Notat. Socialforvaltningen. Den 29. august Svar på spørgsmål angående punkt 12 på dagsordenen Videreførelse af Aarhus Kommunes Hjemløseplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Socialforvaltningen. Den 29. august Svar på spørgsmål angående punkt 12 på dagsordenen Videreførelse af Aarhus Kommunes Hjemløseplan"

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde den 28. august 2013 vedrørende punkt 12 Videreførelse af Aarhus Socialudvalget Byrådet Aarhus Kommune Den 29. august 2013 Svar på spørgsmål angående punkt 12 på dagsordenen Videreførelse af Aarhus Spørgsmål fra Claus Thomasbjerg, Socialistisk Folkeparti Er der en boligstrategi i tilknytning til Hjemløseplanen? Der er ikke en egentlig boligstrategi i tilknytning til Hjemløseplanen. Ansvaret for det almene boligbyggeri henhører under Kontoret for Støttet Byggeri i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. har løbende haft møder med Kontoret for Støttet Byggeri, hvor man har fremført behovet for boliger til denne målgruppe. Generelt kan man imidlertid konstatere, at Byrådet kun i begrænset omfang har prioriteret at afsætte midler til boligsociale formål, idet midlerne til opførelse af nye familieboliger har været reduceret væsentligt i de senere år. Byrådet har til gengæld prioriteret midler til boliger til uddannelsessøgende i form af flere ungdomsboliger. Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Nina Thorn Clausen Telefon: Telefon direkte: Derfor fremlægger Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse også forslag om, at der prioriteres flere midler til området i disponeringen af hjemfaldsmidlerne. har søgt at løse boligproblemet til hjemløse indenfor de begrænsede muligheder der har været til rådighed, idet man har aftalt at samarbejde med Ejendomsforvaltningen om anvendelse af en række boliger her. Tilsvarende er sket i forhold til boliger i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, hvor Søjlen for Socialpsykiatri og udsatte Voksne i har overtaget flere boliger fra. Side 1 af 10

2 afholder 25. oktober 2013 en boligvisionskonference, som bl.a. vil behandle spørgsmålet om boliger til udsatte borgere. Når boligerne er skaffet, hvor meget ekstra økonomi er der brug for til ekstra bo-støtte (400 boliger)? Den budgetterede gennemsnitspris for bostøtte i Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er Kr om året, så 400 forløb giver en forventet udgift på kr. 15,2 mio. Her er tale om almindelig 85 bostøtte, og ikke de mere ressourcekrævende forløb med lavere antal borgere pr. bostøttemedarbejder, jf. de afprøvede metoder, som evalueringen af Hjemløsestrategien viser virker. Hvem er de unge hjemløse? De udsatte unge opdeles fordelingsmæssigt i tre grupper, som bygger på Ungeindsatsens erfaringer. Ungeindsatsen har kapacitet til at have 64 unge indskrevet. 1. Den lette gruppe: udgør ca. 25 %, deres primære problemstillinger er af en mindre kompleks karakter og kræver en korterevarende indsats. F.eks. råd og vejledning, bolig og hjælp til at få styr på økonomi, job/uddannelse evt. mentorordning. 2. Den mellemste gruppe: udgør ca. 50 %, deres primære problemstillinger er komplekse og kræver en mere omfattende og længerevarende indsats. F.eks. bolig, udvidet bostøtte, psykiatrisk udredning, misbrugsbehandling 3. Den sværeste gruppe: udgør ca. 25 %, deres primære problemstillinger er komplekse og overordentligt vanskelige at løse. Udsigten til at kunne fungere i egen bolig er ringe, og de formodes på sigt at kunne profitere af at bo i et specialiseret botilbud. Kompleksiteten peget på behov for et særligt fokus og tæt koordinering på tværs. har lavet en bredere kortlægning af gruppen af socialt udsatte unge og deres problemstillinger. Denne kortlægning, som bygger på den aktuelle viden hos de praktikere, der arbejder med unge generelt i Aarhus kommune, viser, at det er en meget bred målgruppe med mange komplekse problemer og komplekse livssituationer. Og det hjælpelandskab, som de unge skal finde rundt i og forholde sig til, er også meget komplekst og mangfoldigt. Kortlægningen er således en beskrivelse af bredden i de problemstillinger unge i Aarhus kan have. Side 2 af 10

