansmøder to gange årligt, hvor handleplanen drøftes. Her deltager kontaktlærer/-pædagog, skoleleder, familierådgiver, familiebehandler, sagsansvarlig psykolog samt andre relevante samarbejdspartnere. Der udarbejdes statusbeskrivelse i forbindelse med handleplansmøder. Skoledagen er struktureret således, at de boglige fag ligger i den første del af skoledagen og de kreative fag samt den understøttende undervisning ligger i den sidste del af skoledagen. Omkring hver klasse er et team bestående af 5 medarbejdere (2-3 lærere og 2-3 pædagoger). Elevtrivsel Trivselsundersøgelsen er lige gennemført data vil blive analyseret, og der vil efterfølgende tages stilling til, hvilken handleplan, der evt. skal udarbejdes. Handleplansarbejdet vil foregå i skoleåret 2017/2018. Der forligger ikke resultater fra tidligere undersøgelser. Faglige samarbejdsflader Behandlingsskolen samarbejder fortrinsvis med: Familierådgivningen BUR Almenområdet herunder klub og SFO Fysioterapeuterne Familiehuset Det primære samarbejde foregår i forbindelse med indskrivningsmøder, status-/handleplansmøder og netværksmøder. Derudover samarbejdes med psykologer og fysioterapeuter omkring det enkelte barn samarbejdet består blandt andet i observationer i skoletiden, sparring og vejledning. Faglige resultater/effekt Der udarbejdes individuelle elevplaner for eleverne i alle fag, som danner grundlag for det fremadrettede arbejde ift. dokumentation, evaluering og udvikling af den fagfaglige indsats. Forældresamarbejde Den enkelte elev har en kontaktlærer/-pædagog, som, udover at være tæt på eleven, indgår i et tæt og hyppigt forældresamarbejde. Tæt forældresamarbejde med hyppig kontakt og opfølgning vægtes højt. Erfaringen er, at et tæt og velfungerende forældresamarbejde har afgørende betydning for elevens trivsel og udviklingsmuligheder. Forældresamarbejdet tilrettelægges individuelt afhængigt af barnets aktuelle situation samt forældrenes ønsker og behov. 26

268 Ud over det individuelt tilrettelagte samarbejde, består forældresamarbejdet af: Skole-hjemsamtaler to gange årligt, hvor elevens skolefaglige udvikling drøftes Status-/handleplansmøder to gange årligt, hvor handleplanen drøftes. Her deltager kontaktlærer/- pædagog, skoleleder, familierådgiver, familiebehandler, sagsansvarlig psykolog samt andre relevante samarbejdspartnere Netværksmøder efter behov Forældremøder to gange årligt Temaaftener Behandlingsskolen har desuden et sommer- og et julearrangement med forældre. Om socio-emotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser Forskning viser, at børn og unge fra udsatte familier og særligt anbragte børn har ringere muligheder for at gennemføre en uddannelse og blive livsduelige på en række parametre. Således får socialt udsatte/anbragte børn lavere karakterer i 9. klasse sammenlignet med børn med samme begavelse. Socialt udsatte/anbragte børn bliver oftere ufaglærte og flere gennemfører kun folkeskolen sammenlignet med børn, der har samme begavelse eller har fået samme karakterer. 2 2 Skolprestationer för utsatta barn en påverkbar risikofaktor. Bo Vinnerljung 27

269 Familieskolen Helsingør Herunder familieklasserne i Helsingør, Snekkersten og Espergærde Skoledistrikt Beliggenhed og organisering Familieskolen Helsingør Afdeling under Snekkersten Skoledistrikt Smakkevej Snekkersten Familieklasserne er placeret på Skolen på Gurrevej, Borupgårdskolen og Espergærdeskole. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Familiestuen: Folkeskoleloven 4. Efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Familieskolen: Folkeskoleloven 3 a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 5 Tilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Familieskolen består af Familiestue 2-6 år og Familieskole 0. til og 9.kl. Tilbuddet henvender sig til familier med børn med adfærdsproblemer. Familierne arbejder bl.a. med tilknytningsprocesser, relationer, samspil i familien og opdragelsestemaer. Tilbuddet har siden 2003 arbejdet ud fra en systemisk og narrativ teori og metode(løft). Familieklasserne på distriktsskolerne er mindre indgribende og har primært fokus på adfærd i skolen. Her har familieskolen en konsulentfunktion i forhold til coaching og supervision af familieklassepersonalet, samt deltagelse i møder med familier. Ved særlige omstændigheder kan en konsulent også bruges som vikar i kortere perioder. Personalesammensætning i Familieskolen Antal årsværk: 1 DPL med ansvar for Behandlingsskolen Løvdal, ADHD-klasserne og Familieskolen 2 lærere hvoraf den ene er koordinator 2 pædagoger Kapacitet Familiestuen familier pr skoleår Familieskolen familier pr. skoleår 28

270 Familieklasserne: Skolen på Gurrevej familier pr. skoleår Borupgårdskolen familier pr. skoleår Espergærdeskole familier pr. skoleår Økonomi Indgår i Behandlingsskolens budget. Salg af ydelser Familieskolen tilbyder kurser til andre kommuner i ind- og udland. Åbningstider Flerfamiliearbejde i Familieskolen foregår alle ugens dage mellem Individuelt tilrettelagt arbejde foregår efter kl. 12 For skoleområdet er det mandag, tirsdag, torsdag fra 8.00 til For før skoleområdet er det onsdag og fredag fra 8.00 til Familieklasserne har flerfamiliearbejde i følgende tidsrum: Skolen på Gurrevej: tirsdage og torsdage fra Borupgårdskolen: torsdage Espergærdeskole: Familieskolen og Familieklasserne følger folkeskolernes ferieplan. Fysiske rammer Familieskolen, herunder Familiestuen, er placereret på Borupgårdskolen i et røde træhus, som tidligere var SFO. Familieklasserne er placeret i klasselokaler i tilknytning til undervisningsmiljøerne på skolerne. Visitation/revisitation Familiestue: Daginstitutionslederen eller forældre kontakter Familieskolen. Der afholdes et indledende møde med forældrene, barnet og medarbejdere fra dagtilbuddet, hvor målene for forløbet aftales. Forløbet varer 16 uger, men kan efter behov forlænges. Familieskolen: Psykolog og/eller skoleleder indstiller via visitationsskema direkte til Familieskolens personale. Der afholdes et indledende møde med forældrene, barnet og medarbejdere fra skolen, hvor målene for forløbet aftales. Forløbet varer som udgangspunkt 12 uger, men kan efter behov forlænges op til et helt år. Familieklasserne: Skolen på Gurrevej: Der kan være flere indgange til en visitation til familieklasse. 1. Lærere/pædagoger (eller forældre) retter henvendelse til medarbejderne i Familieklassen - og hvis der er plads, holdes et startmøde, hvorefter familien starter. 29

271 2. I forbindelse med handleplaner for hele klasser kan det vise sig, at der er behov for individuelle handleplaner der for eksempel kan indbefatte et familieklassekursus. 3. Hvis der er behov for et udvidet skole/hjem samarbejde kan et familieklasseforløb være en mulighed. Borupgårdskolen: Visitationen foregår enten via Tværfagligt Forum, hvor psykolog, sundhedsplejerske, familierådgiver lærere, pædagoger og ledelse deltager eller blot i dialog med nærmeste leder. Espergærde: Visitation sker ved, at forældrene og/eller læreren henvender sig direkte til Familieklassen. En leder kan også foranledige et forløb i familieklassen Startmøde/handleplansmøde afholdes med eleven, forældre, pædagogisk personale og familieklasselæreren, hvor elevens mål bliver udarbejdet for de første 6 uger Efter 6 uger mødes alle igen og en evaluering af arbejdet med målene foretages Efter 12 uger afholdes slutevaluering/handleplansmøde Familieklassen tilbyder et opfølgende møde 6 uger efter forløbets afslutning, for at støtte eleven, forældrene og lærerne i samarbejdet med opfølgning på målene og de opnåede resultater. Beskrivelse af Familieskolen Familieskolen har siden starten i 2006 indtil efteråret 2016 organisatorisk været en del af behandlingsskolerne Bregnehøj og Løvdal. Fra efteråret 2016 er Familieskolen blevet en afdeling i Snekkersten Skoledistrikt. Følgende familier kan være i målgruppen til et forløb i Familieskolen: Forældre som er udfordret i at forstå, udvikle, støtte og udfordre deres børn Familier med børn hvis adfærd medfører risiko for eksklusion/drillerier/mobning i dagtilbud og skole Familier, hvor barnets adfærd i skolen fører til risiko for eksklusion og eller forstyrrer sig selv og andre I undervisningen Familier, hvor sociale og emotionelle begivenheder har påvirket familien Familier hvor de tidlige tilknytningsprocesser har været/er forstyrret i højere eller mindre grad De seneste tre skoleår har antallet af forløb, været følgende: skoleår Familieskolen Familiestuen Helsingør Espergærde Snekkersten 2013/ / / *tal for 2016/2017 er endnu ikke opgjort. Et familiestueforløb varer fire til fem måneder. I Familieskolen er forløbene i gennemsnit på 6 til 8 måneder. Der er flest indskolings- og mellemtrinselever. 30

272 I Familieskolen arbejder eleverne med det faglige materiale, som lærerne i elevens normale klasse har tilrettelagt i elevens undervisningsplan. Forældrene agerer som barnets lærer. Der arbejdes individuelt, med klasseundervisning og gruppearbejde. I skolekonteksten foregår også familiearbejde. Personalet i Familieskolen tilrettelægger og organiserer klasseundervisning, gruppearbejde og familiearbejde med afsæt i den enkelte elevs udfordringer. De seneste læse- og matematik testresultater fra stamskolen sendes til Familieskolen, så medarbejderne i Familieskolen bedst muligt kan støtte eleven og familien i den faglige udvikling. I Familiestuen tilrettelægges gruppe, individuelle og familieaktiviteter med afsæt i det enkelte barns udfordringer og udvikling. I forbindelse med det daglige arbejde foretager Familieskolen desuden guidning og coaching af ledere, lærere og pædagoger i forhold til familier. Der ud over er der observationer i elevernes egne klasser med tilbagemelding i klasseteamet. Flerfamilieterapi og individuelle familiesamtaler er ligeledes en del af arbejdet. Der udarbejdes individuelle handleplaner for børnene i samarbejde med forældre, lærere/pædagoger og andre samarbejdsparter og ud fra denne tilrettelægges det daglige arbejde. Elevtrivsel Familieskolen arbejder med børnenes trivsel med udgangspunkt i et registreringsskema. Gennem hele forløbet registreres børnenes præstationer med en score fra 1 til 4 i forhold til deres mål. Registreringen danner grundlaget for løbende samtaler med barnet og forældrene og er en væsentlig del af det pædagogiske koncept. Eleverne deltager i de obligatoriske trivselsundersøgelser på deres stamskole. Faglige samarbejdsflader Familieskolen samarbejder med barnet, forældrene, skoleledere, lærere, daginstitutionsledere, pædagoger, familierådgivere, familiehuset og psykologer. Der holdes møder med relevante samarbejdspartnere hver 6.uge, hvor netværket forventningsafstemmer; hvem gør hvad for at styrke barnets kompetencer og lære nye færdigheder. Faglige resultater/effekt Effekten af barnets og forældrenes arbejde dokumenteres gennem registreringsskemaerne og grafer. Familieskolen vil fra skoleåret 2017/2018 lave systematisk opfølgning og evaluering med de dagtilbud, skoler og familier, som visiterer børn til Familieskolen. Denne evaluering skal ske 6 uger og et halvt år efter et afsluttet forløb i Familieskolen. Forældresamarbejde Forældrenes deltagelse i Familiestue/skolen er en forudsætning for, at barnet kan gå i Familieskolen. Forældrene er ansvarlige for deres barn, mens de er i Familieskolen. 31

273 Beskrivelse af ydelser Familieskolen har en konsulentfunktion i forhold til de lokale familieklasser herunder tilsyn og supervision. Familieskolen er en del af Løvdals ressourcecenter og kan rekvireres gennem de officielle kanaler. Afledte konsekvenser Der afholdes en del møder på stamskoler og institutioner, hvilket medfører udgifter til befordring for Familieskolens medarbejdere. Nogle familier har brug for tolkebistand. Uhensigtsmæssigheder/forslag til forbedringer Familieskolen ser udviklingsmuligheder i forhold til fx børn som skoleudsættes, flygtningefamilier, specialklasseelever, familier med anden kulturel baggrund end dansk og unge mødre. Om inklusionsindsatser Bl.a. på baggrund af Salamanca-erklæringen fra 1994 er der i dag bred enighed om, at man ikke længere taler om integration som en proces, hvor det er barnet, der skal integreres, skal tilpasse sig fællesskabet, men for længst er gået i retning af at tale om inklusion, hvor fællesskaberne forandrer sig, så de i højere grad tilpasser sig barnet. 3 3 Inklusion i folkeskolen: SFI, side 30 32

274 Espergærde Skoledistrikt Espergærde Skoledistrikt Team V Specialklasser Team V Beliggenhed og organisering Team V Grydemosevej Espergærde Team V er beliggende som en afgrænset del af Grydemoseskolen i Espergærde. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn og unge. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Team V er Helsingørs kommunes specialtilbud for elever med vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder fra Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommune Netværk 1 Team V er et skoletilbud hvor eleverne kan gå fra 0.kl. til og med 10.kl. Målgruppe: Moderat til svært udviklingshæmmede/retarderede børn med vidtgående såvel fysiske- som psykiske handicaps Middelsvært og svært retarderede børn med autismespektrum forstyrrelser 33

275 Eleverne i målgruppen har ikke på noget tidspunkt potentiale til at blive inkluderet i et almenmiljø. Det er børn med vidtgående handicap, som kan lære, træne og udvikle sig, men ikke til et niveau som er tæt på et alderssvarende niveau. Personalesammensætning Antal årsværk: 3,3 ledere/ deles med Grydemoseskolen 1,0 Administrative medarbejdere 16,4 Lærere 15,9 Pædagoger 17,3 Pædagogmedhjælpere 0,9 Ergoterapeut 2,0 fysioterapeuter (ansat i BUF) 0,8 psykolog (ansat i BUR) 1,9 talepædagog (ansat i Kommunikationscenteret i Hillerød. Team V betaler for ydelsen) Elevtal, kapacitet og normering Der er 71 elever i specialtilbuddet pr (inkl. elever fra andre kommuner): Klassetrin Antal elever Team V har kapacitet til 76 elever. Normering, se under beskrivelse af Team V. Økonomi Team V er et rammefinansieret tilbud. Det betyder, at de enkelte skoler inden for kommunen ikke betaler for elever i Team V. Team V sælger pladser til elever fra andre kommuner. Den gennemsnitlige pris for tilbuddet samt taksten for elever fra andre kommuner fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig gennemsnits pris Årlig ekstern takst (undervisningsdel) Årlig ekstern takst (SFO del) Team V kr kr kr. I den eksterne takst indgår et overhead til finansiering af bl.a. ledelse og administration, som opkræves fra andre kommuner med elever i Team V Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Bruttoudgifter

276 - indtægtsbudget (myndighed) Nettobudget/forbrug Grundet et fald af udenbys elever har indtægterne været faldende. Salg af ydelser Team V har 34 elever fra udenbys kommuner visiteret via Netværk 1. Åbningstider Team V er et helhedstilbud med åbent fra kl hver dag. Der er forholdsvis få familier, som har brug for tiden mellem og Team V har åbent alle hverdage året rundt, bortset fra de tre dage op til påske. Fysiske rammer Team V er beliggende som en afgrænset del af Grydemoseskolen i Espergærde Skoledistrikt. Lokalerne er indrettet med forskellige læringsmiljøer, så vi enkelte elevs behov bedst muligt tilgodeses gennem dagen. Udemiljøet er indhegnet og indbyder til fysisk aktivitet i omgivelser tilpasset elevernes behov og udfordringer. Visitation/revisitation Børn, som skal starte det følgende år i august, visiteres via Netværk 1 til Team V i december. Hvis der er plads, kan elever, som typisk er i et andet skoletilbud, visiteres på andre tider af året. Revisitation foregår hvert år i september i forbindelse med statusmøder for eleverne. Her vurderer det faglige personale, i samarbejde med forældre, om skoletilbuddet stadig er det rette for eleven. Hvis eleven kommer fra en anden kommune, deltager en repræsentant fra hjemkommunen. Beskrivelse af Team V Team V er et helhedstilbud, hvor skole og SFO er integreret. I Team V er der et meget tæt lærer/pædagog/ pædagogmedhjælpersamarbejde. Eleverne tilbydes en afvekslende dag med fagfaglige-, socialpædagogiske-, fysiske- og kreative læringsforløb, fritidstilbud mm. De skolefaglige aktiviteter er overvejende placeret i den første del af dagen. Der tages dog i vid udstrækning hensyn til elevens læringsparathed og udtrætning. Alle tiltag for den enkelte elev bygger på vurderinger foretaget i et tværfagligt team, bestående af lærere, pædagoger og relevante terapeuter (ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog og psykolog). Eleverne i Team V er fordelt i 9 grupper: 6 aldersopdelte (A) grupper 1 funktionsopdelte (F) gruppe 2 grupper ASF (børn med autismespektrumsforstyrrelser) 35

277 I både A-grupper og F-grupper kan der være elever med lettere forstyrrelser inden for autismespektret. I AFS-grupperne er de autistiske vanskeligheder omfattende og centrale for den pædagogiske tilgang. A-grupperne A-grupperne er for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Der er ca. 8 elever i hver gruppe. Når eleverne starter i 0.kl., vil deres udvikling i gennemsnit svare til et barn på ca. 2-3 år (udviklingsalder). De bedste af eleverne (ca. 20 %) vil opnå et fagligt niveau svarende til 1.-2.kl., når de forlader Team V efter 10.kl. I selve læringssituationerne vil enkelte af eleverne kunne arbejde i små grupper på 2-3 børn. Langt de fleste børn kræver undervisning en til en, hvis der skal foregå en indlæring. De fleste elever skal have hjælp til almindelige dagligdags ting som toiletbesøg, påklædning og spisning. Derudover skal stort set alle have hjælp til at indgå i sociale relationer, hvilket især kommer til udtryk ved leg og mere fritidsprægede aktiviteter. I en A gruppe på 8 elever vil der typisk være tilknyttet 2 lærere, 2 pædagoger og 1-2 medhjælpere. F-gruppen Eleverne i F-grupperne er ikke sat sammen ud fra deres alder, men ud fra deres funktionsniveau. Eleverne i F-gruppen er på et udviklingstrin fra ca. 9 mdr.- ca. 2 år. Mange af eleverne er multihandicappede og de har ikke sprog. Deres udvikling går langsomt og de er meget afhængig af omgivelsernes indsats. De skal have hjælp til alt. I en F gruppe på 8 børn vil der typisk være tilknyttet 2 lærere, 2 pædagoger og 2-3 medhjælpere. ASF- grupperne I hver af de to ASF-grupper er der 4-6 elever. Af hensyn til elevernes særlige udfordringer med svære udviklingsforstyrrelser inden for autismeområdet, kan der ikke være flere elever i de to grupper. Eleverne i disse grupper har brug for en meget forudsigelig hverdag med en ekstrem stram og tydelig struktur. Til hver af de to AFS-grupper er der tilknyttet en lærer, 2 pædagoger og en medhjælper. Indhold og metode I Team V arbejdes der med basale indsatsområder som kommunikation, sanseintegration og motorik samt fag og fagområder i henhold til folkeskoleloven i det omfang, det er relevant og giver mening for den enkelte elev. De faglige medarbejdere tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra et helhedssyn, der tilgodeser det enkelte barns læring bedst muligt. Medarbejderne afdækker elevens nærmeste udviklingszone gennem det tætte samarbejde mellem lærere, pædagoger, forældre og terapeuter, den målrelaterede elevplan samt div. kommunikationsredskaber. De gør brug af udviklingstabeller, observationsskemaer, filmer eleverne, observerer hvordan eleverne tager imod de aktiviteter/materialer, som de bliver præsenteret for. Herigennem afdækkes det enkelte barns nærmeste udviklingszone. 36

278 Helhedsstrukturen gør, at medarbejderne får afstemt krav og forventninger til det enkelte barn. Den fælles elevplan evalueres løbende og er hele tiden udgangspunkt for arbejdet med den enkelte elev. På den måde tilgodeses elevens læring bedst mulig. Omkring kommunikation arbejder Team V med TTT (tegn til tale), billedsymboler, konkreter, tydeligt kropssprog, div taleprogrammer samt tæt samarbejde med talepædagoger. Der arbejdes med sanseintegration i form af sansemotorik, massage og børstetræning. For at tilgodese den enkelte elev bedst muligt, er der holddannelse på tværs af grupperne, hvor der tages udgangspunkt i elevernes interesser og styrkesider. Team V eleverne bliver tænkt ind i almenskolens dagligdag og deltager i det omfang, det er muligt. Det skal give mening og være til gavn og glæde for børnene i Team V. Dette foregår særligt ved højtider, faste traditioner og sociale sammenkomster i løbet af året, i frikvartererne og i SFO regi. Elevtrivsel Eleverne viser glæde ved hinanden og de voksne og er glade for at gå i skole. Eleverne magter ikke at deltage i kommunens trivselsundersøgelse. Team V er ved at udarbejde en undersøgelse tilpasset tilbuddets elever. Faglige samarbejdsflader Team V arbejder tæt sammen med BUR fra Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommune ved visitation og revisitation. Derudover er der et tæt samarbejde med familierådgivningen og sagsbehandlere deltager ofte i møderne omkring elever. Team V samarbejder med UU Øresund og div. praktiksteder og STU-tilbud, som er relevante for eleverne. Faglige resultater/effekt Ingen elever i Team V deltager i nationale test eller afgangseksamen. Det pædagogiske personale samt terapeuter og psykolog tager løbende relevante tests og prøver for at kunne følge med i og beskrive elevernes udvikling. Forældresamarbejde Team V afholder forældremøder i begyndelsen af skoleåret og planmøder/statusmøder efterår og forår. Forældrene holdes løbende orienteret via daglig dialog i kontaktbog eller gennem et særligt kommunikationsprogram på elevens private ipad, Intra, telefon, sms og på møder. Tilgangen er anerkendende og med en gensidig respekt, hvor krav og forventninger afstemmes. Der afholdes forskellige arrangementer i grupperne i løbet af året, fx jule- og sommerarrangementer. Team V har en repræsentant i Espergærde Skoledistrikts bestyrelse. 37

279 Specialklasser Beliggenhed og organisering Tibberupskolen Idrætsvej Espergærde Specialklasserne er en del af Tibberupskolen og Espergærde Skoledistrikt Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialklasserne har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Specialklassernes målgruppe er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Elevernes kognitive funktionsniveau strækker sig fra lavt i normalområdet til lettere retarderet. Nogle elever har svagere grader af autisme og ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. Personalesammensætning Antal årsværk: 1 afdelingsleder 1 sekretær Lærere: 2 (1 klasselærer i 7. og 1 klasselærer i 9. klasse) I de to klasser er der faglærere, som også har timer i andre klasser, i følgende: Matematik, biologi, geografi, idræt, fysik/kemilærer, engelsk. 1 pædagog 2 pædagogmedhjælpere Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Siden beslutningen om at nedlægge specialklasserne ved ikke at oprette nye 0. klasser har der været få visitationer til de nuværende specialklasser. (se rapport vedr. denne problemstilling) Antal elever i specialtilbuddet pr samlet og på klassetrin 38

280 12 elever på 7. klassetrin 10 elever på 9. klassetrin Normeringen i undervisningen var den således: 7.C 1,42 lærerårsværk 0,22 pædagog 0,78 medhjælper/støtte 9.C 1,82 lærerårsværk 0,33 pædagogmedhjælper/støtte Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik specialklasserne fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler, og betyder, at specialklasserne udbyder pladser på markedslignende vilkår. Taksten for et specialklassetilbud fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst Specialklasse kr. Der sælges ikke pladser til andre kommuner Specialklassernes budget er en del af Espergærde Skoles budget, og udmeldes derfor ikke særskilt til specialklassen. Salg af ydelser Specialklasserne sælger pladser til alle skoler i kommunen. Åbningstider Specialklasserne følger skolernes ferieplan. Fysiske rammer I alle specialklassernes klasselokaler har hver elev har sit eget kontor. Desuden er der mulighed for at samle klassen ved et stort fællesbord. Specialklasserne er fysisk placeret sammen med almenklasserne på de respektive årgange. Alle lokaler er indrettet som overskuelige og inspirerende læringsmiljø. Visitation/revisitation Skolelederen på elevens distriktsskole visiterer i samarbejde med BUR direkte til specialklasserne i dialog med skolelederen for specialklasserne. 39

281 Beskrivelse af specialklasserne De to specialklasser er fysisk placeret i samme område som almenklasserne på årgangene. Hver specialklasse er indrettet med hensyn til elevernes særlige behov. Særligt i 7. klassen er lokalet indrettet med både mulighed for fælles undervisning og hver elev har ligeledes en bås til eget arbejde og fordybelse. I begge lokaler er der gjort en stor indsats for at skabe rolige og trygge rammer vha. indretning, ophæng mv. De individuelle læringsplaner er centrale i undervisningen, da elevernes faglige niveau spænder fra ca klasse til klasse. Da de fleste elever med generelle indlæringsvanskeligheder har en kort arbejdshukommelse, arbejdes der med et emne i en længere periode, og emnet skal repeteres med løbende mellemrum. Flere elever har ligeledes eksekutive vanskeligheder, hvorfor undervisningen tilrettelægges, så eleverne kan modtage så meget individuel støtte som muligt. Mange af eleverne har brug for at generel livsduelighed er en del af de pædagogiske tema, fx hvordan man klarer sig ift. indkøb/økonomi, dannelsesværdier mv. En del af faglærerne i specialklasserne har også timer i almenmiljøet og andre faglige funktioner. Således er 7. klasselæreren tilknyttet Espergærde Skoles familieklasse og Tibberupskolens Styrkecenter. Klasselæreren deltager på årgangsmøde med de andre klasselærere og vurderer løbende, hvornår det er relevant for specialklassen at deltage i et fagligt samarbejde på årgangen. Eleverne i specialklasserne deltager i valgfag på lige fod med de andre klasser. Der er også mulighed for at deltage i nogle fag sammen med en almenklasse. En elev blev i skoleåret 2015/2016 flyttet fra en specialklasse til en almenklasse. I 9. klasse kan eleverne gå til terminsprøve i dansk og matematik og ligeledes afgangseksamen i udvalgte discipliner inden for fagene dansk og matematik. Hvert år udarbejdes en elevbeskrivelse/status for den enkelte elev. Denne beskrivelse er med på dagsordenen ved revisitationsmødet. Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger de to specialklasser på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsentere den bedst mulige.) Social trivsel: gens. 4,1 Faglig trivsel: gens. 3,7 Støtte og inspiration: gens. 3,9 Ro og orden: gens. 4,0 40

282 Ledelsen har gennemgået trivselsundersøgelsen med hvert enkelt team. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt to fokuspunkter, hvorefter de har udarbejdet en handleplan, som forældrene er blevet bekendt med. Faglige samarbejdsflader Flg. samarbejdspartnere er vigtige for arbejdet i specialklasserne: Familierådgivningen BUR Almenområdet Praktiksteder UU-Øresund Samarbejdspartnerne deltager i dialog- og netværksmøder samt specialklassekonferencen. Faglige resultater I skoleåret 2015/2016 var der ikke en specialklasse på 9. klassetrin. Andre test: Der er taget særlig læsetest Diavok på enkeltelever, da den almindelige ordblindetest ikke er anvendelig til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Forældresamarbejde I specialklasserne er der et tæt og udvidet forældresamarbejde. Forældrene deltager i status- og netværksmøder. Den løbende dialogen spænder fra daglig til ugentlig kontakt, afhængig af den enkelte elev og familiens behov. 41

283 Ungdomsskolen Ungdomsskolen KUP-Aklasserne KUP-Almen Next Step Enkeltmandsundervisning KUPpartnerskab Next Step 10.klasse samt læseundervisning i 10. klasse. Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2., hvilket jf. 19i også gælder 10. klasse. Desuden lyder det i 19 c. Stk. 3., at der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder i 10. klasse. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Målgruppen til Next Step er unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Elevernes kognitive funktionsniveau ligger inden for en IK fra ca. 50 til 70. Nogle elever har svagere grader af autisme og ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. 42

284 10. klasseskolen har også et tilbud til unge med dysleksi (ordblindhed). Dette tilbud tager afsæt i den enkelte unges behov og forventninger. For nogle af de unge med dysleksi giver det bedst mening at være en del af Next Step. Andre vælger at gå i almenmiljøet med relevante hjælpeprogrammer og strategier frem mod afgangseksamen. Fra marts til juni i skoleåret 2016/2017 har skolen et pilotprojekt med VUC, hvor elever med dysleksi modtager 3 timers undervisning om ugen i en gruppe på 4. Én elev får eneundervisning i 1½ time om ugen. I skoleåret 2017/2018 fortsætter projektet. De unge vil kunne få min. 80 timers specialundervisning hos VUC samtidig med, at de går på 10. klasseskolen. Personalesammensætning Next Step er en del af 10. klasseskolens ledelse og administration. Lærerne indgår ligeledes i det samlet personale på 10.klassekolen. 0,4 leder 0,3 administrativ medarbejder 3,0 lærere Kapacitet, elevtal og normering Elevtallet i Next Step: 2015/ elever 2016/ elever 2017/2018 forventet elevtal 27 Next Step er norm og mængde reguleret. For hver 12 elever, der visiteres til Next Step, bevilliges 28 lærertimer. Salg af ydelser I skoleåret 2016/2017 har der været 4 elever fra Fredensborg Kommune. Fra skoleåret 2017/2018 har Fredensborg Kommune valgt at hjemtage deres 10. klasse. Fredensborg Kommune har til kendegivet, at de måske fortsat vil købe pladser i Next Step. Åbningstider Next Step følger skolernes ferieplan. Fysiske rammer Next Step er placeret på Helsingør Ungdomsskole afd. 10.klasse. Der er 3 lokaler til rådighed. Ét stort lokale med plads til alle klassens elever og to mindre lokaler, som bruges når klassen er delt i mindre enheder. Derudover er der et lille tekøkken til rådighed. 43

