Nr. 2 November 2012 BØRN I FOKUS INDHOLD

Transkript

1 Nr. 2 November 2012 BØRN I FOKUS INDHOLD Til læserne 3 Motoriske vurderinger i børnehaveklasserne 5 Motorik i børnehaven 8 Identificering af DCD ved egen læge 9 Kinesiotape virker det også på børn??? 12 CPOP 14 Nyt fra bestyrelsen 16 Kalenderen 19 Børn i Fokus Fagforum for Børnefysioterapi

2 Børn i Fokus Børn i Fokus er medlemsblad for Fagforum for Børnefysioterapi. Udkommer to gange årligt. ISSN Redaktion Jytte Falmår (Ansvh.redaktør) jytte@falmaar.dk Britta Andersen (redaktør) briddaandersen@gmail.com Vestgruppen (efterårsbladet) Pia Sommerlund Lind sommerlund.lind@bbsyd.dk Maja Wolf maja.wolf@skanderborg.dk Lis Rebsdorf, lreb@sonderborg.dk Østgruppen (forårsbladet) Mette Amstrup metteamstrup@live.dk Rikke Hedemand, rikkejae@aadalskolen.dk Annika Dessau, adess@gribskov.dk Pia Aagaard, paa@odense.dk Indlæg til bladet sendes til redaktionen helst pr. som vedhæftet fil. Næste deadline 25. februar 2013 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Gøtze Grafisk, Herning Forsidefoto: Gitte Siersbæk Illustrationer: Helle Drews Webmaster Helle Kongsbak helle.kongsbak@live.dk Bestyrelsesmedlem Anna-Karina Zahle Madsen Søbyvej Hvidovre Tlf annaakts@yahoo.dk BARSEL Suppleant Camilla Rams Rathleffs Knudsen camilla.r.knudsen@gmail.com Fagforum for Børnefysioterapi under Danske Fysioterapeuter Bestyrelsen Formand Lene Bruun Søndermarken Gørding, Tlf lene@bruunjorgensen.dk Næstformand Hanne Christensen Solvangsvej Viby J., Tlf hanne.chr@live.dk Sekretær Helle Mätzke Rasmussen Klosteret 25A, 6100 Haderslev, Tlf helle.maetzke.rasmussen@gmail.com Kasserer Mette Amstrup Boserupvej Humlebæk, Tlf metteamstrup@live.dk Medlemsreg./redaktør Jytte Falmår Ingemannsvej 12, 5230 Odense M Tlf / jytte@falmaar.dk Redaktør Britta Andersen Hillerødgade 6, st.tv, 2200 København N Tlf briddaandersen@gmail.com Kursusudvalgsansvarlig Gitte Siersbæk Skovmøllevej 10, 5474 Veflinge Tlf gittemd@yahoo.dk 2 Børn i Fokus 2/12

3 Til læserne Lad os i fællesskab tage handsken op! Fagforum for børnefysioterapi skal formentligt gennem de næste par år omdannes til et Specialebærende selskab (uddybes i»nyt fra bestyrelsen«). I den forbindelse ønsker både bestyrelsen og redaktionen at understøtte denne proces gennem aktiviteter bl.a. i Børn i Fokus. Bladet skal således indgå i processen med at indsamle, bearbejde og formidle viden, hvor det som medie nok er mest egnet til at formidle, hvad andre har indsamlet og bearbejdet. På redaktionsmødet i september drøftede vi DF s oplæg om, at den viden som skal formidles, både skal komme fra forsk- Af Jytte Falmår ning og fra praksis. Fagforum forpligtes fremover til at facilitere formidling af ny forskningsviden til praksis. Det kan bl.a. gøres via Børn i Fokus. Det betyder IKKE, at der skal bringes videnskabelige artikler i bladet! Derimod vil vi tilstræbe at bringe artikler, som tager udgangspunkt i forskning eller som begrundes med forskning og kildeangivelser, men skrives i almindeligt prosa. Faktisk på samme måde som man bringer artikler i»fysioterapeuten«. Der kan så være henvisende links eller litteraturliste til yderligere uddybning, hvis nogen skulle få lyst til at læse mere. Men der skal også formidles viden fra praksis. Væsentlig viden herfra kan være viden om gennemførte udviklingsprojekter, ex. viden om implementering af nye undersøgelses- og behandlingsformer, viden og erfaringer i hvordan forskning kan implementeres etc. Men fra praksis skal også formidles viden om, hvor der skønnes at være behov for yderligere diskussion, viden og forskning. Hvor ser vi dilemmaer, hvor oplever vi at noget ikke er godt nok, hvad trænger til at blive undersøgt nærmere? Således at den viden, som skal skabes, fortrinsvis udspringer fra praksis og giver mening for praksis. Sådanne dilemmaer kan så på længere sigt søges belyst gennem forskningsprojekter, udviklingsprojekter eller bachelorstuderendes afgangsprojekter. Bestyrelsen har udstukket nogle fokusområder for særlig indsats i den kommende periode. Disse emner bliver områder indenfor»familiecentreret praksis«og»børn med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser«. I kommende udgaver Fortsættes næste side Børn i Fokus 2/12 3