3 A. Unge med komplekse problemstillinger Har været i kontakt med hjælpesystemet før de fyldte 18 år. De kommer fra dysfunktionelle familier med komplekse familieproblematikker; eksempelvis misbrug og omsorgssvigt. For nogle af disse unge ophører indsatsen ved det fyldte 18 år, og de bliver placeret i en lejlighed. I nogle tilfælde bliver de placeret i egen bolig allerede som 16-årige. De har ingen eller få kundskaber om, hvordan man søger hjælp i det offentlige hjælpesystem. Er opvokset på institution og i tæt kontakt med offentlige systemer. Flere er behandlingstrætte og ønsker at gøre sig fri af de offentlige systemer. Sporadisk skolegang. Flere er institutionaliserede og har svært ved at begå sig i normalsystemet. De mangler grundlæggende sociale kompetencer og er i en situation, som ofte er præget af fravær af positivt netværk. Lever på gaden eller som sofasurfere, for nogles vedkommende sammen med svært misbrugende i ældre aldersgrupper. Har et svært stofmisbrug. Enten opsøger de ikke misbrugsbehandling eller de er svære at fastholde i misbrugsbehandling. Andre har et massivt misbrugsproblem kombineret med psykiatrisk lidelse/psykiatrilignende lidelser og personlighedsforstyrrelser Nogle er selvmedicinerende. De er generelt svære at fastholde i forløb f.eks. behandlingsforløb, aktiveringsforløb mv. De kan ikke leve op til de krav som kræves for at få kontanthjælp; f.eks. fremmøde og at stå til rådighed. De skal have hjælp til at leve op til de krav der stilles i de offentlige systemer, bl.a. krav om rådighed, som forudsættes for at modtage kontakthjælp. Nogle af de mest udsatte har svært ved at vise, at de er motiverede. De er ikke er i stand til at manøvrere i systemet. Det hele sejler. De har behov for, at nogle tager dem i hånden. Unge med anden etnisk herkomst generelt manglende systemkendskab og komplekse problemstillinger. Nogle udviser en ekskluderende adfærd, som gør det svært for hjælpesystemer at rumme dem. Side 3 af 10

4 B. Unge med en anden livsstil - på kanten Indenfor denne gruppe befinder der sig en række udsatte unge, som kan give indtryk af, at de selv har valgt en anden livsstil. De er i fare for at blive socialt marginaliserede Gruppen har ikke nødvendigvis hjemløshed som primært problem. Det kan synes som om, at de har truffet et aktivt valg, men når man kradser i overfladen, viser der sig ofte en række grundlæggende problemer bl.a. dårlig opvækst og anbringelser Unge som afprøver en eksperimenterende livsstil f.eks. lever af mad fra containere, bor rundt omkring - sofa-surfere, giver udtryk for, at det er smart at leve lidt på kanten. Unge som søger uforpligtende fællesskaber Unge i de autonome miljøer. Subkulturer, som bl.a. de autonome, tiltrækker sårbare unge, men de fleste unge tilhørende subkulturen er ikke reelt hjemløse eller udsatte, det er derimod deres hang-arounds C. Unge med mindre komplekse problemstillinger Der er en gruppe unge, som tilsyneladende ligner almindelige unge. De har tilsyneladende resurser og ser pæne ud, men når man fokuserer og øger indsatsen, så viser det sig, at det er unge, som har reelle hjælpe- og støttebehov De er umodne og har svært ved at navigere i systemerne. Nogle udviser manglende behovsudskydelse forventer hjælp her og nu samtidig med, at de udtrykker urealistiske forventninger til den hjælp, de kan få Mangler kompetencer til at håndtere dagligdags opgaver ; så som økonomi, husholdning, o.l. og manglende indsigt i egne resurse De mangler positiv voksenkontakt Mindre misbrugsproblemer Nogle beskrives som Den sære dreng i klassen, nogle fremstår som dårligt begavede De er ikke i gang med uddannelses- eller arbejdsforløb. Nogle i gruppen har behov for at hjælpes i gang, uden at denne hjælp behøver at være massiv D. Unge som bliver løsladt fra fængslerne Karakteristisk for mange af de unge, som løslades fra fængsel er, at der ikke ligger en koordineret opfølgningsplan efter løsladelse Side 4 af 10