285 Visitation/revisitation Afgivende skole og UU-vejleder ansøger om elevernes optagelse i Next Step. Et visitationsudvalg bestående af: ledende psykolog, faglig konsulent fra Center for Dagtilbud og Skoler, UU-vejleder for unge med særlige behov samt dagligleder af 10.klasseskolen. Efter visitationen holdes der overleveringsmøder med afgivende skole og Next Step samt psykolog og evt. andre fagpersoner. Fra skoleåret 2017/2018 vil alle elever og forældre blive indkaldt til en samtale før skolestart. Beskrivelse af Next Step 10. klasse Ugeskemaet i Next Step er bygget op på følgende måde: Mandag, onsdag og fredag undervises eleverne i dansk, engelsk og matematik i tre niveaudelte grupper Tirsdag og torsdag er Zonedage sammen med resten af 10. klasseskolen. Her arbejdes med forskellige temaer. Personlig og social udvikling samt livsduelighed er 3 væsentlige temaer. Fra påske og frem til afgangseksaminerne inddrages nogle af zonetimer til fagfaglig undervisning. Elever i Next Step har mange forskellige vanskeligheder. Ens for dem alle er, at de har brug for at opleve et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder og plads til at begå fejl. I klassen arbejdes der med at skabe et godt socialt sammenhold gennem aktiviteter og ved at udfordre elevernes forståelse af sociale fællesskaber. Det skal styrke respekten for hinanden eleverne imellem, samt respekten mellem lærer og elev. Next Step arbejder ud fra en narrativ tilgang, hvor en ny fortælling giver eleven mulighed for at opdage værdifulde sider af sig selv sider som de før så som selvfølgeligheder eller som de ikke havde opdaget. Da 10. klasse er et overgangsår til ungdomsuddannelserne, hvor eleverne i vid udstrækning skal klare sig uden støtte og guidning, bliver der lagt stor vægt på at udvikle elevernes selvstændighed og evne til at løse nye udfordringer. Skolen arbejder bevidst med dette, således at de unge hele tiden opfordres til selvstændig tænkning og problemløsning. Dette sker både i fagene og i arbejdet med sociale færdigheder. Motivation i undervisningen er af afgørende betydning for elevernes udbytte af skolegangen. Derfor tilrettelægges undervisningen så den enkelte elev udfordres tilpas og derved oplever succes, når tingene lykkes. Målet er blandt andet at eleverne tager ansvar i deres skoleliv, så de oplever at de mestrer og tager ansvar for deres liv. Elevtrivsel 10. klasse deltager ikke i den nationale trivselsmåling. 10. klasseskolen laver ikke en systematisk evaluering med elever og forældre. 44

286 Faglige samarbejdsflader Next Step eleverne er hvert år i 14 dages erhvervspraktik, hvor skolen samarbejder med kommunens STUarbejdspladser, klubber, SFO er og børnehaver. Mange private virksomheder stiller også praktiksteder til rådighed. Der er et tæt samarbejde med familierådgivningens støttepersoner/mentorer for enkelte elever. Der ud over samarbejder skolen med familierådgivningen, BUR, HelsingUng og TUBA. Skolen arbejder tæt sammen med UU-Øresund omkring elevernes uddannelsesønsker og muligheder. Faglige resultater Målet er at eleverne går til 10. klasseafgangseksamen. I skoleåret 2015/2016 opnåede eleverne følgende resultater (det samlede antal elever var 12): Disciplin FP10 Antal elever Dansk mundtl. 4,56 9 Dansk skr.fremst. 3,25 8 Engelsk mundtl. 8,40 5 Engelsk skriftl. - 0 Mat. mundtlig. 3,0 6 Mat. Skriftlig 2,5 6 Forældresamarbejde Trods elevernes alder, hvor de skal lære at klare sig selv og hjælpes til at håndterer de faglige, sociale og personlige udfordringer de kan havne i, er et forpligtende skole-hjemsamarbejde vigtigt. Next Step afholder skolehjemsamtaler to gange om året, hvor UU-vejleder deltager i én af dem. Om læseundervisning Der findes flere slags læsevanskeligheder, der skyldes andet end ordblindhed. Nogle elever har specifikke vanskeligheder med sprogforståelsen i læsning, der giver dem problemer med at forstå de ord og tekster, de møder. En anden gruppe elever har en hørenedsættelse eller vanskeligheder med synet, som påvirker deres læsekompetencer. Endelig kan nogle elever have store vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden på det, der skal læres. 4 Læseundervisningen skal derfor favne bredt og tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov. 4 Ordblindhed i grundskolen Et inspirationsmateriale. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2016 side 22 45

287 Heltidsundervisning på Ungdomsskolen Ungdomsskolen har forskellige undervisningstilbud til unge i udfordringer - unge som af forskellige grunde ikke har kunnet indgå i eller profiteret af andre tilbud. Fælles for alle indsatser på Ungdomsskolen er, at der altid tages udgangspunkt i, hvad den unge ønsker og kan være med til. Målet er uddannelsesparathed, at blive klar til videre skolegang, arbejde eller start på en ungdomsuddannelse. I undervisningen anvendes en individuel tilgang i det fælles baseret på en stærk relation til hver ung - håndholdning af den unge i alle situationer i og omkring skolen - undervisning som i videst muligt omfang følger den unges profil - og med tid som endnu en individuel faktor. Skolen har en bred forståelse af læringsbegrebet. Mentale sundhedsproblemer i ungdomsårene kan være bestemmende for, om vigtige overgange lykkes, og dermed om eleven på længere sigt klarer sig godt både økonomisk og socialt. Mentalt sårbare unge er i stor risiko for at mangle sociale relationer og opleve ensomhed og eksklusion af de sociale sammenhænge, som kræver aktivt engagement. 46

288 KUP-A-klasserne og KUP-partnerskab Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 33 Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til 9, stk. 4. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud KUP-A-klasserne Ungdomsskolens heltidsundervisning i 8., 9.og 10. klasse er et alternativ til udskolingselever, der af forskellige årsager ikke kan inkluderes i almenmiljøet. Der er sket en udvikling typen af de unges vanskeligheder i heltidsundervisningen. En del af de unge har store individuelle udfordringer, er psykisk skrøbelige og lider af angst, hvilket bevirker, at de ikke kan forlade deres hjem eller ønsker at blive undervist isoleret fra andre unge. Flere unge er eller bliver sent diagnosticeret med bl.a. ASF, ADHD i højere grad end tidligere. KUP-partnerskab Unge med en svære mentale udfordringer, som gør, at den unge ikke umiddelbart kan hjælpes til uddannelsesparathed inden for normeret tid. Personalesammensætning Antal årsværk: 0,5 leder 0,5 administrativ medarbejder 1,5 lærer Kapacitet, elevtal og normering Kup-A-klasserne Der var 21 elever i specialtilbuddet pr

289 Klassetrin Antal elever og 9. klasse er takstfinansierede og 10. klasse har en budgetramme til 12 elever. KUP-partnerskab: Klassetrin Antal elever Over 18 år: 2 unge fra andre kommuner. Økonomi KUP-A-klasserne: A-klasserne har på 8. og 9. klassetrin en takstfinansieringen på kroner elev/måned. På 10. klassetrin har skolen en budgetramme til 12 elever. KUP-partnerskab: Ved partnerskabsaftaler er taksten 600,00kr/time. Omfanget af undervisningstimer varierer. Salg af ydelser Ungdomsskolens heltidsundervisning har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning mm. Distriktsskolerne køber pladser på 8. og 9. klassetrin. Åbningstider Tilbuddet har undervisning fra 8.30 til Fysiske rammer A-klasserne har til huse på Rasmus Knudsens Vej i seks klasselokaler. Klasserne har desuden adgang til køkken og værksted to dage om ugen. Visitation/revisitation Ledelsen på distriktsskolen henvender sig direkte til koordinator for heltidsundervisningen ofte i samarbejde med UU-vejleder. Skoletilbuddet forlænges, hvis det giver mening i forbindelse med løbende statusmøder. Der er løbende optag og afgang af elever. Skolen er ved at udarbejde en ny visitationsmodel. Beskrivelse af KUP A-klasserne og KUP-partnerskab Heltidsundervisningen svarer til folkeskolens undervisning og kan afsluttes med folkeskolens afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik. 48

290 Ved indskrivning på skolen er selve samtalen med den unge og forældre afgørende for en god start, da rammerne for samarbejdet mellem den unge, familien og skolen aftales her. Den unge og forældrene bliver præsenteret for heltidsundervisningens pædagogiske platform. Når/hvis der er opnået fælles forståelse for præmisserne for undervisningen aftales starttidspunkt. Elevernes start er altid med udgangspunkt i en uges individuel elevhandleplansforløb med undervisning halvanden time om dagen. Her tages der udgangspunktet i den unges ønsker om en ny skolehistorie. Elevhandleplanen, som udarbejdes den første uge, omhandler elevens sociale, faglige og personlige mål og danner grundlaget for planlægningen af undervisning. Afhængig af elevens vanskeligheder og belastningsgrad foregår undervisningen som eneundervisning, på mindre hold, i værksteder eller kombineret med arbejde eller praktik. Undervisningen kan i begyndelsen foregå i hjemmet, hvis situationen taler for dette. Antallet af undervisningstimer afhænger af den unge og hvad den unge kan klare. I holdundervisningen veksles der mellem teoretisk og praktisk undervisning for de unge, der kan magte dette. Læreren fører logbog over timerne med den unge og elevhandleplanen justeres løbende i forhold til den unges udvikling socialt, personligt og fagligt. Tilbuddet har fokus på uddannelsesparathed herunder praktik/brobygning, når det er muligt. Elevtrivsel Elevernes fremmøde er afgørende for god trivsel og læring. Derfor planlægges undervisningen så vidt det er muligt efter om den unges behov for at møde tidligt eller senere på dagen. Faglige samarbejdsflader UU-vejlederne, skolelederne og rådgiverne er de vigtigste samarbejdspartnere ved indskrivning. I det daglige arbejde er samarbejdet med rådgivere, kontaktpersoner, mentorer mm. vigtig for at understøtte den unge. Faglige resultater/effekt Eleverne afslutter som minimum dansk og matematik på FP9 eller FP10, flere afslutter ligeledes i engelsk. Forældresamarbejde Forældrene inddrages i skolens arbejde løbende og inviteres ind i vurderinger af elevens udviklingspotentiale i henhold til elevplaner sammen med den unge. 49

291 KUP-almen Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Der er ikke lovkrav om KUP-almen Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Unge, som er ude over den undervisningspligtige alder, men som mangler en indsats inden for det faglige, sociale eller personlige for at blive uddannelsesparate eller klædt på/få adgang til yderligere skolegang, ungdomsuddannelse eller arbejde. Personalesammensætning Medarbejderne besidder en bred vifte af fagligheder både uddannelsesmæssigt og erfaringsmæssigt. Kapacitet Tilbuddet er normeret til 12 elever om året. Fysiske rammer Undervisningen foregår i Ungdomsskolens lokaler Visitation/revisitation Visitationen foregår i samråd med den unges UU-vejleder. Beskrivelse af KUP-almen KUP står for Kommende UddannelsesParat og er et tilbud til unge i særlige udfordringer/behov i alderen 16 til 20 år. Målgruppen er unge, som af meget forskellige grunde er faldet ud af den lige uddannelsesvej til ungdomsuddannelse, job og selvforsørgelse. Skolen arbejder med begrebet kommende uddannelsesparat i modsætning til det ministerielt udmeldte ikke-uddannelsesparathed, fordi de unge ses som potentielt uddannelsesparate på vej altså kommende. Det er KUP s opgave at afdække, hvor langt den unge er fra at være uddannelsesparat og hjælpe den unge i mål og videre i det almene uddannelsessystem. 50

292 Uddannelsesparathed dækker over faglige, sociale og personlige kompetencer samt motivation. Et væsentligt kriterium for at blive optaget i KUP er, at den unge selv vælger KUP-tilbuddet. KUP bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, så den unge opnår at mestre en højere grad af selvhjulpenhed. Fagligheden Mange af de unge, som optages i KUP, har af forskellige grunde ikke taget deres 9. kl. prøver. Skolen fører unge til 9.kl. og 10. klasseafgangseksamen. Der er erfaring for, at de unge i KUP ønsker at tage prøver i dansk, matematik og engelsk og kun i få tilfælde andre fag. Skolens grundlæggende pædagogik tager afsæt i, at læringen skal tilpasses den enkelte unges situation, muligheder, begrænsninger, samlede profil og tidsbehov. Der sættes mål og delmål sammen med den unge. Det er vigtigt, at målene altid er overskuelige og til at nå med den rette hjælp. Dermed bliver tid også en individuel størrelse, fordi de unge i KUP har brug for forskellige tidsrammer for at nå deres mål. Uagtet hvilke udfordringer og særlige behov den unge møder med, tager skolen hensyn til disse, men altid ud fra en betragtning om, at den unge er en almindelig ung som alle andre. Vores fælles 3. er altid fagligheden. Faglige samarbejdsflader KUP-almen har ofte flere samarbejdspartnere fx Produktionsskolen kombineret med faglig undervisning i KUP, sagsbehandlere og kontaktpersoner, VUC, Teknisk Skole, praktiksteder eller andre. Faglige resultater Oftest gøres den unge klar til at starte en ungdomsuddannelse, hvor der findes karakterkrav. Forældresamarbejde Der er forældresamarbejde efter behov. Mange af KUP-almen eleverne er omkring 18 år og derfor meget selvkørende. 51

293 Enkeltmandsundervisning Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Ungdomsskolen løser undervisningsopgaven af elever, som er indskrevet på distriktsskolen men som tilbydes enkeltmandsundervisning i en periode. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Bekendtgørelsen for folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand 12 Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Målgruppe og tilbud Målgruppen er elever fra distriktsskolerne, som af forskellige grunde akut ikke kan profitere af folkeskolens undervisningstilbud, og som skal have et undervisningstilbud midlertidigt i et aftalt antal timer ugentligt (minimum 14 undervisningstimer) og hvor skolelederen ikke selv har de nødvendige medarbejderressourcer til at løse opgaven. En del af de elever, som i en periode modtager enkeltmandsundervisning, undervises efter skolelederens beslutning på distriktsskolen. Grundene kan typisk være: eleven har ikke været i skole i længere tid eleven afventer afgørelse på kommende undervisningstilbud eleven kan ikke undervises/fungere i nuværende kontekst akut opstået situation under udredning Personalesammensætning Lærerne hyres ind til at løse den midlertidige opgave. Elevtal 14/ / /17 13 Salg af ydelser Distriktsskolen betaler Ungdomsskolen for at undervise eleven. Ydelsen er således indtægtsdækket. 52

294 Åbningstider Undervisningen følger skolernes ferieplan. Der indgår ikke fritidstilbud. Fysiske rammer Undervisningen foregår enten i elevens hjem eller på Ungdomsskolen. Visitation/revisitation Visitationen sker ved, at skolelederen på elevens distriktsskolen træffer afgørelse om, at eleven i en periode skal modtage undervisning i form af enkeltmandsundervisning. Skolelederen kontakter Ungdomsskolens afdeling for heltidsundervisning med henblik på at afklare om Ungdomsskolen kan løse opgaven. Enkeltmandsundervisning er i lovgivningen ikke defineret som specialundervisning og forældrene har ikke klageadgang til klagenævnet. Skolerne skal derfor begrænse brugen af enkeltmandsundervisning så meget som mulig og holde forældrene og eleven løbende orienteret om deres planer og tiltag samt hvornår de forventer en afklaring af elevens fremtidige skoletilbud. Igangsatte/afsluttede processer: PPV eller anden BUR aktivitet tidligere indsatser er beskrevet ved nye borgere: BUR kontakt udveksling af opfølgende skriftlighed gensidig opdatering Beskrivelse af enkeltmandsundervisningen Undervisningstiden kan i den periode, hvor eleven modtager enkeltmandsundervisning, nedsættes forholdsmæssigt i forhold til folkeskolelovens fastsatte undervisningstid. Center for Dagtilbud og Skoler har defineret over for skolerne, at man kan skelne mellem elever i indskolingen, som tilbydes minimum 14 timer og elever på mellemtrin og i udskolingen som tilbydes minimum 15 timer. Elevtrivsel Eleverne deltager ikke i trivselsmålinger. Trivsel er omdrejningspunktet for undervisningen. Faglige samarbejdsflader Primært betalingsskolen, UU-vejleder, BUR. Forældresamarbejde Forældrene er primære samarbejdspartnere. Når skolelederen træffer beslutning om, at en elev skal modtage enkeltmandsundervisning, skal forældrene orienteres om dette på et møde, hvor der samtidig forelægges forslag til skema. Man skal så vidt muligt 53

295 tage hensyn til familiens behov og hvis muligt tilbyde pasning af barnet i de timer, hvor der ikke er undervisning, indtil barnet kan gå i SFO eller klub. 54

296 Dagteamet i HelsingUng Beliggenhed og organisering HelsingUng Gl. banegårdsvej Helsingør Mail: hej@helsingung.nu Tlf.: Hjemmeside: HelsingUng er organiseret i Center for Særlig Social Indsats og Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte samt Helsingør Rusmiddelcenter. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Tilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud HelsingUng er et behandlingstilbud med integreret skoledel for unge med et aktivt rusmiddelforbrug. Den primære målgruppe unge under 18 år - som har et forbrug af rusmidler som ikke møder i skole pga. deres misbrug som ikke har folkeskolens afgangsprøve Personalesammensætning Antal årsværk: 0,3 leder svarende til 12 timer pr. uge 0,8 Lærer svarende 80 % ansættelse 1,0 Pædagog Kapacitet Dagteamet i HelsingUng er normeret til 8 elever. Formålet med tilbuddet er, at den unge så hurtigt som muligt kommer tilbage til deres skole. Salg af ydelser Dagteamets pris er ,00 pr. md. Den skole, som den unge er indmeldt på, betaler for skoletilbuddet. Åbningstider Undervisningen i Dagteamet ligger i tidsrummet fra mandag til fredag, herudover kan der ligge andre aktiviteter, fx individuelle samtaler med behandler, som ikke er en del af undervisningen. 55

297 Dagteamet følger skolernes ferieplan. Der kan være aktiviteter i ferier, men ingen undervisning. Fysiske rammer Der er indrettet en skolestue i HelsingUng på Gl. banegårdsvej 29, hvor op til 8 elever kan modtage undervisning. Visitation/revisitation Distriktsskolen kontakter som udgangspunkt afdelingsleder i HelsingUng. Den unge tilbydes en samtale med en behandler, hvor behandlings- og skoletilbud præsenteres for den unge. Når distriktsskolen har givet betalingstilsagn, kan den unge begynde i skoletilbuddet. Denne proces tager maks. 14 dage. Personalet i Dagteamet vurderer, hvor den unge ligger fagligt og undervisningen tilrettelægges herefter. Beskrivelse af Dagteamet i HelsingUng Dagteamet tilbyder undervisning i fagene dansk, engelsk og matematik til unge i alderen fra år, som har udfordringer med rusmidler og som endnu ikke har færdiggjort deres 9. klasse. Eleverne tilbydes endvidere undervisning i stofeducation. Der er fokus på fysisk aktivitet enten i forbindelse med undervisning eller at den unge har mulighed for at benytte tilbud i træningscenter efter aftale med behandler og træningscenter. Ud over undervisningen i Dagteamet bliver de unge indskrevet i behandling i HelsingUng og får tilknyttet en behandler, der tager sig af rusmiddelbehandlingen. De unge optages løbende og undervisningen foregår enten som individuel undervisning en-til-en, eller i små grupper afhængig af, hvilke fag de ønsker undervisning i og om de ønsker at indstille sig til prøve osv. Dagteamets lærer laver årsplaner i alle tre undervisningsfag. Timetallet for fagene er fordelt i et skema som eleverne får udleveret ved skolestart og fordeles således at dansk og matematik erlægges med 4 timer i hvert fag og engelsk erlægges 2 timer pr. uge. Årsplanerne følger fælles mål og det tilstræbes i videst muligt omfang, at elevens undervisning samtidig tager udgangspunkt i den unges ønsker, behov og faglige forudsætninger Evalueringer af undervisningen foretages løbende. Der bruges Meebook. Elevtrivsel Der anvendes FIT, Feedback Informed Treatment, et evidensbaseret måleredskab der bruges til at visualisere elevens fysiske, psykiske og sociale progression. Faglige samarbejdsflader For at opfylde målet om, at den unge kommer tilbage til det oprindelige skoletilbud, er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde med følgende samarbejdspartnere: Forældre Distriktsskole/lærere Familierådgivningen BUR 56

298 Praktiksteder UU-Øresund Faglige resultater/effekt HelsingUng ansatte lærer til Dagteamet i august I skoleåret 2015/2016 var der i alt 6 unge i Dagteamet. To elever gik til prøve. I skoleåret 2016/2017 er der indtil nu en elev. Desuden har Dagteamet tilbudt unge over 18 år undervisning i dansk, engelsk og matematik. I skoleåret 2015/2016 gjorde 3 unge brug af dette tilbud. Ingen valgte at gå til prøve. Forældresamarbejde Dagteamet afholder forældremøder efter behov (1-2 pr. år) hvor forældrene orienteres om årsplanerne. Der sendes ugentligt nyhedsbrev på mail. Herudover afholdes der skole-hjemsamtale, ligesom medarbejderne løbende taler med de unge om deres faglige udvikling. Dagteamet taler også med den unge og forældrene om ungdomsuddannelsesmuligheder. 57

299 Bilag: : Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

300 Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge MÅL OG INDSATSER I HELSINGØR KOMMUNE

301 Indhold Indledning...2 Mål...2 Indsatser Fælles sprog og ensartede tilgange Overgange Elevfravær Kompetencer og videndeling i en ny organisering Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer...7 1

302 Indledning Børne- og Ungeudvalget besluttede i 2011, at der i Helsingør Kommune fremadrettet skal arbejdes inkluderende, og at der skulle udarbejdes en plan for inklusionsarbejdet. Arbejdet med inklusion lå i naturlig forlængelse af den udvikling, der har været på børne- og ungeområdet, siden det store udviklingsprojekt Helhed og Sammenhæng blev sat i gang i Efter Helhed og Sammenhæng blev Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik udarbejdet i 2007 og senere revideret i 2011 og I 2012 blev fokus for alvor rettet mod inklusion, og efter en proces med udarbejdelse af 11 indsatser blev Inklusion2016 besluttet af Byrådet den 23. september Planen og de 11 indsatser skulle være med til at sikre, at tilgangen til og forståelsen af børn i vanskeligheder blev ændret til et større fokus på ressourcer frem for mangler både hos barnet og i barnets kontekst. I august 2014 trådte Inklusion2016 i kraft. Siden er indsatserne blevet implementeret og afprøvet af alle aktører på børne- ungeområdet i Helsingør Kommune. I forbindelse med Helsingør Kommunes Servicetjek af inklusion gennemført af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI) - besluttede Byrådet den 24. april 2017, at der udarbejdes en opfølgning på Inklusion2016 kaldet Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune, hvor de overordnede mål for Inklusion2016 bevares og indsatserne tilpasses de aktuelle behov på børne- og ungeområdet. Denne plan indeholder målene i Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune samt plan for det videre arbejde med de enkelte indsatsområder i perioden Indsatserne vil så vidt mulig blive koblet sammen med anbefalingerne til indsatser i forbindelse med Analyse af specialområdet, da to områder er gensidigt afhængige af hinanden. Mål De overordnede mål med Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune er at styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet at styrke de professionelles kompetencer og deres evalueringskultur at styrke den tidlige forebyggende indsats at styrke børnenes læring, faglighed og trivsel som forudsætning for inklusion Forslag til mål for Udviklingen af specialområdet er (afventer godkendelse af Børne- og Uddannelsesudvalget) at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. at styrke fokus på barnets trivsel og faglige progression i løbet af daginstitutionstiden og skolegangen samt i alle overgange herunder overgangen til ungdomsuddannelser. 2

303 Indsatser På baggrund af VIVE s rapport og anbefalinger, som i foråret 2017 blev sendt i høring i bestyrelserne i dagtilbud og skoler samt MED, har administrationen i Center for Dagtilbud og Skoler udarbejdet forslag til det videre arbejde med de fem indsatsområder. Indsatsområderne beskriver, hvilke områder og indsatser fra Inklusion2016, der skal bevares og fortsat sikres fastholdes og forankring i dagtilbud og skoler for at sikre at målene nås. For at styrke arbejdet med inkluderende læringsmiljøer på almenområdet, besluttede Byrådet at følgende indsatsområder indgår i planen for Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune : 1. Fælles sprog og ensartede tilgange 2. Overgange 3. Elevfravær 4. Kompetencer og videndeling i en ny organisering 5. Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer 1. Fælles sprog og ensartede tilgange Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) blev introduceret på børne- ungeområdet i Helsingør Kommune som værdisæt og metode i forbindelse med Inklusion2016. VIVE påpeger i evalueringen af inklusionsindsatserne, at Helsingør Kommune er lykkedes godt med at implementere tilgangen og har fået skabt et fælles sprog blandt alle medarbejdere på området. VIVE påpeger, at der fremadrettet er behov for at sikre fastholdelse og forankring af LØFT som pædagogisk tilgang og metode i dagtilbud og skoler. Kort om LØFT Den løsningsfokuserede tilgang bygger grundlæggende på et værdisæt og en metode, hvor det handler om at styrke og bygge videre på det, der allerede virker hos den enkelte og i gruppen. Ansvaret for trivsel og udvikling placeres ikke hos den enkelte, men undersøges i fællesskabet, hvor der sættes mål med afsæt i barnets og gruppens ressourcer. For at sikre fastholdelse og forandring af LØFT anbefales følgende indsatser og ansvarsfordeling: LØFT Indgår i tilbagemeldinger på KIDS observationerne i dagtilbud. Introduktionskurser i LØFT herunder Børnelinealen og FamilieDialog Indgår som en del af punkterne på de faglige netværksmøder på tværs af dagtilbud og skoler Danner rammen i alle mødefora vedr. børns læring og udvikling Nye medarbejdere introduceres til mindset og metode og tilmeldes introduktionskurser Fastholdes som mindset og metode i mødet med barnet og forældre Danner rammen i elevplaner, handleplaner mm. Danner rammen i alle mødefora vedr. børns læring og udvikling fx Tværfagligt Forum mm. Nye medarbejdere introduceres til mindset og metode og tilmeldes introduktionskurser Fastholdes som mindset og metode i mødet med barnet og Ansvarlige Center for Dagtilbud og Skoler Dag- og skoleledere Børne- Ungerådgivningen (BUR) 3

304 forældre Danner rammen i pædagogiske psykologiske vurderinger og øvrige dokumenter Danner rammen i alle mødefora vedr. børns læring og udvikling 2. Overgange Fra sundhedsplejeske til dagtilbud Overgangsindsatsen skal være med til at sikre en tidlig og forebyggende indsats med særlig fokus på tosprogede børns sproglige udvikling. Pilotprojektet er et samarbejde mellem sundhedsplejerske og dagtilbud i boligområdet Nøjsomhed. Følgende elementer indgår i pilotprojektet: 7-8 yderligere besøg fra sundhedsplejersken af én times varighed heraf deltager en pædagog fra dagtilbuddet i fire af besøgene. 2 besøg af sundhedsplejerske og dagtilbud efter barnet er startet i dagtilbud Mulighed for tolk under alle besøg Fra dagtilbud og skole I evalueringen fra VIVE bliver der peget på, at der er brug for en mere ensartet overleveringspraksis på tværs af Helsingør Kommunes skoledistrikter samt særlige procedure for overlevering af børn med særlige behov. På baggrund af dette introduceres der i skoleåret 2017/2018 en ny procedure for overgangen fra dagtilbud til skole. I den kommende procedure skal medarbejderne fortsat tage afsæt i de ressourcer barnet har og der vil være fokus på progressionen i barnets udvikling og læring. For børn med særlige behov udarbejdes særskilt procedure med tidlig involvering og samarbejde mellem forældre, dagtilbud, skole og Børne- Ungerådgivningen, som skal sikre, at erfaringer og indsatser bliver videreført til gavn for barnets fortsatte udvikling. Fra skole til ungdomsuddannelse I forbindelse med analysen af specialtilbud på skoleområdet anbefaler administrationen, at der udarbejdes en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Planen skal være med til at sikre, at færrest mulig elever visiteres til omfattende specialtilbud, men tilbydes specialundervisning, der er målrettet et videre forløb mod en ungdomsuddannelse. Planen skal forholde sig til følgende: Målgrupper Overgang til og sammenhæng med ungdomsuddannelserne Organisering Styringsprincipper herunder økonomi og visitation Serviceniveau 3. Elevfravær Højt fravær fra skole kan være indikator og et af de første tegn på mistrivsel. Som en del af arbejdet med tidlig indsats i forhold til bekymringsniveau er elevfravær et vigtigt indsatsområde. 4

305 Med henblik på at sikre, at netværket omkring barnet så tidlig som mulig handler på årsagerne til bekymrende fravær udarbejder Center for Dagtilbud og Skoler en kommunale procedure til kommunens skoler og medarbejderne i Center for Børn, Unge og Familier med beskrivelse af myndighedsopgaven, handleanvisninger og ansvarsfordeling. Elevfravær Afholder workshop i hvert skoledistrikt Indsamler viden og erfaringer fra skoledistrikterne, BUR og Familierådgivningen Udarbejder procedure, som godkendes og afstemmes med alle aktører Sikre at elektronisk fraværsregistrering finder sted. Udvikler praksis for indberetning til ledelsen om bekymrende fravær Bidrager til udvikling af kommunal procedure og sikre sidenhen implementering og forankring Bidrager til udvikling af kommunal procedure BUR medvirker i enkeltsager til at afdække årsagerne til bekymrende fravær, udarbejdelse af handleplan samt udmøntning af denne Bidrager til udvikling af kommunal procedure Familierådgivningen medvirker i enkeltsager til at afdække årsagerne til bekymrende fravær, udarbejdelse af handleplan samt udmøntning af denne Ansvarlige Center for Dagtilbud og Skoler Skoleledere BUR Familierådgivningen 4. Kompetencer og videndeling i en ny organisering Helsingør Kommune har i Inklusion2016 haft to indsatser med fokus på kompetenceudvikling og videndeling: Uddannelse af inklusionsvejledere på alle enheder Oprettelse af kompetencecentre herunder uddannelse af ressourcepersoner til varetagelse af opgaver i kompetencecentrene VIVE påpeger, at der er brug for en afklaring af særligt inklusionsvejledernes rolle. Vedr. inklusionsvejledere Administrationen anbefaler, at inklusionsvejlederne indgår i det daglige arbejde med inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer skal være et centralt omdrejningspunkt i al planlægning af pædagogiske aktiviteter og klasserumsledelse og indgå som en naturlig del af de faglige drøftelser på de faglige netværksmøder. I dagtilbuddene forventes alle medarbejdere har fokus på at skabe inkluderende miljøer. Dette indgår som et element i tilbagemeldingerne i forbindelse med KIDS-observationerne. Ledelsen på den enkelte enhed kan i forbindelse med fordeling af opgaver fortsat beslutte at trække på inklusionsvejlederens kompetencer. Inklusionsvejledernes funktion og rolle aftales således lokalt. På skoleområdet kan inklusionsvejlederne tænkes ind som del af skolernes styrkecentre/resursecentre. 5

306 Vedr. kompetencecentre Opgørelsen nedenfor over brugen af kompetencecentrene viser, at de kompetencecentre, som er forankret i et specialtilbud, i ringe grad er blevet brugt siden indførelsen i Aktuelt er der dog en stigning i antallet af henvendelser til Nygård Skoles kompetencecenter og Ungdomsskolen oplever også en øget efterspørgsel på skolens ydelser. Dagtilbud og skoler har gennem hele perioden fra 2014 til nu i større omfang anvendt de tilsvarende indsatser fra BUR. Betalingsforpligtigelsen for sparring fra specialskolernes kompetencecentre ses at have betydning for, hvor hyppigt de anvendes. Ydelser fra BUR koster ikke noget for dagtilbud og skoler. Kompetencecentre 2014/ /2016 BUR Kompetencecenter Fagområde: Generelle udfordringer ADHD Kompetencecenter Fagområde: ADHD Nygård Skoles Kompetencecenter 4 8 Fagområde: Autisme og Aspergers Syndrom Ungdomsskolens Kompetencecenter 1 1 Fagområde: Mistrivsel og social-emotionelle vanskeligheder for årige Behandlingsskolens Kompetencecenter 0 1 Fagområde: Socialpædagogisk undervisnings- og behandlingsfokus Samlet set Data fra Datasporet i forbindelse med servicetjek af inklusion januar 2017 Da der aktuelt ses en ændring i brugen af kompetencecentrene anbefaler Center for Dagtilbud og Skoler, at kompetencecentrene bevares og at anvendelse vil blive evalueret og vurderet efter evt. udrulning af den anbefalede organisering. Målet er, at den specialfaglige viden fremadrettet via organiseringen, som beskrives nedenfor, vil få et mere naturligt flow via teamarbejde og møder i netværk. Administrationen anbefaler, at BUR også fremover spiller en central rolle som samarbejdspartner for skoler og dagtilbud i forbindelse med udvikling af det pædagogiske arbejde. BUR vil videreføre de arbejds- og samarbejdsformer, der har været centrale i tankerne om kompetencecentre. Forslag til plan for kompetenceudvikling En forudsætning for at lærere og pædagoger kan skabe inkluderende læringsmiljøer er adgang til ny viden og udvikling af praksis. Som et vigtigt led i den fremadrettede kompetenceudvikling på almenområdet, ses administrationens anbefaling i analyse af specialtilbud på skoleområdet, hvor organiseringen af specialundervisningen og specialtilbuddene understøtter sammenhængen mellem almen- og specialområdet. Ved at trække den specialpædagogiske og specialfaglige viden tættere på almen området, vil der via faglige netværk og teamarbejde være et flow af viden mellem de to områder. 6