4 Fortsat af Børn i Fokus vil der være artikler med forskellige perspektiver på disse fokusområder. Vi håber, at man rundt omkring på arbejdspladser og i netværk vil diskutere artiklerne, ikke nødvendigvis være enige, men forholde sig åbne, nysgerrige og kritiske til dem. Herværende blad er planlagt før ovenstående beslutning er taget, og belyser emnet»motoriske screeninger«fra forskellige perspektiver. Med udgangspunkt i Børn i Fokus langsomme udgivelsesproces og relativt lille format er det hensigtsmæssigt, at Børn i Fokus, hjemmesiden og facebook supplerer hinanden. De to sidstnævnte medier yder større mulighed for hurtig udveksling af tanker og ideer end Børn i Fokus. Redaktionen håber med Børn i Fokus at understøtte medlemmernes appetit og nysgerrighed efter at opsøge eller skabe ny viden, samt lyst til at dele viden og erfaringer med hinanden. Så medlemmerne opfordres til at indsende udviklingsprojekter af forskellig slags, afhandlinger fra videreuddannelse, interessante artikler, men også til at stille spørgsmål til praksis med påpegning af dilemmaer og udfordringer, som kalder på yderligere udforskning. En kritisk forholden sig til, hvorfor vi gør, som vi gør? Er der belæg for at det virker? Og kan vi hjælpe hinanden med at kvalitetsudvikle den fysioterapeutiske praksis med børn? Lad dette være en stor opfordring til alle fysioterapeuter, der arbejder med børn unge og gamle, erfarne og»uerfarne«, akademikere og praktikere- til at deltage aktivt i den gode udvikling af fysioterapi til børn. Jytte Falmår, ansvarshavende redaktør Balloner Så er der kommet nye balloner med Fagforum for Børnefysioterapi s logo. Send et brev med en frankeret svar kuvert (minimum C5 størrelse) til: Louise Døssing Lensløkke Aabenraa Husk at frankere svarkuverten som et MAXI-BREV. 30 balloner vejer lige knap 100 gr. 4 Børn i Fokus 2/12

5 Motoriske vurderinger i børnehaveklasserne Af Maja Wolf Hensigten med artiklen er at formidle resultaterne af et pilot-projekt i Skanderborg kommune om motorisk vurdering i sundhedsplejerskernes indskolingsundersøgelse. Siden foråret 2011 har vi i en arbejdsgruppe i Skanderborg kommunes sundhedstjeneste arbejdet med motoriske vurderinger i kommunens børnehaveklasser. Arbejdsgruppen blev dannet på baggrund af Sundhedsstyrelsens»Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge«fra I vejledningen stod der bl.a.»alle børn vurderes motorisk ved indskoling, evt. i samarbejde med andre faggrupper ansat i sundhedstjenesten og/ eller børnehaveklasselederen.«tidligere i kommunen havde det været op til den enkelte sundhedsplejerske at vurdere den enkelte elevs motoriske færdigheder, uden at der forelå retningslinjer for vurderingens udførelse. Vi sluttede derfor, at de manglende retningslinjer måtte resultere i vurderinger på vidt forskellige grundlag. Ligesom der måtte være markant forskel på både overvejelser bag og kvaliteten af de anbefalinger, som blev givet til forældrene, hvis den enkelte sundhedsplejerske observerede motorisk usikkerhed el. lign hos en elev. Ledelsen af Sundhedstjenesten i Skanderborg besluttede derfor sammen med medarbejderne, både sundhedsplejersker og fysioterapeuter at prioritere dette problem som et særligt indsatsområde, hvor ønsket var at standardisere metoden til vurdering og den deraf følgende fremgangsmåde. Fra begyndelsen har arbejdsgruppen bestået af lederen af Sundhedstjenesten, tre sundhedsplejersker og tre fysioterapeuter. Arbejdsgruppen valgte den strategi først og fremmest at definere, hvilke børn vi ville finde. Arbejdsgruppen enedes om et primært fokus på de børn, der udviser ikke-alderssvarende motorik, påfaldende eller stereotype bevægelser og/eller ekstrem motorisk uro igennem en hel skoledag. Det kunne typisk være de børn, der trækker sig fra deltagelse i sociale sammenhænge, der indebærer motorisk aktivitet, ligesom det kunne være børn med motoriske vanskeligheder, der ikke skyldes koncentrationsbesvær og uopmærksomhed. De børn, som vurderingen ville indkredse, ville på et kontinuum befinde sig i den absolut tunge ende, Børn i Fokus 2/12 5

6 om end vurderingen også skulle have til formål at få øje på de knapt så udfordrede børn, hvis sundhed, trivsel og indlæring dog påvirkes f.eks. af motorisk usikkerhed eller uro. Her ville Sundhedstjenesten ikke nødvendigvis skulle sætte ind, men vurderingen kunne tjene som vejledende udtalelse for skolernes motorikvejledere og lignende. Metodisk enedes arbejdsgruppen om en standardiseret, aldersrelateret motorisk test for at sikre en ensartet og objektiv vurdering af børnene. Sundhedsplejerskernes årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 2 præsenterede Movement ABC, som den test flere artikler er enige om opfylder kravene. Som alternative metoder nævnes i rapporten dels en funktionsneurologisk undersøgelse (kendt som FNU), dels Femårsundersøgelsen hos den praktiserende læge. Endelig overvejede arbejdsgruppen også at anvende konditests som metode til at måle motoriske problemer, idet der er en signifikant positiv sammenhæng mellem børns motorikscore og deres kondital. 3 Dette fravalgte vi dog, da vi prioriterede inddragelse af forældrene ud fra følgende ræsonnement: Arbejdsgruppen ønskede at tage højde for Antonovskys forskning i sundhed og deraf følgende definitioner på sundhed. Vurderingen skulle have fokus på barnet og derigennem på familiens situation, oplevelse, tolkning og eventuelle indflydelse på barnets motoriske kunnen. Børnenes forældre skulle derfor have funktion af medspillere i vurderingen. Taget alle ovenstående metodiske overvejelser i betragtning valgte vi Movement ABC s spørgeskema og efterfølgende test som metode. 4 I kommunen startede ca. 900 børn i skole i Vi udvalgte tre skoler i kommunen og det resulterede i, at i alt 116 antal børn deltog fordelt i fem klasser. Forældrene i de fem 0. klasser fik alle et Movement ABC spørgeskema og et følgebrev med hjem i slutningen af august med beskrivelsen af projektet. Arbejdsgruppen opnåede en svarprocent på 97,4 for de udleverede spørgeskemaer. Tre fysioterapeuter analyserede derefter de udfyldte spørgeskemaer. Der var 3 børn, der ud fra spørgeskemaerne var under percentil 15. Derudover var der 3 børn, hvis forældre havde skrevet om dem, at de havde motoriske problemer, det indikerede de udfyldte spørgeskemaer dog ikke. Derfor fandt arbejdsgruppen, at 5,2 % af børnene havde motoriske problemer, vurderet på baggrund af forældrenes svar i spørgeskemaerne. Arbejdsgruppen fandt det ønskværdigt at undersøge, om spørgeskemaet reelt var den bedste metode til at finde gruppen af børn, vi havde valgt at fokusere på. Ydermere ønskede gruppen at undersøge den uoverensstemmelse, der opstod mellem på den ene side forældrenes samlede score over percentil 15 i spørgsmålene og samtidig afkrydsning i»ja, mit barn har motoriske problemer«. Derfor besluttede vi at teste alle eleverne i tre klasser i alt 70 børn. Efter denne test havde arbejdsgruppen i alt fundet 9 børn. Vi underopdelte disse børn i grupperne A, B, C og D. A: Børn, hvor forældrene havde vurderet dem til at have motoriske problemer i spørgeskemaet og som i vores test scorede under percentil 15 (i alt 3 børn) B: Børn, hvor forældrene havde vurderet dem til at have motoriske problemer (ved at krydse i feltet»ja mit barn har motoriske problemer«) og som fik en score på over percentil 15 i spørgeskemaet (i alt 3 børn) C: Børn, hvor forældrene havde vurderet deres børn til ikke at have motoriske problemer og som i vores test scorede under percentil 15 (i alt 4 børn) D: Børn, hvor børnehaveklasselederen havde vurderet til at have store motoriske problemer og som scorede over percentil 15 (i alt 1 barn). 6 Børn i Fokus 2/12

