Amanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &

Transkript

1

2 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6 HVADSKALVIMEDHISTORIE?UHISTORIEBEVIDSTHED...7 UDESKOLE...9 KLASSELEDELSE...12 KRITIKAFTEORI...15 EMPIRI...15 PRÆSENTATIONAFEMPIRISKMATERIALEOGINDSAMLING...15 OBSERVATION...15 LYDOPTAGELSER...16 INTERVIEW...16 PRÆSENTATIONAFFORLØBSPLAN...17 KRITIKAFEMPIRISKMETODE...17 ANALYSE...18 DENNYEFOLKESKOLEREFORMOGUDESKOLE...18 HVADSIGERELEVERNETILUNDERVISNINGEN?...19 HVORDANKANLOKALHISTORIEOGUDEUNDERVISNINGSTYRKEELEVERNESHISTORIEBEVIDSTHED?...21 HVADERLÆRERROLLENVEDUDEUNDERVISNING?...23 HVORFORGÅRDETGALT?...25 SAMMENFATNINGAFANALYSE...26 DISKUSSION...27 HVORFORUDESKOLE?...27 BRUGAFERFARINGER...30 KONKLUSION...31 PERSPEKTIVERING...33 LITTERATURLISTE...34 BILAG...36 BILAG1:...36 BILAG BILAG BILAG BILAG

3 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Indledning:-- Hvorkanogskallæringforegå?Læringskermangesteder,oglæringiskolenerkunénform forlæring. Viarbejderkonstantmedatforbedredendanskefolkeskole.Derkommerderfornye undervisningsmetoderind,ogmankansigeatderergåetlidt mode idissenyepædagogiske tendenser. Enafdemetoder,dererkommetfremdesenesteparårifolkeskolen,erudeskole. Udeskoleundervisningervigtig,fordielevernelærermere,nårdeselvkommerudogfårjord undernegleneogmærkervirkelighedenpåegenkrop. 1 Sådansagde undervisningsministerenchristineantoriniijanuar2014. BegrebetudeskolestammerfraNorgeogbetegnerpædagogiskearbejdsformer,hvorlærere ogeleverregelmæssigtrykkerundervisningenudafskolensfirevægge. Udeskoleerideenomatinddrageuderummetogdeomkringliggendeomgivelseri undervisningen.eleverneskaloplevevirkelighedenivirkelighedenihænderne,sådekan kobleteorienfraklasselokalettilvirkeligheden. Somkommendehistorielærererjeginteressereti,hvordanjegkanbrugeudeskolenimin historieundervisning. Etforløbderkanlæggeoptiludeskoleerlokalhistorie.Grundentildetteeratlokalhistorie, findesligeudeforskolensdøreogdeomkringliggendeomgivelserertilgængelige.jegfinder derudoverdehovedpunkterderercentraleforudeskole,støtteropomlokalhistorieidet åbnelæringsrum. Detlokalemiljøkanværebørnehaver,forretninger,banker,diversekontorer.Vedatbruge dissesomudemiljøfåreleverneenindsigtideforskelligearbejdsmiljøerogkendskabtilde forskelligearbejdsmetoder. Idenæromliggendeområder,kanomgivelsernebrugesaktivt.Elevernekangravehistorie fremfragadenavneogplejehjemkangivehistoriskefortællingerogkildertilfortolkningaf denstorehistorie. 1http:// skaluforegaauiudetufri 2

4 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Menhvadkrævesdersåaflæreren,nårmantagereleverneudenfor?Hvilkenklasseledelseer derbehovforiudeundervisningen?nårmantagereleverneudfraskolensfirevægge,stårde iennylæringssituation,komdemåskeikkeervanttil.elevernekommerudafderesfaste rammer,ogdekanderforautomatisktro,atdeharenformforfri.uroogukoncentrationer derforproblemerderkanopstå,nårundervisningenrykkesudenfor. Dajegnærmermigslutningafminstudietidsomlærerstuderende tænkerjegselvfølgelig megetoverminkommendenyerollesomlærer. Hvordanharjegtænktmig,atminundervisningskalværeforminekommendeklasser? Jegtrorpå,atviidagskalrummebørnmedmangeforskelligebehovforlæringogmotivation. Ogforatnåalleelever,skalvilæreretænkepå,atfangedemmedforskelligemetoder. Enafmetodernekunneværeudeundervisning. Herfårbørnenemulighedforatlærevedatrøre,se,lugteogmærke.Ogskalikkekunfå deresvidenviabøgerogtavleundervisning. Mangebørnharogsåbrugforatfårørtsigogikkekunsiddeoglytte.Dettefårdemulighed forviaudeundervisning. Dettefinderjegrelevantforminkommendelærerrolleogførermigfremtilmin problemformulering - Hvorforskalviunderviseeleverneudenfor?Hvordankanudeskolenbrugesiarbejdetmed lokalhistorietilatfremmeeleverneshistoriebevidsthed?oghvaderlærerensrolle?! - Problemformulering:- Motivation-for-opgaven- Påseminarietogidenteorijegharlæst,bliverdermaletetmegetlyserødtbilledeaf udeskole.derudoverlæggerdennyefolkeskolereformoptiludeundervisning.detteviljegi minanalysesepå,hvordandengørdet. Jegvarderformegetpositivoverforudeundervisningogvarspændtpådenudeundervisning viskulleudøveipraktikken.jegvarsikkerpå,atelevernevilleværetopmotiveretforvores undervisning,ogatelevernevillefåenstørrehistoriskviden. 3

5 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Virkelighedenvistesigdogatværeenheltandet.Elevernebrokkedesigovervejret.Oghvad dervarmeningenskulleværeetalternativtlæringsrum,blevenformforlegepladsfor eleverne.jegkandogikkebaregiveeleverneskyldenfordette.dermåværenogetvedvores undervisningsformogaktiviteter,somikkevariorden.derudovermåttejegogsåsepåvores formforklasseledelse,daviundervisteudenfor.jegblevderforinteresseretiatfindeudaf hvad,derkanværedenoptimaleformforklasseledelse,nårmanunderviserudenfor. Jegvarfrastarteninteresseretiatfindeudaf,hvordanudeskolekanbrugesi historieundervisningen,oghvordanudeundervisningkanstyrkeeleverneindeforfaget historie,ogjegvælgerderforstadigatfokuserepådette. Afgrænsning-- Dajeggikigangmedatvillearbejdemedudeskole,fandtjegudafatmankangåmangeveje. Jegmåttederforfindeudaf,hvaddetvarvedudeskolederinteresseredemigogisæri forholdtilfagethistorie,dadetvardetfag,jegskulleunderviseiminpraktik. Jegharfrastartenværetinteresseretiatfindeudaf,hvordanudeskolekanudvikleelevernes historiebevidsthed.jegmener,athistoriebevidsthederetafhovedformåleneved historieundervisningenogmener,atdeterenvigtigfærdighed,somernødvendigfor eleverne. Efterudførelseafundervisningeniminpraktik,komderogsåandreinteressefelteropi forholdtil,hvaddersketeiundervisningen.jegblevherinteresseretiatfindeudafhvilken klasseledelse,dereroptimalforlærerenvedudeskole. Menogsåbegrebetklasseledelseeretstortfelt.Jegvælgerderforattagedeformerfor klasseledelse,somjegsersomværendeoptimaleiforholdtiludeskole.herviljegsepå relationenmellemlærerogelev,lærerensomvejlederogklasseledelsesom situationsbestemt. - Læsevejledning- MinopgavetagerførstafsætietredegørelsesUogbegrebsafsnit.Hervilderredegøresfor begrebernelokalhistorie,udeundervisning,klasseledelseoghistoriebevidsthed. 4