307 Figur 1 viser anbefalingen til fremadrettet organisering fra Analysen af specialtilbud på skoleområdet. Samtidig anbefaler administrationen at medarbejdere fra BUR inddrages i udviklingen af pilotprojekt og deltager aktivt i udviklingen af praksisnære aktiviteter. Kompetencer og videndeling i en ny organisering Bidrager med praksisnære læringsforløb Faciliterer faglige netværk på tværs af dagtilbud og skoler Indgår i tilbagemeldinger på KIDS observationerne i dagtilbud Fokus på inkluderende læringsmiljøer i de faglige netværk Indsats i forbindelse med faglig ledelse Indsats som kompetencecenteret kan rekvireres til Fokus på konteksten som barnet indgår i alle BUR s opgaver Ansvarlige Center for Dagtilbud og Skoler Dag- og skoleledere BUR 5. Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer I forbindelse med Inklusion2016 blev en række strategier og værktøjer, som understøtter arbejdet med LØFT som mindset og metode, introduceret. VIVE har i evalueringen af Helsingør Kommunes inklusionsindsatser undersøgt de oplevede effekter af strategierne og værktøjerne hos de fagprofessionelle. På baggrund af dette anbefaler administrationen, at følgende bevares som grundlæggende elementer i Helsingør Kommunes videre arbejde med inkluderende læringsmiljøer: Tværfagligt Forum Børnelinealen LØFT samt fokus på læring og progression danner rammen i alle indstillinger mm Værktøjet FamilieDialog skal evalueres ved udgangen af Anbefalinger i forhold til dette afventer denne evaluering. Tværfagligt Forum I Tværfagligt Forum skal samtalen give medarbejderne hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger uden for egen enhed. I daginstitutionerne deltager fast: 7

308 En leder fra enheden Sprogvejlederen/primære pædagog (efter lederens vurdering) En talepædagog En psykolog Én gang i kvartalet deltager der desuden: En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. I skolerne deltager: En leder fra enheden En psykolog En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. Hvert år senest d. 1. maj udsendes der mødeplan for det næste år til alle (potentielle) faste mødedeltagere. Desuden lægges mødeplanen på den pågældende enheds hjemmeside. Børnelinealen Børnelinealen er et fælles fagligt værktøj i forhold til at forstå trivsel og udvikling for børn og unge i samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familie. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Børnelinealen bruges af de fagprofessionelle omkring børnene i hverdagen for at tydeliggøre om nogle børn har brug for særlig hjælp og støtte i en periode og i givet fald hvilken. FamilieDialog FamilieDialog er en digitalportal, hvor fagprofessionelle (lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer etc.), forældre og børns netværk kan vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling, som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. 8

309 Bilag: : Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

310 Analyse af specialtilbud på skoleområdet CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER CENTER FOR ØKONOMI OG EJENDOMME 2017

311 Indhold 2 Strategiske mål for specialområdet Overordnede anbefalinger og indsatser Uddybning af anbefalingerne vedr. sammenhængen ml. almen- og specialområdet Oversigt over nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune Helsingør Kommunes nuværende specialtilbud Autismetilbud Nygård Skole Børn med generelle indlæringsvanskeligheder nuværende specialklasser Specialfritidstilbud herunder klubben Gavlen ADHD-tilbud ADHD-klasserne Behandlingstilbud for børn med socio-emotionelle vanskeligheder Behandlingsskolen Inklusionsindsats Familieskolen Helsingør Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Team V Specialklasse: Next Step og læseundervisning Heltidsundervisning på Ungdomsskolen KUP-A-klasserne, KUP-almen, KUP-Partnerskab Specialundervisning HelsingUng Specialundervisning af børn med læse-skrivevanskeligheder og ordblindhed Udvikling i antal elever og økonomi på området Udviklingen i elevtal i specialtilbuddene Skolernes udgifter til specialelever Særlige tilbud Udgifter i Center for Dagtilbud og Skoler til specialområdet Litteraturliste/forskning med links til publikationer Bilag Datagrundlag og undersøgelsesmetode Begrebsafklaring Beskrivelse af specialområdet

312 1 Baggrund og formålet med analysen af specialområdet I forbindelse med sag om organisering af Helsingør Kommunes behandlingsskole den 30. maj 2016 bad Børne- og Uddannelsesudvalget om, at organiseringen af specialtilbuddene i kommunen generelt afdækkes. På baggrund af dette har Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme en afdækning og analyse af specialområdet, som falder i tre dele: 1. Beskrivelser af de nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune 2. Nærværende analyse som bl.a. indeholder følgende: Strategiske mål for specialområdet Overordnet plan og indsatser Faglig analyse af specialtilbuddene Udvikling i elevtal og økonomi på området 3. Bilag: Bilag 1 Beskrivelse af datagrundlag og metode Bilag 2 Introduktion til specialområdet, lovgivning mm. Bilag 3 Begrebsafklaring Formålet med analysen af specialtilbuddene på skoleområdet i Helsingør Kommune er at belyse om Helsingør Kommune har de rette tilbud til elever i specifikke målgrupper, tydeliggøre de faglige og økonomiske snitflader, der er mellem special- og almenområdet samt afdækket eventuelle udfordringer i forhold til struktur, organisering og ressourceanvendelse på området. Som baggrund for analysen er der blevet udarbejdet en samlet beskrivelse af det faglige og pædagogiske indhold i kommunens specialtilbud, samt hvordan disse spiller sammen med og supplerer almenområdet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udarbejdede i 2016 en national Afrapportering af inklusionseftersynet. Rapporten baserer sig på nyeste forskning og peger på en rækker områder, hvor folkeskolerne i Danmark samlet set kan udvikle både inklusionsarbejdet og specialområdet. Afrapportering af inklusionseftersynet danner derfor sammen med de faglige vurderinger af specialtilbuddene og skolernes inklusionsmuligheder grundlaget for denne rapports anbefalinger til fremtidige mål, organiseringer og styring af specialområdet i sammenhæng med almenområdet. 2 Strategiske mål for specialområdet Helsingør Kommune arbejder efter at tilbyde lærings- og udviklingsfællesskab for alle børn. Det er derfor kommunens opgave at levere netop det, som alle børn og unge har brug for i deres livssituation, og hverken mere eller mindre end der er behov for 1 inden for de til området politisk prioriterede ressourcer. 1 Inklusion2016 side 5 2

313 På baggrund af Ministeriets Afrapportering af inklusionseftersynet som viser, at potentialet i øget inklusion endnu ikke er udnyttet, peger administrationen på følgende overordnede mål for udviklingen af specialområdet i Helsingør Kommune: a) at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. Målet vil give mulighed for at bringe kompetencer fra de to områder i spil gensidigt hos hinanden. Dette skal sikre større pædagogisk og faglig sammenhængskraft og understøtte, at det enkelte barn uanset behov mødes med den rette tilgang og forventninger gennem hele skoleforløbet. b) at styrke fokus på elevens trivsel og faglige progression i løbet af skolegangen samt i alle overgange herunder overgangen til ungdomsuddannelser. Målet skal sikre at de fagprofessionelle har kontinuerlig fokus på barnet eller den unges trivsel, udviklingsmål og potentiale. Formålet er, at barnet eller den unge får så mange muligheder som mulig i det videre uddannelsesforløb, så de får et selvforsørgende unge- og voksenliv. 3 Overordnede anbefalinger og indsatser På baggrund af ovenstående mål anbefales det, at den videre udvikling af specialområdet i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i fire indsatser. Indsatserne beskriver, hvad der skal til for at nå målene. 1. Organisering der understøtter sammenhæng mellem almen- og specialområdet Efter et kortvarigt fald i udgifterne til betaling af elevers skolegang i specialtilbud ses nu en svag stigning, til trods for at antallet af elever, som visiteres til specialtilbud har været svagt faldende de seneste tre år. Dette skyldes, at skolerne køber flere plads på fx Nygård Skole, som er dyrere end fx specialklasserne (Se afsnit 7.1.). Analysen viser, at der ofte er stor forskel på den specialpædagogiske indsats børn med særlige behov modtager afhængigt af, om de er inkluderet i almenområdet eller er visiteret til et specialtilbud. Skolelederne giver samlet udtryk for, at de har svært ved at imødekomme alle elevers behov for specialundervisning. For at minimere skellet mellem almen- og specialområdet kan en vej være, at der oprettes en række mindre indgribende specialtilbud i sammenhæng med almenområdet hvor eleverne afhængig af deres vanskeligheder går i mindre gruppetilbud eller som gruppe er inkluderet i almenmiljøet. Dette vil dels skabe en større fleksibilitet i visitationen til specialtilbud og dels give større mulighed for faglig udvikling og sparring hos medarbejderne på tværs af almen- og specialområdet. Figur 1 illustrerer den ønskede fremtidige sammenhæng mellem almenområdet og specialområdet, både hvad angår den faglige og økonomiske sammenhæng, men også sammenhængen i forhold til elevernes bevægelse mellem tilbuddene. 3

314 Figur 1 Gruppetilbud Almenområdet Specialområdet Mindre indgribende specialtilbud Administrationen vurderer, at den fysiske distance mellem almenområdet og specialtilbud har betydning for sammenhægen mellem de to områder og dermed elevernes muligheder for at bevæge sig fra specialtilbud over imod almenområdet. Administrationen anbefaler, at Helsingør Kommune igangsætter forsøg med mere fleksible og graduerede specialtilbud i tilknytning til almenområdet inden for følgende funktionsvanskeligheder: o o o autisme spektrum forstyrrelser generelle indlæringsvanskeligheder læse- skrivevanskeligheder (ordblinde) 2. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Landsdækkende statistik samt opgørelser i Helsingør Kommune viser, at andelen af elever inkluderet i almenmiljøet falder henover skoleforløbet. I skoleåret 2016/2017 var der i Helsingør Kommunes specialtilbud indskrevet nedenstående antal elever fordelt på klassetrin. Opgørelsen viser, at der fra klasse frem til 9. klasse sker knap en tredobling i antallet af elever i specialtilbud. Tabel 1 Antal elever i specialtilbud i Helsingør Kommune fordelt på klassetrin (inkl. Udenbys elever) Klassetrin Antal elever Team V er undtaget, da eleverne ikke har forudsætninger for inklusion i almenmiljøet. På baggrund af dette samt forskning som viser, at elever med særlige behov i almenmiljøet på mellemtrinnet og i udskolingen trives dårligere end i indskolingen, er der særligt brug for at undersøge, hvordan elever på mellemtrinnet og i udskolingen støttes, og om gruppetilbud og mindre indgribende specialtilbud i nogle tilfælde vil kunne imødekomme elevernes behov bedre end fortsat skolegang i almenmiljøet eller visitation til et af de nuværende specialtilbud. 4

315 I 10. klassespecialtilbuddet Next Step for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er antallet af elever steget fra 13 elever i skoleåret 2015/2016 til 20 i skoleåret 2016/2017. I skoleåret 2017/2018 er der indskrevet 29 elever i specialklassen. I takt med at eleverne i målgruppen til Next Step er vokset så markant er behovet for mere støttende overgangsforløb til ungdomsuddannelserne steget tilsvarende. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Planen skal forholde sig til følgende: Målgrupper Overgang til og sammenhæng med ungdomsuddannelserne Organisering Styringsprincipper herunder økonomi og visitation Serviceniveau 3. Fælles servicestandarder og ensartethed i visitation Deloittes analyse af skolernes økonomi har vist, at der i dag er forskel mellem distriktsskolerne på indsatser, serviceniveauer og omkostninger til arbejdet med inklusionsfremmende indsatser, specialundervisning og udgifter til specialtilbud. Tabel 2 Oversigt over skolernes udgifter på specialområdet i skoleåret 2015/ Skoleåret 2015/2016 Beregnede udgifter til elever i specialtilbud (taget fra ØE's beregninger ifm. evaluering af tildelingsmodellen) Opgørelse af skolens ressourceforbrug på inklusionsaktiviteter (for elever med støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt) Skolens udgifter til lokale specialundervisningstilbud og specialpædagogiske bistand (for elever med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt) (Interne) udgifter til aktiviteter på specialområdet i alt Udgifter til specialområdet i alt (segregerede + interne udgifter) Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Skole Hornbæk Skole Snekkersten Skoledistrikt I alt Deloitte har i tabellen opgjort de samlede udgifter til specialområdet i skoleåret 2015/2016. Tabellen viser, at skolerne bruger klart flest ressourcer på interne aktiviteter på specialområdet, i alt 66,8 mio. kr., hvor 48,4 mio. kr. bruges til inklusion, og 18,4 mio. kr. anvendes til specialundervisning. Lægges de interne 2 Kilde: Deloitte - Helsingør Kommune: Undersøgelse af skolernes økonomistyring 5

316 udgifter på skolen på 66,8 mio. kr. sammen med de 42,2 mio. kr., som bruges på elever i specialtilbud, kommer skolernes udgifter op på i alt ca. 109 mio. kr. for skoleåret 2015/2016. Tabellen viser også, at Snekkersten og Helsingør Skoledistrikt har de største udgifter på specialområdet efterfulgt af Espergærde, Hellebækskolen og Hornbæk Skole. I forlængelse heraf skal det nævnes, at der på trods af skolernes kvalificering af skemaerne altid vil indgå en vis grad af skøn i forbindelse med sådanne opgørelser, og at der derfor bør tages visse forbehold. Administrationen anbefaler, at der for at sikre ensartethed og lige vilkår for alle børn i kommunen, udarbejdes et udkast til servicestandarder for inklusionsindsatser og specialundervisning på almenområdet og i kommunes specialtilbud med henblik på politisk godkendelse. Servicestandarderne vil afspejle administrationens vurdering af mulighederne på området i forhold til lovgivningen og de økonomiske rammer. Processerne i det tværfaglige samarbejde om indsatser på tværs af centre gennemgås ligeledes og justeres med henblik på at kvalitetssikre arbejdet. Følgende har betydning for at kunne fastsætte ensartede servicestandarder: Omkostninger ved forskellige indsatser Styringsprincipper Visitationspraksis og processer på skoler og afdelinger Koordinering og videndeling mellem skolerne Kapacitetsbehov Fysiske rammer Tilsyn med inkluderende læringsmiljøer, specialundervisning i almenmiljøet og specialtilbuddene vil indgå som et element i arbejdet med at sikre ensartede serviceniveauer. Vedr. servicestandarder og økonomi i fritidstilbud i forbindelse med specialtilbud I forbindelse med analysen er det blevet afdækket, at fritidstilbuddene i specialtilbuddene i ADHD-klasserne og på Nygård Skole har kortere åbningstid end de almene fritidstilbud. Behandlingsskolen råder slet ikke over et fritidstilbud. Administrationen anbefaler derfor, at der gennemføres en undersøgelse af kommunens fritidstilbud til børn og unge med særlige behov med henblik på at sikre ensartede åbningstider i specialtilbud og de almene fritidstilbud. Det anbefales samtidig, at der udarbejdes visitationskriterier til den selvejende institution LEVUK 3, som både tager afsæt i den unges vanskeligheder og familiens situation. 4. Styrket økonomistyring ift. behandlingstilbud uden for kommunen Helsingør Kommune implementerer i efteråret 2017 en række nye tiltag på almenskolerne med henblik på at styrke økonomistyringen og undgå merforbrug. I forlængelse af dette arbejde vil tiltagene også blive udbredt til andre områder, eksempelvis et nyt IT værktøj til simulering af forventet forbrug ultimo året. 3 LEVUK er et klubtilbud til udviklingshæmmede unge. LEVUK ligger i Hillerød 6

317 Myndighedsområdet i Center for Dagtilbud og Skoler står i dag for finansieringen af skoletilbud til børn og unge anbragt uden for kommunen i enten plejefamilier eller på anbringelsessteder. Center for Børn, Unge og Familier har i et budgetnotat vedrørende Budgetområde 517 Udsatte Børn beskrevet udfordringen i forhold til et stigende antal anbringelser, hvor barnet eller den unge har meget komplekse vanskeligheder. Samtidig har et stigende antal børn og unge flere diagnoser inden for det psykiatriske område. Tabel 3 Antallet af børn og unge udskrevet fra psykiatrien med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser opdelt på alder. Aldersintervaller år år år I alt Kilde: Region Hovedstaden Psykiatri Det fremgår af tabel 4, at antallet af udskrivninger af 5-19 årige med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser, er steget fra 19 i 2007 til 63 i Det er en stigning 232%. Dog ses der et fald på 33% fra 2014 til I takt med at Familierådgivningen anbringer flere børn og unge uden for hjemmet og i mere omfattende behandlingstilbud er udgifterne til disse børn og unges skolegang også steget. Tabel 4 Viser hvordan udgifterne til behandlingstilbud i andre kommuner, sikrede døgninstitutioner og anbragte børns skolegang har fordelt sig de seneste tre år. Vidtgående specialundervisning er ikke direkte afhængig af udviklingen i Familierådgivningen. Tabel 4 Udvikling i udgifter på specialområdet finansieret af Center for Dagtilbud og Skoler (tabel 1 i bilag 8.4.) kr Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Anbragte børn i almenområdet Sikrede døgninstitutioner Behandlingstilbud i andre kommuner Vidtgående specialundervisning* Udgifter i alt *Inkl. udgifter til kørsel af specialelever. Da Familierådgivningen beskriver et stigende antal børn og unge med komplekse vanskeligheder anbefales det, at der foretages en afdækning af, om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt. Det vil være hensigtsmæssigt at undersøge: Organisering af området Styringsprincipper herunder økonomi, ledelsesinformation og visitation Serviceniveau 7

318 4 Uddybning af anbefalingerne vedr. sammenhængen ml. almen- og specialområdet Dette afsnit omhandler de udfordringer og dilemmaer - både pædagogisk og økonomisk, som aktuelt præger specialområdet i Helsingør Kommune, og som ledelsen i BUR og skolelederne har givet udtryk for i de gennemførte interviews. (Se bilag 8.1 om datagrundlag og undersøgelsesmetode.) På baggrund af dette og med afsæt i Undervisningsministeriets anbefalinger i Afrapportering af inklusionseftersyn anbefaler administrationen en ny fremtidig organisering, udarbejdelse af ensartede servicestandarder, en særlig opmærksom på mellemtrinnet og udskolingen samt en styrket økonomistyring. I de gennemførte interviews peger lederne af almenskolerne på, at det ressourcemæssigt og fagligt er svært at imødekomme behovene i det store spænd af vanskeligheder, der findes inden for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Decentraliseringen af økonomi og visitation samt forventning om øget inklusion har betydet, at der stilles store krav til det enkelte lærer/pædagogteam på almenområdet i forhold til at kunne imødekomme alle elevers behov og de store variationer i elevernes forudsætninger. Det betyder, at der er brug for at have et stærkt fagligt miljø på almenområdet, hvor medarbejderne har tilstrækkelige faglige forudsætninger til at skabe varierede læringsmiljøer for den overvejende del af eleverne, og som samtidig er i stand til at identificere elever, som har vanskeligheder, der kræver en særlig indsats og nærmere undersøgelse af enten specialiserede medarbejdere internt på skolen eller af eksterne fagprofessionelle fra fx Børne- Ungerådgivningen. I Afrapportering af inklusionseftersynet konkluderes det, at specialundervisning og specialpædagogisk støtte med fordel kan trækkes tættere på den almene undervisning. Dette gælder både eleverne, så vejen fra et specialtilbud til almenskolen reduceres, og i forhold til at sikre at den specialiserede viden også kan spille ind i almenområdet, og viden fra almenområdet kan styrke specialtilbuddene. Samtidig skal der sikres den nødvendige fleksibilitet til, at skoler kan arbejde kvalificeret med inkluderende læringsmiljøer. 4 Figur 2 nedenfor viser sammenhængen mellem almen- og specialområdet i dag. Både i forhold til den faglige afstand mellem tilbuddene og forskelle i omkostningsniveauet. Figur 2 Sammenhæng ml. almen- og specialområdet i dag Almenområdet Specialtilbud Fordele ved den nuværende organisering Specialtilbuddene er højt specialiserede i forhold til deres målgrupper. Forældrene er trygge ved at have deres børn i tilbuddene. 4 Afrapportering af Inklusionseftersyn side 163 8

319 Ulemper ved nuværende organisering Elever i vanskeligheder i almenmiljøet får i ringere grad end elever i den samme type vanskeligheder i specialtilbud imødekommet deres specialpædagogiske behov, da de økonomiske ressourcer pr. elev er ulige fordelt mellem almenområdet og specialområdet. Elever i specialtilbud har i dag ringe mulighed for at vende tilbage til almenmiljøet. Forslag til fremtidig organisering Med baggrund i de opsatte mål for området illustrerer figur 1 den ønskede fremtidige pædagogiske og økonomiske sammenhæng ml. almen- og specialområdet. Figuren afspejler ønsket om oprettelse af en række mellemtilbud, som i højere grad end det ses på skolerne i dag, kan sikre, at elever med fx generelle indlæringsvanskeligheder eller massive læse- skrivevanskeligheder bliver mødt med den rette pædagogiske tilgang. Figur 1 ønsket fremtidig sammenhæng ml. almen- og specialområdet Gruppetilbud Almenområdet Specialområdet Mindre indgribende specialtilbud Fordele ved fremtidig organisering: Flere børn vil kunne få imødekommet deres behov for specialundervisning. Almenområdet og specialområdet vil rykke tættere på hinanden, hvilket vil øge mulighederne for fagligt samarbejde og sikre et større flow af elever mellem tilbuddene. Der vil være øgede mulighed for at lave en tidlig indsats, som forventeligt for nogle elever vil betyde, at de senere i skoleforløbet vil kunne vende tilbage til almenområdet evt. med understøttende undervisning. Særligt for udskolingseleverne, hvor den højeste procentvise segregering til specialtilbud ses, vil tilknytningen til almenmiljøet blive styrket. Derudover øges den samlede fleksibilitet i tilbudsviften. Gruppetilbuddene og de mindre indgribende specialtilbud kan fx være tilbud til specifikke målgrupper og klassetrin placeret på en distriktsskolen, men med visitation fra alle skoler i kommunen. Dette vil sikre høj faglig viden blandt medarbejderne, da elever i målgruppen samles ét sted. Et eksempel på et mindre indgribende specialtilbud kan være specialundervisningstilbud for ordblinde børn. Visitationen vil fortsat forudsætte anbefaling i en PPV og ud fra nøje beskrevne kriterier. 9

320 Ulemper ved fremtidig organisering: Nogle elever kan være nødt til at gå på en anden skole end deres distriktsskole, hvilket går imod intensionerne om inklusion i nærmiljøet. Samlet set er vurderingen, at fordelene i tilstrækkeligt omfang opvejer dette, da skolelederne giver udtryk for, at de i den nuværende organisering ikke er i stand til at imødekomme behovene hos alle elever med særlige behov. Dette er særligt et ressourcespørgsmål, men også et spørgsmål om kompetencer hos medarbejderne. Samtidig ses det, at flere anbefalinger fra pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV er) og psykiatriske udredninger er svære at imødekomme ved inklusion i almenmiljøet i det nuværende form. Det drejer sig særligt om anbefalingerne om skærmede og mindre miljøer samt skoletilbud, som også rummer behandling efter serviceloven. Servicestandarder og ensartet visitation Betalingsforpligtigelse Ressourcerne til finansiering af elever i specialtilbud blev udlagt decentralt til skolerne i forbindelse med indførelsen af den nye tildelingsmodel ved skoleårets start 2014/15. Det betyder, at det er den enkelte skole, som har betalingsforpligtigelsen for de elever, som bor i det pågældende skoledistrikt, hvis en elev visiteres til et specialtilbud. Hvis eleven har benyttet frit skolevalg og dermed går i skole på en anden skole end bopælsskolen, har bopælsskolen betalingsforpligtigelsen. Betalingsforpligtigelsen gælder for specialtilbud med følgende målgrupper: ADHD, ASF og generelle indlæringsvanskeligheder. KUP-A-klasser er også takstfinansieret på 8. og 9. klassetrin. (Se tabel 6 på side 12) Fordele ved den nuværende organisering Fordelen ved den økonomiske udlægning er, at den enkelte skoleleder får muligheder for at udvikle tilbuddene på almenområdet og dermed øget fleksibilitet i den lokale opgaveløsning. Samtidig har skolelederen både det faglige og økonomiske ansvar for den enkelte elev, og kan dermed også tilskyndes til både at inddrage pædagogiske og omkostningsmæssige overvejelser i beslutningen om at henvise en elev til et specialtilbud. Fordelen ved fortsat at have betalingsforpligtelsen ved visitation til specialtilbud placeret hos barnets bopælsskole er, at grundlaget for skolens betalingsforpligtigelse er afspejlet i den socioøkonomiske tildeling 5. Ulemper ved den nuværende organisering Ulempen ved at udlægge midlerne til eleverne med særlige behov til skolerne er, at særligt de mindre skolers økonomi bliver sårbar over for elever, som vurderes at have behov for et omfattende specialtilbud, og hvor skolen har betalingsforpligtigelsen for disse elever. Administrationen og betalingen mellem skolerne giver alle skoler ekstra opgaver. 5 Elevgrundlaget er det samme, når man tildeler penge, som når man betaler for elever i specialtilbud. 10

321 Intern kommunikation Skoleledelserne beskriver, at visitations- og revisitationsprocedurerne (én gang årligt) er omfattende og ressourcekrævende. Når eleven går i skole i et andet distrikt end bopælsdistriktet, bruger skolelederne ofte en del tid på kommunikation med hinanden. Interview med skolelederne peger på, at der ikke er klare procedurer for visitation og betaling for 11. og 12. skoleår, som folkeskoleloven i særlige tilfælde giver adgang til. Deloitte fremhæver i deres undersøgelse af skoleområdet, at incitamentsstrukturen i tildelingsmodellen bygger på en antagelse om, at skolelederne har den endelige beslutningskompetence i forhold til at visitere elever til specialtilbud. Tilbagemeldingen fra skolelederne er imidlertid, at de i praksis ofte oplever det meget svært, at træffe en anden beslutning end den anbefaling, der er lagt til grund i den pædagogisk psykologiske vurdering (PPV). Andre forhold som kan være styrende for visitation til specialtilbud er tilflyttere med børn, som allerede går i specialtilbud i en anden kommune. Samtidig viser Deloittes analyse, at der hersker forskellig visitationspraksis mellem distrikterne, når det drejer sig om visitation til skolernes egen specialundervisning. Proceduren for nuværende visitation til specialtilbud er illustreret i figur 3. Figur 3 Procedurer for visitation til specialtilbud 11

322 5 Oversigt over nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune I dette afsnit ses en samlet oversigt over kommunens nuværende specialtilbud. Formålet med oversigten er at synliggøre tilbudsviftens målgrupper og den eksisterende kapacitet. Helsingør Kommune råder lokalt over ni typer af specialtilbud, som alle er organiseret under en distriktsskole eller Ungdomsskolen. Organisationsdiagrammer og beskrivelser af de enkelte tilbuds målgrupper, pædagogisk arbejde, personalesammensætning mv. findes i notatet Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune. Tabel 1 på næste side viser den nuværende tilbudsvifte i Helsingør Kommune. Af tabellen fremgår oplysninger om tilbuddenes placering, målgruppe og økonomi. 12

323 Tabel 5 oversigt over specialtilbud i Helsingør Kommune Tilbud Placering Målgruppe Autismetilbud Specialklasser Specialfritidstilbud Klubben Gavlen Nygård Skole (0.-9. klasse) Skolen på Gurrevej (3.-4. klasse) Nordvestskolen (6.-9. klasse) Tibberup Skolen (7.-9. klasse) Fritidsklubben Abildtræet Borupgårdskolen Normalt begavede børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser Generelle indlæringsvanskeligheder Børn fra specialtilbud i alderen år Takst-finansieret Takst-finansieret Budget-ramme ADHD-klasserne Børn med ADHD-diagnose Takst-finansieret (0.-9. klasse) Økonomi 2017 Oprindeligt budget 18,1 mio. kr. inkl. SFO Budgettet til dette tilbud er en del af det samlede budget til Helsingør og Espergærde skoler. Aktivitetsbudget 1,6 mio.kr Oprindeligt budget 17,7 mio. kr. inkl. SFO Årlig intern takst kr. Årlig ekstern takst kr (skoledelen). SFO del kr. Årlig intern takst kr. Modtager ikke eksterne elever Gns. Pris kr. Årlig intern takst kr. Årlig ekstern takst kr. (skoledelen). SFO delen kr. Behandlingsskolen Løvdal Skolen på Løvdalsvej (0.-7. klasse) Børn med socio-emotionelle vanskeligheder Budget-ramme Oprindeligt budget 12,1 mio. kr Gns. Pris Familieskolen Helsingør Borupgårdskolen (0.-9. klasse) Familier med børn med adfærdsproblemer (inklusionsindsats) Budget-ramme Beregnet budget 2,3 mio. kr. Gns. pris kan ikke beregnes Team V Grydemoseskolen (0.-9. klasse) Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Budget-ramme Oprindeligt budget 28,3 mio. kr. inkl SFO Gns. pris kr. og ekstern takst kr. (skoledelen). Takst SFO del kr. Next Step 10. klasseskolen Generelle indlæringsvanskeligheder Budget-ramme Budgettet er en del af 10. klasse skolens budget Gns. pris kr. KUP-A-klasserne KUP-almen Ungdomsskolen klasse Ungdomsskolen Målgruppen er ikke entydig. En del af eleverne har overbelastningsreaktioner fx angst pga. dårlig trivsel i skolen og generelt. Unge i alderen år som har afsluttet folkeskolen uden eksamen. Takst-finansieret 10. klasse budgetramme Budget-ramme Oprindeligt budget 5,3 mio. kr. Oprindeligt budget 0,9 mio. kr. Årlig intern takst kr. for elever i 8. og 9. klasse Gns. pris A- klasse og 10 klasse kr.? KUP-Partnerskab Ungdomsskolen Børn/unge med så store udfordringer, at de ikke umiddelbart har udsigt til at blive skole/uddannelsesparate Takst-finansieret Indtægtsdækket Takst 600 kr. time/elv for særligt udfordrede elever Enkeltmands-undervisning Ungdomsskolen Elever, som distriktsskolen har midlertidigt i enkeltmandsundervisning Takst-finansieret Indtægtsdækket Takst 400 kr./time pr. elev *Gennemsnitsprisen er beregnet som tilbuddets (oprindelige) budget for 2017 sat i forhold til kapaciteten (antal elever) i tilbuddet. 13