7 Vi valgte at tilbyde alle 11 børn motorisk træning en gang om ugen i 8 uger. To fra gruppe B fravalgte tilbuddet og en fra gruppe C mødte aldrig op. Der var ellers et stort fremmøde hver gang. Træningen blev varetaget af to fysioterapeuter i en gymnastiksal i kommunen. Som opfølgning på denne træning, retestede vi alle 8 med et signifikant resultat: 1 barn scorede percentil 2 (fra gruppe A), mens de andre 7 børn scorede alle over percentil ud af disse 8 børn (1 fra gruppe B og 1 fra gruppe C) har vi efterfølgende vurderet til at have større koncentrationsvanskeligheder end motoriske vanskeligheder. Dette vurderede vi, på grund af deres høje score i retesten, deres højere motoriske niveau og deres adfærd under træningen. Hertil kom, at vi var bekendt med at Movement ABCtesten indebærer en risiko for at overdiagnosticere børn med koncentrationsbesvær. Til opsummering skal det nævnes, at arbejdsgruppen med en egentlig test indkredsede 6 børn, som matchede vores kriterier for, hvem vi skulle fokusere på, mens Movement ABC s spørgeskema kun hjalp os til at indkredse 3 ud af disse 6 (3 fra gruppe A, 2 fra gruppe C og 1 fra gruppe D). Vi konkluderede derfor på baggrund af de samlede tal, at vi alene med Movement ABC s spørgeskema ikke i tilfredsstillende grad fandt de børn, som vi havde formuleret, at vi ønskede at finde. Derfor kunne vi heller ikke anbefale en implementering af projektet i hele kommunen. Vi har derfor udarbejdet et alternativt pilotprojekt til skoleåret 2012/13. Det havde været ideelt, om vi kunne have koblet Movement ABC s spørgeskemaundersøgelse med en Movement ABC test, men af ressourcemæssige årsager er arbejdsgruppen endt med at kombinere Movement ABC s spørgeskemaundersøgelse med interviews med børnehaveklasselederne eller andre relevante fra skolerne, i håb om at indkredse de rette børn. Noter 1. Sundhedsstyrelsen, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, København, Sundhedsstyrelse Brixval, CS, Svendsen M, Holstein BE, Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder. København: Styregruppe for Databasen Børns sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, Andersen NM, Boll TL, Rahbek K, Andersen B, Hermansen B, Bugge A. (2010, 11. juni). Simpel motoriktest kan forudsige børns kondition. Fag og forskning (online) s webadresse: fysio.dk/studerndes-pris Midt i dette arbejde udkom fagbladet Fysioterapeuten den 25. marts 2011, hvori der var en artikel fra Bellahøj Idrætsskole med titlen»motorisk screening ved skolestart«. Den artikel var også med til at bekræfte os i vores metodevalg. Maja Wolf, fysioterapeut, Skanderborg kommune maja.wolf@skanderborg.dk Nu er vi også på Facebook Find gruppen»fagforum for børnefysioterapi«og husk at trykke»like«se mere her: Børn i Fokus 2/12 7