5 Hvor stor en betydning for Ungeindsatsen har den nedsatte kapacitet i Gadesoverbussen? Der er i dag udgående aktivitet af Gadesoverbussen tre aftener om ugen, mandag, onsdag, torsdag, i tidsrummet fra kl Kapaciteten er tilpasset og dimensioneret efter målgruppen af hjemløse generelt. De registrerede unge hjemløse, som det fremgår af i hjemløsetællingen fra SFI, er fortrinsvis sofasurfere, og opholder sig ikke nødvendigvis meget på gaden og de steder, hvor Gadesoverbussen kommer. har, udover Gadesoverbussen, en stor opsøgende indsats, som også kommer i kontakt med de unge, ligesom der i høj grad samarbejdes med de øvrige indsatser for udsatte og hjemløse. Tilsammen dækker de de områder, hvor medarbejderne kan komme i kontakt med de unge. Hvad er effekten af beskæftigelsesindsatsen under Hjemløseplanen? Der er i Hjemløseteamet under Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen arbejdet med 241 personer i perioden primo 2010 til ultimo 2012, heraf var de 54 stadigvæk aktive sager ved indsatsens ophør 31. december Besvarelsen af spørgsmålet baserer sig på teamets beskrivelse af egen praksis. Fordeling af de aktive sager: 63 % var i gang med enten opkvalificering/virksomhedspraktik/løntilskud eller ordinært arbejde Fordelingen af de lukkede sager: 15 % er kommet i enten fleksjob, skånejob, ordinært arbejde eller uddannelse (er registrerede under andet ) 19 % er visiteret videre til Arbejdskonsulenterne i 31 % er visiterede tilbage til jobcenteret, grundet udeblivelser sygdom m. v 6 % fængsel 5 % fra flyttet kommunen 5 % Sygdom 21 % er afsluttet med andet, dette dækker over yderligere udredning, andet tilbud, udeblivelser Medarbejderne har arbejdet med såkaldt håndholdt indsats, hvor der er tæt opfølgning og stor fleksibilitet i kontakten med borgeren, og Side 5 af 10