324 6 Helsingør Kommunes nuværende specialtilbud Dette afsnit indeholde den faglig analyse af Helsingør Kommunes nuværende specialtilbud. Analysen forholder sig til tilbuddenes organisering og hvordan denne lever op til de anbefalede strategier, mål og indsatser. For uddybende beskrivelser og bagved liggende data vedrørende tilbuddene se dokumentet Beskrivelser af Helsingør Kommunes specialtilbud på skoleområdet samt øvrige bilag. 6.1 Autismetilbud Nygård Skole Tilbuddet i dag Nygård Skole er afdeling under Helsingør Skoledistrikt og er placeret som en selvstændig enhed i Nygård med plads til ca. 70 elever med ASF. Skolen er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse for børn i ASF. Opmærksomhedspunkter vedr. kapacitet og økonomi Der ses aktuelt både i Helsingør Kommune og på landsplan en stigning i antallet af børn med ASF. Dette har bevirket, at Helsingør Kommune ikke kan rumme alle børn i målgruppen til autisme tilbud på Nygård Skole og en del elever (ca. 10) sendes derfor til Ullerødskolen i Fredensborg. Da der opkræves et overhead, betaler distriktsskolerne en dyrere takst end Helsingør Kommunes egen interne takst ved brug af egne tilbud i kommunen. Aktuelt er der ingen ledige pladser i specialtilbud til børn med ASF i regionen, og Nygård Skole har ikke de fysiske rammer til at optage flere elever trods øget efterspørgsel. Helsingør Kommune har ikke graduerede specialtilbud for elever med ASF, hvilket betyder, at forskellen mellem at være inkluderet i almenmiljøet og gå på Nygård Skole ofte er markant. Administrationen anbefaler derfor, at der på én af kommunens skoler gennemføres et pilotprojektmed Nest-klasser 6. Anbefalingen vil skabe mulighed for en tættere kobling mellem den specialfaglige viden som i dag findes hos medarbejderne på Nygård Skole og almenområdet og omvendt. Specialpædagogiske fordele ved den nuværende organisering Børn og unge med ASF er ofte sansesarte og bliver let overvældet af indtryk. Nygård Skoles placering som en selvstændig enhed gør det lettere for nogle af eleverne at overskue rammerne og dermed er det mere trygt for dem at møde i skole. Nygård Skole arbejder målrettet med skærmede miljøer, hvor elever kan trække sig tilbage og ikke blive overvældet af indtryk. Skolens medarbejdere er fagligt specialiserede i forhold til målgruppen og eleverne opnår gode resultater ved afgangseksamenerne (se opgørelse i Beskrivelser af Helsingør Kommunes specialtilbud ). 6 Århus Kommune arbejder med Nest-klasser, hvor fire elever med ASF inkluderes i en almenklasse. 14

325 Ledelse og personale profiterer af at være en afdeling under et skoledistrikt og dermed være en del af almenområdet. Praksis bliver løbende justeret i forhold til udviklingen på almenområdet. Medarbejderne deltager i det faglige netværksarbejde på lige fod med medarbejderne i distriktets øvrige afdelinger. Elever deltager i fælles aktiviteter med de andre afdelinger, når det ud fra en faglig vurdering giver mening. Plan for udskolingsforløb og overgange Da eleverne ofte er senere modne end andre elever, har de ofte brug for at gå længere tid i folkeskolen. Helsingør Kommune råder aktuelt ikke over et 10. klassetilbud til elever i denne målgruppe. Administrationen anbefaler, at Helsingør Kommune etablere de nødvendige specialpædagogiske rammer for elever med ASF og ADHD i et 10. klassetilbud. 6.2 Børn med generelle indlæringsvanskeligheder nuværende specialklasser Tilbuddet i dag Helsingør Kommune råder i skoleåret 2016/2017 over specialklasser på 3., 4., 6., 7., 8. og 9. klassetrin. Klasserne er placeret i henholdsvis Espergærde og Helsingør Skoledistrikt. I forbindelse med udlægning af midler på specialområdet og udarbejdelsen af Inklusion2016 blev det af daværende ledelse i Center for Dagtilbud og Skoler besluttet at nedlægge de eksisterende specialklasser via en udfasning nedefra fra skoleåret 2014/2015. Det betyder, at der i skoleåret 2016/2017 ikke er specialklasser i klasse. En del af de elever, der tidligere ville være indskrevet i specialklasse, går i dag i almenklasser typisk med forskellige former for støtte eller på mindre hold, som skolen har oprettet. Fordele ved den nuværende organisering Specialklasser De eksisterende specialklasser i både Helsingør og Espergærde Skoledistrikt er fysisk placeret i almenmiljøet og i tilknytning til klasserne på årgangen. Medarbejderne har også andre undervisningsopgaver på skolen, hvilket ses som en styrke for medarbejderne i både specialklasserne og på resten af skolen, da der kan finde en overføring af både faglig og pædagogisk viden mellem to de områder sted. Denne faglige videndeling kan både have formel og en mere uformel karakter. Den tætte kobling mellem specialklasserne og almenmiljøet fysisk og på elev- og medarbejderplan er i tråd med anbefalinger fra Danmarks Evalueringsinstitut og denne analyses faglige anbefalinger, som bygger på Farrells definition på inklusion (se bilag). Inkluderede elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever som kognitivt ligger i den højeste inden for målgruppen profiterer af at gå i skole i almenmiljøet med støtte og specialundervisning. Ulemper ved den nuværende organisering Nogle elever har så store indlæringsvanskeligheder, at det ikke er muligt for skolen at give dem et passende undervisningstilbud i en almenklasse, da de nødvendige rammer ikke er tilstede. 15

326 Da Helsingør Kommune ikke råder over et målrettet specialtilbud til denne målgruppe af elever på alle årgange, bliver en del af eleverne visiteret til mere vidtgående og dermed også dyrere specialtilbud fx Team V eller til specialtilbud uden for kommunen. En anden del af eleverne er inkluderet i almenmiljøet med støtte, hvilket ses som problematisk i forhold til deres trivsel og læring. Anbefaling vedr. gruppetilbud Administrationen anbefaler, at der gøres forsøg med at oprette gruppetilbud for elever med middelsvære generelle indlæringsvanskeligheder. Gruppetilbuddene vil kunne imødekomme elevernes specialpædagogiske behov samtidig med at videste mulig inklusion finder sted. Målet om at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn vil have mulighed for at blive aktualiseret og kan være med til at sikre større pædagogisk og faglig sammenhængskraft mellem special- og almenområdet. Helsingør Kommune vil råde over et mindre indgribende specialtilbud til en gruppe elever, som ellers vil blive visiteret til tilbud uden for kommunen eller Team V, som ofte vil være mere omfattende og dermed også dyrere end nødvendigt. 6.3 Specialfritidstilbud herunder klubben Gavlen Specialfritidstilbuddene i dag Dette afsnit omhandler specialfritidstilbud generelt og ikke kun Gavlen, da der i afdækningen af specialområdet er blevet identificeret et behov for at se på, om Helsingør Kommune lever op til forsyningsforpligtigelsen. Helsingør Kommune råder over specialfritidstilbud i tilknytning til følgende specialtilbud: Team V, ADHDklasserne og Nygård Skole. Behandlingsskolen har aktuelt ikke et fritidstilbud. Ønske om oprettelse af fritidstilbud indgår i budgetmateriale som budgetønske. Specialfritidstilbuddene på Nygård Skole og i ADHD-klasserne har gennemgående en kortere åbningstid end de almene klubtilbud, hvilket bliver begrundet med, at eleverne ofte bruger en del tid på transport og udtrættes mere end andre børn. Nogle forældre har givet udtryk for, at den kortere åbningstid giver dem problemer i forhold til deres arbejde. Center for Dagtilbud og Skoler har fundet løsninger i de konkrete sager. Nogle forældre i Team V, ADHD-klasserne og Nygård Skole søger om tabt arbejdsfortjeneste, hvilket de får afslag på. Visitation til LEVUK I Helsingør Kommune er det politisk besluttet, at børn og unge i målgruppen til Team V kan visiteres til det private klubtilbud LEVUK i Hillerød. Begrundelse for indskrivning i LEVUK er typisk, at dette tilbud har varierede aktiviteter til smalle målgrupper og tilbuddet har desuden aftenåben. Da der ved visitationen således ikke er andre kriterier end at den unge skal være i målgruppen, er der store udsving i udgifterne til tilbuddet. 16

327 Gavlen Gavlen er et specialklubtilbud til børn i alderen år med vidtgående eller generelle indlæringsvanskeligheder, som går eller har gået i et specialtilbud eller som har behov for et socialpædagogisk klubtilbud. Hvor de andre specialfritidstilbud er en del af skoletilbuddene og bliver betragtet som helhedstilbud er Gavlen en integreret del af fritidsklubben Abildtræet og afsættet for det specialpædagogiske arbejde er inklusion i det almene klubtilbud. Gavlens fysiske placering begrænser mulighederne for at gå i klubben for en del børn med særlige behov, da der er transport fra skolen til klubben. Gavlen har ikke aftenåben, hvilket betyder, at de socialt udsatte børn ikke kan gå i klub om aftenen. Vedr. servicestandarder og økonomi Administrationen anbefaler, at der gennemføres en undersøgelse af kommunens fritidstilbud til børn og unge med særlige behov med henblik på at sikre ensartethed i åbningstider i specialtilbud og fritidstilbud på almenområdet. Det anbefales samtidig, at der udarbejdes visitationskriterier til LEVUK, som både tager afsæt i den unges vanskeligheder og familiens situation. 6.4 ADHD-tilbud ADHD-klasserne Tilbuddet i dag ADHD-klasserne er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse for børn med diagnosen ADHD. Specialtilbuddet har de seneste år haft et fald i antallet af elever. Præcise data på årsagerne til dette kendes ikke. Men ledelsen i BUR samt udtalelser fra skoleledelserne peger på, at faldet kan skyldes flere ting: Færre børn får diagnosen ADHD Flere børn med diagnosen inkluderes i almenmiljøet En del børn, som får diagnosen ADHD, er i mere komplekse vanskeligheder og visiteres derfor til behandlingstilbud i stedet for ADHD-tilbud ADHD-klasserne er fordelt i tre afdelinger: Indskoling og et team fra mellemtrinnet har lokaler i kælderen på Borupgårdskolen. Et team fra mellemtrinnet har lokaler i Klyveren. Det er de mest sårbare elever, som har brug for at blive skærmet mere, men stadig være en del af skolen. Udskolingen har lokaler på Rønnebær Allé. Udskolingen deler område med idrætsklasserne. Fordele ved den nuværende organisering ADHD-klasserne arbejder med strategier for at tilbageføre elever til almenmiljøet og indsamler aktuelt erfaringer med dette. Dette er bl.a. muligt fordi ADHD-klasserne er fysisk placeret i nærheden af almenmiljøet. 17

328 Medarbejdere og ledelse har mulighed for at være i tæt dialog på tværs af almenmiljøet og specialtilbuddet om det enkelte barn og dets muligheder for at indgå i en klasse i almenmiljøet. Administrationen anbefaler, at den faglige og pædagogiske sammenhængskraft mellem almen- og specialområdet fortsat styrkes, som et indsatspunkt på skolen. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at ADHD-klasserne tænkes ind i den samlede plan for udskolingsforløb og overgange til 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Opmærksomhedspunkt vedr. den nuværende organisering Da børn og unge med ADHD ofte har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, stiller den tætte fysiske placering på almenmiljøet krav til indretningen og den pædagogiske tilgang. 6.5 Behandlingstilbud for børn med socio-emotionelle vanskeligheder Behandlingsskolen Tilbuddet i dag Behandlingsskolen flytter i skoleåret 2017/2018 til bygninger Smakken ved Borupgårdskolen. Skolen optager elever på 0. til 7. klassetrin. Der er ikke et fritidstilbud i tilknytning til skolen. Organisering der understøtte sammenhængen mellem almen- og specialområdet En del af elever går i SFO og klub i almenmiljøet, hvilket de profiterer af. For nogle børn er rammerne i de almene fritidstilbud ikke fyldestgørende i forhold til deres vanskeligheder og Helsingør Kommune har aktuelt derfor ikke et fritidstilbud til dem. Administrationen anbefaler, at muligheden for at oprette et fritidstilbud på behandlingsskolen fortsat undersøges. Nogle elever kan i perioder have brug for at gå i fritidstilbud i et mindre miljø og da denne mulighed ikke eksisterer på behandlingsskolen, stilles nogle familier i en situation, hvor de reelt ikke har et fritidstilbud til deres barn. I en række sager søger forældrene derfor om tabt arbejdsfortjeneste, hvilket de får afslag på, da der ikke er lovhjemmel hertil. Skolens fremtidige placering tæt på almenmiljøet vil betyde, at skolen i langt højere grad vil kunne læner sig op af den udvikling, der sker på almenområdet, så ledelse og medarbejdere kan sikre, at der sker en koordinering og parallelitet i udviklingen af specialtilbuddet. Samtidig vil skolen få mulighed for at arbejde med velkoordinerede forløb og overgange for eleverne mellem behandlingstilbuddet og almenmiljøet. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Behandlingstilbuddet dækker i dag 0. til 7. årgang, hvilket betyder, at elever i målgruppen fra 8. til 10. klasse visiteres til behandlingstilbud uden for kommunen eller til forløb i Ungdomsskolens heltidsundervisning. Når behandlingsskolen slutter efter 7. klasse, har skolen ikke mulighed for at skabe sammenhængende udskolingsforløb for eleverne, som leder frem mod afgangseksamen. Ved at udvide skolen med 8. og 9. klassetrin vil skolen få mulighed for at arbejde med langsigtede mål for eleverne, herunder aflæggelse af afgangseksamen. 18

329 Visitationen til skolen vil blive mere fleksibel, da visitationen i dag bliver hæmmet af, at eleverne skal videre i et andet skoletilbud efter 7. klasse. Opmærksomhedspunkt Da gruppen af elever i målgruppen ofte har meget komplekse problemstillinger, som kommer til udtryk på forskellige måder fra barn til barn, er det vigtigt at bemærke, at Helsingør Kommunes behandlingstilbud ikke vil kunne rumme alle elever i målgruppen, og at der dermed fremadrettet fortsat må forventes at være udgifter i forbindelse med køb af pladser på behandlingstilbud uden for kommunen. 6.6 Inklusionsindsats Familieskolen Helsingør Tilbuddet i dag Helsingør Kommune har haft Familieskole/stue og lokale Familieklasser siden 2003, og indsatsen bliver fortsat benyttet af børnehaver og skoler, som visiterer familier. Arbejdet i Familieskolen og familieklasserne har fokus på relationer og den anerkendende tilgang, og samtidig understøtter indsatserne mulighederne for tidlig indsats og inklusion. Tilbuddet er fra 2016 blevet forankret under Skolerne i Snekkersten. Organisering der understøtter sammenhæng mellem almen- og specialområdet Ved at have en fælles kommunale inklusionsindsats på tværs af dagtilbud og skoler er det muligt at fastholde og sikre fortsat implementering af de fælles kommunale metoder: Fælles sprog, fælles metode og LØFT. Familieskolen referer til én pædagogisk metode, som ikke er blevet evalueret siden skolereformen i Der ses derfor et behov for at undersøge og tilpasse metoden så det er i tråd med de øvrige faglige og pædagogiske intentioner i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Ved at udvikler metoden, vil Familieskolen i højere grad kunne understøtte målet om at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. Flere familier må takke nej til forløb i Familieskolen, da forløbet finder sted i forældrenes arbejdstid. (Der findes ikke opgørelser over, hvor mange familier det drejer sig om). Nogle familier har søgt om tabt arbejdsfortjeneste, men har fået afslag på dette. Administrationen anbefaler, at Familieskole-metoden udvikles og kobles tættere på almen- og specialområdet. Arbejdet i de tre lokale familieklasser i Helsingør, Snekkersten og Espergærde Skoledistrikt vil skulle afstemmes i forhold til dette. 6.7 Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Team V Tilbuddet i dag Team V er et højt specialiseret helhedstilbud for børn med gennemgribende handicap og udviklingsforstyrrelser. Team V er beliggende i tilknytning til Grydemoseskolen og har plads til 76 børn. Fordele ved den nuværende organisering 19

330 Team V s beliggenhed og organisering i tilknytning til Grydemoseskolen og Espergærde Skoledistrikt giver mulighed for fælles projekter og faglig sparring ml. medarbejderne på tværs af specialtilbud og almenmiljø i det omfang, det giver mening i forhold til målgrupperne. Ca. halvdelen af eleverne har bopæl i Helsingør Kommune og den anden halvdel kommer primært fra Fredensborg og Hørsholm. Det betyder, at eleverne går i skole tæt forholdsvis på deres bopæl. Ulemper ved den nuværende organisering Tilbuddet har gennem de sidste fem år kunne dokumentere en ændring i elevernes vanskeligheder hen imod mere komplekse og gennemgribende - og dermed også mere ressourcekrævende - vanskeligheder. Når målgruppen ændrer sig, ændrer kravene til de fysiske rammer sig ligeledes. Team V er derfor udfordret i forhold til de fysiske rammer. Helsingør Kommune sender en mindre gruppe af elever med handicap i specialtilbud i andre kommuner, da de kognitivt falder uden for Team V s målgruppe. 6.8 Specialklasse: Next Step og læseundervisning Tilbuddet i dag Tilbuddets målgruppe er afgrænset til eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder som primære problematik. I skoleåret 2015/2016 aflagde hovedparten af eleverne prøve i dansk, engelsk og matematik. Next Step har over de seneste tre år oplevet en fordobling af antallet af elever primært fra Helsingør Kommune. Årsagerne til dette kendes ikke. 10. klasseskolens læseundervisning for elever med læsevanskeligheder har de seneste år haft få elever, hvilket har betydet, at elever ikke har kunnet modtage undervisning på hold, da deres problematikker har været for forskellige. Skolen har derfor lavet individuelle forløb og er aktuelt i gang med et pilotprojekt i samarbejde med VUC. Next Step og læseundervisningen er en delvist integreret del af 10. klasseskolens almene tilbud, da eleverne modtager undervisning sammen med de andre elever på skolen tirsdag og torsdag, hvor der er zonedage. Eleverne modtager dermed både målrettet specialundervisning og er samtidig en del af et almenmiljø. Next Step er sammen med KUP-A-klasserne det eneste specialtilbud på 10. klassetrin. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at Next Step og læsetilbuddet på 10. klasseskolen indgår i plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Erfaringer fra det inkluderende arbejde i Next Step vil kunne være med til at kvalificere en ny plan udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Helsingør Kommune vil kunne tilbyde mere varierede specialtilbud på 10. klasseniveau. Dette vil imødekomme en del specialelevers behov, da de ofte har behov for et 11. skoleår for at blive uddannelsesparate. 20

331 6.9 Heltidsundervisning på Ungdomsskolen KUP-A-klasserne, KUP-almen, KUP-Partnerskab Tilbuddet i dag Heltidsundervisningen på Ungdomsskolen har siden 2014 gennemgået forandringer både i forhold til målgruppe og pædagogisk tilgang. Forandringen i forhold til målgruppe skyldes bl.a. at de elever, som skolen tidligere modtog i A-klasserne i dag bliver inkluderet i almenmiljøet. I stedet har skolen oplevet en stor efterspørgsel på individuelt tilrettelagte undervisningstilbud til elever, som typisk har haft stort og langvarigt fravær og mange skolemæssige nederlag. En del af elever er sent blevet diagnosticeret med fx ASF. Ungdomsskolen har identificeret et behov i Helsingør Kommune for et undervisningstilbud til elever - primært fra udskolingerne i distriktsskolerne, som ellers er i stor risiko for at falde ud helt ud af skolesystemet. Skolen visiterer eleverne via dialog med distriktsskolerne og i samarbejde med UU-vejleder og evt. psykolog. Fællesvisitationsudvalget bliver ofte ikke inddraget og der kan derfor være uklarheder om fx betalingsansvar og rammer for undervisningen. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at KUP-tilbuddene i Ungdomsskolens heltidsundervisning indgår i plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov Specialundervisning HelsingUng Tilbuddet i dag HelsingUngs skoletilbud skal ses i sammenhæng med behandling for misbrug. Tilbuddet bliver i ringe grad brugt af distriktsskolerne og tilbuddet er ikke forankret i Center for Dagtilbud og Skoler. Fordele ved den nuværende organisering De unge som tilknyttes HelsingUng har brug for et skærmet midlertidigt undervisningstilbud, som kan hjælpe dem ud af et misbrug og tilbage til almenmiljøet. Ulemper ved den nuværende organisering Undervisningstilbuddet er ikke forankret i Center for Dagtilbud og Skoler, hvilket gør, at der ikke er nogen faglig ledelsesdialog omkring undervisningstilbuddet. (De unge bliver ikke indmeldt i HelsingUng, men bevarer deres tilknytning til distriktsskolen, som også betaler HelsingUng for undervisningen). Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Administrationen anbefaler, at undervisningstilbuddet tænkes med i den samlede plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov Specialundervisning af børn med læse-skrivevanskeligheder og ordblindhed Tilbuddet i dag I forbindelse med indførelsen af Inklusion2016 blev det besluttet at nedlægge de fælles kommunale tilbud til elever med læse-skrivevanskeligheder og dysleksi (o-hus og læsehuset). Det betyder, at eleverne i dag modtager målrettet specialundervisning og støtte i almenmiljøet. Alle børn indskrevet Helsingør Kommunes skoler har læse-skriveprogrammet App-Writer på deres computere, hvilket er et hjælpeprogram til børn med læse-skrivevanskeligheder og dysleksi. Dette program kan imidlertid ikke stå alene, da børnene i målgruppen også har brug for målrettet specialundervisning i forhold til deres specifikke vanskeligheder. 21

332 I Helsingør Kommunes retningslinjer for sprog og læse/skriveudvikling fremgår det, at skolerne skal udarbejde handleplaner for børn med læse- skrivevanskeligheder. Organisering der understøtter sammenhængen mellem almen- og specialområdet I den nuværende organisering er børn og unge inkluderet i almenmiljøet og har med App-writer adgang til et kompenserende hjælpemiddel. Børnene og de unge profiterer i et vist omfang af at være sammen med jævnaldrende i almenmiljøet. Skolerne beskriver, at de har svært ved at imødekomme behovet for målrettet specialundervisning til netop denne elevgruppe, da børn og unge, som er svært ordblinde, kan have brug for specialundervisning i en stor del af skolens fag. Dette er både et ressourcespørgsmål, men også et spørgsmål om at have medarbejderne med de rette faglige kompetencer. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes forslag til en ny kommunal plan for arbejdet med elever med læse- skrivevanskeligheder og ordblindhed. Best practice bør indgå i en kommunal plan. Behovet for at oprette gruppetilbud for elever med svær ordblindhed bør indgå i undersøgelsen. Med gruppetilbud vil Helsingør Kommune kunne tilbyde mere ensartet læse- skriveundervisning på tværs af skoledistrikterne. Ved oprettelse af kommunale gruppetilbud, vil der samtidig blive mulighed for at tilbyde både differentieret og mere målrettet specialundervisning. Eleverne vil fagligt og socialt kunne profitere af at møde andre elever med samme type vanskeligheder. 22

333 7 Udvikling i antal elever og økonomi på området I dette afsnit beskrives udviklingen i antallet af elever i specialtilbuddene samt udviklingen i økonomien på området. De samlede undervisningsudgifter til specialområdet i Helsingør Kommune udgøres af udgifter til egne specialtilbud, inkluderende tilbud i almenområdet, specialtilbud i andre kommuner, udgifter til anbragte børn (undervisningsdelen), udgifter til elever i særligt dyre tilbud og udgifter til eventuel transport af eleverne Udviklingen i elevtal i specialtilbuddene Udviklingen i elevtallet i de specialtilbud, som skolerne selv betaler for, fremgår af figur 4. Eleverne i disse tilbud udgør ca. 3 pct. af det samlede elevtal i skoleåret 2016/17. Figuren viser, at antallet af elever på Nygård Skole har været stigende fra 2014 og frem og antallet af elever i udenbys tilbud har været stigende fra 2015 til Elevtallet i de øvrige specialtilbud har været faldende. Det trinvise fald i antallet af elever i specialklasser skyldes, at Helsingør Kommune aktuelt ikke opretter nye specialklasser. 120 Figur 4 Udviklingen i antal elever i specialtilbud * (*ekskl.udenkommunale elever) Nygård ADHD-Klasser Specialklasser A-Klasser Udenbystilbud Tale/høreklasser Figur 5 viser, at andelen af elever, som skolerne visiterer til specialtilbud og har betalingsforpligtigelse for, er faldet, når det sammenholdes med det samlede elevtal i kommunen. 23

334 Figur 5 I afsnit ses på, hvordan ændringerne i elevtallet afspejler sig i skolernes udgifter til specialelever. I analysen er der indhentet data for elevernes uddannelsesstatus i de tilfælde, hvor eleven tidligere har været indskrevet i ADHD klasserne, Nygård Skole eller Team V. I alt 61 unge indgår i datasættet. De unge har afsluttet deres skolegang i specialtilbuddene i årene 2014, 2015 og De unges aktuelle uddannelsesstatus ses i figur 6. Heraf ses, at ca. halvdelen af de unge, der har gået i ADHD tilbuddet, aktuelt befinder sig i en erhvervsuddannelse eller et grundskoletilbud (efterskole, AVU eller VUC). Ca. halvdelen af de unge fra Nygård Skole befinder sig aktuelt i et STU tilbud. Hovedparten af de unge fra Team V befinder sig pt. i et STU tilbud. 24

335 Figur 6 Uddannelsesstatus, juni ADHD Nygård Team V Andre forberedende aktiviteter Arbejde EUD, Erhvervsuddannelse Grundskoletilbud HTX Midlertidig aktivitet Produktionsskole STU STX Ukendt (afbrudt PS) Data for uddannelsesstatus vil indgå i det videre arbejde med at udarbejde en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov, jf. indsats Skolernes udgifter til specialelever I forbindelse med implementeringen af en ny budgettildelingsmodel den 1. august 2014 blev en del af ressourcerne til specialområdet udlagt til almenskolerne. Formålet med udlægningen af specialmidler var at sikre skoleledernes mulighed for at udvikle tilbuddene på almenområdet. Samtidig blev der skabt sammenhæng mellem betalingsforpligtigelse og ansvar for undervisningen af den enkelte elev. Udlægningen betyder, at skolerne i dag køber pladser hos de enkelte specialtilbud, hvis tilbuddet er takstfinansieret. Taksterne varierer fra godt kr. til godt kr. afhængig af tilbuddet. De enkelte takster fremgår af tabel 2. Figur 7 viser udviklingen i skolernes udgifter til de elever i specialtilbud, som fremgår af figur 4. De faldende udgifter fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15 skyldes et faldende antal elever i specialtilbud. Fra 2014/15 er udgifterne svagt stigende, hvilket primært skyldes flere dyre elever på Nygård Skole og i udenbys tilbud. 25

336 Figur 7 Udvikling i skolernes udgifter til elever i specialtilbud / / / /17 Ud over skolernes udgifter til elever i specialtilbud afholder skolerne udgifter til inklusionsindsatser og specialundervisning af elever med særlige behov i almenmiljøet. Grundet skolernes forskellige organiseringer og måder at inkludere disse børn på, har det ikke tidligere været muligt at opgøre udgifterne til disse elever. I foråret 2017 har Deloitte foretaget en undersøgelse af økonomistyringen på skoleområdet i Helsingør Kommune. I forbindelse med Deloittes undersøgelse har skolerne opgjort udgifterne til inklusionsaktiviteter, lokale undervisningstilbud og specialundervisning/specialpædagogisk bistand i skoleåret 2015/2016. Sammen med skolernes afholdte udgifter til elever i specialtilbud giver dette et overblik over de decentrale udgifter til specialområdet, se tabel 2. Tabel 2 Oversigt over skolernes udgifter på specialområdet i skoleåret 2015/ Skoleåret 2015/2016 Beregnede udgifter til elever i specialtilbud (taget fra ØE's beregninger ifm. evaluering af tildelingsmodellen) Opgørelse af skolens ressourceforbrug på inklusionsaktiviteter (for elever med støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt) Skolens udgifter til lokale specialundervisningstilbud og specialpædagogiske bistand (for elever med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt) (Interne) udgifter til aktiviteter på specialområdet i alt Udgifter til specialområdet i alt (segregerede + interne udgifter) Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Skole Hornbæk Skole Snekkersten Skoledistrikt I alt Kilde: Deloitte - Helsingør Kommune: Undersøgelse af skolernes økonomistyring 26

337 Deloitte har i tabellen opgjort de samlede udgifter til specialområdet i skoleåret 2015/2016. Tabellen viser, at skolerne bruger klart flest ressourcer på interne aktiviteter på specialområdet, i alt 66,8 mio. kr., hvor 48,4 mio. kr. bruges til inklusion, og 18,4 mio. kr. anvendes til specialundervisning. Lægges de interne udgifter på skolen på 66,8 mio. kr. sammen med de 42,2 mio. kr., som bruges på elever i specialtilbud, kommer skolernes udgifter op på i alt ca. 109 mio. kr. for skoleåret 2015/2016. Tabellen viser også, at Snekkersten og Helsingør Skoledistrikt har de største udgifter på specialområdet efterfulgt af Espergærde, Hellebækskolen og Hornbæk Skole. I forlængelse heraf skal det nævnes, at der på trods af skolernes kvalificering af skemaerne altid vil indgå en vis grad af skøn i forbindelse med sådanne opgørelser, og at der derfor bør tages visse forbehold Særlige tilbud Helsingør Kommune råder over en række specialiserede tilbud, som bopælsskolerne ikke betaler for. Økonomien i disse tilbud fremgår nedenfor. Team V - Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Team V er kommunens højt specialiserede specialtilbud for børn med gennemgribende handicap og udviklingsforstyrrelser. Langt de fleste elever i Team V indskrives i tilbuddet fra 0. klasse og går i Team V hele deres skolegang. Grundet tilbuddets helt særlige målgruppe og tilbuddets status som specialtilbud for Helsingør, Hørsholm og Fredensborg Kommune (netværk 1) samt andre kommuner i mindre omfang, har tilbuddet sin egen budgetramme under Espergærde Skole, se tabel 1. Tabel 3 viser udviklingen i udgifter til Team V. Team V har de senere år været økonomisk udfordret af et faldende antal elever og dermed færre indtægter. Det faldende elevtal afspejler sig også i den gennemsnitlige pris for tilbuddet, som steg fra 2014 til 2015 for at falde igen i Da enhedsudgiften er høj for dette tilbud, har antallet af elever i tilbuddet stor betydning for gennemsnitsprisen i det enkelte år. Tabel 6 Udgiftsudviklingen i Team V Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Bruttoudgifter indtægtsbudget (myndighed) Nettoudgift Gennemsnitspris