8 Motorik i børnehaven en kritisk analyse af gruppeobservationer af 4½-årige børn Af Gitte Bjerg Hansen, Jannie Vium og Gitte Nissen I forbindelse med vores bachelorprojekt valgte vi at se kritisk på motoriske observationer af 4½-årige børn med fokus på evidensbaseret praksis. Projektet tog udgangspunkt i en kvalitativ tilgang med observationer og interview med fire børnefysioterapeuter i en dansk kommune. Formålet med opgaven var at belyse de forskelle, vi formodede at finde i fysioterapeuternes vurderingsgrundlag og udførelse af de motoriske observationer. I denne sammenhæng finder vi det dog mere relevant at fremhæve nogle mere generelle problemstillinger, omkring det teoretiske grundlag for screeninger af børns motoriske færdigheder, vi stødte på i forbindelse med projektet. En af de problemstillinger vi fandt spændende i forbindelse med projektet var hele diskussionen omkring evidensbaseret praksis og hvad evidens er. I bogen»evidensbaseret praksis«af R. Herbert definerer de evidensbaseret praksis som en»faglig tilgang, der bygger på klinisk forskning af høj kvalitet«. 1 Når vi taler om det fysioterapeutiske fag, mener vi, at denne definition kan være problematisk, da en stor del af faget er baseret på forskning på et lavere evidensniveau og noget kun på praktisk erfaring. Sat på spidsen kan man sige, at hvis fysioterapeuter kun måtte behandle ud fra forskning af høj evidens, ville behandlingen blive stereotyp og omfatte en smal målgruppe. Uffe Juul Jensen stiller i artiklen»evidens, viden og sundhedsfaglig praksis i filosofisk perspektiv eller faren ved at være mere katolsk end paven«2 spørgs- målstegn ved den gængse opfattelse af evidens som resultater af klinisk kontrollerede forsøg. Han vil gerne sætte fokus på evidens som en relationel egenskab, hvor erfaringer, udsagn og hypoteser har evidens i forhold til noget andet. Så noget der er evidens i en sammenhæng, er det ikke nødvendigvis i en anden. Vi mener, det er vigtigt, at vi som fysioterapeuter forholder os kritisk til begrebet evidens og den betydning evidens har for vores praksis. Omkring motorisk screening af børn kommer evidensen til kort, hvis den kun må bygge på klinisk forskning fra toppen af evidenshierarkiet, da der er meget lidt forskning på området af denne karakter. De testmetoder, der anvendes i dag eller ligger til grund for de screeningsprotokoller der benyttes i praksis er enten af ældre dato og derfor ikke tilpasset nuti- 8 Børn i Fokus 2/12

9 dens børn, eller ikke fuldt gennemtestet med henblik på at skabe en høj validitet og reliabilitet. Vi finder det problematisk at mange børn bliver screenet ud fra hjemmelavede protokoller, baseret på et usikkert teoretisk grundlag, for finder vi så de børn vi leder efter? Vi håber med vores opgave at kunne sætte fokus på de redskaber, der bruges til screening af børns motorik, så kvaliteten af disse højnes. Bachelorprojektet kan ses på børnefagforums hjemmeside: boernefysioterapi.dk Noter 1. Herbert R.: Evidensbaseret praksis, 1. udg. Kbh. Munksgaard Danmark, Juul Jensen, U.: Evidens, viden og sundhedsfaglig praksis i filosofisk perspektiv eller faren ved at være mere katolsk end paven, Fra Sundhedsstyrelsen: Viden og evidens i forebyggelsen, Kbh Bacheloropgave skrevet af Gitte Bjerg Hansen, Jannie Vium og Gitte Nissen, fysioterapeuter Identificering af DCD ved egen læge Af Peter Sand og Rune Thorbøll Locht En vurdering af anvendeligheden af 5-års undersøgelsen i almen praksis ved identificering af DCD. Baggrund Børn med mildere motoriske udviklingsforstyrrelser ses generelt over hele verden. Disse børn diagnosticeres med Developmental Coordination Disorder (DCD). Børnene vil ofte være mindre fysisk aktive end jævnaldrende, og kan blive socialt isolerede. Desværre er der begrænset fokus på denne gruppe børn herhjemme. I Danmark er lægerne i almen praksis forpligtet til at tilbyde forebyggende børneundersøgelser. Sundhedsstyrelsen har defineret hvordan børneundersøgelsen bedst muligt tilrettelægges i»vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011«(VFS). Vi har taget udgangspunkt i den motoriske del af denne. Formål Formålet med dette studie er at vurdere anvendeligheden af VFS i forhold til at identificere DCD under 5-års undersøgelsen i almen praksis. Metode og materiale Vi foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt de alment praktiserende læger vedrørende brugen af VFS. Her var også mulighed for at kommentere frit på vejledningen så vel som på egne undersøgelsesmetoder. Resultater Lægernes svar angav at 90 % var bekendte med VFS. 71,43 % benyttede VFS, dog inkonsekvent. 12,5 % svarede, at de konsekvent benyttede VFS under 5-års undersøgelsen. Lægernes svar angav endvidere, at flere af de konkrete punkter i undersøgelsen, ikke blev benyttet. Børn i Fokus 2/12 9

10 Konklusion Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viste, at lægerne i store træk var bekendte med, og benyttede sig af VFS. Resultaterne fra interviews med børnefysioterapeuterne blev tolket til, at de ikke vurderede VFS som anvendelig. På baggrund af ovenstående, konkluderer vi, at VFS ikke er anvendelig ved identificering af DCD ved 5-års undersøgelsen i almen praksis. Resultaterne fra interviews viste, at børnefysioterapeuterne ikke vurderede VFS som brugbar til at identificere DCD, da vejledningen er for overfladisk. Begge børnefysioterapeuter beskrev Movement Assesment Battery for Children (M-ABC) som et validt og anvendeligt testredskab i forbindelse med udredning af motorisk funktionsevne. Developmental Coordination Disorder Questionnaire 07 (DCDQ 07) var inden interviewet ukendt for begge respondenter, men blev ved nærmere gennemlæsning vurderet til at være et godt supplerende screeningsredskab til eksempelvis M-ABC. Perspektivering Vores umiddelbare anbefalinger er, at inkludere en børnefysioterapeut i det ekspertudvalg der udfærdiger VFS. Alternativt kan vurderingen af børns motoriske funktionsniveau varetages af børnefysioterapeuter. Dette vil henholdsvis øge den evidens, der ligger bag VFS og lette de praktiserende læger for den opgave, der ligger i at vurdere motorikken. Forfatterne er imidlertid bevidste om, at der altid vil være organisatoriske udfordringer i, at effektuere ovenstående ændringer. Bacheloropgave skrevet af Peter Sand og Rune Thorbøll Locht, Fysioterapeutskolen i Århus, 2012 Fagforum for Børnefysioterapi Hvordan bliver man medlem?... Via vores hjemmeside: Indmeldelsesblanketten finder du ved at søge under medlemmer øverst på hjemmesiden. Send blanketten og du vil få tilsendt kontingentopkrævning fra Danske Fysioterapeuter. 10 Børn i Fokus 2/12

