Dagsorden Handicaprådet

Transkript

1 Dagsorden Handicaprådet Mødedato: Mandag den 13. november 2017 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Ib Kirkegaard (O) Duygu Ngotho (A) Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Haldis Glerfoss (Ø) Jytte Kæraa Kristina Kongsted (C) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Høringssag: vedr. anbefalinger for inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler og skolernes specialområde Beslutningssag: Handicapprisen Meddelelser og eventuelt...7 Bilagsliste...8

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller, at dagsordenen godkendes.

3 Handicaprådet Mødedato Side Høringssag: vedr. anbefalinger for inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler og skolernes specialområde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/21779 Handicaprådet : Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune.pdf 2: Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt pdf 3:Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt pdf Indledning Center for Dagtilbud og Skoler sikrer størst mulig trivsel og læring for alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud og skoler. I den sammenhæng er det vigtigt, at der løbende sker inkluderende indsatser, og at nogle elever gives tilbud inden for specialområdet. I arbejdet med at sikre inkluderende læringsmiljøer og gode specialtilbud er der en kontinuerlig opfølgning på både de pædagogiske og økonomiske rammer. Økonomien er under pres, og fagligt er der brug for en god sammenhæng mellem de inkluderende indsatser samt mellem specialområdet og almenområdet, så vi bliver i stand til at hjælpe alle børn i tide. Grænserne mellem vellykket inklusion i almenområdet og segregering til et specialtilbud beror altid på en individuel vurdering af den kontekst barnet indgår i sammenholdt med barnets behov. Byrådet besluttede den 24. april 2017, at der skulle udarbejdes Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune. (Bilag 1) Parallelt med dette besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget den 30. maj 2016, at organiseringen af specialtilbuddene på skoleområdet skulle afdækkes. Center for Dagtilbud og Skoler har nu udarbejdet disse planer og analyser samt nogle tilhørende anbefalinger. Retsgrundlag Ifølge undervisningsministeriet skal elevers udvikling og læring så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning. Ifølge folkeskoleloven 20 Stk. 2. påhviler det Byrådet at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. 3, stk. 2. hvor det hedder, at børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Relation til vision og tværgående politikker

4 Handicaprådet Mødedato Side 4 Sagen har sammenhæng med Helsingør Kommunes målsætninger om livslang læring og tidlig indsats. Kommunen tilbyder lærings- og udviklingsfællesskaber for alle børn, som øger børn og unges trivsel. Sagsfremstilling På Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 12. oktober 2017 besluttede udvalget, at anbefalingerne i Plan for Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune og i Analyse af specialtilbud på skoleområdet kobles sammen og sendes samlet i høring. Her er en oversigt over de enkelte anbefaler uddybninger heraf findes i bilagene. Bemærk: Det er udelukkende anbefalingerne fra bilag 1, bestyrelser og A-MED i dagtilbud skal forholde sig til. A. Sammenhæng mellem almen- og specialområdet (se bilag 2) Skolerne minimerer skellet mellem almen- og specialområdet ved, at oprette en række mindre indgribende specialtilbud i sammenhæng med almenområdet. B. Fælles servicestandarder og ensartethed i visitation (se bilag 2) For at sikre ensartethed og lige vilkår for alle børn i kommunen, udarbejder Center for Dagtilbud og Skoler servicestandarder for inklusionsindsatser, specialundervisning og specialfritidstilbud. Center for Dagtilbud og Skolers tilsyn med specialtilbuddene skal organiseres på en måde, så de understøtter ensartede serviceniveauer. C. Styrkede overgange (se bilag 1 og 2) Fra sundhedsplejerske til dagtilbud: Sundhedsplejen og Børnehuset Troldehøj afprøver et mere integreret samarbejde mellem sundhedsplejersker og dagtilbud i boligområdet Nøjsomhed med henblik på at sikre en tidlig og forebyggende indsats. Fra dagtilbud til skole: Center for Dagtilbud og Skoler introducerer i skoleåret 2017/2018 en ny fælles procedure for, hvordan medarbejderne på området skal samarbejde om børns overgang fra dagtilbud til skole herunder en særskilt proces for børn med særlige behov. Fra skole til ungdomsuddannelse: En arbejdsgruppe nedsat af Center for Dagtilbud og Skoler udarbejder en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. D. Fælles sprog og ensartede tilgange (se bilag 1) Den løsningsfokuserende tilgang (LØFT), hvor der tages udgangspunkt i barnets styrker og ressourcer, fastholdes i alle enheder som mindset og metode i alt arbejde med inklusion og specialområdet. E. Elevfravær (se bilag 1) Center for Dagtilbud og Skoler udarbejder en procedure med beskrivelse af myndighedsopgaven, handleanvisninger og ansvarsfordeling i forbindelse med elevfravær. F. Kompetencer og videndeling i en ny organisering (se bilag 1) Vedr. inklusionsvejledere: Inklusionsvejlederne indgår i det daglige arbejde med inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler.

5 Handicaprådet Mødedato Side 5 Ledelsen i dagtilbud og skoler kan i forbindelse med fordeling af opgaver fortsat beslutte at bevare inklusionsvejledernes funktion og rolle. Vedr. kompetencecentre: De nuværende kompetencecentre på specialområdet fastholdes og skal fortsat kunne stille faglig viden til rådighed. Center for Dagtilbud og Skoler videreudvikler og omdanner deres rolle i takt med evt. udrulning af den anbefalede organisering af mindre indgribende tilbud på specialområdet. Ved at trække den specialpædagogiske og specialfaglige viden tættere på almenområdet vil der via faglige netværk og teamarbejde kunne være et flow af viden mellem de to områder. G. Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer (se bilag 1) Følgende metoder og tilgange bevares i det videre arbejde med inkluderende læringsmiljøer: Tværfagligt Forum Børnelinealen LØFT samt fokus på læring og progression danner rammen i alle indstillinger mm. Værktøjet FamilieDialog evalueres ved udgangen af Anbefalinger i forhold til dette afventer denne evaluering. H. Styrket økonomistyring ift. behandlingstilbud uden for kommunen (Bilag 2) Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier afdækker, om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke i sig selv afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Anbefalingerne i Plan for Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune og Analyse af specialtilbud på skoleområdet sendes i høring i Handicaprådet, bestyrelser i dagtilbud og skoler samt til drøftelse i MED i perioden fra mandag den 23. oktober til fredag den 24. november. Sagen genoptages i Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. december Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Handicaprådet afgiver høringssvar om de samlede anbefalinger for inkluderende læringsmiljøer og specialområdet.

