Notat. Socialforvaltningen. Den 29. august Svar på spørgsmål angående punkt 12 på dagsordenen Videreførelse af Aarhus Kommunes Hjemløseplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Socialforvaltningen. Den 29. august Svar på spørgsmål angående punkt 12 på dagsordenen Videreførelse af Aarhus Kommunes Hjemløseplan"

Transkript

1 Notat Emne Til Kopi til Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde den 28. august 2013 vedrørende punkt 12 Videreførelse af Aarhus Socialudvalget Byrådet Aarhus Kommune Den 29. august 2013 Svar på spørgsmål angående punkt 12 på dagsordenen Videreførelse af Aarhus Spørgsmål fra Claus Thomasbjerg, Socialistisk Folkeparti Er der en boligstrategi i tilknytning til Hjemløseplanen? Der er ikke en egentlig boligstrategi i tilknytning til Hjemløseplanen. Ansvaret for det almene boligbyggeri henhører under Kontoret for Støttet Byggeri i Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. har løbende haft møder med Kontoret for Støttet Byggeri, hvor man har fremført behovet for boliger til denne målgruppe. Generelt kan man imidlertid konstatere, at Byrådet kun i begrænset omfang har prioriteret at afsætte midler til boligsociale formål, idet midlerne til opførelse af nye familieboliger har været reduceret væsentligt i de senere år. Byrådet har til gengæld prioriteret midler til boliger til uddannelsessøgende i form af flere ungdomsboliger. Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Nina Thorn Clausen Telefon: Telefon direkte: Derfor fremlægger Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse også forslag om, at der prioriteres flere midler til området i disponeringen af hjemfaldsmidlerne. har søgt at løse boligproblemet til hjemløse indenfor de begrænsede muligheder der har været til rådighed, idet man har aftalt at samarbejde med Ejendomsforvaltningen om anvendelse af en række boliger her. Tilsvarende er sket i forhold til boliger i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, hvor Søjlen for Socialpsykiatri og udsatte Voksne i har overtaget flere boliger fra. Side 1 af 10

2 afholder 25. oktober 2013 en boligvisionskonference, som bl.a. vil behandle spørgsmålet om boliger til udsatte borgere. Når boligerne er skaffet, hvor meget ekstra økonomi er der brug for til ekstra bo-støtte (400 boliger)? Den budgetterede gennemsnitspris for bostøtte i Søjlen for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er Kr om året, så 400 forløb giver en forventet udgift på kr. 15,2 mio. Her er tale om almindelig 85 bostøtte, og ikke de mere ressourcekrævende forløb med lavere antal borgere pr. bostøttemedarbejder, jf. de afprøvede metoder, som evalueringen af Hjemløsestrategien viser virker. Hvem er de unge hjemløse? De udsatte unge opdeles fordelingsmæssigt i tre grupper, som bygger på Ungeindsatsens erfaringer. Ungeindsatsen har kapacitet til at have 64 unge indskrevet. 1. Den lette gruppe: udgør ca. 25 %, deres primære problemstillinger er af en mindre kompleks karakter og kræver en korterevarende indsats. F.eks. råd og vejledning, bolig og hjælp til at få styr på økonomi, job/uddannelse evt. mentorordning. 2. Den mellemste gruppe: udgør ca. 50 %, deres primære problemstillinger er komplekse og kræver en mere omfattende og længerevarende indsats. F.eks. bolig, udvidet bostøtte, psykiatrisk udredning, misbrugsbehandling 3. Den sværeste gruppe: udgør ca. 25 %, deres primære problemstillinger er komplekse og overordentligt vanskelige at løse. Udsigten til at kunne fungere i egen bolig er ringe, og de formodes på sigt at kunne profitere af at bo i et specialiseret botilbud. Kompleksiteten peget på behov for et særligt fokus og tæt koordinering på tværs. har lavet en bredere kortlægning af gruppen af socialt udsatte unge og deres problemstillinger. Denne kortlægning, som bygger på den aktuelle viden hos de praktikere, der arbejder med unge generelt i Aarhus kommune, viser, at det er en meget bred målgruppe med mange komplekse problemer og komplekse livssituationer. Og det hjælpelandskab, som de unge skal finde rundt i og forholde sig til, er også meget komplekst og mangfoldigt. Kortlægningen er således en beskrivelse af bredden i de problemstillinger unge i Aarhus kan have. Side 2 af 10