11 In partnership with: Nye innovative børneprodukter I foråret 2012 overtog Wolturnus eneforhandlingen af Leckeys hjælpemidler til børn og unge. Leckey har fremstillet børnehjælpemidler siden 1983 og er globalt anerkendt som pionerer inden for forskning, design og udvikling af klinisk afprøvede produkter, der er fremstillet, så de understøtter og fremmer barnets motoriske udvikling. Alle produkter er multijusterbare, let indstillelige og målrettet børn og unge fra 9 mdr. til voksenalderen. Squiggles Ståstøtte Squiggles fås som ståstøtte og siddesystem målrettet børn 1-5 år. Wolturnus tilbyder også kørestole, el-kørestole, klapvogne, formstøbte sæder, stel til sædesystemer og rollatorer til børn og unge. Mygo Siddesystem Mygo Siddesystem byder på unik lændestøtte indstillelig i 4 planer. Mygo fås også som ståstøtte. Sort betræk er standard. Vil du vide mere? Kontakt vores konsulent Fysioterapeut Hanne Schouboe på tlf eller mail hsc@wolturnus.dk. Du kan også bestille vores børn/unge katalog ved at maile til info@wolturnus.dk. Wolturnus A/S Tlf info@wolturnus.dk Børn i Fokus 2/12 11

12 Kinesiotape virker det også på børn??? Af Nina Bastholm Vi er i gymnastiksalen på Enghaveskolen i Odense. Mads, Jeppe og Jonas fra børnehaven, alle tre med forstyrrelser indenfor autisme spektrum, løber glade frem og tilbage i salen med hver deres farvede ærteposer. De har hver deres unikke løbestil, nogle mere velkoordinerede end andre. To af børnene har udtalt bløde valgusstillede fødder, som man så ofte møder indenfor målgruppen. Jeg lytter opmærksomt efter lyden af bare barnefødder der rammer gulvet. Jeg smiler tilfreds, for i dag kommer der knap så udtalte»klask, klask«fra Jeppe og Jonas, når deres fødder rammer gulvet. I dag har de to fået kinesiotape på fødderne inden vi gik i gang med aktiviteterne. Formålet var at øge opmærksomheden på fødderne, vække musklerne af deres tornerosesøvn og stimulere fodbuen. Hvorfor lige Kinesiotape? I 2009 blev jeg, sammen med mine kollegaer i det daværende»fynsordningen«, introduceret til KT via Orthos, hvor vi var inviteret til nogle timers introduktion til emnet. Det fangede umiddelbart min interesse. Jeg så for mig, at KT måtte have et væsentligt potentiale som intervention på børneområdet. Min første umiddelbare tanke var, at her har vi det»anti botox«jeg så tit har stået og manglet. Forstået på den måde, at jeg ofte har haft behov for at kunne facilitere aktivitet i specifikke muskler og bevægeretninger, og lige så ofte er kommet til kort og har været nødt til at gå på kompromis med mine ønsker og ambitioner. Eksempelvis ved genoptræning efter tenotomier eller efter botoxbehandling. Så tanken om at kunne stimulere specifikt, samt bevare effekten af behandlingen også udenfor terapilokalet, var meget tiltrækkende. Siden den dag har KT haft min interesse. I starten på det eksperimenterende plan i min daglige praksis, siden i form af et formaliseret samarbejde med firmaet OrtoNordic. Formålet med samarbejdet er at udbrede og udvikle brugen af KT på børneområdet. At formidle viden i form af kurser og faglig sparring til ergo- og fysioterapeuter, som arbejder med børn. Siden mit første hjælpeløse møde med en rulle lyserød KT, har min viden om hvad produktet kan, og kan bruges til, udvidet sig markant. KT fungerer på krops- 12 Børn i Fokus 2/12

13 niveau. Formålet vil oftest være at opnå forandringer på funktions- og deltagelsesniveau. Børn med vidt forskellige diagnoser og problemstillinger kan have gavn af KT. For KT kan så meget mere end at stimulere muskelaktivitet. Især de teknikker hvor man udnytter kroppens mekanoreceptorer, er anvendelige i børnebehandlingen og giver mange muligheder for at understøtte den øvrige intervention omkring barnet. Teknikkerne rettes mod det væv man ønsker at påvirke og på hvilken måde man ønsker at påvirke det. Eksempler på anvendelsesmuligheder er: Forbedre specifikke musklers arbejdsforhold (øge vaskularisering) Afstresse overaktive muskler Stimulere inaktive muskler Guide og facilitere specifikke bevægelser Hæmme/begrænse bevægelser (ex. hyperextension) Påvirke muskulære ubalancer Påvirke bevægemønstre Moblisere fascier og arvæv For at opnå succes og få effekt med KT på børneområdet fordres det, at man kender redskabets muligheder og begrænsninger og at man er bekendt med de teknikker som er relevante. Dernæst er det væsentligt at være præcis i sin målsætning og gøre sig klart hvad der begrænser barnet. Er disse forudsætninger til stede har man et meget effektivt redskab til rådighed i sin terapeutiske værktøjskasse. Nina Bastholm, fysioterapeut, Center for Inklusion, Børneterapien Odense Kommune, Team A, specialområdet, tlf.: , nb@odense.dk Kommentar fra redaktionen På nuværende tidspunkt er der ingen dokumentation for brugen af kinesiotape på børneområdet. Trods dette gøres der mange erfaringer med brugen af kinesiotape i behandling af børn. Det vil være spændende om der kommer eller kan dokumenteres en effekt og hvilken form for effekt. Vi kan kun anbefale at du løbende følger med i diskussionen som lige nu foregår i vores fagblad Fysioterapeuten.»Pædiatrisk Fysioterapi«Udgives på forlaget Munksgaard. Forventes at udkomme april Det er den første danske grundbog i specialet: Fysioterapi til børn. Den indeholder Del 1, som beskriver generelle rammer for fysioterapeutisk praksis med børn, og Del 2, som teoretisk og praktisk beskriver specifikke former for fysioterapeutisk praksis fra start til slut af et interventionsforløb. Mere end 25 fysioterapeuter har bidraget som forfattere. Målgrupper er fysioterapeutstuderende og fysioterapeuter i praksis. Børn i Fokus 2/12 13