6 borgeren bl.a. ikke slippes/udskrives af indsatsen, før en anden indsats har taget over. Nærmere beskrivelse af håndholdt indsats: Der afholdes forventningsafstemmende trepartssamtale (mellem jobcentersagsbehandler, konsulent og borger). Løbende samtaler med borgeren. Der igangsættes hurtigt (så hurtigt som muligt) en eller anden form for aktiveringsforløb. Hvis der er hindringer for dette, f.eks. helbredsmæssige, registreres der en kortere friholdelse, og der følges løbende op. Der tages udgangspunkt i Min Plan og Jobplaner og 141 Handleplaner koordineres Meget tæt opfølgning på det, der igangsætte. Vi følger nært op på alle igangsatte forløb, så det sikres at borgeren føler både ejerskab og opbakning. Vi er altid til at få kontakt med. Kobling mellem housing first og arbejdsliv. Vi har oplevet gode resultater ved at arbejde med boligsituation og tilknytningen til arbejdsmarked/uddannelsessystem samtidigt. Vi fungerer som tovholdere på den samlede sag. Vi arbejder helhedsorienteret, og sørger for at opsøge og være tilgængelige for andre relevante aktører i den enkelte sag (ikke mindst på tværs af forvaltninger). Dette for at både borgeren og alle involverede i sagen kan opleve en sammenhængende og mere overskuelig sagsbehandling. En god relation mellem borger og konsulent. Vi søger bedst muligt at skabe et godt match mellem borger og konsulent. Vi bestræber os på at kommunikere ærligt og anerkendende, og samtidig arbejder vi bevidst med empowerment, da vi er en tidsbegrænset indsats. Mentortilknytning: anvendelse af sociale og interne mentorer. Gode resultater med anvendelsen af mentorer særligt mentorer med stor erfaring kan skabe hurtig forandring, f.eks. i forbindelse med boligsøgning. Få sager. I arbejdet med socialt udsatte er det nødvendigt med både ekstra tid og ressourcer og ikke mindst tålmodighed. Små skridt fremad er de succeser, som lægger stenene for vores videre arbejde med borgeren. Spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre Er nye almene familieboliger relevante til denne gruppe af borgere? Alle almene boliger der opføres, er med i 25 % ordningen til anvisning via Den Sociale Boligtildeling, og vil være relevante til anvisning for akut boligsøgende. For hjemløse generelt, og især for unge hjemløse under 25 på lav kontanthjælp, vil dyre og store boliger imidlertid ikke være relevante, og vil ikke blive anvist til dem via Den Sociale Bolig- Side 6 af 10

7 tildeling. De lave kontanthjælpsydelser kan ikke honorere en bolig med en husleje på mere end kr. 3000, og det udelukker derfor anvisning til størstedelen af nyopførte boliger, da huslejen vil være større end det beløb. Hvis det skal sikres, at der ved nyopførelse af almene boliger er plads til hjemløse og andre socialt udsatte borgere med begrænset økonomisk råderum, skal det derfor planlægges og dimensioneres med dette i tankerne. Hvor mange borger i denne gruppe er anvist en bolig via Den Sociale Boligtildeling/25%-reglen og hvor mange skal i de nye almene boliger? Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange fra målgruppen af hjemløse borgere, der er anvist en bolig via Den Sociale boligtildeling. Nedenfor vises antallet af ansøgninger til Den Sociale Boligtildeling fra Center for Myndighed i Søjlen for Socialpsykiatri og udsatte Voksne. Som det fremgår at grafen har antallet været markant stigende siden I alt er der afgivet 726 ansøgninger fra januar 2011 til august Nyopførte almene boliger vil indgå i 25%-reglen, jf. besvarelsen af første spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Side 7 af 10

8 Spørgsmål fra Jette Jensen, Enhedslisten De Rød-Grønne Er der en plan for at skaffe det relevante antal boliger til hjemløse? Der henvises til ovenstående besvarelse af samme spørgsmål fra Claus Thomasbjerg, SF En uddybning af metoderne CTI og ICM? ICM Individuel Casemanagement Betegnelsen ICM dækker over metoden Individuel Casemanagement. Individuel Casemanagement er metode til at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere, herunder hjemløse. Arbejdet med ICM foregår ud fra et recoveryperspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at komme sig og blive (re)integreret i samfundet. Målgruppen er personer med komplekse problemer og et langvarigt behov for mangeartede indsatser, eksempelvis psykisk syge, stofmisbrugere og hjemløse. Der er tale om borgere, som har behov for hjælp til at skabe overblik og sammenhæng i forhold til deres samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats, men der er samtidig tale om borgere, som vurderes at være i stand til at profitere af støtte og behandling fra det etablerede system, som har behov for støtte dertil. Formålet med case manager-indsatsen er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at styrke borgerens sociale kompetencer og resurser styrke borgerens sociale og familiære netværk styrke borgerens integration i lokalsamfundet Indsatsen er lokalt forankret og foregår, hvor borgeren befinder sig. I tilrettelæggelsen af indsatsen er fokus på den enkelte borger, og det er borgerens behov og ønsker, der er styrende for indsatsen. Udgangspunktet for indsatsen er dermed borgerens hverdag og de udfordringer borgeren møder her. Indsatsen tilrettelægges, så den er fleksibel og hele tiden kan justeres i forhold til borgerens aktuelle behov. Borgeren tilknyttes en kontaktperson (casemanager), hvis rolle er: at holde løbende kontakt med borgeren Side 8 af 10