3 A. Unge med komplekse problemstillinger Har været i kontakt med hjælpesystemet før de fyldte 18 år. De kommer fra dysfunktionelle familier med komplekse familieproblematikker; eksempelvis misbrug og omsorgssvigt. For nogle af disse unge ophører indsatsen ved det fyldte 18 år, og de bliver placeret i en lejlighed. I nogle tilfælde bliver de placeret i egen bolig allerede som 16-årige. De har ingen eller få kundskaber om, hvordan man søger hjælp i det offentlige hjælpesystem. Er opvokset på institution og i tæt kontakt med offentlige systemer. Flere er behandlingstrætte og ønsker at gøre sig fri af de offentlige systemer. Sporadisk skolegang. Flere er institutionaliserede og har svært ved at begå sig i normalsystemet. De mangler grundlæggende sociale kompetencer og er i en situation, som ofte er præget af fravær af positivt netværk. Lever på gaden eller som sofasurfere, for nogles vedkommende sammen med svært misbrugende i ældre aldersgrupper. Har et svært stofmisbrug. Enten opsøger de ikke misbrugsbehandling eller de er svære at fastholde i misbrugsbehandling. Andre har et massivt misbrugsproblem kombineret med psykiatrisk lidelse/psykiatrilignende lidelser og personlighedsforstyrrelser Nogle er selvmedicinerende. De er generelt svære at fastholde i forløb f.eks. behandlingsforløb, aktiveringsforløb mv. De kan ikke leve op til de krav som kræves for at få kontanthjælp; f.eks. fremmøde og at stå til rådighed. De skal have hjælp til at leve op til de krav der stilles i de offentlige systemer, bl.a. krav om rådighed, som forudsættes for at modtage kontakthjælp. Nogle af de mest udsatte har svært ved at vise, at de er motiverede. De er ikke er i stand til at manøvrere i systemet. Det hele sejler. De har behov for, at nogle tager dem i hånden. Unge med anden etnisk herkomst generelt manglende systemkendskab og komplekse problemstillinger. Nogle udviser en ekskluderende adfærd, som gør det svært for hjælpesystemer at rumme dem. Side 3 af 10

4 B. Unge med en anden livsstil - på kanten Indenfor denne gruppe befinder der sig en række udsatte unge, som kan give indtryk af, at de selv har valgt en anden livsstil. De er i fare for at blive socialt marginaliserede Gruppen har ikke nødvendigvis hjemløshed som primært problem. Det kan synes som om, at de har truffet et aktivt valg, men når man kradser i overfladen, viser der sig ofte en række grundlæggende problemer bl.a. dårlig opvækst og anbringelser Unge som afprøver en eksperimenterende livsstil f.eks. lever af mad fra containere, bor rundt omkring - sofa-surfere, giver udtryk for, at det er smart at leve lidt på kanten. Unge som søger uforpligtende fællesskaber Unge i de autonome miljøer. Subkulturer, som bl.a. de autonome, tiltrækker sårbare unge, men de fleste unge tilhørende subkulturen er ikke reelt hjemløse eller udsatte, det er derimod deres hang-arounds C. Unge med mindre komplekse problemstillinger Der er en gruppe unge, som tilsyneladende ligner almindelige unge. De har tilsyneladende resurser og ser pæne ud, men når man fokuserer og øger indsatsen, så viser det sig, at det er unge, som har reelle hjælpe- og støttebehov De er umodne og har svært ved at navigere i systemerne. Nogle udviser manglende behovsudskydelse forventer hjælp her og nu samtidig med, at de udtrykker urealistiske forventninger til den hjælp, de kan få Mangler kompetencer til at håndtere dagligdags opgaver ; så som økonomi, husholdning, o.l. og manglende indsigt i egne resurse De mangler positiv voksenkontakt Mindre misbrugsproblemer Nogle beskrives som Den sære dreng i klassen, nogle fremstår som dårligt begavede De er ikke i gang med uddannelses- eller arbejdsforløb. Nogle i gruppen har behov for at hjælpes i gang, uden at denne hjælp behøver at være massiv D. Unge som bliver løsladt fra fængslerne Karakteristisk for mange af de unge, som løslades fra fængsel er, at der ikke ligger en koordineret opfølgningsplan efter løsladelse Side 4 af 10

5 Hvor stor en betydning for Ungeindsatsen har den nedsatte kapacitet i Gadesoverbussen? Der er i dag udgående aktivitet af Gadesoverbussen tre aftener om ugen, mandag, onsdag, torsdag, i tidsrummet fra kl Kapaciteten er tilpasset og dimensioneret efter målgruppen af hjemløse generelt. De registrerede unge hjemløse, som det fremgår af i hjemløsetællingen fra SFI, er fortrinsvis sofasurfere, og opholder sig ikke nødvendigvis meget på gaden og de steder, hvor Gadesoverbussen kommer. har, udover Gadesoverbussen, en stor opsøgende indsats, som også kommer i kontakt med de unge, ligesom der i høj grad samarbejdes med de øvrige indsatser for udsatte og hjemløse. Tilsammen dækker de de områder, hvor medarbejderne kan komme i kontakt med de unge. Hvad er effekten af beskæftigelsesindsatsen under Hjemløseplanen? Der er i Hjemløseteamet under Job & Trivsel i Beskæftigelsesforvaltningen arbejdet med 241 personer i perioden primo 2010 til ultimo 2012, heraf var de 54 stadigvæk aktive sager ved indsatsens ophør 31. december Besvarelsen af spørgsmålet baserer sig på teamets beskrivelse af egen praksis. Fordeling af de aktive sager: 63 % var i gang med enten opkvalificering/virksomhedspraktik/løntilskud eller ordinært arbejde Fordelingen af de lukkede sager: 15 % er kommet i enten fleksjob, skånejob, ordinært arbejde eller uddannelse (er registrerede under andet ) 19 % er visiteret videre til Arbejdskonsulenterne i 31 % er visiterede tilbage til jobcenteret, grundet udeblivelser sygdom m. v 6 % fængsel 5 % fra flyttet kommunen 5 % Sygdom 21 % er afsluttet med andet, dette dækker over yderligere udredning, andet tilbud, udeblivelser Medarbejderne har arbejdet med såkaldt håndholdt indsats, hvor der er tæt opfølgning og stor fleksibilitet i kontakten med borgeren, og Side 5 af 10

6 borgeren bl.a. ikke slippes/udskrives af indsatsen, før en anden indsats har taget over. Nærmere beskrivelse af håndholdt indsats: Der afholdes forventningsafstemmende trepartssamtale (mellem jobcentersagsbehandler, konsulent og borger). Løbende samtaler med borgeren. Der igangsættes hurtigt (så hurtigt som muligt) en eller anden form for aktiveringsforløb. Hvis der er hindringer for dette, f.eks. helbredsmæssige, registreres der en kortere friholdelse, og der følges løbende op. Der tages udgangspunkt i Min Plan og Jobplaner og 141 Handleplaner koordineres Meget tæt opfølgning på det, der igangsætte. Vi følger nært op på alle igangsatte forløb, så det sikres at borgeren føler både ejerskab og opbakning. Vi er altid til at få kontakt med. Kobling mellem housing first og arbejdsliv. Vi har oplevet gode resultater ved at arbejde med boligsituation og tilknytningen til arbejdsmarked/uddannelsessystem samtidigt. Vi fungerer som tovholdere på den samlede sag. Vi arbejder helhedsorienteret, og sørger for at opsøge og være tilgængelige for andre relevante aktører i den enkelte sag (ikke mindst på tværs af forvaltninger). Dette for at både borgeren og alle involverede i sagen kan opleve en sammenhængende og mere overskuelig sagsbehandling. En god relation mellem borger og konsulent. Vi søger bedst muligt at skabe et godt match mellem borger og konsulent. Vi bestræber os på at kommunikere ærligt og anerkendende, og samtidig arbejder vi bevidst med empowerment, da vi er en tidsbegrænset indsats. Mentortilknytning: anvendelse af sociale og interne mentorer. Gode resultater med anvendelsen af mentorer særligt mentorer med stor erfaring kan skabe hurtig forandring, f.eks. i forbindelse med boligsøgning. Få sager. I arbejdet med socialt udsatte er det nødvendigt med både ekstra tid og ressourcer og ikke mindst tålmodighed. Små skridt fremad er de succeser, som lægger stenene for vores videre arbejde med borgeren. Spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre Er nye almene familieboliger relevante til denne gruppe af borgere? Alle almene boliger der opføres, er med i 25 % ordningen til anvisning via Den Sociale Boligtildeling, og vil være relevante til anvisning for akut boligsøgende. For hjemløse generelt, og især for unge hjemløse under 25 på lav kontanthjælp, vil dyre og store boliger imidlertid ikke være relevante, og vil ikke blive anvist til dem via Den Sociale Bolig- Side 6 af 10

7 tildeling. De lave kontanthjælpsydelser kan ikke honorere en bolig med en husleje på mere end kr. 3000, og det udelukker derfor anvisning til størstedelen af nyopførte boliger, da huslejen vil være større end det beløb. Hvis det skal sikres, at der ved nyopførelse af almene boliger er plads til hjemløse og andre socialt udsatte borgere med begrænset økonomisk råderum, skal det derfor planlægges og dimensioneres med dette i tankerne. Hvor mange borger i denne gruppe er anvist en bolig via Den Sociale Boligtildeling/25%-reglen og hvor mange skal i de nye almene boliger? Det er ikke muligt at oplyse, hvor mange fra målgruppen af hjemløse borgere, der er anvist en bolig via Den Sociale boligtildeling. Nedenfor vises antallet af ansøgninger til Den Sociale Boligtildeling fra Center for Myndighed i Søjlen for Socialpsykiatri og udsatte Voksne. Som det fremgår at grafen har antallet været markant stigende siden I alt er der afgivet 726 ansøgninger fra januar 2011 til august Nyopførte almene boliger vil indgå i 25%-reglen, jf. besvarelsen af første spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Side 7 af 10

8 Spørgsmål fra Jette Jensen, Enhedslisten De Rød-Grønne Er der en plan for at skaffe det relevante antal boliger til hjemløse? Der henvises til ovenstående besvarelse af samme spørgsmål fra Claus Thomasbjerg, SF En uddybning af metoderne CTI og ICM? ICM Individuel Casemanagement Betegnelsen ICM dækker over metoden Individuel Casemanagement. Individuel Casemanagement er metode til at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere, herunder hjemløse. Arbejdet med ICM foregår ud fra et recoveryperspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at komme sig og blive (re)integreret i samfundet. Målgruppen er personer med komplekse problemer og et langvarigt behov for mangeartede indsatser, eksempelvis psykisk syge, stofmisbrugere og hjemløse. Der er tale om borgere, som har behov for hjælp til at skabe overblik og sammenhæng i forhold til deres samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats, men der er samtidig tale om borgere, som vurderes at være i stand til at profitere af støtte og behandling fra det etablerede system, som har behov for støtte dertil. Formålet med case manager-indsatsen er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at styrke borgerens sociale kompetencer og resurser styrke borgerens sociale og familiære netværk styrke borgerens integration i lokalsamfundet Indsatsen er lokalt forankret og foregår, hvor borgeren befinder sig. I tilrettelæggelsen af indsatsen er fokus på den enkelte borger, og det er borgerens behov og ønsker, der er styrende for indsatsen. Udgangspunktet for indsatsen er dermed borgerens hverdag og de udfordringer borgeren møder her. Indsatsen tilrettelægges, så den er fleksibel og hele tiden kan justeres i forhold til borgerens aktuelle behov. Borgeren tilknyttes en kontaktperson (casemanager), hvis rolle er: at holde løbende kontakt med borgeren Side 8 af 10

9 brobygning herunder at støtte borgeren i kontakten til øvrige støtte- og behandlingstilbud skabe overblik over borgerens samlede situation sikre at der sker en koordinering mellem de aktuelle aktører og handleplaner, herunder 141 handleplanen bistå med praktisk støtte og social træning Der er tale om en individuelt tilpasset indsats for borgere, som ofte har svært ved at navigere i det komplekse system, som den offentlige forvaltning ofte er, og som ofte har svært ved at skelne mellem forskellige aktører (f.eks. sociale støtte- og behandlingstilbud). CTI Critical Time Intervention Betegnelsen CTI dækker over metoden Critical Time Intervention, som er en metode, der anvendes til at sikre en vellykket overgang for den enkelte borger fra en institutionslignende bolig, herunder forsorgshjem til egen bolig. CTI metoden er en case management metode, hvor en CTI medarbejder yder intensiv og tidsbegrænset støtte til borgeren i den kritiske overgangsfase fra en institutionslignende bolig til egen bolig. Arbejdet med CTI foregår ud fra et recoveryperspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at komme sig og blive (re)integreret i samfundet. Målgruppen er borgere i overgang fra en institutionslignende bolig til egen bolig, hvor det vurderes, at borgeren som følge af indsatsen vil blive i stand til at profitere af og gøre brug af eksisterende tilbud til målgruppen og/eller tilbud, som er forankret i lokalsamfundet. Formålet med en CTI indsats er at øge borgerens muligheder for at fastholde egen bolig ved at styrke borgerens sociale kompetencer og resurser styrke borgerens sociale og familiære netværk styrke borgerens integration i lokalsamfundet I indsatsen vil der være fokus på at udvikle og styrke specifikke kompetencer hos borgeren, så borgeren bliver i stand til på sigt at klare sig selv i boligen, eventuelt med støtte fra allerede etablerede støttetilbud eller almindelige tilbud i lokalsamfundet. Formålet med indsatsen er at integrere borgeren i det lokale samfund og introducere ved- Side 9 af 10

10 kommende til de allerede eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. Indsatsen er tidsbegrænset og forløber over en samlet periode på 9 måneder og er opdelt i 3 overordnede faser med specifikke indsatser og fokusområder: Fase 1: Overgang til egen bolig Borgerens støttebehov afklares og medarbejderen og borgeren udarbejder i fællesskab en plan for, hvordan det på sigt sikres, at borgeren har eller kan opsøge den rigtige støtte i sin hverdag via allerede etablerede tilbud og lokale tilbud. Fase 2: Afprøvning i egen bolig I denne fase afprøves de individuelle planer, og de tilpasses efter behov, hvis erfaringerne viser, at der er behov for dette. Fase 3: Overdragelse af støtte I denne fase sker overdragelsen til borgeren og dennes lokale og udpegede støttepersoner af ansvaret for borgerens videre plan og udvikling. Side 10 af 10