6 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 OpgaventagerafsætiafHenningBrinkmannsdefinitionaflokalhistorie,samthvordanman kanbrugelokalhistorieiundervisningen. Jegønskeratklargøre,hvordanmankanudvikleeleverneshistoriebevidsthed.Jegvilved hjælpafbernarderikjensensforståelseafbegrebethistoriebevidsthedforsøgeatafdække, hvordanmankanudvikleeleverneshistoriebevidsthed. BegrebetudeundervisningenviltageafsætiArneJordetsteorieromudeskoleog undervisning.jegvilbeskrivehvadudeskoleer,oghvordanmankanarbejdemeddeti historieundervisningen.herudoverviljegbrugeudvalgteartikler fraskoveniskolen,som jegfinderrelevanteiforholdtilmitproblem. Tilsidstviljegredegøreforbegrebetklasseledelse,detteviljeggørevedhjælpafJensenog Løw,samtThomasNordahlsdefinitionerogforklaringer. Andendelvilværeanalyseafsnittet,derdelesopifemdele,somjegvilanalysereudframin indsamletempiriogdennyefolkeskolereformiforholdtilminteoretiskedel.jegønskerat analysere,hvorforarbejdetmedlokalhistoriekanværemotiverendeforeleverne,oghvordan lokalhistorieogudeundervisningkanudvikleeleverneshistoriebevidsthed.derudoverviljeg sepå,hvordanminklasseledelseskalvære,nårjegtagerundervisningenudenfor,samt hvorforudeundervisningen,kangågalt.jegvilderudoverianalysensepå,hvordandennye folkeskolelæggeroptiludeundervisning. Tredjedelafopgavenvilværediskussionaf,hvorforvilavedenbevægelsemod udeundervisning.derudoverviljegogsådiskutere,hvordanlærerenkanbrugesine erfaringertilatforbedresinundervisning. Konklusionenindebærerensammenfatningafopgavensvigtigstepointer.Afslutningsvisvil jegperspektiveretilnyeinteresseområder,dereropståetundergennemarbejdelseaf opgaven. 5

7 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Teori- Lokalhistorie- Detstedviboreksistererlængereendosselv.Detbetyder,atstedetvarderførmennesket,og atdetvilværeder,eftervierborte.stedeterderforogsåetgodtudgangspunktfor historielæreren. 2 Detderkendetegnerlokalhistorieer,atdeteretgeografiskafgrænsetområde.Brinckmann beskriverblandtandetlokalhistoriesåledes: Mennesker,deropfattersigsomtilhørendeet socialtogmentaltfællesskab,udgørenpassendeafgrænsningforetlokalhistoriskstudie.oftevil ensådanafgrænsningfaldesammenmedenmereformelafgrænsning 3. Lokalhistorieeraltsåetlokaltfællesskab.Demderboriområdetharenformforfællesskab ogtilhørsforholdtilområdet.stedetshistorieskaløgetilhørsforholdettildetlokaleogskal udvikleogfordybedetfællesskab,sometfællesbostedogfælleskundskabergiver. 4 Nårmanstudererlokalsamfundet,skalmanstuderehelelokalsamfundet.Herskal økonomiske,sociale,kulturelleogpolitiskesynsvinklerindgåidetlokalhistoriskestudium. Derudovererdetspændendeatundersøge,hvordanlokalsamfundeterendelafenstørre helhed.ifølgebrinkmannskaldenlillehistorie,altsålokalhistorien,sættesistørre sammenhængeniforholdtildenstorehistorie,danmarksu/verdenshistorien. Arbejdetmedlokalhistoriekanunderstøtteelevernesidentitetsudvikling. Elevernekanarbejdemedfamiliens,slægtens,gadens,skolens,byensogområdetshistorie. Samtidigvilelevernefindeudaf,atdereslillehistorielokalområdet)kanblivekoblettilden storehistoriedanmark/verden). Deopdagerdermed,atdeerendelafensammenhængogudvikling.Deopdager,at udviklingenersketpåbaggrundafindsatserogkampe,somandrevoreforfædre)harsati værkogkæmpetforårsager,somandreharkæmpetfor. 5 Stedetdemonstrerer sammenhængenmellemfortid,nutidogfremtidogerderforetnaturligtudgangspunktforat udvikleeleverneshistoriebevidsthed. 6 2KvandeogNaasted,2013,s.200 3Brinckmann1990,s.33 4KvandeogNaasted,2013,s.200 5Brinckmann,1990,s.36 6KvandeogNaasted,2013,s.200 6

8 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Derudovergiverlokalhistorieogsåelevernemulighedforaterkendeomverdenenfraen kognitivogemotionelsynsvinkel. Delokalhistoriskekilderetlettilgængeligeogliggerligeudefordøren.Elevernefårenfølelse af,deselvlaverderesegnehistoriskeundersøgelse,dererkenderomverdenenkognitivt. Elevernekanarbejdeemotionelt,dalokalhistoriegivermulighedatinddrageældre medborgere,derkantaletildemietfortællendesprog.dekanselvfortælle,digte,tegneogså videre. - Hvad-skal-vi-med-historie?-@-Historiebevidsthed- Historiefagettageridagafsætinyeforenkledefællesmålfra2014.Fagetsformålharfokuspå kronologiogsammenhænge,kildearbejdeoghistoriebrug.etbegrebderbliverfremhævet sometmålforhistorieundervisningenerhistoriebevidsthed.i1995bliverviforførstegang præsenteretforbegrebet. MedHistorie95ændredesfokusifolkeskolenshistorieundervisning. Formåletmed undervisningenihistorieeratstyrkeeleverneshistoriebevidsthedogidentitetogøgedereslyst ogmotivationforaktivdeltagelseietdemokratisksamfund.detskervedatfremmederes indsigti,atmenneskererhistorieskabtesåvelsomhistorieskabende 7 HistoriebevidsthedsbegrebetbleviFællesmål2009erstattetafbegrebethistorisk bevidsthed.definitionenlæggersigdogtætopadhistoriebevidsthedsbegrebet.derstår Historiskbevidsthedoghistoriebrugeratanvendevoreserfaringerogvidenomfortidentilat orientereosiogforstånutidenogtagebestikaffremtiden. 8 Ogsåidenyeforenkledefællesmålfra2014erhistoriskbevidsthed,etbegrebdergårigen. HererdetetfærdighedsUogvidensmål,someleverneskalhavefra3.klasse. 9 IfølgeBernardEricJensenerhistoriskbevidsthedensærligformellerdelmængdeaf historiebevidsthed.herblivertolkningafkontinuitetogforandringifortidenvægtet. Historiebevidsthedomhandlerderimodalleprocesforholdmellemfortid,nutidogfremtid, detvilsigefortidsfortolkning,nutidsforståelseogfremtidsforventning. 10 7Fællesmål historie2009 8Fællesmål historie,2009 9Nyeforenkledefællesmål,2014,s.3 10PietrasogPoulsen,2013,s.91 7