6 Handicaprådet Mødedato Side Beslutningssag: Handicapprisen 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/19833 Handicaprådet Indledning Fristen for indstilling af kandidater til modtagelse af Handicapprisen 2017 er den 15. november På baggrund af indstillingerne skal Handicaprådet beslutte, hvem der skal modtage prisen Handicaprådet skal samtidig beslutte, hvornår og hvordan overrækkelsen skal ske. Retsgrundlag Økonomiudvalgets beslutning af 28. september 2009 om etablering af Helsingør Kommunes Handicappris. Sagsfremstilling Fristen for indstilling af kandidater er endnu ikke udløbet. Der er i skrivende stund modtaget 4 indstillinger. Indstillingerne sendes særskilt pr. mail. Indstilling Formandsskabet indstiller, 1. at Handicaprådet beslutter, hvem der skal modtage Helsingør Kommunes Handicappris 2017 og 2. at Handicaprådet beslutter hvornår og hvordan overrækkelsen skal ske.

7 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet

8 Handicaprådet Mødedato Side 8 Bilagsliste 2. Høringssag: vedr. anbefalinger for inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler og skolernes specialområde 1. 1: Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune.pdf (143965/17) 2. 2: Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt pdf (137087/17) 3. 3:Beskrivelser af specialtilbud i Helsingør Kommune okt pdf (137084/17)

9 Handicaprådet Mødedato Side 9 Michael Mathiesen Ib Kirkegaard Duygu Ngotho Katrine Kjærbo Charlotte Aagaard Karl Vilhelm Nielsen Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Janie Nielsen Niels Fiil Hildebrandt Haldis Glerfoss Jytte Kæraa Kristina Kongsted

10 Bilag: : Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

11 Plan for inkluderende læringsmiljøer for børn og unge MÅL OG INDSATSER I HELSINGØR KOMMUNE

12 Indhold Indledning... 2 Mål... 2 Indsatser Fælles sprog og ensartede tilgange Overgange Elevfravær Kompetencer og videndeling i en ny organisering Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer

13 Indledning Børne- og Ungeudvalget besluttede i 2011, at der i Helsingør Kommune fremadrettet skal arbejdes inkluderende, og at der skulle udarbejdes en plan for inklusionsarbejdet. Arbejdet med inklusion lå i naturlig forlængelse af den udvikling, der har været på børne- og ungeområdet, siden det store udviklingsprojekt Helhed og Sammenhæng blev sat i gang i Efter Helhed og Sammenhæng blev Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik udarbejdet i 2007 og senere revideret i 2011 og I 2012 blev fokus for alvor rettet mod inklusion, og efter en proces med udarbejdelse af 11 indsatser blev Inklusion2016 besluttet af Byrådet den 23. september Planen og de 11 indsatser skulle være med til at sikre, at tilgangen til og forståelsen af børn i vanskeligheder blev ændret til et større fokus på ressourcer frem for mangler både hos barnet og i barnets kontekst. I august 2014 trådte Inklusion2016 i kraft. Siden er indsatserne blevet implementeret og afprøvet af alle aktører på børne- ungeområdet i Helsingør Kommune. I forbindelse med Helsingør Kommunes Servicetjek af inklusion gennemført af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (tidligere SFI) - besluttede Byrådet den 24. april 2017, at der udarbejdes en opfølgning på Inklusion2016 kaldet Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge mål og indsatser i Helsingør Kommune, hvor de overordnede mål for Inklusion2016 bevares og indsatserne tilpasses de aktuelle behov på børne- og ungeområdet. Denne plan indeholder målene i Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune samt plan for det videre arbejde med de enkelte indsatsområder i perioden Indsatserne vil så vidt mulig blive koblet sammen med anbefalingerne til indsatser i forbindelse med Analyse af specialområdet, da to områder er gensidigt afhængige af hinanden. Mål De overordnede mål med Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune er at styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet at styrke de professionelles kompetencer og deres evalueringskultur at styrke den tidlige forebyggende indsats at styrke børnenes læring, faglighed og trivsel som forudsætning for inklusion Forslag til mål for Udviklingen af specialområdet er (afventer godkendelse af Børne- og Uddannelsesudvalget) at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. at styrke fokus på barnets trivsel og faglige progression i løbet af daginstitutionstiden og skolegangen samt i alle overgange herunder overgangen til ungdomsuddannelser. 2

14 Indsatser På baggrund af VIVE s rapport og anbefalinger, som i foråret 2017 blev sendt i høring i bestyrelserne i dagtilbud og skoler samt MED, har administrationen i Center for Dagtilbud og Skoler udarbejdet forslag til det videre arbejde med de fem indsatsområder. Indsatsområderne beskriver, hvilke områder og indsatser fra Inklusion2016, der skal bevares og fortsat sikres fastholdes og forankring i dagtilbud og skoler for at sikre at målene nås. For at styrke arbejdet med inkluderende læringsmiljøer på almenområdet, besluttede Byrådet at følgende indsatsområder indgår i planen for Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge i Helsingør Kommune : 1. Fælles sprog og ensartede tilgange 2. Overgange 3. Elevfravær 4. Kompetencer og videndeling i en ny organisering 5. Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer 1. Fælles sprog og ensartede tilgange Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) blev introduceret på børne- ungeområdet i Helsingør Kommune som værdisæt og metode i forbindelse med Inklusion2016. VIVE påpeger i evalueringen af inklusionsindsatserne, at Helsingør Kommune er lykkedes godt med at implementere tilgangen og har fået skabt et fælles sprog blandt alle medarbejdere på området. VIVE påpeger, at der fremadrettet er behov for at sikre fastholdelse og forankring af LØFT som pædagogisk tilgang og metode i dagtilbud og skoler. Kort om LØFT Den løsningsfokuserede tilgang bygger grundlæggende på et værdisæt og en metode, hvor det handler om at styrke og bygge videre på det, der allerede virker hos den enkelte og i gruppen. Ansvaret for trivsel og udvikling placeres ikke hos den enkelte, men undersøges i fællesskabet, hvor der sættes mål med afsæt i barnets og gruppens ressourcer. For at sikre fastholdelse og forandring af LØFT anbefales følgende indsatser og ansvarsfordeling: LØFT Indgår i tilbagemeldinger på KIDS observationerne i dagtilbud. Introduktionskurser i LØFT herunder Børnelinealen og FamilieDialog Indgår som en del af punkterne på de faglige netværksmøder på tværs af dagtilbud og skoler Danner rammen i alle mødefora vedr. børns læring og udvikling Nye medarbejdere introduceres til mindset og metode og tilmeldes introduktionskurser Fastholdes som mindset og metode i mødet med barnet og forældre Danner rammen i elevplaner, handleplaner mm. Danner rammen i alle mødefora vedr. børns læring og udvikling fx Tværfagligt Forum mm. Nye medarbejdere introduceres til mindset og metode og tilmeldes introduktionskurser Ansvarlige Center for Dagtilbud og Skoler Dag- og skoleledere Børne- Ungerådgivningen (BUR) 3

15 Fastholdes som mindset og metode i mødet med barnet og forældre Danner rammen i pædagogiske psykologiske vurderinger og øvrige dokumenter Danner rammen i alle mødefora vedr. børns læring og udvikling 2. Overgange Fra sundhedsplejeske til dagtilbud Overgangsindsatsen skal være med til at sikre en tidlig og forebyggende indsats med særlig fokus på tosprogede børns sproglige udvikling. Sundhedsplejen og Børnehuset Troldehøj afprøver i et pilotprojekt et mere integreret samarbejde mellem sundhedsplejersker og dagtilbud i boligområdet Nøjsomhed med henblik på at sikre en tidlig og forebyggende indsats. Følgende elementer indgår i pilotprojektet: 7-8 yderligere besøg fra sundhedsplejersken af én times varighed heraf deltager en pædagog fra dagtilbuddet i fire af besøgene. 2 besøg af sundhedsplejerske og dagtilbud efter barnet er startet i dagtilbud Mulighed for tolk under alle besøg Fra dagtilbud og skole I evalueringen fra VIVE bliver der peget på, at der er brug for en mere ensartet overleveringspraksis på tværs af Helsingør Kommunes skoledistrikter samt særlige procedure for overlevering af børn med særlige behov. På baggrund af dette introduceres der i skoleåret 2017/2018 en ny procedure for overgangen fra dagtilbud til skole. I den kommende procedure skal medarbejderne fortsat tage afsæt i de ressourcer barnet har og der vil være fokus på progressionen i barnets udvikling og læring. For børn med særlige behov udarbejdes særskilt procedure med tidlig involvering og samarbejde mellem forældre, dagtilbud, skole og Børne- Ungerådgivningen, som skal sikre, at erfaringer og indsatser bliver videreført til gavn for barnets fortsatte udvikling. Fra skole til ungdomsuddannelse I forbindelse med analysen af specialtilbud på skoleområdet anbefaler administrationen, at der udarbejdes en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Planen skal være med til at sikre, at færrest mulig elever visiteres til omfattende specialtilbud, men tilbydes specialundervisning, der er målrettet et videre forløb mod en ungdomsuddannelse. Planen skal forholde sig til følgende: Målgrupper Overgang til og sammenhæng med ungdomsuddannelserne Organisering Styringsprincipper herunder økonomi og visitation Serviceniveau 4

16 3. Elevfravær Højt fravær fra skole kan være indikator og et af de første tegn på mistrivsel. Som en del af arbejdet med tidlig indsats i forhold til bekymringsniveau er elevfravær et vigtigt indsatsområde. Med henblik på at sikre, at netværket omkring barnet så tidlig som mulig handler på årsagerne til bekymrende fravær udarbejder Center for Dagtilbud og Skoler en kommunale procedure til kommunens skoler og medarbejderne i Center for Børn, Unge og Familier med beskrivelse af myndighedsopgaven, handleanvisninger og ansvarsfordeling. Elevfravær Afholder workshop i hvert skoledistrikt Indsamler viden og erfaringer fra skoledistrikterne, BUR og Familierådgivningen Udarbejder procedure, som godkendes og afstemmes med alle aktører Sikre at elektronisk fraværsregistrering finder sted. Udvikler praksis for indberetning til ledelsen om bekymrende fravær Bidrager til udvikling af kommunal procedure og sikre sidenhen implementering og forankring Bidrager til udvikling af kommunal procedure BUR medvirker i enkeltsager til at afdække årsagerne til bekymrende fravær, udarbejdelse af handleplan samt udmøntning af denne Bidrager til udvikling af kommunal procedure Familierådgivningen medvirker i enkeltsager til at afdække årsagerne til bekymrende fravær, udarbejdelse af handleplan samt udmøntning af denne Ansvarlige Center for Dagtilbud og Skoler Skoleledere BUR Familierådgivningen 4. Kompetencer og videndeling i en ny organisering Helsingør Kommune har i Inklusion2016 haft to indsatser med fokus på kompetenceudvikling og videndeling: Uddannelse af inklusionsvejledere på alle enheder Oprettelse af kompetencecentre herunder uddannelse af ressourcepersoner til varetagelse af opgaver i kompetencecentrene VIVE påpeger, at der er brug for en afklaring af særligt inklusionsvejledernes rolle. Vedr. inklusionsvejledere Administrationen anbefaler, at inklusionsvejlederne indgår i det daglige arbejde med inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skoler. Arbejdet med inkluderende læringsmiljøer skal være et centralt omdrejningspunkt i al planlægning af pædagogiske aktiviteter og klasserumsledelse og indgå som en naturlig del af de faglige drøftelser på de faglige netværksmøder. I dagtilbuddene forventes alle medarbejdere at have fokus på at skabe inkluderende miljøer. Dette indgår som et element i tilbagemeldingerne i forbindelse med KIDS-observationerne. 5