338 Figur 8 nedenfor viser udviklingen i elevtallet Figur 8 Udvikling i elevtal i team V / / / /2017 Helsingør elever Andre kommuners elever I skoleåret 2017/2018 forventer skolen et stigende elevtal, så skolen igen kommer op på ca. 76 elever. Behandlingsskolen Løvdal Behandlingsskolen Løvdal er Helsingør Kommunes tilbud til elever, der har det til fælles, at de i forskellig grad er præget af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Tabel 7 Udgiftsudviklingen på behandlingsskolen Løvdal Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Behandlingsskolen Løvdal* *inkl. Hipp Hopp programmet og Familieskolen Helsingør I oktober 2016 blev tilbuddene Bregnehøj og Løvdal sammenlagt i lokalerne på Løvdalsvej. Tabel 7 viser et mindre merforbrug på tilbuddet i Figur 9 Udviklingen i antal elever på Behandlingsskolen Løvdal skoleår 2013/ / /

339 7.1.4 Udgifter i Center for Dagtilbud og Skoler til specialområdet Den del af specialundervisningen som i dag finansieres centralt fra af Center for Dagtilbud og Skoler, er undervisning af anbragte børn og undervisning af særligt dyre elever i behandlingstilbud samt undervisning af børn i højt specialiserede tilbud. Begrundelsen for at finansiere disse elever centralt er, at ganske få elever i denne målgruppe kan medføre betydelige udgifter, hvorfor en udlægning af betalingsforpligtigelsen for disse elever kan gøre især de mindre skolers økonomi særligt sårbar. Samtidig er en stor del af de anbragte børn anbragt uden for Helsingør Kommune, hvorfor inklusion på distriktsskolen ikke vil være en mulighed. Det ses af tabel 4, at forbruget til specialtilbud finansieret af Center for Dagtilbud og Skoler varierer markant over tid. Særligt i 2016 er udgifterne til behandlingstilbud og vidtgående specialundervisning/højt specialiserede tilbud steget signifikant. Det skal dog bemærkes, at der er en vis grad af overlap mellem målgruppen af børn i kategorien Anbragte børn i almenområdet og børn i kategorien Behandlingstilbud. Udgifterne til de to områder, bør derfor ses under ét. Tabel 4 Udvikling i udgifter på specialområdet finansieret af Center for Dagtilbud og Skoler kr Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Anbragte børn i almenområdet Sikrede døgninstitutioner Behandlingstilbud i andre kommuner Vidtgående specialundervisning* Udgifter i alt *Inkl. udgifter til kørsel af specialelever Visitation til behandlingstilbud foregår via Fællesvisitationsudvalget og sker i et samarbejde mellem Familierådgivningen og Center for Dagtilbud og Skoler. Center for Dagtilbud og Skoler betaler i disse sager for skoledelen, og Familierådgivningen betaler for behandlings- og evt. anbringelsesdelen efter servicelovens bestemmelser. En medvirkende årsag til stigende centrale udgifter kan bl.a. skyldes at børn, som anbringes i andre kommuner, visiteres til mere omfattende og vidtgående specialtilbud eller undervisning i et behandlingstilbud. Når et barn anbringes i en anden kommune, er det den modtagende kommune, der visiterer barnet til et undervisningstilbud. Det betyder, at Helsingør Kommune ikke har handlemuligheder i forhold til undervisningen af dette barn, men udelukkende kan gå i dialog med modtagekommunen om vurderingen af relevant undervisningstilbud. Udviklingen i de centrale udgifter er illustreret i figur

340 Figur 10 Udvikling i udgifter til specialtilbud på myndighedsområdet (kr.) Budget Regnskab Budget Regnskab Budget Regnskab Anbragte børn i almenskolen Behandlingstilbud i andre kommuner Sikrede døgninstitutioner Vidtgående specialundervisning* *inkl. kørsel De markant stigende udgifter på området i 2016 giver anledning til, at Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Økonomi og Ejendomme og Familierådgivningen afdækker om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt og hvad årsagerne til den markante udgiftsvækst på området skyldes. Et afgørende element i styringen af området er de fastlagte principper for bl.a. betalingsforpligtigelsen for elever med særlige behov og sammenhænget til det organisatoriske set-up omkring visitationsprocessen. 30

341 8 Litteraturliste/forskning med links til publikationer Afrapportering af inklusionseftersynet: Undervisningsministeriet Rapport om børn og unges mentale helbred forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forbyggelsesindsatser: Vidensråd for forebyggelse Inklusion i folkeskolen: SFI Inklusion set i et elevperspektiv: SFI Viden om inklusion: Camilla Dyssegaard Specialklasser i folkeskolen: Danmarks Evalueringsinstitut EVA Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand: EVA Evaluering af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune (Servicetjek af inklusion): SFI Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler %20og%20inspirationsmateriale%20-%202.%20udg%20maj%202016_0.pdf Ministeriets hjemmeside vedr. certificerede tilsynsførende: Skolprestationer för utsatta barn en påverkbar risikofaktor: Bo Vinnerljung Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund: SFI

342 9 Bilag 9.1 Datagrundlag og undersøgelsesmetode Arbejdet med at belyse specialområdet skal ses i sammenhæng med følgende projekter og analyser i Helsingør Kommune, som indgår i analysen i det omfang, det har aktuel betydning for området og forståelsen af dette: SFI: Servicetjek af inklusion Deloitte: analyse af skolernes økonomistyring Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Dagtilbud og Skoler: Evaluering af skolernes tildelingsmodel Anbefalinger og den faglige forståelse af området tager afsæt i bl.a.: Afrapportering af inklusionseftersynet : Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling 2016 Rapport om børn og unges mentale helbred forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forbyggelsesindsatser : Vidensråd for forebyggelse 2014 Inklusion i folkeskolen og Inklusion set i et elevperspektiv : SFI 2016 Viden om inklusion Camilla Dyssegaard 2013 Specialklasser i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut EVA 2013 Rapporten er udarbejdet af faglige konsulenter i Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med skolelederne herunder lederne af kommunens specialtilbud. Ledere i Center for Børn, Unge og Familie er ligeledes blevet interviewet, og har bidraget til udarbejdelsen af analysen. Beskrivelser af specialområdet og problemstillinger på området bygger på interviews af samtlige skoleledere og ledere af specialtilbud, gældende administrative styringsprincipper samt tilgængelig data vedr. elevtal, økonomi mm. Lederne af specialtilbuddene har desuden bidraget til beskrivelserne af kommunens specialtilbud (bilag 1). I forbindelse med arbejdet har der været nedsat en styregruppe bestående af direktør og centerchefer for Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Børn, Unge og Familie og Center for Økonomi og Ejendomme samt to skoleledere. 9.2 Begrebsafklaring Børn i vanskeligheder/børn med særlige behov: I analysen omtales børn med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand som børn/elever i vanskeligheder eller børn med særlige behov. Dette skal forstås således, at børnene i deres aktuelle kontekster af omgivelserne bliver forstået og mødt som børn, der har brug for noget særligt grundet specifikke vanskeligheder. Vanskelighederne kan komme til udtryk som både faglige, mentale/psykiske eller fysiske vanskeligheder. Med afsæt i de vanskeligheder som barnets omgivelser har defineret, kan barnet forstås, som et barn med særlige behov. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand omtales i rapporten primært som specialundervisning. 32

343 Jf. folkeskolelovens bekendtgørelse for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan dette omfatte følgende: 1. Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2. Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3. Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4. Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Specialtilbud og specialklasser: Begrebet specialtilbud er et overbegreb for samtlige typer af segregerede specialundervisningstilbud, hvor specialklasser referer specifikt til den type specialtilbud, som er målrettet elever med generelle indlæringsvanskeligheder. For uddybende forståelse af inklusion og specialundervisning se bilag Beskrivelse af specialområdet Dette bilag giver en kort indføring i forståelsen af specialområdet. Følgende temaer beskrives: Folkeskolelovens kategorier for indsatser Elever som kan være i målgruppen til specialundervisning Områdets kompleksitet A. Folkeskolelovens kategorier for indsatser I folkeskoleloven bliver indsatser ud over den almene undervisning kategoriseret på følgende måde: 1. Inklusion Holddeling, kurser, supplerende undervisning, to voksne i klassen mv. indgår som en del af den almene undervisning. 2. Specialundervisning i almenmiljøet Specialundervisning eller støtte i almen miljøet i mindst 9 undervisningstimer om ugen målrettet specifikke børn. 3. Specialundervisning i et specialtilbud Barnet visiteres til et målrettet specialtilbud, som tager udgangspunkt i barnets vanskeligheder. 33

344 Ad. 1 Inklusion Ifølge undervisningsministeriet skal elevers udvikling og læring så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning. Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning. Det skal ske med den nødvendige støtte og hjælpemidler. For at understøtte at elevernes udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde sted i den almindelige undervisning, har kommuner og skoler mulighed for at give støtte til elever og tilrettelægge undervisningen på måder, som kan understøtte inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige klasse. Aktiviteterne kan omfatte holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan sættes i gang af skolen uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Elever med behov for støtte i mindre end ni ugentlige timer er ikke omfattet af reglerne om specialundervisning. Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning. Ad. 2 Specialundervisning Specialundervisning i almenmiljøet er i folkeskoleloven defineret som undervisning i den almindelige klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer. Børn med omfattende behov for støtte på grund af fysiske eller psykiske vanskeligheder skal henvises til specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangseksamen. Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i samråd med eleven og forældrene. Iværksættelse af specialundervisning forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin. 1. En indstilling til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (i Helsingør Kommune kaldet Børne- Ungerådgivningen herefter omtalt som BUR). Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der er ydet. 2. BUR udarbejder en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering PPV. Dette arbejde kan består af en eller flere af følgende elementer: test, observationer, samtaler med familie og fagpersoner, som kender barnet mm. Vurderingen belyser elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at give skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. 3. Beslutning om iværksættelse af specialundervisning. Beslutningen træffes på baggrund af PPV en og efter samråd med forældrene af skolens leder. 34

345 Ad. 3 Specialundervisning i specialtilbud Hvis skolelederen på baggrund af PPV en i samråd med forældrene vurderer, at barnets behov for specialundervisning bedst imødekommes i et specialtilbud, kan skolelederen indstille barnet til et sådant. B. Elever som kan være i målgruppen til specialundervisning Børn med psykiske, fysiske, sproglige eller socio-emotionelle vanskeligheder kan være i målgruppen til specialundervisning. Samtidig er barnets kognitive niveau eller generelle indlæringsevne afgørende for barnets læringspotentiale. Graden af et barns vanskeligheder varierer over et bredt spektrum, og kan være mere eller mindre komplekse. Det er vigtigt at bemærke, at ressourcerne i barnets netværk kan have afgørende betydning for barnets muligheder for at udvikle sig og en udredning eller testning af barnet skal ses som et øjebliksbillede. Barnet kan efterfølgende udvikle sig både positivt og negativt i forhold til det beskrevne. Nogle vanskeligheder må dog betegnes som vedvarende, hvorfor barnets udviklingsmuligheder vil være begrænsede. Nedenfor er en overordnet beskrivelse af, hvordan de kognitive niveauer kan forstås samt en oversigt over de overordnede typer af funktionsnedsættelser. Kognitive niveauer Inden for psykologien og psykiatrien taler man om tre kognitive niveauer; normalt begavet med intelligenskvotient (IQ) ml. 70 og 130, lettere retarderet med IQ mellem 50 og 70 og middelsvært til svært retarderet med en IQ under 50. Statistisk udgør gruppen med en IQ under 70 2,3% af en årgang og ud af de 2,3% har 0,5% en IQ under 50. Normalt begavede børn har alderssvarende kognitive forudsætninger for indlæring. De kan dog have behov for specialundervisning i enkelte fag eller anden støtte til at begå sig. Gruppen med en IQ mellem 50 og 70 har let nedsatte kognitive forudsætninger for indlæring med behov for generel støtte til indlæring. Den sidste gruppe med en IQ under 50 har generelle kognitive forudsætninger svarende til halv levealder eller yngre. Det vil fx sige, at et 10 årigt barn tænker og agerer som et barn på fem år. Børn i denne gruppe har massivt behov for støtte for at kunne trives i hverdagen og indlære nyt. Funktionsvanskeligheder Inden for psykologien og psykiatrien taler man om forskellige kategorier af funktionsvanskeligheder. Kombinationer af funktionsnedsættelserne kan forekomme. Pilene indikerer, at der er tale om et spektrum fra lette til svære funktionsvanskeligheder. Inden for alle kategorier kan alle kognitive niveauer forekomme. 35

346 Fysiske vanskeligheder Fx synshandicap, hørehæmmede/døve eller bevægelseshandicap. Kan have behov for praktisk hjælp samt specialundervisning og støtte. Autisme Spektrum Forstyrrelser/ASF Sociale og kommunikative vanskeligheder. Kan have behov for forudsigelighed, støtte til struktur og organisering samt hjælp til at indgå i sociale sammenhænge. ADHD Dysleksi Vanskeligheder med opmærksomhed og impulsivitet. Kan have behov for støtte til struktur og organisering. Medicinering en mulighed. Specifikke vanskeligheder med sprog og læsning. Kan have behov for specialundervisning og kompenserende hjælpemidler. Sociale og emotionelle vanskeligheder Personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder. Kan have behov for specialundervisning og støtte til social og følelsesmæssig udvikling. Der kan være behov for støtte i hjemmet. Vurderingen af et barns særlige behov er ikke alene afgørende for, om barnet har behov for at blive undervist i et specialtilbud eller om barnet kan inkluderes i den almene undervisning. Helsingør Kommunes forståelse af inklusion og forudsætningerne for vellykket inklusion bygger på professor Susan Tetlers beskrivelse af vellykket inklusion, som knyttet til elevens aktive deltagelse i og udbytte af undervisningen. Inklusion forstås dermed som deltagelse i læringsfællesskabet. Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Peter Farrell 8 (Farrell 2002), definerer inklusion som knyttet til fire dimensioner: Fysisk tilstedeværelse i den lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling Alle elementer skal ifølge Farrell være til stede, for at der er tale om inklusion. Det betyder, at fysisk 8 Peter Farrell Professor of Special Needs and Educational Psychology, School of Education, University of Manchester, England 36

347 tilstedeværelse eksempelvis af elever fra specialklasserne i folkeskolen er en forudsætning for, at man kan tale om inklusion, men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Inklusion kræver en accept og anerkendelse af hinanden, både lærere, pædagoger og elever imellem. Eleverne skal desuden være aktive deltagere i fællesskabets aktiviteter. Og endelig skal der for den enkelte elev, der inkluderes, være rum for positiv selvudvikling. 9 I arbejdet med udviklingen af inklusion og specialområdet i Helsingør Kommune er det vigtigt at bemærk, at overgange og barnets alder er to vigtige faktorer i forhold til trivsel og inklusion af børn med særlige behov. Ministeriets inklusionseftersyn påpeger, at jo ældre elever jo større er andelen af elever, som visiteres til specialtilbud. Dette skyldes primært, at skolen stiller krav om øget abstraktionsniveau og at elever med særlige behov er mere udsatte socialt og mere sårbare overfor hyppige lærerskift Specialklasser i folkeskolen: EVA 2013, side Afrapportering af inklusionseftersynet side

348 Bilag: : Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

349 NOTAT Beskrivelse af Helsingør Kommunes specialtilbud 2016/2017 CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER CENTER FOR ØKONOMI OG EJENDOMME 2017

350 Indhold Indledning... 2 Helsingør Skoledistrikt... 3 Nygård Skole... 3 Specialklasser... 9 Fritidsklubben Gavlen Snekkersten Skoledistrikt ADHD-klasserne Behandlingsskolen Løvdal Familieskolen Helsingør Espergærde Skoledistrikt Team V Specialklasser Ungdomsskolen Next Step 10.klasse samt læseundervisning i 10. klasse Heltidsundervisning på Ungdomsskolen KUP-A-klasserne og KUP-partnerskab KUP-almen Enkeltmandsundervisning Dagteamet i HelsingUng

351 Indledning Dette notat indeholder beskrivelser af de specialtilbud, som Helsingør Kommune råder over i skoleåret 2016/2017. Beskrivelserne af tilbuddene er ordnet efter deres organisering i de tre skoledistrikter Helsingør, Snekkersten og Espergærde. I beskrivelserne kan man finde oplysninger om følgende: Beliggenhed og organisering Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Målgruppe og tilbud Personalesammensætning Elevtal, kapacitet, normering Økonomi Salg af ydelser Åbningstider Fysiske rammer Visitation/revisitation Beskrivelse af tilbuddenes faglige arbejde Elevtrivsel Faglige samarbejdsflader Faglige resultater Forældresamarbejde Notatet er udarbejdet som et bilag til Analyse af specialtilbud på skoleområdet i foråret Beskrivelserne er udarbejdet af Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med lederne af specialtilbuddene. 2

352 Helsingør Skoledistrikt Helsingør Skoledistrikt Nygård Skole Specialklasser Klubben Gavlen Nygård Skole Beliggenhed og organisering Nygård Skole Hellebækvej Helsingør Tlf.: Mail: Hjemmeside: Nygård Skole er del af Helsingør Skoledistrikt. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. 3

353 Målgruppe og tilbud Nygård Skole er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse. Skolen er for normaltbegavede elever med en diagnose inden for det Autistiske Spektrum Forstyrrelser. Personalesammensætning Antal årsværk: 1,0 Leder 0,4 Administrative medarbejder 18,6 Lærere 11,5 Skolepædagoger 3,9 Pædagogmedhjælpere 3 Vikarer med varieret timetal Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Der er aktuelt stor efterspørgsel på pladser på Nygård Skole og skolen har fra skoleåret 2017/2018 ingen ledige pladser. Samtidig har Helsingør Kommune via netværk 1 visiteret elever til autismetilbud i Fredensborg. Den var skolens 63 elever fordelt på følgende klassetrin (inkl. Elever fra andre kommuner): Klassetrin Antal elever Normeringen i undervisningen var den : 18,6 lærere, 11 pædagoger og 3 medhjælpere til en elevgruppe på 63 elever. Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik Nygård Skole fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler og betyder, at Nygård Skole i dag udbyder pladser på markedslignende vilkår. Den interne og eksterne takst fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst (undervisningsdel) Årlig ekstern takst (SFO del) Nygård Skole kr kr kr. Forskellen på den interne og den eksterne takst er et overhead til finansiering af bl.a. ledelse og administration, som opkræves fra andre kommuner med elever på Nygård Skole. Taksterne fremskrives årligt med udviklingen i priser og lønninger (PL). 4

354 Nygård Skole (Hklasser) Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug indtægtsbudget** Nettoudgift ** midler udlagt 1/ Derfor udgør beløb 5/12 i 2014 Grundet det øgede antal elever i tilbuddet er indtægterne steget over tid. Dette har været medvirkende til, at tilbuddet har genereret et overskud. Salg af ydelser Nygård Skole har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning. Nygård Skole er en del af specialtilbuddene i Netværk 1 og skolen sælger derfor pladser til Fredensborg, Hørsholm samt andre kommuner, hvis skolen har ledig kapacitet. Åbningstider Nygård Skole er et helhedstilbud med åbent fra hver dag. Ved behov tilbydes der pasning fra kl Nygård Skole følger kommunens ferieplan og lukkedag for SFO/klub. Fysiske rammer Nygård Skole ligger som en selvstændig matrikel i Nygård. Skolens beliggenhed har gjort, at skolen har leaset to minibusser, som bruges i forbindelse med fx svømmeundervisningen. Skolen råder over alle faglokaler. Lokalerne er indrettet, så hver elev har sit eget lille kontor. Langs væggene er der reoler på hver side af deres arbejdsplads med plads til deres bøger, computer m.m. I alle lokaler er der et stort fællesbord, der bruges til fællesundervisning, spisning, leg og spil i SFO/klub mm. Til hver klasse er der tilknyttet to rum (ca. 48 og 20 km2). Da eleverne ofte er sansesarte er skolen indrettet med mange små rum og kroge, hvor man kan trække sig tilbage og finde ro. Visitation/revisitation Visitation foregår 3 gange årligt i Netværk 1 samt løbende gennem året ved akutsager. Distriktsskolen indstiller barnet i samarbejde med forældre og psykolog. Der afholdes revisitation en gang årligt. Tværfagligt og i samråd med forældrene vurderes det ud fra en statusrapport, om det stadig er det tilbud, der giver bedst mening i forhold til barnets udvikling både fagligt og socialt. 5

355 Beskrivelse af Nygård Skole Helsingør Kommunes specialtilbud for normaltbegavede børn med autisme blev oprettet i 2005 i forbindelse med nedlæggelse af Amterne. Før det blev elever i målgruppen visiteret til specialtilbud uden for kommunen. Eleverne er delt i syv klasser med 6 til 12 elever i hver, hvilket vil sige, at der i de enkelte klasser kan være elever fra flere klassetrin. Ved den årlige klassedannelse bliver der lagt vægt på alder, personlige udvikling samt evt. fælles interesser og venskaber. Eleverne på Nygård Skole har potentiale for en almindelig skolemæssig udvikling, men har ud over de almindelige skolefag behov for særligt tilrettelagt undervisning i grundlæggende sociale færdigheder. Derfor bygger skolens pædagogiske tilgang på en systematisk sammentænkning af viden om den enkelte elevs særlige forudsætninger høj faglig viden om Autisme Spektrum Forstyrrelser individuel tilrettelæggelse af en specialpædagogisk tilgang til den faglige og sociale indlæring et udvidet forældre- og netværkssamarbejde Børn med autisme er ofte kendetegnet ved at have svært ved at læse sig selv i sociale situationer og sætte sig i andres sted. Nygård Skole underviser derfor særskilt og målrettet med social tækning og kommunikation i skolens fag socialfag. Skolen har udarbejdet en særlig læseplan for socialfag. Formålet med undervisningen er at fremme elevernes Selvbevidsthed Selvindsigt/autismeforståelse Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Evne til at håndtere følelser Samarbejdsevne Empati Kreativitet Evne til at løse problemer Evne til at kommunikere effektivt Evne til at håndtere stress Målet er, at eleverne efter endt skolegang på Nygård Skole Kan begå sig i det omgivende samfund og få en dagligdag til at fungere med et minimum af støtte Kender og forstår sig selv Kan anvende egne kompenserende strategier til at huske og strukturere samvær, aktiviteter og opgaver 6

356 Får afklaret egne muligheder for videre uddannelse/arbejde i samarbejde med forældrene og UU- Øresund Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger Nygård Skole på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige.) Social trivsel: laveste 3,6 - højeste 4,1 Faglig trivsel: laveste 3,1 højeste 4,0 Støtte og inspiration: laveste: 2,8 højeste 4,0 Ro og orden: laveste: 3,6 højeste 4,2 Ledelsen har med hvert team gennemgået trivselsundersøgelsen sammenholdt med resultaterne af nationale tests. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt et til tre fokuspunkter, de i samarbejde med forældrene arbejder med. Disse fokuspunkter indskrives i elevbeskrivelsen, som evalueres løbende på teammøder og på skole/hjem-samtaler. Faglige samarbejdsflader Nygård Skole har to psykologer fra BUR tilknyttet i et omfang svarende til én fuldtidsstilling. Psykologerne har særlige kompetencer i forhold til børn og unge med ASF. En talepædagog fra BUR er tilknyttet skolen i 100 timer/året, hvor hun har individuelle forløb, giver råd og sparring til medarbejdere og deltager bl.a. i fire årlige tværfaglige konferencer. Fra Center fra Børn, Unge og Familier har skolen en fysioterapeut tilknyttet, som ligeledes deltager i tværfaglige konferencer. Hun rådgiver både forældre og medarbejdere, scorer sanseprofiler og tolker prøvernes resultater for medarbejderne. UU-Øresund er en anden vigtig samarbejdspartner i forbindelse med brobygning og guidning i valg af ungdomsuddannelse. Faglige resultater/effekt Resultater ved folkeskolens afgangseksamen 2016: Mellem 8 og 12 elever gik til afgangseksamen i de enkelte fag og gennemsnittene er derfor beregnet på forskellige antal elever. Dansk Mundtlig 7,50 Retstavning 7,25 Læsning 8,83 Skr. Fremstilling 6,50 Engelsk Mundtlig 9,92 Samfundsfag Mundtlig 7,83 Matematik Uden 7,00 hjælpemidler 7

357 Med hjælpemidler 7,80 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 8,30 Biologi 9,21 Projektopgave 4,80 Forældresamarbejde På Nygård Skole er der et udvidet forældresamarbejde, hvor skole og hjem gensidigt orienterer hinanden og sammen fastsætter mål og fokuspunkter for den enkelte elev. Dette sker på Forældremøder, minimum to gange årligt, den ene gang oftest med foredrag om temaer inden for autisme Skole/hjem-samtaler, mindst to gange årligt Statusmøde med henblik på kommende skoleår, hvor psykolog, UU-vejleder, skoleleder fra hjemskolen og evt. familierådgiver deltager Netværksmøder efter behov med deltagelse af relevante fagpersoner Løbende telefonisk kontakt mellem skole og hjem, særligt i elevens startfase på skolen ringer den primære kontaktperson hyppigt til forældrene Udvidet pædagogisk rådgivning til forældre efter behov Om Autisme Spektrum Forstyrrelser ASF er en psykisk udviklingsforstyrrelse, som bl.a. kommer til udtryk ved manglende sociale kompetencer og manglende evne til at tænke fleksibelt. Jo ældre eleverne er, jo større krav stiller den almene skole til netop disse kompetencer. Børn med ASF er ofte senere udviklet mentalt og mere sansesarte end andre børn og unge. Det betyder, at de har sværere ved forandringer og har brug for mere tid til forberedelse. Det er vigtigt at bemærke, at børn med autisme har forhøjet risiko for at udvikle angst, depression og OCD, hvis de ikke mødes med en relevant pædagogik og relevante krav i forhold til deres vanskeligheder. På landsplan ses en stigning i antallet af børn som får diagnoser inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). Denne tendens ses også i Helsingør Kommune, dette har betydet en stigning i antallet af visitationer. Nygård Skolen forventer at have ca. 60 elever fra Helsingør Kommune på skolen fra august Samtidig visiteres et mindre antal børn fra Helsingør Kommune til autismetilbud i andre kommuner pga. pladsmangel. 8

358 Specialklasser Beliggenhed og organisering 3. og 4. årgang Nordvestskolen Blichersvej Helsingør 6., 7. og 9. årgang Skolen ved Gurrevej Gefionsvej Helsingør Specialklasserne er en del af Helsingør Skoledistrikt Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialklasserne har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Specialklassernes målgruppe er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Elevernes kognitive funktionsniveau strækker sig fra lavt i normalområdet til lettere retarderet. Nogle elever kan desuden have vanskeligheder af autistisk karakter, ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. Personalesammensætning Årsværk for de 6 specialklasser: 1,0 leder 0,25 administrativ medarbejder 9,1 lærere 1,5 pædagoger 3,4 pædagogmedhjælpere Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Siden den administrative beslutningen i 2014 om at nedlægge specialklasserne ved ikke at oprette nye 0. klasser, har der været få visitationer til de nuværende specialklasser. (se rapport vedr. denne problemstilling) 9

359 Den var elevtallet 59 fordelt på følgende klassetrin: Klassetrin Antal elever (fordelt på to klasser) 13 8 Normeringen i undervisningen var den ,1 lærere, 1,5 pædagoger og 3,4 pædagogmedhjælpere til en elevgruppe på 59 elever. Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik specialklasserne fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler og betyder, at specialklasserne udbyder pladser på markedslignende vilkår. Taksten for et specialklassetilbud fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst Specialklasse kr. Der sælges ikke pladser til andre kommuner Specialklassernes budget er en del af Helsingør Skolers budget, og der tildeles derfor ikke særskilt budget til specialklasserne. Salg af ydelser Specialklasserne sælger pladser til alle skoler i kommunen. Åbningstider Specialklasserne følger skolernes ferieplan. Fysiske rammer I alle specialklassernes klasselokaler har hver elev har sit eget kontor. Desuden er der mulighed for at samle klassen ved et stort fællesbord. Specielklasserne er fysisk placeret sammen med almenklasserne på de respektive årgange. Alle lokaler er indrettet som overskuelige og inspirerende læringsmiljøer. Visitation/revisitation Skolelederen på elevens distriktsskole visiterer i samarbejde med BUR direkte til specialklasserne i dialog med skolelederen for specialklasserne. Beskrivelse af specialklasserne Som nævnt er alle specialklasserne fysisk placeret i samme område som almenklasserne på årgangen. 10

360 Både fagligt og socialt er det givende for specialklasseeleverne at deltage i undervisning og samarbejde med almenklasserne. Det giver eleverne fra specialklasserne nye relationer og valgmuligheder, og det medfører forståelse og tolerance blandt alle elever. Hvad angår specialklasseelevernes faglige forventninger og forventninger til adfærd og social interaktion får udbytte af at spejle sig i almenmiljøet. I den pædagogiske tilgang bliver forudsigelighed, struktur og visualisering vægtet højt. Undervisningen bygges op gennem arbejdet med relationer med mange gentagelser og genkendelighed. Undervisningen tager udgangspunkt i individuelle undervisningsplaner, der også anvendes til at beskrive og evaluere elevens udvikling. Det er kendetegnet for undervisningen i specialklasserne, at den er båret af et enkelt sprog med mange gentagelser. På denne måde foregår undervisningen på elevernes præmisser og under hensyntagen til, hvad eleverne kan kapere af input/information/stimulation. I det lille miljø er det muligt at Få den gode samtale Få flere begreber/udvide elevernes ordforråd Udvide elevernes horisont både til det nære miljø og det samfund de befinder sig i. Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger specialklasserne på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige.) Social trivsel: laveste 3,9 - højeste 4,2 Faglig trivsel: laveste 3,4 højeste 4,0 Støtte og inspiration: laveste: 2,9 højeste 3,6 Ro og orden: laveste: 3,3 højeste 4,1 Ledelsen har gennemgået trivselsundersøgelsen med hvert enkelt team. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt tre fokuspunkter, hvorefter de har udarbejdet en handleplan, som forældrene er blevet bekendt med. Faglige samarbejdsflader Flg. samarbejdspartnere er vigtige for arbejdet i specialklasserne: Familierådgivningen BUR Almenområdet Praktiksteder UU-Øresund Samarbejdspartnerne deltager i dialog- og netværksmøder samt specialklassekonferencen. Faglige resultater/effekt Ingen elever var til afgangseksamen i 2015/2016, da skolen ikke havde en specialklasse på 9. årgang. 11

361 Forældresamarbejde I specialklasserne er der et tæt og udvidet forældresamarbejde. Forældrene deltager i status- og netværksmøder. Kommunikationen mellem skole og hjem spænder over daglig til ugentlig kontakt afhængig af den enkelte elev og families behov. Om generelle indlærings- og funktionsvanskeligheder Elever, der kan beskrives som lettere retarderede (IK = 50-70) vil typisk have behov for en undervisning, der er meget konkret (med et begrænset abstraktionsniveau), ligesom de typisk vil have behov for et langsommere tempo med mange gentagelser og varierede forklaringer end andre elever. Uden for undervisningen (i skolens øvrige aktiviteter og uden for skolen) vil det ofte være meget vanskeligt for disse elever at 'følge med', og de vil ofte opleve (gradvist) at føle sig udskilt af det sociale fællesskab. Eleverne i målgruppen vil ofte have brug for at være i en mindre gruppe, hvor der er færre forstyrrelser, mange gentagelser og hvor der er mulighed for, at de kan trække sig tilbage til en afskærmet arbejdsplads. De har i mange sammenhænge brug for nogle tydelige voksne, som kan hjælpe dem med at sætte rammer for- og struktur på deres dagligdag. De har brug for en tæt voksenkontakt, så de kan hjælpes til at undgå de mange konflikter, som de ofte havner i. Ved at tilbyde disse elever mulighed for at gå i mindre indgribende specialtilbud (i den almene skole) vil det være muligt i højere grad at tilgodese deres indlæringstempo og faglige niveau, og de vil få mulighed for at se sig selv som deltagere i jævnbyrdige fællesskaber. Det skal noteres, at statistisk set vil ca. 1,9% af hver årgang være i den omtalte gruppe. Der er således tale om meget begrænset gruppe, og der vil derfor kun være få muligheder for at organisere holddeling o.lign. for disse elever inden for et skoledistrikt. Særligt for elever i den øverste del af den beskrevne elevgruppe (med IK kun lidt under 70), vil det i nogle tilfælde (evt. periodisk) og i nogle undervisningssituationer være muligt og hensigtsmæssigt, at tilbyde undervisning sammen med skolens øvrige elever. 12