9 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 IfølgeBernardEricJensenerdernokikkedenstoreforskelihistorielærerenstilrettelæggelse afundervisningen,iforholdtilomlærerensøgeratstyrkeeleverneshistoriebevidsthedeller dereshistoriskebevidsthed. 11 Jegvælgerderforattageudgangspunktibegrebet historiebevidsthed,dajegfølerdetermeresigendeformitproblemfelt.derudovererjeg mereinteresseretibegrebethistoriebevidsthedendhistoriskbevidsthed,dadetindebære alleprocesforholdene. Begrebethistoriebevidsthedopnås,vedatkommetilenbedreforståelseafdetforhold,at menneskererskabtepåsammetidmed,atdeerhistorieskabende. 12 IfølgeBernardEricJensenopfatteshistoriesomenproces,deromfatterfortid,nutidog fremtid.historiebevidsthedønskeratindkredse,hvaddetvilsige,atmenneskerleverog virkerienprocesitid. Dettagerafsætidetforhold,atfortidenertilstedeinutidensomerindringog fortidsfortolkning.fremtidenertilstede,ideforventningervihartilfremtiden.menneskers fortolkningaffortiden,sættersitprægpånutidenogmenneskersforståelseafnutidengiver forventningertilfremtiden. 13 Detskalaltsåsessomensammenhængsforståelse,hvordefortolkningerviharfrafortiden, hjælperostilvoresforståelseafnutiden,oggiverostilsidstforventningertilfremtiden. Historiebevidsthedersamtidig,atvoresforståelseafnutidenharindflydelsepå,hvordanvi fortolkerfortiden. Historiebevidsthedhandlerikkekunomatvidenogetomhistorie,menerderimodogsåihøj gradenforståelseaf,atvierhistorie. Historiefagetskalikkesessometbeskrivendefag,hvorvidenbliveroverførtfralærerentil elevensomenfærdigpakke.historiebevidsthedsbegrebetknyttersigderimodtilen konstruktivistiskopfattelseafvidenoglæring.herblivervidenkonstrueretafdenenkelte,da nyvidensmeltersammenmeddenviden,somelevenalleredebesidder.deterderfor væsentligt,atlærerenihistorieundervisningentagerafsætidenhistoriebevidsthed,eleverne alleredehar,ogvidereudvikler,reu)konstruererogkvalificererden PietrasogPoulsen,2013,s.92 12Jensen,1996,s.5 13Jensen,1996,s.6 14ButtersogBøndergaard,2010,s.45 8

10 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 IfølgeButtersogBøndergaarderhistorieundervisningenikkeetspørgsmålomatoverføre videnomhistoriskefaktaogbegivenhederfralærertilelev,mendethandleromatarbejde medeleverne,sådekanreflektereoverogselvkonstruerehistoriskviden.idenneforståelse handlerhistorieomtolkningerafogfortællingeromårsager,virkningerogsammenhængei fortidigebegivenheder. 15 Historiebevidsthedindebærer,ateleveridereshverdagbruger, fortolkerogforholdersigtilhistorie. Selvomvidenskalkonstrueresafdenenkelteelev,ogundervisningentagerudgangspunkti eleverneshistoriebevidsthed,kanlærerenikkeoverladeundervisningentileleverneselvog barelænesigtilbage.deterstadiglærerensansvaratplanlæggeensådanundervisning,der kvalificerereleverneshistoriebevidsthedergennemindholdsvalg,somkanudfordreogstyrke deresforståelseshorisonter. 16 Udeskole- I2008defineredeforeningenUdeskoleNetudeskoleiDanmarksådan: Udeskoleerpædagogiskearbejdsformer,hvorundervisningenregelmæssigtforegårudenfor skolensmure. 17 UdeskolebegrebetstammerfraNorgeogbetyder,atundervisningenskalflyttesudenfor skolensmure.dettekanværenaturen,kirker,museermedmere.udeskoleeridenneform hvorbørnenetagesmedudenforenhalvellerheldagomugenogundervisesifolkeskolens almindeligefag. 18 Regelmæssighedenbestårivekslingenmellematarbejdeindeogude, hvilketgørdetmuligtatarbejdemedstoffetpåforskelligemåder.udeundervisningenskal væreforberedthjemmefra.derskalfølgesopdetnåreleverneertilbagepåskolen. Aktivitetenvilikkekommetilatståalene,mensættesindidensammenhæng,som undervisningensemneriøvrigthar. 19 PrincippetindeUudeUindestartermedetforarbejdeellerenintroduktion,herefterudføres aktivitetenienmeningsfuldsammenhængogmedetklartlæringsmål,ogderfølgestilsidst opbegrebsligtpåhandlingen. UdeskoleNetbeskriver,atudeskoleikkeblotforholdersigtilstrukturenafundervisningen, menogsåtilundervisningensformogindhold. 15Ibid. 16ButtersogBøndergaard,2010,s.46 17Udeskole videnivirkeligheden,2012,s.2 18HyllestedogRasmussen,2013,s.33 19Udeskole videnivirkeligheden,2012,s.36 9

11 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Børneneskalhaveoplevelser,lavenogetoggennemrefleksionogdialogkunnefå oplevelsernekoblettildefagligebegreberibevidstheden. Udeskolenspotentialebliverførstrigtigtudnyttet,nårbådearbejdsmåderog erkendelsesformerafpassesefterrummet.udeskolesigeraltsåbådenogetomdetstedvi lærer,omlæringensindholdoglæringensform. 20 DennorskeforskerArneJordetbeskriverudeskolesåledes: UdeskolehandleromataktiverealleskolefageneienintegreretundervisninghvorudeJog indeaktiviteterneharnærsammenheng,idetelevernelæreromvirkelighetenivirkeligheten; dvs.omnatureninaturen,omsamfundetisamfundetogomnærmiljøetinærmiljøet 21 Nåreleverneerudenforobservererogopleverelevernenaturenogdenslivsbetingelser, samfundet,nærmiljøetogmenneskeskabteelementeriomgivelserne. Udeskolebegrebetkansesifølgendefigur,somvisergrundlagetforenhelhedsforståelseaf udeskolen: Modelengiveretindblikiudeskolensmulighederogbetydninger. Vedatbrugeudeskole,bliverskolenmegetstørreogdefysiskerammergiverbedre 20HyllestedogRasmussen,2013,s.34 21Jordet,1998,s.24 10

12 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 muligheder.udeskolengivermulighedforatbrugeomgivelsernebedre,menharetkæmpe råderumiundervisningen,fremforenlærerbog. Derudoverblivereleverneskreativitetogkommunikationogsåudfordret.Derikkekunén løsningtilopgaven.eleverneskalhersnakkeom,hvorfordeligenetoperkommetfremtil dénløsning.allebørnsforskelligekompetencerkanherkommetilnytte. Elevernevilfåenbredereforståelseafdetundervisteemnegennemdenneerfaring.Gennem kropogsanservilelevernehavefleremuligheder,nårdeskaltilbagekaldesigdetlærte. Socialtvileleverneogsåbedrekunnefungeresammen,daudeskoleliggeroptilelevernei samarbejdeskalfindefremtilløsninger. 22 Udeundervisning+ Udeundervisningskalsessomdenundervisningogdefagligeaktiviteter,derforegårudenfor desædvanligerammer,ilæringsmiljøerudenforskolenogskermegetofteinaturområder. 23 Dererglidendemellemformermellemudeskoleogudeundervisning.Mendenstoreforskel liggeriregelmæssigheden. Pådenenesideskaludeskolesessomregelmæssigt,hvorundervisningenflyttesudenforen halvellerheldagomugen.udeundervisningbliverderimodofteforbundetsomkortere forløb,medenklefagogforegårnårdetpasserindiårsplanerne. 24 Udeskole+og+historie+ Gennemmangeforskelligeaktiviteterkonkretiseresoghistoriengøreslevendemed kulturlandsskabet,bygningerellerandreomgivelseribyrummet.historiefagetertilstedei ethvertlokalsamfund.påbestemtestedererderskethændelser,dererendelafstedets historieogkansporestilbagetilhistoriskerødder. 25 Dettekunneforeksempelværegravhøje. Mangeelevervilhaveetforholdtildennehistoriefrasitegethverdagslivgennemlokale arrangementer,historiskemindesmærker,forældreogbedsteforældresfortællinger.dettevil derforkunneværeetvigtigtgrundlagforhistorieundervisningenfraførstedagpåskolen. Denneformforhistorieerbogstavligtalttilstedeilandskabet,ogvedatopsøgedissekilder fårmanmulighederforatsamleellerformidlehistorien iautentiskekontekster ogden 22http:// UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom 23HyllestedogRasmussen,2013,s.34 24Ibid. 25Jordet,1998,s

13 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 blivertilgængeligforalleelever. 26 Mulighederneforatgørehistoriefagetrelevantog virkelighedsnærtforelevernevedudeundervisning,vilderforværemangeoggodedefleste steder. Jordetfremsætter3centralekildertilbrugforeleveroglærerihistorieundervisningen: Defysiskeomgivelser:hererdertaleomnaturUogkulturlandskabetisigselv.Fysiske objektersåsomarkæologiskefund,kulturminer,bygninger,mindesmærker, skulpturermedmereervigtigeressourcerihistorieundervisningenogkanbidragetil atgøreundervisningenkonkretogjordnær.disselandskaberkangiveelevernebedre mulighedforatforestillesigdehændelser,derengangskete.detteskergernei kombinationmedrollespil,somgivereleverneflereholdepunkterogbedregrundlag forforståelsen,endhvadklasserummetsformidlingkangivealene. 2. Historiskedokumenter:Idenhistoriskevidenfindeshistoriskedokumenter,derer tilgængeligeilokalsamfundet.herfindesværdifuldekilder,derkanindeholde interessantogukendtlokalhistoriskmateriale. 3. Lokaleressourcepersoner:Iallelokalsamfundfindermanmangemenneskermed lokalhistoriskviden.såsommedlemmeraflokaleforeninger,pensionistersamtandre ressourcepersoner.dissepersonerkaninterviewesellerinviterestilatfortælleomde lokalehændelserigammelellernyeretid. Mødetmedfagetudenforklasserummetgiverderudoverhistorien kødogblod,somkan væremedtilatøgeelevernesmotivationforfaget. 28 Klasseledelse-- Mankanimangehenseenderseenfolkeskoleklassesometsocialtsystem.Ogsomalleandre socialesystemer,erderbrugforenleder.deterforventet,atdeterlæreren,dereristandtil attageledelseniklassen. Klasseledelseeridesenereår,blevetetbegrebderharvundetindpasilæreruddannelsenog folkeskolen Ibid. 27Ibid. 28Jordet,1998,s JensenogLøw,2009,s.10 12

14 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Iforholdtilklasseledelseoglærerenssærligeansvarforkvalitetenaflæringsmiljøet,skalman væreklarover,atdererenrisikofor,atelevensstemmenedtonesforkraftigt. 30 Lærerenkan her misbruge sinmagtpositionoverforeleverne,ogikkeværelydhørogforståendenok. IfølgeJensenogLøw,skallærerenpådeneneside,tageklasseledelsenpåsigogværeen tydeligleder.pådenandensideskallærerenværelydhøroginddrageeleverne,sådehar mulighedforatsemeningenmedundervisningen. 31 Lærerenmåerkende,ogtagekonsekvensenaf,atpåvirkningogledelseernødvendigforat realisereopdragelseogundervisning. 32 Afgørendeforomlærerenharsuccesmedudøvelsenafsitarbejde,erlærerensrelationertil elevernesamtsinformforledelse.klasseledelseskalsessomnogetlærerenfaktiskgør.det erikkenokatvidenogetomklasseledelse,detskalogsåudøvesaflæreren Relationen+mellem+lærer+og+elev+ IfølgeNordahlerrelationenmellemlærerenogelevenafgørendeialleformerfor undervisningen.eleverneblivermotiveretoginspireretaflærere,derrespekteredem,ogsom læggervægtpåathaveengodrelationtildem. 34 Lærerensevnetilatknyttepsykologiskebåndtilelevenharafgørendebetydningforbørnog ungeslæring. Enlærersomerstøttendeogtolerererelevernesegnetiltag,kanfremmeelevernesfaglige læring. 35 Relationenmellemlærerenogelevenskalsessomenasymmetriskrelation,dererbestemt vedforskellenimagt,ansvarogkompetence.deterlæreren,derunderviserelevenogikke omvendt. 36 Dennegrundlæggendeulighedforsvinderikke,selvomlærerenserelevensomet selvstændigtogligeværdigtindivid.menlærerenkanadministreresinmagtpositionmere ellermindrebefordrendeforelevenslæringogselvværd. 37 Deterlæreren,derharhovedansvaretforatopretteellerbidragetildennetildennerelation. Detteansvarforrelationentilelevenerennaturligkonsekvensafdetasymmetriskebånd,der 30Ibid. 31Ibid. 32Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s141 35Nordahl,2012,s JensenogLøw,2009,s.53 37Ibid. 13

15 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 eksisterermellemlærerenogeleven.hermenes,atdeterlæreren,derharansvaretfor undervisningenogeleverneslæringogherunderogsåforrelationen.deterlæreren,derer denprofessionellevoksenogdermedogsåden,derharstørstmulighedforatpåvirke relationentileleven. 38 Læreren+som+vejleder+ Detbliveroftefremhævetiministeriellebekendtgørelser,atlærerenskalageresomvejleder. Lærerenskalikkebarepåvirkeelevernedirekteisinformidling,menskalogsåvejlede elevernefagligt,socialtogpersonligt. 39 Detatlærerenskalvejlede,erikkeensbetydningmed,atlærerenskalopgivealkontrolover undervisningenogladerdetværeoptileleverne,omdeønskervejledningiforholdtilderes undervisning. Idesituationer,hvordetbliverhensigtsmæssigt,atlærerenfremstårsomvejleder,måder ikkeværenogentvivlom,hvemderharkontrollen,oghvemdertilenhvertidkanændre situationeniklassen,skulledetværenødvendigt.herskalelevernevide,atlærerenkan ændrepåsituationenellerovertagemereafkontrollenogstruktureniundervisningenigen, hvisdetblivernødvendigt.deskalhaveenfølelse,afatlærerenergarantfortryghed. 40 Atlærerenskalsessomvejlederindebærer,atlærerenskalværedenaktivepart.Skalder værevejledning,måvejlederenværeaktiv.deterlærerenderbørtagekontakttileleverne, stillespørgsmålogkommemedkommentarer.pådennemådekanlærerenstøtteopom elevenslæreprocesser. 41 Klasseledelse+som+situationsbestemt+ Somskrevettidligereerledelseetrelationsbegreb.Denkonkretekarakterafrelationmellem lærerogeleverafhængigafdenpædagogiskesituation,somkanvarieremedforeksempel klassetrin,fag,arbejdsformer,klassemiljø,klassestørrelsemedmere. Lærerenkanudvikleisinegenrolle,mendenkanblivebestemtafomgivelserne,blandtandet eleverne. 38Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s Nordahl,2012,s Ibid. 14

16 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Lærerensudøvelseafklasseledelseafhængerderforihøjgradafsituationen.Detindebærer, atmankanfastlæggedenbedstemådeatledeklasserpå. 42 Lærerenmåtilpassesinledelse efterdensituation,somlærerenståroverfor.detkræver,atmansomlærerhurtigtkan vurdereogtræffegavnligebeslutningerom,hvordanensklasseledelsebørværeiforskellige situationer.situationsbestemtklasseledelseindebærer,atlærerenkanvarieresinledelsei forholdtilhvilkefagmanunderviseri,hvilkenklasselærerenhar,oghvilkenarbejdsform elevernearbejdermed. Somskrevetimitmotivationsafsnit,vardenlitteraturjeghavdelæstpåforhåndomkring udeskolemegetpositiv.minredegørelseforbegrebeterderforbeskrevetudfraetpositivt synpåudeskole.dajegselvhavdeenmindregodoplevelseafudeundervisning,kunnedet haveværetinteressant,hvisjegkunnehavefundetnogetlitteraturellerartikler,somikkevar ovenudpositivoverforudeskolen. Detempiriskemateriale,dererbenyttetidenneopgave,erindsamletfraNærumSkolei periodenden5.januartil6.februar.denbyggerpåetgennemførtundervisningsforløbito5. klasserogen6.klasse.minempiritagerudgangspunktidenene5.klasse. - Jegharvalgtatbrugeobservation,lydoptagelseroginterviewsomminempiri.Jegharvalgt disseformerforundersøgelse,foratfåetstørrekendskabtilbesvarelseafmin problemformulering.jegharderudovervalgtatsepåforløbsplanenforminundervisning. Kritik-af-teori- Empiri- Præsentation-af-empirisk-materiale-og-indsamling- Observation- Jegbenyttermigafobservation,tilatsehvordaneleverneoglærerenagerer,ved udeundervisning.dettegøresgennemenundervisningsgang,meden5.klasse. 43 Indenforpædagogikbliverobservationforståetsomopmærksomiagttagelse.Dettevilsige,at manpåenkoncentreretmådeforsøgeratobserverenoget,derharpædagogiskbetydning. 42JensenogLøw,2009,s.53 43Sebilag3,forobservationsnotater 15

17 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Deteraltsåenprofessionelfærdighedforlæreren,derertilknyttetvedkommendes arbejdsopgaver. 44 Derervedbeggeafmineobservationertaleomobservationafførsteorden. Vedobservationafførsteordenerdetlæreren,derobserveredenpædagogiskesituationog hardettesomprimæropgave.dettebidragertilatsikreenhøjkvalitetafobservationerne,da observatørenikkebehøverkoncentreresigomandreopgaver. 45 Jegkunnederforsåvidtmuligttrækkemigtilbageogobserverevoresundervisningognotere undervejs.mineobservationerblevdeltopieleveroglærer.dettegjordejeg,dajegvar interesseretiatsebeggesidervedudeundervisning.observationentagerudgangspunkti2 undervisningsgangepå90min.dogerturentilogfrastedetikkemedimineobservationer. UndervisningenforegikvedJægersborgskov,vedengravhøjfrabronzealderen. Vedevalueringafforløbet,lavedeviklassesamtale. 46 Denobservationsomderbliver foretagetsamtidigmedatmanpraktiserersomlærer,harsinebegrænsninger.ens opmærksomhederstærktknyttettilundervisningen,ogjegharbegrænsetmulighedforat observerefuldstændigt.dajegønskeratfastholdemestmuliginformationfradenne evaluering,benyttedejegmigaflydoptagelseafklassesamtalen.vedtransskriptionenaf dennelydoptagelse,harjegudvalgtkorteresekvenserindenfortimen,somjegsynes,derville værespecieltinteressantatudforske. 47 Lydoptagelser- Interview- Jegharvalgtatbenyttemigafblandtandetinterviewstilatidentificereelevernessynpå udeundervisningogderesegenarbejdsindsatsvedudeundervisning.jegharudframine interviewsudvalgtde5,jegfølerbedstkansvarepåminproblemstilling. detmuligtatkommevidtomkring,idetinterviewerenudstikkerrammernefordeemner,der skalbehandlesiinterviewet.jegvalgteatbenyttemigafenblandingafinterviewformene 44Bjørndal,2013,s.34 45Ibid. 46Sebilag1 47Bjørndal,2013,s.97 16

18 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 standardiseretinterviewmedfastesvaralternativerogstandardiseretinterviewmedåbne spørgsmålogsvar 48 Herbestårinterviewetafenrækkefastlagtespørgsmål,hvorallespørgsmålogderes rækkefølgeerlagtfastpåforhånd.svaralternativerneerdogåbne,hvorvedstandardiseret interviewmedfastesvaralternativerersvarenealleredelukkede. Jegharmentdenneinterviewformermereafslappende,ogjegmente,dettevillegivemigden bredesteogmestvalideempiri. Præsentation-af-forløbsplan- Undervisningsforløbetkaniskematiskformsesibilag3. EmnetforforløbetvarNærumslokalhistorie,hvorfokusvar:atværebarniNærumog familieliv. Iforløbetblevdertagetudgangspunktifølgendemål: Kompetencemål:Elevenkanperspektivereegneogandreshistoriskefortællingeritidogrum Færdighedsmål: 1. Elevenkanopstillehistoriskescenarierforatfåindsigtisamfundsforholdifortiden 2. Elevenkanbegrundevalgafhistoriskescenariertilatfåindsigtisamfundsforholdi Vidensmål: fortiden 1. Elevenharvidenomelementer,derindgårihistoriskescenarier 2. Elevenharvidenomkriterierforvalgafhistoriskescenarier 49 Derviliundervisningenværefokuspåatopfyldedissemål.Derbliverhertaget udgangspunktinærumslokalhistorie. - Kritik-af-empirisk-metode-- Detkanværesværtatforholdesigfuldstændigobjektivisineobservationer.Jeghavdeselv væretmedtilatudformeundervisningsplanerne,jegerderforikkeneutraliforholdtilden. 48Bjørndal,2013,s Nyeforenkledefællesmål historie2014,s.4 17

19 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Derudoverhavdejegfåetetkendskabtileleverne.Jegvidstefrastart,hvilkeeleverderkunne væredestærkeogaktive,oghvilkederkunneskabeproblemer.minforforståelseafeleverne, kanhavepåvirketmineobservationer. Veddetpersonligeinterviewvilderaltidværeusikkerhed,dajegikkemed100procents sikkerhedkanregnemed,atdererblevetsvaretærligt. Den,derbliverinterviewet,kanblivepåvirketafintervieweren. Elevernekanværebangeforatudtalesigærligt,dajegsomdereslærersenereharadgangtil atlæsedenenkeltessvar.elevernekandermedhavesvaretuærligt,udfrahvaddetrorjeg somlærerenønsker,foratsebedreudimineøjne. Etandetkritikpunkttilminempirier,atjegvælgerkunatbruge6afelevernesbesvarelsertil minanalyse.dettegørjegda,elevernegivermegetdesammensvar,ognoglesvarer ubrugeligeiforholdtilatskulleforholdesigtildem. Derudoverkanheleminundersøgelseikkebeskrivessomrepræsentativ,daderikkeernok deltagere.jegharundersøgtenenkeltklassepå27elever,hvilketikkeernoktilatkunnesige nogetgenereltombrugenafudeskoleogdennesbetydningforeleverneslæringog historiebevidsthed. Analyse- Minanalysebeståraffemdele,somjegvilanalysereudframinteoriogempiri.Jegvilstarte medatanalyseredennyefolkeskolereform,hvorjegvilundersøge,hvordandenlæggeroptil udeskole. Interviewenevilgivemulighedforatdækkeelevernesperspektivpåundervisningen.Jegvil herbrugeelevernesinterviewstilatsepå,hvilkenoplevelseelevernehavdetil udeundervisningen.jegvilbrugederessvar,iforholdtilteorienomkringudeskolesamtden nyefolkeskolereform. - Den-nye-folkeskolereform-og-udeskole-- Iforbindelsemeddennyeskolereformerdermangeelementer,derliggeroptiloggiver mulighedforatarbejdemedudeskole.manønskerblandtandetateleverneskalhaveenmere alsidigskoledag. 18

20 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Tankernebagdenalsidigskoledager: Dennyeskoledaggivermulighedformerevarieretundervisning,derkoblerteorientil virkeligheden. Detskalblandtandetskegennemmeretidtilmotionogbevægelse,understøttende undervisningoginddragelseaflokalområdet Denvarieredeogvirkelighedsnæreundervisningskalstyrkealleeleverslæring. 50 Derblivermeddennyefolkeskolereformåbnetopforennytænkningaffolkeskolen.Der læggesoptilennytænkningafskoledagenafenlangtraditionmedskemalagtelektioner. Derblivermulighedfor,atdestrukturellerammerifolkeskolenskalværemindre dominerende,ogudeskolenkandermedbliveendelaffolkeskolen. Manønskerateleverneskalkobledenlærteteorifraklasselokaletogfagbøgernetilnoget virkelighedsnært.udeskolenerderforuundgåelig,dadeterudenforskolensrammerat virkelighedenfindes.vedatsættefleresanserogflereoplevelserpådeteleverneskallære, kanmanfremmedereslæring.nårelevernelærernogetnyt,skaldesamtidigforstå,hvordan dennenyevidenkanbrugesihverdagenogpraksis.dettekankommederesfaglige,socialeog alsidigeudviklingtilgode. Derbliveridennyeskolereformtaltom enmerevarieretskoledagmedøget undervisningstidognyeogmerevarieredeundervisningsformer herudover praktiskeog anvendelsesorienteredeundervisningsformer,deråbnerskolenmoddenomgivendeverden Herviludeskoleværeenoplagtmulighedforatåbneskolenforvirkeligheden. Herudoverønskermanveddennyereformat børneraktiveogfårbevægetsighverdag 51 Manønskeraltsåatfåmerebevægelseindielevernesskoledag. Derbliverlagtoptilyderligereanvendelseafalternativelæringsmiljøer,praksisUog handlingsorienteretundervisningoganvendelsesorientredeundervisningsformer.herkan brugenafudeskoleløftedisseområder. Hvad-siger-eleverne-til-undervisningen?-- Etafdesvar,dergårigenblandtelevernessvarer,atdeallesynesdetvarrartatfåfriskluft. Herbliverblandtandetsagt: Detvargodtatfåfriskluftoglidtmotion. ogenandensvarer 50 skoledag?allowcookies=offremember=on 51 %20aftaletekst% pdf 19

21 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Jegsynes,atdetvarrigtigsjovtatværeudenfor.Detvarengodmådeathaveundervisningpå, manfikfriskluftognyviden. Detteliggerindeforrammernetildennyefolkeskolereform,hvorenafformålenemedden, varatfåmerebevægelseindiskoledagen. Flereafelevernekommentererdogpåvejret.Turenforegikenregnvejrsdagijanuarmåned. Størstedelenafeleverneskriverderfor,atdebedrevillekunneholdekoncentrationen,hvis vejrethavdeværetbedre. Jegtrorderfor,atdetervigtigtatudeskoleforegåråretrundtuansetvejret.Elevernevil dermedvænnesigtil,atdeskalhaveundervisningudenuansetomdetregnerellerer solskinsvejr. Derudovervarflereafelevernegodtklarover,atdeikkeopførtesigoptimaltiforholdtil,at deskulleundervises.blandtandetsvarerenelevsåledestilspørgsmåletomelevensegen arbejdsindsats: Jegvarmedtilatlavelarmogballade.Viskullenogetombronzealderen,ogjeg villefaktiskgodthavehørtefter Herreflektererelevenoverderesegenarbejdsindsatsogharfaktisketønskeomlæring. Omdettesvareretudtrykforelevensreelleønske,elleromdeterfordi,determigsomderes lærer,defortællerdettil,kanjegikkevide. Enelevgiverdogetsvar,derstemmeroverensmedetafudeskolensprincipper. Detvargodtatmanfiknogetafvideomgravhøje,samtidigmedatmankunneseen.Jeglærte megetombronzealderhøje,oghavdeengodtime. Elevenfårmerevidenvedathjælpafdefysiskeomgivelser,somJordetbeskriversomenafde vigtigekildervedudeskoleihistorieundervisningen.vedatelevenkansepåengravhøj,mens hunhøreromdenogkanbidragetilatgøreundervisningenmerekonkretogjordnærfor hende.derudoverharelevenetholdepunkt,somhunkanhængehendesnyeindsamletviden oppå. 20

22 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april Hvordan-kan-lokalhistorie-og-udeundervisning-styrke-elevernes-historiebevidsthed?- Lokalhistorie:+ VoresførsteundervisningstartedemedateleverneskullefindeoplysningeromkringNærum. Herskulleelevernelaverundersøgelser,hvordeskulleindsamledataomkringderesby. Elevernegikigangmedarbejdetogvarmegetaktive,ogdesnakkedeogdiskuteredemed hinandenom,hvaddefandtudaf. Iarbejdetmedlokalhistorievilelevernebådemødeden lille ogden store historievedat sammenligneforholdenelokaltognationalt/globalt.vedatundersøgehelhederog sammenhængeideresegenlokalhistorievildekunnefåopfyldtetøjeblikkeligtbehovforat videnogetomderesfortidognutid.mendevilderudoverogsåopdage,atdeselverendelaf ensammenhængogudvikling.devilopdageatdeerhistorieskabtesåvelsom historieskabende. Sermanpåvoresforløbsplan 52,såkanelevernefåudvikletdereshistoriebevidsthed,nårde skalreflektereoverderesfamiliesbarndom,samtdenfortællingdefiklæstopi undervisningen.dadeskalsammenlignemedderesegenbarndom,kandetgivedem fortidsfortolkningsamtnutidsforståelse. Herudoverkanopgavenhvoreleverneskalbeskriveendagideresegetlivsammenlignetmed etbarnibronzealderen,givedemdenneforståelse. 53 Eleverneshistoriebevidsthedkanbliveudviklet,dadeernødttilatbrugederes nutidsforståelse,tilatfortolkepåfortiden.denemotionelledelafelevernekanblivevækket vedopgaversomdenne,dadefindelighederfraderesegetlivsammenlignetmedderes familieshistorieellerdenhistoriskefortælling. 54 Forathistoriebevidsthedsbegrebetskulleværeheltfuldendt,skulleopgaverneogsåhavevist enformforfremtidsforventning.dettegørvoresopgaverikke,dademerefokusererpå elevernesegetlivsammenlignetmedetlivifortiden.detkandoggivedemtankerog refleksionerover,hvordanetbarnsliv,kanseudifremtiden. 52Sebilag3 53Sebilag5 54Brinckmann,1999,s.36 21

23 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Jegmener,atminelydoptagelserfraevalueringafudeundervisning,viserettegnpå historiebevidsthed. 55 NårelevS1siger Altså,selvomdeterfragamledage Altsåkandetikkeogsåværenoget historie,selvomdetikkeerfragamledage?hvisnutorvetbrændtenedigår,erdetsåikkeogså historieidag? reflektererelevenover,omhændelserderskeridagogsåkanværehistoriei morgen.herkanmanaltsåseettegnpåhistoriebevidsthed.elevenharenforståelsefor,at hunogandreermedtilatskabehistorie.menneskerhandlerisintid,ogdissehandlingerhar konsekvenserfordemsomkommerefter.debegivenhederderblevtagetigår,påvirker dagenidag.påsammemåde,påvirkerdebeslutningersomgøresidag,dagenimorgen.de beslutningersomelevernetager,påvirkerfremtiden. 56 DetteharelevenS1fåetenforståelsefor,ogsågælderhendeselv,oghunkandermedfå udvikletsinhistoriebevidsthed. Udeundervisning:++ ArneJordetargumentererforhvordanudeundervisningkanstyrkeelevernes historiebevidsthed.mankanvedatarbejdemedhistoriskebegivenhederinærmiljøet,give eleverneflereressourcer,somdekanstrukturerederesvidenefterilærerprocessen.ligesom vedarbejdetmedlokalhistorie,kanmankobledesmåfortællinger,derharenreferencetil elevernesegenlivsverdenogtildenstorefortælling,somelevernemøderihistoriebøgerne. Pådennemådekanmanelevernefåudvikletdereshistoriebevidsthed. 57 Skaljegbareforholdemigtilmineobservationerfraudeundervisningen,måjegværekritisk overforudeskoleiforholdtilatudvikleeleverneshistoriebevidsthed. Jegseringentegnpåhistoriebevidsthedvedmineobservationerogdeaktiviteter,som eleverneblevsattil.mitfokusforobservationenvar,omjegkunneseenudviklingaf eleverneshistoriebevidsthedvedudeundervisning.mensomobservationerneviser,erderfor megeturo,ogundervisningenhavdederforikkedetudbytte,somjegønskede.forateleverne skullefåudvikletdereshistoriebevidsthedskulledehaveværetmereaktivemed omgivelserne. Elevernehardogfåetenmassefaktaomkringbronzealderenoggravhøjemedtilbagefra turen,dettekanmanseiminlydoptagelserafundervisningen.herkanoplevelserneogdetat 55Sebilag1 56KvandeogNaasted,2013,s Jordet,2010,s.251U252 22

24 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 haveværetietandetlæringsrum,havegiveteleverneenkrogdekanhængederesvidenop på,ogdermedbedretilbagekaldedenneviden. Jegmenerdogogsåatudviklingenafeleverneshistoriebevidsthed,ikkebareernogetman kanse,iøjeblikket.ogdeterikkeenfærdighed,sommankanarbejdemedvedenenkelt undervisningslektion.jegserdeterderimodsomenprocesderudviklersighenovertid.jeg menerdermed,hvislærerengørbrugafmetodenhjemme ude hjemme,villærerenhave bedremulighedforatseenudviklingafeleverneshistoriebevidsthed. Somdetansesitidligereafsnit,omudviklingafhistoriebevidsthedilokalhistorie,viserelev S1,enudviklingafdette.Udviklingseseftervoresturoghendesvidenfraturenkanhave givethendedennerefleksion.hererhistoriebevidsthedsbegrebetnemligenproces,derer sketovertidgennemrefleksion. - Hvad-er-lærerrollen-ved-udeundervisning?- Nårundervisningenrykkesudenfor,skalmanværeopmærksompå,ateleverneblivertaget udietnytlæringsrum,demåskeikkeervanttil.deterderforvigtigtatlærerenharovervejet ogfundetfremtil,hvilkenklasseledelsehan/hunønskerathave. Indenvitogafstedpåturen,varlærerensrolleatforklareogfåelevernetilatopføresig ordentligt. Følgendereglerblevderforopstilletforeleverne,indenvidrogafsted: Udenforeretlæringsrum,manskalderforopføresig,sommanvilleienundervisning iklassen Manopførersigordentligtogholdersigigruppen Lytterefterogtagerimodbeskederfralæreren Gåsammentoogtofremogtilbagefraturen IfølgeJordeterlærerensrollevedudeskole: 23

25 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Lærerenmåkunneledeenelevgruppeogværeentydeligogforutsigbarledersomtøråstille kravogsettegrenserforelevene.lærerenmåkunneetablerereglerogrutinerforelevenes arbeidoghaevnetilåbestemmeogtaavgjørelser. 58 Lærerenskalaltsåværeenlederforeleverne,somertydelig,sættergrænsersamtbestemmer ogtagerafgørelser. DetlæggeroptilNordahlsbeskrivelseafklasselederensomvejleder,hvorlærerenskal Ivoresudeundervisning,varlærerenikkeenvejlederforeleverne.Lærerenvarderimoden formforforedragsholder.lærerenforklaredeomkringgravhøjeogbronzealderen,imens eleverneskullelytte,tilhvadderblevformidlet. Jegserklasseledelsenvedudeskolesomværendesituationsbestemtledelse.Damanhar rykketundervisningenudenfor,målærerentagenoglevalgiforholdtilsinklasseledelse,når undervisningsarealetharændretsig. 59 Undervisningssituationenharændretogderformå klasseledelsenogsåændresig. Enandenvigtigfaktorvedklasseledelseerrelationentileleverne. ArneJordetbeskriverrelationentilelevernesåledes: Lærerenmåogsåkunnebyggeog vedlikeholdegoderelasjonertilelevene,haevnetilåsedenenkelteelevogevnetilåmøteden enkeltemedempati.læreresomvisereleveneemosjonellstøttefårogsåetgodtforholdtil elevene.fagligdyktige,tydeligeogempatiskelederevilfåennaturligautoritet. 60 Deteraltsåvigtigtforlæreren,foratopretholdesinautoritet,athaveengodrelationtil eleverne. Nårmanunderviserudenfor,erdetvigtigtatmanharennaturligautoritetoverforsine elever,såmanvedatmankantageeleverneudenfor,udenatskullebekymresigomandre faktorersåsomeleverderstikkeraf,larmerogsåvidere.observationerneviser,atlæreren ikkeformåratfastholdeeleverne.lærerensebliverderimodfrustreret,opgivendeog begynderathævestemmenoggiverudtrykforsinfrustrationoverforeleverne.pådenne mådekanlærerenogsåmistemereafsinautoritetoverforeleverne. Davorespraktikkunvaredefemuger,havdevisimpelthenikkenoktidtilatskabeenrelation tileleverne.hvisvoresundervisningenskulleværegåetgodtkunnemanforestillesig,atvi 58http:// UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom 59JensenogLøw,2009,s.53 60http:// UenUdelUavUskolensUutvidedeUlæringsrom 24

26 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 skullekendeheleklassengodt,ogvidehvordanelevernereagererinyeoganderledes undervisningssituationer. Udeskolekræver,atlærerenplanlæggerogseraktivitetensomendelafdetsamlede læringsarbejde.udendørsaktiviteterkanikkeståalene.lærerenskaltænkepåhvordan læringsmåletbedstkannåsoghvordanudeaktiviteternekanunderstøttedem. Derskalværeklartdefineredemålforudeaktiviteter,sålærerenkantrækkesigtilbage,og eleverneselvkanfindeløsningerne.mendettekankunske,hvislærerenogeleverneved, hvaddevil,meddenmådederbliverarbejdetpå. Somlærerenmåmanværegodtforberedt,såelevernevedhvaddeskalgøre.Detervigtigt,at lærerenved,hvadhan/hunvilmedundervisningenoghvilkeaktiviteter,derkanfremme målene. Hvorfor-går-det-galt?- Sommineobservationerviser,gårvoresundervisningikkesomønsket.Skaljegderfor forholdmigtilmineobservationer,måjegværekritiskoverforudeskole.dererandre faktorer,dertagerelevernesopmærksomhed. Somtidligereskrevet,varlærerensklasseledelseikkeoptimaliforholdtiludeundervisning. Elevernebliverurolige,ogdererandrefaktorer,derblivermereinteressanteendhvad,der bliverundervisti.istedetforatlytteefter,findedegrene,rullernedafbakkenellerløber rundtomdenoglegermedhinanden.tingdererheltnaturligeforbørn,nårdeerudenfor. Nårelevernekommerudenfor,kommerdeudafdefasterammer.Elevernetrorautomatisk, atdeharenformforfri.selvomderblevtaltmedeleverneomkringreglerneudenfor,indenvi togafsted,havdeelevernesværtvedathuskedet,nårførstvivarudenfor. Lærerenharikkeenautoritetoverforeleverne,ogharderforsværtvedatfådemtilatlytte efter.herbliverblandtandetsagt Giderikkegodtatlytteefter, Detvardogutroligt,atjeg skalblivesurførigiderathørehvadjegsiger HvisIopførerjegordentligt,såtagervibare hjem 61 Derudovervarproblemetvedvoresundervisning,atuderummetblotvarenrammefor 61Sebilag1 25

27 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 undervisningen.derforkomelevernehellerikkenærmeredehistoriskehændelser,og processenmedatskaberefleksionogundrengennemomgivelserneudeblev. Vedatuderummetkunfungeredesomenrammeforudeundervisningen,blevderikkelagtop til,ateleverneskulleinterageremeddeomkringliggendeomgivelser,somnetoperessentielt vedudeundervisningenspædagogik.undervisningenblevderimod,hvadkarenbarfodkalder lamineretundervisning,iartiklen Danskudeskoleietinternationaltperspektiv.Den lamineredeundervisningeretbilledepå,hvormanbareflytterundervisningenudenfor,uden atmangørbrugafomgivelserneoghvorundervisningensform,indholdogmetodeikke synderligtvilbliveændret.aktiviteterneidenobserveredeundervisningkunneligesågodt haveforegåetindenforiklasselokalet,ogdetbliverderforen lamineretundervisning. 62 Uderummetspotentialebliveraltsåikkeudnyttet.Imineobservationerhavdeundervisningen ikkedetsammenspilmedstedetsomgivelserogeleverneslivsverden,somjegmener,detskal have,foratelevernekanudvikledereshistoriebevidsthed. Undervisningenudenforbørværehellereværeprægetafmereelevcentredeopgaver,med mindrelærerkontrolsamtlængerevarendetidtilfordybelseiemnet Sammenfatning-af-analyse- Udframinanalysekanjegvurdereatemnetlokalhistoriekanværegivendeiforholdtilet ønskeomatudvikleeleverneshistoriebevidsthed.minempiriviserbedretegnpå historiebevidsthedvedklassesamtaler,endhvadmineobservationervedudeundervisning gør. Jegmeneratkunnekonkludere,atdenobservation,derbedstvisteenudviklingaf historiebevidsthed,ers1citatomatværehistorieskabteoghistorieskabende. Jegmenerudframinanalyse,atarbejdetmedlokalhistorieerfordelagtigtiforholdtil udviklingenafeleverneshistoriebevidsthed.herkanelevernefåengodoplevelse,atdeer historieskabtesåvelsomhistorieskabende.sammenligningerafbilleder,familiehistorierogså viderekangiveeleverneenfortidsfortolkningsamtnutidsforståelseogmandermedgennem samtalemedeleverneogsåsnakkeomfremtidsforventninger. 62http:// 63http:// 26

28 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Doggårvoresudeundervisninggalt.Jegkaneftergennemarbejdelseafopgavenseflere grundetilhvorfordetgårgalt. Fordetførstevardeundervisningsaktiviteter,vihavdeforberedt,ikkegodenokiforholdtil omgivelserne.undervisningenkunneligesågodthaveforegåetindenfor,ogudeskolens potentialeblevderforikkefuldendt. Derudovervarklasseledelsenikkeoptimaliforholdtil,atundervisningenvarrykketudenfor. Detervigtigt,atlærerenforholdersigtildenundervisningssituationhan/hunståri,og dermedhvilkenklasseledelsehan/hunønskerathave. Udenforklasseværelsetforholdereleveroglærerensigtilhinanden,påandremåderendiet klasselokale.lærerensesmeresomenvejlederforeleverne,somskalguidedemtilløsninger, fremforatgivedemløsninger.dettegivergrundlagforenbedrerelationtileleverne. Iforholdtilelevernesoplevelseafundervisningen,erdegodtklarover,deikkeopførtesig optimaltiforholdtildeskulleundervises.elevernesåaltsåikkeomgivelsernesomet læringsrum.derudovervarderandrefaktorer,såsomvejret,dertogdereskoncentration.det erderforvigtigt,atudeskolebliverholdtåretrundt,såeleverneervanttildenogforberedtpå det. Jegvilidetteafsnitdiskuterenogleafdespørgsmål,dererdukketopibearbejdningenaf mineopgave.hervardetisæreninteresseom,atsepåhvorforviskalhaveudeskole? Derudovererjegblevetinteresseretiatsepå,hvordanjegkanforbedreminundervisning. Hvordankanjegbrugedeerfaringersommineoplevelsergavmigipraktikken,samtdennye videnjegharfåetframinteori. Diskussion- Hvorfor-udeskole?- Vivilheletidenprøveatforbedrefolkeskolen Dajegstartedepålæreruddannelsen,varcooperativelearningdetheltstorepædagogiske metode.hererudgangspunkteter,atderlæresbedstvedatsamarbejdeogkommunikere medandre. 27

29 AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z april2015 Iforbindelsemeddennyefolkeskolereform,menerjegudframinanalyse,atmankanse noglemetabegrundelserfor,atudeskolenskalimplementeresifolkeskolen. Spørgsmåletetsåbare,hvorforerdet,vilaverdenbevægelsemedudeundervisningnu? Hvilketproblemerdetvivilløsemeddet? Forskningviser,athvismanlærermedkroppen,lagrervidensigfleresteder,endhvisman lærervedatlæseenbog.nårmanskalhuskedet,harmanflerekrogeathængesinvidenop på, 64 sådansigerdortevind,dererpædagogiskudviklingskonsulentiesbjergkommune. Nårbørnharkonkreteoplevelser,dekanhængederesvidenpå,huskerdebedre. Deoplevelserelevernefåridemiljøer,deromgiveros,kandanneenbaseforlæring. Derudovererderønskeomatfåmerebevægelseogaktivitetindiskolen.Kanetafformålene meddennyefolkeskolereformogsåetønskeomatfremmeelevernessundhed? Etcasestudieomennaturklasse,hvorenklassepåRødkildeSkoleiKøbenhavnfik mulighedenforover3åratflytte20%afdenobligatoriskeundervisningudiskovenendag hveruge. 65 Herblevderlavetenrækkeforskningomkringresultaterneafprojektet. Naturklasseprojektetsresultateromkringsundhedvar,ataktivitetsniveauetblevoplevetsom væsentligthøjere,nårundervisningenforegikinaturen.detteblevunderbyggetafkonkrete målingerafdetfysiskeaktivitetsniveau,derviste,atskovdagehavdegennemsnitligmereend dobbeltsåhøjtaktivitetsniveausammenlignetmednormaleskoledage.derudoverviste målingerne,atdetgennemsnitligeaktivitetsniveauunderenundervisningsdagiskoven svaredetilennormalskoledagmedendobbelttimemedidræt.disseresultaterunderstreger, atnaturklassekonceptetanvendtifolkeskolenvilkunnebidragepositivttildenmanglende fysiskeaktivitetblandtbørnogunge. 66 Såønsketommerebevægelseiskolen,kanaltsåbliveopfyldt,hvismanskalsetdetudfra casestudiet.hvordanbevægelseiundervisningenkanstyrkeeleverneslæring,erenanden diskussion,somjegikkevilgånærmereindi. 64http:// skoledag/esbjergukommune 65http:// 66http:// 28