17 Ledelsen på den enkelte enhed kan i forbindelse med fordeling af opgaver fortsat beslutte at trække på inklusionsvejlederens kompetencer. Inklusionsvejledernes funktion og rolle aftales således lokalt. På skoleområdet kan inklusionsvejlederne tænkes ind som del af skolernes styrkecentre/resursecentre. Vedr. kompetencecentre Opgørelsen nedenfor over brugen af kompetencecentrene viser, at de kompetencecentre, som er forankret i et specialtilbud, i ringe grad er blevet brugt siden indførelsen i Aktuelt er der dog en stigning i antallet af henvendelser til Nygård Skoles kompetencecenter og Ungdomsskolen oplever også en øget efterspørgsel på skolens ydelser. Dagtilbud og skoler har gennem hele perioden fra 2014 til nu i større omfang anvendt de tilsvarende indsatser fra BUR. Betalingsforpligtigelsen for sparring fra specialskolernes kompetencecentre ses at have betydning for, hvor hyppigt de anvendes. Ydelser fra BUR koster ikke noget for dagtilbud og skoler. Kompetencecentre 2014/ /2016 BUR Kompetencecenter Fagområde: Generelle udfordringer ADHD Kompetencecenter Fagområde: ADHD Nygård Skoles Kompetencecenter 4 8 Fagområde: Autisme og Aspergers Syndrom Ungdomsskolens Kompetencecenter 1 1 Fagområde: Mistrivsel og social-emotionelle vanskeligheder for årige Behandlingsskolens Kompetencecenter 0 1 Fagområde: Socialpædagogisk undervisnings- og behandlingsfokus Samlet set Data fra Datasporet i forbindelse med servicetjek af inklusion januar 2017 De nuværende kompetencecentre på specialområdet fastholdes og skal fortsat kunne stille faglig viden til rådighed. Center for Dagtilbud og Skoler videreudvikler og omdanner deres rolle i takt med evt. udrulning af den anbefalede organisering af mindre indgribende tilbud på specialområdet. Ved at trække den specialpædagogiske og specialfaglige viden tættere på almenområdet vil der via faglige netværk og teamarbejde kunne være et flow af viden mellem de to områder. Administrationen anbefaler, at BUR også fremover spiller en central rolle som samarbejdspartner for skoler og dagtilbud i forbindelse med udvikling af det pædagogiske arbejde. BUR vil videreføre de arbejds- og samarbejdsformer, der har været centrale i tankerne om kompetencecentre. Forslag til plan for kompetenceudvikling En forudsætning for at lærere og pædagoger kan skabe inkluderende læringsmiljøer er adgang til ny viden og udvikling af praksis. 6

18 Som et vigtigt led i den fremadrettede kompetenceudvikling på almenområdet, ses administrationens anbefaling i analyse af specialtilbud på skoleområdet, hvor organiseringen af specialundervisningen og specialtilbuddene understøtter sammenhængen mellem almen- og specialområdet. Ved at trække den specialpædagogiske og specialfaglige viden tættere på almen området, vil der via faglige netværk og teamarbejde være et flow af viden mellem de to områder. Figur 1 viser anbefalingen til fremadrettet organisering fra Analysen af specialtilbud på skoleområdet. Samtidig anbefaler administrationen at medarbejdere fra BUR inddrages i udviklingen af pilotprojekt og deltager aktivt i udviklingen af praksisnære aktiviteter. Kompetencer og videndeling i en ny organisering Bidrager med praksisnære læringsforløb Faciliterer faglige netværk på tværs af dagtilbud og skoler Indgår i tilbagemeldinger på KIDS observationerne i dagtilbud Fokus på inkluderende læringsmiljøer i de faglige netværk Indsats i forbindelse med faglig ledelse Medansvarlig i udviklingen af mindre indgribende specialtilbud Kompetencecenter-indsatser Ansvarlige Center for Dagtilbud og Skoler Dag- og skoleledere BUR 5. Strategier og værktøjer som understøtter arbejdet med inkluderende læringsmiljøer I forbindelse med Inklusion2016 blev en række strategier og værktøjer, som understøtter arbejdet med LØFT som mindset og metode, introduceret. VIVE har i evalueringen af Helsingør Kommunes inklusionsindsatser undersøgt de oplevede effekter af strategierne og værktøjerne hos de fagprofessionelle. På baggrund af dette anbefaler administrationen, at følgende bevares som grundlæggende elementer i Helsingør Kommunes videre arbejde med inkluderende læringsmiljøer: Tværfagligt Forum Børnelinealen LØFT samt fokus på læring og progression danner rammen i alle indstillinger mm 7

19 Værktøjet FamilieDialog skal evalueres ved udgangen af Anbefalinger i forhold til dette afventer denne evaluering. Tværfagligt Forum I Tværfagligt Forum skal samtalen give medarbejderne hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger uden for egen enhed. I daginstitutionerne deltager fast: En leder fra enheden Sprogvejlederen/primære pædagog (efter lederens vurdering) En talepædagog En psykolog Én gang i kvartalet deltager der desuden: En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. I skolerne deltager: En leder fra enheden En psykolog En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. Hvert år senest d. 1. maj udsendes der mødeplan for det næste år til alle (potentielle) faste mødedeltagere. Desuden lægges mødeplanen på den pågældende enheds hjemmeside. Børnelinealen Børnelinealen er et fælles fagligt værktøj i forhold til at forstå trivsel og udvikling for børn og unge i samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familie. Børnelinealen tager afsæt i en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Børnelinealen bruges af medarbejderne omkring børnene i hverdagen for at tydeliggøre om nogle børn har brug for særlig hjælp og støtte i en periode og i givet fald hvilken. FamilieDialog FamilieDialog er en digitalportal, hvor medarbejdere, forældre og børns netværk kan vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling, som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. 8

20 Bilag: : Analyse af specialtilbud på skoleområdet endelig version okt pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 13. november Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

21 Analyse af specialtilbud på skoleområdet CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLER CENTER FOR ØKONOMI OG EJENDOMME 2017

22 Indhold 2 Strategiske mål for specialområdet Overordnede anbefalinger og indsatser Uddybning af anbefalingerne vedr. sammenhængen ml. almen- og specialområdet Oversigt over nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune Helsingør Kommunes nuværende specialtilbud Autismetilbud Nygård Skole Børn med generelle indlæringsvanskeligheder nuværende specialklasser Specialfritidstilbud herunder klubben Gavlen ADHD-tilbud ADHD-klasserne Behandlingstilbud for børn med socio-emotionelle vanskeligheder Behandlingsskolen Inklusionsindsats Familieskolen Helsingør Vidtgående generelle- og specifikke indlæringsvanskeligheder Team V Specialklasse: Next Step og læseundervisning Heltidsundervisning på Ungdomsskolen KUP-A-klasserne, KUP-almen, KUP-Partnerskab Specialundervisning HelsingUng Specialundervisning af børn med læse-skrivevanskeligheder og ordblindhed Udvikling i antal elever og økonomi på området Udviklingen i elevtal i specialtilbuddene Skolernes udgifter til specialelever Særlige tilbud Udgifter i Center for Dagtilbud og Skoler til specialområdet Litteraturliste/forskning med links til publikationer Bilag Datagrundlag og undersøgelsesmetode Begrebsafklaring Beskrivelse af specialområdet

23 1 Baggrund og formålet med analysen af specialområdet I forbindelse med sag om organisering af Helsingør Kommunes behandlingsskole den 30. maj 2016 bad Børne- og Uddannelsesudvalget om, at organiseringen af specialtilbuddene i kommunen generelt afdækkes. På baggrund af dette har Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme en afdækning og analyse af specialområdet, som falder i tre dele: 1. Beskrivelser af de nuværende specialtilbud i Helsingør Kommune 2. Nærværende analyse som bl.a. indeholder følgende: Strategiske mål for specialområdet Overordnet plan og indsatser Faglig analyse af specialtilbuddene Udvikling i elevtal og økonomi på området 3. Bilag: Bilag 1 Beskrivelse af datagrundlag og metode Bilag 2 Introduktion til specialområdet, lovgivning mm. Bilag 3 Begrebsafklaring Formålet med analysen af specialtilbuddene på skoleområdet i Helsingør Kommune er at belyse om Helsingør Kommune har de rette tilbud til elever i specifikke målgrupper, tydeliggøre de faglige og økonomiske snitflader, der er mellem special- og almenområdet samt afdækket eventuelle udfordringer i forhold til struktur, organisering og ressourceanvendelse på området. Som baggrund for analysen er der blevet udarbejdet en samlet beskrivelse af det faglige og pædagogiske indhold i kommunens specialtilbud, samt hvordan disse spiller sammen med og supplerer almenområdet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udarbejdede i 2016 en national Afrapportering af inklusionseftersynet. Rapporten baserer sig på nyeste forskning og peger på en rækker områder, hvor folkeskolerne i Danmark samlet set kan udvikle både inklusionsarbejdet og specialområdet. Afrapportering af inklusionseftersynet danner derfor sammen med de faglige vurderinger af specialtilbuddene og skolernes inklusionsmuligheder grundlaget for denne rapports anbefalinger til fremtidige mål, organiseringer og styring af specialområdet i sammenhæng med almenområdet. 2 Strategiske mål for specialområdet Helsingør Kommune arbejder efter at tilbyde lærings- og udviklingsfællesskab for alle børn. Det er derfor kommunens opgave at levere netop det, som alle børn og unge har brug for i deres livssituation, og hverken mere eller mindre end der er behov for 1 inden for de til området politisk prioriterede ressourcer. 1 Inklusion2016 side 5 2

24 På baggrund af Ministeriets Afrapportering af inklusionseftersynet som viser, at potentialet i øget inklusion endnu ikke er udnyttet, peger administrationen på følgende overordnede mål for udviklingen af specialområdet i Helsingør Kommune: a) at styrke almenområdet så meget som mulig i sammenhæng med specialområdet til gavn for alle børn. Målet vil give mulighed for at bringe kompetencer fra de to områder i spil gensidigt hos hinanden. Dette skal sikre større pædagogisk og faglig sammenhængskraft og understøtte, at det enkelte barn uanset behov mødes med den rette tilgang og forventninger gennem hele skoleforløbet. b) at styrke fokus på elevens trivsel og faglige progression i løbet af skolegangen samt i alle overgange herunder overgangen til ungdomsuddannelser. Målet skal sikre at de fagprofessionelle har kontinuerlig fokus på barnet eller den unges trivsel, udviklingsmål og potentiale. Formålet er, at barnet eller den unge får så mange muligheder som mulig i det videre uddannelsesforløb, så de får et selvforsørgende unge- og voksenliv. 3 Overordnede anbefalinger og indsatser På baggrund af ovenstående mål anbefales det, at den videre udvikling af specialområdet i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i fire indsatser. Indsatserne beskriver, hvad der skal til for at nå målene. 1. Organisering der understøtter sammenhæng mellem almen- og specialområdet Efter et kortvarigt fald i udgifterne til betaling af elevers skolegang i specialtilbud ses nu en svag stigning, til trods for at antallet af elever, som visiteres til specialtilbud har været svagt faldende de seneste tre år. Dette skyldes, at skolerne køber flere plads på fx Nygård Skole, som er dyrere end fx specialklasserne (Se afsnit 7.1.). Analysen viser, at der ofte er stor forskel på den specialpædagogiske indsats børn med særlige behov modtager afhængigt af, om de er inkluderet i almenområdet eller er visiteret til et specialtilbud. Skolelederne giver samlet udtryk for, at de har svært ved at imødekomme alle elevers behov for specialundervisning. For at minimere skellet mellem almen- og specialområdet kan en vej være, at der oprettes en række mindre indgribende specialtilbud i sammenhæng med almenområdet hvor eleverne afhængig af deres vanskeligheder går i mindre gruppetilbud eller som gruppe er inkluderet i almenmiljøet. Dette vil dels skabe en større fleksibilitet i visitationen til specialtilbud og dels give større mulighed for faglig udvikling og sparring hos medarbejderne på tværs af almen- og specialområdet. Figur 1 illustrerer den ønskede fremtidige sammenhæng mellem almenområdet og specialområdet, både hvad angår den faglige og økonomiske sammenhæng, men også sammenhængen i forhold til elevernes bevægelse mellem tilbuddene. 3