362 Fritidsklubben Gavlen Beliggenhed og organisering Abildgårdsvej Helsingør Tlf.: Hjemmeside: Gavlen er inkluderet i fritidsklubben Abildtræet, som er en afdeling i Helsingør Skoledistrikt. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Jf. Dagtilbudsloven 65, stk. 2, skal Byrådet sikre, at der er et varieret fritidstilbud til større børn og unge, herunder unge med særlige behov og behov for støtte. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Gavlen er et klubtilbud til børn i alderen år med vidtgående eller generelle indlæringsvanskeligheder. Børnene går eller har gået i et specialtilbud eller har behov for et socialpædagogisk klubtilbud. Nogle af børnene har diagnoser som ADHD, Cerebral Parese, infantil autisme, Tourette syndrom eller er lettere mentalt retarderet. Personalesammensætning Fritidsklubben Gavlen indgår som en del af det øvrige klubtilbud på Abildtræet. Antal årsværk opgøres derfor ikke særskilt. Der er en overordnet leder af Helsingør Skoledistrikts klub og 1 afdelingsleder i Abildtræet. Antal årsværk: 0,14 leder 0,34 administrativ medarbejder 4,0 pædagoger hvoraf én er afdelingsleder i ca. 0,1 årsværk Kapacitet og normering Gavlen er normeret til 20 pladser. I september 2016 var der 18 børn indmeldt. Normeringen er én pædagog pr. 5 indmeldte børn. Økonomi Gavlen og Abildtræet tildeles et samlet budget. Heraf tildeles Gavlen et aktivitetsbudget på 1,6 mio. kr. Gennemsnitsprisen på et barn i Gavlen er beregnet til kr. 13

363 Salg af ydelser Gavlen har ingen salg af ydelser. Åbningstider På skoledage: Mandag og torsdag kl Tirsdag og onsdag kl Fredag kl. 13,30 til I ferier har klubben åben fra 9.00 til Hvis forældrene har et pasningsbehov åbner klubben kl Fysiske rammer Gavlen er et specialklubtilbud som er integreret i klubben Abildtræet. Tidligere var Gavlen en selvstændig afdeling, men for ca. tre år siden blev de fysiske rammer ændret, således at Gavlen i dag er en fuldt integreret del af Abildtræet. Abildtræet er indrettet som handicapvenlig institution. Visitation/revisitation Børnene kan starte i klub i maj måned i slutningen af deres tredje klasse. Barnet/den unge kan gå i klubben til det fylder 18 år eller til forældrene melder barnet ud. Typisk er de indmeldt i klubben, til de har afsluttet 10. klasse Den sagsførende psykolog indstiller barnet til Gavlen. Visitationen foretages af pædagogisk konsulent i Børne- Ungerådgivningen samt afdelingslederen i Gavlen/Abildtræet. Når barnet har fået tildelt en plads, bliver barnet indmeldt via pladsanvisningen. Beskrivelse af Gavlen For at lykkes med inklusion af børnene indskrevet i Gavlen i det almen klubtilbud, har specialpædagogerne handleplaner for arbejdet med børnene og de unge fra Gavlen. Det tætte samspil og relation mellem barn og voksen er med til at udvikle barnets kompetencer, fx ved at støtte barnet i valg af interesser, venner og aktiviteter. Barnets selvværd og interagerende med andre mennesker styrkes herigennem. Forudsætningen for at det lykkes er en anerkendende tilgang, som fremme oplevelsen af tryghed i de relationer barnet færdes i. Det er med til at øge barnets evne til at klare udfordringer. I Abildtræet arbejder man ud fra, at fællesskaber skal være varierende nok til at rumme alle børn og unge. Endvidere arbejder pædagogerne i klubben og specialteamet tæt sammen og lægger vægt på at ord og handlinger peger i samme retning. Nå barnet har gået ca. tre måneder i Gavlen, udarbejder den primære kontaktpædagog en handleplan. I handleplanen beskriver: Alment indtryk af barnet Struktur 14

364 Leg, motorik Sproglig udvikling Sociale kompetencer i samspil med børn/voksne Barnets selvværd Handleplaner fremadrette Forældrene inviteres til en samtale om handleplanen. Hverdagen i Gavlen Når børnene starter i Gavlen er der samlinger hver dag i en periode for at introducere børnene til hverdagen og bygge videre på de foregående dages pædagogiske tiltag. I arbejdet med de større børn tager det pædagogiske personale udgangspunkt i, hvor barnet er den pågældende dag fx deres trivsel, skolen, kærester m.v. Der praktiseres individuelle samtaler og gruppesamtaler, hvor rum, rammer og indhold som er tilrettelagt efter det enkelte barns specifikke behov præciseres og fastholdes. Elevtrivsel Det pædagogiske personale er i daglig dialog med barnet om trivsel. Der føres protokol over børnenes fremmøde. Hvis barnet i en periode ikke har været i Gavlen, kontaktes forældrene og der følges op på årsagerne. Handleplanen revurderes en gang årligt. Faglige samarbejdsflader Familierådgivningen Pædagogisk konsulent der er med til at visitere børnene til Gavlen Psykologerne, der visiterer børnene til Gavlen Supervision til medarbejderne af en psykolog Almenområdet Gavlen samarbejder med lærere og SFO personaler blandt andet ved overleveringsmøder med forældrene Faglige resultater/effekt Børnene i Gavlen får gennem det pædagogiske arbejde mulighed for at udvikle og vedligeholde deres sociale relationer og kompetencer. Da der ikke arbejdes med fælles mål er det svært at tale om en målbar effekt. Forældresamarbejde Inden et barn starter i Gavlen, afholdes der et overleveringsmøde med forældre, psykolog og skole. På mødet bliver informationer om barnets styrker og kompetencer videregivet. Efter ca. 3 måneder afholdes et opfølgningsmøde med forældrene, hvor udgangspunktet er status på barnets trivsel evt. nye tiltag m.m. Klubben vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde højt og kontakter ofte de forældre, som ikke kommer i klubben i hverdagen via telefon. Udgangspunkt er, at forældrene er yderste vigtige samarbejdspartnere og de har en særlige viden om deres barn. 15

365 Forældre, søskende samt bedsteforældre bliver inviteret til særarrangementer og fællesspisninger nogle gange i løbet af året samt ved højtider. Afledte konsekvenser Børn til Gavlen visiteres fra hele kommunen, og er ofte ikke i stand til at færdes i trafikken. En stor del af dem har derfor brug for taxakørsler. Om generelle indlærings- og funktionsvanskeligheder Børn og unge med generelle indlærings- og funktionsvanskeligheder har i højere grad end andre børn brug for guidning i forhold til at danne og fastholde sociale relationer. Hvis børnene ikke får den nødvendige støtte, er der risiko for social isolation, ensomhed eller følelsen af at være forkert og blive mobbet. 16

366 Snekkersten Skoledistrikt Snekkersten Skoledistrikt ADHD-klasserne Behandlingsskolen Løvdal Familieskolen Helsingør ADHD-klasserne Beliggenhed og organisering Borupgårdskolen Smakkevej Snekkersten ADHD-klasserne er en afdeling under Snekkersten Skoledistrikt Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud ADHD-klasserne er et helhedstilbud med både skole og fritidstilbud fra 0. til 9. klasse for børn med diagnosen ADHD. En del af børnene har også andre diagnoser som OCD, Tourette Syndrom, adfærdsforstyrrelser, angst og kognitive udfordringer. 17

367 Personalesammensætning Antal årsværk: 1 afdelingsleder 13 lærere 10 pædagoger 3 Pædagogmedhjælpere Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. ADHD-afdelingen har aktuelt ledige pladser. Den var elevtallet 47 fordelt på følgende klassetrin (inkl. elever fra andre kommuner): Klassetrin Antal elever Normeringen i undervisningen var den lærere og 4 pædagoger til en elevgruppe på 47 elever. Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik ADHD-klasserne fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler, og betyder, at ADHD-klasserne i dag udbyder pladser på markedslignende vilkår. Den interne og eksterne takst fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst (undervisningsdelen) Årlig ekstern takst (SFO-delen) ADHD-klasserne kr kr kr. Forskellen på den interne og den eksterne takst er et overhead til finansiering af bl.a. ledelse og administration, som opkræves fra andre kommuner med elever i ADHD tilbuddet. Taksterne fremskrives årligt med udviklingen i priser og lønninger (PL). ADHD-klasser Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug indtægtsbudget ** Nettoudgift

368 **midler udlagt 1/ Derfor udgør beløb 5/12 i 2014 Et faldende elevtal har medført færre indtægter i Dette har været medvirkende årsag til et merforbrug i Salg af ydelser ADHD-klasserne har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning. ADHD-klasserne er en del af specialtilbuddene i Netværk 1 og sælger derfor pladser til Fredensborg, Hørsholm samt andre kommuner. Åbningstider ADHD-klasserne er et helhedstilbud med åbent fra hver dag. Herudover tilbydes klubelever én ugentlig aften fra ADHD-klasserne følger kommunens ferieplan og lukkedag for SFO/klub. Fysiske rammer ADHD-klasserne er opdelt i tre afdelinger: Indskoling og et team fra mellemtrinnet har lokaler i kælderen på Borupgårdskolen. Et team fra mellemtrinnet har lokaler i Klyveren. Det er de mest sårbare elever, som har brug for at blive skærmet mere, men stadig være en del af skolen. Udskolingen har lokaler på afdeling Rønnebær Allé. ADHD-udskolingen deler område med idrætsklasserne. Visitation/revisitation Visitation foregår både ved den årlige visitation i december i Netværk 1 samt løbende gennem året. Distriktsskolen indstiller i samarbejde med forældre og psykolog. Der afholdes revisitation en gang årligt, hvor det ud fra en statusrapport, som lærerteamet har udarbejdet, vurderes tværfagligt og i samråd med forældrene, om det stadig er det bedst egnede tilbud i forhold til elevens faglige og sociale udvikling. Beskrivelse af ADHD-klasserne ADHD-klasserne arbejder efter Snekkersten Skoledistrikts vision: Eleverne skal lære noget Læring virker bedst, når det giver mening Vi tror på vores elever I ADHD-klasserne er der stort fagligt fokus på at stimulere fagligt eleverne og derigennem øge deres motivation for læring og deltagelse i skolen 19

369 Der arbejdes med elevernes bevidsthed om egne ressourcer samt forståelse af diagnosen ADHD hos hver enkel elev. ADHD-klasserne er organiseret i 5 teams. Et team i indskolingen, to teams på mellemtrinnet og to teams i udskolingen. Afdelingen kan i perioder have elever, der har brug for et mere skærmet tilbud, der tilgodeser deres situation med det mål, at eleven kommer tilbage i teamet igen. Et skærmet tilbud kan fx betyde, at eleven har brug for undervisning alene eller i en mindre gruppe, en kortere skoledag eller flere pauser. Medarbejderne arbejder i selvstyrende team lærer/pædagog /pædagogmedhjælper om både skole og fritidsdel. Der bliver opstillet mål for undervisningen og elevens udvikling både fagligt og socialt. For at opnå den største motivation bliver der tænkt undervisning på flere måder. Eleverne har en varieret skoledag med pauser, ofte i små sekvenser, da de ikke magter lange perioder. Der er meget bevægelse i løbet af skoledagen, både i form af idræt, i frikvarterer, svømning og en lang mandagstur. Mandagsturen er en tur, der er forudsigelig og ens hver mandag morgen for at få vores elever til at lande efter weekenden. I indskolingen og på mellemtrinnet er der frikvarter lidt forskudt af den almene skole. Eleverne har brug for både at være en del af helheden og samtidig opleve, at de også har gode aktiviteter i pauserne. Læringsmiljøet fungerer med tydelig klasserumsledelse, da struktur, forudsigelighed og faste rammer er en nødvendighed for at skabe et læringsrum, som eleverne kan være i og for at skabe faglig udvikling. Der bliver taget mange individuelle hensyn, da eleverne er udfordret på mange forskellige måder. Afdelingen har fokus på sociale kompetencer og har sociale fag som en del af skemaet. Der arbejdes desuden med sociale kompetencer gennem dagen og ved ugentlige elevsamtaler, hvor der sammen med eleven bliver opstillet mål for den følgende uge. Eleverne har praktikforløb i 8. og 9. klasse, og der er et tæt samarbejde med UU-vejleder fra 8. klasse og frem til afslutning i folkeskolen. UU Øresund er tætte samarbejdspartnere og de deltager ved samtlige revisitationsmøder med eleverne i udskolingen. En medarbejder står for praktiksteder til udskolingselever. Der er skabt et stort netværk af praktiksteder, hvilket har bevirket, at praktikforløbene i udskolingen ofte er en stor succesoplevelse for elever. Enkelte elever går 9. klasse om i ADHD-klasserne. Erfaringen viser dog, at eleverne ofte profiterer bedre af at skifte til et andet skolemiljø. En vigtig faktor for arbejdet i ADHD-klasserne er en mulig inklusion i almenmiljøet. Afdelingen har i skoleåret 2016/2017 tre elevforløb med almenområdet, hvor der arbejdes hen imod inklusion i almenmiljøet. 20

370 Et forløb kan være som følger: Afdelingsleder på klassetrinnet kontaktes af teamet omkring den aktuelle elev i ADHD-afdelingen for at afdække, om der er en klasse og et lærerteam, der kan rumme de udfordringer eleven har. Eleven et forløb med praktik i klassen, som følges tæt af en pædagogisk medarbejder fra ADHDklasserne for at sikre, at de nødvendige observationer bliver gjort. Efter forløbet bliver det vurderet, om der er grundlag for at arbejde videre på at få overført til almenmiljøet samt hvilke ændringer det evt. vil kræve. Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger ADHD-klasserne på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsentere den bedst mulige.) Social trivsel: laveste 3,7 - højeste 4,2 Faglig trivsel: laveste 3,5 højeste 3,9 Støtte og inspiration: laveste: 2,9 højeste 3,4 Ro og orden: laveste: 3,3 højeste 4,0 Ledelsen har gennemgået trivselsundersøgelsen med hvert enkelt team. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt tre fokuspunkter, hvorefter de har udarbejdet en handleplan, som forældrene er blevet bekendt med. Faglige samarbejdsflader ADHD-afdelingen har et tæt samarbejde med to tilknyttede psykologer fra BUR. Kompetencecenter BUR bruges ofte i forbindelse med læsevejledning og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Faglige resultater/effekt Sommeren 2016 var 4 elever til afgangseksamen i dansk, matematik og fysik. 3 af eleverne i alle tre fag, en elev i matematik og dansk. Karakterskalaen varierer med et 00, syv 02, syv 4 tal, fem 7 tal, to 10 tal. Grundet det lave antal elever og hensynet til personlige data opgøres karakter og fag ikke mere præcist. Forældresamarbejde Et tæt forældresamarbejde er altafgørende for at skabe udvikling for den enkelte elev. ADHD-klasserne har et udvidet forældresamarbejde, som er sammensat under hensyntagen til den enkelte families behov. Det kan være daglig eller ugentlig kontakt, via Intra eller faste aftaler om dialogmøder, hvor der er fokus på hvad der virker, og hvad der skal gøres mere af. Der bliver arbejdet tæt sammen med BUR og sagsbehandlere. Om ADHD ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske diagnose med en aktuelt estimeret forekomst på 3,6 %. 21

371 ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en lidelse med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Ofte følger der andre problemer med ADHD fx søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer, motoriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, angst eller depression. Diagnosen ADHD er tre gange hyppigere blandt drenge end blandt piger, men ADHD-symptomer rapporteres i teenagealderen lige hyppigt af drenge og piger. De sværeste tilfælde af ADHD er forbundet med en meget markant overhyppighed af senere psykiatriske lidelser, sociale vanskeligheder i voksenalderen. 1 1 Børn og unges mentale helbred, side

372 Behandlingsskolen Løvdal Beliggenhed og organisering Behandlingsskolen Løvdal Løvdalsvej Helsingør Fra august 2017 en afdeling under Snekkersten Skoledistrikt. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskolelovens bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Serviceloven 52. Stk. 3. Byrådet kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Behandlingsskolen Løvdalsvej er Helsingør Kommunes tilbud til elever, der har det til fælles, at de i forskellig grad er præget af personlige, sociale, kommunikative og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder, der kommer til udtryk i deres kontakt og kommunikation med andre mennesker. Gennemgående problematikker hos eleverne er: Mange skolemæssige nederlag bag sig Ingen eller meget lidt tillid til skolen og til egne evner og muligheder. Vanskeligheder i forhold til at begå sig og navigere i det sociale felt på en relevant og hensigtsmæssig måde Personalesammensætning Skolen har siden foråret 2016 været i gang med en større forandringsproces og lægges fra august 2017 sammen med Snekkersten Skoledistrikt. Den beskrevne ledelsesorganisering er gældende fra august Antal årsværk: 1,0 Daglig Pædagogisk Leder for Behandlingsskolen på Løvdalsvej, Familieskolen og ADHD-klasserne 1,0 Afdelingsleder for behandlingsskolen 0,6 (20 timer) Administrative medarbejder 8,0 Lærere 6,0 Pædagoger 1,0 Pædagogmedhjælpere (under uddannelse) 1,0 Familiebehandler 23

373 Elevtal, kapacitet og normering Behandlingsskolen er aktuelt normeret til 28 elever fra 0. til 7. klassetrin. Elevfordelingen pr ses nedenfor. I alt hat tilbuddet 24 elever. Klassetrin Antal elever Normeringen i undervisningen er 3-4 lærere/pædagoger til en elevgruppe på 9 10 elever. Økonomi Den samlede budgetramme til tilbuddet i 2017 udgør 15,1 mio. kr. Der opkræves ikke en takst for brugen af tilbuddet Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Behandlingsskolen Løvdal* *Inkl. Hipp Hopp programmet og Familieskolen Tilbuddet har i 2016 haft et mindre merforbrug. Salg af ydelser Behandlingsskolen har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning mm. Åbningstider På Behandlingsskolen på Løvdalsvej undervises indskolingselever i tidsrummet og mellemtrinselever Skolen råder aktuelt ikke over et fritidstilbud. Eleverne benytter derfor SFO og klub i deres nærmiljø. Fysiske rammer Behandlingsskolen er placeret i bygninger på Løvdalsvej. I oktober 2016 blev Bregnehøj og Løvdal sammenlagt i lokalerne på Løvdalsvej. Skolen er organiseret i tre klasser, som hver har brug for to lokaler. Klasselokalerne er indrettet, så der dels er mulighed for undervisning i plenum, holddeling og mulighed for individuel undervisning på afskærmede arbejdspladser. Skolen råder ikke over faglokaler, men samarbejder med den lokale rideskole og skydeklub. Behandlingsskolen og Center for Dagtilbud og Skoler fremlægger forslag til fremtidig placering for Børne- og Uddannelsesudvalget september

374 Visitation/revisitation Eleverne visiteres via det fællesvisitationsudvalg, hvor leder af Familierådgivningen, leder af Børne- Ungerådgivningen og undervisningsansvarlige fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer afgørelse i samarbejde med lederen af behandlingsskolen. Revisitation foregår på status-/handleplansmøder én gang årligt. Beskrivelse af Behandlingsskolen på Løvdalsvej Formålet med undervisningen og behandlingen på skolen er: At bibringe eleverne et fagligt, personligt og socialt fundament, der gør det muligt for dem at vende tilbage til almenskolen At eleverne bliver i stand til at afslutte deres skolegang med folkeskolens afgangseksamen og komme videre i en ungdomsuddannelse At eleverne udvikler deres evne til selvregulering og metallisering og herigennem bliver i stand til at være en del af et klassefællesskab og danne relationer og venskaber At eleverne opnår resiliens (evnen til at håndtere livets udfordringer trods svære vilkår) og de kompetencer og ressourcer, der på sigt danner grundlag for et godt ungdoms- og voksenliv Arbejde og samarbejde med familierne med henblik på at ændre barnets rammevilkår og handlemuligheder Gennem en individuelt tilrettelagt undervisning i et struktureret og omsorgsfuldt miljø med tydelige rammer og grænser, søger skolen at understøtte eleverne i at udvikle et fagligt og personligt fundament, der kan understøtte vejen ind i et godt ungdoms- og voksenliv. Målet er altid, at eleverne skal blive i stand til at mestre de krav og forventninger til elevrollen, der er i en almindelig folkeskoleklasse og at de derved, i videst muligt omfang, bliver i stand til at vende tilbage hertil. Det enkelte barns udvikling følges tæt og understøttes ved at justere og differentiere undervisningstilbuddet løbende med det fokuserede formål at minimere det enkelte barns afstand til almenområdet. Behandlingspædagogikken hviler på 4 overordnede behandlingsforståelser. Henholdsvis en relationspædagogisk, en anerkendende tilgang, en strukturpædagogisk tilgang samt Low Arousal tilgangen. De 4 tilgange er funderet i principper fra neuroaffektiv udviklingspsykologi. Familiebehandleren har den koordinerende funktion ift. samarbejdet med familierådgivningen, sagsbehandler, psykolog, fysioterapeuter, Familiehuset og andre relevante samarbejdspartnere. Familiebehandleren deltager ved indskrivningsmøder samt i tre opfølgende familiesamtaler sammen med kontaktlærer/kontaktpædagog i løbet af elevens første tre måneder på skolen. Ved disse møder aftales evt. videre forløb med familiebehandleren. Et forløb kan bestå af samtaler hos familien eller på skolen, hvor 25

375 man sikrer en fortsat fælles indsats i forhold til elevens skolegang, elevens fritid samt elevens familieliv. Eleven inddrages i disse møder i det omfang, det skønnes relevant for den enkelte elev og dennes forældre. Der afholdes status-/handleplansmøder to gange årligt, hvor handleplanen drøftes. Her deltager kontaktlærer/-pædagog, skoleleder, familierådgiver, familiebehandler, sagsansvarlig psykolog samt andre relevante samarbejdspartnere. Der udarbejdes statusbeskrivelse i forbindelse med handleplansmøder. Skoledagen er struktureret således, at de boglige fag ligger i den første del af skoledagen og de kreative fag samt den understøttende undervisning ligger i den sidste del af skoledagen. Omkring hver klasse er et team bestående af 5 medarbejdere (2-3 lærere og 2-3 pædagoger). Elevtrivsel Trivselsundersøgelsen er lige gennemført data vil blive analyseret, og der vil efterfølgende tages stilling til, hvilken handleplan, der evt. skal udarbejdes. Handleplansarbejdet vil foregå i skoleåret 2017/2018. Der forligger ikke resultater fra tidligere undersøgelser. Faglige samarbejdsflader Behandlingsskolen samarbejder fortrinsvis med: Familierådgivningen BUR Almenområdet herunder klub og SFO Fysioterapeuterne Familiehuset Det primære samarbejde foregår i forbindelse med indskrivningsmøder, status-/handleplansmøder og netværksmøder. Derudover samarbejdes med psykologer og fysioterapeuter omkring det enkelte barn samarbejdet består blandt andet i observationer i skoletiden, sparring og vejledning. Faglige resultater/effekt Der udarbejdes individuelle elevplaner for eleverne i alle fag, som danner grundlag for det fremadrettede arbejde ift. dokumentation, evaluering og udvikling af den fagfaglige indsats. Forældresamarbejde Den enkelte elev har en kontaktlærer/-pædagog, som, udover at være tæt på eleven, indgår i et tæt og hyppigt forældresamarbejde. Tæt forældresamarbejde med hyppig kontakt og opfølgning vægtes højt. Erfaringen er, at et tæt og velfungerende forældresamarbejde har afgørende betydning for elevens trivsel og udviklingsmuligheder. Forældresamarbejdet tilrettelægges individuelt afhængigt af barnets aktuelle situation samt forældrenes ønsker og behov. 26

376 Ud over det individuelt tilrettelagte samarbejde, består forældresamarbejdet af: Skole-hjemsamtaler to gange årligt, hvor elevens skolefaglige udvikling drøftes Status-/handleplansmøder to gange årligt, hvor handleplanen drøftes. Her deltager kontaktlærer/- pædagog, skoleleder, familierådgiver, familiebehandler, sagsansvarlig psykolog samt andre relevante samarbejdspartnere Netværksmøder efter behov Forældremøder to gange årligt Temaaftener Behandlingsskolen har desuden et sommer- og et julearrangement med forældre. Om socio-emotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser Forskning viser, at børn og unge fra udsatte familier og særligt anbragte børn har ringere muligheder for at gennemføre en uddannelse og blive livsduelige på en række parametre. Således får socialt udsatte/anbragte børn lavere karakterer i 9. klasse sammenlignet med børn med samme begavelse. Socialt udsatte/anbragte børn bliver oftere ufaglærte og flere gennemfører kun folkeskolen sammenlignet med børn, der har samme begavelse eller har fået samme karakterer. 2 2 Skolprestationer för utsatta barn en påverkbar risikofaktor. Bo Vinnerljung 27

377 Familieskolen Helsingør Herunder familieklasserne i Helsingør, Snekkersten og Espergærde Skoledistrikt Beliggenhed og organisering Familieskolen Helsingør Afdeling under Snekkersten Skoledistrikt Smakkevej Snekkersten Familieklasserne er placeret på Skolen på Gurrevej, Borupgårdskolen og Espergærdeskole. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Familiestuen: Folkeskoleloven 4. Efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Familieskolen: Folkeskoleloven 3 a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til 5, stk. 5 Tilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Familieskolen består af Familiestue 2-6 år og Familieskole 0. til og 9.kl. Tilbuddet henvender sig til familier med børn med adfærdsproblemer. Familierne arbejder bl.a. med tilknytningsprocesser, relationer, samspil i familien og opdragelsestemaer. Tilbuddet har siden 2003 arbejdet ud fra en systemisk og narrativ teori og metode(løft). Familieklasserne på distriktsskolerne er mindre indgribende og har primært fokus på adfærd i skolen. Her har familieskolen en konsulentfunktion i forhold til coaching og supervision af familieklassepersonalet, samt deltagelse i møder med familier. Ved særlige omstændigheder kan en konsulent også bruges som vikar i kortere perioder. Personalesammensætning i Familieskolen Antal årsværk: 1 DPL med ansvar for Behandlingsskolen Løvdal, ADHD-klasserne og Familieskolen 2 lærere hvoraf den ene er koordinator 2 pædagoger Kapacitet Familiestuen familier pr skoleår Familieskolen familier pr. skoleår 28

378 Familieklasserne: Skolen på Gurrevej familier pr. skoleår Borupgårdskolen familier pr. skoleår Espergærdeskole familier pr. skoleår Økonomi Indgår i Behandlingsskolens budget. Salg af ydelser Familieskolen tilbyder kurser til andre kommuner i ind- og udland. Åbningstider Flerfamiliearbejde i Familieskolen foregår alle ugens dage mellem Individuelt tilrettelagt arbejde foregår efter kl. 12 For skoleområdet er det mandag, tirsdag, torsdag fra 8.00 til For før skoleområdet er det onsdag og fredag fra 8.00 til Familieklasserne har flerfamiliearbejde i følgende tidsrum: Skolen på Gurrevej: tirsdage og torsdage fra Borupgårdskolen: torsdage Espergærdeskole: Familieskolen og Familieklasserne følger folkeskolernes ferieplan. Fysiske rammer Familieskolen, herunder Familiestuen, er placereret på Borupgårdskolen i et røde træhus, som tidligere var SFO. Familieklasserne er placeret i klasselokaler i tilknytning til undervisningsmiljøerne på skolerne. Visitation/revisitation Familiestue: Daginstitutionslederen eller forældre kontakter Familieskolen. Der afholdes et indledende møde med forældrene, barnet og medarbejdere fra dagtilbuddet, hvor målene for forløbet aftales. Forløbet varer 16 uger, men kan efter behov forlænges. Familieskolen: Psykolog og/eller skoleleder indstiller via visitationsskema direkte til Familieskolens personale. Der afholdes et indledende møde med forældrene, barnet og medarbejdere fra skolen, hvor målene for forløbet aftales. Forløbet varer som udgangspunkt 12 uger, men kan efter behov forlænges op til et helt år. Familieklasserne: Skolen på Gurrevej: Der kan være flere indgange til en visitation til familieklasse. 1. Lærere/pædagoger (eller forældre) retter henvendelse til medarbejderne i Familieklassen - og hvis der er plads, holdes et startmøde, hvorefter familien starter. 29

379 2. I forbindelse med handleplaner for hele klasser kan det vise sig, at der er behov for individuelle handleplaner der for eksempel kan indbefatte et familieklassekursus. 3. Hvis der er behov for et udvidet skole/hjem samarbejde kan et familieklasseforløb være en mulighed. Borupgårdskolen: Visitationen foregår enten via Tværfagligt Forum, hvor psykolog, sundhedsplejerske, familierådgiver lærere, pædagoger og ledelse deltager eller blot i dialog med nærmeste leder. Espergærde: Visitation sker ved, at forældrene og/eller læreren henvender sig direkte til Familieklassen. En leder kan også foranledige et forløb i familieklassen Startmøde/handleplansmøde afholdes med eleven, forældre, pædagogisk personale og familieklasselæreren, hvor elevens mål bliver udarbejdet for de første 6 uger Efter 6 uger mødes alle igen og en evaluering af arbejdet med målene foretages Efter 12 uger afholdes slutevaluering/handleplansmøde Familieklassen tilbyder et opfølgende møde 6 uger efter forløbets afslutning, for at støtte eleven, forældrene og lærerne i samarbejdet med opfølgning på målene og de opnåede resultater. Beskrivelse af Familieskolen Familieskolen har siden starten i 2006 indtil efteråret 2016 organisatorisk været en del af behandlingsskolerne Bregnehøj og Løvdal. Fra efteråret 2016 er Familieskolen blevet en afdeling i Snekkersten Skoledistrikt. Følgende familier kan være i målgruppen til et forløb i Familieskolen: Forældre som er udfordret i at forstå, udvikle, støtte og udfordre deres børn Familier med børn hvis adfærd medfører risiko for eksklusion/drillerier/mobning i dagtilbud og skole Familier, hvor barnets adfærd i skolen fører til risiko for eksklusion og eller forstyrrer sig selv og andre I undervisningen Familier, hvor sociale og emotionelle begivenheder har påvirket familien Familier hvor de tidlige tilknytningsprocesser har været/er forstyrret i højere eller mindre grad De seneste tre skoleår har antallet af forløb, været følgende: skoleår Familieskolen Familiestuen Helsingør Espergærde Snekkersten 2013/ / / *tal for 2016/2017 er endnu ikke opgjort. Et familiestueforløb varer fire til fem måneder. I Familieskolen er forløbene i gennemsnit på 6 til 8 måneder. Der er flest indskolings- og mellemtrinselever. 30