9 brobygning herunder at støtte borgeren i kontakten til øvrige støtte- og behandlingstilbud skabe overblik over borgerens samlede situation sikre at der sker en koordinering mellem de aktuelle aktører og handleplaner, herunder 141 handleplanen bistå med praktisk støtte og social træning Der er tale om en individuelt tilpasset indsats for borgere, som ofte har svært ved at navigere i det komplekse system, som den offentlige forvaltning ofte er, og som ofte har svært ved at skelne mellem forskellige aktører (f.eks. sociale støtte- og behandlingstilbud). CTI Critical Time Intervention Betegnelsen CTI dækker over metoden Critical Time Intervention, som er en metode, der anvendes til at sikre en vellykket overgang for den enkelte borger fra en institutionslignende bolig, herunder forsorgshjem til egen bolig. CTI metoden er en case management metode, hvor en CTI medarbejder yder intensiv og tidsbegrænset støtte til borgeren i den kritiske overgangsfase fra en institutionslignende bolig til egen bolig. Arbejdet med CTI foregår ud fra et recoveryperspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at komme sig og blive (re)integreret i samfundet. Målgruppen er borgere i overgang fra en institutionslignende bolig til egen bolig, hvor det vurderes, at borgeren som følge af indsatsen vil blive i stand til at profitere af og gøre brug af eksisterende tilbud til målgruppen og/eller tilbud, som er forankret i lokalsamfundet. Formålet med en CTI indsats er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at styrke borgerens sociale kompetencer og resurser styrke borgerens sociale og familiære netværk styrke borgerens integration i lokalsamfundet I indsatsen vil der være fokus på at udvikle og styrke specifikke kompetencer hos borgeren, så borgeren bliver i stand til på sigt at klare sig selv i boligen, eventuelt med støtte fra allerede etablerede støttetilbud eller almindelige tilbud i lokalsamfundet. Formålet med indsatsen er at integrere borgeren i det lokale samfund og introducere ved- Side 9 af 10

10 kommende til de allerede eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. Indsatsen er tidsbegrænset og forløber over en samlet periode på 9 måneder og er opdelt i 3 overordnede faser med specifikke indsatser og fokusområder: Fase 1: Overgang til egen bolig Borgerens støttebehov afklares og medarbejderen og borgeren udarbejder i fællesskab en plan for, hvordan det på sigt sikres, at borgeren har eller kan opsøge den rigtige støtte i sin hverdag via allerede etablerede tilbud og lokale tilbud. Fase 2: Afprøvning i egen bolig I denne fase afprøves de individuelle planer, og de tilpasses efter behov, hvis erfaringerne viser, at der er behov for dette. Fase 3: Overdragelse af støtte I denne fase sker overdragelsen til borgeren og dennes lokale og udpegede støttepersoner af ansvaret for borgerens videre plan og udvikling. Side 10 af 10

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013 Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 HJEMMESIDE FOR HJEMLØSESTRATEGIEN WWW.HJEMLOSESTRATEGIEN.RAMBOLL.DK Hjemløsestrategien Overordnet ambition: At reducere hjemløsheden Hjemløsestrategien

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Bilag 1. Aarhus Kommune. Baggrund vedr. den nationale Hjemløsestrategi samt beskrivelse af Hjemløseplanens indsatser Bilag til byrådsindstilling

Bilag 1. Aarhus Kommune. Baggrund vedr. den nationale Hjemløsestrategi samt beskrivelse af Hjemløseplanens indsatser Bilag til byrådsindstilling Bilag 1 Emne Til Kopi til Baggrund vedr. den nationale Hjemløsestrategi samt beskrivelse af Hjemløseplanens indsatser Bilag til byrådsindstilling Aarhus Kommune Den 20. juni 2012 SFI s hjemløsetællinger

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Styrket og inkluderende indsats mod hjemløshed 1. Resume I perioden fra 2009

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Notat. Indholdsfortegnelse. Hjemløseplanen lige nu... 2 Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt fra Aarhus og på landsplan...