25 Figur 1 Gruppetilbud Almenområdet Specialområdet Mindre indgribende specialtilbud Administrationen vurderer, at den fysiske distance mellem almenområdet og specialtilbud har betydning for sammenhægen mellem de to områder og dermed elevernes muligheder for at bevæge sig fra specialtilbud over imod almenområdet. Administrationen anbefaler, at Helsingør Kommune igangsætter forsøg med mere fleksible og graduerede specialtilbud i tilknytning til almenområdet inden for følgende funktionsvanskeligheder: o o o autisme spektrum forstyrrelser generelle indlæringsvanskeligheder læse- skrivevanskeligheder (ordblinde) 2. Samlet plan for udskolingsforløb og overgange Landsdækkende statistik samt opgørelser i Helsingør Kommune viser, at andelen af elever inkluderet i almenmiljøet falder henover skoleforløbet. I skoleåret 2016/2017 var der i Helsingør Kommunes specialtilbud indskrevet nedenstående antal elever fordelt på klassetrin. Opgørelsen viser, at der fra klasse frem til 9. klasse sker knap en tredobling i antallet af elever i specialtilbud. Tabel 1 Antal elever i specialtilbud i Helsingør Kommune fordelt på klassetrin (inkl. Udenbys elever) Klassetrin Antal elever Team V er undtaget, da eleverne ikke har forudsætninger for inklusion i almenmiljøet. På baggrund af dette samt forskning som viser, at elever med særlige behov i almenmiljøet på mellemtrinnet og i udskolingen trives dårligere end i indskolingen, er der særligt brug for at undersøge, hvordan elever på mellemtrinnet og i udskolingen støttes, og om gruppetilbud og mindre indgribende specialtilbud i nogle tilfælde vil kunne imødekomme elevernes behov bedre end fortsat skolegang i almenmiljøet eller visitation til et af de nuværende specialtilbud. 4

26 I 10. klassespecialtilbuddet Next Step for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er antallet af elever steget fra 13 elever i skoleåret 2015/2016 til 20 i skoleåret 2016/2017. I skoleåret 2017/2018 er der indskrevet 29 elever i specialklassen. I takt med at eleverne i målgruppen til Next Step er vokset så markant er behovet for mere støttende overgangsforløb til ungdomsuddannelserne steget tilsvarende. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en plan for udskolingsforløb og overgange til ungdomsuddannelser for børn og unge med særlige behov. Planen skal forholde sig til følgende: Målgrupper Overgang til og sammenhæng med ungdomsuddannelserne Organisering Styringsprincipper herunder økonomi og visitation Serviceniveau 3. Fælles servicestandarder og ensartethed i visitation Deloittes analyse af skolernes økonomi har vist, at der i dag er forskel mellem distriktsskolerne på indsatser, serviceniveauer og omkostninger til arbejdet med inklusionsfremmende indsatser, specialundervisning og udgifter til specialtilbud. Tabel 2 Oversigt over skolernes udgifter på specialområdet i skoleåret 2015/ Skoleåret 2015/2016 Beregnede udgifter til elever i specialtilbud (taget fra ØE's beregninger ifm. evaluering af tildelingsmodellen) Opgørelse af skolens ressourceforbrug på inklusionsaktiviteter (for elever med støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt) Skolens udgifter til lokale specialundervisningstilbud og specialpædagogiske bistand (for elever med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt) (Interne) udgifter til aktiviteter på specialområdet i alt Udgifter til specialområdet i alt (segregerede + interne udgifter) Espergærde Skole Hellebækskolen Helsingør Skole Hornbæk Skole Snekkersten Skoledistrikt I alt Deloitte har i tabellen opgjort de samlede udgifter til specialområdet i skoleåret 2015/2016. Tabellen viser, at skolerne bruger klart flest ressourcer på interne aktiviteter på specialområdet, i alt 66,8 mio. kr., hvor 48,4 mio. kr. bruges til inklusion, og 18,4 mio. kr. anvendes til specialundervisning. Lægges de interne 2 Kilde: Deloitte - Helsingør Kommune: Undersøgelse af skolernes økonomistyring 5

27 udgifter på skolen på 66,8 mio. kr. sammen med de 42,2 mio. kr., som bruges på elever i specialtilbud, kommer skolernes udgifter op på i alt ca. 109 mio. kr. for skoleåret 2015/2016. Tabellen viser også, at Snekkersten og Helsingør Skoledistrikt har de største udgifter på specialområdet efterfulgt af Espergærde, Hellebækskolen og Hornbæk Skole. I forlængelse heraf skal det nævnes, at der på trods af skolernes kvalificering af skemaerne altid vil indgå en vis grad af skøn i forbindelse med sådanne opgørelser, og at der derfor bør tages visse forbehold. Administrationen anbefaler, at der for at sikre ensartethed og lige vilkår for alle børn i kommunen, udarbejdes et udkast til servicestandarder for inklusionsindsatser og specialundervisning på almenområdet og i kommunes specialtilbud med henblik på politisk godkendelse. Servicestandarderne vil afspejle administrationens vurdering af mulighederne på området i forhold til lovgivningen og de økonomiske rammer. Processerne i det tværfaglige samarbejde om indsatser på tværs af centre gennemgås ligeledes og justeres med henblik på at kvalitetssikre arbejdet. Følgende har betydning for at kunne fastsætte ensartede servicestandarder: Omkostninger ved forskellige indsatser Styringsprincipper Visitationspraksis og processer på skoler og afdelinger Koordinering og videndeling mellem skolerne Kapacitetsbehov Fysiske rammer Tilsyn med inkluderende læringsmiljøer, specialundervisning i almenmiljøet og specialtilbuddene vil indgå som et element i arbejdet med at sikre ensartede serviceniveauer. Vedr. servicestandarder og økonomi i fritidstilbud i forbindelse med specialtilbud I forbindelse med analysen er det blevet afdækket, at fritidstilbuddene i specialtilbuddene i ADHD-klasserne og på Nygård Skole har kortere åbningstid end de almene fritidstilbud. Behandlingsskolen råder slet ikke over et fritidstilbud. Administrationen anbefaler derfor, at der gennemføres en undersøgelse af kommunens fritidstilbud til børn og unge med særlige behov med henblik på at sikre ensartede åbningstider i specialtilbud og de almene fritidstilbud. Det anbefales samtidig, at der udarbejdes visitationskriterier til den selvejende institution LEVUK 3, som både tager afsæt i den unges vanskeligheder og familiens situation. 4. Styrket økonomistyring ift. behandlingstilbud uden for kommunen Helsingør Kommune implementerer i efteråret 2017 en række nye tiltag på almenskolerne med henblik på at styrke økonomistyringen og undgå merforbrug. I forlængelse af dette arbejde vil tiltagene også blive udbredt til andre områder, eksempelvis et nyt IT værktøj til simulering af forventet forbrug ultimo året. 3 LEVUK er et klubtilbud til udviklingshæmmede unge. LEVUK ligger i Hillerød 6

28 Myndighedsområdet i Center for Dagtilbud og Skoler står i dag for finansieringen af skoletilbud til børn og unge anbragt uden for kommunen i enten plejefamilier eller på anbringelsessteder. Center for Børn, Unge og Familier har i et budgetnotat vedrørende Budgetområde 517 Udsatte Børn beskrevet udfordringen i forhold til et stigende antal anbringelser, hvor barnet eller den unge har meget komplekse vanskeligheder. Samtidig har et stigende antal børn og unge flere diagnoser inden for det psykiatriske område. Tabel 3 Antallet af børn og unge udskrevet fra psykiatrien med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser opdelt på alder. Aldersintervaller år år år I alt Kilde: Region Hovedstaden Psykiatri Det fremgår af tabel 4, at antallet af udskrivninger af 5-19 årige med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser, er steget fra 19 i 2007 til 63 i Det er en stigning 232%. Dog ses der et fald på 33% fra 2014 til I takt med at Familierådgivningen anbringer flere børn og unge uden for hjemmet og i mere omfattende behandlingstilbud er udgifterne til disse børn og unges skolegang også steget. Tabel 4 Viser hvordan udgifterne til behandlingstilbud i andre kommuner, sikrede døgninstitutioner og anbragte børns skolegang har fordelt sig de seneste tre år. Vidtgående specialundervisning er ikke direkte afhængig af udviklingen i Familierådgivningen. Tabel 4 Udvikling i udgifter på specialområdet finansieret af Center for Dagtilbud og Skoler (tabel 1 i bilag 8.4.) kr Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Budget Regnskab Mer- /mindreforbrug Anbragte børn i almenområdet Sikrede døgninstitutioner Behandlingstilbud i andre kommuner Vidtgående specialundervisning* Udgifter i alt *Inkl. udgifter til kørsel af specialelever. Da Familierådgivningen beskriver et stigende antal børn og unge med komplekse vanskeligheder anbefales det, at der foretages en afdækning af, om ressourcerne til behandlingstilbud og anbragte børns skoletilbud uden for kommunen anvendes hensigtsmæssigt. Det vil være hensigtsmæssigt at undersøge: Organisering af området Styringsprincipper herunder økonomi, ledelsesinformation og visitation Serviceniveau 7

29 4 Uddybning af anbefalingerne vedr. sammenhængen ml. almen- og specialområdet Dette afsnit omhandler de udfordringer og dilemmaer - både pædagogisk og økonomisk, som aktuelt præger specialområdet i Helsingør Kommune, og som ledelsen i BUR og skolelederne har givet udtryk for i de gennemførte interviews. (Se bilag 8.1 om datagrundlag og undersøgelsesmetode.) På baggrund af dette og med afsæt i Undervisningsministeriets anbefalinger i Afrapportering af inklusionseftersyn anbefaler administrationen en ny fremtidig organisering, udarbejdelse af ensartede servicestandarder, en særlig opmærksom på mellemtrinnet og udskolingen samt en styrket økonomistyring. I de gennemførte interviews peger lederne af almenskolerne på, at det ressourcemæssigt og fagligt er svært at imødekomme behovene i det store spænd af vanskeligheder, der findes inden for specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Decentraliseringen af økonomi og visitation samt forventning om øget inklusion har betydet, at der stilles store krav til det enkelte lærer/pædagogteam på almenområdet i forhold til at kunne imødekomme alle elevers behov og de store variationer i elevernes forudsætninger. Det betyder, at der er brug for at have et stærkt fagligt miljø på almenområdet, hvor medarbejderne har tilstrækkelige faglige forudsætninger til at skabe varierede læringsmiljøer for den overvejende del af eleverne, og som samtidig er i stand til at identificere elever, som har vanskeligheder, der kræver en særlig indsats og nærmere undersøgelse af enten specialiserede medarbejdere internt på skolen eller af eksterne fagprofessionelle fra fx Børne- Ungerådgivningen. I Afrapportering af inklusionseftersynet konkluderes det, at specialundervisning og specialpædagogisk støtte med fordel kan trækkes tættere på den almene undervisning. Dette gælder både eleverne, så vejen fra et specialtilbud til almenskolen reduceres, og i forhold til at sikre at den specialiserede viden også kan spille ind i almenområdet, og viden fra almenområdet kan styrke specialtilbuddene. Samtidig skal der sikres den nødvendige fleksibilitet til, at skoler kan arbejde kvalificeret med inkluderende læringsmiljøer. 4 Figur 2 nedenfor viser sammenhængen mellem almen- og specialområdet i dag. Både i forhold til den faglige afstand mellem tilbuddene og forskelle i omkostningsniveauet. Figur 2 Sammenhæng ml. almen- og specialområdet i dag Almenområdet Specialtilbud Fordele ved den nuværende organisering Specialtilbuddene er højt specialiserede i forhold til deres målgrupper. Forældrene er trygge ved at have deres børn i tilbuddene. 4 Afrapportering af Inklusionseftersyn side 163 8