380 I Familieskolen arbejder eleverne med det faglige materiale, som lærerne i elevens normale klasse har tilrettelagt i elevens undervisningsplan. Forældrene agerer som barnets lærer. Der arbejdes individuelt, med klasseundervisning og gruppearbejde. I skolekonteksten foregår også familiearbejde. Personalet i Familieskolen tilrettelægger og organiserer klasseundervisning, gruppearbejde og familiearbejde med afsæt i den enkelte elevs udfordringer. De seneste læse- og matematik testresultater fra stamskolen sendes til Familieskolen, så medarbejderne i Familieskolen bedst muligt kan støtte eleven og familien i den faglige udvikling. I Familiestuen tilrettelægges gruppe, individuelle og familieaktiviteter med afsæt i det enkelte barns udfordringer og udvikling. I forbindelse med det daglige arbejde foretager Familieskolen desuden guidning og coaching af ledere, lærere og pædagoger i forhold til familier. Der ud over er der observationer i elevernes egne klasser med tilbagemelding i klasseteamet. Flerfamilieterapi og individuelle familiesamtaler er ligeledes en del af arbejdet. Der udarbejdes individuelle handleplaner for børnene i samarbejde med forældre, lærere/pædagoger og andre samarbejdsparter og ud fra denne tilrettelægges det daglige arbejde. Elevtrivsel Familieskolen arbejder med børnenes trivsel med udgangspunkt i et registreringsskema. Gennem hele forløbet registreres børnenes præstationer med en score fra 1 til 4 i forhold til deres mål. Registreringen danner grundlaget for løbende samtaler med barnet og forældrene og er en væsentlig del af det pædagogiske koncept. Eleverne deltager i de obligatoriske trivselsundersøgelser på deres stamskole. Faglige samarbejdsflader Familieskolen samarbejder med barnet, forældrene, skoleledere, lærere, daginstitutionsledere, pædagoger, familierådgivere, familiehuset og psykologer. Der holdes møder med relevante samarbejdspartnere hver 6.uge, hvor netværket forventningsafstemmer; hvem gør hvad for at styrke barnets kompetencer og lære nye færdigheder. Faglige resultater/effekt Effekten af barnets og forældrenes arbejde dokumenteres gennem registreringsskemaerne og grafer. Familieskolen vil fra skoleåret 2017/2018 lave systematisk opfølgning og evaluering med de dagtilbud, skoler og familier, som visiterer børn til Familieskolen. Denne evaluering skal ske 6 uger og et halvt år efter et afsluttet forløb i Familieskolen. Forældresamarbejde Forældrenes deltagelse i Familiestue/skolen er en forudsætning for, at barnet kan gå i Familieskolen. Forældrene er ansvarlige for deres barn, mens de er i Familieskolen. 31

381 Beskrivelse af ydelser Familieskolen har en konsulentfunktion i forhold til de lokale familieklasser herunder tilsyn og supervision. Familieskolen er en del af Løvdals ressourcecenter og kan rekvireres gennem de officielle kanaler. Afledte konsekvenser Der afholdes en del møder på stamskoler og institutioner, hvilket medfører udgifter til befordring for Familieskolens medarbejdere. Nogle familier har brug for tolkebistand. Uhensigtsmæssigheder/forslag til forbedringer Familieskolen ser udviklingsmuligheder i forhold til fx børn som skoleudsættes, flygtningefamilier, specialklasseelever, familier med anden kulturel baggrund end dansk og unge mødre. Om inklusionsindsatser Bl.a. på baggrund af Salamanca-erklæringen fra 1994 er der i dag bred enighed om, at man ikke længere taler om integration som en proces, hvor det er barnet, der skal integreres, skal tilpasse sig fællesskabet, men for længst er gået i retning af at tale om inklusion, hvor fællesskaberne forandrer sig, så de i højere grad tilpasser sig barnet. 3 3 Inklusion i folkeskolen: SFI, side 30 32

382 Espergærde Skoledistrikt Espergærde Skoledistrikt Team V Specialklasser Team V Beliggenhed og organisering Team V Grydemosevej Espergærde Team V er beliggende som en afgrænset del af Grydemoseskolen i Espergærde. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn og unge. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Team V er Helsingørs kommunes specialtilbud for elever med vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder fra Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommune Netværk 1 Team V er et skoletilbud hvor eleverne kan gå fra 0.kl. til og med 10.kl. Målgruppe: Moderat til svært udviklingshæmmede/retarderede børn med vidtgående såvel fysiske- som psykiske handicaps Middelsvært og svært retarderede børn med autismespektrum forstyrrelser 33

383 Eleverne i målgruppen har ikke på noget tidspunkt potentiale til at blive inkluderet i et almenmiljø. Det er børn med vidtgående handicap, som kan lære, træne og udvikle sig, men ikke til et niveau som er tæt på et alderssvarende niveau. Personalesammensætning Antal årsværk: 3,3 ledere/ deles med Grydemoseskolen 1,0 Administrative medarbejdere 16,4 Lærere 15,9 Pædagoger 17,3 Pædagogmedhjælpere 0,9 Ergoterapeut 2,0 fysioterapeuter (ansat i BUF) 0,8 psykolog (ansat i BUR) 1,9 talepædagog (ansat i Kommunikationscenteret i Hillerød. Team V betaler for ydelsen) Elevtal, kapacitet og normering Der er 71 elever i specialtilbuddet pr (inkl. elever fra andre kommuner): Klassetrin Antal elever Team V har kapacitet til 76 elever. Normering, se under beskrivelse af Team V. Økonomi Team V er et rammefinansieret tilbud. Det betyder, at de enkelte skoler inden for kommunen ikke betaler for elever i Team V. Team V sælger pladser til elever fra andre kommuner. Den gennemsnitlige pris for tilbuddet samt taksten for elever fra andre kommuner fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig gennemsnits pris Årlig ekstern takst (undervisningsdel) Årlig ekstern takst (SFO del) Team V kr kr kr. I den eksterne takst indgår et overhead til finansiering af bl.a. ledelse og administration, som opkræves fra andre kommuner med elever i Team V Budget Forbrug Budget Forbrug Budget Forbrug Bruttoudgifter

384 - indtægtsbudget (myndighed) Nettobudget/forbrug Grundet et fald af udenbys elever har indtægterne været faldende. Salg af ydelser Team V har 34 elever fra udenbys kommuner visiteret via Netværk 1. Åbningstider Team V er et helhedstilbud med åbent fra kl hver dag. Der er forholdsvis få familier, som har brug for tiden mellem og Team V har åbent alle hverdage året rundt, bortset fra de tre dage op til påske. Fysiske rammer Team V er beliggende som en afgrænset del af Grydemoseskolen i Espergærde Skoledistrikt. Lokalerne er indrettet med forskellige læringsmiljøer, så vi enkelte elevs behov bedst muligt tilgodeses gennem dagen. Udemiljøet er indhegnet og indbyder til fysisk aktivitet i omgivelser tilpasset elevernes behov og udfordringer. Visitation/revisitation Børn, som skal starte det følgende år i august, visiteres via Netværk 1 til Team V i december. Hvis der er plads, kan elever, som typisk er i et andet skoletilbud, visiteres på andre tider af året. Revisitation foregår hvert år i september i forbindelse med statusmøder for eleverne. Her vurderer det faglige personale, i samarbejde med forældre, om skoletilbuddet stadig er det rette for eleven. Hvis eleven kommer fra en anden kommune, deltager en repræsentant fra hjemkommunen. Beskrivelse af Team V Team V er et helhedstilbud, hvor skole og SFO er integreret. I Team V er der et meget tæt lærer/pædagog/ pædagogmedhjælpersamarbejde. Eleverne tilbydes en afvekslende dag med fagfaglige-, socialpædagogiske-, fysiske- og kreative læringsforløb, fritidstilbud mm. De skolefaglige aktiviteter er overvejende placeret i den første del af dagen. Der tages dog i vid udstrækning hensyn til elevens læringsparathed og udtrætning. Alle tiltag for den enkelte elev bygger på vurderinger foretaget i et tværfagligt team, bestående af lærere, pædagoger og relevante terapeuter (ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog og psykolog). Eleverne i Team V er fordelt i 9 grupper: 6 aldersopdelte (A) grupper 1 funktionsopdelte (F) gruppe 2 grupper ASF (børn med autismespektrumsforstyrrelser) 35

385 I både A-grupper og F-grupper kan der være elever med lettere forstyrrelser inden for autismespektret. I AFS-grupperne er de autistiske vanskeligheder omfattende og centrale for den pædagogiske tilgang. A-grupperne A-grupperne er for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Der er ca. 8 elever i hver gruppe. Når eleverne starter i 0.kl., vil deres udvikling i gennemsnit svare til et barn på ca. 2-3 år (udviklingsalder). De bedste af eleverne (ca. 20 %) vil opnå et fagligt niveau svarende til 1.-2.kl., når de forlader Team V efter 10.kl. I selve læringssituationerne vil enkelte af eleverne kunne arbejde i små grupper på 2-3 børn. Langt de fleste børn kræver undervisning en til en, hvis der skal foregå en indlæring. De fleste elever skal have hjælp til almindelige dagligdags ting som toiletbesøg, påklædning og spisning. Derudover skal stort set alle have hjælp til at indgå i sociale relationer, hvilket især kommer til udtryk ved leg og mere fritidsprægede aktiviteter. I en A gruppe på 8 elever vil der typisk være tilknyttet 2 lærere, 2 pædagoger og 1-2 medhjælpere. F-gruppen Eleverne i F-grupperne er ikke sat sammen ud fra deres alder, men ud fra deres funktionsniveau. Eleverne i F-gruppen er på et udviklingstrin fra ca. 9 mdr.- ca. 2 år. Mange af eleverne er multihandicappede og de har ikke sprog. Deres udvikling går langsomt og de er meget afhængig af omgivelsernes indsats. De skal have hjælp til alt. I en F gruppe på 8 børn vil der typisk være tilknyttet 2 lærere, 2 pædagoger og 2-3 medhjælpere. ASF- grupperne I hver af de to ASF-grupper er der 4-6 elever. Af hensyn til elevernes særlige udfordringer med svære udviklingsforstyrrelser inden for autismeområdet, kan der ikke være flere elever i de to grupper. Eleverne i disse grupper har brug for en meget forudsigelig hverdag med en ekstrem stram og tydelig struktur. Til hver af de to AFS-grupper er der tilknyttet en lærer, 2 pædagoger og en medhjælper. Indhold og metode I Team V arbejdes der med basale indsatsområder som kommunikation, sanseintegration og motorik samt fag og fagområder i henhold til folkeskoleloven i det omfang, det er relevant og giver mening for den enkelte elev. De faglige medarbejdere tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra et helhedssyn, der tilgodeser det enkelte barns læring bedst muligt. Medarbejderne afdækker elevens nærmeste udviklingszone gennem det tætte samarbejde mellem lærere, pædagoger, forældre og terapeuter, den målrelaterede elevplan samt div. kommunikationsredskaber. De gør brug af udviklingstabeller, observationsskemaer, filmer eleverne, observerer hvordan eleverne tager imod de aktiviteter/materialer, som de bliver præsenteret for. Herigennem afdækkes det enkelte barns nærmeste udviklingszone. 36

386 Helhedsstrukturen gør, at medarbejderne får afstemt krav og forventninger til det enkelte barn. Den fælles elevplan evalueres løbende og er hele tiden udgangspunkt for arbejdet med den enkelte elev. På den måde tilgodeses elevens læring bedst mulig. Omkring kommunikation arbejder Team V med TTT (tegn til tale), billedsymboler, konkreter, tydeligt kropssprog, div taleprogrammer samt tæt samarbejde med talepædagoger. Der arbejdes med sanseintegration i form af sansemotorik, massage og børstetræning. For at tilgodese den enkelte elev bedst muligt, er der holddannelse på tværs af grupperne, hvor der tages udgangspunkt i elevernes interesser og styrkesider. Team V eleverne bliver tænkt ind i almenskolens dagligdag og deltager i det omfang, det er muligt. Det skal give mening og være til gavn og glæde for børnene i Team V. Dette foregår særligt ved højtider, faste traditioner og sociale sammenkomster i løbet af året, i frikvartererne og i SFO regi. Elevtrivsel Eleverne viser glæde ved hinanden og de voksne og er glade for at gå i skole. Eleverne magter ikke at deltage i kommunens trivselsundersøgelse. Team V er ved at udarbejde en undersøgelse tilpasset tilbuddets elever. Faglige samarbejdsflader Team V arbejder tæt sammen med BUR fra Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommune ved visitation og revisitation. Derudover er der et tæt samarbejde med familierådgivningen og sagsbehandlere deltager ofte i møderne omkring elever. Team V samarbejder med UU Øresund og div. praktiksteder og STU-tilbud, som er relevante for eleverne. Faglige resultater/effekt Ingen elever i Team V deltager i nationale test eller afgangseksamen. Det pædagogiske personale samt terapeuter og psykolog tager løbende relevante tests og prøver for at kunne følge med i og beskrive elevernes udvikling. Forældresamarbejde Team V afholder forældremøder i begyndelsen af skoleåret og planmøder/statusmøder efterår og forår. Forældrene holdes løbende orienteret via daglig dialog i kontaktbog eller gennem et særligt kommunikationsprogram på elevens private ipad, Intra, telefon, sms og på møder. Tilgangen er anerkendende og med en gensidig respekt, hvor krav og forventninger afstemmes. Der afholdes forskellige arrangementer i grupperne i løbet af året, fx jule- og sommerarrangementer. Team V har en repræsentant i Espergærde Skoledistrikts bestyrelse. 37

387 Specialklasser Beliggenhed og organisering Tibberupskolen Idrætsvej Espergærde Specialklasserne er en del af Tibberupskolen og Espergærde Skoledistrikt Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Specialklasserne har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Specialklassernes målgruppe er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Elevernes kognitive funktionsniveau strækker sig fra lavt i normalområdet til lettere retarderet. Nogle elever har svagere grader af autisme og ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. Personalesammensætning Antal årsværk: 1 afdelingsleder 1 sekretær Lærere: 2 (1 klasselærer i 7. og 1 klasselærer i 9. klasse) I de to klasser er der faglærere, som også har timer i andre klasser, i følgende: Matematik, biologi, geografi, idræt, fysik/kemilærer, engelsk. 1 pædagog 2 pædagogmedhjælpere Kapacitet, elevtal og normering I de gældende administrative styringsprincipper hedder det: Modtagekapaciteten i specialtilbuddene kan udvides i det omfang der er efterspørgsel efter pladser. Dog kun i det omfang eleverne kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer. Siden beslutningen om at nedlægge specialklasserne ved ikke at oprette nye 0. klasser har der været få visitationer til de nuværende specialklasser. (se rapport vedr. denne problemstilling) Antal elever i specialtilbuddet pr samlet og på klassetrin 38

388 12 elever på 7. klassetrin 10 elever på 9. klassetrin Normeringen i undervisningen var den således: 7.C 1,42 lærerårsværk 0,22 pædagog 0,78 medhjælper/støtte 9.C 1,82 lærerårsværk 0,33 pædagogmedhjælper/støtte Økonomi Fra skoleåret 2014/2015 overgik specialklasserne fra at være et rammefinansieret tilbud til et takstfinansieret tilbud. Omlægningen skete i sammenhæng med udlægningen af specialmidler til de enkelte skoler, og betyder, at specialklasserne udbyder pladser på markedslignende vilkår. Taksten for et specialklassetilbud fremgår af tabellen nedenfor: Takst 2017 Årlig intern takst Årlig ekstern takst Specialklasse kr. Der sælges ikke pladser til andre kommuner Specialklassernes budget er en del af Espergærde Skoles budget, og udmeldes derfor ikke særskilt til specialklassen. Salg af ydelser Specialklasserne sælger pladser til alle skoler i kommunen. Åbningstider Specialklasserne følger skolernes ferieplan. Fysiske rammer I alle specialklassernes klasselokaler har hver elev har sit eget kontor. Desuden er der mulighed for at samle klassen ved et stort fællesbord. Specialklasserne er fysisk placeret sammen med almenklasserne på de respektive årgange. Alle lokaler er indrettet som overskuelige og inspirerende læringsmiljø. Visitation/revisitation Skolelederen på elevens distriktsskole visiterer i samarbejde med BUR direkte til specialklasserne i dialog med skolelederen for specialklasserne. 39

389 Beskrivelse af specialklasserne De to specialklasser er fysisk placeret i samme område som almenklasserne på årgangene. Hver specialklasse er indrettet med hensyn til elevernes særlige behov. Særligt i 7. klassen er lokalet indrettet med både mulighed for fælles undervisning og hver elev har ligeledes en bås til eget arbejde og fordybelse. I begge lokaler er der gjort en stor indsats for at skabe rolige og trygge rammer vha. indretning, ophæng mv. De individuelle læringsplaner er centrale i undervisningen, da elevernes faglige niveau spænder fra ca klasse til klasse. Da de fleste elever med generelle indlæringsvanskeligheder har en kort arbejdshukommelse, arbejdes der med et emne i en længere periode, og emnet skal repeteres med løbende mellemrum. Flere elever har ligeledes eksekutive vanskeligheder, hvorfor undervisningen tilrettelægges, så eleverne kan modtage så meget individuel støtte som muligt. Mange af eleverne har brug for at generel livsduelighed er en del af de pædagogiske tema, fx hvordan man klarer sig ift. indkøb/økonomi, dannelsesværdier mv. En del af faglærerne i specialklasserne har også timer i almenmiljøet og andre faglige funktioner. Således er 7. klasselæreren tilknyttet Espergærde Skoles familieklasse og Tibberupskolens Styrkecenter. Klasselæreren deltager på årgangsmøde med de andre klasselærere og vurderer løbende, hvornår det er relevant for specialklassen at deltage i et fagligt samarbejde på årgangen. Eleverne i specialklasserne deltager i valgfag på lige fod med de andre klasser. Der er også mulighed for at deltage i nogle fag sammen med en almenklasse. En elev blev i skoleåret 2015/2016 flyttet fra en specialklasse til en almenklasse. I 9. klasse kan eleverne gå til terminsprøve i dansk og matematik og ligeledes afgangseksamen i udvalgte discipliner inden for fagene dansk og matematik. Hvert år udarbejdes en elevbeskrivelse/status for den enkelte elev. Denne beskrivelse er med på dagsordenen ved revisitationsmødet. Elevtrivsel I trivselsundersøgelsen fra 2016 ligger de to specialklasser på de fire delområder således: (1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsentere den bedst mulige.) Social trivsel: gens. 4,1 Faglig trivsel: gens. 3,7 Støtte og inspiration: gens. 3,9 Ro og orden: gens. 4,0 40

390 Ledelsen har gennemgået trivselsundersøgelsen med hvert enkelt team. Det pædagogiske personale har i samarbejde med eleverne udvalgt to fokuspunkter, hvorefter de har udarbejdet en handleplan, som forældrene er blevet bekendt med. Faglige samarbejdsflader Flg. samarbejdspartnere er vigtige for arbejdet i specialklasserne: Familierådgivningen BUR Almenområdet Praktiksteder UU-Øresund Samarbejdspartnerne deltager i dialog- og netværksmøder samt specialklassekonferencen. Faglige resultater I skoleåret 2015/2016 var der ikke en specialklasse på 9. klassetrin. Andre test: Der er taget særlig læsetest Diavok på enkeltelever, da den almindelige ordblindetest ikke er anvendelig til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Forældresamarbejde I specialklasserne er der et tæt og udvidet forældresamarbejde. Forældrene deltager i status- og netværksmøder. Den løbende dialogen spænder fra daglig til ugentlig kontakt, afhængig af den enkelte elev og familiens behov. 41

391 Ungdomsskolen Ungdomsskolen KUP-Aklasserne KUP-Almen Next Step Enkeltmandsundervisning KUPpartnerskab Next Step 10.klasse samt læseundervisning i 10. klasse. Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2., hvilket jf. 19i også gælder 10. klasse. Desuden lyder det i 19 c. Stk. 3., at der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder i 10. klasse. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Målgruppen til Next Step er unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Elevernes kognitive funktionsniveau ligger inden for en IK fra ca. 50 til 70. Nogle elever har svagere grader af autisme og ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. 42

392 10. klasseskolen har også et tilbud til unge med dysleksi (ordblindhed). Dette tilbud tager afsæt i den enkelte unges behov og forventninger. For nogle af de unge med dysleksi giver det bedst mening at være en del af Next Step. Andre vælger at gå i almenmiljøet med relevante hjælpeprogrammer og strategier frem mod afgangseksamen. Fra marts til juni i skoleåret 2016/2017 har skolen et pilotprojekt med VUC, hvor elever med dysleksi modtager 3 timers undervisning om ugen i en gruppe på 4. Én elev får eneundervisning i 1½ time om ugen. I skoleåret 2017/2018 fortsætter projektet. De unge vil kunne få min. 80 timers specialundervisning hos VUC samtidig med, at de går på 10. klasseskolen. Personalesammensætning Next Step er en del af 10. klasseskolens ledelse og administration. Lærerne indgår ligeledes i det samlet personale på 10.klassekolen. 0,4 leder 0,3 administrativ medarbejder 3,0 lærere Kapacitet, elevtal og normering Elevtallet i Next Step: 2015/ elever 2016/ elever 2017/2018 forventet elevtal 27 Next Step er norm og mængde reguleret. For hver 12 elever, der visiteres til Next Step, bevilliges 28 lærertimer. Salg af ydelser I skoleåret 2016/2017 har der været 4 elever fra Fredensborg Kommune. Fra skoleåret 2017/2018 har Fredensborg Kommune valgt at hjemtage deres 10. klasse. Fredensborg Kommune har til kendegivet, at de måske fortsat vil købe pladser i Next Step. Åbningstider Next Step følger skolernes ferieplan. Fysiske rammer Next Step er placeret på Helsingør Ungdomsskole afd. 10.klasse. Der er 3 lokaler til rådighed. Ét stort lokale med plads til alle klassens elever og to mindre lokaler, som bruges når klassen er delt i mindre enheder. Derudover er der et lille tekøkken til rådighed. 43

393 Visitation/revisitation Afgivende skole og UU-vejleder ansøger om elevernes optagelse i Next Step. Et visitationsudvalg bestående af: ledende psykolog, faglig konsulent fra Center for Dagtilbud og Skoler, UU-vejleder for unge med særlige behov samt dagligleder af 10.klasseskolen. Efter visitationen holdes der overleveringsmøder med afgivende skole og Next Step samt psykolog og evt. andre fagpersoner. Fra skoleåret 2017/2018 vil alle elever og forældre blive indkaldt til en samtale før skolestart. Beskrivelse af Next Step 10. klasse Ugeskemaet i Next Step er bygget op på følgende måde: Mandag, onsdag og fredag undervises eleverne i dansk, engelsk og matematik i tre niveaudelte grupper Tirsdag og torsdag er Zonedage sammen med resten af 10. klasseskolen. Her arbejdes med forskellige temaer. Personlig og social udvikling samt livsduelighed er 3 væsentlige temaer. Fra påske og frem til afgangseksaminerne inddrages nogle af zonetimer til fagfaglig undervisning. Elever i Next Step har mange forskellige vanskeligheder. Ens for dem alle er, at de har brug for at opleve et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder og plads til at begå fejl. I klassen arbejdes der med at skabe et godt socialt sammenhold gennem aktiviteter og ved at udfordre elevernes forståelse af sociale fællesskaber. Det skal styrke respekten for hinanden eleverne imellem, samt respekten mellem lærer og elev. Next Step arbejder ud fra en narrativ tilgang, hvor en ny fortælling giver eleven mulighed for at opdage værdifulde sider af sig selv sider som de før så som selvfølgeligheder eller som de ikke havde opdaget. Da 10. klasse er et overgangsår til ungdomsuddannelserne, hvor eleverne i vid udstrækning skal klare sig uden støtte og guidning, bliver der lagt stor vægt på at udvikle elevernes selvstændighed og evne til at løse nye udfordringer. Skolen arbejder bevidst med dette, således at de unge hele tiden opfordres til selvstændig tænkning og problemløsning. Dette sker både i fagene og i arbejdet med sociale færdigheder. Motivation i undervisningen er af afgørende betydning for elevernes udbytte af skolegangen. Derfor tilrettelægges undervisningen så den enkelte elev udfordres tilpas og derved oplever succes, når tingene lykkes. Målet er blandt andet at eleverne tager ansvar i deres skoleliv, så de oplever at de mestrer og tager ansvar for deres liv. Elevtrivsel 10. klasse deltager ikke i den nationale trivselsmåling. 10. klasseskolen laver ikke en systematisk evaluering med elever og forældre. 44

394 Faglige samarbejdsflader Next Step eleverne er hvert år i 14 dages erhvervspraktik, hvor skolen samarbejder med kommunens STUarbejdspladser, klubber, SFO er og børnehaver. Mange private virksomheder stiller også praktiksteder til rådighed. Der er et tæt samarbejde med familierådgivningens støttepersoner/mentorer for enkelte elever. Der ud over samarbejder skolen med familierådgivningen, BUR, HelsingUng og TUBA. Skolen arbejder tæt sammen med UU-Øresund omkring elevernes uddannelsesønsker og muligheder. Faglige resultater Målet er at eleverne går til 10. klasseafgangseksamen. I skoleåret 2015/2016 opnåede eleverne følgende resultater (det samlede antal elever var 12): Disciplin FP10 Antal elever Dansk mundtl. 4,56 9 Dansk skr.fremst. 3,25 8 Engelsk mundtl. 8,40 5 Engelsk skriftl. - 0 Mat. mundtlig. 3,0 6 Mat. Skriftlig 2,5 6 Forældresamarbejde Trods elevernes alder, hvor de skal lære at klare sig selv og hjælpes til at håndterer de faglige, sociale og personlige udfordringer de kan havne i, er et forpligtende skole-hjemsamarbejde vigtigt. Next Step afholder skolehjemsamtaler to gange om året, hvor UU-vejleder deltager i én af dem. Om læseundervisning Der findes flere slags læsevanskeligheder, der skyldes andet end ordblindhed. Nogle elever har specifikke vanskeligheder med sprogforståelsen i læsning, der giver dem problemer med at forstå de ord og tekster, de møder. En anden gruppe elever har en hørenedsættelse eller vanskeligheder med synet, som påvirker deres læsekompetencer. Endelig kan nogle elever have store vanskeligheder med at fastholde opmærksomheden på det, der skal læres. 4 Læseundervisningen skal derfor favne bredt og tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov. 4 Ordblindhed i grundskolen Et inspirationsmateriale. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 2016 side 22 45

395 Heltidsundervisning på Ungdomsskolen Ungdomsskolen har forskellige undervisningstilbud til unge i udfordringer - unge som af forskellige grunde ikke har kunnet indgå i eller profiteret af andre tilbud. Fælles for alle indsatser på Ungdomsskolen er, at der altid tages udgangspunkt i, hvad den unge ønsker og kan være med til. Målet er uddannelsesparathed, at blive klar til videre skolegang, arbejde eller start på en ungdomsuddannelse. I undervisningen anvendes en individuel tilgang i det fælles baseret på en stærk relation til hver ung - håndholdning af den unge i alle situationer i og omkring skolen - undervisning som i videst muligt omfang følger den unges profil - og med tid som endnu en individuel faktor. Skolen har en bred forståelse af læringsbegrebet. Mentale sundhedsproblemer i ungdomsårene kan være bestemmende for, om vigtige overgange lykkes, og dermed om eleven på længere sigt klarer sig godt både økonomisk og socialt. Mentalt sårbare unge er i stor risiko for at mangle sociale relationer og opleve ensomhed og eksklusion af de sociale sammenhænge, som kræver aktivt engagement. 46

396 KUP-A-klasserne og KUP-partnerskab Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 33 Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til 9, stk. 4. Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud KUP-A-klasserne Ungdomsskolens heltidsundervisning i 8., 9.og 10. klasse er et alternativ til udskolingselever, der af forskellige årsager ikke kan inkluderes i almenmiljøet. Der er sket en udvikling typen af de unges vanskeligheder i heltidsundervisningen. En del af de unge har store individuelle udfordringer, er psykisk skrøbelige og lider af angst, hvilket bevirker, at de ikke kan forlade deres hjem eller ønsker at blive undervist isoleret fra andre unge. Flere unge er eller bliver sent diagnosticeret med bl.a. ASF, ADHD i højere grad end tidligere. KUP-partnerskab Unge med en svære mentale udfordringer, som gør, at den unge ikke umiddelbart kan hjælpes til uddannelsesparathed inden for normeret tid. Personalesammensætning Antal årsværk: 0,5 leder 0,5 administrativ medarbejder 1,5 lærer Kapacitet, elevtal og normering Kup-A-klasserne Der var 21 elever i specialtilbuddet pr

397 Klassetrin Antal elever og 9. klasse er takstfinansierede og 10. klasse har en budgetramme til 12 elever. KUP-partnerskab: Klassetrin Antal elever Over 18 år: 2 unge fra andre kommuner. Økonomi KUP-A-klasserne: A-klasserne har på 8. og 9. klassetrin en takstfinansieringen på kroner elev/måned. På 10. klassetrin har skolen en budgetramme til 12 elever. KUP-partnerskab: Ved partnerskabsaftaler er taksten 600,00kr/time. Omfanget af undervisningstimer varierer. Salg af ydelser Ungdomsskolens heltidsundervisning har et kompetencecenter, som kan rekvireres af dagtilbud og skoler i kommunen til sparring og rådgivning mm. Distriktsskolerne køber pladser på 8. og 9. klassetrin. Åbningstider Tilbuddet har undervisning fra 8.30 til Fysiske rammer A-klasserne har til huse på Rasmus Knudsens Vej i seks klasselokaler. Klasserne har desuden adgang til køkken og værksted to dage om ugen. Visitation/revisitation Ledelsen på distriktsskolen henvender sig direkte til koordinator for heltidsundervisningen ofte i samarbejde med UU-vejleder. Skoletilbuddet forlænges, hvis det giver mening i forbindelse med løbende statusmøder. Der er løbende optag og afgang af elever. Skolen er ved at udarbejde en ny visitationsmodel. Beskrivelse af KUP A-klasserne og KUP-partnerskab Heltidsundervisningen svarer til folkeskolens undervisning og kan afsluttes med folkeskolens afgangseksamen i dansk, engelsk og matematik. 48

398 Ved indskrivning på skolen er selve samtalen med den unge og forældre afgørende for en god start, da rammerne for samarbejdet mellem den unge, familien og skolen aftales her. Den unge og forældrene bliver præsenteret for heltidsundervisningens pædagogiske platform. Når/hvis der er opnået fælles forståelse for præmisserne for undervisningen aftales starttidspunkt. Elevernes start er altid med udgangspunkt i en uges individuel elevhandleplansforløb med undervisning halvanden time om dagen. Her tages der udgangspunktet i den unges ønsker om en ny skolehistorie. Elevhandleplanen, som udarbejdes den første uge, omhandler elevens sociale, faglige og personlige mål og danner grundlaget for planlægningen af undervisning. Afhængig af elevens vanskeligheder og belastningsgrad foregår undervisningen som eneundervisning, på mindre hold, i værksteder eller kombineret med arbejde eller praktik. Undervisningen kan i begyndelsen foregå i hjemmet, hvis situationen taler for dette. Antallet af undervisningstimer afhænger af den unge og hvad den unge kan klare. I holdundervisningen veksles der mellem teoretisk og praktisk undervisning for de unge, der kan magte dette. Læreren fører logbog over timerne med den unge og elevhandleplanen justeres løbende i forhold til den unges udvikling socialt, personligt og fagligt. Tilbuddet har fokus på uddannelsesparathed herunder praktik/brobygning, når det er muligt. Elevtrivsel Elevernes fremmøde er afgørende for god trivsel og læring. Derfor planlægges undervisningen så vidt det er muligt efter om den unges behov for at møde tidligt eller senere på dagen. Faglige samarbejdsflader UU-vejlederne, skolelederne og rådgiverne er de vigtigste samarbejdspartnere ved indskrivning. I det daglige arbejde er samarbejdet med rådgivere, kontaktpersoner, mentorer mm. vigtig for at understøtte den unge. Faglige resultater/effekt Eleverne afslutter som minimum dansk og matematik på FP9 eller FP10, flere afslutter ligeledes i engelsk. Forældresamarbejde Forældrene inddrages i skolens arbejde løbende og inviteres ind i vurderinger af elevens udviklingspotentiale i henhold til elevplaner sammen med den unge. 49

399 KUP-almen Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Der er ikke lovkrav om KUP-almen Specialtilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud Unge, som er ude over den undervisningspligtige alder, men som mangler en indsats inden for det faglige, sociale eller personlige for at blive uddannelsesparate eller klædt på/få adgang til yderligere skolegang, ungdomsuddannelse eller arbejde. Personalesammensætning Medarbejderne besidder en bred vifte af fagligheder både uddannelsesmæssigt og erfaringsmæssigt. Kapacitet Tilbuddet er normeret til 12 elever om året. Fysiske rammer Undervisningen foregår i Ungdomsskolens lokaler Visitation/revisitation Visitationen foregår i samråd med den unges UU-vejleder. Beskrivelse af KUP-almen KUP står for Kommende UddannelsesParat og er et tilbud til unge i særlige udfordringer/behov i alderen 16 til 20 år. Målgruppen er unge, som af meget forskellige grunde er faldet ud af den lige uddannelsesvej til ungdomsuddannelse, job og selvforsørgelse. Skolen arbejder med begrebet kommende uddannelsesparat i modsætning til det ministerielt udmeldte ikke-uddannelsesparathed, fordi de unge ses som potentielt uddannelsesparate på vej altså kommende. Det er KUP s opgave at afdække, hvor langt den unge er fra at være uddannelsesparat og hjælpe den unge i mål og videre i det almene uddannelsessystem. 50

400 Uddannelsesparathed dækker over faglige, sociale og personlige kompetencer samt motivation. Et væsentligt kriterium for at blive optaget i KUP er, at den unge selv vælger KUP-tilbuddet. KUP bygger på princippet om hjælp til selvhjælp, så den unge opnår at mestre en højere grad af selvhjulpenhed. Fagligheden Mange af de unge, som optages i KUP, har af forskellige grunde ikke taget deres 9. kl. prøver. Skolen fører unge til 9.kl. og 10. klasseafgangseksamen. Der er erfaring for, at de unge i KUP ønsker at tage prøver i dansk, matematik og engelsk og kun i få tilfælde andre fag. Skolens grundlæggende pædagogik tager afsæt i, at læringen skal tilpasses den enkelte unges situation, muligheder, begrænsninger, samlede profil og tidsbehov. Der sættes mål og delmål sammen med den unge. Det er vigtigt, at målene altid er overskuelige og til at nå med den rette hjælp. Dermed bliver tid også en individuel størrelse, fordi de unge i KUP har brug for forskellige tidsrammer for at nå deres mål. Uagtet hvilke udfordringer og særlige behov den unge møder med, tager skolen hensyn til disse, men altid ud fra en betragtning om, at den unge er en almindelig ung som alle andre. Vores fælles 3. er altid fagligheden. Faglige samarbejdsflader KUP-almen har ofte flere samarbejdspartnere fx Produktionsskolen kombineret med faglig undervisning i KUP, sagsbehandlere og kontaktpersoner, VUC, Teknisk Skole, praktiksteder eller andre. Faglige resultater Oftest gøres den unge klar til at starte en ungdomsuddannelse, hvor der findes karakterkrav. Forældresamarbejde Der er forældresamarbejde efter behov. Mange af KUP-almen eleverne er omkring 18 år og derfor meget selvkørende. 51

401 Enkeltmandsundervisning Beliggenhed og organisering Ungdomsskolen Rasmus Knudsens Vej Helsingør Tlf.: Ungdomsskolen løser undervisningsopgaven af elever, som er indskrevet på distriktsskolen men som tilbydes enkeltmandsundervisning i en periode. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Bekendtgørelsen for folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand 12 Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Målgruppe og tilbud Målgruppen er elever fra distriktsskolerne, som af forskellige grunde akut ikke kan profitere af folkeskolens undervisningstilbud, og som skal have et undervisningstilbud midlertidigt i et aftalt antal timer ugentligt (minimum 14 undervisningstimer) og hvor skolelederen ikke selv har de nødvendige medarbejderressourcer til at løse opgaven. En del af de elever, som i en periode modtager enkeltmandsundervisning, undervises efter skolelederens beslutning på distriktsskolen. Grundene kan typisk være: eleven har ikke været i skole i længere tid eleven afventer afgørelse på kommende undervisningstilbud eleven kan ikke undervises/fungere i nuværende kontekst akut opstået situation under udredning Personalesammensætning Lærerne hyres ind til at løse den midlertidige opgave. Elevtal 14/ / /17 13 Salg af ydelser Distriktsskolen betaler Ungdomsskolen for at undervise eleven. Ydelsen er således indtægtsdækket. 52

402 Åbningstider Undervisningen følger skolernes ferieplan. Der indgår ikke fritidstilbud. Fysiske rammer Undervisningen foregår enten i elevens hjem eller på Ungdomsskolen. Visitation/revisitation Visitationen sker ved, at skolelederen på elevens distriktsskolen træffer afgørelse om, at eleven i en periode skal modtage undervisning i form af enkeltmandsundervisning. Skolelederen kontakter Ungdomsskolens afdeling for heltidsundervisning med henblik på at afklare om Ungdomsskolen kan løse opgaven. Enkeltmandsundervisning er i lovgivningen ikke defineret som specialundervisning og forældrene har ikke klageadgang til klagenævnet. Skolerne skal derfor begrænse brugen af enkeltmandsundervisning så meget som mulig og holde forældrene og eleven løbende orienteret om deres planer og tiltag samt hvornår de forventer en afklaring af elevens fremtidige skoletilbud. Igangsatte/afsluttede processer: PPV eller anden BUR aktivitet tidligere indsatser er beskrevet ved nye borgere: BUR kontakt udveksling af opfølgende skriftlighed gensidig opdatering Beskrivelse af enkeltmandsundervisningen Undervisningstiden kan i den periode, hvor eleven modtager enkeltmandsundervisning, nedsættes forholdsmæssigt i forhold til folkeskolelovens fastsatte undervisningstid. Center for Dagtilbud og Skoler har defineret over for skolerne, at man kan skelne mellem elever i indskolingen, som tilbydes minimum 14 timer og elever på mellemtrin og i udskolingen som tilbydes minimum 15 timer. Elevtrivsel Eleverne deltager ikke i trivselsmålinger. Trivsel er omdrejningspunktet for undervisningen. Faglige samarbejdsflader Primært betalingsskolen, UU-vejleder, BUR. Forældresamarbejde Forældrene er primære samarbejdspartnere. Når skolelederen træffer beslutning om, at en elev skal modtage enkeltmandsundervisning, skal forældrene orienteres om dette på et møde, hvor der samtidig forelægges forslag til skema. Man skal så vidt muligt 53

403 tage hensyn til familiens behov og hvis muligt tilbyde pasning af barnet i de timer, hvor der ikke er undervisning, indtil barnet kan gå i SFO eller klub. 54

404 Dagteamet i HelsingUng Beliggenhed og organisering HelsingUng Gl. banegårdsvej Helsingør Mail: hej@helsingung.nu Tlf.: Hjemmeside: HelsingUng er organiseret i Center for Særlig Social Indsats og Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte samt Helsingør Rusmiddelcenter. Lovgrundlag/sammenhæng med Helsingør Kommunes strategi Folkeskoleloven 20 Stk. 2. Det påhviler Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. Tilbuddet har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Målgruppe og tilbud HelsingUng er et behandlingstilbud med integreret skoledel for unge med et aktivt rusmiddelforbrug. Den primære målgruppe unge under 18 år - som har et forbrug af rusmidler som ikke møder i skole pga. deres misbrug som ikke har folkeskolens afgangsprøve Personalesammensætning Antal årsværk: 0,3 leder svarende til 12 timer pr. uge 0,8 Lærer svarende 80 % ansættelse 1,0 Pædagog Kapacitet Dagteamet i HelsingUng er normeret til 8 elever. Formålet med tilbuddet er, at den unge så hurtigt som muligt kommer tilbage til deres skole. Salg af ydelser Dagteamets pris er ,00 pr. md. Den skole, som den unge er indmeldt på, betaler for skoletilbuddet. Åbningstider Undervisningen i Dagteamet ligger i tidsrummet fra mandag til fredag, herudover kan der ligge andre aktiviteter, fx individuelle samtaler med behandler, som ikke er en del af undervisningen. 55

405 Dagteamet følger skolernes ferieplan. Der kan være aktiviteter i ferier, men ingen undervisning. Fysiske rammer Der er indrettet en skolestue i HelsingUng på Gl. banegårdsvej 29, hvor op til 8 elever kan modtage undervisning. Visitation/revisitation Distriktsskolen kontakter som udgangspunkt afdelingsleder i HelsingUng. Den unge tilbydes en samtale med en behandler, hvor behandlings- og skoletilbud præsenteres for den unge. Når distriktsskolen har givet betalingstilsagn, kan den unge begynde i skoletilbuddet. Denne proces tager maks. 14 dage. Personalet i Dagteamet vurderer, hvor den unge ligger fagligt og undervisningen tilrettelægges herefter. Beskrivelse af Dagteamet i HelsingUng Dagteamet tilbyder undervisning i fagene dansk, engelsk og matematik til unge i alderen fra år, som har udfordringer med rusmidler og som endnu ikke har færdiggjort deres 9. klasse. Eleverne tilbydes endvidere undervisning i stofeducation. Der er fokus på fysisk aktivitet enten i forbindelse med undervisning eller at den unge har mulighed for at benytte tilbud i træningscenter efter aftale med behandler og træningscenter. Ud over undervisningen i Dagteamet bliver de unge indskrevet i behandling i HelsingUng og får tilknyttet en behandler, der tager sig af rusmiddelbehandlingen. De unge optages løbende og undervisningen foregår enten som individuel undervisning en-til-en, eller i små grupper afhængig af, hvilke fag de ønsker undervisning i og om de ønsker at indstille sig til prøve osv. Dagteamets lærer laver årsplaner i alle tre undervisningsfag. Timetallet for fagene er fordelt i et skema som eleverne får udleveret ved skolestart og fordeles således at dansk og matematik erlægges med 4 timer i hvert fag og engelsk erlægges 2 timer pr. uge. Årsplanerne følger fælles mål og det tilstræbes i videst muligt omfang, at elevens undervisning samtidig tager udgangspunkt i den unges ønsker, behov og faglige forudsætninger Evalueringer af undervisningen foretages løbende. Der bruges Meebook. Elevtrivsel Der anvendes FIT, Feedback Informed Treatment, et evidensbaseret måleredskab der bruges til at visualisere elevens fysiske, psykiske og sociale progression. Faglige samarbejdsflader For at opfylde målet om, at den unge kommer tilbage til det oprindelige skoletilbud, er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde med følgende samarbejdspartnere: Forældre Distriktsskole/lærere Familierådgivningen BUR 56

406 Praktiksteder UU-Øresund Faglige resultater/effekt HelsingUng ansatte lærer til Dagteamet i august I skoleåret 2015/2016 var der i alt 6 unge i Dagteamet. To elever gik til prøve. I skoleåret 2016/2017 er der indtil nu en elev. Desuden har Dagteamet tilbudt unge over 18 år undervisning i dansk, engelsk og matematik. I skoleåret 2015/2016 gjorde 3 unge brug af dette tilbud. Ingen valgte at gå til prøve. Forældresamarbejde Dagteamet afholder forældremøder efter behov (1-2 pr. år) hvor forældrene orienteres om årsplanerne. Der sendes ugentligt nyhedsbrev på mail. Herudover afholdes der skole-hjemsamtale, ligesom medarbejderne løbende taler med de unge om deres faglige udvikling. Dagteamet taler også med den unge og forældrene om ungdomsuddannelsesmuligheder. 57

407 Bilag: : nsøgning om dispensation til midlertidig overbelægning Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

408 Tikøb Dagtilbud og Skole Ansøgning om dispensation til midlertidig overbelægning: Tikøb Dagtilbud og Skole søger dispensation til overbelægning i en periode på fire måneder for herved kunne modtage børn på ventelisten. Ledelsen, bestyrelsen og personalet har drøftet hvordan overbelægningen i praksis kan implementeres, samt drøftet alternativet: at fortsætte som nu og afvise børnene på ventelisten. På kort sigt betyder modtagelsen børnene på ventelisten en lavere risiko for, at børnene flyttes til pasning i nabokommunerne. På længere sigt understøttes muligheden for, at børnene også vælger skolen i Tikøb. Løsningen vil betyde midlertidige øgede personaleudgifter til to fuldtidsstillinger en pædagog og en medhjælper. Der kan komme en udgift til et puslebord samt møbler til 2-årige børn, hvis vi ikke finde tilsvarende på Ejendomscenteret lager. I overvejelserne indgår, at der pt. ikke er nogen ledige daginstitutionspladser i Hornbæk og kun få pladser i Espergærde. Forældre i Tikøb og opland vil orientere sig mod nabokommunerne, idet Helsingør eller Snekkesten er for langt i væk i forhold til arbejdspladserne i København. Derudover ved vi, at når børnene først er i et dagtilbud uden for Tikøb, er der mindre sandsynlighed for, at de vælger skole i Tikøb. Skitsering af løsning: Der skabes plads i dagtilbud til 7 vuggestuebørn og minimum 4 børnehavebørn ved at flytte gruppen på 16 førskolebørn til SFO pr fire måneder før planlagt. Samtidig omorganiseres dagtilbuddet i to stuer for de 2-4 årige (årgang 13, 14, 15), og en vuggestue (årgang 16, 17). I dagligdagen vil de 2-4 årige arbejde i aldersopdelte grupper, så de 2-årige SKOLE: Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb, Tlf / leder Atija Brackovic DAGTILBUD: Præstegårdsvej 19 a, 3080 Tikøb, Tlf / leder Atija Brackovic

409 vuggestuebørn stadigvæk vil få den tryghed og nærhed, de har brug for, og de vil kunne spise deres frokostmåltid sammen. Førskolegruppen vil kunne bruge hele SFO en om formiddagen, og overtage den stue, som 3.klasse hidtil har anvendt om eftermiddagen. I SFO en bliver vores 3.klasse flyttet fra SFO til lokaler i forbindelse med klubben i de fire måneder vi planlægger at have overbelægning. Klubben befinder sig fysisk under de to lokaler. Omkostninger: Personaleudgifterne øges midlertidigt med en pædagog og en medhjælper, der arbejder på fuld tid med førskolegruppen i de 4 nævnte måneder. Andre udgifter begrænser sig til etablering af et puslebord samt møbler til 2-årige børn, hvis vi ikke finder tilsvarende på Kommunens lager eller i andre institutioner. Øvrige ændringer dækkes inden for den nuværende ramme ved at udnytte personaleressourcerne på tværs af SFO og klub. Fakta om dagtilbud: Pt. har vi 45 børn i vores dagtilbud, 13 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn. Vi har tre stuer, en vuggestue og to børnehavestuer. Vuggestuen er beregnet til børn og vi har p.t. et vuggestuebarn i overbelægning. De andre to stuer har to forskellige størrelser, den ene er større end den anden. Vores hus er bygget så det er svært at udnytte de ledige kvadratmeter. Ifølge pladsanvisningen har vi 14 børn på venteliste til februar måned, som vi ikke kan have i vores hus pga. manglende plads. Ved at flytte de 16 førskolebørn til SFO en vil der være mere plads i vores børnehave, men ikke plads nok til at omdanne en børnehavestue til vuggestuestue. Matrikelleder Atija Brackovic Bestyrelses formand Peter Loof Helth SKOLE: Præstegårdsvej 21, 3080 Tikøb, Tlf / leder Atija Brackovic DAGTILBUD: Præstegårdsvej 19 a, 3080 Tikøb, Tlf / leder Atija Brackovic

410 Bilag: : Uddrag af referat fra møde i A-MED Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

411 NOTAT Uddrag af referat fra møde i A-MED fra den 14. september 2017 vedr. ansøgning om midlertidig overbelægning i Tikøb Dagtilbud Der ansøges om overbelægning i vuggestue/børnehave efter følgende model: Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsnr. 17/21210 Sagsbehandler Kirsti Rudbeck Røge Konsulent Tlf mobil: krr08@helsingor.dk Ændring af struktur i dagtilbud Baggrund: Vi har 14 børn på venteliste til vuggestuen og 4 til børnehaven pr Pt. kører vi med overbelægning i vuggestuen, (vi har 13 børn, 10 børn er det optimale). Og 32 børn i børnehaven. Bestyrelsen drøftede en løsning som forelægges politikerne og pladsanvisningen: Førskolebørnene (16 stk.) implementeres i SFO en, og så laver vi to 2-4 års stuer på hver 12 børn i børnehaven. 3. klasse implementeres i klubben/skolen. Dette vil koste to personaler mere i førskolegruppen. Angående forældrebetaling er kommunens politik denne, at i integrerede institutioner betaler man vuggestuetakst til og med barnets 3. år. Bestyrelsen drøftede forskellige løsningsmodeller, som skal sikre at børn under 3. år fortsat modtager en ydelse, som svarer til vuggestuetaksten selvom de deler stue med børn over 3. Der er enighed, at AB [Atija Brackovic] går videre med ansøgning til DS og B&U Udvalg.

412 Bilag: 8.1. Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. August 2017 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

413 Bilag 1. Center for Børn Unge og Familier Opfølgning på mål for det kriminalitetsforebyggende arbejde. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på sit møde den 1. marts 2016, at der løbende skal følges op på nedenstående mål. Endvidere blev det besluttet, at opfølgning på målene skal forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget til orientering hvert år i maj/juni måned. Det har imidlertid vist sig, at alle de tal som indgår i målene først ligger klar i august måned, hvorfor opfølgningen er rykket. Endvidere har det vist sig, at de tal vi har vedr. børn og unges fritidsliv (Mål 6), ikke er antal unge som går til en fritidsaktivitet, men at det er antal aktiviteter de går til. Der vil derfor blive lagt op til politisk beslutning, om dette tal fortsat skal følges, eller om Mål 6 skal udgå. Center for Børn, Unge og Familier Birkedalsvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsbeh. Lars Løgstrup Chefkonsulent Tlf lgo43@helsingor.dk Denne gennemgang er den første opfølgning på målene efter at udvalget på mødet den 8. september 2016 besluttede udgangsmålingen, som er grundlaget for opfølgningen på målene i de kommende år. De besluttede mål er: 1. Antallet af unge som holder sig ude af kriminalitet skal stige. 2. Andelen af elever i skolerne som passer deres skolegang skal stige. 3. Andelen af elever i 8. klasse, som udskyder deres debut med at ryge og drikke, skal stige. 4. Andelen af 20-årige som er i ordinær uddannelse skal stige. 5. Andelen af uddannelsesparate i 9. klasse skal stige. 6. Antallet af børn og unge med et aktivt fritidsliv skal stige. 1. Antallet af unge som holder sig ude af kriminalitet skal stige Her anvendes statistik fra Justitsministeriets Forskningskontor, mere specifikt Antal mistænkte/sigtede personer og antal forhold fordelt efter aldersgruppe (Kilde: Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Justitsministeriets Forskningskontor. Marts 2017):

414 SIDE 2 Dato Tabel 1: Antal mistænkte/sigtede personer og antal forhold fordelt efter aldersgruppe. Det fremgår af tabellen, at antallet af årige som er mistænkte/sigtede er faldet fra 27 (0,66 % af de årige i Helsingør Kommune) i 2015 (udgangsmåling) til 13 i 2016 (0,32 % af de årige i Helsingør Kommune) et fald på 51,9 %. Antallet af årige som er mistænkte/sigtede er faldet fra 60 i 2015 (2,38 % af de årige i Helsingør Kommune) til 51 personer i 2016 (2,04 % af de årige i Helsingør Kommune). Det er et fald på 15,0 %. Samlet set, er antallet af årige og årige som er sigtede/mistænkte faldet fra , hvorfor Mål 1 er opfyldt. 2. Andelen af elever i skolerne som passer deres skolegang skal stige Der tages her udgangspunkt i statistik opgjort af Ministeriet for Børn, Unge og Undervisning på Den seneste statistik omfatter årene 2013/2014, 2014/2015 (udgangsmåling) og 2015/2016. Figur 1: Det ses af ovenstående graf at fraværet i skoleåret: 2014/2015 samlet set er 6,1 % - heraf er det ulovlige fravær 1,5 % (udgangsmåling) 2015/2016 samlet set er 6,8 % - heraf er det ulovlige fravær 1,8 %

415 SIDE 3 Dato Set i forhold til udgangsmålingen i skoleåret 2014/2015, er det samlede fravær i skoleåret 2015/2016 steget med 0,7 procentpoint. Dermed er målet om, at andelen af skoleelever som passer deres skolegang skal stige, ikke opfyldt. 3. Andelen af elever i 8. klasse, som udskyder deres debut med at ryge og drikke, skal stige Tallene til dette mål tager udgangspunkt i Sundhedstjenestens sundhedsprofiler for udskolingen i 8. klasse. Idet denne måling tidligere blev foretaget i 9. klasse og da der er taget et nyt system i brug, er det ikke er muligt at sammenligne tallene, Endvidere anvendes de nye tal for skoleåret 2016/2017som udgangsmåling. Tallene er hentet i Skolesundhed.dk. Det fremgår af Skolesundhed.dk, at 79 % siger nej til Ryger du cigaretter. På landsplan er dette tal 87 %. Antallet af unge der svarer nej til spørgsmålet: Har du nogensinde prøvet at være fuld? er 36 % mod 52 % på landsplan. 4. Andelen af 20-årige som er i ordinær uddannelse skal stige Tallene leveres af UU-Øresund og vedrører ungdomsuddannelse. De nævnte årgange er opgjort pr. januar, hvor alle har passeret 20 år. Det betyder at tal for årgang 1992 stammer fra januar Det er unge som bor i kommunen som indgår i opgørelsen. Tabel 2: Andelen af 20 årige født i perioden , som har gennemført en ungdomsuddannelse eller som er i gang med en uddannelse. Årgang Er færdig med uddannelse eller er i gang % % % % (udgangsmåling) % Det fremgår af tabellen, at andelen af 20 årige som er færdig med en ungdomsuddannelse eller som er i gang, har ligget mellem 75 og 80 procent i opgørelsesperioden. I forhold til udgangsmålingen (årgang 1995) ses der et fald fra 76 % til 75 % - et fald på 1 procentpoint. 5. Andelen af uddannelsesparate i 9. klasse skal stige UUØ oplyser, at de tal som blev anvendt i 2016 og som var de officielle tal fra har vist sig at være ubrugelige. Der er derfor udarbejdet følgende tal, som er trukket i UUØ s eget system Uno Ung, hvor der er trukket en UPV status for 9 klasse i marts UUØ oplyser at opgørelsen kan indeholde fejl, men at den er langt tættere på virkeligheden end de tal som blev trukket i Endvidere viser erfaringer fra tidligere, at nogle af de elever som vurderes at være ikke uddannelsesparate, alligevel kommer i gang med en uddannelse.

416 SIDE 4 Dato Tabel 3: UPV status fra Uno Ung. 9. klasse marts 2017 Antal UP IUP IUP i % Folkeskoler % Privatskoler % Efterskoler % Samlet % Det fremgår af ovenstående tabel, at 77 % af de unge på årgangen blev vurderet uddannelsesparate. 23 % er vurderet ikke uddannelsesparate. Denne måling anvendes fremadrettet som udgangsmåling. 6. Antallet af børn og unge med et aktivt fritidsliv skal stige Vi er blevet opmærksomme på, at de tal som vi får fra KUMIT ikke viser antallet af børn i alderen 4-18 år som går til fritidsaktiviteter, men viser antal aktiviteter som målgruppen går til. F.eks. kan et barn gå til 2 forskellige aktiviteter, som begge er registreret i nedenstående tal. Endvidere kan et barn være skiftet fra én aktivitet til en anden, hvilket bliver registreret som 2 aktiviteter. De oplyste tal kan derfor ikke anvendes til at afgøre om antallet af børn med et aktivt fritidsliv stiger eller falder. KUMIT oplyser at det ikke er muligt at opgøre antallet af børn og unge i målgruppen som går til en fritidsaktivitet. Tabel 4: Antal aktiviteter som børn og unge i alderen 4-18 år deltager i. Aktivitet Idræt Spejdere Øvrige foreninger I alt Det fremgår af tabellen, at der har været en stigning på 221 fra 2016 til 2017 i antallet af aktiviteter som børn og unge i målgruppen deltager i. Det kan dog ikke konkluderes om målet er opfyldt/ikke opfyldt. Hvis der fortsat er et ønske om at følge antallet af aktiviteter som 4-18 årige deltager i, kan Mål 6 omformuleres til: Antallet af fritidsaktiviteter som børn og unge delager i skal stige. 7. Samlet oversigt med udgangsmålinger på de 6 mål Tabel 5: De 6 mål og udgangsmålinger. Mål Udgangsmåling 2017 Opfyldt Mål 1: Antallet af unge som holder sig ude af kriminalitet skal stige. 2015: Antal mistænkte/sigtede personer: årige: 27 (0,66%) årige: 60 (2,38%) 2016: Antal mistænkte/sigtede personer: årige: 13 (0,32%) årige: 51 (2,04%) Målet opfyldt. Mål 2: Andelen af 2014/2015: 2015/2016: Målet er ikke

417 SIDE 5 Dato elever i skolerne som passer deres skolegang skal stige. Samlet fravær 6,1 % - heraf ulovligt fravær 1,5 %. Samlet fravær 6,8 % - heraf ulovligt fravær 1,8 %. opfyldt. Det samlede fravær og ulovligt fravær er steget. Mål 3: Andelen af elever i 8. klasse, som udskyder deres debut med at ryge og drikke, skal stige 2016/2017: Andelen af elever som svarer nej til ryger du cigaretter? er 79 % (landsplan 89 %). Der er kommet ny opgørelse og dermed ny udgangsmåling. Det kan i år ikke afgøres om målet er opfyldt. Andelen af elever som svarer Nej på spørgsmålet: Har du prøvet at været fuld er 36 % (landsplan 52 %). Mål 4: Andelen af 20- årige som er i ordinær uddannelse skal stige Andelen af elever på årgang 1995 som er færdig med uddannelse eller er i gang primo 2016 er 76 %. Andelen af elever på årgang 1996 som er færdig med uddannelse eller er i gang primo 2017 er 75 %. Målet er ikke opfyldt. Andelen er faldet med 1 procentpoint. Mål 5: Andelen af uddannelsesparate i 9. klasse skal stige Andelen af elever som vurderes uddannelsesparate i marts 2017 er 77 %. Der er kommet ny opgørelse og dermed ny udgangsmåling. Det kan i år ikke afgøres om målet er opfyldt. Mål 6: Antallet af børn og unge med et aktivt fritidsliv skal stige Antallet af registrerede aktiviteter i 2016 er Antallet af registrerede aktiviteter i 2017 er Antallet af registrerede aktiviteter er steget med 221. Tallet kan ikke anvendes til at afgøre om målet er opfyldt/ikke opfyldt.

418 Bilag: Uddybende notat om trivsel blandt elever i klasse Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 12. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

419 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Cvr nr Dato Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling for klassetrin i skoleåret 2016/2017 Indledning Som et led i folkeskolereformen gennemfører Undervisningsministeriet årligt en national trivselsmåling blandt alle elever i folkeskolen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Trivselsmålingen i foråret 2015 var en baselineundersøgelse, som dannede grundlag for beregning af måltal for elevernes trivsel. Der er i forbindelse med baselinemålingen udarbejdet fire indikatorer på elevtrivsel. De fire indikatorer er opgjort på klassetrin. Der udarbejdes kun indikatorer på klassetrin. Resultaterne for eleverne i klasse afrapporteres på spørgsmålsniveau og er ikke samlet i indikatorer. Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. De fire indikatorer for klasse er: Social trivsel: Indikatoren bygger på 10 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel: Indikatoren består af 8 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen: Indikatoren består af 7 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden: Indikatoren består af 4 spørgsmål, som handler om elevernes opfattelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er udtryk for grupperinger af spørgsmål inden for samme tema. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling er gennemført i 1. kvartal 2017, og resultaterne foreligger nu.

420 SIDE 2 Resultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af trivselsmålingen for skoleåret 2016/2017. Resultaterne ses i sammenhæng med resultaterne fra skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og med landsgennemsnittene. Samlet trivsel i klasse i Helsingør Styrelsen for It og Læring har opgjort den samlede trivsel baseret på de fire indikatorer. Opgørelsen er udelukkende lavet for skoleåret 2016/2017. Tabel 1 viser, at den samlede trivsel i Helsingør Kommune ligger 0,1 under landsgennemsnittet. Figur 1. Samlet trivsel 2016/2017 (gennemsnit af alle fire indikatorer) Den samlede trivsel er desuden opgjort på klassetrin. Tabel 2 viser, at Helsingør Kommune ligger på landsgennemsnittet bortset fra 6. klassetrin, hvor trivslen ligger 0,1 under landsgennemsnittet. Figur 2. Samlet trivsel pr. klassetrin 2016/2017 (gennemsnit af alle fire indikatorer) 2

421 SIDE 3 Social trivsel Samlet set viser resultaterne for de tre seneste skoleår, at gennemsnittet for den sociale trivsel er uændret. Figur 3. Social trivsel pr. år. Overordnet er der ingen ændring i den gennemsnitlige sociale trivsel i de tre skoleår, Resultaterne dækker dog over variationer i svarene, som det kan ses i figurerne herunder. Figur 4. Social trivsel pr. år overblik over fordeling. 3

422 SIDE 4 I forhold til den sociale trivsel i Helsingør Kommune er der fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2016/2017 sket et fald fra 63 % til 61 % i andelen af elever, som ligger i grupperingen Landsgennemsnittet ligger i samme periode på 62 %. Faglig trivsel Figur 5. Faglig trivsel pr. år. Af figur 5 fremgår det, at såvel den gennemsnitlige faglige trivsel i Helsingør Kommune og på landsplan er faldet med 0,1 fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017. Figur 6. Faglig trivsel pr. år overblik over fordeling. 4

423 SIDE 5 Af figur 6 fremgår det, at der i Helsingør Kommune er sket et fald i andelen af eleverne i grupperingen 4,1 til 5 på 2 procentpoint. På landsplan er faldet 1 procentpoint i samme periode. Der er i samme periode sket en stigning i grupperingen 1 til 2 på 1 procentpoint, hvor grupperingen på landsplan er fastholdt over de tre år. Støtte og inspiration i undervisningen Figur 7. Støtte og inspiration i undervisningen pr. år. Figur 7 viser, at den gennemsnitlige trivsel i forhold til støtte og inspiration i undervisningen i Helsingør Kommune er faldet med 0,1, svarende til niveauet i 2014/2015 og nu ligger lige under landsgennemsnittet. Figur 8. Støtte og inspiration i undervisningen pr. år overblik over fordeling. 5