Notat. Indholdsfortegnelse. Hjemløseplanen lige nu... 2 Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt fra Aarhus og på landsplan... Notat Emne Til Kopi til Status på Aarhus Kommunes Hjemløseplan maj 2012 Socialudvalget Maj 2012 Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Hjemløseplanen lige nu... 2 Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI) Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Modul 3 Strategier og praksis i CTI Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af

Læs mere

CTI-manual Trin for trin

CTI-manual Trin for trin CTI-manual Trin for trin CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE

Læs mere

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT.

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Bostøttemetoder (CTI, ICM og ACT) Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Husk at alle spørgsmål skal indtastes

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere.

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse.

Projektets målgruppe er unge hjemløse mellem 18 og 24 år, som vurderes til at være den mest udsatte gruppe af hjemløse. Projektoplysninger Projektets titel: Midlertidige overgangsboliger til unge hjemløse mellem 18-24 år. Projektets formål og mål Formålet med projektet er at medvirke til at etablere et bedre grundlag for

Læs mere

TASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017

TASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017 TASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017 Taskforcens formål 1. Vi skal overholde budget 2017 2. Vi skal overholde aftalte serviceniveau som forudsætter, at det er klart

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

2. Indhold Beslutningsforslaget fra Enhedslisten blev på byrådsmødet den 31. august 2016 fremsendt til udtalelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse.

2. Indhold Beslutningsforslaget fra Enhedslisten blev på byrådsmødet den 31. august 2016 fremsendt til udtalelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Side 1 af 5 Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Forslag fra EL om kontanthjælpsreform 1. Konklusion Sociale Forhold og Beskæftigelse har igangsat

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen

Læs mere

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse

Læs mere

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel: Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Notat. Århus Kommune. Indledning. Om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen. Arbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen

Notat. Århus Kommune. Indledning. Om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen. Arbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen Notat Emne Til Kopi til Arbejdsgruppenotat om beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen Den 17. marts 201017. marts 2010 Århus Kommune Indledning I forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i hjemløseplanen

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013 Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune Aalborg 3. oktober 2013 Agenda Organisering vedr. ressourceforløb Fordeling af sager i rehabiliteringsteam antal ressourceforløb hvor kommer de fra hvilke

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Lov om Social Service 99

Lov om Social Service 99 / Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet 07-11-2016 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeren har indgået en aftale ved de decentrale forhandlinger med beskæftigelsesordførerne fra Venstre,

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/ Side 1 af 10 Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/006088-7 Et aspekt i dette er, at der skal være plads og rum i byen til alle byens borgere. Dette også til byens hjemløse

Læs mere

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET SOCIALUDVALGET 2014 SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET 1 Udfordringen Regeringens 2020 mål på udsatte området Regeringens udspil til sociale 2020 mål for de mest udsatte voksne: 1. Antallet af hjemløse i Danmark

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

Mødereferat. Aarhus Kommune

Mødereferat. Aarhus Kommune Mødereferat Emne Mødedato/-tid 12. juni 2012 Mødested Forsorgshjemmet Østervang, Tranbjerg Referatdato Den 12. juli 2012 Dagsorden 1. Introduktion til og rundvisning på Østervang 2. Siden sidst 3. Status

Læs mere

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune Afrapportering Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune 1 Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at boligplacere en række

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om psykiatri Vi ved efterhånden, at det er muligt at komme sig fra selv svær psykisk sygdom. Man bliver ikke nødvendigvis helbredt i klinisk forstand,

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere