Ud af skyggen. Et casestudie af emigrationshistorier. Det Informationsvidenskabelige Akademi. Speciale skrevet af Alexandra Koziel

Transkript

1 Udafskyggen Etcasestudieaf emigrationshistorier DetInformationsvidenskabeligeAkademi Specialeskrevetaf AlexandraKoziel Vejleder:HansElbeshausen Sider:75normalsider

2 Schönundgutundklarundwahr DasinddiesevierweißenTauben, diesichindasblaudeshimmelsschrauben. SieleuchtensehraufbeimSteigen, umsichkurzdraufdunkelzuzeigen. Dasmachensieimmergemeinsam, nieflogauchnureinejeeinsam. Warumdiedastun?KeineAhnung. MöglicherweisealsMahnung. Esistschön,sichimAufwindzuwiegen Esistgut,nichtalleinezufliegen Esistklar,daßSteigenschonvielist Esistwahr,daßderWegdasZielist. (RobertGernhardt) 2

3 Indholdsfortegnelse ABSTRACT 4 1. INDLEDNING 6 2. ANALYSESTRATEGI HVORFORANALYSESTRATEGIISTEDETFORTEORIOGMETODE? VALGAFDETNARRATIVEINTERVIEWSOMMETODE HVADERETNARRATIVTINTERVIEW? KARAKTERISTIKAOGFORDELEAFMETODEN NARRATIVEASPEKTEROGAUTOBIOGRAFISKESPONTANFORTÆLLINGER TRÆKKETVANG SCHÜTZESFIREKOGNITIVEFIGURER MEDSKABEREN INTERVIEWERENSROLLEIDETNARRATIVEINTERVIEW FRITZSCHÜTZESANALYSEMODEL INSPIRATIONFRAGROUNDEDTHEORY TEORETISKSAMPLINGOGMÆTNING DESEKSANALYSETRIN CASEPRÆSENTATION ANALYSEAFFORSKELLIGEVEJEINDIDETDANSKESAMFUND ANALYSEAFCASE1:SEAN STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE HOVEDFORTÆLLINGEN STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE UDVALGTEDELEFRAEFTERSPØRGEFASEN ANALYTISKABSTRAKTION ANALYSEAFCASE2:NOUSHIN STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE UDVALGTEDELEAFHOVEDFORTÆLLINGEN STRUKTURELINDHOLDSBESKRIVELSE UDVALGTEDELEAFEFTERSPØRGEFASEN ANALYTISKABSTRAKTION SAMMENFATNING 80 5.METODEKRITIKOGREFLEKSIONER PERSPEKTIVERING DETNORMATIVEANSVAROGFOKUSSKIFTIFORSKNINGEN PRAKTISKEPERSPEKTIVER KONKLUSION KILDER BILAG 101 NB:Bilag3 13erikkeoffentligttilgængelige. 3

4 Abstract Thisthesisexaminesthedifferentwaysofmigrationthatnineimmigrantsand refugeeshavetakeninordertobecomeapartofthedanishsociety.fritzschütze s narrativeinterviewmethodservesasatheoreticalandmethodological background.thisstudyfocusesonhowthesewaysarebeingexpressedand reflecteduponintheindividualimmigrant spersonalstory,andonhowthese waysarebeingcommunicated.theepistemologicaltradition,thatthisthesis advocates,canbecallednormativesocialconstructivism.thus,theaimofthis paperisalsotoexaminehowschütze snarrativemethodqualifiesforknowledge creationbygivingvoicetotheunheardstoriesofnon Danishmembersofthe society. ThenineintervieweesenteredtheDanishsocietybyusingthefollowingways: language(learning),workandeducation,hobbies,transnationalnetworksand Danishfriends(whoarebothwayandfinalaim).Theyalsonamedcitiesand placesandrecognitionassignificantfactors.thesewaysarebynomeansultimate andshouldnotberegardedfromanessentialistpointofview.eventhoughwe couldfindpersistentlysignificantfactorssuchasrecognition,everywayintothe Danishsocietyhastobeconsideredasdistinct.Thismeansaboveallthatafinal answeronsuccessfulorunsuccessfulintegrationdoesn texist,asbeneficial parametersarerelatedtotheentirelypersonallifestoryandlivingconditionsof eachandeveryoneofus. Meanwhile,itisveryinterestingthatmanyintervieweescomeupwiththesame waysandproblems,whentryingtoenterthedanishsociety eventhoughthey reflectandarguequitedifferentlyaboutthose. Inthisthesisthenarrativemethodprovedtobeveryuseful,asitreflectschanges insocietybyuncoveringsocialchancesforanddemandsontheindividual member.thus,irecommendtheuseofthisparticularqualitativemethodinsocial science,becauseitcreatesratherdeepknowledgeinsteadofgeneratingstatistics 4

5 asquantitativemethodsdo.inaddition,thismethodisveryeffectiveinletting thosespeak,whoarenotbeingheardusually,therebycreatingnewandimportant knowledge. Finally,thisthesishasillustratedthatrecognitionshouldplayapowerfulrolein societyingeneralandinparticularlyinthedanisheducationsystem.notbeing Danishandspeakingadifferentmothertongueshouldbeseenasanopportunity andnotasathreat.usingarecognitionapproachfacilitatesafeelingofbelonging andconfirmstheindividual sdignity,whichinthelongrunenhancesmotivation andenablespeopletodevelopintoaninvaluableresourceforthedanishsociety. 5

6 1. Indledning Somkandidatstuderendeogindvandrerharjegnøjefulgtdendanske integrationsdebat,somharfåetenskarpereogskarperetonemedårene.jeghar undretmigoverdentidligereintegrationsministersørenpind,derifebruar2012 proklameredeiberlingske,athanvilhavenedlagtalleintegrationsprojekteri Danmark.Pindforeslår,atderskaletablerestydeligemålforintegrationen. Man skalpåobjektiv,videnskabeligbasiskunnedokumentere,hvaddervirker. 1 Hvordan ved man,hvaddervirker?hvadermålestokken?ermålestokkenligeforalle?og: Kanmanoverhovedetmåleintegration isærmedkategorier,somdanske politikereogikkeudlændingeharsat? Hermenerjeg,atdeterpåtideathørepådem,dethelehandlerom.Selvomder forskesogskrivesendelomintegration 2 ogindvandrere,erdetfaktisksjældent indvandrerneselv,derkommertilorde.sommariannehorsdalforklarer,levervii etvidenssamfund,somer [ ]afhængigafkonstruktionafinnovativviden,ogkuni kulturerderbaserespådiversitet,refleksivitetogåbentsamarbejdekannyviden opstå.detskerikkeienlukket,homogenkontekst[ ]. 3 Ogligenetopderforskalvi haveallestemmermed ogsåogisæriforskningen. Det er altså for galt, at flygtninge og indvandrere ikke sørger for, at få lært et ordentligt dansk. Denne bemærkning har Palle Gettermann, formanden for Dansk Røde Kors i Trundholm ofte hørt og når han så spørger, hvornår vedkommende senest har talt med en indvandrer, lyder svaret ofte, at det har de sandelig aldrig gjort. Nordvestnyt, ,s Nielsen,JensBeck&Sloth,SøsLykke:Venstreblæsertilkampmodprojektmageri.Berlingske ,s.1. 2 Herskalderbl.a.nævnesPeterSeeberg(2001),FlemmingMikkelsen(2001),MortenEjrnæs (2002),RuthEmerek(2003)ogKarenFogOlwig&KarstenPærregaard(2007). 3 Horsdal(2004),s

7 Dettespecialehandlerikkeomintegration 4 perse,mensnarereomhvordanviiet videnssamfundkanfåallestemmermedforatskabenyviden. Servipådensamfundsvidenskabeligeforskningsside,kanvisikredettenormative kravgennembrugafmetoder,dertagerhensyntilalleinvolveredeborgere.iog medat personalexperienceislargerthanpersonal, 5 dvs.atpersonligehistorier ogsåafspejlersamfundsrelevanteproblemstillingerogløsninger,harjeganvendt FritzSchützesnarrativeinterviewsommetodeogundersøgt,hvilkeveje indvandrereharfundetindidetdanskesamfund.jegharinterviewetni ressourcestærkeindvandrereforatlæreafderespersonlige emigrationsfortællinger.samtidigvarjeginteressereti,hvordandennarrative metode,somermestkendtoganvendtindenfordentyskebiografiforskning, 6 egnersigtildetteformål.ifølgebiografiforskerogsociologbirgitgrieseeret normativtperspektiv,somjegindtageridettespeciale,yderstvigtigt: Leugnetdie BiographieforschungihrenBezugzunormativen[ ]Perspektiven,kannsienichts weitersein,alseinnacherzählungder[..]erzählung. 7 Dettenormativekravhængersammenmedminvidenskabsteoretiskebaggrund, somersocialkonstruktivistisk.somforskererjegmedtilatkonstrueredensociale virkelighedgennemanalysebærendebegreber. 8 Hervederjegklarover,atjeg bådeerdeltagerogtilskueriinterviewprocessen,ogatdenviden,deropståri situationen,ikkeerværdifri,somhabermaspåpeger.samtidigforklarerhan,at 4 Iogmedatdetstadiger eneståendeuklart,hvaddermenesmedintegrationsomteori,sompolitisk målellersomutopi harjegforsøgtatundgåselveordetintegration,foratundgåenhenvisningtil aktiveintegrationsdiskurser,derkunnepåvirkeminedeltagereogkrævebestemtesvarog fortællingerfraderesside.citatseejrnæs,morten(2002):etniskeminoriteterstilpasningtilliveti Danmark forholdetmellemmajoritetssamfundogetniskeminoriteter.amidworkingpaperseries 18/2002,Aalborg.s.6. 5 Shuman, Amy (2006): Entitlement and empathy in personal narrative. I: Narrative Inquiry. 1/2006.s Bl.a.GabrieleRosenthal,IvonneKüsters,PeterAlheit,BirgitGrieseetc. 7 Griese Birgit (2010): Unübersichtlichkeiten im Feld der Biographieforschung. I: Griese, Birgit (red.): Subjekt Identität Person? Reflexionen zur Biographieforschung. VS Verlag für Sozialwissenschaften:Wiesbaden.s Esmark,Anders;Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(2005): Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier enintroduktion. I:Esmark,Anders;Laustsen,Carsten Bagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(red.):Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier.Roskilde universitetsforlag:frederiksberg.s.11. 7

8 ingensocialpraksis,inkl.forskning,erdesinteresseret. 9 Meddettesocialkonstruktivistiskeudgangspunktkanogsådettespeciales opbygningforklares.istedetfortoafsnitomhhv.teoriogmetodefølgersomdet næstekapitelenpræsentationafminanalysestrategi.bagefterpræsentererjeg kortdenicases,hvorefterjeganalyserertocasesdetaljeretmedfritzschützes analysemetodeefternedenståendeproblemformulering.jeginddragerdog løbendedeøvrigesyvcases.medudgangspunktimineanalyseresultaterviljeg endeligsepåyderligeremuligeperspektiver. Iforlængelseafovenståendeviljegderforundersøgefølgende: 1.Hvilkevejefinderindvandrereindidetdanskesamfund,oghvordankommer dissevejetiludtrykiindvandrernesfortællinger? Hvordanerindvandrernesetableringsprocesforløbet? Hvordanreflektererindvandrerneoverderesvejeindisamfundet? Påhvilkemåderbliverudvalgteoplevelserformidlet oghvorfor? 2.Hvorledesegnerdennarrativemetodesigtilatgivedybereindsigtidemere kvalitativeaspektervedemigration? 9 Sørensen,AnneScott;Høystad,OleMartin;Bjurström,Erling&HalvardVike(2010):Ny kulturstudier.teorierogtemaer.tiderneskifter:københavn.s

9 2. Analysestrategi 2.1 Hvorforanalysestrategiistedetforteoriogmetode? Iogmedatminvidenskabsteoretiskebaggrundersocialkonstruktivistisk, 10 anser jegdetforumuligtatarbejdemedhhv.etdecideretteori ogmetodeafsnit,dateori ogmetodeikkeladersigadskilleklartifølgesocialkonstruktivismen.jegharderfor medmitvidenskabsteoretiskeudgangspunktvalgtatkaldedettekapitelfor Analysestrategi. IfølgeAndersEsmark,CarstenBaggeLaustsenogNielsÅkerstrømAndersen anvendesdertitenlogisk empirisktilgangogsåtilsamfundsvidenskabelig forskningen,idetdetantages,atteoriogempirierskarptadskilt.mensempirien henvisertilengivenvirkelighed,erdetteoriensopgaveatformulereudsagnom denogafdækkeårsags ogvirkningsrelationer. 11 Dogersocialkonstruktivismens udgangspunktenanden: Densocialevirkelighed[er]aldrig[..]organiseretientydigeårsagerog effekter.årsag/effekt skemaetsproblemer,atdetikketagerhøjdeforforhold såsomrefleksivitet,autonomiogagency,deransesforuomgængeligeiden socialevirkelighed.[ ][S]ocialkonstruktivismen[tematiserer]densociale virkelighedsometforholdmellemmuliggørendeogbegrænsendestrukturer ogrefleksivesubjekter,derkanbådeundvigeogændrestrukturer. 12 Detbetyder,atsocialkonstruktivismensnarereskalansessometperspektiv,der gørenforskelidenkonkreteanalyse. 13 Heretableresnemligetbestemtblikpå densocialevirkelighedelleretudsnitderaf.detteskergennemudfoldelseafflere analysebærendebegreber. 14 SomEsmarketal.forklarer,handler [a]nalysestrategi [..]grundlæggendeomatgøreredefor,hvordandensocialevirkelighedkonstrueres 10 JegdefinerersocialkonstruktivismeefterEsmark,LaustsenogAndersen.Senærmerehos Esmark,Anders;Laustsen,CarstenBagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(2005): Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier enintroduktion. I:Esmark,Anders;Laustsen,Carsten Bagge&Andersen,NielsÅkerstrøm(red.):Socialkonstruktivistiskeanalysestrategier.Roskilde universitetsforlag:frederiksberg.s ibid.,s ibid.,s ibid.,s ibid.,s.9. 9

10 gennemanvendelsenafbestemteiagttagelsesledendebegreber. 15 Brugenaf begreberneførerendvideretil,atforskerenermedtilatkonstrueredensociale virkelighed,dabegreberneikketestespåvirkeligheden,dvs.empirien,menermed tilatformeden.somnielsåkerstrømandersenkonstaterer, [ ]erdet perspektivet,derkonstruererbådeiagttagerenogdetiagttagede. 16 Såledesvilmine valgogminbegrebsliggørelseafdenneundersøgelseværeenkonstruktion. Jegersominterviewerogforskermedtilatkonstrueredensocialevirkelighed isærmedmitvalgafnarrativeinterviewssommetodetildataindsamlingog formatering.denneinterviewformharstorbetydningogmangeimplikationerfor dettespeciale.iogmedatjegharvalgtatarbejdemedfritzschützesnarrative interviewmetode,hængermetodenihøjgradsammenmedteoridannelsenoger faktiskdennesforudsætning.dettekanforklaresved,atschützesmetodeer inspireretafgroundedtheory.ergoefterstræberjegselvatfremstilleenrefleksiv teoriudafdeempiriskeresultater,somjegharopnåetgennemdenigennemførte narrativeinterviews.metodenmuliggørarbejdetmedenanalysestrategi,derer inspireretafgroundedtheory. 17 EnaffordeleneerherifølgeBerg,atden komparativearbejdsmåde,altsåsammenligningenafforskelligeinterviews,kan producereteorier,dvs.perspektiver,dermuligvisharmindreresearch biasend andre.samtidigerderstørrechancefor,atteorierneerempiriskvalide,hvilket kanforklaresmeddentætteforbindelsemellemteoriogdata Valgafdetnarrativeinterviewsommetode Idettespecialeviljegundersøge,hvilkevejeindvandrerefinderindidetdanske samfund,oghvordandissevejekommertiludtrykiindvandrernesfortællinger. Hvordanreflekteresderoverdem?Hvorforblivernogleoplevelsergengivetpåen bestemtmåde? 15 Esmark,Laustsen&Andersen(2005),s Andersen,NielsÅkerstrøm(1999):Diskursiveanalysestrategier.Foucault,Koselleck,Laclau, Luhmann.NytfraSamfundsvidenskaberne:København,s Berg,BruceL.(2009):QualitativeRessearchMethodsfortheSocialSciences.7.udgave.Pearson HigherEducation:Boston.s.317ff 18 Ibid.s

11 Hvorforviljegsåbrugeligenetopdetnarrativeinterview?Fordetførsteer metodenikkealtfortætknyttettilintegrationsdebatten,dadenudgøresafen personligfortælling,entenaflivshistorienellerdeleafdensamme.såvidtsom muligtharjegforsøgtatundgådenbelastedeintegrationsdiskurs,såatdeltagerne snarereskalfokuserepåderesegneemigrationshistorier.derudoverviljeggerne udnyttenarrativetsfordele,sombl.a.liggerbegrundetifortællingensstruktur. Mereheromsenere. Etandetafgørendeaspektforvalgetafdetnarrativeinterviewer,at autobiografiskespontanfortællinger,ifølgesociologpeteralheit,isæregnersigtil atafspejleforandringerisamfundet.socialechancerogkrav,somstillestilden enkelte,bliversynlige. 19 Fordettredjeharmitmetodevalgpersonligeogidealistiskegrunde:IfølgeHannah Arendt [ ]konstitueresvirkelighedenaftilsynekomst,detvilsigeaf,atnogetkan sesoghøressåvelafandresomafosselv. 20 Efterminmeningbliverindvandrernes stemmerikkehørt(godt)nokidendanskeoffentlighed.indvandrerebliver sjældentspurgtselv dergennemføresfeltstudieromdem,bøgeromintegration publiceresafdanskere,aviserberetteromindvandrere,menhvadsiger indvandrerneselv?dadetnetoperindvandrerne,derharmestatfortælleom deresvejeindidetdanskesamfund,synesjeg,atdeselvskalfåordetogfortælle deresmigrationshistorier.detersåledesnetopderesfortællinger,derskaludgøre undersøgelsesgenstanden.deterendviderehistorierne,derskalkommetilsyne ogblivevirkeligeforandreogså. Derudovertagerjegmitanalytiskeudgangspunktigrundsætningenom,at stories changeourexperienceofthewaythingsare. 21 Dettestatementafantropolog MichaelJacksonskalbåderelaterestildem,derfortæller,ogdem,derlytter. Historiererihøjgradmedtilatkonstruerevoressocialevirkelighed,hvorfordisse fortællingerssocialkonstruktivistiskepotentialeogsåharladetmigvælgeden narrativemetode. 19 Griese,Birgit(2010): Einleitung. I:Griese,Birgit(red.):Subjekt Identität Person?Reflexionen zurbiographieforschung.vsverlagfürsozialwissenschaften:wiesbaden.s Arendt, Hannah (2005): Menneskets vilkår. Gyldendal: København. s Jackson,Michael(2006):ThePoliticsofStorytelling.Violence,TransgressionandIntersubjectivity. MuseumTusculanumPress:København.s

12 Heltkonkretbetyderdet,atjegvedhjælpafenbiografiskanalysekanundersøge bådeindvandrernesegnedefinitionerogmeningsdannelseomkringderesvejeind idetdanskesamfundogandresdefinitionerafindvandrerne,oghvordanden offentligeog/ellerdominerendediskurspåvirkerindvandrernesbiografier.som sociologgabrielerosenthalforklarer,erenbiografianalyseogsåenformfor diskursanalyse: FüreineBiographieforschung,diedemWechselverhältniszwischen IndividuenundGesellschaftgerechtwerdenwill,giltes,diehinterdem RückenderAkteurewirksamenRegelnderDiskurseundderenWandelin Lebenserzählungenaufzuspüren. 22 Denenkeltelivshistorieeraltsåifølgesocialkonstruktivismenaltidbådeet individueltogetkollektivtprodukt.denafspejlerbåderefleksivitetenfraaktøren, dvs.biografibæreren,ogersamtidigprægetafbegrænsendeellermuliggørende strukturerisamfundet,somjegharbeskrevetovenfor. Fordetfjerdeviljeggennemdenautobiografiskeselvfortællingkommesåtætpå virkelighedensommuligt.jeromebrunernævnerfortællingensmestafgørende karakteristika: Alifeasledisinseparablefromalifeastold ormorebluntly,alife isnot"howitwas"buthowitisinterpretedandreinterpreted,toldandretold[ ]. 23 Dennepointemotivererklartmitvalgafdennarrativeinterviewteknikog analysemetode. 2.3 Hvaderetnarrativtinterview? DetnarrativeinterviewerblevetudvikletafsociologFritzSchützebådesom metode,etredskabtildataindsamlingogsomenanalysemetode. 24 Gennem metodensøgesatopnåenrekonstruktionafinterviewdeltagerenserfaringeruden altforstorindflydelsefraintervieweren.detnarrativeinterviewer [ ]einederjenigenerhebungs undanalyseverfahren,welchedie Erfahrungs undorientierungsbeständedesinformantenbeiweitgehender 22 Rosenthal,Gabriele(2011):InterpretativeSozialforschung.EineEinführung.3.aktualiserede udgave.juventaverlag:weinheim&münchen.s Bruner,Jerome(2004): LifeasaNarrative isocialresearch,vol.71,nr.3.s.708[artiklenblev forførstegangtrykti1987.] 24 Küsters,Ivonne(2009):NarrativeInterviews.GrundlagenundAnwendungen.2.oplag.VSVerlag fürsozialwissenschaften:wiesbaden.s

13 ZurücknahmedesForschereinflussesunterdenRelevanzgesichtspunktendes Informantenmöglichstimmanentzurekonstruierenversucht. 25 Etnarrativtinterviewimitererendagligkommunikationssituation,hvoren person,fortælleren,fortællerenhistorietilenandenperson,intervieweren.det særligevedmetodener,atfortællerenikkeharudformetdenretrospektive historieiforvejen han/huneruforberedt ogskalfortælledenspontantogså detaljeretsommuligt,såhistorienogsågivermeningfordenandenpart.der finderenudvekslingogformidlingafinformationersted,somerbundettilvisse narrativelovmæssigheder.(senærmerenedenfor.) Interviewetudgøresdermedafensåkaldtspontanfortællingaff.eks.enlivshistorie ellerenbiografiskdelproces.fortællingenstimuleresgennemenåben fortælleopfordring.efteratopfordringenerblevetratificeretaf interviewdeltagerenogdenneergåetigangmedatfortælle,afbryder interviewerenikke.idealscenarieter,atfortællerenselvudformerdenfortalte historieogsamtidigtgenopleverden.nårfortællerenafslutterhistorien,har interviewerennuchancenforatindlededenførstespørgefase,somfritzschütze kalderforimmanentenachfragen. 26 Idennefasemåderstillesspørgsmål,somer knyttettilselvefortællingenogsomkanfungeresomstimulifornoglenye fortællinger.bagefterfølgerdenandenspørgefase,ogsåkaldtexmanentes Nachfragen. 27 Herharinterviewerennumulighedforatspørgeomnyeemner,som ikkeindgikispontanfortællingen.derudovermåinterviewerenogsåbede fortællerenombeskrivelserellerargumentationer.efterdennefaseerder mulighedforatspørgeeftersociodemografiskedata.dissemåikkeindsamles indeninterviewet,dadetkanpåvirkespontanfortællingensretning.herefter slukkesdiktafonenoginterviewetafsluttesmedeneftersamtale(nachgespräch), somdesignesefterfortællerensbehov,dvs.deterinterviewdeltageren,der bestemmeremneoglængdeafdennesamtale. 28 Nogledeltagereharhverken behovforellerlysttileneftersamtale.detskalogsåaccepteres. 25 SchützeciteretefterKüsters(2009),s Küsters(2009),s ibid.,s Küsters(2009),s

14 Måletmeddetnarrativeintervieweraltsåatreproducereetautentiskforløbaf oplevelseroghændelser,somafspejlerinterviewdeltagernesmeningsdannelseog sigernogetomundersøgelsesemnetsforankringibiografien. Spontanfortællingerneskalsamtidigåbneopforensymptomatisktolkningaf vanskelighederifremstillingen. 2.4 Karakteristikaogfordelevedmetoden DennarrativemetodeafsociologFritzSchützeerikkekunetredskabtil dataindsamling,menogsåenanalysemetode. 29 Metodenerpåvirketafogindlejret iforskelligesociologisketeorier, 30 såsomsymbolskinteraktionisme, fænomenologisksociologi(alfredschützeoggeorgmeade), konversationsanalysenoggroundedtheory(anselmstraussogbarneyglaser). 31 Fællesgrundlagforalledenævnteteoriererantagelsen,atdensocialevirkelighed ikkeeksistereruafhængigafsamfundsmedlemmerneshandlen.denbliverførst dannetsometledikommunikativeinteraktioner.hervedansesdensociale virkelighedsomnogetdynamiskogprocessuelt,derskalaktualiseresog forhandlespånytihverinteraktion.detafgørendespørgsmålvedanalysenafden socialevirkeligheder,hvordandeenkeltessamfundsmedlemmershandlen,den sprogligeinteraktionogdenfællesproduceredesocialevirkelighedfaktiskhænger sammen.densocialevirkelighedproduceresaltsågennemkommunikative interaktionerogansesderforsomendynamiskog ongoingsocialproces. 32 Schützesætterisærfokuspådensocialevirkelighedsfortolkede,sprogligeog situativekarakter. 33 Samtidigantagerhan,atdereksistererelementæreformerforprocesstrukturer, 29 Küsters(2009),s.17.;Fuchs Heinritz,Werner(2000):BiographischeForschung.EineEinführung inpraxisundmethoden.2.bearbejdetogudvidetoplag.westdeutscherverlag:wiesbaden.s SeKüsters(2009),s.18ogAndersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red): Livshistoriskfortællingogfortolkendesocialvidenskab.RoskildeUniversitetsforlag:Frederiksberg, 2005.s.77 86forennærmerebeskrivelseafdeenkeltesociologisketeorier. 31 Küsters(2009),s.18ff&Andersenet.al.(2005),s Küsters(2009),s Schütze,Fritz(2005): Lidelsesprægedeforløbskurversomforskningsgenstandifortolkende sociologi iandersen,anderssiig;dausien,bettina&larsen,kirsten(red):livshistoriskfortælling ogfortolkendesocialvidenskab.roskildeuniversitetsforlag:frederiksberg.s

15 somprincipieltfindesiallebiografier.derudoverfindesdersystematiske kombinationerafdisseelementæreprocesstrukturer,somhar samfundsrelevans. 34 Ensådanprocesstrukturkunneforeksempelvære,atet menneskefølersigfremmedietnytfællesskabogståroverforatskulleintegrere sig,foratbliveendelaffællesskabet. Enbiografierensekventielordnetansamlingafovennævnteprocesstrukturer,og dermedfårdensfortællingenvigtigrolle.somandersenoglarsenkonstaterer,er processtrukturbegrebetcentraltischützesmetodik: Processtrukturbegrebet ogdenmådehvorpådetsøgeratskabe sammenhængmellemlivsløb,socialestrukturer,identitetogdetatfortælle er såledesetomdrejningspunktiargumentationenfor,hvorforoghvordandet narrativelivshistoriskeinterviewerkildetillivshistorieogbiografi,ogdesuden for,hvordanbiografistudierkanbidragetilforståelseafsamfundsmæssige sammenhænge. 35 Forskerensmåler medandreord atudviklegroundedtheoryomtyperaf processtrukturelleforløb. 36 Foratkunneundersøgemigranternesmeningsdannelseiforbindelsemedderes integrationsproces,erdetderforafgørendeatetablereensammenhængmellem selvevurderingenogdereellehændelsergennemfortællingenafderes livshistorier. 37 OberstesHandlungszieldesnarrativenInterviewsistes,überexpandiertes ErzählendieinnereFormderErlebnisaufschichtungdesInformanten hinsichtlichderereignissezureproduzieren,inwelcheerhandelndund erleidendselbstverwickeltwar. 38 Fortællingensfordelogkendetegnerhervedettydeligtudviklingsperspektiv,som 34 Schütze,Fritz(1983): BiographieforschungundnarrativesInterview,I:NeuePraxis.Kritische ZeitschriftfürSozialarbeitundSozialpädagogik.Årgang13,s Andersen,AndersSiig&Larsen,Kirsten(2005): FritzSchützesteoretiskeogmetodologiske arbejde. I:Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):Livshistoriskfortælling ogfortolkendesocialvidenskab.roskildeuniversitetsforlag:frederiksberg.s Ibid.,s Schütze(1983),s Schütze, Fritz (1987): Das narrative Interview in Interaktionsfeldstudien I, Studienbrief der FernuniversitätHagen.s.49 15

16 erindlejretitidogrum. 39 Isærdenautobiografiskespontanfortælling,Schützes såkaldtestegreiferzählung, 40 skalstimuleresietnarrativtinterview,idet fortællerenpågrundlagafdenspontanefortællingsrammehverkenharmulighed foratsystematisereemnerne,kalkulerebestemteformuleringerellerindstudere præsentationen.detbetydersamtidigt,atselvehændelsesforløbetreproduceres mestkorrektmeddennemetode. 41 Nichtnurder äußerliche Ereignisablauf,sondernauchdie inneren Reaktionen,dieErfahrungendesBiographieträgersmitdenEreignissenund ihreinterpretativeverarbeitungindeutungsmusterngelangenzur eingehendendarstellung.zudemwerdendurchdenraffungscharakterdes ErzählvorgangsdiegroßenZusammenhängedesLebenslaufes herausgearbeitet,markiertundmitbesonderenrelevanzensetzungen versehen Narrativeaspekterogautobiografiskespontanfortællinger Detnarrativeinterviewbyggerpåendelnarrativebegreber,somMarianne HorsdalgiveretgodtoverblikoveribogenLivetsfortællinger. 43 Fordetførsteer temporalitetafgørendeforetnarrativ.etnarrativ(enfortælling)defineressomet taleforløb,derudgøresafnarrativesætninger.disseerknyttetsammenaf tidsadverbialer,enindledning,derpræsenterertid,sted,personerogsituationen, ogenafslutning. 44 IfølgeFritzSchützeerdetdenmundtligespontanefortællings kendetegn,atdenfungererpåtotidsplaner.denførstetidsplankanbetegnessom erzähltezeit.detvilsige,dethandleromtidendengang,ogtidsforløbet,der fortællesom. 45 Denandentidsplanerkommunikationssituationenog samhandlingsforløbet,somfortællerenindgårinu.denkalderschweikle Erzählzeit. 46 Endviderekanfortællerenfremstillehandlingsforløbetvedhjælpafto perspektiver: Detene naivt handlingsfinalt,dvs.overensstemmendemeddetdaværende oplevelsesperspektiv[ ].Detandetretrospektivtkausalt,defineretudfraden 39 Horsdal,Marianne(2007):Livetsfortællinger enbogomlivshistorierogidentitet.1.udgave,5. oplag.borgensforlag:valby.s Schütze1987,s.237;Küsters,s ibid. 42 Schütze1983,s Horsdal(2007),s Andersen&Larsen(2005),s Andersen&Larsen(2005),s Schweikle,Günther&Irmgard(red.):MetzlerLiteraturLexikon.BegriffeundDefinitionen.2.rev. oplæg.j.b.metzlerverlag:stuttgart.s

17 aktuellekommunikationssituation.[ ]Detotidsplanerrepræsenteresofte vedhenholdsvisrentnarrativeogmererefleksivepassageriensamlet fortælling. 47 Schützekalderdenarrativepassager,somhængersammenmeddenerfarede oplevelsesstrøm,foranaloge. 48 Dissepassagerharendobbeltfunktion.Forudenat deproducererdenpersonligeoplevelseafhændelserneogderessammensætning, fremstillerdenarrativepassagersamtidigfortællerenserfaringsperspektivogdet indreliv,dersvarertilerfaringerne. 49 Ubevidsteoplevelsesværdierfradengang kommerogsåtiludtrykidissepassagergennembl.a.intonation,pauserog forskelligestilelementer.derefleksivepassagerkalderschützefordigitale.disse kankarakteriseressomevaluerende,foratskabeenfællesforståelsemed kommunikationspartnerenellerinterviewerenomdefortaltehændelser.det interessantevedderefleksivepassagerer,atdeikkekunerpåvirketafselvederes fortæller,menogsåaffortællerensinteraktionspartnerefradengang,fraden fortaltetid.derudoverspillerdediskurser,derharværetacceptableisamfundeti bådeerzählzeitogerzähltezeit,enstorrolle.detteskaldertageshensyntili analysenafdetnarrativeinterview. Fordetandeterdetvæsentligt,atnarrativetskalforståssomenerkendelsesform, deranvendestilatskabemeningitemporaliteten. 50 PsykologDonald Polkinghornebetegnernarrativmeningsomenkognitivproces,derorganiserer erfaringitemporærtmeningsfuldeforløb. 51 Samtidigoverskridernarrativet tidsgrænserisinmeningsdannelse: Vigriberinditidensgangmedvoresnarrative evnerogoverskridernuetsstadigtflygtigebevægelsevedatknyttefortid,nutidog fremtidsammenforatskabemening. 52 Kausalitetimeningsdannelsenerdettredjenarrativeaspekt.SomPolkinghorne skriver,blivernarrativmeningskabtved, [ ]atmanbliveropmærksompå,at nogeterendelafenhelhed,ogatnogetforårsagernogetandet. 53 Etandetvigtigt 47 ibid. 48 ibid.,s ibid. 50 Horsdal(2007),s ibid.,s PolkinghorneciteretefterHorsdal(2007),s

18 begrebidennesammenhængernarrativkonfiguration.ifølgehorsdalopstår narrativetshelhed,detsrødetråd,somenkonfiguration,ogdeterkonfigurationen, detnarrativeplot,dergivernarrativetmeningen.narrativetskonfigurationaf meningerdeltitreaspekter,somerselektion,hierarkiseringogrækkefølge. 54 Dennekonfigurationerenretrospektivhandling,idetfortællerenselvudvælger, hvadderskalfortællesom(selektion),hvilkeaspekterervigtigst(hierarkisering) oghvilkenrækkefølgenarrativetskalpræsenteresiforatgivemening.horsdal konstaterer,atdeterdennarrativekonfiguration, [ ]derknytterdetidligere kontekster(derogda)tilfortællingensherognu,formerretrospektivt tilværelsestolkningerogselvopfattelserudafdeidentitetsskabenderelationertil forskelligefællesskaber indbefattetdesåkaldteforestilledefællesskaber. 55 MeningsdannelsesprocessenerifølgeJeromeBrunerisærvigtig,nårdetgælderen personsoplevelser,somikkepasseridenseksisterendeforforståelseog verdensbilledeogdermedforårsagerkaosogutryghed: Thefunctionofastoryis tofindanintentionalstatethatmitigatesoratleastmakescomprehensiblea deviationfromacanonicalpattern. 56 Fortællingenhardermedet dobbelt landskab,foratbrugebrunersord, [ ]idetdenbådebeskriverresultatetafden intentionellehandlingogdenemotionelleeffekt,hvormedvifårsammenholdt den ydrevirkelighed og denindrevision. 57 ElinorOchsogLisaCappsbetonerdet samme: Narrativeactivityattemptstoresolvethediscrepancybetweenwhatis expectedandwhathastranspired[happened]. 58 SamtidigtskaldetifølgeBruner huskes,at [..]denoverordnedehistorierøberetstærktretoriskislæt,somomden skulleretfærdiggøre,hvorfordetvarnødvendigt(ikkekausalt,menmoralsk,socialt, psykologisk),atlivetvarforløbetpåenbestemtmåde ibid.,s Horsdal,Marianne(2004): Demokratiskmedborgerskabogbiografisklæring. I:Korsgaard,Ove (red.):medborgerskab,identitetogdemokratiskdannelse.danmarkspædagogiskeuniversitets Forlag:København.s Bruner,Jerome(1990):TheActsofMeaning.HarvardUniversityPress:Harvard.s Horsdal(2007),s.44.SeogsåBruner,Jerome(2002):MakingStories.Law,Literature,Life. HarvardUniversityPress:Cambridge,London.s Ochs,Elinor&Capps,Lisa(1996): NarratingtheSelf. I:AnnualReviewAnthropology,25.s.27. SeogsåHorsdal(2007),s Bruner,Jerome(1999):Meningihandling.ForlagetKlim:Aarhus.s

19 FritzSchützeharselvudvikletetteoretiskbegrebsapparattildennarrative metode.hervedviljeghovedsageligtfokuserepå trækketvang ogschützesfire kognitivefigurer,herundernøglebegreberneprocesstrukturogforløbskurver Trækketvang Trækketvangeneretafdeprincipper,somfortællingenerunderlagtforden formelleproduktionafindholdet.denvirkersomenpligtpåfortælleren. Trækketvangenkaninddelesitrereglerangåendedetaljering,kondenseringog afslutningen. 60 Reglenomkringdetaljeringstvangensikrer,atfortællerenproducererdetaljernok, såathistorienogsåkanforståsafandreendfortællerenselv.ifølgeschützebliver dennetvangeffektivgennemdensåkaldteparallelitetskomponent,sombetyder,at hændelsernefradengangskalværeparallellemeddem,derfremstillesmundtligti Erzählzeit.Fortællerenbliverdermednødttilatholdesigtildenvirkelige oplevede,kronologiskerækkefølge,såatnarrativetgivermening. Kondenseringstvangensikrertilgengældenoverskueligfremstilling,dvs.atder kunfortællesomdehændelser,derernødvendigeforhistorien.fortællerenskal altsåløbendevurdere,hvadderervigtigtforhistoriensforløbogforståelse.den sidsteregelangårdensåkaldteafslutningstvang,somsikrer,atdetsagsforhold, derskalfortællesogfokuserespå,afgrænsesfraandre. Fortællerenerikkebevidstom,atdissetretrækketvangsreglerfindes,oghan/hun forholdersigtildemløbende.trækketvangenbetyderaltså,atdetogsåer fortællingen,derbeherskerfortællerenogkræverproduktionafforståelse gennemnetoptrækketvangsreglerne Schützesfirekognitivefigurer IfølgeSchützeharautobiografiskespontanfortællingerenkompleksstruktur, hvilketnødvendiggørenskelnenmellemhelefortællingenogenkeltenarrative passager.herbliverdenovennævnteparallelitetskomponentvigtig,dader 60 Andersen&Larsen(2005),s ibid.,s

20 efterstræbesparallelitetmellemfaseridetfortidigehændelsesforløbog rækkefølgenafdepågældendesekvenseriheledenaktuellefortælling.det,der isærudgørdetnarrativeinterview,erfortællerensrefleksivitetoverforsigselv dengangierindringenognuifortællesituationen. IfølgeKüstersafspejlerSchützesfirekognitivefigurerfortællerensindreopfattelse ( Wahrnehmung )affortidigeoplevelseroghændelser,somfortællerenharværet involveretientensomhandlendeellersomlidende. 62 Denneproceskaldesfor Erlebnis odererfahrungsaufschichtung. 63 Selveerindringenoggenoplevelsenaf hændelsernemuliggøreskun,fordifigurerne(gen)anvendes.fortællingenfalder sådansettilbagepådem. Sammenmedtrækketvangengørdissekognitivefigurer(senedenfor)detbl.a. muligtatproducerefortælleafsnit,knyttedemsammenogetablereennarrativ struktur.dermedfungererfigurernebådesomorienteringsrasterogsomkulturel skabelon: DiekognitivenFigurendesStegreiferzählenssinddieelementarsten Orientierungs unddarstellungsrasterfürdas,wasinderweltanereignissen undentsprechendenerfahrungenausdersichtdespersönlichenerlebensder Fallseinkann[ ]. 64 Systematiseringenaffortællingengennemfigurerneervæsentligforfortælleren udenfigurernevilledenretrospektiveerindringikkekunnegøresforståeligfor lytteren: DieretrospektiveErfahrungskapitulationkannnichtohnedie AufordnungsfunktionderkognitivenFigurenauskommen;ohnesiekönnteder ErzählerkeineErzählsegmente,dieVerkettungdieserundBezügeauf narrativegesamtgestaltenimaktuellenerzählvorganghervorbringen Küsters(2009),s Andersen&Larsenoversætterbegrebetmederfaringsaflejring/ dannelse.ses Schütze,Fritz(1984): KognitiveFigurendesautobiographischenStegreiferzählens. I:Kohli, Martin&Robert,Günther(red.):BiographieundsozialeWirklichkeit.NeueBeiträgeund Forschungsperspektiven.J.B.MetzlerVerlag:Stuttgart.s ibid.,s

21 IfølgeSchützesørgerdeførstetofigurerforenforståelseafpersonerog kontekster,mensdesidstetovedrørerprincipperforkonstruktionog sammenkædningafenkeltefortællinger: Biografi ogandrehændelsesbæreresamtderesgensidigerelationer 2. Situationer,miljøerogsocialelivsverdenersombetingelses og orienteringsrammeforsocialeprocesser 3. Sammenkædningafhændelserogerfaringer 4. Livshistorienssamledekonstruktion. Selvomdefirefigurerspillerenafgørenderolleianalysenafdenarrative interviews,ermålet,somandersenoglarsenpåpeger,ikkeselvefigurernes identifikation,. 67 Analysenskalsnareretydeliggøreprocesstrukturerog identitetsprocesserogderesinteraktionmedsocialhistoriskeprocesser. 68 Idetfølgendeviljegkortredegørefordevigtigstekarakteristikaafhverenkel figur. Biografi ogandrehændelsesbæreresamtderesgensidigerelationer IfølgeSchützeeksistererderforskelligepersontyperienautobiografisk selvfortælling:biografibæreren,hvilketplejeratværeselvefortælleren, 69 flere hændelsesbærere 70 ogintervieweren,somandersenoglarsenkalderfor tilhøreren.biografibærerenharforskelligegrundlæggendeogdynamiskesociale relationertildeandrehændelsesbærere,hvilkettitkanværeetcentraltemnei selvefortællingen.socialerelationerhenviseroftetildensocialeenhed,som fortællerentilhører. Ifortællingenerbiografibærerensubjekt,oghans/hendes dispositionerog orienteringerift.bestemtelivshistoriskeprocesser[bringes]tiludtryk,somhører 66 JegharbrugtdedanskebegreberefterAndersen&Larsen(2005),s.92ff.Fordetyske originalbegreberseschütze(1984),s Andersen&Larsen(2005),s ibid.seogsåschütze(2005),s.37ff. 69 Dennerollekandogogsåtilfaldeenandenperson,hvisoplevelserfortællerensåberetterom. 70 EllerEreignisträgerioriginalet.SeSchütze(1984),s

22 medtilhans/hendesgrundlæggendeidentitet. 71 Disseorienteringerbringestil udtryk,nårennylivsfasestarter. Situationer,miljøerogsocialelivsverdenersombetingelses og orienteringsrammeforsocialeprocesser Dennekognitivefigurharisæratgøremedfortællingenssocialerammer,som dannerenrelevantbaggrundforhændelsesforløbetogbiografiskeforandringer. DerspezifischesozialeRahmeneinessozialenVeränderungsprozessesmuß alselementarekognitivefigurvonstegreiferzählungenangesehenwerden, welchediebedingungskonstellationenunddensinnhorizontdes Veränderungsprozessesangibt,dererzähltwerdensoll,undderennarrativer (undz.t.auchbeschreibender)charakterisierungingeordneten DarstellungsverfahrenRechnunggetragenwird. 72 Derfindestofremstillingsformerforhændelsesforløbet:Denførstebetegner Schützesomenfortællingpådramatisk,sceniskgrundlagmedfokuspå højdepunkter.denandenkalderhanforensystematiskbeskrivelseafdesociale rammeriforholdtilbiografiskeogsocialeprocesser.dennebeskrivelsekanenten fungeresometdetaljeretogbegrundendefortælleafsnitellersomensenere indlejretbaggrundsbeskrivelse. 73 Sammenkædningafhændelserogerfaringer DenautobiografiskefortællingensgenstanderifølgeSchützealtidetforløbaf ændringeribiografibærerenstilstandoverenbestemttidsperiode. 74 Herveder fortællerenbundetindiforskelligehændelsesforløb.foratkunnestyre fortællingen,fungererdennekognitivefigursometsammenkædnings og segmenteringsredskab.derfindestoniveaueritekstsegmenteringen:detførste angårsammenkædningafdeenkeltefortællesætninger,mensdetandetniveau vedrørersammenknytningafforskelligefortællesegmentertiloverordnede suprasegmenter. 75 Dissesuprasegmenterafspejlerfortællerensgrundlæggende 71 Andersen&Larsen(2005),s Schütze(1984),s ibid.,s ibid.,s Andersen&Larsen(2005),s

23 perspektiverpåogmeningeromhændelsesforløbet. 76 DettekalderSchützeforen processtruktur. Envellykketspontanfortællingerkarakteriseretved,atdensamlerenkelte fortællesætningerfradetfortaltelivsforløbtildelfaser,somsådannersærlige fortællesammenhænge,dererligemederfaringssammenhænge. Fortællesætninger,somerlivshistoriskbærende,kaldesforKernerzählsätze. 77 Disseerindlejretidendominerendefortællekæde,mensandrefortællesætninger udgørdesåkaldteside ellerbaggrundskonstruktioner,derentenforløberparallelt medelleribaggrundenafhistorien. 78 Mankanskelnemellemtofortællemåder, dvs.mellemdenudramatiskeogdendramatiske.denførstefortælleform nedkogerogsammenkædererfaringeroghændelser,mensdenandenudfolder demsceniskogdramatisk. SomAndersenogLarsenskriver,skerderenfokuseringpåfremstillingen,når kernefortællesegmenter,side ogbaggrundskonstruktionersegmenteresog hierarkiseres.temporalitetenogkronologienbibeholdesdogi fremstillingsfokuseringen.denersåledes medtilatkonstitueredenanaloge paralleliserendereproduktionafdendaværendeerfaringidennutidige fortællestrøm. 79 EtafSchützesnøglebegrebererprocesstruktur,ogdetdefineressom [ ]deteller deerfaringsperspektiver,deranlæggesiforholdtilbestemtehændelsesforløb,ogsom udtrykkesbådeindholdsmæssigtogstruktureltiteksten.struktureltkommer processtrukturtilsynesomsuprasegmenter. 80 Detmestvæsentligekendetegnved disseprocesstrukturerer,atdeikkekunknytteroplevelserfrafortællerensliv sammenmedlivetssamfundsmæssigebetingelser,menatdeogsåorganiserer biografibærerenserindringergennembrugafkulturelleskabelonerfor livsfortællinger.endviderepegerdepånormativerammerfor,hvordanderkan reflekteresoverdeoplevelser,somfortællerenharværetudsatfor. 81 Der 76 ibid. 77 Schütze(1984),s Side ogbaggrundskonstruktionerkanværeenmådeatskjuletraumatiskeerfaringerpå. 79 Andersen&Larsen(2005),s ibid. 81 Andersen,AndersSiig;Dausien,Bettina&Larsen,Kirsten(red):Livshistoriskfortællingog fortolkendesocialvidenskab.roskildeuniversitetsforlag:frederiksberg.2005.s

24 eksistererfiremåderatforholdesigtillivshistoriskeoplevelserpå:1)biografiske handlingsskemaer,somerresultatafbiografibærerensintentioner.2) Institutionelleforløbsmønstreaflivshistorien,someretlediinstitutionelle forventningertilbiografibærerenogsomprøverattilpassesig.3)forløbskurver, somerkendetegnetved,atfortællerenbliversåovervældetogoverbebyrdetaf livshændelserne,athan/hunkunkanreagere konditionelt pådem,foratfinde tilbagetilsinbalanceihverdagen.ogendelig4)forvandlingsprocesser,somsynes atopståibiografibærerensindreverden,mendekanvirkeoverraskendepå personen,somopleverdemsomensystematiskforandringafdenserfarings og handlingsmuligheder. 82 Detskalnoteres,atautobiografiskeselvfortællingertit indeholderenblandingafdissefiremåder. Livshistorienssamledekonstruktion Denfjerdekognitivefigurudgøresaflivshistorienssamledekonstruktion,der prægerhelelivshistorienmedenbestemtautobiografisktematisering. 83 Tildenne tematisering [ ]høreret udsigtspunkt,hvorfrafortællerenorganisererfortællingenved hjælpafforskelligefortællelinjer,enemotionelfarvningafdeforskellige fortælledeleilysetafenoverordneterfaringsmodalitet[ ],ogenvurdering ogteoretiskkommenteringafdeenkelteerfaringsafsnitilysetaf biografibærerensoverordnendelivsstrategiogsamledebiografi. 84 Detskalhuskes,athistorien,sombiografibærerenfortællernetopnu,fortolkesud frahansellerhendesnuværendelivssituationogbådeudfradenprocesstruktur, somfortællerenerpåvirketafinutid,ogudfradegennemlevede processtrukturer.enfortællelinjedefineresafschützesomentematiskspecifikt sammenkædningaflivshistoriensprocesstrukturer,sombetragtesefteretcentralt synspunkt.hvilkenfortællelinje,fortællerenbesluttersigforatfølge,afhængeraf denautobiografisketematisering. Derkandogopståenuordenifortællelinjer entenpågrundaffortællerens orienteringsvanskelighederellermodviljevedatfortælleombestemteerfaringer 82 Schütze(1984),s ibid.,s Andersen&Larsen(2005),s

25 oghændelser.schützenævnerfiretypisketilfælde,hvorderkanoptræde forskelligefortællelinjeriautobiografiskeselvfortællinger. 1. Forskelligeafsnitaflivshistorienfortællestydeligtindenforrammerneaf forskelligefortællelinjer. 2. Fortællerenerklartoverbevistom,atderfindesbestemteafsniti livshistorien,hvorhan/hunskalanvendeforskelligefortællelinjerparallelt. Hervedudtrykkesambivalens. 3. Dereksistererenkonkurrencemellemtoforskelligefortællelinjerforet livsafsnitellerenddahelelivshistorien,sombiografibærerenikke accepterer.herkanmantaleomensønderrevethedaffortællerens identitetskonception. 4. Iforlængelseheraferdetmuligt,atbiografibærerengennemf.eks. fortrængningogfornægtelseikkelængerekanformulereellerreflektere overbestemteerfaringsområderafdenegenidentitet. 85 AndersenogLarsenharidentificeretfemtilfælde.Detfemtetilfældevedrørerden teoretiskeforarbejdningafmodsætningermellemfortællelinjer,derkanhaveen terapeutiskeffekt Medskaberen Interviewerensrolleidetnarrativeinterview FritzSchützeogandrebiografiforskerefavorisererdennarrativemetode,netop fordidenskalproducereenslagserindringsstrøm,dergengiverbiografibærerens erfaringersåautentisksommuligtogudenbetydeligindflydelsefraintervieweren. Setmedetsocialkonstruktivistiskblikerdettedogensimplificering.Sombl.a. psykologgabrielelucius Hoenekonstaterer,referererselvfortællingeraltidtilen recipient,dvs.dekanikkebetragtesudenforderesinteraktiveforhandling. 87 Selvomforskerenspåvirkningeruønsketogforsøgesminimeretmestmuligt,og selvomfortælleopfordringenerrelativåben,erforskerenalligevelaltidtilstede.i 85 Schütze(1984),s Andersen&Larsen(2005),s Lucius Hoene,Gabriele(2010): NarrativeIdentitätsarbeitimInterview. I:Griese,Birgit(red.): Subjekt Identität Person?ReflexionenzurBiographieforschung.VSVerlagfür Sozialwissenschaften:Wiesbaden.s

26 ogmedatfortællerendeltagerienslagsbestiltarbejdeiformafet forskningsinterviewometbestemtemne(her:emigrationshistorier),hvis resultaterskalbrugesienstørreundersøgelse,erdeltagerenfordetførsteendel afforskningsprocessenogføler,athanellerhunskalopfyldenoglebestemtekrav. Dettekommertiteksplicittiludtrykispørgsmålet,omforskerensåkunnebruge detfortaltetilnoget. 88 Etandetaspekt,somHorsdalpegerpå,er,atselve [b]ehovetforacceptog anerkendelsefrademennesker,vieromgivetaf,kanihøjgradpåvirkevores fremstillingerogtolkninger. 89 Interviewsituationenmåderforbetegnessomet stedmedgensidigpåvirkning.ochsogcappsberørerenlignendeproblematik,der beskriverinterviewerensom(muligvis)førstemodtagerafhistorienogdermed somdensmedskaber: Giventhatnarrativesmediatesself understandingandthat narrativesareinteractionalachievements,theroleofprimaryrecipientcanbehighly consequential. 90 Isæriforbindelsemedfeedbackerdenprimæremodtagervigtig, dafortællerentitrevidererhistorienefterathavemodtagetfeedbackafeneller andenart.detskalforskerenværebevidstom.ogsåherermanmedskaber.ifølge dennarrativeinterviewteknikerdetsåledesheltafgørendeatgivesåneutral feedbacksommuligt.ivonneküstersformulererdetsådan: DerInterviewermuss erzählanregendschweigen. 91 Interviewerenkanendvideremedskabefortællingen,idethan/hunharimplicitte forventningertilfortælleren.somsociologiprofessorcorneliahelfferich konstaterer,forstårmenneskerverdenefterderesegetrelevanssystemog forventerderforubevidst,atdenandenbekræfterensimplicitteforventningerog teoretiskeforståelser. 92 Enselvfortællingansesf.eks.oftesomenmeningsfuld aktivitetidetnarrativeinterview,mendeterikkenødvendigvisetsynspunkt,som 88 ibid.,s Horsdal(2007),s Ochs&Capps(1996),s Küsters(2009),s Detolingvistiskeantropologer,MaryBuchholtzogKiraHall,beskriverlignendeideres diskussionomkategoriseringerafidentitet,lingvistikogtilhørsforhold: [ ]externallyimposed identitycategoriesgenerallyhaveatleastasmuchtodowiththeobserver sownidentitypositionand powerstakesaswithanysortofobjectivelydescribablesocialreality. SeBuchholtz,Mary&HallKira (2004): LanguageandIdentity i:duranti,alessandro(red.):acompaniontolinguistic Anthropology.Blackwell:Malden,Oxford,Carlton.s

27 allekultureroginterviewdeltageredeler.derforskalinterviewerenværemeget bevidstom,ategneimplicitteforventningerkanpåvirkeinterviewprocessen isærnårforventningerneikkeopfyldes. 93 Kulturelleforskelleogdermedforskelligeforventningertilmetakommunikative kompetencerskalogsånævnesher.antropologcharlesbriggsharbeskrevet, hvordanintervieweretitudøverkulturelhegemonioverinterviewdeltagere,idet deikketagerhensyntildeltagernesmetakommunikativenormerogprøverat overtrumfemedegnenormeristedet.idealetvillealtsåvære,atforskeren undersøgteinterviewdeltagernesnormerførst,forbagefteratlokkeinformationer frempåderesmåde. 94 Detteskaljegværemegetopmærksompåiinterviewsmed udenlandskedeltagere.anvenderdestadigderesoprindeligemetakommunikative kompetencer,ellerhardeskiftettildanske?ogerdetoverhovedetmuligtatskelne mellemdisse?forudsatenfornuftighensyntagentildisseforholdkandet narrativeinterviewsstyrkebestå,idetdetoverladerforfatterskabettil interviewdeltagerenogdermedskaberrespektforham/hendeoghistorien. 2.7 FritzSchützesanalysemodel InspirationfraGroundedTheory Somnævnttidligereerdennarrativemetodeikkekunetredskabtil dataindsamling,menogsåenanalysemetode.undermetodensudviklinghar SchützefundetinspirationiAnselmL.Strauss ogbarneyg.glasersgrounded Theory. 95 FritzSchützearbejderforeksempelmedteoretisksamplingogmætning, somogsåerkarakteristikaigroundedtheory(gt). GTerenforskningsmetode,somstræberefteratudvikleenteoriudfradata,som systematiskerblevetindsamletgennemsocialforskning.glaserogstrauss grundlæggendeantagelseer,at [ ]generatinggroundedtheoryisawayof 93 Helfferich, Cornelia (2009): Die Qualität qualitativer Daten. Manual für die Durchführung qualitativerinterviews.3.revideretoplag.vsverlagfürsozialwissenschaften:wiesbaden.s Briggs,CharlesL.(1984): LearningHowToAsk:NativeMetacommunicativeCompetenceandthe IncompetenceofFieldworkers. I:LanguageinSociety,Vol.13,no.1.CambridgeUniversityPress.s Andersen&Larsen(2005),s.78;Küsters(2009),s

28 arrivingattheorysuitedtoitssupposeduses.[ ][T]headequacyoftheoryfor sociologytodaycannotbedivorcedfromtheprocessbywhichitisgenerated. 96 Teorierbliveraltsåudvikletienforskningsprocesogerikkenoget,derskaltestes påempirien.hererdettværtimodempirien,derermestvæsentligfor teoriudviklingen. 97 GlaserogStraussmener,at [ ]eachformofdataisusefulfor bothverificationandgenerationoftheory[ ] 98 DoganvendesGT,ifølgeKnud Ramian,mestiforbindelsemedkvalitativedata. 99 Detmestafgørendeved metodenerarbejdsmåden:istedetforatindsamlealledataogbagefteranalysere dem,fungerergtheltanderledes.indsamlings oganalyseprocessenafhænger nemligafhinandenogforegårderforsamtidigt. 100 Idagermetodenenafdemestanvendte 101 ogbetragtessomsærligrelevantinden forsocialtarbejde. 102 IdetfølgendeviljegikkegiveendetaljeretredegørelseforGT,idetjeganvender Schützesanalysemetode.Dennedelerdog,somtidligerenævnt,GTsgrundtanke omenempirisk procesanalytiskfremgangsmådeogteoretisksamplingsamt mætning,menadskillersigframetodenskodningsprocedurer. 103 Detkunnehave væretutroligtspændende(mentidskrævende)atarbejdeeftergtogselvudvikle enomhyggeligteori,menspecialetsrammertilladerdetdesværreikke Teoretisksamplingogmætning Denprocesanalytiskefremgangsmådekansesidennarrativemetodesbrugaf teoretisksamplingogmætning.samplingenfungerersådan,atdatamaterialet fortolkesstraksefterdetførsteinterviewforatidentificerecentralekategorierfor 96 Glaser,BarneyG.&Strauss,Anselm(1971):TheDiscoveryofGroundedTheory.Strategiesfor QualitativeResearch.Aldine:Chicago.s Setmedetsocialkonstruktivistiskperspektiv,kanderargumenteres,atteorienogempirieniden gradhængersammen,såledesatdeermedtilatkonstrueredensocialevirkelighediligedeleog derforikkekanellerskaladskilles.procestankenerderforvæsentlig. 98 Glaser&Strauss(1971),s Ramian,Knud(2007):Casestudietipraksis.Academica:Århus.s Rosenthal(2011),s Strauss,Anselm&Corbin,Juliet(red.):GroundedTheoryinPractice.SAGEPublications: ThousandOaks,1997.s.vii. 102 Oliver, Carolyn (2012): Critical Realist Grounded Theory: A New Approach for Social Work Research. I:BritishJournalofSocialWork,nr.42,s.376.;Rosenthal(2011),s Andersen&Larsen(2005),s Ramian(2007),s

29 undersøgelsesgenstanden.interviewetrekonstruereshervedsomencase.derefter søgesderefterennycase,deradskillersigfradenførsteidensmestafgørende aspekter. 105 Dettegennemføres,indtildereropnået teoretiskmætning,dvs. [ ] thatnoadditionaldataarebeingfoundwherebythesociologistcandevelop propertiesofthecategory. 106 Deterdogtvivlsomt,omenidealtypiskteoretisk mætningeropnåeligelleroverhovedetfindes.fordetførsteer forskningsprocesserstyretafbegrænsettidogbudgetter,ogfordetandetkan teoriensudviklingsprocesværeblokeretafdominantediskurser,derforhindrer forskereniatopdageflererelevantekategorier. 107 Påtrodsaf,atjegindenformine givnerammermåskeikkeopnårdenfuldeteoretiskemætningiminsampling, vælgerjegalligevelatfølgedennefremgangsmådesåvidtsommuligt.samtidigt skaldethuskes,atdenteoretiskesamplingsopgaveikkeeratbekræfteenteori, denskalsnareregenerereden: Theoreticalsamplingtooisconsideredasatoolof theoreticalexplorationnotconfirmation Deseksanalysetrin ForatanalysereheleinterviewetharSchützeudvikletenanalysemetodeiseks trin: Formeltekstanalyse 2.Strukturelindholdsbeskrivelse 3.Analytiskabstraktion 4.Vidensanalyse 5.Sammenlignendecase analyser 6.Konstruktionafteoretiskemodeller Deførstefireanalysetrinanvendespåhverenkeltcase,mensdesidstetobruges kontrastivtpåalle Rosenthal(2011),s.85;Küsters(2009),s.76f 106 Glaser&Strauss(1971),s Rosenthal(2011),s Dey,Ian(2007): GroundingCategories. I:Bryant,Antony&Charmaz,Kathy(red.):TheSAGE HandbookofGroundedTheory.SagePublications:London.s Schütze(1983),s Metodenerkunbeskrevetidenneartikel. 110 Küsters(2009),s