14 CPOP Specialisering på børneområdet med CPOP, for at opnå faglig høj kvalitet kan vi det? Af Kirsten Nordbye-Nielsen Kvalificering af indsatserne for fysioterapeuter Der er enighed om at det er vigtigt, at fysioterapeuter bruger måleredskaber og sætter mål for behandlingen, når vi leverer fysioterapeutiske indsatser til børn og unge med cerebral parese. Blandt fysioterapeuter er der en meget positiv interesse for udviklingen i CPOP, og der er et stort fagligt engagement på de tværfaglige kurser vi afholder for fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi arbejder på, at opnå ensartet og høj faglig kvalitet i opfølgningen og træningen til alle børn med cerebral parese. Hvis vi skal sikre dette, er der behov for at se på en organisering som muliggør, at fysioterapeuter kan specialisere sig og har et rimeligt patient flow. Organiseringen på området bliver udfordret Implementeringen af CPOP er med til at synliggøre nogle udfordringer i samarbejdet og i organiseringen, hvis vi skal opnå høj faglig kvalitet på området. Projektgruppen bag projektet i Region Midtjylland forventer, at CPOP bliver et permanent tilbud med udgangen af Dette forudsætter, at CPOP forankres i kommunerne og på hospitalerne. Hospitalsledelsen i Region Midt har givet tilsagn om at CPOP bliver et permanent tilbud. Der er i de i alt 19 kommuner i Region Midtjylland generelt set en anerkendelse af, at organiseringen på området er afgørende for at sikre en høj kvalitet i de sundhedsfaglige ydelser og af, at samarbejdet er vigtigt, på tværs af kommuner og hospitaler. På de fire hospitaler hvor børn med CP følges i Region Midtjylland, er etableringen og udviklingen af et lokalt CPOP team i fuld gang. Hvert af disse teams får en koordinerende funktion for de børn der følges af lægerne på den enkelte enhed. Kommunerne er på samme måde i gang med, at kigge på muligheden for en specialisering og en koordinator på området, med få fysioterapeuter og ergoterapeuter i kommunale teams. Erfaringer fra satspuljeprojektet CPOP-I Erfaringer fra det netop afsluttede satspuljeprojekt CPOP-I i Vejle, Fredericia og Kolding kommuner viste, at den måde, behandlingsindsatsen er organiseret på i de fleste kommuner, bevirker, at børn med cerebral parese møder mange forskellige fysioterapeuter. Den enkelte fysioterapeut får kun begrænset erfaring med børnegruppen, da de i gennemsnit så 1,7 barn med cerebral parese om året. Projektet viste samtidig, at terapeuterne ikke altid vidste, at der var andre fysioterapeuter eller ergoterapeuter, der behandlede barnet. Det medfører manglende sammenhænge og kontinuitet, og begrænset erfaring med behandling af denne gruppe børn, med ofte meget komplekse problemstillinger. Det kan lade sig gøre..! Det kan lade sig gøre inden for den eksisterende lovgivning, at samle området, så 14 Børn i Fokus 2/12

15 træningsindsatserne leveres af færre fysioterapeuter som en kontinuerlig og koordineret indsats. I Skanderborg Kommune har man siden 2007 haft en organisering hvor dette er muligt. Det er nu lykkedes i 11 ud af de 19 kommuner i Region Midtjylland, at udpege en kommunal CPOP koordinator, samtidig med har flere af disse kommuner besluttet og peget på færre fysioterapeuter, der skal være ansvarlige for opfølgningen og træningsindsatserne, til alle børn med cerebral parese i kommunen. Det er meget positivt og det mærkes, at involverede fysioterapeuters faglige engagement og viden på området stiger. I den tværfaglige konsultation er det nu helt indlysende at vi tager udgangspunkt i fysioterapeutens vurdering af bl.a. GMFCSniveau (grovmotorisk funktionel klassifikation) samt i ledmålinger foretaget på barnet inden konsultationen. Dette kommer barnet til gode og føles som større tryghed for forældrene, da baggrunden for de tværfaglige beslutninger sker på ensartet baggrund fra gang til gang. Formålet med at implementere CPOP Optimere barnets funktionsevne og livskvalitet Forebygge følger af cerebral parese, som hofteskred, svær rygskævhed og alvorlige fejlstillinger Kompetenceudvikling og øget viden om og erfaring med behandling af børn med cerebral parese Forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem faggrupperne og sektorerne Sikre at det enkelte barn får tilbudt den rette indsats, på det rette tidspunkt Implementering af en klinisk national kvalitetsdatabase. Kirsten Nordbye-Nielsen, MSc, specialist i pædiatrisk fysioterapi, projektleder CPOP Region Midtjylland Kom i balance med Anatomic SITT Hos Anatomic SITT arbejder vi med, og stræber efter, balance. Balance af hovedets stilling, af bækkenet, af kroppen i det hele taget. Hvad der er balance for den enkelte er meget individuelt, og derfor tager vores produkter udgangspunkt i at børn er forskellige, og at det er den enkelte, der bliver imødekommet. Vores konsulenter er erfarne terapeuter med hjertet på rette sted, som kan hjælpe med dette. Tlf.: Ring til os og lad os hjælpe. - Få balance i kroppen Børn i Fokus 2/12 15 rnifokus12.indd :10:37

16 Nyt fra bestyrelsen Af Lene Bruun Dansk Selskab for Fysioterapi, hvor er vi i processen? Den 19. september var Helle og undertegnede fra bestyrelsen til det 6. dialogmøde i forbindelse med Danske Fysioterapeuters gennemførelse af projekt vedrørende etablering af Dansk Selskab for Fysioterapi, Specialebærende Faglige Selskaber og Faglige Selskaber. Det 6. dialogmøde fungerede som arbejdsgruppens afrapportering. Notatet, der blev forelagt, er godkendt af hovedbestyrelsen, og notatet skal behandles på repræsentantskabsmøde i november, hvor det endeligt besluttes, om Dansk Selskab for Fysioterapi skal etableres. Hvis det godkendes på repræsentantskabet, er DSF en realitet, og der vil i så fald blive afholdt stiftende generalforsamling i februar Dansk Selskab for Fysioterapi skal drives af en bestyrelse (valgt blandt fagfora og faggruppers bestyrelsesmedlemmer) og en sekretariatsmedarbejder. Det overordnede formål med at etablere Dansk Selskab for Fysioterapi er via en organisatorisk ændring at styrke Danske Fysioterapeuters samlede mulighed for troværdigt og kompetent at varetage fysioterapiprofessionens faglige interesser. Derudover er formålene med faglige selskaber for fysioterapi, at de skal bidrage til at styrke de faglige miljøer i fysioterapi og bidrage til at realisere professionens vision om specialiseret og evidensbaseret fysioterapi samt sikre faglig legitimitet. Implementeringen af Dansk Selskab for Fysioterapi er beskrevet som et toårigt projekt, der, hvis det godkendes som forventet på repræsentantskabet, går i gang til årsskiftet og løber til udgangen af Hvilken betydning får Dansk Selskab for Fysioterapi for Fagforum for Børnefysioterapi? Som vi har informeret om og drøftet på de to sidste generalforsamlinger, har vi besluttet, at vi i Fagforum for Børnefysioterapi vil arbejde for på sigt at honorere de krav, der stilles til at være et Specialebærende Selskab under Dansk Selskab for Fysioterapi. Hovedopgaverne bliver at indsamle, bearbejde og formidle viden samt at fremme evidensbaseret praksis i fysioterapi til børn. Evidensbaseret praksis forstås som en praksis, der sammenkobler følgende 4 former for viden: Patientens viden og præferencer, fysioterapeutens praktiske viden og erfaring, teoretisk viden samt forskning af høj kvalitet, og så den givne kontekst som danner rammen for praksis. Gennem klinisk ræsonnering og beslutningstagning med inddragelse af ovenstående former for viden søges fremmet en praksis med høj troværdighed, med effektive og sikre interventioner og med høje etiske standarder. Som et fælles overordnet mål ønskes herigennem kvalitetssikring af den fysioterapeutiske praksis til børn. Opgaverne, der er forbundet med at indsamle, bearbejde og formidle viden, har vi ikke præcist defineret endnu. Her forestiller vi os, at en nærmere definition og beskrivelse af opgaverne skal foregå i et samarbejde mellem os og medlemmerne af Fagforum samt DSF. Det vil derfor have stor værdi for os, at I som medlemmer kommer med input til, hvilken viden i efterspørger, så det kan være med til at målrette vores arbejde. Indsamling af viden kan ske i både danske og internationale udviklings- og forskningsmiljøer og 16 Børn i Fokus 2/12

17 en måde vi pt. helt konkret indsamler viden på, er ved at få videnskabelige artikler, samt bachelor, diplom, master og kandidatopgaver med relevans for børnefysioterapeuter lagt på hjemmesiden. Eksempler på, hvordan bearbejdning af viden kan foregå, er ved at få praksis- og forskningsverdenen til at mødes og udveksle viden, så det Faglige Selskab på den måde kommer til at fungere som et refleksionsrum. En anden måde er at facilitere processen med at udarbejde best practise anbefalinger eller kliniske retningslinjer. Endelig skal viden formidles, det kan være på hjemmesiden, i Børn i Fokus, på temadage, konferencer, kurser o. lign. Her er det væsentligt, at formidlingen af viden både går fra forskning til praksis, men også den anden vej, så forskning bliver praksisrelevant. Vi har taget hul på ovenstående ud fra en forventning om, at DSF bliver en realitet. I første omgang er vi i gang med at fordele roller i bestyrelsen, som tilgodeser de opgaver, der skal løses. Vi ved, det er en dynamisk proces, vi har taget hul på, derfor er det en løbende opgave at få organiseringen til at passe til de opgaver, der løbende vil komme til. Derudover har vi beskrevet en model, som skal være med til at sikre en systematisk tilgang til og fælles forståelse af opgaverne med at forankre faglig viden, ekspertise og udvikling indenfor det børnefysioterapeutiske speciale. Beskrivelsen tager udgangspunkt i ICF som model for funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, samt principper for evidensbaseret praksis. Det betyder, at komponenterne i ICF og delelementerne i evidensbaseret praksis mest muligt skal inddrages i de opgaver, Fagforum for Børnefysioterapi løser. På generalforsamlingen i marts vil vi informere mere uddybende om modellen. Det børnefysioterapeutiske speciale favner bredt, idet vi beskæftiger os med børn fra 0-18 år med alle former for diagnoser og problemstillinger. I bestyrelsen har vi drøftet, hvordan vi kan prioritere, så vi kommer rundt om de væsentligste arbejdsområder. Vi har besluttet, at vi for en given periode udvælger to fokusområder, indenfor hvilke der skal indsamles, bearbejdes og formidles viden. De første fokusområder vi tager fat på er»børn med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser«samt»familiecentreret praksis«. Indenfor hvert af disse overordnede områder kan der stilles skarpt på bestemte underområder, ex opstilling af mål, test og måleredskaber, pædagogik, effektmåling, forældresamarbejde, evaluering etc. Det er en stor opgave, der ligger foran os, og som bestyrelse kan vi ikke løse opgaven selv. Vi kan sætte retning og rammer; men vi er også afhængige af aktive Børn i Fokus 2/12 17

18 medlemmer, der vil bidrage til at løse opgaverne med at indsamle, bearbejde og formidle viden. Som formand er det endnu engang vigtigt for mig at gøre det tydeligt, at både praksis- og forskningsviden er værdifuld og hinandens nødvendige forudsætning. Uden erfaring og input fra praksis bliver der ikke lavet praksisrelevant forskning og uden forskning kan vi ikke sikre et vedvarende højt fagligt niveau i praksis. I bestyrelsen glæder vi os til fortsat at arbejde for medlemmerne, men også at samarbejde med medlemmerne om at løse den opgave der ligger foran os. Derfor ser vi frem til yderligere at informere om og drøfte den proces der er sat i gang til generalforsamlingen i Kliniske retningslinjer En opgave, der helt konkret er taget hul på hen over sommeren, er kliniske retningslinjer. Sundhedsstyrelsen har igangsat et omfattende arbejde med at udarbejde kliniske retningslinjer. Målet er, at der ved udgangen af 2015 er lavet 50 kliniske tværfaglige retningslinjer. Det er langt fra alle kliniske retningslinjer, der har relevans for børnefysioterapeuter; men når det skønnes relevant beder Sundhedsstyrelsen om deltagere med kompetencer på det børnefysioterapeutiske område. Pt. har vi i Fagforum for Børnefysioterapi, i samarbejde med DF, været med til at udpege Derek Curtis, Lisbeth Torp-Petersen og Helle Mätzke Rasmussen til arbejdsgruppen, der udarbejder kliniske retningslinjer for fysio- og ergoterapi til børn med CP. Den kliniske retningslinje på CP området forventes at være klar i slutningen af foråret Derudover har vi, igen i samarbejde med DF, udpeget Kirsten Bundgaard som medlem af den referencegruppe, der er nedsat af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af kliniske retningslinjer for børn, unge og voksne med ADHD. Denne kliniske retningslinje forventes også færdig i løbet af foråret Når vi i bestyrelsen arbejder med at finde relevante personer at spørge, skal der være et match mellem faglig indsigt i området og forskningskompetencer, idet der skal læses og kvalitetsvurderes store mængder af litteratur. Efterfølgende skal der udarbejdes skriftligt materiale, som er en form for syntese af den indsamlede viden. I bestyrelsen ved vi, at det er et stort arbejde vi beder om, når vi peger på deltagere til både arbejds- og referencegrupper. Vi er derfor både glade og taknemmelige for at blive mødt af engagerede børnefysioterapeuter og forskere, der vil bruge deres kompetencer og tid på arbejdet. I den mere populære genre har vi gjort os bemærket i bladet»krop og Fysik«. I martsnummeret havde Gitte og undertegnede skrevet en artikel, der handler om, hvordan man indretter haven til leg og bevægelse. Hold også øje med decembernummeret, hvor vi har en pendant til udeartiklen, men hvor fokus er på at indrette hjemmet til leg og bevægelse. Fremover vil der fast være et indlæg i Børn i Fokus, hvor vi fra bestyrelsen informerer om, hvad vi har beskæftiget os med i den forløbne periode. Men herfra skal også lyde en opfordring til at følge med på hjemmesiden og på Facebook, der sker også nyt af og til. Lene Bruun Formand for Fagforum for Børnefysioterapi 18 Børn i Fokus 2/12

19 Kalenderen Børn med CP - fysioterapeutisk undersøgelse og intervention Dato: Modul 1: marts 2013, Modul 2: maj 2013, Modul 3: august 2013 Tilmelding: Senest 9. december 2012 Pris: Kr ,- Kursussted: Odense Universitetshospital. Testkursus: Movement ABC-2 Dato: februar 2013 Tilmelding: 16. december 2012 Pris: Kr ,-. Ergoterapeuter og psykologer kr ,- Kursussted: Odense Kommunes Uddannelsescenter. Neurodynamik børn med handicap Dato: Del 1: 28. januar-1. februar 2013 Del 2: marts 2013 Tilmelding: 2. december 2012 Pris: Kr ,- Kursussted: Odense Kommunes Uddannelsescenter. Introkursus for børnefysioterapeuter Er du ny indenfor det børnefysioterapeutiske område og kunne du tænke dig at blive klædt godt på til dit fremtidige arbejde?? Så læs videre... Det kan være at du er nyuddannet fysioterapeut eller kun har få år på bagen som fysioterapeut og gerne vil arbejde eller arbejder med børn og unge. du har arbejdet som fysioterapeut i en årrække indenfor andet speciale og nu har lyst til at prøve kræfter med børn og ungeområdet. Så har kursusudvalget designet et kursus, som henvender sig til dig. Introkursus for børnefysioterapeuter vil løbe af staben i 2 dele. 1. del: april og 2. del: juni Følg med på og på fagforum for børnefysioterapeuters facebookside, hvor yderligere information vil foreligge i det nye år. Årsmøde i Fagforum for Børnefysioterapi 8. marts 2013 kl på Dalum Landbrugskole Emner: Generalforsamling Kapitler fra bogen,»pædiatrisk Fysioterapi«(udkommer foråret 2013) præsenteres af forfatterne. Invitation til networking Læs mere på Børn i Fokus 2/12 19

20 Fagforum for Børnefysioterapi, Funch Thomsensgade 12, 3. tv., 8200 Århus N ISSN