30 Ulemper ved nuværende organisering Elever i vanskeligheder i almenmiljøet får i ringere grad end elever i den samme type vanskeligheder i specialtilbud imødekommet deres specialpædagogiske behov, da de økonomiske ressourcer pr. elev er ulige fordelt mellem almenområdet og specialområdet. Elever i specialtilbud har i dag ringe mulighed for at vende tilbage til almenmiljøet. Forslag til fremtidig organisering Med baggrund i de opsatte mål for området illustrerer figur 1 den ønskede fremtidige pædagogiske og økonomiske sammenhæng ml. almen- og specialområdet. Figuren afspejler ønsket om oprettelse af en række mellemtilbud, som i højere grad end det ses på skolerne i dag, kan sikre, at elever med fx generelle indlæringsvanskeligheder eller massive læse- skrivevanskeligheder bliver mødt med den rette pædagogiske tilgang. Figur 1 ønsket fremtidig sammenhæng ml. almen- og specialområdet Gruppetilbud Almenområdet Specialområdet Mindre indgribende specialtilbud Fordele ved fremtidig organisering: Flere børn vil kunne få imødekommet deres behov for specialundervisning. Almenområdet og specialområdet vil rykke tættere på hinanden, hvilket vil øge mulighederne for fagligt samarbejde og sikre et større flow af elever mellem tilbuddene. Der vil være øgede mulighed for at lave en tidlig indsats, som forventeligt for nogle elever vil betyde, at de senere i skoleforløbet vil kunne vende tilbage til almenområdet evt. med understøttende undervisning. Særligt for udskolingseleverne, hvor den højeste procentvise segregering til specialtilbud ses, vil tilknytningen til almenmiljøet blive styrket. Derudover øges den samlede fleksibilitet i tilbudsviften. Gruppetilbuddene og de mindre indgribende specialtilbud kan fx være tilbud til specifikke målgrupper og klassetrin placeret på en distriktsskolen, men med visitation fra alle skoler i kommunen. Dette vil sikre høj faglig viden blandt medarbejderne, da elever i målgruppen samles ét sted. Et eksempel på et mindre indgribende specialtilbud kan være specialundervisningstilbud for ordblinde børn. Visitationen vil fortsat forudsætte anbefaling i en PPV og ud fra nøje beskrevne kriterier. 9

31 Ulemper ved fremtidig organisering: Nogle elever kan være nødt til at gå på en anden skole end deres distriktsskole, hvilket går imod intensionerne om inklusion i nærmiljøet. Samlet set er vurderingen, at fordelene i tilstrækkeligt omfang opvejer dette, da skolelederne giver udtryk for, at de i den nuværende organisering ikke er i stand til at imødekomme behovene hos alle elever med særlige behov. Dette er særligt et ressourcespørgsmål, men også et spørgsmål om kompetencer hos medarbejderne. Samtidig ses det, at flere anbefalinger fra pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV er) og psykiatriske udredninger er svære at imødekomme ved inklusion i almenmiljøet i det nuværende form. Det drejer sig særligt om anbefalingerne om skærmede og mindre miljøer samt skoletilbud, som også rummer behandling efter serviceloven. Servicestandarder og ensartet visitation Betalingsforpligtigelse Ressourcerne til finansiering af elever i specialtilbud blev udlagt decentralt til skolerne i forbindelse med indførelsen af den nye tildelingsmodel ved skoleårets start 2014/15. Det betyder, at det er den enkelte skole, som har betalingsforpligtigelsen for de elever, som bor i det pågældende skoledistrikt, hvis en elev visiteres til et specialtilbud. Hvis eleven har benyttet frit skolevalg og dermed går i skole på en anden skole end bopælsskolen, har bopælsskolen betalingsforpligtigelsen. Betalingsforpligtigelsen gælder for specialtilbud med følgende målgrupper: ADHD, ASF og generelle indlæringsvanskeligheder. KUP-A-klasser er også takstfinansieret på 8. og 9. klassetrin. (Se tabel 6 på side 12) Fordele ved den nuværende organisering Fordelen ved den økonomiske udlægning er, at den enkelte skoleleder får muligheder for at udvikle tilbuddene på almenområdet og dermed øget fleksibilitet i den lokale opgaveløsning. Samtidig har skolelederen både det faglige og økonomiske ansvar for den enkelte elev, og kan dermed også tilskyndes til både at inddrage pædagogiske og omkostningsmæssige overvejelser i beslutningen om at henvise en elev til et specialtilbud. Fordelen ved fortsat at have betalingsforpligtelsen ved visitation til specialtilbud placeret hos barnets bopælsskole er, at grundlaget for skolens betalingsforpligtigelse er afspejlet i den socioøkonomiske tildeling 5. Ulemper ved den nuværende organisering Ulempen ved at udlægge midlerne til eleverne med særlige behov til skolerne er, at særligt de mindre skolers økonomi bliver sårbar over for elever, som vurderes at have behov for et omfattende specialtilbud, og hvor skolen har betalingsforpligtigelsen for disse elever. Administrationen og betalingen mellem skolerne giver alle skoler ekstra opgaver. 5 Elevgrundlaget er det samme, når man tildeler penge, som når man betaler for elever i specialtilbud. 10

32 Intern kommunikation Skoleledelserne beskriver, at visitations- og revisitationsprocedurerne (én gang årligt) er omfattende og ressourcekrævende. Når eleven går i skole i et andet distrikt end bopælsdistriktet, bruger skolelederne ofte en del tid på kommunikation med hinanden. Interview med skolelederne peger på, at der ikke er klare procedurer for visitation og betaling for 11. og 12. skoleår, som folkeskoleloven i særlige tilfælde giver adgang til. Deloitte fremhæver i deres undersøgelse af skoleområdet, at incitamentsstrukturen i tildelingsmodellen bygger på en antagelse om, at skolelederne har den endelige beslutningskompetence i forhold til at visitere elever til specialtilbud. Tilbagemeldingen fra skolelederne er imidlertid, at de i praksis ofte oplever det meget svært, at træffe en anden beslutning end den anbefaling, der er lagt til grund i den pædagogisk psykologiske vurdering (PPV). Andre forhold som kan være styrende for visitation til specialtilbud er tilflyttere med børn, som allerede går i specialtilbud i en anden kommune. Samtidig viser Deloittes analyse, at der hersker forskellig visitationspraksis mellem distrikterne, når det drejer sig om visitation til skolernes egen specialundervisning. Proceduren for nuværende visitation til specialtilbud er illustreret i figur 3. Figur 3 Procedurer for visitation til specialtilbud 11